S Dprestale2021

SD prestale 2021

nob OFFISIELL NORSK VERSJON
sme OFFISIELL NORDSAMISK VERSJON
sma OFFISIELL SØRSAMISK VERSJON
MT MT OVERSETTELSE FRA NORDSAMISK TIL SØRSAMISK
1 nob Kjære alle sammen,
1 sme Ráhkis olbmot,
1 sma Gieries gaajhkesh dovnesh,
1 MT Gieries gaajhkesh dovnesh,
2 nob Det har vært et spesielt år for oss alle sammen.
2 sme Midjiide buohkaide lea dát jahki leamaš erenoamáš.
2 sma Akte joekoen sjïere jaepie orreme gaajhkesidie.
2 MT Mijjese gaajhkesidie lea daate jaepie joekoen orreme.
3 nob Pandemien har rammet hele verdenssamfunnet også vårt fredelige hjem langt nord under Karlsvogna.
3 sme Pandemiija lea čuohcán olles máilmmiservodahkii, maiddái min ráfálaš guvlui guhkkin davvin Dávggáid vuolde.
3 sma Pandemije lea abpe mijjen vearteneseabradahkem baajnehtamme, aaj mijjen raeffies hïejmem guhkene noerhtene Lååvesji nuelesne.
3 MT Pandemije lea abpe vearteneseabradahkem dïjpeme, dovne mijjen raeffies dajvese guhkelde noerhtene #Lååvesji nuelesne.
4 nob Covid-19 har rammet oss med sykdom og dødsfall, gjennom stengte grenser, økonomisk usikkerhet, og mangel på sosial kontakt og kulturelle arenaer.
4 sme Covid-19 lea buktán buozalmasvuođa ja jápmimiid, giddejuvvon rájiid, ekonomalaš eahpesihkarvuođa ja váilevaš sosiála oktavuođaid ja kultuvrralaš arenaid.
4 sma Covid-19 lea mijjem baajnehtamme skïemtjelassine jïh sealadimmiejgujmie, steegkeldh raasti tjïrrh, ekonomeles jueriedimmine jïh faatoes sosijaale gaskese jïh kulturelle areenah.
4 MT Covid-19 lea skïemtjelassem jïh jaememh buakteme, dibrehtimmie raejide, ekonomijen jueriedimmiem jïh #faatoes sosijaale tsiehkieh jïh kulturelle sijjieh.
5 nob Dette kommer etter en tøff vinter med mye snø, som spesielt rammet beiteforholdene i reindriftsnæringen.
5 sme Dát dáhpáhuvvá maŋŋel goavvi muohtadálvvi mii erenoamážit čuzii boazodollui ja guohtumii.
5 sma Daate akten garre daelvien mænngan båata jïjnje lopmine, mij joekoen gåatometsiehkide båatsosne baajnehti.
5 MT Daate mænngan sjædta garres lopmedaelviem mij sjïere båatsoem jïh gåatomem dijpi.
6 nob Noen hevder at naturen har slått tilbake fordi den vil ha fred.
6 sme Muhtimat oaivvildit ahte luondu dat mávssaha danne go sihtá ráfi.
6 sma Naakenh vienhtieh eatneme lea jïjtjemse vaarjelamme dan åvteste raeffiem sæjhta.
6 MT Muvhth ussjedieh ahte eatneme dïhte dannasinie haadtohte gosse raeffiem sæjhta.
7 nob Det finnes grenser for menneskers utbytting av naturen.
7 sme Dat gávdnojit rájit olbmuid luonddu goarideamis.
7 sma Raasth gujht gååvnesieh man jïjnjem almetjh maehtieh eatnemem nuhtedh.
7 MT Dah raejieh almetji eatnemen låeptiemisnie gååvnesieh.
8 nob Dette er urfolkskunnskap som er en del av vårt verdigrunnlag, og som vi ikke må glemme.
8 sme Dát lea eamiálbmotmáhttu mii lea oassi min árvovuođus, ja maid eat ábut vajálduhttit.
