| 2.1 Sammendrag | 2.3 Tjoahkkájgæsos |
| Oversikt | Sisadno |
| Utvalgets utredning består av tre deler. | Nammadusá guoradallamin li gålmmå oase. |
| Innledende Del I Utvalgets arbeid (kapittel 1 til 5) gis en oversikt over utvalgets sammensetning, mandat, arbeid, grunnsyn, begrepsbruk og eksterne utredninger. | Álgon Vuostasj oasse Nammadusá barggo (1. gitta 5. kapihttala) vuoset gudi li nammadusán, mij sijá mandáhtta le, gåktu li barggam, vuodovuojno, buojkuldagá ja ålgoldis tjielggidusá. |
| Del II Utvalgets vurderinger og forslag (kapittel 6 til 20) inneholder bakgrunnsinformasjon av betydning for utvalgets arbeid, gjeldende rett av betydning for utvalgets vurderinger, utvalgets vurderinger, anbefalinger og forslag til tiltak. | Nuppát oasse Nammadusá árvustallama ja oajvvadusá (6. gitta 21. kapihttala) sisadná duogásj diedojt ma li ájnnasa nammadusá bargguj, doajmme riektádille mij nammadusá árvustallamijda guosská, nammadusá árvustallama, oajvvadusá ja oajvvaduvvam dåjma. |
| I Del III Lovendringer, administrative og økonomiske konsekvenser (kapittel 21, 22 og 23) følger de økonomiske og administrative konsekvensene av utvalgets forslag til tiltak, utvalgets lovforslag og merknader til de enkelte bestemmelsene i lovforslagene. | Goalmát oasen Láhkarievddadusá, háldaduslasj ja økonomalasj vájkkudusá (kapihttala 22 ja 24) båhti økonomalasj ja háldaduslasj vájkkudusá nammadusá dåjmaj oajvvadusájs, láhkaoajvvadusájs ja tsuojggidusá láhkaoajvvadusá iesjgeŋga mærrádusájda. |
| Kapittel 1 omtaler utvalgets sammensetning, mandat og arbeid. | Kapihttal 1 gåvvit gudi li nammadusán, mij sijá mandáhtta la ja gåktu li barggam. |
| Kapittel 2 inneholder sammendrag av utvalgets arbeid på norsk, sør-, lule- og nordsamisk. | Kapihttal 2 le tjoahkkájgæsos nammadusá bargos dárogiellaj, oarjjel-, julev- ja nuorttasámegiellaj. |
| I kapittel 3 gis en fremstilling av utvalgets grunnsyn. | 3. kapihttalin boahtá nammadusá vuodovuojnno åvddån. |
| Kapittel 4 inneholder utvalgets eksterne utredning som gir en historisk fremstilling av fornorskingsprosessen av betydning for språkenes stilling i dag. | Kapihttal 4 le nammadusá ålgoldis tjielggidus dárojduhttema birra mij gåvvit gåktu dárojduhttemprosessa le ájgij tjadá gielaj udnásj dilláj vájkkudam. |
| Kapittel 5 inneholder utvalgets eksterne utredning angående folkerettslige forpliktelser av betydning for utvalgets vurderinger og lovforslag. | Kapihttal 5 le nammadusá ålgoldis tjielggidus álmmukriektálasj njuolgadusáj gáktuj ma nammadusá árvustallamijda ja láhkaoajvvadusájda vájkkudi. |
| I kapittel 6 gis en fremstilling av samiske språk som likeverdige og likestilte språk. | Kapihttal 6 vuoset gåktu sámegiela li avtaárvvusasj ja dássásasj giela. |
| Kapittel 7 gir en oversikt over dagens organisering og ansvarsfordeling mellom Sametinget og andre offentlige instanser med ansvar for samiske språk. | Kapihttal 7 vuoset gåktu uddni le organiseriduvvam ja makkir aktijvuohta la gaskan Sámedikke ja ietjá almmulasj ásadusáj ma sámegielaj åvdås vásstedi. |
| I kapittel 8 gjengis og utdypes utvalgets forslag lagt frem i delrapport angående ny organisering med språkområder og kommunekategorier. | 8. kapihttalin tjielggiduvvá nammadusá oajvvadus ådå organiserimij giellaguovloj ja suohkankategoriajda mij juo la åvddån biejaduvvam oasserapportan. |
| Kapittel 9 drøfter betydningen av samiskspråklige barnehager, og utvalget kommer med forslag som plikter kommunene å gi samiske barn et samiskspråklig barnehagetilbud. | Kapihttal 9 árvvaladdá man ájnnasa sámegielak mánájgárde li, ja nammadus buktá oajvvadusáv man milta suohkana hæhttuji sáme mánájda sámegielak mánájgárddefálaldagáv vaddet. |
| I kapittel 10 gjennomgår utvalget samiskopplæringen i grunnskole og videregående skole, og kommer med forslag til endringer i dagens regelverk. | 10. kapihttalin tjadát nammadus sámegielåhpadimev vuodoskåvlån ja joarkkaskåvlån ja buktá oajvvadusájt gåktu udnásj njuolgadusá máhtti rievddaduvvat. |
| I kapittel 11 gis en fremstilling av gjeldende rett hva angår oversettelse av lover, forskrifter, kunngjøringer og skjema. | K apihttal 11 gåvvit doajmme riektádilev mij guosská lágaj, njuolgadusáj, almodimij ja sjiemáj jårggålibmáj, ja nammadus árvustallá gåktu dájt vælggogisvuodájt máhttá hiebadahttet. |
| I kapittel 12 vurderes gjeldende rett som omhandler rett til svar på samiske språk. | K apihttal 12 árvustallá doajmme riektádilev mij guosská riektáj sámegiellaj vásstádusáv oadtjot ja gåktu dát riektá máhttá hiebaduvvat. |
| I Kapittel 13 drøftes samisk språkbruk i helse- og omsorgssektoren. | Kapihttal 13 árvvaladdá sáme giellaanov varresvuoda- ja huksosuorgen. |
| I kapittel 14 drøftes samisk språkbruk i justissektoren. | Kapihttal 14 árvvaladdá sáme giellaanov justissuorgen. |
| I kapittel 15 drøftes samisk språkbruk i den kommunale forvaltning. | 15. kapihttalin árvvaladdá sáme giellaanov suohkanij háldadusán. |
| I kapittel 16 vurderer utvalget hvordan dagens ordning med oppfølging av de samiske språkreglene i lovverket og klagebehandlingen fungerer, og om det er behov for endringer. | 16. kapihttalin árvustallá nammadus gåktu udnásj årnik doajmmá; gåktu sáme giellanjuolgadusáj lága tjuovoduvvi ja gåktu gujttima giehtadaláduvvi, ja jus la dárbbo rievddadit. |
| I kapittel 17 vurderer utvalget hvordan kommuner og andre offentlige tjenesteytere kan sikres rekruttering av personale med kompetanse i samiske språk og samisk kultur. | 17. kapihttalin árvustallá nammadus gåktu suohkana ja ietjá almulasj dievnastusfálaldiddje máhtti åttjudit barggijt gudi sámegielav bukti. |
| I kapittel 18 drøftes utvikling og bruk av de samiske språkene. Utvalget drøfter teknologiske løsninger av betydning for samiske språk og kommer med vurderinger med hensyn til lovfesting av bruk av tolk. | 18. kapihttalin gåvvit nammadus oanegattjat dålkkumnammadusá tjielggidusá guoskavasj åsijt ja árvustalli makta galggá dålkkumav lága baktu mierredit. |
| Kapittel 19 gir en oversikt over detgrenseoverskridende språksamarbeidet og utvalget vurderer hvordan dette kan formaliseres. | Kapihttal 19 tjielggi gåktu gielaj hárráj rijkkarájáj rastá barggá ja nammadus árvustallá gåktu dáv máhttá formaliserit. |
| I kapittel 20 drøftes samiske stedsnavn. | 20. kapihttal sáme bájkkenamájt árvvaladdá. |
| I Kapittel 21 beskrives de økonomiske og administrative konsekvensene av utvalgets forslag til tiltak. | Kapihttal 21 teknologalasj tjoavddusijt tjielggi. |
| I kapittel 22 gis det en oversikt over utvalgets forslag til lov- og forskriftsendringer. | 22. kapihttal gåvvit økonomalasj ja háldaduslasj vájkkudusá nammadusá dåjmaj oajvvadusájs. |
| I kapittel 23 er merknad til de enkelte bestemmelsene i lovforslaget. | 23. kapihttalin li nammadusá oajvvaduvvam láhka- ja njuolgadusrievddama tjoahkkidum. |
| Innledende betraktninger | Vuodulasj vuojno |
| Utvalget konstaterer at språkrettigheter i hovedsak er begrenset til forvaltningsområdet for samisk språk, som per i dag utgjør 10 kommuner. | Nammadus vuojnná giellariektá gávnnuji uddni ienemusát sáme giellaháldadimguovlon, uddni li dåppe 10 suohkana. |
| Utvalget mener hovedutfordringen er å sikre at språkreglene blir fulgt opp. | Nammadusá mielas le oajvvehásstalus gehtjadit jut giellanjuolgadusá tjuovoduvvi. |
| Med utgangspunkt i Norges internasjonale forpliktelser, legger utvalget til grunn at det foreligger språkrettigheter for alle samiske språk i de tradisjonelle språkområdene, og i de områdene hvor samer er bosatt i et betydelig antall, som i de store byene. | Vuonarijka rijkajgasskasasj vælggogisvuodaj milta dættot nammadus giellariektá gávnnuji gájka sámegielajda ieme giellaguovlojn, ja aj daj guovlojn gånnå edna sáme årru, dagu stuoráp stádajn. |
| Utvalget legger til grunn at den historiske fornorskingen har hatt store konsekvenser for samers språkbruk helt opp til vår tid. | Nammadus dádjat åvdep ájgij dárojduhttem la ednagav vájkkudam sámij giellaánov gitta udnásjga bæjvváj. |
| Utvalget understreker at utvalget i oppfølgingen av utredningen av fornorskingsprosessen har konsentrert seg om de språklige aspektene, slik mandatet legger opp til. | Nammadus dættot gå la dárojduhttema tjielggidusájn barggam de la gielalasj ássjijt dættodam, dagu mandáhtta mierret. |
| Utredningen utvalget har mottatt viser at den historiske fornorskingspolitikken er godt dokumentert. | Ålgoldis tjielggidus mav nammadus la oadtjum vuoset dárojduhttem ájgij tjadá la buoragit dokumenteriduvvam. |
| Utvalget bemerker at det likevel i liten grad ser ut til å foreligge dokumentasjon på hvordan fornorskningen foregikk lokalt og hvordan fornorskingen har påvirket enkeltindivider. | Ajtu tsuojggi nammadus jut binnep duodastibme gávnnu mij guosská gåktu dárojduhttem gevaj bájkálattjat ja gåktu dárojduhttem la ájnegis ulmutjijda vájkkudam. |
| Utvalgets utgangspunkt er at alle samiske språk er likeverdige og likestilte språk, både innbyrdes og med norsk. | Nammadusá vuodovuojnno la jut gájka sámegiela li avtaárvvusasj ja dássásasj giela, sihke ietjasa gaskan ja dárogiela gáktuj. |
| Alle samiske språk er klassifisert som truede eller alvorlig truede språk. | Gájka sámegiela li klassifiseriduvvam ájteduvvam jali viehka ájteduvvam giellan. |
| Situasjonen for sør- og lulesamisk er særdeles kritisk. | Sierraláhkáj la oarjjel- ja julevsámegiela dille viehka duodalasj. |
| Situasjonen for samiske språk er dessuten også varierende innenfor språkområdene til hvert enkelt språk, og kommunene har ulike utfordringer og behov. | Dasi duodden la aj gielladille ietjálágásj juohkka ájnna giela giellaguovlon, ja suohkanijn li iesjgeŋga hásstalusá ja dárbo. |
| På bakgrunn av dette mener utvalget at det er behov for å modernisere regelverket og tiltakene slik at de passer til dagens samfunn. | Dan diehti la nammadusá mielas ájnas njuolgadusájt ja dåjmajt ådåstuhttet váj udnásj sebrudahkaj hiehpi. |
| Utvalget legger dermed opp til at regelverket skal bli enklere å benytte og at det kan tas i bruk differensierte løsninger. | Navti nammadus njuolgadusájt álkkebun dahká ja hiebaduvvam tjoavddusijt jåhtuj biedjá. |
| Tradisjonelle språkområder | Árbbedábálasj giellaguovlo |
| Hvilke(t) av de samiske språkene forpliktelsene skal gjelde for, vil hovedsakelig være knyttet til de geografiske områdene som utgjør den tradisjonelle utbredelsen av samiske språk i Norge. | Makkir sámegiellaj (jali -gielajda) vælggogisvuoda galggi guosskat, le ienemusát tjanádaum geográfalasj guovlojda, giellaguovlojda, ma li ieme sámegielak guovlo Vuonan. |
| Utvalget har skissert utbredelsen av sør-, lule- og nordsamisk språk og mener en nærmere fastsetting av språkområdene er en oppgave for Sametinget. | Nammadus le gåvvidam oarjjel- julev- ja nuorttasámegiela guovlojt ja nammadusá mielas le Sámedikke duogen dájt mierredit. Nammadus oajvvat Sámedigge galggá mierredit njuolgadustjálav mij sisadná iesjgeŋga ieme giellaguovlo vijddudagáv. |
| Det samiske språkområdet | Sáme giellaguovllo |
| For å sørge for at flere samer får muligheter til å kunne benytte samiske språk i kontakt med det offentlige, har utvalget sett nærmere på om dagens forvaltningsmodell bør endres. | Váj ienep sáme bessi sámegielav adnet gå siján le aktijvuohta oajválattjat, de le nammadus gehtjadam jut udnásj háldadimmodælla bierri rievddiduvvat. |
| Utvalget har tatt utgangspunkt i om hensynet er å bevare eller vitalisere samiske språk. | Nammadus le vuorodam gehtjadit jus ulmme le sámegielajt bisodit jali ælládahttet. |
| Utvalget foreslår at det innføres differensierte regler for ulike kommuner. | Nammadus oajvvat iesjgeŋga suohkanij sierralágásj njuolgadusá dagáduvvi. |
| Utvalget mener dessuten dette vil bidra til at det blir lettere for kommuner med en samisk befolkning å ta initiativ til innlemmelse i en kommunekategori. | Nammadusá mielas dákkir sierra njuolgadusá juohkka ájnna suohkanav vuorot. Dán láhkáj sjaddá nammadusá mielas aj álkkep suohkanij sáme álmmugijn åhtsåt bessat sæbrrat sáme giellaguovlluj. |
| Utvalget foreslår en kategorisering av kommunene innenfor dagens forvaltningsområde for samisk språk. | Nammadus buktá oajvvadusáv gåktu udnásj giellaháldadimguovlo suohkana bierriji kategoriseriduvvat. |
| Utvalget foreslår at kommunene Guovdageaidnu/Kautokeino, Kárášjohka/Karasjok, Unjárga/Nesseby, og Deanu/Tana blir språkbevaringskommuner. | Nammadus oajvvat suohkana Guovdageaidnu/Kautokeino, Kárášjohka/Karasjok, Unjárga/Nesseby, ja Deanu/Tana sjaddi giellabisodimsuohkana. |
| Med språkbevaringskommuner mener utvalget kommuner som har tilstrekkelig samiskspråklig kompetanse til at det aktuelle samiske språket er et komplett og samfunnsbærende språk innen de fleste samfunnsområder og i tjenestene som ytes. | Nammadusá vuojno milta li giellabisodimsuohkana suohkana gånnå gávnnu nuoges sámegielak máhtudahka nav váj sáme giela li dievalattja ja sebrudakguodde giela. |
| Per i dag er det kun i det nordsamiske språkområdet det er aktuelt å foreslå språkbevaringskommuner. | Dat sámegiella mij suohkanin le galggá háldadusgiellan. Uddni oajvvaduvvi giellabisodimsuohkana dåssju nuorttasáme giellaguovlon. |
| De øvrige kommunene i forvaltningsområdet, Loabák/Lavangen, Porsanger/Porsáŋgu, Gáivuotna/Kåfjord, Divtasvuodna/Tysfjord, Snåase/Snåsa og Raarvihke/Røyrvik anses som språkvitaliseringskommuner. | Då ietjá suohkana giellaháldadimguovlon, Loabák/Lavangen, Porsanger/Porsáŋgu, Gáivuotna/Kåfjord, Divtasvuodna/Tysfjord, Snåase/Snåsa ja Raarvihke/Røyrvik aneduvvi giellaælládahttemsuohkanin. |
| Med språkvitaliseringskommuner mener utvalget kommuner hvor det er det behov for en vitalisering av samiske språk. | Giellaælládahttemsuohkana li suohkana gånnå nammadusá milta dárbaduvvá sámegielajt ælládahttet. |
| Eksempler på øvrige språkvitaliseringskommuner kan være Hattfjelldal, Røros, Engerdal, Hamarøy/Hábmer og Skånland, samt en rekke andre kommuner. | Ietjá giellaælládahttemsuohkana máhtti liehket Hattfjelldal, Røros, Engerdal, Hamarøy/Hábmer ja Skáne/Skånland, aktan moadda ietjá suohkanij. |
| I disse kommunene vil rettighetene og pliktene i større grad regulere tjenester som styrker språkvitaliseringen, og i mindre grad kommunal samiskspråklig forvaltning. | Dáj suohkanijn rievtesvuoda ja vælggogisvuoda stivrriji dievnastusájt ma giellaælládahttemav nanniji, ja binnep suohkana sámegielak háldadimev. |
| Utvalget foreslår at visse storbyer skal ha særskilt ansvar for samiske språk. | Nammadus oajvvat vissa stuorrastádajn galggi sierraláhkáj sámegielaj åvdås vásstedit. |
| Utvalget foreslår at storbykommunene Trondheim, Tromsø, Bodø og Oslo skal ha forpliktelser knyttet til samiske språk. | Nammadus oajvvat stuorrastádasuohkana Roandem, Råmsså, Bådåddjo ja Oslo galggi sierraláhkáj sámegiela åvdås vásstedit. |
| Ansvar for samiske språk | Åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås |
| Kommuner, fylkeskommuner, fylkesmannsembetet, direktorater, departementer, Sametinget og regjeringen har ulike roller i arbeidet med samiske språk. | Suohkanijn, fylkkasuohkanijn, fylkkamánnijn, direktoráhtajn, departementajn, Sámedikken ja ráddidusán li iesjgeŋga rolla sámegielaj bargo aktijvuodan. |
| Kommunene og fylkeskommunene har en sentral rolle i å legge til rette for bruken av samiske språk for sine innbyggere og i tjenestene de skal tilby. | Suohkanijn ja fylkkasuohkanijn le guovdásj rolla dilev láhtjet sámegiela adnuj ietjasa viesádijda ja dievnastusájn majt galggi fállat. |
| Staten har et ansvar for å legge til rette for å bevare og utvikle samiske språk gjennom lov- og budsjettvedtak. | Stáhtan galggá sámegielajt bisodit ja åvddånahttet láhka- ja budsjæhttamærrádusáj baktu. |
| En del av dette ansvaret er å sørge for at det samiske samfunnet, særlig Sametinget, er i posisjon til å arbeide for vern og videre utvikling av samiske språk i Norge. | Dási gullu aj jut sáme sebrudahka ja de sierraláhkáj Sámedigge bæssá sámegielajt suodjalit ja åvddånahttet Vuonan. |
| Utvalget mener det er behov for endringer i myndighets- og rollefordelingen mellom Sametinget, staten, kommuner og andre offentlige instanser. | Nammadusá mielas le dárbbo rievddadit oajválattja- ja rollajuohkemav Sámedikke, stáhta, suohkanij ja ietjá almulasj ásadusáj gaskan. |
| Utvalget mener at Sametinget bør ha større mulighet til å avgjøre saker av stor betydning for samisk språkutvikling. | Nammadusá mielas galgaluluj Sámedikken ienep vejulasjvuoda mierredit ássjij ma li ájnnasa sáme giellaåvddånahttemij. |
| Dette gjelder særlig spørsmål som omhandler barnehage- og skolesektoren. | Dát guosská sierraláhkáj ássjijda mánájgárdde- ja skåvllåsuorgen. |
| Sametinget er i dag øverste myndighet når det gjelder språkutvikling, normering og samisk rettskrivning. | Sámedigge le uddni alemus oajválasj mij guosská giellaåvddånahttemij, normerimij ja sáme duollatjállemij. |
| Utvalget mener Sametinget også bør få et større forvaltningsansvar for samiske språk generelt. | Nammadusá mielas bierri Sámedikken ienep háldadusåvdåsvásstádus sámegielaj åvdås åbbålattjat. |
| Sametingets forskriftsmyndighet | Sámedikke njuolgadustjálafábmo |
| Utvalget foreslår at Sametinget skal fastsette forskrift om bruk av tospråklighetsmidler, og anbefaler Sametinget at midlene i større grad blir benyttet for å tilrettelegge for språkvitalisering i barnehage- og skoler. | Nammadus oajvvat Sámedigge galggá mierredit guovtegielakvuodarudáj njuolgadustjállagav, ja rávvit Sámedikkev rudájt ienebut adnet giellaælládahttemij mánájgárdijn ja skåvlåjn. |
| Samiske språkressurssentre | Sáme giellaresurssaguovdátja |
| Utvalget foreslår at det opprettes tre samiske språkressurssentre underlagt Sametinget, ett sørsamisk språkressurssenter, ett lulesamisk språkressurssenter og ett nordsamisk språkressurssenter. | Nammadus oajvvat gålmmå giellaresurssaguovdátja Sámedikke vuolláj ásaduvvi, akta oarjjelsáme giellaresurssaguovdásj, akta julevsáme giellaresurssaguovdásj ja akta nuorttasáme giellaresurssaguovdásj. |
| Språkressurssentrene skal ha en koordinerende rolle og en rådgiverfunksjon. | Giellaresurssaguovdátja galggi koordinerit ja rádijt vaddet. |
| I tillegg mener utvalget at språkressurssenterne bør ha et ansvar knyttet til blant annet tolking, oversetting, informasjonsarbeid og fjernundervisning. | Duodden miejnni nammadus giellaresurssaguovdátjijn bierri åvdåsvásstádus dålkkuma, jårggålime, diehtojuohkema ja guhkásåhpadime åvdås. |
| Språkressurssentrene skal bidra til å sikre at språkrettighetene i større grad etterleves, og skal bistå kommuner og enkeltindivider i oppfyllelsen av et samiskspråklige tjenestetilbud. | Giellaresurssaguovdátja galggi gáhttit jut giellarievtesvuoda ienebut ålliduvvi, ja galggi suohkanijt ja ájnegis ulmutjijt viehkedit dævdátjit sámegielak dievnastusfálaldagájt. |
| Kommuner og fylkeskommuner skal imidlertid fortsatt ha en tilretteleggingsplikt overfor egne innbyggere og ansvar for etterlevelse av regelverket i tjenestetilbudet i kommunen. | Ajtu galggi suohkana ja fylkkasuohkana ájn fálaldagájt ietjasa viesádiddjijda hiebadit ja gáhttit jut suohkana dievnastusfálaldagá njuolgadusá tjuovoduvvi. |
| Språkressurssentrene vil ha en særlig viktig rolle for styrking av det samiskspråklige barnehage- og skoletilbudet. | Giellaresurssaguovdátja sjaddi sierraláhkáj ájnnasa sámegielak mánájgárdde- ja skåvllåfálaldahkaj. |
| Utvalget foreslår at språkressurssentrene skal ha egne barnehage- og skoleansvarlige ved sentrene. | Giellaresurssaguovdátjijn galggi sierra ulmutja gudi mánájgárdij ja skåvlåj åvdås vásstedi. |
| Barnehage- og skoleansvarlig ved de ulike språkressurssentrene skal ikke erstatte etablerte institusjoner, men inngå som en styrking av etablerte tilbud. | Mánájgárdde- ja skåvllåaktijvuohtaulmusj iesjgeŋga giellaresurssaguovdátjin e galga sajájduvvam ásadusáj sadjáj, farra viehkken nannit udnásj fálaldagájt. |
| Utvalget mener oppgaver som skal legges til språkressurssentrene når det gjelder barnehage- og skolesektorene er å tilby tjenester og ha en tilretteleggingsfunksjon, særlig når nye samiskspråklige tilbud skal etableres. | Nammadus miejnni dahkamusá ma giellaresurssaguovdátjijn galggi mánájgárdij ja skåvlåj gáktuj la dievnastusájt fállat ja hiebadahttet, sierraláhkáj gå ådå sámegielak fálaldagá galggi ásaduvvat. |
| Permanent fellessamisk organ | Stuoves gájksáme orgádna |
| Utvalget vil sterkt oppfordre staten til å få på plass en forpliktende avtale om samisk språksamarbeid med Sverige og Finland. | Nammadus nannusit alot stáhtav oadtjot sadjásis sjiehtadusáv Svierigijn ja Suomajn gånnå stáhta ietjasa tjadni aktisasjbargguj gielaj vuoksjuj. |
| Utvalget anbefaler at rammene for samarbeidet fastsettes i nordisk samekonvensjon. | Nammadus oajvvat birástagá dákkir aktisasjbargguj mierreduvvi nuorttarijkaj sámekonvensjåvnån. |
| Utvalget foreslår en hjemmel i sameloven om at Sametingets arbeid for vern og videre utvikling av samiske språk i Norge helt eller delvis kan overføres til et internasjonalt fellessamisk organ. | Nammadus oajvvat loahpádusáv sámelágan mij javllá Sámedigge bæssá mierredit jus ålles jali oase giellabargos galggá biejaduvvat stuoves rijkajgasskasasj, gájksábmelasj ásadussaj. |
| Det er et stort behov for termutvikling på flere samfunnsområder, og særlig på sør- og lulesamisk språk. | Stuorra dárbbo la termajt åvddånahttet moatten sebrudaksuorgen, ja sierraláhkáj oarjjel- ja julevsámegielan. |
| Et av formålene er å sørge for at de samiske språkene ikke utvikler seg i forskjellige retninger i forskjellige land. | Sáme li ájgij tjadá rijkkarájáj rastá aktan barggam. Akta ulmijs la sámegiela e galgga ærránit lándas lánndaj. |
| Dette er bakgrunnen for at Sametinget i Norge ikke bør normere nye ord uten at dette skjer i samarbeid med de andre sametingene i Sverige og Finland. | Dát la sivvan gå Vuona Sámedigge ij bierri ådå bágojt normerit jus e dav dagá Svieriga ja Suoma Sámedikkij. |
| I dag er det grenseoverskridende samarbeidet prosjektbasert gjennom arbeidet i organet Sámi Giellagáldu. | Uddni la rájáj rastá barggá prosjevta baktu man namma la Sáme Giellagálldo. Nammadus oajvvat stuoves orgánav ásadit. |
| Utvalget mener erfaringene som er gjort gjennom arbeidet i Sámi Giellagáldu utgjør et godt grunnlag for etableringen. | Nammadusá mielas li vásádusá ma li Sáme Giellagálldo prosjevtas boahtám buorre vuodon ásadibmáj. |
| Opprettelsen av et permanent organ forutsetter at statene legger til rette for et slikt samarbeid over landegrensene. | Stuoves orgána ásadime le stáhtaj duogen makta dilev láhtji dákkir aktisasjbargguj rijkkarájáj rastá. |
| Samisk språkråd | Sáme giellaráde |
| Utvalget foreslår at Sametinget i Norge oppretter et språkorgan, Samisk språkråd. | Nammadus oajvvat Vuona Sámedigge stuoves orgánav ásat, Sáme giellarádev. |
| Samisk språkråd skal forestå Sametinget i Norges arbeid med terminologiutvikling og være Sametingets i Norges bidrag til det fellessamiske språksamarbeidet. | Sáme giellaráde galggá Vuona Sámedikke terminologijabargov dahkat ja liehket Vuona Sámedikke oasse gájksábmelasj giellaaktisasjbargos. |
| Utvalget foreslår nye forvaltningsoppgaver for Sametinget og mener det kan være hensiktsmessig å vurdere om oppgavene med å utstede tolkebevillinger og godkjenning av lovoversettelser til samiske språk bør legges til Samisk språkråd. | Nammadus oajvvat ådå háldadusdahkamusájt Sámediggáj ja miejnni soajttá vuogas árvustallat jus dahkamusá dålkkumlåbijt vaddet ja láhkajårggålimijt dåhkkidit bierriji Sáme giellarádáj biejaduvvat. |
| Barn og unge | Máná ja nuora |
| I arbeidet med å øke antall samiske språkbrukere er språkoverføring mellom generasjoner helt avgjørende. | Gå galggá sámegiela addnij lågov lasedit de la giellajoarkkem buolvaj gaskan viehka ájnas. |
| I situasjoner hvor foreldre selv ikke behersker det aktuelle samiske språket blir barnehagen og skolen særdeles viktige språkarenaer. | Gå æjgáda e sámegielav buvte de mánájgárdde ja skåvllå sjaddi viehka ájnas giellaarena. |
| Utvalget mener samiskspråklige barnehager er det viktigste enkelttiltaket for å sikre bevaring og vitalisering av samiske språk. | Nammadusá mielas li sáme mánájgárde ållu ájnnasamos vædtsak gå galggá sámegielajt bisodit ja ælládahttet. |
| Knyttet til dette er tiltak som sikrer det videre utdanningsløpet med opplæring i og på samiske språk. | Dási gulluji aj dåjma ma sihkarassit mánná åhpaduvvá sámegiellaj ja dav oahppá. |
| Utvalget foreslår at alle kommuner skal ha plikt til å tilby et samiskspråklig barnehagetilbud dersom foreldrene ønsker det. | Nammadus oajvvat gájka suohkana galggi sámegielak mánájgárddefálaldagáv fállat jus æjgáda dav sihti. |
| Dette sikrer også samiske barn en individuell rett til samiskspråklig barnehage. | Návti sáme máná aj oadtju individuála riektáv sámegielak mánájgárddáj. |
| Utvalget er tilfreds med Stortingets vedtak om at ansatte i samiske barnehager skal beherske samisk, og forventer at dette følges opp med nødvendig lov- og forskriftsarbeid, samt ressurser slik at dette kan realiseres. | Nammadus la dudálasj Stuorradikke mærrádusájn jut sáme mánájgárde bargge galggi buktet sámástit, ja vuorddá dát joarkká láhka- ja njuolgadustjálabargoj ja ressursaj váj dáv nahká ållidit. |
| Utvalget mener at hovedutfordringene innenfor grunnopplæringen handler om at samiske elever ikke får oppfylt retten til opplæring i og på samisk. | Vuodoåhpadusá ájnnasamos hásstalusá nammadusá mielas le dat jut sáme oahppij riektá sáme åhpadibmáj ij ålliduvá. |
| Utvalget har i sine vurderinger og forslag til tiltak derfor fokusert på det som oppleves som utfordringer ved å få oppfylt denne retten. | Dan diehti la nammadus ietjas árvustallamijn ja dåjmaj oajvvadusáj fokuserim dán riektá ållidime riektáj. |
| Utvalget foreslår at retten til opplæring på samisk utenfor språkbevarings- og språkvitaliseringskommuner styrkes, ved at minstekravet på ti elever reduseres til tre elever. | Nammadus oajvvat riektá sámegiela åhpadibmáj giellabisodim- ja giellaælládahttemsuohkanij ålggolin nanniduvvá, navti váj gájbbádus galla oahppe gávnnuji åvddål oadtju fálaldagáv binneduvvá lågev oahppijs gålmå oahppijda. |
| Opplæring i samisk i videregående opplæring bør utvides til også å omfatte alle som har hatt opplæring i eller på samisk i grunnskolen og til at disse skal ha rett til samiskopplæring etter sterke språkmodeller. | Sámeåhpadibme joarkkaskåvlån bierri vijdeduvvat váj juohkkahasj guhti la sámegiellaj jali – gielan åhpaduvvam vuodoskåvlån oadtju riektáv sámeåhpadibmáj nanos modellaj milta. |
| Videre foreslår utvalget at samisk som første- eller andrespråk skal være obligatorisk i språkbevaringskommunene. | Vijddábut oajvvat nammadus sámegiella vuostasj- jali nubbengiellan galggá liehket bákkulasj giellabisodimsuohkanijn. |
| Utvalget mener at språkvitaliseringskommuner og storbykommuner må ha minst en samisk profilskole i kommunen. | Nammadus miejnni giellaælládahttemsuohkana ja stuorrastádasuohkana bierriji ásadit unnemusát avtav sáme profijllaskåvlåv suohkanin. |
| På samiske profilskoler må det være et helhetlig samisk opplæringstilbud. | Sáme profijllaskåvlåjn hæhttu liehket ålles sáme oahppofálaldahka. |
| I språkvitaliseringskommunene og storbykommunene ønsker utvalget å innføre et eget fag i samisk kultur og historie for elever som følger kunnskapsløftet samisk, men som ikke har opplæring i samisk som første- eller andrespråk. | Giellaælládahttemsuohkanijn ja stuorrastádasuohkanijn sihtá nammadus álgadit sierra fágav sáme kultuvran ja histåvrån oahppijda gudi tjuovvu Máhttolåpptim sáme, valla gejn ij la sámegiela åhpadibme vuostasj- jali nubbengiellan. |
| Utover dette foreslår utvalget en rekke tiltak på barnehage- og skoleområde, blant annet knyttet til at kommunene må ha planer for et helhetlig samiskspråklig tilbud, for overgangen fra barnehage til skole, og for grenseoverskridende samarbeid. | Dási duodden oajvvat nammadus moadda dåjma mánájgárdde- ja skåvllåsuorgen, duola dagu jut suohkanijn galggi plána ålles sámegielak fálaldahkaj, gå mánná mánájgárdes skåvllåj sirddá, ja aktisasjbargguj rijkkarájáj rastá. |
| For å sikre vitalisering, bevaring og utvikling av de samiske språkene mener utvalget disse tiltakene må ha høy prioritert. | Gå galggá sámegielajt ælládahttet, bisodit ja åvddånahttet de miejnni nammadus dá dåjma galggi vuoroduvvat. |
| Det er nødvendig å styrke innsatsen og ressursbruken for å sikre at alle som ønsker det får gode samiske barnehage- og opplæringstilbud. | Dárbbo la nannit bargov ja ressurssaanov váj sihkarasstá jut gájka gudi sihti oadtju buorre sáme mánájgárdde- ja åhpadimfálaldagáv. |
| Utvalget har hatt spesiell oppmerksomhet på situasjonen til det sørsamiske barnehage- og opplæringstilbudet, da sørsamisk språk er i en svært utsatt og sårbar situasjon med tanke på å sikre bevaring og vitalisering av språket. | Nammadus la sierraláhkáj berustam oarjjelsáme mánájgárdde- ja åhpadimfálaldagás, danen gå oarjjelsámegiella le viehka várnnahis dilen gå galggá gielav bisodit ja ælládahttet. |
| Det er derfor viktig at man ved opprettelse av et språkressurssenter og en barnehage- og skoleansvarlig underlagt Sametinget, ikke risikerer at velfungerende tiltak bortfaller. | Danen la ájnas gå giellaressurssaguovdátjav álgat ja ulmutjav virggáj biedja guhti mánájgárdde- ja skåvllåássjij åvdås vásstet Sámedikke vuolen, ahte dåjma ma buoragit doajmmi e gádo. |
| Opplæringsmiljøet i barnehage- og skolesektoren i sørsamisk område er lite og fragmentert. | Oarjjelsáme guovlo mánájgárdde- ja skåvllåsuorge åhpadimbirás la unne ja oabllát. |
| Utvalget understreker statens ansvar for hele den sørsamiske opplæringa, fra barnehage til videregående skole og voksenopplæring. | Nammadus dættot stáhtan la åvdåsvásstádus ålles oarjjelsámegiela åhpadimes, mánájgárde rájes gitta joarkkaskåvllåj ja ållessjattukhåadibmáj. |
| Utvalget foreslår derfor at statens overordnede ansvar må samles som en overbygning for skoler som tilbyr sørsamisk opplæring og sørsamiske barnehager. | Danen oajvvat nammadus stáhta badjásasj åvdåsvásstádus tjoahkkiduvvá alep dásen dajs skåvlåjs gudi oarjjelsámegiela åhpadimev fálli ja oarjjelsáme mánájgárde. |
| Oversettelse av regelverk og informasjonsplikt | Lágaj, njuolgadustjálaj, diedoj, almodimij ja sjiemáj jårggålibme |
| Utvalget fremhever at økt bruk av samiske språk i offentlig forvaltning, som oversetting av lover, forskrifter, informasjon, kunngjøringer og skjema på samiske språk, bidrar til terminologiutvikling. | Nammadus dættot gå sámegiella ienebut aneduvvá almulasj háldadusán, dagu gå lágajt, njuolgadustjállagijt, diedojt, almodimijt ja sjiemájt sámegielajda jårggål, de la dat viehkken terminologijaåvddånibmáj. |
| Utvalget ser at det er behov for mer tilgjengelig informasjon om både rettigheter og plikter for samiskspråklige, og at det er behov for å klargjøre hvilke plikter offentlige organ har. | Nammadus vuojnná dárbov sámegielagij riektá ja vælggogisvuoda álkkebut gávnnuji gieda åvdån. Dárbbo la aj tjielgadit makkir vælggogisvuoda almulasj ásadusájn li sáme álmmuga gáktuj. |
| Utvalget foreslår å lovfeste offentlige myndigheters plikt til å oversette informasjon, skjema og standardiserte brev som særskilt berører den enkeltes rettssikkerhet eller pasientsikkerhet til samiske språk. | Nammadus oajvvat lága baktu mierredit almulasj oajválattjaj vælggogisvuodav sámegiellaj jårggålit guovdásj diedojt ma sierraláhkáj guosski ájnegis ulmutja riektásihkarvuohtaj jali pasiænntasihkarvuohtaj. |
| I tillegg mener utvalget at offentlige organer innenfor det samiske språkområdet plikter å gi ut visse typer offentlig informasjon på samiske språk. | Duodden miejnni nammadus almulasj orgána sáme giellaguovlon galggi vissa almulasj diedojt sámegielajda vaddet. |
| Utvalget foreslår en videreføring av plikten til å kunngjøre på samiske språk. | Nammadus oajvvat joarkket vælggogisvuodav sámegiellaj tjálalattjat diededit. |
| Når det gjelder oversettelse av lover og forskrifter, mener utvalget at lover og forskrifter som særskilt berører den enkeltes rettssikkerhet eller pasientsikkerhet, skal oversettes til samiske språk. | Mij guosská lágajda ja njuolgadustjállagijda, de miejnni nammadus guovdásj lága ja njuolgadustjállaga ma sebrudagán aneduvvi, ja ma sámijda aj guosski, galggi sámegielajda jårggåluvvat. |
| Det samme skal gjelde lover og forskrifter som er av stor betydning for hele eller deler av den samiske befolkningen. | Duodden galggi lága ja njuolgadustjállaga ma li sierraláhkáj ájnnasa sáme álmmugij, sámegielajda gávnnut. |
| Utvalget foreslår at godkjennelsesmyndighet for oversetting av lover til samiske språk skal legges til Sametinget, men understreker at fagdepartementene har ansvar for å oversette lover og forskrifter på sine ansvarsområder. | Nammadus oajvvat Sámedikke duogen sjaddá dåhkkidit sámegiela láhkajårggålimijt, valla dættot fáhkadepartementajn la åvdåsvásstádus jårggålit lágajt ietjasa suorgen. |
| Rett til svar på samiske språk | Riektá vásstádussaj sámegielajda |
| Utvalget foreslår at offentlige organer i det samiske språkområdet skal ha plikt til å besvare henvendelser på det aktuelle samiske språket i tjenestekretsen, både skriftlig og muntlig. | Nammadus oajvvat almulasj orgána sáme giellaguovlon galggi hæhttut vásstedit guoskavasj giellaj ietjas guovlon, sihke njálmálattjat ja tjálalattjat. |
| Språkvitaliseringskommuner og storbykommuner med særlig ansvar for samiske språk kan benytte bruk tolk i sin besvarelse. | Giellaælládahttemsuohkana ja stuorrastádasuohkana majn la sierralágásj åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås bessi dålkåv adnet gå vásstedi. |
| Kongen kan i forskrift gi nærmere regler om gjennomføringen av plikten til å gi svar på samiske språk, herunder fastsette bestemte telefon- og møtetider for personer som ønsker å kommunisere på det aktuelle samiske språket. | Gånågis máhttá njuolgadustjállaga baktu mierredit gåktu galggá vásstedit, dasi gullu aj mierredit sierra telefåvnnå- ja iejvvimájgijt ulmutjijda gudi sihti guoskavasj sámegiellaj guládallt. |
| Justissektoren | Justissuorgge |
| Retten til å snakke samiske språk i justissektoren avhenger i dag av hvordan domstolene, politi- og påtalemyndighet, og Kriminalomsorgen er organisert. | Riektá sámástit justissuorgen la uddni dan duogen gåktu duobbmoståvlå, politija- ja guoddalimoajválattja ja Kriminalhukso la organiseriduvvam. |
| Utvalget mener det er behov for en lovendring, slik at retten til å bruke samiske språk i større grad knyttes til individ. | Nammadusá miejnni dárbaj láhkarievddadamav navti váj riektá sámegielav adnet ienebut ájnegis individaj tjanáduvvá farra gå orgádnaj, ásadussaj jali geográfalasj guovlluj. |
| Domstolene | Duobbmoståvlå |
| Utvalget mener det bør være en større rett til å bruke samiske språk i rettsvesenet enn det som gjelder etter dagens regler, som utelukkende gjelder for domstoler med embetskrets som helt eller delvis inngår i forvaltningsområdet. | Nammadus miejnni bierri vijddásap riektá sámegielav adnet riektásysteman gå mij udnásj njuolgadusáj milta la. Dát dan diehti danen gå udnásj njuolgadusá dåssju guosski duobbmoståvlåjda maj ámmátguovllo ållåsit jali muhtem mærráj la oassen giellaháldadimguovlos. |
| Samtidig ser utvalget at manglende juridisk terminologi på samiske språk, mangel på kvalifiserte tolker, og mangel på samiskspråklige dommere setter grenser for hvor langt rettighetene kan strekkes. | Sæmmi båttå vuojnná nammadus juridihkalasj terminologija sámegiellaj vádnun, dåhkkidum dålkå vádnuni, ja sámegielak duobmára vádnuni ja navti la ráddjidum man guhkás dájt riektájt máhttá vaddet. |
| Utvalget ønsker å fremheve betydningen av å ivareta den enkeltes behov for å kunne uttrykke seg på det aktuelle samiske språket, og mener at retten til å snakke samiske språk (avgi egen forklaring) under et rettsmøte skal gjelde hele landet. | Nammadus sihtá åvdedit man ájnas la jut juohkkahasj galggá bessat ietjas giellaj juojddáv tjielggit, ja dan diehti miejnni riektá sámástit (ietjas tjielggidusáv buktet sámegiellaj) riektátjåhkanimen galggá ålles lánndaj guosskat. |
| I de tilfellene den aktuelle domstolen ikke besitter samiskkunnskaper innebærer bestemmelsen en rett til å kreve tolk eller oversetter. | Jus guoskavasj duobbmoståvllå ij sámegielav buvte de dát merkaj riektá la dålkåv jali jårggåliddjev åttjudit. |
| Politi- og påtalemyndigheten | Politija- ja guoddalimoajválattja |
| Når det gjelder politi- og påtalemyndighetene, har utvalget tatt i betraktning at avhør i dag er ment å skje «på stedet» for hendelsen. | Mij guosská politija- ja guoddalimoajválattjajda, diehtá nammadus udnásj værálda åtsådibme galggá dáhpáduvvat «daŋga sajen» gånnå dáhpáduváj. |
| Utvalget mener dette vil kunne begrense muligheten for å bli avhørt på det aktuelle samiske språket. | Nammadusá mielas dát máhttá ráddjit vejulasjvuodav guoskavasj sámegiellaj åtsåduvvat. |
| Utvalget foreslår at retten til å snakke samiske språk under avhør skal gjelde i hele landet, og skal gjelde der tjenestehandlingen finner sted, herunder avhør på stedet. | Nammadus oajvvat riektá sámástit galggá guosskat lándav miehtáj, ja galggá guosskat dåppe gåggu åtsåt, aj jus la daŋga sajne. |
| Dersom vedkommende tjenesteperson ikke behersker det aktuelle samiske språket, innebærer dette at det må legges til rette for at vedkommende kan la seg avhøre via fjerntolk. | Jus bargge dievnastusán ij sámegielav buvte, de galggá dibddet tjielggit guhkásdålkå baktu. |
| Kriminalomsorgen og konfliktrådene | Kriminalhukso ja rijddotjoavddemráde |
| Utvalget foreslår at retten til å snakke samisk under soning utvides til å gjelde fengsler her i landet. | Nammadus oajvvat riektá sámástit giddagisán vijdeduvvá giddagisájda lándav miehtáj, váj oarjjel- ja julevsáme giellaadno aj dasi gullu. |
| Det bør videre utpekes hvilke institusjoner som skal ha oppfølgingsansvar for samiske språk, slik at det er tilbud i rimelig nærhet av de domfeltes bostedsområder. | Bierri mierreduvvat makkir ásadusájn galggá sierralágásj åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås, váj gávnnuji fálaldagá duobbmiduvvam ulmutjij årrombájke lahka. |
| Utvalget mener at det kan være hensiktsmessig å gi Bodø særlig ansvar for å tilrettelegge for lulesamisk språkbruk, og Verdal fengsel særlig ansvar for sørsamisk språkbruk, og at Vadsø og Tromsø fengsel fortsatt skal ha ansvar for å tilrettelegge for nordsamisk språkbruk. | Nammadusá mielas luluj vuogas Bådåddjuj vaddet sierralágásj åvdåsvásstádusáv julevsámegiellaj hiebadit, ja Verdal giddagissaj sierralágásj åvdåsvásstádusáv oarjjelsámegiela åvdås, ja jut Vadsø ja Råmså giddagisá ájn galggi nuorttasámegiela åvdås vásstedit. |
| I den grad det anses som sikkerhetsmessig forsvarlig bør det også kunne tilrettelegges for at samisktalende domfelte i landets øvrige fengsler kan søke om overføring av soning til fengslene med særlig ansvar for samiske språk. | Jus sihkarvuoda milta la dåhkkidahtte de bierri hiebadit váj sámegielaga gudi li duobbmiduvvam ja lánda ietjá giddagisájn tjåhkkåhi bessi åhtsåt sirddet giddagisájda majn la sierralágásj åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås. |
| De generelle språkrettighetene som følger av rett til svar på samisk og informasjonsplikten skal også gjelde for friomsorgen og for konfliktrådene. | Giellariektá galggi aj giellaguovlo friddjahuksuj ja rijddotjoavddemrádijda guosskat. |
| Helse- og omsorgssektoren | Varresvuohta- ja huksosuorgge |
| Utvalget er bekymret for at det er lite tilrettelegging for samisk språkbruk generelt, og særlig for sør- og lulesamisk språk- og kulturforståelse i helse- og omsorgssektoren. | Nammadus juorrul gå sáme giellaadnuj åbbålattjat, ja sierraláhkáj oarjjel- ja julevsáme giella- ja kulturdádjadussaj ij la heva hiebadam. |
| Utvalget fremhever behovet for å styrke kompetansen i samiske språk og samisk kultur, innen helse- og omsorgssektoren og særlig i den statlige barnevernstjenesten. | Nammadus åvdet man ájnas la sámegiela ja sáme kultuvra máhtudagáv nannit varresvuoda- ja huksosuorgen ja sierraláhkáj stáhta mánájsuodjalusán. |
| Utvalget foreslår å lovfeste en individuell rett til språk- og kulturtilpassede tjenester uavhengig av hvor vedkommende mottar tjenesten. | Nammadus oajvvat lága baktu mierredit individuála riektáv giella- ja kulturhiebadum dievnastusájda vájku gåggu dat ájnegis ulmusj årru. |
| Dette betyr at pasient eller bruker har rett til å benytte det aktuelle samiske språket i kontakt med helse- og omsorgspersonell i hele landet. | Dát merkaj pasientan jali addnen la riektá guoskavasj sámegielav adnet varresvuoda- ja huksobarggij guládijn lándav miehtáj. |
| Bestemmelsen er særlig aktuell for personer som i liten grad behersker norsk, når informasjon som skal gis har betydning for pasientsikkerheten, eller der det er avgjørende at tjenesten er tilpasset samisk kultur. | Mærrádus la sierraláhkáj ájnas sidjij gudi e heva dárogielav buvte, gå diedo ma guosski pasiænntasihkarvuohtaj galggi vatteduvvat, jali gå la ájnas jut dievnastus la sáme kultuvrraj hiebaduvvam. |
| Den utvidede retten til å bli betjent på samiske språk, altså rett til å velge å benytte samisk uavhengig av kunnskaper i norsk, foreslår utvalget blir differensiert og knyttet til kommunekategoriene. | Vijdedum riektá sámegielajda dievnoduvvat, dat sihtá javllat sámástit vájku man buoragit dárogielav bukta, oajvvat nammadus differensieriduvvá ja tjanáduvvá suohkankategorijajda. |
| Retten vil gjelde for det aktuelle språket som brukes i språkområdet i tjenestekretsen. | Riektá guosská dan giellaj mij aneduvvá dievnastusfálaldagá giellaguovlon. |
| Utvalget foreslår å innføre mulighet for fjernkonsultasjon med samiskspråklige leger i kombinasjon med en veiledningsordning over telematikk for fastleger med samiske pasienter. | Nammadus oajvvat åttjudut guhkáskonsultasjåvnå vejulasjvuodav åttjudit sámegielak dåktårij aktan bagádallamårnigijn telematihka baktu fásstadåktårij gejn li sáme pasienta. |
| Dette er først og fremst rettet mot områder av Norge hvor samiskspråklige fastleger ikke er tilgjengelig i pasientens kommune. | Dát la sierraláhkáj dajda åsijda Vuonarijkas gånnå sámegielak fásstadåktåra e pasienta suohkanin gávnnu. |
| Utvalget foreslår utvidelse av de nasjonale teamene ved Samisk nasjonalt kompetansesenter – psykisk helsevern og rus (SANKS) slik at det blir større fagteam ved hvert kontor i både lule-, og sørsamisk område. | Nammadus oajvvat vijdedit nasjonála teamajt Sáme nasjonála máhtudakguovdátjin – psyhkalasj varresvuohtasuodjalibme ja gárevselga (SÁNAG) váj sjaddi stuoráp fáhkajuohkusa iesjgeŋga kontåvrån sihke julev- ja oarjjelsáme guovlon. |
| Utvalget mener videre det bør vurderes opprettelse av egne kontorer på Røros, Trondheim og Tromsø i samarbeid med helseforetak i områdene. | Vijddásappot miejnni nammadus bierri árvustallat ásadit sierra kontåvråjt Rørosan, Roandemin ja Råmsån aktisasjbarggon varresvuohtaviddnudagáj dáj guovlojn. |
| Utvalget støtter opprettelsen av Samisk helsepark og anbefaler å videreutvikle Samisk helsepark som urfolkssenter, med tilbud innen spesialisthelsetjeneste somatikk, psykisk helsevern og rus. | Nammadus doarjju Sáme varresvuodapárka álgadimev ja rávvit Sáme varresvuodapárkav vijddásappot åvddånahttet álggoálmmukguovdátjin, fálaldagáj spesialistvarresvuodadievnastusán somatihkka, psyhkalasj varresvuohtasuodjalibme ja gárevselga. |
| Fortrinnsrett til ansettelse og permisjon med lønn | Vuorodum virggájbiedjam ja virggeloabe bálkkájn |
| For at språkrettighetene skal fungere i praksis er det nødvendig å øke andelen samisktalende med fagkompetanse innenfor samtlige sektorer. | Váj giellariektá galggi duohta dilev doajmmat de la dárbbo lasedit sámegielagij lågov gejn la fáhkamáhtudahka divna suorgijn. |
| Utvalget foreslår blant annet at samiskspråklig kompetanse og/eller fortrinnsrett i større grad må benyttes for stillingsansettelser, særlig i språkbevaringskommunene, men også i offentlige organer som retter seg mot den samiske befolkningen. | Nammadus oajvvat duola dagu sámegielak máhtudahka ja/jali åvddåmåne ienebut galggi aneduvvat virggádimijn, sierraláhkáj giellabisodimsuohkanijn, valla aj ietjá almulasj ásadusájn ma sáme álmmugav galggi dievnnot. |
| Utvalget vil fremheve at krav til språkkunnskaper ved tilsettinger i mange tilfeller både vil være saklig og nødvendig å stille, på linje med krav som stilles til norskkunnskaper for tilsvarende stillinger. | Nammadus dættot gájbbádusá giellamáhtudahkaj virggájbiejadijn álu le ássjálasj ja dárbulasj gájbbedit, sæmmi láhkáj gå dárogielmáhtudagáv gájbbet sæmmilágásj virgijda. |
| Dette gjelder særlig i stillinger det det er behov for å ha god språkforståelse av hensyn til personsikkerhet eller hvor stillingen innebærer en viss kontakt med publikum. | Dát sierraláhkáj guosská virgijda gånnå dárbaj buorre gielladádjadusáv persåvnnåsihkarvuoda diehti jali gånnå virgen la muhtem aktijvuohta álmmugijn. |
| Utvalget vil også fremheve at organene må utarbeide rekrutterings- og kompetanseplaner for økt ansettelse av samiskspråklige og at konkurransedyktig lønn er et aktuelt virkemiddel. | Nammadus sihtá aj dættodit ásadusá hæhttuji virggájbiedjam- ja máhtudakplánajt dahkat maj ulmme la ienep sámegielak bargge ja jut buorep bálkká soajttá viehkkenævvon. |
| Andre stimuleringstiltak, som for eksempel stipend, permisjoner med lønn mv, bør også gis i den grad det er hensiktsmessig. | Ietjá stimulerimdåjma dagu stipenda, virggeloabe bálkkájn jna. bierri aj vatteduvvat nav guhkás gå la vuogas. |
| Utvalget vil understreke at de som får slik permisjon, også bør kunne pålegges tjenesteplikt i organet etter endt permisjon. | Nammadus ajtu dættot sij gudi dákkir virggelåbijt oadtju, bierriji aj hæhttut barggat orgánan vissa ájgev maŋŋel gå virggeloabes máhttsi. |
| Klage, tilsyn og ombud | Gujttim, bærrájgæhttjo ja oahttse |
| Utvalget foreslår å videreføre dagens klageordning i sameloven. | Nammadus oajvvat joarkket udnásj gujttimårnigav sámelágan. |
| Utvalget mener imidlertid at etterlevelsen av språkreglene må styrkes ved bedre veiledning, samarbeid og dialog mellom ulike instanser. | Nammadusá mielas bierri ajtu giellanjuolgadusáj tjuovvolibme nanniduvvat buorep bagádallama, aktisasjbargo ja guládallama baktu iesjgeŋga ásadusáj gaskan. |
| Utvalget fremmer også forslag til forbedringer, herunder gjennomføring av en tilsynsordning for samelovens språkregler. | Nammadus oajvvat aj buoredimijt, dan vuolen sámelága giellanjuolgadusáj bærrájgæhttjamårnigav. |
| Tilsynsmyndigheten skal ligge til Kommunal- og moderniseringsdepartementet, men slik at Sametinget skal gi retningslinjer for tilsynsarbeidets innhold og prioriteringer. | Bærrájgæhttjamfábmo galggá Suohkan- ja ådåstuhttemdepartemænntaj gullut, valla Sámedigge galggá bærrájgæhttjambargo sisanov ja vuorodimijt stivrrit. |
| Utvalget mener det også er behov for et samisk språkombud, som åremålsbeskikkes av Kongen i statsråd etter innstilling fra Sametinget. | Nammadusá mielas la dárbbo sáme giellaoahttsáj, guhti Gånågisás stáhtaráden åremåla ájggudahkaj virggáj biejaduvvá, Sámedikke árvvalusá milta. |
| Samisk i den kommunale forvaltningen | Sámegiella suohkanij háldadusán |
| Utvalget har vurdert hvilke tiltak som må iverksettes for å øke bruken av samiske språk internt i forvaltningen, herunder i lokale og regionale politiske organer. | Nammadus la árvustallam makkir dåjma hæhttuji jåhtuj biejaduvvat váj sámegielaj adno háldadusán lassán, dan vuolen bájkálasj ja guovlolasj politihkalasj orgána. |
| Utvalget foreslår at det innføres en plikt for språkbevaringskommuner til å innføre det aktuelle samiske språket som kommunalt administrasjonsspråk og som møtespråk, i tillegg til norsk i den kommunale forvaltning. | Nammadus oajvvat giellabisodimsuohkanijn galggá vælggogisvuohta guoskavasj sámegielav adnet suohkana háldadimgiellan ja tjåhkanimgiellan, duodden dárogiellaj suohkana háldadusán. |
| I øvrige kommuner kan kommunestyret/bystyret bestemme om samisk skal være likestilt med norsk i hele eller deler av den kommunale forvaltningen. | Ietjá suohkanijn máhttá suohkanstivrra/stádastivrra mierredit sámegiella galggá dárogiela dássásasj ålles jali oasátjijn suohkana háldadusás. |
| Tolking i offentlig sektor | Dålkkum almulasj suorgen |
| Utvalgets forslag til differensierte rettigheter og plikter i kommunekategoriene, og innføring av individuelle språkrettigheter sett i sammenheng med mangelen på personer med samisk språkkompetanse i de ulike sektorene, medfører et økt behov for bruk av tolketjenester. | Nammadus ham oajvvat differensieriduvvam riektá ja vælggogisvuoda suohkankategorijaj milta, ja ájnegis ulmutjijda ienep giellariektá. Åvdutjis ham diehtep sámegielak bargge iesjgeŋga suorgijn vádnuni, danen dárbahip ienep dålkkumdievnastusájt. |
| Utvalget mener tilbudet må styrkes. | Nammadusá mielas galggá dáv fálaldagáv nannit. |
| For å opprettholde reglene innenfor dagens forvaltningsområde foreslår utvalget at samiskspråkliges rett til tolk blir regulert i sameloven. | Dålkkumnammadusá láhkaoajvvadus sjaddá nammadusá dádjadusá milta nannit sámegielagij vejulasjvuodav sámástit gå sijájn la aktijvuohta almulasj ásadusájn udnásj giellaháldadimguovlo ålggolin. |
| Utvalgets forslag til økt bruk av samisk språk vil forutsette økt behov for tolking, som i praksis innebærer at det må utvikles gode løsninger for fjerntolking. | Váj udnásj giellaháldadimguovlo njuolgadusájt bisot oajvvat nammadus sámegielagij riektá dålkkåj sámelágan mierreduvvá. Nammadusá oajvvadus sámegiela ano vijdádibmáj merkaj ienep dárbbo dålkåjs, mij vat merkaj vuogas tjoavddusa guhkásdålkkumij hæhttuji dagáduvvat. |
| Utvalget støtter i all hovedsak tolkeutvalgets forslag om at tolkeautorisasjonen for samiske språk skal inngå i den ordinære autorisasjonsordningen. | Nammadus doarjju ienemus oassáj dålkkumnammadusá oajvvadusáv jut sámegielaj dålkkåautorisasjåvnnå galggá oassen dábálasj autorisasjåvnnåårnigis. |
| Utvalget mener videre at Sametinget skal ha en rolle i utviklingen av autorisasjonsprøver for samiske språk og foreslår at Sametinget utsteder bevillingen til tolker som har bestått autorisasjonsprøven. | Nammadusá mielas galggá galla Sámedikken roalla gå galggá sámegielaj autorisasjåvnnågæhttjalimijt stiellit ja oajvvat Sámedigge vaddá juollodimev dålkåjda gudi li autorisasjåvnnågæhttjalimev rijbadam. |
| Statistikk og registrering av samisk språkbruk | Sáme giellaano statistihkka ja registrerim |
| Manglende statistikk og opplysninger om den enkeltes språkbruk er et stort problem for planlegging og iverksetting av samiske språktiltak. | Gå ájnegis ulmutjij giellaano statistihkka ja diedo vájlluji de la dat stuorra gássjelisvuohtan gå galggá sáme gielladåjmajt plánit ja jåhtuj biedjat. |
| Utvalget foreslår derfor at registrering av samiske språk skal lovfestes i folkeregisterloven. | Danen oajvvat nammadus sámegielakvuoda registrerim galggá lága baktu álmmukregisstarlágan mierreduvvat. |
| Utvalget foreslår at Sametinget sørger for å gjennomføre språkundersøkelser som er sammenliknbare og viser språkutvikling over tid. | Nammadus hasot aj åvddånahttet metåvdåjt gåktu buorre statistihkav åttjudit mij gåvvit galles li sámegielaga ájnegis gielaj ja suohkanij milta. |
| Utvikling og bruk av de samiske språkene | Sámegielaj adno ja åvddånahttem |
| Utvalget mener språkteknologi er en forutsetning for at samiske språk skal kunne overleve som bruksspråk i et moderne samfunn. | Nammadus miejnni giellateknologija la vuodon váj sámegiela galggi máhttet bierggit adnogiellan ådåájggásasj sebrudagán. |
| I samisk sammenheng handler dette først og fremst om å kunne bruke samiske språk og samiske bokstaver i all IKT-sammenheng. | Sáme aktijvuodan guosská dát ienemusát dasi jut bæssá sámegielav ja sáme bokstávajt juohkka IKT-aktijvuodan adnet. |
| Utvalget ønsker å fremheve at samiske navn og stedsnavn må kunne skrives korrekt, og at dette også har en sikkerhetsmessig betydning, særlig for nødetatene. | Nammadus sihtá dættodit sáme namá ja bájkkenamá galggi duolla tjáleduvvat ja dát sihkarvuohtaj aj guosská, sierraláhkáj hiehteetáhtajda. |
| For språkenes fremtidige status er det svært viktig at programmer, spill og applikasjoner finnes på samiske språk, særlig for barn og unge. | Gielaj stahtusa gáktuj åvddålijguovlluj la aj ájnas jut prográmma, spela ja applikasjåvnå sámegielajda gávnnuji, sierraláhkáj mánájda ja nuorajda. |
| Utvalget mener det må satses på teknologiske verktøy for fjernundervisning og et nordisk samarbeid for utvikling av digitale samiske læremidler. | Nammadus miejnni guhkásåhpadime teknologalasj vædtsagijt hæhttu vuorodit, ja nuorttarijkaj aktisajsbarggo digitála sáme oahpponævoj åvddånahttema gáktuj. |
| Utvalget mener dessuten det må legges til rette for et større tilbud av samisk medieinnhold, og at det er behov for et bredere tilbud på lulesamisk og sørsamisk. | Duodden miejnni nammadus aj galgaluluj vijddásap sáme mediasisadno, ja sierraláhkáj julev- ja oarjjelsámegiellaj dárbaj vijddásap fálaldagáv. |
| Samiske stedsnavn og navn på kommuner | Sáme bájkkenamá ja suohkanij namá |
| Utvalget mener samiske stedsnavn er viktige kulturminner, som dessuten gir informasjon og bidrar til synliggjøring av samiske språk. | Nammadus miejnni sáme bájkkenamá li ájnas kulturmujto, ma duodden diedojt vaddi ja sámegielajt vuojnnusij bukti. |
| Det er et særlig behov for å synliggjøre sørsamiske stedsnavn og navn på reinbeitedistrikt. | Sierraláhkáj la dárbbo oarjjelsáme bájkkenamájt ja tjæroj namájt vuojnnusij buktet. |
| Det foreslås snarlig oppstart av en innsats for å få satt opp samiskspråklige skilt for de samiske språk, med oppstart i det sørsamiske området. | Oajvvaduvvá nav ruvva gå máhttelis álgadit sámegielak galbaj tsieggima vuorodimev, duola dagu nasjonála lågev-jage ájggudagán sámegielaj åvdås, gånnå oarjjelsáme guovlon álggá. |
| Utvalget foreslår at Statens kartverk skal være vedtaksmyndighet for samiske navn på tettsteder og grender og at Sametinget skal være vedtaksmyndighet for navn på reinbeitedistrikt. | Nammadus oajvvat Stáhta kárttadåjmadahka galggá mierrediddje oajvalattjan sáme namájda bájkijda. |
| Der flere stedsnavn på samme navneobjekt benyttes parallelt på skilt og lignende, skal rekkefølgen av navnene følge av det stedsnavnet som er eldst. | Gånnå moadda bájkkenamá li åvtån sajen ja avta buohta galbajn ja nav vijdásapport aneduvvi, de galggá namájt vuorro tjuovvot makkir namma la vuorrasamos. |
| Utvalget foreslår å lovfeste at s pråkbevaringskommuner og språkvitaliseringskommuner skal ha offisielle samiske kommunenavn. | Nammadus oajvvat lága baktu mierredit jut giellabisodimsuohkanijn ja giellaælládahttemsuohkanijn galggi almulasj sáme suohkannamá. |
| Utvalget foreslår at samiske navn på storbykommunene med særlig ansvar for samiske språk og på fylkeskommuner innenfor de tradisjonelle samiske språkområdene. | Nammadus oajvvat sáme namájt stuorrastádasuohkanijda majn la sierra åvdåsvásstádus sámegielaj åvdås ja hasot mierrediddje oajválattjav almulasj sáme namájt mierredit. |
| Økonomiske og administrative konsekvenser av utvalgets forslag | Nammadusá oajvvadusá økonomalasj ja háldaduslasj vájkkudusá |
| I arbeidet med forslag til tiltak har utvalget tatt utgangspunkt i det overordnede målet om å bevare og vitalisere sørsamisk, lulesamisk og nordsamisk språk. | Gå la dåjmaj oajvvadusáj barggam la nammadus álggám badjásasj ulmijn mij le bisodit ja ælládahttet oarjjelsáme, julevsáme ja nuorttasáme gielajt. |
| For å sikre fremtiden til de samiske språkene er det, etter utvalgets vurdering, helt nødvendig med økte ressurser til samisk språkarbeid. | Váj galggá sámegielaj boahtteájgev nannit, de la nammadusá árvustallama milta, viehka ájnas ienep ressursaj sáme giellabargguj. |
| Dette gjelder alle de samiske språkene, men det er særlig prekært for sørsamisk og lulesamisk. | Dát guosská gájka sámegielajda, valla sierraláhkáj oarjjel- ja julevsámegiellaj. |
| Bevilgning av tilstrekkelige midler er dermed en forpliktelse som statlige myndigheter må ta ansvar for. | Nuoges rudájt juollodit la dan diehti stáhta duogen. |
| Samtidig har utvalget vært opptatt av å sikre en mest mulig effektiv utnyttelse av midler som allerede benyttes til samisk språkarbeid, og foreslår derfor også noen tiltak som handler om organisering av språkarbeidet. | Sæmmi båttå la nammadus berustam udnásj sáme giellabargo rudájt buoremus láhkáj adnet, ja oajvvat dan diehti aj muhtem dåjma ma guosski giellabargo organiserimij. |
| Utvalget har så langt de har sett det mulig utredet økonomiske konsekvenser av forslag til tiltak. | Nammadus la nav guhkás gå li vuojnnám vejulasj tjielgadam økonomalasj vájkkudusájt dåjmaj oajvvadusájs. |
| Utvalget vil understreke at det for flere av tiltakene har vært utfordrende å utrede økonomiske og administrative konsekvenser, delvis grunnet et mangelfullt statistikkgrunnlag. | Nammadus sihtá aj dættodit moadda dåjmaj gáktuj la læhkám hásstaliddje økonomalasj ja háldaduslasj vájkkudusájt tjielgadit, muhtem mærráj dan diehti gå statistihka vádnuni. |
| Utvalget vil derfor påpeke at det for flere av tiltakene er stor usikkerhet knyttet til kostnadsanslagene, og at disse tiltakene krever videre analyser og utredning for å beregne kostnadseffektene. | Dan diehti sihtá nammadus dættodit moatten dåjman le viehka ållo iehpesihkarvuohta gålomerustallamijn, ja muhtem dåjmajt hæhttu lagábut guoradallat ja tjielgadit váj vuojnná man ålov máksi. |
| Det er en rekke tiltak utvalget mener må anses som investeringer for at innsatsen for samiske språk skal komme på et akseptabelt nivå. | Nammadusá mielas li moadda dåjma ma hæhttuji investerimin gehtjaduvvat jus sámegielaj barggo galggá dågålasj dássáj ållit. |
| Dette gjelder eksempelvis skilting på samiske språk, oversettelser, teknologiske løsninger, utvikling av terminologi, samiske læremidler m.m. Dette er tiltak med nødvendige engangskostnader som vil være større enn de årlige kostnadene på sikt. | Dát guosská duola dagu galba sámegielajda, jårggålime, teknologalasj tjoavddusa, terminologija åvddånahttem, sáme oahpponævo ja nav vijddábut. Dá li dåjma gånnå gålo ma akti båhti li dárbulattja ja dá gålo ma akti båhti sjaddi stuorábun gå jahkásasj gålo ájge nalluj. |
| Utvalget mener derfor det må settes et ekstra fokus på å styrke de samiske språkene, og at det bør være særlig oppmerksomhet på dette det neste tiåret slik at innsatsen står i forhold til de forpliktelsene staten har for de samiske språkene. | Dan diehti miejnni nammadus bierri sierra fokus sámegielajt nannit, ja jut bierri sierralágásj berustibme dássta boahtte lågev jage váj gålo hiehpi daj vælggogisvuodaj gáktuj ma stáhtan li sámegielaj vuoksjuj. |
| Utvalget vil fremheve at et godt samiskspråklig barnehagetilbud med overgang til samiskspråklig skole er det viktigste enkelttiltaket for bevaring og vitalisering av de samiske språkene. | Nammadus sihtá åvddån giesset jut buorre sámegielak mánájgárddefálaldahka aktan jårkajn sámegielak skåvllåj la ájnnasamos doajmma gå galggá sámegielajt bisodit ja ælládahttet. |
| Et velfungerende samisk barnehage- og skoletilbud er således helt avgjørende for bevaring og vitalisering av de samiske språkene. | Navti la sáme mánájgárdde- ja skåvllåfálaldahka mij buoragit doajmmá ållu guovdátjin gå galggá sámegielajt bisodit ja ælládahttet. |
| Kostnader knyttet til en rekke av tiltakene, eksempelvis knyttet til samiskspråklig barnehage og opplæring, er foreløpig begrenset da det er relativt få brukere av disse tjenestene. | Gålo tjanádum moaddásijda dájs dåjmajs, duola dagu sámegielak mánájgárdde ja åhpadibme, li dal ájn gåjtu ráddjidum gå ælla nav moattes gudi dájt dievnastusájt adnuj válldi. |
| Utvalget forutsetter at utvalgets forslag blir gjenstand for konsultasjoner og andre drøftinger mellom Sametinget og statlige myndigheter. | Nammadus vuorddá nammadusá oajvvadus sjaddá ássjen rádádallamijn ja ietjá ságastallamijn Sámedikke ja stáhta oajválattjaj gaskan. |
| 1000 kulturminner registrert mellom Balsfjord og Hammerfest / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | 1000 kulturmujto registreriduvvam Balsfjorda ja Hámmárfesta gaksan / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| 1000 kulturminner registrert mellom Balsfjord og Hammerfest | 1000 kulturmujto registreriduvvam Balsfjorda ja Hámmárfesta gaksan |
| Sametinget har funnet boplasser, offerplasser, graver, fangstgroper, reingjerder av stein og flere andre samiske kulturminner langs Balsfjord-Hammerfest-linjen. | Sámedigge le gávnnam årromsajijt, værrodimsajijt, rábojt, bivddoråkkijt, gierggebuodojt ja moadda ietjá sáme kulturmujtojt Balsjord-Hámmárfest-guovlon. |
| Det viser Sametinget s registreringer. | Dáv vuosedi Sámedikke registrerima. |
| Mange av kulturminnene kan bli ødelagt ved en utbygging. | Moadda kulturmujtojs máhtti biejsteduvvat tsieggidimes. |
| I forbindelse med Statnetts konsesjonssøknad for ny 420 kV-kraftledning mellom Balsfjord og Hammerfest ble det i 2010 satt i gang et prosjekt i Sametinget for å avklare om og i hvilken grad en eventuell utbygging vil berøre automatisk fredete samiske kulturminner. | Statnetta konsesjåvnnååhtsåmusá aktijvuodan, ådå 420 kV-fábmolednigij Balsfjorda ja Hámmárfesta gaskan, álgaduváj prosjækta Sámedikken tjielgadittjat jus ja makkir mærráj stuoredibme sjaddá duohtadit sáme kulturmujtojt ma li automáhtalattjat suodjaluvvam. |
| Mange kulturminner | Moadda kulturmujto |
| Den planlagte linjen går gjennom områder der det har vært lite eller ingen kulturminneregistreringer tidligere. | Plánidum linnja manná duobddágij tjadá gånnå ælla læhkám jali dåssju muhtem mærráj kulturmujttoregistrerima åvddåla. |
| Sametinget har derfor gjennomført befaringer og registreringer langs linjetraseen i 2010, 2011 og 2012. | Sámedigge le dan diehti guoradallam ja registrerim linnjaguovlo milta jagijn 2010, 2011 ja 2012. |
| Det er funnet nærmere 1000 kulturminner som i varierende grav vil bli berørt ødelagt hvis linjen bygges. | Gávnaduvvam li lagábuv 1000 kulturmujto ma muhtem mærráj duohtaduvvi jus linnja tsieggiduvvá. |
| -Antall kulturminner er oppsiktsvekkende stort, sier Kjersti Schanche, Sametingets prosjektleder for kulturminneregistreringene. | - Kulturmujttolåhko le alvaduhtte stuorak, javllá Kjersti Schanche, Sámedikke prosjæktajådediddje kulturmujttoregistrerimin. |
| At kulturminnene ligger på rekke og rad langs linjetraseen er en indikasjon på at det i disse områdene finnes mange flere spor fra fortidig aktivitet og bosetning, og at de har vært viktige samiske bruksområder langt tilbake i tid, sier Schanche. | Gå dá kulturmujto båhti maŋŋálakkoj linnjaguovlo milta de la dát mærkka dájn duobddágijn gávnnuji moadda luotta dålusj dåjmajs ja årudagájs, ja vuojnnet dá li læhkám ájnas adnoduobddága dålen, javllá Schanche. |
| Hver tredje kulturminne er definert som automatisk fredet ifølge lov. | Juohkka goalmát kulturmujtto le automáhtalattjat suodjaluvvam lága milta. |
| Resten har enten uavklart vernestatus eller de er fra nyere tid. | Da nuppijn le iehpetjielgas suodjalimstáhtus jali de li ådåsap ájgijs. |
| Også kulturminner med uavklart vernestatus kan ved nærmere undersøkelse vise seg å være automatisk fredet. | Kulturmujto iehpetjielgas stáhtusijn máhtti aj lagábuv guoradallamij baktu liehket automáhtalattjat suodjaluvvam. |
| Offerplasser | Værrodimsaje |
| Av kulturminnetyper kan nevnes ildsteder – hvorav de aller fleste representerer teltboplasser, varder, skyteskjul/bogastiller, reingjerder av stein, hellere og vindskjul, melkegjemmer gravd ned i bakken, steinovner, fangstgroper, graver, gammetufter, tjæremiler (i lavereliggende skogsområder), sieidier og offerplasser. | Kulturmujttoslájajs máhtti nammaduvvat árrana – gånnå ienemusát li låvdasaje, tsiekkima, vuohtjemtjiega/bogastilla, gierggebuodo, slabá ja suoja, mielkketjiegá ednamij báledum, gierggevuoná, bivddoråkke, rábo, gábmásaje, darvvemillo (vuomijn), siejde ja værrodimsaje. |
| Flere steder er det registrert steinkonstruksjoner der funksjonen er uviss. | Moatten sajijn li registreridum gierggetsiekkadusá gånnå doajmma ij le diehtte. |
| Mange av de registrerte kulturminnene, særlig i høyfjellet, er spor etter reindriftsamiske sesongboplasser eller aktiviteter knyttet til reindrift fra ulik tid. | Moadda dajs kulturmujtojs ma li registreridum, sierraláhkáj várijn, li luotta boatsojsáme gávddaårromsajijs jali dåjmajs tjanádum ællosujttuj sierra gávdas. |
| -Ett av de mer oppsiktsvekkende funnene er en offerplass ved en stor, splittet kampestein, der det var lagt inn en hodeskalle av bjørn i et hulrom under steinen. | - Akta dajs alvaduhtte gávnnamijs le værrodimsadje stuorra, sárak gállo guoran, gånnå skuvrre biernas le sárgodum rájggáj gállon. |
| Dette funnet ligger på god avstand fra linja, og trues ikke av utbyggingen, sier prosjektleder Kjersti Schanche. | Dát gávnadus le guhkket ierit linnjas, ja ij ájteduvá tsiekkadusás, javllá prosjæktajådediddje Kjersti Schanche. |
| Kan bli ødelagt | Máhtti biejsteduvvat |
| Sametinget har påvist flere områder der en utbygging kan skade eller ødelegge kulturminner. | Sámedigge le gávnnam moadda sajijt gånnå tsieggidibme linnjas máhttá biejstet kulturmujtojt. |
| -Vi er nå i en god prosess med Statnett der vi forsøker å fine løsninger på hvordan en evt. utbygging skal berøre færrest mulig kulturminner, sier Schanche. | - Lip dal guládallamin Statnettajn gånnå gæhttjalip gávnnat tjoavddusijt gåktu tsieggidibme galggá duohtadit nav binná kulturmujtojt gå máhttelis, javllá Schanche. |
| Dette fordrer bl.a. at utbygger må videreformidle informasjon om kulturminnene og gi klare retningslinjer for hvordan disse skal bevares til alle de som utfører arbeidet i marka. | Dát gájbbet duola dagu stuorediddje viertti diedojt juohket divna barggijda kulturmujtoj birra ja dahkat tjielgga njuolgadusájt gåktu dá galggi bisoduvvat. |
| Men i noen tilfeller vil det være vanskelig å komme utenom en dispensasjonssøknad, som skal fremmes for Riksantikvaren. | Valla muhtem sajijn ij le máhttelis bessat sierraloahpeåhtsåmusás, mij galggá Rijkaantikvárraj rájaduvvat. |
| I disse tilfellene vil det være aktuelt med nærmere undersøkelser/arkeologiske utgravninger. | Dajn sajijn le ihkap dárbbo lagábuv guoradallamij/arkeologalasj bállemij. |
| Per i dag ligger det an til at dette i det minste vil gjelde for 4 områder, sier Schanche. | Uddni dát vuojnnet guosská gåjt 4 guovlojt, javllá Schanche. |
| For mer informasjon: Prosjektleder Kjersti Schanche 784 74 011 | Ienep diedojt oattjo: Prosjæktajådediddje Kjersti Schanche 784 74 011 |
| Rapporten er vedlagt. | Diedádus tjuovvu. |
| Áltá 2013: viktige lenker / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Áltá 2013: ájnas sválldasa / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Áltá 2013: viktige lenker | Áltá 2013: ájnas sválldasa |
| 11. mars 2013 | 11. njoktje 2013 |
| Nedenfor finner du lenker til bakgrunn og annen nyttig informasjon for urfolkskonferansen Áltá 2013 og FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | Vuollelin gávna sválldasijt ja ietjá ávkálasj diedo Áltá 2013 álggoálmmukkonferánsa birra ja AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánsa birra. |
| Sametinget Praktisk informasjon om urfolkskonferansen Áltá 2013. | Sámedigge Praktihkalasj diedo Áltá 2013 álggoálmmukkonferánsa birra. |
| Finnmarkshallen Arenaen for urfolkskonferansen Áltá 2013. | Finnmárkkohálla Gånnå Áltá 2013 álggoálmmukkonferánssa galggá liehket. |
| WCIP2014 Urfolkenes nettsted før FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | WCIP2014 Álggoálmmugij næhttabájkke åvddål AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánssa. |
| Facebook.com/wcip2014 Urfolkenes side på Facebook før FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | Facebook.com/wcip2014 Álggoálmmugij bielle Facebookan åvddål AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánssa. |
| Twitter.com/wcip2014 Urfolkenes Twitter-kanal før FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | Twitter.com/wcip2014 Álggoálmmugij Twitter-kanálla åvddål AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánssa. |
| De forente nasjoner/ Verdenskonferansen i 2014 | Aktidum nasjåvnå / 2014 Væráltkonferánssa |
| FN-erklæring om urfolks rettigheter FNs generalforsamling vedtok i 2007 en felles erklæring om urfolks rettigheter. | AN-tjielggidus álggoálmmugij riektáj hárráj AN:a ållestjåhkanibme mierredij jagen 2007 aktisasj tjielggidusáv álggoálmmugij riektáj hárráj. |
| FNs permanente forum for urfolkssaker Et rådgivende og koordinerende organ for urfolksspørsmål i FN. | AN:a stuoves forum álggoálmmukássjij hárráj Rádevadde ja koordinerijiddje álggoálmmukássjij orgádna AN:an. |
| FNs generalforsamling FNs generalforsamling (hovedforsamling) er et av hovedorganene i De forente nasjoner og består av alle FNs medlemsland. | AN:a ållestjåhkanibme AN:a ållestjåhkanibme le akta Aktidum nasjåvnåj oajvveorgánajs ja dåppe le juohkka akta AN:a sebrulasj lándajs. |
| FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014 FNs generalforsamlings vedtak om verdenskonferansen om urfolk i 2014. | AN:a 2014 álggoálmmugij væráltkonferánssa AN:a ållestjåhkanime mærrádus 2014 álggoálmmugij væráltkonferánsa birra. |
| Viktige dokumenter Ulike dokumenter er utarbeidet i ulike urfolksfora som ledd i forberedelsene til verdenskonferansen i 2014. | Ájnas dokumenta Iesjguhtik dokumenta li tjáledum moatten álggoálmmukaktijvuodan gárvedibmen 2014 væráltkonferánssaj. |
| Arbeidet med Sannhets- og forsoningskommisjonens mandat | Barggo Duohtavuoda- ja semadimkommisjåvnå mandáhtajn |
| Sametinget har fått i oppgave å komme med et innspill til Stortinget om Sannhets- og forsoningskommisjonens mandat. | Sámedigge la oadtjum barggon javllamusáv Stuorradiggáj buktet Duohtavuoda- ja semadimkommisjåvnå mandáhta birra. |
| Derfor har vi holdt åpne møter rundt om i Sápmi og bedt om ditt innspill. | Dálla hábbmigoahtá Sámedigge javllamusáv, mij galggá giehtadaláduvvat Sámedikke ållestjåhkanimes. |
| En kommisjon som får tilstrekkelig betydning og plass i samfunnet vil kunne være et verktøy for å endre holdninger. | Dakkir kommisjåvnnå mij luluj ájnnasin ja luluj buorre sajev oadtjot sebrudagán luluj ræjddon liehket miellaguottojt rievddadime. |
| Derfor er det viktig nå å avdekke hvilke samfunnsområder kommisjonens arbeid skal omfavne. | Danen la ájnas gávnnat guhtimusj sebrudaksuorgijda kommisjåvnnå barggo galggá guosskat. |
| Sametinget konstaterer at det samiske folk har vært utsatt for statlig fornorskingspolitikk, som pågikk i mer enn 100 år. | Sámedigge diehtá, sáme álmmuk la gillam stáhtalasj dárojduhttempolitihka diehti, mij vibáj ienep gå 100 jage. |
| Mange samer bærer fortsatt på sår etter fornorskningen, både som individer og som samfunn. | Edna sábme vilá dárojduhttema hávijt guoddi, ájnegis ulmutjin ja sebrudahkan. |
| En helt vesentlig del av forsoning er felles forståelse av historien, av rett og urett i fortida som kan ha betydning fortsatt i dag, og av bilder av historiens mørke sider med diskriminering og overgrep med langtrekkende seinvirkninger. | Ájnas oasse semadimes la aktisasj dádjadibme histåvrås, mij lij duohtavuohtan ja mij lij vierrevuohtan åvdep ájge, ma ihkap vilá li vájkkudime, ja aj gåvåjn histåvrå nievres bielijs badjelgæhttjamis ja vierredagojs vijddásasj ja guhkesájggásasj vájkkudimij. |
| En fullgod forsoning kan vanskelig skje før sannheten er etablert og dokumentert så langt det lar seg gjøre, og før både myndigheter og allmennhet tar inn over seg det som har skjedd og de konsekvenser tidligere politikk har hatt for generasjoner etter. | Dievalasj semadibme la gássjel åttjudit åvddåla duohtavuohta l sajenis ja duodastuvvam nav guhkás gå máhttelis, ja åvddåla oajválattja ja álmmuk duodaj li buojkkám mij la dáhpáduvvam ja makkir vájkkudimijt åvdep politihkka la maŋep buolvajda buktám. |
| Målsettingen bør være en grundig utredning som gir autoritet til oppfølgende tiltak. | Ulmme luluj snivva guoradallam mij doajmmá tjårggisvuohtan tjuovvo dåjmajda. |
| For å bidra til forsoning er det nødvendig at de som på ulike måter opplevde og er rammet av fornorskningen gis mulighet til å komme til ordet og fortelle sine historier. | Semadimbargo aktijvuodan la ájnas juhti sij gudi iesjgeŋgaláhkáj li vásedam ja gillam dárojduhttemav oadtju máhttelisvuodav ietjasa subttsasijt subtsastit. |
| En kommisjon handler om å etablere ny kunnskap og kunnskapsformidling som gjør at det er mulig å forstå dagens samfunn i Norge. | Kommisjåvnån la sáhka ådå máhtudagáv ásadit ja máhttogaskostimev mij dahká juhti l máhttelis udnásj sebrudagáv Vuonan dádjadit. |
| Les også: Stortingets vedtak om en sannhetskommisjon for fornorskningspolitikk og urett begått mot det samiske og kvenske folk i Norge | Lågå aj: Stuorradikke mærrádus duohtavuoda- ja semadimkommisjåvnå birra |
| Les også: Sametinget støtter en sannhets- og forsoningskommisjon | Lågå aj: Sámedigge duohtavuoda- ja semadimkommisjåvnåv doarjju |
| Les også: Kronikk: – Mange bærer fortsatt generasjoners og egen bør tungt på ryggen | Lågå aj: Kronihkka: Ålos vilá moatte buolvaj ja ietjasa låsså nådijt guoddi |
| Sametinget har hatt åpne møter her: | Sámedigge l dållam rabás tjåhkanimijt dáppe: |
| 12. februar, kl. 18.00, Ä´vv Skoltesamisk museum, Neiden 13. februar, kl. 18.00, Varange Samiske Museum, Varangerbotn 15. februar, kl. 18.00, Álttá Sámi Giellaguovddáš, Alta 21. februar, kl. 19.00, Gjenreisningsmuseet, Hammerfest 22. februar, kl. 18.00, Senter for nordlige folk, Kåfjord 1. mars, kl. 19.00, Samisk Hus, Oslo 5. mars, kl. 18.00, De Samiske Samlinger, Karasjok 12. mars, kl. 18.00, Kommunestyresalen på rådhuset, Tromsø 20. mars, kl. 18.00, Várdobáiki, Evenes 21. mars, kl. 18.00, Árran, Tysfjord 22. mars, kl. 18.00, Samisk språk- og kultursenter, Porsanger 3. april, kl. 18.00, LES-huset, Kautokeino 9. april, kl. 18.00, Fjellkysten Gjestehus, Lavangen 12. april, kl. 18.00, Stormen bibliotek, Bodø 16. april, kl. 16.00, Samien Sijte, Snåsa 17. april, kl. 18.00, Hotel Nordkyn, Kjøllefjord, Lebesby 24. april, kl. 18.00, Aajege Samisk språk- og kompetansesenter, Røros 25. april, kl. 18.00, Best Western Plus Hotel Bakeriet, Trondheim | Guovvamáno 12. b., kl. 18.00, Ä´vv Saa’mi Mu’zei, Njávdán Guovvamáno 13. b., kl. 18.00, Várjjat Sámi Musea, Vuonnabahta Guovvamáno 15. b., kl. 18.00, Álttá Sámi Giellaguovddáš, Áltá Guovvamáno 21. b., kl. 19.00, Gjenreisningsmuseet, Hámmárfeasta Guovvamáno 22. b., kl. 18.00, Davvi álbmogiid guovddáš, Gáivuotna Snjuktjamáno 1. b., kl. 19.00, Sámi Viessu, Oslo Snuktjamáno 5. b., kl. 18.00, Sámiid Vuorká-Dávvirat, Kárášjohka Snuktjamáno 12. b., kl. 18.00, Rádeviesso suohkanstivrralanján, Romsa Snuktjamáno 20. b. kl. 18.00, Várdobáiki, Evenášši Snuktjamáno 21. b. kl. 18.00, Árran julevsáme guovdásj, Divtasvuodna Snuktjamáno 22. b., kl. 18.00, Sámi giella- ja kulturguovddáš, Porsáŋgu Vuoratjismáno 3. b., kl. 18.00, LES-viesso, Guovdageaidnu Vuoratjismáno 9. b., kl. 18.00, Fjellkysten Gjestehus, Loabát Vuoratjismáno 12. b., kl. 18.00, Stormen girjjevuorkká, Bådåddjo Vuoratjismáno 16. b., kl. 16.00, Saemien Sijte, Snåase Vuoratjismáno 17. b., kl. 18.00 Hotel Nordkyn, Gilivuonan, Davvesijdan Vuoratjismáno 24. b., kl. 18.00, Aajege Saemien gïele- jïh maahtoejarnge, Röörose Vuoratjismáno 25. b., kl. 18.00, Best Western Plus Hotel Bakeriet, Tråante |
| Areal / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Areála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Sametinget her et overordnet ansvar for generell oppfølging og veiledning for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger plan- og bygningslovens plandel sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Sámedikken le badjásasj åvdåsvásstádus åbbålasj tjuovvolimes ja bagádallamis gájkka plánajs, vájkkudimguoradallamijs ja mærrádusájs ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev mij guosská luonndovuodov nannitjit sáme kultuvrraj, æládusájda ja sebrudakiellemij. |
| Dette følger av plan- og bygningsloven. | Dát le pládna- ja tsiekkaduslága milta. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget arbeider for: | Sámedikke ájggomussan le: |
| Å følge arealforvaltningen kritisk og bruke innsigelsesmyndigheten for å sikre samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Tjuovvot areállaháldadimev lájttálisát ja vuosteldimfábmudagáv adnet sáme kultuvrav, æládusájt ja sebrudakiellemav nannitjit |
| Føre en god dialog med kommunene som planmyndighet for å sikre at samiske interesser blir fulgt opp i praksis. | Buorre ságastallamijt suohkanij dagu pládnafábmudahkan jådedit nav vaj sáme berustime praktihkalattjat tjuovvoluvvi. |
| Sametinget arbeider nå med: | Sámedigge barggá dálla dáj ássjij: |
| Kommunale arealplaner | Suohkanij areállaplánaj |
| Fylkesdelplaner for kulturminner og vindkraft | Fylkaj oasseplánaj kulturmujtoj ja bieggamilloelfámo hárráj |
| Lokalisering av oppdrettsanlegg | Biebmadimásadusáj ásadimsajij |
| Sametinget har et overordnet ansvar for generell oppfølging og veiledning i forhold til egen planveileder. | Sámedikke åvdåsvásstádus Sámedikken le badjásasj åvdåsvásstádus åbbålasj tjuovvolimes ja bagádallamis ietjas plánimbagádusá gáktuj. |
| Med utgangspunkt i Sametingets planveileder deltar Sametinget med informasjon av betydning for planleggingen til planmyndighetene. | Sámedikke plánimbagádusá milta oassálasstá Sámedigge ájnas diedoj plánima gáktuj pládnafábmudagáj gáktuj. |
| Sametinget avgir uttalelser og eventuelt fremmer innsigelser til kommuneplanens arealdel og reguleringsplan. | Sámedigge vaddá javllamusájt ja buktá aj vuosteldimijt suohkanplánaj areállaåsijda ja regulerimplánajda. |
| Sametinget kan også fremme innsigelser ved behandling av konsesjonssaker etter vassdragsreguleringsloven, energiloven og vannressursloven, og Sametinget kan kreve regionale planer brakt inn for Miljøverndepartementet dersom planene tilsidesetter eller ikke ivaretar interesser av vesentlig betydning for samisk kultur og næringsutøvelse. | Sámedigge máhttá aj åvdedit vuosteldimijt konsesjåvnåj ássjegiehtadallamijn tjátjádakregulerimlága, energijalága ja tjáhtjeresurssalága milta, ja Sámedigge máhttá gájbbedit guovlloplánajt Birássuodjalimdepartementa giehtadallamij jus plána ålgusti jali e bærrájgåtse berustimijt ma li ájnnasa sáme kultuvrraj ja æládusájda. |
| Din påvirkning: I Sametinget arbeid med fysisk planlegging er lokale kunnskaper og forståelser viktig for Sametinget vurderinger og uttalelser. | Duv vájkkudime Sámedikke bargon fysihkalasj plánimijn li bájkálasj diedo ja dádjadusá ájnnasa Sámedikke árvustallamijn ja javllamusájn. |
| Etter plan- og bygningsloven er også kommunene pliktig til å iverksette aktive tiltak for å sikre reell medvirkning der siktemålet skal være å oppnå informert samtykke fra direkte berørte samiske interesser og lokalsamfunn. | Pládna- ja tsiekkaduslága milta li aj suohkana vælggogisá sihkarasstet dåjmajt nannitjit almma oassálasstemav gånnå ulmmen la oadtjot diedulasj guorrasimev njuolgga vájkkuduvvam sáme berustimij ja bájkálasj sebrudagáj. |
| Det å være tidlig ute med klare synspunkter på forslag og tiltak er av stor betydning for å bli hørt og for at Sametinget kan følge synspunkter opp. | Árrat åvddånbuktet tjielgga vuojnojt oajvvadusájda ja dåjmajda le ájnas guládibmáj ja vaj Sámedigge máhttá vuojnojt tjuovvolit. |
| Sametingets planveileder | Sámedikke pládnabagádus |
| Sametinget vedtok en planveileder i 2010. | Sámedigge mierredij plánimbagádusáv jagen 2010. |
| Planveilederenlegger til rette for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger av plan- og bygningsloven plandel sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Plánimbagádus láhtjá dilev nav vaj gájkka plána, vájkkudimguoradallama ja mærrádusá ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev nanniji sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav. |
| Sametingets planveilederen legger til rette for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger av plan- og bygningsloven sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Sámedikke plánimbagádus láhtjá dilev nav vaj gájkka plána, vájkkudimguoradallama ja mærrádusá ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev nanniji sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav. |
| Arenaer for samisk kulturutøvelse / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Arena sáme kulturdåjmadibmáj / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Arenaer for samisk kulturutøvelse | Arena sáme kulturdåjmadibmáj |
| De samiske kulturhusene, teatrene, festivalene og museene er viktige arenaer for å synliggjøre, ivareta og utvikle samisk kunst, kultur og kulturarv. | Sáme kulturgoade, teáhtera, festivála ja musea li ájnas arena tjalmostahtátjit, bisodittjat ja åvddånahtátjit sáme dájdav, kultuvrav ja kultuvrraárbev. |
| Disse institusjonene er samiske fyrtårn i sine lokalsamfunn, de tilbyr kulturnæringsarbeidsplasser i distriktene. | Dá ásadusá li tsiekkima sáme bájkálasj sebrudagájn, sij fálli kulturæládusbarggosajijt guovlojn. |
| Institusjonsbyggingen og institusjonsutviklingen er derfor grunnleggende for ivaretakelse og utvikling av det samiske samfunnet og det samiske demokratiet. | Institusjåvnnåásadibme ja institusjåvnnååvddånibme li dan diehti ájnnasa sáme sebrudagá ja sáme demokratija bisodibmáj ja åvddånahttemij. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge barggá dáj ássjij åvdås: |
| Gode rammevilkår for samiske institusjoner slik at de kan bidra til utvikling og formidling av samisk kunst- og kulturliv | Buorre birásdille sáme institusjåvnåjda vaj máhtti oassálasstet åvddånahttemij ja åvddånbuktemij sáme dájdas- ja kulturiellemis |
| Være tydeligere i våre forventninger til samiske institusjoners ansvar i utviklingen av samisk kunst og kultur | Tjielggasabbon dahkat mijá vuorddemusájt sáme institusjåvnåj åvdåsvásstádusá sáme dájda ja kultuvra åvddånahttema hárráj |
| Ha en tettere oppfølging av og dialog med institusjonene gjennom styreoppnevninger og tilskudd | Lagábut oatsodit ja guládallat institusjåvnåj stivrranammadimij ja ruhtadårjaj baktu |
| Et enda bedre samarbeid og en bedre faglig ansvarsfordeling mellom institusjonene | Ájn buorep aktisasjbarggo ja buorep fágalasj åvdåsvásstádusjuohkem institusjåvnåj gaskan |
| Bidra til et enda bedre samarbeid mellom samiske kunstnere og samiske kulturinstitusjoner | Oassálasstet ájn buorep aktisasjbargguj sáme dájddárij ja sáme kulturinstitusjåvnåj gaskan |
| Videre oppbygging og omorganisering av samiske kulturinstitusjoner | Joarkket gievrrodusáv ja ådåorganiserimav sáme kulturinstitusjåvnåjs |
| Økonomiske virkemidler | Ekonomalasj vájkkudimnævo |
| Målet for Sametingets virkemidler til arenaer for samisk kulturutøvelse er samiske institusjoner og arenaer for kunst- og kulturformidling som er sentrale aktører og premissleverandører for samisk samfunns- og demokratiutvikling. | Ulmme Sámedikke vájkkudimnævoj sáme kulturdåjmadimarenajda li sáme institusjåvnå ja arena dájdda- ja kulturåvddånbuktemij, ma li sáme sebrudak –ja demokratiåvddånahttema guovdásj oassálasste ja premissavadde. |
| Delmålene er aktive samiske arenaer for kunst- og kulturformidling, kulturinstitusjoner og museer med høy faglig standard. | Oasseulme li doajmmelis sáme arena dájdda- ja kulturåvddånbuktemij, kulturinstitusjåvnå ja musea nanos fágalasj dásijn. |
| Sametinget gir direktetilskudd til 27 ulike arenaer for kulturutøvelse i 2013: Samiske kulturhus og kulturformidlingsinstitusjoner (12), samiske festivaler (7), samiske teatre (2) og samiske museer (6). | Sámedigge vaddá dårjav njuolgga 27 iesjgeŋgalágásj kulturdåjmadimarenajda jagen 2013: Sáme kulturgoade ja kulturåvddånbukteminstitusjåvnå (12), sáme festivála (7), sáme teáhtera (2) ja sáme musea (6). |
| Direktetilskuddene til arenaer for samisk kulturutøvelse skal bidra til: | Dårja njuolgga sáme kulturdåjmadimarenajda galggi oassálasstet: |
| Samiske kulturformidlingsinstitusjoner som synliggjør samisk kulturliv og fungerer som arenaer for utvikling av samisk kultur | Sáme kulturåvddånbukteminstitusjåvnå ma tjalmostahtti sáme kulturiellemav ja doajmmi arenan åvddånahttemij sáme kultuvras |
| Festivaler som synliggjør, formidler og utvikler samisk kultur | Festivála ma tjalmostahtti, åvddånbukti ja åvddånahtti sáme kultuvrav |
| At de samiske teatrene kan utvikle seg kunstnerisk, produsere scenekunst på høyt nivå og kan turnere med scenekunst, slik at de fungerer som arenaer for kulturopplevelse og kulturformidling, og til bruk og synliggjøring av samisk språk | Vaj sáme teáhtera máhtti åvddånahttet dájdalattjat, dahkat siednadájdav alla dásen ja máhtti siednadájdav vuosádallat moatten sajen, navti vaj doajmmi arenan kulturmuossádibmen ja kulturåvddånbuktemij, ja adnon ja tjalmostahttemij sámegielas |
| At samisk kulturhistorie bevares, forvaltes og formidles | Vaj sáme kulturhiståvrrå bisoduvvá, háldaduvvá ja åvddånbuvteduvvá |
| Nytt i 2013 er en søkerbasert ordning "Arenaer for kunst- og kulturformidling". | Jagen 2013 le ådå åhtsåmårnik “Arena dájdda- ja kulturåvddånbuktemij”. |
| Den nye ordningen øker satsningen på samiske kunstnere, i tråd med kulturmeldingen. | Dát ådå årnik laset vuorodimev sáme dájddárijn, kulturdiedádusá milta. |
| Blant prioriteringene i denne ordningen finnes et større fokus på nyskapende aktiviteter som skal bidra til utvikling av samiske institusjoner og arenaer for kunst- og kulturformidling. | Oasse vuorodimijs dán årnigin le stuoráp tjalmostahttem ådådahkodåjmajn ma galggi oassálasstet åvddånahttemij sáme institusjåvnåjs ja arenajs dájdda- ja kulturåvddånbuktemij. |
| Ordningen støtter også arenaer, nettverk og samarbeidsprosjekter som bidrar til økt internasjonal promotering og eksport av samisk kunst og samiske kunstnere til et internasjonalt marked, samt etableringsstipend for unge samiske kunstnere | Årnik doarjot aj arenajt, værmádagájt ja aktisasjbarggoprosjevtajt ma oassálassti lasse rijkajgasskasasj åvdedibmáj ja eksportaj sáme dájdas ja sáme dájddárijs rijkajgasskasasj márnánij, ja duodden álgadimstipænnda nuorra sáme dájddárijda |
| De samiske kulturhusene, teatrene, festivalene og museene er viktige arenaer for å synliggjøre, ivareta og utvikle samisk kunst, kultur og kulturarv. | Sáme kulturgoade, teáhtera, festivála ja musea li ájnas arena tjalmostahtátjit, bisodittjat ja åvddånahtátjit sáme dájdav, kultuvrav ja kultuvrraárbev. |
| Arkiv / Forsiden - Sametinget | Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Arktiske region forbereder seg mot verdenskonferansen om urfolk / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Arktalasj guovllo gárvet væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Arktiske region forbereder seg mot verdenskonferansen om urfolk | Arktalasj guovllo gárvet væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj |
