| 2.1 Sammendrag | 2.3 Tjoahkkájgæsos |
| Oversikt | Sisadno |
| Utvalgets utredning består av tre deler. | Nammadusá guoradallamin li gålmmå oase. |
| Innledende Del I Utvalgets arbeid (kapittel 1 til 5) gis en oversikt over utvalgets sammensetning, mandat, arbeid, grunnsyn, begrepsbruk og eksterne utredninger. | Álgon Vuostasj oasse Nammadusá barggo (1. gitta 5. kapihttala) vuoset gudi li nammadusán, mij sijá mandáhtta le, gåktu li barggam, vuodovuojno, buojkuldagá ja ålgoldis tjielggidusá. |
| Del II Utvalgets vurderinger og forslag (kapittel 6 til 20) inneholder bakgrunnsinformasjon av betydning for utvalgets arbeid, gjeldende rett av betydning for utvalgets vurderinger, utvalgets vurderinger, anbefalinger og forslag til tiltak. | Nuppát oasse Nammadusá árvustallama ja oajvvadusá (6. gitta 21. kapihttala) sisadná duogásj diedojt ma li ájnnasa nammadusá bargguj, doajmme riektádille mij nammadusá árvustallamijda guosská, nammadusá árvustallama, oajvvadusá ja oajvvaduvvam dåjma. |
| I Del III Lovendringer, administrative og økonomiske konsekvenser (kapittel 21, 22 og 23) følger de økonomiske og administrative konsekvensene av utvalgets forslag til tiltak, utvalgets lovforslag og merknader til de enkelte bestemmelsene i lovforslagene. | Goalmát oasen Láhkarievddadusá, háldaduslasj ja økonomalasj vájkkudusá (kapihttala 22 ja 24) båhti økonomalasj ja háldaduslasj vájkkudusá nammadusá dåjmaj oajvvadusájs, láhkaoajvvadusájs ja tsuojggidusá láhkaoajvvadusá iesjgeŋga mærrádusájda. |
| Kapittel 1 omtaler utvalgets sammensetning, mandat og arbeid. | Kapihttal 1 gåvvit gudi li nammadusán, mij sijá mandáhtta la ja gåktu li barggam. |
| Kapittel 2 inneholder sammendrag av utvalgets arbeid på norsk, sør-, lule- og nordsamisk. | Kapihttal 2 le tjoahkkájgæsos nammadusá bargos dárogiellaj, oarjjel-, julev- ja nuorttasámegiellaj. |
| I kapittel 3 gis en fremstilling av utvalgets grunnsyn. | 3. kapihttalin boahtá nammadusá vuodovuojnno åvddån. |
| Kapittel 4 inneholder utvalgets eksterne utredning som gir en historisk fremstilling av fornorskingsprosessen av betydning for språkenes stilling i dag. | Kapihttal 4 le nammadusá ålgoldis tjielggidus dárojduhttema birra mij gåvvit gåktu dárojduhttemprosessa le ájgij tjadá gielaj udnásj dilláj vájkkudam. |
| Kapittel 5 inneholder utvalgets eksterne utredning angående folkerettslige forpliktelser av betydning for utvalgets vurderinger og lovforslag. | Kapihttal 5 le nammadusá ålgoldis tjielggidus álmmukriektálasj njuolgadusáj gáktuj ma nammadusá árvustallamijda ja láhkaoajvvadusájda vájkkudi. |
| I kapittel 6 gis en fremstilling av samiske språk som likeverdige og likestilte språk. | Kapihttal 6 vuoset gåktu sámegiela li avtaárvvusasj ja dássásasj giela. |
| Kapittel 7 gir en oversikt over dagens organisering og ansvarsfordeling mellom Sametinget og andre offentlige instanser med ansvar for samiske språk. | Kapihttal 7 vuoset gåktu uddni le organiseriduvvam ja makkir aktijvuohta la gaskan Sámedikke ja ietjá almmulasj ásadusáj ma sámegielaj åvdås vásstedi. |
| I kapittel 8 gjengis og utdypes utvalgets forslag lagt frem i delrapport angående ny organisering med språkområder og kommunekategorier. | 8. kapihttalin tjielggiduvvá nammadusá oajvvadus ådå organiserimij giellaguovloj ja suohkankategoriajda mij juo la åvddån biejaduvvam oasserapportan. |
| Kapittel 9 drøfter betydningen av samiskspråklige barnehager, og utvalget kommer med forslag som plikter kommunene å gi samiske barn et samiskspråklig barnehagetilbud. | Kapihttal 9 árvvaladdá man ájnnasa sámegielak mánájgárde li, ja nammadus buktá oajvvadusáv man milta suohkana hæhttuji sáme mánájda sámegielak mánájgárddefálaldagáv vaddet. |
| I kapittel 10 gjennomgår utvalget samiskopplæringen i grunnskole og videregående skole, og kommer med forslag til endringer i dagens regelverk. | 10. kapihttalin tjadát nammadus sámegielåhpadimev vuodoskåvlån ja joarkkaskåvlån ja buktá oajvvadusájt gåktu udnásj njuolgadusá máhtti rievddaduvvat. |
| I kapittel 11 gis en fremstilling av gjeldende rett hva angår oversettelse av lover, forskrifter, kunngjøringer og skjema. | K apihttal 11 gåvvit doajmme riektádilev mij guosská lágaj, njuolgadusáj, almodimij ja sjiemáj jårggålibmáj, ja nammadus árvustallá gåktu dájt vælggogisvuodájt máhttá hiebadahttet. |
| I kapittel 12 vurderes gjeldende rett som omhandler rett til svar på samiske språk. | K apihttal 12 árvustallá doajmme riektádilev mij guosská riektáj sámegiellaj vásstádusáv oadtjot ja gåktu dát riektá máhttá hiebaduvvat. |
| I Kapittel 13 drøftes samisk språkbruk i helse- og omsorgssektoren. | Kapihttal 13 árvvaladdá sáme giellaanov varresvuoda- ja huksosuorgen. |
| I kapittel 14 drøftes samisk språkbruk i justissektoren. | Kapihttal 14 árvvaladdá sáme giellaanov justissuorgen. |
| I kapittel 15 drøftes samisk språkbruk i den kommunale forvaltning. | 15. kapihttalin árvvaladdá sáme giellaanov suohkanij háldadusán. |
| I kapittel 16 vurderer utvalget hvordan dagens ordning med oppfølging av de samiske språkreglene i lovverket og klagebehandlingen fungerer, og om det er behov for endringer. | 16. kapihttalin árvustallá nammadus gåktu udnásj årnik doajmmá; gåktu sáme giellanjuolgadusáj lága tjuovoduvvi ja gåktu gujttima giehtadaláduvvi, ja jus la dárbbo rievddadit. |
| I kapittel 17 vurderer utvalget hvordan kommuner og andre offentlige tjenesteytere kan sikres rekruttering av personale med kompetanse i samiske språk og samisk kultur. | 17. kapihttalin árvustallá nammadus gåktu suohkana ja ietjá almulasj dievnastusfálaldiddje máhtti åttjudit barggijt gudi sámegielav bukti. |
| I kapittel 18 drøftes utvikling og bruk av de samiske språkene. Utvalget drøfter teknologiske løsninger av betydning for samiske språk og kommer med vurderinger med hensyn til lovfesting av bruk av tolk. | 18. kapihttalin gåvvit nammadus oanegattjat dålkkumnammadusá tjielggidusá guoskavasj åsijt ja árvustalli makta galggá dålkkumav lága baktu mierredit. |
| Kapittel 19 gir en oversikt over detgrenseoverskridende språksamarbeidet og utvalget vurderer hvordan dette kan formaliseres. | Kapihttal 19 tjielggi gåktu gielaj hárráj rijkkarájáj rastá barggá ja nammadus árvustallá gåktu dáv máhttá formaliserit. |
| I kapittel 20 drøftes samiske stedsnavn. | 20. kapihttal sáme bájkkenamájt árvvaladdá. |
| I Kapittel 21 beskrives de økonomiske og administrative konsekvensene av utvalgets forslag til tiltak. | Kapihttal 21 teknologalasj tjoavddusijt tjielggi. |
| I kapittel 22 gis det en oversikt over utvalgets forslag til lov- og forskriftsendringer. | 22. kapihttal gåvvit økonomalasj ja háldaduslasj vájkkudusá nammadusá dåjmaj oajvvadusájs. |
| I kapittel 23 er merknad til de enkelte bestemmelsene i lovforslaget. | 23. kapihttalin li nammadusá oajvvaduvvam láhka- ja njuolgadusrievddama tjoahkkidum. |
| Innledende betraktninger | Vuodulasj vuojno |
| Utvalget konstaterer at språkrettigheter i hovedsak er begrenset til forvaltningsområdet for samisk språk, som per i dag utgjør 10 kommuner. | Nammadus vuojnná giellariektá gávnnuji uddni ienemusát sáme giellaháldadimguovlon, uddni li dåppe 10 suohkana. |
| Utvalget mener hovedutfordringen er å sikre at språkreglene blir fulgt opp. | Nammadusá mielas le oajvvehásstalus gehtjadit jut giellanjuolgadusá tjuovoduvvi. |
| Med utgangspunkt i Norges internasjonale forpliktelser, legger utvalget til grunn at det foreligger språkrettigheter for alle samiske språk i de tradisjonelle språkområdene, og i de områdene hvor samer er bosatt i et betydelig antall, som i de store byene. | Vuonarijka rijkajgasskasasj vælggogisvuodaj milta dættot nammadus giellariektá gávnnuji gájka sámegielajda ieme giellaguovlojn, ja aj daj guovlojn gånnå edna sáme årru, dagu stuoráp stádajn. |
| Utvalget legger til grunn at den historiske fornorskingen har hatt store konsekvenser for samers språkbruk helt opp til vår tid. | Nammadus dádjat åvdep ájgij dárojduhttem la ednagav vájkkudam sámij giellaánov gitta udnásjga bæjvváj. |
| Utvalget understreker at utvalget i oppfølgingen av utredningen av fornorskingsprosessen har konsentrert seg om de språklige aspektene, slik mandatet legger opp til. | Nammadus dættot gå la dárojduhttema tjielggidusájn barggam de la gielalasj ássjijt dættodam, dagu mandáhtta mierret. |
| Utredningen utvalget har mottatt viser at den historiske fornorskingspolitikken er godt dokumentert. | Ålgoldis tjielggidus mav nammadus la oadtjum vuoset dárojduhttem ájgij tjadá la buoragit dokumenteriduvvam. |
| Utvalget bemerker at det likevel i liten grad ser ut til å foreligge dokumentasjon på hvordan fornorskningen foregikk lokalt og hvordan fornorskingen har påvirket enkeltindivider. | Ajtu tsuojggi nammadus jut binnep duodastibme gávnnu mij guosská gåktu dárojduhttem gevaj bájkálattjat ja gåktu dárojduhttem la ájnegis ulmutjijda vájkkudam. |
| Utvalgets utgangspunkt er at alle samiske språk er likeverdige og likestilte språk, både innbyrdes og med norsk. | Nammadusá vuodovuojnno la jut gájka sámegiela li avtaárvvusasj ja dássásasj giela, sihke ietjasa gaskan ja dárogiela gáktuj. |
| Alle samiske språk er klassifisert som truede eller alvorlig truede språk. | Gájka sámegiela li klassifiseriduvvam ájteduvvam jali viehka ájteduvvam giellan. |
| Situasjonen for sør- og lulesamisk er særdeles kritisk. | Sierraláhkáj la oarjjel- ja julevsámegiela dille viehka duodalasj. |
| Situasjonen for samiske språk er dessuten også varierende innenfor språkområdene til hvert enkelt språk, og kommunene har ulike utfordringer og behov. | Dasi duodden la aj gielladille ietjálágásj juohkka ájnna giela giellaguovlon, ja suohkanijn li iesjgeŋga hásstalusá ja dárbo. |
| På bakgrunn av dette mener utvalget at det er behov for å modernisere regelverket og tiltakene slik at de passer til dagens samfunn. | Dan diehti la nammadusá mielas ájnas njuolgadusájt ja dåjmajt ådåstuhttet váj udnásj sebrudahkaj hiehpi. |
| Utvalget legger dermed opp til at regelverket skal bli enklere å benytte og at det kan tas i bruk differensierte løsninger. | Navti nammadus njuolgadusájt álkkebun dahká ja hiebaduvvam tjoavddusijt jåhtuj biedjá. |
| Tradisjonelle språkområder | Árbbedábálasj giellaguovlo |
| Hvilke(t) av de samiske språkene forpliktelsene skal gjelde for, vil hovedsakelig være knyttet til de geografiske områdene som utgjør den tradisjonelle utbredelsen av samiske språk i Norge. | Makkir sámegiellaj (jali -gielajda) vælggogisvuoda galggi guosskat, le ienemusát tjanádaum geográfalasj guovlojda, giellaguovlojda, ma li ieme sámegielak guovlo Vuonan. |
| Utvalget har skissert utbredelsen av sør-, lule- og nordsamisk språk og mener en nærmere fastsetting av språkområdene er en oppgave for Sametinget. | Nammadus le gåvvidam oarjjel- julev- ja nuorttasámegiela guovlojt ja nammadusá mielas le Sámedikke duogen dájt mierredit. Nammadus oajvvat Sámedigge galggá mierredit njuolgadustjálav mij sisadná iesjgeŋga ieme giellaguovlo vijddudagáv. |
| Det samiske språkområdet | Sáme giellaguovllo |
| For å sørge for at flere samer får muligheter til å kunne benytte samiske språk i kontakt med det offentlige, har utvalget sett nærmere på om dagens forvaltningsmodell bør endres. | Váj ienep sáme bessi sámegielav adnet gå siján le aktijvuohta oajválattjat, de le nammadus gehtjadam jut udnásj háldadimmodælla bierri rievddiduvvat. |
| Utvalget har tatt utgangspunkt i om hensynet er å bevare eller vitalisere samiske språk. | Nammadus le vuorodam gehtjadit jus ulmme le sámegielajt bisodit jali ælládahttet. |
| Utvalget foreslår at det innføres differensierte regler for ulike kommuner. | Nammadus oajvvat iesjgeŋga suohkanij sierralágásj njuolgadusá dagáduvvi. |
| Utvalget mener dessuten dette vil bidra til at det blir lettere for kommuner med en samisk befolkning å ta initiativ til innlemmelse i en kommunekategori. | Nammadusá mielas dákkir sierra njuolgadusá juohkka ájnna suohkanav vuorot. Dán láhkáj sjaddá nammadusá mielas aj álkkep suohkanij sáme álmmugijn åhtsåt bessat sæbrrat sáme giellaguovlluj. |
| Utvalget foreslår en kategorisering av kommunene innenfor dagens forvaltningsområde for samisk språk. | Nammadus buktá oajvvadusáv gåktu udnásj giellaháldadimguovlo suohkana bierriji kategoriseriduvvat. |
| Utvalget foreslår at kommunene Guovdageaidnu/Kautokeino, Kárášjohka/Karasjok, Unjárga/Nesseby, og Deanu/Tana blir språkbevaringskommuner. | Nammadus oajvvat suohkana Guovdageaidnu/Kautokeino, Kárášjohka/Karasjok, Unjárga/Nesseby, ja Deanu/Tana sjaddi giellabisodimsuohkana. |
| Med språkbevaringskommuner mener utvalget kommuner som har tilstrekkelig samiskspråklig kompetanse til at det aktuelle samiske språket er et komplett og samfunnsbærende språk innen de fleste samfunnsområder og i tjenestene som ytes. | Nammadusá vuojno milta li giellabisodimsuohkana suohkana gånnå gávnnu nuoges sámegielak máhtudahka nav váj sáme giela li dievalattja ja sebrudakguodde giela. |
| Per i dag er det kun i det nordsamiske språkområdet det er aktuelt å foreslå språkbevaringskommuner. | Dat sámegiella mij suohkanin le galggá háldadusgiellan. Uddni oajvvaduvvi giellabisodimsuohkana dåssju nuorttasáme giellaguovlon. |
| De øvrige kommunene i forvaltningsområdet, Loabák/Lavangen, Porsanger/Porsáŋgu, Gáivuotna/Kåfjord, Divtasvuodna/Tysfjord, Snåase/Snåsa og Raarvihke/Røyrvik anses som språkvitaliseringskommuner. | Då ietjá suohkana giellaháldadimguovlon, Loabák/Lavangen, Porsanger/Porsáŋgu, Gáivuotna/Kåfjord, Divtasvuodna/Tysfjord, Snåase/Snåsa ja Raarvihke/Røyrvik aneduvvi giellaælládahttemsuohkanin. |
| Med språkvitaliseringskommuner mener utvalget kommuner hvor det er det behov for en vitalisering av samiske språk. | Giellaælládahttemsuohkana li suohkana gånnå nammadusá milta dárbaduvvá sámegielajt ælládahttet. |
| Eksempler på øvrige språkvitaliseringskommuner kan være Hattfjelldal, Røros, Engerdal, Hamarøy/Hábmer og Skånland, samt en rekke andre kommuner. | Ietjá giellaælládahttemsuohkana máhtti liehket Hattfjelldal, Røros, Engerdal, Hamarøy/Hábmer ja Skáne/Skånland, aktan moadda ietjá suohkanij. |
| I disse kommunene vil rettighetene og pliktene i større grad regulere tjenester som styrker språkvitaliseringen, og i mindre grad kommunal samiskspråklig forvaltning. | Dáj suohkanijn rievtesvuoda ja vælggogisvuoda stivrriji dievnastusájt ma giellaælládahttemav nanniji, ja binnep suohkana sámegielak háldadimev. |
| Utvalget foreslår at visse storbyer skal ha særskilt ansvar for samiske språk. | Nammadus oajvvat vissa stuorrastádajn galggi sierraláhkáj sámegielaj åvdås vásstedit. |
| Utvalget foreslår at storbykommunene Trondheim, Tromsø, Bodø og Oslo skal ha forpliktelser knyttet til samiske språk. | Nammadus oajvvat stuorrastádasuohkana Roandem, Råmsså, Bådåddjo ja Oslo galggi sierraláhkáj sámegiela åvdås vásstedit. |
| Ansvar for samiske språk | Åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås |
| Kommuner, fylkeskommuner, fylkesmannsembetet, direktorater, departementer, Sametinget og regjeringen har ulike roller i arbeidet med samiske språk. | Suohkanijn, fylkkasuohkanijn, fylkkamánnijn, direktoráhtajn, departementajn, Sámedikken ja ráddidusán li iesjgeŋga rolla sámegielaj bargo aktijvuodan. |
| Kommunene og fylkeskommunene har en sentral rolle i å legge til rette for bruken av samiske språk for sine innbyggere og i tjenestene de skal tilby. | Suohkanijn ja fylkkasuohkanijn le guovdásj rolla dilev láhtjet sámegiela adnuj ietjasa viesádijda ja dievnastusájn majt galggi fállat. |
| Staten har et ansvar for å legge til rette for å bevare og utvikle samiske språk gjennom lov- og budsjettvedtak. | Stáhtan galggá sámegielajt bisodit ja åvddånahttet láhka- ja budsjæhttamærrádusáj baktu. |
| En del av dette ansvaret er å sørge for at det samiske samfunnet, særlig Sametinget, er i posisjon til å arbeide for vern og videre utvikling av samiske språk i Norge. | Dási gullu aj jut sáme sebrudahka ja de sierraláhkáj Sámedigge bæssá sámegielajt suodjalit ja åvddånahttet Vuonan. |
| Utvalget mener det er behov for endringer i myndighets- og rollefordelingen mellom Sametinget, staten, kommuner og andre offentlige instanser. | Nammadusá mielas le dárbbo rievddadit oajválattja- ja rollajuohkemav Sámedikke, stáhta, suohkanij ja ietjá almulasj ásadusáj gaskan. |
| Utvalget mener at Sametinget bør ha større mulighet til å avgjøre saker av stor betydning for samisk språkutvikling. | Nammadusá mielas galgaluluj Sámedikken ienep vejulasjvuoda mierredit ássjij ma li ájnnasa sáme giellaåvddånahttemij. |
| Dette gjelder særlig spørsmål som omhandler barnehage- og skolesektoren. | Dát guosská sierraláhkáj ássjijda mánájgárdde- ja skåvllåsuorgen. |
| Sametinget er i dag øverste myndighet når det gjelder språkutvikling, normering og samisk rettskrivning. | Sámedigge le uddni alemus oajválasj mij guosská giellaåvddånahttemij, normerimij ja sáme duollatjállemij. |
| Utvalget mener Sametinget også bør få et større forvaltningsansvar for samiske språk generelt. | Nammadusá mielas bierri Sámedikken ienep háldadusåvdåsvásstádus sámegielaj åvdås åbbålattjat. |
| Sametingets forskriftsmyndighet | Sámedikke njuolgadustjálafábmo |
| Utvalget foreslår at Sametinget skal fastsette forskrift om bruk av tospråklighetsmidler, og anbefaler Sametinget at midlene i større grad blir benyttet for å tilrettelegge for språkvitalisering i barnehage- og skoler. | Nammadus oajvvat Sámedigge galggá mierredit guovtegielakvuodarudáj njuolgadustjállagav, ja rávvit Sámedikkev rudájt ienebut adnet giellaælládahttemij mánájgárdijn ja skåvlåjn. |
| Samiske språkressurssentre | Sáme giellaresurssaguovdátja |
| Utvalget foreslår at det opprettes tre samiske språkressurssentre underlagt Sametinget, ett sørsamisk språkressurssenter, ett lulesamisk språkressurssenter og ett nordsamisk språkressurssenter. | Nammadus oajvvat gålmmå giellaresurssaguovdátja Sámedikke vuolláj ásaduvvi, akta oarjjelsáme giellaresurssaguovdásj, akta julevsáme giellaresurssaguovdásj ja akta nuorttasáme giellaresurssaguovdásj. |
| Språkressurssentrene skal ha en koordinerende rolle og en rådgiverfunksjon. | Giellaresurssaguovdátja galggi koordinerit ja rádijt vaddet. |
| I tillegg mener utvalget at språkressurssenterne bør ha et ansvar knyttet til blant annet tolking, oversetting, informasjonsarbeid og fjernundervisning. | Duodden miejnni nammadus giellaresurssaguovdátjijn bierri åvdåsvásstádus dålkkuma, jårggålime, diehtojuohkema ja guhkásåhpadime åvdås. |
| Språkressurssentrene skal bidra til å sikre at språkrettighetene i større grad etterleves, og skal bistå kommuner og enkeltindivider i oppfyllelsen av et samiskspråklige tjenestetilbud. | Giellaresurssaguovdátja galggi gáhttit jut giellarievtesvuoda ienebut ålliduvvi, ja galggi suohkanijt ja ájnegis ulmutjijt viehkedit dævdátjit sámegielak dievnastusfálaldagájt. |
| Kommuner og fylkeskommuner skal imidlertid fortsatt ha en tilretteleggingsplikt overfor egne innbyggere og ansvar for etterlevelse av regelverket i tjenestetilbudet i kommunen. | Ajtu galggi suohkana ja fylkkasuohkana ájn fálaldagájt ietjasa viesádiddjijda hiebadit ja gáhttit jut suohkana dievnastusfálaldagá njuolgadusá tjuovoduvvi. |
| Språkressurssentrene vil ha en særlig viktig rolle for styrking av det samiskspråklige barnehage- og skoletilbudet. | Giellaresurssaguovdátja sjaddi sierraláhkáj ájnnasa sámegielak mánájgárdde- ja skåvllåfálaldahkaj. |
| Utvalget foreslår at språkressurssentrene skal ha egne barnehage- og skoleansvarlige ved sentrene. | Giellaresurssaguovdátjijn galggi sierra ulmutja gudi mánájgárdij ja skåvlåj åvdås vásstedi. |
| Barnehage- og skoleansvarlig ved de ulike språkressurssentrene skal ikke erstatte etablerte institusjoner, men inngå som en styrking av etablerte tilbud. | Mánájgárdde- ja skåvllåaktijvuohtaulmusj iesjgeŋga giellaresurssaguovdátjin e galga sajájduvvam ásadusáj sadjáj, farra viehkken nannit udnásj fálaldagájt. |
| Utvalget mener oppgaver som skal legges til språkressurssentrene når det gjelder barnehage- og skolesektorene er å tilby tjenester og ha en tilretteleggingsfunksjon, særlig når nye samiskspråklige tilbud skal etableres. | Nammadus miejnni dahkamusá ma giellaresurssaguovdátjijn galggi mánájgárdij ja skåvlåj gáktuj la dievnastusájt fállat ja hiebadahttet, sierraláhkáj gå ådå sámegielak fálaldagá galggi ásaduvvat. |
| Permanent fellessamisk organ | Stuoves gájksáme orgádna |
| Utvalget vil sterkt oppfordre staten til å få på plass en forpliktende avtale om samisk språksamarbeid med Sverige og Finland. | Nammadus nannusit alot stáhtav oadtjot sadjásis sjiehtadusáv Svierigijn ja Suomajn gånnå stáhta ietjasa tjadni aktisasjbargguj gielaj vuoksjuj. |
| Utvalget anbefaler at rammene for samarbeidet fastsettes i nordisk samekonvensjon. | Nammadus oajvvat birástagá dákkir aktisasjbargguj mierreduvvi nuorttarijkaj sámekonvensjåvnån. |
| Utvalget foreslår en hjemmel i sameloven om at Sametingets arbeid for vern og videre utvikling av samiske språk i Norge helt eller delvis kan overføres til et internasjonalt fellessamisk organ. | Nammadus oajvvat loahpádusáv sámelágan mij javllá Sámedigge bæssá mierredit jus ålles jali oase giellabargos galggá biejaduvvat stuoves rijkajgasskasasj, gájksábmelasj ásadussaj. |
| Det er et stort behov for termutvikling på flere samfunnsområder, og særlig på sør- og lulesamisk språk. | Stuorra dárbbo la termajt åvddånahttet moatten sebrudaksuorgen, ja sierraláhkáj oarjjel- ja julevsámegielan. |
| Et av formålene er å sørge for at de samiske språkene ikke utvikler seg i forskjellige retninger i forskjellige land. | Sáme li ájgij tjadá rijkkarájáj rastá aktan barggam. Akta ulmijs la sámegiela e galgga ærránit lándas lánndaj. |
| Dette er bakgrunnen for at Sametinget i Norge ikke bør normere nye ord uten at dette skjer i samarbeid med de andre sametingene i Sverige og Finland. | Dát la sivvan gå Vuona Sámedigge ij bierri ådå bágojt normerit jus e dav dagá Svieriga ja Suoma Sámedikkij. |
| I dag er det grenseoverskridende samarbeidet prosjektbasert gjennom arbeidet i organet Sámi Giellagáldu. | Uddni la rájáj rastá barggá prosjevta baktu man namma la Sáme Giellagálldo. Nammadus oajvvat stuoves orgánav ásadit. |
| Utvalget mener erfaringene som er gjort gjennom arbeidet i Sámi Giellagáldu utgjør et godt grunnlag for etableringen. | Nammadusá mielas li vásádusá ma li Sáme Giellagálldo prosjevtas boahtám buorre vuodon ásadibmáj. |
| Opprettelsen av et permanent organ forutsetter at statene legger til rette for et slikt samarbeid over landegrensene. | Stuoves orgána ásadime le stáhtaj duogen makta dilev láhtji dákkir aktisasjbargguj rijkkarájáj rastá. |
| Samisk språkråd | Sáme giellaráde |
| Utvalget foreslår at Sametinget i Norge oppretter et språkorgan, Samisk språkråd. | Nammadus oajvvat Vuona Sámedigge stuoves orgánav ásat, Sáme giellarádev. |
| Samisk språkråd skal forestå Sametinget i Norges arbeid med terminologiutvikling og være Sametingets i Norges bidrag til det fellessamiske språksamarbeidet. | Sáme giellaráde galggá Vuona Sámedikke terminologijabargov dahkat ja liehket Vuona Sámedikke oasse gájksábmelasj giellaaktisasjbargos. |
| Utvalget foreslår nye forvaltningsoppgaver for Sametinget og mener det kan være hensiktsmessig å vurdere om oppgavene med å utstede tolkebevillinger og godkjenning av lovoversettelser til samiske språk bør legges til Samisk språkråd. | Nammadus oajvvat ådå háldadusdahkamusájt Sámediggáj ja miejnni soajttá vuogas árvustallat jus dahkamusá dålkkumlåbijt vaddet ja láhkajårggålimijt dåhkkidit bierriji Sáme giellarádáj biejaduvvat. |
| Barn og unge | Máná ja nuora |
| I arbeidet med å øke antall samiske språkbrukere er språkoverføring mellom generasjoner helt avgjørende. | Gå galggá sámegiela addnij lågov lasedit de la giellajoarkkem buolvaj gaskan viehka ájnas. |
| I situasjoner hvor foreldre selv ikke behersker det aktuelle samiske språket blir barnehagen og skolen særdeles viktige språkarenaer. | Gå æjgáda e sámegielav buvte de mánájgárdde ja skåvllå sjaddi viehka ájnas giellaarena. |
| Utvalget mener samiskspråklige barnehager er det viktigste enkelttiltaket for å sikre bevaring og vitalisering av samiske språk. | Nammadusá mielas li sáme mánájgárde ållu ájnnasamos vædtsak gå galggá sámegielajt bisodit ja ælládahttet. |
| Knyttet til dette er tiltak som sikrer det videre utdanningsløpet med opplæring i og på samiske språk. | Dási gulluji aj dåjma ma sihkarassit mánná åhpaduvvá sámegiellaj ja dav oahppá. |
| Utvalget foreslår at alle kommuner skal ha plikt til å tilby et samiskspråklig barnehagetilbud dersom foreldrene ønsker det. | Nammadus oajvvat gájka suohkana galggi sámegielak mánájgárddefálaldagáv fállat jus æjgáda dav sihti. |
| Dette sikrer også samiske barn en individuell rett til samiskspråklig barnehage. | Návti sáme máná aj oadtju individuála riektáv sámegielak mánájgárddáj. |
| Utvalget er tilfreds med Stortingets vedtak om at ansatte i samiske barnehager skal beherske samisk, og forventer at dette følges opp med nødvendig lov- og forskriftsarbeid, samt ressurser slik at dette kan realiseres. | Nammadus la dudálasj Stuorradikke mærrádusájn jut sáme mánájgárde bargge galggi buktet sámástit, ja vuorddá dát joarkká láhka- ja njuolgadustjálabargoj ja ressursaj váj dáv nahká ållidit. |
| Utvalget mener at hovedutfordringene innenfor grunnopplæringen handler om at samiske elever ikke får oppfylt retten til opplæring i og på samisk. | Vuodoåhpadusá ájnnasamos hásstalusá nammadusá mielas le dat jut sáme oahppij riektá sáme åhpadibmáj ij ålliduvá. |
| Utvalget har i sine vurderinger og forslag til tiltak derfor fokusert på det som oppleves som utfordringer ved å få oppfylt denne retten. | Dan diehti la nammadus ietjas árvustallamijn ja dåjmaj oajvvadusáj fokuserim dán riektá ållidime riektáj. |
| Utvalget foreslår at retten til opplæring på samisk utenfor språkbevarings- og språkvitaliseringskommuner styrkes, ved at minstekravet på ti elever reduseres til tre elever. | Nammadus oajvvat riektá sámegiela åhpadibmáj giellabisodim- ja giellaælládahttemsuohkanij ålggolin nanniduvvá, navti váj gájbbádus galla oahppe gávnnuji åvddål oadtju fálaldagáv binneduvvá lågev oahppijs gålmå oahppijda. |
| Opplæring i samisk i videregående opplæring bør utvides til også å omfatte alle som har hatt opplæring i eller på samisk i grunnskolen og til at disse skal ha rett til samiskopplæring etter sterke språkmodeller. | Sámeåhpadibme joarkkaskåvlån bierri vijdeduvvat váj juohkkahasj guhti la sámegiellaj jali – gielan åhpaduvvam vuodoskåvlån oadtju riektáv sámeåhpadibmáj nanos modellaj milta. |
| Videre foreslår utvalget at samisk som første- eller andrespråk skal være obligatorisk i språkbevaringskommunene. | Vijddábut oajvvat nammadus sámegiella vuostasj- jali nubbengiellan galggá liehket bákkulasj giellabisodimsuohkanijn. |
| Utvalget mener at språkvitaliseringskommuner og storbykommuner må ha minst en samisk profilskole i kommunen. | Nammadus miejnni giellaælládahttemsuohkana ja stuorrastádasuohkana bierriji ásadit unnemusát avtav sáme profijllaskåvlåv suohkanin. |
| På samiske profilskoler må det være et helhetlig samisk opplæringstilbud. | Sáme profijllaskåvlåjn hæhttu liehket ålles sáme oahppofálaldahka. |
| I språkvitaliseringskommunene og storbykommunene ønsker utvalget å innføre et eget fag i samisk kultur og historie for elever som følger kunnskapsløftet samisk, men som ikke har opplæring i samisk som første- eller andrespråk. | Giellaælládahttemsuohkanijn ja stuorrastádasuohkanijn sihtá nammadus álgadit sierra fágav sáme kultuvran ja histåvrån oahppijda gudi tjuovvu Máhttolåpptim sáme, valla gejn ij la sámegiela åhpadibme vuostasj- jali nubbengiellan. |
| Utover dette foreslår utvalget en rekke tiltak på barnehage- og skoleområde, blant annet knyttet til at kommunene må ha planer for et helhetlig samiskspråklig tilbud, for overgangen fra barnehage til skole, og for grenseoverskridende samarbeid. | Dási duodden oajvvat nammadus moadda dåjma mánájgárdde- ja skåvllåsuorgen, duola dagu jut suohkanijn galggi plána ålles sámegielak fálaldahkaj, gå mánná mánájgárdes skåvllåj sirddá, ja aktisasjbargguj rijkkarájáj rastá. |
| For å sikre vitalisering, bevaring og utvikling av de samiske språkene mener utvalget disse tiltakene må ha høy prioritert. | Gå galggá sámegielajt ælládahttet, bisodit ja åvddånahttet de miejnni nammadus dá dåjma galggi vuoroduvvat. |
| Det er nødvendig å styrke innsatsen og ressursbruken for å sikre at alle som ønsker det får gode samiske barnehage- og opplæringstilbud. | Dárbbo la nannit bargov ja ressurssaanov váj sihkarasstá jut gájka gudi sihti oadtju buorre sáme mánájgárdde- ja åhpadimfálaldagáv. |
| Utvalget har hatt spesiell oppmerksomhet på situasjonen til det sørsamiske barnehage- og opplæringstilbudet, da sørsamisk språk er i en svært utsatt og sårbar situasjon med tanke på å sikre bevaring og vitalisering av språket. | Nammadus la sierraláhkáj berustam oarjjelsáme mánájgárdde- ja åhpadimfálaldagás, danen gå oarjjelsámegiella le viehka várnnahis dilen gå galggá gielav bisodit ja ælládahttet. |
| Det er derfor viktig at man ved opprettelse av et språkressurssenter og en barnehage- og skoleansvarlig underlagt Sametinget, ikke risikerer at velfungerende tiltak bortfaller. | Danen la ájnas gå giellaressurssaguovdátjav álgat ja ulmutjav virggáj biedja guhti mánájgárdde- ja skåvllåássjij åvdås vásstet Sámedikke vuolen, ahte dåjma ma buoragit doajmmi e gádo. |
| Opplæringsmiljøet i barnehage- og skolesektoren i sørsamisk område er lite og fragmentert. | Oarjjelsáme guovlo mánájgárdde- ja skåvllåsuorge åhpadimbirás la unne ja oabllát. |
| Utvalget understreker statens ansvar for hele den sørsamiske opplæringa, fra barnehage til videregående skole og voksenopplæring. | Nammadus dættot stáhtan la åvdåsvásstádus ålles oarjjelsámegiela åhpadimes, mánájgárde rájes gitta joarkkaskåvllåj ja ållessjattukhåadibmáj. |
| Utvalget foreslår derfor at statens overordnede ansvar må samles som en overbygning for skoler som tilbyr sørsamisk opplæring og sørsamiske barnehager. | Danen oajvvat nammadus stáhta badjásasj åvdåsvásstádus tjoahkkiduvvá alep dásen dajs skåvlåjs gudi oarjjelsámegiela åhpadimev fálli ja oarjjelsáme mánájgárde. |
| Oversettelse av regelverk og informasjonsplikt | Lágaj, njuolgadustjálaj, diedoj, almodimij ja sjiemáj jårggålibme |
| Utvalget fremhever at økt bruk av samiske språk i offentlig forvaltning, som oversetting av lover, forskrifter, informasjon, kunngjøringer og skjema på samiske språk, bidrar til terminologiutvikling. | Nammadus dættot gå sámegiella ienebut aneduvvá almulasj háldadusán, dagu gå lágajt, njuolgadustjállagijt, diedojt, almodimijt ja sjiemájt sámegielajda jårggål, de la dat viehkken terminologijaåvddånibmáj. |
| Utvalget ser at det er behov for mer tilgjengelig informasjon om både rettigheter og plikter for samiskspråklige, og at det er behov for å klargjøre hvilke plikter offentlige organ har. | Nammadus vuojnná dárbov sámegielagij riektá ja vælggogisvuoda álkkebut gávnnuji gieda åvdån. Dárbbo la aj tjielgadit makkir vælggogisvuoda almulasj ásadusájn li sáme álmmuga gáktuj. |
| Utvalget foreslår å lovfeste offentlige myndigheters plikt til å oversette informasjon, skjema og standardiserte brev som særskilt berører den enkeltes rettssikkerhet eller pasientsikkerhet til samiske språk. | Nammadus oajvvat lága baktu mierredit almulasj oajválattjaj vælggogisvuodav sámegiellaj jårggålit guovdásj diedojt ma sierraláhkáj guosski ájnegis ulmutja riektásihkarvuohtaj jali pasiænntasihkarvuohtaj. |
| I tillegg mener utvalget at offentlige organer innenfor det samiske språkområdet plikter å gi ut visse typer offentlig informasjon på samiske språk. | Duodden miejnni nammadus almulasj orgána sáme giellaguovlon galggi vissa almulasj diedojt sámegielajda vaddet. |
| Utvalget foreslår en videreføring av plikten til å kunngjøre på samiske språk. | Nammadus oajvvat joarkket vælggogisvuodav sámegiellaj tjálalattjat diededit. |
| Når det gjelder oversettelse av lover og forskrifter, mener utvalget at lover og forskrifter som særskilt berører den enkeltes rettssikkerhet eller pasientsikkerhet, skal oversettes til samiske språk. | Mij guosská lágajda ja njuolgadustjállagijda, de miejnni nammadus guovdásj lága ja njuolgadustjállaga ma sebrudagán aneduvvi, ja ma sámijda aj guosski, galggi sámegielajda jårggåluvvat. |
| Det samme skal gjelde lover og forskrifter som er av stor betydning for hele eller deler av den samiske befolkningen. | Duodden galggi lága ja njuolgadustjállaga ma li sierraláhkáj ájnnasa sáme álmmugij, sámegielajda gávnnut. |
| Utvalget foreslår at godkjennelsesmyndighet for oversetting av lover til samiske språk skal legges til Sametinget, men understreker at fagdepartementene har ansvar for å oversette lover og forskrifter på sine ansvarsområder. | Nammadus oajvvat Sámedikke duogen sjaddá dåhkkidit sámegiela láhkajårggålimijt, valla dættot fáhkadepartementajn la åvdåsvásstádus jårggålit lágajt ietjasa suorgen. |
| Rett til svar på samiske språk | Riektá vásstádussaj sámegielajda |
| Utvalget foreslår at offentlige organer i det samiske språkområdet skal ha plikt til å besvare henvendelser på det aktuelle samiske språket i tjenestekretsen, både skriftlig og muntlig. | Nammadus oajvvat almulasj orgána sáme giellaguovlon galggi hæhttut vásstedit guoskavasj giellaj ietjas guovlon, sihke njálmálattjat ja tjálalattjat. |
| Språkvitaliseringskommuner og storbykommuner med særlig ansvar for samiske språk kan benytte bruk tolk i sin besvarelse. | Giellaælládahttemsuohkana ja stuorrastádasuohkana majn la sierralágásj åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås bessi dålkåv adnet gå vásstedi. |
| Kongen kan i forskrift gi nærmere regler om gjennomføringen av plikten til å gi svar på samiske språk, herunder fastsette bestemte telefon- og møtetider for personer som ønsker å kommunisere på det aktuelle samiske språket. | Gånågis máhttá njuolgadustjállaga baktu mierredit gåktu galggá vásstedit, dasi gullu aj mierredit sierra telefåvnnå- ja iejvvimájgijt ulmutjijda gudi sihti guoskavasj sámegiellaj guládallt. |
| Justissektoren | Justissuorgge |
| Retten til å snakke samiske språk i justissektoren avhenger i dag av hvordan domstolene, politi- og påtalemyndighet, og Kriminalomsorgen er organisert. | Riektá sámástit justissuorgen la uddni dan duogen gåktu duobbmoståvlå, politija- ja guoddalimoajválattja ja Kriminalhukso la organiseriduvvam. |
| Utvalget mener det er behov for en lovendring, slik at retten til å bruke samiske språk i større grad knyttes til individ. | Nammadusá miejnni dárbaj láhkarievddadamav navti váj riektá sámegielav adnet ienebut ájnegis individaj tjanáduvvá farra gå orgádnaj, ásadussaj jali geográfalasj guovlluj. |
| Domstolene | Duobbmoståvlå |
| Utvalget mener det bør være en større rett til å bruke samiske språk i rettsvesenet enn det som gjelder etter dagens regler, som utelukkende gjelder for domstoler med embetskrets som helt eller delvis inngår i forvaltningsområdet. | Nammadus miejnni bierri vijddásap riektá sámegielav adnet riektásysteman gå mij udnásj njuolgadusáj milta la. Dát dan diehti danen gå udnásj njuolgadusá dåssju guosski duobbmoståvlåjda maj ámmátguovllo ållåsit jali muhtem mærráj la oassen giellaháldadimguovlos. |
| Samtidig ser utvalget at manglende juridisk terminologi på samiske språk, mangel på kvalifiserte tolker, og mangel på samiskspråklige dommere setter grenser for hvor langt rettighetene kan strekkes. | Sæmmi båttå vuojnná nammadus juridihkalasj terminologija sámegiellaj vádnun, dåhkkidum dålkå vádnuni, ja sámegielak duobmára vádnuni ja navti la ráddjidum man guhkás dájt riektájt máhttá vaddet. |
| Utvalget ønsker å fremheve betydningen av å ivareta den enkeltes behov for å kunne uttrykke seg på det aktuelle samiske språket, og mener at retten til å snakke samiske språk (avgi egen forklaring) under et rettsmøte skal gjelde hele landet. | Nammadus sihtá åvdedit man ájnas la jut juohkkahasj galggá bessat ietjas giellaj juojddáv tjielggit, ja dan diehti miejnni riektá sámástit (ietjas tjielggidusáv buktet sámegiellaj) riektátjåhkanimen galggá ålles lánndaj guosskat. |
| I de tilfellene den aktuelle domstolen ikke besitter samiskkunnskaper innebærer bestemmelsen en rett til å kreve tolk eller oversetter. | Jus guoskavasj duobbmoståvllå ij sámegielav buvte de dát merkaj riektá la dålkåv jali jårggåliddjev åttjudit. |
| Politi- og påtalemyndigheten | Politija- ja guoddalimoajválattja |
| Når det gjelder politi- og påtalemyndighetene, har utvalget tatt i betraktning at avhør i dag er ment å skje «på stedet» for hendelsen. | Mij guosská politija- ja guoddalimoajválattjajda, diehtá nammadus udnásj værálda åtsådibme galggá dáhpáduvvat «daŋga sajen» gånnå dáhpáduváj. |
| Utvalget mener dette vil kunne begrense muligheten for å bli avhørt på det aktuelle samiske språket. | Nammadusá mielas dát máhttá ráddjit vejulasjvuodav guoskavasj sámegiellaj åtsåduvvat. |
| Utvalget foreslår at retten til å snakke samiske språk under avhør skal gjelde i hele landet, og skal gjelde der tjenestehandlingen finner sted, herunder avhør på stedet. | Nammadus oajvvat riektá sámástit galggá guosskat lándav miehtáj, ja galggá guosskat dåppe gåggu åtsåt, aj jus la daŋga sajne. |
| Dersom vedkommende tjenesteperson ikke behersker det aktuelle samiske språket, innebærer dette at det må legges til rette for at vedkommende kan la seg avhøre via fjerntolk. | Jus bargge dievnastusán ij sámegielav buvte, de galggá dibddet tjielggit guhkásdålkå baktu. |
| Kriminalomsorgen og konfliktrådene | Kriminalhukso ja rijddotjoavddemráde |
| Utvalget foreslår at retten til å snakke samisk under soning utvides til å gjelde fengsler her i landet. | Nammadus oajvvat riektá sámástit giddagisán vijdeduvvá giddagisájda lándav miehtáj, váj oarjjel- ja julevsáme giellaadno aj dasi gullu. |
| Det bør videre utpekes hvilke institusjoner som skal ha oppfølgingsansvar for samiske språk, slik at det er tilbud i rimelig nærhet av de domfeltes bostedsområder. | Bierri mierreduvvat makkir ásadusájn galggá sierralágásj åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås, váj gávnnuji fálaldagá duobbmiduvvam ulmutjij årrombájke lahka. |
| Utvalget mener at det kan være hensiktsmessig å gi Bodø særlig ansvar for å tilrettelegge for lulesamisk språkbruk, og Verdal fengsel særlig ansvar for sørsamisk språkbruk, og at Vadsø og Tromsø fengsel fortsatt skal ha ansvar for å tilrettelegge for nordsamisk språkbruk. | Nammadusá mielas luluj vuogas Bådåddjuj vaddet sierralágásj åvdåsvásstádusáv julevsámegiellaj hiebadit, ja Verdal giddagissaj sierralágásj åvdåsvásstádusáv oarjjelsámegiela åvdås, ja jut Vadsø ja Råmså giddagisá ájn galggi nuorttasámegiela åvdås vásstedit. |
| I den grad det anses som sikkerhetsmessig forsvarlig bør det også kunne tilrettelegges for at samisktalende domfelte i landets øvrige fengsler kan søke om overføring av soning til fengslene med særlig ansvar for samiske språk. | Jus sihkarvuoda milta la dåhkkidahtte de bierri hiebadit váj sámegielaga gudi li duobbmiduvvam ja lánda ietjá giddagisájn tjåhkkåhi bessi åhtsåt sirddet giddagisájda majn la sierralágásj åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås. |
| De generelle språkrettighetene som følger av rett til svar på samisk og informasjonsplikten skal også gjelde for friomsorgen og for konfliktrådene. | Giellariektá galggi aj giellaguovlo friddjahuksuj ja rijddotjoavddemrádijda guosskat. |
| Helse- og omsorgssektoren | Varresvuohta- ja huksosuorgge |
| Utvalget er bekymret for at det er lite tilrettelegging for samisk språkbruk generelt, og særlig for sør- og lulesamisk språk- og kulturforståelse i helse- og omsorgssektoren. | Nammadus juorrul gå sáme giellaadnuj åbbålattjat, ja sierraláhkáj oarjjel- ja julevsáme giella- ja kulturdádjadussaj ij la heva hiebadam. |
| Utvalget fremhever behovet for å styrke kompetansen i samiske språk og samisk kultur, innen helse- og omsorgssektoren og særlig i den statlige barnevernstjenesten. | Nammadus åvdet man ájnas la sámegiela ja sáme kultuvra máhtudagáv nannit varresvuoda- ja huksosuorgen ja sierraláhkáj stáhta mánájsuodjalusán. |
| Utvalget foreslår å lovfeste en individuell rett til språk- og kulturtilpassede tjenester uavhengig av hvor vedkommende mottar tjenesten. | Nammadus oajvvat lága baktu mierredit individuála riektáv giella- ja kulturhiebadum dievnastusájda vájku gåggu dat ájnegis ulmusj årru. |
| Dette betyr at pasient eller bruker har rett til å benytte det aktuelle samiske språket i kontakt med helse- og omsorgspersonell i hele landet. | Dát merkaj pasientan jali addnen la riektá guoskavasj sámegielav adnet varresvuoda- ja huksobarggij guládijn lándav miehtáj. |
| Bestemmelsen er særlig aktuell for personer som i liten grad behersker norsk, når informasjon som skal gis har betydning for pasientsikkerheten, eller der det er avgjørende at tjenesten er tilpasset samisk kultur. | Mærrádus la sierraláhkáj ájnas sidjij gudi e heva dárogielav buvte, gå diedo ma guosski pasiænntasihkarvuohtaj galggi vatteduvvat, jali gå la ájnas jut dievnastus la sáme kultuvrraj hiebaduvvam. |
| Den utvidede retten til å bli betjent på samiske språk, altså rett til å velge å benytte samisk uavhengig av kunnskaper i norsk, foreslår utvalget blir differensiert og knyttet til kommunekategoriene. | Vijdedum riektá sámegielajda dievnoduvvat, dat sihtá javllat sámástit vájku man buoragit dárogielav bukta, oajvvat nammadus differensieriduvvá ja tjanáduvvá suohkankategorijajda. |
| Retten vil gjelde for det aktuelle språket som brukes i språkområdet i tjenestekretsen. | Riektá guosská dan giellaj mij aneduvvá dievnastusfálaldagá giellaguovlon. |
| Utvalget foreslår å innføre mulighet for fjernkonsultasjon med samiskspråklige leger i kombinasjon med en veiledningsordning over telematikk for fastleger med samiske pasienter. | Nammadus oajvvat åttjudut guhkáskonsultasjåvnå vejulasjvuodav åttjudit sámegielak dåktårij aktan bagádallamårnigijn telematihka baktu fásstadåktårij gejn li sáme pasienta. |
| Dette er først og fremst rettet mot områder av Norge hvor samiskspråklige fastleger ikke er tilgjengelig i pasientens kommune. | Dát la sierraláhkáj dajda åsijda Vuonarijkas gånnå sámegielak fásstadåktåra e pasienta suohkanin gávnnu. |
| Utvalget foreslår utvidelse av de nasjonale teamene ved Samisk nasjonalt kompetansesenter – psykisk helsevern og rus (SANKS) slik at det blir større fagteam ved hvert kontor i både lule-, og sørsamisk område. | Nammadus oajvvat vijdedit nasjonála teamajt Sáme nasjonála máhtudakguovdátjin – psyhkalasj varresvuohtasuodjalibme ja gárevselga (SÁNAG) váj sjaddi stuoráp fáhkajuohkusa iesjgeŋga kontåvrån sihke julev- ja oarjjelsáme guovlon. |
| Utvalget mener videre det bør vurderes opprettelse av egne kontorer på Røros, Trondheim og Tromsø i samarbeid med helseforetak i områdene. | Vijddásappot miejnni nammadus bierri árvustallat ásadit sierra kontåvråjt Rørosan, Roandemin ja Råmsån aktisasjbarggon varresvuohtaviddnudagáj dáj guovlojn. |
| Utvalget støtter opprettelsen av Samisk helsepark og anbefaler å videreutvikle Samisk helsepark som urfolkssenter, med tilbud innen spesialisthelsetjeneste somatikk, psykisk helsevern og rus. | Nammadus doarjju Sáme varresvuodapárka álgadimev ja rávvit Sáme varresvuodapárkav vijddásappot åvddånahttet álggoálmmukguovdátjin, fálaldagáj spesialistvarresvuodadievnastusán somatihkka, psyhkalasj varresvuohtasuodjalibme ja gárevselga. |
| Fortrinnsrett til ansettelse og permisjon med lønn | Vuorodum virggájbiedjam ja virggeloabe bálkkájn |
| For at språkrettighetene skal fungere i praksis er det nødvendig å øke andelen samisktalende med fagkompetanse innenfor samtlige sektorer. | Váj giellariektá galggi duohta dilev doajmmat de la dárbbo lasedit sámegielagij lågov gejn la fáhkamáhtudahka divna suorgijn. |
| Utvalget foreslår blant annet at samiskspråklig kompetanse og/eller fortrinnsrett i større grad må benyttes for stillingsansettelser, særlig i språkbevaringskommunene, men også i offentlige organer som retter seg mot den samiske befolkningen. | Nammadus oajvvat duola dagu sámegielak máhtudahka ja/jali åvddåmåne ienebut galggi aneduvvat virggádimijn, sierraláhkáj giellabisodimsuohkanijn, valla aj ietjá almulasj ásadusájn ma sáme álmmugav galggi dievnnot. |
| Utvalget vil fremheve at krav til språkkunnskaper ved tilsettinger i mange tilfeller både vil være saklig og nødvendig å stille, på linje med krav som stilles til norskkunnskaper for tilsvarende stillinger. | Nammadus dættot gájbbádusá giellamáhtudahkaj virggájbiejadijn álu le ássjálasj ja dárbulasj gájbbedit, sæmmi láhkáj gå dárogielmáhtudagáv gájbbet sæmmilágásj virgijda. |
| Dette gjelder særlig i stillinger det det er behov for å ha god språkforståelse av hensyn til personsikkerhet eller hvor stillingen innebærer en viss kontakt med publikum. | Dát sierraláhkáj guosská virgijda gånnå dárbaj buorre gielladádjadusáv persåvnnåsihkarvuoda diehti jali gånnå virgen la muhtem aktijvuohta álmmugijn. |
| Utvalget vil også fremheve at organene må utarbeide rekrutterings- og kompetanseplaner for økt ansettelse av samiskspråklige og at konkurransedyktig lønn er et aktuelt virkemiddel. | Nammadus sihtá aj dættodit ásadusá hæhttuji virggájbiedjam- ja máhtudakplánajt dahkat maj ulmme la ienep sámegielak bargge ja jut buorep bálkká soajttá viehkkenævvon. |
| Andre stimuleringstiltak, som for eksempel stipend, permisjoner med lønn mv, bør også gis i den grad det er hensiktsmessig. | Ietjá stimulerimdåjma dagu stipenda, virggeloabe bálkkájn jna. bierri aj vatteduvvat nav guhkás gå la vuogas. |
| Utvalget vil understreke at de som får slik permisjon, også bør kunne pålegges tjenesteplikt i organet etter endt permisjon. | Nammadus ajtu dættot sij gudi dákkir virggelåbijt oadtju, bierriji aj hæhttut barggat orgánan vissa ájgev maŋŋel gå virggeloabes máhttsi. |
| Klage, tilsyn og ombud | Gujttim, bærrájgæhttjo ja oahttse |
| Utvalget foreslår å videreføre dagens klageordning i sameloven. | Nammadus oajvvat joarkket udnásj gujttimårnigav sámelágan. |
| Utvalget mener imidlertid at etterlevelsen av språkreglene må styrkes ved bedre veiledning, samarbeid og dialog mellom ulike instanser. | Nammadusá mielas bierri ajtu giellanjuolgadusáj tjuovvolibme nanniduvvat buorep bagádallama, aktisasjbargo ja guládallama baktu iesjgeŋga ásadusáj gaskan. |
| Utvalget fremmer også forslag til forbedringer, herunder gjennomføring av en tilsynsordning for samelovens språkregler. | Nammadus oajvvat aj buoredimijt, dan vuolen sámelága giellanjuolgadusáj bærrájgæhttjamårnigav. |
| Tilsynsmyndigheten skal ligge til Kommunal- og moderniseringsdepartementet, men slik at Sametinget skal gi retningslinjer for tilsynsarbeidets innhold og prioriteringer. | Bærrájgæhttjamfábmo galggá Suohkan- ja ådåstuhttemdepartemænntaj gullut, valla Sámedigge galggá bærrájgæhttjambargo sisanov ja vuorodimijt stivrrit. |
| Utvalget mener det også er behov for et samisk språkombud, som åremålsbeskikkes av Kongen i statsråd etter innstilling fra Sametinget. | Nammadusá mielas la dárbbo sáme giellaoahttsáj, guhti Gånågisás stáhtaráden åremåla ájggudahkaj virggáj biejaduvvá, Sámedikke árvvalusá milta. |
| Samisk i den kommunale forvaltningen | Sámegiella suohkanij háldadusán |
| Utvalget har vurdert hvilke tiltak som må iverksettes for å øke bruken av samiske språk internt i forvaltningen, herunder i lokale og regionale politiske organer. | Nammadus la árvustallam makkir dåjma hæhttuji jåhtuj biejaduvvat váj sámegielaj adno háldadusán lassán, dan vuolen bájkálasj ja guovlolasj politihkalasj orgána. |
| Utvalget foreslår at det innføres en plikt for språkbevaringskommuner til å innføre det aktuelle samiske språket som kommunalt administrasjonsspråk og som møtespråk, i tillegg til norsk i den kommunale forvaltning. | Nammadus oajvvat giellabisodimsuohkanijn galggá vælggogisvuohta guoskavasj sámegielav adnet suohkana háldadimgiellan ja tjåhkanimgiellan, duodden dárogiellaj suohkana háldadusán. |
| I øvrige kommuner kan kommunestyret/bystyret bestemme om samisk skal være likestilt med norsk i hele eller deler av den kommunale forvaltningen. | Ietjá suohkanijn máhttá suohkanstivrra/stádastivrra mierredit sámegiella galggá dárogiela dássásasj ålles jali oasátjijn suohkana háldadusás. |
| Tolking i offentlig sektor | Dålkkum almulasj suorgen |
| Utvalgets forslag til differensierte rettigheter og plikter i kommunekategoriene, og innføring av individuelle språkrettigheter sett i sammenheng med mangelen på personer med samisk språkkompetanse i de ulike sektorene, medfører et økt behov for bruk av tolketjenester. | Nammadus ham oajvvat differensieriduvvam riektá ja vælggogisvuoda suohkankategorijaj milta, ja ájnegis ulmutjijda ienep giellariektá. Åvdutjis ham diehtep sámegielak bargge iesjgeŋga suorgijn vádnuni, danen dárbahip ienep dålkkumdievnastusájt. |
| Utvalget mener tilbudet må styrkes. | Nammadusá mielas galggá dáv fálaldagáv nannit. |
| For å opprettholde reglene innenfor dagens forvaltningsområde foreslår utvalget at samiskspråkliges rett til tolk blir regulert i sameloven. | Dålkkumnammadusá láhkaoajvvadus sjaddá nammadusá dádjadusá milta nannit sámegielagij vejulasjvuodav sámástit gå sijájn la aktijvuohta almulasj ásadusájn udnásj giellaháldadimguovlo ålggolin. |
| Utvalgets forslag til økt bruk av samisk språk vil forutsette økt behov for tolking, som i praksis innebærer at det må utvikles gode løsninger for fjerntolking. | Váj udnásj giellaháldadimguovlo njuolgadusájt bisot oajvvat nammadus sámegielagij riektá dålkkåj sámelágan mierreduvvá. Nammadusá oajvvadus sámegiela ano vijdádibmáj merkaj ienep dárbbo dålkåjs, mij vat merkaj vuogas tjoavddusa guhkásdålkkumij hæhttuji dagáduvvat. |
| Utvalget støtter i all hovedsak tolkeutvalgets forslag om at tolkeautorisasjonen for samiske språk skal inngå i den ordinære autorisasjonsordningen. | Nammadus doarjju ienemus oassáj dålkkumnammadusá oajvvadusáv jut sámegielaj dålkkåautorisasjåvnnå galggá oassen dábálasj autorisasjåvnnåårnigis. |
| Utvalget mener videre at Sametinget skal ha en rolle i utviklingen av autorisasjonsprøver for samiske språk og foreslår at Sametinget utsteder bevillingen til tolker som har bestått autorisasjonsprøven. | Nammadusá mielas galggá galla Sámedikken roalla gå galggá sámegielaj autorisasjåvnnågæhttjalimijt stiellit ja oajvvat Sámedigge vaddá juollodimev dålkåjda gudi li autorisasjåvnnågæhttjalimev rijbadam. |
| Statistikk og registrering av samisk språkbruk | Sáme giellaano statistihkka ja registrerim |
| Manglende statistikk og opplysninger om den enkeltes språkbruk er et stort problem for planlegging og iverksetting av samiske språktiltak. | Gå ájnegis ulmutjij giellaano statistihkka ja diedo vájlluji de la dat stuorra gássjelisvuohtan gå galggá sáme gielladåjmajt plánit ja jåhtuj biedjat. |
| Utvalget foreslår derfor at registrering av samiske språk skal lovfestes i folkeregisterloven. | Danen oajvvat nammadus sámegielakvuoda registrerim galggá lága baktu álmmukregisstarlágan mierreduvvat. |
| Utvalget foreslår at Sametinget sørger for å gjennomføre språkundersøkelser som er sammenliknbare og viser språkutvikling over tid. | Nammadus hasot aj åvddånahttet metåvdåjt gåktu buorre statistihkav åttjudit mij gåvvit galles li sámegielaga ájnegis gielaj ja suohkanij milta. |
| Utvikling og bruk av de samiske språkene | Sámegielaj adno ja åvddånahttem |
| Utvalget mener språkteknologi er en forutsetning for at samiske språk skal kunne overleve som bruksspråk i et moderne samfunn. | Nammadus miejnni giellateknologija la vuodon váj sámegiela galggi máhttet bierggit adnogiellan ådåájggásasj sebrudagán. |
| I samisk sammenheng handler dette først og fremst om å kunne bruke samiske språk og samiske bokstaver i all IKT-sammenheng. | Sáme aktijvuodan guosská dát ienemusát dasi jut bæssá sámegielav ja sáme bokstávajt juohkka IKT-aktijvuodan adnet. |
| Utvalget ønsker å fremheve at samiske navn og stedsnavn må kunne skrives korrekt, og at dette også har en sikkerhetsmessig betydning, særlig for nødetatene. | Nammadus sihtá dættodit sáme namá ja bájkkenamá galggi duolla tjáleduvvat ja dát sihkarvuohtaj aj guosská, sierraláhkáj hiehteetáhtajda. |
| For språkenes fremtidige status er det svært viktig at programmer, spill og applikasjoner finnes på samiske språk, særlig for barn og unge. | Gielaj stahtusa gáktuj åvddålijguovlluj la aj ájnas jut prográmma, spela ja applikasjåvnå sámegielajda gávnnuji, sierraláhkáj mánájda ja nuorajda. |
| Utvalget mener det må satses på teknologiske verktøy for fjernundervisning og et nordisk samarbeid for utvikling av digitale samiske læremidler. | Nammadus miejnni guhkásåhpadime teknologalasj vædtsagijt hæhttu vuorodit, ja nuorttarijkaj aktisajsbarggo digitála sáme oahpponævoj åvddånahttema gáktuj. |
| Utvalget mener dessuten det må legges til rette for et større tilbud av samisk medieinnhold, og at det er behov for et bredere tilbud på lulesamisk og sørsamisk. | Duodden miejnni nammadus aj galgaluluj vijddásap sáme mediasisadno, ja sierraláhkáj julev- ja oarjjelsámegiellaj dárbaj vijddásap fálaldagáv. |
| Samiske stedsnavn og navn på kommuner | Sáme bájkkenamá ja suohkanij namá |
| Utvalget mener samiske stedsnavn er viktige kulturminner, som dessuten gir informasjon og bidrar til synliggjøring av samiske språk. | Nammadus miejnni sáme bájkkenamá li ájnas kulturmujto, ma duodden diedojt vaddi ja sámegielajt vuojnnusij bukti. |
| Det er et særlig behov for å synliggjøre sørsamiske stedsnavn og navn på reinbeitedistrikt. | Sierraláhkáj la dárbbo oarjjelsáme bájkkenamájt ja tjæroj namájt vuojnnusij buktet. |
| Det foreslås snarlig oppstart av en innsats for å få satt opp samiskspråklige skilt for de samiske språk, med oppstart i det sørsamiske området. | Oajvvaduvvá nav ruvva gå máhttelis álgadit sámegielak galbaj tsieggima vuorodimev, duola dagu nasjonála lågev-jage ájggudagán sámegielaj åvdås, gånnå oarjjelsáme guovlon álggá. |
| Utvalget foreslår at Statens kartverk skal være vedtaksmyndighet for samiske navn på tettsteder og grender og at Sametinget skal være vedtaksmyndighet for navn på reinbeitedistrikt. | Nammadus oajvvat Stáhta kárttadåjmadahka galggá mierrediddje oajvalattjan sáme namájda bájkijda. |
| Der flere stedsnavn på samme navneobjekt benyttes parallelt på skilt og lignende, skal rekkefølgen av navnene følge av det stedsnavnet som er eldst. | Gånnå moadda bájkkenamá li åvtån sajen ja avta buohta galbajn ja nav vijdásapport aneduvvi, de galggá namájt vuorro tjuovvot makkir namma la vuorrasamos. |
| Utvalget foreslår å lovfeste at s pråkbevaringskommuner og språkvitaliseringskommuner skal ha offisielle samiske kommunenavn. | Nammadus oajvvat lága baktu mierredit jut giellabisodimsuohkanijn ja giellaælládahttemsuohkanijn galggi almulasj sáme suohkannamá. |
| Utvalget foreslår at samiske navn på storbykommunene med særlig ansvar for samiske språk og på fylkeskommuner innenfor de tradisjonelle samiske språkområdene. | Nammadus oajvvat sáme namájt stuorrastádasuohkanijda majn la sierra åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås ja hasot mierrediddje oajválattjav almulasj sáme namájt mierredit. |
| Økonomiske og administrative konsekvenser av utvalgets forslag | Nammadusá oajvvadusá økonomalasj ja háldaduslasj vájkkudusá |
| I arbeidet med forslag til tiltak har utvalget tatt utgangspunkt i det overordnede målet om å bevare og vitalisere sørsamisk, lulesamisk og nordsamisk språk. | Gå la dåjmaj oajvvadusáj barggam la nammadus álggám badjásasj ulmijn mij le bisodit ja ælládahttet oarjjelsáme, julevsáme ja nuorttasáme gielajt. |
| For å sikre fremtiden til de samiske språkene er det, etter utvalgets vurdering, helt nødvendig med økte ressurser til samisk språkarbeid. | Váj galggá sámegielaj boahtteájgev nannit, de la nammadusá árvustallama milta, viehka ájnas ienep ressursaj sáme giellabargguj. |
| Dette gjelder alle de samiske språkene, men det er særlig prekært for sørsamisk og lulesamisk. | Dát guosská gájka sámegielajda, valla sierraláhkáj oarjjel- ja julevsámegiellaj. |
| Bevilgning av tilstrekkelige midler er dermed en forpliktelse som statlige myndigheter må ta ansvar for. | Nuoges rudájt juollodit la dan diehti stáhta duogen. |
| Samtidig har utvalget vært opptatt av å sikre en mest mulig effektiv utnyttelse av midler som allerede benyttes til samisk språkarbeid, og foreslår derfor også noen tiltak som handler om organisering av språkarbeidet. | Sæmmi båttå la nammadus berustam udnásj sáme giellabargo rudájt buoremus láhkáj adnet, ja oajvvat dan diehti aj muhtem dåjma ma guosski giellabargo organiserimij. |
| Utvalget har så langt de har sett det mulig utredet økonomiske konsekvenser av forslag til tiltak. | Nammadus la nav guhkás gå li vuojnnám vejulasj tjielgadam økonomalasj vájkkudusájt dåjmaj oajvvadusájs. |
| Utvalget vil understreke at det for flere av tiltakene har vært utfordrende å utrede økonomiske og administrative konsekvenser, delvis grunnet et mangelfullt statistikkgrunnlag. | Nammadus sihtá aj dættodit moadda dåjmaj gáktuj la læhkám hásstaliddje økonomalasj ja háldaduslasj vájkkudusájt tjielgadit, muhtem mærráj dan diehti gå statistihka vádnuni. |
| Utvalget vil derfor påpeke at det for flere av tiltakene er stor usikkerhet knyttet til kostnadsanslagene, og at disse tiltakene krever videre analyser og utredning for å beregne kostnadseffektene. | Dan diehti sihtá nammadus dættodit moatten dåjman le viehka ållo iehpesihkarvuohta gålomerustallamijn, ja muhtem dåjmajt hæhttu lagábut guoradallat ja tjielgadit váj vuojnná man ålov máksi. |
| Det er en rekke tiltak utvalget mener må anses som investeringer for at innsatsen for samiske språk skal komme på et akseptabelt nivå. | Nammadusá mielas li moadda dåjma ma hæhttuji investerimin gehtjaduvvat jus sámegielaj barggo galggá dågålasj dássáj ållit. |
| Dette gjelder eksempelvis skilting på samiske språk, oversettelser, teknologiske løsninger, utvikling av terminologi, samiske læremidler m.m. Dette er tiltak med nødvendige engangskostnader som vil være større enn de årlige kostnadene på sikt. | Dát guosská duola dagu galba sámegielajda, jårggålime, teknologalasj tjoavddusa, terminologija åvddånahttem, sáme oahpponævo ja nav vijddábut. Dá li dåjma gånnå gålo ma akti båhti li dárbulattja ja dá gålo ma akti båhti sjaddi stuorábun gå jahkásasj gålo ájge nalluj. |
| Utvalget mener derfor det må settes et ekstra fokus på å styrke de samiske språkene, og at det bør være særlig oppmerksomhet på dette det neste tiåret slik at innsatsen står i forhold til de forpliktelsene staten har for de samiske språkene. | Dan diehti miejnni nammadus bierri sierra fokus sámegielajt nannit, ja jut bierri sierralágásj berustibme dássta boahtte lågev jage váj gålo hiehpi daj vælggogisvuodaj gáktuj ma stáhtan li sámegielaj vuoksjuj. |
| Utvalget vil fremheve at et godt samiskspråklig barnehagetilbud med overgang til samiskspråklig skole er det viktigste enkelttiltaket for bevaring og vitalisering av de samiske språkene. | Nammadus sihtá åvddån giesset jut buorre sámegielak mánájgárddefálaldahka aktan jårkajn sámegielak skåvllåj la ájnnasamos doajmma gå galggá sámegielajt bisodit ja ælládahttet. |
| Et velfungerende samisk barnehage- og skoletilbud er således helt avgjørende for bevaring og vitalisering av de samiske språkene. | Navti la sáme mánájgárdde- ja skåvllåfálaldahka mij buoragit doajmmá ållu guovdátjin gå galggá sámegielajt bisodit ja ælládahttet. |
| Kostnader knyttet til en rekke av tiltakene, eksempelvis knyttet til samiskspråklig barnehage og opplæring, er foreløpig begrenset da det er relativt få brukere av disse tjenestene. | Gålo tjanádum moaddásijda dájs dåjmajs, duola dagu sámegielak mánájgárdde ja åhpadibme, li dal ájn gåjtu ráddjidum gå ælla nav moattes gudi dájt dievnastusájt adnuj válldi. |
| Utvalget forutsetter at utvalgets forslag blir gjenstand for konsultasjoner og andre drøftinger mellom Sametinget og statlige myndigheter. | Nammadus vuorddá nammadusá oajvvadus sjaddá ássjen rádádallamijn ja ietjá ságastallamijn Sámedikke ja stáhta oajválattjaj gaskan. |
| 1000 kulturminner registrert mellom Balsfjord og Hammerfest / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | 1000 kulturmujto registreriduvvam Balsfjorda ja Hámmárfesta gaksan / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| 1000 kulturminner registrert mellom Balsfjord og Hammerfest | 1000 kulturmujto registreriduvvam Balsfjorda ja Hámmárfesta gaksan |
| Sametinget har funnet boplasser, offerplasser, graver, fangstgroper, reingjerder av stein og flere andre samiske kulturminner langs Balsfjord-Hammerfest-linjen. | Sámedigge le gávnnam årromsajijt, værrodimsajijt, rábojt, bivddoråkkijt, gierggebuodojt ja moadda ietjá sáme kulturmujtojt Balsjord-Hámmárfest-guovlon. |
| Det viser Sametinget s registreringer. | Dáv vuosedi Sámedikke registrerima. |
| Mange av kulturminnene kan bli ødelagt ved en utbygging. | Moadda kulturmujtojs máhtti biejsteduvvat tsieggidimes. |
| I forbindelse med Statnetts konsesjonssøknad for ny 420 kV-kraftledning mellom Balsfjord og Hammerfest ble det i 2010 satt i gang et prosjekt i Sametinget for å avklare om og i hvilken grad en eventuell utbygging vil berøre automatisk fredete samiske kulturminner. | Statnetta konsesjåvnnååhtsåmusá aktijvuodan, ådå 420 kV-fábmolednigij Balsfjorda ja Hámmárfesta gaskan, álgaduváj prosjækta Sámedikken tjielgadittjat jus ja makkir mærráj stuoredibme sjaddá duohtadit sáme kulturmujtojt ma li automáhtalattjat suodjaluvvam. |
| Mange kulturminner | Moadda kulturmujto |
| Den planlagte linjen går gjennom områder der det har vært lite eller ingen kulturminneregistreringer tidligere. | Plánidum linnja manná duobddágij tjadá gånnå ælla læhkám jali dåssju muhtem mærráj kulturmujttoregistrerima åvddåla. |
| Sametinget har derfor gjennomført befaringer og registreringer langs linjetraseen i 2010, 2011 og 2012. | Sámedigge le dan diehti guoradallam ja registrerim linnjaguovlo milta jagijn 2010, 2011 ja 2012. |
| Det er funnet nærmere 1000 kulturminner som i varierende grav vil bli berørt ødelagt hvis linjen bygges. | Gávnaduvvam li lagábuv 1000 kulturmujto ma muhtem mærráj duohtaduvvi jus linnja tsieggiduvvá. |
| -Antall kulturminner er oppsiktsvekkende stort, sier Kjersti Schanche, Sametingets prosjektleder for kulturminneregistreringene. | - Kulturmujttolåhko le alvaduhtte stuorak, javllá Kjersti Schanche, Sámedikke prosjæktajådediddje kulturmujttoregistrerimin. |
| At kulturminnene ligger på rekke og rad langs linjetraseen er en indikasjon på at det i disse områdene finnes mange flere spor fra fortidig aktivitet og bosetning, og at de har vært viktige samiske bruksområder langt tilbake i tid, sier Schanche. | Gå dá kulturmujto båhti maŋŋálakkoj linnjaguovlo milta de la dát mærkka dájn duobddágijn gávnnuji moadda luotta dålusj dåjmajs ja årudagájs, ja vuojnnet dá li læhkám ájnas adnoduobddága dålen, javllá Schanche. |
| Hver tredje kulturminne er definert som automatisk fredet ifølge lov. | Juohkka goalmát kulturmujtto le automáhtalattjat suodjaluvvam lága milta. |
| Resten har enten uavklart vernestatus eller de er fra nyere tid. | Da nuppijn le iehpetjielgas suodjalimstáhtus jali de li ådåsap ájgijs. |
| Også kulturminner med uavklart vernestatus kan ved nærmere undersøkelse vise seg å være automatisk fredet. | Kulturmujto iehpetjielgas stáhtusijn máhtti aj lagábuv guoradallamij baktu liehket automáhtalattjat suodjaluvvam. |
| Offerplasser | Værrodimsaje |
| Av kulturminnetyper kan nevnes ildsteder – hvorav de aller fleste representerer teltboplasser, varder, skyteskjul/bogastiller, reingjerder av stein, hellere og vindskjul, melkegjemmer gravd ned i bakken, steinovner, fangstgroper, graver, gammetufter, tjæremiler (i lavereliggende skogsområder), sieidier og offerplasser. | Kulturmujttoslájajs máhtti nammaduvvat árrana – gånnå ienemusát li låvdasaje, tsiekkima, vuohtjemtjiega/bogastilla, gierggebuodo, slabá ja suoja, mielkketjiegá ednamij báledum, gierggevuoná, bivddoråkke, rábo, gábmásaje, darvvemillo (vuomijn), siejde ja værrodimsaje. |
| Flere steder er det registrert steinkonstruksjoner der funksjonen er uviss. | Moatten sajijn li registreridum gierggetsiekkadusá gånnå doajmma ij le diehtte. |
| Mange av de registrerte kulturminnene, særlig i høyfjellet, er spor etter reindriftsamiske sesongboplasser eller aktiviteter knyttet til reindrift fra ulik tid. | Moadda dajs kulturmujtojs ma li registreridum, sierraláhkáj várijn, li luotta boatsojsáme gávddaårromsajijs jali dåjmajs tjanádum ællosujttuj sierra gávdas. |
| -Ett av de mer oppsiktsvekkende funnene er en offerplass ved en stor, splittet kampestein, der det var lagt inn en hodeskalle av bjørn i et hulrom under steinen. | - Akta dajs alvaduhtte gávnnamijs le værrodimsadje stuorra, sárak gállo guoran, gånnå skuvrre biernas le sárgodum rájggáj gállon. |
| Dette funnet ligger på god avstand fra linja, og trues ikke av utbyggingen, sier prosjektleder Kjersti Schanche. | Dát gávnadus le guhkket ierit linnjas, ja ij ájteduvá tsiekkadusás, javllá prosjæktajådediddje Kjersti Schanche. |
| Kan bli ødelagt | Máhtti biejsteduvvat |
| Sametinget har påvist flere områder der en utbygging kan skade eller ødelegge kulturminner. | Sámedigge le gávnnam moadda sajijt gånnå tsieggidibme linnjas máhttá biejstet kulturmujtojt. |
| -Vi er nå i en god prosess med Statnett der vi forsøker å fine løsninger på hvordan en evt. utbygging skal berøre færrest mulig kulturminner, sier Schanche. | - Lip dal guládallamin Statnettajn gånnå gæhttjalip gávnnat tjoavddusijt gåktu tsieggidibme galggá duohtadit nav binná kulturmujtojt gå máhttelis, javllá Schanche. |
| Dette fordrer bl.a. at utbygger må videreformidle informasjon om kulturminnene og gi klare retningslinjer for hvordan disse skal bevares til alle de som utfører arbeidet i marka. | Dát gájbbet duola dagu stuorediddje viertti diedojt juohket divna barggijda kulturmujtoj birra ja dahkat tjielgga njuolgadusájt gåktu dá galggi bisoduvvat. |
| Men i noen tilfeller vil det være vanskelig å komme utenom en dispensasjonssøknad, som skal fremmes for Riksantikvaren. | Valla muhtem sajijn ij le máhttelis bessat sierraloahpeåhtsåmusás, mij galggá Rijkaantikvárraj rájaduvvat. |
| I disse tilfellene vil det være aktuelt med nærmere undersøkelser/arkeologiske utgravninger. | Dajn sajijn le ihkap dárbbo lagábuv guoradallamij/arkeologalasj bállemij. |
| Per i dag ligger det an til at dette i det minste vil gjelde for 4 områder, sier Schanche. | Uddni dát vuojnnet guosská gåjt 4 guovlojt, javllá Schanche. |
| For mer informasjon: Prosjektleder Kjersti Schanche 784 74 011 | Ienep diedojt oattjo: Prosjæktajådediddje Kjersti Schanche 784 74 011 |
| Rapporten er vedlagt. | Diedádus tjuovvu. |
| Áltá 2013: viktige lenker / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Áltá 2013: ájnas sválldasa / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Áltá 2013: viktige lenker | Áltá 2013: ájnas sválldasa |
| 11. mars 2013 | 11. njoktje 2013 |
| Nedenfor finner du lenker til bakgrunn og annen nyttig informasjon for urfolkskonferansen Áltá 2013 og FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | Vuollelin gávna sválldasijt ja ietjá ávkálasj diedo Áltá 2013 álggoálmmukkonferánsa birra ja AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánsa birra. |
| Sametinget Praktisk informasjon om urfolkskonferansen Áltá 2013. | Sámedigge Praktihkalasj diedo Áltá 2013 álggoálmmukkonferánsa birra. |
| Finnmarkshallen Arenaen for urfolkskonferansen Áltá 2013. | Finnmárkkohálla Gånnå Áltá 2013 álggoálmmukkonferánssa galggá liehket. |
| WCIP2014 Urfolkenes nettsted før FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | WCIP2014 Álggoálmmugij næhttabájkke åvddål AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánssa. |
| Facebook.com/wcip2014 Urfolkenes side på Facebook før FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | Facebook.com/wcip2014 Álggoálmmugij bielle Facebookan åvddål AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánssa. |
| Twitter.com/wcip2014 Urfolkenes Twitter-kanal før FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | Twitter.com/wcip2014 Álggoálmmugij Twitter-kanálla åvddål AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánssa. |
| De forente nasjoner/ Verdenskonferansen i 2014 | Aktidum nasjåvnå / 2014 Væráltkonferánssa |
| FN-erklæring om urfolks rettigheter FNs generalforsamling vedtok i 2007 en felles erklæring om urfolks rettigheter. | AN-tjielggidus álggoálmmugij riektáj hárráj AN:a ållestjåhkanibme mierredij jagen 2007 aktisasj tjielggidusáv álggoálmmugij riektáj hárráj. |
| FNs permanente forum for urfolkssaker Et rådgivende og koordinerende organ for urfolksspørsmål i FN. | AN:a stuoves forum álggoálmmukássjij hárráj Rádevadde ja koordinerijiddje álggoálmmukássjij orgádna AN:an. |
| FNs generalforsamling FNs generalforsamling (hovedforsamling) er et av hovedorganene i De forente nasjoner og består av alle FNs medlemsland. | AN:a ållestjåhkanibme AN:a ållestjåhkanibme le akta Aktidum nasjåvnåj oajvveorgánajs ja dåppe le juohkka akta AN:a sebrulasj lándajs. |
| FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014 FNs generalforsamlings vedtak om verdenskonferansen om urfolk i 2014. | AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánssa AN:a ållestjåhkanime mærrádus 2014 álggoálmmugij væráltkonferánsa birra. |
| Viktige dokumenter Ulike dokumenter er utarbeidet i ulike urfolksfora som ledd i forberedelsene til verdenskonferansen i 2014. | Ájnas dokumenta Iesjguhtik dokumenta li tjáledum moatten álggoálmmukaktijvuodan gárvedibmen 2014 væráltkonferánssaj. |
| Arbeidet med Sannhets- og forsoningskommisjonens mandat | Barggo Duohtavuoda- ja semadimkommisjåvnå mandáhtajn |
| Sametinget har fått i oppgave å komme med et innspill til Stortinget om Sannhets- og forsoningskommisjonens mandat. | Sámedigge la oadtjum barggon javllamusáv Stuorradiggáj buktet Duohtavuoda- ja semadimkommisjåvnå mandáhta birra. |
| Derfor har vi holdt åpne møter rundt om i Sápmi og bedt om ditt innspill. | Dálla hábbmigoahtá Sámedigge javllamusáv, mij galggá giehtadaláduvvat Sámedikke ållestjåhkanimes. |
| En kommisjon som får tilstrekkelig betydning og plass i samfunnet vil kunne være et verktøy for å endre holdninger. | Dakkir kommisjåvnnå mij luluj ájnnasin ja luluj buorre sajev oadtjot sebrudagán luluj ræjddon liehket miellaguottojt rievddadime. |
| Derfor er det viktig nå å avdekke hvilke samfunnsområder kommisjonens arbeid skal omfavne. | Danen la ájnas gávnnat guhtimusj sebrudaksuorgijda kommisjåvnnå barggo galggá guosskat. |
| Sametinget konstaterer at det samiske folk har vært utsatt for statlig fornorskingspolitikk, som pågikk i mer enn 100 år. | Sámedigge diehtá, sáme álmmuk la gillam stáhtalasj dárojduhttempolitihka diehti, mij vibáj ienep gå 100 jage. |
| Mange samer bærer fortsatt på sår etter fornorskningen, både som individer og som samfunn. | Edna sábme vilá dárojduhttema hávijt guoddi, ájnegis ulmutjin ja sebrudahkan. |
| En helt vesentlig del av forsoning er felles forståelse av historien, av rett og urett i fortida som kan ha betydning fortsatt i dag, og av bilder av historiens mørke sider med diskriminering og overgrep med langtrekkende seinvirkninger. | Ájnas oasse semadimes la aktisasj dádjadibme histåvrås, mij lij duohtavuohtan ja mij lij vierrevuohtan åvdep ájge, ma ihkap vilá li vájkkudime, ja aj gåvåjn histåvrå nievres bielijs badjelgæhttjamis ja vierredagojs vijddásasj ja guhkesájggásasj vájkkudimij. |
| En fullgod forsoning kan vanskelig skje før sannheten er etablert og dokumentert så langt det lar seg gjøre, og før både myndigheter og allmennhet tar inn over seg det som har skjedd og de konsekvenser tidligere politikk har hatt for generasjoner etter. | Dievalasj semadibme la gássjel åttjudit åvddåla duohtavuohta l sajenis ja duodastuvvam nav guhkás gå máhttelis, ja åvddåla oajválattja ja álmmuk duodaj li buojkkám mij la dáhpáduvvam ja makkir vájkkudimijt åvdep politihkka la maŋep buolvajda buktám. |
| Målsettingen bør være en grundig utredning som gir autoritet til oppfølgende tiltak. | Ulmme luluj snivva guoradallam mij doajmmá tjårggisvuohtan tjuovvo dåjmajda. |
| For å bidra til forsoning er det nødvendig at de som på ulike måter opplevde og er rammet av fornorskningen gis mulighet til å komme til ordet og fortelle sine historier. | Semadimbargo aktijvuodan la ájnas juhti sij gudi iesjgeŋgaláhkáj li vásedam ja gillam dárojduhttemav oadtju máhttelisvuodav ietjasa subttsasijt subtsastit. |
| En kommisjon handler om å etablere ny kunnskap og kunnskapsformidling som gjør at det er mulig å forstå dagens samfunn i Norge. | Kommisjåvnån la sáhka ådå máhtudagáv ásadit ja máhttogaskostimev mij dahká juhti l máhttelis udnásj sebrudagáv Vuonan dádjadit. |
| Les også: Stortingets vedtak om en sannhetskommisjon for fornorskningspolitikk og urett begått mot det samiske og kvenske folk i Norge | Lågå aj: Stuorradikke mærrádus duohtavuoda- ja semadimkommisjåvnå birra |
| Les også: Sametinget støtter en sannhets- og forsoningskommisjon | Lågå aj: Sámedigge duohtavuoda- ja semadimkommisjåvnåv doarjju |
| Les også: Kronikk: – Mange bærer fortsatt generasjoners og egen bør tungt på ryggen | Lågå aj: Kronihkka: Ålos vilá moatte buolvaj ja ietjasa låsså nådijt guoddi |
| Sametinget har hatt åpne møter her: | Sámedigge l dållam rabás tjåhkanimijt dáppe: |
| 12. februar, kl. 18.00, Ä´vv Skoltesamisk museum, Neiden 13. februar, kl. 18.00, Varange Samiske Museum, Varangerbotn 15. februar, kl. 18.00, Álttá Sámi Giellaguovddáš, Alta 21. februar, kl. 19.00, Gjenreisningsmuseet, Hammerfest 22. februar, kl. 18.00, Senter for nordlige folk, Kåfjord 1. mars, kl. 19.00, Samisk Hus, Oslo 5. mars, kl. 18.00, De Samiske Samlinger, Karasjok 12. mars, kl. 18.00, Kommunestyresalen på rådhuset, Tromsø 20. mars, kl. 18.00, Várdobáiki, Evenes 21. mars, kl. 18.00, Árran, Tysfjord 22. mars, kl. 18.00, Samisk språk- og kultursenter, Porsanger 3. april, kl. 18.00, LES-huset, Kautokeino 9. april, kl. 18.00, Fjellkysten Gjestehus, Lavangen 12. april, kl. 18.00, Stormen bibliotek, Bodø 16. april, kl. 16.00, Samien Sijte, Snåsa 17. april, kl. 18.00, Hotel Nordkyn, Kjøllefjord, Lebesby 24. april, kl. 18.00, Aajege Samisk språk- og kompetansesenter, Røros 25. april, kl. 18.00, Best Western Plus Hotel Bakeriet, Trondheim | Guovvamáno 12. b., kl. 18.00, Ä´vv Saa’mi Mu’zei, Njávdán Guovvamáno 13. b., kl. 18.00, Várjjat Sámi Musea, Vuonnabahta Guovvamáno 15. b., kl. 18.00, Álttá Sámi Giellaguovddáš, Áltá Guovvamáno 21. b., kl. 19.00, Gjenreisningsmuseet, Hámmárfeasta Guovvamáno 22. b., kl. 18.00, Davvi álbmogiid guovddáš, Gáivuotna Snjuktjamáno 1. b., kl. 19.00, Sámi Viessu, Oslo Snuktjamáno 5. b., kl. 18.00, Sámiid Vuorká-Dávvirat, Kárášjohka Snuktjamáno 12. b., kl. 18.00, Rádeviesso suohkanstivrralanján, Romsa Snuktjamáno 20. b. kl. 18.00, Várdobáiki, Evenášši Snuktjamáno 21. b. kl. 18.00, Árran julevsáme guovdásj, Divtasvuodna Snuktjamáno 22. b., kl. 18.00, Sámi giella- ja kulturguovddáš, Porsáŋgu Vuoratjismáno 3. b., kl. 18.00, LES-viesso, Guovdageaidnu Vuoratjismáno 9. b., kl. 18.00, Fjellkysten Gjestehus, Loabát Vuoratjismáno 12. b., kl. 18.00, Stormen girjjevuorkká, Bådåddjo Vuoratjismáno 16. b., kl. 16.00, Saemien Sijte, Snåase Vuoratjismáno 17. b., kl. 18.00 Hotel Nordkyn, Gilivuonan, Davvesijdan Vuoratjismáno 24. b., kl. 18.00, Aajege Saemien gïele- jïh maahtoejarnge, Röörose Vuoratjismáno 25. b., kl. 18.00, Best Western Plus Hotel Bakeriet, Tråante |
| Areal / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Areála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Sametinget her et overordnet ansvar for generell oppfølging og veiledning for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger plan- og bygningslovens plandel sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Sámedikken le badjásasj åvdåsvásstádus åbbålasj tjuovvolimes ja bagádallamis gájkka plánajs, vájkkudimguoradallamijs ja mærrádusájs ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev mij guosská luonndovuodov nannitjit sáme kultuvrraj, æládusájda ja sebrudakiellemij. |
| Dette følger av plan- og bygningsloven. | Dát le pládna- ja tsiekkaduslága milta. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget arbeider for: | Sámedikke ájggomussan le: |
| Å følge arealforvaltningen kritisk og bruke innsigelsesmyndigheten for å sikre samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Tjuovvot areállaháldadimev lájttálisát ja vuosteldimfábmudagáv adnet sáme kultuvrav, æládusájt ja sebrudakiellemav nannitjit |
| Føre en god dialog med kommunene som planmyndighet for å sikre at samiske interesser blir fulgt opp i praksis. | Buorre ságastallamijt suohkanij dagu pládnafábmudahkan jådedit nav vaj sáme berustime praktihkalattjat tjuovvoluvvi. |
| Sametinget arbeider nå med: | Sámedigge barggá dálla dáj ássjij: |
| Kommunale arealplaner | Suohkanij areállaplánaj |
| Fylkesdelplaner for kulturminner og vindkraft | Fylkaj oasseplánaj kulturmujtoj ja bieggamilloelfámo hárráj |
| Lokalisering av oppdrettsanlegg | Biebmadimásadusáj ásadimsajij |
| Sametinget har et overordnet ansvar for generell oppfølging og veiledning i forhold til egen planveileder. | Sámedikke åvdåsvásstádus Sámedikken le badjásasj åvdåsvásstádus åbbålasj tjuovvolimes ja bagádallamis ietjas plánimbagádusá gáktuj. |
| Med utgangspunkt i Sametingets planveileder deltar Sametinget med informasjon av betydning for planleggingen til planmyndighetene. | Sámedikke plánimbagádusá milta oassálasstá Sámedigge ájnas diedoj plánima gáktuj pládnafábmudagáj gáktuj. |
| Sametinget avgir uttalelser og eventuelt fremmer innsigelser til kommuneplanens arealdel og reguleringsplan. | Sámedigge vaddá javllamusájt ja buktá aj vuosteldimijt suohkanplánaj areállaåsijda ja regulerimplánajda. |
| Sametinget kan også fremme innsigelser ved behandling av konsesjonssaker etter vassdragsreguleringsloven, energiloven og vannressursloven, og Sametinget kan kreve regionale planer brakt inn for Miljøverndepartementet dersom planene tilsidesetter eller ikke ivaretar interesser av vesentlig betydning for samisk kultur og næringsutøvelse. | Sámedigge máhttá aj åvdedit vuosteldimijt konsesjåvnåj ássjegiehtadallamijn tjátjádakregulerimlága, energijalága ja tjáhtjeresurssalága milta, ja Sámedigge máhttá gájbbedit guovlloplánajt Birássuodjalimdepartementa giehtadallamij jus plána ålgusti jali e bærrájgåtse berustimijt ma li ájnnasa sáme kultuvrraj ja æládusájda. |
| Din påvirkning: I Sametinget arbeid med fysisk planlegging er lokale kunnskaper og forståelser viktig for Sametinget vurderinger og uttalelser. | Duv vájkkudime Sámedikke bargon fysihkalasj plánimijn li bájkálasj diedo ja dádjadusá ájnnasa Sámedikke árvustallamijn ja javllamusájn. |
| Etter plan- og bygningsloven er også kommunene pliktig til å iverksette aktive tiltak for å sikre reell medvirkning der siktemålet skal være å oppnå informert samtykke fra direkte berørte samiske interesser og lokalsamfunn. | Pládna- ja tsiekkaduslága milta li aj suohkana vælggogisá sihkarasstet dåjmajt nannitjit almma oassálasstemav gånnå ulmmen la oadtjot diedulasj guorrasimev njuolgga vájkkuduvvam sáme berustimij ja bájkálasj sebrudagáj. |
| Det å være tidlig ute med klare synspunkter på forslag og tiltak er av stor betydning for å bli hørt og for at Sametinget kan følge synspunkter opp. | Árrat åvddånbuktet tjielgga vuojnojt oajvvadusájda ja dåjmajda le ájnas guládibmáj ja vaj Sámedigge máhttá vuojnojt tjuovvolit. |
| Sametingets planveileder | Sámedikke pládnabagádus |
| Sametinget vedtok en planveileder i 2010. | Sámedigge mierredij plánimbagádusáv jagen 2010. |
| Planveilederenlegger til rette for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger av plan- og bygningsloven plandel sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Plánimbagádus láhtjá dilev nav vaj gájkka plána, vájkkudimguoradallama ja mærrádusá ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev nanniji sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav. |
| Sametingets planveilederen legger til rette for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger av plan- og bygningsloven sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Sámedikke plánimbagádus láhtjá dilev nav vaj gájkka plána, vájkkudimguoradallama ja mærrádusá ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev nanniji sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav. |
| Arenaer for samisk kulturutøvelse / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Arena sáme kulturdåjmadibmáj / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Arenaer for samisk kulturutøvelse | Arena sáme kulturdåjmadibmáj |
| De samiske kulturhusene, teatrene, festivalene og museene er viktige arenaer for å synliggjøre, ivareta og utvikle samisk kunst, kultur og kulturarv. | Sáme kulturgoade, teáhtera, festivála ja musea li ájnas arena tjalmostahtátjit, bisodittjat ja åvddånahtátjit sáme dájdav, kultuvrav ja kultuvrraárbev. |
| Disse institusjonene er samiske fyrtårn i sine lokalsamfunn, de tilbyr kulturnæringsarbeidsplasser i distriktene. | Dá ásadusá li tsiekkima sáme bájkálasj sebrudagájn, sij fálli kulturæládusbarggosajijt guovlojn. |
| Institusjonsbyggingen og institusjonsutviklingen er derfor grunnleggende for ivaretakelse og utvikling av det samiske samfunnet og det samiske demokratiet. | Institusjåvnnåásadibme ja institusjåvnnååvddånibme li dan diehti ájnnasa sáme sebrudagá ja sáme demokratija bisodibmáj ja åvddånahttemij. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge barggá dáj ássjij åvdås: |
| Gode rammevilkår for samiske institusjoner slik at de kan bidra til utvikling og formidling av samisk kunst- og kulturliv | Buorre birásdille sáme institusjåvnåjda vaj máhtti oassálasstet åvddånahttemij ja åvddånbuktemij sáme dájdas- ja kulturiellemis |
| Være tydeligere i våre forventninger til samiske institusjoners ansvar i utviklingen av samisk kunst og kultur | Tjielggasabbon dahkat mijá vuorddemusájt sáme institusjåvnåj åvdåsvásstádusá sáme dájda ja kultuvra åvddånahttema hárráj |
| Ha en tettere oppfølging av og dialog med institusjonene gjennom styreoppnevninger og tilskudd | Lagábut oatsodit ja guládallat institusjåvnåj stivrranammadimij ja ruhtadårjaj baktu |
| Et enda bedre samarbeid og en bedre faglig ansvarsfordeling mellom institusjonene | Ájn buorep aktisasjbarggo ja buorep fágalasj åvdåsvásstádusjuohkem institusjåvnåj gaskan |
| Bidra til et enda bedre samarbeid mellom samiske kunstnere og samiske kulturinstitusjoner | Oassálasstet ájn buorep aktisasjbargguj sáme dájddárij ja sáme kulturinstitusjåvnåj gaskan |
| Videre oppbygging og omorganisering av samiske kulturinstitusjoner | Joarkket gievrrodusáv ja ådåorganiserimav sáme kulturinstitusjåvnåjs |
| Økonomiske virkemidler | Ekonomalasj vájkkudimnævo |
| Målet for Sametingets virkemidler til arenaer for samisk kulturutøvelse er samiske institusjoner og arenaer for kunst- og kulturformidling som er sentrale aktører og premissleverandører for samisk samfunns- og demokratiutvikling. | Ulmme Sámedikke vájkkudimnævoj sáme kulturdåjmadimarenajda li sáme institusjåvnå ja arena dájdda- ja kulturåvddånbuktemij, ma li sáme sebrudak –ja demokratiåvddånahttema guovdásj oassálasste ja premissavadde. |
| Delmålene er aktive samiske arenaer for kunst- og kulturformidling, kulturinstitusjoner og museer med høy faglig standard. | Oasseulme li doajmmelis sáme arena dájdda- ja kulturåvddånbuktemij, kulturinstitusjåvnå ja musea nanos fágalasj dásijn. |
| Sametinget gir direktetilskudd til 27 ulike arenaer for kulturutøvelse i 2013: Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner (12), samiske festivaler (7), samiske teatre (2) og samiske museer (6). | Sámedigge vaddá dårjav njuolgga 27 iesjgeŋgalágásj kulturdåjmadimarenajda jagen 2013: Sáme kulturgoade ja kulturåvddånbukteminstitusjåvnå (12), sáme festivála (7), sáme teáhtera (2) ja sáme musea (6). |
| Direktetilskuddene til arenaer for samisk kulturutøvelse skal bidra til: | Dårja njuolgga sáme kulturdåjmadimarenajda galggi oassálasstet: |
| Samiske kulturformidlingsinstitusjoner som synliggjør samisk kulturliv og fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur | Sáme kulturåvddånbukteminstitusjåvnå ma tjalmostahtti sáme kulturiellemav ja doajmmi arenan åvddånahttemij sáme kultuvras |
| Festivaler som synliggjør, formidler og utvikler samisk kultur | Festivála ma tjalmostahtti, åvddånbukti ja åvddånahtti sáme kultuvrav |
| At de samiske teatrene kan utvikle seg kunstnerisk, produsere scenekunst på høyt nivå og kan turnere med scenekunst, slik at de fungerer som arenaer for kulturopplevelse og kulturformidling, og til bruk og synliggjøring av samisk språk | Vaj sáme teáhtera máhtti åvddånahttet dájdalattjat, dahkat siednadájdav alla dásen ja máhtti siednadájdav vuosádallat moatten sajen, navti vaj doajmmi arenan kulturmuossádibmen ja kulturåvddånbuktemij, ja adnon ja tjalmostahttemij sámegielas |