8 sma Daate lea daajroe aalkoeåålmegi luvnie mij lea bielie mijjen aarvoevåaroemistie, jïh maam ibie tjoerh åajaldidh.
8 MT Daate aalkoeåålmehmaahtoe mij boelhke mijjen aarvoevåaroemistie, jïh maam ibie viehkehth åajeldehtedh.
9 nob Slik som med klimaendringene, er verdens urfolk mest sårbare for konsekvensene av pandemien.
9 sme Seamma ládje go dálkkádatrievdamiiguin, de leat máilmmi eamiálbmogat hearkkimusat pandemiija váikkuhusaide.
9 sma Seammalaakan goh klijmajarkelimmiejgujmie, veartenen aalkoeåålmegh aaj prååsehkommes pandemijen konsekvensi gaavhtan.
9 MT Seammalaakan gosse klæjmajarkesimmiejgujmie, dellie leah eatnemen aalkoeåålmegh viesjemes pandemijen dïedtide.
10 nob Urfolk kan være mer utsatt fordi mange lever i fattigdom, og ikke har tilgang på helsetjenester.
10 sme Eamiálbmogat soitet gillát eambbo, danne go oallugat ellet geafivuođas, ja dearvvašvuođabálvalusat eai leat olámuttus.
10 sma Aalkoeåålmegh maehtieh prååsehkåbpoe årrodh dan åvteste jeenjesh giefiesvoetesne veasoeminie, jïh eah faalenassem healsoedïenesji bïjre utnieh.
10 MT Aalkoeåålmegh sååjhtoeh vielie gïertedh, dannasinie gosse jïjnjesh giefiesvoetesne jielieh, jïh eah starnendïenesjh leah jaksoemieresne.
11 nob I tillegg er overgrep mot urfolk lettere å skjule under pandemien.
11 sme Lassin, de lea álki čiehkat veahkaválddálašvuođa eamiálbmogiid vuostá pandemiija áiggi.
11 sma Lissine aelhkebe daaresjimmieh aalkoeåålmegi vööste tjïekedh pandemijesne.
11 MT Lissine, dellie aelhkie vædtsoesvoeten aalkoeåålmegi vööste pandemijen tïjjen tjïekedh.
12 nob Jeg håper at vi skal slippe å høre pandemien bli brukt som begrunnelse for nye naturinngrep i Sápmi.
12 sme Mun sávan mii eat dárbbat gullat ahte pandemiijain ákkastallet dahkat ođđa sisabahkkemiid Sámis.
12 sma Gegkestem mijjieh slyöhpebe govledh pandemije fåantojne åtnasåvva juktie orre skilkehtassh eatnamisnie Saepmesne tjïrrehtidh.
12 MT Manne vaajtelem ibie mijjieh daarpesjh govledh ahte pandemijine dïejveldieh Saepmesne orre skilkehtassh darjodh.
13 nob Kan vi heller håpe på mer fokus på verdien av lokal matproduksjon og ressursbevissthet?
13 sme Sáhttit go mii baicca sávvat eambbo fokusa báikkálaš biebmobuvttadeami árvui ja resursadihtomielalašvuhtii?
13 sma Maehtebe buerebh gegkiestidh stuerebe aarvoe bïejesåvva voenges beapmoeproduksjovnese jïh vierhtievoerkesvoetese?
13 MT Mijjieh maehtebe buerebh dajven beapmoedarjomen aarvose jïh vierhtievoerkesvoetese vielie fokusem vaajtelidh?
14 nob Vi har alle savnet å komme sammen og dele kulturopplevelser med hverandre dette året.
14 sme Mii leat dán jagi buohkat váillahan beassat čoagganit ja juogadit kultuvrralaš vásihusaid guhtet guimmiideametguin.
14 sma Gaajhkesh mijjieh ohtselamme tjåanghkenidh jïh kultuvredååjresh sinsitnine juekedh daan jaepien.
14 MT Mijjieh libie daan jaepien gaajhkesh ohtselamme åadtjodh tjåanghkenidh jïh #sinsitniem kulturelle dååjrehtsh joekedieh.