| De øverste lederne for inuitter og samer deltar i neste uke på arktiske regions forberedelsesmøte mot FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014. | Inuihtaj ja sámij bajemus oajve oassálassti boahtte vahko arktalasj guovlo gárvedimtjåhkanimen ANa væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj jagen 2014. |
| Møtet vil resultere i et sluttdokument der inuitters og samers prioriteringer mot verdenskonferansen samles. | Tjåhkanimen tjáleduvvá loahppatjála gånnå inuihtaj ja sámij vuorodime væráltkonferánssaj tjoahkkiduvvi. |
| Bakgrunnen for arktiske regions møte er at FN vil holde en verdenskonferanse om urfolk den 22. og 23. september 2014 i New York. | Duogásj arktalasj guovlo tjåhkanibmáj le ANa tjadádibme væráltkonferánsas álggoálmmugij hárráj ragátmáno 22. ja 23. biejve 2014 New Yorkan. |
| Siden FNs generalforsamlingens resolusjon besluttet i 2010 å holde et høynivå møte, som vil gå under navnet ”verdenskonferanse om urfolk”, så har det vært usikkert på hvilken måte urfolks deltakelse ville sikres i både forberedelsene til verdenskonferansen, under selve konferansen og ved oppfølgingen av verdenskonferansens resultater. | Dat rájes gå ANa generaltjoaggulvisá resolusjåvnnå jagen 2010 mierredij ásadit alep dáse tjåhkanimev, namá vuolen ”væráltkonferánssa álggoálmmugij hárráj”, de le læhkám juorrulibme makkir láhkáj álggoálmmugij oassálasstem sihkarasteduvvá væráltkonferánsa gárvedimen, madi konferánssa vihpá ja gåtsedibmen væráltkonferánsa båhtusijs. |
| Urfolkene har derfor på internasjonalt nivå opprettet et samarbeid der de i lag jobber for å sikre urfolks deltakelse på en god måte. | Álggoálmmuga li dan diehti rijkajgasskasasj dásen ásadum aktisasjbargov sihkarastátjit álggoálmmugij oassálasstemav buorre láhkáj. |
| Dette samarbeidet har sitt utspring fra det åpne og upartiske idédugnadsmøte i København om nettopp FNs verdenskonferanse om urfolk, der København-resolusjonen ble vedtatt. | Dát aktisasjbarggo boahtá dan rabás ja bælládis ájádustjåhkanimes Københavnan jur ANa væráltkonferánsas álggoálmmugij hárráj, gånnå København-resolusjåvnnå mierreduváj. |
| København resolusjonen beslutter å opprette en global koordineringsgruppe. | København-resolusjåvnnå mierredij ásadit globála aktidamjuohkusav. |
| Den globale koordineringsgruppa holdt sitt første møte i mars i år i New York. | Globála aktidamjuogos tjadádij vuostasj tjåhkanimev New Yorkan snjuktjamánon dá jage. |
| Arktiske region er først ute | Arktalasj guovllo vuostatjin |
| Et av urfolkenes strategier er å gjennomføre regionale forberedelsesmøter mot verdenskonferansen. | Akta álggoálmmugij strategijajs le tjadádit guovlulasj gárvedimtjåhkanimijt væráltkonferánssaj. |
| Urfolkene i hele verden forbereder seg mot verdenskonferansen, og alle 7 regioner vil innen april 2013 avholde sine regionale forberedelsesmøter. | Álggoálmmuga ålles væráldin gárvedij væráltkonferánssaj, ja divna 7 guovlo ájggu tjadádit gárvedimtjåhkanimijt åvddåla vuoratjismáno 2013. |
| Arktiske region vil den 23. og 24. oktober holde sitt regionale urfolksforberedelsesmøte i Nuuk i Grønland. | Arktalasj guovllo galggá gålgådismáno 23. ja 24 biejve tjadádit guovlulasj álggoálmmukgárvedimtjåhkanimev Nuukan Grønlandan. |
| Den arktiske region er den første, av alle 7 regionene, til å gjennomføre sitt forberedelsesmøte mot verdenskonferansen i 2014. | Arktalasj guovllo le vuostasj, dajs 7 guovlojs, tjadádittjat gárvedimtjåhkanimev væráltkonferánssaj jagen 2014. |
| Arktiske urfolksledere deltar bredt i Nuuk | Arktalasj álggoálmmukoajve gåbdet oassálassti Nuukan |
| Ved Nuuk møtet deltar de fleste av inuitters og samers ledere. | Tjåhkanimen Nuukan oassálassti ienemusoasse inuihtaj ja sámij åjvijs. |
| Blant annet vil landsstyreformann for Grønlands selvstyre, Kuupik Kleist, åpne det arktiske forberedelsesmøtet. | Duola dagu galggá lánndastivrraoajvve Grønlanda iesjstivrrimin, Kuupik Kleist, arktalasj gárvedimtjåhkanimev rahpat. |
| Også Grønlands selvstyres landstingsformann, Josef Motzfeldt, borgermester for Sermersooq kommune, Asii Chemnitz Narup, og Grønlandsk president for Inuit Circumpolar Council (ICC) Carl Christian Olsen og Alaskas president for ICC James Stotts deltar fra inuittisk side. | Grønlanda iesjstivrrima lándadikkeoajvve, Josef Motzfeldt, Sermersooqa suohkana oajvve, Asii Chemnitz Naruo, ja Grønlanda presidænnta Inuit Circumpolar Councilan (ICC) Carl Christian Olsen ja Alaska presidænnta ICCan James Stotts galggi oassálasstet inuihtaj bieles. |
| Fra samisk side deltar man fra Samis parlamentarisk råd (SPR), ved president Egil Olli, SPR representant Aili Keskitalo og SPRs representant i prosessen mot verdenskonferansen, John B. Henriksen. | Sámij bieles oassálassti Sámij parlamentáralasj rádes (SPR), presidentajn Egil Olli, SPR ájrrasijn Aili Keskitalo ja SPRa ájrrasijn prosessan væráltkonferánsa vuossti, John B. Henriksen. |
| Samerådet er også bredt representert og blant annet president Olav Mathis Eira deltar derfra. | Sámeráde le aj gåbdet åvdåstuvvam ja duola dagu sadjásasj presidænnta Olav Mathis Eira oassálasstá. |
| 51,29 kB Arktiske erklæring om verdenskonferansen om urfolk 2014 | Arktalasj tjielgadus væráltkonferánsa birra álggoálmmugij hárráj jagen 2014 |
| Det foreligger et utkast til arktisk erklæring om verdenskonferansen om urfolk. | Gávnnu oajvvadus arktalasj tjielggidussaj væráltkonferánsa birra álggoálmmugij hárráj. |
| Dette utkastet er skrevet i lag med representanter fra inuittisk og samisk side. | Dát oajvvadus tjáleduváj åvdåstiddjij inuihtaj ja sámij bieles. |
| Møtet legger opp til diskusjoner om utkastet til Arktiske erklærings innhold. | Tjåhkanibme rahpá dágástallamijda Arktalasj tjielggidusá sisano oajvvadusá birra. |
| Andre saker på programmet til Nuuk-møtet er bakgrunnsinformasjon om FNs verdenskonferanse om urfolk 2014, informasjon om arbeidet til den globale koordineringsgruppa, presentasjon om Inarierklæringen om verdenskonferansen om urfolk 2014 og informasjon om den internasjonale forberedende urfolkskonferanse i Alta 2013. | Ietjá ássje prográmman Nuuk-tjåhkanimen le duogásjdiedo ANa væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj 2014, diedo globála aktidimjuohkusa bargo birra, åvddånbuktem Ánartjielgadusás væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj 2014 ja diedo rijkajgasskasasj gárvedime álggoálmmukkonferánsa birra Altan 2013. [link til inarierklæringen på alle språk] |
| 208,22 kB Neste møtested blir Alta 2013 | Boahtte tjåhkanimbájkke sjaddá Alta 2013 |
| Sametingspresident Egil Olli inviterte under fjorårets FNs permanente forum om urfolkssaker til en internasjonale forberedende urfolkskonferanse i Alta. | Sámedikkepresidænnta Egil Olli gåhtjoj dijmásj ANa stuoves ságastallamsajen álggoálmmukássjij hárráj rijkajgasskasasj gárvedahttemij álggoálmmukkonferánssaj Altan. |
| Denne invitasjonen har mottatt bred støtte av både urfolksmekanismer innenfor FN, som permanente forum og ekspertmekanismen for urfolksrettigheter, og også blant urfolk verden over. | Dát gåhttjom gåbdet doarjodaláduváj álggoálmmukprosessajs ANan, stuoves ságastallamsajijs ja ássjediehtteprosessan álggoálmmukriektáj hárráj, ja aj álggoálmmugijs væráldav birra. |
| Sametinget i Norge er godt i gang med forberedelsene til å ta i mot urfolksdelegater til Alta i perioden 8. til 13. juni 2013. | Vuona sámedigge le gárvedimgoahtám duostotjit álggoálmmukájrrasijt Altaj gávdan biehtsemáno 8. biejves gitta 13. bæjvváj 2013. |
| Resultatet fra arktiske regions forberedelsesmøte i Nuuk den 23. og 24. oktober 2012 er ved siden av å være et viktig bidrag til forberedelsen mot selve verdenskonferansen i 2014, også et svært sentralt bidrag til forberedelsen mot urfolkskonferansen i Alta 2013. | Båhtusa arktalasj guovlo gárvedimtjåhkanimes Nuukan gålgådismáno 23. ja 24. biejve 2012 le duodden ájnas oasse gárvedahttemis væráltkonferánssaj jagen 2014, aj riek ájnas guovdásasj viehkke gárvedahttemij álggoálmmukkonferánssaj Altan jagen 2013. |
| Arktiske region vil også måtte planlegge sin deltakelse under den internasjonale forberedende urfolkskonferansen i Alta i juni 2013. | Arktalasj guovllo viertti aj plánit oassálasstemav rijkajgasskasasj gárvedahttem álggoálmmukkonferánsav Altan biehtsemánon 2013. |
| Neste møtested for arktiske urfolksledere vil være nettopp i Alta i perioden 8. til 13. juni 2013. | Boahtte tjåhkanamsadje arktalasj álggoálmmukåjvijda sjaddá jur Altan gávdan biehtsemáno 8. biejve gitta 13. bæjvváj 2013. |
| Bakgrunn | Duogásj |
| Opprettelsen av Sametinget i 1989 bygger i stor grad på erkjennelsen av en undertrykkende fornorskningspolitikk som strekker seg helt tilbake til begynnelsen av 1800-tallet. | Sámedikke ásadibme jagen 1989 ednagit vuododuvvá miededime niejdde dárojduhttempolitihkav mij álgij juo 1800-lågoj álgon. |
| Samene har vært utsatt for et statlig overgrep som nesten har utryddet en hel kultur, men framveksten av samiske rettigheter og opprettelsen av Sametinget er ikke kun et resultat av en forfeilet statlig politikk. | Sáme li gillam niejddemav stáhta bieles mij vargga ålles kultuvrav muorrodij, valla sáme rievtesvuodaj vuojnnusij boahtem ja Sámedikke ásadibme ij la dåssju båhtusin boastolágásj stáhta politihkas. |
| Sametinget og samiske rettigheter er også et resultat av at samene har vært og er et eget folk med sine egne tradisjoner og institusjoner, som i et lengre historisk perspektiv har vært selvstendig. | Sámedigge ja sáme rievtesvuoda li aj båhtusin dassta, sáme li læhkám ja li vilá sierra álmmugin ietjasa árbbedábij ja ásadusáj, ma mælggadav histåvrålasj perspektijvan li læhkám iesjrádálattja. |
| Samene er en minoritet i Norge og når dermed ikke fram i ordinære demokratiske organer basert på flertallsdemokrati. | Sáme li unneplåhkon Vuonan ja dajnas e åleda dábálasj demokráhtalasj orgánajn ma li vuododum ieneplåhkodemokratijjan. |
| Samtidig har samene som urfolk rett til innflytelse over sin framtid ved å sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sæmmi li sámijn álggoálmmugin riektá ietjasa boahtteájgev vájkkudit bisodime ja åvddånahttemin ietjasa gielav, ietjasa kultuvrav ja sebrudakiellemav. |
| I Grunnlovens § 108 heter det: «Det påligger statens myndigheter å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppe kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv.» | Vuodolága §108 tjáleduvvá: «Stáhta oajválattjan la åvdåsvásstádus dilev láhtjet vaj sáme álmmukjuogos máhttá ietjas gielav, ietjas kultuvrav ja ietjas sebrudakdilev bisodit ja åvddånahttet.» |
| Videre har Norge forpliktelser overfor samene blant annet gjennom: Sameloven, Finnmarksloven, Plan- og bygningsloven, Kulturminneloven, Reindriftsloven, Opplæringsloven og Stedsnavnsloven. | Dasi duodden la Vuonan vælggogisvuoda sámij vuoksjuj duola dagu Sámelága, Finnmárkolága, Pládna- ja tsiekkaduslága, Kulturmujttolága, Boatsojæláduslága, Åhpaduslága ja Bájkkenammalága baktu. |
| Barnevern / Helse og sosial / Forsiden - Sametinget | Mánájsuodjalus / Varresvuohta ja sosiálla / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget er opptatt av barns rettigheter og behov for ivaretakelse av samisk språk og kultur under barnevernets omsorg. | Sámedikke berus mánáj riektájs ja dárbos sámegielav ja kultuvrav várajda válldet mánájsuodjalusá huvson. |
| Det er nasjonale myndigheter som har ansvaret for å legge sentrale føringer for å sørge for at samiske barn kan få ivaretatt sitt språk og sin kultur under barnevernets omsorg. | Nasjonála oajválattjaj duogen le guovdásj mærrádusájt dahkat váj sáme máná bessi gielasa ja kultuvrasa bisodit mánájsuodjalusá huvson. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Det er kommunen som har ansvaret for barnevernstjenesten. | Mánájsuodjalus le suohkana duogen. |
| Barnevernstjenesten skal blant annet gi råd og veiledning til familier, foreta undersøkelser etter meldinger om forhold hos barn, treffe vedtak etter barnevernloven og forberede saker for behandling i fylkesnemnda. | Mánájsuodjalusdievnastus galggá ierit ietján rádijt vaddet fámiljajda, guoradallat diedádusájt mánáj bajássjaddamdile gáktuj, mierredit mánájsuodjaluslága milta ja ássjijt fylkkanammadusá giehtadallamij gárvedit. |
| Staten ved Bufetat har ansvaret for fosterhjem, beredskapshjem og barnevernsinstitusjoner | Stáhtta Bufetata baktu vásstet biebbmosijdajs, hiehtesijdajs ja mánájsuodjalusásadusájs. |
| Sametinget jobber for at: | Sámedigge sihtá: |
| Samiske barn rettigheter og behov for ivaretakelse av samisk språk og kultur ivaretas under barnevernets omsorg | Sáme mánáj riektá ja dárbo sáme kultuvrav ja gielav bisodit várajda váldeduvvá mánájsuodjalusá huvson |
| En økt kompetanse og kunnskap i og om samisk språk og kultur på alle nivå i barnevernstjenesten. | Lasedum máhtudahka sámegiela(n) ja kultuvra(n) (birra) juohkka dásen mánásuodjalusán. |
| Sametinget er opptatt av barns rettigheter og behov for ivaretakelse av samisk språk og kultur under barnevernets omsorg. | Sámedikke berus mánáj riektájs ja dárbos sámegielav ja kultuvrav várajda válldet mánájsuodjalusá huvson. |
| Sametingsråd Lars Filip Paulsen håper at alle som bryr seg om fremtiden for de samiske språkene, tar ansvar med å sende inn sine innspill til regjeringen og Sametinget vedrørende NOU 2016: 18 Hjertespråket. | Sámedikkeráde Lars Filip Paulsen doajvvu gájka gudi berustalli sáme gielaj boahtteájges, válldi åvdåsvásstádusáv ja ietjasa vuojnojt sáddiji ráddidussaj ja Sámediggáj VAT 2016:18 Vájmogiela vuoksjuj. |
| – Det er svært viktig at det samiske samfunnet nå tar ansvar med å si sin mening om forslagene som skal styrke de samiske språkene. | – Ihkeva ájnas le gå sáme sebrudahka dálla ietjas åvdåsvásstádusáv válldá ja ietjas vuojnojt buktá oajvvadusáj birra ma galggi sámegielajt nannit. |
| Hvis ikke vi bryr oss, hvordan kan vi forvente at det norske storsamfunnet skal bry seg? | Jus mij ep berusta, gåktu máhttep vuorddet dáttaj stuorsebrudahka galggá berustit? |
| Jeg vil oppfordre enkeltpersoner, foreldre og besteforeldre, organisasjoner og foreninger, samt næringsaktører til å sende inn sitt svar før det er for sent. | Ávttjiv ájnegis ulmutjijt, æjgádijt, áhkojt ja ádjájt, organisasjåvnåjt ja siebrijt, ja aj æládusoassálasstijt ietjasa vásstádusájt sádditjijt åvddåla ilá maŋŋet sjaddá. |
| Gå igjennom forslagene i utredningen, og skriv inn om du er enig i dem, sier sametingsråd Lars Filip Paulsen, med ansvar for samiske språk i Sametingsrådet. | Lågå oajvvadusájt tjielggidusán, ja tjále jus dajda guorrasa, javllá sámedikkeráde Lars Filip Paulsen gut Sámedikkeráden sáme gielajs vásstet. |
| Møtt engasjerte folk i Sápmi | Gávnadam vetsadiddjij Sámen |
| Sametinget hovedmål for utviklingen av samiske språk er å øke antall språkbrukere, og å øke bruken av samiske språk i samfunnet. | Sámedikke oajvveulmme sáme gielaj åvddånahttemijn le ienedit sámegielagijt, ja lasedit sámegielaj anov serbrudagán. |
| Sametinget skal sikre og utvikle språkene, og har derfor tatt en aktiv rolle i oppfølgingen av NOU 2016: 18 Hjertespråket. | Sámedigge galggá gielajt bisodit ja åvddånahttet, ja la dan diehti dåjmalasj roalla gåtsedime VAT:av 2016: 18 Vájmogiella. |
| Som et ledd i dette arbeidet har Sametinget arrangert en rekke høringsseminarer i tre samiske språkområder, der Sametingsrådet har vært representert. | Oassen dat bargos le Sámedigge muhtem guláskuddamseminára gájkka gålmån sámegiellaguovlon ásadam, gånnå Sámedikkeráde lij ájrastuvvamin. |
| I tillegg har Sametinget både politisk og administrativt deltatt på slike høringsseminarer i regi av andre aktører. | Duodden dasi le Sámedigge politihkalattjat ja háldadusá bieles oassálasstám guláskuddamseminarájn ietjá oassálasstij dåjmadimes. |
| Hensikten har vært å skape størst mulig interesse og engasjement om utredningen for å motivere flest mulig i det samiske samfunnet til å sende inn sine høringssvar før høringsfristen som er 15. mars 2017. | Ulmme lij båktet nav stuorra berustimev gå máhttelis tjielggidusá birra arvusmahtátjit nav ålos gå máhttelis sáme sebrudagán iehtjasa guláskuddamvásstádusájt sádditjit åvddåla guláskuddamájggemiere mij la snjuktjamáno 15.biejve 2017. |
| – I løpet av denne perioden har jeg fått høre mange historier om den samiske språkhverdagen og de mange ulike utfordringene i de ulike språkområdene. | – Dáv ájggegávdav lav gullam moadda subttsasa sáme giellaárggabiejves ja daj moadda moattelágásj hásstalusáj birra iesjgeŋgalágásj giellaguovlojn. |
| Det har vært et stort engasjement på alle seminarene jeg har vært på. | Stuorra berustibme lij juohkka semináran gånnå lav oassálasstám. |
| Nå er det viktig at dette engasjementet kommer tydelig frem overfor regjeringen og jeg håper at så mange som mulig nå benytter anledningen til å komme med direkte innspill om utredningen og dets forslag. | Dálla le ájnas jut dát berustibme tjielggasit åvddån boahtá ráddidussaj ja mån doajvov nav ålos gå máhttelis astijdi njuolgga árvvalusájt buktet tjielggidusá ja dan oajvvádusáj birra. |
| Innspill på andre forslag til tiltak vil også kunne bidra til utforming av fremtidig samepolitikk innenfor mange områder, sier sametingsråd Lars Filip Paulsen. | Árvvalusá ietjá dåjmajda máhtti aj viehkedit boahtteájge sámepolitihkav moatten suorgen hábbmitjit, javllá sámedikkeráde Lars Filip Paulsen. |
| Se høringsseminarene på nytt igjen her: Høringsseminaret på Røros 16. februar fokuserte på det sørsamiske språkområdet. | Gehtja guláskuddamseminárajt ájn akti dánna: Guláskuddamseminárra Rørosan guovvamáno 16.biejve tjalmostahtij oarjjelsáme giellaguovlov. |
| Høringsseminaret i Tysfjord 23. februar fokuserte på det lulesamiske språkområdet. | Guláskuddamseminárra Divtasvuonan guovvamáno 23.biejve tjalmostahtij julevsáme giellaguovlov. |
| Høringsseminaret i Kautokeino 28. februar fokuserte på det nordsamiske språkområdet. | Guláskuddamseminárra Guovdageinnun guovvamáno 28.biejve vuorodij nuorttasáme giellaguovlov. |
| Alle innspill vil bli lest og vurdert | Gájkka árvvalusá lågåduvvi ja árvustaláduvvi |
| Utvalgets forslag til tiltak og innkomne innspill i høringsrunden vil bli vurdert i dialog mellom Sametinget og Kommunal- og moderniseringsdepartementet. | Nammadusá oajvvadusá dåjmajda ja boahtám árvvalusá guláskuddamin árvustaláduvvi Sámedikkes aktan Suohkan – ja ådåstuhttemdepartementajn. |
| – Vi har hele tiden sagt at vi vil sørge for at denne NOU-en ikke blir liggende i en skuff for så å glemmes. | – Mij lip gætjo ájgev javllam mij barggat dajna vaj dát VAT ij biejaduvá lådaj ja de vadjáluvvá. |
| Denne utredningen gir oss en historisk mulighet til å løfte statusen til de samiske språkene, og jeg ber alle som én være med på det arbeidet. | Dát tjielggidus midjij histåvrålasj máhttelisvuodav sáme gielaj árvov låpptitjit vaddá, ja mån bivddiv juohkka avtav sebratjit dan bargguj. |
| Jeg er svært opptatt av at Hjertespråket eller Vájmo giella blir fulgt opp med en proposisjon som ser lover og tiltak i sammenheng, sier sametingsråden. | Buolle mielajn sidáv Vájmogiella gåtseduvvá proposisjåvnåjn mij lágajt ja dåjmajt aktijvuodan gehtjat, javllá sámedikkeráde sebrulasj. |
| I tillegg til lovendringer har et enstemming Samisk språkutvalg blant annet vurdert regeletterlevelse og ansvarsfordeling mellom Sametinget, statlige myndigheter og ulike deler av offentlige forvaltning. | Duodden láhkarievddadimijda le avtajienalasj Sáme giellanammadus duola dagu árvustallam njuolgadusájt tjuovvomav ja åvdåsvásstádusáv juogadimev Sámedikke, stáhtalasj oajválattjaj ja duon dán suorgij gaskan almulasj háldadimen. |
| Utvalget har kommet med tiltak som spenner over flere samfunnsområder, men tiltak for barn og unge, barnehage og skole er fremhevet som særlig viktige å følge opp. | Nammadus la buktám dåjmajt ma guosski ienep sebrudaksuorgijda, valla dåjma mánájda ja nuorajda mánájgárdijda ja skåvlåjda li dættodum ihkeva ájnnasin gåtsedittjat. |
| Les alle forslagene her. | Lågå gájkka oajvvadusájt dánna. |
| Forslagene knytter seg blant annet til følgende områder: | Dá oajvvadusá li ållagasj dájda suorgijda tjanádum: |
| Samiskspråklig barnehagetilbud | Sámegielak mánájgárddefálaldahka |
| Samiskopplæring i grunnskole og videregående skole | Sámegielåhpadus vuodoskåvlån ja joarkkaskåvlån |
| Oversettelse av regler og informasjonsplikt for offentlige myndigheter | Njuolgadusájt jårggålit ja diededimvælggogisvuohta almulasj oajválattjajda |
| Rett til svar på samiske språk fra offentlige organer | Riektá vásstádussaj sámegiellaj almulasj orgánajs |
| Samisk språkbruk i helse- og omsorgssektoren, og i justissektoren | Sámegiela adno varresvuoda- ja huksosuorgen, ja justijssasuorgen |
| Samisk i den kommunale forvaltningen | Sámegiella suohkana háldadusán |
| Rekruttering av personale med kompetanse i samiske språk og samisk kultur | Rekruttierim barggijs sáme giella- ja kultuvrramáhtudagájn |
| Grenseoverskridende språksamarbeid | Rájájrasstididdje giellaaktisasjbarggo |
| Samiske stedsnavn | Sáme bájkkenamá |
| Besøke Sametinget | Sámedikkev guossidit |
| Sametinget i Karasjok er åpent for besøk. | Sámedigge Kárášjågån la rabás guossijda. |
| Omvisning i Sametingsbygningen skjer daglig fra mandag til fredag kl. 13.00. | Oahpestibme Sámediggevieson la juohkka biejve mánnodagá rájes bierjjedahkaj kloahkka 13.00. |
| Omvisningsspråk er norsk, samisk og engelsk. | Oahpestimgiela li dárogiella, sámegiella ja ieŋŋilsgiella. |
| Varighet per omvisning er om lag 30 minutter. | Juohkka oahpestibme bissu birrusij 30 minuhta. |
| Maksimum antall personer som kan bli med i en gruppe er 25 personer. | Ij sjiehta ienep gå 25 ulmutja juohkka juohkusij. |
| Tilpasset tilbud for grupper | Hiebadum fálaldahka juohkusijda |
| For skoleelever og -klasser i ungdomstrinnet og videregående skoler, organisasjoner, institusjoner og medier tilbys tilpasset omvisning, inkludert korte foredrag om Sametinget, samepolitikk eller andre relevante tema. | Skåvllåoahppijda ja –klássajda nuorajdásen ja joarkkaskåvlån, organisasjåvnåjda, ásadusájda ja medijáj fáladuvvá hiebadum oahpestimev, aktan åni lågådallamij Sámedikke, sámepolitihka jali ietjá guoskavasj tiemáj birra. |
| Tilbudet tilpasses til enhver tid kapasiteten i administrasjonen og den politiske aktiviteten i bygningen. | Fálaldahka agev hiebaduvvá háldadusá máhtukvuoda ja politihkalasj dåjmaj milta vieson. |
| Kontakt Kommunikasjonsavdelingen om du har særskilte behov. | Guládalá Guládallamåssudagájn jus dujna li sierra dárbo. |
| Åpne møter | Rabás tjåhkanime |
| Møtene i Sametingets plenum og komitéer er åpne for publikum. | Tjåhkanime Sámedikke ållestjåhkanimen ja juohkusijn li rahpasa gulldaliddjijda. |
| Plenum og komitéene har rundt fire møter i året hver. | Ållestjåhkanimen ja ja juohkusijn li birrusij niellja tjåhkanime jahkáj. |
| Under møtene er Sametingets kantine også åpen for publikum. | Tjåhkanimij bále la aj bårådimladnja rabás gulldaliddjijda. |
| Sametingets bibliotek | Sámedikke girjjevuorkká |
| Sametingets bibliotek med lese- og studieplasser er åpent mellom 09.00 og 15.30, og kan benyttes av publikum. | Sámedikke girjjevuorkká låhkåm- ja oahpposajij la rabás 09.00 ja 15.30 gaskan, ja máhttá aneduvvat gulldaliddjijs. |
| Bestill gratis lommeparlør, armbånd og buttons / Snakk samisk te' mæ / Språk / Forsiden - Sametinget | Giehtabádde, boallomærkka ja báhkogirjásj nåvkå / Sámásta mujna / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Bestilingsskjema | Rávvimsjiebmá |
| Velg produkt | Vállji ådå |
| Navn og adresse | Namma ja adræssa |
| Bekrefte bestilling | Duodasta rávvagav |
| Takk for bestillingen! | Gijtto rávvagis Báhkogirjásj |
| Nordsamisk buttons | Nuorttasámegiella boallomærkka |
| Nordsamisk armbånd liten størrelse | Nuorttasámegiella giehtabádde stuorrudahka unne |
| Nordsamisk armbånd stor størrelse | Nuorttasámegiella giehtabádde stuorrudahka stuorra |
| Sørsamisk armbånd liten størrelse | Oarjjelsámegiella giehtabádde stuorrudahka unne |
| Sørsamisk armbånd stor størrelse | Oarjjelsámegiella giehtabádde stuorrudahka stuorra |
| Lulesamisk buttons | Julevsámegiella boallomærkka |
| Lulesamisk armbånd liten størrelse | Julevsámegiella giehtabádde stuorrudahka unne |
| Lulesamisk armbånd stor størrelse | Julevsámegiella giehtabádde stuorrudahka stuorra |
| Dersom du ønsker mer enn ett eksemplar av valgt(e) produkt(er), fyll inn antall for hvert produkt her. | Jus sidá ienep gå avtav válljidum buktagis/buktagijs, de dánna dievde galla sidá juohkka diŋgas. |
| Sametingets bibliotek ligger i Karasjok og er en del av Sametingets administrasjon. | Sámedikke girjjevuorkká l Kárášjågån ja oassen Sámedikke háldadusás. |
| Biblioteket har Norges største samling av bøker og annet materiell på samiske språk og om samiske forhold. | Girjjevuorkán la Vuona stuorámus tjoahkke girjij ja ietjá materiálaj sáme gielajda ja sáme dilij birra vájk makkir giellaj. |
| Disse kan fjernlånes hvor som helst i Norge. | Dájt máhttá luojkadit vájku makkir bájkes Vuonan. |
| Åpningstider: | Rabásájge: |
| Biblioteket er åpent for alle mandag til fredag, kl. 09.00-15.30. | Rahpamájge Girjjevuorkká l rabás mánnodagás bierjjedahkaj 09.00-15.30. |
| Bli låner | Sjatta luojkken |
| For å reservere eller låne fra Sametingets bibliotek må du være registrert som låner ved biblioteket. | Jus sidá ietjat nammaj diŋŋgot jali luojkkat Sámedikke girjjevuorkás hæhttu liehket tjáledum luojkke girjjevuorkán. |
| Lånere andre steder i landet må fortrinnsvis bestille lån fra oss igjennom sitt nærmeste bibliotek. | Luojkke ietjá bájkes rijkan máhtti buoremusát mijás luojkkat ietjasa lagámus girjjevuorká baktu. |
| Om materialet du ønsker ikke finnes på biblioteket kan vi bestille det inn til deg fra andre bibliotek (fjernlån). | Jus materiálla mav dån sidá ij la girjjevuorkán, máhttep dunji dav ietjá fáhkagirjjevuorkás rávvit (mælggatluojkkam). |
| Reservere, bestille og forlenge lån | Diŋŋgot ietjat nammaj, rávvit ja guhkedit luojkkamav ORIA baktu |
| I ORIA kan du søke opp bøker. | ORIAn baktu máhtá girjijt åhtsåt. |
| Der kan du også reservere, bestille eller forlenge lån. | Danna aj máhtá ietjat nammaj diŋŋgot, rávvit jali luojkkamav guhkedit. |
| Alle bibliotek kan låne bokpakker (depot) hos oss. | Gájkka girjjevuorká máhtti girjjepáhkijt (depot) mijás luojkkat. |
| Vi har en stor samling av både faglitteratur og skjønnlitteratur for barn og voksne, på de ulike samiske språkene. | Miján la stuorra tjoahkke fáhkagirjálasjvuodas ja tjáppagirjálasjvuodas mánájda ja ållessjattugijda, iesjgeŋga sámegiellaj. |
| I tillegg låner vi ut DVDer, CDer og lydbøker. | Duodden luojkadip DVDajt, CDajt ja jiednagirjijt. |
| Utvalget settes sammen etter lånerens/bibliotekets ønsker. | Oasse l luojkke /girjjevuorká sávadusáj milta. |
| Langtidslån er mulig. | Máhttelis la mælggadav luojkkat. |
| Stjernesamlingen omfatter ca 1200 titler, som omhandler samiske forhold eller er skrevet på et av de samiske språkene. | Násstetjoahkken li birrusij 1200 girjjenamá (tittala) ma li sáme dilij hárráj jali avta sámegiellaj tjáledum. |
| Majoriteten av titlene er eldre enn 100 år gamle. | Ienemus oasse girjjenamájs li oabmásabbo gå 100 jage. |
| Samlingen inneholder antikvariske, sjeldne, eldre og verdifulle bøker og tidsskrifter, samt noen kart helt tilbake til 1669. | Tjoahkken li antikváralasj, vuorjjás, oabmásap ja mávsulasj girje ja ájggetjállaga, ja muhtem kárta 1669 rájes. |
| I tillegg inneholder den enkelte titler fra de siste 100 årene av spesiell verdi. | Duodden li aj gallegasj girjjenamá maŋemus 100 jages ma li sierralágásj árvvusattja. |
| Samlingen er nylig blitt gjennomgått og alle titlene er nå registrert i biblioteksystemet. | Tjoahkke l áttjak gehtjadum ja gájkka girjjenamá li dálla girjjevuorkkávuogádahkaj tjáledum. |
| De er dermed søkbare på lik linje med andre dokumenter. | Dan diehti, sæmmiláhkáj gå ietjá tjállaga, máhttá dajt åhtsåt. |
| De fleste av dokumentene i stjernesamlingen har utlånsekspemplar plassert i magasinet, men ekspemplarene i stjernesamlingen er ikke til hjemlån. | Ienemus tjállagij gáktuj násstetjoahkken la akta girjje biejadum magasijnnaj mav máhtá luojkkat, valla da girje ma li násstetjoahkken ij oattjo sijddaj luojkkat. |
| De kan i noen tilfeller hentes frem og leses i biblioteket. | Dajt máhttá muhtem bále viettjaduvvat ja girjjevuorká lågåduvvat. |
| Sametingets bibliotek opprettet i 2014 en egen urfolkssamling. | Sámedikke girjjevuorkká ásadij jagen 2014 sierra álggoálmmuktjoahkkev. |
| Samisk bibliografi i Norge ble startet opp ved Universitetsbiblioteket i Trondheim i 1980, før det i 1993 offisielt flyttet over til Nasjonalbiblioteket. | Sáme bibliografijja Vuonan álgaduváj Universitiehttagirjjevuorkán Roandemin jagen 1980, åvddåla dat jagen 1993 almulattjat sirdeduváj Nasjonalgirjjevuorkkáj. |
| For drøyt tjue år siden begynte man å snakke om muligheten for å lage en felles samisk bibliografi basert på de samiske bibliografiene som produseres i Russland, Finland, Sverige og Norge. | Badjelasj 20 jage dat rájes, ságastahttjájin máhttelisvuodas aktisasj sáme bibliografijjav dahkat vuododum daj sáme bibliografijjaj nanna ma buvtaduvvi Ruossjan, Suoman, Svierigin ja Vuonan. |
| De tre andre landene har bidratt med endelig å fullføre dette arbeidet i samarbeid med BIBSYS som også står for driften av tjenesten. | Da gålmmå ietjá rijka li viehkedam låhpadimbargov ållitjit aktisasjbargon BIBSYSajn mij aj dievnastusáv dåjmat. |
| Låne og bestille | Luojkkat ja rávvit |
| Bli låner | Sjatta luojkken |
| For å reservere eller låne fra Sametingets bibliotek må du være registrert som låner ved biblioteket. | Jus sidá ietjat nammaj diŋŋgot jali luojkkat Sámedikke girjjevuorkás hæhttu liehket tjáledum luojkke girjjevuorkán. |
| Lånere andre steder i landet må fortrinnsvis bestille lån fra oss igjennom sitt nærmeste bibliotek. | Luojkke ietjá bájkes rijkan máhtti buoremusát mijás luojkkat ietjasa lagámus girjjevuorká baktu. |
| Om materialet du ønsker ikke finnes på biblioteket kan vi bestille det inn til deg fra andre bibliotek (fjernlån). | Jus materiálla mav dån sidá ij la girjjevuorkán, máhttep dunji dav ietjá fáhkagirjjevuorkás rávvit (mælggatluojkkam). |
| Reservere, bestille og forlenge lån | Diŋŋgot ietjat nammaj, rávvit ja guhkedit luojkkamav ORIA baktu |
| I ORIA kan du søke opp bøker. | ORIAn baktu máhtá girjijt åhtsåt. |
| Der kan du også reservere, bestille eller forlenge lån. | Danna aj máhtá ietjat nammaj diŋŋgot, rávvit jali luojkkamav guhkedit. |
| For å bruke ORIA registrerer du deg først som lånekunde. | Náv ORIAv aná Anátjit ORIAv vuostak ietjat luojkken tjáleda. |
| Da får du et lånekort som også blir din lånetaker-ID. | De luojkkamkårtåv oattjo mij aj duv luojkke-IDn sjaddá. |
| Deretter kan du få ditt eget passord til innlogging på ORIA. | Dassta maŋŋela ietjat bessambágov máhtá oadtjot sisi låggitjit ORIAj. |
| Slik logger du deg inn | Muv bielle/gåktu bessambágov dahkat |
| Klikk først på «Logg på» øverst i høyre hjørne i Oria. | ORIAj låggi sisi gå dieddela «Logg på» ållu bajemusán oalges bielen. |
| Sametingets bibliotek står ikke i nedtrekksmenyen på påloggingssiden. | Sámedikke girjjevuorkká ij la rahpamfállon sislåggimbielen. |
| Du må velge BIBSYS som institusjon. | Hæhttu válljit BIBSYSav institusjåvnnån. |
| Logg inn med din låntagerID og BIBSYS-passord. | Låggi sisi ietjat luojkkeIDajn ja BIBSYS-bessambágojn. |
| Bestill passord for ORIA | Diŋgo ORIA beassansáni |
| Bokpakker | Girjjepáhke |
| Alle bibliotek kan låne bokpakker (depot) hos oss. | Gájkka girjjevuorká máhtti girjjepáhkijt (depot) mijás luojkkat. |
| Vi har en stor samling av både faglitteratur og skjønnlitteratur for barn og voksne, på de ulike samiske språkene. | Miján la stuorra tjoahkke fáhkagirjálasjvuodas ja tjáppagirjálasjvuodas mánájda ja ållessjattugijda, iesjgeŋga sámegiellaj. |
| I tillegg låner vi ut DVDer, CDer og lydbøker. | Duodden luojkadip DVDajt, CDajt ja jiednagirjijt. |
| Utvalget settes sammen etter lånerens/bibliotekets ønsker. | Oasse l luojkke /girjjevuorká sávadusáj milta. |
| Langtidslån er mulig. | Máhttelis la mælggadav luojkkat. |
| Kontakt oss om bokpakker | Válde aktavuodav girjjepáhkij birra: |
| E-post: sambib@samediggi.no Telefon: +47 78 47 40 00 | E-poassta: sambib@samediggi.no Telefåvnnå: +47 78 47 40 00 |
| Stjernesamlingen | Násstetjoahkke |
| Stjernesamlingen omfatter ca 1200 titler, som omhandler samiske forhold eller er skrevet på et av de samiske språkene. | Násstetjoahkken li birrusij 1200 girjjenamá (tittala) ma li sáme dilij hárráj jali avta sámegiellaj tjáledum. |
| Majoriteten av titlene er eldre enn 100 år gamle. | Ienemus oasse girjjenamájs li oabmásabbo gå 100 jage. |
| Samlingen inneholder antikvariske, sjeldne, eldre og verdifulle bøker og tidsskrifter, samt noen kart helt tilbake til 1669. | Tjoahkken li antikváralasj, vuorjjás, oabmásap ja mávsulasj girje ja ájggetjállaga, ja muhtem kárta 1669 rájes. |
| I tillegg inneholder den enkelte titler fra de siste 100 årene av spesiell verdi. | Duodden li aj gallegasj girjjenamá maŋemus 100 jages ma li sierralágásj árvvusattja. |
| Samlingen er nylig blitt gjennomgått og alle titlene er nå registrert i biblioteksystemet. | Tjoahkke l áttjak gehtjadum ja gájkka girjjenamá li dálla girjjevuorkkávuogádahkaj tjáledum. |
| De er dermed søkbare på lik linje med andre dokumenter. | Dan diehti, sæmmiláhkáj gå ietjá tjállaga, máhttá dajt åhtsåt. |
| De fleste av dokumentene i stjernesamlingen har utlånsekspemplar plassert i magasinet, men ekspemplarene i stjernesamlingen er ikke til hjemlån. | Ienemus tjállagij gáktuj násstetjoahkken la akta girjje biejadum magasijnnaj mav máhtá luojkkat, valla da girje ma li násstetjoahkken ij oattjo sijddaj luojkkat. |
| De kan i noen tilfeller hentes frem og leses i biblioteket. | Dajt máhttá muhtem bále viettjaduvvat ja girjjevuorká lågåduvvat. |
| Utgivelsene i stjernesamlingen fordeler seg pr. dags dato slik: | Almodusá násstetjoahkken li udnásj bæjvváj náv: |
| Omtrent 10 titler fra 1600-tallet | Birrusij 0 tihttala 1600-lågos |
| 80 titler fra 1700-tallet | 80 tihttala 1700-lågos |
| 430 titler fra 1800-tallet | 430 tihttala 1800-lågos |
| Av de eldste bøkene i samlingen kan nevnes Manuale Lapponicum av Olaus Stepani Graan (Stockholm 1669) og Lapponia av Johannes Schefferus, i flere utg. fra 1674 og framover. | Oabmásamos girjij gaskan dán tjoahkken máhttá nammadit Manuale Lapponicum tjáledum Olaus Stepani Graanas (Stockholm 1669) ja Lapponia tjáledum Johannes Schefferusis, ienep almodusá 1674 rájes ja åvddålijguovlluj. |
| Urfolkssamling | Álggoálmmuktjoahkke |
| Sametingets bibliotek opprettet i 2014 en egen urfolkssamling. | Sámedikke girjjevuorkká ásadij jagen 2014 sierra álggoálmmuktjoahkkev. |
| Urfolkssamlingen inneholder dokumenter om urfolk i hele verden, og teller pr. dags dato omkring 200 titler. | Álggoálmmuktjoahkken li tjállaga álggoálmmugij birra ålles væráldin, ja dan li udnásj biejve bájkoj 200 girjjenamá. |
| Dermed er bøker Sametinget har samlet og fått i gave blitt registrert og gjort tilgjengelig for utlån/fjernlån. | Dajnas li girje majt Sámedigge l tjoahkkim ja vattáldahkan oadtjum tjáleduvvam ja ulmutja bessi dajt luojkkat/mælggadis luojkkat. |
| Samisk bibliografi | Sáme bibliografijja |
| Samisk bibliografi i Norge ble startet opp ved Universitetsbiblioteket i Trondheim i 1980, før det i 1993 offisielt flyttet over til Nasjonalbiblioteket. | Sáme bibliografijja Vuonan álgaduváj Universitiehttagirjjevuorkán Roandemin jagen 1980, åvddåla dat jagen 1993 almulattjat sirdeduváj Nasjonalgirjjevuorkkáj. |
| For drøyt tjue år siden begynte man å snakke om muligheten for å lage en felles samisk bibliografi basert på de samiske bibliografiene som produseres i Russland, Finland, Sverige og Norge. | Badjelasj 20 jage dat rájes, ságastahttjájin máhttelisvuodas aktisasj sáme bibliografijjav dahkat vuododum daj sáme bibliografijjaj nanna ma buvtaduvvi Ruossjan, Suoman, Svierigin ja Vuonan. |
| De tre andre landene har bidratt med endelig å fullføre dette arbeidet i samarbeid med BIBSYS som også står for driften av tjenesten. | Da gålmmå ietjá rijka li viehkedam låhpadimbargov ållitjit aktisasjbargon BIBSYSajn mij aj dievnastusáv dåjmat. |
| Søk i samisk bibliografi | Åtså sáme bibliografijjan |
| Kontakt biblioteket | Guládalá girjjevuorkájn |
| Bli med å skape sammen med barn og unge fra hele verden / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Oassálaste hábbmit aktan ietjá mánáj ja nuoraj ålles væráldis / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Bli med å skape sammen med barn og unge fra hele verden | Oassálaste hábbmit aktan ietjá mánáj ja nuoraj ålles væráldis |
| 14. mars 2013 | 14. njoktje 2013 |
| Barn og unge i de syv urfolkregioner inviteres til å sende inn et bilde av sin drømmehytte. | Máná ja nuora dajs gietjav álggoálmmukguovlojs hasoduvvi sáddit gåvåv ietjas niehkohyhtos. |
| Fellesverket vises i juni under konferansen Áltá 2013 i arktis. | Aktisasjbarggo vuoseduvvá biehtsemánon álggoálmmukkonferánsan Arktisin: ÁLTÁ 2013. |
| 800 besøkende fra hele verden kommer nordover for å delta i "Global Preparatory Indigenous Peoples’ Conference on the World Conference on Indigenous Peoples" | 800 guossididdje ålles væráldis båhti nuortas oassálastátjit “rijkajgasskasasj gárvediddje álggoálmmukkonferánssa álggoálmmugij væráltkonferánssaj”. |
| Bakgrunn | Duogásj |
| 800 barn og ungdom fra Finnmark og Frankrike har allerede sendt inn bilder til kunst prosjektet som tidligere har vært i Frankrike i regi av kunstnerne Josée Coquelin og Laila Kolostyák. | 800 máná ja nuora ålles Finnmárkos ja Frankrijkas li juo sáddim gåvåjt dájddaprosjæktaj mij åvddåla le Frankrijkan læhkám dájddárguoktá Josée Coquelin ja Laila Kolostyák baktu. |
| Prosjektet videreføres nå ved å invitere inn barn og unge fra hele verden. | Prosjekta dálla joarkká váj máná ja nuora ålles væráldis gåhtjoduvvi. |
| Innsendte bilder vil bli satt sammen til en felles installasjon som ønsker urfolkskonferansens delegater velkommen. | Sáddidum gåvå aktij biejaduvvi aktisasj installasjåvnnåj mij galggá álggoálmmukkonferánsa delegáhtajt sávvat buoris boahtem. |
| Tema | Tiemá |
| Vi har alle behov for beskyttelse, trygghet, aksept og felleskap. | Juohkkahasj dárbaj suodjalimev, jasskavuodav, dåhkkidimev ja aktijvuodav. |
| Laget av tilgjengelige materialer. | Dagádum dassta majt gávnni. |
| I alle klima. | Juohkka lágásj dálkkádagán. |
| I alle omgivelser. | Juohkka birrasin. |
| Vår første idé av et hjem. | Mijá vuostasj ájalvis sijdas. |
| Hytta får oss til å drømme. | Hyhtto oadtju mijáv niegadittjat. |
| Barn og unge i alle aldre inviteres til å skape sine bilder rundt tema. | Máná ja nuora juohkka álldarin gåhtjoduvvi gåvåjt dahkat ietjasa tiemá milta. |
| Fritt valg av materiale og teknikk. | Besa materiálajt ja teknihkav friddja válljit. |
| Alle bilder må ha størrelse 15 cm x 15 cm. Frist for innsendelse er 26. april 2013 | Juohkka gåvån galggá stuorrudahka 15 cm x 15 cm. Ájggemierre gåvåjt sáddit le vuoratjismáno 26. biejve 2013. |
| Bildene sendes til: ÁLTÁ 2013, Mari Bottolfsen, Alta videregående skole, Skoleveien 15, 9510 Alta | Gåvå diehki sáddiduvvi: ÁLTÁ 2013 Mari Bottolfsen baktu, Alta videregående skole, Skoleveien 15, 9510 Alta, Norge |
| Invitasjon_norsk. | Bovdehus_Julevsami. |
| Bøker og sekker til barnehagene | Mánájgárdijda girje ja vuossa |
| Sametinget deler ut gratis produkter til barnehagene. | Sámedikken li nåvkå buktaga majt mánájgárdijda fállá. |
| Sametinget har i forbindelse med barnehageprosjektet SáMOS (Sámi mánát ođđa searvelanjain – Samiske barn i nye pedagogiske rom) utgitt boka Maanaj gaavhtan/Mánáj diehti/Unna olbmožiid dihte/Med tanke på barna, og SáMOS-sekken som inneholder guksi (trekopp), vannflaske, matboks, refleksvest, refleks og buff. | Sámedigge l mánájgárddeprosjevta SáMOS (Sáme máná ådå sebrudaklanján) gáktuj almodam girjev Maanaj gaavhtan/Mánáj diehti/Unna olbmožiid dihte/Med tanke på barna, ja SáMOS-vuossav man sinna li gukse tjáhtjebåhtål, biebbmolihtte, reflæksavesta, slergun ja gállobivtádis. |
| Bøkene er tenkt for barnehagepersonell og sekkene er til barnehagebarn i samiske barnehager eller barnehager med samiske barn. | Girjje l mánájgárdijda vaj bargge låhkåt ja SáMOS-vuossa gis mánájgárddemánájda. |
| Produktene kan bestilles direkte via e-post: ellen.janne.siri@samediggi.no eller via nettstedet Ovttas.no. | Buktagijt máhttá diŋŋgut njuolgga e-påsta baktu: ellen.janne.siri@samediggi.no jali ovttas.no næhttabájke baktu,. |
| Merk bestillingen med barnehagens navn og adresse, og ønskelig antall sekker og bøker. | Tjálesta diŋŋgomin mánájgárde namáv ja adressav, ja galla vuossa ja girje ájgo. |
| Det internasjonale året for urfolksspråk – IYIL 2019 | Rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jahke – IYIL 2019 |
| De Forente Nasjoner (FN) bestemte i 2016 at 2019 er det internasjonale året for urfolksspråk. | Aktidum Nasjåvnå (AN) mierredin jagen 2016 juhte 2019 la rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jahken. |
| Det er UNESCO som har lederansvaret for arbeidet med IYIL 2019. | UNESCO la njunnjutjin bargon IYIL 2019:ajn. |
| Det har blitt opprettet en styringsgruppe for IYIL 2019 der bl.a. alle de syv urbefolkningsområder og tilhørende stater er representert. | Vuododuvvam la njunnjusjjuohkusav IYIL 2019:aj gånnå d.d. gájka gietjav álggoálmmukguovlo aj daj stáhta ájrastuhteduvvi. |
| Sametingspresidenten Aili Keskitalo er urfolkrepresentant for det Arktiske området, samt en av lederne i styringsgruppa. | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo la álggoálmmukåvdåstiddje Arktalasj guovlos, ja la aj njunnjusjjuohkusin. |
| Målet med urfolksspråkåret er å synliggjøre og fremme situasjonen til urfolksspråk. | Ulmme álggoálmmukgielaj jagijn la álggoálmmukgielaj dilijt tjalmostahttet ja åvdedit. |
| Av verdens ca. 7000 språk, kan flere tusen språk forsvinne og mange er allerede forsvunnet. | Værálda birrusij 7000 gielajs, la máhttelis moadda tuvsána gáhtu ja edna giella li juo gáhtum. |
| Urfolksspråk er i en spesielt utsatt situasjon. | Álggoálmmukgiela li sierralágásj rasjes dilen. |
| Ca. 2680 språk er truede språk. | Bájkoj 2680 giela li ájteduvvam giellan. |
| I UNESCOS liste over truede språk, er samiske språk klassifisert som truede eller alvorlig truede språk: | UNESCO listan ájteduvvam gielaj, sáme giela aneduvvi ájteduvvam jali alvosláhkáj ájteduvvam giellan: |
| Nordsamisk er truet språk | Nuorttasámegiella l ájteduvvam giellan |
| Lule-, kildin-, sør-, enare- og skoltesamisk er svært truede språk. | Julev-, giellda-, oarjjel-, Anár- ja gålldåsámegiella li duodaj ájteduvvam giellan |
| Ter-, ume- og pitesamisk er kritisk truede språk. | Tárjje-, Ubbmem- ja bihtámsámegiela li tjierggis ájteduvvam giellan |
| I tillegg er akkala- kemisamisk ansett som forvunnede språk i UNESCOS liste over språk. | Duodden áhkkel- ja kemisámegiella aneduvvi gáhtum giellan UNESCO giellalistan. |
| Gjennom det internasjonale året for urfolksspråk skal urfolksspråk synliggjøres gjennom fem hovedområder: | Rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jage baktu galggi álggoálmmukgiela tjalmostahteduvvat vidá oajvvesuorge baktu: |
| Mer forståelse, forsoningsarbeid og internasjonal samarbeid mellom ulike interessenter. | Ienep dádjadusáv, såbadallambargov, ja rijkajgasskasasj aktisasjbargov iesjgeŋga berustiddjij gaskan. |
| Etablere gode forhold for kunnskapsdeling og formidling, som tar hensyn til urfolk. | Ásadit buorre vidjurijt máhtudagáv juogadittjat ja gaskostittjat, ma álggoálmmugijt vieledi. |
| Integrere urfolksspråk i majoritetsspråket og innlemme urfolksspråk inn i den nasjonale politikken, nasjonale strategiplaner og vedtekter. | Álggoálmmukgielajt ieneplågogielajda sebrudahttet ja sebrudahttet álggoálmmukgielajt nasjåvnålasj politihkkaj, nasjåvnålasj strategiplánajda ja njuolgadusájda. |
| Legge forholdene til rette gjennom oppbygging av kapasitet | Sjaddama ja åvddånahttema ådå máhtudagá baktu |
| Les mer om det internasjonale året for urfolksspråk på nettsida til språkåret (engelsk). | Lågå ienebuv rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jage birra dán næhttabielen: https://en.iyil2019.org/ |
| Der finner du mer informasjon samt et kart som viser hvilke arrangementer som finnes knyttet til IYIL 2019. | Danna ienep diedojt gávna ja aj kártav mij vuoset ásadusájt tjanádum IYIL 2019:aj. |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Duodji / Næringer / Forsiden - Sametinget | Duodje / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Duodji er en viktig identitetsskapende virksomhet som er av stor betydning for den samiske kulturen og språket. | Duodje la ájnas identitehta dahkkedoajmma manna le stuor merkadus sáme kultuvrraj ja giellaj. |
| Mange kvinner har duodji som hovednæring eller som et tillegg til andre virksomheter. | Ållo nissun adni duojev oajvveæládussan jali duodden ietjá dåjmajda. |
| Sametingets overordnete mål er å bidra til å utvikle en næringsrettet duodji med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer. | Sámedigge ulmme la badjeloajve le åvddånahttet duodje æládusáv alep vuojtojn ja lasijn jådojn iesjdagádum gálvojs. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget jobber for å: | Sámedigge barggá dán åvdås: |
| Øke omsetningen av egenproduserte varer | Lasedit jådov iesjdagádum gálvojs |
| Rekruttere unge til duodjinæringen | Åttjudit nuorajt ådåálggen duodjeæládussaj |
| For å nå våre målsetninger bidra Sametinget til faglig veiledning overfor duodjiutøverne, realisere næringsavtalen for duodji og finansiering av tiltak som bidrar til å utvikle en næringsrettet duodji. | Nav vaj mij galggap åledit mijá ulmmelijt la Sámedigge viehkken fágalasj bagádusáj duodjárijda, tjadádit æládussjiehtadusájt duodjáj ja ruhtadårjav dåjmajda ma li viehkken åvddånahttet njuolgga duodje æládussaj. |
| Sametinget forhandler årlig om en næringsavtale for duodjinæringen. | Sámedigge jahkásattjat sjiehtadallá æládussjiehtadusáv duodjeæládussaj. |
| Sametinget forvalter også midler til tiltak i duodjinæringen | Sámedigge aj háldat rudájt dåjmajda duodjeæládusán. |
| Innovasjon Norge forvalter midler til bedriftsrettede tiltak i duodjinæringen. | Innovasjon Norge háldat viddnudakájgodum rudájt duodjeæládussaj. |
| Kommunale næringsfond kan finansiere mindre tiltak og prosjekter. | Suohkana æládusfoannda máhttá ruhtadit unnep dåjmajt ja prosjevtajt. |
| I henhold til næringsavtalen for duodji deler Sametinget ut følgende tilskudd: | Æládussjiehtadusá milta duojen juohká Sámedigge dájt ruhtadoarjjagijt: |
| Drifttilskudd | Doajmmaruhtadårja |
| Investerings- og utviklingstilskudd | Investerim- ja åvddånahttem ruhtadårja |
| Velferdsordninger | Álkkádusårniga |
| Fag – og økonomisk utvalg | Fága – ja økonomalasj juogos |
| Salgsfremmende tiltak (søkerbasert) | Vuobddemálkkudak dåjma (åhttse baseridum) |
| Faste overføringer | Fássta Juollodime |
| Duodjeinstituhtta får hvert år over tre millioner til sin virksomhet. | Duodjeinstituhtta oadtju juohkka jage gålmmå milijåvnå suv dåjmajda. |
| Det har som mål å drive med å utvikle duodjinæringen | Siján la ulmme jådedit åvddånahttemav duodjeæládusán |
| Opplæringskontoret for reindrift og duodji får 1,5 millioner kroner i årlig støtte til lærlingordning i duodji. | Åhpaduskåntåvrrå boatsojæládussaj ja duodjáj oadtju 1,5 milijåvnå kråvnå doarjjan jahkásattjat viddnooahppeårnigij duojen. |
| Det skal ta opp 10 lærlinger slik at disse kan ta fagbrev i duodji | Da galggi bajás 10 viddnooahppe nav vaj da máhtti válldet fáhkagirjev duojen |
| Duodjiorganisasjonene Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi får årlig driftsstøtte for å ivareta duodjiutøvernes interesser | Duodje sebrudagá Sámij Duodje ja Duodjárij æládussiebrre oadtju jahkásattjat doarjjagav gåtsedit duodjárij berustimev |
| Duodjiutsalg kan søke om prosjektstøtte for å sikre omsetning av duodji produsert av andre duodjiutøvere | Duodjevuobdde máhtti åhtsåt prosjæktadoarjjagav ja dan láhkáj nannit manov duojes dagádum ietjá duodjárijs |
| Duodji er en viktig identitetsskapende virksomhet som er av stor betydning for den samiske kulturen og språket. | Duodje la ájnas identitehta dahkkedoajmma manna le stuor merkadus sáme kultuvrraj ja giellaj. |
| Duodjiavtalen i havn / Duodji / Næringer / Forsiden - Sametinget | Duodjesåbadus gergas / Duodje / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Partene i duodjiforhandlingene er kommet til enighet, og avtalen for 2015 har en ramme på 8,1 millioner kroner. | Duodjesjiehtadallamij oassálasste li boahtám ájgás, ja 2015-jage såbadusán la 8,1 milijåvnå kråvnå mierre. |
| Det er Sametinget og duodjiorganisasjonene Sámiid Duodji og Duojáriid ealáhussearvi som forhandler om næringsavtalen for duodji, og Sametingsrådets Silje Karine Muotka er fornøyd med avtalen. | Sámedigge ja duodjeorganisasjåvnå Sámiid Duodji ja Duojáriid ealáhussearvi li ma sjiehtadalli duoje æládussåbadusáv, ja Sámediggeráde Silje Karine Muotka le dudálasj såbadusájn. |
| - Jeg er veldig glad for at vi relativt raskt kom til enighet. | - Mån lav viehka ávon gå bådijma ájgás viehka fávdda. |
| Målet er å utvikle duodji som næring med økt lønnsomhet og omsetning av egenproduserte varer. | Ulmme le åvddånahttet duojev æládussan lassánam mávsánisvuodajn ja oasestimijn iesjdagádum duojijn. |
| Her sikres duodjiutøverne økonomisk forutsigbarhet, forteller Muotka. | Dággu sihkarasteduvvi duodjárij ekonomalasj vidjura, subtsas Muotka. |
| Duodjiorganisasjonene ønsker å overta ordningen med driftstilskudd selv, men før det kan skje vil avtalepartene vurdere konsekvensene av en slik overtakelse fra 1.1.2016. | Duodjeorganisasjåvnå sihti ietja háldadit årnigav doajmmadårjajn, valla åvddål nåv sjaddá, de sihti såbadusá oassálasste merustallat båhtusijt dakkir ássjijs 1.1.2016 rájes. |
| - Sametingsrådet ser fram til resultatet av dette viktige arbeidet, og er glad for at organisasjonen ønsker å påta seg ansvaret, sier Muotka. | - Sámediggeráde vuorddá båhtusijt dát ájnas bargos, ja le ávon gå organisasjåvnå sihti åvdåsvásstádusáv válldet, javllá Muotka. |
| - Organisasjonene har etterlyst en satsning på duodji som kulturnæring. | - Organisasjåvnå li åtsådam viejedusáv duojes kultuvrraæládussan. |
| En del av avtalen er at Sametinget vil sette i gang et kulturnæringsprosjekt der duodji og samisk kultur er sentrale elementer, avslutter Muotka. | Oasse såbadusas le Sámedigge ájggu álgget kultuvrraæládusprosjevtav gånnå duodje ja sámekultuvrra li guovdásj oase, hæjttá Muotka. |
| Eldre på valglister og eldrepolitikk i valgprogrammene | Vuorrasa válggalistajn ja vuorrasijpolitihkka válggaprográmmajn |
| Politiske partier og lister forbereder seg til høstens kommune- og fylkestingsvalg. | Politihkalasj belludagá ja lista gárvedi tjavtja suohkan- ja fylkasuohkanválgajda. |
| Når vi vet at det blir stadig flere eldre i samfunnet, er det bekymringsfullt at svært få eldre representanter er nominert på sikre plasser på valglistene, mener Sametingets eldreråd. | Gå diehtep, aktelattjat sjaddi ienep ja ienep vuorrasa sebrudagán, la måråstibmen gå gallegasj vuorrasa li nominieridum stuoves sajijda válggalistajn, moalget Sámedikke vuorrasijráde. |
| Av Norges befolkning er allerede nå over 1 mill. innbyggere over 60 år. | Vuona viesajdiddjijs li dálla juo ienep gå akta millijåvnå viesajdiddje vuorrasabbo gå 60 jage. |
| Det er derfor viktig at eldre mennesker får anledning til å være med i det politiske styringssystemet. | Dan diehti la ájnas jut vuorrasap ulmutja bessi sæhkáj politihkalasj stivrrimvuogádahkaj. |
| Og spesielt etter sammenslåing blir kommuner og fylker mye større enn nå og politiske vedtak blir gjort lenger unna oss enn tidligere. | Ållagasj maŋŋela gå suohkana ja fylka avtastahteduvvi sjaddi åbbånagá stuoráp gå dálla ja politihkalasj mærrádusá dagáduvvi mælggadabbo mijájs gå åvddåla. |
| I dag er eldre mennesker mye underrepresentert i folkevalgte organer. | Uddni vuorrasap ulmutjij åvdåstibme la åbbånagá binnum álmmukválljidum orgánajn. |
| Sametingets eldreråd mener at eldre folk bør være villige til stille opp på valglister på sikre plasser slik at de har mulighet til å bli valgt inn i kommunestyrer og/eller i fylkesting. | Sámedikke vuorrasijráde mielas vuorrasap ulmutja lulun miededit válggalistajda sæbrrat stuoves sajijda vaj la máhttelisvuohta suohkanstivrraj jali fylkadiggáj válljiduvvat. |
| Ved å stå på listene, har de også flere muligheter til å bli valgt inn i kommunenes og fylkenes underutvalg. | Gå li listajn, de li aj ienep máhttelisvuoda suohkanij ja fylkaj vuollásasj nammadusájda válljiduvvat. |
| Det som også er viktig for Sametingets eldreråd, er at politiske partier og lister har valgprogrammer som har fokus på eldrepolitikk. | Mij aj la ájnas Sámedikke vuorrasijrádáj, la jut politihkalasj belludagá ja lista li válggaprográmma gånnå vuorrasijpolitihkka vuoroduvvá. |
| Ved at eldre folk deltar i politisk arbeid lokalt, vil de kunne være med på å utvikle sine levekår i kommuner og fylker. | Gå vuorrasap ulmutja sæbrri politihkalasj bargguj bájkálattjat, bessi siegen åvddånahtátjit ietjasa viessomvidjurijt suohkanijn ja fylkajn. |
| Sametingets eldreråd oppfordrer politiske partier og lister om å inkludere eldre folk i det politiske styringssystemet og å utforme eldrepolitikk i sine respektive valgprogrammer. | Sámedikke vuorrasijráde ávttji politihkalasj belludagájt ja listajt vuorrasap ulmutjijt sebrudahtátjit politihkalasj stivrrimvuogádahkaj ja hábbmitjit vuorrasijpolitihkav iesjgeŋga válggaprográmmajn. |
| For spørsmål eller intervju, kontakt leder i Sametingets eldreråd Julie Eira, mob.nr. 979 57 533, julieeira88@hotmail.com | Gatjálvisájda jali ságájdahtátjit, guládalá Sámedikke vuorrasijráde jådediddjijn Julie Eira, mobijlla 979 57 533, julieeira88@hotmail.com |
| En artig måte å lære samisk på – samisk lommeparlør lansert / Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | Hávsskes vuohke sámegielav oahppat – sáme báhkogirjásj almoduvvam / Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| En artig måte å lære samisk på – samisk lommeparlør lansert | Hávsskes vuohke sámegielav oahppat – sáme báhkogirjásj almoduvvam |
| Har du lyst å lære deg noen ord på samisk? | Le dujna miella oahppat muhtem bágojt sámegiellaj? |
| Eller har du kanskje lyst til å gi et kompliment på ett annet samisk språk enn det du snakker? | Jali sidá rámpodit soabmásav ietjá sámegielajn majt iesj sáhkada? |
| Da kan denne lommeparløren med hverdagslige ord og setninger både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk være til hjelp. | De máhttá dát báhkogirjásj bæjválasj bágoj ja gárgadisáj nuorttasábmáj, julevsábmáj ja oarjjelsábmáj liehket dunji viehkken. |
| Språkkampanjen ”Snakk samisk te mæ” lanserer nå sin egen lille samling av ord og setninger til bruk i ulike sammenhenger. | Giellakampánnja “Sámásta munji” almot dálla báhkotjuohkkev ja gárgadistjuohkkev. Dát girjásj máhttá aneduvvat duon dán aktijvuodan. |
| Lommepaløren inneholder hverdagslige ord og fraser, noen nyttige sjekketriks og setninger for å komme i gang. | Báhkogirjátjin gávnnuji fertbæjvvásasj bágo ja moallánagá, muhtem ávkálasj madtjuhimvuoge ja gárgadisá gåktu galga ságastallagoahtet. |
| -Dette er ingen lærebok, men en artig måte å bli kjent med det samiske språket på. | - Ij la dát makkirak oahppogirjje, valla hávsskes vuohke sámegielav oahppat. |
| Her er ingen tung grammatikk, bare mer eller mindre nyttige fraser, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Dánna ij la låsså grammatihkka, ájnat ávkkás moallánagá, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Lommeparløren er spesielt rettet mot ungdom, og gir deg ord og fraser både til bruk på skolen, i hjemmet, sammen med venner, i naturen og på fest. | Báhkogirjásj la sierraláhkáj nuorajda, ja vaddá dunji bágojt ja gárgadisájt majt besa adnet tjabu skåvlån, sijdan, gå la rádnastallamin, luondon ja festan. |
| Sametinget håper denne kommer til nytte for både deg som allerede snakker ett eller flere samiske språk og for deg som ønsker å lære samisk | Sámedigge sávvá girjásj luluj boahtá dunji ávkken gut juo sámásta jali sáhkada moadda sámegiela ja dunji gut hálijda oahppat sámev. |
| -Bruk ett ord hver dag, skriv en setning og send til en venn eller post på din instagram. | - Javla avtav bágov juohkka biejve, tjále gárgadisáv ja rája ráddnaj jali biedjala ietjat Instagrámmaj. |
| Bli med å bidra til at samisk språk synes og høres mer både i hverdagen og på sosiale medier, oppfordrer sametingpresident Aili Keskitalo | Viehkeda jut sámegiella boahtá ienep vuojnnu ja gullu árggabiejven ja sosiála median, bádtji sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen ønsker å gratulere hele det pitesamiske språksamfunnet både i Sverige og i Norge med å endelig ha fått et offentlig normert skriftspråk. | Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen sihtá vuorbev sávvat ålles bihtámsáme giellasebrudahkaj goappátjagá Vuona ja Svieriga bielen gå vijmak la almulasj dåhkkiduvvam tjállemvuogev oadtjum. |
| Det samiske språkmangfoldet blir styrket og det er en milepæl for hele det samiske samfunnet. | Sáme giellavalljudahka nanniduvvá ja dát la mærkkabiejvven ålles sáme sebrudahkaj. |
| – Dagen i dag er en gledens dag. | – Udnásj biejvve le ávvobiejvve. |
| Samiske språk er et symbol på vårt felleskap, vår arv og vårt bånd til våre forfedre. | Sáme giela li mærkkagåvvån mijá aktisasjvuohtaj, mijá árbbáj ja li bádden mijá ájttegijda. |
| Gjennom språk vokser det frem en identitet og tilhørighet, uavhengig av hvilket samisk språk man behersker eller hvor lite eller hvor mye man behersker språkene, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Giela baktu sjaddi iesjdåbddo ja tjadnusa masi ulmusj gullu, berustahtek makkir sámegielav buktá jali man ednagav jali man binnáv gielajt buktá, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Sametingsråden er i dag tilstede under lanseringen av det pitesamiske skriftspråket på Silvermuseet i Arjeplog, Sverige, der markeringen starter kl. 15.00. | Sámedikkeráde l uddni sæbrramin bihtámsámegiela tjállemvuoge almodime Sillbamusean Árjepluoven, Svierigin, gånnå ávvudallam kl. 15.00 álggá. |
| Sametingene i Sverige og Norge har sett behov for normering av det pitesamiske skriftspråket. | Svieriga ja Vuona Sámedikke li dárbov vuojnnám bihtámsáme tjállemgielav mierredit. |
| Samisk parlamentarisk råd (SPR) ga normeringsoppgaven til Sámi Giellagáldu, det felles nordiske fag- og ressurssenteret for samiske språk. | Sáme parlamentáralasj ráde (SPR) vattij mierredimbargov Giellagálldoj, nuorttarijkalasj aktisasj sámegielaj máhtto- ja luohkkoguovdátjij. |
| – På vegne av Sametinget i Norge ønsker jeg å takke medlemmene i Sámi Giellagáldus pitesamiske utvalg, og jeg ønsker hele det pitesamiske språksamfunnet til lykke. | – Vuona Sámedikke bieles sidáv gijttet sebrulattjajt Sáme Giellagáldo bihtámsáme nammadusán, ja sávav vuorbev ålles bihtámsáme giellasebrudahkaj. |
| Jeg håper alle som anvender bidumsámegiella tar i bruk den nye ortografien, sier Mikkelsen. | Mån doajvov gájka gudi bidumsámegielav adni, ådå tjállemvuogev adnuj válldi, javllá Mikkelsen. |
| Kartlegging av samiske språk | Sámegielajt guoradallat |
| Sametinget har et særskilt ansvar til å fremme de samisk språkene og har som mål at samiske språk skal høres, brukes og synes i samfunnet. | Sámedikken la sierra åvdåvásstádus sámegielajt åvdedit ja ulmmen le juhte sámegiela galggi sebrudagán gullut, aneduvvat ja vuojnnut. |
| Sametingets plenum vedtok i desember 2018 Gïelelutnjeme/Giellalåpptim/Giellalokten - Sametingets strategier for samiske språk, som er et resultat av oppfølging av NOU 2016:18 Vájmogiella. | Javllamánon 2018 Sámedikke ållestjåhkanibme mierredij Gïelelutnjeme/Giellalåpptim/Giellalokten - Sámedikke strategijja sámegieljda, mij la båhtusin VAT 2016:18 Vájmogiela gåtsedimes. |
| Gjennom Giellalåpptim har Sametinget forpliktet seg til å kartlegge dagens situasjon for ume-, pite- og skoltesamiske språk, og til å se på hvilke ressurser som kan bidra til å øke bruken av disse språkene. | Giellalåpptima baktu la Sámedigge vælggogissan guoradalátjit udnásj dilev ubbmem-, bihtám- ja gålldåsámegielajn, ja guoradalátjit makkir resursajda li dárbbo dáj gielaj anov lasedittjat. |
| – En kartlegging vil gi oss bedre grunnlag for å sette i gang språktiltak i de aktuelle miljøene, og som vil gi en oversikt over arbeidet som er gjort og mulige veier videre i arbeidet med å vitalisere ume-, pite- og skoltesamiske språk. | – Guoradallam midjij buorep vuodov buktá gielladåjmajt iesjgeŋga birrasin jåhtuj biejatjit, ja vaddá gåvåv bargos mij la dagádum ja máhttelis buorre vuogijt gávnná ubbmem-, bihtám- ja gålldåsámegielajt ælládahtátjit. |
| I dag vet vi at pitesamisk språk er i en (re)vitaliseringsprosess på norsk side, sier Mikkelsen. | Uddni diehtep juhte bihtámsámegiella l ælládahttemprosessan Vuona bielen, javllá Mikkelsen. |
| Sametingsråden trekker frem dette arbeidet som en godt eksempel som viser hvorfor det er viktig og nødvendig å samarbeide om språknormering på tvers av landegrensene. | Sámedikkeráde dættot dáv bargov buorre åvddågåvvån vuosedittjat manen la ájnas ja dárbbo aktan barggat rijkajrájáj rastá tjállemvuogev mierredime. |
| – For å kunne bevare og utvikle de samiske språkene må man ha faste tiltak. | – Bisodittjat ja åvddånahtátjit unnep sámegielajt hæhttu stuoves dåjmajt adnet. |
| Et eksempel på et slikt tiltak er etablering av et fast normeringsorgan. | Buojkulvissan dakkir doajmmaj la stuoves tjállemvuohkemierrediddje orgánav ásadit. |
| Sametingenes mål er å etablere Sámi Giellagáldu som felles fast normeringsorgan i løpet av 2020, avslutter Mikkelsen. | Sámedikkij ulmme le ásadit Sáme Giellagáldov stuoves tjállemvuohkemierrediddje orgádnan ásadit 2020 jage alluj, låhpat Mikkelsen. |
| For intervju, kontakt sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen, +47 917 42 161, mikkel.eskil.mikkelsen@samediggi.no | Ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Mikkel Eskil Mikkelsenijn, +47 917 42 161, mikkel.eskil.mikkelsen@samediggi.no |
| En reindriftsforvaltning uten legitimitet / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Ællobarggoháldadibme duodastusá dagá / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| En reindriftsforvaltning uten legitimitet | Ællobarggoháldadibme duodastusá dagá |
| Landbruks- og matdepartementet tar ingen hensyn til innvendingen fra Sametinget og Norske reindriftsamers landsforbund (NRL) om avvikling av reindriftsforvaltningas områdestyrer og Fylkesmannens overtaking av forvaltningskontorene. | Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta ij berusta Sámedikke ja Vuona Ællosámij Rijkasiebre tsuojggidusáv (NBR) hiejttedimes ællobarggoháldadime guovllojådediddjes ja Fylkkamánne vuollájbiedjamav háldadimkontåvråjs. |
| - Den overkjøringen Sametinget og NRL nå blir utsatt for ser jeg på som svært alvorlig. | - Dákkir ålgoduvvam Sámedikkes ja NBRas le munji riek alvos. |
| Endringene vil skje uten Sametingets samtykke, sier medlem i sametingsrådet Ellinor Marita Jåma. | Rievddama sjaddi dáhpáduvvat Sámedikke guorrasime dagi, javllá sámedikkeráde ájras Ellinor Marita Jåma. |
| Uten forvarsel fastslo Landbruks- og matdepartementet i en nyhetsmelding i april 2011 hvordan reindriftsforvaltninga skulle endres. | Diededime dagi tjuottjodij Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta sáhkadiedádusán vuoratjismánon 2011 gåktu ællobarggoháldadibme galgaj rievdaduvvat. |
| Konsultasjoner om organiseringsendring tok først til i mars 2012 etter at departementet sa seg villig til å drøfte alternative løsninger. | Rádádallama organiserimrievddama birra álgaduvvin esski snjuktjamánon 2012 maŋŋel gå departemænnta dåhkkidi árvvaladdat ietjá tjoavddusijt. |
| - Sametinget og NRL har spilt inn gjennomarbeidede kompromissforslag, men departementet har ikke vist vilje til å komme oss i møte. | - Sámedigge ja NBR li oajvvadam snivva ájádallam såhpamusoajvvadusájt, valla departemænnta ij le sihtam mijá vuossti boahtet. |
| Jeg mener det kan stilles spørsmål ved om departementet har konsultert med sin beste vilje og med mål om å oppnå enighet slik de er pliktig til, sier Ellinor Marita Jåma. | Muv mielas máhttá gatjádit jus departemænnta le rádádallam buoremus ájggomusáj ja ulmijn guorrasit nav gåk vierttiji, javllá Ellinor Marita Jåma. |
| Reindrifta er den eneste kulturspesifikke samiske næringa, og er en hjørnestein i samisk kultur. | Ællobarggo le ájnna æládus mij le kultuvralasj sáme æládus, ja le tjiehkagiergge sáme kultuvran. |
| Stortinget har i over 20 år og ved flere anledninger gitt uttrykk fora at det er en samepolitisk målsetting å overføre størst mulig grad av avgjørelsesmyndighet i saker som i særlig grad berører det samiske folk til det samiske samfunnet. | Stuorradigge le badjel 20 jage ja moaddi moalgedam sámepolitihkalasj ulmme le sirddet mierredimfámov ássjijn ma sierraláhkáj sáme álmmugav guoskat sáme sebrudahkaj. |
| Staten er også folkerettslig pliktig til å sikre at samene selv bestemmer i forvaltningen av egne næringer. | Stáhtta le aj álmmukriektálattjat vælggogis nannit vaj sáme iesj mierredit gåktu háldadit ietjas æládusájt. |
| - Departementet velger å utforme en reindriftsforvaltning som bryter med gjeldende samepolitikk og folkerettslige forpliktelser. | - Departemænnta vállji ællobarggoháldadimev mij guodá guoskavasj sámepolitihkav ja álmmukriektálasj vælggogisvuodajt. |
| Vi får en reindriftsforvaltning uten legitimitet. | Oadtjop ællobarggoháldadimev duodastusá dagá. |
| En konsekvens vil blant annet være at Sametinget må trekke sine oppnevnte representanter fra Reindriftsstyret. | Akta båhtus dássta le Sámedigge viertti gæssádit nammadum ájrrasijt Ællobarggostivras. |
| En forvaltning uten legitimitet er en forvaltning uten effektivitet. | Háldadibme duodastusá dagá le hæjos háldadibme. |
| Denne endringen vil derfor virke mot sin hensikt, sier Ellinor Marita Jåma. | Dát rievdadibme sjaddá ájggomusáj vuossti doajmmat, javllá Ellinor Marita Jåma. |
| Landbruks- og matdepartementets forslag til endring av reindriftsloven for avvikling av områdestyret, samt underlegging av reindriftsadministrasjonen til Fylkesmannen skal behandles av Sametingets plenum før lovforlaget legges fram for Stortinget. | Ednambarggo- ja biebbmodepartementa oajvvadus rievddamij ællobarggolágas guovllostivrra hiejttema hárráj, aktan vuollájbiedjamijn ællobarggoháldadusás Fylkkamánnáj galggá giehtadaláduvvat Sámedikke ållestjåhkanimes åvddål láhkaárvvalus åvdeduvvá Stuorradiggáj. |
| Kontaktperson: | Guládallamulmusj: |
| En viktig oppnevnelse for verdens urfolk / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Ájnas nammadibme værálda álggoálmmugijda / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| En viktig oppnevnelse for verdens urfolk | Ájnas nammadibme værálda álggoálmmugijda |
| 10. april 2012 | 10. voerhtje 2012 |
| Presidenten for FNs generalforsamling, Ambassadør Nassir Abdulaziz Al-Nassar (Qatar), har besluttet å be Sametingets internasjonale representant John B. Henriksen, og Mexicos FN-ambassadør Luis Alfonso de Alba, om å gjennomføre konsultasjoner på hans vegne med FNs medlemsstater og urfolk om gjennomføringen av FNs verdenskonferanse om urfolk. | AN:a ållestjåhkanime presidænnta, Ambasadørra Nassir Abdulaziz Al-Nassar (Qatar), le mierredam gåhttjot Sámedikke rijkajgasskasasj åvdåstiddjev John B. Henriksen, ja Mexico FN-ambassadørav Luis Alfonso de Alba, suv åvdås rádádallat AN:a ájrasstáhtaj ja álggoálmmugij AN:a álggoálmmugij væráltkonferánsa tjadádime vuoksjuj. |
| Verdenskonferansen avholdes i 2014. | Væráltkonferánssa ásaduvvá jagen 2014. |
| FNs generalforsamling besluttet i desember 2010 å avholde en verdenskonferanse om urfolk i 2014, med målsetting om å fremme realiseringen av urfolks rettigheter, herunder i samsvar med bestemmelsene i FNs erklæring om urfolks rettigheter (urfolkserklæringen). | AN:a ållestjåhkanibme mierredij 2010 javllamáno galggi álggoálmmugij væráltkonferánsav ásadit jagen 2014, man ulmme galggá álggoálmmugij riektáj ásadibme, danna aj AN:a álggoálmmukriektáj tjielggidusá (álggoálmmuktjielggidus) mærrádusáj milta. |
| FNs generalforsamling anmodet presidenten for generalforsamlingen til å gjennomføre konsultasjoner med medlemsstater og urfolk om konferansens gjennomføring, herunder urfolks deltakelse i prosessen. | AN:a ållestjåhkanibme gåhtjoj ållestjåhkanime presidentav ájrasstáhtaj ja álggoálmmugij rádádallat konferánsa tjadádime vuoksjuj, danna aj álggoálmmugij oassálasstem prosessan. |
| Generalforsamlingens president har gjennom brev av 5. april 2012, til medlemsstatenes ambassadører i New York, informert medlemsstatene om at han har bedt Ambassadør Luis Alfonso de Alba, og John B. Henriksen om å gjennomføre slike konsultasjoner på hans vegne. | Ållestjåhkanime presidænnta le girjes baktu vuoratjismáno 5. Biejve 2012, ájrasstáhtaj ambassadørajda New Yorkan, ájrasstáhtajt diededam gåhttjum le Ambassadørav Luis Alfonso de Alba, ja John B. Henriksen dakkir rádádallamijt tjadádit suv åvdås. |
| Les oppnevnelsesbrevet her. | Lågå nammadimgirjev dáppe. |
| Forberedelser til Verdenskonferansen | Gárvedime Væráltkonferánssaj |
| Sametingspresident Egil Olli inviterte, under sesjonen i FNs permanente forum for urfolk i 2011, verdens urfolk til en forberedende konferanse i Alta i juni 2013. | Sámediggepresidænnta Egil Olli gåhtjoj, AN:a stuoves álggoálmmukforuma sesjåvnån 2011:n, værálda álggoálmmugijt gárvedimkonferánssaj Altan 2013 biehtsemáno. |
| Målsettingen med den forberedende urfolkskonferansen i Alta er å bidra til at verdens urfolk er best mulig forberedt til denne viktige verdenskonferansen og gjennomføringen av urfolks rettigheter. | Dán gárvedimkonferánsa ulmme le viehkedit værálda álggoálmmugijt gárvedit dán ájnas væráltkonferánssaj ja álggoálmmugij riektáj tjadádibmáj. |
| Verdens urfolk har anmodet presidenten for FNs generalforsamling til å oppnevne to med-tilretteleggere for verdenskonferansen – en som representerer medlemsstater og en som representerer urfolk. | Værálda álggoálmmuga li AN:a ållestjåhkanime presidentav ávttjim nammadit guoktásav gudi galggaba viehkedit væráltkonferánsav ásadit – akta guhti ájrasstáhtajt åvdet ja nubbe guhti álggoálmmugijt åvdet. |
| Presidenten for FNs generalforsamling har fulgt opp denne anbefalingen gjennom å oppnevne Sametingets internasjonale representant John B. Henriksen og Mexicos FN-ambassadør Luis Alfonso de Alba som med-tilretteleggere for de forestående forhandlingene. | Sámedikke rijkajgasskasasj ájras John B. Henriksen ja Mexico AN-ambassadørra Luis Alfonso de Alba libá gåhtjodum dáv bargov dahkat boahtte sjiehtadallamijn. |
| Sametingspresident Egil Olli, som for tiden også er President for Samisk parlamentarisk råd, sier seg meget fornøyd med denne oppnevningen. | Sámediggepresidænnta Egil Olli, guhti dálla aj doajmmá Sáme parlamentáralasj ráde presidænntan, javllá viehka dudálasj le dájna nammadusájn. |
| - Dette er en viktig og historisk politisk utvikling fordi det er første gang at en urfolkrepresentant er tilkjent en offisiell rolle innenfor rammen av FNs generalforsamling, uttaler president Egil Olli. | - Dát le ájnas ja histåvrålasj politihkalasj åvddånahttem danen gå dát le vuostasj bále álggoálmmukåvdåstiddje le nammaduvvam almulasj roallaj AN:a ållestjåhkanimes, javllá presidænnta Egil Olli. |
| President Olli sier videre at presidenten for FNs generalforsamling, Ambassadør Nassir Abdulaziz Al-Nassar, gjennom sin beslutning viser at han og medlemsstatene aktivt søker å sikre at urfolks rettigheter gjennomføres. | Presidænnta Olli joarkká AN:a ållestjåhkanime presidænnta, Ambassadørra Nassir Abdulaziz Al-Nassar, ietjas mærrádusá baktu vuoset sån ja ájrasstáhta dåjmalattjat gæhttjali álggoálmmugij riektájt tjadádit. |
| - Denne oppnevningen er et viktig skritt i retning av anerkjennelse av urfolks kollektive rettigheter, blant annet slik disse kommer til uttrykk i FNs erklæring om urfolks rettigheter. | - Dát nammadus le ájnas lávkke álggoálmmugij aktisasj riektáj dåhkkidime vuoksjuj, duola dagu gå da javladuvvi AN:a álggoálmmuktjielggidusán. |
| Jeg er - som Sametingspresident i Norge og President i Samisk parlamentarisk råd – meget stolt av at samenes internasjonale representant i denne prosessen er oppnevnt til å inneha denne viktige og historiske posisjonen, avlutter Egil Olli. | Mån lev – Vuona sámediggepresidænntan ja Sáme parlamentáralasj ráde presidænntan – viehka mihá gå sámij rijkajgasskasasj åvdåstiddje le dán ájnas ja histåvrålasj posisjåvnnåj nammaduvvam, låhpat Egil Olli. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Sametingest Internasjonale representant John B. Henriksen, tlf. (+1) 917 915 9564 | Sámedikke rijkajgasskasasj åvdåstiddje John B. Henriksen, tlf. (+1) 917 915 9564 |
| Energi og mineraler / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Energija ja minerála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Energi og mineraler | Energija ja minerála |
| Sametinget har ingen forvaltningsmyndighet for konsesjonsavgjørelser for energiutbygginger og mineralvirksomhet. | Sámedikken ij la háldadimfábmudahka konsesjåvnnåmærrádusájs energijatsiekkadusájs ja minerálladåjmajs. |
| Lovene som regulerer slik virksomhet er vassdragsreguleringsloven, energiloven, vannressursloven og mineralloven. | Lága ma dákkár dåjmajt reguleriji li, tjátjádakregulerimláhka, energijaláhka, tjáhtjeresurssaláhka ja minerálláhka. |
| Forvaltningsmyndighetene for disse lovene er Norges Vassdrag og Energidirektorat og Direktoratet for mineralforvaltning. | Háldadimfábmudahka dáj lágaj baktu le Norges Vassdrag og Energidirektorat (Vuona tjátjádak ja Enerigijadirekroráhtta) ja Direktoratet for mineralforvaltning (Minerálajháldadim dierektoráhtta). |
| Disse lovene er viktige fordi de regulerer virksomhet som har potensielt stor virkning for naturgrunnlaget for samisk kultur | Dá lága li ájnnasa danen gå dåjmajt reguleriji ma vuorddedahtte bukti stuorra vájkkudusájt sáme kultuvra luonndovuoduj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget arbeider nå med: | Sámedigge barggá dálla dáj ássjij: |
| Sametingets energistrategier | Sámedikke energijastrategija |
| Deltakelse i fylkedelplanarbeid for vindkraft i Finnmark fylke | Oassálasstem fylkkaoasseplánimijn bieggamilloj birra Finnmárko fylkan |
| Høringer og konsultasjoner om småkraftverk og vinkraftutbygginger | Guládallamij ja konsultasåvnåj smávvaelfábmoásadusáj ja biggamillotsieggimij birra. |
| Høringer og konsultasjoner om utbygging av kraftnettet | Guládallamij ja konsultasåvnåj elfábmolinnjatsieggimij birra |
| Oppfølging av avtale om undersøkelsesarbeider for gruvedrift i Kautokeino kommune | Guoradallambargo sjiehtadusá tjuovvolibme gruvvodåjmadime Guovdageaidnu suohkanin. |
| Avtalte om undersøkelser av gull og kobberforekomster i Karasjok kommune | Sjehtadus guoradallamij birra gålle ja goahpárluohko Kárášjoga suohkanin |
| Deltakelse i Finnmark mineralforum | Oassálasstem Finnmárko minerállaforumin |
| Sametinget er ikke forvaltningsmyndighet etter vassdragsreguleringsloven, energiloven, vannressursloven og mineralloven. | Sámedikke åvdåsvásstádus: Sámedigge ij la háldadimfábmudahka tjátjádakregulerimlága, energijalága, tjáhtjeresurssalága ja minerállalága milta. |
| Beslutninger etter disse lovene kan likevel ikke fattes før det er gjennomført konsultasjoner med Sametinget. | Mærrádusá dáj lágaj milta e máhte huoman mierreduvvat åvddåla konsultasjåvnå li Sámedikkijn læhkám. |
| I mineralsaker har Sametinget egne prosesser direkte med mineralaktørene og forventer at det gjennomføres forhandlinger før det eventuelt kan søkes driftskonsesjoner. | Minerállaássjijn li Sámedikken sierra prosessa minerálaktørajn njuolgga ja vuordeduvvá jut sjiehtadallama tjadáduvvi åvddåla máhttá doajmmakonsesjåvnåv åhståt. |
| Din påvirkning: Samiske rettighetshavere og lokalsamfunn sine interesser og rettigheter er viktig å ivareta i beslutningsprosessen. | Duv vájkkudibme: Sáme rievtesvuodaj æjgádij ja bájkálasj sebrudagáj berustime ja rievtesvuoda li ájnnasa bærrájgåhtset mærrádusprosessan. |
| Sametinget arbeider derfor for at det gjennomføres reelle konsultasjoner med dem, og at disse involveres i eventuelle forhandlinger med utbyggingsselskaper. | Danen barggá Sámedigge jut almma konsultasjåvnå tjadáduvvi sijáj, ja vaj sij båhti sæhkáj sjiehtadallamijda doajmmavidnudagájn. |
| Enighet om en ny næringsavtale for duodji for 2014 / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Avtamielakvuohta ådå æládussåbadusás duojen jahkáj 2014 / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Enighet om en ny næringsavtale for duodji for 2014 | Avtamielakvuohta ådå æládussåbadusás duojen jahkáj 2014 |
| Det er oppnådd enighet om ny næringsavtale for duodji for 2014. | Duojen la avtamielakvuohta ådå æládussåbadusas jahkáj 2014. |
| Avtalen for 2014 er på 9,4 millioner kroner. | Såbadus jahkaj 2014 la 9,4 miljåvnå kråvnå. |
| Profilen er endret fra passive driftsstøtteordninger til mer utviklingsrettet duodji - en slik dreining er jeg veldig glad for, sier sametingsråd Marianne Balto. | Hábme le ietjájduhtedum passijvva doajmmadoarjjaårnigis ienebut åvddånahttema guovlluj – dakkir jårgijdimes lav mån viehka ávon, javllá sámediggeráde Marianne Balto. |
| -Jeg er fornøyd med at duodjiorganisasjonen er positive til å prioritere salgs- og markedsføringstiltak, sier sametingsråd Marianne Balto. | -Mån lav dudálasj gå duodjeorganisasjåvnå li miellusa vuorodittjat vuobddem- ja fállodåjmajt, javllá sámediggeráde Marianne Balto. |
| Det kan åpne for nye markeder og nye produkter, sier Balto. | Dát máhttá rahpat ådå oasástallamijda ja ådå buktagijda, javllá Balto. |
| I 2014 har duodjiutøvere mulighet til å hospitere hos andre utøvere som har spesialkompetanse innenfor duodjiproduksjon. | Jagen 2014 le duodjarijn máhttelisvuoda guossidit nuppijt duodjárijt gejn li sierra máhttudagá duodjebuktagin. |
| Sametingsrådet har i flere år prioritert kompetanseheving innenfor duodjinæringen. | Sámediggerade le moadda jage vuorodam máhtudaklåpptimav duodjesuorgen. |
| Avtalepartene er Sametinget, Sámiid duodji og Duojáriid ealáhussearvi. | Oassálasste såbadusán li Samedigge, Sámiid duodji ja Duojáriid ealáhussearvi. |
| Kontaktperson: Sametingsråd Marianne Balto, tlf. 480 63358 | Guládallamålmåj: Rádesebrulasj Marianne Balto, skuolkan 480 63358 |
| Et budsjett for fremtiden / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Budsjæhtta boahtte ájggáj / Håla ja tjállaga / Sámedikkeráde / Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Et budsjett for fremtiden | Budsjæhtta boahtte ájggáj |
| Sametingets budsjett for 2015 ble vedtatt i plenum, fredag 5.desember. | Sámedikke budsjæhtta 2015-jahkáj mierreduváj ållestjåhkanimen bierjjedagá javllamáno 5. biejve. |
| Rådsmedlem Ann-Mari Thomassen er fornøyd med at Sametinget har vedtatt et budsjett som vil løfte det samiske samfunnet for fremtiden | Rádeájras Ann-Mari Thomassen la dudálasj gå Sámedigge le mierredam budsjehtav mij låppti sáme sebrudagáj boahtte ájggáj. |
| - Sametinget vil i 2015 prioritere samiske barns skolemateriell og vår felles kulturarv ved å legge til rette for videreutvikling samiske museer., uttaler rådsmedlem Thomassen. | - Sámedigge sihtá jagen 2015 vuorodit sámemánáj oahppamnævojt ja mijá aktisasj kultuvrraárbev hiebadahtedijn sáme museajt åvddånahtátjit vijdábut, javllá rádeájras Thomassen. |
| I budsjettet for 2015 den søkerbaserte potten til utvikling av læremidler 21 025 000,-, dette er en økning på 3 400 000,- fra 2014. | 2015-jage budsjehtan li 21 025 000,- åhttsij oasse oahppamnævoj åvddånahttemij, dát la 3 400 000 kråvnå lassánibme jage 2014 rájes. |
| - Ved å prioritere barns skolemateriell ønsker vi å bidra til at flere samiske barn skal få bruke samiske skolebøker. | - Sámemánáj oahppamnævojt vuorodijn sihtap viehkedit vaj ienep sáme máná galggi oadtjot sáme skåvllågirjijt ávkkit. |
| Dette er svært viktig for språkets fremtid, og for barnas utvikling, sier rådsmedlem Ann-Mari Thomassen. | Dat la viehka ájnas giela boahtteájggáj ja mánáj åvddånahttemij, javllá rádeájras Ann-Mari Thomassen. |
| Også bevilgningen til samiske museer er økt. | Juollodibme sáme museajda le aj lasedum. |
| Fra 27 752 000,- i 2014 til 31 970 000,- i 2015. | 27 752 000,- rájes jagen 2014 gitta 31 970 000,- rádjá jagen 2015. |
| Dette utgjør en økning på 4 218 000,-. | Dát la 4 218 000,- lassánibme. |
| Rådsmedlem Thomassen påpeker at de samiske museene ligger langt bak de norske museene i økonomisk utvikling og at denne tildelingen vil være med på å rette opp skjevheten, samt tilgjengeliggjøre den samiske kulturarven. | Rádeájras Thomassen tsuojgot sáme musea li viehka maŋebun vuona museajs mij guosská ekonomalasj åvddånahttemav ja dát juollodibme boahtá viehkken vinjogisvuodav njuolggitjit, ja duodden sáme kultuvrraárbev álkkebun ávkástalátjit. |
| - Den felles samiske kulturarven er rik, men veldig mye av den ligger gjemt i arkiver og kjellere. | - Aktisasj sáme kultuvrraárbbe le boanndá, valla viehka ållo dassta le vuorkkidum arkijvajda ja tjællárijda. |
| Vi vil prioritere de samiske museene fordi det er ekstremt viktig at våre kulturskatter får verdige hjem og blir tilgjengelige for alle. | Sihtap sáme museajt vuorodit dajna gå le niddo ájnas mijá kultuvrradávvera oadtju værddogis sijdajt ja sjaddi bárrusin gajkajda. |
| Gjennom kulturarven bygger vi opp Sápmi for fremtiden. | Kultuvrraárbe baktu nannip Sámeednamav boahtte ájgijda. |
| Den totale rammen til virkemidler, faste og søkerbaserte, er i budsjettet for 2015 på 270 722 000,-. | Ålles biednikmierre stuoda ja åtsådahtte vájkkudimnævojda le 2015-jage budsjehtan 270 722 000,-. |
| Det er en økning på 1 897 000,- fra 2014. | Lassánibme 2014-jages le 1 897 000,-. |
| Kontaktperson: | Gejna ságastit: |
| Rådsmedlem Ann-Mari Thomassen, tlf. 900 57 123 | Rádeájras Ann-Mari Thomassen, skuolkan 900 57 123. |
| Sametingets budsjett 2015 | <b>Sámedikke budsjæhtta 2015 (norsk)</b> |
| Et godt verktøy for den grenseoverskridende reindriften / Reindrift / Næringer / Forsiden - Sametinget | Buorre vædtsak ællosujttuj rájáj rastá / Boatsojæládus / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Et godt verktøy for den grenseoverskridende reindriften | Buorre vædtsak ællosujttuj rájáj rastá |
| Sametingets plenum skal behandle forslag til endringer av norsk-svensk reinbeitekonvensjon i begynnelsen av desember. | Sámedikke ållestjåhkanibme galggá giehtadallat oajvvadusájt rievddadimijda Vuona ja Svieriga ælloguohtomkonvensjåvnnåj javllamáno álgon. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo sier at arbeidsgruppens forslag er et godt verktøy for å utvikle den grenseoverskridende reindriften i Norge og Sverige. | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo javllá barggojuohkusa oajvvadus le buorre vædtsak åvddånahtátjit ælloguohtomav rájaj rastá Vuona ja Svieriga gaskan. |
| I 2012 etablerte Sametingene i Norge og Sverige, Norske reindriftssamers landsforbund (NRL) og Svenske samers riksforbund (SSR) en arbeidsgruppe som skulle arbeide frem et forslag til endringer i reinbeitekonvensjonen. | Jagen 2012 ásadin Vuona ja Svieriga Sámedikke, Vuona ællosámij rijkkalihtto (NRL) ja Svieriga sámij rijkkalihtto (SSR) barggojuohkusav mij galgaj buktet oajvvadusájt rievddadimijda ælloguohtomkonvensjåvnnåj. |
| Sametinget i Norge har ledet arbeidet. | Vuona Sámedigge le bargov jådedam. |
| Gruppens leder ertidligere sametingsråd Ellinor Marita Jåma fra Åarjel-Saemiej Gïelh. | Juohkusa jådediddje le åvdep rádeájras Ellinor Marita Jåma Åarjel-Saemiej Gïelhes. |
| Tett kontakt med alle | Lahka aktijvuohta gájkaj |
| Alle berørte reinbeitedistrikt på norsk og svensk har vært invitert til å komme med innspill til arbeidet. | Gájkka tjielde Vuona ja Svieriga bielen lidjin gåhtjodum buvtátjit árvvalusájt bargguj. |
| Informasjon om fremdriften og referatene har blitt lagt ut på nettsidene til Sametinget i Norge. | Diehtojuohkema åvddånimes li biejadum Vuona Sámedikke værmádakbielijda. |
| I tillegg ble det arrangert et seminar i Stjørdal for berørte reinbeitedistrikt og samebyer. | Duodden ásaduváj seminárra Stjørdalan tjieldijda ma guoskaduvvin. |
| På seminaret ble arbeidsgruppens forslag diskutert. | Semináran lij dagástallam barggojuohkusa oajvvadusájs. |
| Reinbeitedistrikt og samebyer med geografisk nærhet ble inndelt i grupper og samarbeidet om utfordringer og samarbeidsmuligheter i sitt område. | Tjielde ma lidjin lahkalakkoj juogeduvvin juohkusijda ja aktisattjat barggin hásstalusáj aktanbarggomahttelisvuodaj birra ietjasa dáfon. |
| -Arbeidsgruppen har hatt som mål å ivareta den samiske reindriften i grenseområdene, og derfor har det vært viktig å involvere alle parter i arbeidet, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | -Barggojuohkusa ulmme le læhkám válldet várajda sáme ællosujtov rádjáguovlojn, ja dan diehti le læhkám ájnas válldet divna oassálasstijt sæhkáj dan bargon, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Uten bred samisk deltakelser vil det ikke være mulig å løse utfordringene i grenseområdene, sier Keskitalo. | Ij lim liehket máhttelis tjoavddet hásstalusájt rádjáguovlojn vijdes sámij oassálasstema dagá, javllá Keskitalo. |
| Mange utfordringer | Moadda hásstalusá |
| Gjennom arbeidsgruppens arbeid har det blitt tydelig at den grenseoverskridende reindriften i Norge og Sverige står overfor flere store utfordringer, som f.eks manglende rettighetsavklaringer, rovvilttap, arealinngrep og nye konvensjonområder. | Barggojuohkusa bargo baktu le sjaddam tjielgas ællosujton Vuona ja Svieriga rájáj rastá li moadda stuorra hásstalusá, nåv gå buojkulvissan vánes tjielgasvuohta rievtesvuodaj hárráj, urudisáj vahága, areállagártjedibme ja ådå konvensjåvnnåguovlo. |
| -Konvensjonen løser på ingen måte alle de utfordringene som reindriften står overfor i grenseområdene. | -Konvensjåvnnå ij gudik gåktuk tjoavde divna hásstalusájt ma li ællosujton rádjáguovlojn. |
| Det er derfor viktig å sette søkelys på disse utfordringene overfor statlige myndigheter i Norge og Sverige, og det vil vi gjøre, sier Keskitalo. | Dan diehti le ájnas tjalmostahttet dájt hásstalusájt stáhta oajválattjajda Vuonan ja Svierigin, ja dav de sihtap dahkat, javllá Keskitalo. |
| Styrker samarbeidet. | Nanni aktisasjbargov |
| Arbeidsgruppen foreslår at reinbeitedistriktene og samebyene har anledning til å etablere samarbeidsavtaler som kan ivareta de praktiske utfordringene i den grenseoverskridende reindriften, som for eksempel arealbruk. | Barggojuogos oajvvat tjieldijn le máhttelis ásadit aktanbarggosåbadusájt ma máhtti tjoavddet árggabiejve hásstalusájt ællosujton rájáj rastá, buojkulvissan areállaanov. |