| At samisk kulturhistorie bevares, forvaltes og formidles | Vaj sáme kulturhiståvrrå bisoduvvá, háldaduvvá ja åvddånbuvteduvvá |
| Nytt i 2013 er en søkerbasert ordning "Arenaer for kunst- og kulturformidling". | Jagen 2013 le ådå åhtsåmårnik “Arena dájdda- ja kulturåvddånbuktemij”. |
| Den nye ordningen øker satsningen på samiske kunstnere, i tråd med kulturmeldingen. | Dát ådå årnik laset vuorodimev sáme dájddárijn, kulturdiedádusá milta. |
| Blant prioriteringene i denne ordningen finnes et større fokus på nyskapende aktiviteter som skal bidra til utvikling av samiske institusjoner og arenaer for kunst- og kulturformidling. | Oasse vuorodimijs dán årnigin le stuoráp tjalmostahttem ådådahkodåjmajn ma galggi oassálasstet åvddånahttemij sáme institusjåvnåjs ja arenajs dájdda- ja kulturåvddånbuktemij. |
| Ordningen støtter også arenaer, nettverk og samarbeidsprosjekter som bidrar til økt internasjonal promotering og eksport av samisk kunst og samiske kunstnere til et internasjonalt marked, samt etableringsstipend for unge samiske kunstnere | Årnik doarjot aj arenajt, værmádagájt ja aktisasjbarggoprosjevtajt ma oassálassti lasse rijkajgasskasasj åvdedibmáj ja eksportaj sáme dájdas ja sáme dájddárijs rijkajgasskasasj márnánij, ja duodden álgadimstipænnda nuorra sáme dájddárijda |
| De samiske kulturhusene, teatrene, festivalene og museene er viktige arenaer for å synliggjøre, ivareta og utvikle samisk kunst, kultur og kulturarv. | Sáme kulturgoade, teáhtera, festivála ja musea li ájnas arena tjalmostahtátjit, bisodittjat ja åvddånahtátjit sáme dájdav, kultuvrav ja kultuvrraárbev. |
| Arkiv / Forsiden - Sametinget | Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Arktiske region forbereder seg mot verdenskonferansen om urfolk / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Arktalasj guovllo gárvet væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Arktiske region forbereder seg mot verdenskonferansen om urfolk | Arktalasj guovllo gárvet væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj |
| De øverste lederne for inuitter og samer deltar i neste uke på arktiske regions forberedelsesmøte mot FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | Inuihtaj ja sámij bajemus oajve oassálassti boahtte vahko arktalasj guovlo gárvedimtjåhkanimen ANa væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj jagen 2014. |
| Møtet vil resultere i et sluttdokument der inuitters og samers prioriteringer mot verdenskonferansen samles. | Tjåhkanimen tjáleduvvá loahppatjála gånnå inuihtaj ja sámij vuorodime væráltkonferánssaj tjoahkkiduvvi. |
| Bakgrunnen for arktiske regions møte er at FN vil holde en verdenskonferanse om urfolk den 22. og 23. september 2014 i New York. | Duogásj arktalasj guovlo tjåhkanibmáj le ANa tjadádibme væráltkonferánsas álggoálmmugij hárráj ragátmáno 22. ja 23. biejve 2014 New Yorkan. |
| Siden FNs generalforsamlingens resolusjon besluttet i 2010 å holde et høynivå møte, som vil gå under navnet ”verdenskonferanse om urfolk”, så har det vært usikkert på hvilken måte urfolks deltakelse ville sikres i både forberedelsene til verdenskonferansen, under selve konferansen og ved oppfølgingen av verdenskonferansens resultater. | Dat rájes gå ANa generaltjoaggulvisá resolusjåvnnå jagen 2010 mierredij ásadit alep dáse tjåhkanimev, namá vuolen ”væráltkonferánssa álggoálmmugij hárráj”, de le læhkám juorrulibme makkir láhkáj álggoálmmugij oassálasstem sihkarasteduvvá væráltkonferánsa gárvedimen, madi konferánssa vihpá ja gåtsedibmen væráltkonferánsa båhtusijs. |
| Urfolkene har derfor på internasjonalt nivå opprettet et samarbeid der de i lag jobber for å sikre urfolks deltakelse på en god måte. | Álggoálmmuga li dan diehti rijkajgasskasasj dásen ásadum aktisasjbargov sihkarastátjit álggoálmmugij oassálasstemav buorre láhkáj. |
| Dette samarbeidet har sitt utspring fra det åpne og upartiske idédugnadsmøte i København om nettopp FNs verdenskonferanse om urfolk, der København-resolusjonen ble vedtatt. | Dát aktisasjbarggo boahtá dan rabás ja bælládis ájádustjåhkanimes Københavnan jur ANa væráltkonferánsas álggoálmmugij hárráj, gånnå København-resolusjåvnnå mierreduváj. |
| København resolusjonen beslutter å opprette en global koordineringsgruppe. | København-resolusjåvnnå mierredij ásadit globála aktidamjuohkusav. |
| Den globale koordineringsgruppa holdt sitt første møte i mars i år i New York. | Globála aktidamjuogos tjadádij vuostasj tjåhkanimev New Yorkan snjuktjamánon dá jage. |
| Arktiske region er først ute | Arktalasj guovllo vuostatjin |
| Et av urfolkenes strategier er å gjennomføre regionale forberedelsesmøter mot verdenskonferansen. | Akta álggoálmmugij strategijajs le tjadádit guovlulasj gárvedimtjåhkanimijt væráltkonferánssaj. |
| Urfolkene i hele verden forbereder seg mot verdenskonferansen, og alle 7 regioner vil innen april 2013 avholde sine regionale forberedelsesmøter. | Álggoálmmuga ålles væráldin gárvedij væráltkonferánssaj, ja divna 7 guovlo ájggu tjadádit gárvedimtjåhkanimijt åvddåla vuoratjismáno 2013. |
| Arktiske region vil den 23. og 24. oktober holde sitt regionale urfolksforberedelsesmøte i Nuuk i Grønland. | Arktalasj guovllo galggá gålgådismáno 23. ja 24 biejve tjadádit guovlulasj álggoálmmukgárvedimtjåhkanimev Nuukan Grønlandan. |
| Den arktiske region er den første, av alle 7 regionene, til å gjennomføre sitt forberedelsesmøte mot verdenskonferansen i 2014. | Arktalasj guovllo le vuostasj, dajs 7 guovlojs, tjadádittjat gárvedimtjåhkanimev væráltkonferánssaj jagen 2014. |
| Arktiske urfolksledere deltar bredt i Nuuk | Arktalasj álggoálmmukoajve gåbdet oassálassti Nuukan |
| Ved Nuuk møtet deltar de fleste av inuitters og samers ledere. | Tjåhkanimen Nuukan oassálassti ienemusoasse inuihtaj ja sámij åjvijs. |
| Blant annet vil landsstyreformann for Grønlands selvstyre, Kuupik Kleist, åpne det arktiske forberedelsesmøtet. | Duola dagu galggá lánndastivrraoajvve Grønlanda iesjstivrrimin, Kuupik Kleist, arktalasj gárvedimtjåhkanimev rahpat. |
| Også Grønlands selvstyres landstingsformann, Josef Motzfeldt, borgermester for Sermersooq kommune, Asii Chemnitz Narup, og Grønlandsk president for Inuit Circumpolar Council (ICC) Carl Christian Olsen og Alaskas president for ICC James Stotts deltar fra inuittisk side. | Grønlanda iesjstivrrima lándadikkeoajvve, Josef Motzfeldt, Sermersooqa suohkana oajvve, Asii Chemnitz Naruo, ja Grønlanda presidænnta Inuit Circumpolar Councilan (ICC) Carl Christian Olsen ja Alaska presidænnta ICCan James Stotts galggi oassálasstet inuihtaj bieles. |
| Fra samisk side deltar man fra Samis parlamentarisk råd (SPR), ved president Egil Olli, SPR representant Aili Keskitalo og SPRs representant i prosessen mot verdenskonferansen, John B. Henriksen. | Sámij bieles oassálassti Sámij parlamentáralasj rádes (SPR), presidentajn Egil Olli, SPR ájrrasijn Aili Keskitalo ja SPRa ájrrasijn prosessan væráltkonferánsa vuossti, John B. Henriksen. |
| Samerådet er også bredt representert og blant annet president Olav Mathis Eira deltar derfra. | Sámeráde le aj gåbdet åvdåstuvvam ja duola dagu sadjásasj presidænnta Olav Mathis Eira oassálasstá. |
| 51,29 kB Arktiske erklæring om verdenskonferansen om urfolk 2014 | Arktalasj tjielgadus væráltkonferánsa birra álggoálmmugij hárráj jagen 2014 |
| Det foreligger et utkast til arktisk erklæring om verdenskonferansen om urfolk. | Gávnnu oajvvadus arktalasj tjielggidussaj væráltkonferánsa birra álggoálmmugij hárráj. |
| Dette utkastet er skrevet i lag med representanter fra inuittisk og samisk side. | Dát oajvvadus tjáleduváj åvdåstiddjij inuihtaj ja sámij bieles. |
| Møtet legger opp til diskusjoner om utkastet til Arktiske erklærings innhold. | Tjåhkanibme rahpá dágástallamijda Arktalasj tjielggidusá sisano oajvvadusá birra. |
| Andre saker på programmet til Nuuk-møtet er bakgrunnsinformasjon om FNs verdenskonferanse om urfolk 2014, informasjon om arbeidet til den globale koordineringsgruppa, presentasjon om Inarierklæringen om verdenskonferansen om urfolk 2014 og informasjon om den internasjonale forberedende urfolkskonferanse i Alta 2013. | Ietjá ássje prográmman Nuuk-tjåhkanimen le duogásjdiedo ANa væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj 2014, diedo globála aktidimjuohkusa bargo birra, åvddånbuktem Ánartjielgadusás væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj 2014 ja diedo rijkajgasskasasj gárvedime álggoálmmukkonferánsa birra Altan 2013. [link til inarierklæringen på alle språk] |
| 208,22 kB Neste møtested blir Alta 2013 | Boahtte tjåhkanimbájkke sjaddá Alta 2013 |
| Sametingspresident Egil Olli inviterte under fjorårets FNs permanente forum om urfolkssaker til en internasjonale forberedende urfolkskonferanse i Alta. | Sámedikkepresidænnta Egil Olli gåhtjoj dijmásj ANa stuoves ságastallamsajen álggoálmmukássjij hárráj rijkajgasskasasj gárvedahttemij álggoálmmukkonferánssaj Altan. |
| Denne invitasjonen har mottatt bred støtte av både urfolksmekanismer innenfor FN, som permanente forum og ekspertmekanismen for urfolksrettigheter, og også blant urfolk verden over. | Dát gåhttjom gåbdet doarjodaláduváj álggoálmmukprosessajs ANan, stuoves ságastallamsajijs ja ássjediehtteprosessan álggoálmmukriektáj hárráj, ja aj álggoálmmugijs væráldav birra. |
| Sametinget i Norge er godt i gang med forberedelsene til å ta i mot urfolksdelegater til Alta i perioden 8. til 13. juni 2013. | Vuona sámedigge le gárvedimgoahtám duostotjit álggoálmmukájrrasijt Altaj gávdan biehtsemáno 8. biejves gitta 13. bæjvváj 2013. |
| Resultatet fra arktiske regions forberedelsesmøte i Nuuk den 23. og 24. oktober 2012 er ved siden av å være et viktig bidrag til forberedelsen mot selve verdenskonferansen i 2014, også et svært sentralt bidrag til forberedelsen mot urfolkskonferansen i Alta 2013. | Båhtusa arktalasj guovlo gárvedimtjåhkanimes Nuukan gålgådismáno 23. ja 24. biejve 2012 le duodden ájnas oasse gárvedahttemis væráltkonferánssaj jagen 2014, aj riek ájnas guovdásasj viehkke gárvedahttemij álggoálmmukkonferánssaj Altan jagen 2013. |
| Arktiske region vil også måtte planlegge sin deltakelse under den internasjonale forberedende urfolkskonferansen i Alta i juni 2013. | Arktalasj guovllo viertti aj plánit oassálasstemav rijkajgasskasasj gárvedahttem álggoálmmukkonferánsav Altan biehtsemánon 2013. |
| Neste møtested for arktiske urfolksledere vil være nettopp i Alta i perioden 8. til 13. juni 2013. | Boahtte tjåhkanamsadje arktalasj álggoálmmukåjvijda sjaddá jur Altan gávdan biehtsemáno 8. biejve gitta 13. bæjvváj 2013. |
| Bakgrunn | Duogásj |
| Opprettelsen av Sametinget i 1989 bygger i stor grad på erkjennelsen av en undertrykkende fornorskningspolitikk som strekker seg helt tilbake til begynnelsen av 1800-tallet. | Sámedikke ásadibme jagen 1989 ednagit vuododuvvá miededime niejdde dárojduhttempolitihkav mij álgij juo 1800-lågoj álgon. |
| Samene har vært utsatt for et statlig overgrep som nesten har utryddet en hel kultur, men framveksten av samiske rettigheter og opprettelsen av Sametinget er ikke kun et resultat av en forfeilet statlig politikk. | Sáme li gillam niejddemav stáhta bieles mij vargga ålles kultuvrav muorrodij, valla sáme rievtesvuodaj vuojnnusij boahtem ja Sámedikke ásadibme ij la dåssju båhtusin boastolágásj stáhta politihkas. |
| Sametinget og samiske rettigheter er også et resultat av at samene har vært og er et eget folk med sine egne tradisjoner og institusjoner, som i et lengre historisk perspektiv har vært selvstendig. | Sámedigge ja sáme rievtesvuoda li aj båhtusin dassta, sáme li læhkám ja li vilá sierra álmmugin ietjasa árbbedábij ja ásadusáj, ma mælggadav histåvrålasj perspektijvan li læhkám iesjrádálattja. |
| Samene er en minoritet i Norge og når dermed ikke fram i ordinære demokratiske organer basert på flertallsdemokrati. | Sáme li unneplåhkon Vuonan ja dajnas e åleda dábálasj demokráhtalasj orgánajn ma li vuododum ieneplåhkodemokratijjan. |
| Samtidig har samene som urfolk rett til innflytelse over sin framtid ved å sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sæmmi li sámijn álggoálmmugin riektá ietjasa boahtteájgev vájkkudit bisodime ja åvddånahttemin ietjasa gielav, ietjasa kultuvrav ja sebrudakiellemav. |
| I Grunnlovens § 108 heter det: «Det påligger statens myndigheter å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppe kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv.» | Vuodolága §108 tjáleduvvá: «Stáhta oajválattjan la åvdåsvásstádus dilev láhtjet vaj sáme álmmukjuogos máhttá ietjas gielav, ietjas kultuvrav ja ietjas sebrudakdilev bisodit ja åvddånahttet.» |
| Videre har Norge forpliktelser overfor samene blant annet gjennom: Sameloven, Finnmarksloven, Plan- og bygningsloven, Kulturminneloven, Reindriftsloven, Opplæringsloven og Stedsnavnsloven. | Dasi duodden la Vuonan vælggogisvuoda sámij vuoksjuj duola dagu Sámelága, Finnmárkolága, Pládna- ja tsiekkaduslága, Kulturmujttolága, Boatsojæláduslága, Åhpaduslága ja Bájkkenammalága baktu. |
| Barnevern / Helse og sosial / Forsiden - Sametinget | Mánájsuodjalus / Varresvuohta ja sosiálla / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget er opptatt av barns rettigheter og behov for ivaretakelse av samisk språk og kultur under barnevernets omsorg. | Sámedikke berus mánáj riektájs ja dárbos sámegielav ja kultuvrav várajda válldet mánájsuodjalusá huvson. |
| Det er nasjonale myndigheter som har ansvaret for å legge sentrale føringer for å sørge for at samiske barn kan få ivaretatt sitt språk og sin kultur under barnevernets omsorg. | Nasjonála oajválattjaj duogen le guovdásj mærrádusájt dahkat váj sáme máná bessi gielasa ja kultuvrasa bisodit mánájsuodjalusá huvson. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Det er kommunen som har ansvaret for barnevernstjenesten. | Mánájsuodjalus le suohkana duogen. |
| Barnevernstjenesten skal blant annet gi råd og veiledning til familier, foreta undersøkelser etter meldinger om forhold hos barn, treffe vedtak etter barnevernloven og forberede saker for behandling i fylkesnemnda. | Mánájsuodjalusdievnastus galggá ierit ietján rádijt vaddet fámiljajda, guoradallat diedádusájt mánáj bajássjaddamdile gáktuj, mierredit mánájsuodjaluslága milta ja ássjijt fylkkanammadusá giehtadallamij gárvedit. |
| Staten ved Bufetat har ansvaret for fosterhjem, beredskapshjem og barnevernsinstitusjoner | Stáhtta Bufetata baktu vásstet biebbmosijdajs, hiehtesijdajs ja mánájsuodjalusásadusájs. |
| Sametinget jobber for at: | Sámedigge sihtá: |
| Samiske barn rettigheter og behov for ivaretakelse av samisk språk og kultur ivaretas under barnevernets omsorg | Sáme mánáj riektá ja dárbo sáme kultuvrav ja gielav bisodit várajda váldeduvvá mánájsuodjalusá huvson |
| En økt kompetanse og kunnskap i og om samisk språk og kultur på alle nivå i barnevernstjenesten. | Lasedum máhtudahka sámegiela(n) ja kultuvra(n) (birra) juohkka dásen mánásuodjalusán. |
| Sametinget er opptatt av barns rettigheter og behov for ivaretakelse av samisk språk og kultur under barnevernets omsorg. | Sámedikke berus mánáj riektájs ja dárbos sámegielav ja kultuvrav várajda válldet mánájsuodjalusá huvson. |
| Sametingsråd Lars Filip Paulsen håper at alle som bryr seg om fremtiden for de samiske språkene, tar ansvar med å sende inn sine innspill til regjeringen og Sametinget vedrørende NOU 2016: 18 Hjertespråket. | Sámedikkeráde Lars Filip Paulsen doajvvu gájka gudi berustalli sáme gielaj boahtteájges, válldi åvdåsvásstádusáv ja ietjasa vuojnojt sáddiji ráddidussaj ja Sámediggáj VAT 2016:18 Vájmogiela vuoksjuj. |
| – Det er svært viktig at det samiske samfunnet nå tar ansvar med å si sin mening om forslagene som skal styrke de samiske språkene. | – Ihkeva ájnas le gå sáme sebrudahka dálla ietjas åvdåsvásstádusáv válldá ja ietjas vuojnojt buktá oajvvadusáj birra ma galggi sámegielajt nannit. |
| Hvis ikke vi bryr oss, hvordan kan vi forvente at det norske storsamfunnet skal bry seg? | Jus mij ep berusta, gåktu máhttep vuorddet dáttaj stuorsebrudahka galggá berustit? |
| Jeg vil oppfordre enkeltpersoner, foreldre og besteforeldre, organisasjoner og foreninger, samt næringsaktører til å sende inn sitt svar før det er for sent. | Ávttjiv ájnegis ulmutjijt, æjgádijt, áhkojt ja ádjájt, organisasjåvnåjt ja siebrijt, ja aj æládusoassálasstijt ietjasa vásstádusájt sádditjijt åvddåla ilá maŋŋet sjaddá. |
| Gå igjennom forslagene i utredningen, og skriv inn om du er enig i dem, sier sametingsråd Lars Filip Paulsen, med ansvar for samiske språk i Sametingsrådet. | Lågå oajvvadusájt tjielggidusán, ja tjále jus dajda guorrasa, javllá sámedikkeráde Lars Filip Paulsen gut Sámedikkeráden sáme gielajs vásstet. |
| Møtt engasjerte folk i Sápmi | Gávnadam vetsadiddjij Sámen |
| Sametinget hovedmål for utviklingen av samiske språk er å øke antall språkbrukere, og å øke bruken av samiske språk i samfunnet. | Sámedikke oajvveulmme sáme gielaj åvddånahttemijn le ienedit sámegielagijt, ja lasedit sámegielaj anov serbrudagán. |
| Sametinget skal sikre og utvikle språkene, og har derfor tatt en aktiv rolle i oppfølgingen av NOU 2016: 18 Hjertespråket. | Sámedigge galggá gielajt bisodit ja åvddånahttet, ja la dan diehti dåjmalasj roalla gåtsedime VAT:av 2016: 18 Vájmogiella. |
| Som et ledd i dette arbeidet har Sametinget arrangert en rekke høringsseminarer i tre samiske språkområder, der Sametingsrådet har vært representert. | Oassen dat bargos le Sámedigge muhtem guláskuddamseminára gájkka gålmån sámegiellaguovlon ásadam, gånnå Sámedikkeráde lij ájrastuvvamin. |
| I tillegg har Sametinget både politisk og administrativt deltatt på slike høringsseminarer i regi av andre aktører. | Duodden dasi le Sámedigge politihkalattjat ja háldadusá bieles oassálasstám guláskuddamseminarájn ietjá oassálasstij dåjmadimes. |
| Hensikten har vært å skape størst mulig interesse og engasjement om utredningen for å motivere flest mulig i det samiske samfunnet til å sende inn sine høringssvar før høringsfristen som er 15. mars 2017. | Ulmme lij båktet nav stuorra berustimev gå máhttelis tjielggidusá birra arvusmahtátjit nav ålos gå máhttelis sáme sebrudagán iehtjasa guláskuddamvásstádusájt sádditjit åvddåla guláskuddamájggemiere mij la snjuktjamáno 15.biejve 2017. |
| – I løpet av denne perioden har jeg fått høre mange historier om den samiske språkhverdagen og de mange ulike utfordringene i de ulike språkområdene. | – Dáv ájggegávdav lav gullam moadda subttsasa sáme giellaárggabiejves ja daj moadda moattelágásj hásstalusáj birra iesjgeŋgalágásj giellaguovlojn. |
| Det har vært et stort engasjement på alle seminarene jeg har vært på. | Stuorra berustibme lij juohkka semináran gånnå lav oassálasstám. |
| Nå er det viktig at dette engasjementet kommer tydelig frem overfor regjeringen og jeg håper at så mange som mulig nå benytter anledningen til å komme med direkte innspill om utredningen og dets forslag. | Dálla le ájnas jut dát berustibme tjielggasit åvddån boahtá ráddidussaj ja mån doajvov nav ålos gå máhttelis astijdi njuolgga árvvalusájt buktet tjielggidusá ja dan oajvvádusáj birra. |
| Innspill på andre forslag til tiltak vil også kunne bidra til utforming av fremtidig samepolitikk innenfor mange områder, sier sametingsråd Lars Filip Paulsen. | Árvvalusá ietjá dåjmajda máhtti aj viehkedit boahtteájge sámepolitihkav moatten suorgen hábbmitjit, javllá sámedikkeráde Lars Filip Paulsen. |
| Se høringsseminarene på nytt igjen her: Høringsseminaret på Røros 16. februar fokuserte på det sørsamiske språkområdet. | Gehtja guláskuddamseminárajt ájn akti dánna: Guláskuddamseminárra Rørosan guovvamáno 16.biejve tjalmostahtij oarjjelsáme giellaguovlov. |
| Høringsseminaret i Tysfjord 23. februar fokuserte på det lulesamiske språkområdet. | Guláskuddamseminárra Divtasvuonan guovvamáno 23.biejve tjalmostahtij julevsáme giellaguovlov. |
| Høringsseminaret i Kautokeino 28. februar fokuserte på det nordsamiske språkområdet. | Guláskuddamseminárra Guovdageinnun guovvamáno 28.biejve vuorodij nuorttasáme giellaguovlov. |
| Alle innspill vil bli lest og vurdert | Gájkka árvvalusá lågåduvvi ja árvustaláduvvi |
| Utvalgets forslag til tiltak og innkomne innspill i høringsrunden vil bli vurdert i dialog mellom Sametinget og Kommunal- og moderniseringsdepartementet. | Nammadusá oajvvadusá dåjmajda ja boahtám árvvalusá guláskuddamin árvustaláduvvi Sámedikkes aktan Suohkan – ja ådåstuhttemdepartementajn. |
| – Vi har hele tiden sagt at vi vil sørge for at denne NOU-en ikke blir liggende i en skuff for så å glemmes. | – Mij lip gætjo ájgev javllam mij barggat dajna vaj dát VAT ij biejaduvá lådaj ja de vadjáluvvá. |
| Denne utredningen gir oss en historisk mulighet til å løfte statusen til de samiske språkene, og jeg ber alle som én være med på det arbeidet. | Dát tjielggidus midjij histåvrålasj máhttelisvuodav sáme gielaj árvov låpptitjit vaddá, ja mån bivddiv juohkka avtav sebratjit dan bargguj. |
| Jeg er svært opptatt av at Hjertespråket eller Vájmo giella blir fulgt opp med en proposisjon som ser lover og tiltak i sammenheng, sier sametingsråden. | Buolle mielajn sidáv Vájmogiella gåtseduvvá proposisjåvnåjn mij lágajt ja dåjmajt aktijvuodan gehtjat, javllá sámedikkeráde sebrulasj. |
| I tillegg til lovendringer har et enstemming Samisk språkutvalg blant annet vurdert regeletterlevelse og ansvarsfordeling mellom Sametinget, statlige myndigheter og ulike deler av offentlige forvaltning. | Duodden láhkarievddadimijda le avtajienalasj Sáme giellanammadus duola dagu árvustallam njuolgadusájt tjuovvomav ja åvdåsvásstádusáv juogadimev Sámedikke, stáhtalasj oajválattjaj ja duon dán suorgij gaskan almulasj háldadimen. |
| Utvalget har kommet med tiltak som spenner over flere samfunnsområder, men tiltak for barn og unge, barnehage og skole er fremhevet som særlig viktige å følge opp. | Nammadus la buktám dåjmajt ma guosski ienep sebrudaksuorgijda, valla dåjma mánájda ja nuorajda mánájgárdijda ja skåvlåjda li dættodum ihkeva ájnnasin gåtsedittjat. |
| Les alle forslagene her. | Lågå gájkka oajvvadusájt dánna. |
| Forslagene knytter seg blant annet til følgende områder: | Dá oajvvadusá li ållagasj dájda suorgijda tjanádum: |
| Samiskspråklig barnehagetilbud | Sámegielak mánájgárddefálaldahka |
| Samiskopplæring i grunnskole og videregående skole | Sámegielåhpadus vuodoskåvlån ja joarkkaskåvlån |
| Oversettelse av regler og informasjonsplikt for offentlige myndigheter | Njuolgadusájt jårggålit ja diededimvælggogisvuohta almulasj oajválattjajda |
| Rett til svar på samiske språk fra offentlige organer | Riektá vásstádussaj sámegiellaj almulasj orgánajs |
| Samisk språkbruk i helse- og omsorgssektoren, og i justissektoren | Sámegiela adno varresvuoda- ja huksosuorgen, ja justijssasuorgen |
| Samisk i den kommunale forvaltningen | Sámegiella suohkana háldadusán |
| Rekruttering av personale med kompetanse i samiske språk og samisk kultur | Rekruttierim barggijs sáme giella- ja kultuvrramáhtudagájn |
| Grenseoverskridende språksamarbeid | Rájájrasstididdje giellaaktisasjbarggo |
| Samiske stedsnavn | Sáme bájkkenamá |
| Besøke Sametinget | Sámedikkev guossidit |
| Sametinget i Karasjok er åpent for besøk. | Sámedigge Kárášjågån la rabás guossijda. |
| Omvisning i Sametingsbygningen skjer daglig fra mandag til fredag kl. 13.00. | Oahpestibme Sámediggevieson la juohkka biejve mánnodagá rájes bierjjedahkaj kloahkka 13.00. |
| Omvisningsspråk er norsk, samisk og engelsk. | Oahpestimgiela li dárogiella, sámegiella ja ieŋŋilsgiella. |
| Varighet per omvisning er om lag 30 minutter. | Juohkka oahpestibme bissu birrusij 30 minuhta. |
| Maksimum antall personer som kan bli med i en gruppe er 25 personer. | Ij sjiehta ienep gå 25 ulmutja juohkka juohkusij. |
| Tilpasset tilbud for grupper | Hiebadum fálaldahka juohkusijda |
| For skoleelever og -klasser i ungdomstrinnet og videregående skoler, organisasjoner, institusjoner og medier tilbys tilpasset omvisning, inkludert korte foredrag om Sametinget, samepolitikk eller andre relevante tema. | Skåvllåoahppijda ja –klássajda nuorajdásen ja joarkkaskåvlån, organisasjåvnåjda, ásadusájda ja medijáj fáladuvvá hiebadum oahpestimev, aktan åni lågådallamij Sámedikke, sámepolitihka jali ietjá guoskavasj tiemáj birra. |
| Tilbudet tilpasses til enhver tid kapasiteten i administrasjonen og den politiske aktiviteten i bygningen. | Fálaldahka agev hiebaduvvá háldadusá máhtukvuoda ja politihkalasj dåjmaj milta vieson. |
| Kontakt Kommunikasjonsavdelingen om du har særskilte behov. | Guládalá Guládallamåssudagájn jus dujna li sierra dárbo. |
| Åpne møter | Rabás tjåhkanime |
| Møtene i Sametingets plenum og komitéer er åpne for publikum. | Tjåhkanime Sámedikke ållestjåhkanimen ja juohkusijn li rahpasa gulldaliddjijda. |
| Plenum og komitéene har rundt fire møter i året hver. | Ållestjåhkanimen ja ja juohkusijn li birrusij niellja tjåhkanime jahkáj. |
| Under møtene er Sametingets kantine også åpen for publikum. | Tjåhkanimij bále la aj bårådimladnja rabás gulldaliddjijda. |
| Sametingets bibliotek | Sámedikke girjjevuorkká |
| Sametingets bibliotek med lese- og studieplasser er åpent mellom 09.00 og 15.30, og kan benyttes av publikum. | Sámedikke girjjevuorkká låhkåm- ja oahpposajij la rabás 09.00 ja 15.30 gaskan, ja máhttá aneduvvat gulldaliddjijs. |
| Bestill gratis lommeparlør, armbånd og buttons / Snakk samisk te' mæ / Språk / Forsiden - Sametinget | Giehtabádde, boallomærkka ja báhkogirjásj nåvkå / Sámásta mujna / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Bestilingsskjema | Rávvimsjiebmá |
| Velg produkt | Vállji ådå |
| Navn og adresse | Namma ja adræssa |
| Bekrefte bestilling | Duodasta rávvagav |
| Takk for bestillingen! | Gijtto rávvagis Báhkogirjásj |
| Nordsamisk buttons | Nuorttasámegiella boallomærkka |
| Nordsamisk armbånd liten størrelse | Nuorttasámegiella giehtabádde stuorrudahka unne |
| Nordsamisk armbånd stor størrelse | Nuorttasámegiella giehtabádde stuorrudahka stuorra |
| Sørsamisk armbånd liten størrelse | Oarjjelsámegiella giehtabádde stuorrudahka unne |
| Sørsamisk armbånd stor størrelse | Oarjjelsámegiella giehtabádde stuorrudahka stuorra |
| Lulesamisk buttons | Julevsámegiella boallomærkka |
| Lulesamisk armbånd liten størrelse | Julevsámegiella giehtabádde stuorrudahka unne |
| Lulesamisk armbånd stor størrelse | Julevsámegiella giehtabádde stuorrudahka stuorra |
| Dersom du ønsker mer enn ett eksemplar av valgt(e) produkt(er), fyll inn antall for hvert produkt her. | Jus sidá ienep gå avtav válljidum buktagis/buktagijs, de dánna dievde galla sidá juohkka diŋgas. |
| Sametingets bibliotek ligger i Karasjok og er en del av Sametingets administrasjon. | Sámedikke girjjevuorkká l Kárášjågån ja oassen Sámedikke háldadusás. |
| Biblioteket har Norges største samling av bøker og annet materiell på samiske språk og om samiske forhold. | Girjjevuorkán la Vuona stuorámus tjoahkke girjij ja ietjá materiálaj sáme gielajda ja sáme dilij birra vájk makkir giellaj. |
| Disse kan fjernlånes hvor som helst i Norge. | Dájt máhttá luojkadit vájku makkir bájkes Vuonan. |
| Åpningstider: | Rabásájge: |
| Biblioteket er åpent for alle mandag til fredag, kl. 09.00-15.30. | Rahpamájge Girjjevuorkká l rabás mánnodagás bierjjedahkaj 09.00-15.30. |
| Bli låner | Sjatta luojkken |
| For å reservere eller låne fra Sametingets bibliotek må du være registrert som låner ved biblioteket. | Jus sidá ietjat nammaj diŋŋgot jali luojkkat Sámedikke girjjevuorkás hæhttu liehket tjáledum luojkke girjjevuorkán. |
| Lånere andre steder i landet må fortrinnsvis bestille lån fra oss igjennom sitt nærmeste bibliotek. | Luojkke ietjá bájkes rijkan máhtti buoremusát mijás luojkkat ietjasa lagámus girjjevuorká baktu. |
| Om materialet du ønsker ikke finnes på biblioteket kan vi bestille det inn til deg fra andre bibliotek (fjernlån). | Jus materiálla mav dån sidá ij la girjjevuorkán, máhttep dunji dav ietjá fáhkagirjjevuorkás rávvit (mælggatluojkkam). |
| Reservere, bestille og forlenge lån | Diŋŋgot ietjat nammaj, rávvit ja guhkedit luojkkamav ORIA baktu |
| I ORIA kan du søke opp bøker. | ORIAn baktu máhtá girjijt åhtsåt. |
| Der kan du også reservere, bestille eller forlenge lån. | Danna aj máhtá ietjat nammaj diŋŋgot, rávvit jali luojkkamav guhkedit. |
| Alle bibliotek kan låne bokpakker (depot) hos oss. | Gájkka girjjevuorká máhtti girjjepáhkijt (depot) mijás luojkkat. |
| Vi har en stor samling av både faglitteratur og skjønnlitteratur for barn og voksne, på de ulike samiske språkene. | Miján la stuorra tjoahkke fáhkagirjálasjvuodas ja tjáppagirjálasjvuodas mánájda ja ållessjattugijda, iesjgeŋga sámegiellaj. |
| I tillegg låner vi ut DVDer, CDer og lydbøker. | Duodden luojkadip DVDajt, CDajt ja jiednagirjijt. |
| Utvalget settes sammen etter lånerens/bibliotekets ønsker. | Oasse l luojkke /girjjevuorká sávadusáj milta. |
| Langtidslån er mulig. | Máhttelis la mælggadav luojkkat. |
| Stjernesamlingen omfatter ca 1200 titler, som omhandler samiske forhold eller er skrevet på et av de samiske språkene. | Násstetjoahkken li birrusij 1200 girjjenamá (tittala) ma li sáme dilij hárráj jali avta sámegiellaj tjáledum. |
| Majoriteten av titlene er eldre enn 100 år gamle. | Ienemus oasse girjjenamájs li oabmásabbo gå 100 jage. |
| Samlingen inneholder antikvariske, sjeldne, eldre og verdifulle bøker og tidsskrifter, samt noen kart helt tilbake til 1669. | Tjoahkken li antikváralasj, vuorjjás, oabmásap ja mávsulasj girje ja ájggetjállaga, ja muhtem kárta 1669 rájes. |
| I tillegg inneholder den enkelte titler fra de siste 100 årene av spesiell verdi. | Duodden li aj gallegasj girjjenamá maŋemus 100 jages ma li sierralágásj árvvusattja. |
| Samlingen er nylig blitt gjennomgått og alle titlene er nå registrert i biblioteksystemet. | Tjoahkke l áttjak gehtjadum ja gájkka girjjenamá li dálla girjjevuorkkávuogádahkaj tjáledum. |
| De er dermed søkbare på lik linje med andre dokumenter. | Dan diehti, sæmmiláhkáj gå ietjá tjállaga, máhttá dajt åhtsåt. |
| De fleste av dokumentene i stjernesamlingen har utlånsekspemplar plassert i magasinet, men ekspemplarene i stjernesamlingen er ikke til hjemlån. | Ienemus tjállagij gáktuj násstetjoahkken la akta girjje biejadum magasijnnaj mav máhtá luojkkat, valla da girje ma li násstetjoahkken ij oattjo sijddaj luojkkat. |
| De kan i noen tilfeller hentes frem og leses i biblioteket. | Dajt máhttá muhtem bále viettjaduvvat ja girjjevuorká lågåduvvat. |
| Sametingets bibliotek opprettet i 2014 en egen urfolkssamling. | Sámedikke girjjevuorkká ásadij jagen 2014 sierra álggoálmmuktjoahkkev. |
| Samisk bibliografi i Norge ble startet opp ved Universitetsbiblioteket i Trondheim i 1980, før det i 1993 offisielt flyttet over til Nasjonalbiblioteket. | Sáme bibliografijja Vuonan álgaduváj Universitiehttagirjjevuorkán Roandemin jagen 1980, åvddåla dat jagen 1993 almulattjat sirdeduváj Nasjonalgirjjevuorkkáj. |
| For drøyt tjue år siden begynte man å snakke om muligheten for å lage en felles samisk bibliografi basert på de samiske bibliografiene som produseres i Russland, Finland, Sverige og Norge. | Badjelasj 20 jage dat rájes, ságastahttjájin máhttelisvuodas aktisasj sáme bibliografijjav dahkat vuododum daj sáme bibliografijjaj nanna ma buvtaduvvi Ruossjan, Suoman, Svierigin ja Vuonan. |
| De tre andre landene har bidratt med endelig å fullføre dette arbeidet i samarbeid med BIBSYS som også står for driften av tjenesten. | Da gålmmå ietjá rijka li viehkedam låhpadimbargov ållitjit aktisasjbargon BIBSYSajn mij aj dievnastusáv dåjmat. |
| Låne og bestille | Luojkkat ja rávvit |
| Bli låner | Sjatta luojkken |
| For å reservere eller låne fra Sametingets bibliotek må du være registrert som låner ved biblioteket. | Jus sidá ietjat nammaj diŋŋgot jali luojkkat Sámedikke girjjevuorkás hæhttu liehket tjáledum luojkke girjjevuorkán. |
| Lånere andre steder i landet må fortrinnsvis bestille lån fra oss igjennom sitt nærmeste bibliotek. | Luojkke ietjá bájkes rijkan máhtti buoremusát mijás luojkkat ietjasa lagámus girjjevuorká baktu. |
| Om materialet du ønsker ikke finnes på biblioteket kan vi bestille det inn til deg fra andre bibliotek (fjernlån). | Jus materiálla mav dån sidá ij la girjjevuorkán, máhttep dunji dav ietjá fáhkagirjjevuorkás rávvit (mælggatluojkkam). |
| Reservere, bestille og forlenge lån | Diŋŋgot ietjat nammaj, rávvit ja guhkedit luojkkamav ORIA baktu |
| I ORIA kan du søke opp bøker. | ORIAn baktu máhtá girjijt åhtsåt. |
| Der kan du også reservere, bestille eller forlenge lån. | Danna aj máhtá ietjat nammaj diŋŋgot, rávvit jali luojkkamav guhkedit. |
| For å bruke ORIA registrerer du deg først som lånekunde. | Náv ORIAv aná Anátjit ORIAv vuostak ietjat luojkken tjáleda. |
| Da får du et lånekort som også blir din lånetaker-ID. | De luojkkamkårtåv oattjo mij aj duv luojkke-IDn sjaddá. |
| Deretter kan du få ditt eget passord til innlogging på ORIA. | Dassta maŋŋela ietjat bessambágov máhtá oadtjot sisi låggitjit ORIAj. |
| Slik logger du deg inn | Muv bielle/gåktu bessambágov dahkat |
| Klikk først på «Logg på» øverst i høyre hjørne i Oria. | ORIAj låggi sisi gå dieddela «Logg på» ållu bajemusán oalges bielen. |
| Sametingets bibliotek står ikke i nedtrekksmenyen på påloggingssiden. | Sámedikke girjjevuorkká ij la rahpamfállon sislåggimbielen. |
| Du må velge BIBSYS som institusjon. | Hæhttu válljit BIBSYSav institusjåvnnån. |
| Logg inn med din låntagerID og BIBSYS-passord. | Låggi sisi ietjat luojkkeIDajn ja BIBSYS-bessambágojn. |
| Bestill passord for ORIA | Diŋgo ORIA beassansáni |
| Bokpakker | Girjjepáhke |
| Alle bibliotek kan låne bokpakker (depot) hos oss. | Gájkka girjjevuorká máhtti girjjepáhkijt (depot) mijás luojkkat. |
| Vi har en stor samling av både faglitteratur og skjønnlitteratur for barn og voksne, på de ulike samiske språkene. | Miján la stuorra tjoahkke fáhkagirjálasjvuodas ja tjáppagirjálasjvuodas mánájda ja ållessjattugijda, iesjgeŋga sámegiellaj. |
| I tillegg låner vi ut DVDer, CDer og lydbøker. | Duodden luojkadip DVDajt, CDajt ja jiednagirjijt. |
| Utvalget settes sammen etter lånerens/bibliotekets ønsker. | Oasse l luojkke /girjjevuorká sávadusáj milta. |
| Langtidslån er mulig. | Máhttelis la mælggadav luojkkat. |
| Kontakt oss om bokpakker | Válde aktavuodav girjjepáhkij birra: |
| E-post: sambib@samediggi.no Telefon: +47 78 47 40 00 | E-poassta: sambib@samediggi.no Telefåvnnå: +47 78 47 40 00 |
| Stjernesamlingen | Násstetjoahkke |
| Stjernesamlingen omfatter ca 1200 titler, som omhandler samiske forhold eller er skrevet på et av de samiske språkene. | Násstetjoahkken li birrusij 1200 girjjenamá (tittala) ma li sáme dilij hárráj jali avta sámegiellaj tjáledum. |
| Majoriteten av titlene er eldre enn 100 år gamle. | Ienemus oasse girjjenamájs li oabmásabbo gå 100 jage. |
| Samlingen inneholder antikvariske, sjeldne, eldre og verdifulle bøker og tidsskrifter, samt noen kart helt tilbake til 1669. | Tjoahkken li antikváralasj, vuorjjás, oabmásap ja mávsulasj girje ja ájggetjállaga, ja muhtem kárta 1669 rájes. |
| I tillegg inneholder den enkelte titler fra de siste 100 årene av spesiell verdi. | Duodden li aj gallegasj girjjenamá maŋemus 100 jages ma li sierralágásj árvvusattja. |
| Samlingen er nylig blitt gjennomgått og alle titlene er nå registrert i biblioteksystemet. | Tjoahkke l áttjak gehtjadum ja gájkka girjjenamá li dálla girjjevuorkkávuogádahkaj tjáledum. |
| De er dermed søkbare på lik linje med andre dokumenter. | Dan diehti, sæmmiláhkáj gå ietjá tjállaga, máhttá dajt åhtsåt. |
| De fleste av dokumentene i stjernesamlingen har utlånsekspemplar plassert i magasinet, men ekspemplarene i stjernesamlingen er ikke til hjemlån. | Ienemus tjállagij gáktuj násstetjoahkken la akta girjje biejadum magasijnnaj mav máhtá luojkkat, valla da girje ma li násstetjoahkken ij oattjo sijddaj luojkkat. |
| De kan i noen tilfeller hentes frem og leses i biblioteket. | Dajt máhttá muhtem bále viettjaduvvat ja girjjevuorká lågåduvvat. |
| Utgivelsene i stjernesamlingen fordeler seg pr. dags dato slik: | Almodusá násstetjoahkken li udnásj bæjvváj náv: |
| Omtrent 10 titler fra 1600-tallet | Birrusij 0 tihttala 1600-lågos |
| 80 titler fra 1700-tallet | 80 tihttala 1700-lågos |
| 430 titler fra 1800-tallet | 430 tihttala 1800-lågos |
| Av de eldste bøkene i samlingen kan nevnes Manuale Lapponicum av Olaus Stepani Graan (Stockholm 1669) og Lapponia av Johannes Schefferus, i flere utg. fra 1674 og framover. | Oabmásamos girjij gaskan dán tjoahkken máhttá nammadit Manuale Lapponicum tjáledum Olaus Stepani Graanas (Stockholm 1669) ja Lapponia tjáledum Johannes Schefferusis, ienep almodusá 1674 rájes ja åvddålijguovlluj. |
| Urfolkssamling | Álggoálmmuktjoahkke |
| Sametingets bibliotek opprettet i 2014 en egen urfolkssamling. | Sámedikke girjjevuorkká ásadij jagen 2014 sierra álggoálmmuktjoahkkev. |
| Urfolkssamlingen inneholder dokumenter om urfolk i hele verden, og teller pr. dags dato omkring 200 titler. | Álggoálmmuktjoahkken li tjállaga álggoálmmugij birra ålles væráldin, ja dan li udnásj biejve bájkoj 200 girjjenamá. |
| Dermed er bøker Sametinget har samlet og fått i gave blitt registrert og gjort tilgjengelig for utlån/fjernlån. | Dajnas li girje majt Sámedigge l tjoahkkim ja vattáldahkan oadtjum tjáleduvvam ja ulmutja bessi dajt luojkkat/mælggadis luojkkat. |
| Samisk bibliografi | Sáme bibliografijja |
| Samisk bibliografi i Norge ble startet opp ved Universitetsbiblioteket i Trondheim i 1980, før det i 1993 offisielt flyttet over til Nasjonalbiblioteket. | Sáme bibliografijja Vuonan álgaduváj Universitiehttagirjjevuorkán Roandemin jagen 1980, åvddåla dat jagen 1993 almulattjat sirdeduváj Nasjonalgirjjevuorkkáj. |
| For drøyt tjue år siden begynte man å snakke om muligheten for å lage en felles samisk bibliografi basert på de samiske bibliografiene som produseres i Russland, Finland, Sverige og Norge. | Badjelasj 20 jage dat rájes, ságastahttjájin máhttelisvuodas aktisasj sáme bibliografijjav dahkat vuododum daj sáme bibliografijjaj nanna ma buvtaduvvi Ruossjan, Suoman, Svierigin ja Vuonan. |
| De tre andre landene har bidratt med endelig å fullføre dette arbeidet i samarbeid med BIBSYS som også står for driften av tjenesten. | Da gålmmå ietjá rijka li viehkedam låhpadimbargov ållitjit aktisasjbargon BIBSYSajn mij aj dievnastusáv dåjmat. |
| Søk i samisk bibliografi | Åtså sáme bibliografijjan |
| Kontakt biblioteket | Guládalá girjjevuorkájn |
| Bli med å skape sammen med barn og unge fra hele verden / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Oassálaste hábbmit aktan ietjá mánáj ja nuoraj ålles væráldis / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Bli med å skape sammen med barn og unge fra hele verden | Oassálaste hábbmit aktan ietjá mánáj ja nuoraj ålles væráldis |
| 14. mars 2013 | 14. njoktje 2013 |
| Barn og unge i de syv urfolkregioner inviteres til å sende inn et bilde av sin drømmehytte. | Máná ja nuora dajs gietjav álggoálmmukguovlojs hasoduvvi sáddit gåvåv ietjas niehkohyhtos. |
| Fellesverket vises i juni under konferansen Áltá 2013 i arktis. | Aktisasjbarggo vuoseduvvá biehtsemánon álggoálmmukkonferánsan Arktisin: ÁLTÁ 2013. |
| 800 besøkende fra hele verden kommer nordover for å delta i "Global Preparatory Indigenous Peoples’ Conference on the World Conference on Indigenous Peoples" | 800 guossididdje ålles væráldis båhti nuortas oassálastátjit “rijkajgasskasasj gárvediddje álggoálmmukkonferánssa álggoálmmugij væráltkonferánssaj”. |
| Bakgrunn | Duogásj |
| 800 barn og ungdom fra Finnmark og Frankrike har allerede sendt inn bilder til kunst prosjektet som tidligere har vært i Frankrike i regi av kunstnerne Josée Coquelin og Laila Kolostyák. | 800 máná ja nuora ålles Finnmárkos ja Frankrijkas li juo sáddim gåvåjt dájddaprosjæktaj mij åvddåla le Frankrijkan læhkám dájddárguoktá Josée Coquelin ja Laila Kolostyák baktu. |
| Prosjektet videreføres nå ved å invitere inn barn og unge fra hele verden. | Prosjekta dálla joarkká váj máná ja nuora ålles væráldis gåhtjoduvvi. |
| Innsendte bilder vil bli satt sammen til en felles installasjon som ønsker urfolkskonferansens delegater velkommen. | Sáddidum gåvå aktij biejaduvvi aktisasj installasjåvnnåj mij galggá álggoálmmukkonferánsa delegáhtajt sávvat buoris boahtem. |
| Tema | Tiemá |
| Vi har alle behov for beskyttelse, trygghet, aksept og felleskap. | Juohkkahasj dárbaj suodjalimev, jasskavuodav, dåhkkidimev ja aktijvuodav. |
| Laget av tilgjengelige materialer. | Dagádum dassta majt gávnni. |
| I alle klima. | Juohkka lágásj dálkkádagán. |
| I alle omgivelser. | Juohkka birrasin. |
| Vår første idé av et hjem. | Mijá vuostasj ájalvis sijdas. |
| Hytta får oss til å drømme. | Hyhtto oadtju mijáv niegadittjat. |
| Barn og unge i alle aldre inviteres til å skape sine bilder rundt tema. | Máná ja nuora juohkka álldarin gåhtjoduvvi gåvåjt dahkat ietjasa tiemá milta. |
| Fritt valg av materiale og teknikk. | Besa materiálajt ja teknihkav friddja válljit. |
| Alle bilder må ha størrelse 15 cm x 15 cm. Frist for innsendelse er 26. april 2013 | Juohkka gåvån galggá stuorrudahka 15 cm x 15 cm. Ájggemierre gåvåjt sáddit le vuoratjismáno 26. biejve 2013. |
| Bildene sendes til: ÁLTÁ 2013, Mari Bottolfsen, Alta videregående skole, Skoleveien 15, 9510 Alta | Gåvå diehki sáddiduvvi: ÁLTÁ 2013 Mari Bottolfsen baktu, Alta videregående skole, Skoleveien 15, 9510 Alta, Norge |
| Invitasjon_norsk. | Bovdehus_Julevsami. |
| Bøker og sekker til barnehagene | Mánájgárdijda girje ja vuossa |
| Sametinget deler ut gratis produkter til barnehagene. | Sámedikken li nåvkå buktaga majt mánájgárdijda fállá. |
| Sametinget har i forbindelse med barnehageprosjektet SáMOS (Sámi mánát ođđa searvelanjain – Samiske barn i nye pedagogiske rom) utgitt boka Maanaj gaavhtan/Mánáj diehti/Unna olbmožiid dihte/Med tanke på barna, og SáMOS-sekken som inneholder guksi (trekopp), vannflaske, matboks, refleksvest, refleks og buff. | Sámedigge l mánájgárddeprosjevta SáMOS (Sáme máná ådå sebrudaklanján) gáktuj almodam girjev Maanaj gaavhtan/Mánáj diehti/Unna olbmožiid dihte/Med tanke på barna, ja SáMOS-vuossav man sinna li gukse tjáhtjebåhtål, biebbmolihtte, reflæksavesta, slergun ja gállobivtádis. |
| Bøkene er tenkt for barnehagepersonell og sekkene er til barnehagebarn i samiske barnehager eller barnehager med samiske barn. | Girjje l mánájgárdijda vaj bargge låhkåt ja SáMOS-vuossa gis mánájgárddemánájda. |
| Produktene kan bestilles direkte via e-post: ellen.janne.siri@samediggi.no eller via nettstedet Ovttas.no. | Buktagijt máhttá diŋŋgut njuolgga e-påsta baktu: ellen.janne.siri@samediggi.no jali ovttas.no næhttabájke baktu,. |
| Merk bestillingen med barnehagens navn og adresse, og ønskelig antall sekker og bøker. | Tjálesta diŋŋgomin mánájgárde namáv ja adressav, ja galla vuossa ja girje ájgo. |
| Det internasjonale året for urfolksspråk – IYIL 2019 | Rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jahke – IYIL 2019 |
| De Forente Nasjoner (FN) bestemte i 2016 at 2019 er det internasjonale året for urfolksspråk. | Aktidum Nasjåvnå (AN) mierredin jagen 2016 juhte 2019 la rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jahken. |
| Det er UNESCO som har lederansvaret for arbeidet med IYIL 2019. | UNESCO la njunnjutjin bargon IYIL 2019:ajn. |
| Det har blitt opprettet en styringsgruppe for IYIL 2019 der bl.a. alle de syv urbefolkningsområder og tilhørende stater er representert. | Vuododuvvam la njunnjusjjuohkusav IYIL 2019:aj gånnå d.d. gájka gietjav álggoálmmukguovlo aj daj stáhta ájrastuhteduvvi. |
| Sametingspresidenten Aili Keskitalo er urfolkrepresentant for det Arktiske området, samt en av lederne i styringsgruppa. | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo la álggoálmmukåvdåstiddje Arktalasj guovlos, ja la aj njunnjusjjuohkusin. |
| Målet med urfolksspråkåret er å synliggjøre og fremme situasjonen til urfolksspråk. | Ulmme álggoálmmukgielaj jagijn la álggoálmmukgielaj dilijt tjalmostahttet ja åvdedit. |
| Av verdens ca. 7000 språk, kan flere tusen språk forsvinne og mange er allerede forsvunnet. | Værálda birrusij 7000 gielajs, la máhttelis moadda tuvsána gáhtu ja edna giella li juo gáhtum. |
| Urfolksspråk er i en spesielt utsatt situasjon. | Álggoálmmukgiela li sierralágásj rasjes dilen. |
| Ca. 2680 språk er truede språk. | Bájkoj 2680 giela li ájteduvvam giellan. |
| I UNESCOS liste over truede språk, er samiske språk klassifisert som truede eller alvorlig truede språk: | UNESCO listan ájteduvvam gielaj, sáme giela aneduvvi ájteduvvam jali alvosláhkáj ájteduvvam giellan: |
| Nordsamisk er truet språk | Nuorttasámegiella l ájteduvvam giellan |
| Lule-, kildin-, sør-, enare- og skoltesamisk er svært truede språk. | Julev-, giellda-, oarjjel-, Anár- ja gålldåsámegiella li duodaj ájteduvvam giellan |
| Ter-, ume- og pitesamisk er kritisk truede språk. | Tárjje-, Ubbmem- ja bihtámsámegiela li tjierggis ájteduvvam giellan |
| I tillegg er akkala- kemisamisk ansett som forvunnede språk i UNESCOS liste over språk. | Duodden áhkkel- ja kemisámegiella aneduvvi gáhtum giellan UNESCO giellalistan. |
| Gjennom det internasjonale året for urfolksspråk skal urfolksspråk synliggjøres gjennom fem hovedområder: | Rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jage baktu galggi álggoálmmukgiela tjalmostahteduvvat vidá oajvvesuorge baktu: |
| Mer forståelse, forsoningsarbeid og internasjonal samarbeid mellom ulike interessenter. | Ienep dádjadusáv, såbadallambargov, ja rijkajgasskasasj aktisasjbargov iesjgeŋga berustiddjij gaskan. |
| Etablere gode forhold for kunnskapsdeling og formidling, som tar hensyn til urfolk. | Ásadit buorre vidjurijt máhtudagáv juogadittjat ja gaskostittjat, ma álggoálmmugijt vieledi. |
| Integrere urfolksspråk i majoritetsspråket og innlemme urfolksspråk inn i den nasjonale politikken, nasjonale strategiplaner og vedtekter. | Álggoálmmukgielajt ieneplågogielajda sebrudahttet ja sebrudahttet álggoálmmukgielajt nasjåvnålasj politihkkaj, nasjåvnålasj strategiplánajda ja njuolgadusájda. |
| Legge forholdene til rette gjennom oppbygging av kapasitet | Sjaddama ja åvddånahttema ådå máhtudagá baktu |
| Les mer om det internasjonale året for urfolksspråk på nettsida til språkåret (engelsk). | Lågå ienebuv rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jage birra dán næhttabielen: https://en.iyil2019.org/ |
| Der finner du mer informasjon samt et kart som viser hvilke arrangementer som finnes knyttet til IYIL 2019. | Danna ienep diedojt gávna ja aj kártav mij vuoset ásadusájt tjanádum IYIL 2019:aj. |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Duodji / Næringer / Forsiden - Sametinget | Duodje / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Duodji er en viktig identitetsskapende virksomhet som er av stor betydning for den samiske kulturen og språket. | Duodje la ájnas identitehta dahkkedoajmma manna le stuor merkadus sáme kultuvrraj ja giellaj. |
| Mange kvinner har duodji som hovednæring eller som et tillegg til andre virksomheter. | Ållo nissun adni duojev oajvveæládussan jali duodden ietjá dåjmajda. |
| Sametingets overordnete mål er å bidra til å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer. | Sámedigge ulmme la badjeloajve le åvddånahttet duodje æládusáv alep vuojtojn ja lasijn jådojn iesjdagádum gálvojs. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget jobber for å: | Sámedigge barggá dán åvdås: |
| Øke omsetningen av egenproduserte varer | Lasedit jådov iesjdagádum gálvojs |
| Rekruttere unge til duodjinæringen | Åttjudit nuorajt ådåálggen duodjeæládussaj |
| For å nå våre målsetninger bidra Sametinget til faglig veiledning overfor duodjiutøverne, realisere næringsavtalen for duodji og finansiering av tiltak som bidrar til å utvikle en næringsrettet duodji. | Nav vaj mij galggap åledit mijá ulmmelijt la Sámedigge viehkken fágalasj bagádusáj duodjárijda, tjadádit æládussjiehtadusájt duodjáj ja ruhtadårjav dåjmajda ma li viehkken åvddånahttet njuolgga duodje æládussaj. |
| Sametinget forhandler årlig om en næringsavtale for duodjinæringen. | Sámedigge jahkásattjat sjiehtadallá æládussjiehtadusáv duodjeæládussaj. |
| Sametinget forvalter også midler til tiltak i duodjinæringen | Sámedigge aj háldat rudájt dåjmajda duodjeæládusán. |
| Innovasjon Norge forvalter midler til bedriftsrettede tiltak i duodjinæringen. | Innovasjon Norge háldat viddnudakájgodum rudájt duodjeæládussaj. |
| Kommunale næringsfond kan finansiere mindre tiltak og prosjekter. | Suohkana æládusfoannda máhttá ruhtadit unnep dåjmajt ja prosjevtajt. |
| I henhold til næringsavtalen for duodji deler Sametinget ut følgende tilskudd: | Æládussjiehtadusá milta duojen juohká Sámedigge dájt ruhtadoarjjagijt: |
| Drifttilskudd | Doajmmaruhtadårja |
| Investerings- og utviklingstilskudd | Investerim- ja åvddånahttem ruhtadårja |
| Velferdsordninger | Álkkádusårniga |
| Fag – og økonomisk utvalg | Fága – ja økonomalasj juogos |
| Salgsfremmende tiltak (søkerbasert) | Vuobddemálkkudak dåjma (åhttse baseridum) |
| Faste overføringer | Fássta Juollodime |
| Duodjeinstituhtta får hvert år over tre millioner til sin virksomhet. | Duodjeinstituhtta oadtju juohkka jage gålmmå milijåvnå suv dåjmajda. |
| Det har som mål å drive med å utvikle duodjinæringen | Siján la ulmme jådedit åvddånahttemav duodjeæládusán |
| Opplæringskontoret for reindrift og duodji får 1,5 millioner kroner i årlig støtte til lærlingordning i duodji. | Åhpaduskåntåvrrå boatsojæládussaj ja duodjáj oadtju 1,5 milijåvnå kråvnå doarjjan jahkásattjat viddnooahppeårnigij duojen. |
| Det skal ta opp 10 lærlinger slik at disse kan ta fagbrev i duodji | Da galggi bajás 10 viddnooahppe nav vaj da máhtti válldet fáhkagirjev duojen |
| Duodjiorganisasjonene Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi får årlig driftsstøtte for å ivareta duodjiutøvernes interesser | Duodje sebrudagá Sámij Duodje ja Duodjárij æládussiebrre oadtju jahkásattjat doarjjagav gåtsedit duodjárij berustimev |
| Duodjiutsalg kan søke om prosjektstøtte for å sikre omsetning av duodji produsert av andre duodjiutøvere | Duodjevuobdde máhtti åhtsåt prosjæktadoarjjagav ja dan láhkáj nannit manov duojes dagádum ietjá duodjárijs |
| Duodji er en viktig identitetsskapende virksomhet som er av stor betydning for den samiske kulturen og språket. | Duodje la ájnas identitehta dahkkedoajmma manna le stuor merkadus sáme kultuvrraj ja giellaj. |
| Duodjiavtalen i havn / Duodji / Næringer / Forsiden - Sametinget | Duodjesåbadus gergas / Duodje / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Partene i duodjiforhandlingene er kommet til enighet, og avtalen for 2015 har en ramme på 8,1 millioner kroner. | Duodjesjiehtadallamij oassálasste li boahtám ájgás, ja 2015-jage såbadusán la 8,1 milijåvnå kråvnå mierre. |
| Det er Sametinget og duodjiorganisasjonene Sámiid Duodji og Duojáriid ealáhussearvi som forhandler om næringsavtalen for duodji, og Sametingsrådets Silje Karine Muotka er fornøyd med avtalen. | Sámedigge ja duodjeorganisasjåvnå Sámiid Duodji ja Duojáriid ealáhussearvi li ma sjiehtadalli duoje æládussåbadusáv, ja Sámediggeráde Silje Karine Muotka le dudálasj såbadusájn. |
| - Jeg er veldig glad for at vi relativt raskt kom til enighet. | - Mån lav viehka ávon gå bådijma ájgás viehka fávdda. |
| Målet er å utvikle duodji som næring med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer. | Ulmme le åvddånahttet duojev æládussan lassánam mávsánisvuodajn ja oasestimijn iesjdagádum duojijn. |
| Her sikres duodjiutøverne økonomisk forutsigbarhet, forteller Muotka. | Dággu sihkarasteduvvi duodjárij ekonomalasj vidjura, subtsas Muotka. |
| Duodjiorganisasjonene ønsker å overta ordningen med driftstilskudd selv, men før det kan skje vil avtalepartene vurdere konsekvensene av en slik overtakelse fra 1.1.2016. | Duodjeorganisasjåvnå sihti ietja háldadit årnigav doajmmadårjajn, valla åvddål nåv sjaddá, de sihti såbadusá oassálasste merustallat båhtusijt dakkir ássjijs 1.1.2016 rájes. |
| - Sametingsrådet ser fram til resultatet av dette viktige arbeidet, og er glad for at organisasjonen ønsker å påta seg ansvaret, sier Muotka. | - Sámediggeráde vuorddá båhtusijt dát ájnas bargos, ja le ávon gå organisasjåvnå sihti åvdåsvásstádusáv válldet, javllá Muotka. |
| - Organisasjonene har etterlyst en satsning på duodji som kulturnæring. | - Organisasjåvnå li åtsådam viejedusáv duojes kultuvrraæládussan. |
| En del av avtalen er at Sametinget vil sette i gang et kulturnæringsprosjekt der duodji og samisk kultur er sentrale elementer, avslutter Muotka. | Oasse såbadusas le Sámedigge ájggu álgget kultuvrraæládusprosjevtav gånnå duodje ja sámekultuvrra li guovdásj oase, hæjttá Muotka. |
| Eldre på valglister og eldrepolitikk i valgprogrammene | Vuorrasa válggalistajn ja vuorrasijpolitihkka válggaprográmmajn |
| Politiske partier og lister forbereder seg til høstens kommune- og fylkestingsvalg. | Politihkalasj belludagá ja lista gárvedi tjavtja suohkan- ja fylkasuohkanválgajda. |
| Når vi vet at det blir stadig flere eldre i samfunnet, er det bekymringsfullt at svært få eldre representanter er nominert på sikre plasser på valglistene, mener Sametingets eldreråd. | Gå diehtep, aktelattjat sjaddi ienep ja ienep vuorrasa sebrudagán, la måråstibmen gå gallegasj vuorrasa li nominieridum stuoves sajijda válggalistajn, moalget Sámedikke vuorrasijráde. |
| Av Norges befolkning er allerede nå over 1 mill. innbyggere over 60 år. | Vuona viesajdiddjijs li dálla juo ienep gå akta millijåvnå viesajdiddje vuorrasabbo gå 60 jage. |
| Det er derfor viktig at eldre mennesker får anledning til å være med i det politiske styringssystemet. | Dan diehti la ájnas jut vuorrasap ulmutja bessi sæhkáj politihkalasj stivrrimvuogádahkaj. |
| Og spesielt etter sammenslåing blir kommuner og fylker mye større enn nå og politiske vedtak blir gjort lenger unna oss enn tidligere. | Ållagasj maŋŋela gå suohkana ja fylka avtastahteduvvi sjaddi åbbånagá stuoráp gå dálla ja politihkalasj mærrádusá dagáduvvi mælggadabbo mijájs gå åvddåla. |
| I dag er eldre mennesker mye underrepresentert i folkevalgte organer. | Uddni vuorrasap ulmutjij åvdåstibme la åbbånagá binnum álmmukválljidum orgánajn. |
| Sametingets eldreråd mener at eldre folk bør være villige til stille opp på valglister på sikre plasser slik at de har mulighet til å bli valgt inn i kommunestyrer og/eller i fylkesting. | Sámedikke vuorrasijráde mielas vuorrasap ulmutja lulun miededit válggalistajda sæbrrat stuoves sajijda vaj la máhttelisvuohta suohkanstivrraj jali fylkadiggáj válljiduvvat. |
| Ved å stå på listene, har de også flere muligheter til å bli valgt inn i kommunenes og fylkenes underutvalg. | Gå li listajn, de li aj ienep máhttelisvuoda suohkanij ja fylkaj vuollásasj nammadusájda válljiduvvat. |
| Det som også er viktig for Sametingets eldreråd, er at politiske partier og lister har valgprogrammer som har fokus på eldrepolitikk. | Mij aj la ájnas Sámedikke vuorrasijrádáj, la jut politihkalasj belludagá ja lista li válggaprográmma gånnå vuorrasijpolitihkka vuoroduvvá. |
| Ved at eldre folk deltar i politisk arbeid lokalt, vil de kunne være med på å utvikle sine levekår i kommuner og fylker. | Gå vuorrasap ulmutja sæbrri politihkalasj bargguj bájkálattjat, bessi siegen åvddånahtátjit ietjasa viessomvidjurijt suohkanijn ja fylkajn. |
| Sametingets eldreråd oppfordrer politiske partier og lister om å inkludere eldre folk i det politiske styringssystemet og å utforme eldrepolitikk i sine respektive valgprogrammer. | Sámedikke vuorrasijráde ávttji politihkalasj belludagájt ja listajt vuorrasap ulmutjijt sebrudahtátjit politihkalasj stivrrimvuogádahkaj ja hábbmitjit vuorrasijpolitihkav iesjgeŋga válggaprográmmajn. |
| For spørsmål eller intervju, kontakt leder i Sametingets eldreråd Julie Eira, mob.nr. 979 57 533, julieeira88@hotmail.com | Gatjálvisájda jali ságájdahtátjit, guládalá Sámedikke vuorrasijráde jådediddjijn Julie Eira, mobijlla 979 57 533, julieeira88@hotmail.com |
| En artig måte å lære samisk på – samisk lommeparlør lansert / Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | Hávsskes vuohke sámegielav oahppat – sáme báhkogirjásj almoduvvam / Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| En artig måte å lære samisk på – samisk lommeparlør lansert | Hávsskes vuohke sámegielav oahppat – sáme báhkogirjásj almoduvvam |
| Har du lyst å lære deg noen ord på samisk? | Le dujna miella oahppat muhtem bágojt sámegiellaj? |
| Eller har du kanskje lyst til å gi et kompliment på ett annet samisk språk enn det du snakker? | Jali sidá rámpodit soabmásav ietjá sámegielajn majt iesj sáhkada? |
| Da kan denne lommeparløren med hverdagslige ord og setninger både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk være til hjelp. | De máhttá dát báhkogirjásj bæjválasj bágoj ja gárgadisáj nuorttasábmáj, julevsábmáj ja oarjjelsábmáj liehket dunji viehkken. |
| Språkkampanjen ”Snakk samisk te mæ” lanserer nå sin egen lille samling av ord og setninger til bruk i ulike sammenhenger. | Giellakampánnja “Sámásta munji” almot dálla báhkotjuohkkev ja gárgadistjuohkkev. Dát girjásj máhttá aneduvvat duon dán aktijvuodan. |
| Lommepaløren inneholder hverdagslige ord og fraser, noen nyttige sjekketriks og setninger for å komme i gang. | Báhkogirjátjin gávnnuji fertbæjvvásasj bágo ja moallánagá, muhtem ávkálasj madtjuhimvuoge ja gárgadisá gåktu galga ságastallagoahtet. |
| -Dette er ingen lærebok, men en artig måte å bli kjent med det samiske språket på. | - Ij la dát makkirak oahppogirjje, valla hávsskes vuohke sámegielav oahppat. |
| Her er ingen tung grammatikk, bare mer eller mindre nyttige fraser, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Dánna ij la låsså grammatihkka, ájnat ávkkás moallánagá, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Lommeparløren er spesielt rettet mot ungdom, og gir deg ord og fraser både til bruk på skolen, i hjemmet, sammen med venner, i naturen og på fest. | Báhkogirjásj la sierraláhkáj nuorajda, ja vaddá dunji bágojt ja gárgadisájt majt besa adnet tjabu skåvlån, sijdan, gå la rádnastallamin, luondon ja festan. |
| Sametinget håper denne kommer til nytte for både deg som allerede snakker ett eller flere samiske språk og for deg som ønsker å lære samisk | Sámedigge sávvá girjásj luluj boahtá dunji ávkken gut juo sámásta jali sáhkada moadda sámegiela ja dunji gut hálijda oahppat sámev. |
| -Bruk ett ord hver dag, skriv en setning og send til en venn eller post på din instagram. | - Javla avtav bágov juohkka biejve, tjále gárgadisáv ja rája ráddnaj jali biedjala ietjat Instagrámmaj. |
| Bli med å bidra til at samisk språk synes og høres mer både i hverdagen og på sosiale medier, oppfordrer sametingpresident Aili Keskitalo | Viehkeda jut sámegiella boahtá ienep vuojnnu ja gullu árggabiejven ja sosiála median, bádtji sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen ønsker å gratulere hele det pitesamiske språksamfunnet både i Sverige og i Norge med å endelig ha fått et offentlig normert skriftspråk. | Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen sihtá vuorbev sávvat ålles bihtámsáme giellasebrudahkaj goappátjagá Vuona ja Svieriga bielen gå vijmak la almulasj dåhkkiduvvam tjállemvuogev oadtjum. |
| Det samiske språkmangfoldet blir styrket og det er en milepæl for hele det samiske samfunnet. | Sáme giellavalljudahka nanniduvvá ja dát la mærkkabiejvven ålles sáme sebrudahkaj. |
| – Dagen i dag er en gledens dag. | – Udnásj biejvve le ávvobiejvve. |
| Samiske språk er et symbol på vårt felleskap, vår arv og vårt bånd til våre forfedre. | Sáme giela li mærkkagåvvån mijá aktisasjvuohtaj, mijá árbbáj ja li bádden mijá ájttegijda. |
| Gjennom språk vokser det frem en identitet og tilhørighet, uavhengig av hvilket samisk språk man behersker eller hvor lite eller hvor mye man behersker språkene, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Giela baktu sjaddi iesjdåbddo ja tjadnusa masi ulmusj gullu, berustahtek makkir sámegielav buktá jali man ednagav jali man binnáv gielajt buktá, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Sametingsråden er i dag tilstede under lanseringen av det pitesamiske skriftspråket på Silvermuseet i Arjeplog, Sverige, der markeringen starter kl. 15.00. | Sámedikkeráde l uddni sæbrramin bihtámsámegiela tjállemvuoge almodime Sillbamusean Árjepluoven, Svierigin, gånnå ávvudallam kl. 15.00 álggá. |
| Sametingene i Sverige og Norge har sett behov for normering av det pitesamiske skriftspråket. | Svieriga ja Vuona Sámedikke li dárbov vuojnnám bihtámsáme tjállemgielav mierredit. |
| Samisk parlamentarisk råd (SPR) ga normeringsoppgaven til Sámi Giellagáldu, det felles nordiske fag- og ressurssenteret for samiske språk. | Sáme parlamentáralasj ráde (SPR) vattij mierredimbargov Giellagálldoj, nuorttarijkalasj aktisasj sámegielaj máhtto- ja luohkkoguovdátjij. |
| – På vegne av Sametinget i Norge ønsker jeg å takke medlemmene i Sámi Giellagáldus pitesamiske utvalg, og jeg ønsker hele det pitesamiske språksamfunnet til lykke. | – Vuona Sámedikke bieles sidáv gijttet sebrulattjajt Sáme Giellagáldo bihtámsáme nammadusán, ja sávav vuorbev ålles bihtámsáme giellasebrudahkaj. |
| Jeg håper alle som anvender bidumsámegiella tar i bruk den nye ortografien, sier Mikkelsen. | Mån doajvov gájka gudi bidumsámegielav adni, ådå tjállemvuogev adnuj válldi, javllá Mikkelsen. |
| Kartlegging av samiske språk | Sámegielajt guoradallat |
| Sametinget har et særskilt ansvar til å fremme de samisk språkene og har som mål at samiske språk skal høres, brukes og synes i samfunnet. | Sámedikken la sierra åvdåvásstádus sámegielajt åvdedit ja ulmmen le juhte sámegiela galggi sebrudagán gullut, aneduvvat ja vuojnnut. |
| Sametingets plenum vedtok i desember 2018 Gïelelutnjeme/Giellalåpptim/Giellalokten - Sametingets strategier for samiske språk, som er et resultat av oppfølging av NOU 2016:18 Vájmogiella. | Javllamánon 2018 Sámedikke ållestjåhkanibme mierredij Gïelelutnjeme/Giellalåpptim/Giellalokten - Sámedikke strategijja sámegieljda, mij la båhtusin VAT 2016:18 Vájmogiela gåtsedimes. |
| Gjennom Giellalåpptim har Sametinget forpliktet seg til å kartlegge dagens situasjon for ume-, pite- og skoltesamiske språk, og til å se på hvilke ressurser som kan bidra til å øke bruken av disse språkene. | Giellalåpptima baktu la Sámedigge vælggogissan guoradalátjit udnásj dilev ubbmem-, bihtám- ja gålldåsámegielajn, ja guoradalátjit makkir resursajda li dárbbo dáj gielaj anov lasedittjat. |
| – En kartlegging vil gi oss bedre grunnlag for å sette i gang språktiltak i de aktuelle miljøene, og som vil gi en oversikt over arbeidet som er gjort og mulige veier videre i arbeidet med å vitalisere ume-, pite- og skoltesamiske språk. | – Guoradallam midjij buorep vuodov buktá gielladåjmajt iesjgeŋga birrasin jåhtuj biejatjit, ja vaddá gåvåv bargos mij la dagádum ja máhttelis buorre vuogijt gávnná ubbmem-, bihtám- ja gålldåsámegielajt ælládahtátjit. |
| I dag vet vi at pitesamisk språk er i en (re)vitaliseringsprosess på norsk side, sier Mikkelsen. | Uddni diehtep juhte bihtámsámegiella l ælládahttemprosessan Vuona bielen, javllá Mikkelsen. |
| Sametingsråden trekker frem dette arbeidet som en godt eksempel som viser hvorfor det er viktig og nødvendig å samarbeide om språknormering på tvers av landegrensene. | Sámedikkeráde dættot dáv bargov buorre åvddågåvvån vuosedittjat manen la ájnas ja dárbbo aktan barggat rijkajrájáj rastá tjállemvuogev mierredime. |
| – For å kunne bevare og utvikle de samiske språkene må man ha faste tiltak. | – Bisodittjat ja åvddånahtátjit unnep sámegielajt hæhttu stuoves dåjmajt adnet. |
| Et eksempel på et slikt tiltak er etablering av et fast normeringsorgan. | Buojkulvissan dakkir doajmmaj la stuoves tjállemvuohkemierrediddje orgánav ásadit. |
| Sametingenes mål er å etablere Sámi Giellagáldu som felles fast normeringsorgan i løpet av 2020, avslutter Mikkelsen. | Sámedikkij ulmme le ásadit Sáme Giellagáldov stuoves tjállemvuohkemierrediddje orgádnan ásadit 2020 jage alluj, låhpat Mikkelsen. |
| For intervju, kontakt sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen, +47 917 42 161, mikkel.eskil.mikkelsen@samediggi.no | Ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Mikkel Eskil Mikkelsenijn, +47 917 42 161, mikkel.eskil.mikkelsen@samediggi.no |
| En reindriftsforvaltning uten legitimitet / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Ællobarggoháldadibme duodastusá dagá / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| En reindriftsforvaltning uten legitimitet | Ællobarggoháldadibme duodastusá dagá |
| Landbruks- og matdepartementet tar ingen hensyn til innvendingen fra Sametinget og Norske reindriftsamers landsforbund (NRL) om avvikling av reindriftsforvaltningas områdestyrer og Fylkesmannens overtaking av forvaltningskontorene. | Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta ij berusta Sámedikke ja Vuona Ællosámij Rijkasiebre tsuojggidusáv (NBR) hiejttedimes ællobarggoháldadime guovllojådediddjes ja Fylkkamánne vuollájbiedjamav háldadimkontåvråjs. |
| - Den overkjøringen Sametinget og NRL nå blir utsatt for ser jeg på som svært alvorlig. | - Dákkir ålgoduvvam Sámedikkes ja NBRas le munji riek alvos. |
| Endringene vil skje uten Sametingets samtykke, sier medlem i sametingsrådet Ellinor Marita Jåma. | Rievddama sjaddi dáhpáduvvat Sámedikke guorrasime dagi, javllá sámedikkeráde ájras Ellinor Marita Jåma. |
| Uten forvarsel fastslo Landbruks- og matdepartementet i en nyhetsmelding i april 2011 hvordan reindriftsforvaltninga skulle endres. | Diededime dagi tjuottjodij Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta sáhkadiedádusán vuoratjismánon 2011 gåktu ællobarggoháldadibme galgaj rievdaduvvat. |
| Konsultasjoner om organiseringsendring tok først til i mars 2012 etter at departementet sa seg villig til å drøfte alternative løsninger. | Rádádallama organiserimrievddama birra álgaduvvin esski snjuktjamánon 2012 maŋŋel gå departemænnta dåhkkidi árvvaladdat ietjá tjoavddusijt. |
| - Sametinget og NRL har spilt inn gjennomarbeidede kompromissforslag, men departementet har ikke vist vilje til å komme oss i møte. | - Sámedigge ja NBR li oajvvadam snivva ájádallam såhpamusoajvvadusájt, valla departemænnta ij le sihtam mijá vuossti boahtet. |
| Jeg mener det kan stilles spørsmål ved om departementet har konsultert med sin beste vilje og med mål om å oppnå enighet slik de er pliktig til, sier Ellinor Marita Jåma. | Muv mielas máhttá gatjádit jus departemænnta le rádádallam buoremus ájggomusáj ja ulmijn guorrasit nav gåk vierttiji, javllá Ellinor Marita Jåma. |
| Reindrifta er den eneste kulturspesifikke samiske næringa, og er en hjørnestein i samisk kultur. | Ællobarggo le ájnna æládus mij le kultuvralasj sáme æládus, ja le tjiehkagiergge sáme kultuvran. |
| Stortinget har i over 20 år og ved flere anledninger gitt uttrykk fora at det er en samepolitisk målsetting å overføre størst mulig grad av avgjørelsesmyndighet i saker som i særlig grad berører det samiske folk til det samiske samfunnet. | Stuorradigge le badjel 20 jage ja moaddi moalgedam sámepolitihkalasj ulmme le sirddet mierredimfámov ássjijn ma sierraláhkáj sáme álmmugav guoskat sáme sebrudahkaj. |
| Staten er også folkerettslig pliktig til å sikre at samene selv bestemmer i forvaltningen av egne næringer. | Stáhtta le aj álmmukriektálattjat vælggogis nannit vaj sáme iesj mierredit gåktu háldadit ietjas æládusájt. |
| - Departementet velger å utforme en reindriftsforvaltning som bryter med gjeldende samepolitikk og folkerettslige forpliktelser. | - Departemænnta vállji ællobarggoháldadimev mij guodá guoskavasj sámepolitihkav ja álmmukriektálasj vælggogisvuodajt. |
| Vi får en reindriftsforvaltning uten legitimitet. | Oadtjop ællobarggoháldadimev duodastusá dagá. |
| En konsekvens vil blant annet være at Sametinget må trekke sine oppnevnte representanter fra Reindriftsstyret. | Akta båhtus dássta le Sámedigge viertti gæssádit nammadum ájrrasijt Ællobarggostivras. |
| En forvaltning uten legitimitet er en forvaltning uten effektivitet. | Háldadibme duodastusá dagá le hæjos háldadibme. |
| Denne endringen vil derfor virke mot sin hensikt, sier Ellinor Marita Jåma. | Dát rievdadibme sjaddá ájggomusáj vuossti doajmmat, javllá Ellinor Marita Jåma. |
| Landbruks- og matdepartementets forslag til endring av reindriftsloven for avvikling av områdestyret, samt underlegging av reindriftsadministrasjonen til Fylkesmannen skal behandles av Sametingets plenum før lovforlaget legges fram for Stortinget. | Ednambarggo- ja biebbmodepartementa oajvvadus rievddamij ællobarggolágas guovllostivrra hiejttema hárráj, aktan vuollájbiedjamijn ællobarggoháldadusás Fylkkamánnáj galggá giehtadaláduvvat Sámedikke ållestjåhkanimes åvddål láhkaárvvalus åvdeduvvá Stuorradiggáj. |
| Kontaktperson: | Guládallamulmusj: |
| En viktig oppnevnelse for verdens urfolk / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Ájnas nammadibme værálda álggoálmmugijda / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| En viktig oppnevnelse for verdens urfolk | Ájnas nammadibme værálda álggoálmmugijda |
| 10. april 2012 | 10. voerhtje 2012 |
| Presidenten for FNs generalforsamling, Ambassadør Nassir Abdulaziz Al-Nassar (Qatar), har besluttet å be Sametingets internasjonale representant John B. Henriksen, og Mexicos FN-ambassadør Luis Alfonso de Alba, om å gjennomføre konsultasjoner på hans vegne med FNs medlemsstater og urfolk om gjennomføringen av FNs verdenskonferanse om urfolk. | AN:a ållestjåhkanime presidænnta, Ambasadørra Nassir Abdulaziz Al-Nassar (Qatar), le mierredam gåhttjot Sámedikke rijkajgasskasasj åvdåstiddjev John B. Henriksen, ja Mexico FN-ambassadørav Luis Alfonso de Alba, suv åvdås rádádallat AN:a ájrasstáhtaj ja álggoálmmugij AN:a álggoálmmugij væráltkonferánsa tjadádime vuoksjuj. |
| Verdenskonferansen avholdes i 2014. | Væráltkonferánssa ásaduvvá jagen 2014. |
| FNs generalforsamling besluttet i desember 2010 å avholde en verdenskonferanse om urfolk i 2014, med målsetting om å fremme realiseringen av urfolks rettigheter, herunder i samsvar med bestemmelsene i FNs erklæring om urfolks rettigheter (urfolkserklæringen). | AN:a ållestjåhkanibme mierredij 2010 javllamáno galggi álggoálmmugij væráltkonferánsav ásadit jagen 2014, man ulmme galggá álggoálmmugij riektáj ásadibme, danna aj AN:a álggoálmmukriektáj tjielggidusá (álggoálmmuktjielggidus) mærrádusáj milta. |
| FNs generalforsamling anmodet presidenten for generalforsamlingen til å gjennomføre konsultasjoner med medlemsstater og urfolk om konferansens gjennomføring, herunder urfolks deltakelse i prosessen. | AN:a ållestjåhkanibme gåhtjoj ållestjåhkanime presidentav ájrasstáhtaj ja álggoálmmugij rádádallat konferánsa tjadádime vuoksjuj, danna aj álggoálmmugij oassálasstem prosessan. |
| Generalforsamlingens president har gjennom brev av 5. april 2012, til medlemsstatenes ambassadører i New York, informert medlemsstatene om at han har bedt Ambassadør Luis Alfonso de Alba, og John B. Henriksen om å gjennomføre slike konsultasjoner på hans vegne. | Ållestjåhkanime presidænnta le girjes baktu vuoratjismáno 5. Biejve 2012, ájrasstáhtaj ambassadørajda New Yorkan, ájrasstáhtajt diededam gåhttjum le Ambassadørav Luis Alfonso de Alba, ja John B. Henriksen dakkir rádádallamijt tjadádit suv åvdås. |
| Les oppnevnelsesbrevet her. | Lågå nammadimgirjev dáppe. |
| Forberedelser til Verdenskonferansen | Gárvedime Væráltkonferánssaj |
| Sametingspresident Egil Olli inviterte, under sesjonen i FNs permanente forum for urfolk i 2011, verdens urfolk til en forberedende konferanse i Alta i juni 2013. | Sámediggepresidænnta Egil Olli gåhtjoj, AN:a stuoves álggoálmmukforuma sesjåvnån 2011:n, værálda álggoálmmugijt gárvedimkonferánssaj Altan 2013 biehtsemáno. |
| Målsettingen med den forberedende urfolkskonferansen i Alta er å bidra til at verdens urfolk er best mulig forberedt til denne viktige verdenskonferansen og gjennomføringen av urfolks rettigheter. | Dán gárvedimkonferánsa ulmme le viehkedit værálda álggoálmmugijt gárvedit dán ájnas væráltkonferánssaj ja álggoálmmugij riektáj tjadádibmáj. |
| Verdens urfolk har anmodet presidenten for FNs generalforsamling til å oppnevne to med-tilretteleggere for verdenskonferansen – en som representerer medlemsstater og en som representerer urfolk. | Værálda álggoálmmuga li AN:a ållestjåhkanime presidentav ávttjim nammadit guoktásav gudi galggaba viehkedit væráltkonferánsav ásadit – akta guhti ájrasstáhtajt åvdet ja nubbe guhti álggoálmmugijt åvdet. |
| Presidenten for FNs generalforsamling har fulgt opp denne anbefalingen gjennom å oppnevne Sametingets internasjonale representant John B. Henriksen og Mexicos FN-ambassadør Luis Alfonso de Alba som med-tilretteleggere for de forestående forhandlingene. | Sámedikke rijkajgasskasasj ájras John B. Henriksen ja Mexico AN-ambassadørra Luis Alfonso de Alba libá gåhtjodum dáv bargov dahkat boahtte sjiehtadallamijn. |
| Sametingspresident Egil Olli, som for tiden også er President for Samisk parlamentarisk råd, sier seg meget fornøyd med denne oppnevningen. | Sámediggepresidænnta Egil Olli, guhti dálla aj doajmmá Sáme parlamentáralasj ráde presidænntan, javllá viehka dudálasj le dájna nammadusájn. |
| - Dette er en viktig og historisk politisk utvikling fordi det er første gang at en urfolkrepresentant er tilkjent en offisiell rolle innenfor rammen av FNs generalforsamling, uttaler president Egil Olli. | - Dát le ájnas ja histåvrålasj politihkalasj åvddånahttem danen gå dát le vuostasj bále álggoálmmukåvdåstiddje le nammaduvvam almulasj roallaj AN:a ållestjåhkanimes, javllá presidænnta Egil Olli. |
| President Olli sier videre at presidenten for FNs generalforsamling, Ambassadør Nassir Abdulaziz Al-Nassar, gjennom sin beslutning viser at han og medlemsstatene aktivt søker å sikre at urfolks rettigheter gjennomføres. | Presidænnta Olli joarkká AN:a ållestjåhkanime presidænnta, Ambassadørra Nassir Abdulaziz Al-Nassar, ietjas mærrádusá baktu vuoset sån ja ájrasstáhta dåjmalattjat gæhttjali álggoálmmugij riektájt tjadádit. |
| - Denne oppnevningen er et viktig skritt i retning av anerkjennelse av urfolks kollektive rettigheter, blant annet slik disse kommer til uttrykk i FNs erklæring om urfolks rettigheter. | - Dát nammadus le ájnas lávkke álggoálmmugij aktisasj riektáj dåhkkidime vuoksjuj, duola dagu gå da javladuvvi AN:a álggoálmmuktjielggidusán. |
| Jeg er - som Sametingspresident i Norge og President i Samisk parlamentarisk råd – meget stolt av at samenes internasjonale representant i denne prosessen er oppnevnt til å inneha denne viktige og historiske posisjonen, avlutter Egil Olli. | Mån lev – Vuona sámediggepresidænntan ja Sáme parlamentáralasj ráde presidænntan – viehka mihá gå sámij rijkajgasskasasj åvdåstiddje le dán ájnas ja histåvrålasj posisjåvnnåj nammaduvvam, låhpat Egil Olli. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Sametingest Internasjonale representant John B. Henriksen, tlf. (+1) 917 915 9564 | Sámedikke rijkajgasskasasj åvdåstiddje John B. Henriksen, tlf. (+1) 917 915 9564 |
| Energi og mineraler / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Energija ja minerála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Energi og mineraler | Energija ja minerála |
| Sametinget har ingen forvaltningsmyndighet for konsesjonsavgjørelser for energiutbygginger og mineralvirksomhet. | Sámedikken ij la háldadimfábmudahka konsesjåvnnåmærrádusájs energijatsiekkadusájs ja minerálladåjmajs. |
| Lovene som regulerer slik virksomhet er vassdragsreguleringsloven, energiloven, vannressursloven og mineralloven. | Lága ma dákkár dåjmajt reguleriji li, tjátjádakregulerimláhka, energijaláhka, tjáhtjeresurssaláhka ja minerálláhka. |
| Forvaltningsmyndighetene for disse lovene er Norges Vassdrag og Energidirektorat og Direktoratet for mineralforvaltning. | Háldadimfábmudahka dáj lágaj baktu le Norges Vassdrag og Energidirektorat (Vuona tjátjádak ja Enerigijadirekroráhtta) ja Direktoratet for mineralforvaltning (Minerálajháldadim dierektoráhtta). |
| Disse lovene er viktige fordi de regulerer virksomhet som har potensielt stor virkning for naturgrunnlaget for samisk kultur | Dá lága li ájnnasa danen gå dåjmajt reguleriji ma vuorddedahtte bukti stuorra vájkkudusájt sáme kultuvra luonndovuoduj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget arbeider nå med: | Sámedigge barggá dálla dáj ássjij: |
| Sametingets energistrategier | Sámedikke energijastrategija |
| Deltakelse i fylkedelplanarbeid for vindkraft i Finnmark fylke | Oassálasstem fylkkaoasseplánimijn bieggamilloj birra Finnmárko fylkan |
| Høringer og konsultasjoner om småkraftverk og vinkraftutbygginger | Guládallamij ja konsultasåvnåj smávvaelfábmoásadusáj ja biggamillotsieggimij birra. |
| Høringer og konsultasjoner om utbygging av kraftnettet | Guládallamij ja konsultasåvnåj elfábmolinnjatsieggimij birra |
| Oppfølging av avtale om undersøkelsesarbeider for gruvedrift i Kautokeino kommune | Guoradallambargo sjiehtadusá tjuovvolibme gruvvodåjmadime Guovdageaidnu suohkanin. |
| Avtalte om undersøkelser av gull og kobberforekomster i Karasjok kommune | Sjehtadus guoradallamij birra gålle ja goahpárluohko Kárášjoga suohkanin |
| Deltakelse i Finnmark mineralforum | Oassálasstem Finnmárko minerállaforumin |
| Sametinget er ikke forvaltningsmyndighet etter vassdragsreguleringsloven, energiloven, vannressursloven og mineralloven. | Sámedikke åvdåsvásstádus: Sámedigge ij la háldadimfábmudahka tjátjádakregulerimlága, energijalága, tjáhtjeresurssalága ja minerállalága milta. |
| Beslutninger etter disse lovene kan likevel ikke fattes før det er gjennomført konsultasjoner med Sametinget. | Mærrádusá dáj lágaj milta e máhte huoman mierreduvvat åvddåla konsultasjåvnå li Sámedikkijn læhkám. |
| I mineralsaker har Sametinget egne prosesser direkte med mineralaktørene og forventer at det gjennomføres forhandlinger før det eventuelt kan søkes driftskonsesjoner. | Minerállaássjijn li Sámedikken sierra prosessa minerálaktørajn njuolgga ja vuordeduvvá jut sjiehtadallama tjadáduvvi åvddåla máhttá doajmmakonsesjåvnåv åhståt. |
| Din påvirkning: Samiske rettighetshavere og lokalsamfunn sine interesser og rettigheter er viktig å ivareta i beslutningsprosessen. | Duv vájkkudibme: Sáme rievtesvuodaj æjgádij ja bájkálasj sebrudagáj berustime ja rievtesvuoda li ájnnasa bærrájgåhtset mærrádusprosessan. |
| Sametinget arbeider derfor for at det gjennomføres reelle konsultasjoner med dem, og at disse involveres i eventuelle forhandlinger med utbyggingsselskaper. | Danen barggá Sámedigge jut almma konsultasjåvnå tjadáduvvi sijáj, ja vaj sij båhti sæhkáj sjiehtadallamijda doajmmavidnudagájn. |
| Enighet om en ny næringsavtale for duodji for 2014 / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Avtamielakvuohta ådå æládussåbadusás duojen jahkáj 2014 / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Enighet om en ny næringsavtale for duodji for 2014 | Avtamielakvuohta ådå æládussåbadusás duojen jahkáj 2014 |
| Det er oppnådd enighet om ny næringsavtale for duodji for 2014. | Duojen la avtamielakvuohta ådå æládussåbadusas jahkáj 2014. |
| Avtalen for 2014 er på 9,4 millioner kroner. | Såbadus jahkaj 2014 la 9,4 miljåvnå kråvnå. |
| Profilen er endret fra passive driftsstøtteordninger til mer utviklingsrettet duodji - en slik dreining er jeg veldig glad for, sier sametingsråd Marianne Balto. | Hábme le ietjájduhtedum passijvva doajmmadoarjjaårnigis ienebut åvddånahttema guovlluj – dakkir jårgijdimes lav mån viehka ávon, javllá sámediggeráde Marianne Balto. |
| -Jeg er fornøyd med at duodjiorganisasjonen er positive til å prioritere salgs- og markedsføringstiltak, sier sametingsråd Marianne Balto. | -Mån lav dudálasj gå duodjeorganisasjåvnå li miellusa vuorodittjat vuobddem- ja fállodåjmajt, javllá sámediggeráde Marianne Balto. |
| Det kan åpne for nye markeder og nye produkter, sier Balto. | Dát máhttá rahpat ådå oasástallamijda ja ådå buktagijda, javllá Balto. |
| I 2014 har duodjiutøvere mulighet til å hospitere hos andre utøvere som har spesialkompetanse innenfor duodjiproduksjon. | Jagen 2014 le duodjarijn máhttelisvuoda guossidit nuppijt duodjárijt gejn li sierra máhttudagá duodjebuktagin. |
| Sametingsrådet har i flere år prioritert kompetanseheving innenfor duodjinæringen. | Sámediggerade le moadda jage vuorodam máhtudaklåpptimav duodjesuorgen. |
| Avtalepartene er Sametinget, Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi. | Oassálasste såbadusán li Samedigge, Sámiid duodji ja Duojáriid ealáhussearvi. |
| Kontaktperson: Sametingsråd Marianne Balto, tlf. 480 63358 | Guládallamålmåj: Rádesebrulasj Marianne Balto, skuolkan 480 63358 |
| Et budsjett for fremtiden / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Budsjæhtta boahtte ájggáj / Håla ja tjállaga / Sámedikkeráde / Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Et budsjett for fremtiden | Budsjæhtta boahtte ájggáj |
| Sametingets budsjett for 2015 ble vedtatt i plenum, fredag 5.desember. | Sámedikke budsjæhtta 2015-jahkáj mierreduváj ållestjåhkanimen bierjjedagá javllamáno 5. biejve. |
| Rådsmedlem Ann-Mari Thomassen er fornøyd med at Sametinget har vedtatt et budsjett som vil løfte det samiske samfunnet for fremtiden | Rádeájras Ann-Mari Thomassen la dudálasj gå Sámedigge le mierredam budsjehtav mij låppti sáme sebrudagáj boahtte ájggáj. |
| - Sametinget vil i 2015 prioritere samiske barns skolemateriell og vår felles kulturarv ved å legge til rette for videreutvikling samiske museer., uttaler rådsmedlem Thomassen. | - Sámedigge sihtá jagen 2015 vuorodit sámemánáj oahppamnævojt ja mijá aktisasj kultuvrraárbev hiebadahtedijn sáme museajt åvddånahtátjit vijdábut, javllá rádeájras Thomassen. |
| I budsjettet for 2015 den søkerbaserte potten til utvikling av læremidler 21 025 000,-, dette er en økning på 3 400 000,- fra 2014. | 2015-jage budsjehtan li 21 025 000,- åhttsij oasse oahppamnævoj åvddånahttemij, dát la 3 400 000 kråvnå lassánibme jage 2014 rájes. |
| - Ved å prioritere barns skolemateriell ønsker vi å bidra til at flere samiske barn skal få bruke samiske skolebøker. | - Sámemánáj oahppamnævojt vuorodijn sihtap viehkedit vaj ienep sáme máná galggi oadtjot sáme skåvllågirjijt ávkkit. |
| Dette er svært viktig for språkets fremtid, og for barnas utvikling, sier rådsmedlem Ann-Mari Thomassen. | Dat la viehka ájnas giela boahtteájggáj ja mánáj åvddånahttemij, javllá rádeájras Ann-Mari Thomassen. |
| Også bevilgningen til samiske museer er økt. | Juollodibme sáme museajda le aj lasedum. |
| Fra 27 752 000,- i 2014 til 31 970 000,- i 2015. | 27 752 000,- rájes jagen 2014 gitta 31 970 000,- rádjá jagen 2015. |
| Dette utgjør en økning på 4 218 000,-. | Dát la 4 218 000,- lassánibme. |
| Rådsmedlem Thomassen påpeker at de samiske museene ligger langt bak de norske museene i økonomisk utvikling og at denne tildelingen vil være med på å rette opp skjevheten, samt tilgjengeliggjøre den samiske kulturarven. | Rádeájras Thomassen tsuojgot sáme musea li viehka maŋebun vuona museajs mij guosská ekonomalasj åvddånahttemav ja dát juollodibme boahtá viehkken vinjogisvuodav njuolggitjit, ja duodden sáme kultuvrraárbev álkkebun ávkástalátjit. |
| - Den felles samiske kulturarven er rik, men veldig mye av den ligger gjemt i arkiver og kjellere. | - Aktisasj sáme kultuvrraárbbe le boanndá, valla viehka ållo dassta le vuorkkidum arkijvajda ja tjællárijda. |
| Vi vil prioritere de samiske museene fordi det er ekstremt viktig at våre kulturskatter får verdige hjem og blir tilgjengelige for alle. | Sihtap sáme museajt vuorodit dajna gå le niddo ájnas mijá kultuvrradávvera oadtju værddogis sijdajt ja sjaddi bárrusin gajkajda. |
| Gjennom kulturarven bygger vi opp Sápmi for fremtiden. | Kultuvrraárbe baktu nannip Sámeednamav boahtte ájgijda. |
| Den totale rammen til virkemidler, faste og søkerbaserte, er i budsjettet for 2015 på 270 722 000,-. | Ålles biednikmierre stuoda ja åtsådahtte vájkkudimnævojda le 2015-jage budsjehtan 270 722 000,-. |
| Det er en økning på 1 897 000,- fra 2014. | Lassánibme 2014-jages le 1 897 000,-. |
| Kontaktperson: | Gejna ságastit: |
| Rådsmedlem Ann-Mari Thomassen, tlf. 900 57 123 | Rádeájras Ann-Mari Thomassen, skuolkan 900 57 123. |
| Sametingets budsjett 2015 | <b>Sámedikke budsjæhtta 2015 (norsk)</b> |
| Et godt verktøy for den grenseoverskridende reindriften / Reindrift / Næringer / Forsiden - Sametinget | Buorre vædtsak ællosujttuj rájáj rastá / Boatsojæládus / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Et godt verktøy for den grenseoverskridende reindriften | Buorre vædtsak ællosujttuj rájáj rastá |
| Sametingets plenum skal behandle forslag til endringer av norsk-svensk reinbeitekonvensjon i begynnelsen av desember. | Sámedikke ållestjåhkanibme galggá giehtadallat oajvvadusájt rievddadimijda Vuona ja Svieriga ælloguohtomkonvensjåvnnåj javllamáno álgon. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo sier at arbeidsgruppens forslag er et godt verktøy for å utvikle den grenseoverskridende reindriften i Norge og Sverige. | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo javllá barggojuohkusa oajvvadus le buorre vædtsak åvddånahtátjit ælloguohtomav rájaj rastá Vuona ja Svieriga gaskan. |