15 nob Til tross for pandemien har flere spennende kunstutstillinger blitt vist, og samiske artister, filmskapere og kunstnere har hatt stor suksess.
15 sme Vaikko vel lea pandemiija de leat leamaš máŋga gelddolaš dáiddačájáhusa, ja sámi artisttat, filbmadahkkit ja dáiddárat leat lihkostuvvan.
15 sma Jalhts pandemije orreme dellie jienebh gieltegs tjeahpoevuesiehtimmieh orreme, jïh saemien artisth, filmesjugniedæjjah jïh tjiehpiedæjjah leah stoerre lahkoem åtneme.
15 MT Jalhts vielie lea pandemije dellie leah #måedtie gieltegs tjeahpoevuasahtallemh orreme, jïh saemien artisth, filmedarjojh jïh tjiehpiedæjjah leah lahkaskamme.
16 nob I høst fikk vi den store nyheten om at de samiske kunstnerne Anders Sunna, Máret Ánne Sara og Pauliina Feodoroff, skal fylle en samisk paviljong på Venezia-biennalen i 2022.
16 sme Čakčat beakkehii stuora ođas ahte sámi dáiddárat Anders Sunna, Máret Ánne Sara ja Pauliina Feodoroff, galget deavdit sámi paviljoŋŋa Venezia-biennalenis 2022: s.
16 sma Daan tjaktjen stoerre saerniem åadtjoejimh, doh saemien tjiehpiedæjjah Anders Sunna, Máret Ánne Sara jïh Pauliina Feodoroff edtjieh saemien paviljongem Venezia-biennalesne dievhtedh 2022.
16 MT Tjaktjege stoere saernie govli ahte saemien tjiehpiedæjjah Anders Sunna, Máret Ánne Sara jïh Pauliina Feodoroff, gelkieh saemien paviljongem dievhtedh *Venezia-biennalenis jaepien 2022.
17 nob Jeg er glad og stolt over at vi har kunstnere som formidler våre historier til en hel verden.
17 sme Mun lean movttet ja gába go mis leat dáiddárat geat gaskkustit min muitalusaid olles máilbmái.
17 sma Manne geerjene jïh garmere mijjen leah tjiehpiedæjjah mah mijjen soptsesh abpe veartenasse buektieh.
17 MT Manne geerjene jïh garmere gosse mijjen leah tjiehpiedæjjah gïeh abpe eatnamasse mijjen soptsesh åvtese buektieh.
18 nob De samiske språkene blir også mer synlige i offentligheten, slik som på veiskilt i mange samiske områder.
18 sme Sámegielat šaddet maiddái eambbo oidnosii almmolašvuođas, nu go luoddagalbbain sámi guovlluin.
18 sma Saemien gïelh aaj vielie våajnoes byögkelesvoetesne sjidtieh, goh geajnoetsïegline gelline saemien dajvine.
18 MT Saemiengïelh aaj sjidtieh vielie vååjnesasse byögkelesvoetesne, guktie gïejesjeltine saemien dajvine.
19 nob Til neste år kan vi kanskje begynne å reise mer igjen, og da vil vi få se samiske skilt både ved grenseovergangene og på flyplassene i nord, og de nye passene eller id-kortene våre vil ha samisk tekst.
19 sme Boahtte jagi soaitit beassat eambbo mátkkoštišgoahtit, ja de beassat oaidnit sámi galbbaid sihke rádjerasttildemiin ja girdišiljuin davvin, ja min ođđa pássain dahje id-koarttain oidno dál sámegielat teaksta.
19 sma Mubpien jaepien maehtebe dagke aelkedh vielie vuelkedh vihth, jïh dellie maehtebe saemien tsïeglh vuejnedh dovne raastine jïh girtiesijjine noerhtene, jïh mijjen orre paassh jallh id-kåarhth sijhtieh saemien teekstem utnedh.