| Arbeidsgruppen foreslår også tvisteløsningsmekanismer mellom norske og svenske reinbeitedistrikt og samebyer. | Barggojuogos aj oajvvat majna vuogijn rijdojt tjoavddet Vuona ja Svieriga tjieldij gaskan. |
| -Den samiske arbeidsgruppens forslag et et godt og konstruktivt innspill til regjeringene i Norge og Sverige, avslutter Keskitalo. | -Sáme barggojuohkusa oajvvadusá li buorre ja konstruktijvva árvvalusá Vuona ja Svieriga ráddidusájda, javllá Keskitalo maŋemusát. |
| – Et stort løft for det samiske samfunnet | – Stuorra låpptim sáme sebrudahkaj |
| Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen gleder seg over at regjeringspartiene og Krf er enige om å sikre sykepleierutdanning på samisk, og om å bevilge midler til 25 studieplasser til dette. | Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen ávvus gå ráddidusbelludagá ja RáB li guorrasam tjårggit skihppijsujttáråhpadusáv sámegiellaj, ja gå la juollodam rudájt 25 oahpposadjáj. |
| Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen er svært glad for at arbeidet som er lagt ned for å få igangsatt en samisk sykepleierutdanning nå ser ut til å gi resultater. | Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen la ihkeva ávon bargos mij la dagádum jåhtuj åttjudittjat sáme skihppijsujttáråhpav dálla vuojnnet båhtusijt buktá. |
| – Dette vil være et stort løft for det samiske samfunnet, sier Mikkelsen. | – Dát la stuorra låpptim sáme sebrudahkaj, javllá Mikkelsen. |
| Tilbudet skal gis via et samarbeid mellom UiT Norges arktiske universitet og Sámi allaskuvla/Samisk høgskole, og vil bestå av 25 deltidsstudieplasser. | Sáme skihppijsujttároahppo l aktisasjbarggo UiT Vuona arktalasj universitiehta ja Sáme allaskåvlå gaskan, ja masi li gárvedum 25 oasseájggeoahpposaje. |
| I tillegg til studieplassene, vil regjeringspartiene og Krf gi midler til utviklingskostnader til Samisk Høgskole, for oppbygging av studiet. | Duodden oahpposajijda, ájggu ráddidusbelludagá ja Risstalasj álmmukbelludahka rudájt Sáme allaskåvllåj vaddet åhpav látjátjit. |
| Til sammen utgjør dette om lag 2 millioner kroner i 2019. | Tjoahkkáj la dát bájkoj 2 millijåvnå kråvnå jagen 2019. |
| Mikkelsen roser Sámi allaskuvla og UiT Norges arktiske universitet for deres vilje til i samarbeid å prioritere samisk sykepleierutdanning. | Mikkelsen rámmpu Sáme allaskåvlåv ja UiT Vuona arktalasj universitiehtav gå aktisattjat vuorodi sáme skihppijsujttáråhpav. |
| – Dette er å vise i praksis at de tar sitt samfunnsansvar overfor det samiske samfunnet på alvor, sier Mikkelsen. | – Dát la dagoj baktu vuosedit, sij sebrudakåvdåsvásstádusáv sáme sebrudagá gáktuj duodaj válldi, javllá Mikkelsen. |
| Etterlyser politifolk med kompetanse på samisk språk og kultur / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Åhtsåli politijajt gudi sámegielav ja kultuvrav dåbddi / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Etterlyser politifolk med kompetanse på samisk språk og kultur | Åhtsåli politijajt gudi sámegielav ja kultuvrav dåbddi |
| Sametingsrådet har lenge vært bekymret for at manglende språk- og kulturkompetanse i politiet kan svekke samers rettssikkerhet. | Sámediggeráde le guhkev juo måråstam jut politijan ælla heva giella- ja kultuvrramáhtudagá ja navti sámij riektásihkarvuohta hedjun. |
| Problemstillingen er nå tatt opp med Justis- og beredskapsdepartementet. | Ássje le dal Riektá- ja gárvvásindepartmenta åvdås låggŋidum. |
| - Selv der det finnes kvalifiserte folk med samisk språk- og kulturkompetanse har det vært en utfordring å få disse tilsatt i samiske områder. | - Tjabu dåppe gånnå tjiehpes bargge sáme giella- ja kultuvrramáhtudagájn gávnnuji de le læhkám hásstalus sijájt virggáj biedjat sáme guovlojn. |
| En av grunnene til dette er at det har vært uklart hvordan disse skal kunne prioriteres i ansettelsesprosessene, forklarer sametingspresident Egil Olli. | Akta sivájs soajttá liehket ij le læhkám tjielgas gåktu sij galggi virggájbiedjadimen vuoroduvvat, tjielggi sámediggepresidennta Egil Olli. |
| Olli uttaler videre at Sametingsrådet har ønsket at det snarest mulig kommer på plass retningslinjer for prioritering av kvalifiserte samisktalende personer og personer med kulturkompetanse til stillinger i samiske områder. | Olli javllá vijddábut Sámediggeráde le sihtam nav jåhtelit gå máhttelis båhti njuolgadusá ma vuorodi sámegielak barggijt ja barggijt gejn le kultuvrramáhtudahka sáme guovlo virgijda. |
| Justis- og beredskapsdepartementet har nå kommet med en avklaring der de sier at det er anledning til både å vektlegge, og også mulighet til å kreve kompetanse på samisk språk og kultur i samiske områder etter en behovsanalyse. | Riektá- ja gárvvásindepartemennta le dal tjielgadam dáv ja javlli bæssá sihke dættodit, ja aj gájbbedit sámegiela- ja kultuvra máhtudagáv sáme guovlojn dárbboánályjsa milta. |
| - Det er svært gledelig at Justis- og beredskapsdepartementet har tatt problemstillingen på alvor og mener kompetanse på samisk språk og kultur både kan vektlegges og kreves i samiske områder, uttaler president Egil Olli. | - Ávvusav gå Riektá- ja gárvvásindepartemennta le tjoavddusav duodas válldám ja miejnniji sámegiela- ja kultuvra máhtudagáv máhttá sihke dættodit ja gájbbedit sáme guovlojn, javllá presidennta Egil Olli. |
| Kunnskap om samfunnene politifolkene jobber i er sentralt for å tolke situasjoner, få innpass i lokalsamfunnene og for å få korrekt informasjon. | Máhtto daj sebrudagáj birra gånnå politijabargge barggi le ájnas gå galggá dilijt dádjadit, bájkálasj sebrudagá sisbælláj bessat ja duohta diedojt oadtjot. |
| - Å ha politifolk i samiske områder med kompetanse på samisk språk og kultur er dermed viktig for å bevare samers rettsikkerhet, sier president Egil Olli avslutningsvis. | - Danen li sámegiela- ja kultuvra tjiehpe politijabargge sáme guovlojn ájnnasa sámij riektásihkarvuodav bisodittjat, låhpat presidennta Egil Olli. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Fakta om samiske språk | Diedo sámegielaj birra |
| Tradisjonelt har samiske språk blitt klassifisert som en del av den finsk-ugriske språkgruppen, men de har vært adskilt fra sine nærmeste slektninger (balto-finsk) i mer enn 3.000 år. | Ájgij tjadá li ájádallam sámegielav oassen suoma-ugralasj giellajuohkusis urála giellafámiljan, ja læhkám sirádum ietjasa lagámus fuolkijs (balto-suoma) badjel 3.000 jage. |
| Etter nyere forskning viser det seg at den samiske språkgruppen er minst like gammel som den germanske språkgruppen og minst dobbelt så gammel som den romanske språkgruppen. | Ådå dutkam vuoset sáme giellajuogos le gåjt dal sæmmi boares dagu germána giellajuogos ja gåjt dal guovte gierde boarrásabbo gå romána giellajuogos. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Det samiske språkområdet strekker seg tradisjonelt over deler av Norge, Sverige, Finland og Russland. | Sáme giellaguovllo gåbttjå åsijt Vuonas, Svierigis, Suomas ja Gárjjelis. Gielaj rájá e rijkarájájt tjuovo. |
| Lulesamisk og sørsamisk snakkes i Norge og Sverige, pitesamisk og umesamisk snakkes bare i Sverige og er utdødde i Norge. | Julevsámegiella ja oarjjelsámegiella ságastuvvi Vuonan ja Svierigin. Bihtámsámegiella ja ubbmemsámegiella dåssju Svierigin, gáhtum Vuonan. |
| Nordsamisk snakkes i Norge, Sverige og Finland. | Nuorttasámegiella Vuonan, Svierigin ja Suoman ságastuvvá. |
| Enarisamisk snakkes bare i Finland. | Ánarsámegiella ságastuvvá dåssju Suoman. |
| Akkalasamisk, kildinsamisk og tersamisk snakkes bare i Russland, og skoltesamisk snakkes i både Finland og Russland (og tidligere i Norge). | Áhkkilsámegiella, gielldasámegiella ja dárjjesámegiella ságastuvvá dåssju Gárjjelin, ja gålldåsámegiella sihke Suoman ja Gárjjelin (ja åvddåla Vuonan aj). |
| Akkalasamisk, som tidligere har blitt regnet som utdødd, snakkes fortsatt av minst én person. | Áhkkilsámegielan, majt åvddålå jáhkkin lij gáhtum, gávnnu huoman uddni. |
| Vedkommende, en eldre person, snakker aktivt akkalasamisk i samtaler med kildinsamiske språkutøvere. | Ájnegis vuoras ulmusj sáhkat vilá áhkkilsámegielav aktijvalattjat ságastallamijn gielldasámegielagij. |
| Noen få snakker akkalasamisk, men med et passivt ordforråd på ulike nivåer. | Muhtem ájnegattja ságasti áhkkilsámegielav passijvva giellan, iesjgeŋga dásen. |
| Disse ti språkene danner to hovedgrupper: vestsamisk og østsamisk. | Dá lågev giela li juogedum guovte oajvvejuohkusijda: allesáme ja lullesáme. |
| Vestsamiske og den østsamiske hovedgruppen danner til sammen fire subgrupper: sør, nord, fastland og kola. | Allesáme ja lullesáme oajvvejuohkusijn li tjoahkkáj niellja vuolep juohkusa: oarjep, nuortap, sisednam ja suoloj (guoládak). |
| I internasjonal sammenheng er alle samiske språk karakterisert som truede, alvorlig truede eller nesten utdødde språk. | Rijkajgasskasasj aktijvuodan li gájka sámegiela ájtedum, duodaj ájtedum jali vargga gáhtomin. |
| Et truet språk defineres som språk med nedgang i antallet barn som kan snakke språket, et alvorlig truet språk forstås som et språk som nesten bare voksne bruker, og et nesten utdødd språk har bare noen få eldre brukere. | Ájtedum giella le giella man låhko mánájs gudi gielav bukti binnu, duodaj ájtedum giella le giella mav vargga dåssju ållessjattuga bukti, ja vargga gáhtum giella le giella mav dåssju muhtem gallegasj vuorrasappo hålli. |
| Samiske språk er beskyttet av blant annet ILO-konvensjon 169, Norges grunnlov, Stedsnavnloven, Samelovens språkregel i Norge og gjennom opplæringsloven. | Sámegiela li Vuonan suoddjidum duola dagu 169. ILO-konvensjåvnås, Vuonarijka Vuodolágas, Bájkkenammalágas, Sámelága giellanjuolgadusájs ja Åhpaduslága baktu. |
| Internasjonalt er samiske språk beskyttet av blant annet nordisk språkdeklarasjon og European Charter for Regional and Minority Languages. | Rijkajgasskasattjat li sámegiela suoddjidum duola dagu nuorttarijkaj gielladeklarasjåvnå ja European Charter for Regional and Minority Languages baktu. |
| De mest brukte samiske språkene i Norge i dag er sørsamisk, lulesamisk og nordsamisk. | Ienemus håladum sámegiela Vuonan uddni li oarjjelsámegiella, julevsámegiella og nuorttasámegiella. |
| Det sørsamiske bosettingsområdet i Norge strekker seg fra Saltfjellet i nord til Elgå i Hedmark i sør. | Oarjjelsáme årromguovllo Vuonan le Sáltoduoddaris nuorttan gitta Elgåaj Hedmárkon oarjján. |
| Det antas at det er under halvparten av sørsamene som behersker språket. | Jáhkedahtte e ienebu gå lahkke oarjjelsámijs gielav buvti. |
| Sørsamisk har to hovddialekter. | Oarjjelsámegielan li guokta oajvvegiellasuorge: |
| Nordlig sørsamisk, også kalt Åsele (Vefsen, Grane, Hattfjelldal, Bindal, Namndal i Norge, Vapsten i Tärna, Vilhelmina, Frostviken i Sverige) | Nuorttap oarjjelsámegiella, aj gåhtjodum Åsele (Vapsten, Gaala, Aarborte, Bindal, Nååmesjevuemie Vuonan, Vapsten Tärnan, Vueltjere, Frostviken Svierigin) |
| Sørlig sørsamisk, også kalt Jämtland (området mellom Snåsa og Verdal, Meråker i Norge, Hotagen, Offerdal, Sösjö, Kall, Skalstugan, Undersåker og Härjedálen i Sverige). | Oarjep oarjjelsámegiella, aj gåhtjodum Jämtland (guovllo Snåasa ja Verdala gaskan, Muoráhkka Vuonan, Jinjevaerie, Offerdal, Njaarke, Gálpe, Skalstugan, Såahka ja Härjedálen Svierigin). |
| På UNESCOs liste over truede språk er sørsamisk språk klassifisert som et alvorlig truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le oarjjelsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan. |
| Få brukere og store avstander gjør at det er krevende å drive sørsamisk språkarbeide. | Binná addne ja stuorra vijddudagá dahká gássjelin oarjjelsámegielajn barggat. |
| Samfunnet har stort behov for personer med kompetanse i sørsamisk. | Sebrudahka dárbaj ållo ulmutjijt oarjjelsámegiela máhtudagájn. |
| Spesielt gjelder dette innenfor læreryrket, utvikling av læremidler og i offentlig forvaltning og tjenesteyting. | Ållagasj guosská dát åhpadiddjevirgijda, oahpponævoj åvddånibmáj ja almulasj háldadibmáj ja dievnastusfálaldagájda. |
| Umesamisk: | Ubbmemsámegiella: |
| Umesamisk ble tradisjonelt snakket i Rana, Hemnes og Korgen på norsk side, området fra Umeälven innen Maskaure, Ståkke, Västra Kikkejaure, Östra Kikkejaure i Arjeplog og Arvidsjaur, Malå, Gran, og Umby i Tärna i Sverige. | Ubbmemsámegiella håladuváj Ruovatvuonan, Hemnesan ja Korgenin vuona bielen. Ságastuvvá Maskauren, Ståkken, Alep Kikkejauren, Lulep Kikkejauren Árjepluoven ja Arviesjávren, Málágin, Granan ja Umbyn Tärnan Svierigin. |
| I Sverige er det svært få talere igjen og språket regnes som nesten utdødd. | Svierigin li dåssju muhtem gallegasj hoalle vil, ja giella aneduvvá vargga gáhtum giellan. |
| På norsk side regnes umesamisk som utdødd. | Vuona bielen aneduvvá gáhtum giellan. |
| På UNESCOs liste over truede språk er umesamisk språk klassifisert som svært alvorlig truet eller nesten utdødd. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le ubbmemsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan jali vargga gáhtum giellan. |
| Pitesamisk: | Bihtámsámegiella: |
| Pitesamisk språkområde avgrenses på norsk side av Saltenfjorden i nord og Ranfjorden i sør, og omfatter Beiarn, Saltdal, Gildeskål, Meløy, Rødøy, deler av Bodø og deler av Fauske kommuner. | Bihtámsáme giellaguovllo ráddjiduvvá vuona bielen Sáltovuonas nuorttan ja Ranvuonas oarjján, ja dasi gullu Bájddar, Sálát, Oarjjelij Bájddar, Meløy, Rødøy, oase Bådådjo ja Fuosko suohkanijs. |
| På svensk side av grensen går området fra nordlig Arvidsjaur og nordlig Arjeplog til Piteälven innen Norrbottens län i Sverige. | Svieriga bielen manná rádjá nuorttalap Arviesjávres ja Árjapluoves gitta Bihtáma ædnuj Norrbottena länan Svierigin. |
| Pitesamisk deles inn i tre hoveddialekter. Nordlig pitesamisk (Luokta-Mavas, Ståkke). | Bihtámsámegiella gålmå oajvvegiellasuorggáj juogeduvvá: Nuortap bihtámsámegiella (Luokta-Mavas, Ståkke). |
| Sentral pitesamisk (Semisjaur-Njarg). | Guovdásj bihtámsámegiella (Semisjaur-Njarg). |
| Sørlig pitesamisk (Svaipa). | Oarjep bihtámsámegiella (Svaipa). |
| På UNESCOs liste over truede språk er pitesamisk språk klassifisert som svært alvorlig truet eller nesten utdødd. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le bihtámsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan jali vargga gáhtum. |
| På svensk side har derimot en handfull språkbærere i samarbeid forskere og noen ildsjeler fra norsk side, gått sammen i et forsøk på å redde språket. | Svieriga bielen li muhtem gallegasj giellaguodde aktan dutkij ja muhtem rahtjalis ulmutjij Vuona bieles aktan barggagoahtám gæhttjalit gielav gádjot. |
| Det er allerede samlet inn flere tusen ord som på sikt blir til en ordbok. | Moadda tuvsán bágo li juo tjoahkkidum ja dássta galggá báhkogirjje sjaddat. |
| Lulesamisk: | Julevsámegiella: |
| Det lulesamiske språkområdet i Norge strekker seg fra Ballangen i nord til Saltfjellet i sør, og innbefatter bl.a. Tysfjord, Hamarøy, Steigen, Sørfold og deler av Fauske kommune i Nord-Salten. | Julevsáme giellaguovllo Vuonan le Bálágis nuorttat gitta Sáltoduoddarij oarjján, ja dasi gullu duola dagu Divtasvuodna, Hábmer ja Fuolldá ja oase Fuosko suohkanis Sálton. |
| På svensk side tales lulesamisk fra Piteälven i sør til Kaitumälven i nord innen Jokkmokk og Gällivare kommuner i Norrbottens län i Sverige. | Svierigin håladuvvá julevsámegiella Bihtámænos oarjján gitta Gájddumædnuj nuorttan Jåhkåmåhke ja Váhtjera suohkanijn Norrbottena länan Svierigin. |
| Lulesamisk deles inn i fire hoveddialekter. Nordlig lulesamisk (Sörkaitum). | Julevsámegiella nielje oajvvegiellasuorggáj juogeduvvá: Nuortap julevsámegiella (Unna tjerusj). |
| Sentral lulesamisk (Sirkas og Jåkkåkaska i Jokkmokk i Sverige, Ballangen, Tysfjord, Hamarøy, Steigen, Sørfold og deler av Fauske i Norge). | Guovdásj julevsámegiella (Sirges ja Jåhkågasska Jåhkåmåhken Svierigin, Bálák, Divtasvuodna, Hábmer ja Fuolldá ja oase Fuosko suohkanis Vuonan). |
| Skog lulesamisk (Gällivare, Serri og Udtja i Sverige). | Miehttse julevsámegiella (Gällivare, Serri ja Udtja Svierigin). |
| Sørlig lulesamisk (Tuorpon i Sverige). | Oarjep julevsámegiella (Duorbun Svierigin). |
| På UNESCOs liste over truede språk er lulesamisk språk klassifisert som et alvorlig truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le julevsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan. |
| På lik linje som med sørsamisk, har samfunnet et stort behov for personer med lulesamisk språkkompetanse. | Sæmmi láhkáj dagu oarjjelsáme giela hárráj, de sebrudahka dárbaj ållo ulmutjijt julevsáme giellamáhtudagáj. |
| Nordsamisk: | Nuorttasámegiella: |
| Nordsamisk er den største språkgruppen av de samiske språkene hvor anslagsvis 90 % av den samiske befolkningen snakker majoritetsspråket. | Nuorttasámegiella le stuorámus giellajuogos sáme gielaj gaskan, birrusij 90 % sámegielagijs nuortagahtti. |
| Nordsamisk snakkes hovedsaklig i Finnmark og Troms fylker, og i kommunene Tjeldsund og Evenes i Nordland på norsk side. | Nuorttasámegiella ságastuvvá ienemusát Finnmárko ja Råmså fylkajn ja suohkanijn Dielldasuollu ja Evenássje Nordlándan vuona bielen. |
| Nordsamisk deles inn i fire hoveddialektgrupper. Sjøsamisk - Øst sjøsamisk (Varangerfjord og Laksefjord). | Nuorttasámegiella nielje oajvvegiellasuorggáj juogeduvvá: Merrasámegiella - Lulle merrasáme (Várjatvuodna ja Lágesvuodna). |
| - Sentral sjøsamisk (Reppefjord og Kvalsund). | - Guovdásj merrasáme (Riehppovuodna ja Sválesnuorre). |
| - Vest sjøsamisk (Altafjord og Kvænangen). | - Alle merrasáme (Áltávuodna ja Návuodna). |
| Finnmarksamisk - Østfinnmark: Utsjoki, deler av Inari i Finland, Karasjok, Porsanger, Tana i Norge - Vestfinnmark: Enontekiö, Sodankylä, deler av Inari i Finland, Kautokeino, Alta i Norge) Tornesamisk - Girjjis: Nord-øst for Gällivare, Nordkaitum i Sverige - Vestlig del av Enontekiö i Finland, Ofoten til Lyngen, mellom Skibotn og Nordreisa i Norge. | Finnmárkkosámegiella - Lullefinnmárkko: Uhtsajåhkå, oase Ánaris Suoman, Kárásjåhkå, Porsáŋŋgo, Dætno Vuonan. - Allefinnmárkko: Ænodahka, Soahtegiellda, oase Ánaris Suoman, Guovddagæjnno, Áltá Vuonan) Duornossámegiella -Girjjis: Gällivares nuortta-luksa, Nuorttagájddom Svierigin - Allelij oasse Ænodagás Suoman, Ufuohtás gittu Ivgguj, Ivggovuodnabadá ja Rájsá gaskan Vuonan. |
| - Karesuando: Könkämävuoma og Lainiovuoma, Lyngen og Balsfjord i Norge. | - Gárasávvun: Könkämävuoma ja Lainiovuoma, Ivggo ja Báhccavuodna Vuonan. |
| - Jokkasjärvi: Saarivuoma, Talma, GabnáLeavnas-Kaalasvuoma, Kalix og Haparanda i Sverige. | - Jukkasjávrre: Saarivuoma, Dálmma, GabnáLeavnas-Kaalasvuoma, Kalix ja Haparanda Svierigin. |
| På UNESCOs liste over truede språk er nordsamisk språk klassifisert som et truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le nuorttasámegiella tjáledum ájtedum giellan. |
| I mange områder utenfor forvaltningsområdet for samelovens språkregler er nordsamisk språk fortsatt i en utsatt posisjon. | Moatten sajen sáme giellaháldadimguovlo ålggolin le nuorttasámgiella ájn gássjelis dilen. |
| Dette gjelder spesielt i mange sjøsamiske områder i Troms og Finnmark og i det markasamiske området i Sør-Troms og Nordre Nordland. | Dát ållagasj guosská moatte merrasáme dáfojda Råmsån ja Finnmárkon ja markasáme guovlojda Oarjjelij-Råmsån ja Nuorttalij-Nordlándan. |
| Enaresamisk: | Ánarsámegiella |
| Enaresamisk snakkes innen Enare kommune i Finland (rundt Enaresjøens vassdrag). | Ánarsámegiella håladuvvá Ánara suohkanin Suoman (Ánarjávre birra). |
| På UNESCOs liste over truede språk er enaresamisk språk klassifisert som et alvorlig truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le ánarsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan. |
| Østsamisk (skoltesamisk) | Gålldåsámegiella (”lullesáme”) |
| Østsamisk blir delt inn i to hoveddialekter: | Gålldåsámegiella guovte oajvvegiellasuorggáj juogeduvvá: |
| I Norge er østsamenes bosetning i Sør-Varanger kommune, først og fremst i Neiden, men også i Kirkenes og Pasvikdalen. | Vuonan gålldåsáme Oarjje-Várjjak suohkanin årru, åvdemusát Njájddamin, valla aj Girkkonjárgan ja Báhtsakvákken. |
| Gruppen er liten og representerer den eneste bæreren av østsamisk kultur i Norge. | Juogos le viehka unne ja sij li ájnna gudi lullesáme kultuvrav guoddi Vuona bielen. |
| Bosetninger av østsamer i Finland er i Sevettijärvi og i Nellim ved Enaresjøen. | Suomabielen årru gålldåsáme Tjievetjávren ja Njiellimin Ánarjávrgátten. |
| Østsamisk regnes som utdødd i Russland og det er meget få som behersker østsamisk i Norge i dag. | Gárjjelin le gålldåsámegiella gáhtum ja Vuonan dåssju muhtem gallegattja gielav bukti uddni. |
| På UNESCOs liste over truede språk er østsamisk språk klassifisert som et alvorlig truet språk. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le gålldåsámegiella tjáledum duodaj ájtedum giellan. |
| Akkalasamisk, kildinsamisk og tersamisk | Áhkkilsámegiella, gielldasámegiella ja dárjjesámegiella |
| Disse språkene snakkes på Kolahalvøya i Russland. | Dá giela Guoládagán Ruossjan håladuvvi. |
| Noen forskere har hevder at den siste som snakket akkalasamisk døde i 2003, men i følge ny forskning viser det seg at det fortsatt fins noen talere igjen og språket er dermed det mest truede samiske språket i Russland. | Muhtem dutke tjuottjodi maŋemus áhkkilsámegiella hoalle jámij jagen 2003, madi ådå giellaguoradallam javllá gávnnuji vil hoalle ja navti le giella ienemus ájtedum sámegiella Ruossjan. |
| På UNESCOs røde liste over truede språk blir språkene under den kolasamiske språkgruppen klassifisert som svært alvorlig truede eller nesten utdødd. | UNESCO listan mij guosská ájtedum gielajda le guoládaksámegiela juogos tjáledum duodaj ájtedum jali vargga gáhtum giela. |
| Skriftspråket: | Girjjegiella: |
| Den samiske språkgruppen har en lang eller kort skriftshistorie avhengig av hvilket språk man snakker om. | Sáme giellajuohkusin le guhka jali oanes tjállemgielahiståvrrå gielas giellaj. |
| De første bøkene på et samisk språk kom i 1600-tallet. På 1600-1700- tallet ble samisk litteratur skrevet med samme bokstaver som norsk og svensk. | Vuostasj girje sámegiellaj båhtin 1600-lågon. 1600-1700-lågon tjállin sæmmi bokstávaj sámegiellaj dagu dárogiellaj. |
| På 1800-tallet kom en del nye bokstaver som er brukt for samiske språk men ikke de andre språkene brukt i de samme områdene (f.eks. norsk, svensk, finsk og russisk). | 1800-lågon båhtin muhtem ådå bokstáva sámegielajda ma ælla anon ietjá gielajn daj sæmmi guovlojn (duola dagu dáro-, suoma- ja gárjjelgielan). |
| Seks av de samiske språkene har standardiserte skriftspråk: sørsamisk, lulesamisk, nordsamisk, enaresamisk og skoltesamisk bruker utvidede versjoner av det latinske alfabetet. | Gudán sámegielan le standardiseridum tjállemgiella: oarjjel-, julev-, nuortta-, ánar- ja gålldåsámegiella adni vijdedum versjåvnåjt latijna alfabehtas. |
| Kildinsamisk og Tersamisk blir skrevet med et modifisert kyrillisk alfabet. | Giellda- ja dárjjesámegiellaj tjálli hiebadum kyrillalasj alfabehtajn. |
| De ekstra bokstavene som brukes i språkene med utvidet latinsk alfabet er følgende: | Duodde bokstáva ma vijdedum latijna alfabehtajn tjáleduvvi li dá: Gålldåsámegiella: Áá Ââ Čč Ʒʒ Ǯǯ Đđ Ǧǧ Ǥǥ Ǩǩ Ŋŋ Õõ Šš Žž Åå Ää |
| Nordsamisk: Áá Čč Đđ Ŋŋ Šš Ŧŧ Žž | Nuorttasámegiella: Áá Čč Đđ Ŋŋ Šš Ŧŧ Žž |
| Lulesamisk: Áá Ŋŋ | Julevsámegiella: Áá Ŋŋ |
| Sørsamisk: Ïï | Oarjjelsámegiella: Ïï |
| Kilder: - Pekka Sammallahti - Bruce Morén-Duolljá - Elisbath Scheller | Gálldo: - Pekka Sammallahti - Bruce Morén-Duolljá - Elisbath Scheller |
| I internasjonal sammenheng er alle samiske språk karakterisert som truede, alvorlig truede eller nesten utdødde språk. | Rijkajgasskasasj aktijvuodan li gájka sámegiela ájtedum, duodaj ájtedum jali vargga gáhtomin. |
| Faktura til Sametinget | Máksemus Sámediggáj |
| Slik sender du elektroniske fakturaer og papirfakturaer til Sametinget. | Náv sáddi elektråvnålasj máksemusáv ja páhpermáksemusáv Sámediggáj |
| Du kan ikke sende faktura på e-post | Dån i máhte máksemusáv (rieknigav) e-påsta baktu sáddit. |
| Du må sende fakturaer som elektronisk faktura eller på papir i posten. | Dån hæhttu máksemusáv elektråvnålasj standárdajn EHF jali páhperhámen påstan sáddit. |
| Sende elektronisk faktura (EHF) | Elektråvnålasj máksemusáv sáddit (EHF) |
| Ifølge Digitaliseringsrundskrivet stilles det krav til at alle statlige virksomheter skal kreve fakturaer i elektronisk handelsformat (EHF). | Digitaliseringsrundskrivet milta gájbeduvvá stáhta vidnudagájs galggi gájbeduvvat máksemusájt elektråvnålasj standárdajn EHF-formáhtan. |
| Sametingets elektroniske fakturaadresse er Sametingets org.nr: 974760347 | Máksemusá Sámedikke elektråvnålasj máksemusadræssa l Sámedikke organisasjåvnånummar: 974760347 |
| Bestillerreferansen skal alltid oppgis: 1660 + initialer til bestiller, eks: 1660XXX | Mierkki máksemusáv diŋŋgomreferansájn: 1660 + diŋŋgodiddje åvddåbokstáva, buojk: 1660XXX. |
| Ta kontakt med bestiller, dersom referansen ikke blir oppgitt. | Válde aktijvuodav diŋŋgodiddjijn jus ij referánsav almoda. |
| Hva må du som leverandør gjøre for å sende EHF-fakturaer? | Majt hæhttu dån g álvvoásadiddjen dahkat EHF-máksemusájt sádditjit? |
| Informasjon om EHF på DFØs nettsider | Diedo EHF birra DFØ næhttabielijn |
| Informasjon om EHF på Difis nettsider | Diedo EHF birra Difi næhttabielijn |
| Sametinget er kunde av Direktoratet for økonomistyring. | Sámedigge l oassten Direktoratet for økonomistyring:is. |
| Du kan ta kontakt med DFØ for spørsmål om elektronisk faktura, epost: elfak@dfo.no, telefon: 40767157 | Dån máhtá guládallat DFØ:jn gatjálvisáj elektråvnålasj máksemusá birra, e-poassta: elfak@fdo.no jali telefåvnån 40767157. |
| Sende papirfaktura | Páhpermáksemusáv sádditjit |
| Dersom du ikke fakturerer i EHF-format i dag, kan du sende faktura på papir i posten til Sametingets fakturaadresse: | Jus i máksemusáv EHF-formátan uddni sáddi, máhtá máksemusáv páhperhámen Sámedikke máksemusadræssaj sáddit: |
| Sámediggi - Sametinget Fakturamottak DFØ Postboks 4746 Torgarden 7468 Trondheim | Sámedikke máksemusadræssa: |
| Merk faktura med bestillerreferanse! | Mierkki máksemusáv diŋŋgomreferansájn! |
| Finnmarkskommisjonen | Finnmárkokommisjåvnån |
| Utmarksdomstolen for Finnmark | Finnmárko miehttseduobmoståvllå |
| Tvister om rettigheter som oppstår etter at Finnmarkskommisjonen har utredet felt bringes inn for en egen særdomstol, kalt utmarksdomstolen. | Riektárijdo ma badjáni maŋŋel gå Finnmárkokommisjåvnnå le tjielgadam guovlov galggi sierra duobmoståvlå åvddåj låggŋiduvvat, gåhtjodum miehttseduobmoståvllån. |
| Utmarksdomstolen oppnevnes av regjeringen etter konsultasjoner med Sametinget, og består av en leder med fire faste medlemmer og to varamedlemmer. | Ráddidus miehttseduobmoståvlåv nammat maŋŋel gå le Sámedikkijn rádádallam, ja danna le jådediddje ja duodden niellja stuoves ájrrasa ja guokta sadjásattja. |
| Kartlegging og anerkjennelse av eksisterende rettigheter i Finnmark. | Kárttim ja dåhkkidibme gávnne riektájs Finnmárkon. |
| Etter finnmarksloven er det opprettet en kommisjon, kalt Finnmarkskommisjonen, som skal utrede eier- og bruksrettigheter til den grunnen Finnmarkseiendommen forvalter. | Finnmárkolága milta le kommisjåvnnå ásaduvvam, nav gåhtjodum Finnmárkokommisjåvnnå, mij galggá åmastim- ja adnemriektájt dajda ednamijda majt Finnmárkoåbmudahka háldat. |
| Virksomheten til Finnmarkskommisjonen er regulert i egen forskrift. | Finnmárkokommisjåvnå doajmma li sierra njuolgadustjállaga milta. |
| Fiskerettigheter / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Guollimriektá / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Fiskerettigheter | Guollimriektá |
| En lovfesting og anerkjennelse av samenes rettigheter til de viltlevende marine ressurser har vært en viktig sak for Sametinget fra Sametingets opprettelse. | Sámij riektáj mera resursajda láhkadibme ja dåhkkidibme le læhkám ájnas ássjen Sámediggáj dallutjis gå Sámedigge álgaduváj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Sametinget arbeider for: | Sámedigge dálla barggá dáj vuoksjuj: |
| Tilslutningen Sametinget har gitt til forslag til lovbestemmelser om retten til og sikring av fiske som ressursgrunnlag for samisk kultur følges opp med lovproposisjon i Stortinget, og at Stortinget anerkjenner retten til fiske basert på folkeretten og historisk bruk. | Sámedigge le dájt doarjjum ja sihtá dát tjuovoduvvá láhkaproposisjåvnåjn Stuorradiggáj, ja ahte Stuorradigge dåhkkit guollimriektájt álmmukriektá ja histåvrålasj ano vuodon. |
| Forskrifter i oppfølgingen av lovproposisjonen om retten til fiske | Njuolgadustjálaj guollimriektá láhkaproposisjåvnå tjuovvolimen |
| I arbeidet med finnmarksloven var konkrete fiskeribestemmelser et viktig tema under konsultasjonene med justiskomiteen. | Finnmárkolága bargon lidjin konkrehta guolastusnjuolgadusá ájnas fáddan riektákomitea rádádallamin. |
| Resultatet av behandlingen av finnmarksloven var at Stortinget fattet vedtak om at: | Finnmárkolága giehtadallama boados lij Stuorradigge mierredij: |
| ”Stortinget ber Regjeringen snarest mulig foreta en utredning av samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark, herunder minimumskvote for båter under ti meter, og fremme en oppfølgende sak om dette for Stortinget.” | ”Stuorradigge gåhttju Ráddidusáv nav ruvva gå máhttelis sámij ja iehtjádij guolimriektájt meran Finnmárko ålggolin, dánna aj unnemus kvotav vantsajda vuolel lågev mehter guhkkudagá, ja tjuovvoliddje ássjev dán birra Stuorradiggáj buktet.” |
| 80 (2004-2005) bemerket flertallet at ” spørsmålet om retten til og forvaltning av saltvannsfisket i samiske bosettingsområder har vært gjenstand for atskillig utredning, særlig i perioden 1990-2001”. | Ævtod. O. nr.80 (2004-2005) ieneplåhko javlaj ”gatjálvisá ma sáme guovloj merraguollimij riektájda ja háldadibmáj li vijddát ja moaddi tjielgadum, sierraláhkáj 1990-2001 ájggudagán”. |
| Flertallet viste videre til at det ” etter flertallets mening ikke [kan] utelukkes at det foreligger føringer både i folkeretten og i norsk rett for å ta særlig hensyn til fisket i sjøsamiske områder i utformingen og praktiseringen av fiskeriforvaltningen. | Ienplåhko jårkij ahte “ieneplåhko oajvvadusá milta ij [máhte] hilggot ahte sihke álmmukriektán ja Vuona riektán e gávnnu lájddistime váj sierraláhkáj vielet merrasámij guovlo guollimháldadusá hábbmimav ja dåjmav. |
| I forhold til dagens aktuelle situasjon er det imidlertid ikke utredet konkret hvordan disse hensyn mest effektivt og hensiktsmessig kan ivaretas i den løpende fiskeriforvaltningen”. | Udnásj dile gáktuj ij le tjielgas gåktu dá berustime vuohkasamos vuoge milta galggi doajmme guollimháldadusán vuoroduvvat”. |
| Regjeringen ga Fiskeri- og kystdepartementet i oppdrag å sørge for at Stortingets anmodningsvedtak ble fulgt opp. | Ráddidus gåhtjoj Guolástus- ja merragáddedepartementav bærrájgæhttjat ahte Stuorradikke gåhttjommærrádus tjuovoduvvá. |
| Etter konsultasjoner med Sametinget nedsatte Fiskeri- og kystdepartementet et ekspertutvalg – Kystfiskeutvalgets – til å på prinsipielt grunnlag å utrede samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark. | Sámedikke rádádallamij maŋŋela nammadij Guolástus- ja merragáddedepartemennta ássjedåbddenammadusáv – Merragáddenammadus – mij prinsihpalasj vuodo milta galggá tjielgadit sámij ja iehtjádij guollimriektájt Finnmárko ålggolin. |
| Kystfiskeutvlaget la fram sin utredning, NOU 2008: 5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark. | Merragáddenammadus tjielgadusástis åvdedij, VAT 2008: 5 Guollimriektá meran Finnmárko ålggolin. |
| Lovfesting og anerkjennelse av samenes rettigheter til de viltlevende marine ressurser er en viktig sak for Sametinget. | Sámij riektáj mera resursajda láhkadibme ja dåhkkidibme le læhkám ájnas ássjen Sámediggáj dallutjis gå Sámedigge álgaduváj. |
| Kystfiskeutvalget | Merragáddenammadus |
| Lokal forvaltning av fiske i Tana | Guolástime bájkálasj háldadibme Deanus |
| Lokal forvaltning av fiske i Tana | Guolástime bájkálasj háldadibme Deanus |
| Fjordfiskenemda oppnevnt / Marine næringer / Næringer / Forsiden - Sametinget | Vuodnaguollimnammadus nammaduvvam / Marijna æládusá / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Fjordfiskenemda oppnevnt | Vuodnaguollimnammadus nammaduvvam |
| Finnmark, Troms og Nordland fylkeskommune og Sametinget oppnevnte i dag sine medlemmer til Fjordfiskenemnda. | Finnmárko, Tråmså ja Nordlánda fylkkasuohkana ja Sámedigge nammadin uddni sijáj ájrrasijt Vuodnaguollimnammadusán. |
| - Vi er veldig fornøyd med sammensetningen i Fjordfiskenemnda. | - Mij lip oalle dudálattja Vuodnaguollimnammadusá ájrasjuogojn. |
| En sammensetning vi har oppnådd gjennom mange innspill og et godt samråd med hverandre, sier fylkesordfører i Finnmark Runar Sjåstad, fylkesråd i Troms Line Miriam Sandberg, fylkesråd i Nordland Arve Knutsen og sametingsråd Silje Muotka i Sametinget. | Dav ájrasjuogov lip oadtjum moatte árvvalusá ja buorre aktisasjbargo baktu gaskanimme, javlli Finnmárko fylkkasuohkanoajvve Runar Sjåstad, Tråmså fylka rádeájras Line Miriam Sandberg, Nordlánda fylka rádeájras Arve Knutsen ja Sámedikke rádeájras Silje Muotka. |
| Fjordfiskenemnda skal styrke forvaltningen av fjordfiskeriene med særlig vekt på samisk bruk. | Vuodnaguollimnammadus galggá nannit vuodnaguollimij háldadusáv sierra dettujn sáme dábijda. |
| Den skal arbeide med saker som fiskereguleringer, tiltak for å styrke kyst- og fjordfiske, plassering av fjordlinjer, samt størrelse og fordeling på tilleggskvantum for torsk i åpen gruppe. | Dat galggá barggat ássjij nåv gå guollimhiebadimij, dåjmaj majna merragádde- ja vuodnaguollimijt nannit, vuodnarájájt biedjat aktan játtij duoddemierij stuorrudagájt ja juohkemijt rabás juohkusin. |
| - Fjordfiskenemndas medlemmer representerer enkeltvis og samlet en god og viktig kompetanse om fiske, forvaltning og samfunn. | - Vuodnaguollimnammadusá ájrrasa ájrasti guhtik aktu ja tjoahkkáj buorre ja ájnas máhttudagájt mij gullu guollimijda, háldadimijda ja sebrudahkaj. |
| Vi har derfor stor tro på at Fjordfiskenemnda vil gi et viktig bidrag for en positiv utvikling av kyst- og fjordfiske i nord, avslutter Sjåstad, Sandberg, Knutsen og Muotka. | Dan diehti le miján åssko Vuodnaguollimnammadus ájnas láhkáj viehket merragádde- ja vuodnaguollimijt positijvva åvddånibmáj nuorttan javlli Sjåstad, Sandberg, Knutsen ja Muotka maŋemusát.. |
| Fjordfiskenemndas medlemmer oppnevnes for inntil to år av gangen og de velger selv leder. | Vuodnaguollimnammadusá ájrrasa nammaduvvi gitta guovte jahkáj ájgen ja sij válljiji ietja ietjasa jådediddjev. |
| Fiskeridirektoratets regionkontor i Finnmark har sekretariatsfunksjonen. | Guollimdirektoráhta Finnmárko guovllokontåvrån li tjálledåjma. |
| Kontaktinformasjon | Guládallamdiedo: |
| Fylkesråd Line Miriam Sandberg, Troms fylkeskommune, tlf. 911 30 242 | Tråmså fylkkasuohkana rádeájras Line Miriam Sandberg, tlf. 911 30 242 |
| Fylkesråd Arve Knutsen, Nordland fylkeskommune, tlf. 952 97 148 | Nordlánda fylkkasuohkana rádeájras Arve Knutsen, tlf. 952 97 148 |
| Oppnevnt av: | Nammaduvvam: |
| Medlemmer | Lijggeájras |
| Finnmark fylkeskommune | Finnmárko fylkkasuohkanis |
| Troms fylkeskommune | Tråmså fylkkasuohkanis |
| Jorhill Andreassen (65), Lenvik | Jorhill Andreassen (65), Lenvik |
| Nordland fylkeskommune | Nordlánda fylkkasuohkanis |
| Sametinget | Sámedikkes |
| Flagger med regnbueflagget / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Slávggi ádjájuoksaslávgájn / Håla ja tjállaga / Sámedikkeráde / Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Flagger med regnbueflagget | Slávggi ádjájuoksaslávgájn |
| Sametingsrådet har vedtatt at Sametinget skal delta i Finnmark Pride. | Sámediggeráde le mierredam Sámedigge galggá oassálasstet Finnmark Priden. |
| 15. august vil derfor regnbueflagget, som er et viktig symbol i den homofile rettighets- og identitetskampen, vaie utenfor sametingsbygningen i Karasjok. | Bårggemáno 15. biejve svahtjá dan diehti ádjájuoksaslávggá, mij la ájnas gåvåstahka homofijlaj rievtesvuohta- ja identitehttarahtjamusán, Sámedikke huodnaha ålggolin Karásjjågån. |
| - Jeg synes det passer fint å offentliggjøre dette midt i feiringen av EuroPride i Oslo. | - Muv mielas hiehpá buoragit almodit dáv gassko EuroPride-ávvudaládij Oslon. |
| Det skal være en samisk del av paraden på lørdag, og enkelte av reaksjonene som har kommet på denne feiringen fra samisk hold viser at vi dessverre har en del jobb å gjøre før vi når full aksept for skeiv legning og identitet i det samiske samfunnet, sier rådsmedlem Henrik Olsen. | Lávvodagá galggá liehket sáme oasse parádan, ja muhtem vuosstemoallánagá ma li ilmmum sámij bieles vuoset miján la soames barggo dahkat åvddål oadtjop ålles dåhkkidimev vinjo vuoges ja identitehtas sáme sebrudagán, javllá Sámediggeráde ájras Henrik Olsen. |
| Olsen sier at Sametingsrådet ønsker å bidra til at skeive samer kan få leve i åpenhet og stolthet. | Olsen javllá Sámedigge sihtá viehkedit vaj vinjo sáme oadtju viessot rabásvuodan ja mihásvuodan. |
| - Vi starter med å vise vår støtte, og flagging i forbindelse med Finnmark Pride mener jeg sender signaler fra det samiske samfunnet. | – Álggep gå vuosedip mijá dårjav, ja slávggim muv mielas Finnmarkka Pride båttå vaddá gætjájdallamijt sáme siebres. |
| Vi burde alle vise at vi ikke aksepterer sjikane og diskrimering av mennesker på grunnlag av hvem de elsker, avslutter Olsen. | Mij lulujma gájkka vuosedit mij ep dåhkkida ulmutjijt givseldit ja nuppástahttet dajna årijn gev sij iehttsi, javllá Olsen maŋemusát. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Rådsmedlem Henrik Olsen, tlf. 907 75 219 | Sámediggeráde ájras Henrik Olsen, skuolkan 907 75 219 |
| For pressen: Akkreditering i forbindelse med åpning av Sametinget 11.10.17 | Præssaj: Bessam (akkreditierim) Sámedikke rahpamij 11.10.17 |
| Onsdag 11.oktober 2017 åpnes det 8. Sameting. | Gasskavahko gålgådismáno 11.biejve 2017 rabáduvvá 8. Sámedigge. |
| H.M.Kongen og H.K.H. Kronprinsen vil være tilstede under åpningen. | Majestiehtta Gånågis ja Gånågisallavuoda Kråvnnåprinssa libá guossen rahpamin. |
| Pressen inviteres til åpningen. | Præssa bivddiduvvá rahpamij. |
| Av kapasitetsmessige grunner vil kun akkrediterte journalister få adgang til sametingsbygningen onsdag 11. oktober. | Dajnas gå ælla nav ållo saje dåssju akkreditieridum journalista bessi sámedikkehuodnahij gasskavahko gålgådismáno 11.biejve. |
| Akkrediterte journalister får utstedt adgangskort fra Sametinget. | Akkreditieridum journalista bessamkårtåv Sámedikkes oadtju. |
| Skriftlig påmelding sendes til jan.roger.ostby@samediggi.no | Tjálalasj diededibme sáddiduvvá jan.roger.ostby@samediggi.no |
| Det er begrenset med plasser i plenumssalen, galleriet og under lunsjen og derfor vil Sametinget fordele plassene. | Ælla nav vuojga saje ållestjåhkanimsálan, gallerijjan jalik biejvvebårråmbåttå ja danen Sámedigge sjaddá sajijt juohket. |
| Praktisk informasjon: | Praktihkalasj diedo: |
| Alle pressefolk må registrere seg i Sametingets resepsjon onsdag 11. oktober før kl. 12.00. | Gájka præssaulmutja hæhttuji ietjasa diededit Sámedikke duostudagán gasskavahko gålgådismáno 11.biejve åvddåla kloahkka 12.00. |
| Det vil bli utdelt pressemappe med program, informasjon og taler. | Præssamáhppa aktan prográmmajn, diedoj ja hålaj juogaduvvá. |
| Møterom 121 er avsatt til pressen. | Tjåhkanimladnja 121 la mierredum præssaj. |
| Møterommet ligger ved siden av inngangspartiet. | Tjåhkanimladnja l boadáldagá buohta. |
| Det er tilgang til TV og trådløst nettverk. | Danna bæssá tv:aj ja hárpodis værmádahkaj. |
| Akkrediterte journalister får servert lunsj på Sametinget. | Akkreditieridum journalista biejvvebiebmov Sámedikken oadtju. |
| NRK Sápmi vil sende direkte fra åpningen på fjernsyn og radio. | NRK Sápmi sáddi njuolgga rahpamis TV:an ja radion. |
| Åpningen vil også sendes direkte på Sametingets nett-tv. | Rahpam aj njuolgga Sámedikke næhtta-tv:n sáddiduvvá. |
| Dette skjer fra valget til det nye Sametinget er konstituert. | Dát dáhpáduvvá válga rájes desik ådå Sámedigge l vuododuvvam. |
| Etter valget skal Sametinget godkjenne valgresultatet og fordele representanter til Sametingets plenumsledelse, fagkomiteene og andre komiteer som Sametinget har etablert. | Maŋŋela válga galggá Sámedigge válggabåhtusav dåhkkidit ja ájrrasijt juohket Sámedikke ållestjåhkanimjuohkusij, fáhkajuohkusijda ja ietjá juohkusijda majt Sámedigge l ásadam. |
| 11. oktober åpnes Sametingets nye 4 års periode. | Gålgådismáno 11.biejve Sámedikke ådå nielje jage gávdda rabáduvvá. |
| Når valgresultatet og fullmaktene foreligger fra samevalgstyrene, skal forberedende fullmaktskomite prøve de foreløpige fullmaktene. | Gå válggaboados ja fábmodusá vatteduvvi sámeválggastivrajs, galggá gárvedime fábmodusjuogos båddåsasj fábmodusájt guoradallat. |
| Denne komiteen ble valgt på siste plenumsmøte. | Dát juogos válljiduváj maŋemus ållestjåhkanimen. |
| Inntil fullmaktene er godkjente fungerer de nye representantene midlertidig. | Dan rádjáj gå fábmodusá li dåhkkiduvvam ådå ájrrasa båddåsattjat doajmmi. |
| Når de nye sametingsrepresentantene møtes 11. oktober, konstitueres plenum. | Gå ådå ájrrasa gålgådismáno 11.biejve tjåhkani, de ållestjåhkanibme vuododuvvá. |
| Når representantene tar plass i plenumssalen, så sitter de ut fra hvilken valgkrets de hører til. | Gå ájrrasa ållestjåhkanimhuodnahin tjåhkkåhi, li sijá tjåhkkåhimsaje mierredum dan vuodon makkir válggabijrraj gulluji. |
| Valgresultatet bestemmer akkurat hvor den enkelte skal sitte. | Válggaboados iesjgeŋga ájrrasa tjåhkkåhimsajev mierret. |
| Det er satt av egne plasser til presidenten og rådsmedlemmene. | Presidænntaj ja rádesebrulattjajda li sierra saje mierredum. |
| Valgkretsenes førsterepresentant legger fram fullmaktene. | Válggabijraj vuostasj ájras fábmodusáv åvddåj biedjá. |
| Deretter velger plenum fullmaktskomiteen som skal foreta endelig godkjenning av fullmaktene. | Dan maŋŋela ållestjåhkanibme fábmodusjuohkusav vállji mij låhpalattjat galggá fábmodusájt dåhkkidit. |
| Den påfølgende dagen møtes plenum igjen og da foretar Sametinget den endelige godkjenningen av valgresultatet, og dermed også av representantene. | Biejvvet maŋŋela ållestjåhkanibme vat tjåhkan, ja dalloj Sámedigge låhpalattjat válggabåhtusav dåhkkit, ja dajna aj ájrrasijt. |
| Deretter trer plenum i arbeid og velger først møteledelse for plenum. | Dan maŋŋela ållestjåhkanibme barggagoahtá ja vuostak ållestjåhkanimjådediddjijt vállji. |
| Etter at møteledelsen er valgt, overtar de ledelsen av Sametingets plenum. | Gå ållestjåhkanimjådediddje li válljidum, de sij Sámedikke ållestjåhkanimev jådedahttjáji. |
| Plenum velger så Sametingets president, som da legger fram sin politiske erklæring og utpeker rådsmedlemmene. | Ållestjåhkanibme de Sámedikke presidentav vállji, guhti ietjas politihkalasj tjielggidusáv buktá ja rádesebrulattjajt nammat. |
| Presidenten og rådsmedlemmene trer så av som plenumsrepresentanter og deres vararepresentanter trer inn i plenum. | Presidænnta ja rádesebrulattja låhpadi de ållestjåhkanimájrrasin ja ja sijá sadjásattja sajev válldi ållestjåhkanibmáj. |
| Forebygging av selvmord drøftes på FNs Permanente forum for urfolkssaker / Internasjonalt urfolkssamarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Iesjgåddemijt hieredit árvvalattaduvvá AN:a iemeálmmugij ássjij stuoves forumin / Rijkajgasskasasj álggoálmmukaktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Forebygging av selvmord drøftes på FNs Permanente forum for urfolkssaker | Iesjgåddemijt hieredit árvvalattaduvvá AN:a iemeálmmugij ássjij stuoves forumin |
| 14. april 2015 | 14. voerhtje 2015 |
| Sametingspresident Aili Keskitalo deltar på permanent forum for urfolkssaker New York i slutten av april. | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo oassálasstá iemeálmmugij ássjij stuoves forumin New Yorkan vuoratjismáno gietjen. |
| Ungdom, selvskading og selvmord er et av temaene som engasjerer Sametinget spesielt i år. | Nuora, iesjvahágahttem ja iesjgåddem li akta dajs tiemájs ma hásstali Sámedikkev ållagasj dán jage. |
| Hvert år arrangeres FNs permanente forum for urfolkssaker i New York. | Juohkka jage ásaduvvá AN:a iemeálmmugij ássjij stuoves forum New Yorkan. |
| I år er sesjonen i tidsrommet 20. april til 1. mai 2015. | Dán jage sesjåvnnå le ájggegávdan vuoratjismáno 20. biejves moarmesmáno 1. bæjvváj 2015. |
| Fra sametingsrådet deltar Sametingspresident Aili Keskitalo, politiskrådgiver Runar Myrnes Balto og Sametingets internasjonale representant John Bernhard Henriksen. | Sámediggeráde bieles oassálassti Sámerdi9kke presidænnta Aili Keskitalo, politihkalasj rádediddje Runar Myrnes Balto ja Sámedikke rijkkagasskasasj ájras John Bernhard Henriksen. |
| Sametingets ungdomspolitiske utvalg (SUPU) representeres i år av Ida Ristiinna Hætta Ophaug. | Sámedikke nuorajpolitihkalasj juogos (SUPU) ájrastahteduvvá Ida Ristiinna Hætta Ophaugas dán jage. |
| Relevant for samer Det er flere temaer som opptar Sametinget. | Hiebalgis sámijda Moadda tiemá li ma hásstali Sámedikkev. |
| Oppfølgingen av verdenskonferansen om urfolk og dets sluttdokument fra 2014. | Iemeálmmugij væráltkonferánsa ja dan loahppadokumænnta jages 2014. |
| Temaet behandles på forumets første dag. | Ássje giehtadaláduvvá foruma vuostasj biejve. |
| Samtidig holdes et seminar på Columbia Univeristy i tidsrommet 24-26 april om verdenskonferansens sluttdokuments innhold som Sametinget vil delta på. | Dan båttå ásaduvvá seminárra Columbia Universityn ájggegávdan vuoratjismáno 24. ja 25. biejvijt væráltkonferánsa loahppadokumenta sisano birra gånnå Sámedigge aj oassálasstá. |
| I andre uke behandles gjennomføringen av FNs erklæring om urfolks rettigheter som alltid er relevant for Sametinget å overvære. | Maŋep vahko giehtadaláduvvá AN:a tjielgadus iemeálmmugij rievtesvuodajs ma agev li hiebalgisá Sámediggáj. |
| -Sametinget ser også frem til å få innsikt i hva som tenkes om forumets fremtidige arbeid, da det i fjor ble annonsert at de ville se på måter og muligheter til å reformere forumet, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | -Sámedigge aj vuorddá oattjotjit diehtet ma li ájádussan foruma boahtte ájge bargguj, danen gå dijmmá diededuváj gæhttjat makkir vuoge ja máhttelisvuoda gávnnuji forumav ådåstittjat, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Selvmord og selvskading Permanente forum har ungdom, selvskading og selvmord som tema under sesjonen. | Iesjgåddem ja iesjvahágahttem Stuoves forumin li nuora, iesjvahágahttem ja iesjgåddem tiebmán sesjåvnnåbåttå. |
| -Dette er et stort problem som særlig rammer mange urfolkssamfunn, og som krever en rask handling for å hindre en slik negativ utvikling. | -Dát la stuorra gássjelisvuohta mij ållagattjat dæjvvá moadda iemeálmmuksebrudagájt, ja mij gájbbet dalá dåjmajt hieredittjat dakkir nievres åvddånahttemav. |
| Tapte liv er også et samfunnsproblem og en stor smerte for de etterlatte i de samiske områdene, sier sametingspresident Aili Keskitalo | Ulmutja gudi soaggu li aj sebrudagá gassjelisvuohta ja ållo báktjasin sidjij gudi báhtsi sámij guovlojn, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| -Temaet berører oss og vi vil fortelle om våre erfaringer med forebygging av selvskading og selvmord, sier Keskitalo. | -Tiebmá guosská mijáv ja mij sihtap giehttot mijá åtsådallamijs iesjvahágahttemijt ja iesjgåddemijt hieredit, javlla Keskitalo. |
| GOLLEGIELLA – Nordisk samisk språkpris deles ut for åttende gang høsten 2018 under det årlige møtet for sametingspresidentene og ministrene for samiske saker. | GÅLLEGIELLA- Nuorttarijkaj sáme giellaguddnebálkká juogeduvvá gávtsát bále tjavtjan 2018, sámeministarij ja sámedikkepresidentaj jahkásasj tjåhkanimen basádismáno Oslon. |
| Språkprisen deles ut til enkeltpersoner eller organisasjoner i Norge, Sverige, Finland eller Russland som har gjort en innsats for å fremme de samiske språkene. | Giellaguddnebálkká juogeduvvá aktugattjajda jali organisasjåvnåjda Vuonan, Svierigin, Suoman jali Gárjjelin sámegielajt åvddånahtátjit. |
| Gollegiella – Nordisk samisk språkpris ble opprettet av ministerene for samiske saker i Norge, Sverige og Finland samt sametingspresidentene i Norge, Sverige og Finland. | Gållegiella- Nuorttarijkaj sáme giellaguddnebálkká l ásaduvvam sámeministarijs ja sámedikkepresidentajs Vuonan, Svierigin ja Suoman. |
| Prisen deles ut annethvert år, første gang i 2004. | Guddnebálkká juogeduvvá fert nuppát jage, vuostasj bále jagen 2004. |
| Språkprisen er på 15 000 euro. | Guddnebálkká stuorrudak le 15 000 euro. |
| Språkprisen skal bidra til å fremme, utvikle og bevare samiske språk i Norge, Sverige, Finland og Russland. | Giellaguddnebálkká ulmme l sámegielajt åvddånahttet ja várjjalit Vuonan, Svierigin, Suoman ja Gárjjelin. |
| Hvem kan få prisen? | Gut máhttá giellaguddnebálkáv oadtjot? |
| Språkprisen kan tildeles enkeltpersoner, grupper, organisasjoner, foreninger og institusjoner som har gjort en betydningsfull innsats for å fremme samiske språk skriftlig, muntlig eller i annen form. | Giellaguddnebálkká juogeduvvá aktugattjajda, juohkusijda, organisasjåvnåjda, siebrijda ja institusjåvnåjda gudi li árvostahttám sámegielav/sámegielajt tjálalattjat, njálmálattjat jali ietjá láhkáj. |
| Prisen kan deles ut på bakgrunn av mange ulike språktiltak. | Gájklágátja álggaga ma åvddånahtti gielav vieleduvvi. |
| Prisen kan deles mellom flere prismottakere. | Guddnebálkká máhttá juogeduvvat guoktásij. |
| Foreslå en kandidat! | Oajvvada åhttsev! |
| Enkeltpersoner, organisasjoner, institusjoner og myndigheter i Norge, Sverige, Finland og Russland inviteres til å foreslå kandidater til årets språkpris 2018. | Viesádijt, organisasjåvnåjt, institusjåvnåjt ja fábmudagájt Vuonan, Svierigin, Suoman ja Gárjjelin máhtti nammadit åhttsev giellaguddnebálkkáj 2018. |
| Send inn skriftlig forslag på prisvinner med en begrunnelse på maks 2 sider. | Buvte tjálalasj oajvvadusáv vuojtten ja tjálalasj tjielggidusájn 2 biele. |
| Forslag sendes innen 9. september 2018 til: | Sáddi oajvvadusáv åvddål ragátmáno 9. biejve 2018. |
| Foreslå skoler til Benjaminprisen! | Oajvvada skåvlåjt Benjaminbálkkáj! |
| Vet du om skoler som jobber godt mot rasisme og diskriminering? | Diedá gus skåvlåjt ma buoragit rasisma ja badjelgæhttjama vuosstáj barggi? |
| Nominer dem til Benjaminprisen! | Oajvvada dajt Benjaminbálkkáj! |
| Alle kan sende inn forslag, fristen er 1.oktober. | Gájka bessi oajvvadusájt sáddit, ájggemierre l gålgådismáno 1.biejve. |
| Benjaminprisen er en skolepris, og bærer navnet til Benjamin Hermansen som ble drept på Holmlia i 2001. | Benjaminbálkká l skåvllåbálkká, ja guoddá Benjamin Hermansena namáv guhti gådduj Holmlian jagen 2001. |
| Drapet på ham var rasistisk motivert. | Sivvan suv gåddet lij rasissma. |
| Skolene som mottar prisen arbeider aktivt mot rasisme og alle diskriminerende holdninger og handlinger. | Skåvlå ma bálkáv oadtju dåjmalattjat rasisma vuosstáj barggi ja aj gájkka nuppástime guottoj ja dagoj vuosstáj. |
| Hittil har én skole i Nord-Norge vunnet prisen, Sjøvegan skole i 2015. | Dán rádjáj la akta skåvllå Nuortta-Vuonan bálkáv vuojttám, Vuotnasiida (Sjøvegan) skåvllå jagen 2015. |
| Sekretariatet pleier å få inn få forslag fra den nordligste landsdelen. | Vuorjját háldadus oajvvadusájt nuorttalamos rijkaguovlos oadtju. |
| Mange tenker at arbeid mot rasisme handler om hvordan man tar vare på minoritetselevene ved skolen sin, og dermed at skoler uten minoritetselever ikke kan jobbe godt mot rasisme. | Moattes usjudalli, barggo rasisma vuosstáj guosská gåktu unneplågooahppe ietjasa skåvlån dåmaduvvi, ja dajnas juhti skåvlåjn gånnå ælla unneplågooahppe e máhte buoragit rasisma vuosstáj barggat. |
| Sånn er det ikke. | Ij la dat nav. |
| Arbeid mot rasisme og diskriminering er først og fremst holdningsarbeid. | Barggo rasisma ja nuppástime vuosstáj la åvdemusát miellaguottoj barggat. |
| Vinnerskolene tar rasismeutfordringene i samfunnet på alvor, og gjør det antirasistiske arbeidet til en del av sin skolehverdag. | Vuojttoskåvllå hásstalusájt rasisma gáktuj duodaj válldá, ja dahká bargov rasisma vuosstáj oassen ietjas skåvllåárggabiejves. |
| Sametinget er med i Benjaminprisens jury, som forøvrig består av Marit Hermansen (lærer og Benjamins mor), HL-senteret, Likestillings- og diskrimineringsombudet, Antirasistisk senter, Utdanningsforbundet, Foreldreutvalget for grunnskolen og Elevorganisasjonen. | Sámedikken la ájras Benjaminbálká juryan, manna ietján li Marit Hermansen (åhpadiddje ja Benjamina ieddne), Holocaustguovdásj, Dássádus –ja nuppástimoahttse, Antirasistisk senter, Åhpaduslihtto, Æjgátnammadus vuodoskåvlåjda ja Oahppijorganisasjåvnnå. |
| Prisutdelingen finner sted i tilknytning til den årlige markeringen av den internasjonale Holocaustdagen. | Bálkkájuohkem la jahkásasj mujttádahttema aktavuodan rijkajgasskasasj Holocaustbæjvváj. |
| Kunnskapsministeren overrekker prisen, og vinnerskolen får en sum på 250 000 kroner. | Åhpadusministar bálkáv gálggi, ja vuojttoskåvllå oadtju 250 000 kråvnå. |
| Foreslå skole til Benjaminprisen før 1. oktober. | Oajvvada skåvlåjt Benjaminbálkkáj åvddåla gålgådismáno 1. biejve. |
| Foreslå vinner av språkprisen! / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Oajvvada vuojttev giellaguddnebálkkáj / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Foreslå vinner av språkprisen! | Oajvvada vuojttev giellaguddnebálkkáj |
| Hvem eller hva mener du bør få Sametingets språkmotiveringspris i år? | Guhtimusj bierri vuojttet Sámedikke giellaarvusmahttembálkkáv? |
| Prisen blir delt ut hvert 4. år av Sametinget, og den kan gis til et enkeltmenneske eller en bedrift, prosjekt eller organisasjon, som har lagt mye arbeid i styrking, utvikling og bevaring av samisk språk. | Juohkka nælját jage juogat Sámedigge bálkkáv ulmutjij jali viddnudahkaj, prosjæktaj jali organisasjåvnnåj gut la vissjalit barggam sámegielajn mij gullu giellanannimij, åvddånibmáj jali bisodibmáj. |
| Prisen kan ikke deles ut til Sametingets representanter eller administrasjon. | Bálkká ij juogeduvá Sámedikke ájrrasijda jali háldadussaj. |
| Prisen består av kr. 50.000,- og et kunstdiplom. | Bálkkán juogeduvvá 50.000 kråvnå ja duodden dájddadiploma. |
| Alle kan komme med forslag om hvem som bør vinne språkmotiveringsprisen. | Gájkka bessi májnodit gut viertti oadtjot giellaarvusmahttembálkkáv. |
| Skriv en kort begrunnelse for forslaget ditt og send den til Sametingets språkavdeling innen 15.mars. | Tjielggi ånigattjat ietjat oajvvadusá birra ja sáddi Sámedikke åssudahkaj åvddål sjnjuktjamáno 15.bve. |
| Det er sametingsrådet som bestemmer hvem prisen skal gå til. | Sámediggeráde mierret gut galggá bálkkáv oadtjot. |
| Prisen vil bli delt ut i forbindelse med Sametingets plenum i juni. | Giellaguddnebálkká juogeduvvá Sámedikke ållestjåhkanime aktijvuodan, biehtsemáno. |
| Foreslå vinner til Sametingets språkløftepris! | Oajvvada Sámedikke giellalåpptimbálká vuojttev! |
| Sametingets språkløftepris blir for første gang delt ut i 2019 i forbindelse med Samisk språkuke og det internasjonale urfolksspråkåret 2019. | Sámedigge giellalåpptimbálkáv vuostasj bále juohká Sáme giellaváhko ja Rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jage 2019 aktijvuodan. |
| Foreslå en virksomhet eller organisasjon, som på en god måte bruker og synliggjør samisk(-e) språk i sin daglige drift. | Oajvvada dåjmav jali organisasjåvnåv, mij vuohkasit adná ja tjalmostahttá sámegielav (-jt) bæjválasj dåjmas. |
| Prisen består av kr. 30.000,- og et kunstdiplom. | Bálkká l 30.000 kråvnå ja dájddádiplåvmmå. |
| Prisen kan ikke deles ut til Sametingsrådets medlemmer eller Sametingets administrasjon. | Sámedikkeráde sebrulattja ja Sámedikke háldadus e máhte bálkáv oadtjot. |
| Alle kan komme med forslag om hvem som bør vinne språkløfteprisen. | Juohkkahasj bæssá oajvvadit, guhti luluj giellalåpptimbálkáv vuojttet. |
| Skriv en kort begrunnelse for forslaget ditt og send den til Sametinget innen 9. september 2019. | Tjielggi oajvvadusát ånigattjat tjálalattjat ja sáddi dav Sámediggáj ragátmáno 9. biejve åvddåla. |
| Det er Sametingsrådet som bestemmer hvem prisen skal gå til. | Sámedikkeráde mierret guhti bálkáv oadtju. |
| Prisen vil bli delt ut i forbindelse med Språkukas arrangement 24. oktober i Karasjok. | Bálkká vatteduvvá giellaváhko ásadime aktijvuodan gålgådismáno 24. b. Kárášjågån. |
| Forslag sendes hit: samediggi@samediggi.no | Oajvvadusájt máhttá dási sáddit: samediggi@samediggi.no |
| Fornøyd med at flere barn får et samisk barnehagetilbud | Dudálasj gå ienep máná sáme mánájgárddefálaldagáv oadtju |
| Sametingsrådet har bevilget 15,1 mill. kroner i barnehagetilskudd til 62 barnehager og 20 utviklingsprosjekter og barnehagemateriell. | Sámedikkeráde la juollodam 15,1 millijåvnå kråvnå mánájgárddedoarjjan 62 mánájgárddáj ja 20 åvddånahttemprosjæktaj ja mánájgárddemateriálajda. |
| Sametinget har i år fått langt flere søknader enn tidligere år, og det er en stor økning av barn med samisk barnehagetilbud. | Dán jage la Sámedigge oadtjum vil ienep åhtsåmusá gå goassak åvddåla, ja stuorra lassánibme l mánájs gænna li sáme mánájgárddefálaldagá. |
| – Jeg syns det er fantastisk at Sametingets satsing på barnehagetilbud har vist seg å gi resultater. | – Muv mielas la hármmat buorre gå Sámedikke vuorodibme mánájgárddefálaldagájda li båhtusijt buktám. |
| Flere og flere barn får et samisk barnehagetilbud, og det er veldig bra. | Ienep ja ienep máná sáme mánájgárddefálaldagáv oadtju, ja dat la ihkeva buorre. |
| Fremtidens språkbrukere finnes i disse barnehagene, og fra Sametingets side ønsker vi en tydelig satsing på barns hverdag i barnehagene, sier Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Boahtteájge giellaaddne li dájn mánájgárdijn, ja Sámedikke bieles sihtap tjielggasit mánáj árggabiejvev mánájgárdijn vuorodit, javllá Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Prioriterte styrking av språkarbeid i barnehager | Vuorodam mánájgárdij giellabargov nannit |
| I år er det bevilget tilskudd til 19 utviklingsprosjekter hvor det er fokus på å styrke barnehagens hverdagsspråk gjennom den lokale tradisjonelle samiske kulturen. | Juollodam li dårja 19 åvddånahttemprosjæktaj man ulmme l nannit mánájgárde árggabiejvvegielav bájkálasj árbbedábálasj sáme kultuvra baktu. |
| Det er blant annet gitt tilskudd til egne samiske språkarbeidere, giellačeahppi/gielebarkije, til barnehager både i nord- og sørsamisk område. | Duola dagu li dårjav juollodum sierra sáme giellabarggijda, giellatjiehppe/gielebarkije, mánájgárdijda nuortta- ja oarjjelsáme guovlojn. |
| – Prosjekter som giellačeahppi/gielebarkije er noe sittende sametingsråd har valgt å prioritere fordi vi ønsker å styrke tilstedeværelsen av samisk språk i barnehager utover daglig bemanning. | – Prosjevta dagu giellatjiehppe/gielebarkije la juoga mav dálásj sámedikkeráde la válljim vuorodit danen gå sihtap nannit sámegiela sajev mánájgárdijn ienebut gå bæjválasj barggij baktu. |
| Det gir barnehagene rammen til å drive et språkarbeid og er med det en verdifull ressurs for barnehager særlig for barnehager utenfor kjerneområder, sier Mikkelsen. | Dát vaddá mánájgárdijda rámmajt giellabargguj ja dajnas la árvvusasj ressursan mánájgárdijda, ållagasj mánájgárdijda sáme guovddaguovloj ålggolin, javllá Mikkelsen. |
| I årets tildelinger prioriterte også Sametingsrådet etablering av et nytt barnehagetilbud. | Dán jage juollodimij baktu vuorodij Sámedikkeráde aj ådå mánájgárddefálaldagá ásadimev. |
| Trondheim kommune får kr 300 000 til etablering av en ny samisk barnehage i Trondheim kommune. | Roandema suohkan oadtju 300 000 kråvån ásadittjat ådå sáme mánájgárdev Roandema suohkanin. |
| Sametingsrådet har også bevilget tilskudd til pedagogisk materiell. | Sámedikkeráde la aj juollodam dårjav pedagåvgålasj materiálajda. |
| I år var det bare én søker til denne ordningen. | Dán jage lij dåssju akta åhttse dán årnigij. |
| Davvi Girji AS har fått kr 1 568 800 til utvikling av en materiellpakke med pedagogisk materiell som stimulerer til bruk av sanser og fysisk aktivitet. | Davvi Girji OS la oadtjum 1 568 800 kråvnå åvddånahtátjit materiálapáhkev pedagåvgålasj materiálaj ma arvusmahtti dájdojt anátjit ja rubbmelasj dåjmajda. |
| Bevilgninger til barnehager over hele landet | Juollodime mánájgárde rijkav miehtáj |
| Sametingsrådet bevilget også kr 7 120 000 i tilskudd til samiske barnehager og samiske avdelinger i norske barnehager. | Sámedikkeráde juollodij aj 7 120 000 kråvnå doarjjan sáme mánájgárdijda ja sáme åssudagájda dáttja mánájgárdijn. |
| Tilskuddet er i år fordelt til 31 barnehager, både private og kommunale samiske barnehager og avdelinger. | Doarjja l juogadam 31 mánájgárddáj dán jage, priváhta ja aj suohkanij sáme mánájgárdijda ja åssudagájda. |
| I tillegg er det tildelt kr 2 535 000 i tilskudd til samisk språkopplæring for barn i norske barnehager. | Lassen la juollodum 2 535 000 kråvnå doarjjan sámegiellaåhpadussaj mánájda dáttja mánájgárdijn. |
| Her ble tilskuddet fordelt til 31 barnehager over hele landet. | Dårja juolloduvvin 31 mánájgárddáj rijkav miehtáj. |
| – Tilskuddsordningene ved Sametinget er med på å gjøre en forskjell. | – Doarjjaårniga Sámedikken li siegen nannimin. |
| Barnehager over hele Norge vil nå kunne styrke sitt tilbud og gi barn et bedre samiskspråklig hverdag på grunn av tilskuddsordningen. | Mánájgárde Vuonav miehtáj dálla bessi ietjasa fálaldagáv nannit ja mánájda vaddet buorep sámegielak árggabiejvev doarjjaårniga diehti. |
| For oss er det viktig å ha barn i fokus og jobbe for at de skal ha det beste tilbudet og årets tildelinger er viktige for å nå dette målet, avslutter Mikkelsen. | Midjij la ájnas mánájt vuorodit ja barggat vaj galggi buoremus fálaldagáv adnet, ja dán jage juollodime li ájnnasa dan ulmmáj jåvsådittjat, låhpat Mikkelsen. |
| Fornyet samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog / Landrettigheter / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Ådåstuhtedum aktisasjbarggosjiehtadus Sámedikke ja Statskoga gaskan / Ednamrievtesvuoda / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Fornyet samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog | Ådåstuhtedum aktisasjbarggosjiehtadus Sámedikke ja Statskoga gaskan |
| Sametinget og Statskog er enige om å fornye sin samarbeidsavtale. | Sámedigge ja Statskog libá sjiehtadam aktisasjbarggosjiehtadusáv ådåstuhttet. |
| Nytt i avtalen, som undertegnes tirsdag 13. januar, er at Statskog og Sametinget skal legge til rette for å styrke dialogen mellom utbyggingsaktører og samiske rettighetshavere ved endret arealbruk. | Ådås sjiehtadusán, mij vuolláj tjáleduvvá dijstagá 13. biejve ådåjakmánon, le Statskog ja Sámedigge galggaba hiebadahttet vaj ságastallama nanniduvvi tsieggijiddjij ja sáme riektáaddnij gaskan gå areálaj adno rievdaduvvá. |
| –Vi ønsker å motivere utbyggings- og industriaktører som vil operere i tradisjonelle samiske områder, om å oppnå enighet med samiske rettighetshavere, for eksempel reindrifta. | –Mij sihtap arvusmahttet tsieggijiddjijt ja industrijaásadiddjijt gudi sihti árbbedábálasj sámij guovlojn dåmadit vaj ájgás båhtali sáme riektáaddnij, buojkulvissan ællosujtujn. |
| Konkret betyr dette at vi forventer at næringslivet søker dialog og enighet med eksisterende rettighetshavere på arealeneDet er ikke lenger tilstrekkelig å bare forholde seg til myndighetsprosessene, understreker sametingspresident Aili Keskitalo. | Konkrehtalattjat merkaj dát mij vuorddep æládusiellem viggá ságastallat ja ájgás boahtet sijájn gudi li riektáaddne guovlojda. Ij la desti nuoges dåssju vieledit oajválattjaj prosessajda, dættot Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Skape forutsigbarhet | Dahkat enustahtte máhttelisvuodajt |
| Også styreleder Gunnar Olofsson er glad for at samarbeidsavtalen er fornyet og videreutviklet. | Stivrrajådediddje Gunnar Olofsson le aj ávon gå aktisasjbarggosjiehtadus la ådåstuhtedum ja åvddånahtedum. |
| –Avtalen viser at Statskog ønsker å bidra til forutsigbarhet for både rettighetshavere og industriaktører, sier Olofsson. | –Sjiehtadus vuoset Statskog sihtá viehkedit vaj máhttelisvuoda li enustahtte goappátjagá riektáaddnijda ja industrijaásadiddjijda, javllá Olofsson. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo og styreleder i Statskog Gunnar Olofsson signerer avtalen, som gjelder for tre år, på Clarion Hotel Royal Christiania 13. januar kl. 10.00. | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo ja Statskoga stivrrajådediddje Gunnar Olofsson tjálleba gålmåjahkásasj sjiehtadusá vuolláj hotellan Clarion Hotel Royal Christiania ådåjakmáno 13. biejve kl. 10.00. |
| For mer informasjon: | Lågå ålles sjiehtadusáv dánna: |
| Sametingspresident Aili Keskitalo, 971 29 305 | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo, 971 29 305 |
| Styreleder Gunnar Olofsson, 0046 70 3341516 | Stivrrajådediddje Gunnar Olofsson, 0046 70 3341516 |
| Les mer om Statskog: www.statskog.no | Lågå ienebuv Statskogas: www.statskog.no |
| Forskning og høyere utdanning / Opplæring / Forsiden - Sametinget | Dutkam ja alep åhpadus / Åhpadus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Forskning og høyere utdanning | Dutkam ja alep åhpadus |
| Forskning og satsing på høyere utdanning er viktig for bevaring, styrking og utvikling av det samiske samfunn. | Dutkam ja alep åhpadusá vuorodibme le ájnnasin bisodittjat, nannitjit ja åvddånahtátjit sáme sebrudagáv. |
| Det er viktig å videreutvikle samisk som forskningsspråk. | Sámegielav dutkamgiellan le ájnnasin åvddånahttet. |
| Det er også viktig å legge til rette for og motivere flere samer til å bli forskere og forske i eget samfunn. | Ájnnasin le aj láhtjet dilev ja arvusmahttet ienep sámijt dutken sjattatjit ja dutkat ietjas sebrudagán. |
| Fortsatt målrettet innsats for de samiske språkene / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Ájn garrasit bargaduvvá sámegielaj åvdås / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Fortsatt målrettet innsats for de samiske språkene | Ájn garrasit bargaduvvá sámegielaj åvdås |
| Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet og Sametinget legger i dag fram den andre rapporten om gjennomføringen av Handlingsplan for samiske språk. | Ådåsmahttem-, háldadim- ja girkkodepartemænnta ja Sámedigge biedji uddni åvddån nuppát rapportav Sámegielaj doajmmaplána tjadádime gáktuj. |
| Rapporten ligger på nettsidene regjeringen.no og samediggi.no. | Rapportta gávnnu næhttabielijn regjeringen.no ja samediggi.no. |
| De samiske språkene er i en positiv utvikling. | Sámegiela li buorep guovlluj åvddånahttemin. |
| Den samiske språkundersøkelsen fra 2012 viser at bruken av samisk språk øker blant lulesamisk og sørsamisk ungdom. | Sáme giellaguoradallam 2012 rájes vuoset sámegiela adno lassán julevsáme ja oarjjelsáme nuoraj gaskan. |
| Den viser også at det er stor interesse for å lære seg samisk språk blant voksne samer. | Dat vuoset aj ållessjattuk sámij gaskan le viehka stuorre berustibme sámegielav oahppat. |
| - Jeg er glad for at vi nå ser at arbeidet for og synliggjøringen av de samiske språkene bærer frukter. | - Ávon lev gå dálla vuojnnep barggo sámegielaj ja daj tjalmostahttema åvdås le vuorbástuvvam. |
| Regjeringen vil derfor også i fortsettelsen samarbeide tett med Sametinget for å verne om og styrke de samiske språkene, sier Rigmor Aasrud. | Jus dát åvddånahttem galggá buorep guovlluj joarkket de dat gájbbet mij ulmmelattjat barggap. Danen galggá ráddidus åvddålijguovlluj aj barggat Sámedikke siegen váj sámegielajt suoddji ja nanni, javllá Rigmor Aasrud. |
| Sametinget spiller en viktig rolle i arbeidet med å styrke og utvikle de samiske språkene. | Sámedigge le ájnas gå barggap sámegielaj nannimijn ja åvddånahttemijn. |
| Det viktigste arbeidet skjer likevel i lokalsamfunnene. | Ajtu le navti jut ájnnasamos barggo bájkálasj sebrudagájn dagáduvvá. |
| Mange ildsjeler arbeider utrettelig for å bevare og utvikle samisk språk. | Moadda vissjalis ulmutja idja-biejvve barggi sámegielav bisodittjat ja åvddånahtátjit. |
| - Sametingets hovedmål for utvikling av samisk språk er å øke antall språkbrukere og øke bruken av samisk språk. | - Sámedikke oajvveulmme sámegielaj åvddånahttema gáktuj le lasedit giellaaddnij lågov ja sámegielaj anov. |
| Rapporten viser at vi er på riktig vei, men at det fortsatt er behov for å styrke økonomisk og menneskelige ressurser for samisk språk. | Rapportta vuoset buorre guovlluj lip mannamin, valla ájn le dárbbo nannit sámegielaj rudálasj ja ulmusjlasj ressursajt. |
| Dette er noe Sametinget fortsatt vil arbeidet for i dialog med regjeringen, sier sametingspresident Egil Olli. | Dát le juoga majna Sámedigge ájn galggá barggat ráddidusá guládijn, javllá sámedikke presidænnta Egil Olli. |
| Handlingsplan for samiske språk ble lagt frem i 2009. | Sámegielaj doajmmapládna biejaduváj åvddån jagen 2009. |
| Målet med handlingsplanen er å få flere samiske språkbrukere. | Doajmmaplána ulmme le ienep sámegiela addnijt åttjudit. |
| Målet skal nås ved å styrke innsatsen for de samiske språkene på ulike samfunnsområder, særlig innenfor opplæring og utdanning, offentlig tjeneste- og omsorgsyting og bruk og synliggjøring av samiske språk i offentlig sammenheng. | Dáv galggá jåksåt navti váj nanni sámegielaj vuorodimev iesjguhtik sebrudaksuorgen, sierraláhkáj åhpadime ja åhpadusá suorgen, almulasj dievnastus- ja huksofálaldagájn ja sámegielajt adnet ja vuojnnusij buktet almulasj aktijvuodajn. |
| Kontakt Sametingspresident Egil Olli, tel. +47 900 26 880 --- | Aktijvuohta Sámediggepresidenta Egil Olli, tel. +47 900 26 880 |
| Forvaltningsområde / Språk / Forsiden - Sametinget | Sáme giellaháldadimguovllo / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Forvaltningsområde | Sáme giellaháldadimguovllo |
| I forvaltningsområdet for samisk språk er samisk og norsk likestilte språk. | Sáme giellaháldadimguovlon li dárogiella ja sámegiella avtaárvvusattja. |
| Det betyr at alle har rett til å bli betjent på samisk når de henvender seg til offentlige etater i forvaltningsområdet for samisk språk. | Dat mierkki juohkkahattjan le riektá sámegiellaj dievnastuvvat gå válldi aktijvuodav álmulasj etáhtaj sáme giellaháldadimguovlon. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| De fire nordligste fylkeskommunene, Finnmark, Troms, Nordland og Nord-Trøndelag, er også omfattet av forvaltningsområdet. | Niellja nuorttalamos fylkkasuohkana, Finnmárkko, Råmsså, Nordlánnda ja Nuortta-Trøndeláhka li aj sáme giellaháldadimguovlon. |
| Forvaltningsområde: | Sáme giellaháldadimguovllo: |
| I forvaltningsområdet for samisk språk skal samelovens språkregler sikre retten til å: | Sáme giellaháldadimguovlon galggi sámelága giellanjuolgadusá sihkarasstet riektáv: |
| bruke samisk språk i kontakt med offentlige organ | sámegielav adnet gå almulasj orgánaj guládallá |
| møte samisk språk i offentlig sammenheng | sámegielav almulasj aktijvuodan vuojnnet ja gullat |
| I forvaltningsområdet for samisk språk gjelder følgende krav for offentlige virksomheter: | Sáme giellaháldadimguovlon li tjuovvovasj njuolgadusá almulasj ásadusájda: |
| Kunngjøringer fra offentlige organ som særlig retter seg mot hele eller deler av befolkningen i forvaltningsområdet, skal skje både på samisk og norsk. | Diedádusá almulasj orgánajs ma gulluji ålles álmmugij jali muhtem oassáj álmmugis háldadimguovlon galggi gávnnut sámegiellaj ja dárogiellaj. |
| Skjema til bruk overfor et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet skal foreligge både på samisk og norsk (§ 3-2). | Sjiemájt majt galggi adnet bájkálasj jali guovlo almulasj orgánajn háldadimguovlon galggi gávnnut sámegiellaj ja dárogiellaj. (§ 3-2). |
| Den som henvender seg på samisk til et lokalt offentlig organ i forvaltningsområdet, har rett til svar på samisk (§ 3-3). | Sujna guhti sámegiellaj válldá aktijvuodav bájkálasj almulasj orgánajn háldadimguovlon, le rievtesvuohta vásstádusáv oadtjot sámegiellaj. (§ 3-3). |
| Den som ønsker å bruke samisk for å ivareta egne interesser overfor lokale og regionale offentlige helse- og sosialinstitusjoner i forvaltningsområdet, har rett til å bli betjent på samisk (§ 3-5). | Sujna gænna le miella sámegielav adnet gå le gåtsedime ietjas berustimijt bájkálasj ja guovlo almulasj varresvuoda- ja sosiálainstitusjåvnåj gáktuj háldadimguovlon, le rievtesvuohta dievnastusáv oadtjot sámegiellaj (§ 3-5). |
| Tilsatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet har rett til permisjon med lønn for å skaffe seg kunnskap i samisk når organet har behov for slik kunnskap (§ 3-7). | Virgálattjajda bájkálasj jali guovlo almulasj orgánan háldadimguovlon le rievtesvuohta virggeloahpáj bálkájn allasis sámegielmáhtov åttjudittjat gå orgádna dárbaj dakkár máhtov (§ 3-7). |
| Kommunestyret kan bestemme at samisk skal være likestilt med norsk hele eller deler av den kommunale forvaltning (§ 3-7). | Suohkanstivrra máhttá mierredit sámegiella galggá liehket dássásasj dárogielajn ålles jali muhtem oasen suohkana háldadusán (§ 3-9). |
| Opplæringsloven, barnehageloven, og stadnamnlova stiller også særlige krav til kommunene i forvaltningsområdet: | Åhpadusláhka, mánájgárddeláhka ja bájkkenammaláhka buktá aj sierralágásj gájbbádusájt háldadimguovlo suohkanijda: |
| Kommunen har ansvar for at barnehagetilbudet til samiske barn bygger på samisk språk og kultur (barnehageloven § 8) | Suohkanin le åvdåsvásstádus bærrájgæhttjat vaj sámegielak mánáj mánájgárddefálaldagán le sámegiela ja kultuvrra vuodon (mánájgárddeláhka § 8) |
| Den samiske læreplanen – Kunnskapsløftet-Samisk – skal brukes i skolen i kommunen (forskrifter til opplæringsloven, § 1-1) | Sáme oahppopládna – Sáme máhttolåpptim – galggá suohkana skåvlåjn aneduvvat (åhpaduslága láhkaásadusá, § 1-1) |
| Ved veiskilting der flerspråklige stedsnavn benyttes, skal det samiske navnet stå først (forskrifter til stadnamnlova, § 7) | Gahttungalbajn daj guovlojn gånnå li moattegielak bájkkenama, galggá sámegielak bájkkenamma vuostatjin tjáleduvvat (bájkenammalága njuolgadustjála, § 7) |
| Tilskudd til tospråklige kommuner og fylkeskommuner | Doarjja guovtegielak suohkanijda ja fylkasuohkanijda |
| Sametinget har i 2011 fordelt 46 mill. kroner i tospråklighetstilskudd til kommuner og fylkeskommuner i forvaltningsområdet for samelovens språkregler. | Sámedigge le jagen 2011 juollodam tjoahkkáj 46 mill. kråvnå guovtegielakvuodadoarjjan suohkanijda ja fylkasuohkanijda sáme giellaháldadimguovlon. |
| Kommunene får mellom 3 mill. kroner og 7,5 mill. kroner i tilskudd i 2011, mens fylkeskommunene får opp til 1,4 mill. kroner. | Suohkana oadtju 3 mill. rájes 7,5 mill. rádjáj doarjjan jagen 2011 madi fylkasuohkana oadtju 1,4 mill. kråvnå rádjáj. |
| I tillegg fordeler Sametinget midler til ti språksentre (5,7 mill. kroner i 2011), og til språktiltak i og utenfor forvaltningsområdet etter søknad (til sammen 7,6 mill. kroner i 2011). | Duodden juohká Sámedigge rudájt lågev giellaguovdátjijda (5,7 mill. kråvnå jagen 2011), ja gielladåjmajda giellaháldadimguovlojn ja giellaháldadimguovloj ålggolin åhtsåmusáj milta (tjoahkkáj 7,6 mill. kråvnå jagen 2011). |
| Sett i en språksammenheng er også Sametingets tilskudd til opplæring – dvs. læremidler, barnehager og stipend – svært viktige virkemidler for å nå de målene som er satt for utviklingen av samiske språk. | Giellaaktijvuodan li aj Sámedikke doarjja åhpadibmáj – dsj. oahpponævo, mánájgárde ja stipenda – viehka ájnas vájkkudimnævo gå galggá jåksåt dajt ulmijt ma li biejadum sámegielaj åvddånahttema gáktuj. |
| Sametinget har i 2010 satt av til sammen 31,3 mill. kroner til tilskudd til samisk opplæring. | Sámedigge le jagen 2010 doarjjan biedjam tjoahkkáj 31,3 mill. kråvnå sáme åhpadussaj. |
| I tillegg gir Sametinget tilskudd til museum, kultursentre og kulturhus, og tilskudd til tiltak innen helseområdet, som også har stor betydning for å skape de beste rammevilkårene for samisk språk. | Duodden vaddá Sámedigge aj dårjav museajda, kulturguovdátjijda ja kulturviesojda, ja dårjav varresvuoda suorge dåjmajda, mij aj le viehka ájnas gå galggá sámegielaj dilev buoredit. |
| Sametinget har i 2010 gjennomført en evaluering av tilskuddet for tospråklighet til kommuner og fylkeskommuner innenfor forvaltningsområdet for samelovens språkregler. | Sámedigge le jagen 2010 árvustallam dårjav guovtegielakvuohtaj suokanijda ja fylkasuohkanijda ma li sáme giellaháldadimguovlon. |
| Evalueringen skal være en del av grunnlaget for vurdering av blant annet beregningsregler og rapporteringskrav for tilskuddet. | Árvustallam galggá vuodon gå mierret duola dagu dårja mierredimnjuolgadusájt ja rapporterimgájbbádusájt. |
| Sametinget har løpende dialog med kommuner og de samiske språksentrene gjennom møter, seminarer og konferanser i arbeidet for bevaring og utvikling av samiske språk. | Sámedigge aktelasj suohkanij ja sáme giellaguovdátjij guládallá tjåhkanimij, semináraj ja konferánsaj baktu gå le gatjálvis sámegielajt bisodit ja åvddånahttet. |
| Disse er svært viktige aktører for Sametinget å samarbeide med. | Dá li viehka ájnas aktisasjbarggoguojme Sámediggáj. |
| Fordelingen av Sametingets tospråklighetstilskudd for 2011 framkommer av Sametingets budsjett 2011 punkt 5.2.1. | Sámedikke guovtegielakvuodadårja juogadibme 2011 jahkáj vuojnnu Sámedikke 2011 budsjehta tjuoggán 5.2.1. |
| Prosessen for innlemmelse i forvaltningsområdet | Vuohke gåktu suohkana giellaháldadimguovlluj bessi |
| Hvilke kommuner som er med i forvaltningsområdet for samisk språk, er fastsatt i en forskrift til sameloven. | Sámelága njuolgadustjála mierret makkir suohkana sáme giellaháldadimguovlluj gulluji. |
| Da samelovens språkregler ble vedtatt i 1990, var det seks nordsamiske kommuner som var med. I 2005 ble Tysfjord i Nordland innlemmet, i 2008 Snåsa i Nord-Trøndelag, og i 2009 Lavangen i Troms. | Gå sámelága giellanjuolgadusá mierreduvvin jagen 1990, de lidjin guhtta nuorttasámegielak suohkana háldadimguovlon. Jagen 2005 bådij Divtasvuona suohkan Nordlándan fárruj, jagen 2008 Snåasa Nuortta-Trøndelágan ja jagen 2009 Loabat Råmsån. |
| Røyrvik kommune i Nord-Trøndelag gjorde i juni 2010 vedtak om å søke om å bli innlemmet i forvaltningsormådet. | Røyrvik suohkan Nuortta-Trøndelágan mierredij biehtsemánon 2010 åhtsåt vaj bessi giellaháldadimguovlluj. |
| Når en kommune søker om innlemmelse i forvaltningsområdet, skjer dette gjennom følgende prosess: | Gå muhtem suohkan åhtså giellaháldadimguovlluj bessat, de návti dáhpáduvvá: |
| Kommunen gjør et vedtak om å søke om innlemmelse. | Suohkan mierret åhtsåmusáv rádjat. |
| Kommunene sender søknad til Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet | Suohkana åhtsåmusáv sáddiji Ådåstuhttem- háldadus- ja girkkodepartemenntaj |
| Departementet kontakter Sametinget som uttaler seg om kommunens søknad, også om størrelsen på tospråklighetstilskudd | Departemennta válldá Sámedikkijn aktijvuodav guhti javllamusáv buktá suohkana åhtsåmussaj, ja aj makta máhtti vuorddet guovtegielakvuodadoarjjan |
| Departementet gjør administrative og økonomiske vurderinger, og utarbeider høringssak | Departemennta háldaduslattjat ja økonomalattjat ássjev árvustalli, ja guládallamássjev gárvet |
| Et forslag til forskriftsendring sendes på høring til aktuelle høringsinstanser (høringsperioden er i utgangspunktet 3 måneder) | Oajvvadus njuolgadustjállaga rievddamij sáddiduvvá guláskuddamij guláskuddamásadusájda (guláskuddamájgge le dábálattjat 3 máno) |
| Departementet foretar en forskriftsendring som fastsettes ved kongelig resolusjon, det vil si at saken behandles i statsråd. | Departemænnta njuolgadustjállagav rievddá mij gånågislasj resolusjåvnå baktu mierreduvvá, dat merkaj ássje stáhtaráden giehtadaláduvvá. |
| Sametinget har som mål at samisk språk styrkes og at det blir en naturlig del av den norske offentligheten. | Sámedikken le ulmme sámegielajt nannit vaj sjaddi luondulasj oassen vuona almulasjvuodas. |
| Forventninger om samepolitiske ambisjoner i ny regjeringsplattform | Vuorddemusá sámepolitihkalasj ájggomusájda ådå ráddidusá vuodon |
| For tiden pågår det regjeringsforhandlinger på Granavolden på Hadeland, og i den sammenhengen har sametingsrådet sendt en liste til forhandlingspartene med en oversikt over saker som sametingsrådet mener bør innarbeides i en ny regjeringserklæring. | Dálla li ráddidussjiehtadallama jådon Granavoldenin Hadelandan, ja dan aktavuodan la sámedikkeráde listav sjiehtadallamoassálasstijda sáddim diedoj ássjijs majt sámedikkeráde mielas lulun dåbddusin dagáduvvat ådå ráddidusá tjielggidusán. |
| – Da Venstre tiltrådte regjeringen i fjor løste det seg endelig for det sørsamiske kulturbygget Saemien Sijte på Snåsa. | – Gå Gårobelludahka bådij ráddidussaj dijmmá tjavtja de vijmak oarjjelsáme kulturhuonaj Saemien Sijte Snåasen tjoavddásij. |
| Med KrF tilbake i regjering er det all grunn til å vente både god framdrift i pågående arbeid og økte samepolitiske ambisjoner, sier sametingspresident Aili Keskitalo, og viser til at under Bondevik 2-regjeringen, utgått av KrF, Høyre og Venstre, kom blant annet finnmarksloven, konsultasjonsprosedyrene og de Samiske veivisere på plass. | Gå la Risstalasj Álmmukbelludagájn ruoptus ráddidusán li duodaj sivá vuorddet goappátjagá buorre åvddånimev bargon mij la jådon ja laseduvvam sámepolitihkalasj ájggomusájt, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo, ja vuoset dasi jut Bondevik 2-ráddidusá ájge, gånnå lidjin Risstalasj Álmmukbelludahka, Oalgesbelludahka ja Gårobelludahka, båhtalin duola dagu finnmárkkoláhka, rádádallamvuoge (konsultasjåvnnåårnik) ja Sáme oahpestiddje sadjáj. |
| – Vi står fortsatt ovenfor mange krevende saker som gjelder oss samer, og det er klart at vi har forventninger om at en ny regjeringssammensetning gir positive resultater for oss samer, avslutter Keskitalo. | – Miján li vilá vuorddemin gájbediddje ássje ma midjij sámijda guosski, ja diedon miján li vuorddemusá jut ådå ráddidustjoahkkájbiedjamis buorre båhtusijt midjij sámijda buktá, låhpat Keskitalo. |
| For intervju eller spørsmål, kontakt sametingspresident Aili Keskitalo, tlf. +47 971 29 305 | Ságájdahtátjit jali jus li gatjálvisá, guládalá sámedikkepresidentajn Aili Keskitalo, tlf. +47 971 29 305 |
| Framforhandlet egen resolusjon om urfolkskvinner / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sjiehtadij sierra resolusjåvnåv álggoálmmuknissunij birra / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Framforhandlet egen resolusjon om urfolkskvinner | Sjiehtadij sierra resolusjåvnåv álggoálmmuknissunij birra |
| 09. mars 2012 | 09. njoktje 2012 |
| - Forhandlingene om resolusjonen ble avsluttet tirsdag 6. mars, og nå har statene blitt enige om en resolusjonstekst om situasjonen for urfolkskvinner, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | - Resolusjåvnå ságastallama låhpaduvvin dijstagá snjuktjamáno 6. biejve, ja dálla li stáhta sjiehtadam álggoálmmuknissunij dile resolusjåvnnåtevsta vuoksjuj, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Dette er første gang at man innenfor FNs kvinnekommisjon har framforhandlet en egen resolusjon om urfolkskvinners situasjon. | Dát le vuostasj bále AN:a nissunkommisjåvnån le sjiehtadam sierra resolusjåvnåv álggoálmmuknissunij dile vuoksjuj. |
| Dette er i seg selv et viktig skritt i riktig retning. | Dát le ietjastis lávkke riekta guovlluj. |
| Sametinget arbeidet aktivt i forhold til resolusjonsteksten. | Sámedigge dåjmalattjat resolusjåvnnåtevsta vuoksjuj bargaj. |
| Det var få urfolkskvinner som deltok under kvinnekommisjonen, og kun et fåtall hadde tilgang til og innflytelse i forhold til forhandlingene. | Dåssju muhtem gallegasj álggoálmmuknissuna nissunkommisjåvnnåj oassálasstin, ja dåssju muhtem gallegattja bessin oassálasstet ja mierredit sjiehtadallamijn. |
| Sametinget tok til ordet for behovet for å styrke urfolks kvinners tilstedeværelse og innflytelse i kvinnekommisjonen, og har overfor statene anført at det er behov for å styrke urfolkskvinners tilstedeværelse og innflytelse i kommisjonen. | Sámedigge låggŋij dárbov álggoálmmuknissunij sajev ja fámov nissunkommisjåvnån buoredit, ja le stáhtajda javllam dárbbo le álggoálmmuknissunij sajev ja fámov nissunkommisjåvnån buoredit. |
| - Resolusjonen framhever videre viktigheten av å fullt ut gjennomføre urfolks kvinners og jenters rettigheter, herunder til opplæring, og til å fremme flerkulturell tilnærming i opplæringssystemet - på en måte som tar hensyn til urfolks kvinners særlige målsettinger og behov, sier Larsen. | - Resolusjåvnnå åvdet vijdábut man ájnas le álggoalmmuknissunij ja –næjtsoj riektájt ållåsit tjadádit, dan vuolen aj åhpadusá gáktuj, ja åvdedit moattekultuvravuodav åhpadussysteman – dakkir láhkáj mij várajda válldá álggoálmmuknissunij sierralágásj ulmijt ja dárbojt, javllá Larsen. |
| Urfolks kvinners tradisjonelle kunnskap framheves som viktig i utviklingen av urfolkssamfunn. | Álggoálmmuknissunij árbbediehto åvdeduvvá ájnnasin álggoálmmuksebrudagáj åvdedijn. |
| Resolusjonen understreker at urfolkskvinner har krav på respekt og full gjennomføring av deres menneskerettigheter. | Resolusjåvnnå dættot álggoálmmuknissunijn le riektá vieleduvvat ja sijá riektá ållåsit tjadáduvvat. |
| Vold mot urfolkskvinner er et av flere forhold som framheves i resolusjonen, og statene oppfordres til å iverksette tiltak for å bekjempe slik vold, på nasjonalt og lokalt nivå. | Álggoálmmuknissunij vahágahttem le akta dajs ássjijs mij resolusjåvnån åvdeduvvá, ja stáhta ávttjiduvvi dåjmajt jåhtuj biedjat váj dákkir vahágattemav binnet, nasjonála ja bájkálasj dásen. |
| Resolusjonen oppfordrer statene til å støtte urfolkskvinners deltakelse i den forestående verdenskonferansen om urfolk, som skal avholdes i 2014. | Resolusjåvnnå ávttji stáhtajt álggoálmmuknissunij oassálasstemav doarjjot boahtte álggoálmmugij væráltkonferánsan, mij ásaduvvá jagen 2014. |
| - Sametinget vil i framtiden arbeide aktivt for å etablere og styrke nettverket for urfolkskvinner i FNs kvinnekommisjon, avslutter rådsmedlem Vibeke Larsen. | - Sámedigge sihtá åvddålijguovlluj dåjmalattjat barggat ásadim- ja nannimdiehti álggoálmmuknissunij værmástagáv AN:a nissunkommisjåvnån, låhpat rádeájras Vibeke Larsen. |
| Det endelige resolusjonsutkastet anmoder blant annet statene til å iverksette særskilte tiltak for å fremme og styrke politikk og programmer for å sikre urfolks kvinners deltakelse i offentlige beslutningsprosesser. | Låhpalasj resolusjåvnnåárvvalus ávttji duola dagu stáhtajt sierralágásj dåjmajt jåhtuj biedjat váj nanni ja åvdet politihkav ja prográmmajt váj álggoálmmuknissunij oassálasstem almulasj mærrádusprosessajn sihkarduvvá. |