| I 2012 etablerte Sametingene i Norge og Sverige, Norske reindriftssamers landsforbund (NRL) og Svenske samers riksforbund (SSR) en arbeidsgruppe som skulle arbeide frem et forslag til endringer i reinbeitekonvensjonen. | Jagen 2012 ásadin Vuona ja Svieriga Sámedikke, Vuona ællosámij rijkkalihtto (NRL) ja Svieriga sámij rijkkalihtto (SSR) barggojuohkusav mij galgaj buktet oajvvadusájt rievddadimijda ælloguohtomkonvensjåvnnåj. |
| Sametinget i Norge har ledet arbeidet. | Vuona Sámedigge le bargov jådedam. |
| Gruppens leder ertidligere sametingsråd Ellinor Marita Jåma fra Åarjel-Saemiej Gïelh. | Juohkusa jådediddje le åvdep rádeájras Ellinor Marita Jåma Åarjel-Saemiej Gïelhes. |
| Tett kontakt med alle | Lahka aktijvuohta gájkaj |
| Alle berørte reinbeitedistrikt på norsk og svensk har vært invitert til å komme med innspill til arbeidet. | Gájkka tjielde Vuona ja Svieriga bielen lidjin gåhtjodum buvtátjit árvvalusájt bargguj. |
| Informasjon om fremdriften og referatene har blitt lagt ut på nettsidene til Sametinget i Norge. | Diehtojuohkema åvddånimes li biejadum Vuona Sámedikke værmádakbielijda. |
| I tillegg ble det arrangert et seminar i Stjørdal for berørte reinbeitedistrikt og samebyer. | Duodden ásaduváj seminárra Stjørdalan tjieldijda ma guoskaduvvin. |
| På seminaret ble arbeidsgruppens forslag diskutert. | Semináran lij dagástallam barggojuohkusa oajvvadusájs. |
| Reinbeitedistrikt og samebyer med geografisk nærhet ble inndelt i grupper og samarbeidet om utfordringer og samarbeidsmuligheter i sitt område. | Tjielde ma lidjin lahkalakkoj juogeduvvin juohkusijda ja aktisattjat barggin hásstalusáj aktanbarggomahttelisvuodaj birra ietjasa dáfon. |
| -Arbeidsgruppen har hatt som mål å ivareta den samiske reindriften i grenseområdene, og derfor har det vært viktig å involvere alle parter i arbeidet, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | -Barggojuohkusa ulmme le læhkám válldet várajda sáme ællosujtov rádjáguovlojn, ja dan diehti le læhkám ájnas válldet divna oassálasstijt sæhkáj dan bargon, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Uten bred samisk deltakelser vil det ikke være mulig å løse utfordringene i grenseområdene, sier Keskitalo. | Ij lim liehket máhttelis tjoavddet hásstalusájt rádjáguovlojn vijdes sámij oassálasstema dagá, javllá Keskitalo. |
| Mange utfordringer | Moadda hásstalusá |
| Gjennom arbeidsgruppens arbeid har det blitt tydelig at den grenseoverskridende reindriften i Norge og Sverige står overfor flere store utfordringer, som f.eks manglende rettighetsavklaringer, rovvilttap, arealinngrep og nye konvensjonområder. | Barggojuohkusa bargo baktu le sjaddam tjielgas ællosujton Vuona ja Svieriga rájáj rastá li moadda stuorra hásstalusá, nåv gå buojkulvissan vánes tjielgasvuohta rievtesvuodaj hárráj, urudisáj vahága, areállagártjedibme ja ådå konvensjåvnnåguovlo. |
| -Konvensjonen løser på ingen måte alle de utfordringene som reindriften står overfor i grenseområdene. | -Konvensjåvnnå ij gudik gåktuk tjoavde divna hásstalusájt ma li ællosujton rádjáguovlojn. |
| Det er derfor viktig å sette søkelys på disse utfordringene overfor statlige myndigheter i Norge og Sverige, og det vil vi gjøre, sier Keskitalo. | Dan diehti le ájnas tjalmostahttet dájt hásstalusájt stáhta oajválattjajda Vuonan ja Svierigin, ja dav de sihtap dahkat, javllá Keskitalo. |
| Styrker samarbeidet. | Nanni aktisasjbargov |
| Arbeidsgruppen foreslår at reinbeitedistriktene og samebyene har anledning til å etablere samarbeidsavtaler som kan ivareta de praktiske utfordringene i den grenseoverskridende reindriften, som for eksempel arealbruk. | Barggojuogos oajvvat tjieldijn le máhttelis ásadit aktanbarggosåbadusájt ma máhtti tjoavddet árggabiejve hásstalusájt ællosujton rájáj rastá, buojkulvissan areállaanov. |
| Arbeidsgruppen foreslår også tvisteløsningsmekanismer mellom norske og svenske reinbeitedistrikt og samebyer. | Barggojuogos aj oajvvat majna vuogijn rijdojt tjoavddet Vuona ja Svieriga tjieldij gaskan. |
| -Den samiske arbeidsgruppens forslag et et godt og konstruktivt innspill til regjeringene i Norge og Sverige, avslutter Keskitalo. | -Sáme barggojuohkusa oajvvadusá li buorre ja konstruktijvva árvvalusá Vuona ja Svieriga ráddidusájda, javllá Keskitalo maŋemusát. |
| – Et stort løft for det samiske samfunnet | – Stuorra låpptim sáme sebrudahkaj |
| Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen gleder seg over at regjeringspartiene og Krf er enige om å sikre sykepleierutdanning på samisk, og om å bevilge midler til 25 studieplasser til dette. | Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen ávvus gå ráddidusbelludagá ja RáB li guorrasam tjårggit skihppijsujttáråhpadusáv sámegiellaj, ja gå la juollodam rudájt 25 oahpposadjáj. |
| Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen er svært glad for at arbeidet som er lagt ned for å få igangsatt en samisk sykepleierutdanning nå ser ut til å gi resultater. | Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen la ihkeva ávon bargos mij la dagádum jåhtuj åttjudittjat sáme skihppijsujttáråhpav dálla vuojnnet båhtusijt buktá. |
| – Dette vil være et stort løft for det samiske samfunnet, sier Mikkelsen. | – Dát la stuorra låpptim sáme sebrudahkaj, javllá Mikkelsen. |
| Tilbudet skal gis via et samarbeid mellom UiT Norges arktiske universitet og Sámi allaskuvla/Samisk høgskole, og vil bestå av 25 deltidsstudieplasser. | Sáme skihppijsujttároahppo l aktisasjbarggo UiT Vuona arktalasj universitiehta ja Sáme allaskåvlå gaskan, ja masi li gárvedum 25 oasseájggeoahpposaje. |
| I tillegg til studieplassene, vil regjeringspartiene og Krf gi midler til utviklingskostnader til Samisk Høgskole, for oppbygging av studiet. | Duodden oahpposajijda, ájggu ráddidusbelludagá ja Risstalasj álmmukbelludahka rudájt Sáme allaskåvllåj vaddet åhpav látjátjit. |
| Til sammen utgjør dette om lag 2 millioner kroner i 2019. | Tjoahkkáj la dát bájkoj 2 millijåvnå kråvnå jagen 2019. |
| Mikkelsen roser Sámi allaskuvla og UiT Norges arktiske universitet for deres vilje til i samarbeid å prioritere samisk sykepleierutdanning. | Mikkelsen rámmpu Sáme allaskåvlåv ja UiT Vuona arktalasj universitiehtav gå aktisattjat vuorodi sáme skihppijsujttáråhpav. |
| – Dette er å vise i praksis at de tar sitt samfunnsansvar overfor det samiske samfunnet på alvor, sier Mikkelsen. | – Dát la dagoj baktu vuosedit, sij sebrudakåvdåsvásstádusáv sáme sebrudagá gáktuj duodaj válldi, javllá Mikkelsen. |
| Etterlyser politifolk med kompetanse på samisk språk og kultur / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Åhtsåli politijajt gudi sámegielav ja kultuvrav dåbddi / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Etterlyser politifolk med kompetanse på samisk språk og kultur | Åhtsåli politijajt gudi sámegielav ja kultuvrav dåbddi |
| Sametingsrådet har lenge vært bekymret for at manglende språk- og kulturkompetanse i politiet kan svekke samers rettssikkerhet. | Sámediggeráde le guhkev juo måråstam jut politijan ælla heva giella- ja kultuvrramáhtudagá ja navti sámij riektásihkarvuohta hedjun. |
| Problemstillingen er nå tatt opp med Justis- og beredskapsdepartementet. | Ássje le dal Riektá- ja gárvvásindepartmenta åvdås låggŋidum. |
| - Selv der det finnes kvalifiserte folk med samisk språk- og kulturkompetanse har det vært en utfordring å få disse tilsatt i samiske områder. | - Tjabu dåppe gånnå tjiehpes bargge sáme giella- ja kultuvrramáhtudagájn gávnnuji de le læhkám hásstalus sijájt virggáj biedjat sáme guovlojn. |
| En av grunnene til dette er at det har vært uklart hvordan disse skal kunne prioriteres i ansettelsesprosessene, forklarer sametingspresident Egil Olli. | Akta sivájs soajttá liehket ij le læhkám tjielgas gåktu sij galggi virggájbiedjadimen vuoroduvvat, tjielggi sámediggepresidennta Egil Olli. |
| Olli uttaler videre at Sametingsrådet har ønsket at det snarest mulig kommer på plass retningslinjer for prioritering av kvalifiserte samisktalende personer og personer med kulturkompetanse til stillinger i samiske områder. | Olli javllá vijddábut Sámediggeráde le sihtam nav jåhtelit gå máhttelis båhti njuolgadusá ma vuorodi sámegielak barggijt ja barggijt gejn le kultuvrramáhtudahka sáme guovlo virgijda. |
| Justis- og beredskapsdepartementet har nå kommet med en avklaring der de sier at det er anledning til både å vektlegge, og også mulighet til å kreve kompetanse på samisk språk og kultur i samiske områder etter en behovsanalyse. | Riektá- ja gárvvásindepartemennta le dal tjielgadam dáv ja javlli bæssá sihke dættodit, ja aj gájbbedit sámegiela- ja kultuvra máhtudagáv sáme guovlojn dárbboánályjsa milta. |
| - Det er svært gledelig at Justis- og beredskapsdepartementet har tatt problemstillingen på alvor og mener kompetanse på samisk språk og kultur både kan vektlegges og kreves i samiske områder, uttaler president Egil Olli. | - Ávvusav gå Riektá- ja gárvvásindepartemennta le tjoavddusav duodas válldám ja miejnniji sámegiela- ja kultuvra máhtudagáv máhttá sihke dættodit ja gájbbedit sáme guovlojn, javllá presidennta Egil Olli. |
| Kunnskap om samfunnene politifolkene jobber i er sentralt for å tolke situasjoner, få innpass i lokalsamfunnene og for å få korrekt informasjon. | Máhtto daj sebrudagáj birra gånnå politijabargge barggi le ájnas gå galggá dilijt dádjadit, bájkálasj sebrudagá sisbælláj bessat ja duohta diedojt oadtjot. |
| - Å ha politifolk i samiske områder med kompetanse på samisk språk og kultur er dermed viktig for å bevare samers rettsikkerhet, sier president Egil Olli avslutningsvis. | - Danen li sámegiela- ja kultuvra tjiehpe politijabargge sáme guovlojn ájnnasa sámij riektásihkarvuodav bisodittjat, låhpat presidennta Egil Olli. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Fakta om samiske språk | Diedo sámegielaj birra |
| Tradisjonelt har samiske språk blitt klassifisert som en del av den finsk-ugriske språkgruppen, men de har vært adskilt fra sine nærmeste slektninger (balto-finsk) i mer enn 3.000 år. | Ájgij tjadá li ájádallam sámegielav oassen suoma-ugralasj giellajuohkusis urála giellafámiljan, ja læhkám sirádum ietjasa lagámus fuolkijs (balto-suoma) badjel 3.000 jage. |
| Etter nyere forskning viser det seg at den samiske språkgruppen er minst like gammel som den germanske språkgruppen og minst dobbelt så gammel som den romanske språkgruppen. | Ådå dutkam vuoset sáme giellajuogos le gåjt dal sæmmi boares dagu germána giellajuogos ja gåjt dal guovte gierde boarrásabbo gå romána giellajuogos. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Det samiske språkområdet strekker seg tradisjonelt over deler av Norge, Sverige, Finland og Russland. | Sáme giellaguovllo gåbttjå åsijt Vuonas, Svierigis, Suomas ja Gárjjelis. Gielaj rájá e rijkarájájt tjuovo. |
| Lulesamisk og sørsamisk snakkes i Norge og Sverige, pitesamisk og umesamisk snakkes bare i Sverige og er utdødde i Norge. | Julevsámegiella ja oarjjelsámegiella ságastuvvi Vuonan ja Svierigin. Bihtámsámegiella ja ubbmemsámegiella dåssju Svierigin, gáhtum Vuonan. |
| Nordsamisk snakkes i Norge, Sverige og Finland. | Nuorttasámegiella Vuonan, Svierigin ja Suoman ságastuvvá. |
| Enarisamisk snakkes bare i Finland. | Ánarsámegiella ságastuvvá dåssju Suoman. |
| Akkalasamisk, kildinsamisk og tersamisk snakkes bare i Russland, og skoltesamisk snakkes i både Finland og Russland (og tidligere i Norge). | Áhkkilsámegiella, gielldasámegiella ja dárjjesámegiella ságastuvvá dåssju Gárjjelin, ja gålldåsámegiella sihke Suoman ja Gárjjelin (ja åvddåla Vuonan aj). |
| Akkalasamisk, som tidligere har blitt regnet som utdødd, snakkes fortsatt av minst én person. | Áhkkilsámegielan, majt åvddålå jáhkkin lij gáhtum, gávnnu huoman uddni. |
| Vedkommende, en eldre person, snakker aktivt akkalasamisk i samtaler med kildinsamiske språkutøvere. | Ájnegis vuoras ulmusj sáhkat vilá áhkkilsámegielav aktijvalattjat ságastallamijn gielldasámegielagij. |
| Noen få snakker akkalasamisk, men med et passivt ordforråd på ulike nivåer. | Muhtem ájnegattja ságasti áhkkilsámegielav passijvva giellan, iesjgeŋga dásen. |
| Disse ti språkene danner to hovedgrupper: vestsamisk og østsamisk. | Dá lågev giela li juogedum guovte oajvvejuohkusijda: allesáme ja lullesáme. |
| Vestsamiske og den østsamiske hovedgruppen danner til sammen fire subgrupper: sør, nord, fastland og kola. | Allesáme ja lullesáme oajvvejuohkusijn li tjoahkkáj niellja vuolep juohkusa: oarjep, nuortap, sisednam ja suoloj (guoládak). |
| I internasjonal sammenheng er alle samiske språk karakterisert som truede, alvorlig truede eller nesten utdødde språk. | Rijkajgasskasasj aktijvuodan li gájka sámegiela ájtedum, duodaj ájtedum jali vargga gáhtomin. |
| Et truet språk defineres som språk med nedgang i antallet barn som kan snakke språket, et alvorlig truet språk forstås som et språk som nesten bare voksne bruker, og et nesten utdødd språk har bare noen få eldre brukere. | Ájtedum giella le giella man låhko mánájs gudi gielav bukti binnu, duodaj ájtedum giella le giella mav vargga dåssju ållessjattuga bukti, ja vargga gáhtum giella le giella mav dåssju muhtem gallegasj vuorrasappo hålli. |
| Samiske språk er beskyttet av blant annet ILO-konvensjon 169, Norges grunnlov, Stedsnavnloven, Samelovens språkregel i Norge og gjennom opplæringsloven. | Sámegiela li Vuonan suoddjidum duola dagu 169. ILO-konvensjåvnås, Vuonarijka Vuodolágas, Bájkkenammalágas, Sámelága giellanjuolgadusájs ja Åhpaduslága baktu. |
| Internasjonalt er samiske språk beskyttet av blant annet nordisk språkdeklarasjon og European Charter for Regional and Minority Languages. | Rijkajgasskasattjat li sámegiela suoddjidum duola dagu nuorttarijkaj gielladeklarasjåvnå ja European Charter for Regional and Minority Languages baktu. |
| De mest brukte samiske språkene i Norge i dag er sørsamisk, lulesamisk og nordsamisk. | Ienemus håladum sámegiela Vuonan uddni li oarjjelsámegiella, julevsámegiella og nuorttasámegiella. |
| Det sørsamiske bosettingsområdet i Norge strekker seg fra Saltfjellet i nord til Elgå i Hedmark i sør. | Oarjjelsáme årromguovllo Vuonan le Sáltoduoddaris nuorttan gitta Elgåaj Hedmárkon oarjján. |
| Det antas at det er under halvparten av sørsamene som behersker språket. | Jáhkedahtte e ienebu gå lahkke oarjjelsámijs gielav buvti. |
| Sørsamisk har to hovddialekter. | Oarjjelsámegielan li guokta oajvvegiellasuorge: |
| Nordlig sørsamisk, også kalt Åsele (Vefsen, Grane, Hattfjelldal, Bindal, Namndal i Norge, Vapsten i Tärna, Vilhelmina, Frostviken i Sverige) | Nuorttap oarjjelsámegiella, aj gåhtjodum Åsele (Vapsten, Gaala, Aarborte, Bindal, Nååmesjevuemie Vuonan, Vapsten Tärnan, Vueltjere, Frostviken Svierigin) |
| Sørlig sørsamisk, også kalt Jämtland (området mellom Snåsa og Verdal, Meråker i Norge, Hotagen, Offerdal, Sösjö, Kall, Skalstugan, Undersåker og Härjedálen i Sverige). | Oarjep oarjjelsámegiella, aj gåhtjodum Jämtland (guovllo Snåasa ja Verdala gaskan, Muoráhkka Vuonan, Jinjevaerie, Offerdal, Njaarke, Gálpe, Skalstugan, Såahka ja Härjedálen Svierigin). |
| På UNESCOs liste over truede språk er sørsamisk språk klassifisert som et alvorlig truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le oarjjelsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan. |
| Få brukere og store avstander gjør at det er krevende å drive sørsamisk språkarbeide. | Binná addne ja stuorra vijddudagá dahká gássjelin oarjjelsámegielajn barggat. |
| Samfunnet har stort behov for personer med kompetanse i sørsamisk. | Sebrudahka dárbaj ållo ulmutjijt oarjjelsámegiela máhtudagájn. |
| Spesielt gjelder dette innenfor læreryrket, utvikling av læremidler og i offentlig forvaltning og tjenesteyting. | Ållagasj guosská dát åhpadiddjevirgijda, oahpponævoj åvddånibmáj ja almulasj háldadibmáj ja dievnastusfálaldagájda. |
| Umesamisk: | Ubbmemsámegiella: |
| Umesamisk ble tradisjonelt snakket i Rana, Hemnes og Korgen på norsk side, området fra Umeälven innen Maskaure, Ståkke, Västra Kikkejaure, Östra Kikkejaure i Arjeplog og Arvidsjaur, Malå, Gran, og Umby i Tärna i Sverige. | Ubbmemsámegiella håladuváj Ruovatvuonan, Hemnesan ja Korgenin vuona bielen. Ságastuvvá Maskauren, Ståkken, Alep Kikkejauren, Lulep Kikkejauren Árjepluoven ja Arviesjávren, Málágin, Granan ja Umbyn Tärnan Svierigin. |
| I Sverige er det svært få talere igjen og språket regnes som nesten utdødd. | Svierigin li dåssju muhtem gallegasj hoalle vil, ja giella aneduvvá vargga gáhtum giellan. |
| På norsk side regnes umesamisk som utdødd. | Vuona bielen aneduvvá gáhtum giellan. |
| På UNESCOs liste over truede språk er umesamisk språk klassifisert som svært alvorlig truet eller nesten utdødd. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le ubbmemsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan jali vargga gáhtum giellan. |
| Pitesamisk: | Bihtámsámegiella: |
| Pitesamisk språkområde avgrenses på norsk side av Saltenfjorden i nord og Ranfjorden i sør, og omfatter Beiarn, Saltdal, Gildeskål, Meløy, Rødøy, deler av Bodø og deler av Fauske kommuner. | Bihtámsáme giellaguovllo ráddjiduvvá vuona bielen Sáltovuonas nuorttan ja Ranvuonas oarjján, ja dasi gullu Bájddar, Sálát, Oarjjelij Bájddar, Meløy, Rødøy, oase Bådådjo ja Fuosko suohkanijs. |
| På svensk side av grensen går området fra nordlig Arvidsjaur og nordlig Arjeplog til Piteälven innen Norrbottens län i Sverige. | Svieriga bielen manná rádjá nuorttalap Arviesjávres ja Árjapluoves gitta Bihtáma ædnuj Norrbottena länan Svierigin. |
| Pitesamisk deles inn i tre hoveddialekter. Nordlig pitesamisk (Luokta-Mavas, Ståkke). | Bihtámsámegiella gålmå oajvvegiellasuorggáj juogeduvvá: Nuortap bihtámsámegiella (Luokta-Mavas, Ståkke). |
| Sentral pitesamisk (Semisjaur-Njarg). | Guovdásj bihtámsámegiella (Semisjaur-Njarg). |
| Sørlig pitesamisk (Svaipa). | Oarjep bihtámsámegiella (Svaipa). |
| På UNESCOs liste over truede språk er pitesamisk språk klassifisert som svært alvorlig truet eller nesten utdødd. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le bihtámsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan jali vargga gáhtum. |
| På svensk side har derimot en handfull språkbærere i samarbeid forskere og noen ildsjeler fra norsk side, gått sammen i et forsøk på å redde språket. | Svieriga bielen li muhtem gallegasj giellaguodde aktan dutkij ja muhtem rahtjalis ulmutjij Vuona bieles aktan barggagoahtám gæhttjalit gielav gádjot. |
| Det er allerede samlet inn flere tusen ord som på sikt blir til en ordbok. | Moadda tuvsán bágo li juo tjoahkkidum ja dássta galggá báhkogirjje sjaddat. |
| Lulesamisk: | Julevsámegiella: |
| Det lulesamiske språkområdet i Norge strekker seg fra Ballangen i nord til Saltfjellet i sør, og innbefatter bl.a. Tysfjord, Hamarøy, Steigen, Sørfold og deler av Fauske kommune i Nord-Salten. | Julevsáme giellaguovllo Vuonan le Bálágis nuorttat gitta Sáltoduoddarij oarjján, ja dasi gullu duola dagu Divtasvuodna, Hábmer ja Fuolldá ja oase Fuosko suohkanis Sálton. |
| På svensk side tales lulesamisk fra Piteälven i sør til Kaitumälven i nord innen Jokkmokk og Gällivare kommuner i Norrbottens län i Sverige. | Svierigin håladuvvá julevsámegiella Bihtámænos oarjján gitta Gájddumædnuj nuorttan Jåhkåmåhke ja Váhtjera suohkanijn Norrbottena länan Svierigin. |
| Lulesamisk deles inn i fire hoveddialekter. Nordlig lulesamisk (Sörkaitum). | Julevsámegiella nielje oajvvegiellasuorggáj juogeduvvá: Nuortap julevsámegiella (Unna tjerusj). |
| Sentral lulesamisk (Sirkas og Jåkkåkaska i Jokkmokk i Sverige, Ballangen, Tysfjord, Hamarøy, Steigen, Sørfold og deler av Fauske i Norge). | Guovdásj julevsámegiella (Sirges ja Jåhkågasska Jåhkåmåhken Svierigin, Bálák, Divtasvuodna, Hábmer ja Fuolldá ja oase Fuosko suohkanis Vuonan). |
| Skog lulesamisk (Gällivare, Serri og Udtja i Sverige). | Miehttse julevsámegiella (Gällivare, Serri ja Udtja Svierigin). |
| Sørlig lulesamisk (Tuorpon i Sverige). | Oarjep julevsámegiella (Duorbun Svierigin). |
| På UNESCOs liste over truede språk er lulesamisk språk klassifisert som et alvorlig truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le julevsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan. |
| På lik linje som med sørsamisk, har samfunnet et stort behov for personer med lulesamisk språkkompetanse. | Sæmmi láhkáj dagu oarjjelsáme giela hárráj, de sebrudahka dárbaj ållo ulmutjijt julevsáme giellamáhtudagáj. |
| Nordsamisk: | Nuorttasámegiella: |
| Nordsamisk er den største språkgruppen av de samiske språkene hvor anslagsvis 90 % av den samiske befolkningen snakker majoritetsspråket. | Nuorttasámegiella le stuorámus giellajuogos sáme gielaj gaskan, birrusij 90 % sámegielagijs nuortagahtti. |
| Nordsamisk snakkes hovedsaklig i Finnmark og Troms fylker, og i kommunene Tjeldsund og Evenes i Nordland på norsk side. | Nuorttasámegiella ságastuvvá ienemusát Finnmárko ja Råmså fylkajn ja suohkanijn Dielldasuollu ja Evenássje Nordlándan vuona bielen. |
| Nordsamisk deles inn i fire hoveddialektgrupper. Sjøsamisk - Øst sjøsamisk (Varangerfjord og Laksefjord). | Nuorttasámegiella nielje oajvvegiellasuorggáj juogeduvvá: Merrasámegiella - Lulle merrasáme (Várjatvuodna ja Lágesvuodna). |
| - Sentral sjøsamisk (Reppefjord og Kvalsund). | - Guovdásj merrasáme (Riehppovuodna ja Sválesnuorre). |
| - Vest sjøsamisk (Altafjord og Kvænangen). | - Alle merrasáme (Áltávuodna ja Návuodna). |
| Finnmarksamisk - Østfinnmark: Utsjoki, deler av Inari i Finland, Karasjok, Porsanger, Tana i Norge - Vestfinnmark: Enontekiö, Sodankylä, deler av Inari i Finland, Kautokeino, Alta i Norge) Tornesamisk - Girjjis: Nord-øst for Gällivare, Nordkaitum i Sverige - Vestlig del av Enontekiö i Finland, Ofoten til Lyngen, mellom Skibotn og Nordreisa i Norge. | Finnmárkkosámegiella - Lullefinnmárkko: Uhtsajåhkå, oase Ánaris Suoman, Kárásjåhkå, Porsáŋŋgo, Dætno Vuonan. - Allefinnmárkko: Ænodahka, Soahtegiellda, oase Ánaris Suoman, Guovddagæjnno, Áltá Vuonan) Duornossámegiella -Girjjis: Gällivares nuortta-luksa, Nuorttagájddom Svierigin - Allelij oasse Ænodagás Suoman, Ufuohtás gittu Ivgguj, Ivggovuodnabadá ja Rájsá gaskan Vuonan. |
| - Karesuando: Könkämävuoma og Lainiovuoma, Lyngen og Balsfjord i Norge. | - Gárasávvun: Könkämävuoma ja Lainiovuoma, Ivggo ja Báhccavuodna Vuonan. |
| - Jokkasjärvi: Saarivuoma, Talma, GabnáLeavnas-Kaalasvuoma, Kalix og Haparanda i Sverige. | - Jukkasjávrre: Saarivuoma, Dálmma, GabnáLeavnas-Kaalasvuoma, Kalix ja Haparanda Svierigin. |
| På UNESCOs liste over truede språk er nordsamisk språk klassifisert som et truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le nuorttasámegiella tjáledum ájtedum giellan. |
| I mange områder utenfor forvaltningsområdet for samelovens språkregler er nordsamisk språk fortsatt i en utsatt posisjon. | Moatten sajen sáme giellaháldadimguovlo ålggolin le nuorttasámgiella ájn gássjelis dilen. |
| Dette gjelder spesielt i mange sjøsamiske områder i Troms og Finnmark og i det markasamiske området i Sør-Troms og Nordre Nordland. | Dát ållagasj guosská moatte merrasáme dáfojda Råmsån ja Finnmárkon ja markasáme guovlojda Oarjjelij-Råmsån ja Nuorttalij-Nordlándan. |
| Enaresamisk: | Ánarsámegiella |
| Enaresamisk snakkes innen Enare kommune i Finland (rundt Enaresjøens vassdrag). | Ánarsámegiella håladuvvá Ánara suohkanin Suoman (Ánarjávre birra). |
| På UNESCOs liste over truede språk er enaresamisk språk klassifisert som et alvorlig truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le ánarsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan. |
| Østsamisk (skoltesamisk) | Gålldåsámegiella (”lullesáme”) |
| Østsamisk blir delt inn i to hoveddialekter: | Gålldåsámegiella guovte oajvvegiellasuorggáj juogeduvvá: |
| I Norge er østsamenes bosetning i Sør-Varanger kommune, først og fremst i Neiden, men også i Kirkenes og Pasvikdalen. | Vuonan gålldåsáme Oarjje-Várjjak suohkanin årru, åvdemusát Njájddamin, valla aj Girkkonjárgan ja Báhtsakvákken. |
| Gruppen er liten og representerer den eneste bæreren av østsamisk kultur i Norge. | Juogos le viehka unne ja sij li ájnna gudi lullesáme kultuvrav guoddi Vuona bielen. |
| Bosetninger av østsamer i Finland er i Sevettijärvi og i Nellim ved Enaresjøen. | Suomabielen årru gålldåsáme Tjievetjávren ja Njiellimin Ánarjávrgátten. |
| Østsamisk regnes som utdødd i Russland og det er meget få som behersker østsamisk i Norge i dag. | Gárjjelin le gålldåsámegiella gáhtum ja Vuonan dåssju muhtem gallegattja gielav bukti uddni. |
| På UNESCOs liste over truede språk er østsamisk språk klassifisert som et alvorlig truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le gålldåsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan. |
| Akkalasamisk, kildinsamisk og tersamisk | Áhkkilsámegiella, gielldasámegiella ja dárjjesámegiella |
| Disse språkene snakkes på Kolahalvøya i Russland. | Dá giela Guoládagán Ruossjan håladuvvi. |
| Noen forskere har hevder at den siste som snakket akkalasamisk døde i 2003, men i følge ny forskning viser det seg at det fortsatt fins noen talere igjen og språket er dermed det mest truede samiske språket i Russland. | Muhtem dutke tjuottjodi maŋemus áhkkilsámegiella hoalle jámij jagen 2003, madi ådå giellaguoradallam javllá gávnnuji vil hoalle ja navti le giella ienemus ájtedum sámegiella Ruossjan. |
| På UNESCOs røde liste over truede språk blir språkene under den kolasamiske språkgruppen klassifisert som svært alvorlig truede eller nesten utdødd. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le guoládaksámegiela juogos tjáledum duodaj ájtedum jali vargga gáhtum giela. |
| Skriftspråket: | Girjjegiella: |
| Den samiske språkgruppen har en lang eller kort skriftshistorie avhengig av hvilket språk man snakker om. | Sáme giellajuohkusin le guhka jali oanes tjállemgielahiståvrrå gielas giellaj. |
| De første bøkene på et samisk språk kom i 1600-tallet. På 1600-1700- tallet ble samisk litteratur skrevet med samme bokstaver som norsk og svensk. | Vuostasj girje sámegiellaj båhtin 1600-lågon. 1600-1700-lågon tjállin sæmmi bokstávaj sámegiellaj dagu dárogiellaj. |
| På 1800-tallet kom en del nye bokstaver som er brukt for samiske språk men ikke de andre språkene brukt i de samme områdene (f.eks. norsk, svensk, finsk og russisk). | 1800-lågon båhtin muhtem ådå bokstáva sámegielajda ma ælla anon ietjá gielajn daj sæmmi guovlojn (duola dagu dáro-, suoma- ja gárjjelgielan). |
| Seks av de samiske språkene har standardiserte skriftspråk: sørsamisk, lulesamisk, nordsamisk, enaresamisk og skoltesamisk bruker utvidede versjoner av det latinske alfabetet. | Gudán sámegielan le standardiseridum tjállemgiella: oarjjel-, julev-, nuortta-, ánar- ja gålldåsámegiella adni vijdedum versjåvnåjt latijna alfabehtas. |
| Kildinsamisk og Tersamisk blir skrevet med et modifisert kyrillisk alfabet. | Giellda- ja dárjjesámegiellaj tjálli hiebadum kyrillalasj alfabehtajn. |
| De ekstra bokstavene som brukes i språkene med utvidet latinsk alfabet er følgende: | Duodde bokstáva ma vijdedum latijna alfabehtajn tjáleduvvi li dá: Gålldåsámegiella: Áá Ââ Čč Ʒʒ Ǯǯ Đđ Ǧǧ Ǥǥ Ǩǩ Ŋŋ Õõ Šš Žž Åå Ää |
| Nordsamisk: Áá Čč Đđ Ŋŋ Šš Ŧŧ Žž | Nuorttasámegiella: Áá Čč Đđ Ŋŋ Šš Ŧŧ Žž |
| Lulesamisk: Áá Ŋŋ | Julevsámegiella: Áá Ŋŋ |
| Sørsamisk: Ïï | Oarjjelsámegiella: Ïï |
| Kilder: - Pekka Sammallahti - Bruce Morén-Duolljá - Elisbath Scheller | Gálldo: - Pekka Sammallahti - Bruce Morén-Duolljá - Elisbath Scheller |
| I internasjonal sammenheng er alle samiske språk karakterisert som truede, alvorlig truede eller nesten utdødde språk. | Rijkajgasskasasj aktijvuodan li gájka sámegiela ájtedum, duodaj ájtedum jali vargga gáhtomin. |
| Faktura til Sametinget | Máksemus Sámediggáj |
| Slik sender du elektroniske fakturaer og papirfakturaer til Sametinget. | Náv sáddi elektråvnålasj máksemusáv ja páhpermáksemusáv Sámediggáj |
| Du kan ikke sende faktura på e-post | Dån i máhte máksemusáv (rieknigav) e-påsta baktu sáddit. |
| Du må sende fakturaer som elektronisk faktura eller på papir i posten. | Dån hæhttu máksemusáv elektråvnålasj standárdajn EHF jali páhperhámen påstan sáddit. |
| Sende elektronisk faktura (EHF) | Elektråvnålasj máksemusáv sáddit (EHF) |
| Ifølge Digitaliseringsrundskrivet stilles det krav til at alle statlige virksomheter skal kreve fakturaer i elektronisk handelsformat (EHF). | Digitaliseringsrundskrivet milta gájbeduvvá stáhta vidnudagájs galggi gájbeduvvat máksemusájt elektråvnålasj standárdajn EHF-formáhtan. |
| Sametingets elektroniske fakturaadresse er Sametingets org.nr: 974760347 | Máksemusá Sámedikke elektråvnålasj máksemusadræssa l Sámedikke organisasjåvnånummar: 974760347 |
| Bestillerreferansen skal alltid oppgis: 1660 + initialer til bestiller, eks: 1660XXX | Mierkki máksemusáv diŋŋgomreferansájn: 1660 + diŋŋgodiddje åvddåbokstáva, buojk: 1660XXX. |
| Ta kontakt med bestiller, dersom referansen ikke blir oppgitt. | Válde aktijvuodav diŋŋgodiddjijn jus ij referánsav almoda. |
| Hva må du som leverandør gjøre for å sende EHF-fakturaer? | Majt hæhttu dån g álvvoásadiddjen dahkat EHF-máksemusájt sádditjit? |
| Informasjon om EHF på DFØs nettsider | Diedo EHF birra DFØ næhttabielijn |
| Informasjon om EHF på Difis nettsider | Diedo EHF birra Difi næhttabielijn |
| Sametinget er kunde av Direktoratet for økonomistyring. | Sámedigge l oassten Direktoratet for økonomistyring:is. |
| Du kan ta kontakt med DFØ for spørsmål om elektronisk faktura, epost: elfak@dfo.no, telefon: 40767157 | Dån máhtá guládallat DFØ:jn gatjálvisáj elektråvnålasj máksemusá birra, e-poassta: elfak@fdo.no jali telefåvnån 40767157. |
| Sende papirfaktura | Páhpermáksemusáv sádditjit |
| Dersom du ikke fakturerer i EHF-format i dag, kan du sende faktura på papir i posten til Sametingets fakturaadresse: | Jus i máksemusáv EHF-formátan uddni sáddi, máhtá máksemusáv páhperhámen Sámedikke máksemusadræssaj sáddit: |
| Sámediggi - Sametinget Fakturamottak DFØ Postboks 4746 Torgarden 7468 Trondheim | Sámedikke máksemusadræssa: |
| Merk faktura med bestillerreferanse! | Mierkki máksemusáv diŋŋgomreferansájn! |
| Finnmarkskommisjonen | Finnmárkokommisjåvnån |
| Utmarksdomstolen for Finnmark | Finnmárko miehttseduobmoståvllå |
| Tvister om rettigheter som oppstår etter at Finnmarkskommisjonen har utredet felt bringes inn for en egen særdomstol, kalt utmarksdomstolen. | Riektárijdo ma badjáni maŋŋel gå Finnmárkokommisjåvnnå le tjielgadam guovlov galggi sierra duobmoståvlå åvddåj låggŋiduvvat, gåhtjodum miehttseduobmoståvllån. |
| Utmarksdomstolen oppnevnes av regjeringen etter konsultasjoner med Sametinget, og består av en leder med fire faste medlemmer og to varamedlemmer. | Ráddidus miehttseduobmoståvlåv nammat maŋŋel gå le Sámedikkijn rádádallam, ja danna le jådediddje ja duodden niellja stuoves ájrrasa ja guokta sadjásattja. |
| Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter i Finnmark. | Kárttim ja dåhkkidibme gávnne riektájs Finnmárkon. |
| Etter finnmarksloven er det opprettet en kommisjon, kalt Finnmarkskommisjonen, som skal utrede eier- og bruksrettigheter til den grunnen Finnmarkseiendommen forvalter. | Finnmárkolága milta le kommisjåvnnå ásaduvvam, nav gåhtjodum Finnmárkokommisjåvnnå, mij galggá åmastim- ja adnemriektájt dajda ednamijda majt Finnmárkoåbmudahka háldat. |
| Virksomheten til Finnmarkskommisjonen er regulert i egen forskrift. | Finnmárkokommisjåvnå doajmma li sierra njuolgadustjállaga milta. |
| Fiskerettigheter / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Guollimriektá / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Fiskerettigheter | Guollimriektá |
| En lovfesting og anerkjennelse av samenes rettigheter til de viltlevende marine ressurser har vært en viktig sak for Sametinget fra Sametingets opprettelse. | Sámij riektáj mera resursajda láhkadibme ja dåhkkidibme le læhkám ájnas ássjen Sámediggáj dallutjis gå Sámedigge álgaduváj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Sametinget arbeider for: | Sámedigge dálla barggá dáj vuoksjuj: |
| Tilslutningen Sametinget har gitt til forslag til lovbestemmelser om retten til og sikring av fiske som ressursgrunnlag for samisk kultur følges opp med lovproposisjon i Stortinget, og at Stortinget anerkjenner retten til fiske basert på folkeretten og historisk bruk. | Sámedigge le dájt doarjjum ja sihtá dát tjuovoduvvá láhkaproposisjåvnåjn Stuorradiggáj, ja ahte Stuorradigge dåhkkit guollimriektájt álmmukriektá ja histåvrålasj ano vuodon. |
| Forskrifter i oppfølgingen av lovproposisjonen om retten til fiske | Njuolgadustjálaj guollimriektá láhkaproposisjåvnå tjuovvolimen |
| I arbeidet med finnmarksloven var konkrete fiskeribestemmelser et viktig tema under konsultasjonene med justiskomiteen. | Finnmárkolága bargon lidjin konkrehta guolastusnjuolgadusá ájnas fáddan riektákomitea rádádallamin. |
| Resultatet av behandlingen av finnmarksloven var at Stortinget fattet vedtak om at: | Finnmárkolága giehtadallama boados lij Stuorradigge mierredij: |
| ”Stortinget ber Regjeringen snarest mulig foreta en utredning av samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark, herunder minimumskvote for båter under ti meter, og fremme en oppfølgende sak om dette for Stortinget.” | ”Stuorradigge gåhttju Ráddidusáv nav ruvva gå máhttelis sámij ja iehtjádij guolimriektájt meran Finnmárko ålggolin, dánna aj unnemus kvotav vantsajda vuolel lågev mehter guhkkudagá, ja tjuovvoliddje ássjev dán birra Stuorradiggáj buktet.” |
| 80 (2004-2005) bemerket flertallet at ” spørsmålet om retten til og forvaltning av saltvannsfisket i samiske bosettingsområder har vært gjenstand for atskillig utredning, særlig i perioden 1990-2001”. | Ævtod. O. nr.80 (2004-2005) ieneplåhko javlaj ”gatjálvisá ma sáme guovloj merraguollimij riektájda ja háldadibmáj li vijddát ja moaddi tjielgadum, sierraláhkáj 1990-2001 ájggudagán”. |
| Flertallet viste videre til at det ” etter flertallets mening ikke [kan] utelukkes at det foreligger føringer både i folkeretten og i norsk rett for å ta særlig hensyn til fisket i sjøsamiske områder i utformingen og praktiseringen av fiskeriforvaltningen. | Ienplåhko jårkij ahte “ieneplåhko oajvvadusá milta ij [máhte] hilggot ahte sihke álmmukriektán ja Vuona riektán e gávnnu lájddistime váj sierraláhkáj vielet merrasámij guovlo guollimháldadusá hábbmimav ja dåjmav. |
| I forhold til dagens aktuelle situasjon er det imidlertid ikke utredet konkret hvordan disse hensyn mest effektivt og hensiktsmessig kan ivaretas i den løpende fiskeriforvaltningen”. | Udnásj dile gáktuj ij le tjielgas gåktu dá berustime vuohkasamos vuoge milta galggi doajmme guollimháldadusán vuoroduvvat”. |
| Regjeringen ga Fiskeri- og kystdepartementet i oppdrag å sørge for at Stortingets anmodningsvedtak ble fulgt opp. | Ráddidus gåhtjoj Guolástus- ja merragáddedepartementav bærrájgæhttjat ahte Stuorradikke gåhttjommærrádus tjuovoduvvá. |
| Etter konsultasjoner med Sametinget nedsatte Fiskeri- og kystdepartementet et ekspertutvalg – Kystfiskeutvalgets – til å på prinsipielt grunnlag å utrede samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark. | Sámedikke rádádallamij maŋŋela nammadij Guolástus- ja merragáddedepartemennta ássjedåbddenammadusáv – Merragáddenammadus – mij prinsihpalasj vuodo milta galggá tjielgadit sámij ja iehtjádij guollimriektájt Finnmárko ålggolin. |
| Kystfiskeutvlaget la fram sin utredning, NOU 2008: 5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark. | Merragáddenammadus tjielgadusástis åvdedij, VAT 2008: 5 Guollimriektá meran Finnmárko ålggolin. |
| Lovfesting og anerkjennelse av samenes rettigheter til de viltlevende marine ressurser er en viktig sak for Sametinget. | Sámij riektáj mera resursajda láhkadibme ja dåhkkidibme le læhkám ájnas ássjen Sámediggáj dallutjis gå Sámedigge álgaduváj. |
| Kystfiskeutvalget | Merragáddenammadus |
| Lokal forvaltning av fiske i Tana | Guolástime bájkálasj háldadibme Deanus |
| Lokal forvaltning av fiske i Tana | Guolástime bájkálasj háldadibme Deanus |
| Fjordfiskenemda oppnevnt / Marine næringer / Næringer / Forsiden - Sametinget | Vuodnaguollimnammadus nammaduvvam / Marijna æládusá / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Fjordfiskenemda oppnevnt | Vuodnaguollimnammadus nammaduvvam |
| Finnmark, Troms og Nordland fylkeskommune og Sametinget oppnevnte i dag sine medlemmer til Fjordfiskenemnda. | Finnmárko, Tråmså ja Nordlánda fylkkasuohkana ja Sámedigge nammadin uddni sijáj ájrrasijt Vuodnaguollimnammadusán. |
| - Vi er veldig fornøyd med sammensetningen i Fjordfiskenemnda. | - Mij lip oalle dudálattja Vuodnaguollimnammadusá ájrasjuogojn. |
| En sammensetning vi har oppnådd gjennom mange innspill og et godt samråd med hverandre, sier fylkesordfører i Finnmark Runar Sjåstad, fylkesråd i Troms Line Miriam Sandberg, fylkesråd i Nordland Arve Knutsen og sametingsråd Silje Muotka i Sametinget. | Dav ájrasjuogov lip oadtjum moatte árvvalusá ja buorre aktisasjbargo baktu gaskanimme, javlli Finnmárko fylkkasuohkanoajvve Runar Sjåstad, Tråmså fylka rádeájras Line Miriam Sandberg, Nordlánda fylka rádeájras Arve Knutsen ja Sámedikke rádeájras Silje Muotka. |
| Fjordfiskenemnda skal styrke forvaltningen av fjordfiskeriene med særlig vekt på samisk bruk. | Vuodnaguollimnammadus galggá nannit vuodnaguollimij háldadusáv sierra dettujn sáme dábijda. |
| Den skal arbeide med saker som fiskereguleringer, tiltak for å styrke kyst- og fjordfiske, plassering av fjordlinjer, samt størrelse og fordeling på tilleggskvantum for torsk i åpen gruppe. | Dat galggá barggat ássjij nåv gå guollimhiebadimij, dåjmaj majna merragádde- ja vuodnaguollimijt nannit, vuodnarájájt biedjat aktan játtij duoddemierij stuorrudagájt ja juohkemijt rabás juohkusin. |
| - Fjordfiskenemndas medlemmer representerer enkeltvis og samlet en god og viktig kompetanse om fiske, forvaltning og samfunn. | - Vuodnaguollimnammadusá ájrrasa ájrasti guhtik aktu ja tjoahkkáj buorre ja ájnas máhttudagájt mij gullu guollimijda, háldadimijda ja sebrudahkaj. |
| Vi har derfor stor tro på at Fjordfiskenemnda vil gi et viktig bidrag for en positiv utvikling av kyst- og fjordfiske i nord, avslutter Sjåstad, Sandberg, Knutsen og Muotka. | Dan diehti le miján åssko Vuodnaguollimnammadus ájnas láhkáj viehket merragádde- ja vuodnaguollimijt positijvva åvddånibmáj nuorttan javlli Sjåstad, Sandberg, Knutsen ja Muotka maŋemusát.. |
| Fjordfiskenemndas medlemmer oppnevnes for inntil to år av gangen og de velger selv leder. | Vuodnaguollimnammadusá ájrrasa nammaduvvi gitta guovte jahkáj ájgen ja sij válljiji ietja ietjasa jådediddjev. |
| Fiskeridirektoratets regionkontor i Finnmark har sekretariatsfunksjonen. | Guollimdirektoráhta Finnmárko guovllokontåvrån li tjálledåjma. |
| Kontaktinformasjon | Guládallamdiedo: |
| Fylkesråd Line Miriam Sandberg, Troms fylkeskommune, tlf. 911 30 242 | Tråmså fylkkasuohkana rádeájras Line Miriam Sandberg, tlf. 911 30 242 |
| Fylkesråd Arve Knutsen, Nordland fylkeskommune, tlf. 952 97 148 | Nordlánda fylkkasuohkana rádeájras Arve Knutsen, tlf. 952 97 148 |
| Oppnevnt av: | Nammaduvvam: |
| Medlemmer | Lijggeájras |
| Finnmark fylkeskommune | Finnmárko fylkkasuohkanis |
| Troms fylkeskommune | Tråmså fylkkasuohkanis |
| Jorhill Andreassen (65), Lenvik | Jorhill Andreassen (65), Lenvik |
| Nordland fylkeskommune | Nordlánda fylkkasuohkanis |
| Sametinget | Sámedikkes |
| Flagger med regnbueflagget / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Slávggi ádjájuoksaslávgájn / Håla ja tjállaga / Sámedikkeráde / Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Flagger med regnbueflagget | Slávggi ádjájuoksaslávgájn |
| Sametingsrådet har vedtatt at Sametinget skal delta i Finnmark Pride. | Sámediggeráde le mierredam Sámedigge galggá oassálasstet Finnmark Priden. |
| 15. august vil derfor regnbueflagget, som er et viktig symbol i den homofile rettighets- og identitetskampen, vaie utenfor sametingsbygningen i Karasjok. | Bårggemáno 15. biejve svahtjá dan diehti ádjájuoksaslávggá, mij la ájnas gåvåstahka homofijlaj rievtesvuohta- ja identitehttarahtjamusán, Sámedikke huodnaha ålggolin Karásjjågån. |
| - Jeg synes det passer fint å offentliggjøre dette midt i feiringen av EuroPride i Oslo. | - Muv mielas hiehpá buoragit almodit dáv gassko EuroPride-ávvudaládij Oslon. |
| Det skal være en samisk del av paraden på lørdag, og enkelte av reaksjonene som har kommet på denne feiringen fra samisk hold viser at vi dessverre har en del jobb å gjøre før vi når full aksept for skeiv legning og identitet i det samiske samfunnet, sier rådsmedlem Henrik Olsen. | Lávvodagá galggá liehket sáme oasse parádan, ja muhtem vuosstemoallánagá ma li ilmmum sámij bieles vuoset miján la soames barggo dahkat åvddål oadtjop ålles dåhkkidimev vinjo vuoges ja identitehtas sáme sebrudagán, javllá Sámediggeráde ájras Henrik Olsen. |
| Olsen sier at Sametingsrådet ønsker å bidra til at skeive samer kan få leve i åpenhet og stolthet. | Olsen javllá Sámedigge sihtá viehkedit vaj vinjo sáme oadtju viessot rabásvuodan ja mihásvuodan. |
| - Vi starter med å vise vår støtte, og flagging i forbindelse med Finnmark Pride mener jeg sender signaler fra det samiske samfunnet. | – Álggep gå vuosedip mijá dårjav, ja slávggim muv mielas Finnmarkka Pride båttå vaddá gætjájdallamijt sáme siebres. |
| Vi burde alle vise at vi ikke aksepterer sjikane og diskrimering av mennesker på grunnlag av hvem de elsker, avslutter Olsen. | Mij lulujma gájkka vuosedit mij ep dåhkkida ulmutjijt givseldit ja nuppástahttet dajna årijn gev sij iehttsi, javllá Olsen maŋemusát. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Rådsmedlem Henrik Olsen, tlf. 907 75 219 | Sámediggeráde ájras Henrik Olsen, skuolkan 907 75 219 |
| For pressen: Akkreditering i forbindelse med åpning av Sametinget 11.10.17 | Præssaj: Bessam (akkreditierim) Sámedikke rahpamij 11.10.17 |
| Onsdag 11.oktober 2017 åpnes det 8. Sameting. | Gasskavahko gålgådismáno 11.biejve 2017 rabáduvvá 8. Sámedigge. |
| H.M.Kongen og H.K.H. Kronprinsen vil være tilstede under åpningen. | Majestiehtta Gånågis ja Gånågisallavuoda Kråvnnåprinssa libá guossen rahpamin. |
| Pressen inviteres til åpningen. | Præssa bivddiduvvá rahpamij. |
| Av kapasitetsmessige grunner vil kun akkrediterte journalister få adgang til sametingsbygningen onsdag 11. oktober. | Dajnas gå ælla nav ållo saje dåssju akkreditieridum journalista bessi sámedikkehuodnahij gasskavahko gålgådismáno 11.biejve. |
| Akkrediterte journalister får utstedt adgangskort fra Sametinget. | Akkreditieridum journalista bessamkårtåv Sámedikkes oadtju. |
| Skriftlig påmelding sendes til jan.roger.ostby@samediggi.no | Tjálalasj diededibme sáddiduvvá jan.roger.ostby@samediggi.no |
| Det er begrenset med plasser i plenumssalen, galleriet og under lunsjen og derfor vil Sametinget fordele plassene. | Ælla nav vuojga saje ållestjåhkanimsálan, gallerijjan jalik biejvvebårråmbåttå ja danen Sámedigge sjaddá sajijt juohket. |
| Praktisk informasjon: | Praktihkalasj diedo: |
| Alle pressefolk må registrere seg i Sametingets resepsjon onsdag 11. oktober før kl. 12.00. | Gájka præssaulmutja hæhttuji ietjasa diededit Sámedikke duostudagán gasskavahko gålgådismáno 11.biejve åvddåla kloahkka 12.00. |
| Det vil bli utdelt pressemappe med program, informasjon og taler. | Præssamáhppa aktan prográmmajn, diedoj ja hålaj juogaduvvá. |
| Møterom 121 er avsatt til pressen. | Tjåhkanimladnja 121 la mierredum præssaj. |
| Møterommet ligger ved siden av inngangspartiet. | Tjåhkanimladnja l boadáldagá buohta. |
| Det er tilgang til TV og trådløst nettverk. | Danna bæssá tv:aj ja hárpodis værmádahkaj. |
| Akkrediterte journalister får servert lunsj på Sametinget. | Akkreditieridum journalista biejvvebiebmov Sámedikken oadtju. |
| NRK Sápmi vil sende direkte fra åpningen på fjernsyn og radio. | NRK Sápmi sáddi njuolgga rahpamis TV:an ja radion. |
| Åpningen vil også sendes direkte på Sametingets nett-tv. | Rahpam aj njuolgga Sámedikke næhtta-tv:n sáddiduvvá. |
| Dette skjer fra valget til det nye Sametinget er konstituert. | Dát dáhpáduvvá válga rájes desik ådå Sámedigge l vuododuvvam. |
| Etter valget skal Sametinget godkjenne valgresultatet og fordele representanter til Sametingets plenumsledelse, fagkomiteene og andre komiteer som Sametinget har etablert. | Maŋŋela válga galggá Sámedigge válggabåhtusav dåhkkidit ja ájrrasijt juohket Sámedikke ållestjåhkanimjuohkusij, fáhkajuohkusijda ja ietjá juohkusijda majt Sámedigge l ásadam. |
| 11. oktober åpnes Sametingets nye 4 års periode. | Gålgådismáno 11.biejve Sámedikke ådå nielje jage gávdda rabáduvvá. |
| Når valgresultatet og fullmaktene foreligger fra samevalgstyrene, skal forberedende fullmaktskomite prøve de foreløpige fullmaktene. | Gå válggaboados ja fábmodusá vatteduvvi sámeválggastivrajs, galggá gárvedime fábmodusjuogos båddåsasj fábmodusájt guoradallat. |
| Denne komiteen ble valgt på siste plenumsmøte. | Dát juogos válljiduváj maŋemus ållestjåhkanimen. |
| Inntil fullmaktene er godkjente fungerer de nye representantene midlertidig. | Dan rádjáj gå fábmodusá li dåhkkiduvvam ådå ájrrasa båddåsattjat doajmmi. |
| Når de nye sametingsrepresentantene møtes 11. oktober, konstitueres plenum. | Gå ådå ájrrasa gålgådismáno 11.biejve tjåhkani, de ållestjåhkanibme vuododuvvá. |
| Når representantene tar plass i plenumssalen, så sitter de ut fra hvilken valgkrets de hører til. | Gå ájrrasa ållestjåhkanimhuodnahin tjåhkkåhi, li sijá tjåhkkåhimsaje mierredum dan vuodon makkir válggabijrraj gulluji. |
| Valgresultatet bestemmer akkurat hvor den enkelte skal sitte. | Válggaboados iesjgeŋga ájrrasa tjåhkkåhimsajev mierret. |
| Det er satt av egne plasser til presidenten og rådsmedlemmene. | Presidænntaj ja rádesebrulattjajda li sierra saje mierredum. |
| Valgkretsenes førsterepresentant legger fram fullmaktene. | Válggabijraj vuostasj ájras fábmodusáv åvddåj biedjá. |
| Deretter velger plenum fullmaktskomiteen som skal foreta endelig godkjenning av fullmaktene. | Dan maŋŋela ållestjåhkanibme fábmodusjuohkusav vállji mij låhpalattjat galggá fábmodusájt dåhkkidit. |
| Den påfølgende dagen møtes plenum igjen og da foretar Sametinget den endelige godkjenningen av valgresultatet, og dermed også av representantene. | Biejvvet maŋŋela ållestjåhkanibme vat tjåhkan, ja dalloj Sámedigge låhpalattjat válggabåhtusav dåhkkit, ja dajna aj ájrrasijt. |
| Deretter trer plenum i arbeid og velger først møteledelse for plenum. | Dan maŋŋela ållestjåhkanibme barggagoahtá ja vuostak ållestjåhkanimjådediddjijt vállji. |
| Etter at møteledelsen er valgt, overtar de ledelsen av Sametingets plenum. | Gå ållestjåhkanimjådediddje li válljidum, de sij Sámedikke ållestjåhkanimev jådedahttjáji. |
| Plenum velger så Sametingets president, som da legger fram sin politiske erklæring og utpeker rådsmedlemmene. | Ållestjåhkanibme de Sámedikke presidentav vállji, guhti ietjas politihkalasj tjielggidusáv buktá ja rádesebrulattjajt nammat. |
| Presidenten og rådsmedlemmene trer så av som plenumsrepresentanter og deres vararepresentanter trer inn i plenum. | Presidænnta ja rádesebrulattja låhpadi de ållestjåhkanimájrrasin ja ja sijá sadjásattja sajev válldi ållestjåhkanibmáj. |
| Forebygging av selvmord drøftes på FNs Permanente forum for urfolkssaker / Internasjonalt urfolkssamarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Iesjgåddemijt hieredit árvvalattaduvvá AN:a iemeálmmugij ássjij stuoves forumin / Rijkajgasskasasj álggoálmmukaktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Forebygging av selvmord drøftes på FNs Permanente forum for urfolkssaker | Iesjgåddemijt hieredit árvvalattaduvvá AN:a iemeálmmugij ássjij stuoves forumin |
| 14. april 2015 | 14. voerhtje 2015 |
| Sametingspresident Aili Keskitalo deltar på permanent forum for urfolkssaker New York i slutten av april. | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo oassálasstá iemeálmmugij ássjij stuoves forumin New Yorkan vuoratjismáno gietjen. |
| Ungdom, selvskading og selvmord er et av temaene som engasjerer Sametinget spesielt i år. | Nuora, iesjvahágahttem ja iesjgåddem li akta dajs tiemájs ma hásstali Sámedikkev ållagasj dán jage. |
| Hvert år arrangeres FNs permanente forum for urfolkssaker i New York. | Juohkka jage ásaduvvá AN:a iemeálmmugij ássjij stuoves forum New Yorkan. |
| I år er sesjonen i tidsrommet 20. april til 1. mai 2015. | Dán jage sesjåvnnå le ájggegávdan vuoratjismáno 20. biejves moarmesmáno 1. bæjvváj 2015. |
| Fra sametingsrådet deltar Sametingspresident Aili Keskitalo, politiskrådgiver Runar Myrnes Balto og Sametingets internasjonale representant John Bernhard Henriksen. | Sámediggeráde bieles oassálassti Sámerdi9kke presidænnta Aili Keskitalo, politihkalasj rádediddje Runar Myrnes Balto ja Sámedikke rijkkagasskasasj ájras John Bernhard Henriksen. |
| Sametingets ungdomspolitiske utvalg (SUPU) representeres i år av Ida Ristiinna Hætta Ophaug. | Sámedikke nuorajpolitihkalasj juogos (SUPU) ájrastahteduvvá Ida Ristiinna Hætta Ophaugas dán jage. |
| Relevant for samer Det er flere temaer som opptar Sametinget. | Hiebalgis sámijda Moadda tiemá li ma hásstali Sámedikkev. |
| Oppfølgingen av verdenskonferansen om urfolk og dets sluttdokument fra 2014. | Iemeálmmugij væráltkonferánsa ja dan loahppadokumænnta jages 2014. |
| Temaet behandles på forumets første dag. | Ássje giehtadaláduvvá foruma vuostasj biejve. |
| Samtidig holdes et seminar på Columbia Univeristy i tidsrommet 24-26 april om verdenskonferansens sluttdokuments innhold som Sametinget vil delta på. | Dan båttå ásaduvvá seminárra Columbia Universityn ájggegávdan vuoratjismáno 24. ja 25. biejvijt væráltkonferánsa loahppadokumenta sisano birra gånnå Sámedigge aj oassálasstá. |
| I andre uke behandles gjennomføringen av FNs erklæring om urfolks rettigheter som alltid er relevant for Sametinget å overvære. | Maŋep vahko giehtadaláduvvá AN:a tjielgadus iemeálmmugij rievtesvuodajs ma agev li hiebalgisá Sámediggáj. |
| -Sametinget ser også frem til å få innsikt i hva som tenkes om forumets fremtidige arbeid, da det i fjor ble annonsert at de ville se på måter og muligheter til å reformere forumet, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | -Sámedigge aj vuorddá oattjotjit diehtet ma li ájádussan foruma boahtte ájge bargguj, danen gå dijmmá diededuváj gæhttjat makkir vuoge ja máhttelisvuoda gávnnuji forumav ådåstittjat, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Selvmord og selvskading Permanente forum har ungdom, selvskading og selvmord som tema under sesjonen. | Iesjgåddem ja iesjvahágahttem Stuoves forumin li nuora, iesjvahágahttem ja iesjgåddem tiebmán sesjåvnnåbåttå. |
| -Dette er et stort problem som særlig rammer mange urfolkssamfunn, og som krever en rask handling for å hindre en slik negativ utvikling. | -Dát la stuorra gássjelisvuohta mij ållagattjat dæjvvá moadda iemeálmmuksebrudagájt, ja mij gájbbet dalá dåjmajt hieredittjat dakkir nievres åvddånahttemav. |
| Tapte liv er også et samfunnsproblem og en stor smerte for de etterlatte i de samiske områdene, sier sametingspresident Aili Keskitalo | Ulmutja gudi soaggu li aj sebrudagá gassjelisvuohta ja ållo báktjasin sidjij gudi báhtsi sámij guovlojn, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| -Temaet berører oss og vi vil fortelle om våre erfaringer med forebygging av selvskading og selvmord, sier Keskitalo. | -Tiebmá guosská mijáv ja mij sihtap giehttot mijá åtsådallamijs iesjvahágahttemijt ja iesjgåddemijt hieredit, javlla Keskitalo. |
| GOLLEGIELLA – Nordisk samisk språkpris deles ut for åttende gang høsten 2018 under det årlige møtet for sametingspresidentene og ministrene for samiske saker. | GÅLLEGIELLA- Nuorttarijkaj sáme giellaguddnebálkká juogeduvvá gávtsát bále tjavtjan 2018, sámeministarij ja sámedikkepresidentaj jahkásasj tjåhkanimen basádismáno Oslon. |
| Språkprisen deles ut til enkeltpersoner eller organisasjoner i Norge, Sverige, Finland eller Russland som har gjort en innsats for å fremme de samiske språkene. | Giellaguddnebálkká juogeduvvá aktugattjajda jali organisasjåvnåjda Vuonan, Svierigin, Suoman jali Gárjjelin sámegielajt åvddånahtátjit. |
| Gollegiella – Nordisk samisk språkpris ble opprettet av ministerene for samiske saker i Norge, Sverige og Finland samt sametingspresidentene i Norge, Sverige og Finland. | Gållegiella- Nuorttarijkaj sáme giellaguddnebálkká l ásaduvvam sámeministarijs ja sámedikkepresidentajs Vuonan, Svierigin ja Suoman. |
| Prisen deles ut annethvert år, første gang i 2004. | Guddnebálkká juogeduvvá fert nuppát jage, vuostasj bále jagen 2004. |
| Språkprisen er på 15 000 euro. | Guddnebálkká stuorrudak le 15 000 euro. |
| Språkprisen skal bidra til å fremme, utvikle og bevare samiske språk i Norge, Sverige, Finland og Russland. | Giellaguddnebálkká ulmme l sámegielajt åvddånahttet ja várjjalit Vuonan, Svierigin, Suoman ja Gárjjelin. |
| Hvem kan få prisen? | Gut máhttá giellaguddnebálkáv oadtjot? |
| Språkprisen kan tildeles enkeltpersoner, grupper, organisasjoner, foreninger og institusjoner som har gjort en betydningsfull innsats for å fremme samiske språk skriftlig, muntlig eller i annen form. | Giellaguddnebálkká juogeduvvá aktugattjajda, juohkusijda, organisasjåvnåjda, siebrijda ja institusjåvnåjda gudi li árvostahttám sámegielav/sámegielajt tjálalattjat, njálmálattjat jali ietjá láhkáj. |
| Prisen kan deles ut på bakgrunn av mange ulike språktiltak. | Gájklágátja álggaga ma åvddånahtti gielav vieleduvvi. |
| Prisen kan deles mellom flere prismottakere. | Guddnebálkká máhttá juogeduvvat guoktásij. |
| Foreslå en kandidat! | Oajvvada åhttsev! |
| Enkeltpersoner, organisasjoner, institusjoner og myndigheter i Norge, Sverige, Finland og Russland inviteres til å foreslå kandidater til årets språkpris 2018. | Viesádijt, organisasjåvnåjt, institusjåvnåjt ja fábmudagájt Vuonan, Svierigin, Suoman ja Gárjjelin máhtti nammadit åhttsev giellaguddnebálkkáj 2018. |
| Send inn skriftlig forslag på prisvinner med en begrunnelse på maks 2 sider. | Buvte tjálalasj oajvvadusáv vuojtten ja tjálalasj tjielggidusájn 2 biele. |
| Forslag sendes innen 9. september 2018 til: | Sáddi oajvvadusáv åvddål ragátmáno 9. biejve 2018. |
| Foreslå skoler til Benjaminprisen! | Oajvvada skåvlåjt Benjaminbálkkáj! |
| Vet du om skoler som jobber godt mot rasisme og diskriminering? | Diedá gus skåvlåjt ma buoragit rasisma ja badjelgæhttjama vuosstáj barggi? |
| Nominer dem til Benjaminprisen! | Oajvvada dajt Benjaminbálkkáj! |
| Alle kan sende inn forslag, fristen er 1.oktober. | Gájka bessi oajvvadusájt sáddit, ájggemierre l gålgådismáno 1.biejve. |
| Benjaminprisen er en skolepris, og bærer navnet til Benjamin Hermansen som ble drept på Holmlia i 2001. | Benjaminbálkká l skåvllåbálkká, ja guoddá Benjamin Hermansena namáv guhti gådduj Holmlian jagen 2001. |
| Drapet på ham var rasistisk motivert. | Sivvan suv gåddet lij rasissma. |
| Skolene som mottar prisen arbeider aktivt mot rasisme og alle diskriminerende holdninger og handlinger. | Skåvlå ma bálkáv oadtju dåjmalattjat rasisma vuosstáj barggi ja aj gájkka nuppástime guottoj ja dagoj vuosstáj. |
| Hittil har én skole i Nord-Norge vunnet prisen, Sjøvegan skole i 2015. | Dán rádjáj la akta skåvllå Nuortta-Vuonan bálkáv vuojttám, Vuotnasiida (Sjøvegan) skåvllå jagen 2015. |
| Sekretariatet pleier å få inn få forslag fra den nordligste landsdelen. | Vuorjját háldadus oajvvadusájt nuorttalamos rijkaguovlos oadtju. |
| Mange tenker at arbeid mot rasisme handler om hvordan man tar vare på minoritetselevene ved skolen sin, og dermed at skoler uten minoritetselever ikke kan jobbe godt mot rasisme. | Moattes usjudalli, barggo rasisma vuosstáj guosská gåktu unneplågooahppe ietjasa skåvlån dåmaduvvi, ja dajnas juhti skåvlåjn gånnå ælla unneplågooahppe e máhte buoragit rasisma vuosstáj barggat. |
| Sånn er det ikke. | Ij la dat nav. |
| Arbeid mot rasisme og diskriminering er først og fremst holdningsarbeid. | Barggo rasisma ja nuppástime vuosstáj la åvdemusát miellaguottoj barggat. |
| Vinnerskolene tar rasismeutfordringene i samfunnet på alvor, og gjør det antirasistiske arbeidet til en del av sin skolehverdag. | Vuojttoskåvllå hásstalusájt rasisma gáktuj duodaj válldá, ja dahká bargov rasisma vuosstáj oassen ietjas skåvllåárggabiejves. |
| Sametinget er med i Benjaminprisens jury, som forøvrig består av Marit Hermansen (lærer og Benjamins mor), HL-senteret, Likestillings- og diskrimineringsombudet, Antirasistisk senter, Utdanningsforbundet, Foreldreutvalget for grunnskolen og Elevorganisasjonen. | Sámedikken la ájras Benjaminbálká juryan, manna ietján li Marit Hermansen (åhpadiddje ja Benjamina ieddne), Holocaustguovdásj, Dássádus –ja nuppástimoahttse, Antirasistisk senter, Åhpaduslihtto, Æjgátnammadus vuodoskåvlåjda ja Oahppijorganisasjåvnnå. |
| Prisutdelingen finner sted i tilknytning til den årlige markeringen av den internasjonale Holocaustdagen. | Bálkkájuohkem la jahkásasj mujttádahttema aktavuodan rijkajgasskasasj Holocaustbæjvváj. |
| Kunnskapsministeren overrekker prisen, og vinnerskolen får en sum på 250 000 kroner. | Åhpadusministar bálkáv gálggi, ja vuojttoskåvllå oadtju 250 000 kråvnå. |
| Foreslå skole til Benjaminprisen før 1. oktober. | Oajvvada skåvlåjt Benjaminbálkkáj åvddåla gålgådismáno 1. biejve. |
| Foreslå vinner av språkprisen! / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Oajvvada vuojttev giellaguddnebálkkáj / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Foreslå vinner av språkprisen! | Oajvvada vuojttev giellaguddnebálkkáj |
| Hvem eller hva mener du bør få Sametingets språkmotiveringspris i år? | Guhtimusj bierri vuojttet Sámedikke giellaarvusmahttembálkkáv? |
| Prisen blir delt ut hvert 4. år av Sametinget, og den kan gis til et enkeltmenneske eller en bedrift, prosjekt eller organisasjon, som har lagt mye arbeid i styrking, utvikling og bevaring av samisk språk. | Juohkka nælját jage juogat Sámedigge bálkkáv ulmutjij jali viddnudahkaj, prosjæktaj jali organisasjåvnnåj gut la vissjalit barggam sámegielajn mij gullu giellanannimij, åvddånibmáj jali bisodibmáj. |
| Prisen kan ikke deles ut til Sametingets representanter eller administrasjon. | Bálkká ij juogeduvá Sámedikke ájrrasijda jali háldadussaj. |
| Prisen består av kr. 50.000,- og et kunstdiplom. | Bálkkán juogeduvvá 50.000 kråvnå ja duodden dájddadiploma. |
| Alle kan komme med forslag om hvem som bør vinne språkmotiveringsprisen. | Gájkka bessi májnodit gut viertti oadtjot giellaarvusmahttembálkkáv. |
| Skriv en kort begrunnelse for forslaget ditt og send den til Sametingets språkavdeling innen 15.mars. | Tjielggi ånigattjat ietjat oajvvadusá birra ja sáddi Sámedikke åssudahkaj åvddål sjnjuktjamáno 15.bve. |
| Det er sametingsrådet som bestemmer hvem prisen skal gå til. | Sámediggeráde mierret gut galggá bálkkáv oadtjot. |
| Prisen vil bli delt ut i forbindelse med Sametingets plenum i juni. | Giellaguddnebálkká juogeduvvá Sámedikke ållestjåhkanime aktijvuodan, biehtsemáno. |
| Foreslå vinner til Sametingets språkløftepris! | Oajvvada Sámedikke giellalåpptimbálká vuojttev! |
| Sametingets språkløftepris blir for første gang delt ut i 2019 i forbindelse med Samisk språkuke og det internasjonale urfolksspråkåret 2019. | Sámedigge giellalåpptimbálkáv vuostasj bále juohká Sáme giellaváhko ja Rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jage 2019 aktijvuodan. |
| Foreslå en virksomhet eller organisasjon, som på en god måte bruker og synliggjør samisk(-e) språk i sin daglige drift. | Oajvvada dåjmav jali organisasjåvnåv, mij vuohkasit adná ja tjalmostahttá sámegielav (-jt) bæjválasj dåjmas. |
| Prisen består av kr. 30.000,- og et kunstdiplom. | Bálkká l 30.000 kråvnå ja dájddádiplåvmmå. |
| Prisen kan ikke deles ut til Sametingsrådets medlemmer eller Sametingets administrasjon. | Sámedikkeráde sebrulattja ja Sámedikke háldadus e máhte bálkáv oadtjot. |
| Alle kan komme med forslag om hvem som bør vinne språkløfteprisen. | Juohkkahasj bæssá oajvvadit, guhti luluj giellalåpptimbálkáv vuojttet. |
| Skriv en kort begrunnelse for forslaget ditt og send den til Sametinget innen 9. september 2019. | Tjielggi oajvvadusát ånigattjat tjálalattjat ja sáddi dav Sámediggáj ragátmáno 9. biejve åvddåla. |
| Det er Sametingsrådet som bestemmer hvem prisen skal gå til. | Sámedikkeráde mierret guhti bálkáv oadtju. |
| Prisen vil bli delt ut i forbindelse med Språkukas arrangement 24. oktober i Karasjok. | Bálkká vatteduvvá giellaváhko ásadime aktijvuodan gålgådismáno 24. b. Kárášjågån. |
| Forslag sendes hit: samediggi@samediggi.no | Oajvvadusájt máhttá dási sáddit: samediggi@samediggi.no |
| Fornøyd med at flere barn får et samisk barnehagetilbud | Dudálasj gå ienep máná sáme mánájgárddefálaldagáv oadtju |
| Sametingsrådet har bevilget 15,1 mill. kroner i barnehagetilskudd til 62 barnehager og 20 utviklingsprosjekter og barnehagemateriell. | Sámedikkeráde la juollodam 15,1 millijåvnå kråvnå mánájgárddedoarjjan 62 mánájgárddáj ja 20 åvddånahttemprosjæktaj ja mánájgárddemateriálajda. |
| Sametinget har i år fått langt flere søknader enn tidligere år, og det er en stor økning av barn med samisk barnehagetilbud. | Dán jage la Sámedigge oadtjum vil ienep åhtsåmusá gå goassak åvddåla, ja stuorra lassánibme l mánájs gænna li sáme mánájgárddefálaldagá. |
| – Jeg syns det er fantastisk at Sametingets satsing på barnehagetilbud har vist seg å gi resultater. | – Muv mielas la hármmat buorre gå Sámedikke vuorodibme mánájgárddefálaldagájda li båhtusijt buktám. |
| Flere og flere barn får et samisk barnehagetilbud, og det er veldig bra. | Ienep ja ienep máná sáme mánájgárddefálaldagáv oadtju, ja dat la ihkeva buorre. |
| Fremtidens språkbrukere finnes i disse barnehagene, og fra Sametingets side ønsker vi en tydelig satsing på barns hverdag i barnehagene, sier Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Boahtteájge giellaaddne li dájn mánájgárdijn, ja Sámedikke bieles sihtap tjielggasit mánáj árggabiejvev mánájgárdijn vuorodit, javllá Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Prioriterte styrking av språkarbeid i barnehager | Vuorodam mánájgárdij giellabargov nannit |
| I år er det bevilget tilskudd til 19 utviklingsprosjekter hvor det er fokus på å styrke barnehagens hverdagsspråk gjennom den lokale tradisjonelle samiske kulturen. | Juollodam li dårja 19 åvddånahttemprosjæktaj man ulmme l nannit mánájgárde árggabiejvvegielav bájkálasj árbbedábálasj sáme kultuvra baktu. |
| Det er blant annet gitt tilskudd til egne samiske språkarbeidere, giellačeahppi/gielebarkije, til barnehager både i nord- og sørsamisk område. | Duola dagu li dårjav juollodum sierra sáme giellabarggijda, giellatjiehppe/gielebarkije, mánájgárdijda nuortta- ja oarjjelsáme guovlojn. |
| – Prosjekter som giellačeahppi/gielebarkije er noe sittende sametingsråd har valgt å prioritere fordi vi ønsker å styrke tilstedeværelsen av samisk språk i barnehager utover daglig bemanning. | – Prosjevta dagu giellatjiehppe/gielebarkije la juoga mav dálásj sámedikkeráde la válljim vuorodit danen gå sihtap nannit sámegiela sajev mánájgárdijn ienebut gå bæjválasj barggij baktu. |
| Det gir barnehagene rammen til å drive et språkarbeid og er med det en verdifull ressurs for barnehager særlig for barnehager utenfor kjerneområder, sier Mikkelsen. | Dát vaddá mánájgárdijda rámmajt giellabargguj ja dajnas la árvvusasj ressursan mánájgárdijda, ållagasj mánájgárdijda sáme guovddaguovloj ålggolin, javllá Mikkelsen. |
| I årets tildelinger prioriterte også Sametingsrådet etablering av et nytt barnehagetilbud. | Dán jage juollodimij baktu vuorodij Sámedikkeráde aj ådå mánájgárddefálaldagá ásadimev. |
| Trondheim kommune får kr 300 000 til etablering av en ny samisk barnehage i Trondheim kommune. | Roandema suohkan oadtju 300 000 kråvån ásadittjat ådå sáme mánájgárdev Roandema suohkanin. |
| Sametingsrådet har også bevilget tilskudd til pedagogisk materiell. | Sámedikkeráde la aj juollodam dårjav pedagåvgålasj materiálajda. |
| I år var det bare én søker til denne ordningen. | Dán jage lij dåssju akta åhttse dán årnigij. |
| Davvi Girji AS har fått kr 1 568 800 til utvikling av en materiellpakke med pedagogisk materiell som stimulerer til bruk av sanser og fysisk aktivitet. | Davvi Girji OS la oadtjum 1 568 800 kråvnå åvddånahtátjit materiálapáhkev pedagåvgålasj materiálaj ma arvusmahtti dájdojt anátjit ja rubbmelasj dåjmajda. |
| Bevilgninger til barnehager over hele landet | Juollodime mánájgárde rijkav miehtáj |
| Sametingsrådet bevilget også kr 7 120 000 i tilskudd til samiske barnehager og samiske avdelinger i norske barnehager. | Sámedikkeráde juollodij aj 7 120 000 kråvnå doarjjan sáme mánájgárdijda ja sáme åssudagájda dáttja mánájgárdijn. |
| Tilskuddet er i år fordelt til 31 barnehager, både private og kommunale samiske barnehager og avdelinger. | Doarjja l juogadam 31 mánájgárddáj dán jage, priváhta ja aj suohkanij sáme mánájgárdijda ja åssudagájda. |
| I tillegg er det tildelt kr 2 535 000 i tilskudd til samisk språkopplæring for barn i norske barnehager. | Lassen la juollodum 2 535 000 kråvnå doarjjan sámegiellaåhpadussaj mánájda dáttja mánájgárdijn. |
| Her ble tilskuddet fordelt til 31 barnehager over hele landet. | Dårja juolloduvvin 31 mánájgárddáj rijkav miehtáj. |
| – Tilskuddsordningene ved Sametinget er med på å gjøre en forskjell. | – Doarjjaårniga Sámedikken li siegen nannimin. |
| Barnehager over hele Norge vil nå kunne styrke sitt tilbud og gi barn et bedre samiskspråklig hverdag på grunn av tilskuddsordningen. | Mánájgárde Vuonav miehtáj dálla bessi ietjasa fálaldagáv nannit ja mánájda vaddet buorep sámegielak árggabiejvev doarjjaårniga diehti. |
| For oss er det viktig å ha barn i fokus og jobbe for at de skal ha det beste tilbudet og årets tildelinger er viktige for å nå dette målet, avslutter Mikkelsen. | Midjij la ájnas mánájt vuorodit ja barggat vaj galggi buoremus fálaldagáv adnet, ja dán jage juollodime li ájnnasa dan ulmmáj jåvsådittjat, låhpat Mikkelsen. |
| Fornyet samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog / Landrettigheter / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Ådåstuhtedum aktisasjbarggosjiehtadus Sámedikke ja Statskoga gaskan / Ednamrievtesvuoda / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Fornyet samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog | Ådåstuhtedum aktisasjbarggosjiehtadus Sámedikke ja Statskoga gaskan |
| Sametinget og Statskog er enige om å fornye sin samarbeidsavtale. | Sámedigge ja Statskog libá sjiehtadam aktisasjbarggosjiehtadusáv ådåstuhttet. |
| Nytt i avtalen, som undertegnes tirsdag 13. januar, er at Statskog og Sametinget skal legge til rette for å styrke dialogen mellom utbyggingsaktører og samiske rettighetshavere ved endret arealbruk. | Ådås sjiehtadusán, mij vuolláj tjáleduvvá dijstagá 13. biejve ådåjakmánon, le Statskog ja Sámedigge galggaba hiebadahttet vaj ságastallama nanniduvvi tsieggijiddjij ja sáme riektáaddnij gaskan gå areálaj adno rievdaduvvá. |
| –Vi ønsker å motivere utbyggings- og industriaktører som vil operere i tradisjonelle samiske områder, om å oppnå enighet med samiske rettighetshavere, for eksempel reindrifta. | –Mij sihtap arvusmahttet tsieggijiddjijt ja industrijaásadiddjijt gudi sihti árbbedábálasj sámij guovlojn dåmadit vaj ájgás båhtali sáme riektáaddnij, buojkulvissan ællosujtujn. |
| Konkret betyr dette at vi forventer at næringslivet søker dialog og enighet med eksisterende rettighetshavere på arealeneDet er ikke lenger tilstrekkelig å bare forholde seg til myndighetsprosessene, understreker sametingspresident Aili Keskitalo. | Konkrehtalattjat merkaj dát mij vuorddep æládusiellem viggá ságastallat ja ájgás boahtet sijájn gudi li riektáaddne guovlojda. Ij la desti nuoges dåssju vieledit oajválattjaj prosessajda, dættot Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Skape forutsigbarhet | Dahkat enustahtte máhttelisvuodajt |
| Også styreleder Gunnar Olofsson er glad for at samarbeidsavtalen er fornyet og videreutviklet. | Stivrrajådediddje Gunnar Olofsson le aj ávon gå aktisasjbarggosjiehtadus la ådåstuhtedum ja åvddånahtedum. |
| –Avtalen viser at Statskog ønsker å bidra til forutsigbarhet for både rettighetshavere og industriaktører, sier Olofsson. | –Sjiehtadus vuoset Statskog sihtá viehkedit vaj máhttelisvuoda li enustahtte goappátjagá riektáaddnijda ja industrijaásadiddjijda, javllá Olofsson. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo og styreleder i Statskog Gunnar Olofsson signerer avtalen, som gjelder for tre år, på Clarion Hotel Royal Christiania 13. januar kl. 10.00. | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo ja Statskoga stivrrajådediddje Gunnar Olofsson tjálleba gålmåjahkásasj sjiehtadusá vuolláj hotellan Clarion Hotel Royal Christiania ådåjakmáno 13. biejve kl. 10.00. |
| For mer informasjon: | Lågå ålles sjiehtadusáv dánna: |
| Sametingspresident Aili Keskitalo, 971 29 305 | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo, 971 29 305 |
| Styreleder Gunnar Olofsson, 0046 70 3341516 | Stivrrajådediddje Gunnar Olofsson, 0046 70 3341516 |
| Les mer om Statskog: www.statskog.no | Lågå ienebuv Statskogas: www.statskog.no |
| Forskning og høyere utdanning / Opplæring / Forsiden - Sametinget | Dutkam ja alep åhpadus / Åhpadus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Forskning og høyere utdanning | Dutkam ja alep åhpadus |
| Forskning og satsing på høyere utdanning er viktig for bevaring, styrking og utvikling av det samiske samfunn. | Dutkam ja alep åhpadusá vuorodibme le ájnnasin bisodittjat, nannitjit ja åvddånahtátjit sáme sebrudagáv. |
| Det er viktig å videreutvikle samisk som forskningsspråk. | Sámegielav dutkamgiellan le ájnnasin åvddånahttet. |
| Det er også viktig å legge til rette for og motivere flere samer til å bli forskere og forske i eget samfunn. | Ájnnasin le aj láhtjet dilev ja arvusmahttet ienep sámijt dutken sjattatjit ja dutkat ietjas sebrudagán. |
| Fortsatt målrettet innsats for de samiske språkene / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Ájn garrasit bargaduvvá sámegielaj åvdås / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Fortsatt målrettet innsats for de samiske språkene | Ájn garrasit bargaduvvá sámegielaj åvdås |
| Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet og Sametinget legger i dag fram den andre rapporten om gjennomføringen av Handlingsplan for samiske språk. | Ådåsmahttem-, háldadim- ja girkkodepartemænnta ja Sámedigge biedji uddni åvddån nuppát rapportav Sámegielaj doajmmaplána tjadádime gáktuj. |
| Rapporten ligger på nettsidene regjeringen.no og samediggi.no. | Rapportta gávnnu næhttabielijn regjeringen.no ja samediggi.no. |
| De samiske språkene er i en positiv utvikling. | Sámegiela li buorep guovlluj åvddånahttemin. |
| Den samiske språkundersøkelsen fra 2012 viser at bruken av samisk språk øker blant lulesamisk og sørsamisk ungdom. | Sáme giellaguoradallam 2012 rájes vuoset sámegiela adno lassán julevsáme ja oarjjelsáme nuoraj gaskan. |
| Den viser også at det er stor interesse for å lære seg samisk språk blant voksne samer. | Dat vuoset aj ållessjattuk sámij gaskan le viehka stuorre berustibme sámegielav oahppat. |
| - Jeg er glad for at vi nå ser at arbeidet for og synliggjøringen av de samiske språkene bærer frukter. | - Ávon lev gå dálla vuojnnep barggo sámegielaj ja daj tjalmostahttema åvdås le vuorbástuvvam. |
| Regjeringen vil derfor også i fortsettelsen samarbeide tett med Sametinget for å verne om og styrke de samiske språkene, sier Rigmor Aasrud. | Jus dát åvddånahttem galggá buorep guovlluj joarkket de dat gájbbet mij ulmmelattjat barggap. Danen galggá ráddidus åvddålijguovlluj aj barggat Sámedikke siegen váj sámegielajt suoddji ja nanni, javllá Rigmor Aasrud. |
| Sametinget spiller en viktig rolle i arbeidet med å styrke og utvikle de samiske språkene. | Sámedigge le ájnas gå barggap sámegielaj nannimijn ja åvddånahttemijn. |
| Det viktigste arbeidet skjer likevel i lokalsamfunnene. | Ajtu le navti jut ájnnasamos barggo bájkálasj sebrudagájn dagáduvvá. |
| Mange ildsjeler arbeider utrettelig for å bevare og utvikle samisk språk. | Moadda vissjalis ulmutja idja-biejvve barggi sámegielav bisodittjat ja åvddånahtátjit. |
| - Sametingets hovedmål for utvikling av samisk språk er å øke antall språkbrukere og øke bruken av samisk språk. | - Sámedikke oajvveulmme sámegielaj åvddånahttema gáktuj le lasedit giellaaddnij lågov ja sámegielaj anov. |
| Rapporten viser at vi er på riktig vei, men at det fortsatt er behov for å styrke økonomisk og menneskelige ressurser for samisk språk. | Rapportta vuoset buorre guovlluj lip mannamin, valla ájn le dárbbo nannit sámegielaj rudálasj ja ulmusjlasj ressursajt. |
| Dette er noe Sametinget fortsatt vil arbeidet for i dialog med regjeringen, sier sametingspresident Egil Olli. | Dát le juoga majna Sámedigge ájn galggá barggat ráddidusá guládijn, javllá sámedikke presidænnta Egil Olli. |
| Handlingsplan for samiske språk ble lagt frem i 2009. | Sámegielaj doajmmapládna biejaduváj åvddån jagen 2009. |
| Målet med handlingsplanen er å få flere samiske språkbrukere. | Doajmmaplána ulmme le ienep sámegiela addnijt åttjudit. |
| Målet skal nås ved å styrke innsatsen for de samiske språkene på ulike samfunnsområder, særlig innenfor opplæring og utdanning, offentlig tjeneste- og omsorgsyting og bruk og synliggjøring av samiske språk i offentlig sammenheng. | Dáv galggá jåksåt navti váj nanni sámegielaj vuorodimev iesjguhtik sebrudaksuorgen, sierraláhkáj åhpadime ja åhpadusá suorgen, almulasj dievnastus- ja huksofálaldagájn ja sámegielajt adnet ja vuojnnusij buktet almulasj aktijvuodajn. |
| Kontakt Sametingspresident Egil Olli, tel. +47 900 26 880 --- | Aktijvuohta Sámediggepresidenta Egil Olli, tel. +47 900 26 880 |
| Forvaltningsområde / Språk / Forsiden - Sametinget | Sáme giellaháldadimguovllo / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Forvaltningsområde | Sáme giellaháldadimguovllo |
| I forvaltningsområdet for samisk språk er samisk og norsk likestilte språk. | Sáme giellaháldadimguovlon li dárogiella ja sámegiella avtaárvvusattja. |
| Det betyr at alle har rett til å bli betjent på samisk når de henvender seg til offentlige etater i forvaltningsområdet for samisk språk. | Dat mierkki juohkkahattjan le riektá sámegiellaj dievnastuvvat gå válldi aktijvuodav álmulasj etáhtaj sáme giellaháldadimguovlon. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| De fire nordligste fylkeskommunene, Finnmark, Troms, Nordland og Nord-Trøndelag, er også omfattet av forvaltningsområdet. | Niellja nuorttalamos fylkkasuohkana, Finnmárkko, Råmsså, Nordlánnda ja Nuortta-Trøndeláhka li aj sáme giellaháldadimguovlon. |
| Forvaltningsområde: | Sáme giellaháldadimguovllo: |
| I forvaltningsområdet for samisk språk skal samelovens språkregler sikre retten til å: | Sáme giellaháldadimguovlon galggi sámelága giellanjuolgadusá sihkarasstet riektáv: |
| bruke samisk språk i kontakt med offentlige organ | sámegielav adnet gå almulasj orgánaj guládallá |
| møte samisk språk i offentlig sammenheng | sámegielav almulasj aktijvuodan vuojnnet ja gullat |
| I forvaltningsområdet for samisk språk gjelder følgende krav for offentlige virksomheter: | Sáme giellaháldadimguovlon li tjuovvovasj njuolgadusá almulasj ásadusájda: |
| Kunngjøringer fra offentlige organ som særlig retter seg mot hele eller deler av befolkningen i forvaltningsområdet, skal skje både på samisk og norsk. | Diedádusá almulasj orgánajs ma gulluji ålles álmmugij jali muhtem oassáj álmmugis háldadimguovlon galggi gávnnut sámegiellaj ja dárogiellaj. |
| Skjema til bruk overfor et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet skal foreligge både på samisk og norsk (§ 3-2). | Sjiemájt majt galggi adnet bájkálasj jali guovlo almulasj orgánajn háldadimguovlon galggi gávnnut sámegiellaj ja dárogiellaj. (§ 3-2). |
| Den som henvender seg på samisk til et lokalt offentlig organ i forvaltningsområdet, har rett til svar på samisk (§ 3-3). | Sujna guhti sámegiellaj válldá aktijvuodav bájkálasj almulasj orgánajn háldadimguovlon, le rievtesvuohta vásstádusáv oadtjot sámegiellaj. (§ 3-3). |
| Den som ønsker å bruke samisk for å ivareta egne interesser overfor lokale og regionale offentlige helse- og sosialinstitusjoner i forvaltningsområdet, har rett til å bli betjent på samisk (§ 3-5). | Sujna gænna le miella sámegielav adnet gå le gåtsedime ietjas berustimijt bájkálasj ja guovlo almulasj varresvuoda- ja sosiálainstitusjåvnåj gáktuj háldadimguovlon, le rievtesvuohta dievnastusáv oadtjot sámegiellaj (§ 3-5). |
| Tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet har rett til permisjon med lønn for å skaffe seg kunnskap i samisk når organet har behov for slik kunnskap (§ 3-7). | Virgálattjajda bájkálasj jali guovlo almulasj orgánan háldadimguovlon le rievtesvuohta virggeloahpáj bálkájn allasis sámegielmáhtov åttjudittjat gå orgádna dárbaj dakkár máhtov (§ 3-7). |
| Kommunestyret kan bestemme at samisk skal være likestilt med norsk hele eller deler av den kommunale forvaltning (§ 3-7). | Suohkanstivrra máhttá mierredit sámegiella galggá liehket dássásasj dárogielajn ålles jali muhtem oasen suohkana háldadusán (§ 3-9). |
| Opplæringsloven, barnehageloven, og stadnamnlova stiller også særlige krav til kommunene i forvaltningsområdet: | Åhpadusláhka, mánájgárddeláhka ja bájkkenammaláhka buktá aj sierralágásj gájbbádusájt háldadimguovlo suohkanijda: |
| Kommunen har ansvar for at barnehagetilbudet til samiske barn bygger på samisk språk og kultur (barnehageloven § 8) | Suohkanin le åvdåsvásstádus bærrájgæhttjat vaj sámegielak mánáj mánájgárddefálaldagán le sámegiela ja kultuvrra vuodon (mánájgárddeláhka § 8) |
| Den samiske læreplanen – Kunnskapsløftet-Samisk – skal brukes i skolen i kommunen (forskrifter til opplæringsloven, § 1-1) | Sáme oahppopládna – Sáme máhttolåpptim – galggá suohkana skåvlåjn aneduvvat (åhpaduslága láhkaásadusá, § 1-1) |
| Ved veiskilting der flerspråklige stedsnavn benyttes, skal det samiske navnet stå først (forskrifter til stadnamnlova, § 7) | Gahttungalbajn daj guovlojn gånnå li moattegielak bájkkenama, galggá sámegielak bájkkenamma vuostatjin tjáleduvvat (bájkenammalága njuolgadustjála, § 7) |
| Tilskudd til tospråklige kommuner og fylkeskommuner | Doarjja guovtegielak suohkanijda ja fylkasuohkanijda |
| Sametinget har i 2011 fordelt 46 mill. kroner i tospråklighetstilskudd til kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samelovens språkregler. | Sámedigge le jagen 2011 juollodam tjoahkkáj 46 mill. kråvnå guovtegielakvuodadoarjjan suohkanijda ja fylkasuohkanijda sáme giellaháldadimguovlon. |
| Kommunene får mellom 3 mill. kroner og 7,5 mill. kroner i tilskudd i 2011, mens fylkeskommunene får opp til 1,4 mill. kroner. | Suohkana oadtju 3 mill. rájes 7,5 mill. rádjáj doarjjan jagen 2011 madi fylkasuohkana oadtju 1,4 mill. kråvnå rádjáj. |
| I tillegg fordeler Sametinget midler til ti språksentre (5,7 mill. kroner i 2011), og til språktiltak i og utenfor forvaltningsområdet etter søknad (til sammen 7,6 mill. kroner i 2011). | Duodden juohká Sámedigge rudájt lågev giellaguovdátjijda (5,7 mill. kråvnå jagen 2011), ja gielladåjmajda giellaháldadimguovlojn ja giellaháldadimguovloj ålggolin åhtsåmusáj milta (tjoahkkáj 7,6 mill. kråvnå jagen 2011). |
| Sett i en språksammenheng er også Sametingets tilskudd til opplæring – dvs. læremidler, barnehager og stipend – svært viktige virkemidler for å nå de målene som er satt for utviklingen av samiske språk. | Giellaaktijvuodan li aj Sámedikke doarjja åhpadibmáj – dsj. oahpponævo, mánájgárde ja stipenda – viehka ájnas vájkkudimnævo gå galggá jåksåt dajt ulmijt ma li biejadum sámegielaj åvddånahttema gáktuj. |
| Sametinget har i 2010 satt av til sammen 31,3 mill. kroner til tilskudd til samisk opplæring. | Sámedigge le jagen 2010 doarjjan biedjam tjoahkkáj 31,3 mill. kråvnå sáme åhpadussaj. |
| I tillegg gir Sametinget tilskudd til museum, kultursentre og kulturhus, og tilskudd til tiltak innen helseområdet, som også har stor betydning for å skape de beste rammevilkårene for samisk språk. | Duodden vaddá Sámedigge aj dårjav museajda, kulturguovdátjijda ja kulturviesojda, ja dårjav varresvuoda suorge dåjmajda, mij aj le viehka ájnas gå galggá sámegielaj dilev buoredit. |
| Sametinget har i 2010 gjennomført en evaluering av tilskuddet for tospråklighet til kommuner og fylkeskommuner innenfor forvaltningsområdet for samelovens språkregler. | Sámedigge le jagen 2010 árvustallam dårjav guovtegielakvuohtaj suokanijda ja fylkasuohkanijda ma li sáme giellaháldadimguovlon. |
| Evalueringen skal være en del av grunnlaget for vurdering av blant annet beregningsregler og rapporteringskrav for tilskuddet. | Árvustallam galggá vuodon gå mierret duola dagu dårja mierredimnjuolgadusájt ja rapporterimgájbbádusájt. |
| Sametinget har løpende dialog med kommuner og de samiske språksentrene gjennom møter, seminarer og konferanser i arbeidet for bevaring og utvikling av samiske språk. | Sámedigge aktelasj suohkanij ja sáme giellaguovdátjij guládallá tjåhkanimij, semináraj ja konferánsaj baktu gå le gatjálvis sámegielajt bisodit ja åvddånahttet. |
| Disse er svært viktige aktører for Sametinget å samarbeide med. | Dá li viehka ájnas aktisasjbarggoguojme Sámediggáj. |
| Fordelingen av Sametingets tospråklighetstilskudd for 2011 framkommer av Sametingets budsjett 2011 punkt 5.2.1. | Sámedikke guovtegielakvuodadårja juogadibme 2011 jahkáj vuojnnu Sámedikke 2011 budsjehta tjuoggán 5.2.1. |
| Prosessen for innlemmelse i forvaltningsområdet | Vuohke gåktu suohkana giellaháldadimguovlluj bessi |
| Hvilke kommuner som er med i forvaltningsområdet for samisk språk, er fastsatt i en forskrift til sameloven. | Sámelága njuolgadustjála mierret makkir suohkana sáme giellaháldadimguovlluj gulluji. |
| Da samelovens språkregler ble vedtatt i 1990, var det seks nordsamiske kommuner som var med. I 2005 ble Tysfjord i Nordland innlemmet, i 2008 Snåsa i Nord-Trøndelag, og i 2009 Lavangen i Troms. | Gå sámelága giellanjuolgadusá mierreduvvin jagen 1990, de lidjin guhtta nuorttasámegielak suohkana háldadimguovlon. Jagen 2005 bådij Divtasvuona suohkan Nordlándan fárruj, jagen 2008 Snåasa Nuortta-Trøndelágan ja jagen 2009 Loabat Råmsån. |
| Røyrvik kommune i Nord-Trøndelag gjorde i juni 2010 vedtak om å søke om å bli innlemmet i forvaltningsormådet. | Røyrvik suohkan Nuortta-Trøndelágan mierredij biehtsemánon 2010 åhtsåt vaj bessi giellaháldadimguovlluj. |
| Når en kommune søker om innlemmelse i forvaltningsområdet, skjer dette gjennom følgende prosess: | Gå muhtem suohkan åhtså giellaháldadimguovlluj bessat, de návti dáhpáduvvá: |
| Kommunen gjør et vedtak om å søke om innlemmelse. | Suohkan mierret åhtsåmusáv rádjat. |
| Kommunene sender søknad til Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet | Suohkana åhtsåmusáv sáddiji Ådåstuhttem- háldadus- ja girkkodepartemenntaj |
| Departementet kontakter Sametinget som uttaler seg om kommunens søknad, også om størrelsen på tospråklighetstilskudd | Departemennta válldá Sámedikkijn aktijvuodav guhti javllamusáv buktá suohkana åhtsåmussaj, ja aj makta máhtti vuorddet guovtegielakvuodadoarjjan |
| Departementet gjør administrative og økonomiske vurderinger, og utarbeider høringssak | Departemennta háldaduslattjat ja økonomalattjat ássjev árvustalli, ja guládallamássjev gárvet |
| Et forslag til forskriftsendring sendes på høring til aktuelle høringsinstanser (høringsperioden er i utgangspunktet 3 måneder) | Oajvvadus njuolgadustjállaga rievddamij sáddiduvvá guláskuddamij guláskuddamásadusájda (guláskuddamájgge le dábálattjat 3 máno) |
| Departementet foretar en forskriftsendring som fastsettes ved kongelig resolusjon, det vil si at saken behandles i statsråd. | Departemænnta njuolgadustjállagav rievddá mij gånågislasj resolusjåvnå baktu mierreduvvá, dat merkaj ássje stáhtaráden giehtadaláduvvá. |
| Sametinget har som mål at samisk språk styrkes og at det blir en naturlig del av den norske offentligheten. | Sámedikken le ulmme sámegielajt nannit vaj sjaddi luondulasj oassen vuona almulasjvuodas. |
| Forventninger om samepolitiske ambisjoner i ny regjeringsplattform | Vuorddemusá sámepolitihkalasj ájggomusájda ådå ráddidusá vuodon |
| For tiden pågår det regjeringsforhandlinger på Granavolden på Hadeland, og i den sammenhengen har sametingsrådet sendt en liste til forhandlingspartene med en oversikt over saker som sametingsrådet mener bør innarbeides i en ny regjeringserklæring. | Dálla li ráddidussjiehtadallama jådon Granavoldenin Hadelandan, ja dan aktavuodan la sámedikkeráde listav sjiehtadallamoassálasstijda sáddim diedoj ássjijs majt sámedikkeráde mielas lulun dåbddusin dagáduvvat ådå ráddidusá tjielggidusán. |
| – Da Venstre tiltrådte regjeringen i fjor løste det seg endelig for det sørsamiske kulturbygget Saemien Sijte på Snåsa. | – Gå Gårobelludahka bådij ráddidussaj dijmmá tjavtja de vijmak oarjjelsáme kulturhuonaj Saemien Sijte Snåasen tjoavddásij. |