19 MT Båetijen jaepien sååjhtebe åadtjodh vielie feelegåetedh, jïh dellie åadtjobe dovne raejierestiedimmine jïh girtiesijjine saemien sjeltieh vuejnedh noerhtene, jïh mijjen orre klaejpine jallh id-kåarhtine daelie saemien tekste vååjnoe.
20 nob Samisk språk erobrer nye arenaer, under Giellavahkku fikk Lemet Máhtte Eira Sara Giellalokten-prisen for å ha oversatt dataspillet Minecraft til samisk. Nå skal han lære ungdommer å fly drone – på samisk!
20 sme Sámegiella vuoitá ođđa arenaid. Giellavahkku oaččui Lemet Máhtte Eira Sara Giellalokten-bálkkašumi go lea jorgalan dataspealu Minecraft sámegilli. Dál galgá nuoraid oahpahit dronaiguin girdit sámegillii!
20 sma Saemien gïelh orre areenide båetieh, jïh Gïelevåhkoen Lemet Máhtte Eira Sara Gïelelutnjemebaalhkam åadtjoeji dan åvteste lij daataspïelem Minecraft jarkoestamme – saemiengïelese!
20 MT Saemiengïele orre sijjieh vitnie. Gïelevåhkoen Lemet Máhtte Eira Sara gïelelutnjeme-baalhkam Åadtjoeji gosse lea daataspïelem Minecraftem saemiengïelese jarkoestamme. Daelie galka noerh dröönigujmie ööhpehtidh saemiengïelese haeliehtidh!
21 nob Det er så mye positivt som skjer, og samtidig opplever vi en økning i samehets.
21 sme Mis leat leamaš olu positiivvalaš dáhpáhusat, muhto seammás lassána sámiid cielaheapmi.
21 sma Dan jïjnje hijven mij sjugniehtåvva, jïh seamma tïjjen dååjrebe saemieh ahkedh vielie trïegkenassem dååjroeh.
21 MT Mijjen leah orreme jïjnjh positijve deahpadimmieh, mohte seammasïenten saemiej trïegkenasse læssene.
22 nob Nylig ble unge Ann-Marie Dorph angrepet for å snakke samisk på bussen i Romsa.
22 sme Aittobáliid fállehuvvui nuorra Ann-Marie Dorph go sámástii busses Romssas.
22 sma Aadtjen noere Ann-Marie Dorph bealhkasovvi gosse bussesne Romsesne saemiesti.
22 MT Aadtjen noere Ann-Marie Dorph dåårejovvi gosse bussesne Tromsesne saemiesti.
23 nob Det har vært en glede å se hvor mange som har støttet kampen med å si at det er nok nå.
23 sme Mu lea illudahttán oaidnit man ollugat dorjot rahčama cealkkedettiin ahte lea doarvái dál.
23 sma Aavoe orreme vuejnedh man jeenjesh mah gæmhpoem dåårjeme jïh jeahteme daelie nuekie.
23 MT Mannem lea madtjeldahteme vuejnedh maam jïjnjesh daamkomem dåarjoeh jiehtieminie ahte lea nuekies daelie.
24 nob Bak skjellsordene ligger gamle fordommer og systematisk diskriminering av samiske rettigheter.
24 sme Cielossániid duohken leat boares ovdagáttut ja sámi rivttiid systemáhtalaš vealaheapmi.
24 sma Dej bielhkije baakoej duekesne gellie båeries åvtelh-aarvoeh jïh systematihkeles sïerredimmie saemien reaktijste.
24 MT Bielhkije baakoej duekesne leah båeries vuajnoeh jïh saemien reaktoej systematihkeles dïedtelgimmie.
25 nob Dette engasjementet hadde jeg ønsket å se i forbindelse med den pågående sannhets- og forsoningsprosessen.
25 sme Dán áŋgiruššama livččen sávvan oaidnit duohtavuođa- ja seanadanproseassas mii lea jođus.
25 sma Manne lim vaajtelamme daam ïedtjem vuejnedh saetniesvoete- jïh liktemeprosessesne mij juhtieminie daelie.