| Kontaktperson: rådsmedlem Vibeke Larsen, tlf. 941 30 116 | Aktijvuohta: rádeájras Vibeke Larsen, tel. 941 30 116 |
| Sametinget på toppmøte om likestilling | Sámedigge dássádusá oajvvetjåhkanimen |
| Framtidas kulturpolitikk / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Boahtteiggi kulturpolitihkka / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| 27. mars 2012 | 27. njoktje 2012 |
| Sametinget ønsker å få innspill fra kunstnere og kulturarbeidere, for arbeidet med å forme kulturpolitikken er i gang. | Sámedigge sihtá vuojnojt oadtjot dájddárijs ja kultuvrrabarggijs, danen gå kultuvrrabargo hábbmim le jådon. |
| Til høsten arrangerer Sametinget en Kunstnerkonferanse som blir et møtested for innspill, debatter og kunstneriske bidrag. | Sámedigge ásat Dájddárkonferánsav tjaktjaj mij sjaddá æjvvalimsaje gånnå bæssá vuojnojt buktet, dagástallat ja dájdav vuosedit. |
| Sametinget har gått i gang med å utforme kulturmeldingen som skal bli retningsgivende for sametingets kulturpolitikk. | Sámedigge le kultuvrradiedádusáv dahkamin mij galggá tjielggit Sámedikke boahtteájge kultuvrrapolitihkav. |
| I forbindelse med det arbeidet arrangeres det innspillsmøter. | Dan aktijvuodan ásaduvvi moadda tjåhkanime gånnå bæssá vuojnojdis buktet. |
| Den største møteplassen blir Kunstnerkonferansen som avholdes i sametingsbygningen i Karasjok i september. | Åvdemus æjvvalimsadje sjaddá Dájddárkonferánssa mij tjadáduvvá sámediggevieson Gárásjågån ragátmánon. |
| - Det er første gang Sametinget arrangerer en kunstnerkonferanse, sier Larsen som mener det er veldig viktig å få innspill fra de profesjonelle kunstutøverne. | - Dát le vuostasj bále Sámedigge dájddárkonferánsav ásat, javllá Larsen gen mielas le viehka ájnas vuojnojt oadtjot dájddártjiehpijs. |
| Til dette viktige arbeidet ønsker Sametinget å få innspill fra så mange som mulig, fra kulturinteresserte, arrangører, og kulturarbeidere. | Dán ájnas bargguj sihtá Sámedigge guládallat nav moaddásij dagu vejulasj, kultuvrraberustiddjij, ásadiddjij ja kultuvrrabarggij. |
| - Vi kommer også til å drive oppsøkende virksomhet, holde mindre møter for å få innspill fra flest mulig, avslutter rådsmedlem Vibeke Larsen | - Galggap aj muhtemij guossidit, unnep tjåhkanimijt tjadádit váj oadtjop nav ållo ájádusájt dagu vejulasj, låhpat rádeájras Vibeke Larsen |
| Kontaktperson: Rådsmedlem Vibeke Larsen, tlfnr: +47 941 30 116 | Aktijvuohta: Rádeájras Vibeke Larsen, tlfnr: +47 941 30 116 |
| Fremdeles nedgang i de samiske områdene / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sáme guovlo ájn báhtsi / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget Sáme guovlo ájn báhtsi |
| 24. april 2012 | 24. voerhtje 2012 |
| De samiske områdene har fremdeles store utfordringer i forhold til fraflytting og nyetableringer. | Sáme guovlojn li ájn stuorra hásstalusá ieritjåhtema ja ásadimij vuoksjuj. |
| Det viser en rapport som Telemarksforskning har utført for Sametinget. | Dav vuoset muhtem rapportta mav Telemarksforskning le S ámedikke åvdås dahkam. |
| Samisk område” er en videreføring av tidligere næringsanalyser som Telemarkforskning har utført for Sametinget. | Rapportta le joarkka åvdep æládujsårnigijs majt Telemarkforskning le Sámedikke åvdås dahkam. |
| Denne rapporten beskriver utviklingen i samisk område med hensyn til befolkning, arbeidsplasser, utdanningsnivå, næringsutvikling, innovasjon og attraktivitet. | Dát rapportta gåvvit sáme guovlo åvddånimev viesádij, åhpadusdáse, æládusåvddånime, innovasjåvnå ja bivno gáktuj. |
| Samisk område består av 24 kommuner i Nord-Trøndelag, Nordland, Troms og Finnmark. | Sáme guovllo le 24 suohkana Nuortta-Trøndelága, Nordlánda, Råmså ja Finnmárko fylkajn. |
| Nedgang | Ieritjåhtem |
| Analysen viser at kommunene i det samiske området har nedgang i befolkningen, også i 2010, ett år hvor de fleste kommunene i Norge har befolkningsvekst. | Analyjssa vuoset ulmusjlåhko sáme guovlo suohkanijn le binnum, aj jagen 2010, mij lij jahke goassa ienemus suohkana Vuonan sjaddin. |
| Økt innvandring har dempet nedgangen i samisk område de siste årene, men ikke nok til å kompensere for fødselsunderskudd og utflytting. | Ienep sirdulattja li binnedam sáme guovlo ulmusjlågo binnedimev maŋemus jagijt, valla ij nuoges váj riegádimlåhko ja ålgusjåhtem e álmmuklågov binneda. |
| Den delen av Nord-Norge som er utenfor samisk område har vekst i folketallet. | Dat oasse Nuortta-Vuonas mij le sáme guovloj ålggolin laset álmmuklågov. |
| Færre arbeidsplasser | Binnep barggosaje |
| Den negative befolkningsutviklingen henger sammen med nedgang i antall arbeidsplasser. | Álmmuklågo binnedibme gullu aktan barggosajij binnedimij. |
| Der er færre arbeidsplasser i det samiske området i 2010 enn i 2000, i en periode der antall arbeidsplasser på landsbasis har økt med mer enn 11 prosent. | Sáme guovlon li binnep barggosaje jagen 2010 gå 2000, madi barggosaje lándan li lassánam 11 prosentaj. |
| Fylkene i Nord-Norge, utenom de samiske kommunene, har hatt en økning på mellom seks og 14 prosent i samme periode. | Nuortta-Vuona fylkajn, sáme guovloj ålggolin, li barggosaje lassánam gaskal guhtta ja lågenanniellja prosenta sæmmi ájggudagán. |
| Det samiske området har en næringsstruktur med mye primærnæring og industri. | Sáme guovlon li moadda vuodoæládus- ja industriabarggosaje. |
| De siste to årene har antall arbeidsplasser i disse næringene sunket med mer enn 400. | Maŋemus guokta jage li dáj æládusáj barggosaje binnum ienep gå nieljijn tjuodijn. |
| -Sametinget har vedtatt en ny næringsmelding i 2011. | -Sámedigge le mierredam ådå æládusdiedádusáv jagen 2011. |
| Hovedmålet er å skape et sterkt og allsidig næringsliv som bygger på og tar hensyn til samisk kultur, natur og miljø, og danner grunnlaget for livskraftige lokalsamfunn der mennesker ønsker å bo, sier sametingsråd Marianne Balto. | Oajvveulmme le ásadit nanos ja valjes æládusiellemav man vuodo le ja mij vielet sáme kultuvrav, luondov ja birrasav, ja dilev láhtjá rávas bájkálasj sebrudagájda gånnå ulmutja sihti årrot, javllá sámediggeráde Marianne Balto. |
| Vi må snu den negative utviklingen i de samiske områdene, sier Balto. | Hæhttup nievres åvddånimev sáme guovlojn rievddat, javllá Balto. |
| Lite nyetableringer og innovasjon | Ælla heva ásadime ja innovasjåvnå |
| Bedriftenes utvikling analyseres i NæringsNM, som måler bedriftenes lønnsomhet, vekst og nyetableringer samt næringslivets størrelse. | Viddnudagáj åvddånattem analyseriduvvá NæringsNM:an, mij viddnudagáj mávsánisvuodav, sjattov ja ådåásadimijt mihtti aktan æládusiellema stuorrudagáv. |
| Mange av de samiske kommunene har lite næringsliv i forhold til folketallet, og har lite nyetableringer og svak lønnsomhet. | Moaddasij sáme suohkanijs le viehka unna æládusiellem álmmuklågo gáktuj, ja ælla vuojga ådåásadime ja mávsánisvuohta. |
| Mange kommuner har imidlertid en høy andel bedrifter med omsetningsvekst i 2010. | Moadda suohkanijn li galla stuorra oasse viddnudagájs maj sisboados sjaddá jagen 2010. |
| De fleste av de samiske kommunene kommer samlet sett dårlig ut i NæringsNM. | Ienemus oasse sáme suohkanijs gal nievret bierggiji NæringsNM:an. |
| Analysen viser at enkelte kommuner gjør det imidlertid bra, som Tana og Evenes. | Analyjssa vuoset muhtem suohkana buoragit rijbbi, dagu Dætno ja Evenássje. |
| Undersøkelsen viser også at de samiske samiske områdene er kjennetegnet av lite innovasjon. | Guoradallam vuoset aj sáme guovlojn ij le vuojga innovasjåvnnå. |
| Utvikling | Åvddånahttem |
| Telemarksforskning bruker en attraktivitetspyramide for å beskrive utviklingen. | Telemarksforskning adná bivnospyramidav åvddånahttemav gåvvidittjat. |
| I Attraktivitetspyramiden forklares steders utvikling gjennom deres attraktivitet langs tre dimensjoner: | Bivnospyramijdda tjielggi bájkij åvddånahttemav daj bivnosvuoda gáktuj gålmå dimensjåvnåj milta: |
| 1) Attraktivitet for bedrifter i basisnæringer. | 1) Bivnos viddnudagájda vuodoæládusájn. |
| 2) Attraktivitet for besøkende | 2) Bivnos guossijda. |
| Basisnæringer er primærnæringer, industri og teknologiske tjenester. | Vuodoæládusá li primæræládusá, industria ja teknologalasj dievnastusá. |
| Kjennetegnet for disse næringene er at produktene selges på et nasjonalt eller internasjonalt marked. | Dáj æládusáj dåbddomærkka le buvta nasjonála jali rijkajgasskasasj márnánin vuobdeduvvi. |
| Det samiske området har svært få arbeidsplasser i teknologiske tjenester, som er en basisnæring i vekst. | Sáme guovlon li viehka binná barggosaje teknologalasj dievnastusáj, mij li vuodoæládus mij sjaddá. |
| Noen kommuner i det samiske området har likevel vekst i basisnæringene, som Tysfjord, Kvalsund, Lyngen og Nesseby. | Muhtem sáme guovlo suohkanijn ajtu vuodoæládusá sjaddi, dagu Divtasvuonan, Fálesnuoren, Ivgon ja Unjárgan. |
| Det samiske området har tradisjonelt hatt lite besøksnæringer. | Sáme guovlon ælla ájgij tjadá læhkám heva guosseæládusájs. |
| Det er stor samlet handelslekkasje fra de samiske områdene. | Sáme guovlojs tjoahkkáj le stuorra oaseslissa. |
| Denne handelslekkasjen har imidlertid blitt mindre, og mange samiske kommuner har vekst i besøksnæringene, som Røyrvik, Loppa, Nesseby, Hamarøy, Snåsa m fl. | Dát oaseslissam le galla binnum, ja moadda sáme suohkanijn guosseæládusá sjaddi, dagu Røyrvik, Loppa, Unjárgga, Hábmer, Snåasa aktan ietjá. |
| Et stort problem for veksten i samiske kommuner er bostedsattraktiviteten. | Stuorra gássjelisvuohta sáme suohkanij sjatto gáktuj le årrombivnos. |
| Mange av de samiske kommunene har stor utflytting, og større utflytting enn arbeidsplassveksten skulle tilsi. | Moadda sáme suohkanijn le alvos ålgusjåhtem, ja stuoráp ålgusjåhtem gå galgaj barggosajesjatto milta. |
| Det tyder på lav bostedsattraktivitet. | Dat mierkki unna årromsadjebivnos. |
| Igjen er det noen av de samiske kommunene som går mot strømmen og har høy bostedsattraktivitet, som Lebesby, Sørreisa og Nesseby. | Dánna li vas muhtem sáme suohkana ma ælla dagu iehtjáda ja majna le alla årromsadjebivnos, dagu Lebesby, Sørreisa ja Unjárgga. |
| -De samiske områdene har et potensial for verdiskaping med basis i samisk kultur og tradisjoner, men behovet for gode ramme betingelser, forskning, nyetableringer og nyskapning er stort, sier sametingsråd Marianne Balto. | -Sáme guovlojn li moadda máhttelisvuoda árvvodahkama gáktuj sáme kultuvra ja dábij vuodon, valla de dárbaj buorre birástagá, dutkam, ådåásadime ja ådåhábbmim, javllá sámediggeráde Marianne Balto. |
| For mer informasjon: Ta kontakt med prosjektleder i Telemarkforskning Knut Vareide + 47 98 22 00 04 eller Sametingsråd Marianne Balto + 47 480 63 358 | Jus sidá ienep diehtet: Válde aktijvuodav Telemarkforskning prosjektajådediddjijn Knut Vareide + 47 98 22 00 04 jali Sámediggerádijn Marianne Balto + 47 480 63 358 |
| Fremmer Várjjat Siida som Norges forslag til UNESCOs verdensarvliste / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Åvdet Várjjat Siidav Vuona oajvvadussan UNESCOa væráltárbbelisstaj / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Fremmer Várjjat Siida som Norges forslag til UNESCOs verdensarvliste | Åvdet Várjjat Siidav Vuona oajvvadussan UNESCOa væráltárbbelisstaj |
| Sametinget foreslår at det fredete Ceavccageađgi/Mortensnes i Nesseby kommune, sammen med fangstanlegg for villrein på Noidiidčearru/Kjøpmannskjølen i Båtsfjord kommune og Gollevárri i Tana kommune, samt steinalderlokaliteten Ruovdenjunlovta/Gropbakkengen i Nesseby kommune, vurderes nominert som et kombinert verdensarvsted på UNESCOs verdensarvliste (World Heritage List). | Sámedigge oajvvat suodjaluvvam Ceavccageađgiv/Mortensnesav Unjárga suohkanin, aktan bivddoásadusá gåttes Noidiidčearru/Kjøpmannskjølen Báhcavuona suohkanin ja Gollevárri Dæno suohkanin, ja duodden gierggeájggesajijn Ruovdenjunjlovta/Gropbakkengen Unjárga suohkanin merustaláduvvi aktidum væráltárbbesadjen UNESCOa væráltárbbelistan (World Heritage List). |
| I 2011 ble det nedsatt en arbeidsgruppe med deltakelse av uavhengige eksperter, Finnmark fylkeskommune, Nesseby kommune og Sametinget. | Jagen 2011 nammaduváj barggojuogos oassálasstemijn iesjrádálasj ássjediehttijs, Finnmárko fylkkasuohkanis, Unjárga suohkanis ja Sámedikkes. |
| Riksantikvaren har deltatt med en observatør. | Rijkaantikvárra le oassálasstám váksjárijn. |
| Arbeidsgruppen har, i samarbeid med Nesseby kommune, gjennomført møter med berørte parter og folkemøter i kommunene. | Barggojuogos le, aktisasjbargujn Unjárga suohkanijn, tjadádam tjåhkanimijt duohtaduvvam ássjeoassálasstij ja álmmuktjåhkanimijt suohkanijn. |
| Både de aktuelle kommunene og Finnmark fylkeskommune har uttalt seg positivt til prosjektet. | Guoskavasj suohkana ja Finnmárko fylkkasuohkan li miellusa prosjæktaj. |
| Fremragende universell verdi | Sierra gájkkásasj árvvo |
| De fire områdene ligger alle innenfor varangersamenes gamle bruks- og bosetningsområde, derav navnet Várjjat Siida verdensarvsted. | Da niellja guovlo li divna várjjaksámij dålusj addne- ja årromguovlon, dassta namma Várjjat Siida væráltárbbesadje. |
| Ved siden av å komplettere og gi ytterligere dybde til den bosetnings- og religionshistorien som er nedfelt på Ceavccageađgi/Mortensnes, har de tre andre områdene i seg selv fremragende kulturhistoriske kvaliteter. | Duodden tjiegŋodibmáj ja duoddimij dan årrom- ja åsskohiståvrråj mij juo le Ceavccageađgi/Mortensnesan, li dájn gålmmå duobddágijn sierra kulturhiståvrålasj kvalitehta. |
| Til sammen er de fire valgte stedene, med Ceavccageađgi/Mortensnes som hovedsted, spektakulære eksempler på bosetning, jakt og religion i Arktis gjennom 12000 år. | Tjoahkkáj li dájn niellja sajijn, Ceavccageađgijn/Mortensnesajn oajvvebájkken, sierralágásj buojkulvisá årromij, bivddemij ja åsskuj Arktalasj guovlojn 12000 jagij tjadá. |
| De er unike i forhold til kulturminnetetthet, tilstand, variasjon og kronologisk dybde, samtidig som de er representative for områdets forhistorie og samiske historie som helhet. | Da li iesjgeŋgalágátja mij guosská kulturmujttolahkavuodav, dilev, variasjåvnåv ja kronologalasj tjiegŋudagáv, sæmmi båttå gå li åvdåstiddje guovlo åvddåhiståvrås ja sáme histåvrås ållåsit. |
| Norges forslagsliste | Vuona oajvvadumlissta |
| Norge har i dag seks steder som er innskrevet på UNESCOs verdensarvliste: | Vuonarijkan li uddni guhtta guovlo ma li UNESCOa væráltárbbelisstaj tjáleduvvam: |
| Les forslaget på engelsk eller norsk her: | Lågå oajvvadusáv ieŋŋilsgiellaj jali dárogiellaj dánna: |
| Grenseoverskridende regionalt samarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Rijkajgasskasasj guovlolasj aktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Grenseoverskridende regionalt samarbeid | Rijkajgasskasasj guovlolasj aktisasjbarggo |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge sihtá: |
| Å delta aktivt gjennom SPR i EUs arbeid med urfolksspørsmål. | SPR:a baktu dåjmalattjat oassálasstet EU:a álggoálmmukássjij bargguj. |
| En styrket deltakelse fra Sametinget i det arktiske samarbeidet. | Nannit Sámedikke oassálasstemav arktalasj aktisasjbargguj. |
| En fast urfolksrepresentasjon i Barentsrådet, og for at de ulike urfolksgruppene har faste medlemmer i Barents regionråd. | Stuoves álggoálmmukåvdåstibme Barentsráden, ja vaj iesjgudik álggoálmmukjuohkusin li stuoves ájrrasa Barents guovlloráden. |
| Arktisk råd | Arktalasj ráde |
| Det arktiske samarbeidet involverer åtte stater i det sirkumpolare området, og omfatter både et samarbeid mellom de respektive statenes regjeringer og parlamentariske forsamlinger. | Arktalasj aktisasjbarggo sisadná gáktsa stáhta polarbirrasasj guovlon, ja guosská sihki aktisasjbarggo iesjgudik stáhta ráddidusáj gaskan ja parlamentaj gaskan. |
| Arktisk råd, som er et regionalt samarbeidsorgan, er etablert for å fremme samarbeid, koordinering og samhandling mellom de arktiske stater i felles arktiske saker, spesielt bærekraftig utvikling og miljøvern. | Arktalasj ráde, mij le ráddidusáj aktisasjbarggoorgádna, le ásaduvvam åvdedittjat aktisasjbargov, koordinerimav ja avtastallamav arktalasj stáhtaj gaskan aktisasj arktalasj ássjijn, sierraláhkáj guoddelis åvddånime ja birássuodjalime gáktuj. |
| I dette samarbeidet har seks urfolksorganisasjoner status som permanente deltakere. | Dán aktisasjbargon li gudán álggoálmmukorganisasjåvnåjn sadje stuoves oassálassten. |
| Arktisk råd består av Norge, Danmark/Grønland/Færøyene, Sverige, Finland, Island, USA, Canada og Russland. | Arktalasj ráden li tjuovvovasj rijka: Vuodna, Danmárkko/Ruonáednam/Færsuollu, Svierik, Suobma, Islánnda, USA, Canada ja Ruossja. |
| I tillegg deltar representanter for arktiske urfolk som permanente deltakere i rådet. | Duodden arktalasj álggoálmmuga oassálassti stuoves ájrrasin ráden. |
| Blant disse er Samerådet som representerer samene i Norge, Sverige, Finland og Russland. | Daj gaskan le Sámeráde mij åvdet sámijt Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. |
| De seks urfolksorganisasjoner som sitter rundt bordet sammen de åtte medlemsstatene med status som permanente deltakere er: | Da guhtta álggoálmmukorganisasjåvnå ma bievde birra tjåhkkåhi aktan daj gávtsij ájrasstáhtaj stuoves ájrrasin li: |
| Arktisk Råd er et konsensusorgan der de seks urfolksorganisasjonene som permanente deltakere har tale- og forslagsrett på linje med de åtte medlemsstatene, men de har ikke stemmerett. | Arktalasj ráde le avtamielakvuohtaorgádna gånnå da guhtta álggoálmmukorganisasjåvnå bessi ságastit ja oajvvadit sæmmi láhkáj dagu da gáktsa stáhta, valla e besa jienastit. |
| Urfolksorganisasjonene, de seks permanente deltakerne støttes av et eget sekretariat som er lokalisert i København: Indigenous Peoples Secretariat (IPS). | Álggoálmmukorganisasjåvnå, da guhtta stuoves ájrrasa oadtju viehkev ja doarjjagav ietjasa dåjmadagás mij le Københámnan: Indigenous Peoples Secretariat (IPS) |
| Frankrike, Tyskland, Nederland, Polen, Spania og Storbritannia har per november 2011 status som observatørstater. | Frankrijkka, Dujsska, Nederlánnda, Polen, Spania ja Stuorra Britannia li 2011 basádismáno ájn váksjárájrrasa ráden. |
| Arktisk råd ble opprettet i 1996 som en utvidelse av det arktiske miljøvernsamarbeidet (Arctic Environmental Protection Strategy, AEPS) fra 1991. | Arktalasj ráde álgaduváj jagen 1996 ja lij vijddedibme dallusj arktalasj birássuodjalimaktisasjbargos (Arctic Environmental Protection Strategy, AEPS) mij lij 1991:n ásaduvvam. |
| Formannskapet i rådet rullerer blant de åtte medlemslandene og varer normalt i to år. | Ráde åvddånammadus sirddá daj gávtse ájraslándaj gaskan ja åvddånammadusájggudahka le dábálattjat guokta jage. |
| Norge hadde sist formannskapet i perioden 2007-2009, Danmark i perioden 2009-2011, og Sverige har formannskapet i perioden 2011-2013. | Ráde åvddånammadus lij Vuonan 2007 – 2009 jagijn, Danmárkon 2009 – 2011 ja Svierigin vas 2011 – 2013. |
| Det er Ministermøtet som vedtar programmene og prosjektene som skal gjennomføres i regi av Arktisk råd. | Minisstartjåhkanibme prográmmajt ja prosjevtajt mierret ma galggi Arktalasj ráde baktu tjadáduvvat. |
| Ministermøtet avholdes annen hvert år. | Minisstartjåhkanibme le juohkka nuppát jage. |
| I perioden mellom ministermøtene avholdes det statssekretærmøter og møter mellom ledende embetsmenn (Senior Arctic officials, SAO). | Minisstartjåhkanimij gaskan tjadáduvvi stáhtatjállij tjåhkanime ja tjåhkanime ámmátulmutjij åjvij gaskan (Senior Arctic officials, SAO). |
| Selve arbeidet foregår i de seks permanente arbeidsgruppene som dekker følgende programområder: | Barggo dåjmaduvvá dajn gudá stuoves barggojuohkusij tjadá masi tjuovvovasj prográmmasuorge gulluji: |
| Handlingsprogram mot forurensing i Arktis (ACAP) | Doajmmaprográmma nuoskodime vuosstáj Arktalasj guovlon |
| Overvåkning av det arktiske miljø (AMAP) | Arktalasj birrasa váksjudibme |
| Bevaring av arktisk fauna og flora (CAFF) | Arktalasj iellij ja sjattoj bisodibme |
| Beredskap mot akutt forurensning (EPPR) | Hæhkka nuoskodime gárvesvuohta |
| Beskyttelse av det marine miljø (PAME) | Áhpebirrasa suodjalibme |
| Sametinget inngår i den norske delegasjonen til Arktisk råd og deltar på SAO-møter og på ministermøter. | Sámedigge le fáron Arktalasj ráde Vuona rájadusán ja sæbrrá SAO-tjåhkanimijda ja minisstartjåhkanimijda. |
| Det er etablert en praksis der Sametingspresidenten holder en del av det norske innlegget på ministermøter i Arktisk råd. | Dakkir dáhpe le sajájduvvam jut Sámediggepresidænnta buktá oasev Vuona sáhkavuoros Arktalasj ráde minisstartjåhkanimijn. |
| Forurensning har vært og er et viktig tema i arbeidet i Arktisk råd. | Nuoskodibme le læhkám ja vilá le ájnas fáddan Arktalasj ráde bargon. |
| I 1997 ble tilstandsrapporten om det arktiske miljøet presentert etter seks års samarbeid i AMAP. | Gudá jage aktisasjbargo maŋŋela åvdedij AMAP barggojuogos 1997:n rapportav Arktalasj birrasa dile birra. |
| Det ble dokumentert uakseptable nivåer av miljøgifter og tungmetaller i Arktis på tross av avstanden fra industrialiserte områder. | Dat duodastij ilá alla dáse låssåmetállajs ja birásselgajs Arktisin vájku industriáliseridum guovlojs le guhkken ierit. |
| Rapporten påviste blant annet at noen av miljøgiftene ender i Arktisk via langtransport og akkumuleres i dyr som blir brukt i tradisjonelt kosthold til urfolk. | Rapporta vuosedij duola dagu muhtem birásselga guhkijt manádin Arktisij ja akkumuleriduvvin juhtusijda ma álggoálmmugijs biebbmuj aneduvvi. |
| På 2000-tallet tok Arktisk råd også fatt i klimaendringer, og de omfangsrike rapportene rådets ulike arbeidsgrupper har produsert, har vært av stor betydning for å fremheve effekten av klimaendringer og hvor fort de finner sted. | 2000-lågon Arktalasj ráde aj dálkádakrievddamij barggagådij, ja da vijddásasj rapporta majt ráde iesjguhtik barggojuohkusa li dahkam, li læhkám viehka ávkálattja gå li gåvvidam dálkádakrievddamij vájkkudusájt ja man háhppelit rievddama dáhpáduvvi. |
| Klimastudien fra Arktisk Råd; | Arktalasj Ráde dálkádakguoradallam; |
| Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), ble lagt frem i november 2004. | Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), åvddån biejaduváj 2004 basádismáno. |
| ACIA er en utredning der de åtte arktiske landene – Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Russland, Sverige og USA – har gjennomført en omfattende vurdering og analyse av hvilke konsekvenser klimaendringer vil kunne ha for miljø og samfunn i Arktis. | ACIA le guoradallam gånnå da gáktsa arktalasj lánda – Canada, Danmárkko, Suobma, Islánnda, Vuodna, Ruossja, Svierik ja USA – li vijddát guoradallam ja analyserim makkir vájkkudusá soajtti Arktisa birrasij ja sebrudagájda. |
| Det er en omfattende vitenskapelig sammenstilling av tilgjengelig kunnskap om klimaendringer i Arktis og dens virkninger for regionen og verden for øvrig. | Dat le stuorra diedalasj måsskim diedojs ma gávnnuji Arktisa dálkkádakrievddamij gáktuj ja gåktu dat soajttá guovlov ja væráldav ietján vájkkudit. |
| Studien består av tre dokumenter – en omfattende vitenskapelig rapport, en sammendragsrapport og et policy dokument. | Guoradallamin li gålmmå dokumenta – vijdes diedalasj rapportta, tjoahkkájgæsosrapportta ja policytjálos. |
| Hovedfunnene i ACIA-studien er at Arktis nå gjennomgår noen av de raskeste og kraftigste klimaendringer på jorden. | ACIA-guoradallama båhtusa li Arktisin le dálla akta dajs jåhtelamis ja duodalamos dálkkádakrievddamijs ednama nanna. |
| Arktis er hjem for mange urfolk som har en kultur og levemåte tilpasset det arktiske miljøet. | Arktis le sijddan moadda álggoálmmugijda majn le kultuvrra ja iellemvuohke mij le arktalasj birrasij hiebaduvvam. |
| ACIA-utredningen har lagt vekt på å bruke urfolks kunnskaper, og kombinere disse med forskningsresultater. | ACIA-guoradallam le dættodam álggoálmmugij diedov ávkkit, ja dajt dutkambåhtusij aktidit. |
| I forhold til klimaendringer uttrykker urfolk bekymringer på internasjonale arenaer som Arktisk råd og under FNs klimakonvensjon. | Dálkkádakrievddamij gáktuj álggoálmmuga mårråhi rijkajgasskasasj aktijvuodajn, duola dagu Arktalasj Ráden ja AN:a dálkkádakkonvensjåvnån. |
| Det oppleves som et stort paradoks for urfolk at forbrenningen av olje, gass og kull fører til global oppvarming, som igjen fører til økt tilgjengelighet for petroleums- og gruvedriftsaktiviteter i urfolks land- og havområder. | Duodas paradoksan le álggoálmmugijda gå uljo, gássa ja kålla buolldem væráltmiehtásasj lieggamav buktá mij vas rahpá ådå guovlojt petroleum- ja gruvvodåjmajda álggoálmmugij duobddagijn ja merraguovlojn. |
| Samt til avbøtende tiltak mot klimaendringer som utstrakt utbygging i urfolksområder av fornybar energi som vannkraft og vindkraft som gir ulemper for tradisjonelle urfolks næringer som fiske, fangst og reindrift. | Sæmmi båttå båhti dálkádakrievddamij binnedime dåjma dagu ållo tsieggim ådåsmahtte fámos dagu tjáhtjefábmo ja bieggafábmo álggoálmmukguovlojn ma árbbedábálasj álggoálmmukæládusájt hieredi dagu guolástusáv, bivdov ja boatsojsujtov. |
| I tillegg kommer ulike former klimatilpasninger som kan gi negative effekter for berørte urfolk. | Duodden båhti aj ietjá dálkádakhiebadime ma nievres láhkáj guoskavasj álggoálmmugijda vájkkudi. |
| Urfolkene får først ulemper med global oppvarming (isen forsvinner, nye arter kommer til, været blir mer ustabilt, havnivået stiger; | Álggoálmmuga vásedi vuostak gájkka nievres bielijt væráltmiehtásasj liegganimijn (jiegŋa gáhtu, ådå nále båhtali, dálkke ij le luohtádahtte, merra ahtsá; |
| boplasser vaskes ut, m.m). | årromsaje ierit dåjdeduvvi, ja vil ienep). |
| Så risikerer urfolkene i neste omgang at mange av negative konsekvenser (økt forurensning, ny økonomi, samfunnsendringer, osv) som følger i kjølvannet av bedre arbeidsklima/temperatur for multinasjonale selskaper som skal utvinne naturressursene i området. | Dan maŋŋela álggoálmmuga vásedi gájkka nievres bielijt (lasedum nuoskodibme, ådå økonomija, sebrudakrievddama, jnv) ma badjáni gå moatterijkak viddnudagá båhti guovlo luonndoressursajt ávkkitjit majda dálla le álkkep jåksåt dálkkádagá/temperatuvra diehti. |
| Det er derfor viktig å sikre urfolkene reell medbestemmelse og en rimelig andel av de fordeler som den økte tilgangen til ressursene medfører. | Danen le viehka ájnas sihkarasstet álggoálmmugijda almma oassálasstemav ja oasev boanndudagás gå sjaddá álkkep ressursajda jåksåt. |
| I den senere tid har Arktisk råd - i tillegg til å håndtere forurensning og klimaendringer - snudd oppmerksomheten mot hvordan samfunnet kan tilpasse seg endringene som finner sted. | Maŋemus ájge le Arktalasj ráde – dasi lassen ahte háldat nuoskodimev ja dálkádakrievddamijt – berustahttjám gåktu sebrudahka máhttá hiebaduvvat dajda rievddamijda ma dáhpáduvvi. |
| I mai 2011 undertegnet medlemslandene den første juridisk bindende avtalen fremforhandlet i regi av Arktisk råd. | 2011 moarmesmáno vuollájtjállin ájrasrijka Arktalasj ráde vuostasj lihtoduvvam juridihkalasj tjadne sjiehtadusáv. |
| Avtalen etablerer et forpliktende rammeverk for samarbeid mellom medlemsstatene i Arktisk råd om søk og redning. | Sjiehtadus ásat vuostasj vælggodiddje birástagáv Arktalasj ráde ájrasrijkaj gasskasasj aktisasjbargguj åhtsåma ja gádjoma gáktuj. |
| Videre har det blitt besluttet å nedsette en arbeidsgruppe som skal utvikle et internasjonalt samarbeidsinstrument for beredskap mot oljeforurensning til havs i Arktis. | Ja de vil le mierredum barggojuohkusav ásadit man barggo galggá liehket rijkajgasskasasj aktisasjbarggovædtsagijt Arktalasj ábe uljonuoskodime gárvesvuohtaj. |
| Rådet har også foretatt omfattende vitenskapelige og miljømessige studier av skipsfart, olje- og gassvirksomheten og havforvaltning i Arktis. | Ráde le aj tjadádam vijdes diedalasj ja biráslasj dutkamijt merrajåhtulagá, ulljo- ja gássaråggåma ja áhpeháldadime gáktuj Arktalasj áhpeguovlojn. |
| På ministermøtet i Nuuk på Grønland i 2011 ble besluttet å opprette et permanent sekretariat for Arktisk råd i Tromsø. | Minisstartjåhkanimen Nuukan Ruonáednamin jagen 2011 mierreduváj Råmssåj ásadit stuoves dåjmadagáv Arktalasj rádáj. |
| Sekretariatet skal være operativt fra 2013. | Dåjmadahka galggá jage 2013 rájes doajmmagoahtet. |
| Inntil da fungerer det midlertidige sekretariatet (2006-2013) som er samlokalisert med Norsk Polarinstitutt på Framsenteret i Tromsø. | Dallutjij doajmmá gasskabåddåsasj dåjmadahka (2006-2013) mij le sæmmi bájken dagu Vuona Polárainstituhtta, namálattjat Fram-guovdátjin Råmsån. |
| Les mer om Arktisk Råd her. | Lågå ienebuv Arktalasj ráde birra dáppe. |
| Ansvaret for sammenkalling og ledelse av møtene går på omgang mellom de tre landene | Tjåhkanimij gåhttjom ja jådedibme målssu daj gålmåj rijkaj gaskan. |
| Grunnskole og VGS / Opplæring / Forsiden - Sametinget | Vuodoskåvlå ja joarkkaskåvlå / Åhpadus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Grunnskole og VGS | Vuodoskåvlå ja joarkkaskåvlå |
| Skolen er en av våre viktigste samfunnsinstitusjoner. | Skåvllå le mijá sebrudagá ájnnasamos ásadus. |
| Den er forankret i fortiden og skal ruste oss for fremtiden. | Dat le åvddålij ájgijda tjanádum ja galggá mijáv boahtte ájgijda gárvedit. |
| Skolen og læreren overfører kunnskap, kultur og verdier fra et slektsledd til det neste. | Skåvllå ja åhpadiddje diedojt, kultuvrav ja árvojt doalvvu buolvas buolvvaj åvddålij guovlluj. |
| Kompetanse- máhttu - er samfunnets primære ressurs. | Máhtudahka le sebrudagá vuodoresurssa. |
| Satsning på skole og utdanning er derfor avgjørende for at det samiske samfunnet skal utvikles i tråd med det samiske folks egne visjoner, egne prioriteringer og premisser | Skåvlåv ja åhpadusáv åvdedimsuorggen dahkat le danen mierredimen vaj sáme sebrudahka åvddånahttá sáme álmmuga visjåvnåj, ietjama vuorodimij ja ævtoj gáktuj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget arbeider for: | Sámediggeráde ájggu barggat nav vaj: |
| å utarbeide en helhetlig samisk utdanningspolitikk for grunnopplæring og videregående opplæring | dahkat ålles sáme åhpaduspolitihkav vuodo- ja joarkkaåhpadussaj |
| at refusjonssatsen til samisk språkundervisning justeres slik at de reelle kostnadene dekkes | máksemårnik sáme giellaåhpadussaj hiebaduvvá nav vaj almma ruhtagålo gåbtjåduvvi. |
| å øke antall elever som fullfører videregående | lasedit oahppijlågov gudi joarkkaskåvlåv ålliji. |
| Dette jobber vi med nå: | Dálla dáj ássjij barggap: |
| Sametingsmelding om opplæring og utdanning. | Sámedikke diedádusájn åhpadusá ja åhpadime birra. |
| Sametinget i Norge har inntil nå ikke utviklet overordnede målsettinger for en helhetlig utdanningspolitikk. | Vuona Sámedigge ij la dálátjij badjásasj ulmijt åbbålasj åhpaduspolitihkkaj åvddånahttám. |
| Med Sametingsmelding om opplæring og utdanning vil Sametinget gjøre noe med dette. | Sámedikke diedádusájn åhpadusá ja åhpadime birra ájggu Sámedigge juojddá dájna dahkat. |
| Først og fremst fordi utdanningspolitikk er av stor betydning for det samiske samfunnet og samfunns- og kompetansebygging i nåtid og i fremtid. | Vuostatjin dajnas gå åhpaduspolitihkka le ájnas sáme sebrudahkaj ja sebrudak- ja máhtudakháhkuhibmáj dálla ja boahtte ájggáj. |
| Medvirke til refusjon av opplæringsloven, voksenopplæringsloven, privatskoleloven og tilhørende forskrifter vedrørende samisk opplæring | Vájkkudit åhpaduslága, ållessjattukåhpaduslága, priváhtaskåvllålága rievddadusán aktan láhkatjallusij ma guosski sáme åhpadussaj. |
| Revidere læreplaner fastsatt av Sametinget. | Ådåstuhttet oahppoplánajt ma li Sámedikkes mierredum. |
| Sametinget gir informasjon og veiledning om samisk opplæring innenfor grunnopplæring. | Sámedigge juohká diedojt ja bagát sáme åhpadusá hárráj vuodoåhpadusán. |
| Samisk opplæring - rettigheter og plikter. | Sáme åhpadus – rievtesvuoda ja vælggogisvuoda |
| Fjernundervisning og hospitering er en alternativ opplæringsform som kun skal benyttes i de tilfeller hvor vanlig opplæring ikke er mulig. | Guhkásåhpadibme ja hospiterim le alternátijva åhpadimvuoge ma dåssju galggi aneduvvat dalloj gå dábálasj åhpadibme ij la máhttelis. |
| Skoleeier som ikke har lærer som kan gi opplæring i samisk, må da tilby sine elever opplæring i samisk ved bruk av slike alternative opplæringsformer | Skåvllåæjgádij gej ij la åhpadiddje mij máhttá sámev åhpadit, hæhttu de ietjas oahppijda sáme åhpadimev fállat dákkár åhpadimvuogij baktu. |
| Det tilbys i dag fjernundervisning i samiske språk både på grunnskolen og i videregående skole. | Uddni fáladuvvá guhkásåhpadibme sámegielan vuodo- ja joarkkaskåvlåjn. |
| Skoleeier som ikke har lærer som kan gi opplæring i samisk, må tilby sine elever opplæring i samisk ved bruk av alternative opplæringsformer. | Skåvllåæjgádin gænna ij la åhpadiddje mij máhttá sámev åhpadit, hæhttu de ietjas oahppijda sáme åhpadimev vaddet alternátijva åhpadimvuogij baktu vaddet. |
| I forskrift til opplæringsloven § 7-1 om alternative opplæringsformer, er fjernundervisning ett av flere alternativer. | Åhpaduslága láhkatjállusa § 7-1 alternátijva åhpadimvuogij birra, le guhkásåhpadibme akta dájs alternátijva åhpadimvuogijs. |
| Det tilbys i dag fjernundervisning i samiske språk både på grunnskolen og i videregående skole. | Dálla fáladuvvá guhkásåhpadibme sáme gielaj vuodo- ja joarkkaskåvlåjn. |
| Fylkesmannen i Nordland har koordineringsansvar for sør- og lulesamisk fjernundervisning. | Nordlánda Fylkamánnen le koordinerimvásstádus oarjjel- ja julevsámegielaj guhkásåhpadimes. |
| Fylkesmannen i Finnmark har koordineringsansvar for nordsamisk fjernundervisning. | Finnmárko Fylkamánnen le koordinerimvásstádus nuorttasámegiela guhkásåhpadimes |
| H. M. Kong Harald deltar i markering av samisk språkuke i Karasjok 24. oktober | Majestiehtta Gånågis Harald V oassálasstá sáme giellavahko ávvudallamijda Kárášjågån gålgådismáno 24. Biejve |
| – Det varmer mitt hjerte at nettopp Kongen var en av de første som viste interesse for vår oppfordring om å bli med på å markere samisk språkuke, og vi gleder oss stort til å få vise Kongen det arbeidet som gjøres lokalt i Karasjok for å synliggjøre og styrke samisk språk, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Muv vájmmo lieggan gå jur Gånågis la sijás gudi dalága berustahttjáj mijá ávttjimussaj oassálastátjit giellavahkkuj, ja mij duodaj ávvudallap Gånågissaj vuosedittjat mij bájkálattjat Kárášjågån dagáduvvá sámegielav tjalmostahtátjit ja nannitjit, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametinget kan med stor glede meddele at Kongehuset har ønsket å delta i markering av samisk språkuke. | Stuorra ávojn bæssá Sámedigge diededit jut gånågisviesso la sávvam oassálasstet giellavahko ávvudallamijda. |
| Hans Majestet Kong Harald vil delta på arrangement i forbindelse med samisk språkuke i Karasjok 24. oktober. | Majestiehtta Gånågis Harald oassálasstá ávvudallamijda giellavahkon Kárášjågån gålgådismáno 24. biejve. |
| Under arrangementet vil Kongen blant annet besøke Karasjok grunnskole, og dele ut Språkløftets språkpris. | Ávvudallamij aktijvuodan Gånågis duola dagu Kárášjågå vuodoskåvlåv guossit, ja Giellalåpptima giellabálkáv juohká. |
| Dette er en helt ny språkpris, hvor Sametinget ønsker å hedre aktører, næringsliv eller foreninger som bidrar til synliggjøring av samiske språk lokalt og nasjonalt. | Dát la ållu ådå giellabálkká, gå Sámedigge sihtá oasseválldijt, æládusiellemav jali siebrijt guddnedit ma viehkedi sámegielajt tjalmostahttet bájkálattjat ja nasjåvnålattjat. |
| – Jeg håper at alle, slik som Hans Majestet Kong Harald, blir med å markerer og deltar på arrangement i forbindelse med samisk språkuke, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Mån doajvov gájka, nav gåktu Majestiehtta Gånågis Harald, sæbrri ávvudallamijda ja ásadusájda giellavahkon, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametinget tatt initiativ til en nasjonal samisk språkuke 21.–27.oktober. | Sámedigge l álgadam nasjåvnålasj giellavahkov gålgådismáno 21.–27. biejvij. |
| Samisk språkuke er en del av Sametingets langsiktige språksatsning – Giellalokten, og er også en del av Sametingets markering av FNs internasjonale år for urfolksspråk – IYIL19. | Giellavahkko l oassen Sámedikke guhkesájggásasj giellaratjástimes - Giellalåpptim, ja la aj oassen Sámedikke ávvudallamis AN rijkajgasskasasj jages álggoálmmukgielajda – IYIL19. |
| – Samisk språk er majoritetsspråk i Karasjok, men vi synes likevel det er svært viktig å synliggjøre samisk språk både i butikker, i barnehager, i skolen og ellers i kommunen vår. | – Sámegiella l ieneplåhkogiellan Kárášjågån, valla gåssuk la ájnas gielav tjalmostahttet oassásijn, mánájgárdijn, skåvlån ja aj ietján mijá suohkanin. |
| Vi gleder oss til å vise Hans Majestet Kongen det arbeidet vi gjør for samisk språk i Karasjok, sier ordfører Svein Atle Somby. | Mij ávvudallap Majestiehtta Gånågissaj vuosedittjat dav bargov mav dahkap sámegiela gáktuj Kárášjågån, javllá suohkanoajvve Svein Atle Somby. |
| Bakgrunnen for en samisk språkuke er å synliggjøre de samiske språkene i hele samfunnet. | Giellavahko duogátjin la tjalmostahttet sáme gielajt ålles sebrudagán. |
| Sametinget har oppfordret private og offentlige aktører, næringsliv, organisasjoner og lokale aktører til å bli med på dette spennende arbeidet. | Sámedigge l ávttjim priváhta ja almulasj oasseválldijt, æládusiellemav, organisasjåvnåjt ja bájkálasj oasseválldijt dán geldulasj bargguj sebratjit. |
| Vi har oppfordret til at det arrangeres markeringer, aktiviteter og andre tiltak for å synliggjøre samiske språk. | Mij lip ávttjim ásadusájt dagátjit, dåjmajt ja ietjá ásadusájt sámegielajt tjalmostahtátjit. |
| Samisk språkuke vil bestå av mange ulike arrangement og aktiviteter rundt om i landet, og også på finsk side av Sápmi. | Giellavahko aktijvuodan li moadda iesjgeŋgalágásj ásadusá ja dåjma rijkav miehtáj, adjáj Suoma biele Sámen. |
| – Program for de ulike markeringene rundt om i landet er ikke ferdige enda, men det ser ut som interessen for å markere samisk språkuke er stor, og det forventes en rekke arrangementer. | – Prográmma iesjgeŋga ásadusájda rijkav miehtáj ælla ájn gárvvása, valla vuojnnet berustibme giellavahkov ávvudalátjit la stuorre, ja vuoredahtte moadda ásadusá sjaddi. |
| Jeg gleder meg veldig, og sametingsrådet vil delta på så mange arrangement som mulig denne uka, sier Keskitalo. | Mån hármmat ávvudaláv, ja sámedikkeráde sjaddá vahko birán oassálasstet nav edna ásadusájda gå máhttelis. |
| Fylkesmannen i Troms og Finnmark sender ut informasjon om akkreditering i slutten av september. | Ragátmáno gietjen Tråmså ja Finnmárko fylkamánne sáddi diedojt akkreditierima hárráj. |
| Helse- og sosialprosjekter | Varresvuoda- ja sosiálaprosjevta |
| Søknadsfrist: Åpen | Åhtsåmájggemierre: Rabás |
| God helse og likeverdige helse- og sosialtjenester til det samiske folk på lik linje med befolkningen forøvrig. | Buorre varresvuohta ja avtaárvvusasj varresvuohta- ja sosiáladievnastusá sáme álmmugij sæmmi dásen gå álmmugin ietján. |
| Organisasjoner, foretak og institusjoner | Organisasjåvnå, vidnudagá ja ásadusá |
| Enkeltaktører formelt knyttet til forsknings- og utdanningsinstitusjoner | Ájnegasj oassálasste gudi formálalattjat li tjanádum åtsådim- ja åhpadusásadusájda |
| Foretak, institusjoner og organisasjoner som mottar tilskudd må være registrert i Enhetsregisteret i Norge. | Vidnudagá, ásadusá ja organisasjåvnå ma dårjav oadtju hæhttuji liehket tjáledum Vuona Avtadakregisstarin. |
| Prioriteringer for 2019: | Vuorodime 2019: |
| Prosjekter som legger til rette for en språklig og kulturelt tilpasset helse - og omsorgstjeneste | Prosjevta ma láhtji varresvuoda- ja huksodievnastusájda hiebadum giela ja kultuvra milta |
| Metodeutviklingsprosjekter | Metodeåvddånahttemprosjevta |
| Prosjekter som øker samiske pasienters medvirkning og brukerstyring | Prosjevta ma lasedi sáme pasientaj oassálasstemav ja addnestivrrimav |
| Prosjekter som sikrer samiske barns rettigheter og behov når de er under barnevernets omsorg | Prosjevta na nanni sáme mánáj riektáv ja dárbojt ga li mánájsuodjalusá huvson |
| Prosjekter som fremmer kunnskap om samisk språk og kultur innenfor samisk helse | Prosjevta ma åvdedi máhtov sáme giela ja kultuvra birra sáme varresvuodasuorgen |
| Prosjekter som styrker psykisk helse hos samiske barn og unge | Prosjevta ma nanni psyhkalasj varresvuohta sáme mánájn ja nuorajn |
| Prosjekter for møteplasser for samiske eldre | Prosjevta æjvvalimsajij sáme vuorrasijda |
| Vurdering av og prioritering mellom søknader: | Merustallam ja vuorodibme åhtsåmusáj gaskan: |
| Søknader vurderes ut fra økonomiske, markedsmessige, tekniske, samfunnsmessig nytte, kunstneriske, faglige og andre relevante hensyn blant annet praktisk gjennomførbarhet. | Åhtsåmusá merustaláduvvi rudálasj, márnána, teknihkalasj, sebrudakávkástallama, dájdalasj, fágalasj ja ietjá guoskavasj berustimij hárráj, duola dagu praktihkalasj tjadádahttemmáhttelisvuoda. |
| I vurderingen av søknader legges det vekt på faglig innhold, profesjonalitet og kvalitet. | Åhtsåmusájt merustallamin dættoduvvá fágalasj sisadno, alla fágalasj dásse ja kvalitiehtta. |
| Manglende rapportering i tidligere saker vil bli vektlagt. | Vádna diededibme åvdep ássjijn dættoduvvá. |
| Ved behandling av søknaden vil Sametinget kunne vurdere søkers økonomiske evne til å gjennomføre prosjektet/etableringen. | Åhtsåmusájt giehtadallamin luluj Sámedigge merustallat åhttse rudálasj máhtukvuodav prosjevtav/álgadimev tjadádittjat. |
| Sametinget kan innhente kredittopplysninger om søkeren | Sámedigge máhttá kredihttadiedojt åhttse birra viedtjat. |
| Beregningsregler: | Merustallamnjuolgadusá: |
| Tilskudd beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse, inntil kr 500 000 | Doarjja merustaláduvvá vuodustam åhtsåmusá ja prosjæktatjielggidusá vuodon, 500 000 kråvnå rádjáj |
| Helse / Helse og sosial / Forsiden - Sametinget | Varresvuohta / Varresvuohta ja sosiálla / Sámedigge - Sametinget |
| Helse | Varresvuohta |
| Sametinget jobber for en likeverdig helsetjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur. | Sámedigge barggo avtaárvvusasj varresvuodadievnastusá åvdås sáme álmmugij mij sáme gielas ja kultuvras álggá. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| I Norge er det kommunene som har ansvaret for primærhelsetjenesten (eks. fastlegeordningen, legevakt, sykehjemstjenester, hjemmesykepleie). | Vuonan suohkana vásstedi vuodovarresvuodadievnastusás (duola dagu stuovesdåktårårnigis, dåktårváktas, boarrásijsijdajs, sijddaskihppijsujtos). |
| Staten har ansvaret for spesialisthelsetjenesten (sykehus, nødmeldetjenesten, ambulansetjeneste, institusjoner i psykiatri). | Stáhtta vásstet sierravarresvuodadievnastusás (skihppijviesojs, hiehtediededimårnigis, ambulánssadievnastusás, psykiatria ásadusájs). |
| Fylkeskommunene har ansvaret for tannhelsetjenesten. | Fylkkasuohkana bádnevarresvuodadievnastusájs vásstedi. |
| Fylkeskommunene skal også være pådrivere for folkehelsearbeidet i fylkene og de skal hjelpe kommunene i deres folkehelsearbeid. | Fylkkasuohkana galggi aj álmmukvarresvuoda åvdås barggat fylkajn ja galggi suohkanijt viehkedit sijá álmmukvarresvuoda bargon. |
| Nasjonale myndigheter har ansvaret for å tilby forsvarlige helsetjenester også til det samiske folk. | Nasjonálá oajválattjajn le åvdåsvásstádus dåhkkidahtte varresvuodadievnastusájt sámijda aj fállat. |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge sihtá: |
| En likeverdig helsetjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur. | Avtaárvvusasj varresvuodadievnastus sámijda man vuodon le sámgiella ja –kultuvrra. |
| Økt kompetanse og kunnskap i og om samisk språk og kultur på alle nivå i helsetjenesten. | Ienep máhtudahka sáme giela ja kultuvra birra juohkka dásen varresvuodadievnastusán. |
| Hils på Språkambassadørene! | Buorástahte giellaåvdåstiddjev! |
| Vår julekalender i 2013 var en presentasjon av de 24 ambassadørene. | Mijá javllarijmmo 2013 lij vuosedibme 24 ambassadørajs. |
| 1. desember Navn: Inger Máret Ánne Eira Alder: 24 år Bosted: Tromsø Jobb: Student Hvordan du føler deg idag: I godt humør fordi eksamensstresse snart er over og jula nærmer seg!:) | Javllamánno 1.b Namma: Inger Máret Ánne Eira Man vuoras: 24 jage Årromsadje: Tromsø Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Buorre mielan dajna gå eksábmadiertjeguddama li vássám ruvva ja javlla le lahkanime!:) |
| 2. desember Navn: Ina-Theres Sparrok Alder: 18 år Bosted: Smalåsen Jobb: Student Hvordan du føler deg idag: Idag føler jeg meg usedvanlig glad faktisk:D | Javllamánno 2.b Namma: Ina-Theres Sparrok Man vuoras: 18 jage Årromsadje: Smalåsen Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Uddni lav ajtu niddo buorre mielan:D |
| 3. desember Navn: Risten Gutnel Guttorm Eira/ Áilen Nigá Dávvet Ásllaga Risten Gutnel Alder: 24 år Bosted: Karasjok Jobb: 4. års lærerstudent Hvordan du føler deg idag: Nå holder jeg på å skrive hjemmeeksamen som skal leveres den 16. i denne måneden og jeg gleder meg også til jul. | Javllamánno 3.b Namma: Risten Gutnel Guttorm Eira/ Áilen Nigá Dávvet Ásllaga Risten Gutnel Man vuoras: 24 jage Årromsadje: Karasjok Barggo: 4. jages åhpadiddjestudænnta Gåktu le miella uddni: Dálla lav tjállemin sijddaeksámav mij galggá sisi 16. dán máno, ja ávvudaláv aj javlajda. |
| 4. desember Navn: Naima Khan Nergård Alder: Akkurat fyllt 18 Bosted: Gällivare, på svensk side Jobb: Går det tredje året på videregående Hvordan føler du deg i dag: Har masse å gjör men e ellers glad | Javllamánno 4.b Namma: Naima Khan Nergård Álldar: Jur dävddám 18 Årrumsadje: Jielleváren, Svieriga bielen Barggo: Lågåv muv goalmát jáge joarkkaskåvlån Gåk dåbddo la uddni: Anáv ållo dahkamusá valla ietján lav ávon |
| 5. desember Navn: Ánde Trosten Alder: 23 Bosted: Deatnu Jobb: Vikar/Student Hvordan du føler deg idag: Super! | Javllamánno 5.b Namma: Ánde Trosten Man vuoras: 23 Årromsadje: Deatnu Barggo: Sadjásasj/studænnta Gåktu le miella uddni: Ihkeva buorre! |
| 6. desember: Navn: Inga Maja Eira Hætta Alder: 17 Bosted: Alta Skole: Alta vgs Hvordan føler du deg idag: Er veldig glad, fordi det endelig er desember! | Javllamánno 6.b Namma: Inga Maja Eira Hætta Man vuoras: 17 Årromsadje: Áltá Barggo: Áltá joarkkaskåvllå Gåktu le miella uddni: Lev nav ávon, gå vijmak la javllamánno! |
| 7.desember Navn: Ánná Káisá Eriksen Partapuoli Alder: 19 Bosted: Oslo/ Skånland Jobb: student Hvordan føler du deg idag: Er glad og driftig | Javllamánno 7.b Namma: Ánná Káisá Eriksen Partapuoli Man vuoras: 19 Årromsadje: Oslo/Skáne Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Lev ávon ja bargál |
| 8.desember Navn: Johan Vasara Alder: 25 Bosted: Kautokeino/Tromsø Jobb: Student Hvordan føler du deg idag: Glad og fornøyd! | Javllamánno 8.b Namma: Durra-Lásse Lars-Juhana Johan Man vuoras: 25 Årromsadje: Guovddagæjnno/Råmsså Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Lev ávon ja dudálasj |
| 9.desember Navn: Sara Mariell Anti Alder: 17 Bosted: Karasjok Jobb/skole:Student Hvordan føler du deg i dag: Er veldig glad i dag! | Javllamánno 9.b Namma: Sara Mariell Anti Man vuoras: 17 Årromsadje: Kárásjjåhkå Barggo: Studænnta Gåktu l miella uddni: Uddni lav sieldes ávon! |
| 10.desember Navn: Melissa Annie Fofonoff Alder: 17 Bosted: Kirkenes Skole: Elev ved Kirkenes VGS Hvordan føler du deg i dag: Jeg er glad og gleder meg til jul | Javllamánno 10.b Namma: Melissa Annie Fofonoff Man vuoras: 17 Årromsadje: Girkkonjárgga Barggo: Oahppe Girkkonjárga joarkkaskåvlån Gåktu le miella uddni: Mån lav ávon, ja ávvudaláv javlajda |
| 11.desember Navn: Emmi Alette Danielsen Alder: 17 år Bosted: Røros Jobb: Gjøsvika sykehjem, Vitus apotek Røros og i tillegg går fulltid helsefagarbeider på Røros vgs. | Javllamánno 11.b Namma: Emmi Alette Danielsen Áldar: 17 år Årromsadje: Røros Barggo: Gjøsvika sykehjem, Vitus apotek Røros ja duodden lav ållesájge varresvuohtabarggen Rørosa joarkkaskåvlån. |
| Hvordan du føler deg idag: Jeg føler meg bra, trives godt på skolene og elsker å bo på Røros. | Gåktu le miella uddni: Miella le buorre, soaptsov skåvlåjn ja æhtsáv Rørosan årrot. |
| Jula er en så koselig tid | Javlla le nåv hávsskes ájgge. |
| 12. desember Navn: Silje Somby Alder: 17 år Bosted: Alta, er fra Kautokeino Jobb: Språkambassadør, elev ved videregående skole Hvordan føler du deg idag: Glad for at det endelig er desember. | Javllamánno 12.b Namma: Silje Somby Man vuoras: 17 Årromsadje: Alta, boadáv Guovddagæjnos Barggo: Giellaåvdåstiddje, joarkkaskåvllåoahppe Gåktu le miella uddni: Lev ávon gå vijmak la javllamánno. |
| Gleder meg til å reise til syden | Ávvudaláv gå galgav mannat bivvalis rijkkaj |
| 13. desember Navn: Helge Aslaksen Ravna Alder: 20 Bosted: Oslo Jobb: Jusstudent og pikkolo Hvordan du føler deg idag: Har en effektiv dag på lesesalen, og føler meg ganske flittig. | Javllamánno 13.b Namma: Helge Aslaksen Ravna Áldar: 20 Årromsadje: Oslo Barggo: Jussastudænnta ja pikkolo Gåktu le miella uddni: Mujna le dåbmaris biejvve låhkåmsálan, ja adnet lav viehka vissjal. |
| 14. desember Navn: Marit-Sofie Mathisen Alder: 17 Bosted: Reahpin, Nesseby. | Javllamánno 14.b Namma: Marit-Sofie Mathisen Áldar: 17 Årromsadje: Reahpin, Unjárgan. |
| Bor nå på hybel ved skolen i Kirkenes. | Årov dalla årruhattjan skåvlå guoran Girkkonjárgan. |
| Jobb: Student ved Kirkenes videregående skole, andre året på studiespesialisering. | Barggo: Studænntan Girkkonjárga joarkkaskåvlån, maŋep jagev studiespesialisering. |
| Hvordan føler du deg i dag: Er glad, og gleder meg veldig til jul!:) | Gåktu le miella uddni: Ávon, ja viehka ávvudaláv javlajda!:) |
| 15. desember Navn: Viktor Inge Paulsen Alder: 21 Bosted: Drag (Tysfjord) Jobb: Sametingsrepresentant Hvordan du føler deg idag: Meget trøtt, dog rolig og selvsikker | Javllamánno 15.b Namma: Viktor Inge Paulsen Áldar: 21 Årromsadje: Ájluokta (Divtasvuodna) Barggo: Sámediggeájras Gåktu le miella uddni: Viehka vájbbam, valla mássjel ja sihkar allasim. |
| 16.desember Navn: Tuva Svendsen Alder: 19 Bosted: Karasjok/Tromsø Jobb: Studerer Hvordan du føler deg idag: Akkurat i dag er jeg litt stresset. | Javllamánno 16.b Namma: Tuva Svendsen Áldar: 19 Årromsadje: Karasjok/Tromsø Barggo: Studeriv Gåktu le miella uddni: Jur uddni lav vehik diertjeguddamin. |
| Har hjemmeeksamen som skal leveres. | Mujna le sijddaeksábma mij galggá ålliduvvat. |
| Så snart det er gjort kommer jeg til å føle meg lettet og superglad. | Vallak dat la dagádum, de lav oalle ávon ja degu gæhppum. |
| 17. desember Mitt navn er Ellen-Sara Sparrok Jeg er 16 år gammel Bor i Hattfjelldal Jeg studerer. | Javllamánno 17.b Namma: Ellen-Sara Sparrok Áldar: 16 Årromsadje: Aarborte Mån lav studænnta. |
| Går idrettslinja I Mo I Rana Idag føler jeg meg helt super. | Valástallamsuorgen Muoffen. Uddni lav ållu buorre mielan. |
| Gleder meg til jul og fri | Ávvudaláv javlajda ja gå lav friddja. |
| 18.desember Navn: Jon-Christer Mudenia Alder: 18 år Bosted: Gárdat, Tana Jobb: Student Hvordan føler du deg idag: Gleder meg ove rat det kommer nok snø slik at jeg kan starte skutereno g dra til fjells. | Javllamánno 18.b Namma: Jon-Christer Mudenia Áldar: 18 år Årromsadje: Gárdat, Dænon Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Ávvudaláv gå buktá ållo muohttagav vaj máhtáv skuvterav luovvit ja mannat mæhttsáj. |
| 19. desember Navn: Maja Søøfe Larsen Alder: 18 år Bosted: Snåsa Jobb: Student Hvordan du føler deg idag: I dag føler jeg meg glad, for det er endelig desember og det nærmer seg jul. | Javllamánno 19.b Namma: Maja Søøfe Larsen Áldar: 18 år Årromsadje: Snåase Barggo: Studænnta Gåktu le miella uddni: Uddni lav ávon, dajna gå le vijmak javllamánno ja javla lahkani. |
| 20. desember Navn: Ánne Márget Somby Alder: 17 Bosted: Báhkiljohka Jobb: Går på skole Hvordan føler du deg idag: Litt trøtt, endelig fredag! | Javllamánno 20.b Namma: Ánne Márget Somby Áldar: 17 Årromsadje: Báhkiljohka Barggo: Manáv skåvlåv Gåktu le miella uddni: vehik vájbbam, vijmak bierjjedahka |
| 20. desember Navn: Ellen Magdalena A. Sara Bosted: Lakselv Alder: 15 Jobb: student Hvordan føler du deg i dag: Veldig bra | Javllamánno 21.b Namma: Ellen Magdalena A. Sara Årronsadje: Leavdnja Áldar 15 Barggo: studænnta Gåktu le miella uddni? Viehka buorre. |
| 22. desember Navn: Hilje Kristoffer Jåma Alder: 17 Bosted: Røyrvik Jobb: Studerer til Helsefagarbeider på Grong Videregående, og jobber noe utenom på sykehjem. | Javllamánno 22.b Namma: Hilje Kristoffer Jåma Áldar: 17 Årromsadje: Raavrevihke Barggo: Låhkåmin lav varresvuohtafáhkabarggen Kråangken jåarhkeskuvle, ja bargav vehik skihppijsijdan. |
| Ellers politisk aktiv Hvordan føler du deg idag? | Gåktu le miella uddni? |
| Føler meg litt spent. | Adnet lav juolodibme. |
| Gleder meg masse til juleferie og hjem til god mat. Blir stas når familien samles. | Ávvudaláv viehka javllaloahpáj ja sijddaj njálga biebbmuj. Sjaddá hávsske gå famillja tjåhkan. |
| 23. desember Navn: Linn Birgitte Njuolla Alder: 16 år Bosted: Kirkenes Jobb: student ved Kirkenes videregående skole Hvordan du føler deg idag: Føler meg bra, og gleder meg masse til jul! | Javllamánno 23.b Namma: Linn Birgitte Njuolla Áldar: 16 jage Årromsadje: Girkkonjárgga Barggo: oahppe Girkkonjárga joarkkaskåvlån Gåktu le miella uddni: Buorak, ávvudalá ålov javlajda! |
| 24. desember Navn: Mikkel Rasmus Logje Bosted: Láhpoluoppal/Kautokeino Alder: 22 Jobb: Lærerskolestudent Hva slags humør er du i dag? | Javllamánno 24.b Namma: Mikkel Rasmus Logje Årromsadje: Láhpoluoppal/ Guovdageaidnu Áldar: 22 Barggo: Åhpadiddjeskåvllåoahppe Gåktu le miella uddni? |
| : Ganske godt humør. | Viehka buorre miella. |
| Det skal bli fint å bli ferdig med eksamenene og ta juleferie! | Sjaddá hávskke gå eksámaj gergav ja váldáv javllaloabev. |
| Historikk | Historihkka |
| På Nordkalotten har samene eksistert som et folk med eget språk, egne tradisjoner og næringstilpassninger lenge før etableringen av nasjonalstatene. | Sáme li Nuorttakalåhtan viessum sierra álmmugin ietjas gielajn, ietjas árbbedábij ja æládushiebadimij guhkev åvddål gå nasjonálstáhta vuododuvvin. |
| Etter grensetrekkingen i 1751 ble samene ett folk med bosettingsområder i fire stater: Norge, Sverige, Finland og Russland. | Gå rájá sátsaduvvin 1751, de sáme sjaddin álmmugin årromguovlojn nieljen rijkan: Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. |
| Samenes tradisjonelle område strekker seg fra Kola-halvøya i nordøst til Engerdal i Sør-Norge og Idre i Sør-Sverige. | Sáme árbbedábálasj duobddága li Guoládagás lullenuorttan Engerdalláj Oarjje-Vuonan ja Idrej Oarjje-Svierigin. |
| Dette området kalles på samisk Sápmi. | Dát guovllo gåhtjoduvvá sámegiellaj Sámeednamin/Sábmen. |
| Fornorskningen. På 1800 tallet skjer det en stadig økende bevissthet om den norske nasjon. | Dárojduhttem. 1800-jagijn lassán diedulasjvuohta Vuona nasjåvnå birra. |
| Norge fikk sin grunnlov i 1814 med stor grad av selvstendighet og med det fulgte den norske nasjonsbyggingen. | Vuodna oattjoj vuodolágav jagen 1814 viehka stuorra iesjrádálasjvuodajn ja dajna tjuovoj Vuona nasjåvnnåtsieggim. |
| I 1848 hevder regjering og storting at staten hadde vært eier av grunnen i Finnmark fra gammel tid. | Jagen 1848 tjuottjodij ráddidus ja stuorradigge Finnmárko ednama lidjin stáhta ednama juo dålutjis. |
| Begrunnelsen var at området hadde vært bebodd av "omstreifende lapper" hvilket skulle referere til nomadiske samer, og den nomadiske bruk kvalifiserte ikke til erverv av eiendomsrett. | Sivvan lij guovllo lij “gålgge sámij” årromguovllo, mij galgaj sievvet jåhtålibme ittjij miededa æjggumriektáv åmastit. |
| Tilgangen til å eie jord ble også strengt regulert av de norske myndigheter. | Máhttelisvuohta ednamijt æjggut reguleriduváj tjavgga Vuona oajválattjajs. |
| Etter 1888 kunne bare norske og svenske erverve jord i Norge og norsk statsborgerskap kunne bare oppnås av dem som behersket det norske språket. | Jage 1888 maŋŋela oadtjun dåssju ulmutja Vuonas ja Svierigis ednamav åmastit Vuonan, ja Vuona viesádimvuodav oadtjun dåssju sij gudi dárogielav buktin. |
| I 1902 vedtok Stortingets ny jordsalgslov for Finnmark. | Jagen 1902 mierredij Stuorradigge ådå ednamvuobddemlágav. |
| I denne loven heter det at bare norske statsborgere kunne være kjøpere, og det skulle legges vekt på at den som fikk erverve jord gjorde nytte for seg som jordbrukere og at vedkommende ”… | Dán lágan le tjáledum dåssju Vuona stáhtaviesáda máhttin ednamav oasstet, ja galgaj dættoduvvat sån guhti ednamav oattjoj oasstet lij ávkken ednambarggen ja sån ”… |
| Loven gjaldt til 1965. | Láhka lij fámon gitta jahkáj 1965. |
| Fornorskingspolitikken forsterkes framover mot 2. verdenskrig. | Dárojduhttempolitihkka tjavggiduváj maŋep væráltdoaro vuosstij. |
| I 1924 sier blant annet en parlamentarisk skolekommisjon at ”Samisk åndsliv og kultur er noe som ikke finnes. | Jagen 1924 javllá buojkulvissan parlamentáralasj skåvllåkommisjåvnnå náv: ”Samisk åndsliv og kultur er noe som ikke finnes. |
| Etter 2. verdenskrig går fornorskingspolitikken mot slutten. | Maŋep væráltdoaro maŋŋela dárojduhttempolitihkka nåhkågoahtá. |
| Den holder likevel stand overraskende lenge. | Valla vihpá huoman ájn alvadahtte guhkev. |
| Synet på språklige og etniske minoriteter endret seg etter annen verdenskrig. | Gielalasj ja tjerdalasj vuojnno unneplågojda rievddaduváj maŋep væráltdoaro maŋŋela. |
| Internasjonalt menneskerettighetsarbeid førte til at det ble vedtatt folkerettslige avtaler både i Europa og FN. | Rijkajgasskasasj almasjrievtesvuodabarggo vájkkudij vaj såbadusá almasjrievtesvuodaj hárráj dagáduvvin Eurohpán ja aj AN:an. |
| Dette virket også inn på norske myndigheters holdninger overfor minoriteter, og især overfor samene. | Dát vájkkudij aj Vuona oajválattjaj guottojda unneplågoj vuoksjuj, ållagasj sámij vuoksjuj. |
| Fra norsk offentlig hold kom dette til uttrykk i 1948, da Samordningsnemna for skoleverket la fram en rekke forslag med sikte på å tilpasse skoletilbudet for samiske barn. | Almulattjat bådij dát vuojnnusij jagen 1948, gå skåvllådåjmadagá Aktidimnammadus buvtij moadda oajvvadusá ulmijn hiebadittjat skåvllåfálaldagájt sáme mánájda. |
| Dette utvalget gikk inn for at samisk språk skulle få en bred plass i undervisningen, sammen med samisk kulturhistorie og samisk heimeyrke. | Dat juogos oajvvadij sámegiella luluj oadtjot stuoráp sajev åhpadimen, aktan sáme kultuvrrahiståvråjn ja sáme sijddabargujn. |
| Blant tiltakene som ble iverksatt eller påbegynt på grunnlag av Samordningsnemdas anbefaling, var dobbelttekstede kristendomsbøker og samiskundervisning ved Tromsø Lærerskole fra 1953. | Daj dåjman siegen ma álgeduvvin Aktidimnammadusá oajvvadusáj milta lij risstalasjvuodagirje guovtegielaktevstaj Tråmså åhpadiddjeskåvlån jage 1953 rájes. |
| I 1956 ble Samekomiteen (komiteen til å utrede samespørsmål) oppnevnt. | Jagen 1956 nammaduváj Sámekomitea (komitea sámeássjijt tjielggitjit). |
| Komiteens innstilling som ble lagt fram i 1959, regnes som et minoritetspolitisk vendepunkt. | Komitea árvvalus mij åvdeduváj jagen 1959, aneduvvá unneplåhkopolitihka jårgestibmen. |
| I innledningen pekes det på at minoritetsspørsmål hadde fått økende aktualitet: | Álgon sieveduvvá unneplåhkoássje li sjaddam ienep ájggeguovddelissan: |
| «Minoritetsspørsmålene var over hele verden blitt langt mer brennende enn før, og selv om det i vårt land ikke kunne tales om en undertrykkelse av den samiske minoriteten av samme art som mange andre steder i verden, var det innlysende at også hos oss var det begått feil. | “Unneplågoássje væráldav birra li sjaddam åvvånagi ienep buolle ássjen gå åvddåla, ja juska mijá lándan ittjij dåhkki giehttot sáme unneplåhko le niejdedum sæmmiláhkáj gå moatten ietjá sajen væráldin, de lij tjielgas mijá lunna lidjin aj mætto dagádum. |
| Det gjelder således skolepolitikken i vårt århundre like fram til annen verdenskrig» (Samekomiteens innstilling, s. 6). | Dat guosská dan diehti skåvllåpolitihkkaj mijá jahketjuoden gitta maŋep væráltdårruj. ” (Sámekomitea árvvalus, 6. bielen). |
| Komiteen så som sin oppgave «å finne fram til retningslinjer og en målsetting for myndighetenes politikk overfor samene som kan styrke den samiske minoriteten økonomisk, sosialt og kulturelt» (s. 19). | Komitea anij ietjas dahkamussan “gæhttjalit gávnnat njuolgadusájt ja ulmev oajválattjaj politihkkaj sámij hárráj mij máhttá nannit sáme unneplågov rudálattjat, sosiálalattjat ja kultuvralattjat” (19. bielen). |
| I innstillingen ble det skissert et grunnsyn som brøt med fornorskningspolitikken. | Árvvalusán tjuorgaduváj vuodovuojnno mij rievdaj dárojduhttempolitihkas. |
| Komiteen mente at norsk samepolitikk burde ta sikte på å styrke samene som gruppe, dyrke fram respekt mellom folkegruppene og iverksette økonomiske og sosiale tiltak med sikte på modernisering av samisk levesett og ytterligere integrering i det norske samfunnet. | Komitea mielas Vuona sámepolitihkka galgaj farra rahtjat nannitjit sámijt álmmugin, åvddånahttet vieledusáv álmmugij gaskan ja álgadit rudálasj ja sosiálalasj dåjmajt ådåstuhtátjit sáme iellemvuogev ja duodde integrierimav Vuona sebrudahkaj. |
| Positive særfordeler ble ansett som nødvendige for å oppnå like rettigheter mellom samer og nordmenn. | Positijvva sierra ávkke aneduváj dárbulattjan vaj avtaárvvusasj riektá sjaddin sámij ja láttij gaskan. |
| Et sentralt forslag i innstillingen var å konsolidere et eget samisk område, der det blant annet skulle gjelde spesielle regler med hensyn til det samiske språkets status, så vel i skolen som i offentlig administrasjon. | Árvvalusá guovdásj oajvvadus lij sierra sáme guovlov nannit, gånnå degu sierra njuolgadusá galggin liehket fámon sámegiela stáhtusa gáktuj, skåvlån ja aj almulasj háldadusán. |
| Komiteen argumenterte for at et slikt kjerneområde allerede fantes. | Komitea tjuottjodij dakkir guovllo juo gávnnuj. |
| Målsettingen for myndighetenes samepolitikk måtte være å styrke samene som gruppe. | Ulmme oajválattjaj sámepolitihkkaj vierttij liehket nannit sámijt álmmugin. |
| Komiteen mente positive særfordeler var nødvendige for å oppnå like rettigheter mellom samer og nordmenn. | Komitea mielas positijvva sierra ávkke lidjin dárbulattja vaj avtaárvvusasj riektá sjaddin sámij ja láttij gaskan. |
| Regjeringa fulgte ikke opp forslagene fra Samekomiteen i sin melding til Stortinget i 1963. | Ráddidus ittjij tjuovvola Sámekomitea oajvvadusájt diedádusán Stuorradiggáj jagen 1963. |
| Regjeringa unnlot å ta stilling til samene som en etnisk minoritet, samene ble i stedet omtalt som ”samisktalende nordmenn”. | Ráddidus gålågattaj miejnnimis majdik sámijs tjerdalasj unneplåhkon, sáme farra nammaduvvin “samisktalende nordmenn” (sámegielak vuonaga). |
| Regjeringen presiserte videre at målet med å bevare samisk kultur i Norge skulle bero på individuelle valg. | Ráddidus dárkkelappot tjielggij ulmme sámekultuvrav bisodit galgaj liehket iesj geŋga ulmutja duogen. |
| Utover 1970-tallet skjer det en viss glidning mot å akseptere samer som en minoritet i Norge. | 1970-jagij lågon dåhkkiduvvagåhtin sáme unneplåhkon Vuonan. |
| Undervisning i samisk ble slått fast som en rett i 1967 og et samisk gymnas kom samme året i stand i Karasjok. | Åhpadibme sámegiellaj mierreduváj riektán jagen 1967 ja sáme joarkkaskåvllå ásaduváj Kárásjåhkåj sæmmi jage. |
| I 1973 ble kultursenteret Sámi Instutuhtta/Nordisk samisk institutt opprettet i Kautokeino. | Jagen 1973 ásaduváj kulturguovdásj Sáme instituhtta/Nordisk samisk institutt Guovddagæjnon. |
| Det utviklet seg seinere til et utrednings- og forskningsinstitutt. | Dát sjattaj maŋenagi tjielggidus- ja guoradallaminstituhttan. |
| En ny samepolitikk | Ådå sámepolitihkka |
| På 1960 og 70 tallet skjer det en økende grad av bevisstgjøring og radikalisering hos den nye generasjonen samer. | 1960 ja 70 jagijn sjattaj nuorap buolvva sámijs ienep diedulattjan ja rievddadiddjen. |
| Samesaken blir også i økende grad også en urfolkssak. | Sámeássje sjaddin aj ienebut álggoálmmukássjen. |
| De samiske organisasjonene arbeidet aktivt for å delta i det internasjonale urfolksarbeidet blant annet gjennom stiftelsen Verdensrådet for urfolk (WCIP) i 1975. | Sáme organisasjåvnå barggin dåjmalattjat oassálastátjit rijkajgasskasasj álggoálmmukbargon nav gå Álggoálmmugij væráltráde (WCIP) vuododusá baktu jagen 1975. |
| Fornorskingspolitikken som hadde pågått siden siste halvdel av 1800 tallet toppet seg omkring Altakonflikten. | Dárojduhttempolitihkka mij lij vihpam 1800-jagij maŋep oases lij tjavgámus Áltástuojme birra. |
| En konflikt som startet da Stortinget i 1978 vedtok å demme opp Alta-Kautokeinovassdraget for å bygge en kraftstasjon. | Rijddo álgij gå Stuorradigge jagen 1978 mierredij dulvvadit Alta-Guovddageainnu tjátjádagáv ja fábmobuvtadagáv ásadit. |
| Dette førte til omfattende protester, aksjoner og demonstrasjoner både fra samene og fra miljøpolitisk hold. | Dát doalvoj garra vuosstálasstemijda, aksjåvnåjda ja demonstrasjåvnåjda sámijs ja biráspolitihkalasj guovlos. |
| Hele Alta-saken gikk gjennom mange kriser, som blant annet sultestreiken utenfor Stortinget i 1979 og 1981 og okkupasjon av kontoret til statsminister i 1981. | Ålles Áltá-ássje vásedij moadda vuorrádisá, nåv gå nælggodime Stuordikke ålgusjbielen jagijt 1979 ja 1981 ja stáhtaministara kontåvrå åmastibme jagen 1981. |
| Kampen kulminerte med at 600 politifolks ryddet sameleiren og fjernet lenkegjengen i Stilla 15. januar 1981. | Rijddo gerralij gå 600 bulkke sámeårruhav sjuovvijin ja sváldasvegav Savvunis (Stilla) gádodin ådåjakmáno 15. biejve jagen 1981. |
| For de norske myndighetene ga erfaringen fra Alta-saken behov for en egen dialog og kontakt med samiske organisasjoner. | Vuona oajválattjaj vásádusá Áltá-ássjen vuosedij dárbov sáme organisasjåvnåj guládallat. |
| Myndighetene opplevde at muligheten og evnen til å styre over samene var sterkt svekket, samtidig som Norges håndtering av sitt urfolk vakte internasjonal oppsikt. | Oajválattja vásedin máhttelisvuoda ja máhtukvuoda sámijt stivrrit lidjin viehka unnum, sæmmi båttå gå Vuona vuohke gåktu ietjas álggoálmmugav dåmadij alvaduhtij rijkajgasskasattjat. |
| Alta-saken markerer et tidsskille i samepolitikken i Norge. | Áltá-ássje merkaj ájggemålssomav Vuona sámepolitihkan. |
| Samene ble anerkjent ikke bare som en minoritet, men også som et urfolk i Norge. | Sáme Vuona rijkan dåhkkiduvvin ij dåssju unneplåhkoálmmugin, valla aj álggoálmmugin. |
| Da striden mellom statsmyndighetene og samene var på det mest intense i 1980-81 var det behov for politiske innrømmelser om samiske rettigheter. | Gå rijddo stáhta oajválattjaj ja sámij gaskan lij garrasabmusin jagijt 1980-81, de lij dárbbo politihkalasj miededimijs sáme riektáj birra. |
| Dette resulterte i enighet mellom regjeringen og sameorganisasjonene om at dette skulle skje etter nærmere utredninger. | Båhtusin lij semalasjvuohta ráddidusá ja sámeorganisasjåvnåj gaskan jut ássje galgaj lagábut guoradaláduvvat. |
| Regjeringen nedsatte 10. oktober 1980 Samerettsutvalget og Samekulturutvalget for å komme samenes krav i møte. | Ráddidus nammadij Sámeriektájuohkusav ja Sámekultuvrrajuohkusav duostudahkan sámij gájbbádusájda. |
| Samerettsutvalget presenterte i 1984 med sin første delinnstilling, "Om samenes rettstilling". | Sámeriektájuogos buvtij jagen 1984 vuostasj oasseárvvalusáv,”Om samenes rettsstilling (Sámij riektávidjurij birra)”. |
| Den la grunnlaget for Stortingets vedtak i 1987 om Sameloven (Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold). | Dat dagáj vuodov Stuorradikke mærrádussaj jagen 1987 Sámelága birra (Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold (Láhka Sámedikke ja ietjá sáme riektávidjurij birra)). |
| Sameloven dannet det rettslige grunnlaget for opprettelsen av Sametinget. | Sámeláhka hábbmij riektálasj vuodov Sámedikke ásadibmáj. |
| Valg til det første Sametinget ble gjennomført i september 1989 og det første Sameting ble åpnet 9. oktober 1989 i Karasjok av H.M. Kong Olav V. | Vuostasj Sámediggeválgga tjadáduváj ragátmánon jagen 1989, ja vuostasj Sámedigge rabáduváj gålgådismáno 9. biejve 1989 Kárášjågån Majestehtalasj Gånågisás Olav V. |
| Sametingspresidenter: | Sámediggepresidenta: |
| 1989 – 1997 Ole Henrik Magga (Norske Samers Riksforbund) 1997 – 2005 Sven-Roald Nystø (Norske Samers Riksforbund) 2005 – 2007 Aili Keskitalo (Norske Samers Riksforbund) 2007 – 2013 Egil Olli (Arbeiderpartiet) 2013 – 2016 Aili Keskitalo (Norske Samers Riksforbund) 2016 – 2017 Vibeke Larsen (Arbeiderpartiet) 2017 – dd Aili Keskitalo (Norske Samers Riksforbund) | 1989 – 1997 Ole Henrik Magga (Vuona Sámij Rijkasiebrre) 1997 – 2005 Sven-Roald Nystø (Vuona Sámij Rijkasiebrre) 2005 – 2007 Aili Keskitalo (Vuona Sámij Rijkasiebrre) 2007 – 2013 Egil Olli (Barggijbelludahka) 2013 – 2016 Aili Keskitalo (Vuona Sámij Rijkasiebrre) 2016 – 2017 Vibeke Larsen (Arbeiderpartiet) 2017 – udnátjij Aili Keskitalo (Vuona Sámij Rijkasiebrre) |
| Høring: Om endring i driftstilskudd for duodjinæringen / Duodji / Næringer / Forsiden - Sametinget | Guládibme: Rievddadus duodjeæládusá doajmmadoarjjagin / Duodje / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Høring: Om endring i driftstilskudd for duodjinæringen | Guládibme: Rievddadus duodjeæládusá doajmmadoarjjagin |
| 24. mars 2014 | 24. njoktje 2014 |
| Sametinget har lagt ut et høringsnotat om ulike alternativer til en driftsstøtteordning på hjemmesiden. | Sámedigge le sijddabællásis biedjam guládallamnotáhtav duon ja dán doarjjaårnikháme birra. |
| Høringsfristen er satt til 8. august 2014. | Guládallamájggemierre le bårggemáno 8. biejve. |
| Hva er Språkløftet? | Mij la giellalåpptim? |
| Sametingets strategier for samiske språk | Sámedikke strategijja sámegielajda. |
| Samiske språk er viktig for den enkelte språkbruker, for den samiske befolkningen og for utviklingen av det samiske samfunnet. | Sámegiela li ájnnasa ájnegis giellaaddnáj, sáme viesajdiddjijda ja sáme sebrudagá åvddånahtátjit. |
| Samiske språk handler ikke bare om kommunikasjon, men er nært knyttet til samisk identitet, kulturarv og tilhørighet. | Sámegiela ij dåssju guládallamij guoska, valla tjanádum la sáme identitiehttaj, kulturárbbáj ja masi ulmusj gullu. |
| Samiske språk er et symbol på vårt felleskap, vår arv og vårt bånd til våre forfedre. | Sámegiela li mærkkagåvvån mijá aktisasjvuohtaj, mijá árbbáj ja la bádden mijá ájttegijda. |
| Gjennom språket vokser det frem en tilhørighet, uavhengig av hvilket samisk språk man behersker eller hvor lite eller hvor mye man behersker språket. | Giela baktu tjadnusa nanostuvvi masi ulmusj gullu, berustahtek makkir sámegielav ulmusj buktá jalik man binnáv jali man ednagav gielav buktá. |
| Samisk språkpolitikk handler derfor både om å ta tilbake et tapt språk, og utvikling av samiske språk i de områder hvor samisk brukes i dagliglivet. | Sáme giellapolitihkka guosská dan diehti goappátjagá massám gielav ruoptus válldet, ja sámegielajt åvddånahttet dajn guovlojn gånnå sámegiella bæjválattjat aneduvvá. |
| Til tross for ulike språksituasjoner binder språket oss sammen gjennom et felles ønske om bevaring, utvikling og styrking av samiske språk. | Juska li iesjgeŋgalágásj gielladile, de giella mijájt aktij tjadná aktisasj sávadusán sámegielajt bisodit, åvddånahttet ja nannit. |
| Samisk språkpolitikk handler også om rammebetingelser, lovreguleringer og om hverdagen for språkbrukere. | Sáme giellapolitihkka guosská aj rámmaævtojda, lágajda, ja giellaaddnij árggabæjvváj. |
| Samiske språk berører alle samfunnsområder, og en god språkpolitikk må gjenspeile dette. | Sámegiela juohkka sebrudaksuorggáj guosská, ja buorre giellapolitihkka hæhttu dáv gåvvit. |
| Sametinget ønsker at samiske språk høres, brukes og synes i samfunnet, og Sametingets språkstrategi – Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten legger fokus på synliggjøring, utvikling, rekruttering og kompetanseheving på alle nivå. | Sámedigge hálijt juhte sámegiela gulluji, aneduvvi ja vuojnnuji sebrudagán, ja Sámedikke giellastrategijja – Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten tjalmostahttá vuojnnusin dahkat, åvddånahttet, rekruttierit ja máhtudaklåpptim gájkka dásen. |
| Det vil være en særlig satsning på språktilbud for barn og unge. | Ållagasj dættoduvvá giellafálaldagá mánájda ja nuorajda. |
| Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten setter også fokus på samarbeid og samordning mellom institusjoner, organer og organisasjoner som jobber med samiske språk. | Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten tjalmostahttá aj aktisasjbargov ja aktidimev ásadusáj, orgánaj ja organisasjåvnåj gaskan ma sámegielaj barggi. |
| Vår visjon er at samiske språk skal være en naturlig del av samfunnet, og at alle skal gis mulighet til å høre, se og bruke samiske språk på alle samfunnsområder. | Mijá visjåvnnå le juhte sámegiela galggi liehket luondulasj oassen sebrudagás, ja juhte gájka galggi bessat gullat, vuojnnet ja adnet sámegielajt gájkka sebrudaksuorgen. |
| Samiske språk skal være en naturlig del av hverdagen for både samisk- og norsktalende. | Sámegiela galggi liehket luondulasj oassen árggabiejves sáme- ja aj dárogielagijda. |
| Sametingets språkpolitikk bygger på et langsiktig arbeid og på oppfølgingen av VAT 2016:18 Vájmo giella. | Sámedikke giellapolitihka vuodon la guhkesájggásasj barggo ja gåtsedime VAT 2016:18 Vájmogiella. |
| Våre strategier for samiske språk vil være Sametingets styringsdokument i det videre arbeidet for oppfølging av Vájmo giella. | Mijá strategijja sámegielajda la Sámedikke njuolgadussan bargon Vájmogielav gåtsedime. |
| De overordnede målene for Sametingets språkstrategi – Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten er: | Badjásasj ulme Sámedikke giellastrategijjaj – Gïelelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten li: |
| Likestilte og likeverdige språk | Dássásasj ja avtaárvvusasj giela |
| Synlige og samfunnsbærende språk | Giela vuojnnusin ja sebrudakguodden |
| I denne strategien legges det vekt på overordnede 3 innsatsområder: | Dán strategijjan gålmmå badjásasj ratjástimsuorge dættoduvvi: |
| Språktilbud for barn og unge | Giellafálaldagá mánájda ja nuorajda |
| Synliggjøring og samarbeid | Tjalmostahttem ja aktisasjbarggo |
| Rekruttering og kompetanseheving | Rekruttierim ja máhtudaklåpptim |
| Last ned Giellalokten-dokumentet for mer informasjon | Viettja Giellalåpptim-tjállagav jus ienep diedojt sidá |
| Hvem kommer inn på Sametinget? | Gut Sámediggáj bæssá? |
| Det skal velges 39 mandater til Sametinget. | 39 ájrrasa galggi Sámediggáj válljiduvvat. |
| Når valglokalene stenger, skal alle stemmer avgitt på forhånd og på valgdagen telles opp. | Gå válggalanjá giddiduvvi, galggi gájkka jiena ma lidjin árabut jienastimen vattedum ja válggabiejve lågåduvvat. |
| Valgoppgjøret skjer i to omganger. | Válggaboados tjadáduvvi guovten vuoron. |
| Det skal først avgjøres hvor mange representantplasser det enkelte parti eller den enkelte liste skal ha i Sametinget. | Vuostak galggá mierreduvvat galla ájrassaje juohkka belludagán jali juohkka listan galggá Sámedikken liehket. |
| Deretter må man avgjøre hvilke kandidater fra partiet/listen som skal ha disse plassene (kandidatkåringen). | Dassta maŋŋela hæhttu mierredit guhtimuttja belludagás/listas galggi dajt sajijt oadtjot (ájrrasijt válljim). |
| Fordeling av mandatene | Ájrasjuohko |
| Systemet baserer seg på at representantplassene skal fordeles forholdsmessig mellom partiene/gruppene etter stemmetallet som tilfaller den enkelte valgliste. | Vuogádahka le vuododum dasi, ájrassaje galggi juogaduvvat gasskavuohtalågoj milta belludagáj/juohkusij gaskan dan jienastuslågo vuodon majt juohkka válggalissta oadtju. |
| Prinsippet kalles forholdsvalg. | Prinsihppa gåhtjoduvvá gasskavuohtalågoj válgga. |
| Mandatfordelingen mellom de ulike listene foretas ved hjelp av den samme matematiske metode både ved stortingsvalg, fylkestingsvalg og kommunestyrevalg. | Mandáhtajt juogadibme iesjgeŋga listaj gaskan dagáduvvá sæmmi matematihkalasj vuoge milta gå stuorradiggeválgan, fylkadiggeválgan ja suohkanstivrraválgan. |
| Metoden kalles St. Laguës modifiserte metode. | Vuohke gåhtjoduvvá hiebadum St. Laguë vuohken. |
| Den går ut på at den enkelte listes stemmetall først divideres med tallet 1,4 og deretter med tallene 3-5-7-9 osv. Ved disse divisjonene fremkommer en rekke tall, såkalte kvotienter. | Dat merkaj, iesjgeŋga lista jienastimlågo vuostak juogaduvvi lågojn 1,4 ja dassta maŋŋela lågoj 3-5-7-9 jná. Dáj juogadimij baktu båhti moadda lågo, nav gåhtjoduvvam kvotienta. |
| Kvotientene ordnes etter størrelse. | Kvotienta ásaduvvi stuorrudagá milta. |
| Representantplassene fordeles til de listene som har de største kvotientene. | Ájrassaje juogaduvvi dajda listajda majn li stuorámus kvotienta. |
| Det første mandatet går til den listen som har den største kvotienten, mandat nr. to til den som har den nest største kvotienten osv. | Vuostasj mandáhtta manná dan lisstaj man le stuorámus kvotiænnta, nubbe mandáhtta dan lisstaj man la nubbe stuorámus kvotiænnta jná. |
| Kandidatkåringen | Ájrrasijt válljit |
| Når representantplassene er fordelt på listene, skal en foreta kandidatkåringen. | Gå ájrassaje li listajda juogadum, galggi ájrrasa válljiduvvat. |
| Den foregår på følgende måte: | Dát dáhpáduvvá dán láhkáj: |
| Ved kandidatkåringen teller man først bare de navn som står som nr. 1 på stemmesedlene. | Ájrrasijt válljimin lågåduvvi dåssju da namá ma li vuostasj sajen jienastimlistajn. |
| Den som får flest stemmer ved denne opptellingen blir valgt. | Dat guhti ienemus jienajt dán låhkåmin oadtju, válljiduvvá. |
| Deretter telles de som står som nr. 2 på stemmesedlene. | Dassta maŋŋela lågåduvvi dav guhti li nubben jienastimlistajn. |
| Den kandidaten som får flest stemmer når man legger sammen resultatene fra begge opptellingene og ser bort fra den som allerede er valgt, blir valgt. | Dat ájrasasses guhti ienemus jienajt oadtju gå biejaduvvi aktij båhtusijt goappátjij låhkåmis ierit sij gudi li juo válljidum, válljiduvvi. |
| Slik fortsetter man til alle kandidater er valgt. | Náv joarkeduvvá desik gájkka ájrrasa li válljidum. |
| For at velgernes endringer på stemmesedlene skal ha virkning på personvalget, må over halvparten av partiets velgere ha gjort endring ved den samme kandidaten. | Jus jienastiddje rievddadime jienastimlistan galggá máhttet vájkkudit persåvnnåválljimij, hæhttuji ienep gå bielle belludagá jienastiddjijs li dahkam rievddadime sæmmi ájrasassá gáktuj. |
| Hvordan komme i gang med #snakksamisktemæ / Artikler / Snakk samisk te' mæ / Språk / Forsiden - Sametinget | Gåktu álgget #sámástamunja / Artikler / Sámásta mujna / Giella / Sámedigge - Sametinget Gåktu álgget #sámástamunja |
| Instagram | Instagrámma |
| Det første du må gjøre er å laste ned appen Instagram. | Vuostasj maj hæhttu dahkat la viedtjat áppav Instagram. |
| Dette er en bildedelingsapp som tillater deg å dele bilder. | Dat la gåvvåjuogatjimáppa mij miedet duv gåvåjt juogatjit. |
| En forutsetning for at akkurat dine bilder blir med i kampanjen er at du har en åpen profil. | Gájbbádus jus jur duv gåvå båhti fáron kámpánnjaj la dujna le rabás profijlla. |
| Dette sjekker du på dine innstillinger. | Dav gehtja dån ietjat biejadusájn. |
| Ønsker du ikke å åpne din private profil er alternativet at du opprettet en tilleggskonto. | Jus i sidá ietjat profijlav rahpat, de le nubbe vuohke duodde kontov ásadit. |
| Instagram er et gratis program, så det vil ikke koste deg noe. | Instagram la nåvkå, de dat ij dunji majdik mávse. |
| Hvordan legge tekst på bilde? | Gåktu tevstav biedjat gåvvåj? |
| Det finnes en rekke applikasjoner som kan lastes ned gratis både i Google Play og i Appstore. | Gávnnuji moadda applikasjåvnå majt máhtta viedtjat mávso dagi goappátjagá Google Playan ja iTunesin. |
| PicLab og LineCamera er noen alternativer. | PicLab ja LineCamera li muhtem ietjá máhttelisvuoda. |
| Samisk tastatur på mobiltelefon | Same tjåvdabievdde giehtaskuolkanin |
| Det finnes dessverre ikke samisk tastatur for alle telefoner ennå. | Mavas galga e ájn gávnnu sáme tjåvdabievde divna skuolkanijda. |
| Men det finnes likevel flere metoder for å ta i bruk samiske bokstaver på mobilen. | Valla huoman gavnnuji moadda vuoge gåktu sámegielak bokstávaj tjállá giehtaskuolkanin. |
| Det finnes et nordsamisk tastatur for Android-telefoner. | Android-skuolkanijda gávnnu nuorttasáme tjåvdabievdde. |
| Scandinavian keybord lastes ned i Google Play. | Scandinavian keybordmahtta viettjaduvvat Google Playas. |
| Hvis du ikke vil bruke Scandinavian keyboard er det også mulig å bruke Hrvatski, det kroatiske tastaturet, som allerede er installert på telefonen din. | Jus i sidáScandinavian keyboard:avadnet, de le aj máhttelisHrvatski:avadnet, kroahta tjåvdabievdev, mij la juo biejadum skuolkanij. |
| Dette gir bokstavene áčđšž (ved å trykke lenge på acdsz), de eneste bokstavene du da mangler er dermed ŋŧ. | Danna oadtju bokstávajtáčđšž(gå guhkev dæbtjoacdsz), ájnna bokstávaj ma gáhtu li deŋŧ. |
| Det fins ikke noe nordsamisk tastatur for iPhone eller Nokia. | iPhonej jali Nokiaj ij gávnnu nuorttasáme tjåvdabievdde. |
| Som på Android-telefoner kan du bruke Hrvatski, det kroatiske tastaturet, som allerede er installert på telefonen din. | Nåv gå Android-skuolkanijn, de máhtá adnetHrvatski, kroahta tjåvdabievdev, mij la juo biejadum skuolkanij. |
| Dette gir bokstavene áčđšž (ved å trykke lenge på acdsz), de eneste bokstavene du da mangler er dermed ŋŧ. | Danna oadtju bokstávajtáčđšž(gå guhkev dæbtjoacdsz), ájnna bokstávaj ma gáhtu li deŋŧ. |
| Ordbøker på telefon | Báhkogirje skuolkanin |
| Lulesamisk: http://ntec.no/samisk/ | Oarjjelsámegiellaj: http://giellatekno.uit.no/words/dicts/index.nno.html |
| Andre tips og triks | Ietjá vuoge ja oajvvadusá |
| Hvordan få samisk tastatur på datamaskinen | Gåktu oadtju sámegielak tjåvdabievdev dáhtámasjijnnaj: |
| En detaljert beskrivelse av hvordan man får samisk tastatur på datamaskinen sin finnes på Giellatekno sin hjemmeside. http://giellatekno.uit.no/doc/infra/docu-keyboard.nno.html | Snivva tjielggidus gåktu sámegielak tjåvdabievdev dáhtámasjijnnaj oadtju gávnnu Giellatekno sijddabielen: http://giellatekno.uit.no/doc/infra/docu-keyboard.nno.html |
| Samisk retteprogram | Sámegielak divvomprográmma: |
| På Giellatekno kan sine hjemmesider du også laste ned Divvun, et rettskrivningsverktøy for både Windows, MacOS, OpenOffice & LibraOffice, samt InDesign. | Giellatekno sijddabielen máhtá viedtjat Divvomav,duollatjállemræjddo Windowsij, MacOS:aj, OpenOffice & LibraOfficej, aktan InDesignaj. |
| http://divvun.no/no/index.htm | http://divvun.no/no/index.htm |
| I tillegg finnes både digitale ordbøker, interaktive samiskkurs og maskinbasert oversettelsestjeneste fra nordsamisk til norsk. | Duodden gávnnuji digitála báhkogirje, interaktijva sáme giellakursa jårggålimdievnastus nuorttasámegielas dárogiellaj masjijna baktu. |
| Idrett / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Valástallam / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Sport og idrett har en sentral plass i det samiske samfunnet. | Valástallamin la guovdásjsadje sáme sebrudagán. |
| Historisk sett har fysisk aktivitet naturlig vært en del av den samiske kulturen. | Histåvrålattjat la rubbmelasj labudibme årrum luondulasj sáme kultuvran. |
| Etter hvert som behovene har endret seg har mange av disse aktivitetene endret form og innhold, og fremstår i dag som basis for idrett og aktivitet både på høyt sportslig nivå og på mosjonsnivå. | Maŋenagi gå dárbo li rievddam la ållo dajs labudimijs målssum vuogijt ja sisanov, ja årru degu dálla vuodon valástallamij ja labudibmáj juogu dal alla valástallam dásen jali másjkudallam dásen. |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge barggá dán åvdås: |
| At samiske idrettsorganisasjoner skal være i stand til å organisere og legge til rette for idrettslig og fysisk aktivitet for alle, og derigjennom skape arenaer som er identitetsskapende spesielt for barn og unge. | Vaj sáme valástallamsiebre galggi máhttet ásadit ja gárvedit valástallam ja rubbmelasj labudimev gájkajda, ja dan baktu ássat arenajt ma li identitehta doarjo sierraláhkáj mánájda ja nuorajda. |
| At samisk ungdom skal kunne delta i idrettslige aktiviteter sammen med ungdom fra andre land og områder, og på den måten styrke samhørigheten med andre urfolksgrupper og arktiske befolkningsgrupper. | Vaj sáme nuora galggi máhttet oassálasstet valástallam dåjmajs aktan ietjá nuoraj ietjá rijkajs ja guovlojs, ja dan láhkáj nannit gullevasjvuodav ietjá imeálmmugij ja arktalasj almasjjuohkusij. |
| At samisk idrett skal tilgodeses med en større andel av statlige spillemidler | Vaj sáme valástallam galggá oadtjot stuoráp oasev Stáhta spellamrudájs. |
| Økonomiske virkemidler | Ekonomalasj vájkkudimnævo |
| Målet for Sametingets virkemidler til idrett er et mangfold av idrettsaktiviteter. | Sámedikke vájkkudimnævoj ulmme valástallamin le moattebelak valástallamdåjma. |
| Delmålet er et bredt og godt idrettstilbud for den samiske befolkningen. | Oasseulmme le vijdes ja buorre valástallamfálaldagá sáme álmmugij. |
| Sametinget gir direktetilskudd til følgende to organisasjoner som organiserer samiske idrettsaktiviteter: Sámiid Valáštallanlihttu-Norga/Samenes idrettsforbund-Norge (SVL- N) og Sámi Heargevuodjin-lihttu/Saami Reindeer-Race Federation (SHL). | Sámedigge rudájt juollot njuolgga dá guovte tjuovvovasj organisasjåvnåjda ma organiseriji sáme valástallamdåjmajt: Sámij Valástallamlihtto-Vuodna/Samenes idrettsforbund-Norge (SVL-V) ja Sámij Hierggevuoddjemlihtto/Saami Reindeer-Race Federation (SHL). |
| I tillegg gir Sametinget tilskudd til samisk ungdoms deltakelse i både idretts- og kulturdelen av Arctic Winter Games (AWG). | Duodden doarjot Sámedigge sáme nuoraj oassálasstemav sihke valástallam- ja kulturoasen ARCTIC Winter Gamesan (AWG). |
| Direktetilskuddene til idrett skal bidra til at de samiske idrettsorganisasjonene kan utvikle et idrettstilbud både på bredde- og toppnivå. | Juollodime njuolgga valástallamij galggi oassálasstet vaj sáme valástallamlihto máhtti åvddånahttet valástallamfálaldagáv sahte- ja oajvemus dásen. |
| Historisk sett har fysisk aktivitet naturlig vært en del av den samiske kulturen. | Histåvrålattjat la rubbmelasj labudibme årrum luondulasj sáme kultuvran. |
| Informasjon om valgmanntallet | Diedo jienastuslågo birra |
| Sametinget er satt sammen av 39 representanter fra 7 valgkretser. | Sidá gus Sámedikke ájrasjuohkuj vájkkudit? Sámedikken li 39 ájrrasa 7 válggabijras. |