| Med KrF tilbake i regjering er det all grunn til å vente både god framdrift i pågående arbeid og økte samepolitiske ambisjoner, sier sametingspresident Aili Keskitalo, og viser til at under Bondevik 2-regjeringen, utgått av KrF, Høyre og Venstre, kom blant annet finnmarksloven, konsultasjonsprosedyrene og de Samiske veivisere på plass. | Gå la Risstalasj Álmmukbelludagájn ruoptus ráddidusán li duodaj sivá vuorddet goappátjagá buorre åvddånimev bargon mij la jådon ja laseduvvam sámepolitihkalasj ájggomusájt, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo, ja vuoset dasi jut Bondevik 2-ráddidusá ájge, gånnå lidjin Risstalasj Álmmukbelludahka, Oalgesbelludahka ja Gårobelludahka, båhtalin duola dagu finnmárkkoláhka, rádádallamvuoge (konsultasjåvnnåårnik) ja Sáme oahpestiddje sadjáj. |
| – Vi står fortsatt ovenfor mange krevende saker som gjelder oss samer, og det er klart at vi har forventninger om at en ny regjeringssammensetning gir positive resultater for oss samer, avslutter Keskitalo. | – Miján li vilá vuorddemin gájbediddje ássje ma midjij sámijda guosski, ja diedon miján li vuorddemusá jut ådå ráddidustjoahkkájbiedjamis buorre båhtusijt midjij sámijda buktá, låhpat Keskitalo. |
| For intervju eller spørsmål, kontakt sametingspresident Aili Keskitalo, tlf. +47 971 29 305 | Ságájdahtátjit jali jus li gatjálvisá, guládalá sámedikkepresidentajn Aili Keskitalo, tlf. +47 971 29 305 |
| Framforhandlet egen resolusjon om urfolkskvinner / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sjiehtadij sierra resolusjåvnåv álggoálmmuknissunij birra / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Framforhandlet egen resolusjon om urfolkskvinner | Sjiehtadij sierra resolusjåvnåv álggoálmmuknissunij birra |
| 09. mars 2012 | 09. njoktje 2012 |
| - Forhandlingene om resolusjonen ble avsluttet tirsdag 6. mars, og nå har statene blitt enige om en resolusjonstekst om situasjonen for urfolkskvinner, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | - Resolusjåvnå ságastallama låhpaduvvin dijstagá snjuktjamáno 6. biejve, ja dálla li stáhta sjiehtadam álggoálmmuknissunij dile resolusjåvnnåtevsta vuoksjuj, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Dette er første gang at man innenfor FNs kvinnekommisjon har framforhandlet en egen resolusjon om urfolkskvinners situasjon. | Dát le vuostasj bále AN:a nissunkommisjåvnån le sjiehtadam sierra resolusjåvnåv álggoálmmuknissunij dile vuoksjuj. |
| Dette er i seg selv et viktig skritt i riktig retning. | Dát le ietjastis lávkke riekta guovlluj. |
| Sametinget arbeidet aktivt i forhold til resolusjonsteksten. | Sámedigge dåjmalattjat resolusjåvnnåtevsta vuoksjuj bargaj. |
| Det var få urfolkskvinner som deltok under kvinnekommisjonen, og kun et fåtall hadde tilgang til og innflytelse i forhold til forhandlingene. | Dåssju muhtem gallegasj álggoálmmuknissuna nissunkommisjåvnnåj oassálasstin, ja dåssju muhtem gallegattja bessin oassálasstet ja mierredit sjiehtadallamijn. |
| Sametinget tok til ordet for behovet for å styrke urfolks kvinners tilstedeværelse og innflytelse i kvinnekommisjonen, og har overfor statene anført at det er behov for å styrke urfolkskvinners tilstedeværelse og innflytelse i kommisjonen. | Sámedigge låggŋij dárbov álggoálmmuknissunij sajev ja fámov nissunkommisjåvnån buoredit, ja le stáhtajda javllam dárbbo le álggoálmmuknissunij sajev ja fámov nissunkommisjåvnån buoredit. |
| - Resolusjonen framhever videre viktigheten av å fullt ut gjennomføre urfolks kvinners og jenters rettigheter, herunder til opplæring, og til å fremme flerkulturell tilnærming i opplæringssystemet - på en måte som tar hensyn til urfolks kvinners særlige målsettinger og behov, sier Larsen. | - Resolusjåvnnå åvdet vijdábut man ájnas le álggoalmmuknissunij ja –næjtsoj riektájt ållåsit tjadádit, dan vuolen aj åhpadusá gáktuj, ja åvdedit moattekultuvravuodav åhpadussysteman – dakkir láhkáj mij várajda válldá álggoálmmuknissunij sierralágásj ulmijt ja dárbojt, javllá Larsen. |
| Urfolks kvinners tradisjonelle kunnskap framheves som viktig i utviklingen av urfolkssamfunn. | Álggoálmmuknissunij árbbediehto åvdeduvvá ájnnasin álggoálmmuksebrudagáj åvdedijn. |
| Resolusjonen understreker at urfolkskvinner har krav på respekt og full gjennomføring av deres menneskerettigheter. | Resolusjåvnnå dættot álggoálmmuknissunijn le riektá vieleduvvat ja sijá riektá ållåsit tjadáduvvat. |
| Vold mot urfolkskvinner er et av flere forhold som framheves i resolusjonen, og statene oppfordres til å iverksette tiltak for å bekjempe slik vold, på nasjonalt og lokalt nivå. | Álggoálmmuknissunij vahágahttem le akta dajs ássjijs mij resolusjåvnån åvdeduvvá, ja stáhta ávttjiduvvi dåjmajt jåhtuj biedjat váj dákkir vahágattemav binnet, nasjonála ja bájkálasj dásen. |
| Resolusjonen oppfordrer statene til å støtte urfolkskvinners deltakelse i den forestående verdenskonferansen om urfolk, som skal avholdes i 2014. | Resolusjåvnnå ávttji stáhtajt álggoálmmuknissunij oassálasstemav doarjjot boahtte álggoálmmugij væráltkonferánsan, mij ásaduvvá jagen 2014. |
| - Sametinget vil i framtiden arbeide aktivt for å etablere og styrke nettverket for urfolkskvinner i FNs kvinnekommisjon, avslutter rådsmedlem Vibeke Larsen. | - Sámedigge sihtá åvddålijguovlluj dåjmalattjat barggat ásadim- ja nannimdiehti álggoálmmuknissunij værmástagáv AN:a nissunkommisjåvnån, låhpat rádeájras Vibeke Larsen. |
| Det endelige resolusjonsutkastet anmoder blant annet statene til å iverksette særskilte tiltak for å fremme og styrke politikk og programmer for å sikre urfolks kvinners deltakelse i offentlige beslutningsprosesser. | Låhpalasj resolusjåvnnåárvvalus ávttji duola dagu stáhtajt sierralágásj dåjmajt jåhtuj biedjat váj nanni ja åvdet politihkav ja prográmmajt váj álggoálmmuknissunij oassálasstem almulasj mærrádusprosessajn sihkarduvvá. |
| Kontaktperson: rådsmedlem Vibeke Larsen, tlf. 941 30 116 | Aktijvuohta: rádeájras Vibeke Larsen, tel. 941 30 116 |
| Sametinget på toppmøte om likestilling | Sámedigge dássádusá oajvvetjåhkanimen |
| Framtidas kulturpolitikk / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Boahtteiggi kulturpolitihkka / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| 27. mars 2012 | 27. njoktje 2012 |
| Sametinget ønsker å få innspill fra kunstnere og kulturarbeidere, for arbeidet med å forme kulturpolitikken er i gang. | Sámedigge sihtá vuojnojt oadtjot dájddárijs ja kultuvrrabarggijs, danen gå kultuvrrabargo hábbmim le jådon. |
| Til høsten arrangerer Sametinget en Kunstnerkonferanse som blir et møtested for innspill, debatter og kunstneriske bidrag. | Sámedigge ásat Dájddárkonferánsav tjaktjaj mij sjaddá æjvvalimsaje gånnå bæssá vuojnojt buktet, dagástallat ja dájdav vuosedit. |
| Sametinget har gått i gang med å utforme kulturmeldingen som skal bli retningsgivende for sametingets kulturpolitikk. | Sámedigge le kultuvrradiedádusáv dahkamin mij galggá tjielggit Sámedikke boahtteájge kultuvrrapolitihkav. |
| I forbindelse med det arbeidet arrangeres det innspillsmøter. | Dan aktijvuodan ásaduvvi moadda tjåhkanime gånnå bæssá vuojnojdis buktet. |
| Den største møteplassen blir Kunstnerkonferansen som avholdes i sametingsbygningen i Karasjok i september. | Åvdemus æjvvalimsadje sjaddá Dájddárkonferánssa mij tjadáduvvá sámediggevieson Gárásjågån ragátmánon. |
| - Det er første gang Sametinget arrangerer en kunstnerkonferanse, sier Larsen som mener det er veldig viktig å få innspill fra de profesjonelle kunstutøverne. | - Dát le vuostasj bále Sámedigge dájddárkonferánsav ásat, javllá Larsen gen mielas le viehka ájnas vuojnojt oadtjot dájddártjiehpijs. |
| Til dette viktige arbeidet ønsker Sametinget å få innspill fra så mange som mulig, fra kulturinteresserte, arrangører, og kulturarbeidere. | Dán ájnas bargguj sihtá Sámedigge guládallat nav moaddásij dagu vejulasj, kultuvrraberustiddjij, ásadiddjij ja kultuvrrabarggij. |
| - Vi kommer også til å drive oppsøkende virksomhet, holde mindre møter for å få innspill fra flest mulig, avslutter rådsmedlem Vibeke Larsen | - Galggap aj muhtemij guossidit, unnep tjåhkanimijt tjadádit váj oadtjop nav ållo ájádusájt dagu vejulasj, låhpat rádeájras Vibeke Larsen |
| Kontaktperson: Rådsmedlem Vibeke Larsen, tlfnr: +47 941 30 116 | Aktijvuohta: Rádeájras Vibeke Larsen, tlfnr: +47 941 30 116 |
| Fremdeles nedgang i de samiske områdene / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sáme guovlo ájn báhtsi / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget Sáme guovlo ájn báhtsi |
| 24. april 2012 | 24. voerhtje 2012 |
| De samiske områdene har fremdeles store utfordringer i forhold til fraflytting og nyetableringer. | Sáme guovlojn li ájn stuorra hásstalusá ieritjåhtema ja ásadimij vuoksjuj. |
| Det viser en rapport som Telemarksforskning har utført for Sametinget. | Dav vuoset muhtem rapportta mav Telemarksforskning le S ámedikke åvdås dahkam. |
| Samisk område” er en videreføring av tidligere næringsanalyser som Telemarkforskning har utført for Sametinget. | Rapportta le joarkka åvdep æládujsårnigijs majt Telemarkforskning le Sámedikke åvdås dahkam. |
| Denne rapporten beskriver utviklingen i samisk område med hensyn til befolkning, arbeidsplasser, utdanningsnivå, næringsutvikling, innovasjon og attraktivitet. | Dát rapportta gåvvit sáme guovlo åvddånimev viesádij, åhpadusdáse, æládusåvddånime, innovasjåvnå ja bivno gáktuj. |
| Samisk område består av 24 kommuner i Nord-Trøndelag, Nordland, Troms og Finnmark. | Sáme guovllo le 24 suohkana Nuortta-Trøndelága, Nordlánda, Råmså ja Finnmárko fylkajn. |
| Nedgang | Ieritjåhtem |
| Analysen viser at kommunene i det samiske området har nedgang i befolkningen, også i 2010, ett år hvor de fleste kommunene i Norge har befolkningsvekst. | Analyjssa vuoset ulmusjlåhko sáme guovlo suohkanijn le binnum, aj jagen 2010, mij lij jahke goassa ienemus suohkana Vuonan sjaddin. |
| Økt innvandring har dempet nedgangen i samisk område de siste årene, men ikke nok til å kompensere for fødselsunderskudd og utflytting. | Ienep sirdulattja li binnedam sáme guovlo ulmusjlågo binnedimev maŋemus jagijt, valla ij nuoges váj riegádimlåhko ja ålgusjåhtem e álmmuklågov binneda. |
| Den delen av Nord-Norge som er utenfor samisk område har vekst i folketallet. | Dat oasse Nuortta-Vuonas mij le sáme guovloj ålggolin laset álmmuklågov. |
| Færre arbeidsplasser | Binnep barggosaje |
| Den negative befolkningsutviklingen henger sammen med nedgang i antall arbeidsplasser. | Álmmuklågo binnedibme gullu aktan barggosajij binnedimij. |
| Der er færre arbeidsplasser i det samiske området i 2010 enn i 2000, i en periode der antall arbeidsplasser på landsbasis har økt med mer enn 11 prosent. | Sáme guovlon li binnep barggosaje jagen 2010 gå 2000, madi barggosaje lándan li lassánam 11 prosentaj. |
| Fylkene i Nord-Norge, utenom de samiske kommunene, har hatt en økning på mellom seks og 14 prosent i samme periode. | Nuortta-Vuona fylkajn, sáme guovloj ålggolin, li barggosaje lassánam gaskal guhtta ja lågenanniellja prosenta sæmmi ájggudagán. |
| Det samiske området har en næringsstruktur med mye primærnæring og industri. | Sáme guovlon li moadda vuodoæládus- ja industriabarggosaje. |
| De siste to årene har antall arbeidsplasser i disse næringene sunket med mer enn 400. | Maŋemus guokta jage li dáj æládusáj barggosaje binnum ienep gå nieljijn tjuodijn. |
| -Sametinget har vedtatt en ny næringsmelding i 2011. | -Sámedigge le mierredam ådå æládusdiedádusáv jagen 2011. |
| Hovedmålet er å skape et sterkt og allsidig næringsliv som bygger på og tar hensyn til samisk kultur, natur og miljø, og danner grunnlaget for livskraftige lokalsamfunn der mennesker ønsker å bo, sier sametingsråd Marianne Balto. | Oajvveulmme le ásadit nanos ja valjes æládusiellemav man vuodo le ja mij vielet sáme kultuvrav, luondov ja birrasav, ja dilev láhtjá rávas bájkálasj sebrudagájda gånnå ulmutja sihti årrot, javllá sámediggeráde Marianne Balto. |
| Vi må snu den negative utviklingen i de samiske områdene, sier Balto. | Hæhttup nievres åvddånimev sáme guovlojn rievddat, javllá Balto. |
| Lite nyetableringer og innovasjon | Ælla heva ásadime ja innovasjåvnå |
| Bedriftenes utvikling analyseres i NæringsNM, som måler bedriftenes lønnsomhet, vekst og nyetableringer samt næringslivets størrelse. | Viddnudagáj åvddånattem analyseriduvvá NæringsNM:an, mij viddnudagáj mávsánisvuodav, sjattov ja ådåásadimijt mihtti aktan æládusiellema stuorrudagáv. |
| Mange av de samiske kommunene har lite næringsliv i forhold til folketallet, og har lite nyetableringer og svak lønnsomhet. | Moaddasij sáme suohkanijs le viehka unna æládusiellem álmmuklågo gáktuj, ja ælla vuojga ådåásadime ja mávsánisvuohta. |
| Mange kommuner har imidlertid en høy andel bedrifter med omsetningsvekst i 2010. | Moadda suohkanijn li galla stuorra oasse viddnudagájs maj sisboados sjaddá jagen 2010. |
| De fleste av de samiske kommunene kommer samlet sett dårlig ut i NæringsNM. | Ienemus oasse sáme suohkanijs gal nievret bierggiji NæringsNM:an. |
| Analysen viser at enkelte kommuner gjør det imidlertid bra, som Tana og Evenes. | Analyjssa vuoset muhtem suohkana buoragit rijbbi, dagu Dætno ja Evenássje. |
| Undersøkelsen viser også at de samiske samiske områdene er kjennetegnet av lite innovasjon. | Guoradallam vuoset aj sáme guovlojn ij le vuojga innovasjåvnnå. |
| Utvikling | Åvddånahttem |
| Telemarksforskning bruker en attraktivitetspyramide for å beskrive utviklingen. | Telemarksforskning adná bivnospyramidav åvddånahttemav gåvvidittjat. |
| I Attraktivitetspyramiden forklares steders utvikling gjennom deres attraktivitet langs tre dimensjoner: | Bivnospyramijdda tjielggi bájkij åvddånahttemav daj bivnosvuoda gáktuj gålmå dimensjåvnåj milta: |
| 1) Attraktivitet for bedrifter i basisnæringer. | 1) Bivnos viddnudagájda vuodoæládusájn. |
| 2) Attraktivitet for besøkende | 2) Bivnos guossijda. |
| Basisnæringer er primærnæringer, industri og teknologiske tjenester. | Vuodoæládusá li primæræládusá, industria ja teknologalasj dievnastusá. |
| Kjennetegnet for disse næringene er at produktene selges på et nasjonalt eller internasjonalt marked. | Dáj æládusáj dåbddomærkka le buvta nasjonála jali rijkajgasskasasj márnánin vuobdeduvvi. |
| Det samiske området har svært få arbeidsplasser i teknologiske tjenester, som er en basisnæring i vekst. | Sáme guovlon li viehka binná barggosaje teknologalasj dievnastusáj, mij li vuodoæládus mij sjaddá. |
| Noen kommuner i det samiske området har likevel vekst i basisnæringene, som Tysfjord, Kvalsund, Lyngen og Nesseby. | Muhtem sáme guovlo suohkanijn ajtu vuodoæládusá sjaddi, dagu Divtasvuonan, Fálesnuoren, Ivgon ja Unjárgan. |
| Det samiske området har tradisjonelt hatt lite besøksnæringer. | Sáme guovlon ælla ájgij tjadá læhkám heva guosseæládusájs. |
| Det er stor samlet handelslekkasje fra de samiske områdene. | Sáme guovlojs tjoahkkáj le stuorra oaseslissa. |
| Denne handelslekkasjen har imidlertid blitt mindre, og mange samiske kommuner har vekst i besøksnæringene, som Røyrvik, Loppa, Nesseby, Hamarøy, Snåsa m fl. | Dát oaseslissam le galla binnum, ja moadda sáme suohkanijn guosseæládusá sjaddi, dagu Røyrvik, Loppa, Unjárgga, Hábmer, Snåasa aktan ietjá. |
| Et stort problem for veksten i samiske kommuner er bostedsattraktiviteten. | Stuorra gássjelisvuohta sáme suohkanij sjatto gáktuj le årrombivnos. |
| Mange av de samiske kommunene har stor utflytting, og større utflytting enn arbeidsplassveksten skulle tilsi. | Moadda sáme suohkanijn le alvos ålgusjåhtem, ja stuoráp ålgusjåhtem gå galgaj barggosajesjatto milta. |
| Det tyder på lav bostedsattraktivitet. | Dat mierkki unna årromsadjebivnos. |
| Igjen er det noen av de samiske kommunene som går mot strømmen og har høy bostedsattraktivitet, som Lebesby, Sørreisa og Nesseby. | Dánna li vas muhtem sáme suohkana ma ælla dagu iehtjáda ja majna le alla årromsadjebivnos, dagu Lebesby, Sørreisa ja Unjárgga. |
| -De samiske områdene har et potensial for verdiskaping med basis i samisk kultur og tradisjoner, men behovet for gode ramme betingelser, forskning, nyetableringer og nyskapning er stort, sier sametingsråd Marianne Balto. | -Sáme guovlojn li moadda máhttelisvuoda árvvodahkama gáktuj sáme kultuvra ja dábij vuodon, valla de dárbaj buorre birástagá, dutkam, ådåásadime ja ådåhábbmim, javllá sámediggeráde Marianne Balto. |
| For mer informasjon: Ta kontakt med prosjektleder i Telemarkforskning Knut Vareide + 47 98 22 00 04 eller Sametingsråd Marianne Balto + 47 480 63 358 | Jus sidá ienep diehtet: Válde aktijvuodav Telemarkforskning prosjektajådediddjijn Knut Vareide + 47 98 22 00 04 jali Sámediggerádijn Marianne Balto + 47 480 63 358 |
| Fremmer Várjjat Siida som Norges forslag til UNESCOs verdensarvliste / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Åvdet Várjjat Siidav Vuona oajvvadussan UNESCOa væráltárbbelisstaj / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Fremmer Várjjat Siida som Norges forslag til UNESCOs verdensarvliste | Åvdet Várjjat Siidav Vuona oajvvadussan UNESCOa væráltárbbelisstaj |
| Sametinget foreslår at det fredete Ceavccageađgi/Mortensnes i Nesseby kommune, sammen med fangstanlegg for villrein på Noidiidčearru/Kjøpmannskjølen i Båtsfjord kommune og Gollevárri i Tana kommune, samt steinalderlokaliteten Ruovdenjunlovta/Gropbakkengen i Nesseby kommune, vurderes nominert som et kombinert verdensarvsted på UNESCOs verdensarvliste (World Heritage List). | Sámedigge oajvvat suodjaluvvam Ceavccageađgiv/Mortensnesav Unjárga suohkanin, aktan bivddoásadusá gåttes Noidiidčearru/Kjøpmannskjølen Báhcavuona suohkanin ja Gollevárri Dæno suohkanin, ja duodden gierggeájggesajijn Ruovdenjunjlovta/Gropbakkengen Unjárga suohkanin merustaláduvvi aktidum væráltárbbesadjen UNESCOa væráltárbbelistan (World Heritage List). |
| I 2011 ble det nedsatt en arbeidsgruppe med deltakelse av uavhengige eksperter, Finnmark fylkeskommune, Nesseby kommune og Sametinget. | Jagen 2011 nammaduváj barggojuogos oassálasstemijn iesjrádálasj ássjediehttijs, Finnmárko fylkkasuohkanis, Unjárga suohkanis ja Sámedikkes. |
| Riksantikvaren har deltatt med en observatør. | Rijkaantikvárra le oassálasstám váksjárijn. |
| Arbeidsgruppen har, i samarbeid med Nesseby kommune, gjennomført møter med berørte parter og folkemøter i kommunene. | Barggojuogos le, aktisasjbargujn Unjárga suohkanijn, tjadádam tjåhkanimijt duohtaduvvam ássjeoassálasstij ja álmmuktjåhkanimijt suohkanijn. |
| Både de aktuelle kommunene og Finnmark fylkeskommune har uttalt seg positivt til prosjektet. | Guoskavasj suohkana ja Finnmárko fylkkasuohkan li miellusa prosjæktaj. |
| Fremragende universell verdi | Sierra gájkkásasj árvvo |
| De fire områdene ligger alle innenfor varangersamenes gamle bruks- og bosetningsområde, derav navnet Várjjat Siida verdensarvsted. | Da niellja guovlo li divna várjjaksámij dålusj addne- ja årromguovlon, dassta namma Várjjat Siida væráltárbbesadje. |
| Ved siden av å komplettere og gi ytterligere dybde til den bosetnings- og religionshistorien som er nedfelt på Ceavccageađgi/Mortensnes, har de tre andre områdene i seg selv fremragende kulturhistoriske kvaliteter. | Duodden tjiegŋodibmáj ja duoddimij dan årrom- ja åsskohiståvrråj mij juo le Ceavccageađgi/Mortensnesan, li dájn gålmmå duobddágijn sierra kulturhiståvrålasj kvalitehta. |
| Til sammen er de fire valgte stedene, med Ceavccageađgi/Mortensnes som hovedsted, spektakulære eksempler på bosetning, jakt og religion i Arktis gjennom 12000 år. | Tjoahkkáj li dájn niellja sajijn, Ceavccageađgijn/Mortensnesajn oajvvebájkken, sierralágásj buojkulvisá årromij, bivddemij ja åsskuj Arktalasj guovlojn 12000 jagij tjadá. |
| De er unike i forhold til kulturminnetetthet, tilstand, variasjon og kronologisk dybde, samtidig som de er representative for områdets forhistorie og samiske historie som helhet. | Da li iesjgeŋgalágátja mij guosská kulturmujttolahkavuodav, dilev, variasjåvnåv ja kronologalasj tjiegŋudagáv, sæmmi båttå gå li åvdåstiddje guovlo åvddåhiståvrås ja sáme histåvrås ållåsit. |
| Norges forslagsliste | Vuona oajvvadumlissta |
| Norge har i dag seks steder som er innskrevet på UNESCOs verdensarvliste: | Vuonarijkan li uddni guhtta guovlo ma li UNESCOa væráltárbbelisstaj tjáleduvvam: |
| Les forslaget på engelsk eller norsk her: | Lågå oajvvadusáv ieŋŋilsgiellaj jali dárogiellaj dánna: |
| Grenseoverskridende regionalt samarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Rijkajgasskasasj guovlolasj aktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Grenseoverskridende regionalt samarbeid | Rijkajgasskasasj guovlolasj aktisasjbarggo |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge sihtá: |
| Å delta aktivt gjennom SPR i EUs arbeid med urfolksspørsmål. | SPR:a baktu dåjmalattjat oassálasstet EU:a álggoálmmukássjij bargguj. |
| En styrket deltakelse fra Sametinget i det arktiske samarbeidet. | Nannit Sámedikke oassálasstemav arktalasj aktisasjbargguj. |
| En fast urfolksrepresentasjon i Barentsrådet, og for at de ulike urfolksgruppene har faste medlemmer i Barents regionråd. | Stuoves álggoálmmukåvdåstibme Barentsráden, ja vaj iesjgudik álggoálmmukjuohkusin li stuoves ájrrasa Barents guovlloráden. |
| Arktisk råd | Arktalasj ráde |
| Det arktiske samarbeidet involverer åtte stater i det sirkumpolare området, og omfatter både et samarbeid mellom de respektive statenes regjeringer og parlamentariske forsamlinger. | Arktalasj aktisasjbarggo sisadná gáktsa stáhta polarbirrasasj guovlon, ja guosská sihki aktisasjbarggo iesjgudik stáhta ráddidusáj gaskan ja parlamentaj gaskan. |
| Arktisk råd, som er et regionalt samarbeidsorgan, er etablert for å fremme samarbeid, koordinering og samhandling mellom de arktiske stater i felles arktiske saker, spesielt bærekraftig utvikling og miljøvern. | Arktalasj ráde, mij le ráddidusáj aktisasjbarggoorgádna, le ásaduvvam åvdedittjat aktisasjbargov, koordinerimav ja avtastallamav arktalasj stáhtaj gaskan aktisasj arktalasj ássjijn, sierraláhkáj guoddelis åvddånime ja birássuodjalime gáktuj. |
| I dette samarbeidet har seks urfolksorganisasjoner status som permanente deltakere. | Dán aktisasjbargon li gudán álggoálmmukorganisasjåvnåjn sadje stuoves oassálassten. |
| Arktisk råd består av Norge, Danmark/Grønland/Færøyene, Sverige, Finland, Island, USA, Canada og Russland. | Arktalasj ráden li tjuovvovasj rijka: Vuodna, Danmárkko/Ruonáednam/Færsuollu, Svierik, Suobma, Islánnda, USA, Canada ja Ruossja. |
| I tillegg deltar representanter for arktiske urfolk som permanente deltakere i rådet. | Duodden arktalasj álggoálmmuga oassálassti stuoves ájrrasin ráden. |
| Blant disse er Samerådet som representerer samene i Norge, Sverige, Finland og Russland. | Daj gaskan le Sámeráde mij åvdet sámijt Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. |
| De seks urfolksorganisasjoner som sitter rundt bordet sammen de åtte medlemsstatene med status som permanente deltakere er: | Da guhtta álggoálmmukorganisasjåvnå ma bievde birra tjåhkkåhi aktan daj gávtsij ájrasstáhtaj stuoves ájrrasin li: |
| Arktisk Råd er et konsensusorgan der de seks urfolksorganisasjonene som permanente deltakere har tale- og forslagsrett på linje med de åtte medlemsstatene, men de har ikke stemmerett. | Arktalasj ráde le avtamielakvuohtaorgádna gånnå da guhtta álggoálmmukorganisasjåvnå bessi ságastit ja oajvvadit sæmmi láhkáj dagu da gáktsa stáhta, valla e besa jienastit. |
| Urfolksorganisasjonene, de seks permanente deltakerne støttes av et eget sekretariat som er lokalisert i København: Indigenous Peoples Secretariat (IPS). | Álggoálmmukorganisasjåvnå, da guhtta stuoves ájrrasa oadtju viehkev ja doarjjagav ietjasa dåjmadagás mij le Københámnan: Indigenous Peoples Secretariat (IPS) |
| Frankrike, Tyskland, Nederland, Polen, Spania og Storbritannia har per november 2011 status som observatørstater. | Frankrijkka, Dujsska, Nederlánnda, Polen, Spania ja Stuorra Britannia li 2011 basádismáno ájn váksjárájrrasa ráden. |
| Arktisk råd ble opprettet i 1996 som en utvidelse av det arktiske miljøvernsamarbeidet (Arctic Environmental Protection Strategy, AEPS) fra 1991. | Arktalasj ráde álgaduváj jagen 1996 ja lij vijddedibme dallusj arktalasj birássuodjalimaktisasjbargos (Arctic Environmental Protection Strategy, AEPS) mij lij 1991:n ásaduvvam. |
| Formannskapet i rådet rullerer blant de åtte medlemslandene og varer normalt i to år. | Ráde åvddånammadus sirddá daj gávtse ájraslándaj gaskan ja åvddånammadusájggudahka le dábálattjat guokta jage. |
| Norge hadde sist formannskapet i perioden 2007-2009, Danmark i perioden 2009-2011, og Sverige har formannskapet i perioden 2011-2013. | Ráde åvddånammadus lij Vuonan 2007 – 2009 jagijn, Danmárkon 2009 – 2011 ja Svierigin vas 2011 – 2013. |
| Det er Ministermøtet som vedtar programmene og prosjektene som skal gjennomføres i regi av Arktisk råd. | Minisstartjåhkanibme prográmmajt ja prosjevtajt mierret ma galggi Arktalasj ráde baktu tjadáduvvat. |
| Ministermøtet avholdes annen hvert år. | Minisstartjåhkanibme le juohkka nuppát jage. |
| I perioden mellom ministermøtene avholdes det statssekretærmøter og møter mellom ledende embetsmenn (Senior Arctic officials, SAO). | Minisstartjåhkanimij gaskan tjadáduvvi stáhtatjállij tjåhkanime ja tjåhkanime ámmátulmutjij åjvij gaskan (Senior Arctic officials, SAO). |
| Selve arbeidet foregår i de seks permanente arbeidsgruppene som dekker følgende programområder: | Barggo dåjmaduvvá dajn gudá stuoves barggojuohkusij tjadá masi tjuovvovasj prográmmasuorge gulluji: |
| Handlingsprogram mot forurensing i Arktis (ACAP) | Doajmmaprográmma nuoskodime vuosstáj Arktalasj guovlon |
| Overvåkning av det arktiske miljø (AMAP) | Arktalasj birrasa váksjudibme |
| Bevaring av arktisk fauna og flora (CAFF) | Arktalasj iellij ja sjattoj bisodibme |
| Beredskap mot akutt forurensning (EPPR) | Hæhkka nuoskodime gárvesvuohta |
| Beskyttelse av det marine miljø (PAME) | Áhpebirrasa suodjalibme |
| Sametinget inngår i den norske delegasjonen til Arktisk råd og deltar på SAO-møter og på ministermøter. | Sámedigge le fáron Arktalasj ráde Vuona rájadusán ja sæbrrá SAO-tjåhkanimijda ja minisstartjåhkanimijda. |
| Det er etablert en praksis der Sametingspresidenten holder en del av det norske innlegget på ministermøter i Arktisk råd. | Dakkir dáhpe le sajájduvvam jut Sámediggepresidænnta buktá oasev Vuona sáhkavuoros Arktalasj ráde minisstartjåhkanimijn. |
| Forurensning har vært og er et viktig tema i arbeidet i Arktisk råd. | Nuoskodibme le læhkám ja vilá le ájnas fáddan Arktalasj ráde bargon. |
| I 1997 ble tilstandsrapporten om det arktiske miljøet presentert etter seks års samarbeid i AMAP. | Gudá jage aktisasjbargo maŋŋela åvdedij AMAP barggojuogos 1997:n rapportav Arktalasj birrasa dile birra. |
| Det ble dokumentert uakseptable nivåer av miljøgifter og tungmetaller i Arktis på tross av avstanden fra industrialiserte områder. | Dat duodastij ilá alla dáse låssåmetállajs ja birásselgajs Arktisin vájku industriáliseridum guovlojs le guhkken ierit. |
| Rapporten påviste blant annet at noen av miljøgiftene ender i Arktisk via langtransport og akkumuleres i dyr som blir brukt i tradisjonelt kosthold til urfolk. | Rapporta vuosedij duola dagu muhtem birásselga guhkijt manádin Arktisij ja akkumuleriduvvin juhtusijda ma álggoálmmugijs biebbmuj aneduvvi. |
| På 2000-tallet tok Arktisk råd også fatt i klimaendringer, og de omfangsrike rapportene rådets ulike arbeidsgrupper har produsert, har vært av stor betydning for å fremheve effekten av klimaendringer og hvor fort de finner sted. | 2000-lågon Arktalasj ráde aj dálkádakrievddamij barggagådij, ja da vijddásasj rapporta majt ráde iesjguhtik barggojuohkusa li dahkam, li læhkám viehka ávkálattja gå li gåvvidam dálkádakrievddamij vájkkudusájt ja man háhppelit rievddama dáhpáduvvi. |
| Klimastudien fra Arktisk Råd; | Arktalasj Ráde dálkádakguoradallam; |
| Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), ble lagt frem i november 2004. | Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), åvddån biejaduváj 2004 basádismáno. |
| ACIA er en utredning der de åtte arktiske landene – Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Russland, Sverige og USA – har gjennomført en omfattende vurdering og analyse av hvilke konsekvenser klimaendringer vil kunne ha for miljø og samfunn i Arktis. | ACIA le guoradallam gånnå da gáktsa arktalasj lánda – Canada, Danmárkko, Suobma, Islánnda, Vuodna, Ruossja, Svierik ja USA – li vijddát guoradallam ja analyserim makkir vájkkudusá soajtti Arktisa birrasij ja sebrudagájda. |
| Det er en omfattende vitenskapelig sammenstilling av tilgjengelig kunnskap om klimaendringer i Arktis og dens virkninger for regionen og verden for øvrig. | Dat le stuorra diedalasj måsskim diedojs ma gávnnuji Arktisa dálkkádakrievddamij gáktuj ja gåktu dat soajttá guovlov ja væráldav ietján vájkkudit. |
| Studien består av tre dokumenter – en omfattende vitenskapelig rapport, en sammendragsrapport og et policy dokument. | Guoradallamin li gålmmå dokumenta – vijdes diedalasj rapportta, tjoahkkájgæsosrapportta ja policytjálos. |
| Hovedfunnene i ACIA-studien er at Arktis nå gjennomgår noen av de raskeste og kraftigste klimaendringer på jorden. | ACIA-guoradallama båhtusa li Arktisin le dálla akta dajs jåhtelamis ja duodalamos dálkkádakrievddamijs ednama nanna. |
| Arktis er hjem for mange urfolk som har en kultur og levemåte tilpasset det arktiske miljøet. | Arktis le sijddan moadda álggoálmmugijda majn le kultuvrra ja iellemvuohke mij le arktalasj birrasij hiebaduvvam. |
| ACIA-utredningen har lagt vekt på å bruke urfolks kunnskaper, og kombinere disse med forskningsresultater. | ACIA-guoradallam le dættodam álggoálmmugij diedov ávkkit, ja dajt dutkambåhtusij aktidit. |
| I forhold til klimaendringer uttrykker urfolk bekymringer på internasjonale arenaer som Arktisk råd og under FNs klimakonvensjon. | Dálkkádakrievddamij gáktuj álggoálmmuga mårråhi rijkajgasskasasj aktijvuodajn, duola dagu Arktalasj Ráden ja AN:a dálkkádakkonvensjåvnån. |
| Det oppleves som et stort paradoks for urfolk at forbrenningen av olje, gass og kull fører til global oppvarming, som igjen fører til økt tilgjengelighet for petroleums- og gruvedriftsaktiviteter i urfolks land- og havområder. | Duodas paradoksan le álggoálmmugijda gå uljo, gássa ja kålla buolldem væráltmiehtásasj lieggamav buktá mij vas rahpá ådå guovlojt petroleum- ja gruvvodåjmajda álggoálmmugij duobddagijn ja merraguovlojn. |
| Samt til avbøtende tiltak mot klimaendringer som utstrakt utbygging i urfolksområder av fornybar energi som vannkraft og vindkraft som gir ulemper for tradisjonelle urfolks næringer som fiske, fangst og reindrift. | Sæmmi båttå båhti dálkádakrievddamij binnedime dåjma dagu ållo tsieggim ådåsmahtte fámos dagu tjáhtjefábmo ja bieggafábmo álggoálmmukguovlojn ma árbbedábálasj álggoálmmukæládusájt hieredi dagu guolástusáv, bivdov ja boatsojsujtov. |
| I tillegg kommer ulike former klimatilpasninger som kan gi negative effekter for berørte urfolk. | Duodden båhti aj ietjá dálkádakhiebadime ma nievres láhkáj guoskavasj álggoálmmugijda vájkkudi. |
| Urfolkene får først ulemper med global oppvarming (isen forsvinner, nye arter kommer til, været blir mer ustabilt, havnivået stiger; | Álggoálmmuga vásedi vuostak gájkka nievres bielijt væráltmiehtásasj liegganimijn (jiegŋa gáhtu, ådå nále båhtali, dálkke ij le luohtádahtte, merra ahtsá; |
| boplasser vaskes ut, m.m). | årromsaje ierit dåjdeduvvi, ja vil ienep). |
| Så risikerer urfolkene i neste omgang at mange av negative konsekvenser (økt forurensning, ny økonomi, samfunnsendringer, osv) som følger i kjølvannet av bedre arbeidsklima/temperatur for multinasjonale selskaper som skal utvinne naturressursene i området. | Dan maŋŋela álggoálmmuga vásedi gájkka nievres bielijt (lasedum nuoskodibme, ådå økonomija, sebrudakrievddama, jnv) ma badjáni gå moatterijkak viddnudagá båhti guovlo luonndoressursajt ávkkitjit majda dálla le álkkep jåksåt dálkkádagá/temperatuvra diehti. |
| Det er derfor viktig å sikre urfolkene reell medbestemmelse og en rimelig andel av de fordeler som den økte tilgangen til ressursene medfører. | Danen le viehka ájnas sihkarasstet álggoálmmugijda almma oassálasstemav ja oasev boanndudagás gå sjaddá álkkep ressursajda jåksåt. |
| I den senere tid har Arktisk råd - i tillegg til å håndtere forurensning og klimaendringer - snudd oppmerksomheten mot hvordan samfunnet kan tilpasse seg endringene som finner sted. | Maŋemus ájge le Arktalasj ráde – dasi lassen ahte háldat nuoskodimev ja dálkádakrievddamijt – berustahttjám gåktu sebrudahka máhttá hiebaduvvat dajda rievddamijda ma dáhpáduvvi. |
| I mai 2011 undertegnet medlemslandene den første juridisk bindende avtalen fremforhandlet i regi av Arktisk råd. | 2011 moarmesmáno vuollájtjállin ájrasrijka Arktalasj ráde vuostasj lihtoduvvam juridihkalasj tjadne sjiehtadusáv. |
| Avtalen etablerer et forpliktende rammeverk for samarbeid mellom medlemsstatene i Arktisk råd om søk og redning. | Sjiehtadus ásat vuostasj vælggodiddje birástagáv Arktalasj ráde ájrasrijkaj gasskasasj aktisasjbargguj åhtsåma ja gádjoma gáktuj. |
| Videre har det blitt besluttet å nedsette en arbeidsgruppe som skal utvikle et internasjonalt samarbeidsinstrument for beredskap mot oljeforurensning til havs i Arktis. | Ja de vil le mierredum barggojuohkusav ásadit man barggo galggá liehket rijkajgasskasasj aktisasjbarggovædtsagijt Arktalasj ábe uljonuoskodime gárvesvuohtaj. |
| Rådet har også foretatt omfattende vitenskapelige og miljømessige studier av skipsfart, olje- og gassvirksomheten og havforvaltning i Arktis. | Ráde le aj tjadádam vijdes diedalasj ja biráslasj dutkamijt merrajåhtulagá, ulljo- ja gássaråggåma ja áhpeháldadime gáktuj Arktalasj áhpeguovlojn. |
| På ministermøtet i Nuuk på Grønland i 2011 ble besluttet å opprette et permanent sekretariat for Arktisk råd i Tromsø. | Minisstartjåhkanimen Nuukan Ruonáednamin jagen 2011 mierreduváj Råmssåj ásadit stuoves dåjmadagáv Arktalasj rádáj. |
| Sekretariatet skal være operativt fra 2013. | Dåjmadahka galggá jage 2013 rájes doajmmagoahtet. |
| Inntil da fungerer det midlertidige sekretariatet (2006-2013) som er samlokalisert med Norsk Polarinstitutt på Framsenteret i Tromsø. | Dallutjij doajmmá gasskabåddåsasj dåjmadahka (2006-2013) mij le sæmmi bájken dagu Vuona Polárainstituhtta, namálattjat Fram-guovdátjin Råmsån. |
| Les mer om Arktisk Råd her. | Lågå ienebuv Arktalasj ráde birra dáppe. |
| Ansvaret for sammenkalling og ledelse av møtene går på omgang mellom de tre landene | Tjåhkanimij gåhttjom ja jådedibme målssu daj gålmåj rijkaj gaskan. |
| Grunnskole og VGS / Opplæring / Forsiden - Sametinget | Vuodoskåvlå ja joarkkaskåvlå / Åhpadus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Grunnskole og VGS | Vuodoskåvlå ja joarkkaskåvlå |
| Skolen er en av våre viktigste samfunnsinstitusjoner. | Skåvllå le mijá sebrudagá ájnnasamos ásadus. |
| Den er forankret i fortiden og skal ruste oss for fremtiden. | Dat le åvddålij ájgijda tjanádum ja galggá mijáv boahtte ájgijda gárvedit. |
| Skolen og læreren overfører kunnskap, kultur og verdier fra et slektsledd til det neste. | Skåvllå ja åhpadiddje diedojt, kultuvrav ja árvojt doalvvu buolvas buolvvaj åvddålij guovlluj. |
| Kompetanse- máhttu - er samfunnets primære ressurs. | Máhtudahka le sebrudagá vuodoresurssa. |
| Satsning på skole og utdanning er derfor avgjørende for at det samiske samfunnet skal utvikles i tråd med det samiske folks egne visjoner, egne prioriteringer og premisser | Skåvlåv ja åhpadusáv åvdedimsuorggen dahkat le danen mierredimen vaj sáme sebrudahka åvddånahttá sáme álmmuga visjåvnåj, ietjama vuorodimij ja ævtoj gáktuj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget arbeider for: | Sámediggeráde ájggu barggat nav vaj: |
| å utarbeide en helhetlig samisk utdanningspolitikk for grunnopplæring og videregående opplæring | dahkat ålles sáme åhpaduspolitihkav vuodo- ja joarkkaåhpadussaj |
| at refusjonssatsen til samisk språkundervisning justeres slik at de reelle kostnadene dekkes | máksemårnik sáme giellaåhpadussaj hiebaduvvá nav vaj almma ruhtagålo gåbtjåduvvi. |
| å øke antall elever som fullfører videregående | lasedit oahppijlågov gudi joarkkaskåvlåv ålliji. |
| Dette jobber vi med nå: | Dálla dáj ássjij barggap: |
| Sametingsmelding om opplæring og utdanning. | Sámedikke diedádusájn åhpadusá ja åhpadime birra. |
| Sametinget i Norge har inntil nå ikke utviklet overordnede målsettinger for en helhetlig utdanningspolitikk. | Vuona Sámedigge ij la dálátjij badjásasj ulmijt åbbålasj åhpaduspolitihkkaj åvddånahttám. |
| Med Sametingsmelding om opplæring og utdanning vil Sametinget gjøre noe med dette. | Sámedikke diedádusájn åhpadusá ja åhpadime birra ájggu Sámedigge juojddá dájna dahkat. |
| Først og fremst fordi utdanningspolitikk er av stor betydning for det samiske samfunnet og samfunns- og kompetansebygging i nåtid og i fremtid. | Vuostatjin dajnas gå åhpaduspolitihkka le ájnas sáme sebrudahkaj ja sebrudak- ja máhtudakháhkuhibmáj dálla ja boahtte ájggáj. |
| Medvirke til refusjon av opplæringsloven, voksenopplæringsloven, privatskoleloven og tilhørende forskrifter vedrørende samisk opplæring | Vájkkudit åhpaduslága, ållessjattukåhpaduslága, priváhtaskåvllålága rievddadusán aktan láhkatjallusij ma guosski sáme åhpadussaj. |
| Revidere læreplaner fastsatt av Sametinget. | Ådåstuhttet oahppoplánajt ma li Sámedikkes mierredum. |
| Sametinget gir informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor grunnopplæring. | Sámedigge juohká diedojt ja bagát sáme åhpadusá hárráj vuodoåhpadusán. |
| Samisk opplæring - rettigheter og plikter. | Sáme åhpadus – rievtesvuoda ja vælggogisvuoda |
| Fjernundervisning og hospitering er en alternativ opplæringsform som kun skal benyttes i de tilfeller hvor vanlig opplæring ikke er mulig. | Guhkásåhpadibme ja hospiterim le alternátijva åhpadimvuoge ma dåssju galggi aneduvvat dalloj gå dábálasj åhpadibme ij la máhttelis. |
| Skoleeier som ikke har lærer som kan gi opplæring i samisk, må da tilby sine elever opplæring i samisk ved bruk av slike alternative opplæringsformer | Skåvllåæjgádij gej ij la åhpadiddje mij máhttá sámev åhpadit, hæhttu de ietjas oahppijda sáme åhpadimev fállat dákkár åhpadimvuogij baktu. |
| Det tilbys i dag fjernundervisning i samiske språk både på grunnskolen og i videregående skole. | Uddni fáladuvvá guhkásåhpadibme sámegielan vuodo- ja joarkkaskåvlåjn. |
| Skoleeier som ikke har lærer som kan gi opplæring i samisk, må tilby sine elever opplæring i samisk ved bruk av alternative opplæringsformer. | Skåvllåæjgádin gænna ij la åhpadiddje mij máhttá sámev åhpadit, hæhttu de ietjas oahppijda sáme åhpadimev vaddet alternátijva åhpadimvuogij baktu vaddet. |
| I forskrift til opplæringsloven § 7-1 om alternative opplæringsformer, er fjernundervisning ett av flere alternativer. | Åhpaduslága láhkatjállusa § 7-1 alternátijva åhpadimvuogij birra, le guhkásåhpadibme akta dájs alternátijva åhpadimvuogijs. |
| Det tilbys i dag fjernundervisning i samiske språk både på grunnskolen og i videregående skole. | Dálla fáladuvvá guhkásåhpadibme sáme gielaj vuodo- ja joarkkaskåvlåjn. |
| Fylkesmannen i Nordland har koordineringsansvar for sør- og lulesamisk fjernundervisning. | Nordlánda Fylkamánnen le koordinerimvásstádus oarjjel- ja julevsámegielaj guhkásåhpadimes. |
| Fylkesmannen i Finnmark har koordineringsansvar for nordsamisk fjernundervisning. | Finnmárko Fylkamánnen le koordinerimvásstádus nuorttasámegiela guhkásåhpadimes |
| H. M. Kong Harald deltar i markering av samisk språkuke i Karasjok 24. oktober | Majestiehtta Gånågis Harald V oassálasstá sáme giellavahko ávvudallamijda Kárášjågån gålgådismáno 24. Biejve |
| – Det varmer mitt hjerte at nettopp Kongen var en av de første som viste interesse for vår oppfordring om å bli med på å markere samisk språkuke, og vi gleder oss stort til å få vise Kongen det arbeidet som gjøres lokalt i Karasjok for å synliggjøre og styrke samisk språk, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Muv vájmmo lieggan gå jur Gånågis la sijás gudi dalága berustahttjáj mijá ávttjimussaj oassálastátjit giellavahkkuj, ja mij duodaj ávvudallap Gånågissaj vuosedittjat mij bájkálattjat Kárášjågån dagáduvvá sámegielav tjalmostahtátjit ja nannitjit, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametinget kan med stor glede meddele at Kongehuset har ønsket å delta i markering av samisk språkuke. | Stuorra ávojn bæssá Sámedigge diededit jut gånågisviesso la sávvam oassálasstet giellavahko ávvudallamijda. |
| Hans Majestet Kong Harald vil delta på arrangement i forbindelse med samisk språkuke i Karasjok 24. oktober. | Majestiehtta Gånågis Harald oassálasstá ávvudallamijda giellavahkon Kárášjågån gålgådismáno 24. biejve. |
| Under arrangementet vil Kongen blant annet besøke Karasjok grunnskole, og dele ut Språkløftets språkpris. | Ávvudallamij aktijvuodan Gånågis duola dagu Kárášjågå vuodoskåvlåv guossit, ja Giellalåpptima giellabálkáv juohká. |
| Dette er en helt ny språkpris, hvor Sametinget ønsker å hedre aktører, næringsliv eller foreninger som bidrar til synliggjøring av samiske språk lokalt og nasjonalt. | Dát la ållu ådå giellabálkká, gå Sámedigge sihtá oasseválldijt, æládusiellemav jali siebrijt guddnedit ma viehkedi sámegielajt tjalmostahttet bájkálattjat ja nasjåvnålattjat. |
| – Jeg håper at alle, slik som Hans Majestet Kong Harald, blir med å markerer og deltar på arrangement i forbindelse med samisk språkuke, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Mån doajvov gájka, nav gåktu Majestiehtta Gånågis Harald, sæbrri ávvudallamijda ja ásadusájda giellavahkon, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametinget tatt initiativ til en nasjonal samisk språkuke 21.–27.oktober. | Sámedigge l álgadam nasjåvnålasj giellavahkov gålgådismáno 21.–27. biejvij. |
| Samisk språkuke er en del av Sametingets langsiktige språksatsning – Giellalokten, og er også en del av Sametingets markering av FNs internasjonale år for urfolksspråk – IYIL19. | Giellavahkko l oassen Sámedikke guhkesájggásasj giellaratjástimes - Giellalåpptim, ja la aj oassen Sámedikke ávvudallamis AN rijkajgasskasasj jages álggoálmmukgielajda – IYIL19. |
| – Samisk språk er majoritetsspråk i Karasjok, men vi synes likevel det er svært viktig å synliggjøre samisk språk både i butikker, i barnehager, i skolen og ellers i kommunen vår. | – Sámegiella l ieneplåhkogiellan Kárášjågån, valla gåssuk la ájnas gielav tjalmostahttet oassásijn, mánájgárdijn, skåvlån ja aj ietján mijá suohkanin. |
| Vi gleder oss til å vise Hans Majestet Kongen det arbeidet vi gjør for samisk språk i Karasjok, sier ordfører Svein Atle Somby. | Mij ávvudallap Majestiehtta Gånågissaj vuosedittjat dav bargov mav dahkap sámegiela gáktuj Kárášjågån, javllá suohkanoajvve Svein Atle Somby. |
| Bakgrunnen for en samisk språkuke er å synliggjøre de samiske språkene i hele samfunnet. | Giellavahko duogátjin la tjalmostahttet sáme gielajt ålles sebrudagán. |
| Sametinget har oppfordret private og offentlige aktører, næringsliv, organisasjoner og lokale aktører til å bli med på dette spennende arbeidet. | Sámedigge l ávttjim priváhta ja almulasj oasseválldijt, æládusiellemav, organisasjåvnåjt ja bájkálasj oasseválldijt dán geldulasj bargguj sebratjit. |
| Vi har oppfordret til at det arrangeres markeringer, aktiviteter og andre tiltak for å synliggjøre samiske språk. | Mij lip ávttjim ásadusájt dagátjit, dåjmajt ja ietjá ásadusájt sámegielajt tjalmostahtátjit. |
| Samisk språkuke vil bestå av mange ulike arrangement og aktiviteter rundt om i landet, og også på finsk side av Sápmi. | Giellavahko aktijvuodan li moadda iesjgeŋgalágásj ásadusá ja dåjma rijkav miehtáj, adjáj Suoma biele Sámen. |
| – Program for de ulike markeringene rundt om i landet er ikke ferdige enda, men det ser ut som interessen for å markere samisk språkuke er stor, og det forventes en rekke arrangementer. | – Prográmma iesjgeŋga ásadusájda rijkav miehtáj ælla ájn gárvvása, valla vuojnnet berustibme giellavahkov ávvudalátjit la stuorre, ja vuoredahtte moadda ásadusá sjaddi. |
| Jeg gleder meg veldig, og sametingsrådet vil delta på så mange arrangement som mulig denne uka, sier Keskitalo. | Mån hármmat ávvudaláv, ja sámedikkeráde sjaddá vahko birán oassálasstet nav edna ásadusájda gå máhttelis. |
| Fylkesmannen i Troms og Finnmark sender ut informasjon om akkreditering i slutten av september. | Ragátmáno gietjen Tråmså ja Finnmárko fylkamánne sáddi diedojt akkreditierima hárráj. |
| Helse- og sosialprosjekter | Varresvuoda- ja sosiálaprosjevta |
| Søknadsfrist: Åpen | Åhtsåmájggemierre: Rabás |
| God helse og likeverdige helse- og sosialtjenester til det samiske folk på lik linje med befolkningen forøvrig. | Buorre varresvuohta ja avtaárvvusasj varresvuohta- ja sosiáladievnastusá sáme álmmugij sæmmi dásen gå álmmugin ietján. |
| Organisasjoner, foretak og institusjoner | Organisasjåvnå, vidnudagá ja ásadusá |
| Enkeltaktører formelt knyttet til forsknings- og utdanningsinstitusjoner | Ájnegasj oassálasste gudi formálalattjat li tjanádum åtsådim- ja åhpadusásadusájda |
| Foretak, institusjoner og organisasjoner som mottar tilskudd må være registrert i Enhetsregisteret i Norge. | Vidnudagá, ásadusá ja organisasjåvnå ma dårjav oadtju hæhttuji liehket tjáledum Vuona Avtadakregisstarin. |
| Prioriteringer for 2019: | Vuorodime 2019: |
| Prosjekter som legger til rette for en språklig og kulturelt tilpasset helse - og omsorgstjeneste | Prosjevta ma láhtji varresvuoda- ja huksodievnastusájda hiebadum giela ja kultuvra milta |
| Metodeutviklingsprosjekter | Metodeåvddånahttemprosjevta |
| Prosjekter som øker samiske pasienters medvirkning og brukerstyring | Prosjevta ma lasedi sáme pasientaj oassálasstemav ja addnestivrrimav |
| Prosjekter som sikrer samiske barns rettigheter og behov når de er under barnevernets omsorg | Prosjevta na nanni sáme mánáj riektáv ja dárbojt ga li mánájsuodjalusá huvson |
| Prosjekter som fremmer kunnskap om samisk språk og kultur innenfor samisk helse | Prosjevta ma åvdedi máhtov sáme giela ja kultuvra birra sáme varresvuodasuorgen |
| Prosjekter som styrker psykisk helse hos samiske barn og unge | Prosjevta ma nanni psyhkalasj varresvuohta sáme mánájn ja nuorajn |
| Prosjekter for møteplasser for samiske eldre | Prosjevta æjvvalimsajij sáme vuorrasijda |
| Vurdering av og prioritering mellom søknader: | Merustallam ja vuorodibme åhtsåmusáj gaskan: |
| Søknader vurderes ut fra økonomiske, markedsmessige, tekniske, samfunnsmessig nytte, kunstneriske, faglige og andre relevante hensyn blant annet praktisk gjennomførbarhet. | Åhtsåmusá merustaláduvvi rudálasj, márnána, teknihkalasj, sebrudakávkástallama, dájdalasj, fágalasj ja ietjá guoskavasj berustimij hárráj, duola dagu praktihkalasj tjadádahttemmáhttelisvuoda. |
| I vurderingen av søknader legges det vekt på faglig innhold, profesjonalitet og kvalitet. | Åhtsåmusájt merustallamin dættoduvvá fágalasj sisadno, alla fágalasj dásse ja kvalitiehtta. |
| Manglende rapportering i tidligere saker vil bli vektlagt. | Vádna diededibme åvdep ássjijn dættoduvvá. |
| Ved behandling av søknaden vil Sametinget kunne vurdere søkers økonomiske evne til å gjennomføre prosjektet/etableringen. | Åhtsåmusájt giehtadallamin luluj Sámedigge merustallat åhttse rudálasj máhtukvuodav prosjevtav/álgadimev tjadádittjat. |
| Sametinget kan innhente kredittopplysninger om søkeren | Sámedigge máhttá kredihttadiedojt åhttse birra viedtjat. |
| Beregningsregler: | Merustallamnjuolgadusá: |
| Tilskudd beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse, inntil kr 500 000 | Doarjja merustaláduvvá vuodustam åhtsåmusá ja prosjæktatjielggidusá vuodon, 500 000 kråvnå rádjáj |
| Helse / Helse og sosial / Forsiden - Sametinget | Varresvuohta / Varresvuohta ja sosiálla / Sámedigge - Sametinget |
| Helse | Varresvuohta |
| Sametinget jobber for en likeverdig helsetjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur. | Sámedigge barggo avtaárvvusasj varresvuodadievnastusá åvdås sáme álmmugij mij sáme gielas ja kultuvras álggá. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| I Norge er det kommunene som har ansvaret for primærhelsetjenesten (eks. fastlegeordningen, legevakt, sykehjemstjenester, hjemmesykepleie). | Vuonan suohkana vásstedi vuodovarresvuodadievnastusás (duola dagu stuovesdåktårårnigis, dåktårváktas, boarrásijsijdajs, sijddaskihppijsujtos). |
| Staten har ansvaret for spesialisthelsetjenesten (sykehus, nødmeldetjenesten, ambulansetjeneste, institusjoner i psykiatri). | Stáhtta vásstet sierravarresvuodadievnastusás (skihppijviesojs, hiehtediededimårnigis, ambulánssadievnastusás, psykiatria ásadusájs). |
| Fylkeskommunene har ansvaret for tannhelsetjenesten. | Fylkkasuohkana bádnevarresvuodadievnastusájs vásstedi. |
| Fylkeskommunene skal også være pådrivere for folkehelsearbeidet i fylkene og de skal hjelpe kommunene i deres folkehelsearbeid. | Fylkkasuohkana galggi aj álmmukvarresvuoda åvdås barggat fylkajn ja galggi suohkanijt viehkedit sijá álmmukvarresvuoda bargon. |
| Nasjonale myndigheter har ansvaret for å tilby forsvarlige helsetjenester også til det samiske folk. | Nasjonálá oajválattjajn le åvdåsvásstádus dåhkkidahtte varresvuodadievnastusájt sámijda aj fállat. |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge sihtá: |
| En likeverdig helsetjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur. | Avtaárvvusasj varresvuodadievnastus sámijda man vuodon le sámgiella ja –kultuvrra. |
| Økt kompetanse og kunnskap i og om samisk språk og kultur på alle nivå i helsetjenesten. | Ienep máhtudahka sáme giela ja kultuvra birra juohkka dásen varresvuodadievnastusán. |
| Hils på Språkambassadørene! | Buorástahte giellaåvdåstiddjev! |
| Vår julekalender i 2013 var en presentasjon av de 24 ambassadørene. | Mijá javllarijmmo 2013 lij vuosedibme 24 ambassadørajs. |
| 1. desember Navn: Inger Máret Ánne Eira Alder: 24 år Bosted: Tromsø Jobb: Student Hvordan du føler deg idag: I godt humør fordi eksamensstresse snart er over og jula nærmer seg!:) | Javllamánno 1.b Namma: Inger Máret Ánne Eira Man vuoras: 24 jage Årromsadje: Tromsø Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Buorre mielan dajna gå eksábmadiertjeguddama li vássám ruvva ja javlla le lahkanime!:) |
| 2. desember Navn: Ina-Theres Sparrok Alder: 18 år Bosted: Smalåsen Jobb: Student Hvordan du føler deg idag: Idag føler jeg meg usedvanlig glad faktisk:D | Javllamánno 2.b Namma: Ina-Theres Sparrok Man vuoras: 18 jage Årromsadje: Smalåsen Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Uddni lav ajtu niddo buorre mielan:D |
| 3. desember Navn: Risten Gutnel Guttorm Eira/ Áilen Nigá Dávvet Ásllaga Risten Gutnel Alder: 24 år Bosted: Karasjok Jobb: 4. års lærerstudent Hvordan du føler deg idag: Nå holder jeg på å skrive hjemmeeksamen som skal leveres den 16. i denne måneden og jeg gleder meg også til jul. | Javllamánno 3.b Namma: Risten Gutnel Guttorm Eira/ Áilen Nigá Dávvet Ásllaga Risten Gutnel Man vuoras: 24 jage Årromsadje: Karasjok Barggo: 4. jages åhpadiddjestudænnta Gåktu le miella uddni: Dálla lav tjállemin sijddaeksámav mij galggá sisi 16. dán máno, ja ávvudaláv aj javlajda. |
| 4. desember Navn: Naima Khan Nergård Alder: Akkurat fyllt 18 Bosted: Gällivare, på svensk side Jobb: Går det tredje året på videregående Hvordan føler du deg i dag: Har masse å gjör men e ellers glad | Javllamánno 4.b Namma: Naima Khan Nergård Álldar: Jur dävddám 18 Årrumsadje: Jielleváren, Svieriga bielen Barggo: Lågåv muv goalmát jáge joarkkaskåvlån Gåk dåbddo la uddni: Anáv ållo dahkamusá valla ietján lav ávon |
| 5. desember Navn: Ánde Trosten Alder: 23 Bosted: Deatnu Jobb: Vikar/Student Hvordan du føler deg idag: Super! | Javllamánno 5.b Namma: Ánde Trosten Man vuoras: 23 Årromsadje: Deatnu Barggo: Sadjásasj/studænnta Gåktu le miella uddni: Ihkeva buorre! |
| 6. desember: Navn: Inga Maja Eira Hætta Alder: 17 Bosted: Alta Skole: Alta vgs Hvordan føler du deg idag: Er veldig glad, fordi det endelig er desember! | Javllamánno 6.b Namma: Inga Maja Eira Hætta Man vuoras: 17 Årromsadje: Áltá Barggo: Áltá joarkkaskåvllå Gåktu le miella uddni: Lev nav ávon, gå vijmak la javllamánno! |
| 7.desember Navn: Ánná Káisá Eriksen Partapuoli Alder: 19 Bosted: Oslo/ Skånland Jobb: student Hvordan føler du deg idag: Er glad og driftig | Javllamánno 7.b Namma: Ánná Káisá Eriksen Partapuoli Man vuoras: 19 Årromsadje: Oslo/Skáne Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Lev ávon ja bargál |
| 8.desember Navn: Johan Vasara Alder: 25 Bosted: Kautokeino/Tromsø Jobb: Student Hvordan føler du deg idag: Glad og fornøyd! | Javllamánno 8.b Namma: Durra-Lásse Lars-Juhana Johan Man vuoras: 25 Årromsadje: Guovddagæjnno/Råmsså Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Lev ávon ja dudálasj |
| 9.desember Navn: Sara Mariell Anti Alder: 17 Bosted: Karasjok Jobb/skole:Student Hvordan føler du deg i dag: Er veldig glad i dag! | Javllamánno 9.b Namma: Sara Mariell Anti Man vuoras: 17 Årromsadje: Kárásjjåhkå Barggo: Studænnta Gåktu l miella uddni: Uddni lav sieldes ávon! |
| 10.desember Navn: Melissa Annie Fofonoff Alder: 17 Bosted: Kirkenes Skole: Elev ved Kirkenes VGS Hvordan føler du deg i dag: Jeg er glad og gleder meg til jul | Javllamánno 10.b Namma: Melissa Annie Fofonoff Man vuoras: 17 Årromsadje: Girkkonjárgga Barggo: Oahppe Girkkonjárga joarkkaskåvlån Gåktu le miella uddni: Mån lav ávon, ja ávvudaláv javlajda |
| 11.desember Navn: Emmi Alette Danielsen Alder: 17 år Bosted: Røros Jobb: Gjøsvika sykehjem, Vitus apotek Røros og i tillegg går fulltid helsefagarbeider på Røros vgs. | Javllamánno 11.b Namma: Emmi Alette Danielsen Áldar: 17 år Årromsadje: Røros Barggo: Gjøsvika sykehjem, Vitus apotek Røros ja duodden lav ållesájge varresvuohtabarggen Rørosa joarkkaskåvlån. |
| Hvordan du føler deg idag: Jeg føler meg bra, trives godt på skolene og elsker å bo på Røros. | Gåktu le miella uddni: Miella le buorre, soaptsov skåvlåjn ja æhtsáv Rørosan årrot. |
| Jula er en så koselig tid | Javlla le nåv hávsskes ájgge. |
| 12. desember Navn: Silje Somby Alder: 17 år Bosted: Alta, er fra Kautokeino Jobb: Språkambassadør, elev ved videregående skole Hvordan føler du deg idag: Glad for at det endelig er desember. | Javllamánno 12.b Namma: Silje Somby Man vuoras: 17 Årromsadje: Alta, boadáv Guovddagæjnos Barggo: Giellaåvdåstiddje, joarkkaskåvllåoahppe Gåktu le miella uddni: Lev ávon gå vijmak la javllamánno. |
| Gleder meg til å reise til syden | Ávvudaláv gå galgav mannat bivvalis rijkkaj |
| 13. desember Navn: Helge Aslaksen Ravna Alder: 20 Bosted: Oslo Jobb: Jusstudent og pikkolo Hvordan du føler deg idag: Har en effektiv dag på lesesalen, og føler meg ganske flittig. | Javllamánno 13.b Namma: Helge Aslaksen Ravna Áldar: 20 Årromsadje: Oslo Barggo: Jussastudænnta ja pikkolo Gåktu le miella uddni: Mujna le dåbmaris biejvve låhkåmsálan, ja adnet lav viehka vissjal. |
| 14. desember Navn: Marit-Sofie Mathisen Alder: 17 Bosted: Reahpin, Nesseby. | Javllamánno 14.b Namma: Marit-Sofie Mathisen Áldar: 17 Årromsadje: Reahpin, Unjárgan. |
| Bor nå på hybel ved skolen i Kirkenes. | Årov dalla årruhattjan skåvlå guoran Girkkonjárgan. |
| Jobb: Student ved Kirkenes videregående skole, andre året på studiespesialisering. | Barggo: Studænntan Girkkonjárga joarkkaskåvlån, maŋep jagev studiespesialisering. |
| Hvordan føler du deg i dag: Er glad, og gleder meg veldig til jul!:) | Gåktu le miella uddni: Ávon, ja viehka ávvudaláv javlajda!:) |
| 15. desember Navn: Viktor Inge Paulsen Alder: 21 Bosted: Drag (Tysfjord) Jobb: Sametingsrepresentant Hvordan du føler deg idag: Meget trøtt, dog rolig og selvsikker | Javllamánno 15.b Namma: Viktor Inge Paulsen Áldar: 21 Årromsadje: Ájluokta (Divtasvuodna) Barggo: Sámediggeájras Gåktu le miella uddni: Viehka vájbbam, valla mássjel ja sihkar allasim. |
| 16.desember Navn: Tuva Svendsen Alder: 19 Bosted: Karasjok/Tromsø Jobb: Studerer Hvordan du føler deg idag: Akkurat i dag er jeg litt stresset. | Javllamánno 16.b Namma: Tuva Svendsen Áldar: 19 Årromsadje: Karasjok/Tromsø Barggo: Studeriv Gåktu le miella uddni: Jur uddni lav vehik diertjeguddamin. |
| Har hjemmeeksamen som skal leveres. | Mujna le sijddaeksábma mij galggá ålliduvvat. |
| Så snart det er gjort kommer jeg til å føle meg lettet og superglad. | Vallak dat la dagádum, de lav oalle ávon ja degu gæhppum. |
| 17. desember Mitt navn er Ellen-Sara Sparrok Jeg er 16 år gammel Bor i Hattfjelldal Jeg studerer. | Javllamánno 17.b Namma: Ellen-Sara Sparrok Áldar: 16 Årromsadje: Aarborte Mån lav studænnta. |
| Går idrettslinja I Mo I Rana Idag føler jeg meg helt super. | Valástallamsuorgen Muoffen. Uddni lav ållu buorre mielan. |
| Gleder meg til jul og fri | Ávvudaláv javlajda ja gå lav friddja. |
| 18.desember Navn: Jon-Christer Mudenia Alder: 18 år Bosted: Gárdat, Tana Jobb: Student Hvordan føler du deg idag: Gleder meg ove rat det kommer nok snø slik at jeg kan starte skutereno g dra til fjells. | Javllamánno 18.b Namma: Jon-Christer Mudenia Áldar: 18 år Årromsadje: Gárdat, Dænon Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Ávvudaláv gå buktá ållo muohttagav vaj máhtáv skuvterav luovvit ja mannat mæhttsáj. |
| 19. desember Navn: Maja Søøfe Larsen Alder: 18 år Bosted: Snåsa Jobb: Student Hvordan du føler deg idag: I dag føler jeg meg glad, for det er endelig desember og det nærmer seg jul. | Javllamánno 19.b Namma: Maja Søøfe Larsen Áldar: 18 år Årromsadje: Snåase Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Uddni lav ávon, dajna gå le vijmak javllamánno ja javla lahkani. |
| 20. desember Navn: Ánne Márget Somby Alder: 17 Bosted: Báhkiljohka Jobb: Går på skole Hvordan føler du deg idag: Litt trøtt, endelig fredag! | Javllamánno 20.b Namma: Ánne Márget Somby Áldar: 17 Årromsadje: Báhkiljohka Barggo: Manáv skåvlåv Gåktu le miella uddni: vehik vájbbam, vijmak bierjjedahka |
| 20. desember Navn: Ellen Magdalena A. Sara Bosted: Lakselv Alder: 15 Jobb: student Hvordan føler du deg i dag: Veldig bra | Javllamánno 21.b Namma: Ellen Magdalena A. Sara Årronsadje: Leavdnja Áldar 15 Barggo: studænnta Gåktu le miella uddni? Viehka buorre. |
| 22. desember Navn: Hilje Kristoffer Jåma Alder: 17 Bosted: Røyrvik Jobb: Studerer til Helsefagarbeider på Grong Videregående, og jobber noe utenom på sykehjem. | Javllamánno 22.b Namma: Hilje Kristoffer Jåma Áldar: 17 Årromsadje: Raavrevihke Barggo: Låhkåmin lav varresvuohtafáhkabarggen Kråangken jåarhkeskuvle, ja bargav vehik skihppijsijdan. |
| Ellers politisk aktiv Hvordan føler du deg idag? | Gåktu le miella uddni? |
| Føler meg litt spent. | Adnet lav juolodibme. |
| Gleder meg masse til juleferie og hjem til god mat. Blir stas når familien samles. | Ávvudaláv viehka javllaloahpáj ja sijddaj njálga biebbmuj. Sjaddá hávsske gå famillja tjåhkan. |
| 23. desember Navn: Linn Birgitte Njuolla Alder: 16 år Bosted: Kirkenes Jobb: student ved Kirkenes videregående skole Hvordan du føler deg idag: Føler meg bra, og gleder meg masse til jul! | Javllamánno 23.b Namma: Linn Birgitte Njuolla Áldar: 16 jage Årromsadje: Girkkonjárgga Barggo: oahppe Girkkonjárga joarkkaskåvlån Gåktu le miella uddni: Buorak, ávvudalá ålov javlajda! |
| 24. desember Navn: Mikkel Rasmus Logje Bosted: Láhpoluoppal/Kautokeino Alder: 22 Jobb: Lærerskolestudent Hva slags humør er du i dag? | Javllamánno 24.b Namma: Mikkel Rasmus Logje Årromsadje: Láhpoluoppal/ Guovdageaidnu Áldar: 22 Barggo: Åhpadiddjeskåvllåoahppe Gåktu le miella uddni? |
| : Ganske godt humør. | Viehka buorre miella. |
| Det skal bli fint å bli ferdig med eksamenene og ta juleferie! | Sjaddá hávskke gå eksámaj gergav ja váldáv javllaloabev. |
| Historikk | Historihkka |
| På Nordkalotten har samene eksistert som et folk med eget språk, egne tradisjoner og næringstilpassninger lenge før etableringen av nasjonalstatene. | Sáme li Nuorttakalåhtan viessum sierra álmmugin ietjas gielajn, ietjas árbbedábij ja æládushiebadimij guhkev åvddål gå nasjonálstáhta vuododuvvin. |
| Etter grensetrekkingen i 1751 ble samene ett folk med bosettingsområder i fire stater: Norge, Sverige, Finland og Russland. | Gå rájá sátsaduvvin 1751, de sáme sjaddin álmmugin årromguovlojn nieljen rijkan: Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. |
| Samenes tradisjonelle område strekker seg fra Kola-halvøya i nordøst til Engerdal i Sør-Norge og Idre i Sør-Sverige. | Sáme árbbedábálasj duobddága li Guoládagás lullenuorttan Engerdalláj Oarjje-Vuonan ja Idrej Oarjje-Svierigin. |
| Dette området kalles på samisk Sápmi. | Dát guovllo gåhtjoduvvá sámegiellaj Sámeednamin/Sábmen. |
| Fornorskningen. På 1800 tallet skjer det en stadig økende bevissthet om den norske nasjon. | Dárojduhttem. 1800-jagijn lassán diedulasjvuohta Vuona nasjåvnå birra. |
| Norge fikk sin grunnlov i 1814 med stor grad av selvstendighet og med det fulgte den norske nasjonsbyggingen. | Vuodna oattjoj vuodolágav jagen 1814 viehka stuorra iesjrádálasjvuodajn ja dajna tjuovoj Vuona nasjåvnnåtsieggim. |
| I 1848 hevder regjering og storting at staten hadde vært eier av grunnen i Finnmark fra gammel tid. | Jagen 1848 tjuottjodij ráddidus ja stuorradigge Finnmárko ednama lidjin stáhta ednama juo dålutjis. |
| Begrunnelsen var at området hadde vært bebodd av "omstreifende lapper" hvilket skulle referere til nomadiske samer, og den nomadiske bruk kvalifiserte ikke til erverv av eiendomsrett. | Sivvan lij guovllo lij “gålgge sámij” årromguovllo, mij galgaj sievvet jåhtålibme ittjij miededa æjggumriektáv åmastit. |
| Tilgangen til å eie jord ble også strengt regulert av de norske myndigheter. | Máhttelisvuohta ednamijt æjggut reguleriduváj tjavgga Vuona oajválattjajs. |
| Etter 1888 kunne bare norske og svenske erverve jord i Norge og norsk statsborgerskap kunne bare oppnås av dem som behersket det norske språket. | Jage 1888 maŋŋela oadtjun dåssju ulmutja Vuonas ja Svierigis ednamav åmastit Vuonan, ja Vuona viesádimvuodav oadtjun dåssju sij gudi dárogielav buktin. |
| I 1902 vedtok Stortingets ny jordsalgslov for Finnmark. | Jagen 1902 mierredij Stuorradigge ådå ednamvuobddemlágav. |
| I denne loven heter det at bare norske statsborgere kunne være kjøpere, og det skulle legges vekt på at den som fikk erverve jord gjorde nytte for seg som jordbrukere og at vedkommende ”… | Dán lágan le tjáledum dåssju Vuona stáhtaviesáda máhttin ednamav oasstet, ja galgaj dættoduvvat sån guhti ednamav oattjoj oasstet lij ávkken ednambarggen ja sån ”… |
| Loven gjaldt til 1965. | Láhka lij fámon gitta jahkáj 1965. |
| Fornorskingspolitikken forsterkes framover mot 2. verdenskrig. | Dárojduhttempolitihkka tjavggiduváj maŋep væráltdoaro vuosstij. |
| I 1924 sier blant annet en parlamentarisk skolekommisjon at ”Samisk åndsliv og kultur er noe som ikke finnes. | Jagen 1924 javllá buojkulvissan parlamentáralasj skåvllåkommisjåvnnå náv: ”Samisk åndsliv og kultur er noe som ikke finnes. |
| Etter 2. verdenskrig går fornorskingspolitikken mot slutten. | Maŋep væráltdoaro maŋŋela dárojduhttempolitihkka nåhkågoahtá. |
| Den holder likevel stand overraskende lenge. | Valla vihpá huoman ájn alvadahtte guhkev. |
| Synet på språklige og etniske minoriteter endret seg etter annen verdenskrig. | Gielalasj ja tjerdalasj vuojnno unneplågojda rievddaduváj maŋep væráltdoaro maŋŋela. |
| Internasjonalt menneskerettighetsarbeid førte til at det ble vedtatt folkerettslige avtaler både i Europa og FN. | Rijkajgasskasasj almasjrievtesvuodabarggo vájkkudij vaj såbadusá almasjrievtesvuodaj hárráj dagáduvvin Eurohpán ja aj AN:an. |
| Dette virket også inn på norske myndigheters holdninger overfor minoriteter, og især overfor samene. | Dát vájkkudij aj Vuona oajválattjaj guottojda unneplågoj vuoksjuj, ållagasj sámij vuoksjuj. |
| Fra norsk offentlig hold kom dette til uttrykk i 1948, da Samordningsnemna for skoleverket la fram en rekke forslag med sikte på å tilpasse skoletilbudet for samiske barn. | Almulattjat bådij dát vuojnnusij jagen 1948, gå skåvllådåjmadagá Aktidimnammadus buvtij moadda oajvvadusá ulmijn hiebadittjat skåvllåfálaldagájt sáme mánájda. |
| Dette utvalget gikk inn for at samisk språk skulle få en bred plass i undervisningen, sammen med samisk kulturhistorie og samisk heimeyrke. | Dat juogos oajvvadij sámegiella luluj oadtjot stuoráp sajev åhpadimen, aktan sáme kultuvrrahiståvråjn ja sáme sijddabargujn. |
| Blant tiltakene som ble iverksatt eller påbegynt på grunnlag av Samordningsnemdas anbefaling, var dobbelttekstede kristendomsbøker og samiskundervisning ved Tromsø Lærerskole fra 1953. | Daj dåjman siegen ma álgeduvvin Aktidimnammadusá oajvvadusáj milta lij risstalasjvuodagirje guovtegielaktevstaj Tråmså åhpadiddjeskåvlån jage 1953 rájes. |
| I 1956 ble Samekomiteen (komiteen til å utrede samespørsmål) oppnevnt. | Jagen 1956 nammaduváj Sámekomitea (komitea sámeássjijt tjielggitjit). |
| Komiteens innstilling som ble lagt fram i 1959, regnes som et minoritetspolitisk vendepunkt. | Komitea árvvalus mij åvdeduváj jagen 1959, aneduvvá unneplåhkopolitihka jårgestibmen. |
| I innledningen pekes det på at minoritetsspørsmål hadde fått økende aktualitet: | Álgon sieveduvvá unneplåhkoássje li sjaddam ienep ájggeguovddelissan: |
| «Minoritetsspørsmålene var over hele verden blitt langt mer brennende enn før, og selv om det i vårt land ikke kunne tales om en undertrykkelse av den samiske minoriteten av samme art som mange andre steder i verden, var det innlysende at også hos oss var det begått feil. | “Unneplågoássje væráldav birra li sjaddam åvvånagi ienep buolle ássjen gå åvddåla, ja juska mijá lándan ittjij dåhkki giehttot sáme unneplåhko le niejdedum sæmmiláhkáj gå moatten ietjá sajen væráldin, de lij tjielgas mijá lunna lidjin aj mætto dagádum. |
| Det gjelder således skolepolitikken i vårt århundre like fram til annen verdenskrig» (Samekomiteens innstilling, s. 6). | Dat guosská dan diehti skåvllåpolitihkkaj mijá jahketjuoden gitta maŋep væráltdårruj. ” (Sámekomitea árvvalus, 6. bielen). |
| Komiteen så som sin oppgave «å finne fram til retningslinjer og en målsetting for myndighetenes politikk overfor samene som kan styrke den samiske minoriteten økonomisk, sosialt og kulturelt» (s. 19). | Komitea anij ietjas dahkamussan “gæhttjalit gávnnat njuolgadusájt ja ulmev oajválattjaj politihkkaj sámij hárráj mij máhttá nannit sáme unneplågov rudálattjat, sosiálalattjat ja kultuvralattjat” (19. bielen). |
| I innstillingen ble det skissert et grunnsyn som brøt med fornorskningspolitikken. | Árvvalusán tjuorgaduváj vuodovuojnno mij rievdaj dárojduhttempolitihkas. |
| Komiteen mente at norsk samepolitikk burde ta sikte på å styrke samene som gruppe, dyrke fram respekt mellom folkegruppene og iverksette økonomiske og sosiale tiltak med sikte på modernisering av samisk levesett og ytterligere integrering i det norske samfunnet. | Komitea mielas Vuona sámepolitihkka galgaj farra rahtjat nannitjit sámijt álmmugin, åvddånahttet vieledusáv álmmugij gaskan ja álgadit rudálasj ja sosiálalasj dåjmajt ådåstuhtátjit sáme iellemvuogev ja duodde integrierimav Vuona sebrudahkaj. |
| Positive særfordeler ble ansett som nødvendige for å oppnå like rettigheter mellom samer og nordmenn. | Positijvva sierra ávkke aneduváj dárbulattjan vaj avtaárvvusasj riektá sjaddin sámij ja láttij gaskan. |
| Et sentralt forslag i innstillingen var å konsolidere et eget samisk område, der det blant annet skulle gjelde spesielle regler med hensyn til det samiske språkets status, så vel i skolen som i offentlig administrasjon. | Árvvalusá guovdásj oajvvadus lij sierra sáme guovlov nannit, gånnå degu sierra njuolgadusá galggin liehket fámon sámegiela stáhtusa gáktuj, skåvlån ja aj almulasj háldadusán. |
| Komiteen argumenterte for at et slikt kjerneområde allerede fantes. | Komitea tjuottjodij dakkir guovllo juo gávnnuj. |
| Målsettingen for myndighetenes samepolitikk måtte være å styrke samene som gruppe. | Ulmme oajválattjaj sámepolitihkkaj vierttij liehket nannit sámijt álmmugin. |
| Komiteen mente positive særfordeler var nødvendige for å oppnå like rettigheter mellom samer og nordmenn. | Komitea mielas positijvva sierra ávkke lidjin dárbulattja vaj avtaárvvusasj riektá sjaddin sámij ja láttij gaskan. |
| Regjeringa fulgte ikke opp forslagene fra Samekomiteen i sin melding til Stortinget i 1963. | Ráddidus ittjij tjuovvola Sámekomitea oajvvadusájt diedádusán Stuorradiggáj jagen 1963. |
| Regjeringa unnlot å ta stilling til samene som en etnisk minoritet, samene ble i stedet omtalt som ”samisktalende nordmenn”. | Ráddidus gålågattaj miejnnimis majdik sámijs tjerdalasj unneplåhkon, sáme farra nammaduvvin “samisktalende nordmenn” (sámegielak vuonaga). |
| Regjeringen presiserte videre at målet med å bevare samisk kultur i Norge skulle bero på individuelle valg. | Ráddidus dárkkelappot tjielggij ulmme sámekultuvrav bisodit galgaj liehket iesj geŋga ulmutja duogen. |
| Utover 1970-tallet skjer det en viss glidning mot å akseptere samer som en minoritet i Norge. | 1970-jagij lågon dåhkkiduvvagåhtin sáme unneplåhkon Vuonan. |
| Undervisning i samisk ble slått fast som en rett i 1967 og et samisk gymnas kom samme året i stand i Karasjok. | Åhpadibme sámegiellaj mierreduváj riektán jagen 1967 ja sáme joarkkaskåvllå ásaduváj Kárásjåhkåj sæmmi jage. |
| I 1973 ble kultursenteret Sámi Instutuhtta/Nordisk samisk institutt opprettet i Kautokeino. | Jagen 1973 ásaduváj kulturguovdásj Sáme instituhtta/Nordisk samisk institutt Guovddagæjnon. |
| Det utviklet seg seinere til et utrednings- og forskningsinstitutt. | Dát sjattaj maŋenagi tjielggidus- ja guoradallaminstituhttan. |
| En ny samepolitikk | Ådå sámepolitihkka |
| På 1960 og 70 tallet skjer det en økende grad av bevisstgjøring og radikalisering hos den nye generasjonen samer. | 1960 ja 70 jagijn sjattaj nuorap buolvva sámijs ienep diedulattjan ja rievddadiddjen. |
| Samesaken blir også i økende grad også en urfolkssak. | Sámeássje sjaddin aj ienebut álggoálmmukássjen. |
| De samiske organisasjonene arbeidet aktivt for å delta i det internasjonale urfolksarbeidet blant annet gjennom stiftelsen Verdensrådet for urfolk (WCIP) i 1975. | Sáme organisasjåvnå barggin dåjmalattjat oassálastátjit rijkajgasskasasj álggoálmmukbargon nav gå Álggoálmmugij væráltráde (WCIP) vuododusá baktu jagen 1975. |
| Fornorskingspolitikken som hadde pågått siden siste halvdel av 1800 tallet toppet seg omkring Altakonflikten. | Dárojduhttempolitihkka mij lij vihpam 1800-jagij maŋep oases lij tjavgámus Áltástuojme birra. |
| En konflikt som startet da Stortinget i 1978 vedtok å demme opp Alta-Kautokeinovassdraget for å bygge en kraftstasjon. | Rijddo álgij gå Stuorradigge jagen 1978 mierredij dulvvadit Alta-Guovddageainnu tjátjádagáv ja fábmobuvtadagáv ásadit. |
| Dette førte til omfattende protester, aksjoner og demonstrasjoner både fra samene og fra miljøpolitisk hold. | Dát doalvoj garra vuosstálasstemijda, aksjåvnåjda ja demonstrasjåvnåjda sámijs ja biráspolitihkalasj guovlos. |
| Hele Alta-saken gikk gjennom mange kriser, som blant annet sultestreiken utenfor Stortinget i 1979 og 1981 og okkupasjon av kontoret til statsminister i 1981. | Ålles Áltá-ássje vásedij moadda vuorrádisá, nåv gå nælggodime Stuordikke ålgusjbielen jagijt 1979 ja 1981 ja stáhtaministara kontåvrå åmastibme jagen 1981. |
| Kampen kulminerte med at 600 politifolks ryddet sameleiren og fjernet lenkegjengen i Stilla 15. januar 1981. | Rijddo gerralij gå 600 bulkke sámeårruhav sjuovvijin ja sváldasvegav Savvunis (Stilla) gádodin ådåjakmáno 15. biejve jagen 1981. |
| For de norske myndighetene ga erfaringen fra Alta-saken behov for en egen dialog og kontakt med samiske organisasjoner. | Vuona oajválattjaj vásádusá Áltá-ássjen vuosedij dárbov sáme organisasjåvnåj guládallat. |
| Myndighetene opplevde at muligheten og evnen til å styre over samene var sterkt svekket, samtidig som Norges håndtering av sitt urfolk vakte internasjonal oppsikt. | Oajválattja vásedin máhttelisvuoda ja máhtukvuoda sámijt stivrrit lidjin viehka unnum, sæmmi båttå gå Vuona vuohke gåktu ietjas álggoálmmugav dåmadij alvaduhtij rijkajgasskasattjat. |
| Alta-saken markerer et tidsskille i samepolitikken i Norge. | Áltá-ássje merkaj ájggemålssomav Vuona sámepolitihkan. |
| Samene ble anerkjent ikke bare som en minoritet, men også som et urfolk i Norge. | Sáme Vuona rijkan dåhkkiduvvin ij dåssju unneplåhkoálmmugin, valla aj álggoálmmugin. |
| Da striden mellom statsmyndighetene og samene var på det mest intense i 1980-81 var det behov for politiske innrømmelser om samiske rettigheter. | Gå rijddo stáhta oajválattjaj ja sámij gaskan lij garrasabmusin jagijt 1980-81, de lij dárbbo politihkalasj miededimijs sáme riektáj birra. |
| Dette resulterte i enighet mellom regjeringen og sameorganisasjonene om at dette skulle skje etter nærmere utredninger. | Båhtusin lij semalasjvuohta ráddidusá ja sámeorganisasjåvnåj gaskan jut ássje galgaj lagábut guoradaláduvvat. |
| Regjeringen nedsatte 10. oktober 1980 Samerettsutvalget og Samekulturutvalget for å komme samenes krav i møte. | Ráddidus nammadij Sámeriektájuohkusav ja Sámekultuvrrajuohkusav duostudahkan sámij gájbbádusájda. |
| Samerettsutvalget presenterte i 1984 med sin første delinnstilling, "Om samenes rettstilling". | Sámeriektájuogos buvtij jagen 1984 vuostasj oasseárvvalusáv,”Om samenes rettsstilling (Sámij riektávidjurij birra)”. |
| Den la grunnlaget for Stortingets vedtak i 1987 om Sameloven (Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold). | Dat dagáj vuodov Stuorradikke mærrádussaj jagen 1987 Sámelága birra (Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold (Láhka Sámedikke ja ietjá sáme riektávidjurij birra)). |
| Sameloven dannet det rettslige grunnlaget for opprettelsen av Sametinget. | Sámeláhka hábbmij riektálasj vuodov Sámedikke ásadibmáj. |
| Valg til det første Sametinget ble gjennomført i september 1989 og det første Sameting ble åpnet 9. oktober 1989 i Karasjok av H.M. Kong Olav V. | Vuostasj Sámediggeválgga tjadáduváj ragátmánon jagen 1989, ja vuostasj Sámedigge rabáduváj gålgådismáno 9. biejve 1989 Kárášjågån Majestehtalasj Gånågisás Olav V. |
| Sametingspresidenter: | Sámediggepresidenta: |
| 1989 – 1997 Ole Henrik Magga (Norske Samers Riksforbund) 1997 – 2005 Sven-Roald Nystø (Norske Samers Riksforbund) 2005 – 2007 Aili Keskitalo (Norske Samers Riksforbund) 2007 – 2013 Egil Olli (Arbeiderpartiet) 2013 – 2016 Aili Keskitalo (Norske Samers Riksforbund) 2016 – 2017 Vibeke Larsen (Arbeiderpartiet) 2017 – dd Aili Keskitalo (Norske Samers Riksforbund) | 1989 – 1997 Ole Henrik Magga (Vuona Sámij Rijkasiebrre) 1997 – 2005 Sven-Roald Nystø (Vuona Sámij Rijkasiebrre) 2005 – 2007 Aili Keskitalo (Vuona Sámij Rijkasiebrre) 2007 – 2013 Egil Olli (Barggijbelludahka) 2013 – 2016 Aili Keskitalo (Vuona Sámij Rijkasiebrre) 2016 – 2017 Vibeke Larsen (Arbeiderpartiet) 2017 – udnátjij Aili Keskitalo (Vuona Sámij Rijkasiebrre) |
| Høring: Om endring i driftstilskudd for duodjinæringen / Duodji / Næringer / Forsiden - Sametinget | Guládibme: Rievddadus duodjeæládusá doajmmadoarjjagin / Duodje / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Høring: Om endring i driftstilskudd for duodjinæringen | Guládibme: Rievddadus duodjeæládusá doajmmadoarjjagin |
| 24. mars 2014 | 24. njoktje 2014 |
| Sametinget har lagt ut et høringsnotat om ulike alternativer til en driftsstøtteordning på hjemmesiden. | Sámedigge le sijddabællásis biedjam guládallamnotáhtav duon ja dán doarjjaårnikháme birra. |
| Høringsfristen er satt til 8. august 2014. | Guládallamájggemierre le bårggemáno 8. biejve. |
| Hva er Språkløftet? | Mij la giellalåpptim? |
| Sametingets strategier for samiske språk | Sámedikke strategijja sámegielajda. |
| Samiske språk er viktig for den enkelte språkbruker, for den samiske befolkningen og for utviklingen av det samiske samfunnet. | Sámegiela li ájnnasa ájnegis giellaaddnáj, sáme viesajdiddjijda ja sáme sebrudagá åvddånahtátjit. |
| Samiske språk handler ikke bare om kommunikasjon, men er nært knyttet til samisk identitet, kulturarv og tilhørighet. | Sámegiela ij dåssju guládallamij guoska, valla tjanádum la sáme identitiehttaj, kulturárbbáj ja masi ulmusj gullu. |
| Samiske språk er et symbol på vårt felleskap, vår arv og vårt bånd til våre forfedre. | Sámegiela li mærkkagåvvån mijá aktisasjvuohtaj, mijá árbbáj ja la bádden mijá ájttegijda. |
| Gjennom språket vokser det frem en tilhørighet, uavhengig av hvilket samisk språk man behersker eller hvor lite eller hvor mye man behersker språket. | Giela baktu tjadnusa nanostuvvi masi ulmusj gullu, berustahtek makkir sámegielav ulmusj buktá jalik man binnáv jali man ednagav gielav buktá. |
| Samisk språkpolitikk handler derfor både om å ta tilbake et tapt språk, og utvikling av samiske språk i de områder hvor samisk brukes i dagliglivet. | Sáme giellapolitihkka guosská dan diehti goappátjagá massám gielav ruoptus válldet, ja sámegielajt åvddånahttet dajn guovlojn gånnå sámegiella bæjválattjat aneduvvá. |
| Til tross for ulike språksituasjoner binder språket oss sammen gjennom et felles ønske om bevaring, utvikling og styrking av samiske språk. | Juska li iesjgeŋgalágásj gielladile, de giella mijájt aktij tjadná aktisasj sávadusán sámegielajt bisodit, åvddånahttet ja nannit. |
| Samisk språkpolitikk handler også om rammebetingelser, lovreguleringer og om hverdagen for språkbrukere. | Sáme giellapolitihkka guosská aj rámmaævtojda, lágajda, ja giellaaddnij árggabæjvváj. |
| Samiske språk berører alle samfunnsområder, og en god språkpolitikk må gjenspeile dette. | Sámegiela juohkka sebrudaksuorggáj guosská, ja buorre giellapolitihkka hæhttu dáv gåvvit. |
| Sametinget ønsker at samiske språk høres, brukes og synes i samfunnet, og Sametingets språkstrategi – Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten legger fokus på synliggjøring, utvikling, rekruttering og kompetanseheving på alle nivå. | Sámedigge hálijt juhte sámegiela gulluji, aneduvvi ja vuojnnuji sebrudagán, ja Sámedikke giellastrategijja – Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten tjalmostahttá vuojnnusin dahkat, åvddånahttet, rekruttierit ja máhtudaklåpptim gájkka dásen. |
| Det vil være en særlig satsning på språktilbud for barn og unge. | Ållagasj dættoduvvá giellafálaldagá mánájda ja nuorajda. |
| Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten setter også fokus på samarbeid og samordning mellom institusjoner, organer og organisasjoner som jobber med samiske språk. | Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten tjalmostahttá aj aktisasjbargov ja aktidimev ásadusáj, orgánaj ja organisasjåvnåj gaskan ma sámegielaj barggi. |
| Vår visjon er at samiske språk skal være en naturlig del av samfunnet, og at alle skal gis mulighet til å høre, se og bruke samiske språk på alle samfunnsområder. | Mijá visjåvnnå le juhte sámegiela galggi liehket luondulasj oassen sebrudagás, ja juhte gájka galggi bessat gullat, vuojnnet ja adnet sámegielajt gájkka sebrudaksuorgen. |
| Samiske språk skal være en naturlig del av hverdagen for både samisk- og norsktalende. | Sámegiela galggi liehket luondulasj oassen árggabiejves sáme- ja aj dárogielagijda. |
| Sametingets språkpolitikk bygger på et langsiktig arbeid og på oppfølgingen av VAT 2016:18 Vájmo giella. | Sámedikke giellapolitihka vuodon la guhkesájggásasj barggo ja gåtsedime VAT 2016:18 Vájmogiella. |
| Våre strategier for samiske språk vil være Sametingets styringsdokument i det videre arbeidet for oppfølging av Vájmo giella. | Mijá strategijja sámegielajda la Sámedikke njuolgadussan bargon Vájmogielav gåtsedime. |
| De overordnede målene for Sametingets språkstrategi – Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten er: | Badjásasj ulme Sámedikke giellastrategijjaj – Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten li: |
| Likestilte og likeverdige språk | Dássásasj ja avtaárvvusasj giela |
| Synlige og samfunnsbærende språk | Giela vuojnnusin ja sebrudakguodden |
| I denne strategien legges det vekt på overordnede 3 innsatsområder: | Dán strategijjan gålmmå badjásasj ratjástimsuorge dættoduvvi: |
| Språktilbud for barn og unge | Giellafálaldagá mánájda ja nuorajda |
| Synliggjøring og samarbeid | Tjalmostahttem ja aktisasjbarggo |
| Rekruttering og kompetanseheving | Rekruttierim ja máhtudaklåpptim |
| Last ned Giellalokten-dokumentet for mer informasjon | Viettja Giellalåpptim-tjállagav jus ienep diedojt sidá |
| Hvem kommer inn på Sametinget? | Gut Sámediggáj bæssá? |
| Det skal velges 39 mandater til Sametinget. | 39 ájrrasa galggi Sámediggáj válljiduvvat. |
| Når valglokalene stenger, skal alle stemmer avgitt på forhånd og på valgdagen telles opp. | Gå válggalanjá giddiduvvi, galggi gájkka jiena ma lidjin árabut jienastimen vattedum ja válggabiejve lågåduvvat. |
| Valgoppgjøret skjer i to omganger. | Válggaboados tjadáduvvi guovten vuoron. |
| Det skal først avgjøres hvor mange representantplasser det enkelte parti eller den enkelte liste skal ha i Sametinget. | Vuostak galggá mierreduvvat galla ájrassaje juohkka belludagán jali juohkka listan galggá Sámedikken liehket. |
| Deretter må man avgjøre hvilke kandidater fra partiet/listen som skal ha disse plassene (kandidatkåringen). | Dassta maŋŋela hæhttu mierredit guhtimuttja belludagás/listas galggi dajt sajijt oadtjot (ájrrasijt válljim). |
| Fordeling av mandatene | Ájrasjuohko |
| Systemet baserer seg på at representantplassene skal fordeles forholdsmessig mellom partiene/gruppene etter stemmetallet som tilfaller den enkelte valgliste. | Vuogádahka le vuododum dasi, ájrassaje galggi juogaduvvat gasskavuohtalågoj milta belludagáj/juohkusij gaskan dan jienastuslågo vuodon majt juohkka válggalissta oadtju. |
| Prinsippet kalles forholdsvalg. | Prinsihppa gåhtjoduvvá gasskavuohtalågoj válgga. |
| Mandatfordelingen mellom de ulike listene foretas ved hjelp av den samme matematiske metode både ved stortingsvalg, fylkestingsvalg og kommunestyrevalg. | Mandáhtajt juogadibme iesjgeŋga listaj gaskan dagáduvvá sæmmi matematihkalasj vuoge milta gå stuorradiggeválgan, fylkadiggeválgan ja suohkanstivrraválgan. |
| Metoden kalles St. Laguës modifiserte metode. | Vuohke gåhtjoduvvá hiebadum St. Laguë vuohken. |
| Den går ut på at den enkelte listes stemmetall først divideres med tallet 1,4 og deretter med tallene 3-5-7-9 osv. Ved disse divisjonene fremkommer en rekke tall, såkalte kvotienter. | Dat merkaj, iesjgeŋga lista jienastimlågo vuostak juogaduvvi lågojn 1,4 ja dassta maŋŋela lågoj 3-5-7-9 jná. Dáj juogadimij baktu båhti moadda lågo, nav gåhtjoduvvam kvotienta. |
| Kvotientene ordnes etter størrelse. | Kvotienta ásaduvvi stuorrudagá milta. |
| Representantplassene fordeles til de listene som har de største kvotientene. | Ájrassaje juogaduvvi dajda listajda majn li stuorámus kvotienta. |
| Det første mandatet går til den listen som har den største kvotienten, mandat nr. to til den som har den nest største kvotienten osv. | Vuostasj mandáhtta manná dan lisstaj man le stuorámus kvotiænnta, nubbe mandáhtta dan lisstaj man la nubbe stuorámus kvotiænnta jná. |
| Kandidatkåringen | Ájrrasijt válljit |
| Når representantplassene er fordelt på listene, skal en foreta kandidatkåringen. | Gå ájrassaje li listajda juogadum, galggi ájrrasa válljiduvvat. |
| Den foregår på følgende måte: | Dát dáhpáduvvá dán láhkáj: |
| Ved kandidatkåringen teller man først bare de navn som står som nr. 1 på stemmesedlene. | Ájrrasijt válljimin lågåduvvi dåssju da namá ma li vuostasj sajen jienastimlistajn. |
| Den som får flest stemmer ved denne opptellingen blir valgt. | Dat guhti ienemus jienajt dán låhkåmin oadtju, válljiduvvá. |
| Deretter telles de som står som nr. 2 på stemmesedlene. | Dassta maŋŋela lågåduvvi dav guhti li nubben jienastimlistajn. |
| Den kandidaten som får flest stemmer når man legger sammen resultatene fra begge opptellingene og ser bort fra den som allerede er valgt, blir valgt. | Dat ájrasasses guhti ienemus jienajt oadtju gå biejaduvvi aktij båhtusijt goappátjij låhkåmis ierit sij gudi li juo válljidum, válljiduvvi. |
| Slik fortsetter man til alle kandidater er valgt. | Náv joarkeduvvá desik gájkka ájrrasa li válljidum. |
| For at velgernes endringer på stemmesedlene skal ha virkning på personvalget, må over halvparten av partiets velgere ha gjort endring ved den samme kandidaten. | Jus jienastiddje rievddadime jienastimlistan galggá máhttet vájkkudit persåvnnåválljimij, hæhttuji ienep gå bielle belludagá jienastiddjijs li dahkam rievddadime sæmmi ájrasassá gáktuj. |
| Hvordan komme i gang med #snakksamisktemæ / Artikler / Snakk samisk te' mæ / Språk / Forsiden - Sametinget | Gåktu álgget #sámástamunja / Artikler / Sámásta mujna / Giella / Sámedigge - Sametinget Gåktu álgget #sámástamunja |
| Instagram | Instagrámma |
| Det første du må gjøre er å laste ned appen Instagram. | Vuostasj maj hæhttu dahkat la viedtjat áppav Instagram. |
| Dette er en bildedelingsapp som tillater deg å dele bilder. | Dat la gåvvåjuogatjimáppa mij miedet duv gåvåjt juogatjit. |