25 MT Daam eadtjaldovvemem leam vaajtelamme saetniesvoeten- jïh liktemeprosessesne vuejnedh mij lea juhtieminie.
26 nob Det hefter ikke legge ut en hashtag på sosiale media.
26 sme Ii leat áddjás bargu bidjalit gilkora sosiála mediaide.
26 sma Ij guhkiem fïjnehth aktem ïebnetsegkiem sosijaale medijidie bïejedh.
26 MT Ij leah jïjtjse aajja barkoe sosijaale meedijidie ïebnetsegkiem bïejelidh.
27 nob Det krever mer å anerkjenne samiske rettigheter til land og vann, å akseptere at våre tradisjoner for jakt, fiske og utmarksbruk bygger på en annen forståelse av hva som er bærekraftig.
27 sme Gáibiduvvo eanebuš dovddastit sámi rivttiid eatnamiidda ja čáziide, dohkkehit ahte min árbevirolaš bivdin, guolásteapmi ja meahcásteapmi leat vuođđuduvvon eará ipmárdussii mii ceavzilvuohta lea.
27 sma Vielie krïevije saemien reaktah eatnamasse jïh tjaatsan jååhkesjidh, jååhkesjidh mijjen aerpievuekieh vijremasse, göölemasse jïh åtnose miehtjiesdajveste aktem jeatjah goerkesem våaroeminie utnieh dan bïjre mij lea nænnoes åtnoe.
27 MT Vielie krïebpesjåvva boejhkesjidh saemien reaktoej eatnamidie jïh tjaetside, dåhkasjehtedh ahte mijjen aerpievuekien vijreme, gööleme jïh miehtjiesdajveåtnoe libie jeatjah goerkesasse tseegkesovveme mij gaarsjevoete lea.
28 nob At vårt jordbruk foregår i andre klimatiske soner med annen infrastruktur.
28 sme Ahte min eanandoallu doaibmá eará dálkkádatguovllus eará infrastruktuvrrain.
28 sma Mijjen jåartaburrie lea dajvine jeatjah vearaldinie jïh daelhkine jïh jeatjah infratruktuvrine.
28 MT Ahte mijjen laanteburrie jeatjah klæjmadajvesne jeatjah infrastruktuvrine jåhta.
29 nob Det koster mer å anerkjenne vår tradisjonelle kunnskap om hva reinen tåler av forstyrrelser.
29 sme Dat máksá eambbo dohkkehit min árbevirolaš máhtu das man ollu vuorjamiid boazu gierdá.
29 sma Leevlebe åasa mijjen aerpievuekien daajroem jååhkesjidh maam bovtse sturremijstie tööllie.
29 MT Dïhte vielie maaksa mijjen aerpievuekien maahtoem dåhkasjehtedh desnie man jïjnje sarhkesjimmiej bovtse tööllie.
30 nob Det krever mer å erkjenne at samers rettsikkerhet handler om mer enn tilgang til rettsvesenet, det handler om å bli forstått og respektert når man kommer dit.
30 sme Dat gáibida eambbo dovddastit ahte sámiid riektesihkarvuohta sisttisdoallá eambbo go beassat riekteásahussii, lea sáhka ahte ipmirduvvot ja árvvusadnot go boađát dohko.
30 sma Vielie krïevije jååhkesjidh saemiej reaktajearsoesvoete lea vielie goh åadtjodh reaktasuarkan båetedh, men goerkesem jïh ååktemem åadtjodh gosse dohkoe båata.
30 MT Daate vielie krïebpesje boejhkesjidh ahte saemiej reaktajearsoesvoete vielie åtna gosse reaktoeinstitusjovnese åadtjodh, lea aamhtese ahte guarkasovvedh jïh #ååktedh gosse dahkoe båatah.
31 nob Hvis vi skal vi kunne leve og oppdra våre barn til å ha tillit til hverandre og myndighetene, så kan vi ikke godta at tilliten brytes gjennom urettferdige reguleringer, vedtak og dommer.