| En valgkrets er satt sammen av ulike kommuner. | Avtan válggabijran li moadda suohkana. |
| Det er det samme som for stortingsvalget der man velger inn representanter fra hvert fylke. | Dat la sæmmi gå stuorradiggeválgan gånnå ájrrasa juohkkat fylkas válljiduvvi. |
| For å kunne stemme til sametingsvalget må du være registrert i Sametingets valgmanntall. | Jus sidá sámedikkeválgan jienastit hæhttu liehket Sámedikke jienastuslågon tjáledum. |
| Men visste du det at det er valgmanntallet som bestemmer hvor mange representanter som velges inn i Sametinget fra hver krets? | Valla diehti gus dån juhte jienastuslåhko la dat mij mierret galla ájrrasa juohkkat válggabijras Sámediggáj válljiduvvi? |
| Du kan være med på å påvirke hvordan Sametinget er satt sammen ved å melde deg inn i valgmanntallet i din krets. | Dån besa siegen Sámedikke ájrasjuogov vájkkudittjat gå ietjat jienastuslåhkuj ietjat válggabijran tjáleda. |
| Din innmelding må være hos oss innen midnatt den 30. juni 2019. | Duv tjáledibme hæhttu miján liehket åvddåla gasskaijá biehtsemáno 30.biejve 2019. |
| Ingen gruvedrift i Nussir selv om reguleringsplan er godkjent / Energi og mineraler / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Ij råkkådahka Nussirin juska regulerimpládna le dåhkkiduvvam / Energija ja minerála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Ingen gruvedrift i Nussir selv om reguleringsplan er godkjent | Ij råkkådahka Nussirin juska regulerimpládna le dåhkkiduvvam |
| 20. mars 2014 | 20. njoktje 2014 |
| Sametingsråd Silje Karine Muotka er redd for miljøet og reindriftens fremtid i Kvalsund etter at Kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner godkjente reguleringsplanen for Nussir og Ulveryggen i Kvalsund kommune i Finnmark. | Sámediggeráde ájras Silje Karine Muotka ballá birrasijn ja ælloæládusá boahtteájgijn Fálesnuoren maŋŋel gå suohkan- ja ådåstuhttemminisstar Jan Tore Sanner dåhkkidij Nussira ja Gumppenjunje regulerimplánav Fálesnuore suohkanin Finnmárkon. |
| -Jeg er ikke overrasket, men likevel skuffet over at kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner gir tillatelse til en reguleringsplan for en virksomhet med begrenset samfunnsmessig nytte samtidig som en slik gruve vil ha store negative konsekvenser for miljø, fiske og reindrift, sier Sametingsråd Silje Karine Muotka. | -Iv la alvaduvvam, valla huoman hådjånam gå suohkan- ja ådådstuhttemminisstar Jan Tore Sanner vaddá loabev dåjma regulerimpládnaj gånnå le ráddjidum ávkke sebrudahkaj dan båttå gå dakkár råkkådagán sjaddi stuorra negatijva vájkkudusá birrasij, guollimij ja ælloæládussaj, javllá Sámediggeráde ájras Silje Karine Muotka. |
| I sin godkjennelse av reguleringsplanen legger kommunalministeren til grunn at ingen gruveaktivitet kan skje før det er oppnådd enighet med reindriftsnæringen om avbøtende tiltak. | Regulerimplána dåhkkidimen biedjá suohkanminisstar vuoduj juhte ij aktak råkkådakdoajmma máhte álgeduvvat åvddål gå li boahtám ájgás ælloæládusájn buohttimdåjmaj birra. |
| I tillegg til dette må planene godkjennes av Miljødirektoratet og det må gis driftskonsesjon fra mineralmyndighetene. | Duodden dási vierttiji plána dåhkkiduvvat Birásdirektoráhtas ja hæhttu vatteduvvat doajmmaloahpe minerállaoajválattjajs. |
| -Kravet om at Nussir ASA må oppnå enighet med reindriftsnæringen om sitt tiltak er likevel positivt, forutsatt at en gruvevirksomhet ikke starter om slik enighet ikke oppnås. | -Gájbbádus juhte Nussir ASA hæhttu boahtet ájgás ælloæládusájn dåjmaj birra le huoman positijvva, jus dal råkkådahka ij álgeduvá vajku dakkir såbadus ij sjatta. |
| Det er viktig at reindrifta ikke føler at de blir presset til å godta noe de ikke kan leve med, sier Muotka. | Ájnas le juhte ælloæládus ij dåbdå nággiduvvam dåhkkidittjat juojddáv majna e máhte viessot, javlla Muotka. |
| Når dette er sagt finner jeg det underlig at statsråd Jan Tore Sanner slik skyver fra seg et folkerettslig ansvar for å sikre grunnlaget for de som lever av reindrifta til et gruveselskap. | Gå dat la javladum de gávnav imálattjan gå minisstar Jan Tore Sanner dajna vuogijn sjahtjal álmmukriektá åvdåsvásstádusav råkkådakdoajmmaj sihkarastatjit vuodudagáv sidjij gudi ælloæládusás viessu. |
| Saken viser hvor store vanskeligheter regjeringen har med selv å gjennomføre folkerettslige forpliktelser i konkrete saker, sier Muotka. | Ássje vuoset makkár stuorra gássjelisvuoda li ráddidusan iesj tjadádittjat álmmukriektá vælggogisvuodajt almma ássjijn, javllá Muotka. |
| -Jeg mener det er galt og uforsvarlig å tillate en gruvedrift som planlagt i Nussir og Ulveryggen. | -Mån miejnniv boasstot la, ja ij la bælostahtte miededit råkkådakdåjmav nåv gå planeridum Nussirin ja Gumppenjunjen. |
| Jeg vil derfor fortsette å arbeide for at en slik virksomhet ikke blir realisert, og det skal gås flere myndighetsrunder både etter forurensingsloven, vannforskriften og mineralloven, avslutter Muotka. | Dan diehti joarkav mån bargov vaj dakkir doajmma ij jåhtuj biejaduvá, ja moadda vuoro oajválattjaj galggi sjaddat goappatjagá nuoskodimlága, tjahtjenjuolgadustjállaga ja minerállalága hárráj, javlla Muotka maŋemusát. |
| For mer informasjon: | Ienep diedo: |
| Innmelding i valgmanntallet | Tjáledibme jienastuslåhkuj |
| Du kan skrive deg inn i valgmanntallet når som helst, men hvis du registrerer deg innen 30. juni 2019, så er du med på å påvirke hvor mange representanter de forskjellige valgkretsene får i neste sametingsperiode, 2021-2025. | Dån máhtá ietjat jienastuslåhkuj akta goassa tjáledit, valla jus ietjat åvddåla biehtsemáno 30.biejve tjáleda, la siegen vájkkudime galla ájrrasa iesjgeŋga válggabijrra boahtte sámedikkegávddaj 2021-2025 oadtju. |
| Innmelding via internett | Tjáledibme Internehta baktu |
| For å melde deg inn via internett må du logge inn med ID-portalen/MinID. | Jus galga ietjat Internehta baktu diededit, hæhttu sisi låggit ietjat ID-portálajn/MinID. |
| Logg inn | Låggi sisi |
| Alle som avgir erklæring om at de oppfatter seg selv som same, og som enten | Gájka gudi ietjasa sábmen sárnnuji, ja gænna juogu |
| a) har samisk som hjemmespråk, eller b) har eller har hatt forelder, besteforelder eller oldeforelder med samisk som hjemmespråk, eller c) er barn av person som står eller har stått i manntallet kan kreve seg innført i valgmanntallet. | a) Suv sijddagiella *le sámegiella* b) Sujna le, jali læhkám li æjgáda, áhkko ja áddjá jali máttaráhkko jali máttarádjá gænna le/lij sámegiella sijddagiellan c) Le ulmutja mánná gut le jali læhkám la jienastuslågon *Sijddagiellan merkaj dat giella mij lij anon sijdan sjattadijn. |
| Samer som er statsborgere i andre nordiske land kan registrere seg i valgmanntallet dersom de den 30. juni i valgåret står innført i folkeregisteret som bosatt i Norge. | Sáme gudi li stáhtaviesáda ietjá nuorttarijkan máhtti ietjasa jienastuslåhkuj tjáledit jus biehtsemáno 30.biejve válggajagen li tjáledum álmmuklågon Vuona viesádin maŋemus gålmmå jage válggabiejve åvddåla. |
| Samer som ikke er fra et nordisk land, kan registrere seg i valgmanntallet dersom de har stått innført i folkeregisteret som bosatt i Norge de tre siste årene før valgdagen. | Sáme gudi ælla nuorttarijkajs, máhtti ietjasa jienastuslåhkuj tjáledit jus li læhkám tjáledum álmmuklågon Vuona viesádin maŋemus gålmmå jage válggabiejve åvddåla. |
| Innmelding via papirskjema | Tjáledibme páhpersjiemá baktu |
| Last ned pdf-skjemaet under, fyll det ut og send det utfylt og underskrevet til Sametinget. | Viettja pdf-sjiemáv vuollelin, dievde dav ja sáddi dav dievdeduvvam ja vuollájtjáleduvvam Sámediggáj. |
| Utmelding av Sametingets valgmanntall | Diededit ierit Sámedikke jienastuslågos |
| For å melde deg ut av Sametingets valgmanntall, så må du sende Sametinget en epost eller et brev. | Jus sidá ietjat Sámedikke jienastuslågos ierit diededit, de hæhttu Sámediggáj e-påstav jali girjev sáddit. |
| Utmeldingen må inneholde ditt navn og personnummer. | Diededime ierit hæhttu ietjat namáv ja personnummarav tjállet. |
| Institusjonsutvikling 2019 | Ásadusåvdedibme 2018 |
| Åpen søknadsfrist | Rabás åhtsåmmierre. |
| Mål for tilskuddsordningen: | Doarjjaårniga mihttomierre: |
| Samiske kulturinstitusjoner som har faglig og institusjonell utvikling. | Sáme kulturásadusá ma åvddåni fágalattjat ja institusjåvnålattjat. |
| Institusjoner som mottar direkte driftstilskudd fra Sametinget over kap. 8 Kultur | Ásadusá ma njuolggadårjav Sámedikke budsjehta kap. 8 baktu oadtju |
| Det kan søkes om tilskudd til følgende tiltak: | Dájda dåjmajda máhttá dårjav åhtsåt: |
| Prosjekter som har som mål utvikle institusjonen faglig. | Prosjevta maj ulmme l ásadusáv fágalattjat åvdedit. |
| Prosjekter som bidrar til formidling av kunst og kultur på nye måter. | Prosjevta ma vájkkudi dájda ja kultuvra gaskostimev ådå vuogij milta. |
| Samarbeidsprosjekter mellom institusjoner som kan åpne nye markeder for samisk kunst og kultur. | Aktisasjbarggoprosjevta ásadusáj gaskan ma máhtti ådå márnánijt rahpat sáme dájda ja kultuvra gáktuj. |
| Samarbeid med andre urfolksinstitusjoner som bidrar til en faglig utvikling og markedsføring på større og flere arena. | Aktisasjbarggo ietjá álggoálmmukásadusáj mij vájkkut fágalasj åvddånibmáj ja márnánahttemij stuoráp ja ienep arienájda. |
| Krav til søknadens innhold og form: | Gájbbádus åhtsåmusá sisadnuj ja hábmáj: |
| Sametingets digitale søknadsskjema skal benyttes. | Åhtsåmus galggá tjáleduvvat Sámedikke åhtsåmsjiebmáj. |
| Søknader som ikke oppfyller kriteriene for å kunne søke vil bli avvist. | Åhtsåmusá ma e åhtsåmævtojt dievde hilgoduvvi. |
| Fullstendig budsjett som viser kostnadsoverslag og finansieringsplan. | Budsjæhtta mij vuoset gållomerustallamijt ja ruhtadimplánav. |
| Den som underskriver søknaden, må ha fullmakt til å forplikte foretaket/institusjonen. | Sujna guhti åhtsåmusáv vuollájtjállá hæhttu liehket fábmodus vidnudagáv/institusjåvnåv vælggogissan dahkat. |
| Beregningsregler: | Merustallamnjuolgadusá: |
| Nedre grense for tilskudd er kr. 10 000. | Dårja vuolemus rádjá le 10 000 kråvnå. |
| Maksimalt tilskudd inntil kr. 200 000. | Ienemus doarjja le 200 000 kråvnå. |
| Det ytes ikke tilskudd til tiltak som anses å falle inn under en institusjon/organisasjons ordinære driftsoppgaver, eller prosjekter som er av driftsmessig karakter. | Doarjja dåjmajda ma gulluji ásadusá /organisasjåvnå doajmmabargguj ij vatteduvá, jalik prosjevtajda ma li doajmmalágátja. |
| Det ytes heller ikke tilskudd til uspesifiserte utgifter, sosiale kostnader og investeringer. | Iehpe-dárkkelappot tjielggidum gålojda, sosiála gålojda, ja oasstemijda ij doarjja vatteduvá |
| Søker kan forvente svar på søknad 3 måneder etter at søknad er mottatt, Jf forvaltningsloven § 11. | Åhttse máhttá vásstádusáv åhtsåmussaj vuorddet 3 máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum, gehtja háldadimlága § 11. |
| Foreløpig melding i forvaltningssak sendes ut innen en måned etter mottatt søknad. | Båddåsasj diedádus háldadimássjijn sáddiduvvá maŋemusát máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum. |
| Internasjonalt urfolkssamarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Rijkajgasskasasj álggoálmmukaktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Internasjonalt urfolkssamarbeid | Rijkajgasskasasj álggoálmmukaktisasjbarggo |
| Sametinget samhandler og samarbeider med andre samiske og urfolks organisasjoner, institusjoner og nettverk som jobber grenseoverskridende. | Sámedigge aktan barggá ja avtastallá ietjá sáme- ja álggoálmmukorganisasjåvnåj, ásadusáj ja værmástagáj ma rijkkarájáj rastá barggi. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge sihtá: |
| At de nordiske landene underskriver en Nordisk samekonvensjon som anerkjenner urfolks rett til selvbestemmelse. | Nuorttarijkaj lánda vuollájtjálli Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnåv mij dåhkkit álggoálmmugij riektáv iesjmierredibmáj. |
| En styrking av menneskerettighetene for urfolk. | Álggoálmmugij almasjrievtesvuodajt nannit. |
| En bærekraftig utvikling som trygger det materielle grunnlaget for samisk og andre urfolks kultur. | Guoddelis åvddånahttemav mij sámij ja ietjá álggoálmmugij kultuvra materiálalasj vuodov nanni. |
| Nordisk samekonvensjon Behov for en overnasjonal beskyttelse og overnasjonal tilretteleggelse av et regelverk som tar hensyn til den samiske befolkning i våre tradisjonelle om råder, har vært et stadig tilbakevendende tema når samiske organisasjoner har vært samlet. | Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnnå Dárbbo badjelnasjonálalasj suodjalibmáj ja njuolgadusáj hiebadibme váj sámijt ietjamij árbbedábálasj guovlojn vielet, le fáddan læhkám gå sáme organisasjåvnå li tjåhkanam. |
| Dette har skjedd med bakgrunn i at samefolket tradisjonelle områder gjennom historiens løp har blitt delt opp slik at vi bebor områder i fire land. | Dáv dan diehti gå mijáj sámij árbbedábálasj årromguovlo li dal nielje rijkaj gaskan juogeduvvam histåvrå tjadá. |
| I fire land med til dels ulik lovgivning, ulik politikk og ulike preferanser. | Ja dá li niellja rijka majna le muhtem mærráj iesjgeŋgalágásj lága, politihkka ja ájggomusá. |
| Preferanser som i ulik grad tilgodeser samenes posisjon som urfolk og minoritet. | Ájggomusá ma målsudahkes láhkáj bærrájgæhttji sámij sajev álggoálmmugin ja unneplåhkoálmmugin. |
| Under Nordisk Råds sesjon i Reykjavik i 28. februar 1995 besluttet de nordiske ministrene med ansvar for samiske spørsmål å inngå et samarbeid med sikte på en nordisk samekonvensjon. | Nuorttarijka Ráde sesjåvnån Reykjavikan guovvamáno 28. biejve 1995 mierredin nuorttarijka minisstara gudi sáme ássjijs vásstedi, aktan barggát nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå vuoksjuj. |
| Denne arbeidsgruppen fremmet sin innstilling i juni 1998. | Dát barggojuogos ietjas árvvalusáv buvtij 1998 biehtsemáno. |
| Arbeidsgruppen skulle ikke legge fram forslag til konvensjonstekst, men komme med anbefalinger vedrørende den videre prosessen. | Barggojuogos ittjij galga konvensjåvnnåtevstav ævtodit, ájnat buktet árvustallamijt vijddásap prosessa gáktuj. |
| Arbeidsgruppen konkluderte med at det er grunnlag og behov for en nordisk samekonvensjon og at dette arbeidet burde videreføres ved å oppnevne et ekspertutvalg med mandat til å utarbeide et forhandlingsutkast. | Barggojuogos gávnaj vuodo ja dárbbo le nuorttarijkaj sámekonvensjåvnnåj ja dát barggo luluj joarkket ássjediehttenammadusáv nammadijn manna lij mandáhtta sjiehtadallamoajvvadusáv buktet. |
| De respektive ministrene med ansvar for samiske spørsmål besluttet på møtet i Stockholm 7. november 2001 å nedsette en ekspertgruppe med oppgave å utarbeide forslag til en nordisk samekonvensjon. | Iesjguhtik minisstara gudi sáme ássjijs vásstedin mierredin muhtem tjåhkanimen Stockholman basádismáno 7. biejve 2001 ássjediehttejuohkusav ásadit man ulmme lij nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusáv dahkt. |
| Høyesterettsjustitiarius Carsten Smith ble oppnevnt som ekspertgruppens leder. | Alemusriektájustitiarius Carsten Smith nammaduváj ássjediehttejuohkusa jådediddjen. |
| De øvrige medlemmer og vara-medlemmer representerte alle framstående ekspertise inne folkerett og internasjonal urfolksrett. | Ietjá ájrrasa ja sadjásattja lidjin gájka álmmukriektá ja rijkajgasskasasj álggoálmmukriektá åvdemus ássjediehtte. |
| I 2005 la ekspertgruppen fram et forslag til en nordisk samekonvensjon. | Jagen 2005 buvtij ássjediehttejuogos nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusáv. |
| Konvensjonsforslaget har som målsetting å sikre en bedre og tryggere framtid for samene både som et folk i Norden og som enkeltindivider innenfor de respektive nordiske land. | Konvensjåvnnåoajvvadusá ulmme le buorep ja jaskadabbo boahtteájgge sámijda álmmugin Nuorttarijkan ja ájnegis ulmutjin iesjguhtik nuorttarijka lándan. |
| Konvensjonsforlaget etablerer ingen krav eller utfordringer i forhold til de stater samene bebor ut over krav om nødvendig respekt for samisk identitet, språk, kultur og levesett. | Konvensjåvnnåoajvvadus ij makkirak gájbbádusájt jali hásstalusájt buvte daj stáhtaj gáktuj gånnå sáme årru ietján gå gájbbet hæhttu sáme identitehtav, gielav, kultuvrav ja iellemvuogev vieledit. |
| Dette er rettigheter som allerede er søkt tilstrebet i allerede eksisterende internasjonale rettslige standarder som gjelder minoriteter og som alle de nordiske land bekjenner seg til. | Dá li riektá majt le juo åvdutjis gæhttjalam ållidit udnásj rijkajgasskasasj riektá baktu ma unneplågojda goasski ja majt divna nuorttarijkaj lánda li dåhkkidam. |
| Videre gjelder det rettigheter samene har som urfolk i Norden. | Vijddábut goasská sámijda álggoálmmugin Nuorttarijkan. |
| Rettigheter som skal sikre mot fortrengsel og fremmedgjøring i forhold til de områder og de materielle forutsetninger for samenes egen kultur og levesett. | Riektá má galggi gáhttit jut sáme galggi bessat ietjasa kultuvrav ja iellemvuogev bisodit váni ierit gártjeduvvat ja amástuvvat ietjasa duobddágijs. |
| Erkjennelsen av den historiske tilstedeværelse av flere folk innenfor de respektive lands grenser skaper utfordringer med hensyn til gjensidig respekt og anerkjennelse av den enkelte folkegruppes opprinnelse, språk, kultur og levesett, og forplikter til aktiv handling fra statens øverste organer, og om nødvendig til samarbeid med andre stater dersom det er nødvendig for å realisere målsettingene. | Gå dåhkkit ájgij tjadá li moadda álmmuga iesjguhtik lánda rájáj sisbielen årrum de badjáni hásstalusá ma goasski guhtik guojmeska vieledit ja dåhkkidit juohkka álmmukjuohkusa álgov, gielav, kultuvrav ja iellemvuogev, ja gájbbet stáhta bajemus orgána dåjmalattjat juojddáv dahki, ja jut jus dárbulasj de hæhttuji ietjá stáhtaj barggat váj ulmijda jåvsådi. |
| Les mer om utkastet til Nordisk samekonvensjon her. | Lågå ienep Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusá birra dáppe. |
| I mars 2011 startet forhandlingene mellom Finland, Sverige og Norge om nordisk samekonvensjon. | 2001 snjuktjamáno álgaduvvin sjiehtadallama nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå birra Suoma, Svieriga ja Vuona stáhtaj gaskan. |
| En arbeidsgruppe vurderte konvensjonskastet fra ekspertgruppen, og avga i 2007 en rapport - " Gjennomgåelse av utkast til nordisk samekonvensjon — vurdering av forholdet til gjeldende folkerettslige forpliktelser og gjeldende nasjonal rett i Norge ". | Barggojuogos le árvustallam ássjedåbddejuohkusa konvensjåvnnåoajvvadusáv, ja åvdedij 2007:n rapportav – “Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnå oajvvadusá árvustallam – árvustallama dálásj álmmukriektálasj vælggogisvuodaj ja dálásj Vuona nasjonála riektá aktijvuodaj gáktuj”. |
| Arbeidsgruppen bestod av medlemmer fra Arbeids- og inkluderingsdepartementet, Justisdepartementet, Kommunal- og regionaldepartementet, Utenriksdepartementet, og Sametinget. | Barggojuohkusin li ájrrasa Barggo- ja sebradahttemdepartementas, Justijssadepartementas, Suohkan- ja guovllodepartementas, Ålggorijkkadepartementas ja Sámedikkes. |
| Forhandlingene mellom Sverige, Finland og Norge er organisert etter en toleddet modell. | Sjiehtadallama Svieriga, Suoma ja Vuona gaskan li guovteladák modella milta organiseriduvvam. |
| Den første fasen består av en gjennomgang av konvensjonsutkastet, hvor partene redegjør for sine synspunkter på de enkelte kapitler og artikler. | Vuostasj dásen konvensjåvnnåoajvvadusáv gehtjadi, ja åvdåstiddje ietjasa vuojnojt åvdedi juohkka kapihttalij ja artihkkalij. |
| Det vil ikke bli substansforhandlinger i denne fasen. | Dán dásen e sisano gáktuj sjiehtadalá. |
| I runde nummer to skal det gjennomføres reelle forhandlinger om konvensjonsutkastet. | Nuppe dásen sjiehtadallagåhti sjielvvi konvensjåvnnåoajvvadusá sisano gáktuj. |
| Det er en målsetning at hele prosessen skal være sluttført innen fem år. | Ulmme le galggi ålles prosessajn vidán jagen ållit. |
| Den norske forhandlingsdelegasjonen ledes av Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet og har for øvrig representanter fra Utenriksdepartementet og Sametinget. | Vuona sjiehtadallamdelegasjåvnnå jådeduvvá Ådåstuhttem-, háldadus- ja girkkodepartementas ja danna li ietján ájrrasa Ålggirijkkadepartementas ja Sámedikkes. |
| Biologisk mangfold | Biologalasj valjesvuohta |
| Det samiske samfunnet, og andre urfolkssamfunn, står overfor utfordringer som fordrer en dynamisk og sektorovergripende politikk og forvaltning der urfolksrettigheter, kulturvern og naturforvaltning må ses i sammenheng. | Sáme sebrudagán, aktan ietjá álggoálmmuksebrudagáj, li hásstalusá ma gájbbedi dynámalasj ja suorgij rastá politihkav ja háldadusáv gånnå álggoálmmukriektá, kultuvrrasuodjalibme ja luonndoháldadibme aktan gullluji. |
| Dette er viktig ikke bare fordi urfolks kultur kan sies å være nært knyttet til naturen, men også fordi internasjonale miljøkonvensjoner må ses i sammenheng med urfolksrettighetene. | Dát le ájnas ij dåssju dan diehti gå álggoálmmugij kultuvrra álu le luonnduj tjanádum, ájnat aj navti jut rijkajgasskasasj biráskonvensjåvnå hæhttuji álggoálmmukriektáj tjadá dádjaduvvat. |
| Bevaring av levesettet og kulturen til urfolk bidrar til bevaring av biologisk mangfold, og omvendt. | Gå álggoálmmugij kultuvrav ja iellemvuogev bisot de sæmmi båttå biologalasj valjesvuodav bisot, ja nuppe guovlluj. |
| Utvikling av miljøstandarder som trygger det materielle grunnlaget for samisk og andre urfolks kultur er viktig for å sikre en bærekraftig utvikling. | Birásstandardijt åvddånahttet ma sámij ja ietjá álggoálmmugij kultuvra materiálalasj vuodov sihkarassti le ájnas guoddelis åvddånahttema gáktuj. |
| Internasjonalt er det FNs konvensjon om biologisk mangfold fra 1992 og FNs miljøprogram (UNEP)som er toneangivende og styrende i forhold til bruk og vern av verdens naturressurser. | Rijkajgasskasattjat le AN: 1992 biologalasj valjesvuohta konvensjåvnnå ja AN:a birásprográmma (UNEP) læhkám mierrediddje ja vuosediddje værálda luonndovalljudagáj ano ja suodjalime aktijvuodan. |
| I dag er det 193 medlemsland som har ratifisert biokonvensjonen og som er forpliktet til å følge målene og formålet om bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold. | Dálla li 193 ájrasrijka biokonvensjåvnåv dåhkkidam ja dan baktu li vælggogisá mihtojt ja ulmijt biologalasj valjesvuoda bisodime ja guoddelis ano gáktuj bærrájgæhttjat. |
| Naturressursene representerer store verdier og gir grunnlaget til menneskers liv, kosthold og helse. | Luonndovalljudagá li alla árvo ja li vuodon ulmutjij iellemij, biebbmuj ja varresvuohtaj. |
| I FN jobbes det for bindende avtaler som skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturen gir. | AN:an barggi dan vuoksjuj jut vælggodiddje sjiehtadusá ma sihkarassti jut buore majt luonndoadno buktá rievtugis láhkáj juogeduvvi. |
| Konvensjonen om biologisk mangfold anerkjenner den nære avhengigheten som er mellom urfolk og natur. | Biologalasj valjesvuoda konvensjåvnnå dåhkkit lahka aktijvuodav álggoálmmugij ja luondo gaskan. |
| Det særlige tilknytningsforholdet mellom urfolks kultur og naturen er bakgrunnen for at Samerettsutvalget allerede i NOU 1984:18 foreslo regler for å beskytte samenes bruk av naturressursene. | Álggoálmmugij lahka aktijvuohta luonnduj le aj duogásj gå Sáme riektájuogos juo VAT 1984:18:n oajvvadij njuolgadusájt ma suoddjiji sámij anov luonndovalljudagájs. |
| Dette tilknytningsforholdet ble allerede vektlagt av FNs Spesialrapportør Josê R. Martinez Cobo i hans rapport som ble utarbeidet i tidsrommet 1972-1982. | Dav lahka aktijvuohta dættodij AN: sierradiedediddje Josê R. Martinez Cobo raportastis mav 1972-1982 ájggudagán dagáj. |
| I rapporten vektlegger Cobo viktigheten av å forstå og kjenne til hvilket tilknytningsforhold urfolk har til sine landområder. | Raportan Cobo dættot man ájnas le dádjadit ja dåbddåt makkár gullevasjvuohta álggoálmmugijn li ietjasa ednamijda ja guovlojda. |
| Naturen er basis for urfolks eksistens og for deres verdensforståelse, tro, sedvaner, tradisjoner og kultur som helhet. | Luonndo le álggoálmmugij årroma ja bierggima, væráltgåvå, árbbedábij ja åbbålattjat sijá kultuvra vuodo. |
| Tilknytningsforholdet er ikke bare relatert til rådigheten over land og ressurser eller hvor mye man kan utnytte disse, men like mye til andre aspekter av livet, slik som slektskap, overlevering av tradisjonell kunnskap og tilhørigheten til områdene. | Gullevasjvuohta ij guoska dåssju ednamijda ja ressursaj háldadibmáj jali daj adnuj jali makta ávkástallá, ájnat sæmmi dásen aj iellema ietjá bielijda, dagu berajvuohta, árbbediedoj bisodibme buolvaj gaskan ja guovlojda gullevasjvuohta. |
| Det samiske grunnsynet sier naturen bare er til låns og at den skal brukes på slik at den kan gå i arv til neste generasjon i samme tilstand som vi mottok den i. Denne tenkemåten er i samsvar med begrepet bærekraftig utvikling som er definert som en samfunnsutvikling som imøtekommer dagens behov uten å forringe mulighetene for kommende generasjoner til å få dekket sine behov. | Sáme vuodovuojnno le ahte sij li luondov dåssju luojkan oadtjum ja jut dav galggá háldadit váj boahtte buolvajda bisoduvvá sæmmi dilen dagu dav oadtjun. Dát usjudallamvuohke vásstet guoddelis åvddånime moallánahkkuj mij tjielggiduvvá sebrudakåvddånibmen mij dálásj dárbojt ållit váni hilggomis boahtte buolvaj vejulasjvuodajt ietjasa dárbojt ållidahttet. |
| Begrepet ble gjort kjent i norsk språk gjennom rapporten Vår felles framtid fremlagt i 1987 av FNs Verdenskommisjon for miljø og utvikling, bedre kjent som Brundtlandkommisjonen, som ble opprettet i 1983. | Moallánahka badjánij dárogiellaj “Mijá aktisasj boahtteájgge” raporta baktu mav AN:a birrasa ja åvddånime væráltkommisjåvnnå 1987:n almodij, jali Brundtlandkommisjåvnå rapporta dagu nabdeduvvá, mij ásaduváj jagen 1983. |
| FNs konvensjon om biologisk mangfold (CBD) | AN:a biologalasj valjesvuoda konvensjåvnnå (CBD) |
| Verdens naturressurser gir grunnlaget til menneskers liv, kosthold og helse. | Værálda luonndoressursa li ulmutjij iellema, biebmoj ja varresvuoda vuodon. |
| FNs konvensjon om biologisk mangfold (22. mai 1992) er ratifisert og trådte i kraft for Norge 29. desember 1993. | AN-konvensjåvnnå biologalasj valjesvuoda gáktuj (moarmesmáno 22. biejves 1992) le ratifiseridum ja fábmuj bådij Vuona bieles javllamáno 29. biejve rájes 1993. |
| Formålet med CDB er bevaring av biologisk mangfold, bærekraftig bruk av biologisk mangfold og rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av biologisk mangfold gir (artikkel 1). | CDB:a ulmme le biologalasj valjesvuodav bisodit, biologalasj valjesvuoda guoddelis adno ja rievtugis juohkem dajs ávkijs majt biologalasj valjesvuohta vaddá (artihkkal 1). |
| CDB anerkjenner den nære avhengigheten som er mellom urfolk og biologiske ressurser (forordet artikkel 12). | CDB dåhkkit lahka aktijvuodav álggoálmmugij ja biologalasj valljudagá gaskan (artiihkkal 12 åvddåbágo). |
| CDB sier at statene skal respekter, bevare, og videreføre urfolks tradisjonell kunnskap, fornying og sikker (praktiseringen) som er relevant for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold (artikkel 8 j), videre at sedvanemessig bruk av biologisk mangfold som er i tråd med kulturell utøvelse skal beskyttes og oppmuntres (artikkel 10 C), og at utveksling av informasjon som er relevant i forhold til bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold skal inkludere urfolk og tradisjonell kunnskap (artikkel 17.2). | CDB javllá stáhta galggi vieledit, bisodit ja åvdådnahttet álggoálmmugij árbbediedojt, ådåstahttet ja sihkarasstet (dåjmadit) mij guosská biologalasj valjesvuoda bisodibmáj ja guoddelis adnuj (artihkkal 8 j), ja vil ahte biologalasj valjesvuohta dábij milta mij le kultuvralasj dåjma gáktuj galggá suodjaluvvat ja hasoduvvat (artihkkal 10 C), ja jut diehtolånudibme mij guosská biologalasj valjesuoda bisodibmáj ja guoddelis adnuj galggá sisadnet álggoálmmugijt ja árbbediedojt (artihkkal 17.2). |
| Konvensjonen om biologisk mangfold er viktig fordi den anerkjenner urfolks tradisjonell kunnskap og slår fast at statene er forpliktet til å respektere, bevare og videreføre slik kunnskap som er relevant for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold. | Biologalasj valjesvuoda konvensjåvnnå le ájnas danen gå dat dåhkkit álggoálmmugij árbbedábálasj máhtov ja dættot stáhta li vælggogisá vieledit, bisodit ja åvddånahttet dakkár máhtov mij guosská biologálasj valjesvuoda suodjalibmáj ja guoddelis adnuj. |
| Videre sies det at sedvanemessig bruk av biologisk mangfold som er i tråd med kulturell utøvelse skal beskyttes og oppmuntres. | Dasi duodden javladuvvá ahte biologalasj valjesvuohta sajájduvvam adno mij kultuvralasj doajmmaj gullu galggá suodjaluvvat ja måvtåstahteduvvat. |
| Les mer om FNs konvensjon om biologisk mangfold her. | Lågå ienep AN biologalasj valjesvuoda konvensjåvnå birra dáppe |
| CBD jobbet mot 2010 mål for å hindre tap av biologisk mangfold. | 2010 rádjáj bargaj CBD dajna ulmijn jut biologalasj valjesvuohta galgaj bisoduvvat. |
| På Partsmøtet i 2004, COP 7, ble det gjort vedtak om arbeidsprogram for områdevern på land som skal sluttføres inne 2010 på land og 2012 for marine områder. | Åvdåstiddjijtjåhkanimen jagen 2004, COP 7, mierreduváj barggoprográmma guovllosuodjalimes gátten mij galgaj ålliduvvat åvddål 2010 ja meran åvddål 2012. |
| Det ble også gjort et vedtak (VII/28) om full og effektiv urfolksdeltakelse ved etableringer og forvaltning av eksisterende og nye verneområder innen 2008. | Mærrádus lij aj (VII/28) álggoálmmuga galggin ållåsit ja dåbmarit oassálasstet gå udnásj ja ådå suodjalimguovloj ásadibme ja háldadibme galggá mierreduvvat. |
| På partsmøtet i Japan i 2010, COP 10, ble det gjort vedtak på 49 ulike temaer. | Åvdåstiddjijtjåhkanimen Japánan 2010:n, COP 10, mierredin 49 iesjguhtik fáhkasuorgen. |
| Blant de viktigste temaene var vedtak en ny strategisk plan med 20 delmål under 4 strategiske hovedmål som skal nås innen 2020. | Ájnnasamos fáttaj gaskan lij ådå strategalasj pládna manna li 20 oasseulme 4 oajvveulmij vuolen ma galggi ålliduvvat åvddål 2020. |
| DELMÅL 18: Innen 2020 er urfolks og lokalsamfunns tradisjonelle kunnskap, innovasjoner og skikker relevant for bevaring og bærekraftig bruk av biologisk mangfold respektert, i samsvar med nasjonal lovgivning og relevante internasjonale forpliktelser, og til fulle integrert og reflektert i implementeringen av Konvensjonen med full og effektiv deltakelse av urfolk og lokalsamfunn på alle relevante nivå. | OASSEULMME 18: Åvddål 2020 li álggoálmmugij ja bájkálasj sebrudagáj árbbediehto, innovasjåvnå, dábe ma guosski biologalasj valjesvuoda suodjalibmáj ja guoddelis adnuj vieleduvvam nasjonála lágaj ja guoskavasj rijkajgasskasasj vælggogisvuodaj milta, ja ållåsit integreridum ja vieleduvvam gå Konvensjåvnnå jåhtuj biejaduvvá ålles ja dåbmaris oassálasstema baktu álggoálmmugij ja bájkálasj sebrudagáj bieles juohkka dásen. |
| Naturen og kunnskapen om den representerer store verdier. | Luonndo ja máhtudahka dan birra le stuorra árvvo. |
| På partsmøtet, COP 10, ble Nagoya protokollen vedtatt. | Åvdåstiddjijtjåhkanimen COP 10, Nagoya protokolla mierreduváj. |
| Det er en internasjonal bindende protokoll under CBD som skal sikre en rettferdig fordeling av de fordeler som bruken av naturens genressurser gir. | Dat le rijkajgasskasasj tjadne protokolla CBD:a vuolen mij galggá rievtugis juohkemav sihkarasstet dajs buorijs majt luondo gednaressursa vaddi. |
| Koblingen mellom tilgang til genressurser og urfolks tradisjonelle kunnskaper om dem er et sentralt element i protokollen. | Tjanos gednaressursajt bessat ávkkit ja álggoálmmugij árbbediedo daj birra le guovdásj oasse protokollas. |
| Selv om protokollen gir stor grad fleksibilitet til nasjonal tilpasning så styrker den urfolks rettigheter på mange områder. | Vájku protokolla aj vaddá stuorra máhttelisvuodaj stáhtalasj hiebadibmáj de dat aj nanni álggoálmmugij riektájt moatten suorgen. |
| Det slås blant annet fast at urfolk kan ha eiendomsretten til genressurser i sine områder og at andre ikke kan gis tilgang tradisjonelle kunnskaper uten at urfolket som besitter kunnskapen har gitt sitt forhåndsinformerte samtykke til det. | Ierit ietján dættoduvvá ahte álggoálmmugijn máhtti liehket åmastimriektá gednaressursajda sijá guovlon ja iehtjáda e besa árbbediedojt oadtjot jus álggoálmmuk gesi diedo gulluji, ælla åvddålgiehtaj dasi miededam. |
| Videre skal urfolks sikres en del av inntekten fra salget av varer laget fra genmaterialet fra planter eller andre organismer dersom urfolks tradisjonelle kunnskaper ble benyttes ved utnytting av genressursen. | Duodden galggi álggoálmmuga oadtjot oasev sisbåhtusis gå gálvo vuobdeduvvi ma li gednaábnnasij sjattojs jali ietjá organismajs dagádum jus álggoálmmugij árbbediehto aneduváj gå gednaressurssa ávkkiduváj. |
| Nagoya protokollen regulerer tilgang til genetiske ressurser og rettferdig fordeling av fordelene fra utnyttelsen av slike ressurser. | Nagoya protokolla mierret gudi bessi genehtalasj ressursajt ávkkit ja dakkár ressursaj ávkástallama buorij rievtes juogadimev. |
| Innholdet i Nagoya protokollen er av en slik karakter og viktighet i forhold til samiske rettigheter og samiske interesser at statene, i samarbeid med sametingene, må igangsette prosesser for å vurdere hvordan dette kan implementeres og lovhjemles ved endringer i eksisterende lovverk eller ved ny lovgivning om tradisjonell kunnskap. | Nagoya protokolla sisadno ja hábme le nav ájnas sáme riektájda ahte stáhta, sámedikkijn guládijn, hæhttuji árvustallat gåktu dat máhttá implementeriduvvat ja láhkavuododuvvat dálásj lágaj rievddamijn ja ådå lágaj mierredimen árbbediedoj birra. |
| Nagoya protokollen er viktig for samene fordi den anerkjenner og ivaretar rettighetene og interessene som urfolk har til genetiske ressurser og til tradisjonell kunnskap som knytter seg til genetiske ressurser, herunder at også urfolk skal ta del i de fordeler som skapes ved utnytting av genetiske ressurser. | Nagoya protokolla le sámijda ájnas danen gå dat dåhkkit ja várajda válldá sámij riektájt ja berustimijt genehtalasj valljudagájda ja árbbediedojda ma genehtalasj valljudagájda gulluji, dasi gullu aj ahte álggoálmmuga galggi bessat ávkástallat dajt buorijt ma genehtalasj valljudagáj ávkástallam buktá. |
| Nagoya protokollen slår fast at det innbyrdes forholdet mellom genetiske ressurser og tradisjonell kunnskap henger nøye sammen fordi urfolk besitter eierskap til dette. | Nagoya protokolla dættot jut le lahka aktijvuohta genehtalasj valjesvuoda ja árbbediedoj gaskan danen gå álggoálmmuga dajt åmasti. |
| Les mer om Nagoya protokollen her. | Lågå ienebut Nagoya protokolla birra dáppe |
| Sametinget har gjennom den norske delegasjonen deltatt i det internasjonale arbeidet med konvensjonen om biologisk mangfold og har blant annet bidratt til at statene er forpliktet til - så langt mulig og på den måte det er hensiktsmessig - å respektere, bevare og opprettholde - den tradisjonelle kunnskapen. | Sámedigge le vuona delegasjåvnå baktu oassálasstám rijkajgasskasasj bargguj biologalasj valjesvuoda konvensjåvnåjn ja le duola dagu åvdedam jut stáhta galggi nav guhkás gå le vejulasj ja vuogas – vieledit, bisodit ja jårkadit árbbediedov. Jus dáv galggá nahkat tjuovvot de hæhttu diehtet diedo birra. |
| En forutsetning for å kunne oppfylle denne forpliktelsen er kjennskap til kunnskapen. Dette innebærer bl.a. at de som innehar kunnskapen må bli hørt i beslutningsprosesser og politikkutforming om naturressurser i områder der urfolk bor og utøver sine næringer. | Dát sihtá javllat duola dagu sij gejna le dát diehto galggi gullut gå luonndoressursaj mærrádusá ja politihkka hábbmiduvvá dajn duobddágijn gånnå álggoálmmuga årru ja ietjasa æládusájt dåjmadi. |
| At partene skal sikre slik medvirkning blir understreket som helt sentralt i det arbeidet som skjer under CBD for å konkretisere innholdet i forpliktelsene i art. 8 (j) og 10 (c). | Jut konvensjåvnnååvdåstiddje galggi dákkir oassálasstemav bærrájgæhttjat aneduvvá ållu vuodulattjan dan bargon mij dáhpáduvvá biovaljesvuodakonvensjåvnån gå galggá 8 (j) ja 10 (c) artihkkalij vælggogisvuodaj sisanov konkretiserit. |
| I Norge har vi kommet forholdsvis langt med implementering av CDB artikkel 8(j) om tradisjonell kunnskap ved gjennomføringen av naturmangfoldloven, jf. særlig § 8 (kunnskapsgrunnlaget), men også § 1 (formål) om bruk og vern som grunnlag for samisk kultur og § 14 (vektlegging av samiske interesser) er relevant. | Vuonan lip juo guhkás boahtám CDB:a artihkkal 8(j) implementerimin árbbediedo birra Luonndovaljesvuodalága tjadádime aktijvuodan, gehtja sierraláhkáj § 8 (máhttovuodo), valla aj § 1 (ulmme) adno ja suodjalibme vuodon sáme kultuvrraj ja § 14 (sáme berustimij dættodibme) dasi guosski. |
| Paragraf 8 i naturmangfoldloven annet ledd sier at myndighetene skal legge vekt på kunnskap som er basert på generasjoners erfaringer gjennom bruk av og samspill med naturen, herunder slik samisk bruk, og som kan bidra til bærekraftig bruk og vern av naturmangfoldet. | Luonndovaljesvuodalága 8 paragráffa nuppát lahtasin javladuvvá oajválattja galggi dættodit máhtov man vuodo li buolvaj åtsådallama anos ja aktisasjdoajmma luondos, dasi gullu aj dakkir sáme adno, mij máhttá viehkken luonndovaljesvuoda guoddelis adnuj ja suodjalibmáj. |
| Les mer om naturmangfoldloven her. | Lågå ienep Luondovaljesvuodalága birra dáppe |
| Urfolksdeltakelsen i Norge reguleres av konsultasjonsavtalen mellom statlige myndigheter og Sametinget som sier at det skal konsulteres om lover og tiltak som påvirker samiske interesser direkte. | Álggoálmmukoassálasstem Vuonan mierreduvvá rádádallamsjiehtadusá baktu stáhta oajválattjaj ja Sámedikke gaskan gånnå tjuodtju galggi rádádallat gå li lága ja dåjma ma sámij berustimijda njuolgga guosski. |
| Sametinget inkluderes også i internasjonale prosesser knytet til tradisjonell kunnskap gjennom deltakelse i Norges delegasjon og forberedelser til slike møter. | Sámedigge gåhtjoduvvá aj rijkajgasskasasj prosessajda árbbediedoj birra ja le oassen Vuona delegasjåvnås ja gárvedimijs dákkir tjåhkanimijda. |
| Både sett i lys av arbeidet som gjøres opp mot tradisjonell kunnskap i Verdens immaterialrettsorganisasjon (WIPO) og oppfølgingen av arbeidet i den mellomstatlige komitéen for Nagoya-protokollen under CBD. | Sihke dan bargo gáktuj mij árbbediedoj gáktuj dåjmaduvvá Værálda dahkkeriektájorganisasjåvnån (WIPO) ja barggo stáhtajgasskasasj nammadusás Nagoya-protokolla gáktuj mij CDB:aj gullu. |
| Sametinget er av den formening at en egen lovgiving om tradisjonell kunnskap må komme på pass i Norge i fremtiden dersom alle forpliktelsene skal kunne gjennomføres og implementeres nasjonalt. | Sámedigge oajvvat sierra láhka árbbediedoj birra ruvámus láhkáj viertti mierreduvvat jus Vuodna ájggu dájt vælggogisvuodajt tjadádit ja implementerit. |
| I tillegg finansierer Sametinget og Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet prosjektet Árbediehtu – Samisk Tradisjonell Kunnskap som gjennomføres i regi av Sámi allaskuvla/Samisk høgskole i Kautokeino. | Duodden dasi ruhtadi Sámedigge ja Ådåstuhttem-, háldadus ja girkkodepartemennta prosjevtav Árbediehtu – Sámi Árbevirolaš Máhttu mij Sáme allaskåvlå baktu tjadáduvvá Guovddagæjnos. |
| De samarbeider videre med Statens naturoppsyn om et prosjekt om tradisjonell kunnskap som finansieres av Miljøverndepartementet: ”Mennesket og naturarven. | Vijddábut barggi aktan Stáhta luonndobærrájgæhttjijn árbbediedo prosjevtajn “Ulmusj ja luonndoárbbe” mav Birásgáhttimdepartemennta ruhtat. |
| ” Árbediehtu er et partnerprosjekt om dokumentasjon og beskyttelse av samisk tradisjonskunnskap i samarbeid med fire samiske institusjoner i Norge: Saemien Sijte, Árran, RiddoDuottarMuseat og Sjøsamisk kompetansesenter. | Árbbediehto le aktisasjbarggoprosjekta gånnå galggi duodastit ja suoddjit sáme árbbediedov manna niellja Vuona biele sáme ásadusá aktan barggi: Saemien Sijte, Árran, RiddoDuottarMuseat og Sjøsamisk kompetansesenter. |
| Prosjektets hovedmål er å utvikle en metodologi for dokumentasjon, bevaring, beskyttelse og lagring av tradisjonell kunnskap. | Prosjevta oajvveulmme le metodologijav åvddånahttet man milta árbbedábálasj máhtudagáv duodas, bisot, suoddji ja vuorkki. |
| Les mer om Árbediehtu her. | Lågå ienep Árbediehtu prosjevta birra dáppe |
| Verdens immaterialrettsorganisasjon (WIPO) | Værálda dahkkeriektáj organisasjåvnnå (WIPO) |
| Urfolk har en kollektive og individuelle rett til beskyttelse av sin materielle, og immaterielle kultur. | Álggoálmmugijn le aktisasj ja ájnegis riektá oadtjot ietjasa ábnnaslasj ja vuojŋŋalasj kultuvrav suoddjidum. |
| Immaterielle rettigheter en fellesbetegnelse for rettsbeskyttelsen av intellektuelle frembringelser, som for eksempel musikk, kunst, bilder, litteratur, naturkunnskap og oppfinnelser. | Dahkkeriektá le aktisasjnamma intellektuella dagoj riektásuodjalibmáj, duola dagu musihkka, dájdda, gåvå, girjálasjvuohta, luonndodiehto ja gávnadisá. |
| Beskyttelsen av immaterielle rettigheter er lovbestemt i de fleste land. | Vuojŋalasj riektá li lága baktu mierredum ienemus rijkajn. |
| Internasjonalt er det organisasjonen World Intellectual Property Organization (WIPO), som arbeider for bruken og beskyttelsen av denne typen rettigheter. | Rijkajgasskasattjat le organisasjåvnnå World Intellectual Property Organization (WIPO), mij dakkir riektáj ano ja suodjalime åvdås barggá. |
| Organisasjonen er et såkalt specialized agency under FN, og administrerer i alt 23 internasjonale traktater som omhandler forskjellige aspekter av immaterielle rettigheter. | Organisasjåvnnå le nav gåhtjodum specialized agency AN systeman, ja háldat tjoahkkáj 23 rijkajgasskasasj sjiehtadusá ma guosski vuojŋalasj riektáj iesjguhtik bielijda. |
| 184 stater er medlemmer i WIPO. | 184 stáhta li WIPO ájrrasa. |
| Det forhandles nå under WIPO i mellomstatlige komité om en legalt bindende avtale på internasjonalt nivå for immaterialrett, genetiske ressurser, tradisjonell kunnskap og folklore (WIPO/GRTKF/IGC). | WIPO aktijvuodan sjiehtadalli dálla stáhtajgasskasasj nammadusán lágalasj tjadne sjiehtadusájn rijkajgasskasasj dásen mij guosská dahkkeriektájda, genehtalasj valljudagájda, árbbediedojda ja álmmukdábijda (WIPO/GRTKF/IGC). |
| Sametinget informeres og gis til innspill til Norges forhandlingsdelegasjon, samt deltar i delegasjonen ved behov og når vi har administrativ kapasitet tilgjengelig. | Sámediggáj diededuvvá ja oadtju aj vejulasjvuodav oajvvadusájt buktet Vuona sjiehtadallamdelegasjåvnnåj, ja sæbrrat delegasjåvnå tjåhkanimijda gå miján le háldaduslasj kapasitehtta rabás. |
| I forhandlingene støtter Sametinget Norges posisjoner om at det skal innføres effektiv rettslig beskyttelse av tradisjonell kunnskap og at et slikt internasjonalt regelverk skal være rettslig bindende. | Sjiehtadallamijn doarjju Sámedigge Vuona árbbediedoj dåbmaris suodjalime gájbbádusájt ja ahte dákkár rijkajgasskasasj njuolgadusá galggi liehket riektálasj tjadne. |
| Norge skal gå inn for at de berettigede i et beskyttelsessystem for tradisjonell kunnskap skal være de urfolkssamfunn eller lokalsamfunn som har utviklet (og utvikler) den tradisjonelle kunnskapen. | Vuodna galggá doarjjot ahte sij gudi suodjaluvvi dákkár árbbedábálasj máhtudagá suodjalimsysteman galggi liehket da álggoálmmuksebrudagá jali bájkálasj sebrudagá ma li åvddånahttám (ja vilá åvddånahtti) árbbediedojt. |
| Norge skal gå imot forslag om at staten eller andre myndighetsorganer skal være berettigede eller å ha rett til å peke ut de berettigede. | Vuodna galggá vuosstálasstet oajvvadusájt ma javlli ahte stáhtta jali ietjá oajválasjorgána galggi válljit gejn le riektá. |
| Arbeidet i WIPO/GRTKF/IGC ses i sammenheng med arbeid i andre relevante fora og allerede etablert relevant internasjonalt regelverk, bl.a. CBD og Nagoya-protokollen til denne og FAO-traktaten om plantegenetiske ressurser for mat og landbruk. | WIPO/GRTKF/IGC barggo hæhttu gehtjaduvvat aktan ietjá forumij bargojn ja juo sajájduvvam rijkajgasskasasj njuolgadusáj, ierit ietján CBD ja dasi gullevasj Nagoya-protokolla ja FAO-sjiehtadus sjaddogenehtalasj ressursa biebmo ja ednambargo gáktuj. |
| Norge skal i IGC - GRTKF arbeide for en minst like sterk beskyttelse som det som følger av Nagoya-protokollen, herunder at eventuelle resultater i IGC - GRTKF utfyller og utbygger Nagoya-protokollen på områder hvor den er taus eller ikke anses som tilstrekkelig. | Vuodna galggá IGC – GRTKF baktu barggat dan vuoksjuj ahte jåkså sæmmi nanos suodjalibmáj dagu Nagoya-protokolla dahká, aj navti jut vejulasj IGC - GRTKF båhtusa ållidi ja vijdedi Nagoya-protokollav daj suorgijn gånnå ij majdik nammada jali ij le dågålasj. |
| Tradisjonelle kulturuttrykk: Norge kan støtte at det innføres et effektivt system for rettslig beskyttelse. | Árbbedábálasj kulturilmodime: Vuodna máhttá doarjjot ahte dåbmaris systebma álgaduvvá riektálasj suodjalime vuoksjuj. |
| Det er en forutsetning at vernet er klart avgrenset og balansert. | Ækton le ahte suodjalibme le tjielggasit ráddjidum ja dássedum. |
| Tradisjonell kunnskap: Norge kan støtte at det innføres et effektivt system for rettslig beskyttelse som ligner på en immateriell rettighet, forutsatt at gjenstanden for beskyttelse er klart definert og avgrenset, og at det gjelder rimelige unntak. | Árbbediehto: Vuodna máhttá doarjjot ahte dåbmaris systebma álgaduvvá riektálasj suodjalime vuoksjuj mij vuojŋalasj riektáv sulástahttá, jus dat mij galggá suodjaluvvat tjielggasit le tjielggidum ja ráddjidum, ja ahte li dádjadahtte tjuolldusa. |
| Genetiske ressurser: Norge skal prioritere arbeidet for å få på plass et system med obligatorisk angivelse av opprinnelsen for genetiske ressurser og tradisjonell kunnskap i patentsøknader og søknader om plantesortsbeskyttelse. | Genehtalasj valljudagá: Vuodna galggá vuorodit bargov sadjásis oadtjot systemav mij mierkki ahte patentasuodjalimåhtsåmusá ja sjaddoslájaj suodjalibme aktijvuodan le vælggogisvuohta genehtalasj valljudagáj ja árbbediedo álggovuodov ilmodit. |
| Tradisjonelle kulturuttrykk (folklore): Norge støtter at det innføres et system for rettslig beskyttelse av tradisjonelle kulturuttrykk. | Álmmukdábe: Vuodna máhttá doarjjot ahte álgaduvvá systebma árbbedábálasj álmmukdábij suodjalime vuoksjuj. |
| Norge kan støtte at et slikt vern skal være rettslig bindende: forutsatt at det er klart definert og tydelig avgrenset mot den frie felles kulturarven (public domain). | Vuodna máhttá doarjjot ahte dakkár suodjalibme galggá liehket riektálasj tjadne: ækton le ahte tjielggasit le tjielggidum ja ráddjidum friddja aktisasj kulturárbe gáktuj (public domain). |
| Les mer om Verdens immaterialrettsorganisasjon/WIPO her. | Lågå ienep Værálda dahkkeriektáj organisasjåvnå/WIPO birra dáppe |
| UNESCO er FNs organisasjon for utdanning, vitenskap, kultur og kommunikasjon. | UNESCO lea AN:a åhpadusá, diedalasjvuoda, kultuvra ja guládallama organisasjåvnnå. |
| Organisasjonens mandat er å bidra til fred og sikkerhet ved å fremme samarbeid mellom nasjoner innen de fire fagområdene. | Organisasjåvnå mandáhtta le barggat ráfe ja sihkarvuoda vuoksjuj aktisasjbargo åvddånahttema baktu nasjåvnåj gaskan daj nieljijn fáhkasuorgijn. |
| Arbeidet med UNESCOs konvensjonen for vern og fremme av et mangfold av kulturuttrykk, er relevant i forhold til det arbeidet som gjøres i WIPO. | Barggo UNESCO konvensjåvnåjn kulturilmodimij moattevuoda suodjalime ja åvdedime åvdås, le mávsulasj dan bargo gáktuj mij WIPO:n dagáduvvá. |
| Fra samisk hold er gamle samiske symboler å anse som en felleseiendom, og det strider mot samisk rettsoppfatning å gi enerett til dem. Dette fordrer en tosidighet vedrørende symbolbruk. | Sáme adni dålusj sáme symbåvlåjt aktisasj åbmudahkan, ja dajda vaddet akturiektáv le sáme riektádádjadusá vuosstij. Symbåvllåanoj aktijvuodan gájbbeduvvá guovtebielakvuohta. |
| Det er viktig å beskytte uønsket bruk og kommersialisering som ikke kommer samiske samfunn til nytte. | Ájnas le suoddjit sávadahkes ano vuosstáj ja ahte da kommersiáliseriduvvi váni sáme sebrudagájda ávkken. |
| Og det er viktig å ikke hindre nyttig samisk bruk av symbolene. | Sæmmi båttå le ájnas ahte ij symbåvlåj ávkálasj anov hiereda. |
| Samiske kunstnere og andre må ikke hindres i å bruke samisk fellesarv og hukommelse. | Sáme dájddára ja iehtjáda e galga hiereduvvat sáme aktisasjárvov jalik mujtov adnemis. |
| I forhold til patentmyndigheter er det viktig at dem viser varsomhet og forståelse på dette feltet. | Patentaoajválattjaj gáktuj le ájnas ahte sij dán suorgen várrogisvuodav ja dádjadusáv vuosedi. |
| Sametinget vil ha et internasjonalt fokus på dette sakskomplekset fremover. | Åvddålijguovlluj ájggu Sámedigge rijkajgasskasattjat dáv ássjesuorgev tjalmostahttet. |
| Det har grenseflater mot andre temaer som for eksempel opphavsrettigheter til tradisjonelle joiker og samisk tradisjonelle kunnskaper. | Dánna li biele ma ietjá fáttajda guosski dagu dahkkeriektá árbbedábálasj juojgajda ja sáme árbbediedojda. |
| Sametinget vil holde seg oppdatert på dette arbeidet. | Sámedigge ájggu bargov dán ássjesuorgen åvddålijguovlluj tjuovvot. |
| Les mer om UNESCO her. | Lågå ienep UNESCO birra dáppe |
| Klimaendringer | Dálkádakrievddama |
| Klimaendringer angår urfolk i aller høyeste grad fordi urfolk ofte lever nært naturen og således i fronten av klimaendringene. | Dálkádakrievddama tjielggasit álggoálmmugijda vájkkudi danen gå álggoálmmuga álu luondo lahka viessu ja navti li dálkádakrievddamij åvddågietjen. |
| Dette gjelder særskilt for urfolk i Arktisk der klimaendringene skjer raskest. | Sierraláhkáj guosská dát Arktalasj álggoálmmugijda gånnå dálkádakrievddama ruvámusát dejvadi. |
| I tillegg er selvsagt regnskogene og andre skogområder viktige leveområder for mange av klodens over 300 millioner urfolk som lever i rundt 70 land. | Diehttelis le dasi duodden harvvevuovde ja ietjá vuovddeguovlo ma li ájnas viessomguovlo ållusijda værálda badjelasj 300 millijåvnå álggoálmmugijda gudi birrusij 70 rijkajn årru. |
| Verdenssamfunnet har gjennom FN slått fast at hovedutfordringene for en bærekraftig utvikling er fattigdom, tap av biologisk mangfold, spredning av miljøgifter og menneskeskapte klimaendringer. | Væráltsebrudahka le AN:a baktu dættodam ahte guoddelis åvddånahttema oajvvehásstalusá li hæjosvuohta, biologalasj valjesvuoda massem, birásselgaj givnnjahibme ja ulmusjvájkkudum dálkádakrievddama. |
| Dersom de skadelige klimaendringene ikke bekjempes så vil det få katastrofale konsekvenser for menneskeheten. | Jus vahágahtte dálkádakrievddamijt ij nagáda ganugahttet de da duodalattjat gájkajda vájkkudi. |
| Det er et paradoks at de som gjorde minst for å skape klimaendringene rammes først og hardest. | Mij le iesjvuosteldiddje le ahte sij gudi li binnemusát dálkádakrievddamijda vájkkudam li sij gudi álgo rájes ja garrasamos sjaddi gierddat. |
| Et klima i endring fører til store skader. | Dálkádakrievddam vahágahttá ålov. |
| Utviklingsland, urfolk og små øystater er i en særskilt utsatt stilling og karakteriseres som de mest sårbare for klimaendringer. | Åvddånimrijka, álggoálmmuga ja smáv suollustáhta li sierralágásj várnnahis dilen ja li ienemus ájteduvvam dilen dálkádakrievddamij aktijvuodan. |
| Sametinget er først og fremst et politisk organ og må derfor arbeide aktivt og vi legger premisser for å komme til politiske løsninger på de endringene som skjer. | Sámedigge le vuostatjin politihkalasj ásadus ja hæhttu danen dåjmalattjat barggat ja ævtojt biedjat váj gávnná politihkalasj tjoavddusijt dajda rievddamijda ma dal dejvadi. |
| Dette gjør Sametinget på tre fronter; | Dáv Sámedigge gålmån dásen dahká; |
| Vi er aktive for å få gode forpliktende internasjonale avtaler om reduksjon av klimagasser. | Barggap dan vuoksjuj váj oadtjop buorre vælggodiddje rijkajgasskasasj sjiehtadusájt ma dálkádakgássajluojttemijt giehpedi. |
| Vi støtter strategier for avbøtende tiltak i form av alternativ energiproduksjon, dersom disse også er rettferdige for urfolk. | Doarjjop strategiajt ma vájkkudusájt binnedi dagu ietjá fábmobuvtadibme, jus dá li rievtugisá álggoálmmugijda aj. |
| Vi er aktive i arbeidet med utforming av nasjonale tilpasningsstrategier for klimaendringer, og påser ikke påvirker samiske interesser negativt. | Dåjmalattjat oassálasstep bargguj nasjonála hiebadamstrategiaj dálkádakrievddamij vuosstij, ja bærrájgæhttjap jut da e sáme berustimijt nievres láhkáj vájkkuda. |
| Til pkt 1: | 1. tjuoggáj: |
| Sametinget arbeider for å oppnå internasjonale forpliktende avtaler om reduksjon av klimagasser. | Sámedigge barggá dan vuoksjuj váj oadtjop buorre vælggodiddje rijkajgasskasasj sjiehtadusájt ma dálkádakgássajluojttemijt giehpedi. |
| Dette gjør vi internasjonalt, sammen med andre urfolk og sammen med norske myndigheter. | Dáv rijkajgasskasattjat dahkap, aktan ietjá álggoálmmugij ja Vuona oajválattjaj. |
| Vi har deltatt på urfolks globale toppmøte om klimaendringer i Anchorage i april 2009, og på mellomforhandlingene i Bangkok og Barcelona i forkant av klimatoppmøte i København under FNs klimakonvensjon. | o Sæbrram lip álggoálmmugij væráltvijddásasj oajvvetjåhkanibmáj dálkádakrievddamij birra Anchoragen 2009 vuoratjismáno, ja gasskasjiehtadallamijda Bangkokan ja Barcelonan åvddål Københámna dálkádakoajvvetjåhkanime AN:a dálkádakkonvensjåvnå aktijvuodan. |
| Vi deltok i Norges delegasjon i København, Cancun og Durban på partsmøtene under FNs klimakonvensjon, både fra politisk og administrativt nivå. | o Oassálastijma Vuona delegasjåvnnåj Københámnan, Cancunin ja Durbanin åvdåstiddjijtjåhkanimijn AN:a dálkádakkonvensjåvnå aktijvuodan, sihke politihkalasj ja háldaduslasj dásen. |
| Vi samarbeider også om klimapolitiske strategier i Samisk Parlamentarisk Råd som er et grenseoverskridende samisk samarbeidsorgan for samene i Norge, Sverige, Finland og Russland. | o Aktan barggap dálkádakpolitihkalasj strategiaj Sáme Parlamentáralasj Ráden, mij le rádjárasstididdje sáme aktisasjbarggoorgádna sámijda Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. |
| Vi har tett dialog med Naturvernforbundet og Regnskogfondet i det internasjonale klimaarbeidet. | o Miján le lahka guládallam Vuona Luonndogáhttimlihtojn ja Harvvevuovddefåndajn rijkajgasskasasj dálkádakbargo aktijvuodan. |
| Til pkt. 2: | 2. tjuoggáj: |
| Sametinget støtter nasjonale strategier for avbøtende tiltak for reduksjon av klimagasser. | Sámedigge doarjju nasjonála strategiajt ma dálkádakgássajt binnedi. |
| Alternativ energiproduksjon og utvikling av klimavennlig teknologi er viktig. | Ietjá fábmobuvtadibme ja dálkádakvuogas teknologija åvddånahttem le ájnas. |
| Vi arbeider for at avbørtende tiltak må iverksettes gjennom full respekt for urfolks rettigheter i form av deltakelse i beslutninger og sikring av naturgrunnlag. | o Barggap dan vuoksjuj jut dåjma ma dálkádakrievddama vájkkudusájt binnedi hæhttuji jåhtuj biejaduvvat dan láhkáj váj álggoálmmuga galggi bessat oassálasstet luonndovuodov sihkarasstet ja mierredit. |
| Avbøtende tiltak må være rettferdige. | o Dákkir binnediddje dåjma galggi liehket rievtuga. |
| Det kan ikke være slik at vi som har gjort minst for å skape klimaendringene, nå rammes hardest både av disse endringene og av de avbøtende tiltakene. | Ij máhte navti liehket ahte mij gudi lip binnemusát dálkádakrievddamij vigálattja galggap ienemusát gierddat rievddadusájs ja dájs binnediddje dåjmajs. |
| Dette er det dessverre krevende å få forståelse for. | Luodjomláhkáj le gássjel ja gájbbediddje dási doarjjagav oadtjot. |
| Til pkt. 3: | 3. tjuoggáj: |
| Sametinget bidrar i det nasjonale arbeidet for å utvikle tilpasningsstrategier for klimaendringene. | Sámedigge oassálasstá bargguj åvddånahttet nasjonála hiebadamstrategiajt dálkádakrievddamij vuosstij. |
| Vi ble enig med Miljøverndepartementet om mandat og sammensetning av et eget offentlig utvalg som nå utredet samfunnets sårbarhet og tilpasning til konsekvensene av klimaendringene. | o Guorrasam lip Birásgáhttimdepartementajn makkár mandáhtta ja ájrastibme galggá sierra almulasj nammadusán mij dálla tjielggadij sebrudagá várnnahisvuodav ja dálkádakrievddamij vájkkudusáj hiebadimev. |
| Rektor ved Sámi allaskuvla Steinar Pedersen sitter i dette utvalget. | Sáme allaskåvlå rektor Steinar Pedersen le dán nammadusá ájrrasin. |
| Vi vil følge opp arbeidet med NOU 2010:10 Tilpassing til eit klima i endringVi satt i utredningsgruppen for delutredning 5: Tilpasning og avbøtende tiltak i Norwegian Arctic Climate Impact Assesment (NorACIA) som laget synteserapporten: Klimaendringer i norsk arktisk. | o Ájggop tjuovvolit bargov VAT 2010:10 Hiebadibme dálkádahkaj mij rievddá. o Oassálastijma 5. Oassetjielggadime tjielggadimjuohkusij: Hiebadibme ja binnediddje dåjma Norwegian Arctic Climate Impact Assesment (NorACIA) mij syntesarapportav dagáj: Dálkádakrievddama Vuona arktalasj guovlon. |
| Konsekvenser for livet i nord. | Vájkkudusá iellemij nuorttan. |
| Utgitt i mars 2010. | Almoduvvam 2010 snjuktjamáno. |
| Så må vi ikke glemme; | o Ep ga galga vajálduhttet; |
| opprettholdelsen av det samiske samfunnets fleksibilitet i form av tradisjonell ressursbruk og kombinasjon av næringsformer er den beste strategien for å kunne tilpasse oss endringer. | sáme sebrudagá måssjkisvuodav bisodit árbbedábálasj resurssaano baktu ja tjoahkkeæládusáj baktu le buoremus strategija rievddamijt duostudit. |
| Derfor er lovgiving som sikrer retten til fjord- og kystfiske, sikrer arealgrunnlag for utmarkshøsting og reindrift en god klimatilpasningspolitikk. | Danen li láhkarievddama ma duodasti riektáv vuodna- ja merragáddeguolástussaj, miehttsestallama ja boatsojsujto duobddákdárboj sihkarasstem buoremus dálkádakhiebadimpolitihkka. |
| Dette arbeider vi med daglig. | Dáj ássjij bæjválattjat barggap. |
| Nå omfatter de også tiltak for å øke tilveksten av trær i skog som er forringet - og områder som tidligere var avskoget. | Dálla gulluji aj dåjma ma galggi ådå muorajt sjattadit njárbbidum vuovdijda – ja guovlojda ma åvddåla lidjin tjuoladum sjalla. |
| Denne utvidelsen er symbolisert ved et plusstegn etter navnet REDD, altså REDD+. | Dán vijdedime symbåvllån le plussamærkka REDD namá duohkáj biejadum, váj sjaddá REDD+. |
| Forkortelsen REDD og REDD+ brukes nå som en referanse til arbeid for å redde de tropiske skogene. | Oanedime REDD ja REDD+ dálla aneduvvi referánssan dáj trohpalasj harvvevuovdij suodjalime bargguj. |
| Sametinget forsøker å påvirke både Norge andres rolle i REDD+ i utviklingen av det internasjonale rammeverket, slik at det både bidrar til å redusere utslipp av klimagasser, stanser tapet av biomangfold og fremmer en bærekraft utvikling for urfolk som lever av og med de tropiske skogene. | Sámedigge gæhttjal vájkkudit sihke Vuona ja iehtjádij rollav REDD+ dåjman rijkajgasskasasj birástagáj åvddånahtedijn, váj dat sihke dahká ahte dálkádakgássaj luojttem giehpeduvvá, ja ganugahttá biologalasj valjesvuoda binnedimev ja åvdet guoddelis åvddånahttemav álggoálmmugijda gudi trohpalasj vuovdijn viessu ja bierggiji. |
| Sametinget vil at Norge fremstår som en spydspiss for menneskerettighetene i klimaforhandlingene, og at ILO konvensjon nr. 169 om urfolk legges til grunn for Norges posisjoner i forhold til rettighetene til urfolk. | Sámedigge sihtá Vuodna galggá åvdemusán almasjrievtesvuodaj gáktuj dálkádaksjiehtadallamijn, ja ahte ILO-konvensjåvnnå 169 álggoálmmugij vuoksjuj le vuodon Vuona posisjåvnåjda álggoálmmukriektáj gáktuj. |
| Og at urfolksperspektivet fremmes der det er relevant. | Ja ahte álggoálmmukperspektijvva åvdeduvvá gånnå hiehpá. |
| Les mer om FNs klimakonvensjon (UNFCCC) her. | Lågå ienebut AN:a dálkádakkonvensjåvnå (UNFCCC) birra dáppe |
| Inviterer reindrifta til dialog / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Gåhttju boatsujæládusáj ságastallamijda / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Inviterer reindrifta til dialog | Gåhttju boatsujæládusáj ságastallamijda |
| I sammenheng med arbeidet den norsk-svenske reinbeitekonvensjonen inviterer nå sametingsrådet berørte næringsaktører til dialog. | Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadime aktijvuodan gåhttju dal sámediggeráde guoskavasj æládusdåjmadiddjijt ságastallamijda. |
| – Næringens synspunkter og innspill er nødvendig for å komme fram til et resultat vi kan enes om fra samisk side, uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | – Æládusá vuojno ja oajvvadusá li ájnnasa jus galggap guorrasit båhtusa badjel massta lip avtamielalattja sáme bieles, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Norsk-svensk reinbeitekonvensjon ble undertegnet i 2009 mellom Norge og Sverige og den norske og svenske regjering planlegger å ratifisere konvensjonen innen overskuelig fremtid. | Vuona-svieriga boatsojguohtomsåbadibme vuollájtjáleduváj 2009:n Vuona ja Svieriga gaskan ja vuona ja svieriga ráddidusá ájggu dal såbadimev vuollájtjállej lagámus ájge. |
| - I den forbindelse skal Sametingene i Norge og Sverige, Norske reindriftssamers landsforbund og Svenske samers riksforbund, arbeide videre for å komme til enighet om konvensjonen. | - Dan aktijvuodan galggi Vuona ja Svieriga Sámedikke, Vuona boatsojsámij rijkkasiebrre ja Svieriga sámij rijkkasiebrre joarkket såbadime badjel guorrasit. |
| Dersom denne prosessen ikke fører frem, er både norske og svenske myndigheter innstilt på å ratifisere og iverksette den allerede fremforhandlede konvensjonen, forklarer rådsmedlem Jåma. | Jus dát barggo ij åvddåna de ájggu sihke vuona ja svieriga oajválattja vuollájtjállet ja jåhtuj biedjat dáv såbadimev man badjel juo li guorrasam, tjielggi rádeájras Jåma. |
| Arbeidet med konvensjonen har fått en frist på ett år fra september 2012. | Konvensjåvnå bargon le ájggemierre jage duogen 2012 ragátmáno rájes. |
| - Sametinget i Norge har fått ansvaret for å lede prosessen og ønsker derfor å komme i dialog med de berørte reinbeitedistrikter for å sikre en best mulig prosess i arbeidet. | - Vuona Sámedikke duogen le dal åvdåsvásstádus prosessav jådedit ja danen sihtap guládallat guoskavasj tjæroj váj barggo buoragit jåhtå åvddån. |
| Vi ber berørte reinbeitedistrikt om å ta kontakt med oss dersom man ønsker en dialog med Sametinget om saken, uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Gåhttjop guoskavasj tjærojt mijájn aktijvuodav válldet jus sihtá Sámedikkijn guládallat, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| For å ha en god fremdrift i arbeidet ønskes tilbakemelding innen 15. 11.2012. | Dan diehti gå sihtá barggo galggá åvddån jåhtet de sihtá tjærojs gullat åvddål 15. 11.2012. |
| Tilbakemelding gis til Seniorrådgiver Ingeborg Larssen, tlf 78 47 40 00 eller på e-post: ingeborg.larssen@samediggi.no. | Máhtá riŋŋgut Seniorrádevaddáj Ingeborg Larssenij, tlf 78 47 40 00 jali e-påstav tjállet: ingeborg.larssen@samediggi.no. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Som en oppfølging av rapporten om vold i nære relasjoner i samiske samfunn inviterer Sametinget samiske kommuner til samarbeid for å forbedre tilbudet til de som opplever vold i nære relasjoner. | Gåtsedibmen diedádussaj vahágahttemij birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagájn bivddi Sámedigge sáme suohkanijt aktisasjbargguj buoredittjat fálaldagáv sidjij gudi vahágahttemav lahka gasskavuodan vásedi. |
| Studien om vold i nære relasjoner i samiske samfunn ble gjennomført av Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS) og rapporten ble lansert på Sametinget 8. mars 2017 i Karasjok. | Diedádus vahágahttemij birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagájn la tjadádum Nasjåvnålasj máhttoguovdátjis vahágahttemij ja traumáhtalasj diertjestibmáj ja almoduváj Sámedikken snjuktjamáno 8.biejve 2017. |
| Rapporten «Om du tør å spørre, tør folk å svare» er basert på samtaler med fagfolk og hjelpeapparatet i samiske områder, og belyser hvordan samiske voldsutsatte blir møtt av hjelpeapparatet. | Diedádus “Jus duossta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit» la vuododam ságastallamij fáhkabarggij ja viehkkeapparáhtajn sáme guovlojn, ja tjalmostahttá gåktu sáme vaháguvvama viehkkeapparáhtas duostoduvvi. |
| Rapporten undersøker også om det er forhold i og utenfor det samiske samfunn som påvirker forekomsten av vold. | Diedádus aj guoradallá jus li vidjura sáme sebrudagá sisbielen vaj ålgusjbielen ma vájkkudi galla vahágahttema dagáduvvi. |
| Må ta resultatene på alvor | Hæhttu båhtusijt duodaj válldet |
| I rapporten kommer det frem at mange har lav tillit til politiet og hjelpeapparatet, fordi hjelpeapparatet blant annet mangler språk og kulturkompetanse, forteller sametingsråd Mariann Wollmann Magga. | - Diedádusán åvddån boahtá, ålos e bulkkáj jalik viehkkeapparáhttaj luohteda gå viehkkeapparáhtan ælla duola dagu sáme giella- ja kultuvrramáhtudagá, javllá sámediggeráde Mariann Wollmann Magga. |
| – Vi må ta resultatene på alvor og myndighetene må sette i gang tiltak i samarbeid med det samiske samfunnet, kommunene og Sametinget. | - Mij hæhttup båhtusijt duodaj válldet ja oajválattja hæhttuji dåjmajt jåhtuj biedjat aktan sáme sebrudagájn, suohkanij ja Sámedikkijn. |
| Rapporten er et viktig redskap i dette arbeidet, sier Magga. | Diedádus la ájnas vædtsagin dan aktijvuodan, javllá Magga. |
| Sametingsråd Mariann Wollmann Magga sier at formålet med møtene er å gjøre rapporten kjent for kommunene, og få en plan for oppfølging på hvordan kommunene kan gjøre endringer for å gi et bedre tilbud til de som opplever vold i nære relasjoner. | Sámedikkeráde Mariann Wollmann javllá ulmme tjåhkanimij la diedádusáv dåbddusin suohkanijda dahkat, ja plánav åttjudit gåtsedibmáj gåktu suohkana máhtti rievddadimijt dahkat buoredittjat fálaldagáv sidjij gudi vahágahttemav lahka gasskavuodan vásedi. |
| – Videre er det ønskelig å få frem hva kommunen forventer av Sametinget i det videre oppfølgingsarbeidet, sier Magga. | - Duodden la aj sávadahtte oadtjot gullat majt suohkana Sámedikkes vuorddi joarkka gåtsedimbargon, javllá Magga. |
| Sametingspresident Vibeke Larsen og rådsmedlem Mariann Wollmann Magga har møte med barne- og likestillingsminister Solveig Horne og statssekretær i Justis- og beredskapsdepartementet torsdag 15. juni om oppfølgingen av rapporten. | Sámediggepresidænnta Vibeke Larsen ja rádesebrulasj Mariann Wollmann Magga tjåhkanibá mánáj- ja dássádusminisstarijn Solveig Horneijn ja stáhtatjállijn Justijssa- ja gárvedimdepartementan duorastagá biehtsemáno 15. biejve diedádusá gåtsedime birra. |
| Det første møtet om rapporten ble avholdt 7. juni 2017 med Tromsø kommune. | Vuostasj tjåhkanibme diedádusá birra lij biehtsemáno 7. biejve 2017 Romsa suohkanijn. |
| Videre skal det avholdes et møte med Snåsa kommune 12. juni. | Vijddábut la tjåhkanibme Snåasa suohkanijn biehtsemáno 12. biejve. |
| Det er i tillegg anmodet om et møte med Tysfjord kommune, men dette er foreløpig uavklart. | Duodden dajda le bivddidum tjåhkanibmáj Divtasvuona suohkanijn, valla dan gaktuj la ájn iehpetjielgas. |
| Her kan du lese mer: | Dánna besa ienebuv låhkåt: |
| Artikkel: Om du tør å spørre, tør folk å svare Kronikk: Ikke vær taus | Artikkel: Jus duosta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit Kronihkka: Allit sjávot åro |
| For kommentarer: | Ságájdahtátjit: |
| Sametingsråd Mariann Wollmann Magga, mob. 977 02 350 | Sámediggeráde Mariann Wollmann Magga, mobijlla 977 02 350 |
| Inviterer til åpent folkemøte i Tysfjord | Bivddi rabás álmmuktjåhkanibmáj Divtasvuonan |
| Sametingets oppvekst-, omsorg- og utdanningskomité er i neste uke på komitéreise på Drag i Tysfjord og i den forbindelse inviteres det til åpent folkemøte med åpent tema. | Tjuodtjelij vahko la Sámedikke sjaddam-, hukso- ja åhpadusjuogos juogosmanoj nanna Ájluovtan Divtasvuonan, ja dan aktijvuodan bivddiduvvá rabás álmmuktjåhkanibmáj rabás tiemájn. |
| Dette er første komitéreise Sametingets oppvekst-, omsorg- og utdanningskomité gjennomfører etter valget, og det ble tidlig enighet i komiteen at reisen skulle være til Tysfjord. | Dát la vuostasj juogosmanno Sámedikke sjaddam-, hukso- ja åhpadusjuogos tjadát válga maŋŋela, ja juohkusin árrat sjiehtadin juhti juogosmanno galgaj Divtasvuodnaj. |
| Sametingets oppvekst-, omsorg- og utdanningskomité har hovedansvaret på samfunnsområdene oppvekst, utdanning, språk og helse. | Sámedikke sjaddam-, hukso- ja åhpadusjuohkusin la oajvvevásstediddje sebrudaksuorgijs sjaddam, åhpadus, giella ja varresvuohta. |
| På komitéreisen skal de over to dager gjennomføre flere møter med ulike institusjoner. | Juogosmanoj nanna galggi guovten biejven ienep tjåhkanimijt iesjgeŋga ásadusáj tjadádit. |
| – Vi vil vite mer om bakgrunnen for utviklingen av det samiske samfunnet i Tysfjord, og skal møte institusjoner som har løftet bruken av det samiske språket i Tysfjord. | – Mij sihtap ienebuv diehtet Divtasvuona sáme sebrudagá åvddånime duogátja birra, ja galggap æjvvalit ásadusájt ma li sámegiela adnemav Divtasvuonan låpptim. |
| Vi vil også se på utfordringer i Tysfjord-samfunnet, blant annet hvordan Tysfjordsaken følges opp, og hvordan samiske saker vil følges videre opp etter kommunesammenslåingen, sier leder i komiteen Márjá-Liissá Partapuoli. | Mij sihtap aj gehtjadit Divtasvuona sebrudagá hásstalusájt, duola dagu gåktu Divtasvuona-ássje gåtseduvvá, ja gåktu sáme ássje sjaddi gåtseduvvat suohkanavtastahttema maŋŋela, javllá juohkusa jådediddje Márjá-Liissá Partapuoli. |
| Folkemøte | Álmmuktjåhkanibme |
| Onsdag 17.10.18 klokken 17.00 inviterer komiteen befolkningen til et åpent folkemøte. | Gasskavahko 17.10.18 kl. 17.00 juogos viesádijt rabás álmmuktjåhkanibmáj bivddi. |
| Folkemøtet arrangeres i auditoriet i Árran julevsáme guovdásj/lulesamisk senter kl. 17.00-18.30. | Álmmuktjåhkanibme l Árrana auditåvrån/lågådallamlanján kl. 17.00-18.30. |
| Det er åpent tema på møtet, og komiteen oppfordrer befolkningen til å ta opp de sakene som er sentrale i samfunnet. | Tjåhkanimen la rabás tiebmá, ja juogos bádtji álmmugav bajedittjat dajt ássjijt ma li ájggeguovddelisá sebrudagán. |
| Komiteen har i hovedsak hovedansvaret på disse samfunnsområdene: oppvekst, utdanning, språk og helse. | Juohkusin la ienemusát oajvvevásstediddjen dájs sebrudaksuorgijs: sjaddam, åhpadus, giella ja varresvuohta. |
| – Vi ser frem til å ha dialog med befolkningen og få høre hvilke saker som engasjerer innbyggerne. | – Mij ávvudallap viesádij guládalátjit ja gulátjit makkir ássjijs viesáda berusti. |
| På folkemøtet kan de ta opp hvilket som helst tema, uansett om det hører til fortiden, nåtiden eller fremtiden, sier leder i komiteen Márjá-Liissá Partapuoli. | Álmmuktjåhkanimen bessi bajedit vájk makkir tiemáv, jus ga dal gullu vássám ájggáj, dálásj ájggáj jali boahtte ájggáj, javllá juohkusa jådediddje Márjá-Liissá Partapuoli. |
| Følgende komitémedlemmer deltar på komitéreisen: | Tjuovvovasj juogossebrulattjat oassálassti juogosmannuj: |
| Jordbruk / Næringer / Forsiden - Sametinget | Ednambarggo / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Jordbruk | Ednambarggo |
| Jordbruk spiller en meget viktig rolle for utviklingen av levende bygder og samisk kultur. | Ednambarggo la viehka ájnas oasse åvddånahttemijn viesso årrombájkijda ja sámekultuvraj. |
| Sametinget jobber for å bevare og utvikle jordbruk som en viktig kulturbærer og sysselsetter. | Sámedigge barggá suoddjimijn ja åvddånahttemijn ednambargov mij la ájnas kultuvrraguodde ja ádjánahttá. |
| Levende bygder er den beste garanti for sikring og utvikling av samisk kultur og språk. | Viesso årrombájkke la dat buoremus duodastus bisodit ja åvddånahttet sáme kultuvrav ja gielav. |
| Kampanjeside / Valg og manntall / Forsiden - Sametinget | Kampanjeside / Válgga ja jienastuslåhkuj / Sámedigge - Sametinget |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Kartlegger den samiske språksituasjonen / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sámegielaj dilev kárttiji / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Det finnes ingen gode tall på hvor mange som snakker, leser eller forstår de tre offisielle samiske språkene i Norge i dag. | E gávnu buorre lågo galles sáhkadi, låhki jali dádjadi dajt gålmåjt almulasj sámegielajt Vuonan uddni. |
| I disse dager går det ut spørreskjema i posten til et utvalg på 5.000 personer som står i Sametingets valgmanntall for å kartlegge den samiske språksituasjonen på individnivå blant den samiske befolkningen. | Dáj biejvij sáddiduvvi gatjálvissjiemá påsta baktu 5.000 tjuoldedum ulmutjijda gudi li Sámedikke jienastuslåhkuj tjáledum kárttimdiehti sámegielaj dilev ájnegis ulmutjij gaskan sáme álmmugin. |
| - Sametinget håper at folk deltar på undersøkelse og svarer på spørreskjemaet slik at vi får kartlagt språksituasjonen for å kunne sette i gang tiltak som forbedrer språksituasjonen i forskjellige områdene, sier sametingsråd Ellinor Marita Jåma. | - Sámedigge doajvvu ulmutja guoradallamij oassálassti ja gatjálvissjiemáv vásstedi váj gielaj dille tjielggá ja navti máhttet dåjmaj jåhtuj biedjat ma gielladilev buoredi iesjguhtik guovlon, javllá sámediggeráde Ellinor Marita Jåma. |
| De tre offisielle samiske språkene nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk høres i forskjellige områder, og det er behov for kunnskap om bruken av de samiske språkene i ulike deler av landet. | Mijá gålmmå almulasj sámegiela nuorttasámegiella, julevsámegiella ja oarjjelsámegiella gulluji iesjguhtik guovlon, ja dárbahip diedojt sámegielaj ano birra lándav miehtáj. |
| På oppdrag fra Sametinget, Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet og Kunnskapsdepartementet utfører forskningsinstitusjonene Nordlandsforskning og Norut Alta for tiden en nasjonal samisk språkundersøkelse. | Sámedikke, Ådåstuhttem- háldadus- ja girkkodepartementa ja Máhttodepartementa åvdås tjadádi dutkamásadusá Nordlandsforskning ja Norut Alta dálla nasjonála sáme giellaguoradallamav. |
| Også prosjektleder Karl Jan Solstad ved Nordlandsforskning oppfordrer alle som får et slikt skjema til å svare. Skjemaet kan besvares på alle de tre samiske språkene eller på norsk. | Prosjæktajådediddje Karl Jan Solstad Nordlandsforskningin hasot gájkajt gudi dákkir sjiemáv oadtju, vásstedit, sjiemáv besa vásstedit divna gålmmå sámegielajda jali dárogiellaj. |
| Det er mulig å svare enten ved å fylle ut skjemaet og returnere det i post, eller ved å logge seg inn på et nettbasert skjema. | Máhtá juogu de sjiemáv dievddet ja påsta baktu sáddit jali nehta baktu vásstedit. |
| Samiske språkundersøkelse gjelder bruk av nordsamisk-, lulesamisk- og sørsamisk språk. | Sámegielaj guoradallam galggá guoradallat makta nuorttasámegiella-, julevsámegiella ja oarjjelsámegiella aneduvvi. |
| Oppdraget omfatter blant annet kartlegging av hvor mange som behersker samisk på ulike nivå, i hvor stor grad samisk språk brukes, hvilke språkvalg foreldre tar i forhold til barn og hvor mange som ønsker å lære seg samisk. | Bargguj gullu duola dagu guoradallat galles sámegielav iesjgudik dásen bukti, makta sámegiella aneduvvá, makkár gielav æjgáda mánájdisá válljiji ja galles sihti sámegielav oahppat. |
| Kunnskapen som spørreundersøkelsen får fram, er viktig for utforming av samisk språkpolitikk og iverksetting av tiltak som fører til bevaring og utvikling av de samiske språkene. | Dav majt oadtjop dán gatjádallamåtsådime baktu diehtet, le ájnas boahtteájge sáme giellapolitihka hábbmima gáktuj ja dåjmaj jåhtuj biedjama gáktuj ma galggi sámegielajt bisodit ja åvddånahttet. |
| Rapporten skal være ferdig i april 2012. | Båhtusa båhti 2012 vuoratjismáno. |
| Resultatene av undersøkelsen er ment å være et grunnlag for samisk språkpolitikk på alle nivå i samfunnet, herunder på statlig, regionalt og kommunalt nivå. | Båhtusa galggi liehket vuodon sáme giellapolitihkkaj juohkka dásen sebrudagán, stáhta, guovlo ja suohkanij dásen. |
| - Undersøkelsen vil være et svært viktig verktøy for Sametingets videre arbeid med språk. | - Guoradallam sjaddá viehka ájnas vædtsagin Sámedikke giellabargo gáktuj åvddålijguovlluj. |
| Resultatene skal brukes til å utforme og iverksette tiltak som fører til bevaring og utvikling av de samiske språkene. | Båhtusa galggi hábbmit ja jåhtuj biedjat dåjmajt ma galggi sámegielajt bisodit ja åvddånahttet. |
| Videre skal resultatene brukes til å utforme Sametingets melding om samiske språk, forklarer Jåma. | Ja båhtusa li aj ávkken gå galggap Sámedikke diedádusáv dahkat sámegielaj vuoksjuj, tjielggi Jåma. |
| Mer informasjon: | Ienep diedo: |
| Sametingsråd Ellinor Marita Jåma, tlf. 916 13 460 Prosjektleder Karl Jan Solstad, Nordlandsforskning, tlf. 75 51 70 21 | Sámediggeráde Ellinor Marita Jåma, tlf. 916 13 460 Prosjæktajådediddje Karl Jan Solstad, Nordlandsforskning, tlf. 75 51 70 21 |
| Finnmarkskommisjonen | Finnmárkokommisjåvnån |
| Kártemis ja dohkkeheames gávdni vuoigatvuođaid Finnmárkkus. | Kárttim ja dåhkkidibme gávnne riektájs Finnmárkon. |
| Kártemis ja dohkkeheames gávdni vuoigatvuođaid Finnmárkkus. | Kárttim ja dåhkkidibme gávnne riektájs Finnmárkon. |
| Etter finnmarksloven er det opprettet en kommisjon, kalt Finnmarkskommisjonen, som skal utrede eier- og bruksrettigheter til den grunnen Finnmarkseiendommen forvalter. | Finnmárkolága milta le kommisjåvnnå ásaduvvam, nav gåhtjodum Finnmárkokommisjåvnnå, mij galggá åmastim- ja adnemriektájt dajda ednamijda majt Finnmárkoåbmudahka háldat. |
| Virksomheten til Finnmarkskommisjonen er regulert i egen forskrift. | Finnmárkokommisjåvnå doajmma li sierra njuolgadustjállaga milta. |
| Finnmarkskommisjonen er oppnevnt av regjeringen etter konsultasjoner med Sametinget i mars 2008 og består av en leder og fire andre medlemmer. | Ráddidus Finnmárkokommisjåvnåv nammadij maŋŋel gå lij Sámedikkijn rádádallam 2008 snjuktjamáno, ja danna le jådediddje ja niellja ietjá ájrrasa. |
| Disse er: | Sij li: |
| Jon Gauslaa (leder) | Jon Gauslaa (jådediddje) |
| Finnmarkskommisjonen skal utrede bruks- og eierrettigheter til den grunnen som Finnmarkseiendommen overtok fra Statskog SF 1. juli 2006. | Finnmárkokommisjåvnnå galggá tjielgadit addno- ja åmastimriektájt dajn ednamijn ma Statskog SF háldos Finnmárkoåbmudagá hállduj biehtsemáno 1. biejve 2006. |
| Siktemålet er å avklare omfanget av og innholdet i de rettighetene som folk i Finnmark kan ha ervervet på denne grunnen med grunnlag i hevd, alders tids bruk, eller på annet rettsgrunnlag, for eksempel lokal sedvanerett. | Ulmme le tjielgadit daj riektáj vijddudagáv ja sisanov majt Finnmárko álmmuk le ásadam dáj ednamij åmastime, vierojduvvam ano jali ietjá riektávuodo, duola dagu bájkálasj dábe baktu. |
| Kommisjonen vil måtte treffe sine konklusjoner på grunnlag av en konkret vurdering av den bruken som har foregått i et område. | Kommisjåvnå konklusjåvnnå mierreduvvá maŋŋel gå le árvustallam anov mij le læhám guovlon. |
| I denne vurderingen vil kommisjonen måtte se hen til brukens varighet og innhold, herunder om bruken har hatt et eksklusivt eller intensivt preg, og om brukerne har hatt rimelig grunn til å tro at deres bruk har vært rettmessig. | Dán árvustallamin kommisjåvnnå árvustallá ano guhkkudagáv ja sisanov, dan aktijvuodan aj makta le læhkám sierra váj intensijvva adno, ja makta addnijn le læhkám dádjadahtte jáhkko ahte sijáj adno le læhkám riekta. |
| Finnmarkskommisjonen har hovedansvaret for sakens opplysning. | Finnmárkokommisjåvnån le oajvveåvdåsvásstadus ássje diedoj gáktuj. |
| Kommisjonen vil dermed selv måtte sørge for at de faktiske og historiske forholdene som er nødvendige for å avklare rettighetsforholdene, blir forsvarlig utredet. | Kommisjåvnnå iesj hæhttu bærrájgæhttjat jut duohta ja histåvrålasj dile ma dárbahuvvi riektádile tjielggamij, nuoges buoragit tjielgaduvvi. |
| Som ledd i saksopplysningen kan kommisjonen innhente muntlige forklaringer og skriftlig materiale i form av dokumenter og lignende. | Kommisjåvnnå máhttá åhtsåt njálmálasj diedojt ja tjálalasj diedojt dagu dokumenta jna majt dárbahi oassen ássjediedojda. |
| Kommisjonen kan også iverksette undersøkelser og utredninger om faktiske, historiske og rettslige forhold av betydning for dens konklusjoner. | Kommisjåvnnå máhttá aj guoradallamijt ja tjielgadimijt tjadádit ma li dárbulattja ietjasa loahpamærrádussaj. |
| De sakkyndige utredningene som kommisjonen er oppdragsgiver for er imidlertid den enkelte utreder/forskningsinstitusjon selv ansvarlig for innholdet. | Ássjedåbdde tjielgadime majt kommisjåvnnå le iehtjádijt gåhttjum dahkat juohkka akta tjielggijiddje/dutkamásadus iesj sisano åvdås vásstet. |
| Utredningene vil være en del av kommisjonens grunnlag for konklusjoner. | Tjielgadime galggi kommisjåvnå konklusjåvnåj vuodon. |
| Etter at Finnmarkskommisjonen har utredet et felt avgir det en rapport som skal inneholde opplysninger om: | Gå Finnmárkokommisjåvnnå la gárvvásit guovlov tjielgadam de bukti rapportav gånnå galggi diedo: |
| Hvem som er eier av grunnen | Guhti ednamav åmas |
| Finmarkskommisjonens rapport skal kunngjøres, og Finnmarkseiendommen skal ta stilling til konklusjonene. | Finnmárkokommisjåvnå raportta galggá álmoduvvat, ja Finnmárkoåbmudahka galggá juogu de dåhkkidit jali hilggot kommisjåvnå konklusjåvnåjt. |
| Finnmarkskommisjonen skal mekle mellom parter som ikke er enig i kommisjonens konklusjoner. | Finnmárkokommisjåvnnå galggá såbadit jus biele e kommisjåvnå konklusjåvnåjda guorrasa. |
| Forskrift om Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen for Finnmark. | Finnmárkokommisjåvnå ja Finnmárko miehttseduobmoståvllå njuolgadustjála |
| Kartlegging / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Kárttim / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Kartlegging | Kárttim |
| Urfolksretten plikter statene til å kartlegge og identifisere urfolks individuelle og kollektive eiendoms-, besittelses og bruksrettigheter. | Álggálmmukriektá milta galggi stáhta kárttit ja identifiserit álggoálmmugij ájnegasj ja aktisasj åmastim- háldadim- ja addnoriektájt. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Gjennom vedtakelsen av finnmarksloven fikk en på plass en ordning for identifisering og anerkjennelse av slike rettigheter i Finnmark. | Finnmárkolága mierredime baktu sajájduváj årnik man milta dákkár riektájt identifiseri ja dåhkkit Finnmárkon. |
| Dette arbeidet er dermed gjort til en rettsprosess med en egen kartleggingskommisjon som avgir rapporter, mekling ved uenighet om kommisjonens rapporter, tvistebehandling i særdomstol med ankemulighet til Høyesterett. | Dát barggo le rievddam riektáprosessan manna le ietjas kárttimkommisjåvnnå mij rapportajt dahká, såbadi gå li såbamahtesvuoda kommisjåvnå rapporta gáktuj, rijdojt sierraduobmoståvlån tjoavddi majt le vejulasj Alemusriektáj guoddalit. |
| Slike ordninger er ikke etablert for tradisjonelle samiske områder utenfor Finnmark. | Dákkár årniga ællá ásaduvvam árbbedábálasj sáme guovlojn Finnmárko ålggolin. |
| Tilsvarende ordninger som det som er etablert i Finnmark gjennom finnmarksloven er foreslått av Samerettsutvalget for områdene utenfor Finnmark. | Sáme riektájuogos le oajvvadam vásstediddje årnigijt ásadit aj dajda guovlojda ma li Finnmárko ålggolin. |
| Å etablere lovgiving om kartlegging og identifisering av samiske kollektive og individuelle rettigheter i tradisjonelle samiske områder utenfor Finnmark | Sámedigge sihtá: Ásadit lágajt sámij ájnegis ja aktisasj riektáj kárttima ja identifiserima gáktuj árbbedábálasj sáme guovlojn Finnmárko ålggolin. |
| Sikre at grunn som Statskog SF disponerer ikke selges før områder er kartlagt, og ivareta grunnlaget for samisk kultur ved endret arealbruk. | Sihkarasstet jut Statskog SF ednama e vuobdeduvá åvddål guovlo li kárttidum, ja sáme kultuvra vuodov bærrájgæhttjat gå areállaadno rievddá. |
| Virke til respekt for de rettsprosesser som kartleggingsarbeidet er en del av. | Vájkkudit dasi ahte riektáprosessa massta kárttimbarggo le oassen vieleduvvá |
| Sametinget er en påvirker for framdrift i arbeidet med en kartleggingslovgiving i tradisjonelle samiske områder utenfor Finnmark. | Sámedikke åvdåsvásstádus: Sámediggi vájkkut váj kárttimlága barggo joarkká ja åvddån árbbedábálasj sáme guovlojn Finnmárko ålggolin. |
| Sametinget vil i konsultasjonene om slik lovgiving ha et ansvar for at lovgivingen er innefor folkerettens rammer. | Gå dákkár lágáj birra rádádallá de le Sámedikken åvdåsvásstádus bærrájgæhttjat jut lága li álmmukriektá birástagáj sisbielen. |
| For å ivareta dine rettigheter gjennom Finnmarkskommisjonens arbeid er det viktig at alle aktuelle parter bidrar med dokumentasjon og kunnskap om bruken av områdene overfor kommisjonen. | Letjat riektáj gáhttima diehti Finnmárkokommisjåvnå bargon de le ájnas duodastusájt ja diedojt guovlo ano birra kommisjåvnnåj åvdedit. |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Sápmi trenger flere samiskspråklige lærere i barnehagen og i grunnskolen. | Sámeednam dárbaj ienep sámegielak åhpadiddjijt mánájgárdijn ja vuodoskåvlån. |
| Sametinget deler derfor ut superstipend på 50.000 kroner til studenter innenfor disse utdanningene. | Danen Sámedigge dálla juollot superstipendav 50.000 kråvnnåj sidjij gudi dájn suorgijn låhki. |
| Sametinget gir fra 2018 et på 50.000 kroner i året til de som velger å ta grunnskolelærerutdanning med samisk i fagkretsen- eller barnehagelærerutdanning. | 2018 rájes Sámedigge juollot 50.000 kråvnå jahkáj superstipænndan sidjij gudi låhki vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusáv jali mánájgárddeåhpadiddjeåhpadusáv man la sámegiella fáhkan. |
| Sametingets plenum har bestemt at det kun er studenter i barnehagelærerutdanning og ulike lærerutdanninger som får stipend for høyere utdanning fra Sametinget i år, fordi mangelen på samiskspråklige lærere i barnehage og grunnskole er prekær. | Sámedikke ållestjåhkanibme la mierredam, stipænnda alep åhpadussaj jages 2018 vatteduvvá dåssju mánájgárddeåhpadiddje åhpadusá ja iesjgeŋga åhpadiddje åhpadusáj studentajda. Sámedigge dájt åhpadusájt vuorot dajnas gå vádnuni viehka ållo sámegielak åhpadiddje mánájgárdijn ja vuodoskåvlån. |
| Høsten 2018 starter man opp med master i sør- og lulesamisk lærerutdanning 1-7 på Nord Universitet, mens Sámi Allaskuvla startet høsten 2017 sine grunnskolelærerutdanninger 1-7 og 5-10. | 2018 tjavtjan álgaduvvá oarjjel- ja julevsáme åhpadiddjeåhpadusáv masterdásen 1-7 Nuortta Universitiehtan. Sáme Allaskåvlån álgaduváj tjavtjan 2017 vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusáv 1-7 ja 5-10. |
| Studenter ved disse utdanningene vil kunne motta stipend fra Sametinget. | Studenta dájn åhpadusájn bessi stipendav Sámedikkes åhtsåt. |