| En forutsetning for at akkurat dine bilder blir med i kampanjen er at du har en åpen profil. | Gájbbádus jus jur duv gåvå båhti fáron kámpánnjaj la dujna le rabás profijlla. |
| Dette sjekker du på dine innstillinger. | Dav gehtja dån ietjat biejadusájn. |
| Ønsker du ikke å åpne din private profil er alternativet at du opprettet en tilleggskonto. | Jus i sidá ietjat profijlav rahpat, de le nubbe vuohke duodde kontov ásadit. |
| Instagram er et gratis program, så det vil ikke koste deg noe. | Instagram la nåvkå, de dat ij dunji majdik mávse. |
| Hvordan legge tekst på bilde? | Gåktu tevstav biedjat gåvvåj? |
| Det finnes en rekke applikasjoner som kan lastes ned gratis både i Google Play og i Appstore. | Gávnnuji moadda applikasjåvnå majt máhtta viedtjat mávso dagi goappátjagá Google Playan ja iTunesin. |
| PicLab og LineCamera er noen alternativer. | PicLab ja LineCamera li muhtem ietjá máhttelisvuoda. |
| Samisk tastatur på mobiltelefon | Same tjåvdabievdde giehtaskuolkanin |
| Det finnes dessverre ikke samisk tastatur for alle telefoner ennå. | Mavas galga e ájn gávnnu sáme tjåvdabievde divna skuolkanijda. |
| Men det finnes likevel flere metoder for å ta i bruk samiske bokstaver på mobilen. | Valla huoman gavnnuji moadda vuoge gåktu sámegielak bokstávaj tjállá giehtaskuolkanin. |
| Det finnes et nordsamisk tastatur for Android-telefoner. | Android-skuolkanijda gávnnu nuorttasáme tjåvdabievdde. |
| Scandinavian keybord lastes ned i Google Play. | Scandinavian keybordmahtta viettjaduvvat Google Playas. |
| Hvis du ikke vil bruke Scandinavian keyboard er det også mulig å bruke Hrvatski, det kroatiske tastaturet, som allerede er installert på telefonen din. | Jus i sidáScandinavian keyboard:avadnet, de le aj máhttelisHrvatski:avadnet, kroahta tjåvdabievdev, mij la juo biejadum skuolkanij. |
| Dette gir bokstavene áčđšž (ved å trykke lenge på acdsz), de eneste bokstavene du da mangler er dermed ŋŧ. | Danna oadtju bokstávajtáčđšž(gå guhkev dæbtjoacdsz), ájnna bokstávaj ma gáhtu li deŋŧ. |
| Det fins ikke noe nordsamisk tastatur for iPhone eller Nokia. | iPhonej jali Nokiaj ij gávnnu nuorttasáme tjåvdabievdde. |
| Som på Android-telefoner kan du bruke Hrvatski, det kroatiske tastaturet, som allerede er installert på telefonen din. | Nåv gå Android-skuolkanijn, de máhtá adnetHrvatski, kroahta tjåvdabievdev, mij la juo biejadum skuolkanij. |
| Dette gir bokstavene áčđšž (ved å trykke lenge på acdsz), de eneste bokstavene du da mangler er dermed ŋŧ. | Danna oadtju bokstávajtáčđšž(gå guhkev dæbtjoacdsz), ájnna bokstávaj ma gáhtu li deŋŧ. |
| Ordbøker på telefon | Báhkogirje skuolkanin |
| Lulesamisk: http://ntec.no/samisk/ | Oarjjelsámegiellaj: http://giellatekno.uit.no/words/dicts/index.nno.html |
| Andre tips og triks | Ietjá vuoge ja oajvvadusá |
| Hvordan få samisk tastatur på datamaskinen | Gåktu oadtju sámegielak tjåvdabievdev dáhtámasjijnnaj: |
| En detaljert beskrivelse av hvordan man får samisk tastatur på datamaskinen sin finnes på Giellatekno sin hjemmeside. http://giellatekno.uit.no/doc/infra/docu-keyboard.nno.html | Snivva tjielggidus gåktu sámegielak tjåvdabievdev dáhtámasjijnnaj oadtju gávnnu Giellatekno sijddabielen: http://giellatekno.uit.no/doc/infra/docu-keyboard.nno.html |
| Samisk retteprogram | Sámegielak divvomprográmma: |
| På Giellatekno kan sine hjemmesider du også laste ned Divvun, et rettskrivningsverktøy for både Windows, MacOS, OpenOffice & LibraOffice, samt InDesign. | Giellatekno sijddabielen máhtá viedtjat Divvomav,duollatjállemræjddo Windowsij, MacOS:aj, OpenOffice & LibraOfficej, aktan InDesignaj. |
| http://divvun.no/no/index.htm | http://divvun.no/no/index.htm |
| I tillegg finnes både digitale ordbøker, interaktive samiskkurs og maskinbasert oversettelsestjeneste fra nordsamisk til norsk. | Duodden gávnnuji digitála báhkogirje, interaktijva sáme giellakursa jårggålimdievnastus nuorttasámegielas dárogiellaj masjijna baktu. |
| Idrett / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Valástallam / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Sport og idrett har en sentral plass i det samiske samfunnet. | Valástallamin la guovdásjsadje sáme sebrudagán. |
| Historisk sett har fysisk aktivitet naturlig vært en del av den samiske kulturen. | Histåvrålattjat la rubbmelasj labudibme årrum luondulasj sáme kultuvran. |
| Etter hvert som behovene har endret seg har mange av disse aktivitetene endret form og innhold, og fremstår i dag som basis for idrett og aktivitet både på høyt sportslig nivå og på mosjonsnivå. | Maŋenagi gå dárbo li rievddam la ållo dajs labudimijs målssum vuogijt ja sisanov, ja årru degu dálla vuodon valástallamij ja labudibmáj juogu dal alla valástallam dásen jali másjkudallam dásen. |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge barggá dán åvdås: |
| At samiske idrettsorganisasjoner skal være i stand til å organisere og legge til rette for idrettslig og fysisk aktivitet for alle, og derigjennom skape arenaer som er identitetsskapende spesielt for barn og unge. | Vaj sáme valástallamsiebre galggi máhttet ásadit ja gárvedit valástallam ja rubbmelasj labudimev gájkajda, ja dan baktu ássat arenajt ma li identitehta doarjo sierraláhkáj mánájda ja nuorajda. |
| At samisk ungdom skal kunne delta i idrettslige aktiviteter sammen med ungdom fra andre land og områder, og på den måten styrke samhørigheten med andre urfolksgrupper og arktiske befolkningsgrupper. | Vaj sáme nuora galggi máhttet oassálasstet valástallam dåjmajs aktan ietjá nuoraj ietjá rijkajs ja guovlojs, ja dan láhkáj nannit gullevasjvuodav ietjá imeálmmugij ja arktalasj almasjjuohkusij. |
| At samisk idrett skal tilgodeses med en større andel av statlige spillemidler | Vaj sáme valástallam galggá oadtjot stuoráp oasev Stáhta spellamrudájs. |
| Økonomiske virkemidler | Ekonomalasj vájkkudimnævo |
| Målet for Sametingets virkemidler til idrett er et mangfold av idrettsaktiviteter. | Sámedikke vájkkudimnævoj ulmme valástallamin le moattebelak valástallamdåjma. |
| Delmålet er et bredt og godt idrettstilbud for den samiske befolkningen. | Oasseulmme le vijdes ja buorre valástallamfálaldagá sáme álmmugij. |
| Sametinget gir direktetilskudd til følgende to organisasjoner som organiserer samiske idrettsaktiviteter: Sámiid Valáštallanlihttu-Norga/Samenes idrettsforbund-Norge (SVL- N) og Sámi Heargevuodjin-lihttu/Saami Reindeer-Race Federation (SHL). | Sámedigge rudájt juollot njuolgga dá guovte tjuovvovasj organisasjåvnåjda ma organiseriji sáme valástallamdåjmajt: Sámij Valástallamlihtto-Vuodna/Samenes idrettsforbund-Norge (SVL-V) ja Sámij Hierggevuoddjemlihtto/Saami Reindeer-Race Federation (SHL). |
| I tillegg gir Sametinget tilskudd til samisk ungdoms deltakelse i både idretts- og kulturdelen av Arctic Winter Games (AWG). | Duodden doarjot Sámedigge sáme nuoraj oassálasstemav sihke valástallam- ja kulturoasen ARCTIC Winter Gamesan (AWG). |
| Direktetilskuddene til idrett skal bidra til at de samiske idrettsorganisasjonene kan utvikle et idrettstilbud både på bredde- og toppnivå. | Juollodime njuolgga valástallamij galggi oassálasstet vaj sáme valástallamlihto máhtti åvddånahttet valástallamfálaldagáv sahte- ja oajvemus dásen. |
| Historisk sett har fysisk aktivitet naturlig vært en del av den samiske kulturen. | Histåvrålattjat la rubbmelasj labudibme årrum luondulasj sáme kultuvran. |
| Informasjon om valgmanntallet | Diedo jienastuslågo birra |
| Sametinget er satt sammen av 39 representanter fra 7 valgkretser. | Sidá gus Sámedikke ájrasjuohkuj vájkkudit? Sámedikken li 39 ájrrasa 7 válggabijras. |
| En valgkrets er satt sammen av ulike kommuner. | Avtan válggabijran li moadda suohkana. |
| Det er det samme som for stortingsvalget der man velger inn representanter fra hvert fylke. | Dat la sæmmi gå stuorradiggeválgan gånnå ájrrasa juohkkat fylkas válljiduvvi. |
| For å kunne stemme til sametingsvalget må du være registrert i Sametingets valgmanntall. | Jus sidá sámedikkeválgan jienastit hæhttu liehket Sámedikke jienastuslågon tjáledum. |
| Men visste du det at det er valgmanntallet som bestemmer hvor mange representanter som velges inn i Sametinget fra hver krets? | Valla diehti gus dån juhte jienastuslåhko la dat mij mierret galla ájrrasa juohkkat válggabijras Sámediggáj válljiduvvi? |
| Du kan være med på å påvirke hvordan Sametinget er satt sammen ved å melde deg inn i valgmanntallet i din krets. | Dån besa siegen Sámedikke ájrasjuogov vájkkudittjat gå ietjat jienastuslåhkuj ietjat válggabijran tjáleda. |
| Din innmelding må være hos oss innen midnatt den 30. juni 2019. | Duv tjáledibme hæhttu miján liehket åvddåla gasskaijá biehtsemáno 30.biejve 2019. |
| Ingen gruvedrift i Nussir selv om reguleringsplan er godkjent / Energi og mineraler / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Ij råkkådahka Nussirin juska regulerimpládna le dåhkkiduvvam / Energija ja minerála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Ingen gruvedrift i Nussir selv om reguleringsplan er godkjent | Ij råkkådahka Nussirin juska regulerimpládna le dåhkkiduvvam |
| 20. mars 2014 | 20. njoktje 2014 |
| Sametingsråd Silje Karine Muotka er redd for miljøet og reindriftens fremtid i Kvalsund etter at Kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner godkjente reguleringsplanen for Nussir og Ulveryggen i Kvalsund kommune i Finnmark. | Sámediggeráde ájras Silje Karine Muotka ballá birrasijn ja ælloæládusá boahtteájgijn Fálesnuoren maŋŋel gå suohkan- ja ådåstuhttemminisstar Jan Tore Sanner dåhkkidij Nussira ja Gumppenjunje regulerimplánav Fálesnuore suohkanin Finnmárkon. |
| -Jeg er ikke overrasket, men likevel skuffet over at kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner gir tillatelse til en reguleringsplan for en virksomhet med begrenset samfunnsmessig nytte samtidig som en slik gruve vil ha store negative konsekvenser for miljø, fiske og reindrift, sier Sametingsråd Silje Karine Muotka. | -Iv la alvaduvvam, valla huoman hådjånam gå suohkan- ja ådådstuhttemminisstar Jan Tore Sanner vaddá loabev dåjma regulerimpládnaj gånnå le ráddjidum ávkke sebrudahkaj dan båttå gå dakkár råkkådagán sjaddi stuorra negatijva vájkkudusá birrasij, guollimij ja ælloæládussaj, javllá Sámediggeráde ájras Silje Karine Muotka. |
| I sin godkjennelse av reguleringsplanen legger kommunalministeren til grunn at ingen gruveaktivitet kan skje før det er oppnådd enighet med reindriftsnæringen om avbøtende tiltak. | Regulerimplána dåhkkidimen biedjá suohkanminisstar vuoduj juhte ij aktak råkkådakdoajmma máhte álgeduvvat åvddål gå li boahtám ájgás ælloæládusájn buohttimdåjmaj birra. |
| I tillegg til dette må planene godkjennes av Miljødirektoratet og det må gis driftskonsesjon fra mineralmyndighetene. | Duodden dási vierttiji plána dåhkkiduvvat Birásdirektoráhtas ja hæhttu vatteduvvat doajmmaloahpe minerállaoajválattjajs. |
| -Kravet om at Nussir ASA må oppnå enighet med reindriftsnæringen om sitt tiltak er likevel positivt, forutsatt at en gruvevirksomhet ikke starter om slik enighet ikke oppnås. | -Gájbbádus juhte Nussir ASA hæhttu boahtet ájgás ælloæládusájn dåjmaj birra le huoman positijvva, jus dal råkkådahka ij álgeduvá vajku dakkir såbadus ij sjatta. |
| Det er viktig at reindrifta ikke føler at de blir presset til å godta noe de ikke kan leve med, sier Muotka. | Ájnas le juhte ælloæládus ij dåbdå nággiduvvam dåhkkidittjat juojddáv majna e máhte viessot, javlla Muotka. |
| Når dette er sagt finner jeg det underlig at statsråd Jan Tore Sanner slik skyver fra seg et folkerettslig ansvar for å sikre grunnlaget for de som lever av reindrifta til et gruveselskap. | Gå dat la javladum de gávnav imálattjan gå minisstar Jan Tore Sanner dajna vuogijn sjahtjal álmmukriektá åvdåsvásstádusav råkkådakdoajmmaj sihkarastatjit vuodudagáv sidjij gudi ælloæládusás viessu. |
| Saken viser hvor store vanskeligheter regjeringen har med selv å gjennomføre folkerettslige forpliktelser i konkrete saker, sier Muotka. | Ássje vuoset makkár stuorra gássjelisvuoda li ráddidusan iesj tjadádittjat álmmukriektá vælggogisvuodajt almma ássjijn, javllá Muotka. |
| -Jeg mener det er galt og uforsvarlig å tillate en gruvedrift som planlagt i Nussir og Ulveryggen. | -Mån miejnniv boasstot la, ja ij la bælostahtte miededit råkkådakdåjmav nåv gå planeridum Nussirin ja Gumppenjunjen. |
| Jeg vil derfor fortsette å arbeide for at en slik virksomhet ikke blir realisert, og det skal gås flere myndighetsrunder både etter forurensingsloven, vannforskriften og mineralloven, avslutter Muotka. | Dan diehti joarkav mån bargov vaj dakkir doajmma ij jåhtuj biejaduvá, ja moadda vuoro oajválattjaj galggi sjaddat goappatjagá nuoskodimlága, tjahtjenjuolgadustjállaga ja minerállalága hárráj, javlla Muotka maŋemusát. |
| For mer informasjon: | Ienep diedo: |
| Innmelding i valgmanntallet | Tjáledibme jienastuslåhkuj |
| Du kan skrive deg inn i valgmanntallet når som helst, men hvis du registrerer deg innen 30. juni 2019, så er du med på å påvirke hvor mange representanter de forskjellige valgkretsene får i neste sametingsperiode, 2021-2025. | Dån máhtá ietjat jienastuslåhkuj akta goassa tjáledit, valla jus ietjat åvddåla biehtsemáno 30.biejve tjáleda, la siegen vájkkudime galla ájrrasa iesjgeŋga válggabijrra boahtte sámedikkegávddaj 2021-2025 oadtju. |
| Innmelding via internett | Tjáledibme Internehta baktu |
| For å melde deg inn via internett må du logge inn med ID-portalen/MinID. | Jus galga ietjat Internehta baktu diededit, hæhttu sisi låggit ietjat ID-portálajn/MinID. |
| Logg inn | Låggi sisi |
| Alle som avgir erklæring om at de oppfatter seg selv som same, og som enten | Gájka gudi ietjasa sábmen sárnnuji, ja gænna juogu |
| a) har samisk som hjemmespråk, eller b) har eller har hatt forelder, besteforelder eller oldeforelder med samisk som hjemmespråk, eller c) er barn av person som står eller har stått i manntallet kan kreve seg innført i valgmanntallet. | a) Suv sijddagiella *le sámegiella* b) Sujna le, jali læhkám li æjgáda, áhkko ja áddjá jali máttaráhkko jali máttarádjá gænna le/lij sámegiella sijddagiellan c) Le ulmutja mánná gut le jali læhkám la jienastuslågon *Sijddagiellan merkaj dat giella mij lij anon sijdan sjattadijn. |
| Samer som er statsborgere i andre nordiske land kan registrere seg i valgmanntallet dersom de den 30. juni i valgåret står innført i folkeregisteret som bosatt i Norge. | Sáme gudi li stáhtaviesáda ietjá nuorttarijkan máhtti ietjasa jienastuslåhkuj tjáledit jus biehtsemáno 30.biejve válggajagen li tjáledum álmmuklågon Vuona viesádin maŋemus gålmmå jage válggabiejve åvddåla. |
| Samer som ikke er fra et nordisk land, kan registrere seg i valgmanntallet dersom de har stått innført i folkeregisteret som bosatt i Norge de tre siste årene før valgdagen. | Sáme gudi ælla nuorttarijkajs, máhtti ietjasa jienastuslåhkuj tjáledit jus li læhkám tjáledum álmmuklågon Vuona viesádin maŋemus gålmmå jage válggabiejve åvddåla. |
| Innmelding via papirskjema | Tjáledibme páhpersjiemá baktu |
| Last ned pdf-skjemaet under, fyll det ut og send det utfylt og underskrevet til Sametinget. | Viettja pdf-sjiemáv vuollelin, dievde dav ja sáddi dav dievdeduvvam ja vuollájtjáleduvvam Sámediggáj. |
| Utmelding av Sametingets valgmanntall | Diededit ierit Sámedikke jienastuslågos |
| For å melde deg ut av Sametingets valgmanntall, så må du sende Sametinget en epost eller et brev. | Jus sidá ietjat Sámedikke jienastuslågos ierit diededit, de hæhttu Sámediggáj e-påstav jali girjev sáddit. |
| Utmeldingen må inneholde ditt navn og personnummer. | Diededime ierit hæhttu ietjat namáv ja personnummarav tjállet. |
| Institusjonsutvikling 2019 | Ásadusåvdedibme 2018 |
| Åpen søknadsfrist | Rabás åhtsåmmierre. |
| Mål for tilskuddsordningen: | Doarjjaårniga mihttomierre: |
| Samiske kulturinstitusjoner som har faglig og institusjonell utvikling. | Sáme kulturásadusá ma åvddåni fágalattjat ja institusjåvnålattjat. |
| Institusjoner som mottar direkte driftstilskudd fra Sametinget over kap. 8 Kultur | Ásadusá ma njuolggadårjav Sámedikke budsjehta kap. 8 baktu oadtju |
| Det kan søkes om tilskudd til følgende tiltak: | Dájda dåjmajda máhttá dårjav åhtsåt: |
| Prosjekter som har som mål utvikle institusjonen faglig. | Prosjevta maj ulmme l ásadusáv fágalattjat åvdedit. |
| Prosjekter som bidrar til formidling av kunst og kultur på nye måter. | Prosjevta ma vájkkudi dájda ja kultuvra gaskostimev ådå vuogij milta. |
| Samarbeidsprosjekter mellom institusjoner som kan åpne nye markeder for samisk kunst og kultur. | Aktisasjbarggoprosjevta ásadusáj gaskan ma máhtti ådå márnánijt rahpat sáme dájda ja kultuvra gáktuj. |
| Samarbeid med andre urfolksinstitusjoner som bidrar til en faglig utvikling og markedsføring på større og flere arena. | Aktisasjbarggo ietjá álggoálmmukásadusáj mij vájkkut fágalasj åvddånibmáj ja márnánahttemij stuoráp ja ienep arienájda. |
| Krav til søknadens innhold og form: | Gájbbádus åhtsåmusá sisadnuj ja hábmáj: |
| Sametingets digitale søknadsskjema skal benyttes. | Åhtsåmus galggá tjáleduvvat Sámedikke åhtsåmsjiebmáj. |
| Søknader som ikke oppfyller kriteriene for å kunne søke vil bli avvist. | Åhtsåmusá ma e åhtsåmævtojt dievde hilgoduvvi. |
| Fullstendig budsjett som viser kostnadsoverslag og finansieringsplan. | Budsjæhtta mij vuoset gållomerustallamijt ja ruhtadimplánav. |
| Den som underskriver søknaden, må ha fullmakt til å forplikte foretaket/institusjonen. | Sujna guhti åhtsåmusáv vuollájtjállá hæhttu liehket fábmodus vidnudagáv/institusjåvnåv vælggogissan dahkat. |
| Beregningsregler: | Merustallamnjuolgadusá: |
| Nedre grense for tilskudd er kr. 10 000. | Dårja vuolemus rádjá le 10 000 kråvnå. |
| Maksimalt tilskudd inntil kr. 200 000. | Ienemus doarjja le 200 000 kråvnå. |
| Det ytes ikke tilskudd til tiltak som anses å falle inn under en institusjon/organisasjons ordinære driftsoppgaver, eller prosjekter som er av driftsmessig karakter. | Doarjja dåjmajda ma gulluji ásadusá /organisasjåvnå doajmmabargguj ij vatteduvá, jalik prosjevtajda ma li doajmmalágátja. |
| Det ytes heller ikke tilskudd til uspesifiserte utgifter, sosiale kostnader og investeringer. | Iehpe-dárkkelappot tjielggidum gålojda, sosiála gålojda, ja oasstemijda ij doarjja vatteduvá |
| Søker kan forvente svar på søknad 3 måneder etter at søknad er mottatt, Jf forvaltningsloven § 11. | Åhttse máhttá vásstádusáv åhtsåmussaj vuorddet 3 máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum, gehtja háldadimlága § 11. |
| Foreløpig melding i forvaltningssak sendes ut innen en måned etter mottatt søknad. | Båddåsasj diedádus háldadimássjijn sáddiduvvá maŋemusát máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum. |
| Internasjonalt urfolkssamarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Rijkajgasskasasj álggoálmmukaktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Internasjonalt urfolkssamarbeid | Rijkajgasskasasj álggoálmmukaktisasjbarggo |
| Sametinget samhandler og samarbeider med andre samiske og urfolks organisasjoner, institusjoner og nettverk som jobber grenseoverskridende. | Sámedigge aktan barggá ja avtastallá ietjá sáme- ja álggoálmmukorganisasjåvnåj, ásadusáj ja værmástagáj ma rijkkarájáj rastá barggi. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge sihtá: |
| At de nordiske landene underskriver en Nordisk samekonvensjon som anerkjenner urfolks rett til selvbestemmelse. | Nuorttarijkaj lánda vuollájtjálli Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnåv mij dåhkkit álggoálmmugij riektáv iesjmierredibmáj. |
| En styrking av menneskerettighetene for urfolk. | Álggoálmmugij almasjrievtesvuodajt nannit. |
| En bærekraftig utvikling som trygger det materielle grunnlaget for samisk og andre urfolks kultur. | Guoddelis åvddånahttemav mij sámij ja ietjá álggoálmmugij kultuvra materiálalasj vuodov nanni. |
| Nordisk samekonvensjon Behov for en overnasjonal beskyttelse og overnasjonal tilretteleggelse av et regelverk som tar hensyn til den samiske befolkning i våre tradisjonelle om råder, har vært et stadig tilbakevendende tema når samiske organisasjoner har vært samlet. | Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnnå Dárbbo badjelnasjonálalasj suodjalibmáj ja njuolgadusáj hiebadibme váj sámijt ietjamij árbbedábálasj guovlojn vielet, le fáddan læhkám gå sáme organisasjåvnå li tjåhkanam. |
| Dette har skjedd med bakgrunn i at samefolket tradisjonelle områder gjennom historiens løp har blitt delt opp slik at vi bebor områder i fire land. | Dáv dan diehti gå mijáj sámij árbbedábálasj årromguovlo li dal nielje rijkaj gaskan juogeduvvam histåvrå tjadá. |
| I fire land med til dels ulik lovgivning, ulik politikk og ulike preferanser. | Ja dá li niellja rijka majna le muhtem mærráj iesjgeŋgalágásj lága, politihkka ja ájggomusá. |
| Preferanser som i ulik grad tilgodeser samenes posisjon som urfolk og minoritet. | Ájggomusá ma målsudahkes láhkáj bærrájgæhttji sámij sajev álggoálmmugin ja unneplåhkoálmmugin. |
| Under Nordisk Råds sesjon i Reykjavik i 28. februar 1995 besluttet de nordiske ministrene med ansvar for samiske spørsmål å inngå et samarbeid med sikte på en nordisk samekonvensjon. | Nuorttarijka Ráde sesjåvnån Reykjavikan guovvamáno 28. biejve 1995 mierredin nuorttarijka minisstara gudi sáme ássjijs vásstedi, aktan barggát nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå vuoksjuj. |
| Denne arbeidsgruppen fremmet sin innstilling i juni 1998. | Dát barggojuogos ietjas árvvalusáv buvtij 1998 biehtsemáno. |
| Arbeidsgruppen skulle ikke legge fram forslag til konvensjonstekst, men komme med anbefalinger vedrørende den videre prosessen. | Barggojuogos ittjij galga konvensjåvnnåtevstav ævtodit, ájnat buktet árvustallamijt vijddásap prosessa gáktuj. |
| Arbeidsgruppen konkluderte med at det er grunnlag og behov for en nordisk samekonvensjon og at dette arbeidet burde videreføres ved å oppnevne et ekspertutvalg med mandat til å utarbeide et forhandlingsutkast. | Barggojuogos gávnaj vuodo ja dárbbo le nuorttarijkaj sámekonvensjåvnnåj ja dát barggo luluj joarkket ássjediehttenammadusáv nammadijn manna lij mandáhtta sjiehtadallamoajvvadusáv buktet. |
| De respektive ministrene med ansvar for samiske spørsmål besluttet på møtet i Stockholm 7. november 2001 å nedsette en ekspertgruppe med oppgave å utarbeide forslag til en nordisk samekonvensjon. | Iesjguhtik minisstara gudi sáme ássjijs vásstedin mierredin muhtem tjåhkanimen Stockholman basádismáno 7. biejve 2001 ássjediehttejuohkusav ásadit man ulmme lij nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusáv dahkt. |
| Høyesterettsjustitiarius Carsten Smith ble oppnevnt som ekspertgruppens leder. | Alemusriektájustitiarius Carsten Smith nammaduváj ássjediehttejuohkusa jådediddjen. |
| De øvrige medlemmer og vara-medlemmer representerte alle framstående ekspertise inne folkerett og internasjonal urfolksrett. | Ietjá ájrrasa ja sadjásattja lidjin gájka álmmukriektá ja rijkajgasskasasj álggoálmmukriektá åvdemus ássjediehtte. |
| I 2005 la ekspertgruppen fram et forslag til en nordisk samekonvensjon. | Jagen 2005 buvtij ássjediehttejuogos nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusáv. |
| Konvensjonsforslaget har som målsetting å sikre en bedre og tryggere framtid for samene både som et folk i Norden og som enkeltindivider innenfor de respektive nordiske land. | Konvensjåvnnåoajvvadusá ulmme le buorep ja jaskadabbo boahtteájgge sámijda álmmugin Nuorttarijkan ja ájnegis ulmutjin iesjguhtik nuorttarijka lándan. |
| Konvensjonsforlaget etablerer ingen krav eller utfordringer i forhold til de stater samene bebor ut over krav om nødvendig respekt for samisk identitet, språk, kultur og levesett. | Konvensjåvnnåoajvvadus ij makkirak gájbbádusájt jali hásstalusájt buvte daj stáhtaj gáktuj gånnå sáme årru ietján gå gájbbet hæhttu sáme identitehtav, gielav, kultuvrav ja iellemvuogev vieledit. |
| Dette er rettigheter som allerede er søkt tilstrebet i allerede eksisterende internasjonale rettslige standarder som gjelder minoriteter og som alle de nordiske land bekjenner seg til. | Dá li riektá majt le juo åvdutjis gæhttjalam ållidit udnásj rijkajgasskasasj riektá baktu ma unneplågojda goasski ja majt divna nuorttarijkaj lánda li dåhkkidam. |
| Videre gjelder det rettigheter samene har som urfolk i Norden. | Vijddábut goasská sámijda álggoálmmugin Nuorttarijkan. |
| Rettigheter som skal sikre mot fortrengsel og fremmedgjøring i forhold til de områder og de materielle forutsetninger for samenes egen kultur og levesett. | Riektá má galggi gáhttit jut sáme galggi bessat ietjasa kultuvrav ja iellemvuogev bisodit váni ierit gártjeduvvat ja amástuvvat ietjasa duobddágijs. |
| Erkjennelsen av den historiske tilstedeværelse av flere folk innenfor de respektive lands grenser skaper utfordringer med hensyn til gjensidig respekt og anerkjennelse av den enkelte folkegruppes opprinnelse, språk, kultur og levesett, og forplikter til aktiv handling fra statens øverste organer, og om nødvendig til samarbeid med andre stater dersom det er nødvendig for å realisere målsettingene. | Gå dåhkkit ájgij tjadá li moadda álmmuga iesjguhtik lánda rájáj sisbielen årrum de badjáni hásstalusá ma goasski guhtik guojmeska vieledit ja dåhkkidit juohkka álmmukjuohkusa álgov, gielav, kultuvrav ja iellemvuogev, ja gájbbet stáhta bajemus orgána dåjmalattjat juojddáv dahki, ja jut jus dárbulasj de hæhttuji ietjá stáhtaj barggat váj ulmijda jåvsådi. |
| Les mer om utkastet til Nordisk samekonvensjon her. | Lågå ienep Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusá birra dáppe. |
| I mars 2011 startet forhandlingene mellom Finland, Sverige og Norge om nordisk samekonvensjon. | 2001 snjuktjamáno álgaduvvin sjiehtadallama nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå birra Suoma, Svieriga ja Vuona stáhtaj gaskan. |
| En arbeidsgruppe vurderte konvensjonskastet fra ekspertgruppen, og avga i 2007 en rapport - " Gjennomgåelse av utkast til nordisk samekonvensjon — vurdering av forholdet til gjeldende folkerettslige forpliktelser og gjeldende nasjonal rett i Norge ". | Barggojuogos le árvustallam ássjedåbddejuohkusa konvensjåvnnåoajvvadusáv, ja åvdedij 2007:n rapportav – “Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusá árvustallam – árvustallama dálásj álmmukriektálasj vælggogisvuodaj ja dálásj Vuona nasjonála riektá aktijvuodaj gáktuj”. |
| Arbeidsgruppen bestod av medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet, Justisdepartementet, Kommunal- og regionaldepartementet, Utenriksdepartementet, og Sametinget. | Barggojuohkusin li ájrrasa Barggo- ja sebradahttemdepartementas, Justijssadepartementas, Suohkan- ja guovllodepartementas, Ålggorijkkadepartementas ja Sámedikkes. |
| Forhandlingene mellom Sverige, Finland og Norge er organisert etter en toleddet modell. | Sjiehtadallama Svieriga, Suoma ja Vuona gaskan li guovteladák modella milta organiseriduvvam. |
| Den første fasen består av en gjennomgang av konvensjonsutkastet, hvor partene redegjør for sine synspunkter på de enkelte kapitler og artikler. | Vuostasj dásen konvensjåvnnåoajvvadusáv gehtjadi, ja åvdåstiddje ietjasa vuojnojt åvdedi juohkka kapihttalij ja artihkkalij. |
| Det vil ikke bli substansforhandlinger i denne fasen. | Dán dásen e sisano gáktuj sjiehtadalá. |
| I runde nummer to skal det gjennomføres reelle forhandlinger om konvensjonsutkastet. | Nuppe dásen sjiehtadallagåhti sjielvvi konvensjåvnnåoajvvadusá sisano gáktuj. |
| Det er en målsetning at hele prosessen skal være sluttført innen fem år. | Ulmme le galggi ålles prosessajn vidán jagen ållit. |
| Den norske forhandlingsdelegasjonen ledes av Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet og har for øvrig representanter fra Utenriksdepartementet og Sametinget. | Vuona sjiehtadallamdelegasjåvnnå jådeduvvá Ådåstuhttem-, háldadus- ja girkkodepartementas ja danna li ietján ájrrasa Ålggirijkkadepartementas ja Sámedikkes. |
| Biologisk mangfold | Biologalasj valjesvuohta |
| Det samiske samfunnet, og andre urfolkssamfunn, står overfor utfordringer som fordrer en dynamisk og sektorovergripende politikk og forvaltning der urfolksrettigheter, kulturvern og naturforvaltning må ses i sammenheng. | Sáme sebrudagán, aktan ietjá álggoálmmuksebrudagáj, li hásstalusá ma gájbbedi dynámalasj ja suorgij rastá politihkav ja háldadusáv gånnå álggoálmmukriektá, kultuvrrasuodjalibme ja luonndoháldadibme aktan gullluji. |
| Dette er viktig ikke bare fordi urfolks kultur kan sies å være nært knyttet til naturen, men også fordi internasjonale miljøkonvensjoner må ses i sammenheng med urfolksrettighetene. | Dát le ájnas ij dåssju dan diehti gå álggoálmmugij kultuvrra álu le luonnduj tjanádum, ájnat aj navti jut rijkajgasskasasj biráskonvensjåvnå hæhttuji álggoálmmukriektáj tjadá dádjaduvvat. |
| Bevaring av levesettet og kulturen til urfolk bidrar til bevaring av biologisk mangfold, og omvendt. | Gå álggoálmmugij kultuvrav ja iellemvuogev bisot de sæmmi båttå biologalasj valjesvuodav bisot, ja nuppe guovlluj. |
| Utvikling av miljøstandarder som trygger det materielle grunnlaget for samisk og andre urfolks kultur er viktig for å sikre en bærekraftig utvikling. | Birásstandardijt åvddånahttet ma sámij ja ietjá álggoálmmugij kultuvra materiálalasj vuodov sihkarassti le ájnas guoddelis åvddånahttema gáktuj. |
| Internasjonalt er det FNs konvensjon om biologisk mangfold fra 1992 og FNs miljøprogram (UNEP)som er toneangivende og styrende i forhold til bruk og vern av verdens naturressurser. | Rijkajgasskasattjat le AN: 1992 biologalasj valjesvuohta konvensjåvnnå ja AN:a birásprográmma (UNEP) læhkám mierrediddje ja vuosediddje værálda luonndovalljudagáj ano ja suodjalime aktijvuodan. |
| I dag er det 193 medlemsland som har ratifisert biokonvensjonen og som er forpliktet til å følge målene og formålet om bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold. | Dálla li 193 ájrasrijka biokonvensjåvnåv dåhkkidam ja dan baktu li vælggogisá mihtojt ja ulmijt biologalasj valjesvuoda bisodime ja guoddelis ano gáktuj bærrájgæhttjat. |
| Naturressursene representerer store verdier og gir grunnlaget til menneskers liv, kosthold og helse. | Luonndovalljudagá li alla árvo ja li vuodon ulmutjij iellemij, biebbmuj ja varresvuohtaj. |
| I FN jobbes det for bindende avtaler som skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturen gir. | AN:an barggi dan vuoksjuj jut vælggodiddje sjiehtadusá ma sihkarassti jut buore majt luonndoadno buktá rievtugis láhkáj juogeduvvi. |
| Konvensjonen om biologisk mangfold anerkjenner den nære avhengigheten som er mellom urfolk og natur. | Biologalasj valjesvuoda konvensjåvnnå dåhkkit lahka aktijvuodav álggoálmmugij ja luondo gaskan. |
| Det særlige tilknytningsforholdet mellom urfolks kultur og naturen er bakgrunnen for at Samerettsutvalget allerede i NOU 1984:18 foreslo regler for å beskytte samenes bruk av naturressursene. | Álggoálmmugij lahka aktijvuohta luonnduj le aj duogásj gå Sáme riektájuogos juo VAT 1984:18:n oajvvadij njuolgadusájt ma suoddjiji sámij anov luonndovalljudagájs. |
| Dette tilknytningsforholdet ble allerede vektlagt av FNs Spesialrapportør Josê R. Martinez Cobo i hans rapport som ble utarbeidet i tidsrommet 1972-1982. | Dav lahka aktijvuohta dættodij AN: sierradiedediddje Josê R. Martinez Cobo raportastis mav 1972-1982 ájggudagán dagáj. |
| I rapporten vektlegger Cobo viktigheten av å forstå og kjenne til hvilket tilknytningsforhold urfolk har til sine landområder. | Raportan Cobo dættot man ájnas le dádjadit ja dåbddåt makkár gullevasjvuohta álggoálmmugijn li ietjasa ednamijda ja guovlojda. |
| Naturen er basis for urfolks eksistens og for deres verdensforståelse, tro, sedvaner, tradisjoner og kultur som helhet. | Luonndo le álggoálmmugij årroma ja bierggima, væráltgåvå, árbbedábij ja åbbålattjat sijá kultuvra vuodo. |
| Tilknytningsforholdet er ikke bare relatert til rådigheten over land og ressurser eller hvor mye man kan utnytte disse, men like mye til andre aspekter av livet, slik som slektskap, overlevering av tradisjonell kunnskap og tilhørigheten til områdene. | Gullevasjvuohta ij guoska dåssju ednamijda ja ressursaj háldadibmáj jali daj adnuj jali makta ávkástallá, ájnat sæmmi dásen aj iellema ietjá bielijda, dagu berajvuohta, árbbediedoj bisodibme buolvaj gaskan ja guovlojda gullevasjvuohta. |
| Det samiske grunnsynet sier naturen bare er til låns og at den skal brukes på slik at den kan gå i arv til neste generasjon i samme tilstand som vi mottok den i. Denne tenkemåten er i samsvar med begrepet bærekraftig utvikling som er definert som en samfunnsutvikling som imøtekommer dagens behov uten å forringe mulighetene for kommende generasjoner til å få dekket sine behov. | Sáme vuodovuojnno le ahte sij li luondov dåssju luojkan oadtjum ja jut dav galggá háldadit váj boahtte buolvajda bisoduvvá sæmmi dilen dagu dav oadtjun. Dát usjudallamvuohke vásstet guoddelis åvddånime moallánahkkuj mij tjielggiduvvá sebrudakåvddånibmen mij dálásj dárbojt ållit váni hilggomis boahtte buolvaj vejulasjvuodajt ietjasa dárbojt ållidahttet. |
| Begrepet ble gjort kjent i norsk språk gjennom rapporten Vår felles framtid fremlagt i 1987 av FNs Verdenskommisjon for miljø og utvikling, bedre kjent som Brundtlandkommisjonen, som ble opprettet i 1983. | Moallánahka badjánij dárogiellaj “Mijá aktisasj boahtteájgge” raporta baktu mav AN:a birrasa ja åvddånime væráltkommisjåvnnå 1987:n almodij, jali Brundtlandkommisjåvnå rapporta dagu nabdeduvvá, mij ásaduváj jagen 1983. |
| FNs konvensjon om biologisk mangfold (CBD) | AN:a biologalasj valjesvuoda konvensjåvnnå (CBD) |
| Verdens naturressurser gir grunnlaget til menneskers liv, kosthold og helse. | Værálda luonndoressursa li ulmutjij iellema, biebmoj ja varresvuoda vuodon. |
| FNs konvensjon om biologisk mangfold (22. mai 1992) er ratifisert og trådte i kraft for Norge 29. desember 1993. | AN-konvensjåvnnå biologalasj valjesvuoda gáktuj (moarmesmáno 22. biejves 1992) le ratifiseridum ja fábmuj bådij Vuona bieles javllamáno 29. biejve rájes 1993. |
| Formålet med CDB er bevaring av biologisk mangfold, bærekraftig bruk av biologisk mangfold og rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av biologisk mangfold gir (artikkel 1). | CDB:a ulmme le biologalasj valjesvuodav bisodit, biologalasj valjesvuoda guoddelis adno ja rievtugis juohkem dajs ávkijs majt biologalasj valjesvuohta vaddá (artihkkal 1). |
| CDB anerkjenner den nære avhengigheten som er mellom urfolk og biologiske ressurser (forordet artikkel 12). | CDB dåhkkit lahka aktijvuodav álggoálmmugij ja biologalasj valljudagá gaskan (artiihkkal 12 åvddåbágo). |
| CDB sier at statene skal respekter, bevare, og videreføre urfolks tradisjonell kunnskap, fornying og sikker (praktiseringen) som er relevant for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold (artikkel 8 j), videre at sedvanemessig bruk av biologisk mangfold som er i tråd med kulturell utøvelse skal beskyttes og oppmuntres (artikkel 10 C), og at utveksling av informasjon som er relevant i forhold til bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold skal inkludere urfolk og tradisjonell kunnskap (artikkel 17.2). | CDB javllá stáhta galggi vieledit, bisodit ja åvdådnahttet álggoálmmugij árbbediedojt, ådåstahttet ja sihkarasstet (dåjmadit) mij guosská biologalasj valjesvuoda bisodibmáj ja guoddelis adnuj (artihkkal 8 j), ja vil ahte biologalasj valjesvuohta dábij milta mij le kultuvralasj dåjma gáktuj galggá suodjaluvvat ja hasoduvvat (artihkkal 10 C), ja jut diehtolånudibme mij guosská biologalasj valjesuoda bisodibmáj ja guoddelis adnuj galggá sisadnet álggoálmmugijt ja árbbediedojt (artihkkal 17.2). |
| Konvensjonen om biologisk mangfold er viktig fordi den anerkjenner urfolks tradisjonell kunnskap og slår fast at statene er forpliktet til å respektere, bevare og videreføre slik kunnskap som er relevant for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold. | Biologalasj valjesvuoda konvensjåvnnå le ájnas danen gå dat dåhkkit álggoálmmugij árbbedábálasj máhtov ja dættot stáhta li vælggogisá vieledit, bisodit ja åvddånahttet dakkár máhtov mij guosská biologálasj valjesvuoda suodjalibmáj ja guoddelis adnuj. |
| Videre sies det at sedvanemessig bruk av biologisk mangfold som er i tråd med kulturell utøvelse skal beskyttes og oppmuntres. | Dasi duodden javladuvvá ahte biologalasj valjesvuohta sajájduvvam adno mij kultuvralasj doajmmaj gullu galggá suodjaluvvat ja måvtåstahteduvvat. |
| Les mer om FNs konvensjon om biologisk mangfold her. | Lågå ienep AN biologalasj valjesvuoda konvensjåvnå birra dáppe |
| CBD jobbet mot 2010 mål for å hindre tap av biologisk mangfold. | 2010 rádjáj bargaj CBD dajna ulmijn jut biologalasj valjesvuohta galgaj bisoduvvat. |
| På Partsmøtet i 2004, COP 7, ble det gjort vedtak om arbeidsprogram for områdevern på land som skal sluttføres inne 2010 på land og 2012 for marine områder. | Åvdåstiddjijtjåhkanimen jagen 2004, COP 7, mierreduváj barggoprográmma guovllosuodjalimes gátten mij galgaj ålliduvvat åvddål 2010 ja meran åvddål 2012. |
| Det ble også gjort et vedtak (VII/28) om full og effektiv urfolksdeltakelse ved etableringer og forvaltning av eksisterende og nye verneområder innen 2008. | Mærrádus lij aj (VII/28) álggoálmmuga galggin ållåsit ja dåbmarit oassálasstet gå udnásj ja ådå suodjalimguovloj ásadibme ja háldadibme galggá mierreduvvat. |
| På partsmøtet i Japan i 2010, COP 10, ble det gjort vedtak på 49 ulike temaer. | Åvdåstiddjijtjåhkanimen Japánan 2010:n, COP 10, mierredin 49 iesjguhtik fáhkasuorgen. |
| Blant de viktigste temaene var vedtak en ny strategisk plan med 20 delmål under 4 strategiske hovedmål som skal nås innen 2020. | Ájnnasamos fáttaj gaskan lij ådå strategalasj pládna manna li 20 oasseulme 4 oajvveulmij vuolen ma galggi ålliduvvat åvddål 2020. |
| DELMÅL 18: Innen 2020 er urfolks og lokalsamfunns tradisjonelle kunnskap, innovasjoner og skikker relevant for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold respektert, i samsvar med nasjonal lovgivning og relevante internasjonale forpliktelser, og til fulle integrert og reflektert i implementeringen av Konvensjonen med full og effektiv deltakelse av urfolk og lokalsamfunn på alle relevante nivå. | OASSEULMME 18: Åvddål 2020 li álggoálmmugij ja bájkálasj sebrudagáj árbbediehto, innovasjåvnå, dábe ma guosski biologalasj valjesvuoda suodjalibmáj ja guoddelis adnuj vieleduvvam nasjonála lágaj ja guoskavasj rijkajgasskasasj vælggogisvuodaj milta, ja ållåsit integreridum ja vieleduvvam gå Konvensjåvnnå jåhtuj biejaduvvá ålles ja dåbmaris oassálasstema baktu álggoálmmugij ja bájkálasj sebrudagáj bieles juohkka dásen. |
| Naturen og kunnskapen om den representerer store verdier. | Luonndo ja máhtudahka dan birra le stuorra árvvo. |
| På partsmøtet, COP 10, ble Nagoya protokollen vedtatt. | Åvdåstiddjijtjåhkanimen COP 10, Nagoya protokolla mierreduváj. |
| Det er en internasjonal bindende protokoll under CBD som skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturens genressurser gir. | Dat le rijkajgasskasasj tjadne protokolla CBD:a vuolen mij galggá rievtugis juohkemav sihkarasstet dajs buorijs majt luondo gednaressursa vaddi. |
| Koblingen mellom tilgang til genressurser og urfolks tradisjonelle kunnskaper om dem er et sentralt element i protokollen. | Tjanos gednaressursajt bessat ávkkit ja álggoálmmugij árbbediedo daj birra le guovdásj oasse protokollas. |
| Selv om protokollen gir stor grad fleksibilitet til nasjonal tilpasning så styrker den urfolks rettigheter på mange områder. | Vájku protokolla aj vaddá stuorra máhttelisvuodaj stáhtalasj hiebadibmáj de dat aj nanni álggoálmmugij riektájt moatten suorgen. |
| Det slås blant annet fast at urfolk kan ha eiendomsretten til genressurser i sine områder og at andre ikke kan gis tilgang tradisjonelle kunnskaper uten at urfolket som besitter kunnskapen har gitt sitt forhåndsinformerte samtykke til det. | Ierit ietján dættoduvvá ahte álggoálmmugijn máhtti liehket åmastimriektá gednaressursajda sijá guovlon ja iehtjáda e besa árbbediedojt oadtjot jus álggoálmmuk gesi diedo gulluji, ælla åvddålgiehtaj dasi miededam. |
| Videre skal urfolks sikres en del av inntekten fra salget av varer laget fra genmaterialet fra planter eller andre organismer dersom urfolks tradisjonelle kunnskaper ble benyttes ved utnytting av genressursen. | Duodden galggi álggoálmmuga oadtjot oasev sisbåhtusis gå gálvo vuobdeduvvi ma li gednaábnnasij sjattojs jali ietjá organismajs dagádum jus álggoálmmugij árbbediehto aneduváj gå gednaressurssa ávkkiduváj. |
| Nagoya protokollen regulerer tilgang til genetiske ressurser og rettferdig fordeling av fordelene fra utnyttelsen av slike ressurser. | Nagoya protokolla mierret gudi bessi genehtalasj ressursajt ávkkit ja dakkár ressursaj ávkástallama buorij rievtes juogadimev. |
| Innholdet i Nagoya protokollen er av en slik karakter og viktighet i forhold til samiske rettigheter og samiske interesser at statene, i samarbeid med sametingene, må igangsette prosesser for å vurdere hvordan dette kan implementeres og lovhjemles ved endringer i eksisterende lovverk eller ved ny lovgivning om tradisjonell kunnskap. | Nagoya protokolla sisadno ja hábme le nav ájnas sáme riektájda ahte stáhta, sámedikkijn guládijn, hæhttuji árvustallat gåktu dat máhttá implementeriduvvat ja láhkavuododuvvat dálásj lágaj rievddamijn ja ådå lágaj mierredimen árbbediedoj birra. |
| Nagoya protokollen er viktig for samene fordi den anerkjenner og ivaretar rettighetene og interessene som urfolk har til genetiske ressurser og til tradisjonell kunnskap som knytter seg til genetiske ressurser, herunder at også urfolk skal ta del i de fordeler som skapes ved utnytting av genetiske ressurser. | Nagoya protokolla le sámijda ájnas danen gå dat dåhkkit ja várajda válldá sámij riektájt ja berustimijt genehtalasj valljudagájda ja árbbediedojda ma genehtalasj valljudagájda gulluji, dasi gullu aj ahte álggoálmmuga galggi bessat ávkástallat dajt buorijt ma genehtalasj valljudagáj ávkástallam buktá. |
| Nagoya protokollen slår fast at det innbyrdes forholdet mellom genetiske ressurser og tradisjonell kunnskap henger nøye sammen fordi urfolk besitter eierskap til dette. | Nagoya protokolla dættot jut le lahka aktijvuohta genehtalasj valjesvuoda ja árbbediedoj gaskan danen gå álggoálmmuga dajt åmasti. |
| Les mer om Nagoya protokollen her. | Lågå ienebut Nagoya protokolla birra dáppe |
| Sametinget har gjennom den norske delegasjonen deltatt i det internasjonale arbeidet med konvensjonen om biologisk mangfold og har blant annet bidratt til at statene er forpliktet til - så langt mulig og på den måte det er hensiktsmessig - å respektere, bevare og opprettholde - den tradisjonelle kunnskapen. | Sámedigge le vuona delegasjåvnå baktu oassálasstám rijkajgasskasasj bargguj biologalasj valjesvuoda konvensjåvnåjn ja le duola dagu åvdedam jut stáhta galggi nav guhkás gå le vejulasj ja vuogas – vieledit, bisodit ja jårkadit árbbediedov. Jus dáv galggá nahkat tjuovvot de hæhttu diehtet diedo birra. |
| En forutsetning for å kunne oppfylle denne forpliktelsen er kjennskap til kunnskapen. Dette innebærer bl.a. at de som innehar kunnskapen må bli hørt i beslutningsprosesser og politikkutforming om naturressurser i områder der urfolk bor og utøver sine næringer. | Dát sihtá javllat duola dagu sij gejna le dát diehto galggi gullut gå luonndoressursaj mærrádusá ja politihkka hábbmiduvvá dajn duobddágijn gånnå álggoálmmuga årru ja ietjasa æládusájt dåjmadi. |
| At partene skal sikre slik medvirkning blir understreket som helt sentralt i det arbeidet som skjer under CBD for å konkretisere innholdet i forpliktelsene i art. 8 (j) og 10 (c). | Jut konvensjåvnnååvdåstiddje galggi dákkir oassálasstemav bærrájgæhttjat aneduvvá ållu vuodulattjan dan bargon mij dáhpáduvvá biovaljesvuodakonvensjåvnån gå galggá 8 (j) ja 10 (c) artihkkalij vælggogisvuodaj sisanov konkretiserit. |
| I Norge har vi kommet forholdsvis langt med implementering av CDB artikkel 8(j) om tradisjonell kunnskap ved gjennomføringen av naturmangfoldloven, jf. særlig § 8 (kunnskapsgrunnlaget), men også § 1 (formål) om bruk og vern som grunnlag for samisk kultur og § 14 (vektlegging av samiske interesser) er relevant. | Vuonan lip juo guhkás boahtám CDB:a artihkkal 8(j) implementerimin árbbediedo birra Luonndovaljesvuodalága tjadádime aktijvuodan, gehtja sierraláhkáj § 8 (máhttovuodo), valla aj § 1 (ulmme) adno ja suodjalibme vuodon sáme kultuvrraj ja § 14 (sáme berustimij dættodibme) dasi guosski. |
| Paragraf 8 i naturmangfoldloven annet ledd sier at myndighetene skal legge vekt på kunnskap som er basert på generasjoners erfaringer gjennom bruk av og samspill med naturen, herunder slik samisk bruk, og som kan bidra til bærekraftig bruk og vern av naturmangfoldet. | Luonndovaljesvuodalága 8 paragráffa nuppát lahtasin javladuvvá oajválattja galggi dættodit máhtov man vuodo li buolvaj åtsådallama anos ja aktisasjdoajmma luondos, dasi gullu aj dakkir sáme adno, mij máhttá viehkken luonndovaljesvuoda guoddelis adnuj ja suodjalibmáj. |
| Les mer om naturmangfoldloven her. | Lågå ienep Luondovaljesvuodalága birra dáppe |
| Urfolksdeltakelsen i Norge reguleres av konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget som sier at det skal konsulteres om lover og tiltak som påvirker samiske interesser direkte. | Álggoálmmukoassálasstem Vuonan mierreduvvá rádádallamsjiehtadusá baktu stáhta oajválattjaj ja Sámedikke gaskan gånnå tjuodtju galggi rádádallat gå li lága ja dåjma ma sámij berustimijda njuolgga guosski. |
| Sametinget inkluderes også i internasjonale prosesser knytet til tradisjonell kunnskap gjennom deltakelse i Norges delegasjon og forberedelser til slike møter. | Sámedigge gåhtjoduvvá aj rijkajgasskasasj prosessajda árbbediedoj birra ja le oassen Vuona delegasjåvnås ja gárvedimijs dákkir tjåhkanimijda. |
| Både sett i lys av arbeidet som gjøres opp mot tradisjonell kunnskap i Verdens immaterialrettsorganisasjon (WIPO) og oppfølgingen av arbeidet i den mellomstatlige komitéen for Nagoya-protokollen under CBD. | Sihke dan bargo gáktuj mij árbbediedoj gáktuj dåjmaduvvá Værálda dahkkeriektájorganisasjåvnån (WIPO) ja barggo stáhtajgasskasasj nammadusás Nagoya-protokolla gáktuj mij CDB:aj gullu. |
| Sametinget er av den formening at en egen lovgiving om tradisjonell kunnskap må komme på pass i Norge i fremtiden dersom alle forpliktelsene skal kunne gjennomføres og implementeres nasjonalt. | Sámedigge oajvvat sierra láhka árbbediedoj birra ruvámus láhkáj viertti mierreduvvat jus Vuodna ájggu dájt vælggogisvuodajt tjadádit ja implementerit. |
| I tillegg finansierer Sametinget og Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet prosjektet Árbediehtu – Samisk Tradisjonell Kunnskap som gjennomføres i regi av Sámi allaskuvla/Samisk høgskole i Kautokeino. | Duodden dasi ruhtadi Sámedigge ja Ådåstuhttem-, háldadus ja girkkodepartemennta prosjevtav Árbediehtu – Sámi Árbevirolaš Máhttu mij Sáme allaskåvlå baktu tjadáduvvá Guovddagæjnos. |
| De samarbeider videre med Statens naturoppsyn om et prosjekt om tradisjonell kunnskap som finansieres av Miljøverndepartementet: ”Mennesket og naturarven. | Vijddábut barggi aktan Stáhta luonndobærrájgæhttjijn árbbediedo prosjevtajn “Ulmusj ja luonndoárbbe” mav Birásgáhttimdepartemennta ruhtat. |
| ” Árbediehtu er et partnerprosjekt om dokumentasjon og beskyttelse av samisk tradisjonskunnskap i samarbeid med fire samiske institusjoner i Norge: Saemien Sijte, Árran, RiddoDuottarMuseat og Sjøsamisk kompetansesenter. | Árbbediehto le aktisasjbarggoprosjekta gånnå galggi duodastit ja suoddjit sáme árbbediedov manna niellja Vuona biele sáme ásadusá aktan barggi: Saemien Sijte, Árran, RiddoDuottarMuseat og Sjøsamisk kompetansesenter. |
| Prosjektets hovedmål er å utvikle en metodologi for dokumentasjon, bevaring, beskyttelse og lagring av tradisjonell kunnskap. | Prosjevta oajvveulmme le metodologijav åvddånahttet man milta árbbedábálasj máhtudagáv duodas, bisot, suoddji ja vuorkki. |
| Les mer om Árbediehtu her. | Lågå ienep Árbediehtu prosjevta birra dáppe |
| Verdens immaterialrettsorganisasjon (WIPO) | Værálda dahkkeriektáj organisasjåvnnå (WIPO) |
| Urfolk har en kollektive og individuelle rett til beskyttelse av sin materielle, og immaterielle kultur. | Álggoálmmugijn le aktisasj ja ájnegis riektá oadtjot ietjasa ábnnaslasj ja vuojŋŋalasj kultuvrav suoddjidum. |
| Immaterielle rettigheter en fellesbetegnelse for rettsbeskyttelsen av intellektuelle frembringelser, som for eksempel musikk, kunst, bilder, litteratur, naturkunnskap og oppfinnelser. | Dahkkeriektá le aktisasjnamma intellektuella dagoj riektásuodjalibmáj, duola dagu musihkka, dájdda, gåvå, girjálasjvuohta, luonndodiehto ja gávnadisá. |
| Beskyttelsen av immaterielle rettigheter er lovbestemt i de fleste land. | Vuojŋalasj riektá li lága baktu mierredum ienemus rijkajn. |
| Internasjonalt er det organisasjonen World Intellectual Property Organization (WIPO), som arbeider for bruken og beskyttelsen av denne typen rettigheter. | Rijkajgasskasattjat le organisasjåvnnå World Intellectual Property Organization (WIPO), mij dakkir riektáj ano ja suodjalime åvdås barggá. |
| Organisasjonen er et såkalt specialized agency under FN, og administrerer i alt 23 internasjonale traktater som omhandler forskjellige aspekter av immaterielle rettigheter. | Organisasjåvnnå le nav gåhtjodum specialized agency AN systeman, ja háldat tjoahkkáj 23 rijkajgasskasasj sjiehtadusá ma guosski vuojŋalasj riektáj iesjguhtik bielijda. |
| 184 stater er medlemmer i WIPO. | 184 stáhta li WIPO ájrrasa. |
| Det forhandles nå under WIPO i mellomstatlige komité om en legalt bindende avtale på internasjonalt nivå for immaterialrett, genetiske ressurser, tradisjonell kunnskap og folklore (WIPO/GRTKF/IGC). | WIPO aktijvuodan sjiehtadalli dálla stáhtajgasskasasj nammadusán lágalasj tjadne sjiehtadusájn rijkajgasskasasj dásen mij guosská dahkkeriektájda, genehtalasj valljudagájda, árbbediedojda ja álmmukdábijda (WIPO/GRTKF/IGC). |
| Sametinget informeres og gis til innspill til Norges forhandlingsdelegasjon, samt deltar i delegasjonen ved behov og når vi har administrativ kapasitet tilgjengelig. | Sámediggáj diededuvvá ja oadtju aj vejulasjvuodav oajvvadusájt buktet Vuona sjiehtadallamdelegasjåvnnåj, ja sæbrrat delegasjåvnå tjåhkanimijda gå miján le háldaduslasj kapasitehtta rabás. |
| I forhandlingene støtter Sametinget Norges posisjoner om at det skal innføres effektiv rettslig beskyttelse av tradisjonell kunnskap og at et slikt internasjonalt regelverk skal være rettslig bindende. | Sjiehtadallamijn doarjju Sámedigge Vuona árbbediedoj dåbmaris suodjalime gájbbádusájt ja ahte dákkár rijkajgasskasasj njuolgadusá galggi liehket riektálasj tjadne. |
| Norge skal gå inn for at de berettigede i et beskyttelsessystem for tradisjonell kunnskap skal være de urfolkssamfunn eller lokalsamfunn som har utviklet (og utvikler) den tradisjonelle kunnskapen. | Vuodna galggá doarjjot ahte sij gudi suodjaluvvi dákkár árbbedábálasj máhtudagá suodjalimsysteman galggi liehket da álggoálmmuksebrudagá jali bájkálasj sebrudagá ma li åvddånahttám (ja vilá åvddånahtti) árbbediedojt. |
| Norge skal gå imot forslag om at staten eller andre myndighetsorganer skal være berettigede eller å ha rett til å peke ut de berettigede. | Vuodna galggá vuosstálasstet oajvvadusájt ma javlli ahte stáhtta jali ietjá oajválasjorgána galggi válljit gejn le riektá. |
| Arbeidet i WIPO/GRTKF/IGC ses i sammenheng med arbeid i andre relevante fora og allerede etablert relevant internasjonalt regelverk, bl.a. CBD og Nagoya-protokollen til denne og FAO-traktaten om plantegenetiske ressurser for mat og landbruk. | WIPO/GRTKF/IGC barggo hæhttu gehtjaduvvat aktan ietjá forumij bargojn ja juo sajájduvvam rijkajgasskasasj njuolgadusáj, ierit ietján CBD ja dasi gullevasj Nagoya-protokolla ja FAO-sjiehtadus sjaddogenehtalasj ressursa biebmo ja ednambargo gáktuj. |
| Norge skal i IGC - GRTKF arbeide for en minst like sterk beskyttelse som det som følger av Nagoya-protokollen, herunder at eventuelle resultater i IGC - GRTKF utfyller og utbygger Nagoya-protokollen på områder hvor den er taus eller ikke anses som tilstrekkelig. | Vuodna galggá IGC – GRTKF baktu barggat dan vuoksjuj ahte jåkså sæmmi nanos suodjalibmáj dagu Nagoya-protokolla dahká, aj navti jut vejulasj IGC - GRTKF båhtusa ållidi ja vijdedi Nagoya-protokollav daj suorgijn gånnå ij majdik nammada jali ij le dågålasj. |
| Tradisjonelle kulturuttrykk: Norge kan støtte at det innføres et effektivt system for rettslig beskyttelse. | Árbbedábálasj kulturilmodime: Vuodna máhttá doarjjot ahte dåbmaris systebma álgaduvvá riektálasj suodjalime vuoksjuj. |
| Det er en forutsetning at vernet er klart avgrenset og balansert. | Ækton le ahte suodjalibme le tjielggasit ráddjidum ja dássedum. |
| Tradisjonell kunnskap: Norge kan støtte at det innføres et effektivt system for rettslig beskyttelse som ligner på en immateriell rettighet, forutsatt at gjenstanden for beskyttelse er klart definert og avgrenset, og at det gjelder rimelige unntak. | Árbbediehto: Vuodna máhttá doarjjot ahte dåbmaris systebma álgaduvvá riektálasj suodjalime vuoksjuj mij vuojŋalasj riektáv sulástahttá, jus dat mij galggá suodjaluvvat tjielggasit le tjielggidum ja ráddjidum, ja ahte li dádjadahtte tjuolldusa. |
| Genetiske ressurser: Norge skal prioritere arbeidet for å få på plass et system med obligatorisk angivelse av opprinnelsen for genetiske ressurser og tradisjonell kunnskap i patentsøknader og søknader om plantesortsbeskyttelse. | Genehtalasj valljudagá: Vuodna galggá vuorodit bargov sadjásis oadtjot systemav mij mierkki ahte patentasuodjalimåhtsåmusá ja sjaddoslájaj suodjalibme aktijvuodan le vælggogisvuohta genehtalasj valljudagáj ja árbbediedo álggovuodov ilmodit. |
| Tradisjonelle kulturuttrykk (folklore): Norge støtter at det innføres et system for rettslig beskyttelse av tradisjonelle kulturuttrykk. | Álmmukdábe: Vuodna máhttá doarjjot ahte álgaduvvá systebma árbbedábálasj álmmukdábij suodjalime vuoksjuj. |
| Norge kan støtte at et slikt vern skal være rettslig bindende: forutsatt at det er klart definert og tydelig avgrenset mot den frie felles kulturarven (public domain). | Vuodna máhttá doarjjot ahte dakkár suodjalibme galggá liehket riektálasj tjadne: ækton le ahte tjielggasit le tjielggidum ja ráddjidum friddja aktisasj kulturárbe gáktuj (public domain). |
| Les mer om Verdens immaterialrettsorganisasjon/WIPO her. | Lågå ienep Værálda dahkkeriektáj organisasjåvnå/WIPO birra dáppe |
| UNESCO er FNs organisasjon for utdanning, vitenskap, kultur og kommunikasjon. | UNESCO lea AN:a åhpadusá, diedalasjvuoda, kultuvra ja guládallama organisasjåvnnå. |
| Organisasjonens mandat er å bidra til fred og sikkerhet ved å fremme samarbeid mellom nasjoner innen de fire fagområdene. | Organisasjåvnå mandáhtta le barggat ráfe ja sihkarvuoda vuoksjuj aktisasjbargo åvddånahttema baktu nasjåvnåj gaskan daj nieljijn fáhkasuorgijn. |
| Arbeidet med UNESCOs konvensjonen for vern og fremme av et mangfold av kulturuttrykk, er relevant i forhold til det arbeidet som gjøres i WIPO. | Barggo UNESCO konvensjåvnåjn kulturilmodimij moattevuoda suodjalime ja åvdedime åvdås, le mávsulasj dan bargo gáktuj mij WIPO:n dagáduvvá. |
| Fra samisk hold er gamle samiske symboler å anse som en felleseiendom, og det strider mot samisk rettsoppfatning å gi enerett til dem. Dette fordrer en tosidighet vedrørende symbolbruk. | Sáme adni dålusj sáme symbåvlåjt aktisasj åbmudahkan, ja dajda vaddet akturiektáv le sáme riektádádjadusá vuosstij. Symbåvllåanoj aktijvuodan gájbbeduvvá guovtebielakvuohta. |
| Det er viktig å beskytte uønsket bruk og kommersialisering som ikke kommer samiske samfunn til nytte. | Ájnas le suoddjit sávadahkes ano vuosstáj ja ahte da kommersiáliseriduvvi váni sáme sebrudagájda ávkken. |
| Og det er viktig å ikke hindre nyttig samisk bruk av symbolene. | Sæmmi båttå le ájnas ahte ij symbåvlåj ávkálasj anov hiereda. |
| Samiske kunstnere og andre må ikke hindres i å bruke samisk fellesarv og hukommelse. | Sáme dájddára ja iehtjáda e galga hiereduvvat sáme aktisasjárvov jalik mujtov adnemis. |
| I forhold til patentmyndigheter er det viktig at dem viser varsomhet og forståelse på dette feltet. | Patentaoajválattjaj gáktuj le ájnas ahte sij dán suorgen várrogisvuodav ja dádjadusáv vuosedi. |
| Sametinget vil ha et internasjonalt fokus på dette sakskomplekset fremover. | Åvddålijguovlluj ájggu Sámedigge rijkajgasskasattjat dáv ássjesuorgev tjalmostahttet. |
| Det har grenseflater mot andre temaer som for eksempel opphavsrettigheter til tradisjonelle joiker og samisk tradisjonelle kunnskaper. | Dánna li biele ma ietjá fáttajda guosski dagu dahkkeriektá árbbedábálasj juojgajda ja sáme árbbediedojda. |
| Sametinget vil holde seg oppdatert på dette arbeidet. | Sámedigge ájggu bargov dán ássjesuorgen åvddålijguovlluj tjuovvot. |
| Les mer om UNESCO her. | Lågå ienep UNESCO birra dáppe |
| Klimaendringer | Dálkádakrievddama |
| Klimaendringer angår urfolk i aller høyeste grad fordi urfolk ofte lever nært naturen og således i fronten av klimaendringene. | Dálkádakrievddama tjielggasit álggoálmmugijda vájkkudi danen gå álggoálmmuga álu luondo lahka viessu ja navti li dálkádakrievddamij åvddågietjen. |
| Dette gjelder særskilt for urfolk i Arktisk der klimaendringene skjer raskest. | Sierraláhkáj guosská dát Arktalasj álggoálmmugijda gånnå dálkádakrievddama ruvámusát dejvadi. |
| I tillegg er selvsagt regnskogene og andre skogområder viktige leveområder for mange av klodens over 300 millioner urfolk som lever i rundt 70 land. | Diehttelis le dasi duodden harvvevuovde ja ietjá vuovddeguovlo ma li ájnas viessomguovlo ållusijda værálda badjelasj 300 millijåvnå álggoálmmugijda gudi birrusij 70 rijkajn årru. |
| Verdenssamfunnet har gjennom FN slått fast at hovedutfordringene for en bærekraftig utvikling er fattigdom, tap av biologisk mangfold, spredning av miljøgifter og menneskeskapte klimaendringer. | Væráltsebrudahka le AN:a baktu dættodam ahte guoddelis åvddånahttema oajvvehásstalusá li hæjosvuohta, biologalasj valjesvuoda massem, birásselgaj givnnjahibme ja ulmusjvájkkudum dálkádakrievddama. |
| Dersom de skadelige klimaendringene ikke bekjempes så vil det få katastrofale konsekvenser for menneskeheten. | Jus vahágahtte dálkádakrievddamijt ij nagáda ganugahttet de da duodalattjat gájkajda vájkkudi. |
| Det er et paradoks at de som gjorde minst for å skape klimaendringene rammes først og hardest. | Mij le iesjvuosteldiddje le ahte sij gudi li binnemusát dálkádakrievddamijda vájkkudam li sij gudi álgo rájes ja garrasamos sjaddi gierddat. |
| Et klima i endring fører til store skader. | Dálkádakrievddam vahágahttá ålov. |
| Utviklingsland, urfolk og små øystater er i en særskilt utsatt stilling og karakteriseres som de mest sårbare for klimaendringer. | Åvddånimrijka, álggoálmmuga ja smáv suollustáhta li sierralágásj várnnahis dilen ja li ienemus ájteduvvam dilen dálkádakrievddamij aktijvuodan. |
| Sametinget er først og fremst et politisk organ og må derfor arbeide aktivt og vi legger premisser for å komme til politiske løsninger på de endringene som skjer. | Sámedigge le vuostatjin politihkalasj ásadus ja hæhttu danen dåjmalattjat barggat ja ævtojt biedjat váj gávnná politihkalasj tjoavddusijt dajda rievddamijda ma dal dejvadi. |
| Dette gjør Sametinget på tre fronter; | Dáv Sámedigge gålmån dásen dahká; |
| Vi er aktive for å få gode forpliktende internasjonale avtaler om reduksjon av klimagasser. | Barggap dan vuoksjuj váj oadtjop buorre vælggodiddje rijkajgasskasasj sjiehtadusájt ma dálkádakgássajluojttemijt giehpedi. |
| Vi støtter strategier for avbøtende tiltak i form av alternativ energiproduksjon, dersom disse også er rettferdige for urfolk. | Doarjjop strategiajt ma vájkkudusájt binnedi dagu ietjá fábmobuvtadibme, jus dá li rievtugisá álggoálmmugijda aj. |
| Vi er aktive i arbeidet med utforming av nasjonale tilpasningsstrategier for klimaendringer, og påser ikke påvirker samiske interesser negativt. | Dåjmalattjat oassálasstep bargguj nasjonála hiebadamstrategiaj dálkádakrievddamij vuosstij, ja bærrájgæhttjap jut da e sáme berustimijt nievres láhkáj vájkkuda. |
| Til pkt 1: | 1. tjuoggáj: |
| Sametinget arbeider for å oppnå internasjonale forpliktende avtaler om reduksjon av klimagasser. | Sámedigge barggá dan vuoksjuj váj oadtjop buorre vælggodiddje rijkajgasskasasj sjiehtadusájt ma dálkádakgássajluojttemijt giehpedi. |
| Dette gjør vi internasjonalt, sammen med andre urfolk og sammen med norske myndigheter. | Dáv rijkajgasskasattjat dahkap, aktan ietjá álggoálmmugij ja Vuona oajválattjaj. |
| Vi har deltatt på urfolks globale toppmøte om klimaendringer i Anchorage i april 2009, og på mellomforhandlingene i Bangkok og Barcelona i forkant av klimatoppmøte i København under FNs klimakonvensjon. | o Sæbrram lip álggoálmmugij væráltvijddásasj oajvvetjåhkanibmáj dálkádakrievddamij birra Anchoragen 2009 vuoratjismáno, ja gasskasjiehtadallamijda Bangkokan ja Barcelonan åvddål Københámna dálkádakoajvvetjåhkanime AN:a dálkádakkonvensjåvnå aktijvuodan. |
| Vi deltok i Norges delegasjon i København, Cancun og Durban på partsmøtene under FNs klimakonvensjon, både fra politisk og administrativt nivå. | o Oassálastijma Vuona delegasjåvnnåj Københámnan, Cancunin ja Durbanin åvdåstiddjijtjåhkanimijn AN:a dálkádakkonvensjåvnå aktijvuodan, sihke politihkalasj ja háldaduslasj dásen. |
| Vi samarbeider også om klimapolitiske strategier i Samisk Parlamentarisk Råd som er et grenseoverskridende samisk samarbeidsorgan for samene i Norge, Sverige, Finland og Russland. | o Aktan barggap dálkádakpolitihkalasj strategiaj Sáme Parlamentáralasj Ráden, mij le rádjárasstididdje sáme aktisasjbarggoorgádna sámijda Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. |
| Vi har tett dialog med Naturvernforbundet og Regnskogfondet i det internasjonale klimaarbeidet. | o Miján le lahka guládallam Vuona Luonndogáhttimlihtojn ja Harvvevuovddefåndajn rijkajgasskasasj dálkádakbargo aktijvuodan. |
| Til pkt. 2: | 2. tjuoggáj: |
| Sametinget støtter nasjonale strategier for avbøtende tiltak for reduksjon av klimagasser. | Sámedigge doarjju nasjonála strategiajt ma dálkádakgássajt binnedi. |
| Alternativ energiproduksjon og utvikling av klimavennlig teknologi er viktig. | Ietjá fábmobuvtadibme ja dálkádakvuogas teknologija åvddånahttem le ájnas. |
| Vi arbeider for at avbørtende tiltak må iverksettes gjennom full respekt for urfolks rettigheter i form av deltakelse i beslutninger og sikring av naturgrunnlag. | o Barggap dan vuoksjuj jut dåjma ma dálkádakrievddama vájkkudusájt binnedi hæhttuji jåhtuj biejaduvvat dan láhkáj váj álggoálmmuga galggi bessat oassálasstet luonndovuodov sihkarasstet ja mierredit. |
| Avbøtende tiltak må være rettferdige. | o Dákkir binnediddje dåjma galggi liehket rievtuga. |
| Det kan ikke være slik at vi som har gjort minst for å skape klimaendringene, nå rammes hardest både av disse endringene og av de avbøtende tiltakene. | Ij máhte navti liehket ahte mij gudi lip binnemusát dálkádakrievddamij vigálattja galggap ienemusát gierddat rievddadusájs ja dájs binnediddje dåjmajs. |
| Dette er det dessverre krevende å få forståelse for. | Luodjomláhkáj le gássjel ja gájbbediddje dási doarjjagav oadtjot. |
| Til pkt. 3: | 3. tjuoggáj: |
| Sametinget bidrar i det nasjonale arbeidet for å utvikle tilpasningsstrategier for klimaendringene. | Sámedigge oassálasstá bargguj åvddånahttet nasjonála hiebadamstrategiajt dálkádakrievddamij vuosstij. |
| Vi ble enig med Miljøverndepartementet om mandat og sammensetning av et eget offentlig utvalg som nå utredet samfunnets sårbarhet og tilpasning til konsekvensene av klimaendringene. | o Guorrasam lip Birásgáhttimdepartementajn makkár mandáhtta ja ájrastibme galggá sierra almulasj nammadusán mij dálla tjielggadij sebrudagá várnnahisvuodav ja dálkádakrievddamij vájkkudusáj hiebadimev. |
| Rektor ved Sámi allaskuvla Steinar Pedersen sitter i dette utvalget. | Sáme allaskåvlå rektor Steinar Pedersen le dán nammadusá ájrrasin. |
| Vi vil følge opp arbeidet med NOU 2010:10 Tilpassing til eit klima i endringVi satt i utredningsgruppen for delutredning 5: Tilpasning og avbøtende tiltak i Norwegian Arctic Climate Impact Assesment (NorACIA) som laget synteserapporten: Klimaendringer i norsk arktisk. | o Ájggop tjuovvolit bargov VAT 2010:10 Hiebadibme dálkádahkaj mij rievddá. o Oassálastijma 5. Oassetjielggadime tjielggadimjuohkusij: Hiebadibme ja binnediddje dåjma Norwegian Arctic Climate Impact Assesment (NorACIA) mij syntesarapportav dagáj: Dálkádakrievddama Vuona arktalasj guovlon. |
| Konsekvenser for livet i nord. | Vájkkudusá iellemij nuorttan. |
| Utgitt i mars 2010. | Almoduvvam 2010 snjuktjamáno. |
| Så må vi ikke glemme; | o Ep ga galga vajálduhttet; |
| opprettholdelsen av det samiske samfunnets fleksibilitet i form av tradisjonell ressursbruk og kombinasjon av næringsformer er den beste strategien for å kunne tilpasse oss endringer. | sáme sebrudagá måssjkisvuodav bisodit árbbedábálasj resurssaano baktu ja tjoahkkeæládusáj baktu le buoremus strategija rievddamijt duostudit. |
| Derfor er lovgiving som sikrer retten til fjord- og kystfiske, sikrer arealgrunnlag for utmarkshøsting og reindrift en god klimatilpasningspolitikk. | Danen li láhkarievddama ma duodasti riektáv vuodna- ja merragáddeguolástussaj, miehttsestallama ja boatsojsujto duobddákdárboj sihkarasstem buoremus dálkádakhiebadimpolitihkka. |
| Dette arbeider vi med daglig. | Dáj ássjij bæjválattjat barggap. |
| Nå omfatter de også tiltak for å øke tilveksten av trær i skog som er forringet - og områder som tidligere var avskoget. | Dálla gulluji aj dåjma ma galggi ådå muorajt sjattadit njárbbidum vuovdijda – ja guovlojda ma åvddåla lidjin tjuoladum sjalla. |
| Denne utvidelsen er symbolisert ved et plusstegn etter navnet REDD, altså REDD+. | Dán vijdedime symbåvllån le plussamærkka REDD namá duohkáj biejadum, váj sjaddá REDD+. |
| Forkortelsen REDD og REDD+ brukes nå som en referanse til arbeid for å redde de tropiske skogene. | Oanedime REDD ja REDD+ dálla aneduvvi referánssan dáj trohpalasj harvvevuovdij suodjalime bargguj. |
| Sametinget forsøker å påvirke både Norge andres rolle i REDD+ i utviklingen av det internasjonale rammeverket, slik at det både bidrar til å redusere utslipp av klimagasser, stanser tapet av biomangfold og fremmer en bærekraft utvikling for urfolk som lever av og med de tropiske skogene. | Sámedigge gæhttjal vájkkudit sihke Vuona ja iehtjádij rollav REDD+ dåjman rijkajgasskasasj birástagáj åvddånahtedijn, váj dat sihke dahká ahte dálkádakgássaj luojttem giehpeduvvá, ja ganugahttá biologalasj valjesvuoda binnedimev ja åvdet guoddelis åvddånahttemav álggoálmmugijda gudi trohpalasj vuovdijn viessu ja bierggiji. |
| Sametinget vil at Norge fremstår som en spydspiss for menneskerettighetene i klimaforhandlingene, og at ILO konvensjon nr. 169 om urfolk legges til grunn for Norges posisjoner i forhold til rettighetene til urfolk. | Sámedigge sihtá Vuodna galggá åvdemusán almasjrievtesvuodaj gáktuj dálkádaksjiehtadallamijn, ja ahte ILO-konvensjåvnnå 169 álggoálmmugij vuoksjuj le vuodon Vuona posisjåvnåjda álggoálmmukriektáj gáktuj. |
| Og at urfolksperspektivet fremmes der det er relevant. | Ja ahte álggoálmmukperspektijvva åvdeduvvá gånnå hiehpá. |
| Les mer om FNs klimakonvensjon (UNFCCC) her. | Lågå ienebut AN:a dálkádakkonvensjåvnå (UNFCCC) birra dáppe |
| Inviterer reindrifta til dialog / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Gåhttju boatsujæládusáj ságastallamijda / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Inviterer reindrifta til dialog | Gåhttju boatsujæládusáj ságastallamijda |
| I sammenheng med arbeidet den norsk-svenske reinbeitekonvensjonen inviterer nå sametingsrådet berørte næringsaktører til dialog. | Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadime aktijvuodan gåhttju dal sámediggeráde guoskavasj æládusdåjmadiddjijt ságastallamijda. |
| – Næringens synspunkter og innspill er nødvendig for å komme fram til et resultat vi kan enes om fra samisk side, uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | – Æládusá vuojno ja oajvvadusá li ájnnasa jus galggap guorrasit båhtusa badjel massta lip avtamielalattja sáme bieles, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Norsk-svensk reinbeitekonvensjon ble undertegnet i 2009 mellom Norge og Sverige og den norske og svenske regjering planlegger å ratifisere konvensjonen innen overskuelig fremtid. | Vuona-svieriga boatsojguohtomsåbadibme vuollájtjáleduváj 2009:n Vuona ja Svieriga gaskan ja vuona ja svieriga ráddidusá ájggu dal såbadimev vuollájtjállej lagámus ájge. |
| - I den forbindelse skal Sametingene i Norge og Sverige, Norske reindriftssamers landsforbund og Svenske samers riksforbund, arbeide videre for å komme til enighet om konvensjonen. | - Dan aktijvuodan galggi Vuona ja Svieriga Sámedikke, Vuona boatsojsámij rijkkasiebrre ja Svieriga sámij rijkkasiebrre joarkket såbadime badjel guorrasit. |
| Dersom denne prosessen ikke fører frem, er både norske og svenske myndigheter innstilt på å ratifisere og iverksette den allerede fremforhandlede konvensjonen, forklarer rådsmedlem Jåma. | Jus dát barggo ij åvddåna de ájggu sihke vuona ja svieriga oajválattja vuollájtjállet ja jåhtuj biedjat dáv såbadimev man badjel juo li guorrasam, tjielggi rádeájras Jåma. |
| Arbeidet med konvensjonen har fått en frist på ett år fra september 2012. | Konvensjåvnå bargon le ájggemierre jage duogen 2012 ragátmáno rájes. |
| - Sametinget i Norge har fått ansvaret for å lede prosessen og ønsker derfor å komme i dialog med de berørte reinbeitedistrikter for å sikre en best mulig prosess i arbeidet. | - Vuona Sámedikke duogen le dal åvdåsvásstádus prosessav jådedit ja danen sihtap guládallat guoskavasj tjæroj váj barggo buoragit jåhtå åvddån. |
| Vi ber berørte reinbeitedistrikt om å ta kontakt med oss dersom man ønsker en dialog med Sametinget om saken, uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Gåhttjop guoskavasj tjærojt mijájn aktijvuodav válldet jus sihtá Sámedikkijn guládallat, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| For å ha en god fremdrift i arbeidet ønskes tilbakemelding innen 15. 11.2012. | Dan diehti gå sihtá barggo galggá åvddån jåhtet de sihtá tjærojs gullat åvddål 15. 11.2012. |
| Tilbakemelding gis til Seniorrådgiver Ingeborg Larssen, tlf 78 47 40 00 eller på e-post: ingeborg.larssen@samediggi.no. | Máhtá riŋŋgut Seniorrádevaddáj Ingeborg Larssenij, tlf 78 47 40 00 jali e-påstav tjállet: ingeborg.larssen@samediggi.no. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Som en oppfølging av rapporten om vold i nære relasjoner i samiske samfunn inviterer Sametinget samiske kommuner til samarbeid for å forbedre tilbudet til de som opplever vold i nære relasjoner. | Gåtsedibmen diedádussaj vahágahttemij birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagájn bivddi Sámedigge sáme suohkanijt aktisasjbargguj buoredittjat fálaldagáv sidjij gudi vahágahttemav lahka gasskavuodan vásedi. |
| Studien om vold i nære relasjoner i samiske samfunn ble gjennomført av Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS) og rapporten ble lansert på Sametinget 8. mars 2017 i Karasjok. | Diedádus vahágahttemij birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagájn la tjadádum Nasjåvnålasj máhttoguovdátjis vahágahttemij ja traumáhtalasj diertjestibmáj ja almoduváj Sámedikken snjuktjamáno 8.biejve 2017. |
| Rapporten «Om du tør å spørre, tør folk å svare» er basert på samtaler med fagfolk og hjelpeapparatet i samiske områder, og belyser hvordan samiske voldsutsatte blir møtt av hjelpeapparatet. | Diedádus “Jus duossta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit» la vuododam ságastallamij fáhkabarggij ja viehkkeapparáhtajn sáme guovlojn, ja tjalmostahttá gåktu sáme vaháguvvama viehkkeapparáhtas duostoduvvi. |
| Rapporten undersøker også om det er forhold i og utenfor det samiske samfunn som påvirker forekomsten av vold. | Diedádus aj guoradallá jus li vidjura sáme sebrudagá sisbielen vaj ålgusjbielen ma vájkkudi galla vahágahttema dagáduvvi. |
| Må ta resultatene på alvor | Hæhttu båhtusijt duodaj válldet |
| I rapporten kommer det frem at mange har lav tillit til politiet og hjelpeapparatet, fordi hjelpeapparatet blant annet mangler språk og kulturkompetanse, forteller sametingsråd Mariann Wollmann Magga. | - Diedádusán åvddån boahtá, ålos e bulkkáj jalik viehkkeapparáhttaj luohteda gå viehkkeapparáhtan ælla duola dagu sáme giella- ja kultuvrramáhtudagá, javllá sámediggeráde Mariann Wollmann Magga. |
| – Vi må ta resultatene på alvor og myndighetene må sette i gang tiltak i samarbeid med det samiske samfunnet, kommunene og Sametinget. | - Mij hæhttup båhtusijt duodaj válldet ja oajválattja hæhttuji dåjmajt jåhtuj biedjat aktan sáme sebrudagájn, suohkanij ja Sámedikkijn. |
| Rapporten er et viktig redskap i dette arbeidet, sier Magga. | Diedádus la ájnas vædtsagin dan aktijvuodan, javllá Magga. |
| Sametingsråd Mariann Wollmann Magga sier at formålet med møtene er å gjøre rapporten kjent for kommunene, og få en plan for oppfølging på hvordan kommunene kan gjøre endringer for å gi et bedre tilbud til de som opplever vold i nære relasjoner. | Sámedikkeráde Mariann Wollmann javllá ulmme tjåhkanimij la diedádusáv dåbddusin suohkanijda dahkat, ja plánav åttjudit gåtsedibmáj gåktu suohkana máhtti rievddadimijt dahkat buoredittjat fálaldagáv sidjij gudi vahágahttemav lahka gasskavuodan vásedi. |
| – Videre er det ønskelig å få frem hva kommunen forventer av Sametinget i det videre oppfølgingsarbeidet, sier Magga. | - Duodden la aj sávadahtte oadtjot gullat majt suohkana Sámedikkes vuorddi joarkka gåtsedimbargon, javllá Magga. |
| Sametingspresident Vibeke Larsen og rådsmedlem Mariann Wollmann Magga har møte med barne- og likestillingsminister Solveig Horne og statssekretær i Justis- og beredskapsdepartementet torsdag 15. juni om oppfølgingen av rapporten. | Sámediggepresidænnta Vibeke Larsen ja rádesebrulasj Mariann Wollmann Magga tjåhkanibá mánáj- ja dássádusminisstarijn Solveig Horneijn ja stáhtatjállijn Justijssa- ja gárvedimdepartementan duorastagá biehtsemáno 15. biejve diedádusá gåtsedime birra. |
| Det første møtet om rapporten ble avholdt 7. juni 2017 med Tromsø kommune. | Vuostasj tjåhkanibme diedádusá birra lij biehtsemáno 7. biejve 2017 Romsa suohkanijn. |
| Videre skal det avholdes et møte med Snåsa kommune 12. juni. | Vijddábut la tjåhkanibme Snåasa suohkanijn biehtsemáno 12. biejve. |
| Det er i tillegg anmodet om et møte med Tysfjord kommune, men dette er foreløpig uavklart. | Duodden dajda le bivddidum tjåhkanibmáj Divtasvuona suohkanijn, valla dan gaktuj la ájn iehpetjielgas. |
| Her kan du lese mer: | Dánna besa ienebuv låhkåt: |
| Artikkel: Om du tør å spørre, tør folk å svare Kronikk: Ikke vær taus | Artikkel: Jus duosta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit Kronihkka: Allit sjávot åro |
| For kommentarer: | Ságájdahtátjit: |
| Sametingsråd Mariann Wollmann Magga, mob. 977 02 350 | Sámediggeráde Mariann Wollmann Magga, mobijlla 977 02 350 |
| Inviterer til åpent folkemøte i Tysfjord | Bivddi rabás álmmuktjåhkanibmáj Divtasvuonan |
| Sametingets oppvekst-, omsorg- og utdanningskomité er i neste uke på komitéreise på Drag i Tysfjord og i den forbindelse inviteres det til åpent folkemøte med åpent tema. | Tjuodtjelij vahko la Sámedikke sjaddam-, hukso- ja åhpadusjuogos juogosmanoj nanna Ájluovtan Divtasvuonan, ja dan aktijvuodan bivddiduvvá rabás álmmuktjåhkanibmáj rabás tiemájn. |
| Dette er første komitéreise Sametingets oppvekst-, omsorg- og utdanningskomité gjennomfører etter valget, og det ble tidlig enighet i komiteen at reisen skulle være til Tysfjord. | Dát la vuostasj juogosmanno Sámedikke sjaddam-, hukso- ja åhpadusjuogos tjadát válga maŋŋela, ja juohkusin árrat sjiehtadin juhti juogosmanno galgaj Divtasvuodnaj. |
| Sametingets oppvekst-, omsorg- og utdanningskomité har hovedansvaret på samfunnsområdene oppvekst, utdanning, språk og helse. | Sámedikke sjaddam-, hukso- ja åhpadusjuohkusin la oajvvevásstediddje sebrudaksuorgijs sjaddam, åhpadus, giella ja varresvuohta. |
| På komitéreisen skal de over to dager gjennomføre flere møter med ulike institusjoner. | Juogosmanoj nanna galggi guovten biejven ienep tjåhkanimijt iesjgeŋga ásadusáj tjadádit. |
| – Vi vil vite mer om bakgrunnen for utviklingen av det samiske samfunnet i Tysfjord, og skal møte institusjoner som har løftet bruken av det samiske språket i Tysfjord. | – Mij sihtap ienebuv diehtet Divtasvuona sáme sebrudagá åvddånime duogátja birra, ja galggap æjvvalit ásadusájt ma li sámegiela adnemav Divtasvuonan låpptim. |
| Vi vil også se på utfordringer i Tysfjord-samfunnet, blant annet hvordan Tysfjordsaken følges opp, og hvordan samiske saker vil følges videre opp etter kommunesammenslåingen, sier leder i komiteen Márjá-Liissá Partapuoli. | Mij sihtap aj gehtjadit Divtasvuona sebrudagá hásstalusájt, duola dagu gåktu Divtasvuona-ássje gåtseduvvá, ja gåktu sáme ássje sjaddi gåtseduvvat suohkanavtastahttema maŋŋela, javllá juohkusa jådediddje Márjá-Liissá Partapuoli. |
| Folkemøte | Álmmuktjåhkanibme |
| Onsdag 17.10.18 klokken 17.00 inviterer komiteen befolkningen til et åpent folkemøte. | Gasskavahko 17.10.18 kl. 17.00 juogos viesádijt rabás álmmuktjåhkanibmáj bivddi. |
| Folkemøtet arrangeres i auditoriet i Árran julevsáme guovdásj/lulesamisk senter kl. 17.00-18.30. | Álmmuktjåhkanibme l Árrana auditåvrån/lågådallamlanján kl. 17.00-18.30. |
| Det er åpent tema på møtet, og komiteen oppfordrer befolkningen til å ta opp de sakene som er sentrale i samfunnet. | Tjåhkanimen la rabás tiebmá, ja juogos bádtji álmmugav bajedittjat dajt ássjijt ma li ájggeguovddelisá sebrudagán. |
| Komiteen har i hovedsak hovedansvaret på disse samfunnsområdene: oppvekst, utdanning, språk og helse. | Juohkusin la ienemusát oajvvevásstediddjen dájs sebrudaksuorgijs: sjaddam, åhpadus, giella ja varresvuohta. |
| – Vi ser frem til å ha dialog med befolkningen og få høre hvilke saker som engasjerer innbyggerne. | – Mij ávvudallap viesádij guládalátjit ja gulátjit makkir ássjijs viesáda berusti. |
| På folkemøtet kan de ta opp hvilket som helst tema, uansett om det hører til fortiden, nåtiden eller fremtiden, sier leder i komiteen Márjá-Liissá Partapuoli. | Álmmuktjåhkanimen bessi bajedit vájk makkir tiemáv, jus ga dal gullu vássám ájggáj, dálásj ájggáj jali boahtte ájggáj, javllá juohkusa jådediddje Márjá-Liissá Partapuoli. |
| Følgende komitémedlemmer deltar på komitéreisen: | Tjuovvovasj juogossebrulattjat oassálassti juogosmannuj: |
| Jordbruk / Næringer / Forsiden - Sametinget | Ednambarggo / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Jordbruk | Ednambarggo |
| Jordbruk spiller en meget viktig rolle for utviklingen av levende bygder og samisk kultur. | Ednambarggo la viehka ájnas oasse åvddånahttemijn viesso årrombájkijda ja sámekultuvraj. |
| Sametinget jobber for å bevare og utvikle jordbruk som en viktig kulturbærer og sysselsetter. | Sámedigge barggá suoddjimijn ja åvddånahttemijn ednambargov mij la ájnas kultuvrraguodde ja ádjánahttá. |
| Levende bygder er den beste garanti for sikring og utvikling av samisk kultur og språk. | Viesso årrombájkke la dat buoremus duodastus bisodit ja åvddånahttet sáme kultuvrav ja gielav. |
| Kampanjeside / Valg og manntall / Forsiden - Sametinget | Kampanjeside / Válgga ja jienastuslåhkuj / Sámedigge - Sametinget |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Kartlegger den samiske språksituasjonen / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sámegielaj dilev kárttiji / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Det finnes ingen gode tall på hvor mange som snakker, leser eller forstår de tre offisielle samiske språkene i Norge i dag. | E gávnu buorre lågo galles sáhkadi, låhki jali dádjadi dajt gålmåjt almulasj sámegielajt Vuonan uddni. |
| I disse dager går det ut spørreskjema i posten til et utvalg på 5.000 personer som står i Sametingets valgmanntall for å kartlegge den samiske språksituasjonen på individnivå blant den samiske befolkningen. | Dáj biejvij sáddiduvvi gatjálvissjiemá påsta baktu 5.000 tjuoldedum ulmutjijda gudi li Sámedikke jienastuslåhkuj tjáledum kárttimdiehti sámegielaj dilev ájnegis ulmutjij gaskan sáme álmmugin. |
| - Sametinget håper at folk deltar på undersøkelse og svarer på spørreskjemaet slik at vi får kartlagt språksituasjonen for å kunne sette i gang tiltak som forbedrer språksituasjonen i forskjellige områdene, sier sametingsråd Ellinor Marita Jåma. | - Sámedigge doajvvu ulmutja guoradallamij oassálassti ja gatjálvissjiemáv vásstedi váj gielaj dille tjielggá ja navti máhttet dåjmaj jåhtuj biedjat ma gielladilev buoredi iesjguhtik guovlon, javllá sámediggeráde Ellinor Marita Jåma. |
| De tre offisielle samiske språkene nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk høres i forskjellige områder, og det er behov for kunnskap om bruken av de samiske språkene i ulike deler av landet. | Mijá gålmmå almulasj sámegiela nuorttasámegiella, julevsámegiella ja oarjjelsámegiella gulluji iesjguhtik guovlon, ja dárbahip diedojt sámegielaj ano birra lándav miehtáj. |
| På oppdrag fra Sametinget, Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet og Kunnskapsdepartementet utfører forskningsinstitusjonene Nordlandsforskning og Norut Alta for tiden en nasjonal samisk språkundersøkelse. | Sámedikke, Ådåstuhttem- háldadus- ja girkkodepartementa ja Máhttodepartementa åvdås tjadádi dutkamásadusá Nordlandsforskning ja Norut Alta dálla nasjonála sáme giellaguoradallamav. |
| Også prosjektleder Karl Jan Solstad ved Nordlandsforskning oppfordrer alle som får et slikt skjema til å svare. Skjemaet kan besvares på alle de tre samiske språkene eller på norsk. | Prosjæktajådediddje Karl Jan Solstad Nordlandsforskningin hasot gájkajt gudi dákkir sjiemáv oadtju, vásstedit, sjiemáv besa vásstedit divna gålmmå sámegielajda jali dárogiellaj. |
| Det er mulig å svare enten ved å fylle ut skjemaet og returnere det i post, eller ved å logge seg inn på et nettbasert skjema. | Máhtá juogu de sjiemáv dievddet ja påsta baktu sáddit jali nehta baktu vásstedit. |
| Samiske språkundersøkelse gjelder bruk av nordsamisk-, lulesamisk- og sørsamisk språk. | Sámegielaj guoradallam galggá guoradallat makta nuorttasámegiella-, julevsámegiella ja oarjjelsámegiella aneduvvi. |
| Oppdraget omfatter blant annet kartlegging av hvor mange som behersker samisk på ulike nivå, i hvor stor grad samisk språk brukes, hvilke språkvalg foreldre tar i forhold til barn og hvor mange som ønsker å lære seg samisk. | Bargguj gullu duola dagu guoradallat galles sámegielav iesjgudik dásen bukti, makta sámegiella aneduvvá, makkár gielav æjgáda mánájdisá válljiji ja galles sihti sámegielav oahppat. |
| Kunnskapen som spørreundersøkelsen får fram, er viktig for utforming av samisk språkpolitikk og iverksetting av tiltak som fører til bevaring og utvikling av de samiske språkene. | Dav majt oadtjop dán gatjádallamåtsådime baktu diehtet, le ájnas boahtteájge sáme giellapolitihka hábbmima gáktuj ja dåjmaj jåhtuj biedjama gáktuj ma galggi sámegielajt bisodit ja åvddånahttet. |
| Rapporten skal være ferdig i april 2012. | Båhtusa båhti 2012 vuoratjismáno. |
| Resultatene av undersøkelsen er ment å være et grunnlag for samisk språkpolitikk på alle nivå i samfunnet, herunder på statlig, regionalt og kommunalt nivå. | Båhtusa galggi liehket vuodon sáme giellapolitihkkaj juohkka dásen sebrudagán, stáhta, guovlo ja suohkanij dásen. |
| - Undersøkelsen vil være et svært viktig verktøy for Sametingets videre arbeid med språk. | - Guoradallam sjaddá viehka ájnas vædtsagin Sámedikke giellabargo gáktuj åvddålijguovlluj. |
| Resultatene skal brukes til å utforme og iverksette tiltak som fører til bevaring og utvikling av de samiske språkene. | Båhtusa galggi hábbmit ja jåhtuj biedjat dåjmajt ma galggi sámegielajt bisodit ja åvddånahttet. |
| Videre skal resultatene brukes til å utforme Sametingets melding om samiske språk, forklarer Jåma. | Ja båhtusa li aj ávkken gå galggap Sámedikke diedádusáv dahkat sámegielaj vuoksjuj, tjielggi Jåma. |
| Mer informasjon: | Ienep diedo: |
| Sametingsråd Ellinor Marita Jåma, tlf. 916 13 460 Prosjektleder Karl Jan Solstad, Nordlandsforskning, tlf. 75 51 70 21 | Sámediggeráde Ellinor Marita Jåma, tlf. 916 13 460 Prosjæktajådediddje Karl Jan Solstad, Nordlandsforskning, tlf. 75 51 70 21 |
| Finnmarkskommisjonen | Finnmárkokommisjåvnån |
| Kártemis ja dohkkeheames gávdni vuoigatvuođaid Finnmárkkus. | Kárttim ja dåhkkidibme gávnne riektájs Finnmárkon. |
| Kártemis ja dohkkeheames gávdni vuoigatvuođaid Finnmárkkus. | Kárttim ja dåhkkidibme gávnne riektájs Finnmárkon. |
| Etter finnmarksloven er det opprettet en kommisjon, kalt Finnmarkskommisjonen, som skal utrede eier- og bruksrettigheter til den grunnen Finnmarkseiendommen forvalter. | Finnmárkolága milta le kommisjåvnnå ásaduvvam, nav gåhtjodum Finnmárkokommisjåvnnå, mij galggá åmastim- ja adnemriektájt dajda ednamijda majt Finnmárkoåbmudahka háldat. |