31 sme Jus mii galgat sáhttit eallit ja bajásgeassit mánáideamet ja oahpahit sin luohttit earáide ja eiseválddiide, de eat sáhte dohkkehit ahte luohttámuš rihkkojuvvo eahpevuoiggalaš reguleremiiguin, mearrádusaiguin ja duomuiguin.
31 sma Jis edtjebe maehtedh jieledh jïh mijjen maanah bijjiedidh guktie dah sinsitniem jïh åejvieladtjh leajhtadieh, dellie ibie maehtieh jååhkesjidh leajhtadimmie tsoepkene ovrïektes reguleradimmiej, nænnoestimmiej jïh dåapmoej tjïrrh.
31 MT Jis mijjieh galkebe maehtedh jïjtjemh maanide jieledh jïh bijjiedidh jïh ööhpehtibie dejtie jeatjabidie jïh åajvaladtjide leajhtadidh, dellie ibie maehtieh dåhkasjehtedh ahte leajhtadimmie #ovrïekte reguleeremigujmie meadtasåvva, nænnoestahkigujmie jïh dåapmoejgujmie.
32 nob Slik skal det ikke være i et samfunn som Norge, der menneskerettigheter og anstendighet skal være grunnleggende verdier.
32 sme Nu ii galgga leat Norgga servodagas, gos olmmošvuoigatvuođat ja ávddalašvuohta galget leat vuođđoárvvut.
32 sma Numhtie ij edtjh årrodh aktene seabradahkesne goh Nöörje, gusnie almetjereaktah jïh vyörtegsvoete edtjieh vihkeles maadth-aarvoeh årrodh.
32 MT Nimhtie ij galkh Nöörjen seabradahkesne, gusnie åålmehreaktah jïh vyörtegsvoete gelkieh våaromeaarvoeh.
33 nob Vi samer er et modig folk, selv om vi bærer med oss urett vi selv og generasjonene før oss har erfart.
33 sme Mii sámit leat jálos álbmot, vaikko vel guoddit ge vearredaguid maid mii ieža ja buolvvat ovdal min leat gillán.
33 sma Mijjieh saemieh leah staalehke åålmege, jalhts mijjieh aktem ovreaktam guedtebe mejtie jïjtjh jïh boelvh mijjen åvteli leah dååjrehtamme.
33 MT Mijjieh saemieh eadtjohke åålmege, jalhts vielie guedtebe aaj sluekiedahkoeh mejtie mijjieh jïjtjh jïh boelvh mijjen åvtelen libie gïerteme.
34 nob Vi må arbeide enda litt hardere for å bygge tilliten mellom oss, vise hverandre raushet, toleranse og kjærlighet.
34 sme Mii fertet bargat vel ain garraseappot ja hukset luohttámuša gaskkaneamet, leat árvasat, gierdavaččat ja ráhkislaččat.
34 sma Tjoerebe enn tjerkebe barkedh juktie leajhtadimmiem mijjen gaskemsh tseegkedh, jïh boerehkevoetem, toleraansem jïh gieriesvoetem sinsætnan vuesiehtidh.
34 MT Mijjieh tjoerebe dovne annje barkedh garrebelaakan jïh gaskemsh leajhtadimmiem bigkedh, vedtele, vïssjele jïh *ráhkislaččat.
35 nob Vi må selv tro på at vår kultur og våre språk er verdt noe og har en framtid.
35 sme Mii fertet ieža jáhkkit ahte kultuvrrasteamet ja gielasteamet lea árvu ja boahtteáigi.
35 sma Tjoerebe jïjtjh jaehkedh mijjen kultuvre jïh mijjen gïelh aarvoem jïh båetijem aejkiem utnieh.
35 MT Mijjieh tjoerebe jïjtjh jaehkedh ahte jïjtjemh kultuvresne jïh jïjtjemh gïelesne lea aarvoe jïh båetije biejjieh.
36 nob Vi må tilgi oss selv og hverandre for det vi ikke kan, fordi så altfor mange har prøvd å ta kulturarven og språkene fra oss.