| Superstipendet gis også til de som har hatt samisk som første- eller andrespråk på videregående skole og som tar master i grunnskolelærerutdanning med samisk som eget fag, eller barnehagelærerutdanning. | Superstipænnda juolloduvvá adjáj sidjij gænna li læhkám sámegiella vuostasj- jali nubbengiellan joarkkaskåvlån ja gudi låhki vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusáv man sámegiella l fáhkan jali mánájgárddeåhpadiddjeåhpadusáv. |
| Reglene for stipend fra Sametinget finner du her. | Njuolgadusá stipendajda dánna gávna. |
| I tillegg til at lærere er garantert jobb etter endt utdanning, er det også etablert gunstige ordninger for å stimulere til lærerutdanning. | Duodden dasi jut gájka åhpadiddje bargov oadtju maŋŋela gå li åhpadusájn gærggam, de la dálla aj rudálattjat gánnedahtte åhpadiddjeåhpadusáv álgget ja tjadádit. |
| Statens lånekasse ettergir studielån til de som tar lærerutdanning på normert tid, og har egne ordninger for Nord-Norge og de som tar samisk som en del av lærerutdanningen. | Stáhta lådnakássa l ásadam sierra årnigijt sidjij gudi normieriduvvam ájgev ållidi, la li aj sierra årniga sidjij gudi Nuortta-Vuodnaj barggagåhti åhpadusá maŋŋela ja sidjij gænna li sámegiella fáhkan. |
| Les mer om reglene på nettsidene til Statens lånekasse her og her. | Lågå ienebuv Stáhta lådnakássa bielijn dánna ja dánna. |
| Søknadsfristen til høyere utdanning er 15. april. | Åhtsåmájggemierre alep åhpadussaj la vuoratjismáno 15. biejve. |
| Komiteer og utvalg | Juohkusa (komitea) |
| Plenum velger følgende 3 fagkomiteer: plan- og finanskomiteen, oppvekst-, omsorgs- og utdanningskomiteen og nærings- og kulturkomiteen. | Sámedigge vállji tjuovvovasj 3 fáhkajuohkusa: pládna- ja ruhtadimjuohkusav, bajássjaddam-, hukso- ja oahppojuohkusav ja æládus-ja kulturjuohkusav. |
| Det velges en leder og en nestleder til komiteene. | Juohkusijda galggi válljiduvvat jådediddjev ja sadjásasj jådediddjev. |
| Når leder velges fra posisjonen, velges nestleder fra opposisjonen. | Gå jådediddje válljiduvvá ieneplågo ájrrasij gaskan, de válljiduvvá sadjásasj jådediddje unneplågo ájrrasij gaskan. |
| Fagkomiteene fremmer innstilling til plenum i saker som plenumsledelsen oversender komiteene. | Fáhkajuohkusa åvddajbukti oajvvadusájt ållestjåhkanibmáj dakkár ássjijn majt ållestjåhkanimnjunnjutja juohkusijda sáddi. |
| I hver sak velger komiteene en saksordfører. | Juohkka ássjen juohkusa åssjejådediddjev vállji. |
| Fagkomiteene er: | Sámedikken li tjuovvovasj fáhkajuohkusa: |
| Plan- og finanskomiteen | Pládna- ja ruhtadimjuogos |
| Oppvekst-, omsorg- og utdanningskomiteen | Bajássjaddam-, hukso- ja oahppojuogos |
| Nærings- og kulturkomiteen | Æládus- ja kulturjuogos |
| I tillegg til fagkomiteene finnes også kontrollutvalget, valgkomiteen og klagenemnd for tilskuddssaker. | Lassen fáhkajuohkusijda li Sámedikken aj dárkestimjuogos ja válggajuogos. Dárkastusjuogos (bærrájgæhttjamkomitea) |
| Kontrollutvalget skal utøve parlamentarisk kontroll og styringskontroll over virksomheten som finansieres over Sametingets budsjett. | Dárkestimjuogos galggá doajmmat parlamentárálasj dárkastiddjen ja dárkestit ásadusájt ma ruhtaduvvi Sámedikke budsjehta baktu. |
| I dette ligger også å kontrollere Sametingets årsregnskap og eventuelle merknader til regnskapet fra Riksrevisjonen. | Dát merkaj adjáj Sámedikke jahkeruhtalågov ja rijkarevisjåvnå máhttelis tsuojggidusájt dárkestit. |
| Komiteen kan foreta de undersøkelser i Sametingets administrasjon som den anser som nødvendig. | Juogos máhttá tjadádit dav dárkestimev Sámedikke háldadusáv mij sijá mielas la dárbulasj. |
| Kontrollutvalget avgir innstilling til Sametingets plenum i saker den tar opp til behandling, enten som en egen sak eller gjennom komiteens årsmelding. | Dajn ássjijn majt Dárkestimjuogos giehtadallá, sij åvddånbikti mærrádusárvvalusádisá njuolgga Sámedikke ållestjåhkanibmáj, juogu sierra ássjen jali juohkusa jahkediedádusá baktu. |
| Valgkomiteen behandler saker der Sametingets plenum skal gjøre vedtak om valg til organer i eller utenfor Sametinget. | Válggajugos giehtadallá ássjijt majn Sámedikke ållestjåhkanibme galggá åvdåstiddjijt válljit ásadusájda sisbiele ja ålgusjbiele Sámedikke vuogádaga. |
| Komiteens oppgave er å forberede saken og avgi innstilling til plenum i saken som komiteen har fått fra plenum. | Juohkusa barggon la gárvedit ja giehtadallat ássjijt majt ållestjåhkanibme l juohkusij sáddim ja åvdedit mærrádusárvvalusáv ållestjåhkanibmáj. |
| Konsultasjonsavtalen | Rádádallamsjiehtadus |
| Som urfolk har samene rett til å bli konsultert i saker som kan få direkte betydning for dem. Formålet med konsultasjonsavtalen er å oppnå enighet mellom statlige myndigheter og Sametinget når det overveies å innføre lover eller tiltak som kan påvirke samiske interesser. | Gå le álggoálmmuk de le sámijn riektá rádádaláduvvat ássjij ma máhtti sidjij njuolgga vájkkudit. Rádádallamsjiehtadusáj ulmme le ásadit semalasjvuodav stáhtalasj oajválattjaj ja Sámedikke gaskan gå árvvaladdi ådå lágajt jali dåjmajt ma máhtti sáme berustiddjijda vájkkudit. |
| Sametinget har også mulighet til å ta opp egne saker. | Sámedikken le aj máhttelisvuohta ietjas ássjijt åvdedit. |
| 11. mai 2005 underskrev daværende statsråd med ansvar for samiske saker Erna Solberg og daværende sametingspresident Sven-Roald Nystø avtalen om prosedyrer for konsultasjoner mellom statlige myndigheter og Sametinget. | Moarmesmáno 11. biejve 2005 vuollájtjálijga dallusj sáme ássjij vásstediddje stáhttaráde Erna Solberg ja dallusj sámedikkepresidænnta Sven-Roald Nystø sjiehtadusáv barggovuogij birra rádádallamijn stáhta oajválattjaj ja Sámedikke gaskan. |
| Avtalen ble godkjent av Sametinget 1. juni 2005 og fastsatt ved kongelig resolusjon 1. juli 2006. | Sjiehtadibme dåhkkiduváj Sámedikkes biehtsemáno 1. biejve 2005 ja mierreduváj gånågisá resolusjåvnån snjilltjamáno 1. biejve 2006. |
| Konsultasjonsavtalen gir ikke Sametinget vetorett i saker som påvirker samiske interesser. | Rádádallamsjiehtadus ij vatte Sámediggáj vetoriektáv ássjijn ma sáme berustallamijda guosski. |
| De formelle beslutningene tas fortsatt av statlige myndigheter og av Stortinget. | Formálalasj mærrádusá vilá stáhtalasj oajválattjajs ja Stuorradikkes dagáduvvi. |
| Ordningen gir derimot Sametinget innflytelse og mulighet til å bli hørt, noe som også er hensikten med avtalen. | Årnik galla Sámediggáj vájkkudimfámov vaddet ja máhttelisvuodav gullut, mij le sjiehtadusá ulmme. |
| Der det er uenighet mellom Sametinget og statlige myndigheter framgår dette når sakene behandles i regjering og storting. | Jus Sámedigge ja stáhtalasj oajválattja e guorrasa dát åvddånboahtá gå ássje ráddidusán ja stuorradikken giehtadaláduvvá. |
| 1. Formål Formålet med prosedyrene er å: ● bidra til en praktisk gjennomføring av statens folkerettslige forpliktelse til å konsultere med urfolk. | 1. Ulmme Barggovuogij ulmme le: ● oassálasstet praktihkalasj tjadádibmáj stáhta álmmukriektálasj vælggogisvuodas álggoálmmugij rádádallat. |
| ● søke å oppnå enighet mellom statlige myndigheter og Sametinget når det overveies å innføre lover eller tiltak som kan påvirke samiske interesser direkte. | ● gæhttjalit ásadit semalasjvuodav stáhtalasj oajválattjaj ja Sámedikke gaskan gå árvvaladdi ådå lágajt jali dåjmajt dahkat ma máhtti sáme berustallamijt njuolgga vájkkudit. |
| ● legge til rette for utviklingen av et partnerskapsperspektiv mellom statlige myndigheter og Sametinget som virker til styrking av samisk kultur og samfunn. | ● dilev láhtjet guojmmevuohtaj stáhtalasj oajválattjaj ja Sámedikke gaskan mij doajmmá sáme kultuvra ja sebrudagá nannimij. |
| ● utvikle felles forståelse for situasjonen og utviklingsbehovet i samiske samfunn. | ● åvddånahttet aktisasj dádjadusáv sáme sebrudagáj diles ja åvddånahttemdárbos. |
| 2. Virkeområde Konsultasjonsprosedyrene gjelder for regjeringen, departementer, direktorater og andre underliggende virksomheter. | 2. Doajmmaguovllo Rádádallamvuoge gulluji ráddidussaj, departementajda, direktoráhtajda ja ietjá vuollásasj dåjmajda. |
| ● Konsultasjonsprosedyrene gjelder i saker som vil kunne påvirke samiske interesser direkte. | ● Rádádallamvuoge gulluji ássjijda ma máhtti sáme berustimijda njuolgga vájkkudit. |
| Det saklige virkeområdet for konsultasjoner vil kunne omfatte ulike sakstyper, slik som lover, forskrifter, enkeltvedtak, retningslinjer, tiltak og beslutninger (f.eks. i stortingsmeldinger). | Rádádallama ássjeguovllo máhttá liehket moattelágásj ássje, duola dagu lága, njuolgadustjála, ájnegis mærrádusá, njuolgadusá, dåjma ja mærrádusá (duola dagu stuorradikke diedádusá). |
| ● Konsultasjonsplikten kan omfatte alle ideelle og materielle former for samisk kultur. | ● Rádádallamvælggogisvuohta máhttá gåbttjåt divna oalle ja materiálalasj vuogijt sáme kultuvran. |
| Aktuelle sakstemaer kan f.eks. være musikk, teater, litteratur, kunst, media, språk, religion, kulturarv, immaterielle rettigheter og tradisjonell kunnskap, stedsnavn, helse- og sosial, barnehager, utdanning, forskning, eiendoms- og bruksrettigheter, arealinngrep- og arealdisponeringssaker, næringsutvikling, reindrift, fiske, landbruk, mineralvirksomhet, vindkraft, vannkraft, bærekraftig utvikling, kulturminnevern, biomangfold og naturvern. | Almma ássjetiemá máhtti liehket duola dagu musihkka, teáhter, girjálasjvuohta, dájdda, media, giella, åssko, kulturárbbe, iehpemateriálalasj riektá ja árbbedábálasj diehto, bájkkenamá, hukso- ja varresvuohta, mánájgárde, åhpadibme, dutkam, åmastim- ja adnemriektá, areállarievddam- ja adnemássje, æládusåvddånahttem, ællosujtto, guollim, ednambarggo, minerálladoajmma, bieggafábmo, tjáhtjefábmo, guoddelis åvddånahttem, kulturmujttosujtto, biovaljesvuohta ja luondosuodjalibme. |
| ● I saker som er knyttet til det materielle kulturgrunnlaget, slik som arealdisponeringer, arealinngrep og landrettigheter er det geografiske virkeområde for konsultasjoner (tradisjonelle samiske områder) Finnmark, Troms, Nordland og Nord-Trøndelag fylke, samt kommunene Osen, Roan, Åfjord, Bjugn, Rissa, Selbu, Meldal, Rennebu, Oppdal, Midtre Gauldal, Tydal, Holtålen og Røros i Sør-Trøndelag fylke, Engerdal og Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal kommuner i Hedmark fylke, og Surnadal og Rindal kommuner i Møre og Romsdal. | ● Ássjijda ma li tjanádum materiálalasj kulturvuoduj, duola dagu areállaadno, areállarievddam ja ednamriektá li ásadum geográfalasj doajmmaguovllo rádádallamijda (árbbedábálasj sáme guovlojn) Finnmárkko, Råmsså, Nordlánnda ja Nuortta-Trønderlaga fylka, aktan suohkanij Osen, Roan, Åfjord, Bjugn, Rissa, Selbu, Meldal, Rennebu, Oppdal, Midtre Gauldal, Tydal, Holtålen ja Plassje(Røros) Oarjje-Trøndelaga fylkan, Engerdal ja Rendalen, Os, Tolga, Tynset ja Folldal suohkana Hedmark fylkan, ja Surndal ja Rindal suohkana Møre ja Romsdalan. |
| ● Saker av generell karakter som må antas å ville påvirke hele samfunnet vil i utgangspunktet ikke omfattes av konsultasjonsplikten. | ● Ássje dábálasj vuogijn ma jáhkedahtte sjaddi vájkkudit ålles sebrudagáv e álgos rádádallamvælggogisvuohtaj gullu. |
| 3. Informasjon ● Statlige myndigheter skal gi full informasjon om aktuelle saker som kan påvirke samene direkte, og om relevante forhold på alle stadier i behandlingen av saken. | 3. Diehto ● Stáhtalasj oajválattja galggi vaddet diedalasj diedov ássjijn ma vuordedahtte máhtti sámijt njuolgga vájkkudit, ja guoskavasj dilij birra divna dásijn ássjegiehtadallamin. |
| 4. Offentlighet ● Informasjon som utveksles mellom statlige myndigheter og Sametinget i forbindelse med konsultasjoner skal kunne unntas offentlighet, forutsatt at det foreligger hjemmel for dette. | 4. Almulasjvuohta ● Diehto mij juogeduvvá stáhta oajválattjaj ja Sámedikke gaskan rádádallamin ij agev dárbaha liehket almulasj, valla dåssju jus gávnnu loahpádus dási. |
| Meroffentlighet skal praktiseres. | Ássje galggi rahpasabbon giehtadaláduvvat. |
| Partenes endelige standpunkter i de enkelte saker skal være offentlige. | Guojmij låhpalasj vuojnno juohkka ássjen li almulattja. |
| 5. Faste møter ● Det skal avholdes faste halvårlige politiske møter mellom statsråden for samiske saker og Sametingspresidenten. | 5. Stuoves tjåhkanime ● Stuoves biellejahkásasj politihkalasj tjåhkanime galggi ásaduvvat sáme ássjij vásstediddje stáhttaráde ja Sámedikkepresidenta gaskan. |
| Fagstatsråder deltar på disse møtene etter behov. | Fáhkastáhtaráde oassálassti dájda tjåhkanimijda jus le dárbbo. |
| I de faste halvårlige politiske møtene skal en ta opp situasjon og utviklingsbehov for samiske samfunn, saker av grunnleggende prinsipiell karakter og pågående prosesser. | Dáj stuoves biellejahkásasj politihkalasj tjåhkanimijn galggi sámij sebrudagáj dilev ja åvddånahttemdárbov giehtadallat, ássje vuodulasj prinsihpalasj vuodujn ja dåjmajt ma li jådon. |
| ● Det skal avholdes faste halvårlige møter mellom Sametinget og det interdepartementale samordningsutvalget for samiske saker. | ● Stuoves biellejahkásasj tjåhkanime galggi ásaduvvat Sámedikke ja departementajgasskasasj sáme ássjij aktidumnammadusá gaskan. |
| I møtene skal det blant annet redegjøres for aktuelle samepolitiske saker i kommende måneder. | Tjåhkanimijn galggi duola dagu boahtte mánoj ájggeguovddelis sámepolitihkalasj ássje tjielggiduvvat. |
| 6. Generelle bestemmelser om konsultasjonsprosedyrene ● Konsultasjonene med Sametinget skal foregå i god tro og med målsetting om å oppnå enighet om foreslåtte tiltak. | 6. Gájkkásasj mærrádusá rádádallamvuogij birra ● Rádádallama Sámedikkijn galggi tjadáduvvat jáhkkogisát ja ulmijn oajvvadum dåjmajt semadit. |
| ● Statlige myndigheter skal så tidlig som mulig informere Sametinget om oppstart av aktuelle saker som kan påvirke samene direkte, og om hvilke samiske interesser og forhold som kan bli berørt ● Etter at Sametinget er blitt informert om aktuelle saker, skal Sametinget gi tilbakemelding så snart som mulig om det er ønskelig at det gjennomføres videre konsultasjoner. | ● Stáhtalasj oajválattja galggi nav árrat gå máhttelis diededit Sámedikkev álgadimijn ássjijs ma máhtti sámijt njuolgga vájkkudit, ja makkir sáme berustime ja dile soajtti vájkkuduvvat. ● Gå Sámedigge diededuvvá ássjij birra, galggá Sámedigge nav ruvva gå máhttelis tsuojggit jus ájggu ássjev vijddábut rádádallat. |
| ● Sametinget skal også kunne ta opp saker hvor Sametinget ønsker å gjennomføre konsultasjoner. | ● Sámedigge máhttá aj ássjijt giehtadallat gånnå Sámedigge iesj ájggu rádádallat. |
| ● Dersom statlige myndigheter og Sametinget blir enige om å avholde videre konsultasjoner i en bestemt sak, skal en i fellesskap søke å bli enig om opplegget for disse konsultasjonene, herunder tid og sted for videre kontakt (f.eks. møter, videokonferanser, telefonkontakt, utveksling av skriftlig materiale), tidsfrister for tilbakemeldinger, evt. behov for konsultasjoner på politisk nivå, og politisk behandlingsform. | ● Jus stáhtalasj oajválattja ja Sámedigge guorrasi tjadádit vijddáp rádádallamijt sierra ássjen, galggi gæhttjalit aktan guorrasit gåktu tjadádit dájt rádádallamijt, ájgev ja sajev joarkke guládallamij (duola dagu tjåhkanime, videokonferánsa, telefåvnnåguládallam, tjálalasj diedoj juohkem), ájggemierijt tsuojggimijda, jus le dárbbo politihkalasj dásen rádádallat, ja politihkalasj giehtadallamvuohke. |
| Det skal gis tilstrekkelig tid til gjennomføring av reelle konsultasjoner og politisk behandling av forslag. | Galggá vatteduvvat nuoges ájgge tjadádit almma rádádallamijt ja politihkalasj giehtadallamav oajvvadusás. |
| En evt. plenumsbehandling i Sametinget av den aktuelle saken må skje så tidlig som mulig. | Jus ássje galggá Sámedikke dievastjåhkanimen giehtadaláduvvat de dát viertti tjadáduvvat nav árrat gå máhttelis. |
| ● Der sakene krever det skal det legges til rette for at det skal kunne avholdes flere konsultasjonsmøter og at saker ikke avsluttes så lenge Sametinget og staten antar at det er mulig å oppnå enighet. | ● Gånnå ássje rávkká galggá hiebaduvvat vaj le máhttelis tjadádit ienep rádádallamtjåhkanime ja vaj ássje e hiejteduvá nav guhkev gå Sámedigge ja stáhtta jáhkki le vejulasj semadit. |
| ● I saker som behandles i regjeringen skal det i foreleggelsen for øvrige berørte departementer fremgå tydelig hvilke forhold det er oppnådd enighet med Sametinget om, og eventuelt hva det ikke er oppnådd enighet om. I proposisjoner og meldinger som fremmes for Stortinget, og der regjeringen har et annet standpunkt enn Sametinget, skal Sametingets vurderinger og standpunkter fremgå. | ● Ássjijn ma giehtadaláduvvi ráddidusán galggá jus soajttá tjielggidusán ietjá guoskadam departementajda tjielggasit åvddånboahtet makkir dilijn li semadam Sámedikkijn, ja jus soajttet man birra ælla guorrasam. Proposisjåvnåjn ja diedádusájn ma Stuorradiggáj åvdeduvvi, ja gånnå ráddidusán le ietjá vuojnno gå Sámedikken, de galggi Sámedikke árvustallama ja vuojno åvddånboahtet. |
| ● Det skal føres protokoll fra alle konsultasjonsmøter mellom statlige myndigheter og Sametinget. | 7. Bievddegirjje ● Bievddegirjje galggá tjáleduvvat divna rádádallamtjåhkanimijs stáhtalasj oajválattjaj ja Sámedikke gaskan. |
| I protokollen skal det gis en kort redegjørelse for hva saken gjelder, partenes vurderinger og standpunkter, og konklusjonen i saken. | Bievddegirjen galggá ássje oanegattjat tjielggiduvvat, guojmij árvustallama ja vuojno, ja ássje konklusjåvnå. |
| 8. Behov for utredninger/kunnskapsgrunnlag Kommunal- og regionaldepartementet og Sametinget nedsetter i fellesskap en faglig analysegruppe som blant annet på bakgrunn av samisk statistikk årlig avlegger en rapport om situasjon og utviklingstrekk i samiske samfunn. | 8. Tjielggidusáj/diehtovuodo dárbbo Suohkana- ja guovllodepartemænnta ja Sámedigge nammat aktisattjat fágalasj analysajuohkusav mij duola dagu sáme statistihka vuodon juohkka jage diedádusáv dahká sáme sebrudagáj dile ja åvddånahttema birra. |
| Rapporten legges til grunn for konsultasjoner i konkrete saker og for konsultasjoner om utviklingsbehov for samiske samfunn i ett av de halvårlige møtene mellom statsråden for samiske saker og Sametingspresidenten. | Diedádus vuodon aneduvvá konkrehta ássjij rádádallamijn ja rádádallamijn sáme sebrudagá åvddånahttemdárbo birra daj biellejahkásasj tjåhkanimijn sáme ássjij vásstediddje stáhttaráde ja Sámedikkepresidenta gaskan. |
| ● Når statlige myndigheter eller Sametinget mener det er behov for utredninger for å styrke faktagrunnlaget eller det formelle grunnlaget for vurderinger og beslutninger skal dette tilkjennegis så tidlig som mulig og partene skal bringe spørsmål knyttet til mandat for eventuelle utredninger inn i konsultasjonsprosessen. | ● Gå stáhtalasj oajválattjaj jali Sámedikke mielas le dárbbo tjielggidusájn nannit duohtadiedov jali formálalasj vuodov árvustallamij ja mærrádusájda de galggá dát diededuvvat nav árrat gå máhttelis ja guojme galggi gatjálvisájt åvdedit rádádallamprosessan mij guosská mandáhtav dajda tjielggimijda. |
| Staten og Sametinget skal søke å oppnå enighet om både mandat, og hvem som skal stå for et eventuelt utredningsarbeid. | Stáhtta ja Sámedigge galggi gæhttjalit semadit mandáhta birra, ja gut galggi tjielggidusáv tjadádit. |
| Staten og Sametinget har plikt til å bistå med nødvendige opplysninger og materiale som det er behov for ved gjennomføringen av utredningsarbeidet. | Stáhtan ja Sámedikken le vælggogisvuohta buktet dárbulasj diedojt tjielggidusbargo tjadádibmáj. |
| 9. Konsultasjoner med øvrige berørte samiske interesser ● I saker der staten planlegger å konsultere med samiske lokalsamfunn og/eller særskilte samiske interesser som kan bli direkte påvirket av lovgivning eller tiltak, skal staten så tidlig som mulig informere om hvilke interesser /organisasjoner staten mener saken berører, og drøfte samordningen av konsultasjonsprosessene med Sametinget. | 9. Rádádallama ietjá guoskavasj sáme berustiddjij ● Ássjijn gånnå stáhtta ájggu rádádallat sáme bájkálasj sebrudagáj ja/jali sierra sáme berustiddjij gudi máhtti njuolgga vájkkuduvvat láhkaásadimes jali dåjmajs, galggá stáhtta nav árrat gå máhttelis diededit makkir berustiddje/organisasjåvnå stáhtta miejnni ássje vájkkut, ja rádádallat jus galggá sijáv aktan tjadnat Sámedikke rádádallamprosessaj. |
| Som del av avtalen avholdes det også hvert halvår et konsultasjonsmøte mellom statsråden med ansvar for samiske saker og sametingspresidenten | Oassen sjiehtadusás tjadáduvvá aj juohkka jahkebiele rádádallamtjåhkanibme sáme ássjij vásstediddje stáhtaráde ja sámedikkepresidenta gaskan. |
| Møtene avholdes som hovedregel i juni og desember der sametingspresidenten er vert for junimøtet og statsråden for desembermøtet. | Tjåhkanime tjadáduvvi oajvvenjuolgadussan biehtsemánon ja javllamánon gånnå sámedikkepresidænnta le guossodiddje tjåhkanimen biehtsemánon ja stáhttaráde javllamánon. |
| På møtet tas det opp spørsmål av grunnleggende og prinsipiell karakter og pågående prosesser. | Tjåhkanimen vuodulasj ja prinsihpalasj gatjálvisá åvdeduvvi ja prosessa ma li jådon. |
| Det kan også tas opp konkrete saker. | Konkrehta ássje aj máhtti åvdeduvvat. |
| Det blir skrevet offentlig tilgjengelig protokoll fra møtene. | Tjåhkanimbievddegirjje almulasj gehtjadibmáj tjáleduvvá. |
| Konsultasjonsretningslinjer for verneplanarbeid / Verneplanarbeid / Naturmangfold / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Konsultasjåvnnånjuolgadusá suodjalimpládna bargguj / Verneplanarbeid / Luondo moattebelakvuohta / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Konsultasjonsretningslinjer for verneplanarbeid | Konsultasjåvnnånjuolgadusá suodjalimpládna bargguj |
| Konsultasjonsretningslinjer for verneplanarbeid | Konsultasjåvnnånjuolgadusá suodjalimpládna bargguj |
| Sametinget og Miljøverndepartementet konsulterte seg fram til enighet om en avtale om egne retningslinjer for verneplanarbeid i samiske områder i 2007. | Sámedigge ja Birássuodjalimdepartemænnta guorrasijga sjiehtadussaj konsulterimij baktu suodjalimpládna bargo njuolgadusájda sáme guovlojn jagen 2007. |
| Retningslinjenes formål er å sikre at konsultasjoner i forbindelse med alle forslag om vern etter naturvernloven i samiske områder skal foregå i god tro og med målsetting om å oppnå enighet mellom staten på den ene siden og Sametinget, samiske interesseorganisasjoner og samiske rettighetshavere på den andre. | Njuolgadusáj ulmmen le nannit jut konsultasjåvnå galggi liehket buorre jáhkujn ja ulmijn guorrasittjat gasskala stáhtta avta bielen ja Sámedigge, sáme berustimij organisásjåvnå ja sáme rievtesvuoda æjgáda nuppe bielen, gájkka oajvvadusáj birra mij gullu suodjalusájda luondomoattebelakvuohtalága milta sáme guovloj. |
| Avtalen sikrer at Sametinget får rolle som konsultasjonspartner for vernemyndighetene i hele saksbehandlingsforløpet, fra melding om oppstart til sluttbehandling i Regjeringen, samtidig som den nye naturmangfoldloven opprettholder at det er fylkesmannen, Direktoratet for naturforvaltning og Miljøverndepartementet som er ansvarlige planmyndigheter for arbeidet med forberedelse av verneforslag. | Sjiehtadus nanni Sámedikke sajev konsultasjåvnnåbiellen suodjalimfábmudagán ålles ássjegiehtadallamin, dåjmaj álggodiedojs gitta Ráddidusá loahppagiehtadallamij, sæmmi båttå gå ådå luondomoattebelakvuohtalágá milta li fylkamánne, Luondoháldadus direktoráhtta ja Birássuodjalimdepartemænnta ma li vásstediddje pládnafábmudagá suodjalimoajvvadusáj gárvedim bargon. |
| Kontakt Áltá 2013 / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Áltá 2013 aktijvuohta / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Kontakt Áltá 2013 | Áltá 2013 aktijvuohta |
| 08. mars 2013 | 08. njoktje 2013 |
| Sametinget er vertskap for konferansen Áltá 2013 og fungerer som teknisk arrangør. | Sámedigge Áltá 2013 konferánsav guossot ja le teknihkalasj ásadiddje. |
| I tillegg har Sametinget ansvar for kulturprogram og side-events under konferansen. | Duodden vásstet Sámedigge kulturprográmmas ja side-eventajs konferánsan. |
| Sametinget kan tilby generell informasjon om konferansen, og konkret informasjon om den praktiske gjennomføringen av den. | Sámedigge fállá åbbålasj diedojt konferánsa birra, ja konkrehta diedojt dan praktihkalasj tjadádime birra. |
| Ønsker du informasjon om innhold og prosess før og under konferansen, kan du kontakte den internasjonale koordingeringsgruppen (Indigenous Global Coordinating Group). | Jus sidá ienebut diehtet sisano ja prosessa birra konferánsa åvddåla jali madi le jådon, de máhtá válldet aktijvuodav rijkajgasskasasj koordinerimjuohkusijn (Indigenous Global Coordinating Group). |
| Kontaktpersoner | Aktijvuohta |
| John B. Henriksen Internasjonal representant john.henriksen@samediggi.no | John B. Henriksen Rijkajgasskasasj åvdåstiddje john.henriksen@samediggi.no |
| Hege Fjellheim Avdelingsdirektør for rettigheter og internasjonale saker +47 78 47 40 47 hege.fjellheim@samediggi.no | Hege Fjellheim Riektáj ja rijkajgasskasasj ássjij åssudakdirektørra +47 78 47 40 47 hege.fjellheim@samediggi.no |
| Pressekontakter | Præssaaktijvuoda |
| Urfolkenes internasjonale koordineringsgruppe (GCG) består av representanter fra ulike urfolksregionene i verden. | Álggoálmmugij rijkajgasskasasj koordinerimjuohkusin (GCG) li åvdåstiddje iesj guhtik álggoálmmukguovlojs væráldav miehtáj. |
| GCGs Facebook-side | GCG:a Facebook-bielle |
| GCGs pressekontakter | GCG:a præssaulmutja |
| Krav til lister / Partier/Valgmedarbeidere / Kampanjeside / Valg og manntall / Forsiden - Sametinget | Rávkalvis listajda / Belludagá /Válggabarggoguojme / Kampanjeside / Válgga ja jienastuslåhkuj / Sámedigge - Sametinget |
| Krav til lister | Rávkalvis listajda |
| For å kunne stille til sametingsvalg kreves det enten registrering som samepolitisk organisasjon, eller at en stiller liste i en valgkrets der listeforslaget underskrives av personer registrert i Sametingets valgmanntall. | Vaj galga máhttet válljiduvvat sámediggáj de rávkaduvvá ienni tjáledahttem sámepolitihkalasj organisasjåvnnån, jali vaj listav dagá válggaguovlon gånnå lisstaoajvvadus vuollájtjáleduvvá ulmutjijs gudi Sámedikke jienastuslåhkuj li tjáleduvvam. |
| For å bli nyregistrert som en samepolitisk organisasjon kreves minst 200 underskrifter fra personer registrert i Sametingets valgmanntall (jf. § 20 d i forskrift om valg til sametinget). | Jus galga tjáleduvvat sámepolitihkalasj organisasjåvnnån rávkaduvvá binnemusá 200 vuollájtjállema ulmutjijs gudi Sámedikke jienastuslåhkuj li tjáleduvvam (§ 20 d milta njuolgadustjállagin válggaj sámediggáj). |
| Disse skal ligge med søknaden om å bli registrert som en samepolitisk organisasjon. | Dá galggi tjuovvot åhtsåmusáv gå ájgo tjáleduvvat sámepolitihkalasj organisasjåvnnån. |
| Hvis organisasjonen allerede er registrert som en samepolitisk organisasjon i Sametingets register, skal organisasjonen sende inn oppdatert informasjon om hvem som sitter i organisasjonens utøvende organ innen 2. januar 2013. | Jus organisasjåvnnå juo le tjáleduvvam sámepolitihkalasj organisasjåvnnån Sámedikke regisstarin, galggá organisasjåvnnå rádjat ådåsmuvvam diedov gudi tjåhkkåhi organisasjåvnå doajmme orgánan åvddål ådåjakmáno 2. Biejve 2013. |
| Hvis organisasjonen fikk en oppslutning på minst 60 stemmer i en valgkrets eller minst 200 stemmer i hele landet, er det tilstrekkelig at listeforslaget er underskrevet av minst to av styremedlemmene i organisasjonens lokalavdeling. | Jus organisasjåvnnå oattjoj oassálasstemav binnemusát 60 jienaj válggaguovlon jali binnemusát 200 jienajt ålles rijkan, de le nuoges jus lisstaoajvvadus vuollájtjáleduvvá binnemusát guokta stivrraájrrasijs organisasjåvnå bájkálasj åssudagás. |
| Det samme gjelder for organisasjoner som er blitt registrert hos Sametinget etter forrige sametingsvalg (jf. § 28 d). | Sæmmi guosská organisasjåvnåjt ma li tjáleduvvam Sámediggáj åvdep sámedikkeválga maŋŋela (§ 28 d milta). Tjáledit ájnegislistav válggaguovlon |
| Hvis organisasjonen ikke er registrert som en samepolitisk organisasjon kan en likevel stille til sametingsvalg hvis en stiller med liste som er underskrevet av minst 30 personer som er registrert i Sametingets valgmanntall i valgkretsen. | Jus organisasjåvnnå ij le tjáleduvvam sámepolitihkalasj organisasjåvnnån máhttá huoman diededit sámedikkeválggaj jus tjáleda listajn mij le vuollájtjáledum binnemusát 30 ulmutjij gudi li tjáleduvvam Sámedikke jienastuslågon dan válggaguovlon. |
| I tillegg til det som er nevnt ovenfor må listeforslaget: | Duodden dasi mij le nammadum badjela viertti lisstaoajvvadus: |
| angi gjeldende parti/organisasjon i overskriften | nammadit guoskavasj belludagáv/organisasjåvnåv bajelttjállagin |
| angi at det gjelder sametingsvalget | nammadit dát guosská sámedikkeválgav |
| kandidatene kan kun stå på en liste til sametingsvalget | kandidáhta máhtti dåssju tjuodtjot avtan listan sámedikkeválggaj |
| kandidatene skal være oppført med fornavn, etternavn og fødselsår, evt. også stilling og bosted | kandidáhta galggi tjáleduvvat åvddånamájn, maŋepnamájn ja riegádimjagijn, ja soajttá aj virgijn ja årromsajijn |
| for felleslister kan også opplysninger om kandidatenes tilhørighet opplyses om | aktisasjlistajn máhtti aj liehket diedo gåsi kandidáhtta gullu |
| inneholde minst 40 prosent representasjon av hvert kjønn | liehket binnemusát 40 prosenta åvdåstibme juohkka sjierves |
| inneholde navn på en tillitsvalgt og en vararepresentant blant de som har underskrevet listeforslaget | liehket namma luohtádusulmutjijn ja sadjásasjåvdåstiddjijn dajs gudi li lisstaoajvvadusáv vuollájtjállám |
| være utfylt med navnet på minst ni valgbare kandidater i kretsen. | tjáledum namáj binnemusát aktse válljidahtte kandidáhtaj guovlon. |
| Kretser som har mellom to og fire mandater, skal føre opp ni kandidater på listeforslaget. | Guovlo gånnå li gaskan guokta jali niellja mandáhta galggi tjáledahttet avtse kandidáhtajt lisstaoajvvadussaj. |
| Dersom kretsen har 5 eller flere mandater kan det samlede antall kandidater være det dobbelte | Jus guovlon li 5 jali ienep mandáhta máhttá tjoahkke kandidáhtalåhko liehket guovtegerdak |
| Listeforslagene for valget 2013 - antall kandidater på listen | Lisstaoajvvadusá válggaj 2013 – kandidáhtaj låhko listan |
| Valgkrets 1 Østre valgkrets: 9 - 12 kandidater (valgkretsen har 6 mandater) | Válggaguovllo 1 Lulleguovllo válggaguovllo: 9 - 12 kandidáhta (válggaguovlon li 6 mandáhta) |
| Valgkrets 2 Ávjovári valgkrets: 9 - 16 kandidater (valgkretsen har 8 mandater) | Válggaguovllo 2 Ávjovári válggaguovllo: 9 - 16 kandidáhta (válggaguovlon li 8 mandáhta) |
| Valgkrets 3 Nordre valgkrets: 9 - 10 kandidater (valgkretsen har 5 mandater) | Válggaguovllo 3 Nuorttaguovllo válggaguovllo: 9 - 10 kandidáhta (válggaguovlon li 5 mandáhta) |
| Valgkrets 4 Gáisi valgkrets: 9 - 12 kandidater (valgkretsen har 6 mandater) | Válggaguovllo 4 Gáisi válggaguovllo: 9 - 12 kandidáhta (válggaguovlon li 6 mandáhta) |
| Valgkrets 5 Vesthavet valgkrets: 9 kandidater (valgkretsen har 4 mandater) | Válggaguovllo 5 Viestarmera válggaguovllo: 9 kandidáhta (válggaguovlon li 4 mandáhta) |
| Valgkrets 6 Sørsamisk valgkrets: 9 kandidater (valgkretsen har 4 mandater) | Válggaguovllo 6 Oarjjelsáme válggaguovllo: 9 kandidáhta (válggaguovlon li 4 mandáhta) |
| Valgkrets 7 Sør-Norge valgkrets: 9 - 12 kandidater (valgkretsen har 6 mandater) | Válggaguovllo 7 Oarjje-vuodna válggaguovllo: 9 - 12 kandidáhta (válggaguovlon li 6 mandáhta) |
| Fristen for innlevering av listeforslag er 2.april i valgåret 2013. | Ájggemierre listav oajvvadit le vuoratjismáno 2 biejve válggajagen 2013. |
| Dette er en i hende frist. | Dát le duossto ájggemierre. |
| Listeforslaget ansees som innlever når det er kommet inn til Sametinget. | Lisstaoajvvadus le tjáleduvvam gå le jåvsådum Sámediggáj. |
| Kronikk: Barnehager bygd på samiske verdier, språk og kultur | Kronihkka: Mánájgárde sáme árvoj, giela ja kultuvra vuodon |
| Nasjonalt satses det på høyere kvalitet i barnehagene. | Nasjåvnålattjat vuoroduvvá alep kvalitiehtav mánájgárdijda. |
| Sametinget satser på å styrke kvaliteten i samiske barnehager. | Sámedigge vuorot nannit kvalitiehtav sáme mánájgárdijn. |
| Viktigheten av et godt barnehagetilbud blir med dette understreket. | Man ájnas buorre mánájgárddefálaldahka le dájna dættoduvvá. |
| Vi ser det blant annet gjennom ny norm for voksentetthet i barnehagene, språkkrav til barnehagelærere, kompetansestrategi og en ny rammeplan for barnehager. | Dáv vuojnnep duola dagu ådå njuolgadusáj baktu ienep ållessjattuga mánájgárdijn, giellagájbbádusá mánájgárddeåhpadiddjijda, máhtudakstrategijja ja ådå rámmapládna mánájgárdij gáktuj. |
| Den samiske barnehagesektoren står ovenfor store utfordringer. | Sáme mánájgárddesuorgen li edna hásstalus. |
| Den samiske barnehagesektoren skal både tilfredsstille nasjonale myndighetenes krav og samtidig oppfylle det samiske samfunnets forventninger og krav til å sikre og utvikle samisk språk, kultur og samfunnsliv. | Sáme mánájgárddesuorgge galggá goappátjagá nasjåvnålasj ja oajválattjaj gájbbádusájt duhtadit ja ållidit sáme sebrudagá vuorddemusájt ja gájbbádusá nannitjit ja åvddånahtátjit sámegielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav. |
| Sametinget har jobbet med et samisk barnehagetilbud over en lengre periode nå. | Sámedigge l mælggadav barggam sáme mánájgárddefálaldagáj. |
| Med målrettet innsats mot nasjonale myndigheter har innholdet i et samisk barnehagetilbud blitt styrket i den nye rammeplanen. | Ulmij milta ratjástimijn nasjåvnålasj oajválattjaj vuoksjuj la sisadno sáme mánájgárddefálaldagán buoreduvvam ådå rámmaplánan. |
| Den nye rammeplanen nevner samisk språk og kultur helt tydelig og eksplisitt, og er gjennomgående i rammeplanen. | Ådå rámmapládna nammat sámegielav ja kultuvrav ållu tjielggasit ja sierra, ja dá ålles rámmaplánav tjuovvu. |
| Rammeplanen, som forskrift til barnehageloven, har aldri vært så tydelig i sin omtale av samisk språk og kultur og representerer med det et steg framover for samiske barn i barnehagene. | Rámmapládna njuolgadustjállagin mánájgárddeláhkaj, ij la gudik goassak nav tjielggasit sáme giela ja kultuvra hárráj ja dajna la duodaj lávkke åvddålijguovlluj sáme mánájda mánájgárdijn. |
| Den nye rammeplanen setter krav til barnehageansatte og eiere, og etter at samisk innhold er styrket og tydeliggjort i rammeplanen så følger Sametinget dette opp med et barnehageprosjekt. | Ådå rámmapládna biedjá gájbbádusájt mánájgárddebarggijda ja mánájgárddeæjgádijda, ja maŋŋela gå sáme sisadno l nanniduvvam ja tjielggasit åvddån boahtám rámmaplánan, de Sámedigge dáv gåtset avtajn mánájgárddeprosjevtajn. |
| Resultatene i prosjektet kan være bidrag til implementering av ny rammeplan. | Båhtusa dát prosjevtas máhtti liehket oassen ådå rámmaplánav doajmmajbiedjamis. |
| Barnehageprosjektet skal være et verktøy for å definere hva en samisk barnehage er, hva samisk barneoppdragelse er, hvordan skal man jobbe etter sterke språkmodeller og hva som er samiske verdier og normer og ikke minst hvordan jobbe med samisk kultur i barnehagene. | Mánájgárddeprosjækta galggá liehket vædtsagin tjielggitjit mij sáme mánájgárdde le, mij sáme mánáj bajedibme le, man láhkáj galggá nanos giellamodellaj milta barggat ja ma li sáme árvo ja njuolgadusá ja gåjt man láhkáj sáme kultuvrajn mánájgárden barggat. |
| Det er et ambisiøst prosjekt hvor vi skal svare på hva en samisk barnehage er. | Dát la prosjækta masi li stuorra vuorddemusá, man baktu galggap vásstedit mij sáme mánájgárdde le. |
| Sametinget anser det som en seier når flere og flere barn får et samisk tilbud i barnehagene. | Sámedikke bieles la vuojtto gå ienep ja ienep máná sáme fálaldagáv mánájgárden oadtju. |
| Derfor er det viktig at et samisk barnehagetilbud over hele Norge er voksende og det dannes flere barnehager med et samisk tilbud som gir barn tilgang til samisk språk og kultur. | Danen la ájnas juhti sáme mánájgárddefálaldagá ålles Vuonan li sjaddamin ja båhti ienep mánájgárde sáme fálaldagájn majna máná sáme gielav ja kultuvrav åmasti. |
| Som bakgrunn for et ønske om utvidet barnehagetilbud viser tall at mangelen på samisktalende barnehagelærere er stor, og presset på ansatte er stort når samiskspråklige miljø er små og majoritetsspråk tar overhånd. | Duogátjin sávadussaj vijdedam mánájgárddefálaldagáv, lågo vuosedi stuorra vánesvuodav sámegielak mánájgárddeåhpadiddjijs, ja nággo barggijda la stuorak gå sámegielak birás li unne ja ieneplågogiella lassán. |
| Dette gjør at ambisjoner som blir satt gjennom rammeplanen og økt krav til voksentetthet ikke er i korrelasjon med faktiske tall på antall samiskspråklige barnehagelærere. | Dát dahká juhti ájggomusá ma biejaduvvi rámmaplána ja ienep gájbbádusáj baktu ienep ållessjattugijda ælla gasskavuodan duohta lågoj sámegielak mánájgárddeåhpadiddje mierijn. |
| Det trengs altså en målrettet satsning på rekruttering. | Nappu l dárbbo ulmij milta vuorodibmáj rekruttierimij. |
| En nøkkel i dette arbeidet er arbeidsplassbaserte barnehagelærerutdanninger som blant annet blir tilbudt på Same Allaskåvllå/Samisk Høgskole. | Tjoavddusin dán bargon la barggosajevuododum mánájgárddeåhpadiddjeåhpadusá ma duola dagu fálaldahkan Sáme Allaskåvlån sjaddi. |
| En slik utdanning hvor studenter følger et deltidsstudie mens de er i jobb i barnehage. | Dakkir åhpadus gånnå låhkke tjuovvu bielleájggeåhpadusáv madi mánájgárden barggi. |
| Videre er det behov for tilleggsutdanninger i barnehagepedagogikk, samisk språk og samisk tradisjonell kunnskap. | Duodden dasi l dárbbo duoddeåhpadussaj mánájgárddepedagogihkan, sámegielan ja sáme árbbedábálasj máhtudagán. |
| Men dette forutsetter at det settes av ressurser til samisk kompetanseutvikling. | Valla dát gájbbet ressursajt sáme máhtudakåvddånibmáj vuoroduvvá. |
| Følgegruppa for barnehagelærerutdanningen har i sin sluttrapport til Kunnskapsdepartementet rapport nr.5.2017 foreslått ovenfor Same Allaskåvlla/Samisk Høgskole om at de etablerer et kompetansesenter for lærerutdanningene. | Gåtsedimjuogos mánájgárddeåhpadiddje åhpadussaj la låhpalasj diedádusás Máhttodepartemænntaj diedádus nr.5.2017 oajvvadam Sáme Allaskåvllåj juhti da ásadi máhtudakguovdátjav åhpadiddjeåhpadussaj. |
| Jeg ser fram til å fremme en sak om rekruttering til Sametingets plenum i løpet av perioden. | Mujna li vuorddemusá åvddån biejatjit ássjev rekruttierima birra Sámedikke ållestjåhkanibmáj dáv guhttalav. |
| Språkutvalget sier i sin rapport NOU 2016: Vájmogiella at samiskspråklige barnehager er det viktigste enkelttiltaket for å sikre, bevaring og vitalisering av samiske språk. | Giellanammadus javllá diedádusás VAT 2016: Vájmogiella, juhti sámegielak mánájgárdde l ájnnasamos ájnegis doajmma sámegielav nannitjit, bisodittjat ja ælládahtátjit. |
| Det er i barnehagene vi legger grunnlaget for samisk språk og kultur. | Mánájgárdde vuodov dahká bargguj sámegiellaj ja kultuvrraj. |
| Og fra Sametingets side har vi tatt på alvor budskapet som følger NOU 2016:18 Hjertespråket: Det er nå eller aldri for de samiske språkene. | Sámedikke bieles lip duodaj válldám dav diedov mij VAT 2016:18 Vájmogiella: Dálla l ájgge ratjástit sámegielajda. |
| Jeg ser fram til følge opp barnehagene i gjennom barnehageprosjektene, og jobbe målrettet mot rekruttering til barnehagelærerutdanninger. | Ávvudaláv mánájgárdijt mánájgárddeprosjevta baktu tjuovotjit, ja ulmij milta bargatjit mánájgárddeåhpadiddjeåhpadussaj rekruttieritjit. |
| Kronikk: Det samiske folk som premissleverandør for et likeverdig helsetilbud for den samiske befolkningen | Kronihkka: Sáme álmmuk premissavadden avtaárvvusasj varresvuodafálaldagájda sáme álmmugij Tjálle: Sámedikkerádesebrulasj Mikkel Eskil Mikkelsen |
| Med en nylig inngått samarbeidsavtale med Helse Nord vil Sametinget være en premissleverandør når tjenestene til den samiske befolkning skal utvikles. | Áttjak semadam aktisasjbarggosjiehtadusá Varresvuoda Nuortta:jn le Sámedigge premissavadden gå dievnastusá sáme álmmugij galggi åvddånahteduvvat. |
| Og i den rollen vil vi løfte situasjoner som oppstår i helsesektoren hvor de samiske pasientene ikke er godt ivaretatt. | Dan rållan sihtap dilijt varresvuodasuorgen tjalmostahttet gånnå sáme pasienta e nuohkásit huvsaduvá. |
| Sametinget vil ta med seg de utfordringene som de samiske pasientene og brukerne møter inn i prosessene og skal på bakgrunn av dem forme, og utvikle likeverdige helse- og omsorgtjenester hvor den samiske pasient står i sentrum. | Sámedigge sihtá dajt hásstalusájt majt sáme pasienta ja addne prosessajda bukti ja daj vuodon hábbmit ja åvddånahttet avtaárvvusasj varresvuoda- ja huksodievnastusájt gånnå sáme pasiænnta l guovdátjin. |
| Vi står ovenfor flere prosesser hvor vi skal forme helsetjenester til den samiske befolkningen Prinsippene i dette arbeidet er klare. | Miján li moadda prosessa majn galggap varresvuodadievnastusájt sáme álmmugij hábbmit. Prinsihpa dán bargon li tjielggasa. |
| Det er vi samer som har best kunnskap om samiske forhold og er best i stand til å gjøre vurderinger og prioriteringer som skal føre til tiltak mot et likeverdig helsetjenestetilbud. | Mij sábmelattja buoremusájt sámij dilijt dåbddåp ja mij buoremusát máhttep árvvalusájt ja vuorodimijt dahkat ma galggi dåjmajt avtaárvvusasj varresvuodadievnastusáfálaldagáj gáktuj buktet. |
| Dette stadfestes gjennom internasjonale konvensjoner om retten til medbestemmelse og medvirkning. | Dát duodastuvvá rijkajgasskasasj konvensjåvnåj baktu riektá mierredimoassálasstemij ja vájkkudibmáj. |
| Derfor er Sametinget, gjennom samarbeidsavtalen med Helse Nord, og samiske fagmiljøer sentral i de prosessene som er satt i gang. | Danen la Sámedigge, aktisasjbarggosjiehtadusá Varresvuoda Nuortta baktu, ja sáme fáhkabirrasa guovdátjin dajn prosessajn ma li jåhtuj biejadum. |
| Det er i all hovedsak snakk om to prosesser. | Åvdemusát la sáhka guovte prosessa birra. |
| Alle regionale helseforetak skal lage en regional overordnet utviklingsplan for spesialisthelsetjenester frem mot 2035. | Gájkka guovloj varresvuodavidnudagá galggi dahkat guovlo badjásasj åvddånahttemplánav sierravarresvuodadievnastussaj jahkáj 2035 rádjáj. |
| Utviklingsplanene skal beskrive de viktigste utfordringene og strategiske områder innenfor spesialisthelsetjenesten frem mot 2035. | Åvddånahttemplána galggi gåvvidit ájnnasamos hásstalusájt ja strategalasj suorgijt sierravarresvuodadievnastusán 2035 rádjáj. |
| Videre er det strategisk videreutvikling av spesialisthelsetjenester for samiske pasienter nasjonalt. | Vijddásappot la strategalasj åvddånahttem sierravarresvuodadievnastusájt sáme pasientajda rijkan. |
| Helse Nord har nå i samarbeid med Sametinget påbegynt dette arbeidet. | Varresvuohta Nuortta la aktan Sámedikkijn dáv bargov álggám. |
| Samarbeidsavtalen og prosessene mellom det samiske folk, Sametinget og Helse Nord gjør arbeidet med likeverdige helsetjenester til nybrottsarbeid på flere måter. | Aktisasjbarggosjiehtadus ja prosessa sáme álmmuga, Sámedikke ja Varresvuohta Nuortta gaskan, dahki bargov avtaárvvusasj varresvuodadievnastusáj ådådahkobarggon moatte láhkáj. |
| Aldri før har utformingen og utvikling av samiske helsetjenester blitt gjennomgått i et slik omfang som vi står ovenfor nå. | Ij la gudik goassak åvddåla hábbmim ja åvddånahttem sáme varresvuodadievnastusájs tjadáduvvam nav ednagit gå majt dálla ájggop. |
| Den samiske pasienten har aldri stått i sentrum av en utviklingsplan. | Sáme pasiænnta ij la gudik goassak guovdátjin åvddånahttemplánan læhkám. |
| Det krever at vi samlet ser på dagens helsetilbud og på bakgrunn av det legger planer. | Dat gájbbet mij åbbålattjat udnásj varresvuodafálaldagájt gehtjadip ja daj vuodon plánajt dahkap. |
| For oss i Sametingsrådet er det viktig å gjøre en grundig jobb på dette feltet. | Midjij Sámedikkeráden la ájnas vuodulasj bargov dán suorgen dahkat. |
| Vi kommer til å legge fokus på å bygge opp og videreutvikle og legge en plan for dette gjennom disse prosessene. | Mijá vuorodibme sjaddá hábbmit ja vijddásappot åvddånahttet ja gárvedit dási dáj prosessaj baktu. |
| Dette innebærer at vi har til hensikt å dra en samlet samisk helsetjeneste fram i en helhetlig prosess. | Dát sihtá javllat, mijá ájggomus la tjoahkke sáme varresvuodadievnastus åbbålasj prosessan tjalmostahttet. |
| Vi vil synliggjøre dagens utfordringer, og gjennom prosesser legge til rette for å løse utfordringene som samiske institusjoner står overfor nå både hva gjelder utviklingsmuligheter og organisering. | Mij sjaddap udnásj hásstalusájt tsuojgodit, ja prosessaj baktu láhtjet hásstalusájt tjoavdátjit ma li sáme institusjåvnåjn mij guosská åvddånahttemmáhttelisvuodajda ja organisierimij. |
| Med en slik tilnærming så ønsker Sametinget å være med på å bygge opp et helhetlig tjenestetilbud. | Dákkir lahkanimvuogijn sihtá Sámedigge siegen liehket åbbålasj dievnastusfálaldagáv dahkat. |
| Det er ikke en planlegging av helsetjenester på bekostning av eksisterende tilbud og utviklingen av dem. Det er heller ikke en tilnærming og et utviklingsarbeid til tross for det tilbudet som eksisterer. | Dát ij la varresvuodadievnastusájt gárvedit dálásj fálaldagáj sadjáj, ij ga guoska daj åvddånahttemij. Ij la ga lahkanimvuohke ij ga åvddånahttembarggo dálásj fálaldagáj niedjen. |
| Det er en oppbygging hvor som tar hensyn til blant annet Samisk Helseparks muligheter og behov for utvikling, og en utvikling hvor vi ikke setter spesialisthelsetjenestens tilbud opp mot hverandre og ber den samiske befolkningen velge. | Dát la ásadibme mij vielet duola dagu Sáme Varresvuodasijda máhttelisvuodajt ja dárbojt åvddånahttemij, ja åvddånahttem gånnå ep bieja sáme álmmugav dakkir dilláj gånnå hæhttup válljit sierravarresvuodadievnastusáj gaskan. |
| Derfor må vi være bevisst på at om vi skal lykkes i dette arbeidet så må vi ha en bred tilnærming, en bred forståelse av det helsetjenestetilbudet som skal bygges opp. | Dajnas hæhttup diedulattjat liehket juhti jus galggap dájna bargujn vuorbástuvvat hæhttup vijdes lahkanimvuogev adnet, vijdes dádjadusáv dajs varresvuodadievnastusfálaldagájs ma galggi ásaduvvat. |
| Skal vi lykkes må vi gå samlet fram, i en forståelse av at det er et nasjonalt tilbud som skal bygges. | Jus galggap vuorbástuvvat hæhttup aktan barggat, dádjadusájn juhti le nasjåvnålasj fálaldagá ma galggi ásaduvvat. |
| For å få innspill til dette arbeidet er det viktig med et bredt engasjement. | Árvvalusájt dán bargguj åttjudittjat la ájnas stuorra berustibmáj. |
| Derfor har Sametinget hatt møter med sørsamiske helsemiljø og i tillegg avtalt faste møter med Samisk legeforening. | Danen la Sámedigge tjåhkanimijt dållam oarjjelsáme varresvuodabirrusij ja duodden dajda, stuoves tjåhkanimijt Sáme dåktårsiebrijn sjiehtadam. |
| Utviklingsplanen er en prosess eid av Helse Nord etter oppdrag fra Helse- og omsorgsdepartementet etter konsultasjoner med Sametinget. | Åvddånahttempládna l prosæssa mav Varresvuoda Nuortta æjggu, dahkamussan Varresvuoda- ja huksodepartementas rádádallamijn Sámedikkijn. |
| Selv om det er et oppdrag fra Helsedepartementet, så har Sametinget forventninger til at Helse Nord, med underliggende foretak, viser at de tar eierskap til utviklingsplanene og tar eierskap til samiske helsespørsmål. | Juska dahkamus la vattedum Varresvuodadepartementas, de li Sámedikken vuorddemusá juhti Varresvuoda Nuortta, vuollásasj vidnudagájis, vuoset juhti åvddånahttemplánajt æjggu ja sáme varresvuodagatjálvisájt æjggu. |
| Her har særlig Finnmarkssykehuset en sentral rolle. | Dán aktijvuodan la ållagasj Finnmárko skihppijviesso (Finnmárkku buohcciviessu) guovdásj rållan. |
| Nå som samiske helsespørsmål løftes opp og fram ser jeg fram til at et tjenestetilbud til den samiske befolkningen utvikles i et godt og konstruktivt samarbeid med Helse Nord. | Gå dálla sáme varresvuodagatjálvisá tjalmostahteduvvi li mujna vuorddemusá juhti dievnastusfálaldagá sáme álmmugij åvddånahteduvvi buorre ja mielos aktisasjbargon Varresvuoda Nuortta:jn. |
| Kronikk: Ikke vær taus | Kronihkka: Allit sjávot åro |
| Sametingspresident Vibeke Larsen har skrevet kronikk om lansering av forskningsrapporten vold i nære relasjoner i samiske samfunn 8. mars. | Kronihkka guoradallamdiedádusá almodimes: vahágahttema birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagán snjuktjamáno 8. biejve. |
| I dag, på kvinnedagen, presenterer Sametinget og Justisdepartementet en forskningsrapport om vold i nære relasjoner i samiske samfunn. | Uddni, nissunbiejven, Sámedigge ja Justijssadepartemænnta åvddånbukti åtsådimdiedádusáv vahágahttema birra lahka gasskavuodan sáme sebrudagán. |
| Rapporten er basert på samtaler med fagfolk og hjelpeinstanser i Sapmi, og belyser hvordan samiske voldsutsatte blir møtt av hjelpeapparatet. | Diedádusá vuodon li ságastallama fáhkabarggij ja viehkkeinstánsaj Sámen, ja tjalmostahttá gåktu sáme vaháguvvama viehkkeapparáhtas duostoduvvi. |
| Hvorvidt det er forhold i og utenfor det samiske samfunn som påvirker forekomsten av vold, blir også behandlet. | Jus li vidjura sáme sebrudagá sisbielen vaj ålgusjbielen ma vájkkudi galla vahágahttema dagáduvvi, adjáj dåmaduvvi. |
| Vi husker Saminors forskningsrapport som ble lansert i 2015, som rapporte at opptil 49 % av samiske kvinner hadde vært utsatt for vold. | Mij mujttep Saminor:a åtsådimdiedádus mij 2015 almoduváj, ja åvddånbuvtij jut 49% sáme nissunijs lidjin vaháguvvam. |
| Disse tallene sjokkerte oss, og satte temaet høyt på den politiske dagsorden i Sapmi. | Dá lågo mijáv alvaduhttin, ja biejaj tiemáv bajemussaj politihkalasj ássjelistan Sámen. |
| Vi trengte å forstå hvorfor dette skjer? | Mij dárbahijma dádjadit manen dat dáhpáduvvá? |
| Fagfolk og politi har bidratt med viktige stemmer i rapporten. | Fáhkaulmutja ja bulkke li oassálasstám ájnas jienaj diedádusán. |
| Det er grunn til å berømme deres evne og vilje til å se kritisk på eget arbeid og utfordringer. | Sivva le rámmpot sijá máhtukvuodav ja sidodav lájttálisát ietjasa bargov ja hásstalusájt gehtjatjit. |
| Mye godt arbeid utføres på fagfeltet gjøres, men det pekes også på store utfordringer. | Edna buorre barggo sijá fáhkasuorgen dagáduvvá, valla vuoseduvvá aj stuorra hásstalusájda. |
| Hjelpeapparatet kjenner også på at dette er et område fylt av taushet og tabuer. | Viehkkeapparáhtta diehtá aj dat la suorgge edna sjávodisvuodaj ja tabu:aj. |
| Det er vanskelig å spørre konkret om vold. | Gássjel la njuolgga gatjádit vahágahttema birra. |
| Men som en behandler sier: «Om du tør å spørre, tør folk å svare.» | Valla gåktu akta giehtadalle javllá: “Jus duosta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit”. |
| Det pekes også på at det eksisterer særlige utfordringer i møte med utsatte med samisk bakgrunn. | Vuoseduvvá aj, gávnnuji sierra hásstalusá duosstomin vaháguvvamijt sáme duogátjijn. |
| Tilliten hos den samiske befolkningen til politi og hjelpeapparat er lav. | Luohtádus sáme álmmugin bulkkáj ja viehkkeapparáhttaj ij la heva. |
| Denne manglende tilliten må forstås i lys av en hard fornorsknings – og assimileringspolitikk mot samene. | Dát vádna luohtádus viertti dádjaduvvat gåvvimin la garra dárojduhttem- ja mastadimpolitihkav sámij vuosstáj. |
| Det ser ut til at også på dette området bærer vi med oss den tunge arven fra fornorskningspoltikken. | Vuojnnet la nav, adjáj dán aktijvuodan guoddep dav låsså árbev dárojduhttempolitihkas. |
| Som en av deltakerne i studien sier: «Jeg har ikke jobba særlig mye i et norsk miljø men jeg tror at vi mangler tilliten, det har litt å gjøre med historiske traumer fordi samer er blitt assimilert, det er brukt tvang for å snakke norsk. | Gåktu akta oassevállde guoradallamin javllá: “Iv la nav vuojga láttij birrasin barggam, valla jáhkáv miján vádnun luohtádus, dat guosská histåvrålasj traumajda dajnas gå sáme li láttijda masstam, bákko tjadá hæhttujin dárustit. |
| Vi stoler ikke på noen myndigheter – kirka og skole og vitenskapsforskere, altså slike personer har vi lært gjennom tidene at man ikke skal stole på.». | Mij ep luohteda avtak oajválattjaj, girkko ja skåvllå ja diedaåtsådiddje, dakkir ulmutjijt gejda ájgij tjadá lip oahppam ij galga luohtedit”. |
| Å snakke om dypt personlige krenkelser gjør man best på sitt eget morsmål til et hjelpeapparat som forstår hvilket samfunn du lever i. | Ságastit sieldes illastimij birra buoremusát dahká iednegiellasis viehkkeapparáhttaj mij dádjat sebrudagáv gånnå viessu. |
| Vi har en omfattende taushetskultur i mange av de samiske samfunnene. | Moatten sáme sebrudagán la miján garra sjávodisvuodakultuvrra. |
| Å si i fra om vold blir av mange ikke akseptert. | Moattes e dåhkkida diededimev vahágahttema birra. |
| Det kan skade hele familiens anseelse, ja kanskje også det samiske samfunns anseelse. | Dat máhttá ålles familja árvov biejsstet, márjju ålles sáme sebrudagá árvov. |
| Det er grunn til å tro at mange enkeltskjebner er blitt ofret for å holde den kollektive fasaden utad. | Sivá li aj jáhkket moadda ájnegattja li vaháguvvam skámov tjiegadittjat. |
| Den læstadianske menigheten er viktig for mange samer, men det kan aldri bli rett når religion brukes for å påføre offeret skam og skyld. | Læstadiánarij tjoaggulvis la ájnas moatte sámijda, valla ij gudik goassak máhte riekta sjaddat gå åssko aneduvvá vaháguvvamav sivádittjat ja skámádittjat. |
| Dette er forhold vi må tørre å si klart fra om. Vold i nære relasjoner er ikke en privatsak som skal løses internt. | Dáj birra vierttip duosstat tjielggasit diededit. Vahágahttem ij la priváhta ássje mij sisbielen galggá tjoavdeduvvat. |
| Bruk av vold er straffbart og skal håndteres av det rettssystemet også vi samer er en del av. | Vahágahttem la siválasj stráffuduvvat ja galggá riektávuogádagán dåmaduvvat, dat vuogádagás massta mij sáme aj li oassen. |
| Vi trenger også å ta et oppgjør med myten om den sterke samen, som skal tåle alt. | Mij dárbahip aj låhpadit jahtov gievras sáme birra, guhti gájkka gierddat galggá. |
| Trangsynte holdninger om at samiske jenter og kvinner skal tåle vold fra sine nærmeste må vi komme til livs. | Gártjedam miellaguotto jut sáme næjtso ja nissuna galggi hæhttut gierddat vahágahttemav ietjasa lagámusájs hæhttup dåssjidit. |
| Vi trenger et samfunn, hvor man er respektert for egne grenser og hvor det er nulltoleranse for vold. | Mij dárbahip sebrudagáv, gånnå ulmutja priváhta rájá vieleduvvi ja gånnå vahágahttem ij gudik goassak dåhkkiduvá. |
| Det kan ikke sies for ofte: ansvaret for vold og overgrep ligger hos overgriper, ikke hos offeret. | Ij dåhkki ilá ednagit dættoduvvat: åvdåsvásstádus vahágahttemis la vahágahtte duogen, ij vaháguvvama. |
| Med denne rapporten har vi tatt et steg videre i arbeidet med å bekjempe vold i nære relasjoner i det samiske samfunn. | Dájna diedádusájn lip vijddásappot lávkkim, vahágahttema vuosstij oajbbot lahka gasskavuodan sáme sebrudagán. |
| Forekomsten av vold blir ikke mindre av at det forskes på temaet, men vi er med på å bryte tabuer om temaet når vi diskuterer dette åpent. | Vahágahttem ij binnu juska tiebmá guoradaláduvvá, valla mij lip siegen tabu:ajt tiemá birra doadjemin gå bihkusit ássjev ságastallap. |
| Jeg tror at det samiske samfunn er klar for en slik debatt. | Mån jáhkáv sáme sebrudahka l gárves dakkir dágástallamij. |
| Men dette arbeidet kan vi ikke gjøre alene. | Valla dáv bargov ep máhte galluga dahkat. |
| På de to årene som er gått siden Saminor presenterte sine tall om forekomsten av vold i de samiske samfunn, har vi hørt lite fra sentrale myndigheter. | Guokta jage dássta åvddåla Saminor ietjas lågojt åvddånbuktin. Dat rájes lip binnáv guovdásj oajválattjajs gullam. |
| Kunnskapen vi nå besitter tilsier at det må konkrete tiltak til. | Máhtudagájn mij dálla le miján, merkahi konkrehtalasj dåjma viertti doajmmaj biejaduvvat. |
| Men vi trenger mer kunnskap på området, vi vet på langt nær ikke alt som vi trenger å vite på området. | Valla mij dárbahip ienep máhtudagáv suorgen, ep åvvånis diede nav ålov gå dárbahip dan suorgen. |
| Sametingsrådet vil følge dette opp videre i dialog med sentrale myndigheter. | Sámedikkeráde sjaddá dáv gåtsedit guovdásj oajválattjaj ságastallamin. |
| Vi må være tydelige på at vi trenger et særskilte tiltak for å møte dette problemet, og vi trenger handling nå. | Vierttip tjielggasit diededit mij dárbahip sierra dåjmajt dáv gássjelisvuodav duostotjit, ja mij dárbahip dajt dåjmajt dálla. |
| Når det samiske folk er klar for å bryte tausheten og skammen må ikke storsamfunnet svare med en øredøvende stillhet. | Gå sáme álmmuk la gárves sjávodisvuodav ja skámov doajátjit ij stuorsebrudahka máhte tjielgga sjávodisvuodajn vásstedit. |
| Kronikk: – Mange bærer fortsatt generasjoners og egen bør tungt på ryggen | Kronihkka: Ålos vilá moatte buolvaj ja iehtjasa låsså nådijt guoddi |
| Kronikk angående sannhetskommisjon for den samiske og kvenske befolkning i Norge, av sametingsråd Henrik Olsen. | Sámedikkeráde Henrik Olsen la kronihkav tjállám mij guosská duohtavuodakommisjåvnnåj Vuona sáme ja guojna álmmugij gáktuj. |
| Sametinget deltok 15. desember i møte med Stortingets presidentskap om arbeidet med sannhetskommisjon for den samiske og kvenske befolkning. | Javllamáno 15. biejve Sámedigge sebraj tjåhkanibmáj Stuorradikke presidænntaåvdegij gånnå lij sáhka duohtavuodakommisjåvnås sáme ja guojna álmmugij gáktuj. |
| Møtet ble utgangspunkt for et arbeid som vi har store forventninger til. | Tjåhkanibme lij vuodon bargguj masi miján li stuorra vuorddemusá. |
| Både samene og kvenene har måttet tåle storsamfunnets overgrep i form av fornorskning av identitet og kultur. | Sáme ja aj guojna li hæhttum gillat stuorsebrudagá illastimev mijá identitehta ja kultuvra dárojduhttemij. |
| Dette har skapt sår, både for enkeltmennesker og samfunnet, som vi i dag ikke har oversikt over. | Dássta li háve sjaddam, ájnegis ulmutjijda ja aj sebrudahkaj, man vijddudagá birra mij ep ájn diede. |
| Vi vet at kolonialisering og undertrykking har gjort noe med oss. | Mij diehtep, kolonisierimij ja badjelgæhttjamij lip mij guoskadallam. |
| Vi vet at fornektelse, nedvurdering, tap av språk og kultur og skam river ned selvfølelse og godt selvbilde. | Mij diehtep juhti vuornnom, binnep árvov vaddet, gielav ja kultuvrav masset ja skábmo iesjdåbdov ja buorre iesjgåvåv niejddi. |
| Vi mener at det er på høy tid at dette tas tak i. Ikke for å stakkarsliggjøre oss selv, men for å kunne gå inn i fremtiden som et stolt folk med et avklart forhold til fortiden. | Mijá mielas ájgge le láddam dajna juojddá dahkat. Ij iehtjama árvov binnedittjat, valla vaj máhttep boahtteájggáj mihát mannat álmmugin man vássám ájgge le tjielgaduvvam. |
| Historien om fornorskningspolitikken er også historien om mennesker som klarte seg til tross for myndighetenes effektive grep for å usynliggjøre oss. | Histåvrrå dárojduhttempolitihka birra la aj histåvrrå ulmutjij birra gudi bierggijin berustahtek oajválattjaj garra bargos mijáv vuojnnemahttásin dahkamis. |
| Men det har kostet, og mange bærer fortsatt generasjoners og egen bør tungt på ryggen, og kjenner at dette vil de gjerne legge fra seg. | Valla dat la læhkám divras, ja ålos vilá moatte buolvaj ja iehtjasa låsså nådijt guoddi, ja dåbddi jut dáv noadev duodaj sihti guodet. |
| Sametinget er opptatt av at sannhetskommisjonen skal være en kommisjon som skal angå den samiske befolkning selv. | Sámediggáj la ájnas, duohtavuodakommisjåvnnå galggá liehket kommisjåvnnå mij guosská sáme álmmugij allasis. |
| Det skal være mulighet til å påvirke arbeidet gjennom bidrag til mandat for kommisjonen, og senere gjennom å få fortelle om egne erfaringer. | Galggá liehket máhttelisvuohta vájkkudit bargguj kommisjåvnå mandáhta vájkkudime baktu, ja maŋŋáj dan baktu juhti iehtjama vásádusáj birra subtsastip. |
| Vi vil derfor tidlig i 2018 gi det samiske samfunn selv mulighet til å fortelle hva man mener sannhetskommisjonen skal ta for seg av tema. | Danen ájggop mij árrat 2018 sáme álmmugij allasis máhttelisvuodav vaddet subtsastittjat iehtjasa vuojnojt makkir tiemáj duohtavuodakommisjåvnnå luluj barggat. |
| Det vil være til nytte for oss når vi skal konsultere med Stortinget om hva sannhetskommisjonen skal arbeide med. | Dát luluj midjij ávkken gå mij galggap Stuorradikkijn rádádallat dan birra majna duohtavuodakommisjåvnnå luluj barggat. |
| Vi tror at det samiske samfunn vil ha godt av en sannhetskommisjon. | Mij jáhkkep sáme sebrudahkaj la ávkken duohtavuodakommisjåvnås. |
| Men det tror vi også at det norske samfunnet vil. | Valla mij jáhkkep, adjáj dáttja sebrudahkaj la dassta ávkken. |
| For samtidig som samene har vært utsatt for nedvurdering og skam, har også nordmenn vært utsatt for en historie og en ideologi som har fortalt at samer er annenrangs mennesker som ikke hadde samme verdi som de selv. | Sæmmi gå sábmelattja li duolmoduvvam ja skámáduhteduvvam, li aj dáttja vásedam histåvråv ja ideologijjav mij la subtsastam, sáme li nievrep ulmutja gænna ij la sæmmi árvvo gå siján. |
| Det kan være godt for en nordmann også å få løftet den historiske børen av seg. | Máhttá aj dáttjajda liehket ávkken dat histåvrålasj noades ierit bessat. |
| Forsoningskommisjonen på Grønland har nettopp avlevert sine anbefalinger. | Semadimkommisjåvnnå Ruonasednamin la jur árvvalusájdis buktám. |
| Her pekes på behovet for en samlet historiefremstilling på egne premisser og behov for dokumentasjon om hva kolonialisering betydde for befolkningen på Grønland. | Danna vuoseduvvá dárbbuj histåvråv ietjas ævtoj milta åvdedittjat ja dárbbuj duodastittjat ja majt kolonisierim la Ruonasednama álmmugij merkaham. |
| Kommisjonen forteller også om behovet for forsoning med fortiden og reparasjon av traumer for befolkningen. | Kommisjåvnnå aj subtsas, dárbbo l semadit vássám ájgijn ja álmmuga trauma:jt huksat. |
| Hvert folk må ha sin egen sannhets- og forsoningsprosess, og vi samer skal arbeide for å utforme den prosessen som er best for oss. | Juohkka álmmugin galggá liehket sijá iehtjasa duohtavuoda- ja semadimprosæssa, ja mij sáme galggap dav prosessav hábbmit gåktu midjij la buoremus. |
| Samtidig er forsoning en prosess som krever tid. | Sæmmi la semadibme prosæssa mij ájgev gájbbet. |
| Vi må være villige til å lytte til hverandre og ha aksept for andres opplevelser. | Miján hæhttu sidot nubbe nuppev gulldalit ja iehtjádij vásádusájt dåhkkidit. |
| Toleranse og vilje til å stå i smertefulle fortellinger er sentrale faktorer. | Gierddisvuohta ja sidot bávtjas subttsasijt gierddat li guovdásj faktåvrå. |
| Men samtidig må fremtidstroen på et sterkt samisk folk være tilstede. | Valla sæmmi hæhttu liehket jáhkko nanos sáme álmmugij boahtteájggáj. |
| Jeg tror vi skal klare dette med hjelp fra hverandre. | Mån jáhkáv mij væhkkálakkoj dav nagádip. |
| Kronikk: Reindrift i et hundreårsperspektiv | Ællosujtto tjuohte jagi perspektijvan |
| Vi har nettopp feiret 100-års jubileet for den samiske samlinga i Tråante. | Áttjak lip ávvudallam 100-jage ávvudimev vuostasj sáme tjåhkanimes Tråanten (Roandemin). |
| 6. februar 1917 ble det første samiske landsmøte avholdt, initiert av reindriftskvinnen Elsa Laula Renberg. | Guovvamáno 6.biejve 1917 álgij vuostasj vuostasj sáme rijkatjåhkanibme, álgadum ællosámenissunis Elsa Laula Renberg. |
| I jubileumsuka nå i 2017 sto mange av de samme sakene på dagsorden som i 1917. | Ávvudimvahkon dálla 2017 lidjin ållo daj sæmmi ássje ássjelistan jur gåktu lij 1917. |
| På samhandlingskonferansen for reindriftsnæringa ble arealutfordringene og det altfor store rovdyrpresset drøftet. | Aktisasjbarggokonferánsan boatsojsujttoæládussaj areállahásstalusá ja ilá stuorra urudisnággo dágástaláduvvin. |
| I diskusjonen kom det tydelig fram at virkeligheten oppfattes ulikt fra reindriftas og myndighetenes ståsted. | Dágástallamin tjielggasit åvddån bådij, almmavuohta ij la sæmmi boatsojæládusá vuojnos gå oajválattjaj vuojnos. |
| Derfor må vi nå, i etterdønningene av den storslåtte feiringen i Tråante, for alvor diskutere hva som skal til for at reindrifta skal være en livskraftig næring også i framtida. | Danen midja dálla hæhttup, maŋŋela dan sierralágásj tjáppa ávvudimes Tråanten, duodaj dágástallat makkir … ma hæhttuji sajenisá jus boatsojsujtto galggá rávas æládussan adjáj boahtteájge liehket. |
| Det er viktig å løfte blikket og se framover – vi skal være her om 100 år og vi skal drive reindrift her om 100 år. | Ájnas le gæhttjat åvddålijguovlluj – mij galggap dáppe liehket 100 jage duogen ja mij galggap ællosujton barggat 100 jage duogen. |
| For Sametinget er det viktig å arbeide for at reindrifta har gode rammebetingelser tuftet på reindriftas egenart som en kulturspesifikk samisk næring. | Sámediggáj la ájnas barggat vaj boatsojsujton li buorre rámmaævto vuododum boatsojsujto sierralágásjvuoda nanna kultuvralasj sáme æládussan. |
| Dette innebærer at framtidens løsninger – de som skal stå seg 100 år framover i tid - skal utvikles med basis i reindrifta. | Dát buktá jut boahtteájge tjoavddusa – da ma galggi 100 jage tjuodtjelij guovlluj bissot – galggi åvddånahteduvvat boatsojsujto vuodon. |
| Den samiske reindrifta har en lang historie i nordområdene. | Sáme boatsojsujtto la guhka histåvrrå nuorttaguovlojn. |
| Reindrifta har vokst fram som en næring gjennom et samspill mellom rein, mennesket og det landet man har til disposisjon. | Boatsojsujtto le æládussan sjaddam aktijvuodan boahttsujn, ulmutjijn ja dan ednamijn majt adná. |
| Næringa er basert på en allsidig ressursutnyttelse i et karrig arktisk landskap. | Æládus le vuododum gájkbelak luohkkoávkástallamis tjierre arktalasj ednamin. |
| I dag har reindriftsnæringa en stor betydning for samisk kultur, språk og samfunnsliv. | Dálásj ájge le boatsojæládus ihkeva ájnas sáme kultuvrraj, giellaj ja sebrudakiellemij. |
| Reindrifta har unike produkter å tilby, både som kjøttprodusenter og som reiselivsaktører. | Boatsojsujton li sierralágásj buktaga majt fálli, bierggobuvtadiddjen ja mannoæládusoassálassten. |
| Mulighetene for økt verdiskaping er mange. | Ållo máhttelisvuoda li lasedam árvvoháhkuhibmáj. |
| Reindriftas utfordringer | Boatsojæládusá hásstalusá |
| Men i jubileumsåret 2017 fremstilles ofte reindrifta som en næring helt ute av stand til ivareta sine egne interesser. | Valla ávvudimjagen 2017 álu boatsojæládus gåvviduvvá æládussan mij ij gudik goassak máhte ietjas berustimijt bærrájgåhtset. |
| Staten må gripe inn for å beskytte reindrifta mot seg selv. | Stáhtta hæhttu dåmadit vaj boatsojæládus ietjas vuosstáj várjjaluvvá. |
| Reintall reguleres og kontrolleres. | Boatsojlåhko hiebaduvvá ja dárkestuvvá. |
| Samtidig forventes det at reindrift til stadighet må vike for storsamfunnets interesser, og ikke være en festbrems i industrialiseringsjubelen i nordområdene. | Sæmmi ájge vuordeduvvá boatsojsujtto aktelattjat galggá mæhtjánit stuorsebrudagá berustimij åvdås, ja ij liehket åvddånimhieredussan industrialisierimsjålledimen nuorttaguovlon. |
| Den statlige reindriftspolitikken har i lang tid vært basert på at reindriftsnæringen hadde en tålt bruk, som måtte vike for jordbrukets interesser og for storsamfunnets utbyggingsbehov. | Stáhta boatsojæláduspolitihkka la mælggadav læhkám vuododum dan nanna, boatsojæládusán lij loahpe guovlov adnet, ja de hæhttuj mæhtjánit ednambargo berustimijs ja stuorsebrudagá biggimdárbojs. |
| Selv om reindrifta etter hvert har fått et sterkere rettslig vern, så har man gang på gang måtte avgi beiteland til andre. | Jus ga boatsojæládus maŋenagi le stuoráp riektásuodjalimev oadtjum, de moaddi hæhttum guohtomednamij iehtjádijda vaddet. |
| Særlig har sørsamisk reindrift blitt rammet av energi- og industriutbygginger. | Ållagasj le oarjjelsáme boatsojæládus boadádallam energijja- ja industrijjabiggimijda. |
| Et annet kjennetegn ved den statlige reindriftspolitikken synes å være et regulerings- og kontrollbehov, der politikerne lenge har vært spesielt opptatt av reindriftssamenes reintall. | Nubbe dåbddomærkka stáhta boatsojæládusá politihkan vuojnnet le regulerim- ja dárkestimdárbbo, gånnå politihkkára mælggat ájgev sierraláhkáj li berustam ællosujtárij boatsojlågojs. |
| Særlig fra 80-tallet har reintallet i deler av Finnmark virkelig blitt ansett som et problem og det å ta kontroll over dette har vært styrende for de fleste reindriftspolitiske grep som er blitt tatt siden. | Ållagasj 80-lågo rájes li boatsojlåhko guovlojn Finnmárkon anedum gássjelisvuohtan ja dav lågov dárkestit li dat rájes stivrrim ednagav boatsojpolitihkan. |
| En rekke forskere på samisk reindrift har påpekt at et gjennomgående trekk over tid ved den norske reindriftsforvaltningen har vært mangelen på innsikt i samiske driftsformer og kunnskapsgrunnlag. | Ållo boatsojsujttoåtsådiddje li tsuojgodam, aktelasj dåbddomærkka Vuona boatsojæládusháldadimen la mælggadav læhkám vádnu dádjadus sáme doajmmajådedimes ja máhtudakvuodos. |
| Reindrifta har ikke blitt forvaltet ut i dens særegenhet som en naturbasert næringstilpasning, tuftet på den samiske kulturen, men sett på som en variant av jordbruket. | Boatsojæládus ij la háldaduvvam sierralágásjvuodas milta vuododum miehtseluohkoj nanna ja hiebadam dan milta, vuododum sáme kultuvra nanna, valla gehtjadum variánntan ednambargos. |
| Dette har ført til en utvanning av de interne reguleringsfunksjoner i reindrifta tradisjonelt har hatt, blant annet ved innføring av fellesbeiter og driftsenheter/konsesjoner som igjen har ført til økt konkurranse om beiteområdene og posisjonering med reintall. | Dát la buktám slájvvim sisŋeldis regulierimdåjmajt majt boatsojsujtto dábij milta la adnám, duola dagu álgadum aktisasj guohtomednama ja sijda/konsesjåvnå ma vat li buktám lasedam gilpustallama guohtomednama nanna ja posisjonierim boatsojlågoj. |
| Underlig nok har ikke det vært samme interesse fra styrende myndigheter for å få avklart rettigheter til beiteområdene som er grunnlaget for reintallsfastsettinga. | Imálasj le gå ij la sæmmi berustibme oajválattjajs tjielggitjit rievtesvuodajt guohtomednamijda ma li vuodon boatsojlågov mierredittjat. |
| Stegvise endringer | Rievddadime maŋenagi |
| En ny reindriftslov i ble vedtatt i 2007, etter et grundig forarbeid med reindriftsamisk medvirkning. | Ådå boatsojæládusláhka mierreduváj 2007, maŋŋela dárkkelis åvddåbargos massta ælloniehke aj oassálasstin. |
| Med et tydelig mål om økt privat autonomi for reindrifta etter år med stor grad av offentlig styring, var det høye forventinger. | Tjielgga ulmijn lasedam priváhta autonomijjajn boatsojæládussaj, maŋŋela moadda jage gånnå almulasjvuohta ålov li stivrrim, lidjin ållo vuorddemusá. |
| Fra myndighetshold så man kanskje fram til at reindriftsnæringa selv ryddet opp i de problemene som hadde vokst fram og som de selv ikke hadde fått bukt med? | Oajválattjaj bieles vuorddin dávk boatsojæládus iesj tjoavddin dajt gássjelisvuodajt ma lidjin ihtam ja majt iehtja ællim nahkam tjoavddet? |
| Ti år etter ser vi at forventingene ikke er innfridd. | Lågev jage maŋŋela vuojnnet, vuorddemusá ælla ållidum. |
| Myndighetene mener det interne selvstyret svikter, næringa mener de ikke har verktøyene for å styre. | Oajválattjaj mielas sisŋeldis iesjrádálasjvuohta ij dåjma, æládusá mielas ælla siján vædtsaga stivrritjit. |
| Forskningen og Riksrevisjonens rapport fra 2012 peker på en feilslått offentlig forvaltning over lang tid. | Åtsådibme ja Rijkadárkastusá diedádus jages 2012 vuosádalli boasto almulasj háldadibmáj guhka ájgev. |
| En rapport som ble offentliggjort i desember 2016 om utfordringer for selvstyre i reindriftsnæringa viser at slik situasjonen var da loven trådte i kraft, så var det en krevende oppgave for reindriftsnæringa å ta ansvaret for å få på plass interne kjøreregler knyttet til beiterettigheter og reintall i ei næring som var sterkt preget av rasjonell tilpasning og konkurranse. | Diedádus mij almoduváj javllamáno 2016 hásstalusáj birra boatsojæládusá iesjstivrrimij vuoset jut nav gåktu dille lij dalloj gå láhka bådij, lij låsså barggo boatsojæládussaj åvdåsvásstádusáv válldet sadjásis åttjudit sisŋeldis njuolgadusájt tjanádum guohtomrievtesvuodajda ja boatsojlåhkuj æládusán bájnnim jergalasj hiebadahttemis ja gilpustallamis. |
| Faktorene som kunne bidra til et internt selvstyre som kunne lykkes, var altså ikke på plass. | Faktåvrå ma galgalulun viehkedit sisŋeldis iesjstivrrimij mij luluj vuorbástuvvat, ællim nappu sajenisá. |
| For å bøte på dette har vi de siste årene sett at statlige myndigheter gjør stegvise endringer i reindriftslov og forvaltningen av reindrift. | Dav buohttitjit lip mij maŋemus jagijt vuojnnám gå stáhta oajválattja maŋenagi boatsojæláduslágan rievddat ja boatsojæládusáv háldadimen. |
| Dette gjøres uten å se de enkelte endringer i et helhetlig perspektiv, slik Sametinget har tatt til orde for gjentatte ganger. | Dát dagáduvvá váni gehtjastak juohkka rievddadimev åbbålasj perspektijvan, nav gåktu Sámedigge moaddi la sihtam. |
| Det er nødvendig med en helhetlig analyse og strategi for å oppnå målet om en bærekraftig reindrift. | Dárbbo le åbbålasj guoradallamij ja strategijaj jåvsådittjat ulmmáj guoddelis boatsojæládussaj. |
| Det er naturlig å starte med å evaluere implementeringen og virkningene av 2007-loven, og se på behovene for lovendringer i sammenheng. | Luondulasj le álgget árvustallamin 2007-lága doajmmajbiedjamijn ja dan vájkkudusáj, ja gehtjadit dárbojt lágav rievddadittjat dan aktijvuodan. |
| Hør de samiske stemmene | Gulldala sáme jienajt |
| I reindriftspolitikken finnes det mange eksempler på at de reindriftssamiske stemmer ikke når fram og beslutninger tas over hodet på reindriftsamene selv. | Boatsojæláduspolitihkan li moadda buojkulvisá gå ælloniehkij jiena e jåvsåda ja mærrádusá dagáduvvi ælloniehkij ietjasa åjvij badjel. |
| Sametinget og reindriftsnæringa må ha reell innflytelse, og myndighetene må nå lytte på hvilke løsninger som presenteres. | Sámedikken ja boatsojæládusán galgalulun oalle vájkkudimfábmo, ja oajválattja hæhttu gulldalit makkir tjoavddusa dal åvddåj biejaduvvi. |
| Beslutninger og prosesser som er nødvendig for en livskraftig reindrift i et langsiktig perspektiv må ha legitimitet i reindrifta og i det samiske samfunnet. | Mærrádusá ja prosessa ma li dárbulattja rávas boatsojæládussaj guhkesájggásasj perspektijvan viertti legitimitehtav ællobargon ja sáme sebrudagán adnet. |
| Jeg har tro på at reindriftssamisk og samisk medvirkning er kjernen for å finne gode løsninger på dagens utfordringer i reindrifta. | Muv miela milta ællosáme ja sáme oassálasstem la vuodon buorre tjoavddusijt gávnatjit dálásj ájge hásstalusájn boatsojæládusán. |
| Dette har vist seg å være vellykket i forvaltninga av fellesressurser verden over, og det vil også være vellykket for reindrifta. | Dakkir oassálasstem le vuogas tjoavdos aktisasj luohkojt háldadittjat væráldav miehtáj, ja dat luluj aj mávsulasj boatsojæládussaj. |
| Kronikk: Sametinget satser på reindrift | Kronihkka: Sámedigge boatsojæládusáv vuorot |
| Det er på høy tid å styrke den samiske innflytelsen over vår urfolksnæring. | Ájgge l nannit sáme vájkkudimfámov iehtjama álggoálmmukæládussaj. |
| I den nasjonale reindriftspolitikken finnes det nok av eksempler på at de samiske stemmene ikke når frem. | Nasjåvnålasj boatsojæláduspolitihkan gávnnuji edna buojkulvisá, sáme jienajt e gulldala. |
| Sametinget har allerede i 2016 behandlet Sametingets reindriftsmelding hvor det fremgår at Sametingets mål i reindriftspolitikken er å sikre reindrifta med hensyn til areal og rettsgrunnlag. | Sámedigge juo jagen 2016 Sámedikke boatsojæládusdiedádusáv giehtadaláj, gånnå åvddånboahtá juhti Sámedikke mihttomierre boatsojæláduspolitihkan la nannit boatsojæládusá areálajt ja riektávuodov. |
| Reindrifta er ikke bare en viktig samisk næring og matprodusent, men også en viktig språk og kulturbærer som behøver forutsigbare rammer for å kunne eksistere. | Boatsojæládus ij la dåssju ájnas sáme æládus ja biebbmobuvtadiddje, valla aj ájnas giella- ja kulturguodde mij dárbaj vuordedahtte rámmajt jus galggá bierggit. |
| Det er også viktig med tanke på å styrke næringen som helhet og for å øke verdiskapningen i reindrifta. | Ájnas la aj æládusáv ållåsit nannitjit ja åvdedittjat árvvoháhkuhimev boatsojæládusán. |
| Det betyr også at reindrifta må forvaltes i tråd med folkerettens krav til selvbestemmelse og at den offentlige forvaltningen må oppleves som legitim av reindrifta selv og det samiske samfunnet. | Dat aj merkaj boatsojæládus hæhttu háldaduvvat álmmukriektá gájbbádusáj milta iesjmierredibmáj ja juhti almulasj háldadibme hæhttu dåhkkidahtte boatsojæládusás ietjastis ja sáme sebrudagás. |
| I den nasjonale reindriftspolitikken finnes det nok av eksempler på at beslutninger tas over hodet på reindriftssamene selv, der Sametinget og næringen ikke blir hørt. | Nasjåvnålasj boatsojæláduspolitihkan gávnnuji edna buojkulvisá gånnå boatsojæládussábmelattja e iehtja besa vájkkudit mærrádusájda ma sidjij guosski, ja Sámedikkev jalik æládusáv e gulldala. |
| Dagens politiske ledelse i Sametinget vil legge ned en sterkere politisk innsats på reindriftsfeltet og generelt innen primærnæringer. | Dálásj politihkalasj njunnjutja Sámedikken sihti ienep politihkalasj ratjástimev boatsojæládussuorggáj ja vuodoæládussuorggáj gájkkásattjat. |
| Vi mener at det må tas grep for å sikre at vi kommer nærmere målet om en reindriftspolitikk som holder folkerettslige standarder. | Mijá mielas juojddá hæhttu dagáduvvat nannitjit lagábuj ulmmáj jåvsådittjat boatsojæláduspolitihkka man la álmmukriektá njuolgadusáj milta. |
| Vi har nå blant annet satt av midler til en ekstra fagstilling innen reindriftsfeltet og bevilget en halv million kroner til et eget utvalg som skal foreta en helhetlig gjennomgang av reindriftsloven og komme med konkrete forslag til endringer av loven. | Mij lip dálla vuorodam rudájt lijgge fáhkavirggáj boatsojæládussuorgen ja juollodam bielle millijåvnåv viehkedittjat boatsojæláduslágav guoradalátjit, ja tjielgga oajvvadusájt buktet lágav rievddadittjat. |
| I tillegg har vi styrket rettighetsstøtteordningen som vi etablerte i forrige periode. | Duodden dasi lip nannim riektádoarjjaårnigav mav vuododijma åvdep guhttalin. |
| Vi vet at dette er en viktig ordning for næringen, som vi har mottatt søknader til for over 7 millioner til de senere årene. | Mij diehtep æládussaj la dat åvvå ájnas årnik, masi maŋemus jagijt lip åhtsåmusájt ienep gå 7 millijåvnå kråvnnåj oadtjum. |
| Sametingsrådet krever også nå at det gjøres grep for å styrke reindriftsstyret som det eneste organet for samisk medbestemmelse i forvaltningsstrukturen. | Sámedikkeráde dálla aj gájbbet juojga dagáduvvá boatsojæládusstivra háldadimstruktuvrav nannitjit ájnna orgádnan sáme mierredimoassálasstemij. |
| Det er snakk om en urfolksnæring, og det er avgjørende for legitimiteten at de oppnevnte styremedlemmene fra Sametinget også anerkjennes som kompetente til å lede reindriftsstyret og at de kan arbeide i tråd med de mål Sametinget har for reindriftspolitikken. | Sáhka l álggoálmmukæládusás, ja lága milta mierredime le, nammadum stivrrasebrulattja Sámedikkes adjáj dåhkkiduvvi máhtulattjan boatsojæládusstivrav jådedittjat ja máhtti barggat daj ulmij gáktuj ma li Sámediggáj ulmmen boatsojæláduspolitihkkaj. |
| Ved spørsmål som Landbruks- og matdepartementet ønsker å vurdere annerledes enn reindriftsstyret, skal det gjennomføres konsultasjoner med Sametinget. | Jus li gatjálvisá majt Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta sihtá ietjá láhkáj merustallat gå boatsojæládusstivrra, galggi rádádallama Sámedikkijn dagáduvvat. |
| Inntil disse forhold er justert, vil ikke Sametinget oppnevne medlemmer til reindriftsstyret. | Desik dá vidjura li hiebaduvvam, Sámedigge ij sidá sebrulattjat boatsojæládusstivrraj nammadit. |
| Sametinget imøteser imidlertid gode politiske prosesser for å endre på den misnøyen vi har med styrets organisering i skrivende stund. | Sámedigge huoman vuorddá buorre politihkalasj prosessajt rievddadittjat mijá dálásj duhtamahtesvuodav stivra organisierimij. |
| Dette innebærer IKKE en svekkelse av den samiske stemmen i forvaltningen og reindriftsnæringen kan være trygg på at Sametinget fortsatt vil være en viktig støttespiller for næringen. | Dássta IJ tjuovo sáme jiena sjávoduvvi, háldadusán ja boatsojæládus máhttá Sámediggáj luohtedit juhti mij vilá sjaddap ájnas doarjodiddjen æládussaj. |
| Beslutningen må sees i sammenheng med den styrkede innsatsen som vi nå legger opp til innen reindriftsfeltet. | Mærrádus hæhttu gehtjaduvvat dan nannidum ratjástime gáktuj mav mij boatsojæládussuorgen ájggop. |
| Sentrale myndigheter valgte i 2012 å endre forvaltningsstrukturen i næringen uten noen konsultasjon med verken reindriftsnæringen eller Sametinget. | Guovdásj oajválattja válljijin jagen 2012 háldadusstruktuvrav æládusán rievddadit, váni rádádallamis boatsojæládusájn jalik Sámedikkijn. |
| Områdestyrene ble lagt ned og per i dag er det kun i reindriftsstyret at myndighetene, reindriftsnæringa og Sametinget er representert i forvaltningsstrukturen. | Guovlostivra hiejteduvvin ja udnásj háldadusstruktuvran li oajválattja, boatsojæládus ja Sámedigge ájrastuhttemin dåssju boatsojæládusstivran. |
| Reindriftsstyrets vedtak kan imidlertid påklages til Landbruks- og matdepartementet, som videre også kan instruere - og av eget tiltak omgjøre styrets vedtak. | Boatsojæládusstivra mærrádusájt máhttá val Ednambarggo- ja biebbmodepartemænntaj guoddaluvvat, mij aj máhttá instruierit – ja jus iesj sihtá, stivra mærrádusájt fámoduhttet. |
| Vi har også erfart at departementet på eget initiativ har etterprøvd og opphevet flere vedtak om øvre reintall, for så å instruere reindriftsstyret til å fatte vedtak om reduksjonsplaner. | Mij lip aj åtsådallam, Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta la dárkestam ja fámoduhttám mærrádusájt boatsojæládusstivran bajemus boatsojlågoj birra, ja tsuojgodam boatsojæládusstivrav giehpedimplánajt mierredittjat. |
| Alt dette har skjedd uten at Sametinget har blitt informert og konsultert. | Dá mærrádusá li dagáduvvam váni Sámedikkev diededimes jalik almma rádádallamis. |
| Det betyr at medlemmene som Sametinget oppnevner til reindriftsstyret ikke har en selvstendig rolle – og medlemmene har heller ikke noe mandat fra Sametinget. | Dat merkaj, sebrulattjajn gejt Sámedigge boatsojæládusstivrraj nammat, ælla iesjrádálasj roalla jalik mandáhtav Sámedikkes oadtjum. |
| Det er en ordning som ikke fungerer, og vi insisterer nå på en endring av dette. | Dat la vuohke mij ij dåjma, ja mij tjuottjodip dáv rievddadit. |
| I Stortingsmeldingen som ble lagt fram for Stortinget i 2017 beskrives dagens struktur for reindriftsforvaltningen som utfordrende med tanke på å nå Stortingets mål for reindrifta. | Stuorradikkediedádusán mij åvddån biejaduváj Stuorradiggáj jagen 2017 gåvviduvvi udnásj struktuvrra boatsojæládusháldadussaj la hásstaliddje jus galggá Stuorradikke ulmev boatsojæládussaj jåvsådittjat. |
| Regjeringen ser derfor behov for forenkling og effektivisering av forvaltningen, og skisserer tre ulike modeller for den fremtidige forvaltningen. | Dajnas Ráddidus dárbov vuojnná háldadusáv álkkebun ja dåbmarappot dahkat, ja gåvvi gålmmå sierra vuoge boahttevasj háldadibmáj. |
| Ett av de er å beholde reindriftsstyret slik den er i dag. | Akta vuohke la bisodit boatsojæládusstivrav gåktu la dálla. |
| Det andre alternativet er å overføre forvaltningsoppgavene til Landbruksdirektoratet og omgjøre Reindriftsstyret til et rent Reindriftsfaglig råd, mens det tredje er å avvikle Reindriftsstyret og overføre forvaltningsoppgavene til Landbruksdirektoratet. | Nubbe máhttelisvuohta la sirddet háldadusbargov Ednambarggodirektoráhttaj ja ietjájduhttet Boatsojæládusstivrav tjielgga Boatsojæládusfágalasj rádáj, ja goalmát la hiejtedit Boatsojæládusstivrav ja háldadusbargov Ednambarggodirektoráhttaj sirddet. |
| I behandlingen av meldingen i komiteen, henstiller komiteen å gjøre disse endringene i nært samarbeid med næringen selv. | Giehtadallamin diedádusáv komitean, komitea javllá dájt rievddadusájt ájggu dahkat lahka aktisasjbargon æládusájn. |
| Sametinget krever en helhetlig endring av reindriftsloven slik at den holder et akseptabelt folkerettslig nivå, og en organisering av både reindriftsforvaltningen og reindriftsstyret som oppleves som legitim og tillitsvekkende fra de samiske samfunnene. | Sámedigge gájbbet åbbålasj rievddadimev boatsojæláduslágas vaj sjaddá dågålasj dásen álmmukriektá milta, ja organisierimav boatsojæládusháldadusás ja aj boatsojæládusstivras mij la dåhkkidahtte ja luohtedahtte sáme sebrudagájda. |
| Først da kan vi snakke om en urfolksnæring med samisk selvbestemmelse. | De esski máhttep ságastit álggoálmmukæládusás sáme iesjmierredimijn. |
| Kronikk: Skal vi tørre å se på historien? | Kronihkka: Galggap gus duosstat histåvråv gehtjadit? |
| De historiske sårene til det samiske folk stikker dypt og vi trenger en egen renselsesprosess for å bli leget. | Sáme álmmuga histåvrålasj háve li tjiegŋalisá ja mij dárbahip sierra rájnnidimprosessav jus da galggi savvet. |
| Det er beklagelig at den norske regjeringen ikke tør å se på historien sammen med oss, skriver sametingspresident Vibeke Larsen i denne kronikken. | Luodjomláhkáj Vuona ráddidus ij duosta histåvråv aktan mijájn gehtjadit, tjállá sámediggepresidænnta Vibeke Larsen dán kronihkan. |
| En forkortet versjon av denne kronikken ble publisert på NRK Ytring 12.04.17. | Oanedum versjåvnnå dát kronihkas almoduváj NRK Ytring:an 12.04.17. |
| Den kan du lese her. | Dáv máhtá dánna låhkåt. |
| Så slapp endelig katta ut av sekken – regjeringen vil ikke ta initiativ til en sannhetskommisjon om fornorskningen av samene fordi de er redde for å skape forventninger om nye tiltak. | De vijmak bigoduváj – ráddidus ij sidá álgadit duohtavuodakommisjåvnåv sámijt dárojduhttemis dajnas gå balli dat vuorddemusájt ådå dåjmajda buktá. |
| Jeg kan ikke si jeg er overrasket, men like fullt veldig skuffet. | Iv máhte javllat alvaduvviv, valla huoman hármmadit hådjåniv. |
| Skuffet, fordi et godt samkvem mellom nordmenn og samer forutsetter at vi er villig til å se på historien som vi har felles. | Håjen, danen gå buorre aktijvuohta dáttjaj ja sámij gaskan gájbbet mij lip miellusa mijá aktisasj histåvråv gehtjadittjat. |
| Villig til å se på de konsekvenser statens politikk overfor samene har hatt, og hva det har gjort med oss som folk og enkeltmennesker. | Miellusa gehtjadittjat båhtusijt majt stáhta politihkas sámij vuoksjuj, ja vájkkudimijt midjij álmmugin ja ájnegis ulmutjin. |
| I det samiske samfunnet er det mange historier som ikke er blitt fortalt og mange sår som ikke har fått gro. | Sáme sebrudagán li moadda subttsasa ma ælla subtsastuvvam ja moadda háve ma ælla savvám. |
| Historier om ei tid hvor det å gi opp sin identitet, språk og kultur ble en kamp om være eller ikke være – for mange. | Subttsasa ájges gå ietjas identitiehtav, gielav ja kultuvrav sloanjerdit sjattaj oajbbomin viessot vaj ij viessot – ållusijda. |