| Virksomheten til Finnmarkskommisjonen er regulert i egen forskrift. | Finnmárkokommisjåvnå doajmma li sierra njuolgadustjállaga milta. |
| Finnmarkskommisjonen er oppnevnt av regjeringen etter konsultasjoner med Sametinget i mars 2008 og består av en leder og fire andre medlemmer. | Ráddidus Finnmárkokommisjåvnåv nammadij maŋŋel gå lij Sámedikkijn rádádallam 2008 snjuktjamáno, ja danna le jådediddje ja niellja ietjá ájrrasa. |
| Disse er: | Sij li: |
| Jon Gauslaa (leder) | Jon Gauslaa (jådediddje) |
| Finnmarkskommisjonen skal utrede bruks- og eierrettigheter til den grunnen som Finnmarkseiendommen overtok fra Statskog SF 1. juli 2006. | Finnmárkokommisjåvnnå galggá tjielgadit addno- ja åmastimriektájt dajn ednamijn ma Statskog SF háldos Finnmárkoåbmudagá hállduj biehtsemáno 1. biejve 2006. |
| Siktemålet er å avklare omfanget av og innholdet i de rettighetene som folk i Finnmark kan ha ervervet på denne grunnen med grunnlag i hevd, alders tids bruk, eller på annet rettsgrunnlag, for eksempel lokal sedvanerett. | Ulmme le tjielgadit daj riektáj vijddudagáv ja sisanov majt Finnmárko álmmuk le ásadam dáj ednamij åmastime, vierojduvvam ano jali ietjá riektávuodo, duola dagu bájkálasj dábe baktu. |
| Kommisjonen vil måtte treffe sine konklusjoner på grunnlag av en konkret vurdering av den bruken som har foregått i et område. | Kommisjåvnå konklusjåvnnå mierreduvvá maŋŋel gå le árvustallam anov mij le læhám guovlon. |
| I denne vurderingen vil kommisjonen måtte se hen til brukens varighet og innhold, herunder om bruken har hatt et eksklusivt eller intensivt preg, og om brukerne har hatt rimelig grunn til å tro at deres bruk har vært rettmessig. | Dán árvustallamin kommisjåvnnå árvustallá ano guhkkudagáv ja sisanov, dan aktijvuodan aj makta le læhkám sierra váj intensijvva adno, ja makta addnijn le læhkám dádjadahtte jáhkko ahte sijáj adno le læhkám riekta. |
| Finnmarkskommisjonen har hovedansvaret for sakens opplysning. | Finnmárkokommisjåvnån le oajvveåvdåsvásstadus ássje diedoj gáktuj. |
| Kommisjonen vil dermed selv måtte sørge for at de faktiske og historiske forholdene som er nødvendige for å avklare rettighetsforholdene, blir forsvarlig utredet. | Kommisjåvnnå iesj hæhttu bærrájgæhttjat jut duohta ja histåvrålasj dile ma dárbahuvvi riektádile tjielggamij, nuoges buoragit tjielgaduvvi. |
| Som ledd i saksopplysningen kan kommisjonen innhente muntlige forklaringer og skriftlig materiale i form av dokumenter og lignende. | Kommisjåvnnå máhttá åhtsåt njálmálasj diedojt ja tjálalasj diedojt dagu dokumenta jna majt dárbahi oassen ássjediedojda. |
| Kommisjonen kan også iverksette undersøkelser og utredninger om faktiske, historiske og rettslige forhold av betydning for dens konklusjoner. | Kommisjåvnnå máhttá aj guoradallamijt ja tjielgadimijt tjadádit ma li dárbulattja ietjasa loahpamærrádussaj. |
| De sakkyndige utredningene som kommisjonen er oppdragsgiver for er imidlertid den enkelte utreder/forskningsinstitusjon selv ansvarlig for innholdet. | Ássjedåbdde tjielgadime majt kommisjåvnnå le iehtjádijt gåhttjum dahkat juohkka akta tjielggijiddje/dutkamásadus iesj sisano åvdås vásstet. |
| Utredningene vil være en del av kommisjonens grunnlag for konklusjoner. | Tjielgadime galggi kommisjåvnå konklusjåvnåj vuodon. |
| Etter at Finnmarkskommisjonen har utredet et felt avgir det en rapport som skal inneholde opplysninger om: | Gå Finnmárkokommisjåvnnå la gárvvásit guovlov tjielgadam de bukti rapportav gånnå galggi diedo: |
| Hvem som er eier av grunnen | Guhti ednamav åmas |
| Finmarkskommisjonens rapport skal kunngjøres, og Finnmarkseiendommen skal ta stilling til konklusjonene. | Finnmárkokommisjåvnå raportta galggá álmoduvvat, ja Finnmárkoåbmudahka galggá juogu de dåhkkidit jali hilggot kommisjåvnå konklusjåvnåjt. |
| Finnmarkskommisjonen skal mekle mellom parter som ikke er enig i kommisjonens konklusjoner. | Finnmárkokommisjåvnnå galggá såbadit jus biele e kommisjåvnå konklusjåvnåjda guorrasa. |
| Forskrift om Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen for Finnmark. | Finnmárkokommisjåvnå ja Finnmárko miehttseduobmoståvllå njuolgadustjála |
| Kartlegging / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Kárttim / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Kartlegging | Kárttim |
| Urfolksretten plikter statene til å kartlegge og identifisere urfolks individuelle og kollektive eiendoms-, besittelses og bruksrettigheter. | Álggálmmukriektá milta galggi stáhta kárttit ja identifiserit álggoálmmugij ájnegasj ja aktisasj åmastim- háldadim- ja addnoriektájt. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Gjennom vedtakelsen av finnmarksloven fikk en på plass en ordning for identifisering og anerkjennelse av slike rettigheter i Finnmark. | Finnmárkolága mierredime baktu sajájduváj årnik man milta dákkár riektájt identifiseri ja dåhkkit Finnmárkon. |
| Dette arbeidet er dermed gjort til en rettsprosess med en egen kartleggingskommisjon som avgir rapporter, mekling ved uenighet om kommisjonens rapporter, tvistebehandling i særdomstol med ankemulighet til Høyesterett. | Dát barggo le rievddam riektáprosessan manna le ietjas kárttimkommisjåvnnå mij rapportajt dahká, såbadi gå li såbamahtesvuoda kommisjåvnå rapporta gáktuj, rijdojt sierraduobmoståvlån tjoavddi majt le vejulasj Alemusriektáj guoddalit. |
| Slike ordninger er ikke etablert for tradisjonelle samiske områder utenfor Finnmark. | Dákkár årniga ællá ásaduvvam árbbedábálasj sáme guovlojn Finnmárko ålggolin. |
| Tilsvarende ordninger som det som er etablert i Finnmark gjennom finnmarksloven er foreslått av Samerettsutvalget for områdene utenfor Finnmark. | Sáme riektájuogos le oajvvadam vásstediddje årnigijt ásadit aj dajda guovlojda ma li Finnmárko ålggolin. |
| Å etablere lovgiving om kartlegging og identifisering av samiske kollektive og individuelle rettigheter i tradisjonelle samiske områder utenfor Finnmark | Sámedigge sihtá: Ásadit lágajt sámij ájnegis ja aktisasj riektáj kárttima ja identifiserima gáktuj árbbedábálasj sáme guovlojn Finnmárko ålggolin. |
| Sikre at grunn som Statskog SF disponerer ikke selges før områder er kartlagt, og ivareta grunnlaget for samisk kultur ved endret arealbruk. | Sihkarasstet jut Statskog SF ednama e vuobdeduvá åvddål guovlo li kárttidum, ja sáme kultuvra vuodov bærrájgæhttjat gå areállaadno rievddá. |
| Virke til respekt for de rettsprosesser som kartleggingsarbeidet er en del av. | Vájkkudit dasi ahte riektáprosessa massta kárttimbarggo le oassen vieleduvvá |
| Sametinget er en påvirker for framdrift i arbeidet med en kartleggingslovgiving i tradisjonelle samiske områder utenfor Finnmark. | Sámedikke åvdåsvásstádus: Sámediggi vájkkut váj kárttimlága barggo joarkká ja åvddån árbbedábálasj sáme guovlojn Finnmárko ålggolin. |
| Sametinget vil i konsultasjonene om slik lovgiving ha et ansvar for at lovgivingen er innefor folkerettens rammer. | Gå dákkár lágáj birra rádádallá de le Sámedikken åvdåsvásstádus bærrájgæhttjat jut lága li álmmukriektá birástagáj sisbielen. |
| For å ivareta dine rettigheter gjennom Finnmarkskommisjonens arbeid er det viktig at alle aktuelle parter bidrar med dokumentasjon og kunnskap om bruken av områdene overfor kommisjonen. | Letjat riektáj gáhttima diehti Finnmárkokommisjåvnå bargon de le ájnas duodastusájt ja diedojt guovlo ano birra kommisjåvnnåj åvdedit. |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Sápmi trenger flere samiskspråklige lærere i barnehagen og i grunnskolen. | Sámeednam dárbaj ienep sámegielak åhpadiddjijt mánájgárdijn ja vuodoskåvlån. |
| Sametinget deler derfor ut superstipend på 50.000 kroner til studenter innenfor disse utdanningene. | Danen Sámedigge dálla juollot superstipendav 50.000 kråvnnåj sidjij gudi dájn suorgijn låhki. |
| Sametinget gir fra 2018 et på 50.000 kroner i året til de som velger å ta grunnskolelærerutdanning med samisk i fagkretsen- eller barnehagelærerutdanning. | 2018 rájes Sámedigge juollot 50.000 kråvnå jahkáj superstipænndan sidjij gudi låhki vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusáv jali mánájgárddeåhpadiddjeåhpadusáv man la sámegiella fáhkan. |
| Sametingets plenum har bestemt at det kun er studenter i barnehagelærerutdanning og ulike lærerutdanninger som får stipend for høyere utdanning fra Sametinget i år, fordi mangelen på samiskspråklige lærere i barnehage og grunnskole er prekær. | Sámedikke ållestjåhkanibme la mierredam, stipænnda alep åhpadussaj jages 2018 vatteduvvá dåssju mánájgárddeåhpadiddje åhpadusá ja iesjgeŋga åhpadiddje åhpadusáj studentajda. Sámedigge dájt åhpadusájt vuorot dajnas gå vádnuni viehka ållo sámegielak åhpadiddje mánájgárdijn ja vuodoskåvlån. |
| Høsten 2018 starter man opp med master i sør- og lulesamisk lærerutdanning 1-7 på Nord Universitet, mens Sámi Allaskuvla startet høsten 2017 sine grunnskolelærerutdanninger 1-7 og 5-10. | 2018 tjavtjan álgaduvvá oarjjel- ja julevsáme åhpadiddjeåhpadusáv masterdásen 1-7 Nuortta Universitiehtan. Sáme Allaskåvlån álgaduváj tjavtjan 2017 vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusáv 1-7 ja 5-10. |
| Studenter ved disse utdanningene vil kunne motta stipend fra Sametinget. | Studenta dájn åhpadusájn bessi stipendav Sámedikkes åhtsåt. |
| Superstipendet gis også til de som har hatt samisk som første- eller andrespråk på videregående skole og som tar master i grunnskolelærerutdanning med samisk som eget fag, eller barnehagelærerutdanning. | Superstipænnda juolloduvvá adjáj sidjij gænna li læhkám sámegiella vuostasj- jali nubbengiellan joarkkaskåvlån ja gudi låhki vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusáv man sámegiella l fáhkan jali mánájgárddeåhpadiddjeåhpadusáv. |
| Reglene for stipend fra Sametinget finner du her. | Njuolgadusá stipendajda dánna gávna. |
| I tillegg til at lærere er garantert jobb etter endt utdanning, er det også etablert gunstige ordninger for å stimulere til lærerutdanning. | Duodden dasi jut gájka åhpadiddje bargov oadtju maŋŋela gå li åhpadusájn gærggam, de la dálla aj rudálattjat gánnedahtte åhpadiddjeåhpadusáv álgget ja tjadádit. |
| Statens lånekasse ettergir studielån til de som tar lærerutdanning på normert tid, og har egne ordninger for Nord-Norge og de som tar samisk som en del av lærerutdanningen. | Stáhta lådnakássa l ásadam sierra årnigijt sidjij gudi normieriduvvam ájgev ållidi, la li aj sierra årniga sidjij gudi Nuortta-Vuodnaj barggagåhti åhpadusá maŋŋela ja sidjij gænna li sámegiella fáhkan. |
| Les mer om reglene på nettsidene til Statens lånekasse her og her. | Lågå ienebuv Stáhta lådnakássa bielijn dánna ja dánna. |
| Søknadsfristen til høyere utdanning er 15. april. | Åhtsåmájggemierre alep åhpadussaj la vuoratjismáno 15. biejve. |
| Komiteer og utvalg | Juohkusa (komitea) |
| Plenum velger følgende 3 fagkomiteer: plan- og finanskomiteen, oppvekst-, omsorgs- og utdanningskomiteen og nærings- og kulturkomiteen. | Sámedigge vállji tjuovvovasj 3 fáhkajuohkusa: pládna- ja ruhtadimjuohkusav, bajássjaddam-, hukso- ja oahppojuohkusav ja æládus-ja kulturjuohkusav. |
| Det velges en leder og en nestleder til komiteene. | Juohkusijda galggi válljiduvvat jådediddjev ja sadjásasj jådediddjev. |
| Når leder velges fra posisjonen, velges nestleder fra opposisjonen. | Gå jådediddje válljiduvvá ieneplågo ájrrasij gaskan, de válljiduvvá sadjásasj jådediddje unneplågo ájrrasij gaskan. |
| Fagkomiteene fremmer innstilling til plenum i saker som plenumsledelsen oversender komiteene. | Fáhkajuohkusa åvddajbukti oajvvadusájt ållestjåhkanibmáj dakkár ássjijn majt ållestjåhkanimnjunnjutja juohkusijda sáddi. |
| I hver sak velger komiteene en saksordfører. | Juohkka ássjen juohkusa åssjejådediddjev vállji. |
| Fagkomiteene er: | Sámedikken li tjuovvovasj fáhkajuohkusa: |
| Plan- og finanskomiteen | Pládna- ja ruhtadimjuogos |
| Oppvekst-, omsorg- og utdanningskomiteen | Bajássjaddam-, hukso- ja oahppojuogos |
| Nærings- og kulturkomiteen | Æládus- ja kulturjuogos |
| I tillegg til fagkomiteene finnes også kontrollutvalget, valgkomiteen og klagenemnd for tilskuddssaker. | Lassen fáhkajuohkusijda li Sámedikken aj dárkestimjuogos ja válggajuogos. Dárkastusjuogos (bærrájgæhttjamkomitea) |
| Kontrollutvalget skal utøve parlamentarisk kontroll og styringskontroll over virksomheten som finansieres over Sametingets budsjett. | Dárkestimjuogos galggá doajmmat parlamentárálasj dárkastiddjen ja dárkestit ásadusájt ma ruhtaduvvi Sámedikke budsjehta baktu. |
| I dette ligger også å kontrollere Sametingets årsregnskap og eventuelle merknader til regnskapet fra Riksrevisjonen. | Dát merkaj adjáj Sámedikke jahkeruhtalågov ja rijkarevisjåvnå máhttelis tsuojggidusájt dárkestit. |
| Komiteen kan foreta de undersøkelser i Sametingets administrasjon som den anser som nødvendig. | Juogos máhttá tjadádit dav dárkestimev Sámedikke háldadusáv mij sijá mielas la dárbulasj. |
| Kontrollutvalget avgir innstilling til Sametingets plenum i saker den tar opp til behandling, enten som en egen sak eller gjennom komiteens årsmelding. | Dajn ássjijn majt Dárkestimjuogos giehtadallá, sij åvddånbikti mærrádusárvvalusádisá njuolgga Sámedikke ållestjåhkanibmáj, juogu sierra ássjen jali juohkusa jahkediedádusá baktu. |
| Valgkomiteen behandler saker der Sametingets plenum skal gjøre vedtak om valg til organer i eller utenfor Sametinget. | Válggajugos giehtadallá ássjijt majn Sámedikke ållestjåhkanibme galggá åvdåstiddjijt válljit ásadusájda sisbiele ja ålgusjbiele Sámedikke vuogádaga. |
| Komiteens oppgave er å forberede saken og avgi innstilling til plenum i saken som komiteen har fått fra plenum. | Juohkusa barggon la gárvedit ja giehtadallat ássjijt majt ållestjåhkanibme l juohkusij sáddim ja åvdedit mærrádusárvvalusáv ållestjåhkanibmáj. |
| Konsultasjonsavtalen | Rádádallamsjiehtadus |
| Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem. Formålet med konsultasjonsavtalen er å oppnå enighet mellom statlige myndigheter og Sametinget når det overveies å innføre lover eller tiltak som kan påvirke samiske interesser. | Gå le álggoálmmuk de le sámijn riektá rádádaláduvvat ássjij ma máhtti sidjij njuolgga vájkkudit. Rádádallamsjiehtadusáj ulmme le ásadit semalasjvuodav stáhtalasj oajválattjaj ja Sámedikke gaskan gå árvvaladdi ådå lágajt jali dåjmajt ma máhtti sáme berustiddjijda vájkkudit. |
| Sametinget har også mulighet til å ta opp egne saker. | Sámedikken le aj máhttelisvuohta ietjas ássjijt åvdedit. |
| 11. mai 2005 underskrev daværende statsråd med ansvar for samiske saker Erna Solberg og daværende sametingspresident Sven-Roald Nystø avtalen om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget. | Moarmesmáno 11. biejve 2005 vuollájtjálijga dallusj sáme ássjij vásstediddje stáhttaráde Erna Solberg ja dallusj sámedikkepresidænnta Sven-Roald Nystø sjiehtadusáv barggovuogij birra rádádallamijn stáhta oajválattjaj ja Sámedikke gaskan. |
| Avtalen ble godkjent av Sametinget 1. juni 2005 og fastsatt ved kongelig resolusjon 1. juli 2006. | Sjiehtadibme dåhkkiduváj Sámedikkes biehtsemáno 1. biejve 2005 ja mierreduváj gånågisá resolusjåvnån snjilltjamáno 1. biejve 2006. |
| Konsultasjonsavtalen gir ikke Sametinget vetorett i saker som påvirker samiske interesser. | Rádádallamsjiehtadus ij vatte Sámediggáj vetoriektáv ássjijn ma sáme berustallamijda guosski. |
| De formelle beslutningene tas fortsatt av statlige myndigheter og av Stortinget. | Formálalasj mærrádusá vilá stáhtalasj oajválattjajs ja Stuorradikkes dagáduvvi. |
| Ordningen gir derimot Sametinget innflytelse og mulighet til å bli hørt, noe som også er hensikten med avtalen. | Årnik galla Sámediggáj vájkkudimfámov vaddet ja máhttelisvuodav gullut, mij le sjiehtadusá ulmme. |
| Der det er uenighet mellom Sametinget og statlige myndigheter framgår dette når sakene behandles i regjering og storting. | Jus Sámedigge ja stáhtalasj oajválattja e guorrasa dát åvddånboahtá gå ássje ráddidusán ja stuorradikken giehtadaláduvvá. |
| 1. Formål Formålet med prosedyrene er å: ● bidra til en praktisk gjennomføring av statens folkerettslige forpliktelse til å konsultere med urfolk. | 1. Ulmme Barggovuogij ulmme le: ● oassálasstet praktihkalasj tjadádibmáj stáhta álmmukriektálasj vælggogisvuodas álggoálmmugij rádádallat. |
| ● søke å oppnå enighet mellom statlige myndigheter og Sametinget når det overveies å innføre lover eller tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte. | ● gæhttjalit ásadit semalasjvuodav stáhtalasj oajválattjaj ja Sámedikke gaskan gå árvvaladdi ådå lágajt jali dåjmajt dahkat ma máhtti sáme berustallamijt njuolgga vájkkudit. |
| ● legge til rette for utviklingen av et partnerskapsperspektiv mellom statlige myndigheter og Sametinget som virker til styrking av samisk kultur og samfunn. | ● dilev láhtjet guojmmevuohtaj stáhtalasj oajválattjaj ja Sámedikke gaskan mij doajmmá sáme kultuvra ja sebrudagá nannimij. |
| ● utvikle felles forståelse for situasjonen og utviklingsbehovet i samiske samfunn. | ● åvddånahttet aktisasj dádjadusáv sáme sebrudagáj diles ja åvddånahttemdárbos. |
| 2. Virkeområde Konsultasjonsprosedyrene gjelder for regjeringen, departementer, direktorater og andre underliggende virksomheter. | 2. Doajmmaguovllo Rádádallamvuoge gulluji ráddidussaj, departementajda, direktoráhtajda ja ietjá vuollásasj dåjmajda. |
| ● Konsultasjonsprosedyrene gjelder i saker som vil kunne påvirke samiske interesser direkte. | ● Rádádallamvuoge gulluji ássjijda ma máhtti sáme berustimijda njuolgga vájkkudit. |
| Det saklige virkeområdet for konsultasjoner vil kunne omfatte ulike sakstyper, slik som lover, forskrifter, enkeltvedtak, retningslinjer, tiltak og beslutninger (f.eks. i stortingsmeldinger). | Rádádallama ássjeguovllo máhttá liehket moattelágásj ássje, duola dagu lága, njuolgadustjála, ájnegis mærrádusá, njuolgadusá, dåjma ja mærrádusá (duola dagu stuorradikke diedádusá). |
| ● Konsultasjonsplikten kan omfatte alle ideelle og materielle former for samisk kultur. | ● Rádádallamvælggogisvuohta máhttá gåbttjåt divna oalle ja materiálalasj vuogijt sáme kultuvran. |
| Aktuelle sakstemaer kan f.eks. være musikk, teater, litteratur, kunst, media, språk, religion, kulturarv, immaterielle rettigheter og tradisjonell kunnskap, stedsnavn, helse- og sosial, barnehager, utdanning, forskning, eiendoms- og bruksrettigheter, arealinngrep- og arealdisponeringssaker, næringsutvikling, reindrift, fiske, landbruk, mineralvirksomhet, vindkraft, vannkraft, bærekraftig utvikling, kulturminnevern, biomangfold og naturvern. | Almma ássjetiemá máhtti liehket duola dagu musihkka, teáhter, girjálasjvuohta, dájdda, media, giella, åssko, kulturárbbe, iehpemateriálalasj riektá ja árbbedábálasj diehto, bájkkenamá, hukso- ja varresvuohta, mánájgárde, åhpadibme, dutkam, åmastim- ja adnemriektá, areállarievddam- ja adnemássje, æládusåvddånahttem, ællosujtto, guollim, ednambarggo, minerálladoajmma, bieggafábmo, tjáhtjefábmo, guoddelis åvddånahttem, kulturmujttosujtto, biovaljesvuohta ja luondosuodjalibme. |
| ● I saker som er knyttet til det materielle kulturgrunnlaget, slik som arealdisponeringer, arealinngrep og landrettigheter er det geografiske virkeområde for konsultasjoner (tradisjonelle samiske områder) Finnmark, Troms, Nordland og Nord-Trøndelag fylke, samt kommunene Osen, Roan, Åfjord, Bjugn, Rissa, Selbu, Meldal, Rennebu, Oppdal, Midtre Gauldal, Tydal, Holtålen og Røros i Sør-Trøndelag fylke, Engerdal og Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke, og Surnadal og Rindal kommuner i Møre og Romsdal. | ● Ássjijda ma li tjanádum materiálalasj kulturvuoduj, duola dagu areállaadno, areállarievddam ja ednamriektá li ásadum geográfalasj doajmmaguovllo rádádallamijda (árbbedábálasj sáme guovlojn) Finnmárkko, Råmsså, Nordlánnda ja Nuortta-Trønderlaga fylka, aktan suohkanij Osen, Roan, Åfjord, Bjugn, Rissa, Selbu, Meldal, Rennebu, Oppdal, Midtre Gauldal, Tydal, Holtålen ja Plassje(Røros) Oarjje-Trøndelaga fylkan, Engerdal ja Rendalen, Os, Tolga, Tynset ja Folldal suohkana Hedmark fylkan, ja Surndal ja Rindal suohkana Møre ja Romsdalan. |
| ● Saker av generell karakter som må antas å ville påvirke hele samfunnet vil i utgangspunktet ikke omfattes av konsultasjonsplikten. | ● Ássje dábálasj vuogijn ma jáhkedahtte sjaddi vájkkudit ålles sebrudagáv e álgos rádádallamvælggogisvuohtaj gullu. |
| 3. Informasjon ● Statlige myndigheter skal gi full informasjon om aktuelle saker som kan påvirke samene direkte, og om relevante forhold på alle stadier i behandlingen av saken. | 3. Diehto ● Stáhtalasj oajválattja galggi vaddet diedalasj diedov ássjijn ma vuordedahtte máhtti sámijt njuolgga vájkkudit, ja guoskavasj dilij birra divna dásijn ássjegiehtadallamin. |
| 4. Offentlighet ● Informasjon som utveksles mellom statlige myndigheter og Sametinget i forbindelse med konsultasjoner skal kunne unntas offentlighet, forutsatt at det foreligger hjemmel for dette. | 4. Almulasjvuohta ● Diehto mij juogeduvvá stáhta oajválattjaj ja Sámedikke gaskan rádádallamin ij agev dárbaha liehket almulasj, valla dåssju jus gávnnu loahpádus dási. |
| Meroffentlighet skal praktiseres. | Ássje galggi rahpasabbon giehtadaláduvvat. |
| Partenes endelige standpunkter i de enkelte saker skal være offentlige. | Guojmij låhpalasj vuojnno juohkka ássjen li almulattja. |
| 5. Faste møter ● Det skal avholdes faste halvårlige politiske møter mellom statsråden for samiske saker og Sametingspresidenten. | 5. Stuoves tjåhkanime ● Stuoves biellejahkásasj politihkalasj tjåhkanime galggi ásaduvvat sáme ássjij vásstediddje stáhttaráde ja Sámedikkepresidenta gaskan. |
| Fagstatsråder deltar på disse møtene etter behov. | Fáhkastáhtaráde oassálassti dájda tjåhkanimijda jus le dárbbo. |
| I de faste halvårlige politiske møtene skal en ta opp situasjon og utviklingsbehov for samiske samfunn, saker av grunnleggende prinsipiell karakter og pågående prosesser. | Dáj stuoves biellejahkásasj politihkalasj tjåhkanimijn galggi sámij sebrudagáj dilev ja åvddånahttemdárbov giehtadallat, ássje vuodulasj prinsihpalasj vuodujn ja dåjmajt ma li jådon. |
| ● Det skal avholdes faste halvårlige møter mellom Sametinget og det interdepartementale samordningsutvalget for samiske saker. | ● Stuoves biellejahkásasj tjåhkanime galggi ásaduvvat Sámedikke ja departementajgasskasasj sáme ássjij aktidumnammadusá gaskan. |
| I møtene skal det blant annet redegjøres for aktuelle samepolitiske saker i kommende måneder. | Tjåhkanimijn galggi duola dagu boahtte mánoj ájggeguovddelis sámepolitihkalasj ássje tjielggiduvvat. |
| 6. Generelle bestemmelser om konsultasjonsprosedyrene ● Konsultasjonene med Sametinget skal foregå i god tro og med målsetting om å oppnå enighet om foreslåtte tiltak. | 6. Gájkkásasj mærrádusá rádádallamvuogij birra ● Rádádallama Sámedikkijn galggi tjadáduvvat jáhkkogisát ja ulmijn oajvvadum dåjmajt semadit. |
| ● Statlige myndigheter skal så tidlig som mulig informere Sametinget om oppstart av aktuelle saker som kan påvirke samene direkte, og om hvilke samiske interesser og forhold som kan bli berørt ● Etter at Sametinget er blitt informert om aktuelle saker, skal Sametinget gi tilbakemelding så snart som mulig om det er ønskelig at det gjennomføres videre konsultasjoner. | ● Stáhtalasj oajválattja galggi nav árrat gå máhttelis diededit Sámedikkev álgadimijn ássjijs ma máhtti sámijt njuolgga vájkkudit, ja makkir sáme berustime ja dile soajtti vájkkuduvvat. ● Gå Sámedigge diededuvvá ássjij birra, galggá Sámedigge nav ruvva gå máhttelis tsuojggit jus ájggu ássjev vijddábut rádádallat. |
| ● Sametinget skal også kunne ta opp saker hvor Sametinget ønsker å gjennomføre konsultasjoner. | ● Sámedigge máhttá aj ássjijt giehtadallat gånnå Sámedigge iesj ájggu rádádallat. |
| ● Dersom statlige myndigheter og Sametinget blir enige om å avholde videre konsultasjoner i en bestemt sak, skal en i fellesskap søke å bli enig om opplegget for disse konsultasjonene, herunder tid og sted for videre kontakt (f.eks. møter, videokonferanser, telefonkontakt, utveksling av skriftlig materiale), tidsfrister for tilbakemeldinger, evt. behov for konsultasjoner på politisk nivå, og politisk behandlingsform. | ● Jus stáhtalasj oajválattja ja Sámedigge guorrasi tjadádit vijddáp rádádallamijt sierra ássjen, galggi gæhttjalit aktan guorrasit gåktu tjadádit dájt rádádallamijt, ájgev ja sajev joarkke guládallamij (duola dagu tjåhkanime, videokonferánsa, telefåvnnåguládallam, tjálalasj diedoj juohkem), ájggemierijt tsuojggimijda, jus le dárbbo politihkalasj dásen rádádallat, ja politihkalasj giehtadallamvuohke. |
| Det skal gis tilstrekkelig tid til gjennomføring av reelle konsultasjoner og politisk behandling av forslag. | Galggá vatteduvvat nuoges ájgge tjadádit almma rádádallamijt ja politihkalasj giehtadallamav oajvvadusás. |
| En evt. plenumsbehandling i Sametinget av den aktuelle saken må skje så tidlig som mulig. | Jus ássje galggá Sámedikke dievastjåhkanimen giehtadaláduvvat de dát viertti tjadáduvvat nav árrat gå máhttelis. |
| ● Der sakene krever det skal det legges til rette for at det skal kunne avholdes flere konsultasjonsmøter og at saker ikke avsluttes så lenge Sametinget og staten antar at det er mulig å oppnå enighet. | ● Gånnå ássje rávkká galggá hiebaduvvat vaj le máhttelis tjadádit ienep rádádallamtjåhkanime ja vaj ássje e hiejteduvá nav guhkev gå Sámedigge ja stáhtta jáhkki le vejulasj semadit. |
| ● I saker som behandles i regjeringen skal det i foreleggelsen for øvrige berørte departementer fremgå tydelig hvilke forhold det er oppnådd enighet med Sametinget om, og eventuelt hva det ikke er oppnådd enighet om. I proposisjoner og meldinger som fremmes for Stortinget, og der regjeringen har et annet standpunkt enn Sametinget, skal Sametingets vurderinger og standpunkter fremgå. | ● Ássjijn ma giehtadaláduvvi ráddidusán galggá jus soajttá tjielggidusán ietjá guoskadam departementajda tjielggasit åvddånboahtet makkir dilijn li semadam Sámedikkijn, ja jus soajttet man birra ælla guorrasam. Proposisjåvnåjn ja diedádusájn ma Stuorradiggáj åvdeduvvi, ja gånnå ráddidusán le ietjá vuojnno gå Sámedikken, de galggi Sámedikke árvustallama ja vuojno åvddånboahtet. |
| ● Det skal føres protokoll fra alle konsultasjonsmøter mellom statlige myndigheter og Sametinget. | 7. Bievddegirjje ● Bievddegirjje galggá tjáleduvvat divna rádádallamtjåhkanimijs stáhtalasj oajválattjaj ja Sámedikke gaskan. |
| I protokollen skal det gis en kort redegjørelse for hva saken gjelder, partenes vurderinger og standpunkter, og konklusjonen i saken. | Bievddegirjen galggá ássje oanegattjat tjielggiduvvat, guojmij árvustallama ja vuojno, ja ássje konklusjåvnå. |
| 8. Behov for utredninger/kunnskapsgrunnlag Kommunal- og regionaldepartementet og Sametinget nedsetter i fellesskap en faglig analysegruppe som blant annet på bakgrunn av samisk statistikk årlig avlegger en rapport om situasjon og utviklingstrekk i samiske samfunn. | 8. Tjielggidusáj/diehtovuodo dárbbo Suohkana- ja guovllodepartemænnta ja Sámedigge nammat aktisattjat fágalasj analysajuohkusav mij duola dagu sáme statistihka vuodon juohkka jage diedádusáv dahká sáme sebrudagáj dile ja åvddånahttema birra. |
| Rapporten legges til grunn for konsultasjoner i konkrete saker og for konsultasjoner om utviklingsbehov for samiske samfunn i ett av de halvårlige møtene mellom statsråden for samiske saker og Sametingspresidenten. | Diedádus vuodon aneduvvá konkrehta ássjij rádádallamijn ja rádádallamijn sáme sebrudagá åvddånahttemdárbo birra daj biellejahkásasj tjåhkanimijn sáme ássjij vásstediddje stáhttaráde ja Sámedikkepresidenta gaskan. |
| ● Når statlige myndigheter eller Sametinget mener det er behov for utredninger for å styrke faktagrunnlaget eller det formelle grunnlaget for vurderinger og beslutninger skal dette tilkjennegis så tidlig som mulig og partene skal bringe spørsmål knyttet til mandat for eventuelle utredninger inn i konsultasjonsprosessen. | ● Gå stáhtalasj oajválattjaj jali Sámedikke mielas le dárbbo tjielggidusájn nannit duohtadiedov jali formálalasj vuodov árvustallamij ja mærrádusájda de galggá dát diededuvvat nav árrat gå máhttelis ja guojme galggi gatjálvisájt åvdedit rádádallamprosessan mij guosská mandáhtav dajda tjielggimijda. |
| Staten og Sametinget skal søke å oppnå enighet om både mandat, og hvem som skal stå for et eventuelt utredningsarbeid. | Stáhtta ja Sámedigge galggi gæhttjalit semadit mandáhta birra, ja gut galggi tjielggidusáv tjadádit. |
| Staten og Sametinget har plikt til å bistå med nødvendige opplysninger og materiale som det er behov for ved gjennomføringen av utredningsarbeidet. | Stáhtan ja Sámedikken le vælggogisvuohta buktet dárbulasj diedojt tjielggidusbargo tjadádibmáj. |
| 9. Konsultasjoner med øvrige berørte samiske interesser ● I saker der staten planlegger å konsultere med samiske lokalsamfunn og/eller særskilte samiske interesser som kan bli direkte påvirket av lovgivning eller tiltak, skal staten så tidlig som mulig informere om hvilke interesser /organisasjoner staten mener saken berører, og drøfte samordningen av konsultasjonsprosessene med Sametinget. | 9. Rádádallama ietjá guoskavasj sáme berustiddjij ● Ássjijn gånnå stáhtta ájggu rádádallat sáme bájkálasj sebrudagáj ja/jali sierra sáme berustiddjij gudi máhtti njuolgga vájkkuduvvat láhkaásadimes jali dåjmajs, galggá stáhtta nav árrat gå máhttelis diededit makkir berustiddje/organisasjåvnå stáhtta miejnni ássje vájkkut, ja rádádallat jus galggá sijáv aktan tjadnat Sámedikke rádádallamprosessaj. |
| Som del av avtalen avholdes det også hvert halvår et konsultasjonsmøte mellom statsråden med ansvar for samiske saker og sametingspresidenten | Oassen sjiehtadusás tjadáduvvá aj juohkka jahkebiele rádádallamtjåhkanibme sáme ássjij vásstediddje stáhtaráde ja sámedikkepresidenta gaskan. |
| Møtene avholdes som hovedregel i juni og desember der sametingspresidenten er vert for junimøtet og statsråden for desembermøtet. | Tjåhkanime tjadáduvvi oajvvenjuolgadussan biehtsemánon ja javllamánon gånnå sámedikkepresidænnta le guossodiddje tjåhkanimen biehtsemánon ja stáhttaráde javllamánon. |
| På møtet tas det opp spørsmål av grunnleggende og prinsipiell karakter og pågående prosesser. | Tjåhkanimen vuodulasj ja prinsihpalasj gatjálvisá åvdeduvvi ja prosessa ma li jådon. |
| Det kan også tas opp konkrete saker. | Konkrehta ássje aj máhtti åvdeduvvat. |
| Det blir skrevet offentlig tilgjengelig protokoll fra møtene. | Tjåhkanimbievddegirjje almulasj gehtjadibmáj tjáleduvvá. |
| Konsultasjonsretningslinjer for verneplanarbeid / Verneplanarbeid / Naturmangfold / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Konsultasjåvnnånjuolgadusá suodjalimpládna bargguj / Verneplanarbeid / Luondo moattebelakvuohta / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Konsultasjonsretningslinjer for verneplanarbeid | Konsultasjåvnnånjuolgadusá suodjalimpládna bargguj |
| Konsultasjonsretningslinjer for verneplanarbeid | Konsultasjåvnnånjuolgadusá suodjalimpládna bargguj |
| Sametinget og Miljøverndepartementet konsulterte seg fram til enighet om en avtale om egne retningslinjer for verneplanarbeid i samiske områder i 2007. | Sámedigge ja Birássuodjalimdepartemænnta guorrasijga sjiehtadussaj konsulterimij baktu suodjalimpládna bargo njuolgadusájda sáme guovlojn jagen 2007. |
| Retningslinjenes formål er å sikre at konsultasjoner i forbindelse med alle forslag om vern etter naturvernloven i samiske områder skal foregå i god tro og med målsetting om å oppnå enighet mellom staten på den ene siden og Sametinget, samiske interesseorganisasjoner og samiske rettighetshavere på den andre. | Njuolgadusáj ulmmen le nannit jut konsultasjåvnå galggi liehket buorre jáhkujn ja ulmijn guorrasittjat gasskala stáhtta avta bielen ja Sámedigge, sáme berustimij organisásjåvnå ja sáme rievtesvuoda æjgáda nuppe bielen, gájkka oajvvadusáj birra mij gullu suodjalusájda luondomoattebelakvuohtalága milta sáme guovloj. |
| Avtalen sikrer at Sametinget får rolle som konsultasjonspartner for vernemyndighetene i hele saksbehandlingsforløpet, fra melding om oppstart til sluttbehandling i Regjeringen, samtidig som den nye naturmangfoldloven opprettholder at det er fylkesmannen, Direktoratet for naturforvaltning og Miljøverndepartementet som er ansvarlige planmyndigheter for arbeidet med forberedelse av verneforslag. | Sjiehtadus nanni Sámedikke sajev konsultasjåvnnåbiellen suodjalimfábmudagán ålles ássjegiehtadallamin, dåjmaj álggodiedojs gitta Ráddidusá loahppagiehtadallamij, sæmmi båttå gå ådå luondomoattebelakvuohtalágá milta li fylkamánne, Luondoháldadus direktoráhtta ja Birássuodjalimdepartemænnta ma li vásstediddje pládnafábmudagá suodjalimoajvvadusáj gárvedim bargon. |
| Kontakt Áltá 2013 / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Áltá 2013 aktijvuohta / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Kontakt Áltá 2013 | Áltá 2013 aktijvuohta |
| 08. mars 2013 | 08. njoktje 2013 |
| Sametinget er vertskap for konferansen Áltá 2013 og fungerer som teknisk arrangør. | Sámedigge Áltá 2013 konferánsav guossot ja le teknihkalasj ásadiddje. |
| I tillegg har Sametinget ansvar for kulturprogram og side-events under konferansen. | Duodden vásstet Sámedigge kulturprográmmas ja side-eventajs konferánsan. |
| Sametinget kan tilby generell informasjon om konferansen, og konkret informasjon om den praktiske gjennomføringen av den. | Sámedigge fállá åbbålasj diedojt konferánsa birra, ja konkrehta diedojt dan praktihkalasj tjadádime birra. |
| Ønsker du informasjon om innhold og prosess før og under konferansen, kan du kontakte den internasjonale koordingeringsgruppen (Indigenous Global Coordinating Group). | Jus sidá ienebut diehtet sisano ja prosessa birra konferánsa åvddåla jali madi le jådon, de máhtá válldet aktijvuodav rijkajgasskasasj koordinerimjuohkusijn (Indigenous Global Coordinating Group). |
| Kontaktpersoner | Aktijvuohta |
| John B. Henriksen Internasjonal representant john.henriksen@samediggi.no | John B. Henriksen Rijkajgasskasasj åvdåstiddje john.henriksen@samediggi.no |
| Hege Fjellheim Avdelingsdirektør for rettigheter og internasjonale saker +47 78 47 40 47 hege.fjellheim@samediggi.no | Hege Fjellheim Riektáj ja rijkajgasskasasj ássjij åssudakdirektørra +47 78 47 40 47 hege.fjellheim@samediggi.no |
| Pressekontakter | Præssaaktijvuoda |
| Urfolkenes internasjonale koordineringsgruppe (GCG) består av representanter fra ulike urfolksregionene i verden. | Álggoálmmugij rijkajgasskasasj koordinerimjuohkusin (GCG) li åvdåstiddje iesj guhtik álggoálmmukguovlojs væráldav miehtáj. |
| GCGs Facebook-side | GCG:a Facebook-bielle |
| GCGs pressekontakter | GCG:a præssaulmutja |
| Krav til lister / Partier/Valgmedarbeidere / Kampanjeside / Valg og manntall / Forsiden - Sametinget | Rávkalvis listajda / Belludagá /Válggabarggoguojme / Kampanjeside / Válgga ja jienastuslåhkuj / Sámedigge - Sametinget |
| Krav til lister | Rávkalvis listajda |
| For å kunne stille til sametingsvalg kreves det enten registrering som samepolitisk organisasjon, eller at en stiller liste i en valgkrets der listeforslaget underskrives av personer registrert i Sametingets valgmanntall. | Vaj galga máhttet válljiduvvat sámediggáj de rávkaduvvá ienni tjáledahttem sámepolitihkalasj organisasjåvnnån, jali vaj listav dagá válggaguovlon gånnå lisstaoajvvadus vuollájtjáleduvvá ulmutjijs gudi Sámedikke jienastuslåhkuj li tjáleduvvam. |
| For å bli nyregistrert som en samepolitisk organisasjon kreves minst 200 underskrifter fra personer registrert i Sametingets valgmanntall (jf. § 20 d i forskrift om valg til sametinget). | Jus galga tjáleduvvat sámepolitihkalasj organisasjåvnnån rávkaduvvá binnemusá 200 vuollájtjállema ulmutjijs gudi Sámedikke jienastuslåhkuj li tjáleduvvam (§ 20 d milta njuolgadustjállagin válggaj sámediggáj). |
| Disse skal ligge med søknaden om å bli registrert som en samepolitisk organisasjon. | Dá galggi tjuovvot åhtsåmusáv gå ájgo tjáleduvvat sámepolitihkalasj organisasjåvnnån. |
| Hvis organisasjonen allerede er registrert som en samepolitisk organisasjon i Sametingets register, skal organisasjonen sende inn oppdatert informasjon om hvem som sitter i organisasjonens utøvende organ innen 2. januar 2013. | Jus organisasjåvnnå juo le tjáleduvvam sámepolitihkalasj organisasjåvnnån Sámedikke regisstarin, galggá organisasjåvnnå rádjat ådåsmuvvam diedov gudi tjåhkkåhi organisasjåvnå doajmme orgánan åvddål ådåjakmáno 2. Biejve 2013. |
| Hvis organisasjonen fikk en oppslutning på minst 60 stemmer i en valgkrets eller minst 200 stemmer i hele landet, er det tilstrekkelig at listeforslaget er underskrevet av minst to av styremedlemmene i organisasjonens lokalavdeling. | Jus organisasjåvnnå oattjoj oassálasstemav binnemusát 60 jienaj válggaguovlon jali binnemusát 200 jienajt ålles rijkan, de le nuoges jus lisstaoajvvadus vuollájtjáleduvvá binnemusát guokta stivrraájrrasijs organisasjåvnå bájkálasj åssudagás. |
| Det samme gjelder for organisasjoner som er blitt registrert hos Sametinget etter forrige sametingsvalg (jf. § 28 d). | Sæmmi guosská organisasjåvnåjt ma li tjáleduvvam Sámediggáj åvdep sámedikkeválga maŋŋela (§ 28 d milta). Tjáledit ájnegislistav válggaguovlon |
| Hvis organisasjonen ikke er registrert som en samepolitisk organisasjon kan en likevel stille til sametingsvalg hvis en stiller med liste som er underskrevet av minst 30 personer som er registrert i Sametingets valgmanntall i valgkretsen. | Jus organisasjåvnnå ij le tjáleduvvam sámepolitihkalasj organisasjåvnnån máhttá huoman diededit sámedikkeválggaj jus tjáleda listajn mij le vuollájtjáledum binnemusát 30 ulmutjij gudi li tjáleduvvam Sámedikke jienastuslågon dan válggaguovlon. |
| I tillegg til det som er nevnt ovenfor må listeforslaget: | Duodden dasi mij le nammadum badjela viertti lisstaoajvvadus: |
| angi gjeldende parti/organisasjon i overskriften | nammadit guoskavasj belludagáv/organisasjåvnåv bajelttjállagin |
| angi at det gjelder sametingsvalget | nammadit dát guosská sámedikkeválgav |
| kandidatene kan kun stå på en liste til sametingsvalget | kandidáhta máhtti dåssju tjuodtjot avtan listan sámedikkeválggaj |
| kandidatene skal være oppført med fornavn, etternavn og fødselsår, evt. også stilling og bosted | kandidáhta galggi tjáleduvvat åvddånamájn, maŋepnamájn ja riegádimjagijn, ja soajttá aj virgijn ja årromsajijn |
| for felleslister kan også opplysninger om kandidatenes tilhørighet opplyses om | aktisasjlistajn máhtti aj liehket diedo gåsi kandidáhtta gullu |
| inneholde minst 40 prosent representasjon av hvert kjønn | liehket binnemusát 40 prosenta åvdåstibme juohkka sjierves |
| inneholde navn på en tillitsvalgt og en vararepresentant blant de som har underskrevet listeforslaget | liehket namma luohtádusulmutjijn ja sadjásasjåvdåstiddjijn dajs gudi li lisstaoajvvadusáv vuollájtjállám |
| være utfylt med navnet på minst ni valgbare kandidater i kretsen. | tjáledum namáj binnemusát aktse válljidahtte kandidáhtaj guovlon. |
| Kretser som har mellom to og fire mandater, skal føre opp ni kandidater på listeforslaget. | Guovlo gånnå li gaskan guokta jali niellja mandáhta galggi tjáledahttet avtse kandidáhtajt lisstaoajvvadussaj. |
| Dersom kretsen har 5 eller flere mandater kan det samlede antall kandidater være det dobbelte | Jus guovlon li 5 jali ienep mandáhta máhttá tjoahkke kandidáhtalåhko liehket guovtegerdak |
| Listeforslagene for valget 2013 - antall kandidater på listen | Lisstaoajvvadusá válggaj 2013 – kandidáhtaj låhko listan |
| Valgkrets 1 Østre valgkrets: 9 - 12 kandidater (valgkretsen har 6 mandater) | Válggaguovllo 1 Lulleguovllo válggaguovllo: 9 - 12 kandidáhta (válggaguovlon li 6 mandáhta) |
| Valgkrets 2 Ávjovári valgkrets: 9 - 16 kandidater (valgkretsen har 8 mandater) | Válggaguovllo 2 Ávjovári válggaguovllo: 9 - 16 kandidáhta (válggaguovlon li 8 mandáhta) |
| Valgkrets 3 Nordre valgkrets: 9 - 10 kandidater (valgkretsen har 5 mandater) | Válggaguovllo 3 Nuorttaguovllo válggaguovllo: 9 - 10 kandidáhta (válggaguovlon li 5 mandáhta) |
| Valgkrets 4 Gáisi valgkrets: 9 - 12 kandidater (valgkretsen har 6 mandater) | Válggaguovllo 4 Gáisi válggaguovllo: 9 - 12 kandidáhta (válggaguovlon li 6 mandáhta) |
| Valgkrets 5 Vesthavet valgkrets: 9 kandidater (valgkretsen har 4 mandater) | Válggaguovllo 5 Viestarmera válggaguovllo: 9 kandidáhta (válggaguovlon li 4 mandáhta) |
| Valgkrets 6 Sørsamisk valgkrets: 9 kandidater (valgkretsen har 4 mandater) | Válggaguovllo 6 Oarjjelsáme válggaguovllo: 9 kandidáhta (válggaguovlon li 4 mandáhta) |
| Valgkrets 7 Sør-Norge valgkrets: 9 - 12 kandidater (valgkretsen har 6 mandater) | Válggaguovllo 7 Oarjje-vuodna válggaguovllo: 9 - 12 kandidáhta (válggaguovlon li 6 mandáhta) |
| Fristen for innlevering av listeforslag er 2.april i valgåret 2013. | Ájggemierre listav oajvvadit le vuoratjismáno 2 biejve válggajagen 2013. |
| Dette er en i hende frist. | Dát le duossto ájggemierre. |
| Listeforslaget ansees som innlever når det er kommet inn til Sametinget. | Lisstaoajvvadus le tjáleduvvam gå le jåvsådum Sámediggáj. |
| Kronikk: Barnehager bygd på samiske verdier, språk og kultur | Kronihkka: Mánájgárde sáme árvoj, giela ja kultuvra vuodon |
| Nasjonalt satses det på høyere kvalitet i barnehagene. | Nasjåvnålattjat vuoroduvvá alep kvalitiehtav mánájgárdijda. |
| Sametinget satser på å styrke kvaliteten i samiske barnehager. | Sámedigge vuorot nannit kvalitiehtav sáme mánájgárdijn. |
| Viktigheten av et godt barnehagetilbud blir med dette understreket. | Man ájnas buorre mánájgárddefálaldahka le dájna dættoduvvá. |
| Vi ser det blant annet gjennom ny norm for voksentetthet i barnehagene, språkkrav til barnehagelærere, kompetansestrategi og en ny rammeplan for barnehager. | Dáv vuojnnep duola dagu ådå njuolgadusáj baktu ienep ållessjattuga mánájgárdijn, giellagájbbádusá mánájgárddeåhpadiddjijda, máhtudakstrategijja ja ådå rámmapládna mánájgárdij gáktuj. |
| Den samiske barnehagesektoren står ovenfor store utfordringer. | Sáme mánájgárddesuorgen li edna hásstalus. |
| Den samiske barnehagesektoren skal både tilfredsstille nasjonale myndighetenes krav og samtidig oppfylle det samiske samfunnets forventninger og krav til å sikre og utvikle samisk språk, kultur og samfunnsliv. | Sáme mánájgárddesuorgge galggá goappátjagá nasjåvnålasj ja oajválattjaj gájbbádusájt duhtadit ja ållidit sáme sebrudagá vuorddemusájt ja gájbbádusá nannitjit ja åvddånahtátjit sámegielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav. |
| Sametinget har jobbet med et samisk barnehagetilbud over en lengre periode nå. | Sámedigge l mælggadav barggam sáme mánájgárddefálaldagáj. |
| Med målrettet innsats mot nasjonale myndigheter har innholdet i et samisk barnehagetilbud blitt styrket i den nye rammeplanen. | Ulmij milta ratjástimijn nasjåvnålasj oajválattjaj vuoksjuj la sisadno sáme mánájgárddefálaldagán buoreduvvam ådå rámmaplánan. |
| Den nye rammeplanen nevner samisk språk og kultur helt tydelig og eksplisitt, og er gjennomgående i rammeplanen. | Ådå rámmapládna nammat sámegielav ja kultuvrav ållu tjielggasit ja sierra, ja dá ålles rámmaplánav tjuovvu. |
| Rammeplanen, som forskrift til barnehageloven, har aldri vært så tydelig i sin omtale av samisk språk og kultur og representerer med det et steg framover for samiske barn i barnehagene. | Rámmapládna njuolgadustjállagin mánájgárddeláhkaj, ij la gudik goassak nav tjielggasit sáme giela ja kultuvra hárráj ja dajna la duodaj lávkke åvddålijguovlluj sáme mánájda mánájgárdijn. |
| Den nye rammeplanen setter krav til barnehageansatte og eiere, og etter at samisk innhold er styrket og tydeliggjort i rammeplanen så følger Sametinget dette opp med et barnehageprosjekt. | Ådå rámmapládna biedjá gájbbádusájt mánájgárddebarggijda ja mánájgárddeæjgádijda, ja maŋŋela gå sáme sisadno l nanniduvvam ja tjielggasit åvddån boahtám rámmaplánan, de Sámedigge dáv gåtset avtajn mánájgárddeprosjevtajn. |
| Resultatene i prosjektet kan være bidrag til implementering av ny rammeplan. | Båhtusa dát prosjevtas máhtti liehket oassen ådå rámmaplánav doajmmajbiedjamis. |
| Barnehageprosjektet skal være et verktøy for å definere hva en samisk barnehage er, hva samisk barneoppdragelse er, hvordan skal man jobbe etter sterke språkmodeller og hva som er samiske verdier og normer og ikke minst hvordan jobbe med samisk kultur i barnehagene. | Mánájgárddeprosjækta galggá liehket vædtsagin tjielggitjit mij sáme mánájgárdde le, mij sáme mánáj bajedibme le, man láhkáj galggá nanos giellamodellaj milta barggat ja ma li sáme árvo ja njuolgadusá ja gåjt man láhkáj sáme kultuvrajn mánájgárden barggat. |
| Det er et ambisiøst prosjekt hvor vi skal svare på hva en samisk barnehage er. | Dát la prosjækta masi li stuorra vuorddemusá, man baktu galggap vásstedit mij sáme mánájgárdde le. |
| Sametinget anser det som en seier når flere og flere barn får et samisk tilbud i barnehagene. | Sámedikke bieles la vuojtto gå ienep ja ienep máná sáme fálaldagáv mánájgárden oadtju. |
| Derfor er det viktig at et samisk barnehagetilbud over hele Norge er voksende og det dannes flere barnehager med et samisk tilbud som gir barn tilgang til samisk språk og kultur. | Danen la ájnas juhti sáme mánájgárddefálaldagá ålles Vuonan li sjaddamin ja båhti ienep mánájgárde sáme fálaldagájn majna máná sáme gielav ja kultuvrav åmasti. |
| Som bakgrunn for et ønske om utvidet barnehagetilbud viser tall at mangelen på samisktalende barnehagelærere er stor, og presset på ansatte er stort når samiskspråklige miljø er små og majoritetsspråk tar overhånd. | Duogátjin sávadussaj vijdedam mánájgárddefálaldagáv, lågo vuosedi stuorra vánesvuodav sámegielak mánájgárddeåhpadiddjijs, ja nággo barggijda la stuorak gå sámegielak birás li unne ja ieneplågogiella lassán. |
| Dette gjør at ambisjoner som blir satt gjennom rammeplanen og økt krav til voksentetthet ikke er i korrelasjon med faktiske tall på antall samiskspråklige barnehagelærere. | Dát dahká juhti ájggomusá ma biejaduvvi rámmaplána ja ienep gájbbádusáj baktu ienep ållessjattugijda ælla gasskavuodan duohta lågoj sámegielak mánájgárddeåhpadiddje mierijn. |
| Det trengs altså en målrettet satsning på rekruttering. | Nappu l dárbbo ulmij milta vuorodibmáj rekruttierimij. |
| En nøkkel i dette arbeidet er arbeidsplassbaserte barnehagelærerutdanninger som blant annet blir tilbudt på Same Allaskåvllå/Samisk Høgskole. | Tjoavddusin dán bargon la barggosajevuododum mánájgárddeåhpadiddjeåhpadusá ma duola dagu fálaldahkan Sáme Allaskåvlån sjaddi. |
| En slik utdanning hvor studenter følger et deltidsstudie mens de er i jobb i barnehage. | Dakkir åhpadus gånnå låhkke tjuovvu bielleájggeåhpadusáv madi mánájgárden barggi. |
| Videre er det behov for tilleggsutdanninger i barnehagepedagogikk, samisk språk og samisk tradisjonell kunnskap. | Duodden dasi l dárbbo duoddeåhpadussaj mánájgárddepedagogihkan, sámegielan ja sáme árbbedábálasj máhtudagán. |
| Men dette forutsetter at det settes av ressurser til samisk kompetanseutvikling. | Valla dát gájbbet ressursajt sáme máhtudakåvddånibmáj vuoroduvvá. |
| Følgegruppa for barnehagelærerutdanningen har i sin sluttrapport til Kunnskapsdepartementet rapport nr.5.2017 foreslått ovenfor Same Allaskåvlla/Samisk Høgskole om at de etablerer et kompetansesenter for lærerutdanningene. | Gåtsedimjuogos mánájgárddeåhpadiddje åhpadussaj la låhpalasj diedádusás Máhttodepartemænntaj diedádus nr.5.2017 oajvvadam Sáme Allaskåvllåj juhti da ásadi máhtudakguovdátjav åhpadiddjeåhpadussaj. |
| Jeg ser fram til å fremme en sak om rekruttering til Sametingets plenum i løpet av perioden. | Mujna li vuorddemusá åvddån biejatjit ássjev rekruttierima birra Sámedikke ållestjåhkanibmáj dáv guhttalav. |
| Språkutvalget sier i sin rapport NOU 2016: Vájmogiella at samiskspråklige barnehager er det viktigste enkelttiltaket for å sikre, bevaring og vitalisering av samiske språk. | Giellanammadus javllá diedádusás VAT 2016: Vájmogiella, juhti sámegielak mánájgárdde l ájnnasamos ájnegis doajmma sámegielav nannitjit, bisodittjat ja ælládahtátjit. |
| Det er i barnehagene vi legger grunnlaget for samisk språk og kultur. | Mánájgárdde vuodov dahká bargguj sámegiellaj ja kultuvrraj. |
| Og fra Sametingets side har vi tatt på alvor budskapet som følger NOU 2016:18 Hjertespråket: Det er nå eller aldri for de samiske språkene. | Sámedikke bieles lip duodaj válldám dav diedov mij VAT 2016:18 Vájmogiella: Dálla l ájgge ratjástit sámegielajda. |
| Jeg ser fram til følge opp barnehagene i gjennom barnehageprosjektene, og jobbe målrettet mot rekruttering til barnehagelærerutdanninger. | Ávvudaláv mánájgárdijt mánájgárddeprosjevta baktu tjuovotjit, ja ulmij milta bargatjit mánájgárddeåhpadiddjeåhpadussaj rekruttieritjit. |
| Kronikk: Det samiske folk som premissleverandør for et likeverdig helsetilbud for den samiske befolkningen | Kronihkka: Sáme álmmuk premissavadden avtaárvvusasj varresvuodafálaldagájda sáme álmmugij Tjálle: Sámedikkerádesebrulasj Mikkel Eskil Mikkelsen |
| Med en nylig inngått samarbeidsavtale med Helse Nord vil Sametinget være en premissleverandør når tjenestene til den samiske befolkning skal utvikles. | Áttjak semadam aktisasjbarggosjiehtadusá Varresvuoda Nuortta:jn le Sámedigge premissavadden gå dievnastusá sáme álmmugij galggi åvddånahteduvvat. |
| Og i den rollen vil vi løfte situasjoner som oppstår i helsesektoren hvor de samiske pasientene ikke er godt ivaretatt. | Dan rållan sihtap dilijt varresvuodasuorgen tjalmostahttet gånnå sáme pasienta e nuohkásit huvsaduvá. |
| Sametinget vil ta med seg de utfordringene som de samiske pasientene og brukerne møter inn i prosessene og skal på bakgrunn av dem forme, og utvikle likeverdige helse- og omsorgtjenester hvor den samiske pasient står i sentrum. | Sámedigge sihtá dajt hásstalusájt majt sáme pasienta ja addne prosessajda bukti ja daj vuodon hábbmit ja åvddånahttet avtaárvvusasj varresvuoda- ja huksodievnastusájt gånnå sáme pasiænnta l guovdátjin. |
| Vi står ovenfor flere prosesser hvor vi skal forme helsetjenester til den samiske befolkningen Prinsippene i dette arbeidet er klare. | Miján li moadda prosessa majn galggap varresvuodadievnastusájt sáme álmmugij hábbmit. Prinsihpa dán bargon li tjielggasa. |
| Det er vi samer som har best kunnskap om samiske forhold og er best i stand til å gjøre vurderinger og prioriteringer som skal føre til tiltak mot et likeverdig helsetjenestetilbud. | Mij sábmelattja buoremusájt sámij dilijt dåbddåp ja mij buoremusát máhttep árvvalusájt ja vuorodimijt dahkat ma galggi dåjmajt avtaárvvusasj varresvuodadievnastusáfálaldagáj gáktuj buktet. |
| Dette stadfestes gjennom internasjonale konvensjoner om retten til medbestemmelse og medvirkning. | Dát duodastuvvá rijkajgasskasasj konvensjåvnåj baktu riektá mierredimoassálasstemij ja vájkkudibmáj. |
| Derfor er Sametinget, gjennom samarbeidsavtalen med Helse Nord, og samiske fagmiljøer sentral i de prosessene som er satt i gang. | Danen la Sámedigge, aktisasjbarggosjiehtadusá Varresvuoda Nuortta baktu, ja sáme fáhkabirrasa guovdátjin dajn prosessajn ma li jåhtuj biejadum. |
| Det er i all hovedsak snakk om to prosesser. | Åvdemusát la sáhka guovte prosessa birra. |
| Alle regionale helseforetak skal lage en regional overordnet utviklingsplan for spesialisthelsetjenester frem mot 2035. | Gájkka guovloj varresvuodavidnudagá galggi dahkat guovlo badjásasj åvddånahttemplánav sierravarresvuodadievnastussaj jahkáj 2035 rádjáj. |
| Utviklingsplanene skal beskrive de viktigste utfordringene og strategiske områder innenfor spesialisthelsetjenesten frem mot 2035. | Åvddånahttemplána galggi gåvvidit ájnnasamos hásstalusájt ja strategalasj suorgijt sierravarresvuodadievnastusán 2035 rádjáj. |
| Videre er det strategisk videreutvikling av spesialisthelsetjenester for samiske pasienter nasjonalt. | Vijddásappot la strategalasj åvddånahttem sierravarresvuodadievnastusájt sáme pasientajda rijkan. |
| Helse Nord har nå i samarbeid med Sametinget påbegynt dette arbeidet. | Varresvuohta Nuortta la aktan Sámedikkijn dáv bargov álggám. |
| Samarbeidsavtalen og prosessene mellom det samiske folk, Sametinget og Helse Nord gjør arbeidet med likeverdige helsetjenester til nybrottsarbeid på flere måter. | Aktisasjbarggosjiehtadus ja prosessa sáme álmmuga, Sámedikke ja Varresvuohta Nuortta gaskan, dahki bargov avtaárvvusasj varresvuodadievnastusáj ådådahkobarggon moatte láhkáj. |
| Aldri før har utformingen og utvikling av samiske helsetjenester blitt gjennomgått i et slik omfang som vi står ovenfor nå. | Ij la gudik goassak åvddåla hábbmim ja åvddånahttem sáme varresvuodadievnastusájs tjadáduvvam nav ednagit gå majt dálla ájggop. |
| Den samiske pasienten har aldri stått i sentrum av en utviklingsplan. | Sáme pasiænnta ij la gudik goassak guovdátjin åvddånahttemplánan læhkám. |
| Det krever at vi samlet ser på dagens helsetilbud og på bakgrunn av det legger planer. | Dat gájbbet mij åbbålattjat udnásj varresvuodafálaldagájt gehtjadip ja daj vuodon plánajt dahkap. |
| For oss i Sametingsrådet er det viktig å gjøre en grundig jobb på dette feltet. | Midjij Sámedikkeráden la ájnas vuodulasj bargov dán suorgen dahkat. |
| Vi kommer til å legge fokus på å bygge opp og videreutvikle og legge en plan for dette gjennom disse prosessene. | Mijá vuorodibme sjaddá hábbmit ja vijddásappot åvddånahttet ja gárvedit dási dáj prosessaj baktu. |
| Dette innebærer at vi har til hensikt å dra en samlet samisk helsetjeneste fram i en helhetlig prosess. | Dát sihtá javllat, mijá ájggomus la tjoahkke sáme varresvuodadievnastus åbbålasj prosessan tjalmostahttet. |
| Vi vil synliggjøre dagens utfordringer, og gjennom prosesser legge til rette for å løse utfordringene som samiske institusjoner står overfor nå både hva gjelder utviklingsmuligheter og organisering. | Mij sjaddap udnásj hásstalusájt tsuojgodit, ja prosessaj baktu láhtjet hásstalusájt tjoavdátjit ma li sáme institusjåvnåjn mij guosská åvddånahttemmáhttelisvuodajda ja organisierimij. |
| Med en slik tilnærming så ønsker Sametinget å være med på å bygge opp et helhetlig tjenestetilbud. | Dákkir lahkanimvuogijn sihtá Sámedigge siegen liehket åbbålasj dievnastusfálaldagáv dahkat. |
| Det er ikke en planlegging av helsetjenester på bekostning av eksisterende tilbud og utviklingen av dem. Det er heller ikke en tilnærming og et utviklingsarbeid til tross for det tilbudet som eksisterer. | Dát ij la varresvuodadievnastusájt gárvedit dálásj fálaldagáj sadjáj, ij ga guoska daj åvddånahttemij. Ij la ga lahkanimvuohke ij ga åvddånahttembarggo dálásj fálaldagáj niedjen. |
| Det er en oppbygging hvor som tar hensyn til blant annet Samisk Helseparks muligheter og behov for utvikling, og en utvikling hvor vi ikke setter spesialisthelsetjenestens tilbud opp mot hverandre og ber den samiske befolkningen velge. | Dát la ásadibme mij vielet duola dagu Sáme Varresvuodasijda máhttelisvuodajt ja dárbojt åvddånahttemij, ja åvddånahttem gånnå ep bieja sáme álmmugav dakkir dilláj gånnå hæhttup válljit sierravarresvuodadievnastusáj gaskan. |
| Derfor må vi være bevisst på at om vi skal lykkes i dette arbeidet så må vi ha en bred tilnærming, en bred forståelse av det helsetjenestetilbudet som skal bygges opp. | Dajnas hæhttup diedulattjat liehket juhti jus galggap dájna bargujn vuorbástuvvat hæhttup vijdes lahkanimvuogev adnet, vijdes dádjadusáv dajs varresvuodadievnastusfálaldagájs ma galggi ásaduvvat. |
| Skal vi lykkes må vi gå samlet fram, i en forståelse av at det er et nasjonalt tilbud som skal bygges. | Jus galggap vuorbástuvvat hæhttup aktan barggat, dádjadusájn juhti le nasjåvnålasj fálaldagá ma galggi ásaduvvat. |
| For å få innspill til dette arbeidet er det viktig med et bredt engasjement. | Árvvalusájt dán bargguj åttjudittjat la ájnas stuorra berustibmáj. |
| Derfor har Sametinget hatt møter med sørsamiske helsemiljø og i tillegg avtalt faste møter med Samisk legeforening. | Danen la Sámedigge tjåhkanimijt dållam oarjjelsáme varresvuodabirrusij ja duodden dajda, stuoves tjåhkanimijt Sáme dåktårsiebrijn sjiehtadam. |
| Utviklingsplanen er en prosess eid av Helse Nord etter oppdrag fra Helse- og omsorgsdepartementet etter konsultasjoner med Sametinget. | Åvddånahttempládna l prosæssa mav Varresvuoda Nuortta æjggu, dahkamussan Varresvuoda- ja huksodepartementas rádádallamijn Sámedikkijn. |
| Selv om det er et oppdrag fra Helsedepartementet, så har Sametinget forventninger til at Helse Nord, med underliggende foretak, viser at de tar eierskap til utviklingsplanene og tar eierskap til samiske helsespørsmål. | Juska dahkamus la vattedum Varresvuodadepartementas, de li Sámedikken vuorddemusá juhti Varresvuoda Nuortta, vuollásasj vidnudagájis, vuoset juhti åvddånahttemplánajt æjggu ja sáme varresvuodagatjálvisájt æjggu. |
| Her har særlig Finnmarkssykehuset en sentral rolle. | Dán aktijvuodan la ållagasj Finnmárko skihppijviesso (Finnmárkku buohcciviessu) guovdásj rållan. |
| Nå som samiske helsespørsmål løftes opp og fram ser jeg fram til at et tjenestetilbud til den samiske befolkningen utvikles i et godt og konstruktivt samarbeid med Helse Nord. | Gå dálla sáme varresvuodagatjálvisá tjalmostahteduvvi li mujna vuorddemusá juhti dievnastusfálaldagá sáme álmmugij åvddånahteduvvi buorre ja mielos aktisasjbargon Varresvuoda Nuortta:jn. |
| Kronikk: Ikke vær taus | Kronihkka: Allit sjávot åro |
| Sametingspresident Vibeke Larsen har skrevet kronikk om lansering av forskningsrapporten vold i nære relasjoner i samiske samfunn 8. mars. | Kronihkka guoradallamdiedádusá almodimes: vahágahttema birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagán snjuktjamáno 8. biejve. |
| I dag, på kvinnedagen, presenterer Sametinget og Justisdepartementet en forskningsrapport om vold i nære relasjoner i samiske samfunn. | Uddni, nissunbiejven, Sámedigge ja Justijssadepartemænnta åvddånbukti åtsådimdiedádusáv vahágahttema birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagán. |
| Rapporten er basert på samtaler med fagfolk og hjelpeinstanser i Sapmi, og belyser hvordan samiske voldsutsatte blir møtt av hjelpeapparatet. | Diedádusá vuodon li ságastallama fáhkabarggij ja viehkkeinstánsaj Sámen, ja tjalmostahttá gåktu sáme vaháguvvama viehkkeapparáhtas duostoduvvi. |
| Hvorvidt det er forhold i og utenfor det samiske samfunn som påvirker forekomsten av vold, blir også behandlet. | Jus li vidjura sáme sebrudagá sisbielen vaj ålgusjbielen ma vájkkudi galla vahágahttema dagáduvvi, adjáj dåmaduvvi. |
| Vi husker Saminors forskningsrapport som ble lansert i 2015, som rapporte at opptil 49 % av samiske kvinner hadde vært utsatt for vold. | Mij mujttep Saminor:a åtsådimdiedádus mij 2015 almoduváj, ja åvddånbuvtij jut 49% sáme nissunijs lidjin vaháguvvam. |
| Disse tallene sjokkerte oss, og satte temaet høyt på den politiske dagsorden i Sapmi. | Dá lågo mijáv alvaduhttin, ja biejaj tiemáv bajemussaj politihkalasj ássjelistan Sámen. |
| Vi trengte å forstå hvorfor dette skjer? | Mij dárbahijma dádjadit manen dat dáhpáduvvá? |
| Fagfolk og politi har bidratt med viktige stemmer i rapporten. | Fáhkaulmutja ja bulkke li oassálasstám ájnas jienaj diedádusán. |
| Det er grunn til å berømme deres evne og vilje til å se kritisk på eget arbeid og utfordringer. | Sivva le rámmpot sijá máhtukvuodav ja sidodav lájttálisát ietjasa bargov ja hásstalusájt gehtjatjit. |
| Mye godt arbeid utføres på fagfeltet gjøres, men det pekes også på store utfordringer. | Edna buorre barggo sijá fáhkasuorgen dagáduvvá, valla vuoseduvvá aj stuorra hásstalusájda. |
| Hjelpeapparatet kjenner også på at dette er et område fylt av taushet og tabuer. | Viehkkeapparáhtta diehtá aj dat la suorgge edna sjávodisvuodaj ja tabu:aj. |
| Det er vanskelig å spørre konkret om vold. | Gássjel la njuolgga gatjádit vahágahttema birra. |
| Men som en behandler sier: «Om du tør å spørre, tør folk å svare.» | Valla gåktu akta giehtadalle javllá: “Jus duosta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit”. |
| Det pekes også på at det eksisterer særlige utfordringer i møte med utsatte med samisk bakgrunn. | Vuoseduvvá aj, gávnnuji sierra hásstalusá duosstomin vaháguvvamijt sáme duogátjijn. |
| Tilliten hos den samiske befolkningen til politi og hjelpeapparat er lav. | Luohtádus sáme álmmugin bulkkáj ja viehkkeapparáhttaj ij la heva. |
| Denne manglende tilliten må forstås i lys av en hard fornorsknings – og assimileringspolitikk mot samene. | Dát vádna luohtádus viertti dádjaduvvat gåvvimin la garra dárojduhttem- ja mastadimpolitihkav sámij vuosstáj. |
| Det ser ut til at også på dette området bærer vi med oss den tunge arven fra fornorskningspoltikken. | Vuojnnet la nav, adjáj dán aktijvuodan guoddep dav låsså árbev dárojduhttempolitihkas. |
| Som en av deltakerne i studien sier: «Jeg har ikke jobba særlig mye i et norsk miljø men jeg tror at vi mangler tilliten, det har litt å gjøre med historiske traumer fordi samer er blitt assimilert, det er brukt tvang for å snakke norsk. | Gåktu akta oassevállde guoradallamin javllá: “Iv la nav vuojga láttij birrasin barggam, valla jáhkáv miján vádnun luohtádus, dat guosská histåvrålasj traumajda dajnas gå sáme li láttijda masstam, bákko tjadá hæhttujin dárustit. |
| Vi stoler ikke på noen myndigheter – kirka og skole og vitenskapsforskere, altså slike personer har vi lært gjennom tidene at man ikke skal stole på.». | Mij ep luohteda avtak oajválattjaj, girkko ja skåvllå ja diedaåtsådiddje, dakkir ulmutjijt gejda ájgij tjadá lip oahppam ij galga luohtedit”. |
| Å snakke om dypt personlige krenkelser gjør man best på sitt eget morsmål til et hjelpeapparat som forstår hvilket samfunn du lever i. | Ságastit sieldes illastimij birra buoremusát dahká iednegiellasis viehkkeapparáhttaj mij dádjat sebrudagáv gånnå viessu. |
| Vi har en omfattende taushetskultur i mange av de samiske samfunnene. | Moatten sáme sebrudagán la miján garra sjávodisvuodakultuvrra. |
| Å si i fra om vold blir av mange ikke akseptert. | Moattes e dåhkkida diededimev vahágahttema birra. |
| Det kan skade hele familiens anseelse, ja kanskje også det samiske samfunns anseelse. | Dat máhttá ålles familja árvov biejsstet, márjju ålles sáme sebrudagá árvov. |
| Det er grunn til å tro at mange enkeltskjebner er blitt ofret for å holde den kollektive fasaden utad. | Sivá li aj jáhkket moadda ájnegattja li vaháguvvam skámov tjiegadittjat. |
| Den læstadianske menigheten er viktig for mange samer, men det kan aldri bli rett når religion brukes for å påføre offeret skam og skyld. | Læstadiánarij tjoaggulvis la ájnas moatte sámijda, valla ij gudik goassak máhte riekta sjaddat gå åssko aneduvvá vaháguvvamav sivádittjat ja skámádittjat. |
| Dette er forhold vi må tørre å si klart fra om. Vold i nære relasjoner er ikke en privatsak som skal løses internt. | Dáj birra vierttip duosstat tjielggasit diededit. Vahágahttem ij la priváhta ássje mij sisbielen galggá tjoavdeduvvat. |
| Bruk av vold er straffbart og skal håndteres av det rettssystemet også vi samer er en del av. | Vahágahttem la siválasj stráffuduvvat ja galggá riektávuogádagán dåmaduvvat, dat vuogádagás massta mij sáme aj li oassen. |
| Vi trenger også å ta et oppgjør med myten om den sterke samen, som skal tåle alt. | Mij dárbahip aj låhpadit jahtov gievras sáme birra, guhti gájkka gierddat galggá. |
| Trangsynte holdninger om at samiske jenter og kvinner skal tåle vold fra sine nærmeste må vi komme til livs. | Gártjedam miellaguotto jut sáme næjtso ja nissuna galggi hæhttut gierddat vahágahttemav ietjasa lagámusájs hæhttup dåssjidit. |
| Vi trenger et samfunn, hvor man er respektert for egne grenser og hvor det er nulltoleranse for vold. | Mij dárbahip sebrudagáv, gånnå ulmutja priváhta rájá vieleduvvi ja gånnå vahágahttem ij gudik goassak dåhkkiduvá. |
| Det kan ikke sies for ofte: ansvaret for vold og overgrep ligger hos overgriper, ikke hos offeret. | Ij dåhkki ilá ednagit dættoduvvat: åvdåsvásstádus vahágahttemis la vahágahtte duogen, ij vaháguvvama. |
| Med denne rapporten har vi tatt et steg videre i arbeidet med å bekjempe vold i nære relasjoner i det samiske samfunn. | Dájna diedádusájn lip vijddásappot lávkkim, vahágahttema vuosstij oajbbot lahka gasskavuodan sáme sebrudagán. |
| Forekomsten av vold blir ikke mindre av at det forskes på temaet, men vi er med på å bryte tabuer om temaet når vi diskuterer dette åpent. | Vahágahttem ij binnu juska tiebmá guoradaláduvvá, valla mij lip siegen tabu:ajt tiemá birra doadjemin gå bihkusit ássjev ságastallap. |
| Jeg tror at det samiske samfunn er klar for en slik debatt. | Mån jáhkáv sáme sebrudahka l gárves dakkir dágástallamij. |
| Men dette arbeidet kan vi ikke gjøre alene. | Valla dáv bargov ep máhte galluga dahkat. |
| På de to årene som er gått siden Saminor presenterte sine tall om forekomsten av vold i de samiske samfunn, har vi hørt lite fra sentrale myndigheter. | Guokta jage dássta åvddåla Saminor ietjas lågojt åvddånbuktin. Dat rájes lip binnáv guovdásj oajválattjajs gullam. |
| Kunnskapen vi nå besitter tilsier at det må konkrete tiltak til. | Máhtudagájn mij dálla le miján, merkahi konkrehtalasj dåjma viertti doajmmaj biejaduvvat. |
| Men vi trenger mer kunnskap på området, vi vet på langt nær ikke alt som vi trenger å vite på området. | Valla mij dárbahip ienep máhtudagáv suorgen, ep åvvånis diede nav ålov gå dárbahip dan suorgen. |
| Sametingsrådet vil følge dette opp videre i dialog med sentrale myndigheter. | Sámedikkeráde sjaddá dáv gåtsedit guovdásj oajválattjaj ságastallamin. |
| Vi må være tydelige på at vi trenger et særskilte tiltak for å møte dette problemet, og vi trenger handling nå. | Vierttip tjielggasit diededit mij dárbahip sierra dåjmajt dáv gássjelisvuodav duostotjit, ja mij dárbahip dajt dåjmajt dálla. |
| Når det samiske folk er klar for å bryte tausheten og skammen må ikke storsamfunnet svare med en øredøvende stillhet. | Gå sáme álmmuk la gárves sjávodisvuodav ja skámov doajátjit ij stuorsebrudahka máhte tjielgga sjávodisvuodajn vásstedit. |
| Kronikk: – Mange bærer fortsatt generasjoners og egen bør tungt på ryggen | Kronihkka: Ålos vilá moatte buolvaj ja iehtjasa låsså nådijt guoddi |
| Kronikk angående sannhetskommisjon for den samiske og kvenske befolkning i Norge, av sametingsråd Henrik Olsen. | Sámedikkeráde Henrik Olsen la kronihkav tjállám mij guosská duohtavuodakommisjåvnnåj Vuona sáme ja guojna álmmugij gáktuj. |
| Sametinget deltok 15. desember i møte med Stortingets presidentskap om arbeidet med sannhetskommisjon for den samiske og kvenske befolkning. | Javllamáno 15. biejve Sámedigge sebraj tjåhkanibmáj Stuorradikke presidænntaåvdegij gånnå lij sáhka duohtavuodakommisjåvnås sáme ja guojna álmmugij gáktuj. |
| Møtet ble utgangspunkt for et arbeid som vi har store forventninger til. | Tjåhkanibme lij vuodon bargguj masi miján li stuorra vuorddemusá. |
| Både samene og kvenene har måttet tåle storsamfunnets overgrep i form av fornorskning av identitet og kultur. | Sáme ja aj guojna li hæhttum gillat stuorsebrudagá illastimev mijá identitehta ja kultuvra dárojduhttemij. |
| Dette har skapt sår, både for enkeltmennesker og samfunnet, som vi i dag ikke har oversikt over. | Dássta li háve sjaddam, ájnegis ulmutjijda ja aj sebrudahkaj, man vijddudagá birra mij ep ájn diede. |
| Vi vet at kolonialisering og undertrykking har gjort noe med oss. | Mij diehtep, kolonisierimij ja badjelgæhttjamij lip mij guoskadallam. |
| Vi vet at fornektelse, nedvurdering, tap av språk og kultur og skam river ned selvfølelse og godt selvbilde. | Mij diehtep juhti vuornnom, binnep árvov vaddet, gielav ja kultuvrav masset ja skábmo iesjdåbdov ja buorre iesjgåvåv niejddi. |
| Vi mener at det er på høy tid at dette tas tak i. Ikke for å stakkarsliggjøre oss selv, men for å kunne gå inn i fremtiden som et stolt folk med et avklart forhold til fortiden. | Mijá mielas ájgge le láddam dajna juojddá dahkat. Ij iehtjama árvov binnedittjat, valla vaj máhttep boahtteájggáj mihát mannat álmmugin man vássám ájgge le tjielgaduvvam. |
| Historien om fornorskningspolitikken er også historien om mennesker som klarte seg til tross for myndighetenes effektive grep for å usynliggjøre oss. | Histåvrrå dárojduhttempolitihka birra la aj histåvrrå ulmutjij birra gudi bierggijin berustahtek oajválattjaj garra bargos mijáv vuojnnemahttásin dahkamis. |
| Men det har kostet, og mange bærer fortsatt generasjoners og egen bør tungt på ryggen, og kjenner at dette vil de gjerne legge fra seg. | Valla dat la læhkám divras, ja ålos vilá moatte buolvaj ja iehtjasa låsså nådijt guoddi, ja dåbddi jut dáv noadev duodaj sihti guodet. |
| Sametinget er opptatt av at sannhetskommisjonen skal være en kommisjon som skal angå den samiske befolkning selv. | Sámediggáj la ájnas, duohtavuodakommisjåvnnå galggá liehket kommisjåvnnå mij guosská sáme álmmugij allasis. |
| Det skal være mulighet til å påvirke arbeidet gjennom bidrag til mandat for kommisjonen, og senere gjennom å få fortelle om egne erfaringer. | Galggá liehket máhttelisvuohta vájkkudit bargguj kommisjåvnå mandáhta vájkkudime baktu, ja maŋŋáj dan baktu juhti iehtjama vásádusáj birra subtsastip. |
| Vi vil derfor tidlig i 2018 gi det samiske samfunn selv mulighet til å fortelle hva man mener sannhetskommisjonen skal ta for seg av tema. | Danen ájggop mij árrat 2018 sáme álmmugij allasis máhttelisvuodav vaddet subtsastittjat iehtjasa vuojnojt makkir tiemáj duohtavuodakommisjåvnnå luluj barggat. |
| Det vil være til nytte for oss når vi skal konsultere med Stortinget om hva sannhetskommisjonen skal arbeide med. | Dát luluj midjij ávkken gå mij galggap Stuorradikkijn rádádallat dan birra majna duohtavuodakommisjåvnnå luluj barggat. |
| Vi tror at det samiske samfunn vil ha godt av en sannhetskommisjon. | Mij jáhkkep sáme sebrudahkaj la ávkken duohtavuodakommisjåvnås. |
| Men det tror vi også at det norske samfunnet vil. | Valla mij jáhkkep, adjáj dáttja sebrudahkaj la dassta ávkken. |
| For samtidig som samene har vært utsatt for nedvurdering og skam, har også nordmenn vært utsatt for en historie og en ideologi som har fortalt at samer er annenrangs mennesker som ikke hadde samme verdi som de selv. | Sæmmi gå sábmelattja li duolmoduvvam ja skámáduhteduvvam, li aj dáttja vásedam histåvråv ja ideologijjav mij la subtsastam, sáme li nievrep ulmutja gænna ij la sæmmi árvvo gå siján. |
| Det kan være godt for en nordmann også å få løftet den historiske børen av seg. | Máhttá aj dáttjajda liehket ávkken dat histåvrålasj noades ierit bessat. |
| Forsoningskommisjonen på Grønland har nettopp avlevert sine anbefalinger. | Semadimkommisjåvnnå Ruonasednamin la jur árvvalusájdis buktám. |
| Her pekes på behovet for en samlet historiefremstilling på egne premisser og behov for dokumentasjon om hva kolonialisering betydde for befolkningen på Grønland. | Danna vuoseduvvá dárbbuj histåvråv ietjas ævtoj milta åvdedittjat ja dárbbuj duodastittjat ja majt kolonisierim la Ruonasednama álmmugij merkaham. |
| Kommisjonen forteller også om behovet for forsoning med fortiden og reparasjon av traumer for befolkningen. | Kommisjåvnnå aj subtsas, dárbbo l semadit vássám ájgijn ja álmmuga trauma:jt huksat. |
| Hvert folk må ha sin egen sannhets- og forsoningsprosess, og vi samer skal arbeide for å utforme den prosessen som er best for oss. | Juohkka álmmugin galggá liehket sijá iehtjasa duohtavuoda- ja semadimprosæssa, ja mij sáme galggap dav prosessav hábbmit gåktu midjij la buoremus. |
| Samtidig er forsoning en prosess som krever tid. | Sæmmi la semadibme prosæssa mij ájgev gájbbet. |
| Vi må være villige til å lytte til hverandre og ha aksept for andres opplevelser. | Miján hæhttu sidot nubbe nuppev gulldalit ja iehtjádij vásádusájt dåhkkidit. |
| Toleranse og vilje til å stå i smertefulle fortellinger er sentrale faktorer. | Gierddisvuohta ja sidot bávtjas subttsasijt gierddat li guovdásj faktåvrå. |
| Men samtidig må fremtidstroen på et sterkt samisk folk være tilstede. | Valla sæmmi hæhttu liehket jáhkko nanos sáme álmmugij boahtteájggáj. |
| Jeg tror vi skal klare dette med hjelp fra hverandre. | Mån jáhkáv mij væhkkálakkoj dav nagádip. |
| Kronikk: Reindrift i et hundreårsperspektiv | Ællosujtto tjuohte jagi perspektijvan |
| Vi har nettopp feiret 100-års jubileet for den samiske samlinga i Tråante. | Áttjak lip ávvudallam 100-jage ávvudimev vuostasj sáme tjåhkanimes Tråanten (Roandemin). |
| 6. februar 1917 ble det første samiske landsmøte avholdt, initiert av reindriftskvinnen Elsa Laula Renberg. | Guovvamáno 6.biejve 1917 álgij vuostasj vuostasj sáme rijkatjåhkanibme, álgadum ællosámenissunis Elsa Laula Renberg. |
| I jubileumsuka nå i 2017 sto mange av de samme sakene på dagsorden som i 1917. | Ávvudimvahkon dálla 2017 lidjin ållo daj sæmmi ássje ássjelistan jur gåktu lij 1917. |
| På samhandlingskonferansen for reindriftsnæringa ble arealutfordringene og det altfor store rovdyrpresset drøftet. | Aktisasjbarggokonferánsan boatsojsujttoæládussaj areállahásstalusá ja ilá stuorra urudisnággo dágástaláduvvin. |
| I diskusjonen kom det tydelig fram at virkeligheten oppfattes ulikt fra reindriftas og myndighetenes ståsted. | Dágástallamin tjielggasit åvddån bådij, almmavuohta ij la sæmmi boatsojæládusá vuojnos gå oajválattjaj vuojnos. |
| Derfor må vi nå, i etterdønningene av den storslåtte feiringen i Tråante, for alvor diskutere hva som skal til for at reindrifta skal være en livskraftig næring også i framtida. | Danen midja dálla hæhttup, maŋŋela dan sierralágásj tjáppa ávvudimes Tråanten, duodaj dágástallat makkir … ma hæhttuji sajenisá jus boatsojsujtto galggá rávas æládussan adjáj boahtteájge liehket. |
| Det er viktig å løfte blikket og se framover – vi skal være her om 100 år og vi skal drive reindrift her om 100 år. | Ájnas le gæhttjat åvddålijguovlluj – mij galggap dáppe liehket 100 jage duogen ja mij galggap ællosujton barggat 100 jage duogen. |
| For Sametinget er det viktig å arbeide for at reindrifta har gode rammebetingelser tuftet på reindriftas egenart som en kulturspesifikk samisk næring. | Sámediggáj la ájnas barggat vaj boatsojsujton li buorre rámmaævto vuododum boatsojsujto sierralágásjvuoda nanna kultuvralasj sáme æládussan. |
| Dette innebærer at framtidens løsninger – de som skal stå seg 100 år framover i tid - skal utvikles med basis i reindrifta. | Dát buktá jut boahtteájge tjoavddusa – da ma galggi 100 jage tjuodtjelij guovlluj bissot – galggi åvddånahteduvvat boatsojsujto vuodon. |
| Den samiske reindrifta har en lang historie i nordområdene. | Sáme boatsojsujtto la guhka histåvrrå nuorttaguovlojn. |
| Reindrifta har vokst fram som en næring gjennom et samspill mellom rein, mennesket og det landet man har til disposisjon. | Boatsojsujtto le æládussan sjaddam aktijvuodan boahttsujn, ulmutjijn ja dan ednamijn majt adná. |
| Næringa er basert på en allsidig ressursutnyttelse i et karrig arktisk landskap. | Æládus le vuododum gájkbelak luohkkoávkástallamis tjierre arktalasj ednamin. |
| I dag har reindriftsnæringa en stor betydning for samisk kultur, språk og samfunnsliv. | Dálásj ájge le boatsojæládus ihkeva ájnas sáme kultuvrraj, giellaj ja sebrudakiellemij. |
| Reindrifta har unike produkter å tilby, både som kjøttprodusenter og som reiselivsaktører. | Boatsojsujton li sierralágásj buktaga majt fálli, bierggobuvtadiddjen ja mannoæládusoassálassten. |
| Mulighetene for økt verdiskaping er mange. | Ållo máhttelisvuoda li lasedam árvvoháhkuhibmáj. |
| Reindriftas utfordringer | Boatsojæládusá hásstalusá |
| Men i jubileumsåret 2017 fremstilles ofte reindrifta som en næring helt ute av stand til ivareta sine egne interesser. | Valla ávvudimjagen 2017 álu boatsojæládus gåvviduvvá æládussan mij ij gudik goassak máhte ietjas berustimijt bærrájgåhtset. |
| Staten må gripe inn for å beskytte reindrifta mot seg selv. | Stáhtta hæhttu dåmadit vaj boatsojæládus ietjas vuosstáj várjjaluvvá. |
| Reintall reguleres og kontrolleres. | Boatsojlåhko hiebaduvvá ja dárkestuvvá. |
| Samtidig forventes det at reindrift til stadighet må vike for storsamfunnets interesser, og ikke være en festbrems i industrialiseringsjubelen i nordområdene. | Sæmmi ájge vuordeduvvá boatsojsujtto aktelattjat galggá mæhtjánit stuorsebrudagá berustimij åvdås, ja ij liehket åvddånimhieredussan industrialisierimsjålledimen nuorttaguovlon. |
| Den statlige reindriftspolitikken har i lang tid vært basert på at reindriftsnæringen hadde en tålt bruk, som måtte vike for jordbrukets interesser og for storsamfunnets utbyggingsbehov. | Stáhta boatsojæláduspolitihkka la mælggadav læhkám vuododum dan nanna, boatsojæládusán lij loahpe guovlov adnet, ja de hæhttuj mæhtjánit ednambargo berustimijs ja stuorsebrudagá biggimdárbojs. |
| Selv om reindrifta etter hvert har fått et sterkere rettslig vern, så har man gang på gang måtte avgi beiteland til andre. | Jus ga boatsojæládus maŋenagi le stuoráp riektásuodjalimev oadtjum, de moaddi hæhttum guohtomednamij iehtjádijda vaddet. |
| Særlig har sørsamisk reindrift blitt rammet av energi- og industriutbygginger. | Ållagasj le oarjjelsáme boatsojæládus boadádallam energijja- ja industrijjabiggimijda. |
| Et annet kjennetegn ved den statlige reindriftspolitikken synes å være et regulerings- og kontrollbehov, der politikerne lenge har vært spesielt opptatt av reindriftssamenes reintall. | Nubbe dåbddomærkka stáhta boatsojæládusá politihkan vuojnnet le regulerim- ja dárkestimdárbbo, gånnå politihkkára mælggat ájgev sierraláhkáj li berustam ællosujtárij boatsojlågojs. |
| Særlig fra 80-tallet har reintallet i deler av Finnmark virkelig blitt ansett som et problem og det å ta kontroll over dette har vært styrende for de fleste reindriftspolitiske grep som er blitt tatt siden. | Ållagasj 80-lågo rájes li boatsojlåhko guovlojn Finnmárkon anedum gássjelisvuohtan ja dav lågov dárkestit li dat rájes stivrrim ednagav boatsojpolitihkan. |
| En rekke forskere på samisk reindrift har påpekt at et gjennomgående trekk over tid ved den norske reindriftsforvaltningen har vært mangelen på innsikt i samiske driftsformer og kunnskapsgrunnlag. | Ållo boatsojsujttoåtsådiddje li tsuojgodam, aktelasj dåbddomærkka Vuona boatsojæládusháldadimen la mælggadav læhkám vádnu dádjadus sáme doajmmajådedimes ja máhtudakvuodos. |
| Reindrifta har ikke blitt forvaltet ut i dens særegenhet som en naturbasert næringstilpasning, tuftet på den samiske kulturen, men sett på som en variant av jordbruket. | Boatsojæládus ij la háldaduvvam sierralágásjvuodas milta vuododum miehtseluohkoj nanna ja hiebadam dan milta, vuododum sáme kultuvra nanna, valla gehtjadum variánntan ednambargos. |
| Dette har ført til en utvanning av de interne reguleringsfunksjoner i reindrifta tradisjonelt har hatt, blant annet ved innføring av fellesbeiter og driftsenheter/konsesjoner som igjen har ført til økt konkurranse om beiteområdene og posisjonering med reintall. | Dát la buktám slájvvim sisŋeldis regulierimdåjmajt majt boatsojsujtto dábij milta la adnám, duola dagu álgadum aktisasj guohtomednama ja sijda/konsesjåvnå ma vat li buktám lasedam gilpustallama guohtomednama nanna ja posisjonierim boatsojlågoj. |
| Underlig nok har ikke det vært samme interesse fra styrende myndigheter for å få avklart rettigheter til beiteområdene som er grunnlaget for reintallsfastsettinga. | Imálasj le gå ij la sæmmi berustibme oajválattjajs tjielggitjit rievtesvuodajt guohtomednamijda ma li vuodon boatsojlågov mierredittjat. |
| Stegvise endringer | Rievddadime maŋenagi |
| En ny reindriftslov i ble vedtatt i 2007, etter et grundig forarbeid med reindriftsamisk medvirkning. | Ådå boatsojæládusláhka mierreduváj 2007, maŋŋela dárkkelis åvddåbargos massta ælloniehke aj oassálasstin. |
| Med et tydelig mål om økt privat autonomi for reindrifta etter år med stor grad av offentlig styring, var det høye forventinger. | Tjielgga ulmijn lasedam priváhta autonomijjajn boatsojæládussaj, maŋŋela moadda jage gånnå almulasjvuohta ålov li stivrrim, lidjin ållo vuorddemusá. |
| Fra myndighetshold så man kanskje fram til at reindriftsnæringa selv ryddet opp i de problemene som hadde vokst fram og som de selv ikke hadde fått bukt med? | Oajválattjaj bieles vuorddin dávk boatsojæládus iesj tjoavddin dajt gássjelisvuodajt ma lidjin ihtam ja majt iehtja ællim nahkam tjoavddet? |
| Ti år etter ser vi at forventingene ikke er innfridd. | Lågev jage maŋŋela vuojnnet, vuorddemusá ælla ållidum. |
| Myndighetene mener det interne selvstyret svikter, næringa mener de ikke har verktøyene for å styre. | Oajválattjaj mielas sisŋeldis iesjrádálasjvuohta ij dåjma, æládusá mielas ælla siján vædtsaga stivrritjit. |
| Forskningen og Riksrevisjonens rapport fra 2012 peker på en feilslått offentlig forvaltning over lang tid. | Åtsådibme ja Rijkadárkastusá diedádus jages 2012 vuosádalli boasto almulasj háldadibmáj guhka ájgev. |
| En rapport som ble offentliggjort i desember 2016 om utfordringer for selvstyre i reindriftsnæringa viser at slik situasjonen var da loven trådte i kraft, så var det en krevende oppgave for reindriftsnæringa å ta ansvaret for å få på plass interne kjøreregler knyttet til beiterettigheter og reintall i ei næring som var sterkt preget av rasjonell tilpasning og konkurranse. | Diedádus mij almoduváj javllamáno 2016 hásstalusáj birra boatsojæládusá iesjstivrrimij vuoset jut nav gåktu dille lij dalloj gå láhka bådij, lij låsså barggo boatsojæládussaj åvdåsvásstádusáv válldet sadjásis åttjudit sisŋeldis njuolgadusájt tjanádum guohtomrievtesvuodajda ja boatsojlåhkuj æládusán bájnnim jergalasj hiebadahttemis ja gilpustallamis. |
| Faktorene som kunne bidra til et internt selvstyre som kunne lykkes, var altså ikke på plass. | Faktåvrå ma galgalulun viehkedit sisŋeldis iesjstivrrimij mij luluj vuorbástuvvat, ællim nappu sajenisá. |
| For å bøte på dette har vi de siste årene sett at statlige myndigheter gjør stegvise endringer i reindriftslov og forvaltningen av reindrift. | Dav buohttitjit lip mij maŋemus jagijt vuojnnám gå stáhta oajválattja maŋenagi boatsojæláduslágan rievddat ja boatsojæládusáv háldadimen. |
| Dette gjøres uten å se de enkelte endringer i et helhetlig perspektiv, slik Sametinget har tatt til orde for gjentatte ganger. | Dát dagáduvvá váni gehtjastak juohkka rievddadimev åbbålasj perspektijvan, nav gåktu Sámedigge moaddi la sihtam. |
| Det er nødvendig med en helhetlig analyse og strategi for å oppnå målet om en bærekraftig reindrift. | Dárbbo le åbbålasj guoradallamij ja strategijaj jåvsådittjat ulmmáj guoddelis boatsojæládussaj. |
| Det er naturlig å starte med å evaluere implementeringen og virkningene av 2007-loven, og se på behovene for lovendringer i sammenheng. | Luondulasj le álgget árvustallamin 2007-lága doajmmajbiedjamijn ja dan vájkkudusáj, ja gehtjadit dárbojt lágav rievddadittjat dan aktijvuodan. |
| Hør de samiske stemmene | Gulldala sáme jienajt |
| I reindriftspolitikken finnes det mange eksempler på at de reindriftssamiske stemmer ikke når fram og beslutninger tas over hodet på reindriftsamene selv. | Boatsojæláduspolitihkan li moadda buojkulvisá gå ælloniehkij jiena e jåvsåda ja mærrádusá dagáduvvi ælloniehkij ietjasa åjvij badjel. |
| Sametinget og reindriftsnæringa må ha reell innflytelse, og myndighetene må nå lytte på hvilke løsninger som presenteres. | Sámedikken ja boatsojæládusán galgalulun oalle vájkkudimfábmo, ja oajválattja hæhttu gulldalit makkir tjoavddusa dal åvddåj biejaduvvi. |
| Beslutninger og prosesser som er nødvendig for en livskraftig reindrift i et langsiktig perspektiv må ha legitimitet i reindrifta og i det samiske samfunnet. | Mærrádusá ja prosessa ma li dárbulattja rávas boatsojæládussaj guhkesájggásasj perspektijvan viertti legitimitehtav ællobargon ja sáme sebrudagán adnet. |
| Jeg har tro på at reindriftssamisk og samisk medvirkning er kjernen for å finne gode løsninger på dagens utfordringer i reindrifta. | Muv miela milta ællosáme ja sáme oassálasstem la vuodon buorre tjoavddusijt gávnatjit dálásj ájge hásstalusájn boatsojæládusán. |
| Dette har vist seg å være vellykket i forvaltninga av fellesressurser verden over, og det vil også være vellykket for reindrifta. | Dakkir oassálasstem le vuogas tjoavdos aktisasj luohkojt háldadittjat væráldav miehtáj, ja dat luluj aj mávsulasj boatsojæládussaj. |
| Kronikk: Sametinget satser på reindrift | Kronihkka: Sámedigge boatsojæládusáv vuorot |
| Det er på høy tid å styrke den samiske innflytelsen over vår urfolksnæring. | Ájgge l nannit sáme vájkkudimfámov iehtjama álggoálmmukæládussaj. |
| I den nasjonale reindriftspolitikken finnes det nok av eksempler på at de samiske stemmene ikke når frem. | Nasjåvnålasj boatsojæláduspolitihkan gávnnuji edna buojkulvisá, sáme jienajt e gulldala. |
| Sametinget har allerede i 2016 behandlet Sametingets reindriftsmelding hvor det fremgår at Sametingets mål i reindriftspolitikken er å sikre reindrifta med hensyn til areal og rettsgrunnlag. | Sámedigge juo jagen 2016 Sámedikke boatsojæládusdiedádusáv giehtadaláj, gånnå åvddånboahtá juhti Sámedikke mihttomierre boatsojæláduspolitihkan la nannit boatsojæládusá areálajt ja riektávuodov. |