36 sme Mii fertet ándagassii addit alcceseamet ja guhtet guimmiidasamet dan ovddas maid eat máhte, go nu ollugat leat geahččalan mis rivvet kulturárbámet ja gielaideamet.
36 sma Tjoerebe jïjtjemem jïh sinsitniem aanteges vedtedh dan åvteste maam ibie maehtieh, juktie ååpsen jeenjesh leah pryöveme kultuvre-aerpiem jïh gïelide mijjeste vaeltedh.
36 MT Mijjieh tjoerebe jïjtjemidie jïh #sinsitniem dan åvtesne vedtedh maam ibie maehtieh, gosse dan jïjnjesh leah mijjesne voejhkelamme jïjtjemh kultuvreaerpiem jïh jïjtjemh gïelide ruhtedh.
37 nob Vi må ikke påføre hverandre skyld og skam om noen trår feil, men bygge et felleskap der det er godt og trygt å være same.
37 sme Eat galgga sivahallat ja heahppášit guhtet guoibmámet jus muhtin meaddá boastut, muhto hukset oktavuođa gos lea buorre ja oadjebas leat sápmelaš.
37 sma Ibie tjoerh sinsætnan skåltoem jïh skaamoem vedtedh jis naakenh båajhtode tröörieh, men ektievoetem tseegkedh gusnie lea jearsoe jïh hijven saemine årrodh.
37 MT ibie galkh #sinsitniem bïedtedh jïh skaamoem vedtedh jis muvhte båajhtede meadta, mohte tsiehkiem bigkebe gusnie buerie jïh jearsoes saemie.
38 nob Det er den beste beskyttelsen vi kan tilby våre barn og unge mot hets og urettferdighet.
38 sme Dat lea dat buoremus suodji cielaheami ja eahpevuoiggalašvuođa vuostá maid sáhttit addit mánáidasamet ja nuoraidasamet.
38 sma Daate dïhte bööremes vaarjelimmie maam maehtebe mijjen maanide jïh noeride vedtedh trïegkenassen jïh ovrïektesvoeten vööste.
38 MT Dïhte dïhte bööremes vaarjelimmie trïegkenassen jïh ovrïektesvoeten vööste maam maehtebe jïjtjemh maanide jïh jïjtjemh noeride vedtedh.
39 nob Jeg er stolt over at vi har tatt tak i utfordringer som vold og LHBTIQ-samers situasjon, men det gjenstår fortsatt mye.
39 sme Mun lean čeavlái go leat bargagoahtán veahkaválddálašvuođahástalusaiguin ja LHBTIQ-sápmelaččaid diliin. Muhto ain lea olu barggakeahttá.
39 sma Manne garmere mijjieh libie aalkeme haestemigujmie barkedh goh vædtsoesvoete jïh LHBTIQ-saemiej tsiehkie, men annje jïjnje aajmene.
39 MT Manne madtjelasse gosse libie aalkeme vædtsoesvoetenhaestemigujmie jïh LHBTIQ-saemiej tsiehkine barkedh. Mohte annje lea jïjnje barkemen bielelen.
40 nob Hva kan vi gjøre med barnefattigdom i samiske områder?
40 sme Maid sáhttit mii bargat mánnágeafivuođain sámi guovlluin?
40 sma Maam maehtebe maanagiefiesvoetine saemien dajvine darjodh?
40 MT Maam maehtebe maanagiefiesvoetine saemien dajvine barkedh?
41 nob Hva kan vi gjøre for våre brødre og søstre med funksjonshemninger, slik at de kan ta del av vårt felleskap?
41 sme Movt sáhttit mii čoavdit doaimmashehttejuvvon oappáid ja vieljaid hástalusaid, vai sii nai beasaše searvat min oktavuhtii?
41 sma Maam maehtebe mijjen vïelli jïh åabpaj åvteste darjodh funksjovneheaptoejgujmie, guktie dah maehtieh meatan årrodh mijjen ektievoetesne?
41 MT Guktie maehtebe tjuevtedh *doaimmashehttejuvvon åabpah jïh vïelli haestemh, guktie dah aaj åadtjoeh mijjen tsiehkesne mealtan årrodh?