| Fortellinger om sår som har satt seg i kroppene og sinnene til folk, og som kan være med på å forklare hvorfor nåtiden oppleves som den gjør. | Subttsasa hávij birra ma li dæhppum ulmutjij rubmahij ja miellaj, ja ma máhtti liehket siegen tjielggimin manen dálásj ájgge åtsådaláduvvá nav gåktu åtsådaláduvvá. |
| For hva er det egentlig Sametinget ber om? | Majt duodaj la dal ájn Sámedigge ádnomin? |
| La meg gjøre det helt klart: Dette er ikke et innspill til en budsjettdebatt, hvor Sametinget ber om økte bevilgninger fra staten. | Tjielggasit mån sidáv diededit: Dát ij la makkirak árvvalus budsjæhttadágástallamij, gånnå Sámedigge ienep ruhtadimev stáhtas ádnu. |
| Vi ønsker en åpen prosess, hvor staten tar initiativ til å se på fornorskningen, og hvilke konsekvenser det har hatt for mennesker og samfunn. | Mij sihtap rabás prosessav, gånnå stáhtta álgadimev dahká dárojduhttemav gehtjadittjat, ja makkir vájkkudimijt dat la ulmutjijda ja sebrudahkaj buktám. |
| Hva resultatene blir og hvordan dette skal håndteres, er noe som må tas standpunkt til da. | Makkir båhtusa sjaddi ja gåktu daj dåmadit, vierttip dalloj mierredit. |
| Vi kan ikke foregripe resultatet av et kommisjonsarbeid. | Mij ep diede majt kommisjåvnå barggo buktá. |
| Vi må ha is i magen til å vente. | Vierttip loajtoj vuorddet. |
| Dette handler for oss om muligheten til å arbeide seg ut av århundrer med undertrykking og lav selvfølelse. | Midjij la dát máhttelisvuohtan besatjit jahketjuodijs badjelgæhttjamis ja vuollegis iesjdåbdos. |
| Dette handler om veien videre for oss som nasjon og folk. | Midjij la dát gæjnnon nasjåvnnån ja álmmugin. |
| Det samiske folk har ikke tenkt å grave seg ned i offerrollen. | Sáme álmmuk ij galga ietjas vaháguvvama roallaj biedjat. |
| Så vil mange si: Dere har mulighet for demokratisk representasjon gjennom Sametinget og konsultasjonsdialogen med regjeringen, som gir samene rett til å uttale seg om saker som angår oss. | Mij sihtap åvddålijguovlluj lávkkit mihás álmmugin tjielggam gasskavuodajn iehtjama histåvrråj. De moattes sjaddi javllat: Diján la máhttelisvuohta demokráhtalasj åvdåstibmáj Sámedikke ja rádádallamsjiehtadusá baktu. |
| Kong Harald har bedt dere om unnskyldning på vegne av det offisielle Norge. | Gånågis Harald la dijás ándagis ádnum almulasj Vuonarijka åvdås. |
| Er ikke det nok? | Ij la gus dat nuoges? |
| Nei, det er ikke nok. | Ij la, dat ij la nuoges. |
| Staten har bidratt til å opprette Sametinget og vernet oss gjennom grunnloven. | Stáhtta la viehkedam Sámedikkev ássat ja mijáv vuodolága baktu suodjalam. |
| Men våre historiske sår stikker dypere enn som så, og trenger en egen renselsesprosess for å bli leget. | Valla mijá histåvrålasj háve li stuorábun, ja dárbahi sierra rájnnidimprosessav savvánittjat. |
| Forutsetningene for en forsoningsprosess er at sannheten må dokumenteres. | Ævto såbadusprosæssaj le, duohtavuohta hæhttu duodastuvvat. |
| Her kan vi lære av store menn som Desmond Tutu og hans arbeid for forsoning. | Mij máhttep gudnálasj ålmmåjs oahppat dagu Desmond Tutu bargostis såbadime birra. |
| Sannheten måtte dokumenteres og det som var urettmessig tatt fra menneskene måtte leveres tilbake. | Duohtavuohta hæhttuj duodastuvvat, ja da ma vierret lidjin ulmutjijs váldedum hæhttujin ruoptus vatteduvvat. |
| Det samiske folk har også opplevd å bli fratatt sin kultur, språk og levesett. | Sáme álmmuk la aj vásedam, kultuvrra, giella ja viessomvuohke le ierit váldeduvvam. |
| Det som er urettmessig tatt fra oss er ennå ikke blitt levert tilbake. | Da ma vierret li mijás váldedum ælla ájn ruoptus vattedum. |
| Bååstede prosjektet er ett eksempel på det. | Bååstede-prosjækta la akta buojkulvis dasi. |
| Gjennom århundrer har samiske gjenstander blitt hentet fra det samiske samfunn og plassert i museer. | Jahketjuodij tjadá li sáme dávvera sáme sebrudagás viettjadum ja dávvervuorkájda biejadum. |
| Nå er vi i en prosess hvor vi ber om å få levert dette tilbake til samiske museer. | Mij lip dálla prosessan gånnå gåhttjop dajt ruoptus sáme dávvervuorkájda máhtsaduvvat. |
| Men dette kan ikke skje før staten er villig til å ta regningen for denne tilbakeføringen og oppbevaringen i samiske museer. | Valla dat máhtsadibme ij máhte dáhpáduvvat åvddåla stáhtta miedet máhtsadimes ja vuorkudimes sáme dávvervuorkájda mákset. |
| Reparasjon av et vennskap kan aldri skje om du stjeler fra din venn og ber om tilgivelse uten at du er villig til å gi tilbake det du har stjålet. | Åbddit ráddnavuodav ij gudik goassak dagáduvá jus rádnastat suoláda ja ándagis áno ja dån i miededa ruoptus vaddet dav majt la suoládam. |
| Samiske kirkegårder har gjennom historien blitt plyndret av forskere, med velsignelse av kirke og stat. | Sáme girkkogárdijt li histåvrå tjadá åtsådiddje rievvum, buorissjivnnjedum girkkos ja stáhtas. |
| Det har ført til at levningen av mange av våre forfedre i dag er oppbevart i et lukket magasin i Oslo. | Dat la buktám, bátsidisá moatte mijá ájttegis vuorkuduvvi dahpadum vuorkudagán Oslon. |
| Dette er dype sår i den samiske folkesjelen, som må renses gjennom at staten er villig til å ta ansvar for tilbakeføring. | Dá li tjiegŋalis háve sámijn, ma hæhttuji rájnniduvvat dan baktu jut stáhtta miedet máhtsadime åvdås åvdåsvásstádusáv válldet. |
| Sorgen over tapt språk, identitet og mangel på kunnskap om egen historie, oppleves hardt for mange. | Surggo massám gielas, iesjdåbdos ja vádna máhtudahka ietjas histåvrås, la låssåt ållusijda. |
| Det er en sorg som vi trenger statens bistand for å reparere. | Dav surgov dárbahip stáhtas viehkev divutjit. |
| Den samiske selvfølelsen har vokst seg sterkere de siste årene. | Sáme iesjdåbddo la sjaddam nannusabbo maŋemus jagijt. |
| Så sterk at vi tør å bryte tabuer og snakke om forhold i vårt eget samfunn som ikke er bra. | Nav nanos vaj duosstap tabu:ajt doadjet ja ságastit ássjij birra mijá sebrudagán ma ælla vuohkasa. |
| Marion Knutsens åpenhet om seksuelle overgrep i Tysfjord har vært banebrytende for mange andre. | Marion Knutsena rabásvuohta seksuála råhtsatjimij birra Divtasvuonan la læhkám árvulattjan moaddásijda. |
| Vi har nettopp presentert forskningsrapporten: «Om du tør å spørre, tør folk å svare. | Mij lip jur almodav åtsådimdiedádusáv: «Jus duosta gatjádit, duossti ulmutja vásstedit». |
| » Rapporten viser at vold i det samiske samfunn er et stort tabu, og at historiske traumer fra fornorskningen er en av forklaringsfaktorene. | Diedádus vuoset, vahágahttem la duodaj tabu:an sáme sebrudagán, ja histåvrålasj trauma dárojduhttemis la akta tjielggimfaktåvråjs. |
| Vi ber om et samarbeid med regjeringen for å arbeide aktivt mot volden, og komme til bunns i hva dette skyldes. | Mij gåhttjop aktisasjbargov ráddidusájn dåjmalattjat vahágahttema vuosstij bargatjit, ja duodaj sivájt dasi gávnnat. |
| Foreløpig har vi ikke fått noen svar. | Valla ep la dán rádjáj vásstádusáv oadtjum. |
| Men det er andre parter som ser det samme behovet for oss. | Valla ietjá oassálaste vuojnni sæmmi dárbov. |
| Samisk kirkeråd vil være en aktiv part i en sannhetskommisjon. | Sáme girkkoráde sihtá dåjmalasj oassevállden duohtavuodakommisjåvnån liehket. |
| Kvenene har også en historie, som trenger å bli sett nærmere på. | Guojnajn li aj iehtjasa histåvrrå, masi la dárbbo tjiegŋodit. |
| Saken er også løftet i Stortinget av representanter, som ser et behov for å få sannheten på bordet. | Ássje la aj bajedum Stuorradikken ájrrasijs gudi dárbov vuojnni duohtavuodav bigodittjat. |
| I den globale urfolksverden er dette et kjent tema. | Globála álggoálmmukværáldin la dát oahpes tiebmá. |
| Canada har våget å ta sin koloniseringshistorie på alvor, og anerkjenner at den har påført urfolk store lidelser. | Kanada la duosstam ietjas kolonisierimhiståvråv duodaj válldet, ja dåhkkit jut dat la álggoálmmugijda ållo vaháguvvama buktám. |
| Vi vil være en aktiv part i en slik sannhets- og forsoningsprosess. | Mij sihtap dåjmalasj oassevállden dakkir duohtavuoda- ja såbadimprosessan liehket. |
| Det vil være en prosess som vil være vond for oss også, men vi mener tiden er inne for å ta den nå. | Dát sjaddá låsså prosæssa midjij aj, valla mijá mielas la ájgge láddam dálla dav tjadádittjat. |
| Da er det beklagelig at den norske regjeringen ikke tør å se på sannheten sammen med oss. | Luodjomláhkáj Vuona ráddidus ij duosta duohtavuodav aktan mijájn gehtjadit. |
| Kronikk: Universitetene i nord i front med unike studietilbud | Kronihkka: Universitiehta nuorttan åvdemussan sierralágásj oahppofálaldagáj |
| En samisk sykepleierutdanning og samiske lærerutdanninger gir de to nordligste universitetene en enda sterkere regional profil og relevans, skriver sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen i denne kronikken. | Sáme skihppijsujttáråhpadus ja sáme åhpadiddjeåhpadusá vaddi da guovte nuorttalamos universitiehttaj ájn nannusap guovlolasj ja hiebalgis profijlav, sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen dán kronihkan tjállá. |
| De to nordligste universitetene har satt i gang eller er i gang med planlegging av samiske studier. | Da guokta nuorttalamos universitiehta li jåhtuj biedjam jali biedjamin sáme åhpadusájt. |
| Nord Universitet er godt i gang med lulesamisk og sørsamisk grunnskolelærerutdanning, og en samisk arbeidsplassbasert barnehagelærerutdanning står på trappene. | Nuortta Universitiehtta l jåhtuj boahtám julevsáme ja oarjjelsáme vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusájn, ja sáme barggosadjevuododum mánájgárddeåhpadiddjeåhpadus la boahtemin. |
| Universitetet i Tromsø og Samisk Høgskole er i gang med planleggingen av en samisk sykepleierutdanning. | Romsa Universitiehtta ja Sáme Allaskåvllå li gárvedime sáme skihppijsujttáråhpadusáv. |
| Det er lange steg som nå blir tatt for å møte store og sentrale samiske samfunnsutfordringer. | Mij lip dálla guhkás boahtám duostutjit stuorra ja guovdásj sáme sebrudakhásstalusájt. |
| Vi står midt i en alvorlig mangel på lærere med samisk språkkompetanse både til skolene og barnehagene. | Miján la duodaj åhpadiddjevádne sáme giellamáhtudagájn skåvlåjda ja aj mánájgárdijda. |
| Sametinget får daglig tilbakemeldinger fra barnehager og skoler som har utfordringer knyttet til rekruttering av samisk lærerkompetanse. | Bæjválattjat Sámedigge diededuvvá mánájgárdijs ja skåvlåjs majn li hásstalusá tjanádum sáme åhpadiddjemáhtudagáv rekruttieritjit. |
| Dette er akutte utfordringer vårt samfunn står i, men i et lengre perspektiv er løsningene på plass. | Dá li hæhkka hásstalusá mijá sebrudagán, valla guhkesájggásattjat li tjoavddusa sajenisá. |
| Derfor er det godt å se at Nord Universitet lykkes i sin satsing med både studiested i Bodø og Levanger for de samiske grunnskolelærerutdanningene. | Danen la buorre vuojnnet gå Nuortta Universitiehtta vuorodimijnis vuorbástuvvá oahppobájkij goappátjagá Bådådjon ja Levangerin sáme vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusájda. |
| Her har fusjonen fra 2016 vært sentral for å kunne gjennomføre og starte et slikt studie, og det har ført til en positiv utvikling av Nord Universitets regionale forankring i sør- og lulesamisk område. | Danna l aktidibme 2016 læhkám guovdátjin dakkir åhpav tjadádittjat ja álgadittjat, ja buktám la positijva åvddånahttemav Nuortta Universitiehta guovllotjanástahkaj oarjjel- ja julevsáme guovlojda. |
| Opprettelsen av en samisk sykepleierutdanning fra UiT og Samisk høgskole er like viktig. | Ásadit sáme skihppijsujttáråhpadusáv UiT ja Sáme allaskåvlå baktu la sæmmi ájnas. |
| Legg merke til at det ikke er en sykepleierutdanning med litt samisk innhold, men en samisk sykepleierutdanning. | Biedjit mujtojda, dát ij la skihppijsujttáråhpadus binná sáme sisanujn, valla sáme skihppijsujttáråhpadus. |
| Dette tilbudet er et bidrag til det store nasjonale behovet for sykepleiere, men har i tillegg en helsamisk dimensjon med rekrutteringsmuligheter fra samisk side av Sverige og Finland. | Dát fálaldahka la viehkken mijá rijka stuorra dárbbuj skihppijsujttárijda, valla duodden la gájksáme dimensjåvnnå gå la máhttelis Svieriga ja Suoma sáme bielijs rekruttierit. |
| Samtidig er den samiske sykepleierutdanningen en erkjennelse av prinsippet om at den samiske befolkningen har krav på likeverdige helsetjenester og svarer til behovene som den den samiske befolkningen har i møte med helsevesenet. | Sæmmi bále la sáme skihppijsujttáråhpadus duodastussan prinsihppaj jut sáme álmmugin la riektá gájbbedit avtaárvvusasj varresvuodadievnastusájt ja dat vásstet dajda dárbojda ma li sáme viesajdiddjijn varresvuodadåjmadagá gáktuj. |
| Dette er tre sentrale samiske utdanningsinstitusjoner som sammen møter store samisk samfunnsbehov. | Dá li gålmmå guovdásj sáme åhpadusinstitusjåvnå ma aktan stuorra sáme sebrudakdárbojt duosstu. |
| Utdanningsinstitusjonene utvikler nå sin profil og gjør seg relevant med egenartede studier, som vil generere særlig kompetanse på områder internasjonalt. | Åhpadusinstitusjåvnå dálla ietjasa profijlajt åvddånahtti, ja ietjasa guoskavattja dahki sierralágásj åhpadusáj, ma rijkajgasskasattjat sjaddi åttjudit sierra máhtudagáv iesjgeŋga suorgen. |
| Sametinget ønsker å samarbeide med utdanningsinstitusjonene for å videreutvikle og jobbe fram flere samiske studier. | Sámedigge sihtá aktan barggat åhpadusinstitusjåvnåj åvddånahtátjit ja åttjudittjat ienep sáme åhpadusájt. |
| Vi vil være en pådriver for at etablerte strukturer, lovverk og forskrifter ikke skal stå som hinder for at samiske samfunnsbehov skal løses. | Mij sihtap danen barggat vaj dálásj struktuvra, lága ja njuolgadustjállaga e galga hieredit sáme sebrudagá dárbojt tjoavddemav. |
| Vi skal ta vår del av ansvaret med rekruttering til studiene med stipendordninger og aktiv rekruttering av elever i videregående skoler. | Mij galggap iehtjama oasev åvdåsvásstádusás válldet, rekruttieritjit åhpadusájda stipænndaårnigij ja dåjmalattjat joarkkaskåvllåoahppijt rekruttierit. |
| Som sametingsråd berømmer jeg et godt og solid arbeid fra institusjonenes side. | Sámedikkeráden rámmpov buorre ja vuodulasj bargov institusjåvnåj bieles. |
| Jeg ser med glede på det samarbeidet som etablerer seg mellom de tre institusjonene, og venter i spenning på de neste samiske utdanningene som vil komme på plass. | Mån ávvudaláv dat aktisasjbargos mij la boahtemin daj gålmå institusjåvnåj gaskan, ja ávos vuordáv dajt boahtte sáme åhpadusájt ma sadjihij båhtali. |
| Samtidig vil også Sametinget følge opp initiativet fra utdanningsinstitusjonene med å foreslå fast samisk representasjon i styrene til universitetene. | Sæmmi bále sihtá Sámedigge álgadimev åhpadusinstitusjåvnåjs gåtsedit, oajvvadime stuoves sáme ájrastuhttemav universitiehtaj stivrajda. |
| Det befester universitetenes plassering regionalt og tydeliggjør universitetenes nedslagsfelt. | Dat nanni universitiehtaj sajev guovlojn ja universitiehtaj doajmmaguovllo tjielgastuhttá. |
| Vi trenger slike institusjoner og vi trenger deres vilje for å møte samiske samfunnsbehov. | Mij dárbahip dákkir institusjåvnåjt ja mij dárbahip daj sidodav sáme sebrudagá dárbojt duostutjit. |
| Sametingets kultur- og idrettsstipend skal motivere samisk ungdom til å engasjere seg innenfor kunst, kultur og idrett. | Sámedikke kultur- ja valástallamstipænnda galggá måvtåstuhttet sáme nuorajt sebratjit dájddaj, kultuvrraj ja valástallamij. |
| Fire stipend á kr 25 000 deles ut. | Niellja stipenda 25 000 kråvnnåj juogaduvvi. |
| Stipendet skal gå til enkeltpersoner av begge kjønn. | Stipænnda manná aktugasj ulmutjij goappásj sjierves. |
| De som mottar stipendet skal være mellom 16 og 25 år det året stipendet tildeles. | Sij gudi stipendav oadtju galggi liehket 16 ja 25 jage gaskan dan jage gå stipennda juogaduvvá. |
| Søknadsfrist for kultur- og idrettsstipendet for ungdom er 15. oktober 2019. | Åhtsåmájggemierre kultur- ja valástallamstipænndaj nuorajda la gålgådismáno 15. biejve 2019. |
| Søknader sendt etter denne dato realitetsbehandles ikke. | Åhtsmusá sáddidum dán biejve maŋŋela e giehtadaláduvá. |
| OBS! | HUOM! |
| Dersom søkeren er under 18 år, må søknaden sendes inn via ID-porten til en foresatt. | Jus åhttse la nuorap gå 18 jage, hæhttu åhtsåmus åvdåstiddje ID-pårtå baktu sáddiduvvat. |
| Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Kulturliv | Kultuvrraiellem |
| Et allsidig kulturliv styrker samisk samhørighet og identitet, og bidrar til levende lokalsamfunn der folk vil bo. | Ålolágásj kultuvrraiellem nanni sáme aktavuodav ja ietjas ruohtsajt, ja la viehkken viesso bájkálasj sebrudahkaj gånnå ulmutja sihti årrot. |
| Kulturaktiviteter spiller derfor en viktig rolle i det samiske samfunnet, også for bosettingen. | Kultuvrradåjma li dan diehti ájnnasa sáme sebrudagán, ja aj årromij. |
| Samisk kulturutøvelse er med på å skape tilhørighet, trivsel og livskvalitet, i tillegg til kulturbaserte arbeidsplasser. | Sáme kultuvrrabarggo la oasen gárvedit gullevasjvuodav, soapptsomav ja viessomboanndudagáv, lassen kultuvrravuododum barggosajijt. |
| Ansvarlig politiker Rådsmedlem | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Medier Idrett | Valástallam |
| Arenaer for samisk kulturutøvelse | Arena sáme kulturdåjmadibmáj |
| Kunst- og kulturutøvelse | Dájdda- ja kulturdåjmadibme |
| Sametinget arbeider for | Sámedigge barggá |
| Å være den fremste premissgiveren for utviklingen av samisk kunst og kultur | Vaj galggá liehket åvdemus premissavadde sáme dájda ja kultuvra åvddånahttemin |
| At alle skal få ta del i samisk kultur der de bor | Vaj juohkkahasj galggá oadtjot oasev válldet sáme kultuvras danna gånnå årru |
| Å legge til rette for at vi har et levende og mangfoldig samisk kulturliv av god kvalitet | Hiebadahtátjit viesso ja moattebelak sáme kulturiellemij buorre kvalitehtajn |
| Å utvikle, og bevare samisk kunst- og kulturliv ved å bidra til faglig dyktige og aktive samiske møteplasser, kulturinstitusjoner og museer | Åvddånahtátjit ja bisodittjat sáme dájdda- ja kulturiellemav gå oassálassti fágalasj tjiehpes ja dåjmalasj sáme tjåhkanimsajij, kulturinstitusjåvnåj ja museaj |
| Økt sysselsetting som følge av samisk kunst- og kulturbasert næring | Lasedit bargadahttemav sáme dájdda- ja kulturæládusán |
| Bakgrunn | Duogásj |
| Sametingets hovedoppgave i kulturpolitikken er å legge til rette for samisk kunst- og kulturaktivitet og utviklingen av denne. | Sámedikke kulturpolitihkalasj oajvvebarggo le hiebadahttet sáme dájdda- ja kultuvrradåjmadibmáj ja daj åvddånahttemij. |
| Det samiske samfunn er ennå inne i samfunnsbyggende fase, der basisområder innenfor kultur og språk har vært prioritert og fortsatt må prioriteres. | Sáme sebrudak le vilá sebrudakásadimájgen, gånnå vuodooase kultuvran ja gielan li vuoroduvvam ja vilá vierttiji vuoroduvvat. |
| Dette fordrer en kraftig innsats av det samiske samfunnet selv, de samiske institusjonene, Sametinget og statlige myndigheter. | Dát rávkká nanos rahtjamav sáme sebrudagás iesj, sáme institusjåvnåjs, Sámedikkes ja stáhta oajválattjajs. |
| Sametinget ser det som sitt ansvar å ta vare på og utvikle det initiativet og den aktiviteten som den samiske befolkningen står for og vil være den viktigste premissleverandøren i denne prosessen. | Sámedigge vuojnná ietjas åvdåsvásstádussan várajda válldet ja åvddånahttet dajt álgadimijt ja dåjmajt ma li sáme sebrudagán ja liehket ájnnasamos premissavadde dán prosessan. |
| Statlige myndigheter innehar likevel det overordnede ansvar for å legge forholdene til rette slik at det samiske samfunn selv får mulighet til å videreutvikle sin samfunnsbygging. | Stáhta oajválattjajn le huoman bajemus åvdåsvásstádus hiebadahttet vaj sáme sebrudahka iesj oadtju máhttelisvuodav ietjas sebrudakásadimev åvddånahttet. |
| Regionale og lokale myndigheter har også et ansvar til å bidra til felles utviking av samisk kunst, kulturliv og samiske institusjoner. | Guovlo ja bájkálasj oajválattjajn le aj åvdåsvásstádus oassálasstet aktisasj åvddånahttemin sáme kultuvras, kulturiellemis ja sáme institusjåvnåjs. |
| Sametinget arbeider for at alle skal ha mulighet til å oppleve samisk kunst og kultur. | Sámedigge barggá vaj juohkkahattjan galggá liehket máhttelisvuohta muossádit sáme dájdav ja kultuvrav. |
| Vi er stolt over vår historie, vår kulturarv og vår kunst og kultur. | Mij lip mihá ietjama histåvrås, kultuvrraárbes ja dájdas ja kultuvras. |
| Vi vil legge til rette for et levende og mangfoldig kunst- og kulturliv av god kvalitet som skapes, utøves, formidles og oppleves og som er tilgjengelig for alle. | Sihtap hiebadahttet viesso ja valjes dájdda- ja kulturiellemij buorre kvalitehtajn mij hábbmiduvvá, dagáduvá, åvddånbuvteduvvá ja muossáduvvá ja mij le sadjihin juohkkahattjajda. |
| Samiske kunstnere og kulturutøvere skal kunne leve av sin virksomhet. | Sáme dájddára ja kulturdåjmadiddje galggi máhttet viessot ietjas dåjmas. |
| De samiske institusjonene er våre viktigste arenaer for å formidle samisk kunst og kultur. | Sáme institusjåvnå li mijá ájnnasamos arena åvddånbuvtátjit sáme dájdav ja kultuvrav. |
| De gir kulturarbeidsplasser i samiske samfunn og er viktige aktører i utviklingen av samisk kunst og kultur. | Da vaddi kulturbarggosajijt sáme sebrudagán ja li ájnas oassálasste sáme dájda ja kultuvra åvddånahttemin. |
| Kulturminner / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Kulturmujto / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Kulturminner | Kulturmujto |
| Sametinget har siden 2001 vært forvaltningsmyndighet for samiske kulturminner i hele Norge. | Sámedigge le jages 2001 læhkám háldadimfábmudahkan sáme kulturmujtoj gáktuj ålles Vuonan. |
| Samiske kulturminner opptrer i dagens samiske bosettingsområder, fra Hedmark i sør til Finnmark i nord. | Sáme kulturmujto li udnásj sáme årrombájkijn, Hedmárkos oarjján gitta Finnmárkkuj nuorttan. |
| I tidligere tid har grensene for samisk bosetting og bruk strukket seg lenger mot sør og vest. | Åvdep ájgij lij sáme årrombájkke guhkebuj oarjás ja alás. Sáme kulturmujto aj dåppe gávnnuji. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Med kulturmiljøer menes områder hvor kulturminner inngår som del av en større helhet eller sammenheng. | Kulturbirás le bájkke gåsi kulturmujtto gullu oassen stuoráp ja ålles aktijvuodas. |
| Det kan være en reindriftssamisk gamme- eller teltboplass og gjerdeplass, et fangstanlegg med fangstgroper, skyteskjul og kjøttgjemmer, et sjøsamisk bruk med bolighus, naust og sjøbu, eller et vann med gravholmer og offerplasser. | Máhttá liehket ællosáme gábmá- jali låvagoahtesadje ja gárddesadje, bivddobátsidisá bivddoråkkij, vuohtjemtjiegána ja bierggovuorká, merrasáme sijdda aktan gådijn, návsstijn ja fiervváskiejájn, jali jávrre aktan ráhposuollutjijn ja værrodimsajijn. |
| Et kulturmiljø kan også bestå av områder det knytter seg historiske hendelser, tro eller tradisjon til, og er derfor ikke alltid et menneskepåvirket landskap. | Kulturbirrusin aj máhttá liehket bájkke gåsi histåvrålasj dáhpádus, åssko jali dáhpe gullu, ja danen ij le agev duobddák mij le ulmutjis fysihkalattjat vájkkuduvvam. |
| Gjennom kulturminneloven skal kulturminner og kulturmiljøer ivaretas som kilder til kunnskap, opplevelse og identitet, og som framtidig bruksressurs. | Kulturmujttolága baktu galggi kulturmujto ja kulturbirrusa bisoduvvat gálldon diedojda, vásádusájda ja iesjdåbdduj, ja adnoresurssan boahtteájggáj. |
| Vi er høringsinstans i arealsaker på lik linje med fylkeskommunene | Mij lip guládallamorgádnan areálla ássjijn sæmmi dásen gå fylkasuohkana |
| Vi veileder eiere av fredete og verneverdige samiske bygninger | Mij bagádallap ráfájduhtedum ja suodjalimárvvugis sáme tsiekkadusáj æjgádijt |
| Vi registrerer, formidler og skjøtter samiske kulturminner og kulturmiljø | Mij registrerip, gaskostip ja árjjop sáme kulturmujtojt ja kulturbirrusijt |
| Vi dokumenterer samisk kulturhistorie og tradisjonskunnskap | Mij duodastip sáme kulturhiståvråv ja árbbedábálasj diedojt |
| Vi utarbeider forvaltningsplaner | Mij dahkap háldadimplánajt |
| Bærekraftig utnytting av arealer og ressurser i samiske områder, med grunnlag i samisk historie og samiske verdier. | Guoddelis areálaj ja resurssaj ávkástallam sáme guovlojn, sáme histåvrå ja árvoj vuodos. |
| Målsettinger i kulturminnepolitikken: | Kulturmujttopolitihka ulmme: |
| Verne, bevare og synliggjøre samiske kulturminner og – miljø | Suodjalit, bisodit ja åvddånbuktet sáme kulturmuojt ja kulturbirrusijt |
| Styrke kunnskapen om samisk tradisjon og historie samt grunnlaget for bevaring og vern av samiske kulturminner | Nannit sáme dábij ja histåvrå diedojt ja vuodov suodjalittjat ja árjotjit sáme kulturmujtojt. |
| Forvalte samiske kulturminner på bakgrunn av egen historie og egne verdier | Háldadit sáme kulturmujtojt ietjama histåvrå ja árvoj gáktuj |
| Tiltak: | Dåjma: |
| Registrering av samiske kulturminner gjennom feltarbeid | Registrerit sáme kulturmujtojt åhtsåmbargo baktu |
| Dokumentasjon av samisk kulturhistorie og tradisjonskunnskap gjennom intervju | Duodastit sáme kulturhiståvråv ja árbbedáhpediedojt ságájdahttemij baktu |
| Samarbeid med sentrale, regionale og lokale myndigheter og aktører | Aktisattjat barggat guovdásj, guovllo ja bájkálasj ojválattjaj ja aktøraj |
| Hvordan vi jobber med dette | Gåktu barggap dáj ássjij |
| Arealforvaltning | Areállaháldadibme |
| Samiske kulturminner eldre enn 100 år er automatisk fredet. | Sáme kulturmujto ma li 100 jage li automáhtalattjat ráfájduhtedum. |
| Dette gjelder også bygninger. | Dát aj gullu tsiekkadusájda. |
| Automatisk fredete kulturminner har et automatisk vern mot alle tiltak som innebærer skade eller ødeleggelse, flytting, forandring, tildekking eller utilbørlig skjemming, deriblant visuell skjemming. | Automáhtalattjat ráfájduhtedum kulturmujto li automáhtalattjat suodjaluvvam mij sihtá javllat suodjaluvvam divna dåjmajs mij bæjsstá jali vahágahttá, jådedime, ietjájduhttema, gåbttjåma jali hiebalgahtes biledime, dáj gaskan aj dåjmajs ma ietjájduhtti gåktu kulturmujto vuojnnu. |
| Sametinget må motta søknad når slike inngrep kan skje. | Sámedigge hæhttu åhtsåmusáv oadtjot gå dákkár dåjma soajtti. |
| I praksis vil dette si alle former for utbyggingstiltak og inngrep i marka eller i et automatisk fredet hus. | Dábálattjat divna lágásj tsiekkadusdåjma ja dahkamuhá luondon jali automáhtalasj ráfájduhtedum vieson. |
| Hvis et planlagt tiltak er i konflikt med kulturminner, vil forvaltningen som regel gå til innsigelse. | Jus soajttá plánidum doajmma kulturmujtov bahtá vájkkudit, de háldadus vargga agev buktá vuosteldimev. |
| Tiltakshaver kan søke om dispensasjon fra vernebestemmelsene. | Doajmmaæjgát máhttá de sierraloabev åhståt suodjalimmærrádusájt. |
| Sametinget vil da gi en tilråding til Riksantikvaren, som er dispensasjonsmyndighet, om tiltaket likevel kan la seg gjennomføre under visse vilkår. | Sámedigge vaddá de ássjáj Rijkaantikvárraj rádev. Rijkaantikvárra mij le sieraaloabe fábmudahka, máhttá huoman loabev vaddet doajmmaj muhtem sierra ævtoj milta. |
| Slike vilkår kan være at det må foretas utgraving, eller at en restaurering av et fredet hus må foregå etter antikvariske prinsipper. | Dákkár ævto máhtti liehket dutkambállema, jali ráfájduhtedum viesov oabddit antikváralasj vuojnoj milta. |
| Dette innebærer at minst mulig og bare skadet virke skiftes ut, og at det som skiftes ut, erstattes av tilsvarende virke. | Dát sihta javllat binnemus máhttelis ábnas målsoduvvá, ja da ma målsoduvvi, målsoduvvi sæmmilágásj abnnasij. |
| Prosjektarbeid | Prosjækta bargo |
| Sametinget driver egne skjøtselsprosjekt gjennom tilskudd fra Riksantikvaren. | Sámedikken li ietjanis sierra hoajjdoprosjevta ruhtadoarjjagijn Rijkaantikváras. |
| Vi har også tilskuddsordninger for slike prosjekt, med bl.a. muséer og eiere og brukere av kulturminner som målgruppe. | Miján li aj doarjjaårniga dákkár prosjevtajda, gånnå ullmejuohkusin li ierit ietján musea ja kulturmujtoj æjgáda ja addne. |
| Kulturminneloven gir Sametinget adgang til å gjøre nødvendige tiltak for å ”pleie og anskueliggjøre” automatisk fredete kulturminner. | Kulturmujttoláhka vaddá Sámediggáj loabev dahkat dárbulasj dåjmajt “hoajdotjit ja åvddånbuvtátjit” automáhtalasj ráfájduhtedum kulturmujtojt. |
| Slike tiltak kan omfatte vegetasjonspleie, fysisk tilrettelegging i form av skilting og kulturstier, samt restaurering, gjenoppbygging og flytting av fredete bygg. | Dákkár dåjma máhtti liehket luonndosjattoj hoajddo, fysihkalasj dåjma dagu galppim, kulturbálggá, ráfájduhtedum viesojt oabddit, ådåsis tsieggim ja jådedibme. |
| Hvis andre ønsker å gjennomføre skjøtsels- og formidlingstiltak, må dette skje i samråd med kulturminneforvaltningen. | Jus iehtjáda sihti hoajddo- ja åvddånbuktemdåjmajt tjadádit, hæhttu dát dáhpáduvvat kulturmujttoháldadusá avtajrádijn. |
| I de seinere årene har Sametinget hatt flere registreringsprosjekt på oppdrag fra Fylkesmannen. | Dájt maŋemus jagijt li Sámedikken læhkám moadda registrerimprosjevta Fylkesmánne vidnujs. |
| Bakgrunnen er Fylkesmannens arbeid med å lage forvaltningsplaner for nasjonalparker og verneområder. | Duogátjin le Fylkesmánne nasjonálpárkaj ja suodjalimguovloj háldadimplánaj barggo. |
| Feltarbeidet har vært gjennomført i områder som har vært lite undersøkt på forhånd, slik som store fjellområder. | Registrerimbargo li tjadáduvvam guovlojn ma åvdutjis li binnáv guoradaládum, dagu stuorra várreduobddágijn. |
| Dette har resultert i en mengde nye registreringer og økt kunnskap om den tidligere samiske bruken av slike områder. | Dát barggo le buktám ållo ådå registrerimijt ja lasse diedojt åvdep ájgij sáme ávkástallamav dákkár guovlojs. |
| Sametingets forvaltningsmyndighet er hjemlet i kulturminneloven og plan- og bygningsloven: | Láhkatjoahkke Sámedikke háldadimfábmudahka le loahpádum kulturmujttolágan ja pládna- ja tsiekkaduslágan: |
| Kulturminneloven Plan- og bygningsloven | Kulturmujttoláhka Pládna- ja tsiekkadusláhka |
| Riksantikvaren | Rijkaantikvárra |
| Reindriftsforvaltningen | Boatsojæládusháldadus |
| Kommunene | Suohkana |
| I forvaltningen jobber det arkeologer og ansatte med særlig kompetanse innen samiske kulturminner og samisk historie og språk. | Háldadusán barggi arkeologa ja bargge gejn li sierra máhtudahka sáme kulturmujtojs ja sáme histåvrås ja gielajs. |
| Kontor Troms, Manndalen: | Tråmså kåntåvrrå, Olmájvákken: |
| Oddleif Mikkelsen, tlf: +47 78 48 42 78 | Oddleif Mikkelsen, tlf: +47 78 48 42 78 |
| Kontor for sørsameområdet, Snåsa: | Oarjjelsáme guovloj kåntåvrrå, Snåase: |
| Fagansvarlig for bygningsvern: | Tsiekkadussuodjalusá fáhkavásstediddje: |
| Samiske kulturminner er fysiske vitnesbyrd om samisk tilstedeværelse og viktige i et identitets- og rettighetsperspektiv. | Sáme kulturmujto li fysihkalasj duodastusá sáme årromijda ja ájnas iesjdåbddo- ja rievtesvuohtavuojnnuj. |
| Kulturnæring / Næringer / Forsiden - Sametinget | Kulturæládus / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Kulturnæring | Kulturæládus |
| Kulturnæringer er et av landets mest spennende og rasktest voksende næringer. | Kulturæládusá li akta lánda geldulamos ja jåhtelamos sjadde æládusájs. |
| I det samiske samfunnet er dette en næring med lange tradisjoner, og en næring med stort potensial. | Sáme sebrudagán le dát vuoras æládus juo, ja danna le buorre potensiálla. |
| I dag består den av utøvere fra hele landet som ønsker å skape et virke av sitt kunst- og kulturuttrykk. | Uddni duodjára ja dájddára lándav miehtáj gæhttjali allasisá bargov dahkat ietjasa dájdda- ja kulturjavllamusás. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Om kulturnæringer: | Kulturæládusáj birra: |
| Sametingets definisjon av næringen er som følger: Private bedrifter som fremstiller og selger kulturelle produkter i form av varer eller tjenester. | Sámedigge æládusáv návti defineri: Priváhta viddnudagá ma kultuvralasj buvdajt hábbmiji ja vuobddi gálvoj jali dievnastusáj hámen. |
| Denne definisjonen rommer alt fra små enkeltmannsforetak til større foretak. | Dán buojkuldahkaj tjárggi smáv ájnegis ulmutja viddnudagájs gitta stuorra viddnudagájda. |
| Kulturnæringsaktører lever av å selge sine produkter til et marked og har et ønske om å drive - eller driver i dag sitt virke som en lønnsom næring. | Kulturæládusbargge viessu buvdajs vuobddemis muhtem márnánij ja sihti dåjmadit- jali juo dåjmadi mávsánis æládussan. |
| Deler av inntektsgrunnlaget kan også komme fra offentlig tilskudd eller annet bidrag. | Oasse sisbåhtusis soajttá aj almulasj doarjjagis jali ietjá dårjas boahtet. |
| Reiseliv sees på som en egen næring, hvor samiske kulturelementer utgjør en sentral del av bedriftenes virksomhet. | Mannoæládus aneduvvá sierra æládussan, gånnå sáme kulturoase li guovdásj oasse viddnudagáj dåjmas. |
| I Sametingets kulturmelding er følgende mål og strategier satt opp for samisk kulturnæring: | Sámedikke kulturæládusán li tjuovvovasj ulme ja strategija mierredum sáme kulturæládusá vuoksjuj: |
| Hovedmål: | Oajvveulmme: |
| Bærekraftige arbeidsplasser i samiske kunst- og kulturbasert næring | Guoddelis barggosaje sáme dájdda- ja kulturvuododum æládusájn |
| Delmål: | Oasseulme: |
| Økt omsetning og lønnsomhet hos kulturnæringsaktører | Lasedum vuobddem ja mávsán kulturæládusdåmadiddjijn |
| Økt sysselsetting som følge av samisk kunst- og kulturbasert næring | Ienep barggosaje sáme dájdda- ja kulturvuododum æládusán |
| Kulturnæring der ekthet og troverdighet er i fokus | Kulturæládus gånnå almmavuohta ja åskåldisvuohta le sajenis |
| Kompetansebasert kulturnæring | Kulturæládus mij le máhtudagá nali tsieggidum |
| Strategier: | Strategija: |
| Fremme lønnsomhet i kulturnæringsbransjen | Kulturæládusáj mávsánisáv åvdedit |
| Øke profesjonaliseringen i samisk kulturnæring | Sáme kulturæládusáj tjehpudagáv buoredit |
| Tilrettelegge for møteplasser og nettverk for kulturnæringsaktører | Dilev láhtjet kulturæládusdåmadiddjij æjvvalimsajijda ja værmástagájda |
| Initiere mer forskning på samisk kulturnæring | Ienep dutkamav álgadit sáme kulturæládusáj birra |
| I samarbeid med regjeringen og regionale aktører arbeide for å bygge kulturnæring som en av de nye næringsveiene for samer | Aktan ráddidusájn ja guovlulasj ásadusáj tsieggit kulturæládusájt akta dajs ådå æládussuorgijs sámijda |
| Sametinget jobber i 2013 med en handlingsplan for samiske kulturnæringer. | Dán jage barggá Sámedigge sáme kulturæládusáj doajmmaplánajn. |
| Kulturnæringer øker i de samiske områdene / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Kulturæládusá lassáni sáme guovlojn / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Kulturnæringer øker i de samiske områdene | Kulturæládusá lassáni sáme guovlojn |
| Sysselsettingen øker i kulturnæringene i de samiske områdene. | Barggobiejadibme lassán kulturæládusájn sáme guovlojn. |
| Det viser en rapport som Telemarkforsking har laget for Sametinget. | Dav vuoset diedádus Sámediggáj dagádum Telemarkforskningis. |
| Rapporten viser at veksten har vært størst i opplevelses og aktivitetsbedrifter og interesseorganisasjoner. | Diedádus vuoset lassánibme le læhkám stuorámus dáhpádus- ja doajmmavidnudagájn ja berustimorganisasjåvnåjn. |
| Sysselsettingen er nesten fordoblet og det er en større vekst enn i landsdelen og Norge forøvrig, viser rapporten til Telemarksforsking. | Barggobiejadibme le vargga gærdoduvvam ja le stuoráp lassánibme gå rijkaguovlon ja vuonarijkan ietján, vuoset diedádus Telemarkforskningis. |
| I de samiske områdene jobber 594 personer innenfor ulike kulturyrker. | Sáme guovlojn 594 ulmutja barggi duon dán kulturvirgijn. |
| 204 av disse jobber innen media, 110 jobber med kunstnerisk arbeid av ulik art, 228 personer jobber med kulturformidling, f.eks. museums og bibliotekansatte, og 52 personer jobber med kunstopplæring i kulturskolen eller lignende. | 204 dájs barggi mediajn, 110 barggi muhtem dájdalasj bargujn, 228 ulmutja barggi kultuvrraåvddånbuktemijn, d.d. dávvervuorkán ja girjjevuorkán barggi, ja 52 ulmutja barggi dájddaåhpadimijn kulturskåvlån jali muodugasj bargujn. |
| Norsk kulturindeks | Vuona kulturlåhko |
| Norsk kulturindeks er en årlig oversikt over kulturtilbud og kulturaktivitet i norske kommuner, regioner og fylker. | Vuona kulturlåhko le jahkásasj gåvvå kulturfálaldagáj ja kulturdåjmaj birra vuona suohkanijn, guovlujn ja fylkajn. |
| Indeksen er basert på data fra en rekke offentlige etater, interesseorganisasjoner og foreninger. | Låhko le vuododam diedoj moadda almulasj etáhtajs, berustimorganisasjåvnåjs ja siebrijs. |
| I denne rapporten presenterer Telemarksforsking resultater og detaljer for de samiske kommunene. | Dán diedádusán åvddånbuktá Telemarkforskning båhtusijt ja dárkkelis gåvåv sáme suohkanijs. |
| Kunstnerkommune | Dájddasuohkan |
| Totalt er 96 kunstnere bosatt i de samiske områdene, viser rapporten til Telemarksforsking. | Tjoahkken li 96 dájddára gudi sáme guovlojn årru, vuoset diedádus Telemarkforskningis. |
| Dette tilsvarer to kunstnere pr. tusen innbyggere, en kunstnertetthet som er om lag halvparten av landsgjennomsnittet. | Dát vaddá guokta dájddára juohkka tuvsán viesádij, dájddársuohkadis mij le birrusin lahkke rijka gasskamieres. |
| Antallet kunstnere i samisk område har steget med 6 % det siste året. | Låhko dájddárijs sáme guovlon le lassánam 6 % maŋŋemus jage. |
| På landsbasis har det ikke vært noen økning i kunstnertettheten. | Rijkan ietján ij le læhkám lassánibme dájddársuohkadisán. |
| Av kommunene i de samiske områdene, er Kautokeino den store kunstnerkommunen. | Suohkanijs sáme guovlojn, le Guovddagæjnno stuorra dájddársuohkan. |
| Her finner man totalt 30 kunstnere hvilket betyr at 10,2 pr tusen innbyggere, altså én prosent av befolkningen, er medlem i en eller flere kunstnerorganisasjoner. | Dánna gávna tjoahkkáj 30 dájddára mij sjaddá 10,2 juohkka tuvsán viesádij, dát vuoset akta prosænnta álmmugis le sebrulasj avta jali moadda dájddaorganisasjåvnåjn. |
| Kautokeino alene har 17 musikere og komponister, syv skuespillere og seks visuelle kunstnere. | Guovddagæjnon aktu li 17 tjuojadiddje ja komponista, gietjav oavdástalle ja guhtta visualalasj dájddára. |
| Kautokeino rangerer som kunstnerkommune nummer tre i Norge. | Guovddagæjnno gárggaluvvá goalmát sadjáj dájddasuohkanijs Vuonan. |
| -Rapporten blir et viktig kunnskapsgrunnlag i arbeidet med Sametingets kulturmelding, sier rådsmedlem Marianne Balto. | Kulturdiedádus - Diedádus sjaddá ájnas diehtovuodo bargujn Sámedikke kulturdiedádusájn, javllá rádeájras Marianne Balto. |
| Hun sier at en av grunnene til økningen i kulturnæringene er Sametingets tilskuddsordninger, sier Balto. | Akta sivájs lassenibmáj kulturæládusán le Sámedikke ruhtadoarjjaårnik, javllá Balto. |
| For mer informasjon: | Jus sidá ienep diedov: |
| Prosjektleder for Norsk kulturindeks er forsker Bård Kleppe. | Vuona kulturlågo prosjæktajådediddje le dutke Bård Kleppe. |
| Henvendelser kan rettes til ham på telefon 911 97 543 eller epost kleppe@tmforsk.no. | Sujna máhtá telefåvnå baktu guládallat 911 97 543 jali e-påsta baktu kleppe@tmforsk.no. |
| Mål for tilskuddsordningen: | Doarjjaårniga mihttomierre: |
| Levende og allsidig samisk kulturliv | Viesso ja moattebelak kulturiellem |
| Organisasjoner | Organisasjåvnå |
| Statlige institusjoner | Stáhta institusjåvnå |
| Det gis ikke tilskudd til Norskregistrerte utenlandske foretak (NUF). | Vuonan registrieridum ålggorijkak vidnudagá (VRÅ) e dårjav oattjo. |
| Institusjoner som mottar direkte tilskudd over Sametingets budsjett er ikke tilskuddsberettiget. | Institusjåvnå njuolgga dårjav Sámedikke budsjehta baktu oadtju, e dårjav oattjo. |
| Kommuner er ikke tilskuddsberettiget til annet enn kulturarrangement i forbindelse med markering av Samenes nasjonaldag. | Suohkana e dårjav oattjo ietján gå kulturdåjmajda Sámij álmmukbiejvev ávvudalátjit. |
| Det kan søkes om tilskudd til følgende tiltak: | Dårjav máhttá tjuovvovasj dåjmajda åhtsåt: |
| Kulturarrangement med fokus på samisk kultur og samfunnsdebatt | Kulturásadusá majn dættoduvvá sáme kultuvrra ja sebrudakdágástallam |
| Prosjekter som styrker og bevarer kulturuttrykket i tradisjonell kunst og samtidskunst | Prosjevta ma nanni ja suodjali árbbedábálasj ja ådåájge dájdav. |
| Tiltak som bidrar til overlevering av tradisjonell kunnskap | Dåjma ma vájkkudi árbbediedoj bisodimev. |
| Prosjekter som bidrar til internasjonalisering av samisk kunst og kultur og som bidrar til å synliggjøre samisk kunst og kultur på sentrale internasjonale arena. | Prosjevta ma viehkedi sáme dájdav ja kultuvrav rijkajgasskasattjan dåbddusin dagátjit guovdásj rijkajgasskasasj arienájn |
| Krav til søknadens innhold og form: | Gájbbádus åhtsåmusá sisadnuj ja hábmáj: |
| Sametingets digitale søknadsskjema skal benyttes. | Åhtsåmus galggá tjáleduvvat Sámedikke åhtsåmsjiebmáj. |
| Søknader som ikke oppfyller kriteriene for å kunne søke vil bli avvist. | Åhtsåmusá ma e åhtsåmævtojt dievde hilgoduvvi. |
| Tilskuddsmottaker skal ha et likestillings- og mangfoldsperspektiv i sitt virke og i sine tjenester og produkter. | Doarjjaoadtjon galggá dássádus- ja moattebelakvuodaperspektijvva ietjas bargon, dievnastusán ja buktagijn. |
| Fullstendig budsjett som viser kostnadsoverslag og finansieringsplan. | Budsjæhtta mij vuoset gållomerustallamijt ja ruhtadimplánav. |
| Den som underskriver søknaden, må ha fullmakt til å forplikte foretaket/institusjonen. | Sujna guhti åhtsåmusáv vuollájtjállá hæhttu liehket fábmodus institusjåvnåv vælggogissan dahkat. |
| Dersom søker mottar støtte skal det opplyses at Sametinget har støttet tiltaket/prosjektet. | Jus åhttse dårjav oadtju galggá diededuvvat jut Sámedigge l dåjmav/prosjevtav doarjjum. |
| Beregningsregler: | Merustallamnjuolgadusá: |
| Nedre grense for tilskudd er kr. 10 000. | Dårja vuolemus rádjá le 10 000 kråvnå. |
| Maksimalt tilskudd er kr. 200 000. | Ienemus doarjja le 200 000 kråvnå. |
| Ved søknad om artisthonorar og reisestøtte for samiske artister og kulturutøvere skal skriftlig kontrakt eller avtale vedlegges søknaden. | Gå artistabálkájt åhtså ja mannodårjav sáme artistajda ja kulturbarggijda galggá tjálalasj sjiehtadus artista ja ásadiddjij gaskan åhtsåmusáv tjuovvot. |
| Artistens krav til honorar skal fremgå av kontrakten/avtalen. | Artista bálkkágájbbádus galggá sjiehtadusán åvddån boahtet. |
| Honoraret skal være i samfinansiering med arrangør. | Bálkká galggá ruhtaduvvat aktan ásadiddjijn. |
| Sametingets andel av honoraret er begrenset opp til maksimalt kr 15 000. | Sámedikke oasse bálkás la ráddjiduvvam gitta 15 000 kråvnnåj. |
| I tillegg kan det ytes reisestøtte opp til maksimalt kr. 10 000. | Dasi duodden máhttá mannodårjav oadtjot, ienemusát 10 000 kråvnå. |
| Det ytes ikke tilskudd til tiltak som anses å falle inn under en institusjon/organisasjons ordinære driftsoppgaver, eller prosjekter som er av driftsmessig karakter. | Doarjja dåjmajda ma gulluji ásadusá /organisasjåvnå doajmmabargguj ij vatteduvá, jalik prosjevtajda ma li doajmmalágátja. |
| Det ytes heller ikke tilskudd til uspesifiserte utgifter, sosiale kostnader og investeringer. | Iehpe-dárkkelappot tjielggidum gålojda, sosiála gålojda, ja oasstemijda ij doarjja vatteduvá |
| konferanser | Konferánsajda |
| Søker kan forvente svar på søknad 3 måneder etter at søknad er mottatt, Jf forvaltningsloven § 11. | Åhttse máhttá vásstádusáv åhtsåmussaj vuorddet 3 máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum, gehtja háldadimlága § 11. |
| Foreløpig melding i forvaltningssak sendes ut innen en måned etter mottatt søknad. | Båddåsasj diedádus háldadimássjijn sáddiduvvá maŋemusát máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum. |
| Kunst i Sametingsbygningen / Sametingsbygningen / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Dájdda Sámedikketsiekkadusán / Sámediggeviesso / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Kunst i Sametingsbygningen | Dájdda Sámedikketsiekkadusán |
| Sametinget har i sitt eie en rekke ulike kunstverk, av både samiske og norske kunstnere. | Sámedikken le æjgon duot dát dájddadahko, sámij dájddárijs ja láttij dájddáris. |
| Kunstverkene spenner over alle typer teknikker, herunder tradisjonell samisk duodji, skulpturer og moderne fotokunst. | Dájddadago li dagádum divna tjerdaj teknihkaj, dán vuolen árbbedábálasj sáme duodje, tjuollusa ja ådåájggásasj gåvvådájdda. |
| Noen av de kunstnere og kunstverk som er representert i Sametingsbygningen er: | Muhtem dájddárijs ja dájddadagojs ma li Sámedikketsiekkadusán åvdåstahtedum li: |
| Det storslåtte og magiske veggmaleriet Luottat – Spor av kunstneren Hilde Skancke Pedersen finnes i og utenfor Sametingets plenumssal. | Dat oavdos ja geldulasj væggamalerija Luotta –Spor dájddáris Hilde Skancke gávnnap Sámedikke dievastjåhkanimlanjá sis- ja ålgusjbielen. |
| Det er zinkplater på betong bak talerstole/podium i plenumsalen (utført i emalje og bladgull på sink) og langs veggene i utenfor plenumsalen (foajéen) og i underetasjen utenfor auditoriet, etset på metallplater arkeologiske spor (fra samiske bo- og gravplasser) som samekulturen har etterlatt seg i form av hustufter/sirkler og labyrinter. | Sinkpláhtta betåŋa nanna hållamståvlå/podiuma duogen dievastjåhkanimlanján (dagádum emáljas ja bládegålles sinka nanna) ja siejnij milta dievastjåhkanimlanjá ålgusjbielen (foajéan) ja vuolleetásjan auditåvrå ålgusjbielen, metállapláhtajda bårådum arkeologalasj bátsadisá (sáme årrom- ja hávddesajijs) majt sámekultuvrra le guodám goahtesajijs/gievlij ja labyrintaj baktu. |
| Hilde Skancke Pedersen var en av to som vant lukket konkurranse med 12 inviterte kunstnere i forbindelse med utsmykkingen av Sametingsbygget. | Hilde Skancke Pedersen lij akta guovtes gut vuojtij dahpadum gilppusav 12 bivddidum dájddarijs gå ájggun Sámedikketsiekkadusáv hiervvidit. |
| Utsmykningen Den som... | Hiervvidus Den som... |
| av kunstneren Kristin Ytreberg finnes i alle vegger i vandrehall. | dájddáris Kristin Ytreberg gávnnu juohkka siejnen vájaldimhállan. |
| To elementer er tatt i bruk: tinnbroderi inspirert av samisk ornamentikk og ordspråk og visdomsord fra J. Quigstads samlinger. | Guokta elementa li adnuj váldedum: daddnim arvusmahtedum sáme girjjusis ja báhkovádjasijs ja vijsesvuodabágo J. Quigstada tjoahkkijs. |
| Ytreberg var en av to kunstnere som vant lukket konkurranse med 12 inviterte kunstnere i forbindelse med utsmykkingen av Sametingsbygget. | Ytreberg lij akta guovte dájddárijs gudi vuojtijga dahpadum gilppusav 12 bivddidum dájddarijs gå ájggun hiervvidit Sámedikketsiekkadusáv. |
| Kåre Kivijärvi | Kåre Kivijärvi |
| I Sametingets bibliotek finnes Kåre Kivijärvis Fra de store banker (1959/1961), samt Kvinne (portrett) i Nesseby (1972). | Sámedikke girjjevuorkán gávnnu Kåre Kivijärvia Fra de store banker (1959/1961), aktan gåvåjn Kvinne (muohtogåvvå) Unjárgas (1972). |
| Fotografiene er kopier (2004) av original foto 1/9 (d.v.s. den første av ni fotografier av samme motiv). | Gåvå li moattedime (2004) oalle gåvås 1/9 (dát merkaj vuostasj aktse gåvåjs sæmmi motijvas). |
| Fotografiene ble innkjøpt av Utsmykkingsfondet for offentlige bygg i forbindelse med utsmykkingen av Sametingsbygget i 2000. | Gåvå oasteduvvin etáhtas Utsmykningsfondet for offentlige bygg gå galggin hiervvidit Sámedikketsiekkadusáv jagen 2000. |
| De opprinnelige bildene ble skadet av sollys, og kopiene av fotografiene ble hengt opp våren 2004 i biblioteket. | Ieme gåvå bæjsstanin biejvvetjuovgas, ja moattedime gåvåjs gatsoduvvin 2004 gidá girjjevuorkkáj. |
| Skulpturen Rød, utført i granitt (1999), er laget av kunstneren Harald Bodøgaard og var en gave fra Bjørn Bygg AS, Tromsø i forbindelse med den offisielle åpningen Sametingsbygget. november 2001. | Tjuolos Rød, dagádum granihtas (1999), dagáduváj dájddáris Harald Bodøgaard ja lij vattáldahka vidnudagás Bjørn Bygg AS, Råmsås gå Sámedikketsiekkadus almulattjat rabáduváj basádismánon 2001. |
| Maleriet Finnmark i gull utført i metallfarger (1965) er laget av kunstneren Anna Eeva Bergman. | Gåvvå Finnmark i gull dagádum metállabájnoj (1965) le dagádum dájddáris Anna Eeva Bergman. |
| Maleriet er en gave fra Nord-Trøndelag, Nordland, Troms og Finnmark fylkeskommuner i forbindelse med åpningen av Sametingsbygget 2. november 2001. | Gåvvå le vattáldahka Nuortta-Trøndelaga, Nordlánda, Råmså ja Finnmárko fylkkasuohkanijs gå sámedikketsiekkadus rabáduváj basádismáno 2. biejve 2001. |
| Malerier av kunstneren Astri Aasen fra det store lappemøte i Trondhjem” i 1917 finnes blant annet i hallen inn mot plenumssalen. | Gåvå dájddáris Astri Aasen vuostasj sáme tjåhkanimes Roandemin jagen 1917 gávnnuji duola dagu hállan dievastjåhkanimlanjá guoran. |
| Sametinget kjøpte disse av Trondheims Kunstmuseum i forbindelse med 80-års jubileum den 6. februar 1997. | Sámedigge åstij dájt Trondheim Kunstmuseumis 80-jahke ávvudibmáj guovvamáno 6. biejve 1997. |
| Bildene var utstilt i kjelleren på Metodistkirken i Trondheim. | Gåvå vuosádaláduvvin Metodistgirkko tjællárin Roandemin. |
| Kunst- og kulturutøvelse / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Dájdda- ja kulturdåjmadibme / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Kunst- og kulturutøvelse | Dájdda- ja kulturdåjmadibme |
| Sametingets ansvar når det gjelder utvikling av samisk kunst er å sørge for at kunstnerne har gode og forutsigbare rammevilkår for sin virksomhet. | Sámedikke åvdåsvásstádus mij guosská sáme dájda åvddånahttemij le bærrájgæhttjat dájddárijn le buorre ja oaggás birásdile sijá æládusájda. |
| Vi skal både legge til rette for at vi har et mangfoldig samisk kulturliv samtidig som vi skal legge til rette for profesjonalisering og kvalitet. | Galggap hiebadahttet vaj oadtjop valjes sáme kulturiellemav sæmmi båttå gå galggap hiebadahttet profesjonaliserimij ja kvalitehttaj. |
| Vi skal legge til rette for tradisjonelle uttrykksformer, samtidig som vi skal legge til rette for samisk samtidskunst. | Galggap aj hiebadahttet árbbedábálasj moalgedimhámijda, sæmmi båttå de galggap hiebadahttet sáme ájggásasjdájddaj. |
| Samene er et folk som har flere språk. | Sáme le álmmuk moadda gielaj. |
| Denne rikdommen skal vises også i kultursammenheng. | Dát valjesvuohta galggá vuojnnut aj kulturaktijvuodan. |
| Sametingets viktigste verktøy i dette arbeidet er våre økonomiske virkemidler, men også den påvirkningsmuligheten vi har gjennom dialog, kontakt og samarbeid med andre offentlige myndigheter. | Sámedikke ájnnasamos vædtsak dán bargon le ekonomalasj vájkkudimnævo, valla aj vájkkudimmáhttelisvuoda ma li miján guládallama, aktijvuoda ja aktisasjbargo baktu ietjá almulasj oajválattjaj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge barggá dáj ássjij åvdås: |
| Bedre mål- og resultatstyring av Sametingets søkerbaserte virkemidler til samisk kunst og kultur | Buorep ulmme- ja boadosstivrrim Sámedikke vájkkudimnævojs majt máhtá åhtsåt sáme dájddaj ja kultuvrraj |
| Samiske barn og unge og språklig mangfold skal ivaretas i Sametingets kulturpolitikk | Sáme máná ja nuora ja gielalasj valjesvuohta galggá várajda váldeduvvat Sámedikke kulturpolitihkan |
| Utvikle samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Samisk kunstnerråd (Kunstneravtalen) | Åvddånahttet aktisasjbarggosjiehtadusáv Sámedikke ja Sáme dájddárráde gaskan (Dájddársjiehtadus) |
| Skape arenaer for samarbeid mellom samiske kunstnere og andre kunstnere regionalt og nasjonalt | Ásadit arenajt aktisasjbargguj sáme dájddárij ja ietjá dájddárij gaskan guovlolattjat ja nasjonálalattjat |
| Politikkutforming i nær dialog med kunst- og kulturlivet | Politihkkahábbmidibme lahka guládallamijn dájdda- ja kulturiellemijn |
| Arenaer, nettverk og samarbeidsprosjekter som bidrar til økt internasjonal promotering og eksport av samisk kunst og kultur til et internasjonalt marked | Arena, værmádahka ja aktisasjbarggoprosjevta ma oassálassti lasse rijkajgasskasasj åvdedibmáj ja eksporttaj sáme dájdas ja kultuvras rijkajgasskasasj márnánijda |
| Økonomiske virkemidler | Ekonomalasj vájkkudimnævo |
| Målet for Sametingets virkemidler til Kunst- og kulturutøvelse er et mangfold av samiske kunstneriske og kulturelle uttrykk som synliggjøres i samfunnet. | Sámedikke vájkkudimnævoj ulmme dájdda- ja kulturdåjmadibmáj le moattebelak sáme dájdalasj ja kultuvralasj åvddånbuktema ma tjalmostahteduvvi sebrudagán. |
| Delmålet et bredt og godt kulturtilbud for den samiske befolkningen. | Oasseulmme le gåbdå ja buorre kulturfálaldahka sáme álmmugij. |
| Sametinget har søkerbaserte tilskudd til Kulturutøvelse, det kan søkes om midler til samiskspråklig litteratur, samisk musikk, samiskspråklige tegneserier, samiske forlag og kulturtiltak. | Sámedikken li ruhtadårja majt máhttá åhtsåt kulturdåjmadibmáj, máhttá rudájt åhtsåt sámegielak girjálasjvuohtaj, sáme musihkkaj, sámegielak gåvvårájdojda, sáme girjjealmmudagájda ja kulturdåjmajda. |
| Kunstneravtalen er en samarbeidsavtale inngått mellom Sametinget og Sámi Dáiddárráđđi/Samisk kunstnerråd (SDR). | Dájddársjiehtadus le aktisasjbarggosjiehtadus Sámedikke ja Sáme Dájddárráde gaskan (SDR). |
| Sametinget gir søkerbasert tilskudd til musikk, litteratur, tegneserier, samiske forlag og kulturtiltak. | Sámedigge juollot rudájt jus åtså musihkkaj, girjálasjvuohtaj, gåvvårájdojda, sáme girjjealmmudagájda ja kulturdåjmajda. |
| Disse ordningene har egne søknadsskjema, egne regelverk og noen ulike søknadsfrister. | Dán årnigin li sierra åhtsåmussjiemá, sierra njuolgadusá ja sierra åhtsåmusájggemiere. |
| De søkerbaserte tilskuddene til musikk, litteratur, tegneserier, forlag og kulturtiltak skal bidra til: | Dårja majt máhtá åhtsåt musihkkaj, girjálasjvuohtaj, gåvvårájdojda, girjjealmmudagájda ja kulturdåjmajda galggi dájda viehkken vaj: |
| At en mangfold av samiske kunstneriske og kulturelle uttrykk kan skapes, formidles og oppleves | Valjes sáme dájdalasj ja kultuvralasj åvddånbuktema máhtti ásaduvvat, åvddånbuvteduvvat ja muossáduvvat |
| Flere lesere av samiskspråklig litteratur | Ienebu låhki sáme girjálasjvuodav |
| Flere lyttere av samisk musikk | Ienebu gulldali sáme musihkav |
| Forlag med kompetanse i samisk språk og samfunnsformål | Girjjealmmudagájn le máhtudahka sámegielan ja sebrudakulmen |
| Mangfold av samiske kulturelle aktiviteter | Le valjesvuohta sáme kultuvralasj dåjmajs |
| Kunstneravtalen | Dájddársjiehtadibme |
| Sametinget og Sámi Dáiddárráđđi/Samisk kunstnerråd (SDR) inngikk den 19.08.2004 en samarbeidsavtale (kunstneravtale). | Sámedigge ja Sáme Dájddárráde (SDR) hiebadijga 19.08.2004 aktisasjbarggosjiehtadusáv (dájddársjiehtadusáv). |
| Partene har i avtalen konstatert at “det er nødvendig å utvikle et godt og mangfoldig samisk kulturliv og at forholdene legges til rette for skaping og formidling av samisk litteratur, musikk, dans og teater, film og bildende kunst og kunsthåndverk. | Oassálasste le sjiehtadusán gávnnam vaj“dat la dárbbo åvddånahttet buorev ja ålolágásj sáme kultuvrra iellemav ja at vidjura gárveduvvi dahkuj ja åvddånbuktem sáme girjálasjvuohta, musijka, dánssa ja teáhter, filmma ja gåvådusdájdda ja dájddaduodje. |
| Videre konstaterer partene at det ligger et betydelig potensial i kultur som basis for utvikling av det samiske samfunnet. Det gjelder alt fra kunnskap om tradisjon til film, reiseliv, design og kulturproduksjon”. | Dasi lassen gávnnin oassálasste vaj dat la viehka stuor potensiálla kultuvrajn vuodon åvddånahttet sáme sebrudagáv, Dat sisadná gájkka gitta máhtos tjanádum dålusj dábijda filmma rádjáj, mannoæládussaj, hábmedibmáj ja kultuvrrabuvtadibmáj ”. |
| På grunnlag av kunstneravtalen gjennomfører Sametinget og SDR årlige forhandlinger der innhold og økonomisk ramme for kommende års avtale blir fastsatt. | Vuodon dájddársjiehtadusás tjadájt Sámedigge ja SDR jahkásasj sjiehtadallamijt gånnå sisano ja ekonomija ålgoldis boahtte jahkásasj sjiehtadussaj mierreduvvá. |
| Samisk kunstneravtale består av midler til: Kunstfond, stipend til samiske kunstnere, driftsstøtte til kunstnerorganisasjonene og Samisk kunstnerråd, innkjøpsordning for samisk samtidskunst og dáiddaduodji, fagkonsulenter, visningsvederlag og innkjøpsordning for samisk skjønnlitteratur, musikk og joik. | Sáme dájddársjiehtadusán li rudá: Dájddafoanndaj, stipendajda sáme dájddárijda, doajmmadoarjjaj dájddárorganisasjåvnåjda ja Sáme dájddárdádáj, sáme ájggásasj dájda ja dájddaduoje oasstemårnigij, fáhkakonsulentajda, vuosádusmávsojda, sáme tjáppagirjálasjvuoda, musihka ja juojga oasstemårnigij. |
| Disse midlene forvaltes av Samisk kunstnerråd og RidduDuottarMuseat. | Dá rudá háldaduvvi Sáme dájddárrádes ja RidduDuottarMuseas. |
| Sametingets ansvar når det gjelder utvikling av samisk kunst er å sørge for at kunstnerne har gode og forutsigbare rammevilkår for sin virksomhet. | Sámedikke åvdåsvásstádus mij guosská sáme dájda åvddånahttemij le bærrájgæhttjat dájddárijn le buorre ja oaggás birásdile sijá æládusájda. |
| Kystfiskeutvalgets innstilling / Kystfiskeutvalget / Fiskerettigheter / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Merragáddeguollimnammadusá mærrádusárvvalussaj / Merragáddenammadus / Guollimriektá / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Kystfiskeutvalgets innstilling | Merragáddeguollimnammadusá mærrádusárvvalussaj |
| I arbeidet med finnmarksloven var konkrete fiskeribestemmelser et viktig tema under konsultasjonene med justiskomiteen. | Finnmárkolága bargon lidjin konkrehta guolastusnjuolgadusá ájnas fáddan riektákomitea rádádallamin. |
| Resultatet av behandlingen av finnmarksloven var at Stortinget fattet vedtak om at: ”Stortinget ber Regjeringen snarest mulig foreta en utredning av samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark, herunder minimumskvote for båter under ti meter, og fremme en oppfølgende sak om dette for Stortinget.” | Finnmárkolága giehtadallama boados lij Stuorradigge mierredij: ”Stuorradigge gåhttju Ráddidusáv nav ruvva gå máhttelis sámij ja iehtjádij guolimriektájt meran Finnmárko ålggolin, dánna aj unnemus kvotav vantsajda vuolel lågev mehter guhkkudagá, ja tjuovvoliddje ássjev dán birra Stuorradiggáj buktet.” |
| 80 (2004-2005) bemerket flertallet at ” spørsmålet om retten til og forvaltning av saltvannsfisket i samiske bosettingsområder har vært gjenstand for atskillig utredning, særlig i perioden 1990-2001”. | Ævtod. O. nr.80 (2004-2005) ieneplåhko javlaj ”gatjálvisá ma sáme guovloj merraguollimij riektájda ja háldadibmáj li vijddát ja moaddi tjielgadum, sierraláhkáj 1990-2001 ájggudagán”. |
| Flertallet viste videre til at det ” etter flertallets mening ikke [kan] utelukkes at det foreligger føringer både i folkeretten og i norsk rett for å ta særlig hensyn til fisket i sjøsamiske områder i utformingen og praktiseringen av fiskeriforvaltningen. | Ienplåhko jårkij ahte “ieneplåhko oajvvadusá milta ij [máhte] hilggot ahte sihke álmmukriektán ja Vuona riektán e gávnnu lájddistime váj sierraláhkáj vielet merrasámij guovlo guollimháldadusá hábbmimav ja dåjmav. |
| I forhold til dagens aktuelle situasjon er det imidlertid ikke utredet konkret hvordan disse hensyn mest effektivt og hensiktsmessig kan ivaretas i den løpende fiskeriforvaltningen”. | Udnásj dile gáktuj ij le tjielgas gåktu dá berustime vuohkasamos vuoge milta galggi doajmme guollimháldadusán vuoroduvvat”. |
| Regjeringen ga Fiskeri- og kystdepartementet i oppdrag å sørge for at Stortingets anmodningsvedtak ble fulgt opp. | Ráddidus gåhtjoj Guolástus- ja merragáddedepartementav bærrájgæhttjat ahte Stuorradikke gåhttjommærrádus tjuovoduvvá. |
| Etter konsultasjoner med Sametinget nedsatte Fiskeri- og kystdepartementet et ekspertutvalg – Kystfiskeutvalgets – til å på prinsipielt grunnlag å utrede samer og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark. | Sámedikke rádádallamij maŋŋela nammadij Guolástus- ja merragáddedepartemennta ássjedåbddenammadusáv – Merragáddenammadus – mij prinsihpalasj vuodo milta galggá tjielgadit sámij ja iehtjádij guollimriektájt Finnmárko ålggolin. |
| Kystfiskeutvlaget la fram sin utredning, NOU 2008: 5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark. | Merragáddenammadus tjielgadusástis åvdedij, VAT 2008: 5 Guollimriektá meran Finnmárko ålggolin. |
| Sametingets plenum har i sak 23/08 avgitt høringsuttalelse til Kystfiskeutvalgets innstilling, samt de delene av Samerettsutvalget 2 sin innstilling som omhandler marin sektor. | Sámedikke ållestjåhkanibme le ássjen 23/08 åvdedam guládallamjavllamis Merragáddeguollimnammadusá mærrádusárvvalussaj, ja dajda åsijda Sáme riektájuogos II árvvalusájs ma merradåjmajda goasski. |
| Sametinget støttet Kystfiskeutvalget fullt ut og viser til at denne løsningen også må gjelde i de sjøsamiske områdene sør for Finnmark. | Sámedigge Merragáddeguollimnammadusáv ållåsit ja vuoset aj dasi jut dát tjoavdos galggá aj goasskat merrasáme guovlojda Finnmárko oarjjelin. |
| I 2009 og 2010 ble det gjennomført konsultasjoner mellom Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget om oppfølgingen av Kystfiskeutvalgets forslag. | Jagijt 2009 ja 2010 tjadáduvvin rádádallama Guolástus- ja merragaddedepartementa ja Sámedikke gaskan Merragáddenammadusá árvvalusá tjuovvolime gáktuj. |
| Gjennom konsultasjonene ble det konstatert uenighet i vurderingene av folkerettens utstrekning og den historiske bruksrettens omfang. | Rádádallamijn tjielgaj biele ettjin guorrasa álmmukriektá vijddudagá gáktuj ja histåvrålasj addnoriektá gáktuj. |
| En valgte likevel å se på løsninger det var mulig å enes om til tross for uenighet i tolkingene av rettsgrunnlaget. | Vájku ettjin riektávuodo dålkkuma gáktuj guorrasa, de biele vuorodin tjoavddusijt maj birra guorrasin. |
| Sametinget har gitt sin tilslutning til en løsning som innebærer nye bestemmelser tas gjeldende lovverk. | Sámedigge le miehtám tjoavddusij mij mierkki ahte ådå mærrádusá sajájduvvi ieme lágajda. |
| Dette kan sammenfattes i 7 punkter: | Dájt máhttá 7 tjuorgaj tjoahkkájgiesset: |
| 1. Det fastsettes for det første en ny lovbestemmelse om lovfesting av retten til å fiske i deltakerloven § 21: Uten hinder av bestemmelser fastsatt i medhold av første ledd, har personer som er bosatt i Finnmark, Nord Troms og andre kommuner i resten av Troms og Nordland med innslag av tradisjonelle sjøsamiske områder rett til å fiske torsk, sei og hyse mv. med konvensjonelle redskap dersom vedkommende eier et merkeregistrert fartøy under 11 meter og fyller vilkårene for å stå i fiskermanntallet. | 1. Ådå láhkamærrádus dåhkkiduvvá mij lága baktu nanni guollimriektáv oassálasstemlága § 21:n: Hieredimij dagá ma vuostasj lahtasin li mierredum, le ulmutjijn gudi årru Finnmárkon, Nuortta-Råmsån ja ietjá suohkanijn Råmsån ja Nordlándan ietján gånnå li árbbedábálasj merrasáme guovlo riektá guollit játtiv, sájdev ja juvsov jnv. Dábálasj guollimvædtsagij ja ja jus guollár æjggu mærkkatjáledum vantsav vuollel 11 mehtera ja ietján ållidahttá gájbbádusájt guollárlåhkuj tjáledit. |
| Departementet kan gi nærmere bestemmelser om virkeområde for denne bestemmelsen og hvilke fiskerier den omfatter. | Departemænnta máhttá dárkkelap doajmmaguovlobv dán mærrádussaj ja makkár guollij dat guosská. |
| Dette lovforslaget innebærer en lovmessig beskyttelse av retten til fisket og innebærer samtidig at de som har denne retten skal prioriteres foran alle andre ved ressursknapphet. | Dát láhkaoajvvadus mierkki ahte guollimriektá lágalattjat suodjaluvvá ja mierkki sæmmi båttå jut sij gejn le dákkár riektá galggi gájkaj iehtjádij åvddål vuoroduvvat gå le resursavánesvuohta. |
| Bestemmelsen må for øvrig leses i sammenheng med vektleggingsbestemmelsen i havressurslovens §11. | Ietján hæhttu dáv mærrádusáv dádjadit aktan merraresursalága §11 dættodimmærrádusá gáktuj. |
| Departementet er etter bestemmelsen avskåret fra å gjennomføre en vesentlig reduksjon av fisket etter torsk, hyse og sei i de områdene som er nevnt i bestemmelsen, slik departementet faktisk kunne med hjemmel i dagens lovverk. | Dán mærrádusá diehti ij departemænnta besa giehpedit jáddi-, jukso- ja sájddebivdov dajn guovlojn ma li mærrádusán nammadum, dagu departemænnta ajtu máhtij udnásj lága láhkavuodojn. |
| Bestemmelsen om retten til fiske er ikke avgrenset til Finnmark slik Kystfiskeutvalget foreslo, men gjelder for hele det tradisjonelle sjøsamiske området, slik Sametinget ønsket i sin høringsuttalelse. | Guollimriektá mærrádus ij le dåssju Finnmárkkuj ráddjidum dagu Merragáddenammadus oajvvadij, ájnat guosská ålles merrasáme guovlluj, dagu Sámedigge ietjas guládallamjavllamusán gájbbedij. |
| Departementet er i bestemmelsen gitt kompetanse til å fastsette det geografiske virkeområdet og hvilke fiskerier som er omfattet av bestemmelsen. | Departemænnta le mærradusá milta oadtjum fámov mierredit geográfalasj doajmmaguovlov ja makkár guollimvuogijda mærrádus guosská. |
| Partene har i konsultasjonsprosessen gjort en gjennomgang av utviklingen i fiskerisektoren i kommunene som er omfattet av det geografiske virkeområdet for Sametingets søkerbaserte tilskudd til næringstiltak (SUF) og øvrige kommuner i de nordligste fylkene, og denne viser at kommuner som er helt eller delvis omfattet av SUF har hatt en større nedgang i antall fiskere, deltakeradganger, fartøy mv. enn andre kommuner. | Åvdåstiddje li rádádallamin tjadádam guolástussuorge åvddånimev daj suohkanijn ma Sámedikke åhtsåmusvuodulasj æládusåvddånimdoarjjaga doajmmaguovllu (SUF) ja ietjá suohkanijn nuorttalamos fylkajn, ja dát vuoset jut suohkanijn må ållåsit jali muhtem mærráj li oassen SUF:as le guollárlåhkom oassálasstemvejulasjvuohta, vadnasa, jnv. binnum ienep gå ietjá suohkanijn. |
| Dette gjør at det er naturlig å inkludere SUF-kommunene i tillegg til kommuner i Finnmark og Nord-Troms, for at også sårbare fiskerisamfunn sør for Finnmark og Nord-Troms blir ivaretatt gjennom lovfestingen. | Návti le luondulasj sebradahttet SUF-suohkanijt duodden suohkanijda Finnmárkon ja Nuortta-Råmsån, váj várnnahis guollársebrudagá Finnmárko ja Nuortta-Råmså oarjjelin aj várajda váldeduvvi lágadime aktijvuodan. |
| 2. Det fastsettes en egen vektleggingsbestemmelse i havressursloven§ 11: I områder som er omfattet av deltakerloven § 21 siste ledd, skal det ved tildeling av kvotar av viltlevande marine ressursar, og ved andre former for regulering av desse ressursane, leggjast vesentleg vekt på samisk bruk og denne brukens tyding for samiske lokalsamfunn. | 2. Merraresursalága 11. Paragráffaj mierreduvvá sierra dættodimmærrádus: Daj guovloj gáktuj majda oassálasstemlága § 21 maŋemus ladás guosská, gå mera villda resursa kvåvtå juolloduvvi, ja gå dá resursa ietján reguleriduvvi, de galggá sierraláhkáj sáme anov dættodit ja majt adno sáme bájkijda mierkki. |
| Rettighetsbestemmelsen i deltakerloven § 21 må tolkes i lys av denne vektleggingsbestemmelsen som skal sikre at statens ansvar for sjøsamenes materielle kulturgrunnlag ivaretas i forvaltningen av ressursene. | Oassálasstemlága § 21 riektámærrádus galggá dán dættodimmærrádusá milta dålkkuduvvat mij galggá stáhta åvdåsvásstádusáv merrasámij materiálalasj vuodo åvdås bærrájgæhttjat resursaj háldadimen. |
| 3. Det fastsettes i forskrift et forbud mot større båter inne i fjordene: Bare fartøy under 15 meter med konvensjonelle redskaper kan fiske innenfor en fastsatt fjordlinje. | 3. Njuolgadustjálan mierreduvvá gielldet stuorra vantsajt vuonaj sinna guollmis: Dåssje vuollel 15 mehtera guhkkusasj vantsa ma dábálasj vædtsagij guolliji bessi mierredum vuodnalinjaj sisbielen guollit. |
| Det kan gjøres unntak for denne bestemmelsen om ressursgrunnlaget tilsier dette. | Dáv mærrádusáv máhttá tjuolldot jus le vallje resursajs. |
| Denne forskriftsbestemmelsen, sammen med rettighets- og vektleggingsbestemmelsen utfyller hverandre slik at det både gis en prinsipiell anerkjennelse av retten til fiske på alle fiskerressurser og at det ved offentlige reguleringer av fiske, pga av bestandssituasjon mv., legges vesentlig vekt på hensynet til sjøsamisk kultur. | Njuolgadustjála mærrádus ållidahttá riektá- ja dættodimmærrádusájt navti jut vatteduvvá sihke prinsihpalattjat dåhkkiduvvá gájka guolleslájajt guollit ja gå guolástusás almulattjat reguleriduvvá nálledile milta jnv., de merrasáme kultuvrra galggá nannusit dættoduvvat. |
| Bestemmelsen om fiske i fjordene gir også i praksis en form for fjordrett da større båter ikke vil gå over lengre avstander. | Vuodnaguolástusá mærrádus le aj muhtem láhkaj vuodnariektá gå stuoráp vantsa e guhkás jåde. |
| Retten til fiske er knyttet til fartøystørrelse, noe som etter Sametinget vurdering ikke er en optimal løsning. | Guollimriektá le vanntsastuorrudahkaj tjanádum, mij Sámedikke mielas ij la vuogas tjoavdos. |
| Men sett i sammenheng med vektleggingsbestemmelsen som ikke knytter seg til fartøystørrelse, samt begrensningen i fjordfiske for fartøy over 15 meter kan det vurderes som at hovedhensynet som er å anerkjenne og sikre fjord- og kystfiske vil bli ivaretatt. | Valla jus dav gæhttjá aktan dættodimmærrádusájn mij ij le vanntsastuorrudahkaj tjanádum, aktan vuodnaguolástusá ráddjimijn vantsajda badjel 15 mehtera guhkkudagá de máhttá javllat oajvvevieledus mij le dåhkkidit ja sihkarasstet vuodna- ja merragáddeguolástusáv várajda váldeduvvá. |
| Sammenhengen mellom disse bestemmelsene må framkomme i merknadene til loven. | Aktijvuohta dáj mærrádusáj gaskan galggá lága tsuojggidusájn. |
| Det innebærer at det også ligger an til at det av merknaden til vektleggingsbestemmelsen framkommer noe i retning av at det ved reguleringer av havressursene så skal det legge vesentlig vekt på hensynet til sjøsamisk kultur også der det samiske fiske er redusert eller opphørt som følge av at fangskvoter ikke er gitt eller på grunn av andre reguleringer av ressursene eller annen ressursutnyttelse i disse områdene. | Vuojnnet dættodimmærrádusá tsuojggidusán galgá tjuodjot juogu dan guovlluj ahte gå merraresursajt reguleri de galggá sierraláhkáj merrasáme kultuvrav vieledit aj dakkir bájkijn gånnå sáme guolástus le binnum jali gáhtum danen gå guollimkvåvtå ælla vattedum jali resursaj ietjá regulerimij diehti jali ietjá resursaávkástallama diehti dájn guovlojn. |
| 4. Det fastsettes en egen bestemmelse om kartlegging og anerkjennelse av lokale historiske rettigheter i finnmarksloven § 29 nytt annet ledd: Kommisjonen kan også utrede krav om kollektive eller individuelle rettigheter til fiskeplasser i sjø- og fjordområder i Finnmark som kan være opparbeidet på grunnlag av gjeldene nasjonal rett. Denne bestemmelsen er en oppfølging av Kystfiskeutvalgets forslag til finnmarksfiskelov § 13 og Samerettsutvalget 2 sitt forslag. | 4. Finnmárkolága § 29 ådå nuppe lahtasin mierreduvvá gåktu bájkálasj histåvrålasj riektájt kárttit ja dåhkkidit: Kommisjåvnnå máhttá aj tjielgadit ájnegis ja aktisasjriektágájbbádusájt guollimsajijda Finnmárko merra- ja vuodnaguovlojn majt nasjonála riektá vuodon le háhkudam Dát mærrádus le Merragáddeguolástusnammadusá finnmárkoguollimlága § 13 oajvvadusá ja Sámeriektájuogos 2 oajvvadusá tjuovvolibme. |
| Bestemmelsen i finnmarkloven § 29 nytt 2. ledd, slår fast at krav om tinglige retter til fiskeplasser i sjøen kan framsettes for Finnmarkskommisjonen. | Finnmárkolága § 29 ådå 2. Lahtasa mærrádus, mierret jut “suodjaluvvam riektá” guollimsajijda meran máhtti Finnmárkokommisjåvnnåj åvdeduvvat. |
| På samme måte som for krav om bruks- og eierrettigheter på land, skal krav om rettigheter til fisket utredes på grunnlag av gjeldende rett. | Sæmmi láhkáj gå ednamano- ja åmastamriektá gájbbádusá, galggi guollimriektágájbbádusá dálásj riektá vuodon tjielgaduvvat. |
| Dette innebærer at det skal tas hensyn også til samiske sedvaner og rettsoppfatninger. | Dat mierkki galggá sáme árbbedábijt ja riektádádjadusájt aj vieledit. |
| Siden ILO konvensjon 169 går foran finnmarkslovens bestemmelser jf § 3 og FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter (SP) er gitt forrang fremfor norsk rett i menneskerettsloven skal også folkeretten inngå i kommisjonens vurderinger som et helt sentralt rettsgrunnlag. | Danen gå ILO-konvensjåvnnå 169 manná Finnmárkolága mærrádusáj åvdån § 3 milta ja AN konvensjåvnnå sivijla ja politihkalasj riektáj birra (SP) manná vuona riektá åvdån almasjriektálágan galggá aj álmmukriektá liehket oassen kommisjåvnå árvustallamijs ållu guovdásj riektávuodon. |
| 5. Det fastsettes en bestemmelse om samisk deltakelse i ressursforvaltningen i havressursloven § 8b: Departementet kan opprette ei fjordfiskenemd for Finnmark, Troms og Nordland, eller ei nemnd for kvart fylke. | 5. Merraresursalága § 8b baktu mierreduvvá sáme oassálasstem resursaj háldadijn: Departemennta máhttá aktisasj Finnmárko, Råmså ja Nordlánda vuodnaguolástus-nammadusáv ásadit, jali juohkka fylkkaj sierra nammadusáv. |
| Sametinget og dei tre fylkeskommunane skal ha rett til å oppnevne medlemmer i nemnda. | Sámedikken ja dajn gålmåjn fylkkasuohkanijn galggá riektá nammadusá ájrrasijt nammadit. |
| Departementet kan gje nærare reglar om samansetjinga av fjordfiskenenmda og kva for oppgåver ho skal ha. | Departemennta máhttá dárkkelap njuolgadusájt mierredit vuodnaguolástus-nammadusá nammadussaj ja makkár dahkamusá galggi dasi gullut. |
| Når det gjelder etableringen av en fjordfiskenemnd er Fiskeri- og kystdepartementet og Sametinget enige om at det skal være en nemnd som samlet sett skal ha like mange medlemmer oppnevnt fra Sametinget som fra fylkeskommunene, for eksempel 3+3. Det er videre enighet om at nemnda skal være et tungt faglig og et tungt politisk organ som vil være en sentral premissleverandør for fiskeriforvaltningen og at denne skal ha reelle og viktige arbeidsoppgaver. | Gå le sáhka vuodnaguolástus-nammadusá ásadime birra li Guolástus- ja merragáddedepartemennta ja Sámedigge sjiehtadam ahte galggá liehket akta nammadus manna galggi liehket tjoahkkáj sæmmi ållo ájrrasa gudi li Sámedikkes nammadum dagu fylkkasuohknijs, duola dagu 3+3. Vijddábut li guorrasam nammadus galggá nanos fágalasj ja politihkalasj orgádna mij galggá guovdásj æktodiddjen guolástusháldadusá gáktuj ja danna galggi duohta ja ájnas dahkamusá. |
| Når det så gjelder hvorvidt nemnda skal ha beslutningsmyndighet eller ikke har Sametinget vist til at en løsning som ikke medfører beslutningsmyndighet vil være under de folkerettslige minstestandarder, da med tanke på retten til deltakelse i den offentligrettslige ressursforvaltningen samene har etter ILO art 15. Sametinget har i konsultasjonene understreket at det må være klart at den konsultasjonspraksis man har i Norge etter konsultasjonsavtalen er en gjennomføring av ILO art 6 som ikke går like langt som art 15. Både rent generelt og i forhold til nemndas myndighet forutsetter derfor Sametinget at det må finne sted en utvikling over tid som fører til at man får en løsning på plass som er innenfor udiskutable folkerettslige rammer. | Gå le sáhka makta mierredimfábmo nammadusán galggá, de le Samedigge vuosedam dasi jut tjoavdos gånnå nammadus ij besa majdik mierredit le álmmukriektá vuolemus dáse vuolen, vuoseduvvá almulasjriektálasj resursaháldadusá oassálasstema riektáj mij sámijn le ILO art. 15 milta. Sámedigge le rádádallamijn dættodam jut rádádallamvuohke mij Vuonan le dálla rádádallamsjiehtadusá milta le ILO 6. art. Tjadádibme mij ij maná sæmmi guhkás dagu ILO 15. art. Danen Sámedikke gájbbet åbbålattjat ja nammadusá fámo gáktuj jut ájge tjadá dát hæhttu åvddålij jåhtet navti váj oadtju tjoavddusav mij le tjielgga álmmukriektálasj birástagáj sisbielen. |
| Sametinget anser derfor ikke dette resultatet som et endelig punktum for oppfølgingen av Kystfiskeutvalgets forslag. | Danen ij Sámedigge dáv båhtusav ane låhpalasj tjoavddusin Merragáddeguolástusnammadusá oajvvadusá tjuovvolimes. |
| Man har derfor i konsultasjonene blitt enige om en oppfølgende konsultasjonsprosess om nemndas arbeidsoppgaver. | Danen le rádádallamijn såbadam tjuovvoliddje rádádallamprosessav nammadusá dahkamusáj gáktuj. |
| 6. Det fastsettes en ny bestemmelse i deltakerloven: Loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter | 6. Oassálasstemláhkaj ådå mærrádus mierreduvvá: Láhka galggá aneduvvat álmmukriektá álggoálmmugij ja unneplågoálmmugij njuolgadusáj milta. |
| Bestemmelsen innebærer en stadfesting av at deltakerloven skal praktiseres i samsvar med Norges folkerettslige forpliktelser, og at loven gjelder innenfor rammene av folkerettens regler om urfolk og minoriteter. | Mærrádus mierkki oassálasstemlága duodastus galggá Vuona álmmukriektálasj vælggogisvuodaj milta tjadáduvvat, ja jut láhka le guoskavasj álmmukriektá álggoálmmugij ja unneplågoálmmugij njuolgadusáj birástagáj sisbielen. |
| Bestemmelsens viktigste funksjon er at den synliggjør eksisterende folkerettslige forpliktelser. | Mærrádusá ájnnasamos sisadno le dat dálásj álmmukriektálasj vælggogisvuodajt vuojnnusij buktá. |
| 7. Det skal iverksettes tiltak for å gi retten til fiske og vektleggingen av sjøsamisk kultur et mer konkret innhold. | 7. Dåjma galggi jåhtuj biejaduvvat váj guolástusriektáj ja merrasáme kultuvra dættodibmáj boahtá dárkkelap sisadno. |
| Det avsettes en grunnkvote torsk for fiske i åpen gruppe, som ligger fast før fordelingen mellom grupper foretas i de årlige reguleringene. | Rabás juohkusij biejaduvvá jáddikvåvttå, mij le stuoves åvddål juohkusijda juohká jahkásasj regulerimijn. |
| Størrelsen på en slik grunnkvote er i første omgang satt til 3000 tonn, men Sametinget har forutsatt at dette vil være gjenstand for jevnlige forhandlinger der det skal legges til grunn at: | Dákkár vuodokvåvtå stuorrudagáv le álgo rájes mierredam 3000 tonnaj, valla Sámedigge le ævtodam dán stuorrudagáv galggá jævdálasj sjiehtadallamij baktu mierredit man vuodon li: |
| Målsettingen er å virke til styrking av grunnlaget for sjøsamisk kultur med bosetting, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Mihttomierre le merrasáme kultuvra, årroma, æládusdåjma ja sebrudakiellema nannim. |
| Det skal være mulig å leve av et fiske i åpen gruppe alene eller i kombinasjon med annen virksomhet | Galggá liehket vejulasj bierggit rabás juohkusa guollimis aktu jali tjoahkkeæládussan aktan ietjá æládusáj. |
| Det skal bidra til økning i antall fartøy og fiskere | Galggá vantsaj ja guollárij lågov lasedit |
| Det skal gjøre det relativt mindre eksklusivt å ha kvote på fartøy i lukket gruppe, fordi økt lønnsomhet i åpen gruppe medfører økte økonomiske muligheter og lavere inngangspris til fartøy med kvote i lukket gruppe | Galggá liehket relatijva binnep sierralágásj kvåvtåv åmastit dahpadum juohksin, danen gå mávsulasjvuohta lassánibme rabás juohkusin mierkki ådå økonomalasj máhttelisvuoda ja binnep álggohatte gå galggá vantsav aktan kvåvtåjn åttjudit dahpadum juohkusin. |
| Det skal frambringes statistisk materiale om antall fartøy, fiskere, alderssammensetning og fangstverdier fordelt på fartøy i virkeområde som grunnlag for beregning | Galggá gávnnat státistihkalasj diedojt vantsaj ja guollárij lågoj birra, man vuorrasa guollára li ja guolleárvo birra juogedum doajmmaguovlo vantsaj milta merustallamijda vuodon |
| Fiskeri- og kystdepartementet vil fremme lovproposisjon basert på denne enigheten og tilslutningen fra Sametinget høsten 2011. | Guolástus- ja merragáddedepartemennta ájggu láhkaproposisjåvnåv åvdedit dájna såbadimijn ja Sámedikke 2011 tjavtja avtamielakvuodajn ja dårjajn vuodon. |
| NOU 2008:5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark | VAT 2008:5 Guollimriektá meran Finnmárko ålggolin |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Læremidler / Opplæring / Forsiden - Sametinget | Oahpponævo / Åhpadus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Læremidler | Oahpponævo |
| Sametingets visjon er at det skal finnes læremidler på alle fagområder og i alle fag, på sør-, lule- og nordsamisk for å nå målene i rammeplan for barnehagen og i læreplanverket for Kunnskapsløftet - samisk. | Oahpponævo divna fáhkasuorgijn ja divna fágajn galggi gávnnut oarjjel- julev-, ja nuorttasámegiellaj ulmijt jåvsåtjit mánájgárde rámmaplánan ja Máhttolåpptim – Sáme oahppoplánatjoahkken. |
| Ansvarlig politiker Rådsmedlem | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Sametinget har ansvar for å definere målsettinger, strategier og tiltak for virkemidler til utvikling av læremidler gjennom planverk og årlige budsjetter. | Sámedikken le åvdåsvásstádus tjielggidahttet ulmijt, strategijajt ja dåjmajt vájkkudimnævojt åvddånahtátjit oahpponævojt pládnatjoahkke milta ja jahkásasj budjehtaj baktu |
| Sametinget har ansvar for tildeling av midler og oppfølging og kontroll av virkemiddelbruken i henhold til lovverk, regler og retningslinjer. | Sámedikken le åvdåsvásstádus rudájt juollodit ja vájkkudimnævvoadnemav tjuovvot ja dárkestit láhkatjoahkkij, njuolgadusáj milta. |
| Sametinget jobber for å: | Sámedikke ájggomussan le: |
| Bidra til innovativ og effektiv utvikling av samiske læremidler og pedagogisk materiell | Láhtjet dilijt innovatijvalasj ja dåbmaris sáme oahpponævvo ja pedagogalasj materiálaj åvddånahttemav. |
| Tilgjengeliggjøre og gi informasjon om samiske læremidler gjennom samisk læremiddelsentral, Sametingets nettside og søkbar læremiddelportal på nett. | Sadjihij biedjat oahpponævojt ja diedojt daj birra vaddet sáme oahppanævvoguovdátja, Sámedikke næhttabiele ja åtsådahtte oahpponævvoportála baktu nehtan. |
| Sametinget knytter sitt arbeid med læremidler til vedtatte strategier i Sametingets strategiske plan for læremiddelutvikling 2009-2012. | Sámedigge barggá oahpponævoj mierreduvvam strategijaj milta Sámedikke oahpponævvoåvddånahttema jagijda 2009-2012 strategalasj plána milta. |
| Planen innebærer blant annet at vi skal: | Plána milta galggap: |
| Utvikle nye læremidler på sør-, lule- og nordsamisk | Åvddånahttet ådå oahpponævojt oarjjel-, julev- ja nuorttasámegiellaj |
| Oversette og tilpasse eksisterende læremidler | Ieme oahpponævojt jårggålit ja hiebadit |
| Samarbeid med aktuelle fagmiljøer for å få utviklet faglitteratur | Aktisattjat barggat hiebalgis fáhkabirrusijn fáhkagirjálasjvuodav åvddånahtátjit |
| Utvikle ordinære og/eller digitale læremidler | Åvddånahttet dábálasj ja jali digitála oahpponævojt |
| Tilpasse eksisterende læreverk i sør- og nordsamisk som andrespråk | Hiebadit ieme nubbegiela oahppotjoahkkev oarjjel- ja nuortta sámegielan |
| Lese inn tekster som lydfiler | Tevstajt jiednafijlajda låhkåt |
| Nedsette arbeidsgruppe for valg av matematikkverk for oversetting til sør-, lule- og nordsamisk | Barggojuohkusav biedjat jåhtuj mij vállji matemáhtihka oahppotjoahkkev jårggålit oarjjel-, julev- ja nuorttasámegiellaj |
| Oversette og tilpasse ved behov verk/temahefter mellom sør-, lule- og nordsamisk | Dárboj milta jårggålit ja hiebadit tiebmágirjátjijt/tjoahkkijt oarjjel-, julev- ja nuorttasámegielaj gasskala |
| Samarbeid med Samisk spesialpedagogisk støtte om kartlegging av behov | Aktisattjat barggat Sáme sierrapedagogalasj doarjjagijn guoradallamij ja dárboj hárráj. |
| Samarbeid med fagmiljøer i Statlig spesialpedagogisk støttesystem om utvikling av læremidler, kartleggings og veiledningsmateriell | Aktisattjat barggat fáhkabirrusij Stáhta sierrapedagogalasj doarjjavuogádusájn åvddånahtátjit oahpponævojt, guoradallam- ja bagádallammateriálajt. |
| Ovttas.no - Samiske læringsressurser på nett | Ovttas.no - Sáme oahppamnævo nehtan |
| Vi har samlet bilder, bøker, filmer, lyd, læringsmateriell og digitale ressurser for å gjøre det lettere for deg å være lærer på samiske skoler. | Mij lip tjoaggám gåvåjt, girjijt, filmajt, jienajt, oahppamnævojt ja digitála ressursajt mij giehpet bargov dunji sáme åhpadiddjen. |
| I tillegg finner du artikler om samiske tema og pedagogiske tips. | Máhta aj gávnnat artihkkalijt sáme ássjij birra ja pedagogalasj bagádallamijt. |
| Lag en joik til de samiske språkene og vinn 20 000 kroner | Juojgasta sámegielajt ja vuojte 20.000 kråvnå |
| Vi utfordrer deg til å lage en joik til de samiske språkene nå når det er internasjonalt år for urfolksspråk. | Rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jagi gáktuj hásstalip duv juojgav sámegielajda biejatjit. |
| Gjennom joikekonkurransen ønsker Sametinget, sammen med NRK Sápmi, å løfte frem joik og de samiske språkene som en del av samisk språkuke 2019. | Juojggamgilppusijn ájggu Sámediggi, aktan NRK Sámijn, tjalmostahttet ja låpptit juojgav ja sáme gielajt. Gilpos la oassen sáme giellavahkos 2019 |
| – Alle som vil kan lage en joik til språkløftet, sier direktør i Sametingets språkavdeling Anne Britt K. Hætta. | – Gájka gudi sihti máhtti juojgav jali vuolev giellalåpptimij biedjat, javllá Sámedikke giellaåssudagá direkterra Anne Britt K. Hætta. |
| Joiken skal speile de samiske språkene, det samiske samfunnet eller speile språkløftet. | Juojgga galggá gåvvidit sámegielajt, sáme sebrudagá gielladilev jali giellalåpptimav tjalmostahttet. |
| Joiken er en del av den samiske kulturen, og de samiske tradisjoner. | – Vuolláj ja juojggaj la tjanádum sáme giella, kultuvrra ja sáme árbbedábe. |
| Derfor er den viktig når språket skal fremmes, sier Hætta. | Dan diehti li da ájnnasa giellalåpptimin, javllá Hætta. |
| Du kan joike og lage korte setninger til joiken. | Dån máhtá juojggat, tsoabbmot, ármmadit jali ådjådit. |
| Det skal være en tradisjonell samisk joik, uten musikk. | Galggá liehket árbbedábálasj juojgga musihka dagá. |
| Premien er 20 000 norske kroner. | Vuojtto l 20.000 kråvnå vuojttojuojggaj. |
| Joiken kan vare opptil tre minutter. | Juojgga ij galga vihpat guhkep gå gålmmå minuhta. |
| De bidragene som når til finalen publiseres 9. oktober. | Válljidum juojgajt almoduvvi gålgådismáno 9. biejve. |
| Etter det kan du høre bidragene og stemme på din favorittjoik. | Dan maŋŋela la máhttelis gulldalit ja jienastit nehtan dav masi buoremusát lijkku. |
| Stemmingen foregår til 16. oktober. | Jienastibme vihpá gålgådismáno 16. bæjvváj. |
| Du lager en joik, joiken skal ikke ha vært fremført offentlig tidligere. | Dån dagá juojgav jali vuolev, juojgga ij galga åvddåla almulattjat gullum. |
| Du filmer deg selv med mobiltelefonen når du joiker. | Filmmi ietjat giehtatelefåvnåjn gå juojga jali tsoabmo. |
| Om du har spørsmål, kontakt direktør i Sametingets språkavdeling Anne Britt K. Hætta + 47 78 48 42 91, eller fagleder Per Johannes Marainen, +47 78 48 42 78. | Jus li gatjálvis, de máhtá aktijvuodav válldet Sámedikke giellaåssudagá direkterrajn Anne Britt K. Hætta + 47 78 48 42 91, jali fáhkajådediddjijn Per Johannes Marainen, +47 78 48 42 78. |
| Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Land og ressursrettigheter | Ednam- ja resurssarievtesvuodaj |
| Tradisjonell samisk bruk som jakt, fangst, utmarkshøsting, reindrift og fiske har av staten ikke blitt anerkjent som grunnlag for å opparbeide rettigheter. | Sáme árbbedábálasj adno degu bivddo, miehttseávkástallam, ællosujtto ja guolástime ij le stáhta bieles dåhkkiduvvam vuodon gå sáme li háhkuham rievtesvuodajt. |