| Reindrifta er ikke bare en viktig samisk næring og matprodusent, men også en viktig språk og kulturbærer som behøver forutsigbare rammer for å kunne eksistere. | Boatsojæládus ij la dåssju ájnas sáme æládus ja biebbmobuvtadiddje, valla aj ájnas giella- ja kulturguodde mij dárbaj vuordedahtte rámmajt jus galggá bierggit. |
| Det er også viktig med tanke på å styrke næringen som helhet og for å øke verdiskapningen i reindrifta. | Ájnas la aj æládusáv ållåsit nannitjit ja åvdedittjat árvvoháhkuhimev boatsojæládusán. |
| Det betyr også at reindrifta må forvaltes i tråd med folkerettens krav til selvbestemmelse og at den offentlige forvaltningen må oppleves som legitim av reindrifta selv og det samiske samfunnet. | Dat aj merkaj boatsojæládus hæhttu háldaduvvat álmmukriektá gájbbádusáj milta iesjmierredibmáj ja juhti almulasj háldadibme hæhttu dåhkkidahtte boatsojæládusás ietjastis ja sáme sebrudagás. |
| I den nasjonale reindriftspolitikken finnes det nok av eksempler på at beslutninger tas over hodet på reindriftssamene selv, der Sametinget og næringen ikke blir hørt. | Nasjåvnålasj boatsojæláduspolitihkan gávnnuji edna buojkulvisá gånnå boatsojæládussábmelattja e iehtja besa vájkkudit mærrádusájda ma sidjij guosski, ja Sámedikkev jalik æládusáv e gulldala. |
| Dagens politiske ledelse i Sametinget vil legge ned en sterkere politisk innsats på reindriftsfeltet og generelt innen primærnæringer. | Dálásj politihkalasj njunnjutja Sámedikken sihti ienep politihkalasj ratjástimev boatsojæládussuorggáj ja vuodoæládussuorggáj gájkkásattjat. |
| Vi mener at det må tas grep for å sikre at vi kommer nærmere målet om en reindriftspolitikk som holder folkerettslige standarder. | Mijá mielas juojddá hæhttu dagáduvvat nannitjit lagábuj ulmmáj jåvsådittjat boatsojæláduspolitihkka man la álmmukriektá njuolgadusáj milta. |
| Vi har nå blant annet satt av midler til en ekstra fagstilling innen reindriftsfeltet og bevilget en halv million kroner til et eget utvalg som skal foreta en helhetlig gjennomgang av reindriftsloven og komme med konkrete forslag til endringer av loven. | Mij lip dálla vuorodam rudájt lijgge fáhkavirggáj boatsojæládussuorgen ja juollodam bielle millijåvnåv viehkedittjat boatsojæláduslágav guoradalátjit, ja tjielgga oajvvadusájt buktet lágav rievddadittjat. |
| I tillegg har vi styrket rettighetsstøtteordningen som vi etablerte i forrige periode. | Duodden dasi lip nannim riektádoarjjaårnigav mav vuododijma åvdep guhttalin. |
| Vi vet at dette er en viktig ordning for næringen, som vi har mottatt søknader til for over 7 millioner til de senere årene. | Mij diehtep æládussaj la dat åvvå ájnas årnik, masi maŋemus jagijt lip åhtsåmusájt ienep gå 7 millijåvnå kråvnnåj oadtjum. |
| Sametingsrådet krever også nå at det gjøres grep for å styrke reindriftsstyret som det eneste organet for samisk medbestemmelse i forvaltningsstrukturen. | Sámedikkeráde dálla aj gájbbet juojga dagáduvvá boatsojæládusstivra háldadimstruktuvrav nannitjit ájnna orgádnan sáme mierredimoassálasstemij. |
| Det er snakk om en urfolksnæring, og det er avgjørende for legitimiteten at de oppnevnte styremedlemmene fra Sametinget også anerkjennes som kompetente til å lede reindriftsstyret og at de kan arbeide i tråd med de mål Sametinget har for reindriftspolitikken. | Sáhka l álggoálmmukæládusás, ja lága milta mierredime le, nammadum stivrrasebrulattja Sámedikkes adjáj dåhkkiduvvi máhtulattjan boatsojæládusstivrav jådedittjat ja máhtti barggat daj ulmij gáktuj ma li Sámediggáj ulmmen boatsojæláduspolitihkkaj. |
| Ved spørsmål som Landbruks- og matdepartementet ønsker å vurdere annerledes enn reindriftsstyret, skal det gjennomføres konsultasjoner med Sametinget. | Jus li gatjálvisá majt Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta sihtá ietjá láhkáj merustallat gå boatsojæládusstivrra, galggi rádádallama Sámedikkijn dagáduvvat. |
| Inntil disse forhold er justert, vil ikke Sametinget oppnevne medlemmer til reindriftsstyret. | Desik dá vidjura li hiebaduvvam, Sámedigge ij sidá sebrulattjat boatsojæládusstivrraj nammadit. |
| Sametinget imøteser imidlertid gode politiske prosesser for å endre på den misnøyen vi har med styrets organisering i skrivende stund. | Sámedigge huoman vuorddá buorre politihkalasj prosessajt rievddadittjat mijá dálásj duhtamahtesvuodav stivra organisierimij. |
| Dette innebærer IKKE en svekkelse av den samiske stemmen i forvaltningen og reindriftsnæringen kan være trygg på at Sametinget fortsatt vil være en viktig støttespiller for næringen. | Dássta IJ tjuovo sáme jiena sjávoduvvi, háldadusán ja boatsojæládus máhttá Sámediggáj luohtedit juhti mij vilá sjaddap ájnas doarjodiddjen æládussaj. |
| Beslutningen må sees i sammenheng med den styrkede innsatsen som vi nå legger opp til innen reindriftsfeltet. | Mærrádus hæhttu gehtjaduvvat dan nannidum ratjástime gáktuj mav mij boatsojæládussuorgen ájggop. |
| Sentrale myndigheter valgte i 2012 å endre forvaltningsstrukturen i næringen uten noen konsultasjon med verken reindriftsnæringen eller Sametinget. | Guovdásj oajválattja válljijin jagen 2012 háldadusstruktuvrav æládusán rievddadit, váni rádádallamis boatsojæládusájn jalik Sámedikkijn. |
| Områdestyrene ble lagt ned og per i dag er det kun i reindriftsstyret at myndighetene, reindriftsnæringa og Sametinget er representert i forvaltningsstrukturen. | Guovlostivra hiejteduvvin ja udnásj háldadusstruktuvran li oajválattja, boatsojæládus ja Sámedigge ájrastuhttemin dåssju boatsojæládusstivran. |
| Reindriftsstyrets vedtak kan imidlertid påklages til Landbruks- og matdepartementet, som videre også kan instruere - og av eget tiltak omgjøre styrets vedtak. | Boatsojæládusstivra mærrádusájt máhttá val Ednambarggo- ja biebbmodepartemænntaj guoddaluvvat, mij aj máhttá instruierit – ja jus iesj sihtá, stivra mærrádusájt fámoduhttet. |
| Vi har også erfart at departementet på eget initiativ har etterprøvd og opphevet flere vedtak om øvre reintall, for så å instruere reindriftsstyret til å fatte vedtak om reduksjonsplaner. | Mij lip aj åtsådallam, Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta la dárkestam ja fámoduhttám mærrádusájt boatsojæládusstivran bajemus boatsojlågoj birra, ja tsuojgodam boatsojæládusstivrav giehpedimplánajt mierredittjat. |
| Alt dette har skjedd uten at Sametinget har blitt informert og konsultert. | Dá mærrádusá li dagáduvvam váni Sámedikkev diededimes jalik almma rádádallamis. |
| Det betyr at medlemmene som Sametinget oppnevner til reindriftsstyret ikke har en selvstendig rolle – og medlemmene har heller ikke noe mandat fra Sametinget. | Dat merkaj, sebrulattjajn gejt Sámedigge boatsojæládusstivrraj nammat, ælla iesjrádálasj roalla jalik mandáhtav Sámedikkes oadtjum. |
| Det er en ordning som ikke fungerer, og vi insisterer nå på en endring av dette. | Dat la vuohke mij ij dåjma, ja mij tjuottjodip dáv rievddadit. |
| I Stortingsmeldingen som ble lagt fram for Stortinget i 2017 beskrives dagens struktur for reindriftsforvaltningen som utfordrende med tanke på å nå Stortingets mål for reindrifta. | Stuorradikkediedádusán mij åvddån biejaduváj Stuorradiggáj jagen 2017 gåvviduvvi udnásj struktuvrra boatsojæládusháldadussaj la hásstaliddje jus galggá Stuorradikke ulmev boatsojæládussaj jåvsådittjat. |
| Regjeringen ser derfor behov for forenkling og effektivisering av forvaltningen, og skisserer tre ulike modeller for den fremtidige forvaltningen. | Dajnas Ráddidus dárbov vuojnná háldadusáv álkkebun ja dåbmarappot dahkat, ja gåvvi gålmmå sierra vuoge boahttevasj háldadibmáj. |
| Ett av de er å beholde reindriftsstyret slik den er i dag. | Akta vuohke la bisodit boatsojæládusstivrav gåktu la dálla. |
| Det andre alternativet er å overføre forvaltningsoppgavene til Landbruksdirektoratet og omgjøre Reindriftsstyret til et rent Reindriftsfaglig råd, mens det tredje er å avvikle Reindriftsstyret og overføre forvaltningsoppgavene til Landbruksdirektoratet. | Nubbe máhttelisvuohta la sirddet háldadusbargov Ednambarggodirektoráhttaj ja ietjájduhttet Boatsojæládusstivrav tjielgga Boatsojæládusfágalasj rádáj, ja goalmát la hiejtedit Boatsojæládusstivrav ja háldadusbargov Ednambarggodirektoráhttaj sirddet. |
| I behandlingen av meldingen i komiteen, henstiller komiteen å gjøre disse endringene i nært samarbeid med næringen selv. | Giehtadallamin diedádusáv komitean, komitea javllá dájt rievddadusájt ájggu dahkat lahka aktisasjbargon æládusájn. |
| Sametinget krever en helhetlig endring av reindriftsloven slik at den holder et akseptabelt folkerettslig nivå, og en organisering av både reindriftsforvaltningen og reindriftsstyret som oppleves som legitim og tillitsvekkende fra de samiske samfunnene. | Sámedigge gájbbet åbbålasj rievddadimev boatsojæláduslágas vaj sjaddá dågålasj dásen álmmukriektá milta, ja organisierimav boatsojæládusháldadusás ja aj boatsojæládusstivras mij la dåhkkidahtte ja luohtedahtte sáme sebrudagájda. |
| Først da kan vi snakke om en urfolksnæring med samisk selvbestemmelse. | De esski máhttep ságastit álggoálmmukæládusás sáme iesjmierredimijn. |
| Kronikk: Skal vi tørre å se på historien? | Kronihkka: Galggap gus duosstat histåvråv gehtjadit? |
| De historiske sårene til det samiske folk stikker dypt og vi trenger en egen renselsesprosess for å bli leget. | Sáme álmmuga histåvrålasj háve li tjiegŋalisá ja mij dárbahip sierra rájnnidimprosessav jus da galggi savvet. |
| Det er beklagelig at den norske regjeringen ikke tør å se på historien sammen med oss, skriver sametingspresident Vibeke Larsen i denne kronikken. | Luodjomláhkáj Vuona ráddidus ij duosta histåvråv aktan mijájn gehtjadit, tjállá sámediggepresidænnta Vibeke Larsen dán kronihkan. |
| En forkortet versjon av denne kronikken ble publisert på NRK Ytring 12.04.17. | Oanedum versjåvnnå dát kronihkas almoduváj NRK Ytring:an 12.04.17. |
| Den kan du lese her. | Dáv máhtá dánna låhkåt. |
| Så slapp endelig katta ut av sekken – regjeringen vil ikke ta initiativ til en sannhetskommisjon om fornorskningen av samene fordi de er redde for å skape forventninger om nye tiltak. | De vijmak bigoduváj – ráddidus ij sidá álgadit duohtavuodakommisjåvnåv sámijt dárojduhttemis dajnas gå balli dat vuorddemusájt ådå dåjmajda buktá. |
| Jeg kan ikke si jeg er overrasket, men like fullt veldig skuffet. | Iv máhte javllat alvaduvviv, valla huoman hármmadit hådjåniv. |
| Skuffet, fordi et godt samkvem mellom nordmenn og samer forutsetter at vi er villig til å se på historien som vi har felles. | Håjen, danen gå buorre aktijvuohta dáttjaj ja sámij gaskan gájbbet mij lip miellusa mijá aktisasj histåvråv gehtjadittjat. |
| Villig til å se på de konsekvenser statens politikk overfor samene har hatt, og hva det har gjort med oss som folk og enkeltmennesker. | Miellusa gehtjadittjat båhtusijt majt stáhta politihkas sámij vuoksjuj, ja vájkkudimijt midjij álmmugin ja ájnegis ulmutjin. |
| I det samiske samfunnet er det mange historier som ikke er blitt fortalt og mange sår som ikke har fått gro. | Sáme sebrudagán li moadda subttsasa ma ælla subtsastuvvam ja moadda háve ma ælla savvám. |
| Historier om ei tid hvor det å gi opp sin identitet, språk og kultur ble en kamp om være eller ikke være – for mange. | Subttsasa ájges gå ietjas identitiehtav, gielav ja kultuvrav sloanjerdit sjattaj oajbbomin viessot vaj ij viessot – ållusijda. |
| Fortellinger om sår som har satt seg i kroppene og sinnene til folk, og som kan være med på å forklare hvorfor nåtiden oppleves som den gjør. | Subttsasa hávij birra ma li dæhppum ulmutjij rubmahij ja miellaj, ja ma máhtti liehket siegen tjielggimin manen dálásj ájgge åtsådaláduvvá nav gåktu åtsådaláduvvá. |
| For hva er det egentlig Sametinget ber om? | Majt duodaj la dal ájn Sámedigge ádnomin? |
| La meg gjøre det helt klart: Dette er ikke et innspill til en budsjettdebatt, hvor Sametinget ber om økte bevilgninger fra staten. | Tjielggasit mån sidáv diededit: Dát ij la makkirak árvvalus budsjæhttadágástallamij, gånnå Sámedigge ienep ruhtadimev stáhtas ádnu. |
| Vi ønsker en åpen prosess, hvor staten tar initiativ til å se på fornorskningen, og hvilke konsekvenser det har hatt for mennesker og samfunn. | Mij sihtap rabás prosessav, gånnå stáhtta álgadimev dahká dárojduhttemav gehtjadittjat, ja makkir vájkkudimijt dat la ulmutjijda ja sebrudahkaj buktám. |
| Hva resultatene blir og hvordan dette skal håndteres, er noe som må tas standpunkt til da. | Makkir båhtusa sjaddi ja gåktu daj dåmadit, vierttip dalloj mierredit. |
| Vi kan ikke foregripe resultatet av et kommisjonsarbeid. | Mij ep diede majt kommisjåvnå barggo buktá. |
| Vi må ha is i magen til å vente. | Vierttip loajtoj vuorddet. |
| Dette handler for oss om muligheten til å arbeide seg ut av århundrer med undertrykking og lav selvfølelse. | Midjij la dát máhttelisvuohtan besatjit jahketjuodijs badjelgæhttjamis ja vuollegis iesjdåbdos. |
| Dette handler om veien videre for oss som nasjon og folk. | Midjij la dát gæjnnon nasjåvnnån ja álmmugin. |
| Det samiske folk har ikke tenkt å grave seg ned i offerrollen. | Sáme álmmuk ij galga ietjas vaháguvvama roallaj biedjat. |
| Så vil mange si: Dere har mulighet for demokratisk representasjon gjennom Sametinget og konsultasjonsdialogen med regjeringen, som gir samene rett til å uttale seg om saker som angår oss. | Mij sihtap åvddålijguovlluj lávkkit mihás álmmugin tjielggam gasskavuodajn iehtjama histåvrråj. De moattes sjaddi javllat: Diján la máhttelisvuohta demokráhtalasj åvdåstibmáj Sámedikke ja rádádallamsjiehtadusá baktu. |
| Kong Harald har bedt dere om unnskyldning på vegne av det offisielle Norge. | Gånågis Harald la dijás ándagis ádnum almulasj Vuonarijka åvdås. |
| Er ikke det nok? | Ij la gus dat nuoges? |
| Nei, det er ikke nok. | Ij la, dat ij la nuoges. |
| Staten har bidratt til å opprette Sametinget og vernet oss gjennom grunnloven. | Stáhtta la viehkedam Sámedikkev ássat ja mijáv vuodolága baktu suodjalam. |
| Men våre historiske sår stikker dypere enn som så, og trenger en egen renselsesprosess for å bli leget. | Valla mijá histåvrålasj háve li stuorábun, ja dárbahi sierra rájnnidimprosessav savvánittjat. |
| Forutsetningene for en forsoningsprosess er at sannheten må dokumenteres. | Ævto såbadusprosæssaj le, duohtavuohta hæhttu duodastuvvat. |
| Her kan vi lære av store menn som Desmond Tutu og hans arbeid for forsoning. | Mij máhttep gudnálasj ålmmåjs oahppat dagu Desmond Tutu bargostis såbadime birra. |
| Sannheten måtte dokumenteres og det som var urettmessig tatt fra menneskene måtte leveres tilbake. | Duohtavuohta hæhttuj duodastuvvat, ja da ma vierret lidjin ulmutjijs váldedum hæhttujin ruoptus vatteduvvat. |
| Det samiske folk har også opplevd å bli fratatt sin kultur, språk og levesett. | Sáme álmmuk la aj vásedam, kultuvrra, giella ja viessomvuohke le ierit váldeduvvam. |
| Det som er urettmessig tatt fra oss er ennå ikke blitt levert tilbake. | Da ma vierret li mijás váldedum ælla ájn ruoptus vattedum. |
| Bååstede prosjektet er ett eksempel på det. | Bååstede-prosjækta la akta buojkulvis dasi. |
| Gjennom århundrer har samiske gjenstander blitt hentet fra det samiske samfunn og plassert i museer. | Jahketjuodij tjadá li sáme dávvera sáme sebrudagás viettjadum ja dávvervuorkájda biejadum. |
| Nå er vi i en prosess hvor vi ber om å få levert dette tilbake til samiske museer. | Mij lip dálla prosessan gånnå gåhttjop dajt ruoptus sáme dávvervuorkájda máhtsaduvvat. |
| Men dette kan ikke skje før staten er villig til å ta regningen for denne tilbakeføringen og oppbevaringen i samiske museer. | Valla dat máhtsadibme ij máhte dáhpáduvvat åvddåla stáhtta miedet máhtsadimes ja vuorkudimes sáme dávvervuorkájda mákset. |
| Reparasjon av et vennskap kan aldri skje om du stjeler fra din venn og ber om tilgivelse uten at du er villig til å gi tilbake det du har stjålet. | Åbddit ráddnavuodav ij gudik goassak dagáduvá jus rádnastat suoláda ja ándagis áno ja dån i miededa ruoptus vaddet dav majt la suoládam. |
| Samiske kirkegårder har gjennom historien blitt plyndret av forskere, med velsignelse av kirke og stat. | Sáme girkkogárdijt li histåvrå tjadá åtsådiddje rievvum, buorissjivnnjedum girkkos ja stáhtas. |
| Det har ført til at levningen av mange av våre forfedre i dag er oppbevart i et lukket magasin i Oslo. | Dat la buktám, bátsidisá moatte mijá ájttegis vuorkuduvvi dahpadum vuorkudagán Oslon. |
| Dette er dype sår i den samiske folkesjelen, som må renses gjennom at staten er villig til å ta ansvar for tilbakeføring. | Dá li tjiegŋalis háve sámijn, ma hæhttuji rájnniduvvat dan baktu jut stáhtta miedet máhtsadime åvdås åvdåsvásstádusáv válldet. |
| Sorgen over tapt språk, identitet og mangel på kunnskap om egen historie, oppleves hardt for mange. | Surggo massám gielas, iesjdåbdos ja vádna máhtudahka ietjas histåvrås, la låssåt ållusijda. |
| Det er en sorg som vi trenger statens bistand for å reparere. | Dav surgov dárbahip stáhtas viehkev divutjit. |
| Den samiske selvfølelsen har vokst seg sterkere de siste årene. | Sáme iesjdåbddo la sjaddam nannusabbo maŋemus jagijt. |
| Så sterk at vi tør å bryte tabuer og snakke om forhold i vårt eget samfunn som ikke er bra. | Nav nanos vaj duosstap tabu:ajt doadjet ja ságastit ássjij birra mijá sebrudagán ma ælla vuohkasa. |
| Marion Knutsens åpenhet om seksuelle overgrep i Tysfjord har vært banebrytende for mange andre. | Marion Knutsena rabásvuohta seksuála råhtsatjimij birra Divtasvuonan la læhkám árvulattjan moaddásijda. |
| Vi har nettopp presentert forskningsrapporten: «Om du tør å spørre, tør folk å svare. | Mij lip jur almodav åtsådimdiedádusáv: «Jus duosta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit». |
| » Rapporten viser at vold i det samiske samfunn er et stort tabu, og at historiske traumer fra fornorskningen er en av forklaringsfaktorene. | Diedádus vuoset, vahágahttem la duodaj tabu:an sáme sebrudagán, ja histåvrålasj trauma dárojduhttemis la akta tjielggimfaktåvråjs. |
| Vi ber om et samarbeid med regjeringen for å arbeide aktivt mot volden, og komme til bunns i hva dette skyldes. | Mij gåhttjop aktisasjbargov ráddidusájn dåjmalattjat vahágahttema vuosstij bargatjit, ja duodaj sivájt dasi gávnnat. |
| Foreløpig har vi ikke fått noen svar. | Valla ep la dán rádjáj vásstádusáv oadtjum. |
| Men det er andre parter som ser det samme behovet for oss. | Valla ietjá oassálaste vuojnni sæmmi dárbov. |
| Samisk kirkeråd vil være en aktiv part i en sannhetskommisjon. | Sáme girkkoráde sihtá dåjmalasj oassevállden duohtavuodakommisjåvnån liehket. |
| Kvenene har også en historie, som trenger å bli sett nærmere på. | Guojnajn li aj iehtjasa histåvrrå, masi la dárbbo tjiegŋodit. |
| Saken er også løftet i Stortinget av representanter, som ser et behov for å få sannheten på bordet. | Ássje la aj bajedum Stuorradikken ájrrasijs gudi dárbov vuojnni duohtavuodav bigodittjat. |
| I den globale urfolksverden er dette et kjent tema. | Globála álggoálmmukværáldin la dát oahpes tiebmá. |
| Canada har våget å ta sin koloniseringshistorie på alvor, og anerkjenner at den har påført urfolk store lidelser. | Kanada la duosstam ietjas kolonisierimhiståvråv duodaj válldet, ja dåhkkit jut dat la álggoálmmugijda ållo vaháguvvama buktám. |
| Vi vil være en aktiv part i en slik sannhets- og forsoningsprosess. | Mij sihtap dåjmalasj oassevállden dakkir duohtavuoda- ja såbadimprosessan liehket. |
| Det vil være en prosess som vil være vond for oss også, men vi mener tiden er inne for å ta den nå. | Dát sjaddá låsså prosæssa midjij aj, valla mijá mielas la ájgge láddam dálla dav tjadádittjat. |
| Da er det beklagelig at den norske regjeringen ikke tør å se på sannheten sammen med oss. | Luodjomláhkáj Vuona ráddidus ij duosta duohtavuodav aktan mijájn gehtjadit. |
| Kronikk: Universitetene i nord i front med unike studietilbud | Kronihkka: Universitiehta nuorttan åvdemussan sierralágásj oahppofálaldagáj |
| En samisk sykepleierutdanning og samiske lærerutdanninger gir de to nordligste universitetene en enda sterkere regional profil og relevans, skriver sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen i denne kronikken. | Sáme skihppijsujttáråhpadus ja sáme åhpadiddjeåhpadusá vaddi da guovte nuorttalamos universitiehttaj ájn nannusap guovlolasj ja hiebalgis profijlav, sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen dán kronihkan tjállá. |
| De to nordligste universitetene har satt i gang eller er i gang med planlegging av samiske studier. | Da guokta nuorttalamos universitiehta li jåhtuj biedjam jali biedjamin sáme åhpadusájt. |
| Nord Universitet er godt i gang med lulesamisk og sørsamisk grunnskolelærerutdanning, og en samisk arbeidsplassbasert barnehagelærerutdanning står på trappene. | Nuortta Universitiehtta l jåhtuj boahtám julevsáme ja oarjjelsáme vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusájn, ja sáme barggosadjevuododum mánájgárddeåhpadiddjeåhpadus la boahtemin. |
| Universitetet i Tromsø og Samisk Høgskole er i gang med planleggingen av en samisk sykepleierutdanning. | Romsa Universitiehtta ja Sáme Allaskåvllå li gárvedime sáme skihppijsujttáråhpadusáv. |
| Det er lange steg som nå blir tatt for å møte store og sentrale samiske samfunnsutfordringer. | Mij lip dálla guhkás boahtám duostutjit stuorra ja guovdásj sáme sebrudakhásstalusájt. |
| Vi står midt i en alvorlig mangel på lærere med samisk språkkompetanse både til skolene og barnehagene. | Miján la duodaj åhpadiddjevádne sáme giellamáhtudagájn skåvlåjda ja aj mánájgárdijda. |
| Sametinget får daglig tilbakemeldinger fra barnehager og skoler som har utfordringer knyttet til rekruttering av samisk lærerkompetanse. | Bæjválattjat Sámedigge diededuvvá mánájgárdijs ja skåvlåjs majn li hásstalusá tjanádum sáme åhpadiddjemáhtudagáv rekruttieritjit. |
| Dette er akutte utfordringer vårt samfunn står i, men i et lengre perspektiv er løsningene på plass. | Dá li hæhkka hásstalusá mijá sebrudagán, valla guhkesájggásattjat li tjoavddusa sajenisá. |
| Derfor er det godt å se at Nord Universitet lykkes i sin satsing med både studiested i Bodø og Levanger for de samiske grunnskolelærerutdanningene. | Danen la buorre vuojnnet gå Nuortta Universitiehtta vuorodimijnis vuorbástuvvá oahppobájkij goappátjagá Bådådjon ja Levangerin sáme vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusájda. |
| Her har fusjonen fra 2016 vært sentral for å kunne gjennomføre og starte et slikt studie, og det har ført til en positiv utvikling av Nord Universitets regionale forankring i sør- og lulesamisk område. | Danna l aktidibme 2016 læhkám guovdátjin dakkir åhpav tjadádittjat ja álgadittjat, ja buktám la positijva åvddånahttemav Nuortta Universitiehta guovllotjanástahkaj oarjjel- ja julevsáme guovlojda. |
| Opprettelsen av en samisk sykepleierutdanning fra UiT og Samisk høgskole er like viktig. | Ásadit sáme skihppijsujttáråhpadusáv UiT ja Sáme allaskåvlå baktu la sæmmi ájnas. |
| Legg merke til at det ikke er en sykepleierutdanning med litt samisk innhold, men en samisk sykepleierutdanning. | Biedjit mujtojda, dát ij la skihppijsujttáråhpadus binná sáme sisanujn, valla sáme skihppijsujttáråhpadus. |
| Dette tilbudet er et bidrag til det store nasjonale behovet for sykepleiere, men har i tillegg en helsamisk dimensjon med rekrutteringsmuligheter fra samisk side av Sverige og Finland. | Dát fálaldahka la viehkken mijá rijka stuorra dárbbuj skihppijsujttárijda, valla duodden la gájksáme dimensjåvnnå gå la máhttelis Svieriga ja Suoma sáme bielijs rekruttierit. |
| Samtidig er den samiske sykepleierutdanningen en erkjennelse av prinsippet om at den samiske befolkningen har krav på likeverdige helsetjenester og svarer til behovene som den den samiske befolkningen har i møte med helsevesenet. | Sæmmi bále la sáme skihppijsujttáråhpadus duodastussan prinsihppaj jut sáme álmmugin la riektá gájbbedit avtaárvvusasj varresvuodadievnastusájt ja dat vásstet dajda dárbojda ma li sáme viesajdiddjijn varresvuodadåjmadagá gáktuj. |
| Dette er tre sentrale samiske utdanningsinstitusjoner som sammen møter store samisk samfunnsbehov. | Dá li gålmmå guovdásj sáme åhpadusinstitusjåvnå ma aktan stuorra sáme sebrudakdárbojt duosstu. |
| Utdanningsinstitusjonene utvikler nå sin profil og gjør seg relevant med egenartede studier, som vil generere særlig kompetanse på områder internasjonalt. | Åhpadusinstitusjåvnå dálla ietjasa profijlajt åvddånahtti, ja ietjasa guoskavattja dahki sierralágásj åhpadusáj, ma rijkajgasskasattjat sjaddi åttjudit sierra máhtudagáv iesjgeŋga suorgen. |
| Sametinget ønsker å samarbeide med utdanningsinstitusjonene for å videreutvikle og jobbe fram flere samiske studier. | Sámedigge sihtá aktan barggat åhpadusinstitusjåvnåj åvddånahtátjit ja åttjudittjat ienep sáme åhpadusájt. |
| Vi vil være en pådriver for at etablerte strukturer, lovverk og forskrifter ikke skal stå som hinder for at samiske samfunnsbehov skal løses. | Mij sihtap danen barggat vaj dálásj struktuvra, lága ja njuolgadustjállaga e galga hieredit sáme sebrudagá dárbojt tjoavddemav. |
| Vi skal ta vår del av ansvaret med rekruttering til studiene med stipendordninger og aktiv rekruttering av elever i videregående skoler. | Mij galggap iehtjama oasev åvdåsvásstádusás válldet, rekruttieritjit åhpadusájda stipænndaårnigij ja dåjmalattjat joarkkaskåvllåoahppijt rekruttierit. |
| Som sametingsråd berømmer jeg et godt og solid arbeid fra institusjonenes side. | Sámedikkeráden rámmpov buorre ja vuodulasj bargov institusjåvnåj bieles. |
| Jeg ser med glede på det samarbeidet som etablerer seg mellom de tre institusjonene, og venter i spenning på de neste samiske utdanningene som vil komme på plass. | Mån ávvudaláv dat aktisasjbargos mij la boahtemin daj gålmå institusjåvnåj gaskan, ja ávos vuordáv dajt boahtte sáme åhpadusájt ma sadjihij båhtali. |
| Samtidig vil også Sametinget følge opp initiativet fra utdanningsinstitusjonene med å foreslå fast samisk representasjon i styrene til universitetene. | Sæmmi bále sihtá Sámedigge álgadimev åhpadusinstitusjåvnåjs gåtsedit, oajvvadime stuoves sáme ájrastuhttemav universitiehtaj stivrajda. |
| Det befester universitetenes plassering regionalt og tydeliggjør universitetenes nedslagsfelt. | Dat nanni universitiehtaj sajev guovlojn ja universitiehtaj doajmmaguovllo tjielgastuhttá. |
| Vi trenger slike institusjoner og vi trenger deres vilje for å møte samiske samfunnsbehov. | Mij dárbahip dákkir institusjåvnåjt ja mij dárbahip daj sidodav sáme sebrudagá dárbojt duostutjit. |
| Sametingets kultur- og idrettsstipend skal motivere samisk ungdom til å engasjere seg innenfor kunst, kultur og idrett. | Sámedikke kultur- ja valástallamstipænnda galggá måvtåstuhttet sáme nuorajt sebratjit dájddaj, kultuvrraj ja valástallamij. |
| Fire stipend á kr 25 000 deles ut. | Niellja stipenda 25 000 kråvnnåj juogaduvvi. |
| Stipendet skal gå til enkeltpersoner av begge kjønn. | Stipænnda manná aktugasj ulmutjij goappásj sjierves. |
| De som mottar stipendet skal være mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles. | Sij gudi stipendav oadtju galggi liehket 16 ja 25 jage gaskan dan jage gå stipennda juogaduvvá. |
| Søknadsfrist for kultur- og idrettsstipendet for ungdom er 15. oktober 2019. | Åhtsåmájggemierre kultur- ja valástallamstipænndaj nuorajda la gålgådismáno 15. biejve 2019. |
| Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke. | Åhtsmusá sáddidum dán biejve maŋŋela e giehtadaláduvá. |
| OBS! | HUOM! |
| Dersom søkeren er under 18 år, må søknaden sendes inn via ID-porten til en foresatt. | Jus åhttse la nuorap gå 18 jage, hæhttu åhtsåmus åvdåstiddje ID-pårtå baktu sáddiduvvat. |
| Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Kulturliv | Kultuvrraiellem |
| Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet, og bidrar til levende lokalsamfunn der folk vil bo. | Ålolágásj kultuvrraiellem nanni sáme aktavuodav ja ietjas ruohtsajt, ja la viehkken viesso bájkálasj sebrudahkaj gånnå ulmutja sihti årrot. |
| Kulturaktiviteter spiller derfor en viktig rolle i det samiske samfunnet, også for bosettingen. | Kultuvrradåjma li dan diehti ájnnasa sáme sebrudagán, ja aj årromij. |
| Samisk kulturutøvelse er med på å skape tilhørighet, trivsel og livskvalitet, i tillegg til kulturbaserte arbeidsplasser. | Sáme kultuvrrabarggo la oasen gárvedit gullevasjvuodav, soapptsomav ja viessomboanndudagáv, lassen kultuvrravuododum barggosajijt. |
| Ansvarlig politiker Rådsmedlem | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Medier Idrett | Valástallam |
| Arenaer for samisk kulturutøvelse | Arena sáme kulturdåjmadibmáj |
| Kunst- og kulturutøvelse | Dájdda- ja kulturdåjmadibme |
| Sametinget arbeider for | Sámedigge barggá |
| Å være den fremste premissgiveren for utviklingen av samisk kunst og kultur | Vaj galggá liehket åvdemus premissavadde sáme dájda ja kultuvra åvddånahttemin |
| At alle skal få ta del i samisk kultur der de bor | Vaj juohkkahasj galggá oadtjot oasev válldet sáme kultuvras danna gånnå årru |
| Å legge til rette for at vi har et levende og mangfoldig samisk kulturliv av god kvalitet | Hiebadahtátjit viesso ja moattebelak sáme kulturiellemij buorre kvalitehtajn |
| Å utvikle, og bevare samisk kunst- og kulturliv ved å bidra til faglig dyktige og aktive samiske møteplasser, kulturinstitusjoner og museer | Åvddånahtátjit ja bisodittjat sáme dájdda- ja kulturiellemav gå oassálassti fágalasj tjiehpes ja dåjmalasj sáme tjåhkanimsajij, kulturinstitusjåvnåj ja museaj |
| Økt sysselsetting som følge av samisk kunst- og kulturbasert næring | Lasedit bargadahttemav sáme dájdda- ja kulturæládusán |
| Bakgrunn | Duogásj |
| Sametingets hovedoppgave i kulturpolitikken er å legge til rette for samisk kunst- og kulturaktivitet og utviklingen av denne. | Sámedikke kulturpolitihkalasj oajvvebarggo le hiebadahttet sáme dájdda- ja kultuvrradåjmadibmáj ja daj åvddånahttemij. |
| Det samiske samfunn er ennå inne i samfunnsbyggende fase, der basisområder innenfor kultur og språk har vært prioritert og fortsatt må prioriteres. | Sáme sebrudak le vilá sebrudakásadimájgen, gånnå vuodooase kultuvran ja gielan li vuoroduvvam ja vilá vierttiji vuoroduvvat. |
| Dette fordrer en kraftig innsats av det samiske samfunnet selv, de samiske institusjonene, Sametinget og statlige myndigheter. | Dát rávkká nanos rahtjamav sáme sebrudagás iesj, sáme institusjåvnåjs, Sámedikkes ja stáhta oajválattjajs. |
| Sametinget ser det som sitt ansvar å ta vare på og utvikle det initiativet og den aktiviteten som den samiske befolkningen står for og vil være den viktigste premissleverandøren i denne prosessen. | Sámedigge vuojnná ietjas åvdåsvásstádussan várajda válldet ja åvddånahttet dajt álgadimijt ja dåjmajt ma li sáme sebrudagán ja liehket ájnnasamos premissavadde dán prosessan. |
| Statlige myndigheter innehar likevel det overordnede ansvar for å legge forholdene til rette slik at det samiske samfunn selv får mulighet til å videreutvikle sin samfunnsbygging. | Stáhta oajválattjajn le huoman bajemus åvdåsvásstádus hiebadahttet vaj sáme sebrudahka iesj oadtju máhttelisvuodav ietjas sebrudakásadimev åvddånahttet. |
| Regionale og lokale myndigheter har også et ansvar til å bidra til felles utviking av samisk kunst, kulturliv og samiske institusjoner. | Guovlo ja bájkálasj oajválattjajn le aj åvdåsvásstádus oassálasstet aktisasj åvddånahttemin sáme kultuvras, kulturiellemis ja sáme institusjåvnåjs. |
| Sametinget arbeider for at alle skal ha mulighet til å oppleve samisk kunst og kultur. | Sámedigge barggá vaj juohkkahattjan galggá liehket máhttelisvuohta muossádit sáme dájdav ja kultuvrav. |
| Vi er stolt over vår historie, vår kulturarv og vår kunst og kultur. | Mij lip mihá ietjama histåvrås, kultuvrraárbes ja dájdas ja kultuvras. |
| Vi vil legge til rette for et levende og mangfoldig kunst- og kulturliv av god kvalitet som skapes, utøves, formidles og oppleves og som er tilgjengelig for alle. | Sihtap hiebadahttet viesso ja valjes dájdda- ja kulturiellemij buorre kvalitehtajn mij hábbmiduvvá, dagáduvá, åvddånbuvteduvvá ja muossáduvvá ja mij le sadjihin juohkkahattjajda. |
| Samiske kunstnere og kulturutøvere skal kunne leve av sin virksomhet. | Sáme dájddára ja kulturdåjmadiddje galggi máhttet viessot ietjas dåjmas. |
| De samiske institusjonene er våre viktigste arenaer for å formidle samisk kunst og kultur. | Sáme institusjåvnå li mijá ájnnasamos arena åvddånbuvtátjit sáme dájdav ja kultuvrav. |
| De gir kulturarbeidsplasser i samiske samfunn og er viktige aktører i utviklingen av samisk kunst og kultur. | Da vaddi kulturbarggosajijt sáme sebrudagán ja li ájnas oassálasste sáme dájda ja kultuvra åvddånahttemin. |
| Kulturminner / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Kulturmujto / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Kulturminner | Kulturmujto |
| Sametinget har siden 2001 vært forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner i hele Norge. | Sámedigge le jages 2001 læhkám háldadimfábmudahkan sáme kulturmujtoj gáktuj ålles Vuonan. |
| Samiske kulturminner opptrer i dagens samiske bosettingsområder, fra Hedmark i sør til Finnmark i nord. | Sáme kulturmujto li udnásj sáme årrombájkijn, Hedmárkos oarjján gitta Finnmárkkuj nuorttan. |
| I tidligere tid har grensene for samisk bosetting og bruk strukket seg lenger mot sør og vest. | Åvdep ájgij lij sáme årrombájkke guhkebuj oarjás ja alás. Sáme kulturmujto aj dåppe gávnnuji. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Med kulturmiljøer menes områder hvor kulturminner inngår som del av en større helhet eller sammenheng. | Kulturbirás le bájkke gåsi kulturmujtto gullu oassen stuoráp ja ålles aktijvuodas. |
| Det kan være en reindriftssamisk gamme- eller teltboplass og gjerdeplass, et fangstanlegg med fangstgroper, skyteskjul og kjøttgjemmer, et sjøsamisk bruk med bolighus, naust og sjøbu, eller et vann med gravholmer og offerplasser. | Máhttá liehket ællosáme gábmá- jali låvagoahtesadje ja gárddesadje, bivddobátsidisá bivddoråkkij, vuohtjemtjiegána ja bierggovuorká, merrasáme sijdda aktan gådijn, návsstijn ja fiervváskiejájn, jali jávrre aktan ráhposuollutjijn ja værrodimsajijn. |
| Et kulturmiljø kan også bestå av områder det knytter seg historiske hendelser, tro eller tradisjon til, og er derfor ikke alltid et menneskepåvirket landskap. | Kulturbirrusin aj máhttá liehket bájkke gåsi histåvrålasj dáhpádus, åssko jali dáhpe gullu, ja danen ij le agev duobddák mij le ulmutjis fysihkalattjat vájkkuduvvam. |
| Gjennom kulturminneloven skal kulturminner og kulturmiljøer ivaretas som kilder til kunnskap, opplevelse og identitet, og som framtidig bruksressurs. | Kulturmujttolága baktu galggi kulturmujto ja kulturbirrusa bisoduvvat gálldon diedojda, vásádusájda ja iesjdåbdduj, ja adnoresurssan boahtteájggáj. |
| Vi er høringsinstans i arealsaker på lik linje med fylkeskommunene | Mij lip guládallamorgádnan areálla ássjijn sæmmi dásen gå fylkasuohkana |
| Vi veileder eiere av fredete og verneverdige samiske bygninger | Mij bagádallap ráfájduhtedum ja suodjalimárvvugis sáme tsiekkadusáj æjgádijt |
| Vi registrerer, formidler og skjøtter samiske kulturminner og kulturmiljø | Mij registrerip, gaskostip ja árjjop sáme kulturmujtojt ja kulturbirrusijt |
| Vi dokumenterer samisk kulturhistorie og tradisjonskunnskap | Mij duodastip sáme kulturhiståvråv ja árbbedábálasj diedojt |
| Vi utarbeider forvaltningsplaner | Mij dahkap háldadimplánajt |
| Bærekraftig utnytting av arealer og ressurser i samiske områder, med grunnlag i samisk historie og samiske verdier. | Guoddelis areálaj ja resurssaj ávkástallam sáme guovlojn, sáme histåvrå ja árvoj vuodos. |
| Målsettinger i kulturminnepolitikken: | Kulturmujttopolitihka ulmme: |
| Verne, bevare og synliggjøre samiske kulturminner og – miljø | Suodjalit, bisodit ja åvddånbuktet sáme kulturmuojt ja kulturbirrusijt |
| Styrke kunnskapen om samisk tradisjon og historie samt grunnlaget for bevaring og vern av samiske kulturminner | Nannit sáme dábij ja histåvrå diedojt ja vuodov suodjalittjat ja árjotjit sáme kulturmujtojt. |
| Forvalte samiske kulturminner på bakgrunn av egen historie og egne verdier | Háldadit sáme kulturmujtojt ietjama histåvrå ja árvoj gáktuj |
| Tiltak: | Dåjma: |
| Registrering av samiske kulturminner gjennom feltarbeid | Registrerit sáme kulturmujtojt åhtsåmbargo baktu |
| Dokumentasjon av samisk kulturhistorie og tradisjonskunnskap gjennom intervju | Duodastit sáme kulturhiståvråv ja árbbedáhpediedojt ságájdahttemij baktu |
| Samarbeid med sentrale, regionale og lokale myndigheter og aktører | Aktisattjat barggat guovdásj, guovllo ja bájkálasj ojválattjaj ja aktøraj |
| Hvordan vi jobber med dette | Gåktu barggap dáj ássjij |
| Arealforvaltning | Areállaháldadibme |
| Samiske kulturminner eldre enn 100 år er automatisk fredet. | Sáme kulturmujto ma li 100 jage li automáhtalattjat ráfájduhtedum. |
| Dette gjelder også bygninger. | Dát aj gullu tsiekkadusájda. |
| Automatisk fredete kulturminner har et automatisk vern mot alle tiltak som innebærer skade eller ødeleggelse, flytting, forandring, tildekking eller utilbørlig skjemming, deriblant visuell skjemming. | Automáhtalattjat ráfájduhtedum kulturmujto li automáhtalattjat suodjaluvvam mij sihtá javllat suodjaluvvam divna dåjmajs mij bæjsstá jali vahágahttá, jådedime, ietjájduhttema, gåbttjåma jali hiebalgahtes biledime, dáj gaskan aj dåjmajs ma ietjájduhtti gåktu kulturmujto vuojnnu. |
| Sametinget må motta søknad når slike inngrep kan skje. | Sámedigge hæhttu åhtsåmusáv oadtjot gå dákkár dåjma soajtti. |
| I praksis vil dette si alle former for utbyggingstiltak og inngrep i marka eller i et automatisk fredet hus. | Dábálattjat divna lágásj tsiekkadusdåjma ja dahkamuhá luondon jali automáhtalasj ráfájduhtedum vieson. |
| Hvis et planlagt tiltak er i konflikt med kulturminner, vil forvaltningen som regel gå til innsigelse. | Jus soajttá plánidum doajmma kulturmujtov bahtá vájkkudit, de háldadus vargga agev buktá vuosteldimev. |
| Tiltakshaver kan søke om dispensasjon fra vernebestemmelsene. | Doajmmaæjgát máhttá de sierraloabev åhståt suodjalimmærrádusájt. |
| Sametinget vil da gi en tilråding til Riksantikvaren, som er dispensasjonsmyndighet, om tiltaket likevel kan la seg gjennomføre under visse vilkår. | Sámedigge vaddá de ássjáj Rijkaantikvárraj rádev. Rijkaantikvárra mij le sieraaloabe fábmudahka, máhttá huoman loabev vaddet doajmmaj muhtem sierra ævtoj milta. |
| Slike vilkår kan være at det må foretas utgraving, eller at en restaurering av et fredet hus må foregå etter antikvariske prinsipper. | Dákkár ævto máhtti liehket dutkambállema, jali ráfájduhtedum viesov oabddit antikváralasj vuojnoj milta. |
| Dette innebærer at minst mulig og bare skadet virke skiftes ut, og at det som skiftes ut, erstattes av tilsvarende virke. | Dát sihta javllat binnemus máhttelis ábnas målsoduvvá, ja da ma målsoduvvi, målsoduvvi sæmmilágásj abnnasij. |
| Prosjektarbeid | Prosjækta bargo |
| Sametinget driver egne skjøtselsprosjekt gjennom tilskudd fra Riksantikvaren. | Sámedikken li ietjanis sierra hoajjdoprosjevta ruhtadoarjjagijn Rijkaantikváras. |
| Vi har også tilskuddsordninger for slike prosjekt, med bl.a. muséer og eiere og brukere av kulturminner som målgruppe. | Miján li aj doarjjaårniga dákkár prosjevtajda, gånnå ullmejuohkusin li ierit ietján musea ja kulturmujtoj æjgáda ja addne. |
| Kulturminneloven gir Sametinget adgang til å gjøre nødvendige tiltak for å ”pleie og anskueliggjøre” automatisk fredete kulturminner. | Kulturmujttoláhka vaddá Sámediggáj loabev dahkat dárbulasj dåjmajt “hoajdotjit ja åvddånbuvtátjit” automáhtalasj ráfájduhtedum kulturmujtojt. |
| Slike tiltak kan omfatte vegetasjonspleie, fysisk tilrettelegging i form av skilting og kulturstier, samt restaurering, gjenoppbygging og flytting av fredete bygg. | Dákkár dåjma máhtti liehket luonndosjattoj hoajddo, fysihkalasj dåjma dagu galppim, kulturbálggá, ráfájduhtedum viesojt oabddit, ådåsis tsieggim ja jådedibme. |
| Hvis andre ønsker å gjennomføre skjøtsels- og formidlingstiltak, må dette skje i samråd med kulturminneforvaltningen. | Jus iehtjáda sihti hoajddo- ja åvddånbuktemdåjmajt tjadádit, hæhttu dát dáhpáduvvat kulturmujttoháldadusá avtajrádijn. |
| I de seinere årene har Sametinget hatt flere registreringsprosjekt på oppdrag fra Fylkesmannen. | Dájt maŋemus jagijt li Sámedikken læhkám moadda registrerimprosjevta Fylkesmánne vidnujs. |
| Bakgrunnen er Fylkesmannens arbeid med å lage forvaltningsplaner for nasjonalparker og verneområder. | Duogátjin le Fylkesmánne nasjonálpárkaj ja suodjalimguovloj háldadimplánaj barggo. |
| Feltarbeidet har vært gjennomført i områder som har vært lite undersøkt på forhånd, slik som store fjellområder. | Registrerimbargo li tjadáduvvam guovlojn ma åvdutjis li binnáv guoradaládum, dagu stuorra várreduobddágijn. |
| Dette har resultert i en mengde nye registreringer og økt kunnskap om den tidligere samiske bruken av slike områder. | Dát barggo le buktám ållo ådå registrerimijt ja lasse diedojt åvdep ájgij sáme ávkástallamav dákkár guovlojs. |
| Sametingets forvaltningsmyndighet er hjemlet i kulturminneloven og plan- og bygningsloven: | Láhkatjoahkke Sámedikke háldadimfábmudahka le loahpádum kulturmujttolágan ja pládna- ja tsiekkaduslágan: |
| Kulturminneloven Plan- og bygningsloven | Kulturmujttoláhka Pládna- ja tsiekkadusláhka |
| Riksantikvaren | Rijkaantikvárra |
| Reindriftsforvaltningen | Boatsojæládusháldadus |
| Kommunene | Suohkana |
| I forvaltningen jobber det arkeologer og ansatte med særlig kompetanse innen samiske kulturminner og samisk historie og språk. | Háldadusán barggi arkeologa ja bargge gejn li sierra máhtudahka sáme kulturmujtojs ja sáme histåvrås ja gielajs. |
| Kontor Troms, Manndalen: | Tråmså kåntåvrrå, Olmájvákken: |
| Oddleif Mikkelsen, tlf: +47 78 48 42 78 | Oddleif Mikkelsen, tlf: +47 78 48 42 78 |
| Kontor for sørsameområdet, Snåsa: | Oarjjelsáme guovloj kåntåvrrå, Snåase: |
| Fagansvarlig for bygningsvern: | Tsiekkadussuodjalusá fáhkavásstediddje: |
| Samiske kulturminner er fysiske vitnesbyrd om samisk tilstedeværelse og viktige i et identitets- og rettighetsperspektiv. | Sáme kulturmujto li fysihkalasj duodastusá sáme årromijda ja ájnas iesjdåbddo- ja rievtesvuohtavuojnnuj. |
| Kulturnæring / Næringer / Forsiden - Sametinget | Kulturæládus / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Kulturnæring | Kulturæládus |
| Kulturnæringer er et av landets mest spennende og rasktest voksende næringer. | Kulturæládusá li akta lánda geldulamos ja jåhtelamos sjadde æládusájs. |
| I det samiske samfunnet er dette en næring med lange tradisjoner, og en næring med stort potensial. | Sáme sebrudagán le dát vuoras æládus juo, ja danna le buorre potensiálla. |
| I dag består den av utøvere fra hele landet som ønsker å skape et virke av sitt kunst- og kulturuttrykk. | Uddni duodjára ja dájddára lándav miehtáj gæhttjali allasisá bargov dahkat ietjasa dájdda- ja kulturjavllamusás. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Om kulturnæringer: | Kulturæládusáj birra: |
| Sametingets definisjon av næringen er som følger: Private bedrifter som fremstiller og selger kulturelle produkter i form av varer eller tjenester. | Sámedigge æládusáv návti defineri: Priváhta viddnudagá ma kultuvralasj buvdajt hábbmiji ja vuobddi gálvoj jali dievnastusáj hámen. |
| Denne definisjonen rommer alt fra små enkeltmannsforetak til større foretak. | Dán buojkuldahkaj tjárggi smáv ájnegis ulmutja viddnudagájs gitta stuorra viddnudagájda. |
| Kulturnæringsaktører lever av å selge sine produkter til et marked og har et ønske om å drive - eller driver i dag sitt virke som en lønnsom næring. | Kulturæládusbargge viessu buvdajs vuobddemis muhtem márnánij ja sihti dåjmadit- jali juo dåjmadi mávsánis æládussan. |
| Deler av inntektsgrunnlaget kan også komme fra offentlig tilskudd eller annet bidrag. | Oasse sisbåhtusis soajttá aj almulasj doarjjagis jali ietjá dårjas boahtet. |
| Reiseliv sees på som en egen næring, hvor samiske kulturelementer utgjør en sentral del av bedriftenes virksomhet. | Mannoæládus aneduvvá sierra æládussan, gånnå sáme kulturoase li guovdásj oasse viddnudagáj dåjmas. |
| I Sametingets kulturmelding er følgende mål og strategier satt opp for samisk kulturnæring: | Sámedikke kulturæládusán li tjuovvovasj ulme ja strategija mierredum sáme kulturæládusá vuoksjuj: |
| Hovedmål: | Oajvveulmme: |
| Bærekraftige arbeidsplasser i samiske kunst- og kulturbasert næring | Guoddelis barggosaje sáme dájdda- ja kulturvuododum æládusájn |
| Delmål: | Oasseulme: |
| Økt omsetning og lønnsomhet hos kulturnæringsaktører | Lasedum vuobddem ja mávsán kulturæládusdåmadiddjijn |
| Økt sysselsetting som følge av samisk kunst- og kulturbasert næring | Ienep barggosaje sáme dájdda- ja kulturvuododum æládusán |
| Kulturnæring der ekthet og troverdighet er i fokus | Kulturæládus gånnå almmavuohta ja åskåldisvuohta le sajenis |
| Kompetansebasert kulturnæring | Kulturæládus mij le máhtudagá nali tsieggidum |
| Strategier: | Strategija: |
| Fremme lønnsomhet i kulturnæringsbransjen | Kulturæládusáj mávsánisáv åvdedit |
| Øke profesjonaliseringen i samisk kulturnæring | Sáme kulturæládusáj tjehpudagáv buoredit |
| Tilrettelegge for møteplasser og nettverk for kulturnæringsaktører | Dilev láhtjet kulturæládusdåmadiddjij æjvvalimsajijda ja værmástagájda |
| Initiere mer forskning på samisk kulturnæring | Ienep dutkamav álgadit sáme kulturæládusáj birra |
| I samarbeid med regjeringen og regionale aktører arbeide for å bygge kulturnæring som en av de nye næringsveiene for samer | Aktan ráddidusájn ja guovlulasj ásadusáj tsieggit kulturæládusájt akta dajs ådå æládussuorgijs sámijda |
| Sametinget jobber i 2013 med en handlingsplan for samiske kulturnæringer. | Dán jage barggá Sámedigge sáme kulturæládusáj doajmmaplánajn. |
| Kulturnæringer øker i de samiske områdene / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Kulturæládusá lassáni sáme guovlojn / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Kulturnæringer øker i de samiske områdene | Kulturæládusá lassáni sáme guovlojn |
| Sysselsettingen øker i kulturnæringene i de samiske områdene. | Barggobiejadibme lassán kulturæládusájn sáme guovlojn. |
| Det viser en rapport som Telemarkforsking har laget for Sametinget. | Dav vuoset diedádus Sámediggáj dagádum Telemarkforskningis. |
| Rapporten viser at veksten har vært størst i opplevelses og aktivitetsbedrifter og interesseorganisasjoner. | Diedádus vuoset lassánibme le læhkám stuorámus dáhpádus- ja doajmmavidnudagájn ja berustimorganisasjåvnåjn. |
| Sysselsettingen er nesten fordoblet og det er en større vekst enn i landsdelen og Norge forøvrig, viser rapporten til Telemarksforsking. | Barggobiejadibme le vargga gærdoduvvam ja le stuoráp lassánibme gå rijkaguovlon ja vuonarijkan ietján, vuoset diedádus Telemarkforskningis. |
| I de samiske områdene jobber 594 personer innenfor ulike kulturyrker. | Sáme guovlojn 594 ulmutja barggi duon dán kulturvirgijn. |
| 204 av disse jobber innen media, 110 jobber med kunstnerisk arbeid av ulik art, 228 personer jobber med kulturformidling, f.eks. museums og bibliotekansatte, og 52 personer jobber med kunstopplæring i kulturskolen eller lignende. | 204 dájs barggi mediajn, 110 barggi muhtem dájdalasj bargujn, 228 ulmutja barggi kultuvrraåvddånbuktemijn, d.d. dávvervuorkán ja girjjevuorkán barggi, ja 52 ulmutja barggi dájddaåhpadimijn kulturskåvlån jali muodugasj bargujn. |
| Norsk kulturindeks | Vuona kulturlåhko |
| Norsk kulturindeks er en årlig oversikt over kulturtilbud og kulturaktivitet i norske kommuner, regioner og fylker. | Vuona kulturlåhko le jahkásasj gåvvå kulturfálaldagáj ja kulturdåjmaj birra vuona suohkanijn, guovlujn ja fylkajn. |
| Indeksen er basert på data fra en rekke offentlige etater, interesseorganisasjoner og foreninger. | Låhko le vuododam diedoj moadda almulasj etáhtajs, berustimorganisasjåvnåjs ja siebrijs. |
| I denne rapporten presenterer Telemarksforsking resultater og detaljer for de samiske kommunene. | Dán diedádusán åvddånbuktá Telemarkforskning båhtusijt ja dárkkelis gåvåv sáme suohkanijs. |
| Kunstnerkommune | Dájddasuohkan |
| Totalt er 96 kunstnere bosatt i de samiske områdene, viser rapporten til Telemarksforsking. | Tjoahkken li 96 dájddára gudi sáme guovlojn årru, vuoset diedádus Telemarkforskningis. |
| Dette tilsvarer to kunstnere pr. tusen innbyggere, en kunstnertetthet som er om lag halvparten av landsgjennomsnittet. | Dát vaddá guokta dájddára juohkka tuvsán viesádij, dájddársuohkadis mij le birrusin lahkke rijka gasskamieres. |
| Antallet kunstnere i samisk område har steget med 6 % det siste året. | Låhko dájddárijs sáme guovlon le lassánam 6 % maŋŋemus jage. |
| På landsbasis har det ikke vært noen økning i kunstnertettheten. | Rijkan ietján ij le læhkám lassánibme dájddársuohkadisán. |
| Av kommunene i de samiske områdene, er Kautokeino den store kunstnerkommunen. | Suohkanijs sáme guovlojn, le Guovddagæjnno stuorra dájddársuohkan. |
| Her finner man totalt 30 kunstnere hvilket betyr at 10,2 pr tusen innbyggere, altså én prosent av befolkningen, er medlem i en eller flere kunstnerorganisasjoner. | Dánna gávna tjoahkkáj 30 dájddára mij sjaddá 10,2 juohkka tuvsán viesádij, dát vuoset akta prosænnta álmmugis le sebrulasj avta jali moadda dájddaorganisasjåvnåjn. |
| Kautokeino alene har 17 musikere og komponister, syv skuespillere og seks visuelle kunstnere. | Guovddagæjnon aktu li 17 tjuojadiddje ja komponista, gietjav oavdástalle ja guhtta visualalasj dájddára. |
| Kautokeino rangerer som kunstnerkommune nummer tre i Norge. | Guovddagæjnno gárggaluvvá goalmát sadjáj dájddasuohkanijs Vuonan. |
| -Rapporten blir et viktig kunnskapsgrunnlag i arbeidet med Sametingets kulturmelding, sier rådsmedlem Marianne Balto. | Kulturdiedádus - Diedádus sjaddá ájnas diehtovuodo bargujn Sámedikke kulturdiedádusájn, javllá rádeájras Marianne Balto. |
| Hun sier at en av grunnene til økningen i kulturnæringene er Sametingets tilskuddsordninger, sier Balto. | Akta sivájs lassenibmáj kulturæládusán le Sámedikke ruhtadoarjjaårnik, javllá Balto. |
| For mer informasjon: | Jus sidá ienep diedov: |
| Prosjektleder for Norsk kulturindeks er forsker Bård Kleppe. | Vuona kulturlågo prosjæktajådediddje le dutke Bård Kleppe. |
| Henvendelser kan rettes til ham på telefon 911 97 543 eller epost kleppe@tmforsk.no. | Sujna máhtá telefåvnå baktu guládallat 911 97 543 jali e-påsta baktu kleppe@tmforsk.no. |
| Mål for tilskuddsordningen: | Doarjjaårniga mihttomierre: |
| Levende og allsidig samisk kulturliv | Viesso ja moattebelak kulturiellem |
| Organisasjoner | Organisasjåvnå |
| Statlige institusjoner | Stáhta institusjåvnå |
| Det gis ikke tilskudd til Norskregistrerte utenlandske foretak (NUF). | Vuonan registrieridum ålggorijkak vidnudagá (VRÅ) e dårjav oattjo. |
| Institusjoner som mottar direkte tilskudd over Sametingets budsjett er ikke tilskuddsberettiget. | Institusjåvnå njuolgga dårjav Sámedikke budsjehta baktu oadtju, e dårjav oattjo. |
| Kommuner er ikke tilskuddsberettiget til annet enn kulturarrangement i forbindelse med markering av Samenes nasjonaldag. | Suohkana e dårjav oattjo ietján gå kulturdåjmajda Sámij álmmukbiejvev ávvudalátjit. |
| Det kan søkes om tilskudd til følgende tiltak: | Dårjav máhttá tjuovvovasj dåjmajda åhtsåt: |
| Kulturarrangement med fokus på samisk kultur og samfunnsdebatt | Kulturásadusá majn dættoduvvá sáme kultuvrra ja sebrudakdágástallam |
| Prosjekter som styrker og bevarer kulturuttrykket i tradisjonell kunst og samtidskunst | Prosjevta ma nanni ja suodjali árbbedábálasj ja ådåájge dájdav. |
| Tiltak som bidrar til overlevering av tradisjonell kunnskap | Dåjma ma vájkkudi árbbediedoj bisodimev. |
| Prosjekter som bidrar til internasjonalisering av samisk kunst og kultur og som bidrar til å synliggjøre samisk kunst og kultur på sentrale internasjonale arena. | Prosjevta ma viehkedi sáme dájdav ja kultuvrav rijkajgasskasattjan dåbddusin dagátjit guovdásj rijkajgasskasasj arienájn |
| Krav til søknadens innhold og form: | Gájbbádus åhtsåmusá sisadnuj ja hábmáj: |
| Sametingets digitale søknadsskjema skal benyttes. | Åhtsåmus galggá tjáleduvvat Sámedikke åhtsåmsjiebmáj. |
| Søknader som ikke oppfyller kriteriene for å kunne søke vil bli avvist. | Åhtsåmusá ma e åhtsåmævtojt dievde hilgoduvvi. |
| Tilskuddsmottaker skal ha et likestillings- og mangfoldsperspektiv i sitt virke og i sine tjenester og produkter. | Doarjjaoadtjon galggá dássádus- ja moattebelakvuodaperspektijvva ietjas bargon, dievnastusán ja buktagijn. |
| Fullstendig budsjett som viser kostnadsoverslag og finansieringsplan. | Budsjæhtta mij vuoset gållomerustallamijt ja ruhtadimplánav. |
| Den som underskriver søknaden, må ha fullmakt til å forplikte foretaket/institusjonen. | Sujna guhti åhtsåmusáv vuollájtjállá hæhttu liehket fábmodus institusjåvnåv vælggogissan dahkat. |
| Dersom søker mottar støtte skal det opplyses at Sametinget har støttet tiltaket/prosjektet. | Jus åhttse dårjav oadtju galggá diededuvvat jut Sámedigge l dåjmav/prosjevtav doarjjum. |
| Beregningsregler: | Merustallamnjuolgadusá: |
| Nedre grense for tilskudd er kr. 10 000. | Dårja vuolemus rádjá le 10 000 kråvnå. |
| Maksimalt tilskudd er kr. 200 000. | Ienemus doarjja le 200 000 kråvnå. |
| Ved søknad om artisthonorar og reisestøtte for samiske artister og kulturutøvere skal skriftlig kontrakt eller avtale vedlegges søknaden. | Gå artistabálkájt åhtså ja mannodårjav sáme artistajda ja kulturbarggijda galggá tjálalasj sjiehtadus artista ja ásadiddjij gaskan åhtsåmusáv tjuovvot. |
| Artistens krav til honorar skal fremgå av kontrakten/avtalen. | Artista bálkkágájbbádus galggá sjiehtadusán åvddån boahtet. |
| Honoraret skal være i samfinansiering med arrangør. | Bálkká galggá ruhtaduvvat aktan ásadiddjijn. |
| Sametingets andel av honoraret er begrenset opp til maksimalt kr 15 000. | Sámedikke oasse bálkás la ráddjiduvvam gitta 15 000 kråvnnåj. |
| I tillegg kan det ytes reisestøtte opp til maksimalt kr. 10 000. | Dasi duodden máhttá mannodårjav oadtjot, ienemusát 10 000 kråvnå. |
| Det ytes ikke tilskudd til tiltak som anses å falle inn under en institusjon/organisasjons ordinære driftsoppgaver, eller prosjekter som er av driftsmessig karakter. | Doarjja dåjmajda ma gulluji ásadusá /organisasjåvnå doajmmabargguj ij vatteduvá, jalik prosjevtajda ma li doajmmalágátja. |
| Det ytes heller ikke tilskudd til uspesifiserte utgifter, sosiale kostnader og investeringer. | Iehpe-dárkkelappot tjielggidum gålojda, sosiála gålojda, ja oasstemijda ij doarjja vatteduvá |
| konferanser | Konferánsajda |
| Søker kan forvente svar på søknad 3 måneder etter at søknad er mottatt, Jf forvaltningsloven § 11. | Åhttse máhttá vásstádusáv åhtsåmussaj vuorddet 3 máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum, gehtja háldadimlága § 11. |
| Foreløpig melding i forvaltningssak sendes ut innen en måned etter mottatt søknad. | Båddåsasj diedádus háldadimássjijn sáddiduvvá maŋemusát máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum. |
| Kunst i Sametingsbygningen / Sametingsbygningen / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Dájdda Sámedikketsiekkadusán / Sámediggeviesso / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Kunst i Sametingsbygningen | Dájdda Sámedikketsiekkadusán |
| Sametinget har i sitt eie en rekke ulike kunstverk, av både samiske og norske kunstnere. | Sámedikken le æjgon duot dát dájddadahko, sámij dájddárijs ja láttij dájddáris. |
| Kunstverkene spenner over alle typer teknikker, herunder tradisjonell samisk duodji, skulpturer og moderne fotokunst. | Dájddadago li dagádum divna tjerdaj teknihkaj, dán vuolen árbbedábálasj sáme duodje, tjuollusa ja ådåájggásasj gåvvådájdda. |
| Noen av de kunstnere og kunstverk som er representert i Sametingsbygningen er: | Muhtem dájddárijs ja dájddadagojs ma li Sámedikketsiekkadusán åvdåstahtedum li: |
| Det storslåtte og magiske veggmaleriet Luottat – Spor av kunstneren Hilde Skancke Pedersen finnes i og utenfor Sametingets plenumssal. | Dat oavdos ja geldulasj væggamalerija Luotta –Spor dájddáris Hilde Skancke gávnnap Sámedikke dievastjåhkanimlanjá sis- ja ålgusjbielen. |
| Det er zinkplater på betong bak talerstole/podium i plenumsalen (utført i emalje og bladgull på sink) og langs veggene i utenfor plenumsalen (foajéen) og i underetasjen utenfor auditoriet, etset på metallplater arkeologiske spor (fra samiske bo- og gravplasser) som samekulturen har etterlatt seg i form av hustufter/sirkler og labyrinter. | Sinkpláhtta betåŋa nanna hållamståvlå/podiuma duogen dievastjåhkanimlanján (dagádum emáljas ja bládegålles sinka nanna) ja siejnij milta dievastjåhkanimlanjá ålgusjbielen (foajéan) ja vuolleetásjan auditåvrå ålgusjbielen, metállapláhtajda bårådum arkeologalasj bátsadisá (sáme årrom- ja hávddesajijs) majt sámekultuvrra le guodám goahtesajijs/gievlij ja labyrintaj baktu. |
| Hilde Skancke Pedersen var en av to som vant lukket konkurranse med 12 inviterte kunstnere i forbindelse med utsmykkingen av Sametingsbygget. | Hilde Skancke Pedersen lij akta guovtes gut vuojtij dahpadum gilppusav 12 bivddidum dájddarijs gå ájggun Sámedikketsiekkadusáv hiervvidit. |
| Utsmykningen Den som... | Hiervvidus Den som... |
| av kunstneren Kristin Ytreberg finnes i alle vegger i vandrehall. | dájddáris Kristin Ytreberg gávnnu juohkka siejnen vájaldimhállan. |
| To elementer er tatt i bruk: tinnbroderi inspirert av samisk ornamentikk og ordspråk og visdomsord fra J. Quigstads samlinger. | Guokta elementa li adnuj váldedum: daddnim arvusmahtedum sáme girjjusis ja báhkovádjasijs ja vijsesvuodabágo J. Quigstada tjoahkkijs. |
| Ytreberg var en av to kunstnere som vant lukket konkurranse med 12 inviterte kunstnere i forbindelse med utsmykkingen av Sametingsbygget. | Ytreberg lij akta guovte dájddárijs gudi vuojtijga dahpadum gilppusav 12 bivddidum dájddarijs gå ájggun hiervvidit Sámedikketsiekkadusáv. |
| Kåre Kivijärvi | Kåre Kivijärvi |
| I Sametingets bibliotek finnes Kåre Kivijärvis Fra de store banker (1959/1961), samt Kvinne (portrett) i Nesseby (1972). | Sámedikke girjjevuorkán gávnnu Kåre Kivijärvia Fra de store banker (1959/1961), aktan gåvåjn Kvinne (muohtogåvvå) Unjárgas (1972). |
| Fotografiene er kopier (2004) av original foto 1/9 (d.v.s. den første av ni fotografier av samme motiv). | Gåvå li moattedime (2004) oalle gåvås 1/9 (dát merkaj vuostasj aktse gåvåjs sæmmi motijvas). |
| Fotografiene ble innkjøpt av Utsmykkingsfondet for offentlige bygg i forbindelse med utsmykkingen av Sametingsbygget i 2000. | Gåvå oasteduvvin etáhtas Utsmykningsfondet for offentlige bygg gå galggin hiervvidit Sámedikketsiekkadusáv jagen 2000. |
| De opprinnelige bildene ble skadet av sollys, og kopiene av fotografiene ble hengt opp våren 2004 i biblioteket. | Ieme gåvå bæjsstanin biejvvetjuovgas, ja moattedime gåvåjs gatsoduvvin 2004 gidá girjjevuorkkáj. |
| Skulpturen Rød, utført i granitt (1999), er laget av kunstneren Harald Bodøgaard og var en gave fra Bjørn Bygg AS, Tromsø i forbindelse med den offisielle åpningen Sametingsbygget. november 2001. | Tjuolos Rød, dagádum granihtas (1999), dagáduváj dájddáris Harald Bodøgaard ja lij vattáldahka vidnudagás Bjørn Bygg AS, Råmsås gå Sámedikketsiekkadus almulattjat rabáduváj basádismánon 2001. |
| Maleriet Finnmark i gull utført i metallfarger (1965) er laget av kunstneren Anna Eeva Bergman. | Gåvvå Finnmark i gull dagádum metállabájnoj (1965) le dagádum dájddáris Anna Eeva Bergman. |
| Maleriet er en gave fra Nord-Trøndelag, Nordland, Troms og Finnmark fylkeskommuner i forbindelse med åpningen av Sametingsbygget 2. november 2001. | Gåvvå le vattáldahka Nuortta-Trøndelaga, Nordlánda, Råmså ja Finnmárko fylkkasuohkanijs gå sámedikketsiekkadus rabáduváj basádismáno 2. biejve 2001. |
| Malerier av kunstneren Astri Aasen fra det store lappemøte i Trondhjem” i 1917 finnes blant annet i hallen inn mot plenumssalen. | Gåvå dájddáris Astri Aasen vuostasj sáme tjåhkanimes Roandemin jagen 1917 gávnnuji duola dagu hállan dievastjåhkanimlanjá guoran. |
| Sametinget kjøpte disse av Trondheims Kunstmuseum i forbindelse med 80-års jubileum den 6. februar 1997. | Sámedigge åstij dájt Trondheim Kunstmuseumis 80-jahke ávvudibmáj guovvamáno 6. biejve 1997. |
| Bildene var utstilt i kjelleren på Metodistkirken i Trondheim. | Gåvå vuosádaláduvvin Metodistgirkko tjællárin Roandemin. |
| Kunst- og kulturutøvelse / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Dájdda- ja kulturdåjmadibme / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Kunst- og kulturutøvelse | Dájdda- ja kulturdåjmadibme |
| Sametingets ansvar når det gjelder utvikling av samisk kunst er å sørge for at kunstnerne har gode og forutsigbare rammevilkår for sin virksomhet. | Sámedikke åvdåsvásstádus mij guosská sáme dájda åvddånahttemij le bærrájgæhttjat dájddárijn le buorre ja oaggás birásdile sijá æládusájda. |
| Vi skal både legge til rette for at vi har et mangfoldig samisk kulturliv samtidig som vi skal legge til rette for profesjonalisering og kvalitet. | Galggap hiebadahttet vaj oadtjop valjes sáme kulturiellemav sæmmi båttå gå galggap hiebadahttet profesjonaliserimij ja kvalitehttaj. |
| Vi skal legge til rette for tradisjonelle uttrykksformer, samtidig som vi skal legge til rette for samisk samtidskunst. | Galggap aj hiebadahttet árbbedábálasj moalgedimhámijda, sæmmi båttå de galggap hiebadahttet sáme ájggásasjdájddaj. |
| Samene er et folk som har flere språk. | Sáme le álmmuk moadda gielaj. |
| Denne rikdommen skal vises også i kultursammenheng. | Dát valjesvuohta galggá vuojnnut aj kulturaktijvuodan. |
| Sametingets viktigste verktøy i dette arbeidet er våre økonomiske virkemidler, men også den påvirkningsmuligheten vi har gjennom dialog, kontakt og samarbeid med andre offentlige myndigheter. | Sámedikke ájnnasamos vædtsak dán bargon le ekonomalasj vájkkudimnævo, valla aj vájkkudimmáhttelisvuoda ma li miján guládallama, aktijvuoda ja aktisasjbargo baktu ietjá almulasj oajválattjaj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge barggá dáj ássjij åvdås: |
| Bedre mål- og resultatstyring av Sametingets søkerbaserte virkemidler til samisk kunst og kultur | Buorep ulmme- ja boadosstivrrim Sámedikke vájkkudimnævojs majt máhtá åhtsåt sáme dájddaj ja kultuvrraj |
| Samiske barn og unge og språklig mangfold skal ivaretas i Sametingets kulturpolitikk | Sáme máná ja nuora ja gielalasj valjesvuohta galggá várajda váldeduvvat Sámedikke kulturpolitihkan |
| Utvikle samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Samisk kunstnerråd (Kunstneravtalen) | Åvddånahttet aktisasjbarggosjiehtadusáv Sámedikke ja Sáme dájddárráde gaskan (Dájddársjiehtadus) |
| Skape arenaer for samarbeid mellom samiske kunstnere og andre kunstnere regionalt og nasjonalt | Ásadit arenajt aktisasjbargguj sáme dájddárij ja ietjá dájddárij gaskan guovlolattjat ja nasjonálalattjat |
| Politikkutforming i nær dialog med kunst- og kulturlivet | Politihkkahábbmidibme lahka guládallamijn dájdda- ja kulturiellemijn |
| Arenaer, nettverk og samarbeidsprosjekter som bidrar til økt internasjonal promotering og eksport av samisk kunst og kultur til et internasjonalt marked | Arena, værmádahka ja aktisasjbarggoprosjevta ma oassálassti lasse rijkajgasskasasj åvdedibmáj ja eksporttaj sáme dájdas ja kultuvras rijkajgasskasasj márnánijda |
| Økonomiske virkemidler | Ekonomalasj vájkkudimnævo |
| Målet for Sametingets virkemidler til Kunst- og kulturutøvelse er et mangfold av samiske kunstneriske og kulturelle uttrykk som synliggjøres i samfunnet. | Sámedikke vájkkudimnævoj ulmme dájdda- ja kulturdåjmadibmáj le moattebelak sáme dájdalasj ja kultuvralasj åvddånbuktema ma tjalmostahteduvvi sebrudagán. |
| Delmålet et bredt og godt kulturtilbud for den samiske befolkningen. | Oasseulmme le gåbdå ja buorre kulturfálaldahka sáme álmmugij. |
| Sametinget har søkerbaserte tilskudd til Kulturutøvelse, det kan søkes om midler til samiskspråklig litteratur, samisk musikk, samiskspråklige tegneserier, samiske forlag og kulturtiltak. | Sámedikken li ruhtadårja majt máhttá åhtsåt kulturdåjmadibmáj, máhttá rudájt åhtsåt sámegielak girjálasjvuohtaj, sáme musihkkaj, sámegielak gåvvårájdojda, sáme girjjealmmudagájda ja kulturdåjmajda. |
| Kunstneravtalen er en samarbeidsavtale inngått mellom Sametinget og Sámi Dáiddárráđđi/Samisk kunstnerråd (SDR). | Dájddársjiehtadus le aktisasjbarggosjiehtadus Sámedikke ja Sáme Dájddárráde gaskan (SDR). |
| Sametinget gir søkerbasert tilskudd til musikk, litteratur, tegneserier, samiske forlag og kulturtiltak. | Sámedigge juollot rudájt jus åtså musihkkaj, girjálasjvuohtaj, gåvvårájdojda, sáme girjjealmmudagájda ja kulturdåjmajda. |
| Disse ordningene har egne søknadsskjema, egne regelverk og noen ulike søknadsfrister. | Dán årnigin li sierra åhtsåmussjiemá, sierra njuolgadusá ja sierra åhtsåmusájggemiere. |
| De søkerbaserte tilskuddene til musikk, litteratur, tegneserier, forlag og kulturtiltak skal bidra til: | Dårja majt máhtá åhtsåt musihkkaj, girjálasjvuohtaj, gåvvårájdojda, girjjealmmudagájda ja kulturdåjmajda galggi dájda viehkken vaj: |
| At en mangfold av samiske kunstneriske og kulturelle uttrykk kan skapes, formidles og oppleves | Valjes sáme dájdalasj ja kultuvralasj åvddånbuktema máhtti ásaduvvat, åvddånbuvteduvvat ja muossáduvvat |
| Flere lesere av samiskspråklig litteratur | Ienebu låhki sáme girjálasjvuodav |
| Flere lyttere av samisk musikk | Ienebu gulldali sáme musihkav |
| Forlag med kompetanse i samisk språk og samfunnsformål | Girjjealmmudagájn le máhtudahka sámegielan ja sebrudakulmen |
| Mangfold av samiske kulturelle aktiviteter | Le valjesvuohta sáme kultuvralasj dåjmajs |
| Kunstneravtalen | Dájddársjiehtadibme |
| Sametinget og Sámi Dáiddárráđđi/Samisk kunstnerråd (SDR) inngikk den 19.08.2004 en samarbeidsavtale (kunstneravtale). | Sámedigge ja Sáme Dájddárráde (SDR) hiebadijga 19.08.2004 aktisasjbarggosjiehtadusáv (dájddársjiehtadusáv). |
| Partene har i avtalen konstatert at “det er nødvendig å utvikle et godt og mangfoldig samisk kulturliv og at forholdene legges til rette for skaping og formidling av samisk litteratur, musikk, dans og teater, film og bildende kunst og kunsthåndverk. | Oassálasste le sjiehtadusán gávnnam vaj“dat la dárbbo åvddånahttet buorev ja ålolágásj sáme kultuvrra iellemav ja at vidjura gárveduvvi dahkuj ja åvddånbuktem sáme girjálasjvuohta, musijka, dánssa ja teáhter, filmma ja gåvådusdájdda ja dájddaduodje. |
| Videre konstaterer partene at det ligger et betydelig potensial i kultur som basis for utvikling av det samiske samfunnet. Det gjelder alt fra kunnskap om tradisjon til film, reiseliv, design og kulturproduksjon”. | Dasi lassen gávnnin oassálasste vaj dat la viehka stuor potensiálla kultuvrajn vuodon åvddånahttet sáme sebrudagáv, Dat sisadná gájkka gitta máhtos tjanádum dålusj dábijda filmma rádjáj, mannoæládussaj, hábmedibmáj ja kultuvrrabuvtadibmáj ”. |
| På grunnlag av kunstneravtalen gjennomfører Sametinget og SDR årlige forhandlinger der innhold og økonomisk ramme for kommende års avtale blir fastsatt. | Vuodon dájddársjiehtadusás tjadájt Sámedigge ja SDR jahkásasj sjiehtadallamijt gånnå sisano ja ekonomija ålgoldis boahtte jahkásasj sjiehtadussaj mierreduvvá. |
| Samisk kunstneravtale består av midler til: Kunstfond, stipend til samiske kunstnere, driftsstøtte til kunstnerorganisasjonene og Samisk kunstnerråd, innkjøpsordning for samisk samtidskunst og dáiddaduodji, fagkonsulenter, visningsvederlag og innkjøpsordning for samisk skjønnlitteratur, musikk og joik. | Sáme dájddársjiehtadusán li rudá: Dájddafoanndaj, stipendajda sáme dájddárijda, doajmmadoarjjaj dájddárorganisasjåvnåjda ja Sáme dájddárdádáj, sáme ájggásasj dájda ja dájddaduoje oasstemårnigij, fáhkakonsulentajda, vuosádusmávsojda, sáme tjáppagirjálasjvuoda, musihka ja juojga oasstemårnigij. |
| Disse midlene forvaltes av Samisk kunstnerråd og RidduDuottarMuseat. | Dá rudá háldaduvvi Sáme dájddárrádes ja RidduDuottarMuseas. |
| Sametingets ansvar når det gjelder utvikling av samisk kunst er å sørge for at kunstnerne har gode og forutsigbare rammevilkår for sin virksomhet. | Sámedikke åvdåsvásstádus mij guosská sáme dájda åvddånahttemij le bærrájgæhttjat dájddárijn le buorre ja oaggás birásdile sijá æládusájda. |
| Kystfiskeutvalgets innstilling / Kystfiskeutvalget / Fiskerettigheter / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Merragáddeguollimnammadusá mærrádusárvvalussaj / Merragáddenammadus / Guollimriektá / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Kystfiskeutvalgets innstilling | Merragáddeguollimnammadusá mærrádusárvvalussaj |
| I arbeidet med finnmarksloven var konkrete fiskeribestemmelser et viktig tema under konsultasjonene med justiskomiteen. | Finnmárkolága bargon lidjin konkrehta guolastusnjuolgadusá ájnas fáddan riektákomitea rádádallamin. |
| Resultatet av behandlingen av finnmarksloven var at Stortinget fattet vedtak om at: ”Stortinget ber Regjeringen snarest mulig foreta en utredning av samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark, herunder minimumskvote for båter under ti meter, og fremme en oppfølgende sak om dette for Stortinget.” | Finnmárkolága giehtadallama boados lij Stuorradigge mierredij: ”Stuorradigge gåhttju Ráddidusáv nav ruvva gå máhttelis sámij ja iehtjádij guolimriektájt meran Finnmárko ålggolin, dánna aj unnemus kvotav vantsajda vuolel lågev mehter guhkkudagá, ja tjuovvoliddje ássjev dán birra Stuorradiggáj buktet.” |
| 80 (2004-2005) bemerket flertallet at ” spørsmålet om retten til og forvaltning av saltvannsfisket i samiske bosettingsområder har vært gjenstand for atskillig utredning, særlig i perioden 1990-2001”. | Ævtod. O. nr.80 (2004-2005) ieneplåhko javlaj ”gatjálvisá ma sáme guovloj merraguollimij riektájda ja háldadibmáj li vijddát ja moaddi tjielgadum, sierraláhkáj 1990-2001 ájggudagán”. |
| Flertallet viste videre til at det ” etter flertallets mening ikke [kan] utelukkes at det foreligger føringer både i folkeretten og i norsk rett for å ta særlig hensyn til fisket i sjøsamiske områder i utformingen og praktiseringen av fiskeriforvaltningen. | Ienplåhko jårkij ahte “ieneplåhko oajvvadusá milta ij [máhte] hilggot ahte sihke álmmukriektán ja Vuona riektán e gávnnu lájddistime váj sierraláhkáj vielet merrasámij guovlo guollimháldadusá hábbmimav ja dåjmav. |
| I forhold til dagens aktuelle situasjon er det imidlertid ikke utredet konkret hvordan disse hensyn mest effektivt og hensiktsmessig kan ivaretas i den løpende fiskeriforvaltningen”. | Udnásj dile gáktuj ij le tjielgas gåktu dá berustime vuohkasamos vuoge milta galggi doajmme guollimháldadusán vuoroduvvat”. |
| Regjeringen ga Fiskeri- og kystdepartementet i oppdrag å sørge for at Stortingets anmodningsvedtak ble fulgt opp. | Ráddidus gåhtjoj Guolástus- ja merragáddedepartementav bærrájgæhttjat ahte Stuorradikke gåhttjommærrádus tjuovoduvvá. |
| Etter konsultasjoner med Sametinget nedsatte Fiskeri- og kystdepartementet et ekspertutvalg – Kystfiskeutvalgets – til å på prinsipielt grunnlag å utrede samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark. | Sámedikke rádádallamij maŋŋela nammadij Guolástus- ja merragáddedepartemennta ássjedåbddenammadusáv – Merragáddenammadus – mij prinsihpalasj vuodo milta galggá tjielgadit sámij ja iehtjádij guollimriektájt Finnmárko ålggolin. |
| Kystfiskeutvlaget la fram sin utredning, NOU 2008: 5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark. | Merragáddenammadus tjielgadusástis åvdedij, VAT 2008: 5 Guollimriektá meran Finnmárko ålggolin. |
| Sametingets plenum har i sak 23/08 avgitt høringsuttalelse til Kystfiskeutvalgets innstilling, samt de delene av Samerettsutvalget 2 sin innstilling som omhandler marin sektor. | Sámedikke ållestjåhkanibme le ássjen 23/08 åvdedam guládallamjavllamis Merragáddeguollimnammadusá mærrádusárvvalussaj, ja dajda åsijda Sáme riektájuogos II árvvalusájs ma merradåjmajda goasski. |
| Sametinget støttet Kystfiskeutvalget fullt ut og viser til at denne løsningen også må gjelde i de sjøsamiske områdene sør for Finnmark. | Sámedigge Merragáddeguollimnammadusáv ållåsit ja vuoset aj dasi jut dát tjoavdos galggá aj goasskat merrasáme guovlojda Finnmárko oarjjelin. |
| I 2009 og 2010 ble det gjennomført konsultasjoner mellom Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget om oppfølgingen av Kystfiskeutvalgets forslag. | Jagijt 2009 ja 2010 tjadáduvvin rádádallama Guolástus- ja merragaddedepartementa ja Sámedikke gaskan Merragáddenammadusá árvvalusá tjuovvolime gáktuj. |
| Gjennom konsultasjonene ble det konstatert uenighet i vurderingene av folkerettens utstrekning og den historiske bruksrettens omfang. | Rádádallamijn tjielgaj biele ettjin guorrasa álmmukriektá vijddudagá gáktuj ja histåvrålasj addnoriektá gáktuj. |
| En valgte likevel å se på løsninger det var mulig å enes om til tross for uenighet i tolkingene av rettsgrunnlaget. | Vájku ettjin riektávuodo dålkkuma gáktuj guorrasa, de biele vuorodin tjoavddusijt maj birra guorrasin. |
| Sametinget har gitt sin tilslutning til en løsning som innebærer nye bestemmelser tas gjeldende lovverk. | Sámedigge le miehtám tjoavddusij mij mierkki ahte ådå mærrádusá sajájduvvi ieme lágajda. |
| Dette kan sammenfattes i 7 punkter: | Dájt máhttá 7 tjuorgaj tjoahkkájgiesset: |
| 1. Det fastsettes for det første en ny lovbestemmelse om lovfesting av retten til å fiske i deltakerloven § 21: Uten hinder av bestemmelser fastsatt i medhold av første ledd, har personer som er bosatt i Finnmark, Nord Troms og andre kommuner i resten av Troms og Nordland med innslag av tradisjonelle sjøsamiske områder rett til å fiske torsk, sei og hyse mv. med konvensjonelle redskap dersom vedkommende eier et merkeregistrert fartøy under 11 meter og fyller vilkårene for å stå i fiskermanntallet. | 1. Ådå láhkamærrádus dåhkkiduvvá mij lága baktu nanni guollimriektáv oassálasstemlága § 21:n: Hieredimij dagá ma vuostasj lahtasin li mierredum, le ulmutjijn gudi årru Finnmárkon, Nuortta-Råmsån ja ietjá suohkanijn Råmsån ja Nordlándan ietján gånnå li árbbedábálasj merrasáme guovlo riektá guollit játtiv, sájdev ja juvsov jnv. Dábálasj guollimvædtsagij ja ja jus guollár æjggu mærkkatjáledum vantsav vuollel 11 mehtera ja ietján ållidahttá gájbbádusájt guollárlåhkuj tjáledit. |
| Departementet kan gi nærmere bestemmelser om virkeområde for denne bestemmelsen og hvilke fiskerier den omfatter. | Departemænnta máhttá dárkkelap doajmmaguovlobv dán mærrádussaj ja makkár guollij dat guosská. |
| Dette lovforslaget innebærer en lovmessig beskyttelse av retten til fisket og innebærer samtidig at de som har denne retten skal prioriteres foran alle andre ved ressursknapphet. | Dát láhkaoajvvadus mierkki ahte guollimriektá lágalattjat suodjaluvvá ja mierkki sæmmi båttå jut sij gejn le dákkár riektá galggi gájkaj iehtjádij åvddål vuoroduvvat gå le resursavánesvuohta. |
| Bestemmelsen må for øvrig leses i sammenheng med vektleggingsbestemmelsen i havressurslovens §11. | Ietján hæhttu dáv mærrádusáv dádjadit aktan merraresursalága §11 dættodimmærrádusá gáktuj. |
| Departementet er etter bestemmelsen avskåret fra å gjennomføre en vesentlig reduksjon av fisket etter torsk, hyse og sei i de områdene som er nevnt i bestemmelsen, slik departementet faktisk kunne med hjemmel i dagens lovverk. | Dán mærrádusá diehti ij departemænnta besa giehpedit jáddi-, jukso- ja sájddebivdov dajn guovlojn ma li mærrádusán nammadum, dagu departemænnta ajtu máhtij udnásj lága láhkavuodojn. |
| Bestemmelsen om retten til fiske er ikke avgrenset til Finnmark slik Kystfiskeutvalget foreslo, men gjelder for hele det tradisjonelle sjøsamiske området, slik Sametinget ønsket i sin høringsuttalelse. | Guollimriektá mærrádus ij le dåssju Finnmárkkuj ráddjidum dagu Merragáddenammadus oajvvadij, ájnat guosská ålles merrasáme guovlluj, dagu Sámedigge ietjas guládallamjavllamusán gájbbedij. |
| Departementet er i bestemmelsen gitt kompetanse til å fastsette det geografiske virkeområdet og hvilke fiskerier som er omfattet av bestemmelsen. | Departemænnta le mærradusá milta oadtjum fámov mierredit geográfalasj doajmmaguovlov ja makkár guollimvuogijda mærrádus guosská. |
| Partene har i konsultasjonsprosessen gjort en gjennomgang av utviklingen i fiskerisektoren i kommunene som er omfattet av det geografiske virkeområdet for Sametingets søkerbaserte tilskudd til næringstiltak (SUF) og øvrige kommuner i de nordligste fylkene, og denne viser at kommuner som er helt eller delvis omfattet av SUF har hatt en større nedgang i antall fiskere, deltakeradganger, fartøy mv. enn andre kommuner. | Åvdåstiddje li rádádallamin tjadádam guolástussuorge åvddånimev daj suohkanijn ma Sámedikke åhtsåmusvuodulasj æládusåvddånimdoarjjaga doajmmaguovllu (SUF) ja ietjá suohkanijn nuorttalamos fylkajn, ja dát vuoset jut suohkanijn må ållåsit jali muhtem mærráj li oassen SUF:as le guollárlåhkom oassálasstemvejulasjvuohta, vadnasa, jnv. binnum ienep gå ietjá suohkanijn. |
| Dette gjør at det er naturlig å inkludere SUF-kommunene i tillegg til kommuner i Finnmark og Nord-Troms, for at også sårbare fiskerisamfunn sør for Finnmark og Nord-Troms blir ivaretatt gjennom lovfestingen. | Návti le luondulasj sebradahttet SUF-suohkanijt duodden suohkanijda Finnmárkon ja Nuortta-Råmsån, váj várnnahis guollársebrudagá Finnmárko ja Nuortta-Råmså oarjjelin aj várajda váldeduvvi lágadime aktijvuodan. |
| 2. Det fastsettes en egen vektleggingsbestemmelse i havressursloven§ 11: I områder som er omfattet av deltakerloven § 21 siste ledd, skal det ved tildeling av kvotar av viltlevande marine ressursar, og ved andre former for regulering av desse ressursane, leggjast vesentleg vekt på samisk bruk og denne brukens tyding for samiske lokalsamfunn. | 2. Merraresursalága 11. Paragráffaj mierreduvvá sierra dættodimmærrádus: Daj guovloj gáktuj majda oassálasstemlága § 21 maŋemus ladás guosská, gå mera villda resursa kvåvtå juolloduvvi, ja gå dá resursa ietján reguleriduvvi, de galggá sierraláhkáj sáme anov dættodit ja majt adno sáme bájkijda mierkki. |
| Rettighetsbestemmelsen i deltakerloven § 21 må tolkes i lys av denne vektleggingsbestemmelsen som skal sikre at statens ansvar for sjøsamenes materielle kulturgrunnlag ivaretas i forvaltningen av ressursene. | Oassálasstemlága § 21 riektámærrádus galggá dán dættodimmærrádusá milta dålkkuduvvat mij galggá stáhta åvdåsvásstádusáv merrasámij materiálalasj vuodo åvdås bærrájgæhttjat resursaj háldadimen. |
| 3. Det fastsettes i forskrift et forbud mot større båter inne i fjordene: Bare fartøy under 15 meter med konvensjonelle redskaper kan fiske innenfor en fastsatt fjordlinje. | 3. Njuolgadustjálan mierreduvvá gielldet stuorra vantsajt vuonaj sinna guollmis: Dåssje vuollel 15 mehtera guhkkusasj vantsa ma dábálasj vædtsagij guolliji bessi mierredum vuodnalinjaj sisbielen guollit. |
| Det kan gjøres unntak for denne bestemmelsen om ressursgrunnlaget tilsier dette. | Dáv mærrádusáv máhttá tjuolldot jus le vallje resursajs. |
| Denne forskriftsbestemmelsen, sammen med rettighets- og vektleggingsbestemmelsen utfyller hverandre slik at det både gis en prinsipiell anerkjennelse av retten til fiske på alle fiskerressurser og at det ved offentlige reguleringer av fiske, pga av bestandssituasjon mv., legges vesentlig vekt på hensynet til sjøsamisk kultur. | Njuolgadustjála mærrádus ållidahttá riektá- ja dættodimmærrádusájt navti jut vatteduvvá sihke prinsihpalattjat dåhkkiduvvá gájka guolleslájajt guollit ja gå guolástusás almulattjat reguleriduvvá nálledile milta jnv., de merrasáme kultuvrra galggá nannusit dættoduvvat. |
| Bestemmelsen om fiske i fjordene gir også i praksis en form for fjordrett da større båter ikke vil gå over lengre avstander. | Vuodnaguolástusá mærrádus le aj muhtem láhkaj vuodnariektá gå stuoráp vantsa e guhkás jåde. |
| Retten til fiske er knyttet til fartøystørrelse, noe som etter Sametinget vurdering ikke er en optimal løsning. | Guollimriektá le vanntsastuorrudahkaj tjanádum, mij Sámedikke mielas ij la vuogas tjoavdos. |
| Men sett i sammenheng med vektleggingsbestemmelsen som ikke knytter seg til fartøystørrelse, samt begrensningen i fjordfiske for fartøy over 15 meter kan det vurderes som at hovedhensynet som er å anerkjenne og sikre fjord- og kystfiske vil bli ivaretatt. | Valla jus dav gæhttjá aktan dættodimmærrádusájn mij ij le vanntsastuorrudahkaj tjanádum, aktan vuodnaguolástusá ráddjimijn vantsajda badjel 15 mehtera guhkkudagá de máhttá javllat oajvvevieledus mij le dåhkkidit ja sihkarasstet vuodna- ja merragáddeguolástusáv várajda váldeduvvá. |
| Sammenhengen mellom disse bestemmelsene må framkomme i merknadene til loven. | Aktijvuohta dáj mærrádusáj gaskan galggá lága tsuojggidusájn. |
| Det innebærer at det også ligger an til at det av merknaden til vektleggingsbestemmelsen framkommer noe i retning av at det ved reguleringer av havressursene så skal det legge vesentlig vekt på hensynet til sjøsamisk kultur også der det samiske fiske er redusert eller opphørt som følge av at fangskvoter ikke er gitt eller på grunn av andre reguleringer av ressursene eller annen ressursutnyttelse i disse områdene. | Vuojnnet dættodimmærrádusá tsuojggidusán galgá tjuodjot juogu dan guovlluj ahte gå merraresursajt reguleri de galggá sierraláhkáj merrasáme kultuvrav vieledit aj dakkir bájkijn gånnå sáme guolástus le binnum jali gáhtum danen gå guollimkvåvtå ælla vattedum jali resursaj ietjá regulerimij diehti jali ietjá resursaávkástallama diehti dájn guovlojn. |
| 4. Det fastsettes en egen bestemmelse om kartlegging og anerkjennelse av lokale historiske rettigheter i finnmarksloven § 29 nytt annet ledd: Kommisjonen kan også utrede krav om kollektive eller individuelle rettigheter til fiskeplasser i sjø- og fjordområder i Finnmark som kan være opparbeidet på grunnlag av gjeldene nasjonal rett. Denne bestemmelsen er en oppfølging av Kystfiskeutvalgets forslag til finnmarksfiskelov § 13 og Samerettsutvalget 2 sitt forslag. | 4. Finnmárkolága § 29 ådå nuppe lahtasin mierreduvvá gåktu bájkálasj histåvrålasj riektájt kárttit ja dåhkkidit: Kommisjåvnnå máhttá aj tjielgadit ájnegis ja aktisasjriektágájbbádusájt guollimsajijda Finnmárko merra- ja vuodnaguovlojn majt nasjonála riektá vuodon le háhkudam Dát mærrádus le Merragáddeguolástusnammadusá finnmárkoguollimlága § 13 oajvvadusá ja Sámeriektájuogos 2 oajvvadusá tjuovvolibme. |
| Bestemmelsen i finnmarkloven § 29 nytt 2. ledd, slår fast at krav om tinglige retter til fiskeplasser i sjøen kan framsettes for Finnmarkskommisjonen. | Finnmárkolága § 29 ådå 2. Lahtasa mærrádus, mierret jut “suodjaluvvam riektá” guollimsajijda meran máhtti Finnmárkokommisjåvnnåj åvdeduvvat. |
| På samme måte som for krav om bruks- og eierrettigheter på land, skal krav om rettigheter til fisket utredes på grunnlag av gjeldende rett. | Sæmmi láhkáj gå ednamano- ja åmastamriektá gájbbádusá, galggi guollimriektágájbbádusá dálásj riektá vuodon tjielgaduvvat. |
| Dette innebærer at det skal tas hensyn også til samiske sedvaner og rettsoppfatninger. | Dat mierkki galggá sáme árbbedábijt ja riektádádjadusájt aj vieledit. |
| Siden ILO konvensjon 169 går foran finnmarkslovens bestemmelser jf § 3 og FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter (SP) er gitt forrang fremfor norsk rett i menneskerettsloven skal også folkeretten inngå i kommisjonens vurderinger som et helt sentralt rettsgrunnlag. | Danen gå ILO-konvensjåvnnå 169 manná Finnmárkolága mærrádusáj åvdån § 3 milta ja AN konvensjåvnnå sivijla ja politihkalasj riektáj birra (SP) manná vuona riektá åvdån almasjriektálágan galggá aj álmmukriektá liehket oassen kommisjåvnå árvustallamijs ållu guovdásj riektávuodon. |
| 5. Det fastsettes en bestemmelse om samisk deltakelse i ressursforvaltningen i havressursloven § 8b: Departementet kan opprette ei fjordfiskenemd for Finnmark, Troms og Nordland, eller ei nemnd for kvart fylke. | 5. Merraresursalága § 8b baktu mierreduvvá sáme oassálasstem resursaj háldadijn: Departemennta máhttá aktisasj Finnmárko, Råmså ja Nordlánda vuodnaguolástus-nammadusáv ásadit, jali juohkka fylkkaj sierra nammadusáv. |
| Sametinget og dei tre fylkeskommunane skal ha rett til å oppnevne medlemmer i nemnda. | Sámedikken ja dajn gålmåjn fylkkasuohkanijn galggá riektá nammadusá ájrrasijt nammadit. |
| Departementet kan gje nærare reglar om samansetjinga av fjordfiskenenmda og kva for oppgåver ho skal ha. | Departemennta máhttá dárkkelap njuolgadusájt mierredit vuodnaguolástus-nammadusá nammadussaj ja makkár dahkamusá galggi dasi gullut. |
| Når det gjelder etableringen av en fjordfiskenemnd er Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget enige om at det skal være en nemnd som samlet sett skal ha like mange medlemmer oppnevnt fra Sametinget som fra fylkeskommunene, for eksempel 3+3. Det er videre enighet om at nemnda skal være et tungt faglig og et tungt politisk organ som vil være en sentral premissleverandør for fiskeriforvaltningen og at denne skal ha reelle og viktige arbeidsoppgaver. | Gå le sáhka vuodnaguolástus-nammadusá ásadime birra li Guolástus- ja merragáddedepartemennta ja Sámedigge sjiehtadam ahte galggá liehket akta nammadus manna galggi liehket tjoahkkáj sæmmi ållo ájrrasa gudi li Sámedikkes nammadum dagu fylkkasuohknijs, duola dagu 3+3. Vijddábut li guorrasam nammadus galggá nanos fágalasj ja politihkalasj orgádna mij galggá guovdásj æktodiddjen guolástusháldadusá gáktuj ja danna galggi duohta ja ájnas dahkamusá. |