42 nob Hvordan kan vi sikre en verdig alderdom for våre eldste i en tid da alt skal digitaliseres og sentraliseres?
42 sme Movt sáhttit mii sihkkarastit árvvolaš boarisvuođa min vuorasolbmuide áiggis go buot galgá digitaliserejuvvot ja guovdilastojuvvot?
42 sma Guktie maehtebe vyörtegs båeriesvoetem mijjen båarasommesi åvteste gorredidh akten tïjjen gosse edtja gaajhkem digitaliseeredh jïh sentraliseeredh?
42 MT Guktie maehtebe mijjen voeresidie dovrehke båeriesvoetem gorredidh tïjjen gosse gaajhke galka digitaliseeresovvedh jïh sentraliseeresovvedh?
43 nob Hva kan vi gjøre for å vitalisere de minste samiske språkene på norsk side av grensen?
43 sme Maid sáhttit mii bargat daid unnimus sámi gielaid ealáskahttimiin Norgga bealde ráji?
43 sma Maam maehtebe darjodh juktie doh unnemes saemien gïelh jieliehtidh raasten nöörjen bielesne?
43 MT Maam maehtebe barkedh dej unnemes saemien gïeli jealajehtieminie Nöörjen bieleste raejiem?
44 nob Synes du disse sakene er viktige, eller er det helt andre saker du mener Sametinget skal bruke krefter på?
44 sme Leat go du mielas dát áššit dehálačča, dahje leat go eará áššit maidda don oaivvildat Sámediggi galgá bidjat searaid?
44 sma Tuhtjh daah aamhtesh leah vihkele, jallh vïenhth Saemiedigkie edtja eevre jeatjah aamhtesigujmie barkedh?
44 MT Dov mïelesne daah aamhtesh leah vihkelem, jallh leah gosse jeatjah aamhtesh mejtie datne ussjedh Saemiedigkie galka faamoeh bïejedh?
45 nob Du kan være med på å påvirke det ved å engasjere deg i valget til høsten.
45 sme Don sáhtát dasa váikkuhit jus beroštat boahtte čavčča válggain.
45 sma Datne maahtah meatan årrodh dam baajnehtidh jïh eadtjohke meatan årrodh tjaktjen veeljemisnie.
45 MT Datne maahtah dïsse dijpedh jis båetijen tjaktjen veeljemidie seatedh.
46 nob Dette er min siste nyttårstale som sametingspresident, men andre står snart klare til å overta.
46 sme Dát lea mu maŋemus ođđajagisárdni sámediggepresideantan, muhto earát leat gárvásat fargga váldit badjelasaset doaimma.
46 sma Daate mov minngemes orrejaepiehåalome goh saemiedigkiepresideente, men jeatjebh leah rætnoe riejries jåerhkedh.
46 MT Daate mov minngemes orrejaepienhåalome saemiedigkiepresidentine, mohte jeatjebh gaervies rætnoe bijjeli darjomem vaeltedh.
47 nob Ved å bruke stemmeretten din bidrar du til å bygge det samiske demokratiet og felleskapet.
47 sme Geavahettiin du jienastanvuoigatvuođa leat don fárus huksemin sámi demokratiija ja searvevuođa.
47 sma Viehkine dov jïenestimmiereaktam nuhtjedh dellie datne viehkehth saemien demokratijem jïh ektievoetem tseegkedh.
47 MT Nuhtjeminie dov gïelevedtemereaktam leah datne mealtan saemien demokratijem jïh ektievoetem bigkeminie.
48 nob Vær den beste du kan mot deg selv og andre, og ha tro på Sápmi!
48 sme Leage dat buoremus alccesat ja earáid vuostá, ja jáhke Sápmái!
48 sma Årroeh dam buaratjommesem maam maahtah jïjtjedh jïh mubpiej vööste, jïh jaehkieh Saapman!
48 MT Årroeh dïhte buaratjommese jïjtsadth jïh jeatjebi vööste, jïh jaehkieh Saapman!