| Når det så gjelder hvorvidt nemnda skal ha beslutningsmyndighet eller ikke har Sametinget vist til at en løsning som ikke medfører beslutningsmyndighet vil være under de folkerettslige minstestandarder, da med tanke på retten til deltakelse i den offentligrettslige ressursforvaltningen samene har etter ILO art 15. Sametinget har i konsultasjonene understreket at det må være klart at den konsultasjonspraksis man har i Norge etter konsultasjonsavtalen er en gjennomføring av ILO art 6 som ikke går like langt som art 15. Både rent generelt og i forhold til nemndas myndighet forutsetter derfor Sametinget at det må finne sted en utvikling over tid som fører til at man får en løsning på plass som er innenfor udiskutable folkerettslige rammer. | Gå le sáhka makta mierredimfábmo nammadusán galggá, de le Samedigge vuosedam dasi jut tjoavdos gånnå nammadus ij besa majdik mierredit le álmmukriektá vuolemus dáse vuolen, vuoseduvvá almulasjriektálasj resursaháldadusá oassálasstema riektáj mij sámijn le ILO art. 15 milta. Sámedigge le rádádallamijn dættodam jut rádádallamvuohke mij Vuonan le dálla rádádallamsjiehtadusá milta le ILO 6. art. Tjadádibme mij ij maná sæmmi guhkás dagu ILO 15. art. Danen Sámedikke gájbbet åbbålattjat ja nammadusá fámo gáktuj jut ájge tjadá dát hæhttu åvddålij jåhtet navti váj oadtju tjoavddusav mij le tjielgga álmmukriektálasj birástagáj sisbielen. |
| Sametinget anser derfor ikke dette resultatet som et endelig punktum for oppfølgingen av Kystfiskeutvalgets forslag. | Danen ij Sámedigge dáv båhtusav ane låhpalasj tjoavddusin Merragáddeguolástusnammadusá oajvvadusá tjuovvolimes. |
| Man har derfor i konsultasjonene blitt enige om en oppfølgende konsultasjonsprosess om nemndas arbeidsoppgaver. | Danen le rádádallamijn såbadam tjuovvoliddje rádádallamprosessav nammadusá dahkamusáj gáktuj. |
| 6. Det fastsettes en ny bestemmelse i deltakerloven: Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter | 6. Oassálasstemláhkaj ådå mærrádus mierreduvvá: Láhka galggá aneduvvat álmmukriektá álggoálmmugij ja unneplågoálmmugij njuolgadusáj milta. |
| Bestemmelsen innebærer en stadfesting av at deltakerloven skal praktiseres i samsvar med Norges folkerettslige forpliktelser, og at loven gjelder innenfor rammene av folkerettens regler om urfolk og minoriteter. | Mærrádus mierkki oassálasstemlága duodastus galggá Vuona álmmukriektálasj vælggogisvuodaj milta tjadáduvvat, ja jut láhka le guoskavasj álmmukriektá álggoálmmugij ja unneplågoálmmugij njuolgadusáj birástagáj sisbielen. |
| Bestemmelsens viktigste funksjon er at den synliggjør eksisterende folkerettslige forpliktelser. | Mærrádusá ájnnasamos sisadno le dat dálásj álmmukriektálasj vælggogisvuodajt vuojnnusij buktá. |
| 7. Det skal iverksettes tiltak for å gi retten til fiske og vektleggingen av sjøsamisk kultur et mer konkret innhold. | 7. Dåjma galggi jåhtuj biejaduvvat váj guolástusriektáj ja merrasáme kultuvra dættodibmáj boahtá dárkkelap sisadno. |
| Det avsettes en grunnkvote torsk for fiske i åpen gruppe, som ligger fast før fordelingen mellom grupper foretas i de årlige reguleringene. | Rabás juohkusij biejaduvvá jáddikvåvttå, mij le stuoves åvddål juohkusijda juohká jahkásasj regulerimijn. |
| Størrelsen på en slik grunnkvote er i første omgang satt til 3000 tonn, men Sametinget har forutsatt at dette vil være gjenstand for jevnlige forhandlinger der det skal legges til grunn at: | Dákkár vuodokvåvtå stuorrudagáv le álgo rájes mierredam 3000 tonnaj, valla Sámedigge le ævtodam dán stuorrudagáv galggá jævdálasj sjiehtadallamij baktu mierredit man vuodon li: |
| Målsettingen er å virke til styrking av grunnlaget for sjøsamisk kultur med bosetting, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Mihttomierre le merrasáme kultuvra, årroma, æládusdåjma ja sebrudakiellema nannim. |
| Det skal være mulig å leve av et fiske i åpen gruppe alene eller i kombinasjon med annen virksomhet | Galggá liehket vejulasj bierggit rabás juohkusa guollimis aktu jali tjoahkkeæládussan aktan ietjá æládusáj. |
| Det skal bidra til økning i antall fartøy og fiskere | Galggá vantsaj ja guollárij lågov lasedit |
| Det skal gjøre det relativt mindre eksklusivt å ha kvote på fartøy i lukket gruppe, fordi økt lønnsomhet i åpen gruppe medfører økte økonomiske muligheter og lavere inngangspris til fartøy med kvote i lukket gruppe | Galggá liehket relatijva binnep sierralágásj kvåvtåv åmastit dahpadum juohksin, danen gå mávsulasjvuohta lassánibme rabás juohkusin mierkki ådå økonomalasj máhttelisvuoda ja binnep álggohatte gå galggá vantsav aktan kvåvtåjn åttjudit dahpadum juohkusin. |
| Det skal frambringes statistisk materiale om antall fartøy, fiskere, alderssammensetning og fangstverdier fordelt på fartøy i virkeområde som grunnlag for beregning | Galggá gávnnat státistihkalasj diedojt vantsaj ja guollárij lågoj birra, man vuorrasa guollára li ja guolleárvo birra juogedum doajmmaguovlo vantsaj milta merustallamijda vuodon |
| Fiskeri- og kystdepartementet vil fremme lovproposisjon basert på denne enigheten og tilslutningen fra Sametinget høsten 2011. | Guolástus- ja merragáddedepartemennta ájggu láhkaproposisjåvnåv åvdedit dájna såbadimijn ja Sámedikke 2011 tjavtja avtamielakvuodajn ja dårjajn vuodon. |
| NOU 2008:5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark | VAT 2008:5 Guollimriektá meran Finnmárko ålggolin |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Læremidler / Opplæring / Forsiden - Sametinget | Oahpponævo / Åhpadus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Læremidler | Oahpponævo |
| Sametingets visjon er at det skal finnes læremidler på alle fagområder og i alle fag, på sør-, lule- og nordsamisk for å nå målene i rammeplan for barnehagen og i læreplanverket for Kunnskapsløftet - samisk. | Oahpponævo divna fáhkasuorgijn ja divna fágajn galggi gávnnut oarjjel- julev-, ja nuorttasámegiellaj ulmijt jåvsåtjit mánájgárde rámmaplánan ja Máhttolåpptim – Sáme oahppoplánatjoahkken. |
| Ansvarlig politiker Rådsmedlem | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Sametinget har ansvar for å definere målsettinger, strategier og tiltak for virkemidler til utvikling av læremidler gjennom planverk og årlige budsjetter. | Sámedikken le åvdåsvásstádus tjielggidahttet ulmijt, strategijajt ja dåjmajt vájkkudimnævojt åvddånahtátjit oahpponævojt pládnatjoahkke milta ja jahkásasj budjehtaj baktu |
| Sametinget har ansvar for tildeling av midler og oppfølging og kontroll av virkemiddelbruken i henhold til lovverk, regler og retningslinjer. | Sámedikken le åvdåsvásstádus rudájt juollodit ja vájkkudimnævvoadnemav tjuovvot ja dárkestit láhkatjoahkkij, njuolgadusáj milta. |
| Sametinget jobber for å: | Sámedikke ájggomussan le: |
| Bidra til innovativ og effektiv utvikling av samiske læremidler og pedagogisk materiell | Láhtjet dilijt innovatijvalasj ja dåbmaris sáme oahpponævvo ja pedagogalasj materiálaj åvddånahttemav. |
| Tilgjengeliggjøre og gi informasjon om samiske læremidler gjennom samisk læremiddelsentral, Sametingets nettside og søkbar læremiddelportal på nett. | Sadjihij biedjat oahpponævojt ja diedojt daj birra vaddet sáme oahppanævvoguovdátja, Sámedikke næhttabiele ja åtsådahtte oahpponævvoportála baktu nehtan. |
| Sametinget knytter sitt arbeid med læremidler til vedtatte strategier i Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012. | Sámedigge barggá oahpponævoj mierreduvvam strategijaj milta Sámedikke oahpponævvoåvddånahttema jagijda 2009-2012 strategalasj plána milta. |
| Planen innebærer blant annet at vi skal: | Plána milta galggap: |
| Utvikle nye læremidler på sør-, lule- og nordsamisk | Åvddånahttet ådå oahpponævojt oarjjel-, julev- ja nuorttasámegiellaj |
| Oversette og tilpasse eksisterende læremidler | Ieme oahpponævojt jårggålit ja hiebadit |
| Samarbeid med aktuelle fagmiljøer for å få utviklet faglitteratur | Aktisattjat barggat hiebalgis fáhkabirrusijn fáhkagirjálasjvuodav åvddånahtátjit |
| Utvikle ordinære og/eller digitale læremidler | Åvddånahttet dábálasj ja jali digitála oahpponævojt |
| Tilpasse eksisterende læreverk i sør- og nordsamisk som andrespråk | Hiebadit ieme nubbegiela oahppotjoahkkev oarjjel- ja nuortta sámegielan |
| Lese inn tekster som lydfiler | Tevstajt jiednafijlajda låhkåt |
| Nedsette arbeidsgruppe for valg av matematikkverk for oversetting til sør-, lule- og nordsamisk | Barggojuohkusav biedjat jåhtuj mij vállji matemáhtihka oahppotjoahkkev jårggålit oarjjel-, julev- ja nuorttasámegiellaj |
| Oversette og tilpasse ved behov verk/temahefter mellom sør-, lule- og nordsamisk | Dárboj milta jårggålit ja hiebadit tiebmágirjátjijt/tjoahkkijt oarjjel-, julev- ja nuorttasámegielaj gasskala |
| Samarbeid med Samisk spesialpedagogisk støtte om kartlegging av behov | Aktisattjat barggat Sáme sierrapedagogalasj doarjjagijn guoradallamij ja dárboj hárráj. |
| Samarbeid med fagmiljøer i Statlig spesialpedagogisk støttesystem om utvikling av læremidler, kartleggings og veiledningsmateriell | Aktisattjat barggat fáhkabirrusij Stáhta sierrapedagogalasj doarjjavuogádusájn åvddånahtátjit oahpponævojt, guoradallam- ja bagádallammateriálajt. |
| Ovttas.no - Samiske læringsressurser på nett | Ovttas.no - Sáme oahppamnævo nehtan |
| Vi har samlet bilder, bøker, filmer, lyd, læringsmateriell og digitale ressurser for å gjøre det lettere for deg å være lærer på samiske skoler. | Mij lip tjoaggám gåvåjt, girjijt, filmajt, jienajt, oahppamnævojt ja digitála ressursajt mij giehpet bargov dunji sáme åhpadiddjen. |
| I tillegg finner du artikler om samiske tema og pedagogiske tips. | Máhta aj gávnnat artihkkalijt sáme ássjij birra ja pedagogalasj bagádallamijt. |
| Lag en joik til de samiske språkene og vinn 20 000 kroner | Juojgasta sámegielajt ja vuojte 20.000 kråvnå |
| Vi utfordrer deg til å lage en joik til de samiske språkene nå når det er internasjonalt år for urfolksspråk. | Rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jagi gáktuj hásstalip duv juojgav sámegielajda biejatjit. |
| Gjennom joikekonkurransen ønsker Sametinget, sammen med NRK Sápmi, å løfte frem joik og de samiske språkene som en del av samisk språkuke 2019. | Juojggamgilppusijn ájggu Sámediggi, aktan NRK Sámijn, tjalmostahttet ja låpptit juojgav ja sáme gielajt. Gilpos la oassen sáme giellavahkos 2019 |
| – Alle som vil kan lage en joik til språkløftet, sier direktør i Sametingets språkavdeling Anne Britt K. Hætta. | – Gájka gudi sihti máhtti juojgav jali vuolev giellalåpptimij biedjat, javllá Sámedikke giellaåssudagá direkterra Anne Britt K. Hætta. |
| Joiken skal speile de samiske språkene, det samiske samfunnet eller speile språkløftet. | Juojgga galggá gåvvidit sámegielajt, sáme sebrudagá gielladilev jali giellalåpptimav tjalmostahttet. |
| Joiken er en del av den samiske kulturen, og de samiske tradisjoner. | – Vuolláj ja juojggaj la tjanádum sáme giella, kultuvrra ja sáme árbbedábe. |
| Derfor er den viktig når språket skal fremmes, sier Hætta. | Dan diehti li da ájnnasa giellalåpptimin, javllá Hætta. |
| Du kan joike og lage korte setninger til joiken. | Dån máhtá juojggat, tsoabbmot, ármmadit jali ådjådit. |
| Det skal være en tradisjonell samisk joik, uten musikk. | Galggá liehket árbbedábálasj juojgga musihka dagá. |
| Premien er 20 000 norske kroner. | Vuojtto l 20.000 kråvnå vuojttojuojggaj. |
| Joiken kan vare opptil tre minutter. | Juojgga ij galga vihpat guhkep gå gålmmå minuhta. |
| De bidragene som når til finalen publiseres 9. oktober. | Válljidum juojgajt almoduvvi gålgådismáno 9. biejve. |
| Etter det kan du høre bidragene og stemme på din favorittjoik. | Dan maŋŋela la máhttelis gulldalit ja jienastit nehtan dav masi buoremusát lijkku. |
| Stemmingen foregår til 16. oktober. | Jienastibme vihpá gålgådismáno 16. bæjvváj. |
| Du lager en joik, joiken skal ikke ha vært fremført offentlig tidligere. | Dån dagá juojgav jali vuolev, juojgga ij galga åvddåla almulattjat gullum. |
| Du filmer deg selv med mobiltelefonen når du joiker. | Filmmi ietjat giehtatelefåvnåjn gå juojga jali tsoabmo. |
| Om du har spørsmål, kontakt direktør i Sametingets språkavdeling Anne Britt K. Hætta + 47 78 48 42 91, eller fagleder Per Johannes Marainen, +47 78 48 42 78. | Jus li gatjálvis, de máhtá aktijvuodav válldet Sámedikke giellaåssudagá direkterrajn Anne Britt K. Hætta + 47 78 48 42 91, jali fáhkajådediddjijn Per Johannes Marainen, +47 78 48 42 78. |
| Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Land og ressursrettigheter | Ednam- ja resurssarievtesvuodaj |
| Tradisjonell samisk bruk som jakt, fangst, utmarkshøsting, reindrift og fiske har av staten ikke blitt anerkjent som grunnlag for å opparbeide rettigheter. | Sáme árbbedábálasj adno degu bivddo, miehttseávkástallam, ællosujtto ja guolástime ij le stáhta bieles dåhkkiduvvam vuodon gå sáme li háhkuham rievtesvuodajt. |
| Den særlige kollektive bruken som samer har utøvd har heller ikke blitt anerkjent å gi slik rett. | Sámij sierralágásj aktisasj adno ij le ga dåhkkiduvvam dákkár adnon mij sámijda rievtesvuodajt vaddá. |
| Internasjonal rettsutvikling, norske domstolsavgjørelser og lovprosesser i Norge har ført til at det de siste årene har skjedd en gradvis økt anerkjennelse av at tradisjonell samisk bruk av land, vann og ressurser også gir eiendoms- og bruksrettigheter. | Rijkajgasskasasj riektáåvddånibme, Vuona duobmoståvllåmærrádusá ja láhkaprosessa li dahkam gå maŋemus jagij le ienebut dåhkkidam sámij ednama, tjátje ja resursa árbbedábálasj adno vaddá aj åmastam- ja adnorievtesvuodajt. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Landrettigheter | Ednamrievtesvuoda |
| Fiskerettigheter | Guollimriektá |
| Sametinget arbeider for | Sámedigge barggá |
| En reell anerkjennelse av samenes land- og ressursrettigheter. | Sámij ednam- ja resursarievtesvuoda duohta dåhkkiduvvi. |
| En kartlegging av rettigheter som også sikrer kollektive samiske rettigheter. | Guoradallat rievtesvuodajt ma aj sihkarasti sámij aktisasj rievtesvuodajt. |
| Et rettsbilde som er likeverdig over hele det tradisjonelle samiske området, og som sikrer reell likhet mellom majoritet og minoritet og mellom ulike samiske områder. | Dakkár riektágåvvå, mij le avtaárvvusasj miehtáj árbbedábálasj sáme guovlo ja mij sihkarastá duohta avtalágásjvuodav majoritehta ja minoritehta gaskan, ja iesjgudik sámi guovloj gaskan. |
| Bakgrunn | Duogásj |
| Bruken av land og ressurser over lang tid nedfeller seg i eiendoms-, besittelses- og bruksrettigheter til landområder og ressurser. | Ednamij ja resursaj guhkepájge adno vaddá åmastam-, háldadim- ja adnorievtesvuodajt ednamijda ja resursajda. |
| En helt sentral bakgrunn for striden om utbyggingen av Altavassdraget var mangelen på anerkjennelse av samiske land- og ressursrettigheter. | Dat mij vuolgadij Áltá-tjátjádagá dulvvadime vuosstálastemijt lej gå vádnunij sámij ednam- ja resurssarievtesvuodaj dåhkkidibme. |
| Ett utfall av denne striden var derfor at regjeringen i 1980 nedsatte et samerettsutvalg som skulle utrede ”… | Akta vuosstálasstimij båhtusijs lej gå ráddidus jagen 1980. nammadij sámij rievtesvuodanammadusáv mij galgaj tjielgadit ”… |
| spørsmålene omkring den samiske befolknings rettslige stilling når det gjelder retten til og disponeringen og bruken av land og vann”. | sáme álmmuga riektálasj dilev ednamijda ja tjátjijda adnem- ja åmastamrievtesvuodaj gáktuj”. |
| Samerettsutvalget kom med sin første innstilling om dette i 1997 og den andre i 2007. | Sáme rievtesvuodanammadus åvdedij vuostasj oassetjielggidusáv jagen 1997 ja nuppev oassetjielggidusáv vas 2007. |
| Anerkjennelsen av land- og ressursrettighetene knytter seg i hovedsak til hva som kan omtales som private rettighetsforhold. | Dåhkkidimes ednam- ja resursarievtesvuodajda gullu dasi majt vuostatjin máhttá gåhttjot priváhta rievtesvuodadille. |
| Dette til forskjell fra offentligrettslige tiltak som regulerer bruken av land- og ressurser, og som også skal sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur. | Dát iereduvvá almulasjrievtálasj dåjmajn ma reguleriji tjáhtje- ja ednamresursaj anov, ja mij aj galggá sihkarastet sáme kultuvra iellemdilev. |
| NOU 1997: 4 Naturgrunnlaget for samisk kultur http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/1997/nou-1997-4.html?id=140720 | VAT 1997: 4 Sáme kultuvra luondovuodo http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/1997/nou-1997-4.html?id=140720 |
| NOU 2007: 13 Den nye sameretten Utredning fra Samerettsutvalget http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/2007/nou-2007-13.html?id=491883 | VAT 2007: 13 Dat ådå sámeriektá Sáme rievtesvuodanammadusá tjielggidus http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/2007/nou-2007-13.html?id=491883 |
| Sametinget arbeider som: | Sámedigge bargon le: |
| Konsultasjonspart med regjeringen for å gjennom norsk lovgiving sikre samenes rettigheter til land og ressurser basert på menneskerettighetene og historisk bruk. | Liehket konsultasjåvnabiellen ráddidussaj mierredattijn lágav mij sihkarasstá sámij rievtesvuodajt ednamijda ja resursajda mij le tjanádum almasjrievtesvuodajda ja histåvrålasj adnuj. |
| Oppnevner av 3 av 6 medlemmer i Finnmarkseiendommen som forvalter grunn og ressurser i Finnmark etter finnmarksloven. | Nammadit gålmmå ájrrasa gudát ájrrasijs Finnmárkoåbmudahkaj mij háldat ednamijt ja resursajt Finnmárkon finnmárkolága milta. |
| Gir retningslinjer for hvordan virkninger for samisk kultur, reindrift, utmarksbruk, næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes. | Mierredit njuolgadusájt dasi gåktu galggá árvustallat dajt vájkkudusájt majt rievdaduvvam adno dahká sáme kultuvrraj, boatsojæládussaj, miehttseadnuj, æládusbargguj ja sebrudakiellemij. |
| Behandling av saker om endret bruk av utmark i Finnmark som er forelagt Sametinget av Finnmarkseiendommen. | Giehtadallat ássjijt gånne le sáhka Finnmárko miehtse rievddaduvvam anos majt Finnmárkoåbmudahka åvdet Sámediggáj. |
| Landrettigheter / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Ednamrievtesvuoda / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Landrettigheter | Ednamrievtesvuoda |
| Arbeid for at tradisjonell samisk bruk av land og ressurser gir likeverdige eiendoms- og bruksrettigheter, som andres bruk har gitt, var sentral i den nye samiske kulturmobiliseringen fra slutten av 1960 og begynnelsen av 1970 tallet. | Barggat vaj sámij ednam ja resurssa árbbedábálasj adno vaddá avtaárvvusasj åmastam- ja adnorievtesvuodajt, nav gåktu iehtjádij adno le dahkam, lej guovdátjin ådå sáme kultuvrrarahtjamusán 1960-lågo låhpa rájes gitta 1970-lågo álgo rádjaj. |
| Manglende anerkjennelse av samers land- og ressursrettigheter var en viktig grunn til striden om utbygging av Altavassdraget. | Akta oajvvesivájs Áltá-tjátjádagá dulvvadime vuosstálasstemijda lej gå sámij ednam- ja resurssarievtesvuoda ællim dåhkkiduvvam. |
| Derfor ble også Samerettsutvalget nedsatt med mandat å utrede slike rettigheter. | Danen vuododuváj Sámij rievtesvuodanammadus ja biejaduváj tjielggitjit dákkár rievtesvuodajt. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Fornyet samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog | Ådåstuhtedum aktisasjbarggosjiehtadus Sámedikke ja Statskoga gaskan |
| Sametinget og Statskog er enige om å fornye sin samarbeidsavtale. | Sámedigge ja Statskog libá sjiehtadam aktisasjbarggosjiehtadusáv ådåstuhttet... |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Det er grunnlag for å si at samiske land- og ressursrettigheter er en viktig definerende interesse for Sametinget. | Máhttá javllat sámij ednam- ja resurssarievtesvuoda le ájnas ja mierrediddje berustibmen Sámediggáj. |
| Styrking av folkeretten for anerkjennelse av urfolks land- og ressursrettigheter og gjennomføring i nasjonal lovgiving for anerkjennelse av slike rettigheter har derfor siden etableringen stått helt sentralt i Sametingets arbeid. | Nannit álmmukriektáv álggoálmmugij ednam- ja resurssarievtesvuodaj dåhkkidime aktijvuodan ja ásadit máhttelisvuodajt vaj rijka lágaj baktu dákkár rievtesvuoda dåhkkiduvvi le Sámediggáj læhkám guovdátjin gitta álggorájes. |
| Sametinget arbeider for: | Sámedigge sihtá: |
| En reell og lovfestet anerkjennelse av samenes land- og ressursrettigheter på grunnlag av historisk bruk og folkeretten i tradisjonelle samiske områder utenfor Finnmark. | Almma la láhkadåhkkidum dåhkkidimev sámij ednam- ja resursariektájs histåvrålasj ano ja álmmukriektá vuodon árbbedábálasj sáme guovlojn Finnmárko ålggolin. |
| Sametinget arbeider nå med: | Sámedigge le dálla barggamin: |
| Konsultasjoner om kartleggingslov og konsultasjonslov | Ådå kárttimlága ja rádádallamlága rádádallamij |
| Ordninger for forvaltning av Finnmarkseiendommens overskudd i samarbeid med Finnmarkseiendommen og Finnmark fylkeskommune. | Årniga gåktu Finnmárkoåbmudagá badjelbátsos galggá aneduvvat aktisasjbarggon Finnmárkoåbmudagájn ja Finnmárko fylkkasuohkanijn. |
| Sametinget har et ansvar for at samer som enkeltindivid og samer som folk sin historiske bruk av land og ressurser anerkjennes på linje med andres bruk. | Sámedikken le åvsdåsvásstadus jut sáme ájnegis ulmutjin ja sáme álmmugin histåvrålasj adno ednamijs ja resursajs dåhkkiduvvá sæmmi láhkáj gå iehtjádij adno. |
| Dette skjer gjennom konsultasjoner og samarbeid med statlige myndigheter. | Dát stáhta oajválattjaj rádádallamij ja aktisasjbargo baktu dáhpáduvvá. |
| Dette er et tidkrevende arbeid og er i stor grad styrt av regjeringens vilje til framdrift om dette. | Ájgge gållå dán bargguj ja åvddånibme le ienemusát ráddidusá miela duogen. |
| For Sametinget er det viktig å ha en bred kjennskap til folks synspunkter på framtidige løsninger. | Sámediggáj le ájnas diehtet vijdes láhkáj majt ulmutja usjudalli boahtteájge tjoavddusij gáktuj. |
| I arbeidet med oppfølgingen av Samerettsutvalget har det derfor vært arrangert en rekke folkemøter. | Sámeriektájuohkusa tjuovvolime bargon lip danen moadda álmmuktjåhkanimijt ásadam. |
| Slike møter og kontaktpunkter mot samiske organisasjoner og institusjoner er viktig. | Dákkir tjåhkanime ja aktijvuohta sáme organisasjåvnåj ja ásadusáj le viehka ájnas. |
| Du kan påvirke Sametinget gjennom dine organisasjoner. | Dån besa Sámedikkev vájkkudit ietjat organisasjåvnåj baktu. |
| Styrking av folkeretten for anerkjennelse av urfolks land- og ressursrettigheter står helt sentralt i Sametingets arbeid. | Nannit álmmukriektáv álggoálmmugij ednam- ja resurssarievtesvuodaj dåhkkidime aktijvuodan ja ásadit máhttelisvuodajt vaj rijka lágaj baktu dákkár rievtesvuoda dåhkkiduvvi le Sámediggáj læhkám guovdátjin gitta álggorájes. |
| Lansering av forslag til etiske retningslinjer for samisk helseforskning | Almodibme oajvvadusás etalasj njuolgadusájda sáme varresvuohtaåtsådimijda |
| Rapporten «Forslag til etiske retningslinjer for samisk helseforskning og forskning på humanbiologisk materiale» lanseres mandag 4. desember på Sametinget. | Diedádus «Oajvvadusá etalasj njuolgadusájda sáme varresvuohtaåtsådimijda ja humanbiologalasj materiálajda» almoduvá javllamáno 4.biejve kl. 14.00 Sámedikken. |
| – Retningslinjene skal sikre at forskning tar hensyn til og respekterer samisk kultur og de samiske samfunnene i forskningsprosessen, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Njuolgadusá galggi nannit vaj åtsådibme berus ja vielet sáme kultuvrav ja sáme sebrudagájt åtsådimprosessajn, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Utvalget som er nedsatt av Sametinget er ledet av Prof. Siv Kvernmo, UIT. | Nammadus mav Sámedigge nammadij jådeduváj profesåvrås Siv Kvernmo, UIT. |
| Utvalget har bestått av representanter fra samisk helsefaglig forskningsmiljø og juridisk ekspertise. | Nammadusán lidjin åvdåstiddje sáme varresvuodafágalasj åtsådimbirrusis ja juridihkalasj tjiehppijs. |
| Mandatet til arbeidsgruppen er å utarbeide forslag til retningslinjer for samisk helseforskning. | Barggojuohkusa mandáhtta l dahkat oajvvadusáv njuolgadusájda sáme varresvuohtaåtsådimijda. |
| Forslaget skal omhandle samisk helseforskning generelt og forskningsprosjekter der biologisk materiale inngår. | Oajvvadusán galggá gåbttjåt sáme varresvuohtaåtsådimijt gájkkásattjat ja åtsådimprosjevta gånnå biologalasj materiála li oasen. |
| Utvalget skal vurdere om det er mulig å lage en oversikt over hvilket samisk humant biologisk materiale som i dag er lagret. | Nammadus galggá árvustallat jus la máhttelis gåvåv dahkat makkir sáme humanbiologalasj materiála li dálla vuorkuduvvam. |
| Videre identifiseres og problematiseres ulike utfordringer ved lagring og råderett over dette materialet. | Vijddásappot identifisieriduvvá ja tjuolmman dagáduvvá duot dát hásstalus dájt materiálajt vuorkudittjat ja mierredittjat. |
| Oversikten må inneholde drøftinger av hvilke etiske problemstillinger som må omfattes i retningslinjene. | Gåvån hæhttu sisadnet árvvaladdama makkir etalasj tjuolma njuolgadusájda gulluji. |
| Gruppa må også drøfte hvilken juridisk status slike retningslinjer bør ha. | Juogos ájggu aj árvvaladdat makkir juridihkalasj stáhtus dakkir njuolgadusájn galggi. |
| Videre behandling i regjering, de andre sametingene og internasjonale urfolksforum må også omtales. | Vijddásappot giehtadallat ráddidusán, ietjá sámedikkijn ja gasskarijkalasj álggoálmmukforumijn viertti aj nammaduvvat. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo sier at formålet med etiske retningslinjer for samisk helseforskning og menneskelig biologisk materiale er å veilede enkeltforskere, forskningsinstitusjoner, de samiske samfunnene og enkeltmennesker om hvilke forskningsetiske prinsipper som bør ligge til grunn for samisk helseforskning. | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo javllá ulmme etalasj njuolgadusáj sáme varresvuohtaåtsådimijda ja almasjvuoda biologalasj materiálajda la bagádit ájnegis åtsådiddjev, åtsådiminstitusjåvnåjt, sáme sebrudagájt ja ájnegis ulmutjijt makkir åtsådimetalasj prinsihpa lulun vuodon liehket sáme varresvuohtaåtsådimijda. |
| – Det er viktig at samiske behov og rettigheter ivaretas i helseforskningen, både når det gjelder eierskap til vår menneskelig materiale og hvordan denne forskningen gjennomføres, sier Keskitalo. | – Ájnas le jut sáme dárbo ja riektá bærrájgåtseduvvi varresvuohtaåtsådimen, mij guosská æjgguj iehtjama ulmusjmateriálajda ja aj gåktu dát åtsådibme tjadáduvvá, javllá Keskitalo. |
| For mer informasjon: Sametingspresident Aili Keskitalo, 971 29 305, utvalgsleder prof. Siv Kvernmo, 922 34 511. | Ienep diedo: Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo, 971 29 305. Juogosjådediddje profesåvrrå Siv Kvernmo, 922 34 511. |
| Kvernmo vil delta på lanseringen og svare på spørsmål om forslaget til retningslinjene. | Kvernmo oassálasstá almodimes ja vásstet gatjálvisájt oajvvadussaj njuolgadusájda. |
| Lanseringen er på sametingsbygget mandag 4. desember kl. 14.00 på møterom 214. | Almodibme la sámedikkehuodnahin mánnodagá javllamáno 4. biejve kl. 14.00 tjåhkanimlanján 214 |
| Hold av datoene 4. og 5. februar 2020, for da vil Šoop Šoop - Sámi Design Days 2020 bli arrangert i Tromsø. | Mujte biejvijt guovvamáno 4. ja 5. biejvij 2020, gå dalloj Šoop Šoop - Sámi Design Days 2020 ásaduvvá Tråmsån. |
| Šoop Šoop skal være en ny arena for samisk design og en møteplass for designere, produsenter, tradisjonelle håndverkere og innkjøpere. | Šoop Šoop galggá liehket ådå ariednán sáme hábmedibmáj ja æjvvalimsadjen hábmediddjijda, bivtasbuvtadiddjijda, dábálasj duodjárijda ja oasstijda. |
| – Vi må gjøre samiske produkter mer tilgjengelige for den øvrige befolkningen, for behovet er der. | – Mij hæhttup sáme buktagijt ienebut sadjihij ietjá viesádijda dahkat, danen gå dasi la dárbbo. |
| Samtidig skal vi bidra med kunnskap om samisk kultur, sier sametingsråd for næring Silje Karine Muotka. | Sæmmi båttåv galggap viehkedit máhtudagájn sáme kultuvra birra, javllá sámedikkeráde æládussaj Silje Karine Muotka. |
| Arena for å vise fram samisk design | Ariedná sáme hábmedimev vuosedittjat |
| Sámi Design Days arrangeres over to dager. | Sámi Design Days ásaduvvá guovten biejven. |
| Den første dagen, 4. februar, vil samiske designere og produsenter møter innkjøpere som motebutikker, interiørforretninger, gallerier, museer osv. Den andre dagen, 5. februar, vil de samiske bedriftene møter kundene. | Vuostasj biejve, guovvamáno 4. biejve, sáme hábmediddje ja buvtadiddje æjvvali oasestiddje måvttårámbuvda, goahtegálvvooassása, gallerijja, dávvervuorká jnv. Maŋep biejve, guovvamáno 5. biejve, sáme vidnudagá oasstijt æjvvali. |
| Dette skal være en arena for produsenter å vise seg til et marked som strekker seg utover lokalmarkedet som de fleste selger til, samt åpne for at flere utenfor Sápmi får øynene opp for at samiske varer er mer enn kofter og kniver. | Dát galggá ariednán buvtadiddjijda liehket ietjasa vuosádallat márnánij mij la ájn vil stuoráp gå bájkálasj márnán masi ienemusá vuobddi, ja sijá tjalmijt rahpat gudi Sámeednama ålggolin årru, sáme buktaga li ienep gå gápte ja nijbe. |
| For kunder vil det være et etterlengtet sted å handle samiske produkter utenfor turistbutikker, hvor disse ofte selges blant nisser og troll. | Oasstijda sjaddá sadjen gånnå bessi sáme buktagijt turisstarámbuvdaj ålggolin oasestit, gå dajn álu li oasen nissaj ja trållåj siegen. |
| – Det at man samler gode produkter på en samisk designmesse der innkjøpere får eksklusiv tilgang én dag, og vanlig publikum den andre dagen, er veldig bra med tanke på å nå ut i verden med sine produkter. | – Gå buorre buktaga tjoahkkiduvvi sáme hábmediddjeoassásij gånnå oasste sierra låbijn jur avtan biejven bessi, ja dábálasj oasste maŋep biejve, la åbbå buorre gå ussjol ietjas buktagij væráldij jåvsådit. |
| Det er viktig at man som samisk designer/duojár tar et bevisst valg om hvor og i hvilken sammenheng man stiller ut sine produkter, sier duojár Ove Stødle fra Indre Billefjord. | Ájnas la sáme hábmediddjen/duodjárin diedulasj válljimav dahká gånnå ja makkir aktijvuodan ietjas buktagijt vuosádallá, javllá duodjár Ove Stødle Billávuonas. |
| Gjøre samiske produkter mer tilgjengelig | Sáme buktagijt ienep sadjihij dahkat |
| Samtidig med at den samiske tilhørigheten vokser i takt med større aksept for samisk kultur og større synlighet, spesielt på TV og musikkscenen, så vokser også stoltheten for å bære samiske identitetsmarkører i bekledning, smykker eller innredning. | Sæmmi bále gå tjadnusa nanostuvvi, gåsi sábmelasj gullu, sjaddá ienep dåhkkidibme sáme kultuvrraj ja dat ienebut vuojnnu, ållagasj TV:an ja musihkkasienan, de mihásvuohta sjaddá sáme identitiehtamerkajt guoddemis biktasij, hervajn ja goahtegálvojn. |
| – Det er et paradoks at kvalitetsprodukter fra lokale samiske designere og produsenter fra Norge er utilgjengelig for befolkning og butikker i hele landet. | – Paradoksa le gå kvalitiehttabuktaga bájkálasj sáme hábmediddjijs ja buvtadiddjijs Vuonan ælla sadjihin viesádijda e ga rámbuvdajda ålles rijkan. |
| Det er på høy tid at det etableres en profesjonell arena som gjør samisk design og kvalitetshåndverk tilgjengelig for alle butikker og kunder, sier sametingsråd Silje Karine Muotka. | Ájgge l láddam profesjonálla arienáv dagátjit mij sadjihij dahká sáme hábmedimev ja kvalitiehttaduojev gájkka rámbuvdajda ja oasstijda, javllá sámedikkeráde Silje Karine Muotka. |
| Skal bidra til kunnskap og forståelse | Galggá viehkedit máhtudahkaj ja dádjadussaj |
| Šoop Šoop 2020 skal også bidra til at produsenter og innkjøpere får kunnskap om forvaltning av samisk identitet og kultur i en kommersiell setting. | Šoop Šoop 2020 galggá aj viehkedit vaj buvtadiddje ja oasste oadtju máhtov sáme identitiehtav ja kultuvrav háldadimes kommersiálla dilen. |
| Dette innebærer en forståelse for at samiske kulturuttrykk skal fremmes på en respektfull måte, for eksempel at tradisjonelle kofter følger familie og kulturtilhørighet, mens samiske designobjekter som skjerf, klær og smykker er tilgjengelig for alle. | Dát buktá dádjadusáv jut sáme kulturåvddånbuktema galggi åvdeduvvat árvulasj vuogij milta, duola dagu jut árbbedábálasj gápte tjuovvu familjav ja gåsi ulmusj gullu, valla sáme hábmedimobjevta dagu tjiebetlijne, biktasa ja herva li sadjihin juohkkahattjaj. |
| Det skal bidra til å spre kunnskap til butikker og kunder som kanskje vegrer seg for å kjøpe samiske varer i frykt for å gjøre «feil», samtidig som det skal bidra til at samiske designprodusenter med stolthet kan se sine varer bli båret i en mangfoldig kundegruppe på tvers av kulturer. | Dát galggá viehkedit máhtov oablodahttet rámbuvdajda ja oasstijda gudi balli «boasstot» dahkamis gå sáme gálvojt oasesti, sæmmi gå la viehkken vaj sáme hábmedimbuvtadiddje mihásvuodas vuojnni ietjasa buktaga moattelágásj oasstijn duot dát kultuvras. |
| Sametinget har engasjert Árvu, Være og Kreativ Industri til utvikling av Šoop Šoop 2020. | Sámedigge l bargadahttám Árvu:v, Være:v ja Kreativ Industri:av åvddånahtátjit Šoop Šoop 2020:av. |
| Dette er bedrifter som både har dyp forankring i designfaget og sterk tilknytning til samisk identitet og kultur. | Dá li vidnudagá majn goappátjagá li nanos tjanástagá hábmedimfáhkaj ja sáme identitiehttaj ja kultuvrraj. |
| For mer informasjon, kontakt: | Ienep diedo, guládalá: |
| Sametinget ved sametingsråd Silje Karine Muotka, mob. 984 87 576, eller rådgiver Kirsten Østby, tlf 78 47 41 08 Duojár Ove Stødle: 993 46 286 | Sámedikkijn sámedikkeráde Silje Karine Muotka baktu, telefåvnån 984 87 576, jali rádevadde Kirsten Østby baktu, telefåvnån 78 47 41 08 |
| Ledige stillinger | Rabás virge |
| Sametinget er et nasjonalt parlament for samene i Norge, og forvaltningsinstitusjon for offentlige tjenester som berører det samiske samfunnet. | Sámedigge l Vuona biele sáme álmmuga parlamænnta, ja daj almulasj dievnastusáj háldadusásadus ma sáme sebrudahkaj guosski. |
| Sametingets administrasjon har i dag ca. 150 ansatte og hovedspråk er samisk. | Sámedikken li birrusij 150 bargge ja sámegiella l oajvvegiellan. |
| Sametinget har kontorsteder i Karasjok, Kautokeino, Kåfjord, Nesseby, Tromsø, Tysfjord, Skånland og på Snåsa. | Sámedikken li barggosaje Divtasvuonan, Gáivuonan, Guovdagæjnon, Kárášjågån, Skánijn, Snåasen, Tråmsån ja Unjárgan. |
| Administrasjonens ansvar og oppgaver er å betjene det politiske nivået, og bidra til å beskytte og utvikle samisk kultur, språk og samfunnsliv. | Háldadusá åvdåsvásstádus ja dahkamus la dievnastit politihkalasj dásev, ja vájkkudit sáme kultuvra, gielaj ja sebrudakiellema suodjalibmáj ja åvdedibmáj. |
| Legg ned forvaltningsområdet / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Hiejtedit háldadimguovlov / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Sametingsrådets melding om samiske språk er endelig klar og skal legges fram for plenum i november. | Sámediggeráde diedádus sámegiela gáktuj le vijmak gárves ja galggá ållestjåhkanibmáj åvddån biejaduvvat basádismánon. |
| I meldingen foreslås det blant annet at forvaltningsområdet for samisk legges ned og at samelovens språkregler gjøres gjeldene for alle samer i hele Norge. | Diedádusán oajvvaduvvá duola dagu sáme giellaháldadimguovlov hiejtedit ja sámelága giellanjuolgadusá galggi juohkka sábmáj guosskat ålles Vuonan. |
| - Forvaltningsområdet, slik det fungerer i dag, medfører at samer har ulike rettigheter til bruk av samisk språk avhangig av hvor de er bosatt. | - Háldadimguovllo, dagu uddni doajmmá, mierkki sámijn le iesjguhtik riektá sámegiela adnuj årromsaje milta. |
| Dette skillet mener vi er uakseptabelt og foreslår dermed at forvaltningsområde for samisk språk legges ned, uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Dát ieridis ij le dåhkkidahtte ja danen oajvvadip hiejtedit sáme giellaháldadimguovlov, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Samelovens språkregler fastslår at samisk og norsk er likeverdige språk. | Sámelága giellanjuolgadusá javlli sáme- ja dárogiela li avtaárvvusasj giela. |
| ILO-konvensjonen nr. 169, fastslår retten som enkeltsamer har til å lære og å bruke sitt språk. | ILO-konvensjåvnnå 169 mierret ájnegis sámen le riektá ietjas gielav oahppat ja adnet. |
| Norge har ratifisert denne konvensjonen, og er slik forpliktet til å legge til rette for offentlig tjenesteyting på samisk i kommunal, fylkeskommunal og annen offentlig forvaltning. | Vuodna le dáv konvensjåvnåv vuollájtjállám, ja navti lip vælggogisá dilev láhtjet almulasj dievnastusájda sámegiellaj suohkana, fylkkasuohkana ja ietjá almulasj háldadimen. |
| - Vi mener at alle samisktalende skal ha like rettigheter til bruk av samisk språk som norsktalende har når det gjelder norsk språk, uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | - Miejnnip juohkka sámegielagin galggá sæmmi riektá sámástit dagu dárogielagijn le dárustit, tjuottjot rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Viktig med et synlig språk | Ájnas gielav vuojnnusij buktet |
| Undersøkelser viser at samfunnsutviklingen, med økt flyttestrøm til byene, fører til at flere samer bosetter seg utenfor forvaltningsområdet for samisk språk. | Guoradallama vuosedi sebrudakåvddånibme gånnå ulmutja stádajda jåhtåli, mierkki ienep sáme årruji sáme giellaháldadimguovlo ålggolij. |
| Det er derfor behov for å styrke den enkeltes rett til bruk av samisk språk i møte med offentlig forvaltning uavhengig av bosted. | Danen le dárbbo nannit ájnegis ulmutja riektáv sámegielav adnet almulasj aktijvuodan vájk gånnå årru. |
| - Jeg mener at samisk, som offisielt språk, i langt større grad må brukes i offentlig forvaltning og at offentlig informasjon må gis også på samisk. | - Muv mielas galggá sámegiella, mij ham le almulasj giella, ienebut aneduvvat almulasj háldadusán ja almulasj diedo hæhttuji sámegiellaj aj almoduvvat. |
| Dette er viktig både for å sikre den enkeltes språkrettigheter uavhengig av bosted, men også for en synliggjøring og verdsetting av samisk språk i Norge, uttaler rådsmedlem Jåma. | Dát le ájnas ij jurra dåssju ájnegisáj giellariektájt ållidittjat vájku ber gånnå årru, valla aj váj sámegiella vuojnnusij boahtá ja árvvon aneduvvá Vuonan, javllá rádeájras Jåma. |
| Utfordringer | Hásstalusá |
| I språkmeldingen framkommer det også at en utvidet rett til bruken av samisk i møte med det offentlig kan skape utfordringer for enkelte kommuner. | Gielladiedádusán boahtá aj åvddån vijdedum riektá sámegielav adnet almulasj aktijvuodajn soajttá hásstalussan muhtem suohkanijda. |
| - Løsning på disse utfordringene kan ligge i et differensiert regelver. | - Dáj hásstalusáj tjoavdos soajttá njuolgadusájt hiebadit. |
| Noen helt sentrale språkrettigheter må imidlertid gjelde for hele landet. | Ajtu muhtem ållu vuodulasj giellariektá hæhtuji ålles lánndaj guosskat. |
| Det er språkrettigheter for førskolebarn, rett til opplæring i og på samisk, rett til helse- og omsorgstjenester på samisk, rett til ivaretakelse av rettssikkerhet på eget språk og rett til kirkelige tjenester på samisk, forklarer rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Da li giellariektá åvddåskåvllåoahppijda, riektá åhpadussaj sámegielan ja -giellaj, riektá varresvuohta- ja huksodievnastusájda sámegiellaj, riektá bisodit riektásihkarvuodav ietjas giellaj ja riektá girkko dievnastusájda sámegiellaj, tjielggi rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Avsluttningsvis påpeker Jåma at Sametingets overordnede mål er at flere får en lovfestet rett til å bruke sitt morsmål, samisk, uavhengig av hvilken kommune de er bosatt i. | Maŋutjissaj tsuojggi Jåma Sámedikke gájkbadjásasj ulmme le ienebu oadtju láhkamierredum riektáv ietjasa iednegielav, sámegielav, adnet vájku dal makkir suohkanin årru. |
| Språkmeldingen legges fram på Snåsa Hotell, torsdag 22.november. | Gielladiedádus åvddån biejaduvvá Snåasa Hotellan, duarsta basádismáno 22. biejve. |
| Det er lagt opp til et miniseminar om samisk språk i annledning offentliggjøringen. | Almodime aktijvuodan ásaduvvá miniseminárra. |
| Programmet finnes i sin helhet her, og alle er velkommen til å delta. | Ålles prográmma dáppe gávnnu, ja juohkkahasj le buorisboahtem. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Sametingsmelding om samisk språk (2012). | Sámediggediedádus sámegiela gáktuj (2012). |
| pdf | pdf |
| Leserinnlegg: Grunnloven og retten til fiske | Vuodoláhka ja riektá guollitjit |
| Tre litt ulike grunnlovsforslag er fremmet om at marine ressurser eies av fellesskapet i Norge. | Gålmmå iesjgeŋgalágásj vuodoláhkaoajvvadusá li åvdedum jut ieme merraluohko gulluji Vuona aktisasjvuohtaj. |
| Skrevet av sametingspresident Vibeke Larsen. | Sámedikkepresidenta Vibeke Larsena baktu. |
| Det er interessant å registrere hvor mange representanter på Stortinget som er opptatt av å få grunnlovsfestet at de marine ressursene ikke er en privat rett for den som er tildelt kvoter, selv om regjering og Storting gjennom mange år med ordninger med omsettelige kvoter har latt det utvikle seg en praksis som utvisker forskjellen mellom offentlig tildeling og privat rett. | Miellagiddevasj la vuojnnet gå nav moadda ájrrasa Stuorradikken berusti vuodoláhkaj åttjudimes merraluohko ij la priváhta riektá sunji guhti la kvåvtåjt vattedum, juska ráddidus ja Stuorradigge måttijt jagijt almulasj årnigij vuobddemkvåvtåj baktu li dibddám dáhpe åvddånahttet mij gádot sieradusáv almulasj juogadime ja priváhta riektá gaskan. |
| Alle de grunnlovsforslagene som fremmes bygger på havressurslova § 2 hvor heter at: «Dei viltlevande marine ressursane ligg til fellesskapet i Noreg». | Gájkka vuodoláhkaoajvvadusá ma åvdeduvvi li vuododam merraluohkkolágan § 2 gånnå javladuvvá: «Ieme merraluohko gulluji Vuona aktisasjvuohtaj». |
| I lovmerknaden til denne bestemmelsen heter det at: «Dette fellesskapet vert utgjort av både det samiske folket, det norske folket og alle andre innbyggjarar i Noreg». | Láhkatsuojggidusán dán mærrádussaj javladuvvá: «Dán aktisasjvuohtaj gulluji sáme álmmuk, dáttja álmmuk ja aj gájkka ietjá Vuona viesáda». |
| Det er altså slik at det i loven følger at det samiske folk er med å utgjøre det fellesskapet som de marine ressursene tilhører. | Nappu la nav, lága milta la sáme álmmuk siegen dahkamin dav aktisasjvuodav gejda merraluohko gulluji. |
| En slik fanebestemmelse har likevel liten verdi når det ellers i lovgivingen ikke sikres en rett for samene til å fiske. | Dakkir «slávggámærrádus» ij la bárep árvvon gå ietján lágajn ij nanostuhteduvá riektá sámijda guollitjit. |
| I praksis er det opp til statlige myndigheter å beslutte hvilke tilgang samene har til fiske som del av sitt livsgrunnlag. | Praktihkalattjat stáhta oajválattja mierredi man láhkáj sáme galggi bessat guollit viessomuhán oassen. |
| Stortinget lot en historisk mulighet gå fra seg til å sikre samene retten til fiske når lovforslaget om endringer i fiskerilovgivingen som oppfølging av finnmarksloven og Kystfiskeutvalgets utredning ble behandlet i 2012. | Stuorradikkes njahpárij histåvrålasj máhttelisvuohta nanostuhtátjit sámij riektáv guollitjit dalloj gå láhkaoajvvadus rievddadimijda guolástuslágajn tjuovvusin finnmárkolágav ja Merragáddenammadusá tjielggidusáv ma giehtadaláduvvin 2012. |
| Det er fastslått at staten Norge er etablert på territoriet til to folk – nordmenn og samer. | Tjuottjodum la, Vuona stáhtta la ásaduvvam guovte álmmuga ednamij nali – dáttja ja sábmelattja. |
| Når det samiske folk er med å eier de marine ressursene må dette nødvendigvis medføre at det samiske folk i lov sikres en tilgang og rett til disse ressursene. | Gå sáme álmmuk la siegen æjggumin merraluohkojt de diedon dat buktá sáme álmmugij lága baktu oaggiduvvá ávkkit ja riektáv dájda luohkojda. |
| For majoriteten kan dette virke selvsagt. | Ieneplåhkuj máhttá liehket diehttelisvuohtan. |
| Erfaringen er dessverre at dette ikke har vært eller er tilfellet for oss samer. | Luodjomláhkáj åtsådallama vuosedi dat ij la agev sæmmi láhkáj midjij sámijda. |
| En grunnlovsendring må derfor følges opp med en endring i havressurslova som fastslår at samene på grunnlag av sin langvarige bruk har rett til fiske. | Vuodoláhkarievddadime tjuovvolibmen hæhttu danen liehket rievddadibme merraluohkkolágan mij tjuottjot jut sámijn guhkesájggásasj adnema diehti li riektá guollitjit. |
| Det engasjementet så mange stortingsrepresentanter fra flere partier viser for å grunnlovsfeste fellesskapets eierskap til fiske håper jeg også gir seg det utslag at det samiske folks rett til fiske blir sikret i lov. | Berustibme moatte stuorradiggeájrrasis iesjgeŋga belludagás vuosedi vuodoláhkaj åttjudittjat aktisasjvuoda æjgov guollitjit doajvov adjáj vuojnnu dajna lágijn vaj sáme álmmuga riektá guollitjit nanostuhteduvvá lágajn. |
| Mineralnæringen skiller seg fra de fleste andre næringer ved at den er kapitalkrevende og sterkt konjunkturdrevet med tilhørende usikker levetid. | Minerállaæládus la ietjá lágásj gå ienemus æládusá danen gå dat rudájt gájbbet, konjunktuvrajt tjuovvu ja duodden dasi ij rat diede jus sjaddá viessot. |
| Den er arealinngripende med store miljøkonsekvenser, og den er ikke fornybar og dermed lett til fortrengsel for eksisterende fornybare næringer. | Dat muorrot edna duobddága sieldes birásvájkkudimij, dat ij la ådåsmahtte ja danen álu åvdån sjaddá bisso ådåsmahtte æládusájda. Sámedikkeráde Inger Eline Eriksena baktu |
| Norsk Bergindustri framstiller mineralnæringen som svaret på behovet for næringsutvikling i nord. | Norsk Bergindustri gåvvit minerállaæládusáv vásstádussan dárbbuj æládusåvddånahttemij nuorttan. |
| Sametinget er ikke imot en næring som sådan, men gruvevirksomhet er ikke alltid svaret for en næringsutvikling i nord. | Sámedigge ij la æládusá ietjastis vuosstáj, valla gruvvodåjmadibme ij la agev vásstádussan æládusåvddånahttemij nuorttan. |
| Det er vekst i nord, og i en rapport til næringsministeren i 2013 er det vist at verdiskapingspotensialet for mineralnæringen i nord er lavere enn for det meste annet vi kan finne på. | Nuorttan la åvddånibme, ja diedádusá æládusminisstarij 2013 vuoseduvvá, árvvoháhkuhimvejulasjvuohta minerállaæládussaj nuorttan la unnep gå ienemus ietjá suorgijn nuorttan. |
| Sametinget arbeider derfor aktivt for utvikling innenfor fornybare næringer som kulturnæringer, reiseliv, utmarksnæringer, fiske og reindrift. | Dajnas Sámedigge dåjmalattjat barggá åvddånittjat ådåsmahtte æládusájt gå kulturæládus, mannoæládus, miehttseæládus, guollim ja boatsojæládus. |
| Fordi mineralnæringen ofte kommer med spekulativ uforutsigbarhet og store konsekvenser for miljø, eksisterende næringer og samfunn er det viktig med et lovverk som speiler moderne demokratiske spilleregler og urfolks rettigheter. | Gå minerállaæládus álu buktá ratjáldagáv ruhtavuojttuj mij ij la vuordedahtte ja edna vájkkudusájt birrasijda, bisso æládusájda ja sebrudahkaj, la ájnas láhkatjoahkkijn mij gåvvit ådåájggásasj demokráhtalasj sebrudaknjuolgadusájt ja álggoálmmukrievtesvuodajt. |
| Et slikt lovverk har vi på nåværende tidspunkt ikke. | Dakkir láhkatjoahkke ij la ájn miján. |
| Det er ikke behov for å evaluere mineralloven for å finne det ut. | Ij la dárbbo minerállalágav árvustallat dav gávnatjit. |
| Vekslende regjeringer har visst veldig godt hva Sametinget mener om mineralloven. | Duot dát ráddidus la buoragit dåbddåm Sámedikke vuojnov minerállalága birra. |
| Stortingsflertallet har med fullt overlegg vedtatt en lov som ikke gjør annet enn å skape usikkerhet for alle som er berørt. | Stuorradikke ieneplåhko la ållu diedulattjat mierredam lágav mij ij ietján dagá gå juorruladdá sijájt gudi guoskadalli. |
| Å framstille dette som om det er Sametinget som er problemet for mineralnæringen er derfor å snu ting på hodet. | Åvddånbuktet jut Sámedigge la dat mij gássjelisvuodajt minerállaæládussaj buktá, la tjævto boasstot. |
| Det Norsk Bergindustri ikke ser ut til fullt ut å forstå er at det av og til ikke er mulig med både gruvevirksomhet og tradisjonelle eksisterende næringer i samme område. | Dav majt Norsk Bergindustri vuojnnet ij la ållåsit dádjadam, muhttijn ij la máhttelis gruvvodåjmadagájn ja árbbedábálasj bisso æládusá sæmmi guovlon. |
| Det finnes prosjekter, som Nussir i Repparfjord, hvor belastningene for annen næringsvirksomhet er for store. | Gávnnuji prosjevta, duola dagu Nussir Riehpevuonan, gånnå noade ietjá æládusájn sjaddi ilá låssåda. |
| Sametinget har gjennom Vista Analyse vist at belastningene på andre næringer, fiskeri, havbruk og reindrift, gjør at Nussirs prosjekt ikke bør realiseres – det er ikke samfunnsøkonomisk lønnsomt. | Sámedigge le Vista Analyse baktu vuosedam vájkkudusájt ietjá æládusájda dagu guollim, merraæládus ja boatsojæládus, dahká nav jut Nussira prosjækta ij beras luluj tjadáduvvat – dat ij la sebrudakekonomijjaj ávkká. |
| I tillegg kan prosjektet gjøre at reindriftutøvere med betydelig drift må legge ned sine virksomheter. | Duodden dasi máhttá prosjækta buktet, ælloniehke gænna li vehka dåjma hæhttuji dåjmajdisá hiejtedit. |
| I sum gjør det at Sametinget selvsagt ikke kan godta prosjektet. | Dá tjoahkkáj dahki, Sámedigge diehttelis ij máhte prosjevtav dåhkkidit. |
| Å framstille dette som nærings- og utviklingsfiendtlig viser ikke bare begrenset forståelse for hva som er samfunnsutvikling, men også manglende forståelse for samiske rettigheter og for hva som er forutsetningen for samisk kultur. | Dáv vuosteldimev gåvvidit æládus- ja åvddånahttemvasjulattjan bigot ij dåssju ráddjidum dádjadusáv mij la sebrudakåvddånahttem, valla aj vádna dádjadusáv sáme rievtesvuodas ja ma li sáme kultuvra vuodon. |
| Dersom Norsk Bergindustri mener de har foretatt seg mye for å sikre at mineralnæringen skjer i samsvar med urfolks rettigheter bør det bekymre dem at mineralnæringen i Nord-Norge kommer dårligst ut i Norsk utenrikspolitisk institutt sin rangering av utvinningsindustriens håndtering av urfolksrettigheter i hele Arktis. | Jus Norsk Bergindustri:a mielas sij li ednagav dahkam nanostuhtátjit vaj minerállaæládus dåmaduvvá álggoálmmugij rievtesvuodaj milta, luluj sijáv hådjodit gå minerállaæládus Nuortta-Vuonan le nievremus dásen Vuona ålggorijkalasj instituhta gárggalime milta buvtadimindustrijja dåmadime álggoálmmukrievtesvuodajt ålles Arktisin. |
| Utvinningsindustrien i Norge har ingen strategier for å ta et samisk samfunnsansvar. | Vuona buvtadimindustrijjan ælla makkirak strategija sáme sebrudakåvdåsvásstádusáv váldátjit. |
| Dersom en ønsker endring er det ofte et godt sted å begynne med seg selv. | Jus sihtá rievddadimijt la álu vuogas ietjajnis álgget. |
| Så kan både Norsk Bergindustri og Sametinget vise overfor regjeringen og Stortinget at lov- og økonomirammene for mineralnæringen må endres. | De máhtti Norsk Bergindustri ja aj Sámedigge vuosedit ráddidussaj ja Stuorradiggáj jut láhka- ja ekonomijjarámmajt minerállaæládussaj vierttiji rievddaduvvat. |
| Litteratur 2019 | Girjálasjvuohta 2018 |
| Samisk litteraturs søkerbaserte ordning støtter samisk litteratur, både skjønn- og faglitteratur prosjekter som blir fremmet av foretak. | Sáme girjálasjvuoda årnik åhtsåmusá vuodon doarjju sáme girjálasjvuodav, tjáppa- ja fáhkagirjálasjvuodaprosjevtajt ma vidnudagájs åvdeduvvi. |
| Søknadsfrist: 01.03.19 og 01.10.19 | Åhtsåmájggemierre: 01.03.19, 01.10.19 |
| Mål for tilskuddsordningen: | Ulmme doarjjaårnigij: |
| Kvalitativ litteratur er tilgjengelig på samisk | Buorre girjálasjvuoda kvalitiehtajn gávnnuji sábmáj |
| Samisk litteraturs søkerbaserte ordning støtter samisk litteratur, både skjønn- og faglitteratur prosjekter som blir fremmet av foretak. | Sáme girjálasjvuoda doarjjaårnik doarjju sáme girjálasjvuodav, goappátjagá tjáppa- ja fáhkagirjálasjvuoda prosjevtajt ma dåjmadagájs åvdeduvvi. |
| Søknadene vurderes ut fra mange relevante hensyn. | Åhtsåmusá merustaláduvvi moatte guoskavasj berustime hárráj. |
| Foretak, institusjoner og organisasjoner som mottar tilskudd må være registrert i Enhetsregisteret i Norge. | Dåjmadagá, institusjåvnå ja organisasjåvnå ma dårjav oadtju hæhttu liehket tjáledum Vuona Avtadakregisstarin. |
| Forlag/foretak som mottar direkte tilskudd til forlagsstøtte over Sametingets budsjett er ikke støtteberettiget over denne søkerbaserte ordningen. | Almmudagájn/dåjmadagájn ma oadtju njuolgga dårjav almmudakdoarjjan Sámedikke budsjehta baktu ij la rievtesvuohta dårjav oadtjot dán doarjjaårniga baktu mij åhtsåmusáv gájbbet. |
| Det gis ikke tilskudd til Norskregistrerte utenlandske foretak (NUF). | Ålggorijkalasj dåjmadagá tjáledum Vuonan e dårjav oattjo (NUF). |
| Det kan søkes om tilskudd til følgende tiltak: | Máhttelis la dårjav åhtsåt tjuovvovasj dåjmajda: |
| Skjønnlitteratur med originalmanus på samisk | Tjáppagirjálasjvuohtaj álggogiehtatjállagijn sábmáj |
| Faglitteratur med originalmanus på samisk | Fáhkagirjálasjvuohtaj álggogiehtatjállagijn sábmáj |
| Oversettelser av litteratur for barn og ungdom til samisk | Girjálasjvuodav mánájda ja nuorajda sábmáj jårggålittjat |
| Digitale utgivelser på samisk innenfor skjønnlitteratur | Digitála almodusá sábmáj tjáppagirjálasjvuoda suorgen |
| Krav til søknadens innhold og form: | Gájbbádus åhtsåmusá sisadnuj ja hábmáj: |
| Sametingets digitale søknadsskjema skal benyttes. | Åhtsåmus galggá tjáleduvvat Sámedikke åhtsåmsjiebmáj. |
| Søknader som ikke oppfyller kriteriene for å kunne søke vil bli avvist. | Åhtsåmusá ma e åhtsåmævtojt dievde hilgoduvvi. |
| Tilskuddsmottaker skal ha et likestillings- og mangfoldsperspektiv i sitt virke og i sine tjenester og produkter. | Doarjjaoadtjon galggá dássádus- ja moattebelakvuodaperspektijvva ietjas bargon, dievnastusán ja buktagijn. |
| Fullstendig budsjett som viser kostnadsoverslag og finansieringsplan. | Budsjæhtta mij vuoset gållomerustallamijt ja ruhtadimplánav. |
| Den som underskriver søknaden, må ha fullmakt til å forplikte foretaket/institusjonen. | Sujna guhti åhtsåmusáv vuollájtjállá hæhttu liehket fábmodus institusjåvnåv vælggogissan dahkat. |
| Dersom søker mottar støtte skal det opplyses at Sametinget har støttet tiltaket/prosjektet. | Jus åhttse dårjav oadtju galggá diededuvvat jut Sámedigge l dåjmav/prosjevtav doarjjum. |
| Søker kan forvente svar på søknad 3 måneder etter at søknad er mottatt, Jf forvaltningsloven § 11. | Åhttse máhttá vásstádusáv åhtsåmussaj vuorddet 3 máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum, gehtja háldadimlága § 11. |
| Foreløpig melding i forvaltningssak sendes ut innen en måned etter mottatt søknad. | Båddåsasj diedádus háldadimássjijn sáddiduvvá maŋemusát máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum. |
| Lulesamisk bokbuss | Julevsáme girjjebussa |
| Lulesamisk bokbuss | Julevsáme girjjebussa |
| Lulesamisk og kildinsamisk vinnere av Gollegiella-prisen | Julevsáme ja gielldasáme vuojtte Gållegiella-bálkás |
| Karin Tuolja fra Jokkmokk i Sverige og Jekaterina Mechkina fra Murmansk i Russland tildeles den nordiske språkprisen Gollegiella for 2018. | Karin Tuolja, Jåhkåmåhkes, Svieriga bielen ja Jekaterina Mechkina, Murmanskas, Ruossja bielen oadtjoba nuorttarijkalasj giellabálkáv Gållegiella jahkáj 2018 |
| Karin Tuolja har hele sitt voksne liv jobbet med lulesamisk språk på svensk side. | Karin Tuolja la viessomájgev julevsámegielajn barggam Svieriga bielen. |
| Hun har jobbet som lærer, oversetter, læremiddelutvikler og korrekturleser. | Sån la barggam åhpadiddjen, jårggåliddjen, oahpponævvoåvddånahtten ja duollatjállemlåhkken. |
| Tuolja er en sentral person i det lulesamiske språkmiljøet, og har spilt en viktig rolle for språksamarbeidet mellom norsk og svensk side, spesielt når det gjelder utvikling av ord og termer, samt oversetting av Bibelen. | Tuolja la guovdásj ulmusj julevsáme giellabirrasin, ja la adnám guovdásj rållav giellaaktisasjbargon Vuona ja Svieriga bielij gaskan, ållagasj mij guosská ådå bágojt ja termajt åvddånahttemij, ja Rámátjårggålibmáj. |
| Jekaterina Mechkina tildeles årets Gollegiella-språkpris fordi hun lenge har jobbet med å styrke kildinsamisk på russisk side. | Jekaterina Mechkina oadtju dan jagásj Gållegiella-bálkáv danen gå mælggadav la barggam nannimin gielldasámegielav Ruossja bielen. |
| Hun har deltatt i arbeidet med å utvikle ordforrådet og en egen kildinsamisk ordbok. | Sån la oassálasstám bargguj åvddånahttet báhkoboanndudagáv ja sierra gielldasáme báhkogirjev. |
| Mechkina har skrevet bøker, oversatt bøker og utvikler læremidler. | Mechkina la girjijt tjállám, jårggålam girjijt ja oahpponævojt åvddånahttám. |
| Gjennom bøkene hennes har mange blitt kjent med livet og kulturen til kildinsamene i Murmansk-området. | Suv girjij baktu li moattes oahpástuvvam gielldasámij viessomij ja kultuvrraj Murmanska guovlon. |
| Gollegiella – Nordisk samisk språkpris deles ut for åttende gang. | Gållegiella – Nuorttarijkalasj sáme giellabálkká juogeduvvá gávtsát bále. |
| Språkprisen skal bidra til å fremme, utvikle og bevare samiske språk i Norge, Sverige, Finland og Russland. | Giellabálkká galggá viehkedit åvdedittjat, åvddånahtátjit ja bisodittjat sáme gielajt Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. |
| Språkprisen kan gå til enkeltpersoner, organisasjoner eller institusjoner som har gjort en betydelig innsats for å fremme samiske språk | Giellabálkká máhttá juogeduvvat ájnegis ulmutjijda, organisasjåvnåjda jali institusjåvnåjda ma li dahkam sierra ratjástimev sáme gielajt åvdedittjat. |
| Gode forbilder | Buorre åvddågåvve |
| Sametingspresident Aili Keskitalo og statsråd Monica Mæland i Kommunal- og moderniseringsdepartementet gratulere begge prisvinnere. | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo ja stáhtaráde Monica Mæland Suohkan- ja ådåstuhttemdepartementan sávvaba goappátjijda bálkkávuojttáj vuorbev. |
| – Begge prisvinnere er gode forbilder, og er viktige i arbeidet med å styrke lule- og kildinsamisk, sier statsråd Monica Mæland, i kommunal- og moderniseringsdepartementet. | – Goappátja bálkkávuojtte libá buorre åvddågåvven, ja libá ájnnasa bargon nannimin julev- ja gielldasámegielav, javllá stáhtaráde Monica Mæland Suohkan- ja ådåstuhttemdepartementan. |
| – Det har vært mange gode forslag på kandidater som har gjort en stor innsats for de samiske språkene. | – Moadda buorre oajvvadusá kandidáhtajda lidjin, gudi li ednagit rahtjam sámegielaj åvdås. |
| Forslagene dekker så å si alle de samiske språkområdene, og viser stor variasjon og bredde. | Oajvvadusá gåbttji vargga gájkka sáme giellaguovlojt, ja vuosedi stuorra variasjåvnåv ja valljudagáv. |
| Både organisasjoner og enkeltpersoner, tradisjonelle og moderne språkarenaer har blitt nominert og vurdert. | Goappátjagá organisasjåvnå ja ájnegis ulmutja, árbbedábálasj ja ådåájggásasj giellaarienájt li oajvvaduvvam ja árvustaláduvvam. |
| Den store interessen om prisen, og de mange gode og ulike kandidatene gir grunn til optimisme for fremtiden til de samiske språkene, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Dat stuorra berustibme bálkás, ja daj moatte buorre ja iesjgeŋgalágásj kandidáhtaj, li sivvan måvtugisvuohtaj sáme gielaj boahtteájge hárráj, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo, 971 29 305 | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo, 971 29 305 |
| Lulesamisk språkkonferanse / Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | julevsáme giellakonferánsan / Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Her kan du lese talen hennes. | julevsáme giellakonferánsan |
| Kjære alle sammen - Kjære deltakere og arrangører av lulesamisk språkkonferanse | Gieres gájka – gieres oassálasste ja julevsáme giellakonferánsa ásadiddje. |
| Jeg vil på vegne av sametingsrådet takke for invitasjon hit til språkkonferanse i den lulesamiske storstuen – Árran. | Sámediggeráde åvdås sidáv gijttet bivddimis diehki giellakonferánssaj julevsáme hærvvaviessuj – Árranin. |
| Jeg, som sametingsråd, er glad og stolt over å få stå her i dag og snakke til denne viktige konferansen for lulesamisk språk. | Sámediggeráde ájrrasin, lav ávon ja mihá gå lav dánna uddni ja oattjov dan ájnas julevsáme giellakonferánssaj hållat. |
| Vi som er her i rommet nå, er samlet fordi vi vil gjøre alt vi kan for å sikre det lulesamiske språket en bærekraftig og god framtid. | Mij gudi lip dálla dán lanján, lip tjåhkanam dan diehti gå sihtap dahkat gájkka majt máhttep sihkarastátjit guoddelis ja buorre boahtteájgev julevsáme giellaj. |
| Det er utrolig gledelig å se at det er så mange av oss! | Man ållo ávvudahtte le vuojnnet gå le nåv ålos mijás! |
| Takk til Árran og Tysfjord kommune som arrangerer konferansen. | Gijtto Árranij ja Divtasvuona suohkanij ma konferánsav ásadi. |
| Sametingets har ansvar for utvikling av samisk språk, og i den sammenheng er jeg svært glad for at det er så mye språkrelaterte aktivitet i det lulesamiske områder. | Sámedikken le vásstádus sámegielav åvddånahttet, ja dan gáktuj lav mån viehka ávon gå li nåv ållo gielladåjma julevsáme guovlojn. |
| Særlig er det imponerende å ha så mye aktivitet når folketallet setter naturlige begrensninger på de menneskelige ressursene. | Ållagasj alvaduhtte le gå li nåv ållo dåjma dan båttå gå ulmusjlåhko biedjá luondulasj rájájt ulmusjluohkojda. |
| At det er så mye aktivitet lokalt, gjør at Sametinget heldigvis kan støtte opp om det gode arbeidet som gjøres. | Gå li nåv ållo dåjma bájkálattjat, de dahki da vaj Sámedigge máhttá doarjodit dajt buorre bargojt. |
| Av disse har 2,6 millioner vært bevilgninger til språkprosjekter, 874 000 til språk i barnehager, over 10 millioner til lulesamiske læremidler, 37 800 i stipend for høyere utdanning, 2,4 millioner til språksenteret på Árran og nærmere 7,9 millioner til tospråklig arbeid i Tysfjord kommunen. | Maŋemus gålmmå jage le Sámedigge juollodam badjel 24,5 miljåvnå dåjmajda ma giellaj guosski, 874 000 giellaj mánnágárdijn, badjel 10 miljåvnå julevsáme oahppamnævojda, 37 800 stipendajda alep åhpadusán, 2,4 miljåvnå Árrana giellaguovdátjij ja lagábuj 7,9 miljåvnå guovtegielakvuoda bargguj Divtasvuona suohkanin. |
| Dette er det arbeidet som mange av dere i dette rommet jobber med til daglig, og jeg er veldig glad for at det gir Sametinget mulighet til å oppfylle ansvaret vi har for lulesamisk språk. | Dát la dat barggo majna moattes dijás dán huodnahin bæjválattjat barggabihtit, ja mån lav viehka ávon gå dat vaddá máhttelisvuodajt Sámediggáj ållånahttet dav vásstádusáv mij la miján julevsáme gielas. |
| Så er det klart at Sametinget skal gjøre en enda bedre jobb for det lulesamiske språket. | De le tjielgas Sámedigge galggá ájn buorep bargov dahkat julevsáme giela åvdås. |
| Om vi var fornøyd med tingenes tilstand for det samiske samfunnet, så hadde det ikke vært behov for oss å være samepolitikere. | Jus lulujma dudálattja same sebrudagá vidjurij, de ij lim dárbbo liehket sámepolitihkkárin. |
| La oss bare slå fast at det er en veldig stor jobb som står foran oss for å sikre det lulesamiske språket en fremtid. | Na javllup de dåssju, viehka stuorra barggo le mijá åvdån sihkarastátjit julevsámegiela boahtteájgev. |
| Sametinget strever stadig med å utnytte bedre de begrensede ressursene vi har administrativt i språkarbeidet. | Sámedigge aktelattjat rahtjá buorebut ávkkitjit dajt rádjodum luohkojt ma li miján háldadusán. |
| Jeg tror at vi har alt å vinne på å løfte språket i lag, og jeg ser at vi fra Sametingets side må sette enda større fokus på tett dialog med dere som gjør språkjobben i det daglige. | Mån jáhkáv miján la gájkka vuojttet gå aktan låggŋip gielav, ja vuojnáv Sámedikke bieles hæhttup ienebut tjalmostahttet lagáp ságastallamijt dijájn gudi gielajn barggabihtit bæjválattjat. |
| At Sametinget bør ha prinsipiell selvbestemmelse over det samiske språket, betyr i praksis at vi alle sammen i dette rommet skal ha denne selvbestemmelsen. | Dat gå Sámedigge bierri adnet prinsihpalasj iesjmierredimev sámegiela badjel, dat merkaj midja gájkka dán lanján galggap adnet dav iesjmierredimev. |
| Da skal vi snakke enda bedre sammen i fremtiden. | De galggap ájn vil buorebut sáhkadit aktan boahtte ájge. |
| Et av våre mest effektive verktøy for å fremme samisk språk er språksentrene. | Akta mijá dåjmalamos barggonævojs majna sámegielav åvdet li giellaguovdátja. |
| De er domener for barn, unge og voksne, hvor samisk språk snakkes, høres og synliggjøres. | Da li gielladajva mánájda, nuorajda ja ållessjattugijda gånnå sámegiella håladuvvá, gullu ja vuojnnu. |
| Sametingsrådet vil at språksentrene skal ut i samfunnet, og lokalbefolkningen i språksenterets område naturlig henvender seg til språksenteret når det søkes mot samiske arenaer og språkkurs. | Sámediggeráde sihtá giellaguovdátja galggi sebrudahkaj sehkanit, ja bájkálasj ulmutja giellaguovdátja guovlon luondulattjat guládalli giellaguovdátjijn gå åhtsi sáme gielladajvajda ja giellakursajda. |
| Vi utfordrer generelt språksentrene til å tenke språklæring fra nybegynnernivå til høyskoletilbud. | Mij hásstalip giellaguovdátjijt ájádalátjit giellaåhpadimev álggij rájes allaskåvlå fálaldusájda. |
| Er det et tilbud på alle nivåer? | Le gus fállo gájkka mierijn? |
| I det lulesamiske området har vi i dag Árran, som gjør en flott jobb. | Julevsáme guovlon le miján uddni Árran, mij dahka buorre bargov. |
| Árran skaper både språkarenaer og språkkurs, og Sametinget vil fortsatt støtte Árran i dette arbeidet med mål om flere språkbrukere og økt bruk av språket. | Árran dahka goappátjagá gielladajvajt ja giellakursajt, ja Sámedigge sihtá vilá doarjjot Árranav dán bargon man ulmme le ienebu gudi gielav adni ja lasedum giellaadno. |
| I tillegg ønsker vi å bruke den nylig underskrevne samarbeidsavtalen med Bodø kommune til å drøfte muligheten for å opprette et språksenter der. | Duodden sihtap ávkkit aktisasjbarggosjiehtadusáv mij áttjak vuollájtjáleduváj Bådådjo suohkanijn ságastittjat máhttelisvuodav ásadittjat giellaguovdátjav dåppe. |
| Det bor mange lulesamer i Bodø og et språksenter der vil potensielt løfte lulesamiske tilbud ytterligere. | Bådådjon årru moadda julevsáme, ja giellaguovdásj dåppe máhttá ájn vil låggŋit fálojt julevsámijda. |
| I tillegg vil det også kunne styrke arbeidet med det pitesamiske språket. | Duodden máhttá dat aj nannit bargov bihtámsámegielajn. |
| Jeg er spent på om hvordan dere som språkfolk i det daglige vurderer muligheten for det. | Mujna le miella gullat gåktu didja árggabiejve giellabarggen merustallabihtit dav máhttelisvuodav. |
| Sametinget har nylig forlenget prosjektet med det fellesnordiske fag- og ressurssenteret for samiske språk, Giellagalldo, med tre år. | Sámedigge le áttjak joarkkam prosjevtav aktisasj nuorttarijkaj same fáhka- ja luohkkoguovdátjav, Giellagaldov, gålmåjn jagijn. |
| I denne perioden skal det jobbes med sør-, ume-, lule-, nord-, enare- og østsamisk. | Dan gávdan galggá bargaduvvat oarjjel-, ubbmem-, julev-, nuortta-, anár- ja lullesámegielajn. |
| Målet er å etablere et permanent fag- og ressurssenter for samisk språk. | Ulmme le ásadit stuoves samegiela fáhka- ja luohkkoguovdátjav. |
| Vi i sametingsrådet er tilfredse med at vi har fått videreført prosjektet, fordi terminologi- og normeringsarbeid er viktig for språkutviklingen. | Midja Sámedikken lip dudálattja gå lip oadtjum joarkedum prosjevtav, dan diehti gå terminologija- ja normerimbarggo li ájnnasa sámegiela åvddånahttemij. |
| For å redde språket må vi starte med barna. | Jus galggap gielav gádjot, de hæhttup mánáj álgget. |
| Hvem er det som sitter med avgjørelsen om et barn skal bli samisktalende? | Gænna le mærrádus jus mánná galggá sámegielagin sjaddat? |
| Det er først og fremst foreldrene som må ta et valg – et språkvalg – for sine barn. | Åvdemusán li æjgáda gudi hæhttuba válljit – gielav válljit - mánájdiska. |
| Sametinget er opptatt av at foreldre skal være mest mulig opplyst om bevisst språkvalg. | Sámedigge sihtá æjgáda galggi diehtet ålov diedulasj giellaválljimis. |
| Derfor foreslår Sametingsrådet i vårt budsjettforslag for 2016 å lansere en ny språkkampanje ved navn. | Dan diehti oajvvat Sámediggeráde budsjæhttaoajvvadusán jahkáj 2016 almodit ådå giellakampánjav “Sámásta mánnáj”. |
| Målet skal være å opplyse foreldre, barnehager og helseinstitusjoner om viktigheten av bevisst språkvalg, om fordelene med to- og flerspråklighet og om de språkrettighetene som samiske barn har i barnehage og skole. | Ulmme le diededit æjgádijt, mánnágárdijt ja varresvuohtainstitusjåvnåjt man ájnas la gielav diedulattjat válljit, makkár ávkke le guovte- jali moattegielakvuodajn ja makkár giellarievtesvuoda li same mánájn mánnágárden ja skåvlån. |
| Samiske barnehagetilbud og samisk på skolen er avgjørende om barnet skal bære med seg det samiske språket inn i voksenlivet. | Sáme mánnágárddefálaldusá ja sámegiella skåvlån li ma mierredi jus mánná galggá sámegielav adnet fáron ållessjattuga iellemij. |
| Da trår samfunnet inn, og Árran mánnágárdde, den eneste barnehagen i Norge som har lulesamisk som hovedspråk, betyr mye for utvikling og opprettholding av språket. | De boahtá sebrudahka, ja Árran mánnágárdde, ájnna mánnágárdde Vuonan gånnå julevsámegiella le oajvvegiellan, merkaj ålov gielav åvddånahtátjit ja bisodittjat. |
| Takket være barnehagen på Árran har mange barn fått samisk tilbud. | Árran mánnágárde bargos li moadda máná oadtjum fálaldagájt. |
| Samisk barnehage har vært en forutsetning for at mange har gått videre med høyere utdanning i lulesamisk. | Sáme mánájgárdde le årrum gájbbádussan vaj moattes li mannam vijddábut alep åhpadussaj julevsámegielajn. |
| Her vil jeg berømme Árran mánnágárdde for at de verner om språket og sørger for at det videreføres. | Dánna sidáv májnnot Árran mánnágárdev gå sij suoddjiji gielav ja oatsodi vaj vijddábut doalvoduvvá. |
| Dette er verdt å bygge videre på! | Dáv la árvvogis vijddábut oatsodit! |
| I Tysfjord kommune er det 18 elever som har samisk som 1.språk i grunnskolen, og 49 elever med samisk som 2. språk. | Divtasvuona suohkanin li 18 oahppe gejn la sámegiella vuostasjgiellan vuodoskåvlån ja 49 oahppe gejn la sámegiella nubben giellan. |
| I tillegg er det elever som får fjernundervisning i lulesamisk språk. | Duodden li oahppe gudi oadtju guhkásåhpadimev julevsámegielan. |
| Det må i lovs form sikres at elever som får undervisning i samisk gjennom fjernundervisning, også får rett til hospitering. | Lága baktu viertti sihkarasteduvvat vaj oahppe gudi oadtju guhkesåhpadimev aj oadtju rievtesvuodajt guosseoahppen liehket. |
| Jeg vil at alle samiske barn skal ha like rettigheter til opplæring i og på samisk over hele landet. | Mån sidáv gájkka máná adnet sæmmi rievtesvuodajt sámegiellaj ja sámegielan åhpaduvvat ålles rijkan. |
| Så vil jeg til slutt ønske en innholdsrik og motiverende konferanse til alle, og at vi etter disse dagene her i vakre Tysfjord reiser hjem med stor dose av pågangsmot og motivasjon for videre arbeid og satsing for det lulesamiske språket. | Ja de maŋemusát sidáv sávvat gájkajda konferánsav gånnå le ållo sisadno ja mij arvusmahttá, ja dáj biejvij maŋŋela dáppe dán tjáppa Divtasvuonan mannap sijdajdimme ållo arvusmahttemij ja herdujn bargatjit vijddábut ja vuorodittjat julevsámegielav. |
| Mangel på samiske leker, viser rapport / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Rapportta vuoset sáme ståhkusa vádnuni / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Mangel på samiske leker, viser rapport | Rapportta vuoset sáme ståhkusa vádnuni |
| 19. mars 2012 | 19. njoktje 2012 |
| Sametinget har utført et prosjekt for å kartlegge hva som finnes av samiske leker og pedagogisk materiell i barnehager med samiske barn, som nå offentliggjøres i en rapport. | Sámedigge le tjadádam muhtem prosjevtav mij galggá kárttit makta gávnnuji sáme ståhkusa ja pedagogalasj materiála mánájgárdijn gånnå li sáme máná, mij dállá rapportan almoduvvá. |
| - Som en følge av denne kartleggingen har Sametinget kommet med forslag til to konkrete tiltak, sier visepresident Laila Susanne Vars, som har ansvar for samiske barnehager. | - Dán kárttima milta le Sámedigge oajvvadam guokta konkrehta dåjma, javllá sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars, guhti sáme mánájgárdij åvdås vásstet. |
| - Det har blitt opprettet en ekstern gruppe, som skal sette i gang med å utvikle en samisk ”snakkepakke”. | - Ålgoldis juogos le álgadum, mij galggá sáme ”ságastimpáhkev” ásadattját. |
| Målet med en slik pakke er å styrke samiske barns språkferdigheter. | Dán páhke ulmme le sáme mánáj giellamáhtudagáv nannit. |
| Det andre forslaget til tiltak er et søkerbasert tilskudd, hvor målet er å utvikle uteleker som gjenspeiler mangfoldet i samisk kultur, sier Vars. | Nubbe oajvvadus le doarjja mav åhtsåt máhttá, mán ulmme le ålggoståhkusijt åvddånahttet ma sáme kultuvra valjesvuodav gåvvidi, javllá Vars. |
| Det har tidligere kommet tilbakemeldinger til Sametinget om at det finnes lite av samiske leker i barnehagene, derfor var det et ønske om å kartlegge både det som finnes, men også hvilke behov barnehagene har for samiske leker. | Åvddåla le Sámediggáj dieduvvam e gávnnu vuojga sáme ståhkusa mánájgárdijda, danen sihtin kárttit ij dåssju dajt ma gávnnuji, valla aj makta sáme mánájgárde sáme ståhkusijt dárbahi. |
| Det ble foretatt intervju av ansatte i aktuelle barnehager, basert på et spørreskjema, og det ble foretatt besøk i til sammen elleve barnehager i fem fylker. | Muhtem mánájgárdij bargge ságájdahteduvvin, gatjálvissjiemá baktu, ja tjoahkkáj lågenanakta mánájgárde vidán fylkan guossiduvvin. |
| - Gjennom kartleggingen viser det seg at alle barnehagene ønsker seg flere samiske leker, og flere samiske læremidler. | - Kárttima baktu vuojnnep gájka mánájgárde sávvi ienep sáme ståhkusijt, ja ienep sáme oahpponævojt. |
| Det som hindrer barnehagene i å få tak i flere samiske leker er både det økonomiske aspektet, det som finnes på markedet er dyrt, og det går på tilgjengelighet, det finnes rett og slett ikke mer på markedet, avslutter Laila Susanne Vars. | Mij mánájgárdijt hieret ienep sáme ståhkusijt åttjudit le sihke ekonomalasj bielle, mij márnánin gávnnu le divras, ja le aj gávnnama duogen, ælla ienep ståhkusa márnánin, låhpat Laila Susanne Vars. |
| I anledning ”Barnehagedagen 2012” besøker Sametingets visepresident Laila Susanne Vars Ájastealli barnehage i Kautokeino. | ”2012 mánájgárddebiejvve” aktijvuodan guossit Sámedikke sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars Ájastealli mánájgárdev Guovddagæjnon. |
| Rapport om kartlegging av samiske leker og pedagogisk materiell i barnehager med samiske barn (2012) | Rapportta sáme ståhkusij ja pedagogalasj nævoj gáktuj mánájgárdijn sáme mánáj almoduvvá: |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Marine næringer / Næringer / Forsiden - Sametinget | Marijna æládusá / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Marine næringer | Marijna æládusá |
| Sametinget har sterkt prioritert arbeidet med å finne frem til løsninger som kan bidra til å sikre retten til fiske for befolkningen i de sjøsamiske områdene. | Sámedigge la garrasit prioriterim bargov gávnnat tjoavddusijt ma máhtti nanosduhttet riektáv guollimij årrojda merrasáme guovlojn. |
| Den sjøsamiske kulturen er bygd på fjord- og kystfiske, både som levevei alene, men også i kombinasjon med andre næringer. | Merrasáme kultuvrra la vuododum vuodna- ja merragáddeguollimijn, juogu dal degu aktu æládus, jali aj aktisattjat ietja æládusáj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Gjeldene urfolksrett bygger på forutsetningen om anerkjennelse av samenes historiske rettigheter til blant annet kyst- og fjordfiske i sine bosettingsområder. | Dálásj iemeálmmukriektá tjuodtju dan æktuj mij dåhkkit sámij histåvrålasj riekta degu dal merragádde- ja vuodnaguollim sijá årudakguovlojn. |
| Sametinget har også hevdet prinsippet om at nærhet til naturressursene gir høstingsrett i et historisk og sedvaneperspektiv. | Sámedigge la aj tjuottjodam prinsihpav dán láhkáj, mij la lahka luonndovaddásij adná tjuohppamriektáv histårjålasj ja dáhpeperspektijvan. |
| Nærhets- og avhengighetsprinsippet er innført som et førende prinsipp innenfor Sametingets satsing på marine næringer. | Lagos- ja dárbboprinsihppa la biejadum degu lájddimprinsihppan sissŋelin Sámedigge vuorodimen marijnaæládusájda. |
| Sametinget jobber for å: | Sámedigge barggá dán åvdås: |
| sikre retten til fiske for befolkningen i de sjøsamiske områdene | nannit riektáv guollimij årrojs merrasáme dáfojs |
| utvikle og øke sysselsettingen innenfor marine næringer | åvddånahttet ja lasedit dåjmajt sissŋelin marijnaæládusáj |
| Gjennom årlige budsjetter har Sametinget satt av virkemidler til marine næringer. | Tjádu jahkásasj budsjehtaj la Sámedigge biedjam vájkkudimnævojt marijnaæládusájda. |
| Ved å gi støtte til investeringer i fartøyer, moderniseringer av lokale mottaksanlegg og bidra til produktutvikling innenfor marin næringsvirksomhet, kan en sterkere bidra til å opprettholde og styrke bærekraftige fiskerimiljøer i samiske kyst- og fjordsamfunn. | Dajna gå vaddet dårjav investerimijda guollárvantsajda, ådåstuhttemijda lagos-vuosstájválldemásadusájda ja viehkedit buvtaåvddånahttemav sisŋelt marijnaæládusdåjmaj, máhttá ájn garrasuppot viehkedit bisodit ja nannit nanos guollárbirrusijt sáme merragádde- ja vuodnasebrudagájs. |
| Rettigheter: | Riektá: |
| Staten har en rettsplikt til å gi samene muligheter til å sikre og utvikle sin kultur. | Stáhtan la riektávælggo vaddet sámijda máhttelisvuodav duodastit ja åvddånahttet sijá kultuvrav. |
| Fisket i fjorder og kystfarvann, som et materielt kulturgrunnlag, er avgjørende for bo- og sysselsettingen i samiske lokalsamfunn langs kysten. | Guollim vuonajs ja merragáddetjátjen, degu ábnas kultuvrravuodon, la låhpalattjat årroma- ja dåjmaj sáme lagos-sebrudagájn merragátte milta. |
| Sametinget har gjennom alle år arbeidet for en sterkere lokal forankring i forvaltningen av fiskeressursene. | Sámedigge la tjadu ájgij barggam nanostuhttemijn lagos-addjimav háldadusán guollevaddásijs. |
| Dette for å gi fiskerne større makt og innflytelse når bruken av ressursene avgjøres. | Dan diehti vaddet guollárijda stuoráp fámov ja vájkudimev gå adno vaddásijs mierreduvvá. |
| Regional forvaltning, med samisk deltakelse og medbestemmelse, vil være innenfor de folkerettslige minstestandarder og i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter. | Regionála háldadus, sáme oasseválldij ja aktisasjmierredimijn, la sissŋela almasjriektá unnesmierij ja buohta almasjriektáj njuolgadusáj iemeálmmugij ja unneplågoj milta. |
| Utfordringen er, i tillegg til rettighetsperspektivet, gjennom målrettet virkemiddelbruk å skape bedre økonomiske rammebetingelser for flåtefornyelse, opprettholde mottakssiden for lokale råstoffleveranser og styrke nyrekruttering til fiskeryrket. | Hásstalus la, lassen riektáperspektijvvaj, tjadu ulmmelasj vájkkudimnævvo gárvedit buorep ekonomalasj ålgoldisævtojt vanntsaådåstuhttemij, bisodit vuosstájválldem bielev lokála varásbiergasbuktemij ja nannit ådåálggemav guollárvirggáj. |
| Fisket i fjorder og kystfarvann er avgjørende for bo- og sysselsettingen i samiske lokalsamfunn langs kysten. | Guollim vuonajs ja merragáddetjátjen la låhpalattjat årroma- ja dåjmaj sáme lagos-sebrudagájn merragátte milta. |
| – Med godt samarbeid har vi lykkes | – Buorre aktisasjbargo diehti lip vuorbástuvvam |
| Sametingsråd Inger Eline Eriksen Fjellgren mener at på grunn av godt samarbeid i det samiske samfunn har man lykkes i å få en Sannhetskommisjon. | Sámediggeráde Inger Eline Eriksen Fjellgrena mielas la sáme sebrudahka vuorbástuvvam sadjáj oadtjot Duohtavuodakommisjåvnåv gå li nav buoragit aktan barggam. |
| Stortinget har vedtatt at det skal etableres en Sannhets- og forsoningskommisjon, som skal utrede hvilke konsekvenser fornorskningspolitikken i Norge har medført. | Iektu Stuorradigge mierredij ásadit Duohtavuoda- ja såbadimkommisjåvnåv, mij galggá guoradallat dárojduhttempolitihka vájkkudusájt Vuonan. |
| Sametingsråd Inger Eline Eriksen Fjellgren var i Stortinget da saken ble diskutert og hun er veldig fornøyd med vedtaket. | Sámediggeráde Inger Eline Eriksen Fjellgren tjuovoj dán ássje dágástallamav Stuorradikken ja sån duodaj tjaŋgedij dájna mærrádusájn. |
| – Sametinget har hatt godt samarbeid med mange og derfor har vi lykkes for å få på plass denne kommisjonen. | – Sámedikken la læhkám buorre aktisasjbarggo ållusij ja danen lip vuorbástuvvam kommisjåvnåv sadjáj oadtjot. |
| Utarbeidet en felles strategi | Aktisasj strategijjav dahkam |
| Fjellgren nevner spesielt samarbeidet med Sametingets eldreråd. | Fjellgren ållagasj nammat aktisasjbargov Sámedikke vuorrasijrádijn. |
| – Sametinget er takknemlig for det arbeidet Sametingets eldreråd har gjort i denne saken over flere år. | – Sámedigge l gijttevasj dan åvdås majt Sámedikke vuorrasijráde la dán ássjen måttijt jagijt barggam. |
| Spesielt var det bra at de deltok i den åpne høringen i Stortinget. | Ållagasj buorre lij gå sij sæbrrin rabás guláskuddamij Stuorradikken. |
| Det var betydningsfullt at Stortinget fikk høre erfaringer fra eldre folk, og hva de har gjennomgått på grunn av statens politikk. | Mávsulasj lij gå Stuorradigge besaj gullat majt ållessjattuk ulmutja li åtsådallam ja gåktu li hæhttum gierddat stáhta politihka diehti. |
| Sametingsråd Fjellgren hadde tidlig et møte med Trygg Jakola i Norske kveners forbund. | Sámediggeráden Fjellgrenan árrat lij juo tjåhkanibme Trygg Jakolajn Vuona Guojnnalihton. |
| Der utarbeidet de strategier i fellesskap om hvordan man skal få på plass en slik kommisjon. | Dåppe aktisattjat strategijjajt dagájga gåktu dakkir kommisjåvnåv åttjudit. |
| Etter dette møtet sendte Sametinget et brev til fylkeskommunene i de samiske områdene, der man ba om støtte til etableringen av kommisjonen, noe som fylkeskommunene senere har gitt. | Dan tjåhkanime maŋŋela Sámedigge girjev fylkasuohkanijda sáme guovlon sáddij gånnå bivddij sijáv kommisjåvnå ásadimev doarjjot, ja nav li aj maŋŋela dahkam. |
| Støtte fra Kirken var til god hjelp | Girkko doarjja stuorra ávkken |
| Sametinget har også hatt god dialog med Samisk kirkeråd, og deres støtte har vært til stor nytte. | Sámedigge la aj ednagit Sáme girkkorádijn guládallam, ja sijá doarjja la læhkám stuorra ávkken. |
| – Kirken og staten har nettopp skilt lag. | – Girkko ja stáhtta libá áttjak sirádam. |
| Kirken har fremdeles en viktig plass både i Sápmi og ellers i Norge, og også blant stortingets representanter. | Girkkon la ájn ájnas sadje Sámen ja aj ietján Vuonan, ja adjáj stuorradiggeájrrasij gaskan. |
| Samene setter pris på at kirken støtter oss i dette arbeidet. | Sábmelattjajda la árvvon gå girkko mijáv dán bargon doarjju. |
| Vi må også huske på å røkte også den åndelige dimensjonen av dette forsoningsarbeidet. | Mij vierttip mujttet adjáj dav vuojŋŋalasj oasev dán såbadimbargos huksat. |
| Kirken har den kunnskapen som kreves, sier Fjellgren. | Girkkon la dat máhtto mij dasi gájbbeduvvá, javllá Fjellgren. |
| Medier / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Media / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Medier | Media |
| De samiske mediers oppgaver er å informere den samiske befolkning og formidle kunnskaper, fakta og innsikt fra samfunnets store spennvidde. | Sáme media dahkamus le diededit sáme álmmugav ja gaskostit diedojt, fáktájt ja dádjadusájt sebrudagá vijddudagás. |
| Samiske medietilbud og samiske publikasjoner har en stor betydning for synliggjøring av samiske språk, som et ledd i språkutviklingen og språkopplæringen for hele den samiske befolkningen, og særlig blant barn og unge. | Sáme mediafálaldagájn ja sáme almodusájn le stuorra árvvo tjalmostahttemij sámegielas, oassen giellaåvddånimen ja giellaåhpadusán ålles sáme álmmugij, ja sierraláhkáj mánájda ja nuorajda. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Økonomiske virkemidler | Ekonomalasj vájkkudimnævo |
| Målet med Sametingets virkemidler til medier er et mangfold av medier som synliggjør samisk språk, kultur og samfunnsliv. | Sámedikke vájkkudimnævoj ulmme median le moattebelak media mij tjalmostahttá sámegielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav. |
| Delmålet er å bygge opp og utvikle samiske medier som bidrar til samfunnsengasjement. | Oasseulmme le ásadit ja åvddånahttet sáme mediav mij vaddá sebrudakberustallamav. |
| Sametinget gir direktetilskudd til 6 ulike medier i 2014: Samiske publikasjoner (5) og Julev Film AS. | Sámedigge rudájt juollot njuolgga 6 iesjgeŋgalágásj mediajda jagen 2014: Sáme almodusá (5) ja Julev Film AS. |
| Julev Film driver NuorajTV, som er et viktig medietilbud på internett for lulesamisk ungdom. | Julev Film dåjmat NuorajTV:av, mij le ájnas mediafálaldahka internehtan julevsáme nu |