| Den særlige kollektive bruken som samer har utøvd har heller ikke blitt anerkjent å gi slik rett. | Sámij sierralágásj aktisasj adno ij le ga dåhkkiduvvam dákkár adnon mij sámijda rievtesvuodajt vaddá. |
| Internasjonal rettsutvikling, norske domstolsavgjørelser og lovprosesser i Norge har ført til at det de siste årene har skjedd en gradvis økt anerkjennelse av at tradisjonell samisk bruk av land, vann og ressurser også gir eiendoms- og bruksrettigheter. | Rijkajgasskasasj riektáåvddånibme, Vuona duobmoståvllåmærrádusá ja láhkaprosessa li dahkam gå maŋemus jagij le ienebut dåhkkidam sámij ednama, tjátje ja resursa árbbedábálasj adno vaddá aj åmastam- ja adnorievtesvuodajt. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Landrettigheter | Ednamrievtesvuoda |
| Fiskerettigheter | Guollimriektá |
| Sametinget arbeider for | Sámedigge barggá |
| En reell anerkjennelse av samenes land- og ressursrettigheter. | Sámij ednam- ja resursarievtesvuoda duohta dåhkkiduvvi. |
| En kartlegging av rettigheter som også sikrer kollektive samiske rettigheter. | Guoradallat rievtesvuodajt ma aj sihkarasti sámij aktisasj rievtesvuodajt. |
| Et rettsbilde som er likeverdig over hele det tradisjonelle samiske området, og som sikrer reell likhet mellom majoritet og minoritet og mellom ulike samiske områder. | Dakkár riektágåvvå, mij le avtaárvvusasj miehtáj árbbedábálasj sáme guovlo ja mij sihkarastá duohta avtalágásjvuodav majoritehta ja minoritehta gaskan, ja iesjgudik sámi guovloj gaskan. |
| Bakgrunn | Duogásj |
| Bruken av land og ressurser over lang tid nedfeller seg i eiendoms-, besittelses- og bruksrettigheter til landområder og ressurser. | Ednamij ja resursaj guhkepájge adno vaddá åmastam-, háldadim- ja adnorievtesvuodajt ednamijda ja resursajda. |
| En helt sentral bakgrunn for striden om utbyggingen av Altavassdraget var mangelen på anerkjennelse av samiske land- og ressursrettigheter. | Dat mij vuolgadij Áltá-tjátjádagá dulvvadime vuosstálastemijt lej gå vádnunij sámij ednam- ja resurssarievtesvuodaj dåhkkidibme. |
| Ett utfall av denne striden var derfor at regjeringen i 1980 nedsatte et samerettsutvalg som skulle utrede ”… | Akta vuosstálasstimij båhtusijs lej gå ráddidus jagen 1980. nammadij sámij rievtesvuodanammadusáv mij galgaj tjielgadit ”… |
| spørsmålene omkring den samiske befolknings rettslige stilling når det gjelder retten til og disponeringen og bruken av land og vann”. | sáme álmmuga riektálasj dilev ednamijda ja tjátjijda adnem- ja åmastamrievtesvuodaj gáktuj”. |
| Samerettsutvalget kom med sin første innstilling om dette i 1997 og den andre i 2007. | Sáme rievtesvuodanammadus åvdedij vuostasj oassetjielggidusáv jagen 1997 ja nuppev oassetjielggidusáv vas 2007. |
| Anerkjennelsen av land- og ressursrettighetene knytter seg i hovedsak til hva som kan omtales som private rettighetsforhold. | Dåhkkidimes ednam- ja resursarievtesvuodajda gullu dasi majt vuostatjin máhttá gåhttjot priváhta rievtesvuodadille. |
| Dette til forskjell fra offentligrettslige tiltak som regulerer bruken av land- og ressurser, og som også skal sikre det materielle grunnlaget for samisk kultur. | Dát iereduvvá almulasjrievtálasj dåjmajn ma reguleriji tjáhtje- ja ednamresursaj anov, ja mij aj galggá sihkarastet sáme kultuvra iellemdilev. |
| NOU 1997: 4 Naturgrunnlaget for samisk kultur http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/1997/nou-1997-4.html?id=140720 | VAT 1997: 4 Sáme kultuvra luondovuodo http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/1997/nou-1997-4.html?id=140720 |
| NOU 2007: 13 Den nye sameretten Utredning fra Samerettsutvalget http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/2007/nou-2007-13.html?id=491883 | VAT 2007: 13 Dat ådå sámeriektá Sáme rievtesvuodanammadusá tjielggidus http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/nouer/2007/nou-2007-13.html?id=491883 |
| Sametinget arbeider som: | Sámedigge bargon le: |
| Konsultasjonspart med regjeringen for å gjennom norsk lovgiving sikre samenes rettigheter til land og ressurser basert på menneskerettighetene og historisk bruk. | Liehket konsultasjåvnabiellen ráddidussaj mierredattijn lágav mij sihkarasstá sámij rievtesvuodajt ednamijda ja resursajda mij le tjanádum almasjrievtesvuodajda ja histåvrålasj adnuj. |
| Oppnevner av 3 av 6 medlemmer i Finnmarkseiendommen som forvalter grunn og ressurser i Finnmark etter finnmarksloven. | Nammadit gålmmå ájrrasa gudát ájrrasijs Finnmárkoåbmudahkaj mij háldat ednamijt ja resursajt Finnmárkon finnmárkolága milta. |
| Gir retningslinjer for hvordan virkninger for samisk kultur, reindrift, utmarksbruk, næringsutøvelse og samfunnsliv av endret bruk av utmark skal bedømmes. | Mierredit njuolgadusájt dasi gåktu galggá árvustallat dajt vájkkudusájt majt rievdaduvvam adno dahká sáme kultuvrraj, boatsojæládussaj, miehttseadnuj, æládusbargguj ja sebrudakiellemij. |
| Behandling av saker om endret bruk av utmark i Finnmark som er forelagt Sametinget av Finnmarkseiendommen. | Giehtadallat ássjijt gånne le sáhka Finnmárko miehtse rievddaduvvam anos majt Finnmárkoåbmudahka åvdet Sámediggáj. |
| Landrettigheter / Land og ressursrettigheter / Forsiden - Sametinget | Ednamrievtesvuoda / Ednam- ja resurssarievtesvuodaj / Sámedigge - Sametinget |
| Landrettigheter | Ednamrievtesvuoda |
| Arbeid for at tradisjonell samisk bruk av land og ressurser gir likeverdige eiendoms- og bruksrettigheter, som andres bruk har gitt, var sentral i den nye samiske kulturmobiliseringen fra slutten av 1960 og begynnelsen av 1970 tallet. | Barggat vaj sámij ednam ja resurssa árbbedábálasj adno vaddá avtaárvvusasj åmastam- ja adnorievtesvuodajt, nav gåktu iehtjádij adno le dahkam, lej guovdátjin ådå sáme kultuvrrarahtjamusán 1960-lågo låhpa rájes gitta 1970-lågo álgo rádjaj. |
| Manglende anerkjennelse av samers land- og ressursrettigheter var en viktig grunn til striden om utbygging av Altavassdraget. | Akta oajvvesivájs Áltá-tjátjádagá dulvvadime vuosstálasstemijda lej gå sámij ednam- ja resurssarievtesvuoda ællim dåhkkiduvvam. |
| Derfor ble også Samerettsutvalget nedsatt med mandat å utrede slike rettigheter. | Danen vuododuváj Sámij rievtesvuodanammadus ja biejaduváj tjielggitjit dákkár rievtesvuodajt. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Fornyet samarbeidsavtale mellom Sametinget og Statskog | Ådåstuhtedum aktisasjbarggosjiehtadus Sámedikke ja Statskoga gaskan |
| Sametinget og Statskog er enige om å fornye sin samarbeidsavtale. | Sámedigge ja Statskog libá sjiehtadam aktisasjbarggosjiehtadusáv ådåstuhttet... |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Det er grunnlag for å si at samiske land- og ressursrettigheter er en viktig definerende interesse for Sametinget. | Máhttá javllat sámij ednam- ja resurssarievtesvuoda le ájnas ja mierrediddje berustibmen Sámediggáj. |
| Styrking av folkeretten for anerkjennelse av urfolks land- og ressursrettigheter og gjennomføring i nasjonal lovgiving for anerkjennelse av slike rettigheter har derfor siden etableringen stått helt sentralt i Sametingets arbeid. | Nannit álmmukriektáv álggoálmmugij ednam- ja resurssarievtesvuodaj dåhkkidime aktijvuodan ja ásadit máhttelisvuodajt vaj rijka lágaj baktu dákkár rievtesvuoda dåhkkiduvvi le Sámediggáj læhkám guovdátjin gitta álggorájes. |
| Sametinget arbeider for: | Sámedigge sihtá: |
| En reell og lovfestet anerkjennelse av samenes land- og ressursrettigheter på grunnlag av historisk bruk og folkeretten i tradisjonelle samiske områder utenfor Finnmark. | Almma la láhkadåhkkidum dåhkkidimev sámij ednam- ja resursariektájs histåvrålasj ano ja álmmukriektá vuodon árbbedábálasj sáme guovlojn Finnmárko ålggolin. |
| Sametinget arbeider nå med: | Sámedigge le dálla barggamin: |
| Konsultasjoner om kartleggingslov og konsultasjonslov | Ådå kárttimlága ja rádádallamlága rádádallamij |
| Ordninger for forvaltning av Finnmarkseiendommens overskudd i samarbeid med Finnmarkseiendommen og Finnmark fylkeskommune. | Årniga gåktu Finnmárkoåbmudagá badjelbátsos galggá aneduvvat aktisasjbarggon Finnmárkoåbmudagájn ja Finnmárko fylkkasuohkanijn. |
| Sametinget har et ansvar for at samer som enkeltindivid og samer som folk sin historiske bruk av land og ressurser anerkjennes på linje med andres bruk. | Sámedikken le åvsdåsvásstadus jut sáme ájnegis ulmutjin ja sáme álmmugin histåvrålasj adno ednamijs ja resursajs dåhkkiduvvá sæmmi láhkáj gå iehtjádij adno. |
| Dette skjer gjennom konsultasjoner og samarbeid med statlige myndigheter. | Dát stáhta oajválattjaj rádádallamij ja aktisasjbargo baktu dáhpáduvvá. |
| Dette er et tidkrevende arbeid og er i stor grad styrt av regjeringens vilje til framdrift om dette. | Ájgge gållå dán bargguj ja åvddånibme le ienemusát ráddidusá miela duogen. |
| For Sametinget er det viktig å ha en bred kjennskap til folks synspunkter på framtidige løsninger. | Sámediggáj le ájnas diehtet vijdes láhkáj majt ulmutja usjudalli boahtteájge tjoavddusij gáktuj. |
| I arbeidet med oppfølgingen av Samerettsutvalget har det derfor vært arrangert en rekke folkemøter. | Sámeriektájuohkusa tjuovvolime bargon lip danen moadda álmmuktjåhkanimijt ásadam. |
| Slike møter og kontaktpunkter mot samiske organisasjoner og institusjoner er viktig. | Dákkir tjåhkanime ja aktijvuohta sáme organisasjåvnåj ja ásadusáj le viehka ájnas. |
| Du kan påvirke Sametinget gjennom dine organisasjoner. | Dån besa Sámedikkev vájkkudit ietjat organisasjåvnåj baktu. |
| Styrking av folkeretten for anerkjennelse av urfolks land- og ressursrettigheter står helt sentralt i Sametingets arbeid. | Nannit álmmukriektáv álggoálmmugij ednam- ja resurssarievtesvuodaj dåhkkidime aktijvuodan ja ásadit máhttelisvuodajt vaj rijka lágaj baktu dákkár rievtesvuoda dåhkkiduvvi le Sámediggáj læhkám guovdátjin gitta álggorájes. |
| Lansering av forslag til etiske retningslinjer for samisk helseforskning | Almodibme oajvvadusás etalasj njuolgadusájda sáme varresvuohtaåtsådimijda |
| Rapporten «Forslag til etiske retningslinjer for samisk helseforskning og forskning på humanbiologisk materiale» lanseres mandag 4. desember på Sametinget. | Diedádus «Oajvvadusá etalasj njuolgadusájda sáme varresvuohtaåtsådimijda ja humanbiologalasj materiálajda» almoduvá javllamáno 4.biejve kl. 14.00 Sámedikken. |
| – Retningslinjene skal sikre at forskning tar hensyn til og respekterer samisk kultur og de samiske samfunnene i forskningsprosessen, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Njuolgadusá galggi nannit vaj åtsådibme berus ja vielet sáme kultuvrav ja sáme sebrudagájt åtsådimprosessajn, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Utvalget som er nedsatt av Sametinget er ledet av Prof. Siv Kvernmo, UIT. | Nammadus mav Sámedigge nammadij jådeduváj profesåvrås Siv Kvernmo, UIT. |
| Utvalget har bestått av representanter fra samisk helsefaglig forskningsmiljø og juridisk ekspertise. | Nammadusán lidjin åvdåstiddje sáme varresvuodafágalasj åtsådimbirrusis ja juridihkalasj tjiehppijs. |
| Mandatet til arbeidsgruppen er å utarbeide forslag til retningslinjer for samisk helseforskning. | Barggojuohkusa mandáhtta l dahkat oajvvadusáv njuolgadusájda sáme varresvuohtaåtsådimijda. |
| Forslaget skal omhandle samisk helseforskning generelt og forskningsprosjekter der biologisk materiale inngår. | Oajvvadusán galggá gåbttjåt sáme varresvuohtaåtsådimijt gájkkásattjat ja åtsådimprosjevta gånnå biologalasj materiála li oasen. |
| Utvalget skal vurdere om det er mulig å lage en oversikt over hvilket samisk humant biologisk materiale som i dag er lagret. | Nammadus galggá árvustallat jus la máhttelis gåvåv dahkat makkir sáme humanbiologalasj materiála li dálla vuorkuduvvam. |
| Videre identifiseres og problematiseres ulike utfordringer ved lagring og råderett over dette materialet. | Vijddásappot identifisieriduvvá ja tjuolmman dagáduvvá duot dát hásstalus dájt materiálajt vuorkudittjat ja mierredittjat. |
| Oversikten må inneholde drøftinger av hvilke etiske problemstillinger som må omfattes i retningslinjene. | Gåvån hæhttu sisadnet árvvaladdama makkir etalasj tjuolma njuolgadusájda gulluji. |
| Gruppa må også drøfte hvilken juridisk status slike retningslinjer bør ha. | Juogos ájggu aj árvvaladdat makkir juridihkalasj stáhtus dakkir njuolgadusájn galggi. |
| Videre behandling i regjering, de andre sametingene og internasjonale urfolksforum må også omtales. | Vijddásappot giehtadallat ráddidusán, ietjá sámedikkijn ja gasskarijkalasj álggoálmmukforumijn viertti aj nammaduvvat. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo sier at formålet med etiske retningslinjer for samisk helseforskning og menneskelig biologisk materiale er å veilede enkeltforskere, forskningsinstitusjoner, de samiske samfunnene og enkeltmennesker om hvilke forskningsetiske prinsipper som bør ligge til grunn for samisk helseforskning. | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo javllá ulmme etalasj njuolgadusáj sáme varresvuohtaåtsådimijda ja almasjvuoda biologalasj materiálajda la bagádit ájnegis åtsådiddjev, åtsådiminstitusjåvnåjt, sáme sebrudagájt ja ájnegis ulmutjijt makkir åtsådimetalasj prinsihpa lulun vuodon liehket sáme varresvuohtaåtsådimijda. |
| – Det er viktig at samiske behov og rettigheter ivaretas i helseforskningen, både når det gjelder eierskap til vår menneskelig materiale og hvordan denne forskningen gjennomføres, sier Keskitalo. | – Ájnas le jut sáme dárbo ja riektá bærrájgåtseduvvi varresvuohtaåtsådimen, mij guosská æjgguj iehtjama ulmusjmateriálajda ja aj gåktu dát åtsådibme tjadáduvvá, javllá Keskitalo. |
| For mer informasjon: Sametingspresident Aili Keskitalo, 971 29 305, utvalgsleder prof. Siv Kvernmo, 922 34 511. | Ienep diedo: Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo, 971 29 305. Juogosjådediddje profesåvrrå Siv Kvernmo, 922 34 511. |
| Kvernmo vil delta på lanseringen og svare på spørsmål om forslaget til retningslinjene. | Kvernmo oassálasstá almodimes ja vásstet gatjálvisájt oajvvadussaj njuolgadusájda. |
| Lanseringen er på sametingsbygget mandag 4. desember kl. 14.00 på møterom 214. | Almodibme la sámedikkehuodnahin mánnodagá javllamáno 4. biejve kl. 14.00 tjåhkanimlanján 214 |
| Hold av datoene 4. og 5. februar 2020, for da vil Šoop Šoop - Sámi Design Days 2020 bli arrangert i Tromsø. | Mujte biejvijt guovvamáno 4. ja 5. biejvij 2020, gå dalloj Šoop Šoop - Sámi Design Days 2020 ásaduvvá Tråmsån. |
| Šoop Šoop skal være en ny arena for samisk design og en møteplass for designere, produsenter, tradisjonelle håndverkere og innkjøpere. | Šoop Šoop galggá liehket ådå ariednán sáme hábmedibmáj ja æjvvalimsadjen hábmediddjijda, bivtasbuvtadiddjijda, dábálasj duodjárijda ja oasstijda. |
| – Vi må gjøre samiske produkter mer tilgjengelige for den øvrige befolkningen, for behovet er der. | – Mij hæhttup sáme buktagijt ienebut sadjihij ietjá viesádijda dahkat, danen gå dasi la dárbbo. |
| Samtidig skal vi bidra med kunnskap om samisk kultur, sier sametingsråd for næring Silje Karine Muotka. | Sæmmi båttåv galggap viehkedit máhtudagájn sáme kultuvra birra, javllá sámedikkeráde æládussaj Silje Karine Muotka. |
| Arena for å vise fram samisk design | Ariedná sáme hábmedimev vuosedittjat |
| Sámi Design Days arrangeres over to dager. | Sámi Design Days ásaduvvá guovten biejven. |
| Den første dagen, 4. februar, vil samiske designere og produsenter møter innkjøpere som motebutikker, interiørforretninger, gallerier, museer osv. Den andre dagen, 5. februar, vil de samiske bedriftene møter kundene. | Vuostasj biejve, guovvamáno 4. biejve, sáme hábmediddje ja buvtadiddje æjvvali oasestiddje måvttårámbuvda, goahtegálvvooassása, gallerijja, dávvervuorká jnv. Maŋep biejve, guovvamáno 5. biejve, sáme vidnudagá oasstijt æjvvali. |
| Dette skal være en arena for produsenter å vise seg til et marked som strekker seg utover lokalmarkedet som de fleste selger til, samt åpne for at flere utenfor Sápmi får øynene opp for at samiske varer er mer enn kofter og kniver. | Dát galggá ariednán buvtadiddjijda liehket ietjasa vuosádallat márnánij mij la ájn vil stuoráp gå bájkálasj márnán masi ienemusá vuobddi, ja sijá tjalmijt rahpat gudi Sámeednama ålggolin årru, sáme buktaga li ienep gå gápte ja nijbe. |
| For kunder vil det være et etterlengtet sted å handle samiske produkter utenfor turistbutikker, hvor disse ofte selges blant nisser og troll. | Oasstijda sjaddá sadjen gånnå bessi sáme buktagijt turisstarámbuvdaj ålggolin oasestit, gå dajn álu li oasen nissaj ja trållåj siegen. |
| – Det at man samler gode produkter på en samisk designmesse der innkjøpere får eksklusiv tilgang én dag, og vanlig publikum den andre dagen, er veldig bra med tanke på å nå ut i verden med sine produkter. | – Gå buorre buktaga tjoahkkiduvvi sáme hábmediddjeoassásij gånnå oasste sierra låbijn jur avtan biejven bessi, ja dábálasj oasste maŋep biejve, la åbbå buorre gå ussjol ietjas buktagij væráldij jåvsådit. |
| Det er viktig at man som samisk designer/duojár tar et bevisst valg om hvor og i hvilken sammenheng man stiller ut sine produkter, sier duojár Ove Stødle fra Indre Billefjord. | Ájnas la sáme hábmediddjen/duodjárin diedulasj válljimav dahká gånnå ja makkir aktijvuodan ietjas buktagijt vuosádallá, javllá duodjár Ove Stødle Billávuonas. |
| Gjøre samiske produkter mer tilgjengelig | Sáme buktagijt ienep sadjihij dahkat |
| Samtidig med at den samiske tilhørigheten vokser i takt med større aksept for samisk kultur og større synlighet, spesielt på TV og musikkscenen, så vokser også stoltheten for å bære samiske identitetsmarkører i bekledning, smykker eller innredning. | Sæmmi bále gå tjadnusa nanostuvvi, gåsi sábmelasj gullu, sjaddá ienep dåhkkidibme sáme kultuvrraj ja dat ienebut vuojnnu, ållagasj TV:an ja musihkkasienan, de mihásvuohta sjaddá sáme identitiehtamerkajt guoddemis biktasij, hervajn ja goahtegálvojn. |
| – Det er et paradoks at kvalitetsprodukter fra lokale samiske designere og produsenter fra Norge er utilgjengelig for befolkning og butikker i hele landet. | – Paradoksa le gå kvalitiehttabuktaga bájkálasj sáme hábmediddjijs ja buvtadiddjijs Vuonan ælla sadjihin viesádijda e ga rámbuvdajda ålles rijkan. |
| Det er på høy tid at det etableres en profesjonell arena som gjør samisk design og kvalitetshåndverk tilgjengelig for alle butikker og kunder, sier sametingsråd Silje Karine Muotka. | Ájgge l láddam profesjonálla arienáv dagátjit mij sadjihij dahká sáme hábmedimev ja kvalitiehttaduojev gájkka rámbuvdajda ja oasstijda, javllá sámedikkeráde Silje Karine Muotka. |
| Skal bidra til kunnskap og forståelse | Galggá viehkedit máhtudahkaj ja dádjadussaj |
| Šoop Šoop 2020 skal også bidra til at produsenter og innkjøpere får kunnskap om forvaltning av samisk identitet og kultur i en kommersiell setting. | Šoop Šoop 2020 galggá aj viehkedit vaj buvtadiddje ja oasste oadtju máhtov sáme identitiehtav ja kultuvrav háldadimes kommersiálla dilen. |
| Dette innebærer en forståelse for at samiske kulturuttrykk skal fremmes på en respektfull måte, for eksempel at tradisjonelle kofter følger familie og kulturtilhørighet, mens samiske designobjekter som skjerf, klær og smykker er tilgjengelig for alle. | Dát buktá dádjadusáv jut sáme kulturåvddånbuktema galggi åvdeduvvat árvulasj vuogij milta, duola dagu jut árbbedábálasj gápte tjuovvu familjav ja gåsi ulmusj gullu, valla sáme hábmedimobjevta dagu tjiebetlijne, biktasa ja herva li sadjihin juohkkahattjaj. |
| Det skal bidra til å spre kunnskap til butikker og kunder som kanskje vegrer seg for å kjøpe samiske varer i frykt for å gjøre «feil», samtidig som det skal bidra til at samiske designprodusenter med stolthet kan se sine varer bli båret i en mangfoldig kundegruppe på tvers av kulturer. | Dát galggá viehkedit máhtov oablodahttet rámbuvdajda ja oasstijda gudi balli «boasstot» dahkamis gå sáme gálvojt oasesti, sæmmi gå la viehkken vaj sáme hábmedimbuvtadiddje mihásvuodas vuojnni ietjasa buktaga moattelágásj oasstijn duot dát kultuvras. |
| Sametinget har engasjert Árvu, Være og Kreativ Industri til utvikling av Šoop Šoop 2020. | Sámedigge l bargadahttám Árvu:v, Være:v ja Kreativ Industri:av åvddånahtátjit Šoop Šoop 2020:av. |
| Dette er bedrifter som både har dyp forankring i designfaget og sterk tilknytning til samisk identitet og kultur. | Dá li vidnudagá majn goappátjagá li nanos tjanástagá hábmedimfáhkaj ja sáme identitiehttaj ja kultuvrraj. |
| For mer informasjon, kontakt: | Ienep diedo, guládalá: |
| Sametinget ved sametingsråd Silje Karine Muotka, mob. 984 87 576, eller rådgiver Kirsten Østby, tlf 78 47 41 08 Duojár Ove Stødle: 993 46 286 | Sámedikkijn sámedikkeráde Silje Karine Muotka baktu, telefåvnån 984 87 576, jali rádevadde Kirsten Østby baktu, telefåvnån 78 47 41 08 |
| Ledige stillinger | Rabás virge |
| Sametinget er et nasjonalt parlament for samene i Norge, og forvaltningsinstitusjon for offentlige tjenester som berører det samiske samfunnet. | Sámedigge l Vuona biele sáme álmmuga parlamænnta, ja daj almulasj dievnastusáj háldadusásadus ma sáme sebrudahkaj guosski. |
| Sametingets administrasjon har i dag ca. 150 ansatte og hovedspråk er samisk. | Sámedikken li birrusij 150 bargge ja sámegiella l oajvvegiellan. |
| Sametinget har kontorsteder i Karasjok, Kautokeino, Kåfjord, Nesseby, Tromsø, Tysfjord, Skånland og på Snåsa. | Sámedikken li barggosaje Divtasvuonan, Gáivuonan, Guovdagæjnon, Kárášjågån, Skánijn, Snåasen, Tråmsån ja Unjárgan. |
| Administrasjonens ansvar og oppgaver er å betjene det politiske nivået, og bidra til å beskytte og utvikle samisk kultur, språk og samfunnsliv. | Háldadusá åvdåsvásstádus ja dahkamus la dievnastit politihkalasj dásev, ja vájkkudit sáme kultuvra, gielaj ja sebrudakiellema suodjalibmáj ja åvdedibmáj. |
| Legg ned forvaltningsområdet / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Hiejtedit háldadimguovlov / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Sametingsrådets melding om samiske språk er endelig klar og skal legges fram for plenum i november. | Sámediggeráde diedádus sámegiela gáktuj le vijmak gárves ja galggá ållestjåhkanibmáj åvddån biejaduvvat basádismánon. |
| I meldingen foreslås det blant annet at forvaltningsområdet for samisk legges ned og at samelovens språkregler gjøres gjeldene for alle samer i hele Norge. | Diedádusán oajvvaduvvá duola dagu sáme giellaháldadimguovlov hiejtedit ja sámelága giellanjuolgadusá galggi juohkka sábmáj guosskat ålles Vuonan. |
| - Forvaltningsområdet, slik det fungerer i dag, medfører at samer har ulike rettigheter til bruk av samisk språk avhangig av hvor de er bosatt. | - Háldadimguovllo, dagu uddni doajmmá, mierkki sámijn le iesjguhtik riektá sámegiela adnuj årromsaje milta. |
| Dette skillet mener vi er uakseptabelt og foreslår dermed at forvaltningsområde for samisk språk legges ned, uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Dát ieridis ij le dåhkkidahtte ja danen oajvvadip hiejtedit sáme giellaháldadimguovlov, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Samelovens språkregler fastslår at samisk og norsk er likeverdige språk. | Sámelága giellanjuolgadusá javlli sáme- ja dárogiela li avtaárvvusasj giela. |
| ILO-konvensjonen nr. 169, fastslår retten som enkeltsamer har til å lære og å bruke sitt språk. | ILO-konvensjåvnnå 169 mierret ájnegis sámen le riektá ietjas gielav oahppat ja adnet. |
| Norge har ratifisert denne konvensjonen, og er slik forpliktet til å legge til rette for offentlig tjenesteyting på samisk i kommunal, fylkeskommunal og annen offentlig forvaltning. | Vuodna le dáv konvensjåvnåv vuollájtjállám, ja navti lip vælggogisá dilev láhtjet almulasj dievnastusájda sámegiellaj suohkana, fylkkasuohkana ja ietjá almulasj háldadimen. |
| - Vi mener at alle samisktalende skal ha like rettigheter til bruk av samisk språk som norsktalende har når det gjelder norsk språk, uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | - Miejnnip juohkka sámegielagin galggá sæmmi riektá sámástit dagu dárogielagijn le dárustit, tjuottjot rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Viktig med et synlig språk | Ájnas gielav vuojnnusij buktet |
| Undersøkelser viser at samfunnsutviklingen, med økt flyttestrøm til byene, fører til at flere samer bosetter seg utenfor forvaltningsområdet for samisk språk. | Guoradallama vuosedi sebrudakåvddånibme gånnå ulmutja stádajda jåhtåli, mierkki ienep sáme årruji sáme giellaháldadimguovlo ålggolij. |
| Det er derfor behov for å styrke den enkeltes rett til bruk av samisk språk i møte med offentlig forvaltning uavhengig av bosted. | Danen le dárbbo nannit ájnegis ulmutja riektáv sámegielav adnet almulasj aktijvuodan vájk gånnå årru. |
| - Jeg mener at samisk, som offisielt språk, i langt større grad må brukes i offentlig forvaltning og at offentlig informasjon må gis også på samisk. | - Muv mielas galggá sámegiella, mij ham le almulasj giella, ienebut aneduvvat almulasj háldadusán ja almulasj diedo hæhttuji sámegiellaj aj almoduvvat. |
| Dette er viktig både for å sikre den enkeltes språkrettigheter uavhengig av bosted, men også for en synliggjøring og verdsetting av samisk språk i Norge, uttaler rådsmedlem Jåma. | Dát le ájnas ij jurra dåssju ájnegisáj giellariektájt ållidittjat vájku ber gånnå årru, valla aj váj sámegiella vuojnnusij boahtá ja árvvon aneduvvá Vuonan, javllá rádeájras Jåma. |
| Utfordringer | Hásstalusá |
| I språkmeldingen framkommer det også at en utvidet rett til bruken av samisk i møte med det offentlig kan skape utfordringer for enkelte kommuner. | Gielladiedádusán boahtá aj åvddån vijdedum riektá sámegielav adnet almulasj aktijvuodajn soajttá hásstalussan muhtem suohkanijda. |
| - Løsning på disse utfordringene kan ligge i et differensiert regelver. | - Dáj hásstalusáj tjoavdos soajttá njuolgadusájt hiebadit. |
| Noen helt sentrale språkrettigheter må imidlertid gjelde for hele landet. | Ajtu muhtem ållu vuodulasj giellariektá hæhtuji ålles lánndaj guosskat. |
| Det er språkrettigheter for førskolebarn, rett til opplæring i og på samisk, rett til helse- og omsorgstjenester på samisk, rett til ivaretakelse av rettssikkerhet på eget språk og rett til kirkelige tjenester på samisk, forklarer rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Da li giellariektá åvddåskåvllåoahppijda, riektá åhpadussaj sámegielan ja -giellaj, riektá varresvuohta- ja huksodievnastusájda sámegiellaj, riektá bisodit riektásihkarvuodav ietjas giellaj ja riektá girkko dievnastusájda sámegiellaj, tjielggi rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Avsluttningsvis påpeker Jåma at Sametingets overordnede mål er at flere får en lovfestet rett til å bruke sitt morsmål, samisk, uavhengig av hvilken kommune de er bosatt i. | Maŋutjissaj tsuojggi Jåma Sámedikke gájkbadjásasj ulmme le ienebu oadtju láhkamierredum riektáv ietjasa iednegielav, sámegielav, adnet vájku dal makkir suohkanin årru. |
| Språkmeldingen legges fram på Snåsa Hotell, torsdag 22.november. | Gielladiedádus åvddån biejaduvvá Snåasa Hotellan, duarsta basádismáno 22. biejve. |
| Det er lagt opp til et miniseminar om samisk språk i annledning offentliggjøringen. | Almodime aktijvuodan ásaduvvá miniseminárra. |
| Programmet finnes i sin helhet her, og alle er velkommen til å delta. | Ålles prográmma dáppe gávnnu, ja juohkkahasj le buorisboahtem. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Sametingsmelding om samisk språk (2012). | Sámediggediedádus sámegiela gáktuj (2012). |
| pdf | pdf |
| Leserinnlegg: Grunnloven og retten til fiske | Vuodoláhka ja riektá guollitjit |
| Tre litt ulike grunnlovsforslag er fremmet om at marine ressurser eies av fellesskapet i Norge. | Gålmmå iesjgeŋgalágásj vuodoláhkaoajvvadusá li åvdedum jut ieme merraluohko gulluji Vuona aktisasjvuohtaj. |
| Skrevet av sametingspresident Vibeke Larsen. | Sámedikkepresidenta Vibeke Larsena baktu. |
| Det er interessant å registrere hvor mange representanter på Stortinget som er opptatt av å få grunnlovsfestet at de marine ressursene ikke er en privat rett for den som er tildelt kvoter, selv om regjering og Storting gjennom mange år med ordninger med omsettelige kvoter har latt det utvikle seg en praksis som utvisker forskjellen mellom offentlig tildeling og privat rett. | Miellagiddevasj la vuojnnet gå nav moadda ájrrasa Stuorradikken berusti vuodoláhkaj åttjudimes merraluohko ij la priváhta riektá sunji guhti la kvåvtåjt vattedum, juska ráddidus ja Stuorradigge måttijt jagijt almulasj årnigij vuobddemkvåvtåj baktu li dibddám dáhpe åvddånahttet mij gádot sieradusáv almulasj juogadime ja priváhta riektá gaskan. |
| Alle de grunnlovsforslagene som fremmes bygger på havressurslova § 2 hvor heter at: «Dei viltlevande marine ressursane ligg til fellesskapet i Noreg». | Gájkka vuodoláhkaoajvvadusá ma åvdeduvvi li vuododam merraluohkkolágan § 2 gånnå javladuvvá: «Ieme merraluohko gulluji Vuona aktisasjvuohtaj». |
| I lovmerknaden til denne bestemmelsen heter det at: «Dette fellesskapet vert utgjort av både det samiske folket, det norske folket og alle andre innbyggjarar i Noreg». | Láhkatsuojggidusán dán mærrádussaj javladuvvá: «Dán aktisasjvuohtaj gulluji sáme álmmuk, dáttja álmmuk ja aj gájkka ietjá Vuona viesáda». |
| Det er altså slik at det i loven følger at det samiske folk er med å utgjøre det fellesskapet som de marine ressursene tilhører. | Nappu la nav, lága milta la sáme álmmuk siegen dahkamin dav aktisasjvuodav gejda merraluohko gulluji. |
| En slik fanebestemmelse har likevel liten verdi når det ellers i lovgivingen ikke sikres en rett for samene til å fiske. | Dakkir «slávggámærrádus» ij la bárep árvvon gå ietján lágajn ij nanostuhteduvá riektá sámijda guollitjit. |
| I praksis er det opp til statlige myndigheter å beslutte hvilke tilgang samene har til fiske som del av sitt livsgrunnlag. | Praktihkalattjat stáhta oajválattja mierredi man láhkáj sáme galggi bessat guollit viessomuhán oassen. |
| Stortinget lot en historisk mulighet gå fra seg til å sikre samene retten til fiske når lovforslaget om endringer i fiskerilovgivingen som oppfølging av finnmarksloven og Kystfiskeutvalgets utredning ble behandlet i 2012. | Stuorradikkes njahpárij histåvrålasj máhttelisvuohta nanostuhtátjit sámij riektáv guollitjit dalloj gå láhkaoajvvadus rievddadimijda guolástuslágajn tjuovvusin finnmárkolágav ja Merragáddenammadusá tjielggidusáv ma giehtadaláduvvin 2012. |
| Det er fastslått at staten Norge er etablert på territoriet til to folk – nordmenn og samer. | Tjuottjodum la, Vuona stáhtta la ásaduvvam guovte álmmuga ednamij nali – dáttja ja sábmelattja. |
| Når det samiske folk er med å eier de marine ressursene må dette nødvendigvis medføre at det samiske folk i lov sikres en tilgang og rett til disse ressursene. | Gå sáme álmmuk la siegen æjggumin merraluohkojt de diedon dat buktá sáme álmmugij lága baktu oaggiduvvá ávkkit ja riektáv dájda luohkojda. |
| For majoriteten kan dette virke selvsagt. | Ieneplåhkuj máhttá liehket diehttelisvuohtan. |
| Erfaringen er dessverre at dette ikke har vært eller er tilfellet for oss samer. | Luodjomláhkáj åtsådallama vuosedi dat ij la agev sæmmi láhkáj midjij sámijda. |
| En grunnlovsendring må derfor følges opp med en endring i havressurslova som fastslår at samene på grunnlag av sin langvarige bruk har rett til fiske. | Vuodoláhkarievddadime tjuovvolibmen hæhttu danen liehket rievddadibme merraluohkkolágan mij tjuottjot jut sámijn guhkesájggásasj adnema diehti li riektá guollitjit. |
| Det engasjementet så mange stortingsrepresentanter fra flere partier viser for å grunnlovsfeste fellesskapets eierskap til fiske håper jeg også gir seg det utslag at det samiske folks rett til fiske blir sikret i lov. | Berustibme moatte stuorradiggeájrrasis iesjgeŋga belludagás vuosedi vuodoláhkaj åttjudittjat aktisasjvuoda æjgov guollitjit doajvov adjáj vuojnnu dajna lágijn vaj sáme álmmuga riektá guollitjit nanostuhteduvvá lágajn. |
| Mineralnæringen skiller seg fra de fleste andre næringer ved at den er kapitalkrevende og sterkt konjunkturdrevet med tilhørende usikker levetid. | Minerállaæládus la ietjá lágásj gå ienemus æládusá danen gå dat rudájt gájbbet, konjunktuvrajt tjuovvu ja duodden dasi ij rat diede jus sjaddá viessot. |
| Den er arealinngripende med store miljøkonsekvenser, og den er ikke fornybar og dermed lett til fortrengsel for eksisterende fornybare næringer. | Dat muorrot edna duobddága sieldes birásvájkkudimij, dat ij la ådåsmahtte ja danen álu åvdån sjaddá bisso ådåsmahtte æládusájda. Sámedikkeráde Inger Eline Eriksena baktu |
| Norsk Bergindustri framstiller mineralnæringen som svaret på behovet for næringsutvikling i nord. | Norsk Bergindustri gåvvit minerállaæládusáv vásstádussan dárbbuj æládusåvddånahttemij nuorttan. |
| Sametinget er ikke imot en næring som sådan, men gruvevirksomhet er ikke alltid svaret for en næringsutvikling i nord. | Sámedigge ij la æládusá ietjastis vuosstáj, valla gruvvodåjmadibme ij la agev vásstádussan æládusåvddånahttemij nuorttan. |
| Det er vekst i nord, og i en rapport til næringsministeren i 2013 er det vist at verdiskapingspotensialet for mineralnæringen i nord er lavere enn for det meste annet vi kan finne på. | Nuorttan la åvddånibme, ja diedádusá æládusminisstarij 2013 vuoseduvvá, árvvoháhkuhimvejulasjvuohta minerállaæládussaj nuorttan la unnep gå ienemus ietjá suorgijn nuorttan. |
| Sametinget arbeider derfor aktivt for utvikling innenfor fornybare næringer som kulturnæringer, reiseliv, utmarksnæringer, fiske og reindrift. | Dajnas Sámedigge dåjmalattjat barggá åvddånittjat ådåsmahtte æládusájt gå kulturæládus, mannoæládus, miehttseæládus, guollim ja boatsojæládus. |
| Fordi mineralnæringen ofte kommer med spekulativ uforutsigbarhet og store konsekvenser for miljø, eksisterende næringer og samfunn er det viktig med et lovverk som speiler moderne demokratiske spilleregler og urfolks rettigheter. | Gå minerállaæládus álu buktá ratjáldagáv ruhtavuojttuj mij ij la vuordedahtte ja edna vájkkudusájt birrasijda, bisso æládusájda ja sebrudahkaj, la ájnas láhkatjoahkkijn mij gåvvit ådåájggásasj demokráhtalasj sebrudaknjuolgadusájt ja álggoálmmukrievtesvuodajt. |
| Et slikt lovverk har vi på nåværende tidspunkt ikke. | Dakkir láhkatjoahkke ij la ájn miján. |
| Det er ikke behov for å evaluere mineralloven for å finne det ut. | Ij la dárbbo minerállalágav árvustallat dav gávnatjit. |
| Vekslende regjeringer har visst veldig godt hva Sametinget mener om mineralloven. | Duot dát ráddidus la buoragit dåbddåm Sámedikke vuojnov minerállalága birra. |
| Stortingsflertallet har med fullt overlegg vedtatt en lov som ikke gjør annet enn å skape usikkerhet for alle som er berørt. | Stuorradikke ieneplåhko la ållu diedulattjat mierredam lágav mij ij ietján dagá gå juorruladdá sijájt gudi guoskadalli. |
| Å framstille dette som om det er Sametinget som er problemet for mineralnæringen er derfor å snu ting på hodet. | Åvddånbuktet jut Sámedigge la dat mij gássjelisvuodajt minerállaæládussaj buktá, la tjævto boasstot. |
| Det Norsk Bergindustri ikke ser ut til fullt ut å forstå er at det av og til ikke er mulig med både gruvevirksomhet og tradisjonelle eksisterende næringer i samme område. | Dav majt Norsk Bergindustri vuojnnet ij la ållåsit dádjadam, muhttijn ij la máhttelis gruvvodåjmadagájn ja árbbedábálasj bisso æládusá sæmmi guovlon. |
| Det finnes prosjekter, som Nussir i Repparfjord, hvor belastningene for annen næringsvirksomhet er for store. | Gávnnuji prosjevta, duola dagu Nussir Riehpevuonan, gånnå noade ietjá æládusájn sjaddi ilá låssåda. |
| Sametinget har gjennom Vista Analyse vist at belastningene på andre næringer, fiskeri, havbruk og reindrift, gjør at Nussirs prosjekt ikke bør realiseres – det er ikke samfunnsøkonomisk lønnsomt. | Sámedigge le Vista Analyse baktu vuosedam vájkkudusájt ietjá æládusájda dagu guollim, merraæládus ja boatsojæládus, dahká nav jut Nussira prosjækta ij beras luluj tjadáduvvat – dat ij la sebrudakekonomijjaj ávkká. |
| I tillegg kan prosjektet gjøre at reindriftutøvere med betydelig drift må legge ned sine virksomheter. | Duodden dasi máhttá prosjækta buktet, ælloniehke gænna li vehka dåjma hæhttuji dåjmajdisá hiejtedit. |
| I sum gjør det at Sametinget selvsagt ikke kan godta prosjektet. | Dá tjoahkkáj dahki, Sámedigge diehttelis ij máhte prosjevtav dåhkkidit. |
| Å framstille dette som nærings- og utviklingsfiendtlig viser ikke bare begrenset forståelse for hva som er samfunnsutvikling, men også manglende forståelse for samiske rettigheter og for hva som er forutsetningen for samisk kultur. | Dáv vuosteldimev gåvvidit æládus- ja åvddånahttemvasjulattjan bigot ij dåssju ráddjidum dádjadusáv mij la sebrudakåvddånahttem, valla aj vádna dádjadusáv sáme rievtesvuodas ja ma li sáme kultuvra vuodon. |
| Dersom Norsk Bergindustri mener de har foretatt seg mye for å sikre at mineralnæringen skjer i samsvar med urfolks rettigheter bør det bekymre dem at mineralnæringen i Nord-Norge kommer dårligst ut i Norsk utenrikspolitisk institutt sin rangering av utvinningsindustriens håndtering av urfolksrettigheter i hele Arktis. | Jus Norsk Bergindustri:a mielas sij li ednagav dahkam nanostuhtátjit vaj minerállaæládus dåmaduvvá álggoálmmugij rievtesvuodaj milta, luluj sijáv hådjodit gå minerállaæládus Nuortta-Vuonan le nievremus dásen Vuona ålggorijkalasj instituhta gárggalime milta buvtadimindustrijja dåmadime álggoálmmukrievtesvuodajt ålles Arktisin. |
| Utvinningsindustrien i Norge har ingen strategier for å ta et samisk samfunnsansvar. | Vuona buvtadimindustrijjan ælla makkirak strategija sáme sebrudakåvdåsvásstádusáv váldátjit. |
| Dersom en ønsker endring er det ofte et godt sted å begynne med seg selv. | Jus sihtá rievddadimijt la álu vuogas ietjajnis álgget. |
| Så kan både Norsk Bergindustri og Sametinget vise overfor regjeringen og Stortinget at lov- og økonomirammene for mineralnæringen må endres. | De máhtti Norsk Bergindustri ja aj Sámedigge vuosedit ráddidussaj ja Stuorradiggáj jut láhka- ja ekonomijjarámmajt minerállaæládussaj vierttiji rievddaduvvat. |
| Litteratur 2019 | Girjálasjvuohta 2018 |
| Samisk litteraturs søkerbaserte ordning støtter samisk litteratur, både skjønn- og faglitteratur prosjekter som blir fremmet av foretak. | Sáme girjálasjvuoda årnik åhtsåmusá vuodon doarjju sáme girjálasjvuodav, tjáppa- ja fáhkagirjálasjvuodaprosjevtajt ma vidnudagájs åvdeduvvi. |
| Søknadsfrist: 01.03.19 og 01.10.19 | Åhtsåmájggemierre: 01.03.19, 01.10.19 |
| Mål for tilskuddsordningen: | Ulmme doarjjaårnigij: |
| Kvalitativ litteratur er tilgjengelig på samisk | Buorre girjálasjvuoda kvalitiehtajn gávnnuji sábmáj |
| Samisk litteraturs søkerbaserte ordning støtter samisk litteratur, både skjønn- og faglitteratur prosjekter som blir fremmet av foretak. | Sáme girjálasjvuoda doarjjaårnik doarjju sáme girjálasjvuodav, goappátjagá tjáppa- ja fáhkagirjálasjvuoda prosjevtajt ma dåjmadagájs åvdeduvvi. |
| Søknadene vurderes ut fra mange relevante hensyn. | Åhtsåmusá merustaláduvvi moatte guoskavasj berustime hárráj. |
| Foretak, institusjoner og organisasjoner som mottar tilskudd må være registrert i Enhetsregisteret i Norge. | Dåjmadagá, institusjåvnå ja organisasjåvnå ma dårjav oadtju hæhttu liehket tjáledum Vuona Avtadakregisstarin. |
| Forlag/foretak som mottar direkte tilskudd til forlagsstøtte over Sametingets budsjett er ikke støtteberettiget over denne søkerbaserte ordningen. | Almmudagájn/dåjmadagájn ma oadtju njuolgga dårjav almmudakdoarjjan Sámedikke budsjehta baktu ij la rievtesvuohta dårjav oadtjot dán doarjjaårniga baktu mij åhtsåmusáv gájbbet. |
| Det gis ikke tilskudd til Norskregistrerte utenlandske foretak (NUF). | Ålggorijkalasj dåjmadagá tjáledum Vuonan e dårjav oattjo (NUF). |
| Det kan søkes om tilskudd til følgende tiltak: | Máhttelis la dårjav åhtsåt tjuovvovasj dåjmajda: |
| Skjønnlitteratur med originalmanus på samisk | Tjáppagirjálasjvuohtaj álggogiehtatjállagijn sábmáj |
| Faglitteratur med originalmanus på samisk | Fáhkagirjálasjvuohtaj álggogiehtatjállagijn sábmáj |
| Oversettelser av litteratur for barn og ungdom til samisk | Girjálasjvuodav mánájda ja nuorajda sábmáj jårggålittjat |
| Digitale utgivelser på samisk innenfor skjønnlitteratur | Digitála almodusá sábmáj tjáppagirjálasjvuoda suorgen |
| Krav til søknadens innhold og form: | Gájbbádus åhtsåmusá sisadnuj ja hábmáj: |
| Sametingets digitale søknadsskjema skal benyttes. | Åhtsåmus galggá tjáleduvvat Sámedikke åhtsåmsjiebmáj. |
| Søknader som ikke oppfyller kriteriene for å kunne søke vil bli avvist. | Åhtsåmusá ma e åhtsåmævtojt dievde hilgoduvvi. |
| Tilskuddsmottaker skal ha et likestillings- og mangfoldsperspektiv i sitt virke og i sine tjenester og produkter. | Doarjjaoadtjon galggá dássádus- ja moattebelakvuodaperspektijvva ietjas bargon, dievnastusán ja buktagijn. |
| Fullstendig budsjett som viser kostnadsoverslag og finansieringsplan. | Budsjæhtta mij vuoset gållomerustallamijt ja ruhtadimplánav. |
| Den som underskriver søknaden, må ha fullmakt til å forplikte foretaket/institusjonen. | Sujna guhti åhtsåmusáv vuollájtjállá hæhttu liehket fábmodus institusjåvnåv vælggogissan dahkat. |
| Dersom søker mottar støtte skal det opplyses at Sametinget har støttet tiltaket/prosjektet. | Jus åhttse dårjav oadtju galggá diededuvvat jut Sámedigge l dåjmav/prosjevtav doarjjum. |
| Søker kan forvente svar på søknad 3 måneder etter at søknad er mottatt, Jf forvaltningsloven § 11. | Åhttse máhttá vásstádusáv åhtsåmussaj vuorddet 3 máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum, gehtja háldadimlága § 11. |
| Foreløpig melding i forvaltningssak sendes ut innen en måned etter mottatt søknad. | Båddåsasj diedádus háldadimássjijn sáddiduvvá maŋemusát máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum. |
| Lulesamisk bokbuss | Julevsáme girjjebussa |
| Lulesamisk bokbuss | Julevsáme girjjebussa |
| Lulesamisk og kildinsamisk vinnere av Gollegiella-prisen | Julevsáme ja gielldasáme vuojtte Gållegiella-bálkás |
| Karin Tuolja fra Jokkmokk i Sverige og Jekaterina Mechkina fra Murmansk i Russland tildeles den nordiske språkprisen Gollegiella for 2018. | Karin Tuolja, Jåhkåmåhkes, Svieriga bielen ja Jekaterina Mechkina, Murmanskas, Ruossja bielen oadtjoba nuorttarijkalasj giellabálkáv Gållegiella jahkáj 2018 |
| Karin Tuolja har hele sitt voksne liv jobbet med lulesamisk språk på svensk side. | Karin Tuolja la viessomájgev julevsámegielajn barggam Svieriga bielen. |
| Hun har jobbet som lærer, oversetter, læremiddelutvikler og korrekturleser. | Sån la barggam åhpadiddjen, jårggåliddjen, oahpponævvoåvddånahtten ja duollatjállemlåhkken. |
| Tuolja er en sentral person i det lulesamiske språkmiljøet, og har spilt en viktig rolle for språksamarbeidet mellom norsk og svensk side, spesielt når det gjelder utvikling av ord og termer, samt oversetting av Bibelen. | Tuolja la guovdásj ulmusj julevsáme giellabirrasin, ja la adnám guovdásj rållav giellaaktisasjbargon Vuona ja Svieriga bielij gaskan, ållagasj mij guosská ådå bágojt ja termajt åvddånahttemij, ja Rámátjårggålibmáj. |
| Jekaterina Mechkina tildeles årets Gollegiella-språkpris fordi hun lenge har jobbet med å styrke kildinsamisk på russisk side. | Jekaterina Mechkina oadtju dan jagásj Gållegiella-bálkáv danen gå mælggadav la barggam nannimin gielldasámegielav Ruossja bielen. |
| Hun har deltatt i arbeidet med å utvikle ordforrådet og en egen kildinsamisk ordbok. | Sån la oassálasstám bargguj åvddånahttet báhkoboanndudagáv ja sierra gielldasáme báhkogirjev. |
| Mechkina har skrevet bøker, oversatt bøker og utvikler læremidler. | Mechkina la girjijt tjállám, jårggålam girjijt ja oahpponævojt åvddånahttám. |
| Gjennom bøkene hennes har mange blitt kjent med livet og kulturen til kildinsamene i Murmansk-området. | Suv girjij baktu li moattes oahpástuvvam gielldasámij viessomij ja kultuvrraj Murmanska guovlon. |
| Gollegiella – Nordisk samisk språkpris deles ut for åttende gang. | Gållegiella – Nuorttarijkalasj sáme giellabálkká juogeduvvá gávtsát bále. |
| Språkprisen skal bidra til å fremme, utvikle og bevare samiske språk i Norge, Sverige, Finland og Russland. | Giellabálkká galggá viehkedit åvdedittjat, åvddånahtátjit ja bisodittjat sáme gielajt Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. |
| Språkprisen kan gå til enkeltpersoner, organisasjoner eller institusjoner som har gjort en betydelig innsats for å fremme samiske språk | Giellabálkká máhttá juogeduvvat ájnegis ulmutjijda, organisasjåvnåjda jali institusjåvnåjda ma li dahkam sierra ratjástimev sáme gielajt åvdedittjat. |
| Gode forbilder | Buorre åvddågåvve |
| Sametingspresident Aili Keskitalo og statsråd Monica Mæland i Kommunal- og moderniseringsdepartementet gratulere begge prisvinnere. | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo ja stáhtaráde Monica Mæland Suohkan- ja ådåstuhttemdepartementan sávvaba goappátjijda bálkkávuojttáj vuorbev. |
| – Begge prisvinnere er gode forbilder, og er viktige i arbeidet med å styrke lule- og kildinsamisk, sier statsråd Monica Mæland, i kommunal- og moderniseringsdepartementet. | – Goappátja bálkkávuojtte libá buorre åvddågåvven, ja libá ájnnasa bargon nannimin julev- ja gielldasámegielav, javllá stáhtaráde Monica Mæland Suohkan- ja ådåstuhttemdepartementan. |
| – Det har vært mange gode forslag på kandidater som har gjort en stor innsats for de samiske språkene. | – Moadda buorre oajvvadusá kandidáhtajda lidjin, gudi li ednagit rahtjam sámegielaj åvdås. |
| Forslagene dekker så å si alle de samiske språkområdene, og viser stor variasjon og bredde. | Oajvvadusá gåbttji vargga gájkka sáme giellaguovlojt, ja vuosedi stuorra variasjåvnåv ja valljudagáv. |
| Både organisasjoner og enkeltpersoner, tradisjonelle og moderne språkarenaer har blitt nominert og vurdert. | Goappátjagá organisasjåvnå ja ájnegis ulmutja, árbbedábálasj ja ådåájggásasj giellaarienájt li oajvvaduvvam ja árvustaláduvvam. |
| Den store interessen om prisen, og de mange gode og ulike kandidatene gir grunn til optimisme for fremtiden til de samiske språkene, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Dat stuorra berustibme bálkás, ja daj moatte buorre ja iesjgeŋgalágásj kandidáhtaj, li sivvan måvtugisvuohtaj sáme gielaj boahtteájge hárráj, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo, 971 29 305 | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo, 971 29 305 |
| Lulesamisk språkkonferanse / Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | julevsáme giellakonferánsan / Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Her kan du lese talen hennes. | julevsáme giellakonferánsan |
| Kjære alle sammen - Kjære deltakere og arrangører av lulesamisk språkkonferanse | Gieres gájka – gieres oassálasste ja julevsáme giellakonferánsa ásadiddje. |
| Jeg vil på vegne av sametingsrådet takke for invitasjon hit til språkkonferanse i den lulesamiske storstuen – Árran. | Sámediggeráde åvdås sidáv gijttet bivddimis diehki giellakonferánssaj julevsáme hærvvaviessuj – Árranin. |
| Jeg, som sametingsråd, er glad og stolt over å få stå her i dag og snakke til denne viktige konferansen for lulesamisk språk. | Sámediggeráde ájrrasin, lav ávon ja mihá gå lav dánna uddni ja oattjov dan ájnas julevsáme giellakonferánssaj hållat. |
| Vi som er her i rommet nå, er samlet fordi vi vil gjøre alt vi kan for å sikre det lulesamiske språket en bærekraftig og god framtid. | Mij gudi lip dálla dán lanján, lip tjåhkanam dan diehti gå sihtap dahkat gájkka majt máhttep sihkarastátjit guoddelis ja buorre boahtteájgev julevsáme giellaj. |
| Det er utrolig gledelig å se at det er så mange av oss! | Man ållo ávvudahtte le vuojnnet gå le nåv ålos mijás! |
| Takk til Árran og Tysfjord kommune som arrangerer konferansen. | Gijtto Árranij ja Divtasvuona suohkanij ma konferánsav ásadi. |
| Sametingets har ansvar for utvikling av samisk språk, og i den sammenheng er jeg svært glad for at det er så mye språkrelaterte aktivitet i det lulesamiske områder. | Sámedikken le vásstádus sámegielav åvddånahttet, ja dan gáktuj lav mån viehka ávon gå li nåv ållo gielladåjma julevsáme guovlojn. |
| Særlig er det imponerende å ha så mye aktivitet når folketallet setter naturlige begrensninger på de menneskelige ressursene. | Ållagasj alvaduhtte le gå li nåv ållo dåjma dan båttå gå ulmusjlåhko biedjá luondulasj rájájt ulmusjluohkojda. |
| At det er så mye aktivitet lokalt, gjør at Sametinget heldigvis kan støtte opp om det gode arbeidet som gjøres. | Gå li nåv ållo dåjma bájkálattjat, de dahki da vaj Sámedigge máhttá doarjodit dajt buorre bargojt. |
| Av disse har 2,6 millioner vært bevilgninger til språkprosjekter, 874 000 til språk i barnehager, over 10 millioner til lulesamiske læremidler, 37 800 i stipend for høyere utdanning, 2,4 millioner til språksenteret på Árran og nærmere 7,9 millioner til tospråklig arbeid i Tysfjord kommunen. | Maŋemus gålmmå jage le Sámedigge juollodam badjel 24,5 miljåvnå dåjmajda ma giellaj guosski, 874 000 giellaj mánnágárdijn, badjel 10 miljåvnå julevsáme oahppamnævojda, 37 800 stipendajda alep åhpadusán, 2,4 miljåvnå Árrana giellaguovdátjij ja lagábuj 7,9 miljåvnå guovtegielakvuoda bargguj Divtasvuona suohkanin. |
| Dette er det arbeidet som mange av dere i dette rommet jobber med til daglig, og jeg er veldig glad for at det gir Sametinget mulighet til å oppfylle ansvaret vi har for lulesamisk språk. | Dát la dat barggo majna moattes dijás dán huodnahin bæjválattjat barggabihtit, ja mån lav viehka ávon gå dat vaddá máhttelisvuodajt Sámediggáj ållånahttet dav vásstádusáv mij la miján julevsáme gielas. |
| Så er det klart at Sametinget skal gjøre en enda bedre jobb for det lulesamiske språket. | De le tjielgas Sámedigge galggá ájn buorep bargov dahkat julevsáme giela åvdås. |
| Om vi var fornøyd med tingenes tilstand for det samiske samfunnet, så hadde det ikke vært behov for oss å være samepolitikere. | Jus lulujma dudálattja same sebrudagá vidjurij, de ij lim dárbbo liehket sámepolitihkkárin. |
| La oss bare slå fast at det er en veldig stor jobb som står foran oss for å sikre det lulesamiske språket en fremtid. | Na javllup de dåssju, viehka stuorra barggo le mijá åvdån sihkarastátjit julevsámegiela boahtteájgev. |
| Sametinget strever stadig med å utnytte bedre de begrensede ressursene vi har administrativt i språkarbeidet. | Sámedigge aktelattjat rahtjá buorebut ávkkitjit dajt rádjodum luohkojt ma li miján háldadusán. |
| Jeg tror at vi har alt å vinne på å løfte språket i lag, og jeg ser at vi fra Sametingets side må sette enda større fokus på tett dialog med dere som gjør språkjobben i det daglige. | Mån jáhkáv miján la gájkka vuojttet gå aktan låggŋip gielav, ja vuojnáv Sámedikke bieles hæhttup ienebut tjalmostahttet lagáp ságastallamijt dijájn gudi gielajn barggabihtit bæjválattjat. |
| At Sametinget bør ha prinsipiell selvbestemmelse over det samiske språket, betyr i praksis at vi alle sammen i dette rommet skal ha denne selvbestemmelsen. | Dat gå Sámedigge bierri adnet prinsihpalasj iesjmierredimev sámegiela badjel, dat merkaj midja gájkka dán lanján galggap adnet dav iesjmierredimev. |
| Da skal vi snakke enda bedre sammen i fremtiden. | De galggap ájn vil buorebut sáhkadit aktan boahtte ájge. |
| Et av våre mest effektive verktøy for å fremme samisk språk er språksentrene. | Akta mijá dåjmalamos barggonævojs majna sámegielav åvdet li giellaguovdátja. |
| De er domener for barn, unge og voksne, hvor samisk språk snakkes, høres og synliggjøres. | Da li gielladajva mánájda, nuorajda ja ållessjattugijda gånnå sámegiella håladuvvá, gullu ja vuojnnu. |
| Sametingsrådet vil at språksentrene skal ut i samfunnet, og lokalbefolkningen i språksenterets område naturlig henvender seg til språksenteret når det søkes mot samiske arenaer og språkkurs. | Sámediggeráde sihtá giellaguovdátja galggi sebrudahkaj sehkanit, ja bájkálasj ulmutja giellaguovdátja guovlon luondulattjat guládalli giellaguovdátjijn gå åhtsi sáme gielladajvajda ja giellakursajda. |
| Vi utfordrer generelt språksentrene til å tenke språklæring fra nybegynnernivå til høyskoletilbud. | Mij hásstalip giellaguovdátjijt ájádalátjit giellaåhpadimev álggij rájes allaskåvlå fálaldusájda. |
| Er det et tilbud på alle nivåer? | Le gus fállo gájkka mierijn? |
| I det lulesamiske området har vi i dag Árran, som gjør en flott jobb. | Julevsáme guovlon le miján uddni Árran, mij dahka buorre bargov. |
| Árran skaper både språkarenaer og språkkurs, og Sametinget vil fortsatt støtte Árran i dette arbeidet med mål om flere språkbrukere og økt bruk av språket. | Árran dahka goappátjagá gielladajvajt ja giellakursajt, ja Sámedigge sihtá vilá doarjjot Árranav dán bargon man ulmme le ienebu gudi gielav adni ja lasedum giellaadno. |
| I tillegg ønsker vi å bruke den nylig underskrevne samarbeidsavtalen med Bodø kommune til å drøfte muligheten for å opprette et språksenter der. | Duodden sihtap ávkkit aktisasjbarggosjiehtadusáv mij áttjak vuollájtjáleduváj Bådådjo suohkanijn ságastittjat máhttelisvuodav ásadittjat giellaguovdátjav dåppe. |
| Det bor mange lulesamer i Bodø og et språksenter der vil potensielt løfte lulesamiske tilbud ytterligere. | Bådådjon årru moadda julevsáme, ja giellaguovdásj dåppe máhttá ájn vil låggŋit fálojt julevsámijda. |
| I tillegg vil det også kunne styrke arbeidet med det pitesamiske språket. | Duodden máhttá dat aj nannit bargov bihtámsámegielajn. |
| Jeg er spent på om hvordan dere som språkfolk i det daglige vurderer muligheten for det. | Mujna le miella gullat gåktu didja árggabiejve giellabarggen merustallabihtit dav máhttelisvuodav. |
| Sametinget har nylig forlenget prosjektet med det fellesnordiske fag- og ressurssenteret for samiske språk, Giellagalldo, med tre år. | Sámedigge le áttjak joarkkam prosjevtav aktisasj nuorttarijkaj same fáhka- ja luohkkoguovdátjav, Giellagaldov, gålmåjn jagijn. |
| I denne perioden skal det jobbes med sør-, ume-, lule-, nord-, enare- og østsamisk. | Dan gávdan galggá bargaduvvat oarjjel-, ubbmem-, julev-, nuortta-, anár- ja lullesámegielajn. |
| Målet er å etablere et permanent fag- og ressurssenter for samisk språk. | Ulmme le ásadit stuoves samegiela fáhka- ja luohkkoguovdátjav. |
| Vi i sametingsrådet er tilfredse med at vi har fått videreført prosjektet, fordi terminologi- og normeringsarbeid er viktig for språkutviklingen. | Midja Sámedikken lip dudálattja gå lip oadtjum joarkedum prosjevtav, dan diehti gå terminologija- ja normerimbarggo li ájnnasa sámegiela åvddånahttemij. |
| For å redde språket må vi starte med barna. | Jus galggap gielav gádjot, de hæhttup mánáj álgget. |
| Hvem er det som sitter med avgjørelsen om et barn skal bli samisktalende? | Gænna le mærrádus jus mánná galggá sámegielagin sjaddat? |
| Det er først og fremst foreldrene som må ta et valg – et språkvalg – for sine barn. | Åvdemusán li æjgáda gudi hæhttuba válljit – gielav válljit - mánájdiska. |
| Sametinget er opptatt av at foreldre skal være mest mulig opplyst om bevisst språkvalg. | Sámedigge sihtá æjgáda galggi diehtet ålov diedulasj giellaválljimis. |
| Derfor foreslår Sametingsrådet i vårt budsjettforslag for 2016 å lansere en ny språkkampanje ved navn. | Dan diehti oajvvat Sámediggeráde budsjæhttaoajvvadusán jahkáj 2016 almodit ådå giellakampánjav “Sámásta mánnáj”. |
| Målet skal være å opplyse foreldre, barnehager og helseinstitusjoner om viktigheten av bevisst språkvalg, om fordelene med to- og flerspråklighet og om de språkrettighetene som samiske barn har i barnehage og skole. | Ulmme le diededit æjgádijt, mánnágárdijt ja varresvuohtainstitusjåvnåjt man ájnas la gielav diedulattjat válljit, makkár ávkke le guovte- jali moattegielakvuodajn ja makkár giellarievtesvuoda li same mánájn mánnágárden ja skåvlån. |
| Samiske barnehagetilbud og samisk på skolen er avgjørende om barnet skal bære med seg det samiske språket inn i voksenlivet. | Sáme mánnágárddefálaldusá ja sámegiella skåvlån li ma mierredi jus mánná galggá sámegielav adnet fáron ållessjattuga iellemij. |
| Da trår samfunnet inn, og Árran mánnágárdde, den eneste barnehagen i Norge som har lulesamisk som hovedspråk, betyr mye for utvikling og opprettholding av språket. | De boahtá sebrudahka, ja Árran mánnágárdde, ájnna mánnágárdde Vuonan gånnå julevsámegiella le oajvvegiellan, merkaj ålov gielav åvddånahtátjit ja bisodittjat. |
| Takket være barnehagen på Árran har mange barn fått samisk tilbud. | Árran mánnágárde bargos li moadda máná oadtjum fálaldagájt. |
| Samisk barnehage har vært en forutsetning for at mange har gått videre med høyere utdanning i lulesamisk. | Sáme mánájgárdde le årrum gájbbádussan vaj moattes li mannam vijddábut alep åhpadussaj julevsámegielajn. |
| Her vil jeg berømme Árran mánnágárdde for at de verner om språket og sørger for at det videreføres. | Dánna sidáv májnnot Árran mánnágárdev gå sij suoddjiji gielav ja oatsodi vaj vijddábut doalvoduvvá. |
| Dette er verdt å bygge videre på! | Dáv la árvvogis vijddábut oatsodit! |
| I Tysfjord kommune er det 18 elever som har samisk som 1.språk i grunnskolen, og 49 elever med samisk som 2. språk. | Divtasvuona suohkanin li 18 oahppe gejn la sámegiella vuostasjgiellan vuodoskåvlån ja 49 oahppe gejn la sámegiella nubben giellan. |
| I tillegg er det elever som får fjernundervisning i lulesamisk språk. | Duodden li oahppe gudi oadtju guhkásåhpadimev julevsámegielan. |
| Det må i lovs form sikres at elever som får undervisning i samisk gjennom fjernundervisning, også får rett til hospitering. | Lága baktu viertti sihkarasteduvvat vaj oahppe gudi oadtju guhkesåhpadimev aj oadtju rievtesvuodajt guosseoahppen liehket. |
| Jeg vil at alle samiske barn skal ha like rettigheter til opplæring i og på samisk over hele landet. | Mån sidáv gájkka máná adnet sæmmi rievtesvuodajt sámegiellaj ja sámegielan åhpaduvvat ålles rijkan. |
| Så vil jeg til slutt ønske en innholdsrik og motiverende konferanse til alle, og at vi etter disse dagene her i vakre Tysfjord reiser hjem med stor dose av pågangsmot og motivasjon for videre arbeid og satsing for det lulesamiske språket. | Ja de maŋemusát sidáv sávvat gájkajda konferánsav gånnå le ållo sisadno ja mij arvusmahttá, ja dáj biejvij maŋŋela dáppe dán tjáppa Divtasvuonan mannap sijdajdimme ållo arvusmahttemij ja herdujn bargatjit vijddábut ja vuorodittjat julevsámegielav. |
| Mangel på samiske leker, viser rapport / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Rapportta vuoset sáme ståhkusa vádnuni / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Mangel på samiske leker, viser rapport | Rapportta vuoset sáme ståhkusa vádnuni |
| 19. mars 2012 | 19. njoktje 2012 |
| Sametinget har utført et prosjekt for å kartlegge hva som finnes av samiske leker og pedagogisk materiell i barnehager med samiske barn, som nå offentliggjøres i en rapport. | Sámedigge le tjadádam muhtem prosjevtav mij galggá kárttit makta gávnnuji sáme ståhkusa ja pedagogalasj materiála mánájgárdijn gånnå li sáme máná, mij dállá rapportan almoduvvá. |
| - Som en følge av denne kartleggingen har Sametinget kommet med forslag til to konkrete tiltak, sier visepresident Laila Susanne Vars, som har ansvar for samiske barnehager. | - Dán kárttima milta le Sámedigge oajvvadam guokta konkrehta dåjma, javllá sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars, guhti sáme mánájgárdij åvdås vásstet. |
| - Det har blitt opprettet en ekstern gruppe, som skal sette i gang med å utvikle en samisk ”snakkepakke”. | - Ålgoldis juogos le álgadum, mij galggá sáme ”ságastimpáhkev” ásadattját. |
| Målet med en slik pakke er å styrke samiske barns språkferdigheter. | Dán páhke ulmme le sáme mánáj giellamáhtudagáv nannit. |
| Det andre forslaget til tiltak er et søkerbasert tilskudd, hvor målet er å utvikle uteleker som gjenspeiler mangfoldet i samisk kultur, sier Vars. | Nubbe oajvvadus le doarjja mav åhtsåt máhttá, mán ulmme le ålggoståhkusijt åvddånahttet ma sáme kultuvra valjesvuodav gåvvidi, javllá Vars. |
| Det har tidligere kommet tilbakemeldinger til Sametinget om at det finnes lite av samiske leker i barnehagene, derfor var det et ønske om å kartlegge både det som finnes, men også hvilke behov barnehagene har for samiske leker. | Åvddåla le Sámediggáj dieduvvam e gávnnu vuojga sáme ståhkusa mánájgárdijda, danen sihtin kárttit ij dåssju dajt ma gávnnuji, valla aj makta sáme mánájgárde sáme ståhkusijt dárbahi. |
| Det ble foretatt intervju av ansatte i aktuelle barnehager, basert på et spørreskjema, og det ble foretatt besøk i til sammen elleve barnehager i fem fylker. | Muhtem mánájgárdij bargge ságájdahteduvvin, gatjálvissjiemá baktu, ja tjoahkkáj lågenanakta mánájgárde vidán fylkan guossiduvvin. |
| - Gjennom kartleggingen viser det seg at alle barnehagene ønsker seg flere samiske leker, og flere samiske læremidler. | - Kárttima baktu vuojnnep gájka mánájgárde sávvi ienep sáme ståhkusijt, ja ienep sáme oahpponævojt. |
| Det som hindrer barnehagene i å få tak i flere samiske leker er både det økonomiske aspektet, det som finnes på markedet er dyrt, og det går på tilgjengelighet, det finnes rett og slett ikke mer på markedet, avslutter Laila Susanne Vars. | Mij mánájgárdijt hieret ienep sáme ståhkusijt åttjudit le sihke ekonomalasj bielle, mij márnánin gávnnu le divras, ja le aj gávnnama duogen, ælla ienep ståhkusa márnánin, låhpat Laila Susanne Vars. |
| I anledning ”Barnehagedagen 2012” besøker Sametingets visepresident Laila Susanne Vars Ájastealli barnehage i Kautokeino. | ”2012 mánájgárddebiejvve” aktijvuodan guossit Sámedikke sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars Ájastealli mánájgárdev Guovddagæjnon. |
| Rapport om kartlegging av samiske leker og pedagogisk materiell i barnehager med samiske barn (2012) | Rapportta sáme ståhkusij ja pedagogalasj nævoj gáktuj mánájgárdijn sáme mánáj almoduvvá: |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Marine næringer / Næringer / Forsiden - Sametinget | Marijna æládusá / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Marine næringer | Marijna æládusá |
| Sametinget har sterkt prioritert arbeidet med å finne frem til løsninger som kan bidra til å sikre retten til fiske for befolkningen i de sjøsamiske områdene. | Sámedigge la garrasit prioriterim bargov gávnnat tjoavddusijt ma máhtti nanosduhttet riektáv guollimij årrojda merrasáme guovlojn. |
| Den sjøsamiske kulturen er bygd på fjord- og kystfiske, både som levevei alene, men også i kombinasjon med andre næringer. | Merrasáme kultuvrra la vuododum vuodna- ja merragáddeguollimijn, juogu dal degu aktu æládus, jali aj aktisattjat ietja æládusáj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Gjeldene urfolksrett bygger på forutsetningen om anerkjennelse av samenes historiske rettigheter til blant annet kyst- og fjordfiske i sine bosettingsområder. | Dálásj iemeálmmukriektá tjuodtju dan æktuj mij dåhkkit sámij histåvrålasj riekta degu dal merragádde- ja vuodnaguollim sijá årudakguovlojn. |
| Sametinget har også hevdet prinsippet om at nærhet til naturressursene gir høstingsrett i et historisk og sedvaneperspektiv. | Sámedigge la aj tjuottjodam prinsihpav dán láhkáj, mij la lahka luonndovaddásij adná tjuohppamriektáv histårjålasj ja dáhpeperspektijvan. |
| Nærhets- og avhengighetsprinsippet er innført som et førende prinsipp innenfor Sametingets satsing på marine næringer. | Lagos- ja dárbboprinsihppa la biejadum degu lájddimprinsihppan sissŋelin Sámedigge vuorodimen marijnaæládusájda. |
| Sametinget jobber for å: | Sámedigge barggá dán åvdås: |
| sikre retten til fiske for befolkningen i de sjøsamiske områdene | nannit riektáv guollimij årrojs merrasáme dáfojs |
| utvikle og øke sysselsettingen innenfor marine næringer | åvddånahttet ja lasedit dåjmajt sissŋelin marijnaæládusáj |
| Gjennom årlige budsjetter har Sametinget satt av virkemidler til marine næringer. | Tjádu jahkásasj budsjehtaj la Sámedigge biedjam vájkkudimnævojt marijnaæládusájda. |
| Ved å gi støtte til investeringer i fartøyer, moderniseringer av lokale mottaksanlegg og bidra til produktutvikling innenfor marin næringsvirksomhet, kan en sterkere bidra til å opprettholde og styrke bærekraftige fiskerimiljøer i samiske kyst- og fjordsamfunn. | Dajna gå vaddet dårjav investerimijda guollárvantsajda, ådåstuhttemijda lagos-vuosstájválldemásadusájda ja viehkedit buvtaåvddånahttemav sisŋelt marijnaæládusdåjmaj, máhttá ájn garrasuppot viehkedit bisodit ja nannit nanos guollárbirrusijt sáme merragádde- ja vuodnasebrudagájs. |
| Rettigheter: | Riektá: |
| Staten har en rettsplikt til å gi samene muligheter til å sikre og utvikle sin kultur. | Stáhtan la riektávælggo vaddet sámijda máhttelisvuodav duodastit ja åvddånahttet sijá kultuvrav. |
| Fisket i fjorder og kystfarvann, som et materielt kulturgrunnlag, er avgjørende for bo- og sysselsettingen i samiske lokalsamfunn langs kysten. | Guollim vuonajs ja merragáddetjátjen, degu ábnas kultuvrravuodon, la låhpalattjat årroma- ja dåjmaj sáme lagos-sebrudagájn merragátte milta. |
| Sametinget har gjennom alle år arbeidet for en sterkere lokal forankring i forvaltningen av fiskeressursene. | Sámedigge la tjadu ájgij barggam nanostuhttemijn lagos-addjimav háldadusán guollevaddásijs. |
| Dette for å gi fiskerne større makt og innflytelse når bruken av ressursene avgjøres. | Dan diehti vaddet guollárijda stuoráp fámov ja vájkudimev gå adno vaddásijs mierreduvvá. |
| Regional forvaltning, med samisk deltakelse og medbestemmelse, vil være innenfor de folkerettslige minstestandarder og i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter. | Regionála háldadus, sáme oasseválldij ja aktisasjmierredimijn, la sissŋela almasjriektá unnesmierij ja buohta almasjriektáj njuolgadusáj iemeálmmugij ja unneplågoj milta. |
| Utfordringen er, i tillegg til rettighetsperspektivet, gjennom målrettet virkemiddelbruk å skape bedre økonomiske rammebetingelser for flåtefornyelse, opprettholde mottakssiden for lokale råstoffleveranser og styrke nyrekruttering til fiskeryrket. | Hásstalus la, lassen riektáperspektijvvaj, tjadu ulmmelasj vájkkudimnævvo gárvedit buorep ekonomalasj ålgoldisævtojt vanntsaådåstuhttemij, bisodit vuosstájválldem bielev lokála varásbiergasbuktemij ja nannit ådåálggemav guollárvirggáj. |
| Fisket i fjorder og kystfarvann er avgjørende for bo- og sysselsettingen i samiske lokalsamfunn langs kysten. | Guollim vuonajs ja merragáddetjátjen la låhpalattjat årroma- ja dåjmaj sáme lagos-sebrudagájn merragátte milta. |
| – Med godt samarbeid har vi lykkes | – Buorre aktisasjbargo diehti lip vuorbástuvvam |
| Sametingsråd Inger Eline Eriksen Fjellgren mener at på grunn av godt samarbeid i det samiske samfunn har man lykkes i å få en Sannhetskommisjon. | Sámediggeráde Inger Eline Eriksen Fjellgrena mielas la sáme sebrudahka vuorbástuvvam sadjáj oadtjot Duohtavuodakommisjåvnåv gå li nav buoragit aktan barggam. |
| Stortinget har vedtatt at det skal etableres en Sannhets- og forsoningskommisjon, som skal utrede hvilke konsekvenser fornorskningspolitikken i Norge har medført. | Iektu Stuorradigge mierredij ásadit Duohtavuoda- ja såbadimkommisjåvnåv, mij galggá guoradallat dárojduhttempolitihka vájkkudusájt Vuonan. |
| Sametingsråd Inger Eline Eriksen Fjellgren var i Stortinget da saken ble diskutert og hun er veldig fornøyd med vedtaket. | Sámediggeráde Inger Eline Eriksen Fjellgren tjuovoj dán ássje dágástallamav Stuorradikken ja sån duodaj tjaŋgedij dájna mærrádusájn. |
| – Sametinget har hatt godt samarbeid med mange og derfor har vi lykkes for å få på plass denne kommisjonen. | – Sámedikken la læhkám buorre aktisasjbarggo ållusij ja danen lip vuorbástuvvam kommisjåvnåv sadjáj oadtjot. |
| Utarbeidet en felles strategi | Aktisasj strategijjav dahkam |
| Fjellgren nevner spesielt samarbeidet med Sametingets eldreråd. | Fjellgren ållagasj nammat aktisasjbargov Sámedikke vuorrasijrádijn. |
| – Sametinget er takknemlig for det arbeidet Sametingets eldreråd har gjort i denne saken over flere år. | – Sámedigge l gijttevasj dan åvdås majt Sámedikke vuorrasijráde la dán ássjen måttijt jagijt barggam. |
| Spesielt var det bra at de deltok i den åpne høringen i Stortinget. | Ållagasj buorre lij gå sij sæbrrin rabás guláskuddamij Stuorradikken. |
| Det var betydningsfullt at Stortinget fikk høre erfaringer fra eldre folk, og hva de har gjennomgått på grunn av statens politikk. | Mávsulasj lij gå Stuorradigge besaj gullat majt ållessjattuk ulmutja li åtsådallam ja gåktu li hæhttum gierddat stáhta politihka diehti. |
| Sametingsråd Fjellgren hadde tidlig et møte med Trygg Jakola i Norske kveners forbund. | Sámediggeráden Fjellgrenan árrat lij juo tjåhkanibme Trygg Jakolajn Vuona Guojnnalihton. |
| Der utarbeidet de strategier i fellesskap om hvordan man skal få på plass en slik kommisjon. | Dåppe aktisattjat strategijjajt dagájga gåktu dakkir kommisjåvnåv åttjudit. |
| Etter dette møtet sendte Sametinget et brev til fylkeskommunene i de samiske områdene, der man ba om støtte til etableringen av kommisjonen, noe som fylkeskommunene senere har gitt. | Dan tjåhkanime maŋŋela Sámedigge girjev fylkasuohkanijda sáme guovlon sáddij gånnå bivddij sijáv kommisjåvnå ásadimev doarjjot, ja nav li aj maŋŋela dahkam. |
| Støtte fra Kirken var til god hjelp | Girkko doarjja stuorra ávkken |
| Sametinget har også hatt god dialog med Samisk kirkeråd, og deres støtte har vært til stor nytte. | Sámedigge la aj ednagit Sáme girkkorádijn guládallam, ja sijá doarjja la læhkám stuorra ávkken. |
| – Kirken og staten har nettopp skilt lag. | – Girkko ja stáhtta libá áttjak sirádam. |
| Kirken har fremdeles en viktig plass både i Sápmi og ellers i Norge, og også blant stortingets representanter. | Girkkon la ájn ájnas sadje Sámen ja aj ietján Vuonan, ja adjáj stuorradiggeájrrasij gaskan. |
| Samene setter pris på at kirken støtter oss i dette arbeidet. | Sábmelattjajda la árvvon gå girkko mijáv dán bargon doarjju. |
| Vi må også huske på å røkte også den åndelige dimensjonen av dette forsoningsarbeidet. | Mij vierttip mujttet adjáj dav vuojŋŋalasj oasev dán såbadimbargos huksat. |
| Kirken har den kunnskapen som kreves, sier Fjellgren. | Girkkon la dat máhtto mij dasi gájbbeduvvá, javllá Fjellgren. |
| Medier / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Media / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Medier | Media |
| De samiske mediers oppgaver er å informere den samiske befolkning og formidle kunnskaper, fakta og innsikt fra samfunnets store spennvidde. | Sáme media dahkamus le diededit sáme álmmugav ja gaskostit diedojt, fáktájt ja dádjadusájt sebrudagá vijddudagás. |
| Samiske medietilbud og samiske publikasjoner har en stor betydning for synliggjøring av samiske språk, som et ledd i språkutviklingen og språkopplæringen for hele den samiske befolkningen, og særlig blant barn og unge. | Sáme mediafálaldagájn ja sáme almodusájn le stuorra árvvo tjalmostahttemij sámegielas, oassen giellaåvddånimen ja giellaåhpadusán ålles sáme álmmugij, ja sierraláhkáj mánájda ja nuorajda. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Økonomiske virkemidler | Ekonomalasj vájkkudimnævo |
| Målet med Sametingets virkemidler til medier er et mangfold av medier som synliggjør samisk språk, kultur og samfunnsliv. | Sámedikke vájkkudimnævoj ulmme median le moattebelak media mij tjalmostahttá sámegielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav. |
| Delmålet er å bygge opp og utvikle samiske medier som bidrar til samfunnsengasjement. | Oasseulmme le ásadit ja åvddånahttet sáme mediav mij vaddá sebrudakberustallamav. |
| Sametinget gir direktetilskudd til 6 ulike medier i 2014: Samiske publikasjoner (5) og Julev Film AS. | Sámedigge rudájt juollot njuolgga 6 iesjgeŋgalágásj mediajda jagen 2014: Sáme almodusá (5) ja Julev Film AS. |
| Julev Film driver NuorajTV, som er et viktig medietilbud på internett for lulesamisk ungdom. | Julev Film dåjmat NuorajTV:av, mij le ájnas mediafálaldahka internehtan julevsáme nuorajda. |
| Direktetilskuddene til medier skal bidra til arenaer der samisk språk, kultur og samfunnsliv har en uavhengig stemme, og er identitetsskapende. | Ruhtajuollodibme njuolgga mediajda galggá oassálasstet arenajda gånnå sámegiella, kultuvrra ja sebrudakiellem le sierra jiedna, ja le identitehtahábbmididdje. |
| Samiske medietilbud og samiske publikasjoner har en stor betydning for synliggjøring av samiske språk, som et ledd i språkutviklingen og språkopplæringen for hele den samiske befolkningen, og særlig blant barn og unge. | Sáme mediafálaldagájn ja sáme almodusájn le stuorra árvvo tjalmostahttemij sámegielas, oassen giellaåvddånimen ja giellaåhpadusán ålles sáme álmmugij, ja sierraláhkáj mánájda ja nuorajda. |
| Kjære arrangører, kjære gjester – fra både nær og fjern, kjære dere alle sammen! | Gieres ásadiddje, gieres guosse – lahkusis ja mælggadis, gieres dij gájka. |
| Det er en stor glede og ære for meg å kunne representere Sametinget ved denne kunstbegivenheten SápmiToo. | Stuorra ávvo ja guddne la munji gå besav Sámedikkev åvdåstit dán dájddadáhpádusán SápmiToo. |
| Ordet SápmiToo speiler til den velkjente MeToo samfunnstrenden som nå har vart en stund i majoritetssamfunnet. | Báhko SápmiToo spiedjildasstá dav dåbdos MeToo sebrudakájggedábev mij dálla la viehka ájgev ieneplågo sebrudagán vihpam. |
| Fenomenet har også nådd de samiske områdene, men det er først i dag at vi sier høyt at MeToo også omfatter Sápmi – SápmiToo. | Fenomiedna la galla aj sáme guovlojda jåvsådam, valla esski uddni mij jieddnát javllap jut MeToo guosská aj Sámeednamij/Sábmáj – SápmiToo. |
| Det samiske samfunnet har gått gjennom mange faser av erkjennelser, og det å kunne begynne å snakke om våre såre og vanskelige tema er et viktig steg for å sikre mer åpenhet i våre små samfunn. | Sáme sebrudahka la tjadádam måttijt lávkijt dåbdåstimij, ja buktet ságastahttját mijá bávtjas ja gássjelis tiemáj la ihkeva ájnas lávkke nannitjit ienep rabásvuodav mijá smávva sebrudagájn. |
| For det må vi ikke glemme, at våre samfunn er små og sårbare og dette er gjerne en forklaring på at det å åpent fortelle om hendelser eller tema som er tabubelagte, ofte kan bli vanskelig og oppfattes som en merbelastning i en allerede vanskelig situasjon. | Dajnas gå ep máhte vajálduhttet, mijá sebrudagá li smávva ja rasje ja dát la álu tjielggidussan gå rahpasit subtsastit dáhpádusáj ja tiemáj birra ma li tabu:an, álu gássjel sjaddá ja dåbddu lijgge noaden rasjes dilen. Sæmmi bále la ájnas dajt tjalmostahttet, vaj bæssá dáj dilij juojddá dahkagoahtet. |
| For et sted må vi begynne, og det å faktisk erkjenne at dette er et problem også her, er et viktig første steg. | Juonná mij hæhttup val álgget. Gå duodaj dåbdijdip dát la gássjelisvuohtan dánna aj, la dat ájnas vuostasj lávkken. |
| Derfor behøver vi arenaer og treffsteder hvor vi kan begynne å nærme oss disse såre og vanskelige tema. | Dan diehti dárbahip arienájt ja æjvvalimsajijt gånnå máhttep dájda bávtjas ja gássjelis tiemájda lahkanahttját. |
| Derfor er jeg veldig glad for at SápmiToo i dag realiseres her i Sápmi. | Danen lav ihkeva ávon gå SápmiToo uddni duohtan dagáduvvá dáppe Sámen. |
| Det er ikke lenge siden at vi i Tysfjord, hvor jeg kommer i fra, hadde en konsert, Mihá, i forbindelse med det å bryte stillheten i etterkant av de historiene som kom frem i Tysfjord samfunnet. | Ij la mælggat dat rájes gå mij Divtasvuonan, gåsstå mån lav, lij konsærtta, Mihá, sjávodisvuoda boarkkima aktavuodan maŋŋela daj subttsasij ma åvddån båhtin Divtasvuona sebrudagán. |
| For vi må tørre å snakke, også her i Sápmi. | Dajnas gå hæhttup duosstat ságastit, adjáj dáppe Sámen. |
| Og hva er vel bedre enn å gjøre det ved hjelp av kunsten? | Ja mij la val buorep gå dájda baktu dav dahkat? |
| Kunst har vært våre ledestjerner før, ikke minst i forbindelse ved oppbyggingen av det samiske samfunnet. | Dájdda lij mijá lájddistiddjen åvddåla, ållagasj sáme sebrudagá tsieggima aktavuodan. |
| Våre veterankunstnere har de seneste årene endelig oppnådd den oppmerksomheten og anerkjennelsen som de lenge har fortjent. | Mijá veterána dájddára li maŋemus jagijt vijmak ållidam dan berustibmáj ja dåhkkidibmáj mav mælggadav li ánssidam. |
| Der har OCA vært en viktig støttespiller, og Sametinget er takknemlig for den innsatsen OCA har gjort og gjør for de samiske kunstnere. | Dan aktavuodan lij OCA ájnas doarjjan, ja Sámedigge l gijttevasj dat ratjástimes OCA la sáme dájddárijda dahkam ja vilá dahká. |
| Så også i dag, når våre yngre kunstnerstemmer i det samiske kunstnerkollektivet, Dáiddadállu, bestemmer seg for å fokusere på de tause historiene og den stille smerten mange bærer med seg. | Nav aj uddni, gå mijá nuorap dájddárij jiena sáme dájddárkollektijvan, Dáiddadállu, mierredin tjalmostahttet sjávodis subttsasijt ja dav sjávodis báktjasav mav nav ålos guoddi. |
| Dette forteller om den kraften kunst kan ha, og hvor mange barrierer som brytes ved hjelp av våre modige kunstnere, i dag representert ved Dáiddadállu som har utmerket seg som en av de største kunstnerkollektivene, ikke bare i Sápmi, men også i Norge. | Dát subtsas dan fámo birra mij dájdan máhttá liehket, ja daj måttij hieredusáj birra ma mijá duosstelis dájddárij baktu boarkkiduvvi, uddni åvdåstahttemin Dáiddadállu:s mij ållagasj vuojnnusij boahtá akta dajs stuorámus dájddárkollektijvas, ij dåssju Sámen, valla aj dáttjaj rijkaj. |
| Dáiddadállu har kuratert disse tre dagene, ved hjelp av OCA og Sametinget, og resultatet er spenstig program med masse kunst og kultur, og jeg gleder meg stort over å få oppleve denne unike begivenheten. | Dáiddadállu l dá gålmmå biejve bargadam, OCA ja Sámedigge lidjin viehkken, ja båhtusin la ihkeva geldulasj prográmma edna dájdaj ja kultuvrajn, ja mån duodaj ávvusav gå besav dáv sierralágásj dáhpádusáv muossádit. |
| Jeg håper dette bare er en begynnelse på en rekke kunsttreff og arrangementer som vil være til hjelp for det samiske samfunnet i å kanalisere våre traumer og sorg, men også å glede oss over mangfold og kulturell rikdom. | Mån doajvov dát la dåssju álggon guhka rájdduj dájddaæjvvalimij ja ásadusáj ma li viehkken sáme sebrudahkaj mijá trauma:jt ja surgov dålvudittjat, valla aj ávvudalátjit moattebelakvuodas ja kultuvralasj valjesvuodas. |
| Vi skal nå høre fra mange hvordan man kan forstå SapmiToo, og jeg gleder meg til å delta i samtalen og høre andres kloke budskap og tanker. | Mij galggap dal gullat moatte bieles gåktu máhttá dádjadit SapmiToo, ja mån galla ávvudaláv oasálastátjit ságastallamij ja aj gullat iehtjádij jiermmás ságajt ja ájalvisájt. |
| Jeg er glad for at jeg får lov til å stå her og ønske dere alle velkommen. | Ja ávon lav gå mån besav dánna tjuodjot sávvajt dijájt divajt buorisboahtem. |
| Sametinget mineralveileder | Sámedikke minerállabagádus |
| Politisk sak: I juni 2010 vedtok Sametinget en mineralveileder for sikringen av hensynet til samiske kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv ved planer om faktiske undersøkelser, prøveuttak og drift av mineralressurser i tradisjonelle samiske områder. | Politihkalasj ássje: Biehtsemánon jage 2010 mierredij Sámedigge minerállabagádusáv bærrájgehtjatjit sáme kultuvra, æládusáj ja sebrudakiellema vieledusájt plánimij hárráj almma guoradallamijda, gæhttjalimválldemijda ja minerállaresursaj ávkástallamijda árbbedábálasj sáme guovlojn. |
| Mineralveilederen praktiseres i samhandlingen med mineralselskaper som vil undersøke og drifte på mineraler i samiske områder. | Minerállabagádus praktiseriduvvá avtastaládijn minerállavidnudagáj ma ájggu minerálajt guoradallat ja ávkástallat sáme guovlojn. |
| Mineralloven | Minerálláhka |
| Mineralloven | Minerálláhka |
| Mineralloven | Minerálláhka |
| Stortinget vedtok ny minerallov i 2009 uten Sametingets samtykke, og da heller ikke til de aktiviteter lovforslaget søker å regulere. | Stuorradigge mierredij ådå minerállágav jagen 2009 Sámedikke guorrasime dagá, ja aj mij guosská dájda dåjmajda majt láhkaoajvvádus galggá regulerit. |
| Grunnen til dette var at Sametinget anså at loven ikke oppfyllte statens folkerettslige forpliktelser overfor samene. | Sivvan dási lij Sámedikke vuojnno jut láhka ij dievde stáhta álmmukrievtesvuoda vælggogisvuodajt sámij gáktuj. |
| Dette knytter seg både til sikring av naturressursene, deltaking i beslutningsprosessen og del av nytteverdi ved virksomhet. | Dáv gå ij luonndoresursajt oaggi, ja oassálasstemav mierredimprosessaj ja dåjma ávkástagáj oassáj miededa. |
| Sametinget har samtidig gitt uttrykk for at en: ”… | Sámedigge le sæmmi båttå moalgedam jut: “.. |
| ønsker en lovgiving som gir mulighet til utnyttelse av mineralressursene i tradisjonelle samiske områder. | sihti láhkaásadimev mij vaddá máhttelisvuodav minerállaresurssaj ávkástallamav árbbedábálasj sámij guovlojn. |
| Sametinget ønsker et lovverk som gir forutsigbarhet for alle parter og mulighet for sameksistens mellom tradisjonelle og nye næringer”. | Sámedigge sihtá láhkaásadimev mij vaddá guhkesájggásasj gåvåv gájkka bielijda ja árbbedábálasj ja ådå æládusájt máhtukvuodav aktisattjat doajmmat.” |
| Arbeidet med ny minerallov har for Sametinget pågått i over 10 år. | Sámedikke barggo minerállágajn le bissum badjel 10 jage. |
| Forslag til minerallov har vært behandlet av Sametingets plenum i 1997, 1999, 2003, 2008 og 2009. | Oajvvadus minerálláhkaj le giehtadaládum Sámedikke ållestjåhkanimes jagijn 1997, 1999, 2003, 2008 ja 2009. |
| Sametinget har uttalt seg til forslag i offentlige utredninger to ganger, til høringsforslag fra Regjeringen en gang og til lovforslag fra Regjeringen tre ganger. | Sámedigge le oajvvadussaj javllamusájt buktám almmulasj guoradallamij baku guokti, Ráddidusá guládallamoajvvadussaj akti, ja Ráddidusá láhkaoajvvadussaj gålmmi. |
| I perioden januar 2007 og juni 2008 var det konsultasjoner mellom Nærings- og handelsdepartementet og Sametinget om ny minerallov. | Ådåjakmános jagen 2007 ja biehtsemánnuj jagen 2008 lidjin konsultásjåvnå Æládus- ja oasestimdepartementa ja Sámedikke gasskala ådå minerállalága birra. |
| Konsultasjonene bar preg av manglende vilje til relle konsultasjoner for å finne løsnigner det kunnne være enighet om. Sametinget oversendte rapport våren 2009 rapport om regjeringens minerallovforslag til ILO, FNs spesialrapportør for urfolk og FNs Ekpsertmekanisme for urfolks rettigheter. | Konsultásjåvnåjn vádnunij sidot almma konsulterima tjoavddusijt gávnnat masi máhttin guorrasit. Sámedigge sáddij rapportav gidán 2009 Ráddidusá minerállalágaoajvvadusá birra ILO, AN álggoálmmugij Sierrarapportørraj ja ANa álggoálmmugij rievtesvuodaj Sierratjiehpijmekanissmaj. |
| Både ILOm og FNs spesialrapportør har bedt regjeringen om raskt å ta opp konsultasjonene med Sametinget med sikte på en lov som ivartar samiske rettihgeter i hele det samiske området. | ILO ja AN Sierrarapportørra guoppátjagá li Ráddidusáv gåhttjum ruvvaláhkáj Sámedikkijn vas konsulterigoahtet oattjotjit lágav mij bærrájgæhttjá sámij rievtesvuodajt åbbå sáme guovlon. |
| I tillegg til innledende bestemmelser i mineralloven er den i grove trekk bygget opp rundt fire hovedfaser i mineralaktiviteten. | Duodden álgadim mærrádusájda minerállalágan, de le dát tjanádum nielje oajvvedásijda minerálladåjmajn. |
| Disse knytter seg til 1) leting, 2) undersøkelsesrett og prioritet, 3) utvinningsrett og 4) driftskonsesjon. | Dá li tjanádum 1) åhtsåmij, 2) åhtsåmrievtesvuohtaj ja vuorrodibmáj, 3) ávkástallamrievtesvuohtaj ja 4) doajmmakonsensjåvnnåj. |
| Formålet med mineralloven er å fremme og sikre samfunnsmessig forsvarlig forvaltning og bruk av mineralressursene i samsvar med prinsippene om bærekraftig utvikling (§1). | Minerállalága ulmmen le åvdedit ja nannit sebrudahkaj vásstediddje háldadimev ja minerállláresursaj adnemav guoddelis åvddånahttema prinsihpaj gáktuj. (§1). |
| Loven har også egen bestemmelse om hensyn som skal ivaretas ved forvaltning av mineralressursene (§ 2). | Lágan le aj sierra mærrádus jut viledime galggi vuoseduvvat minerállaresursaj háldadimen (§ 2). |
| Bestemmelsen tydeliggjør hva loven skal være et virkemiddel for å oppnå, og hva som er de viktigste samfunnsoppgaver loven skal bidra til å løse. | Mærradus tjieggdahttá masi láhka galggá liehket vájkkudimnævvon jåvsåtjit, ja ma li ájnnasamos sebrudakdahkamusá majt láhka galggá tjoavddet. |
| § 2 bokstav b viser til at det er en oppgave etter loven å ivareta naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | § 2 bokstávan b vuoseduvvá jut lága milta le dahkamussan bærrájgæhttjat sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav. |
| Loven har også en egen bestemmelse som fastsetter at loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter (§ 6). | Lágan le aj sierra mærrádus mij mierret jut láhka galggá aneduvvat álmmukrievtesvuodaj njuolgadusáj gáktuj mij guosská álggoálmmugijda ja unneplågojda (§ 6). |
| Det siktes her særskilt til FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter av 1966 (SP) og ILO-Konvensjonen nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater (ILO 169), men også andre folkerettslige regler. | Dánna vuoseduvvá sierraláhkáj AN konvensjåvnnåj sivijla ja politihkalasj rievtesvuodajda jages 1966 (SP) ja ILO-Konvensjåvnnåj nr. 169 álggoálmmugij ja tjedalasjálmmugij iesjrádálasj stáhtajn (ILO 169), valla aj ietjá álmmukrievtesvuodaj njuolgadusájda. |
| Det vil i denne sammenhengen være relevant å nevne urfolkserklæringen vedtatt av FNs generalforsamling 13. September 2007. | Dán aktijvuodan de nammaduvvát viertti ANa-tjielggidus álggoálmmugij rievtesvuodaj hárráj mierreduvvam generaltjåhkanimes ragátmáno 13. b. 2007. |
| En kortfattet gjennomgang av minerallovens sentrale bestemmelser for forvaltning og bruk av mineraler staten hevder eiendomsretten til vil være at: | Oanegattjat åvddånbuktem minerállalága guovdásj mærrádusájt minerálaj háldadime ja ávkástallama birra, masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot, åvddånbuktá: |
| 1. Leteretten i mineralloven er kvalitativt snevret inn i forhold til tidligere regelverk ved at leting ikke skal medføre skade. | 1. Åhtsåmrievtesvuohta le minerállalágan kvalitatijvalattjat gartjeduvvam åvdep njuolgadustjoahkke gáktuj, dajnas gå åhtsåma e galga buktet vahágijt. |
| Samtidig er leteretten utvidet kvantitativt ved at den nå også omfatter grunneiers mineraler. | Sæmmi båttå de le åhtsåmrievtesvuoda kvantitatijvalattjat vijddádum gå dálla aj guosská ednamæjgádij minerálaj gáktuj. |
| Leting uten inngrep og skade kan utføres uten grunneiers og bruksrettshaveres samtykke(§§ 8 og 9). | Åhtsåma ma e buvte vájkkudusájt ja vahágijt máhtti dagáduvvat ednamæjgáda ja ávkástallerievtesvuodaj æjgáda guorrasime dagá (§§ 8 ja 9). |
| Leteren har imidlertid varslingsplikt (§10). | Åhttsen le huoman diededimvælggogisvuohta (§10). |
| 2. Undersøkelsesretten for mineraler staten hevder eiendomsretten til krever tillatelse fra staten (§13). | 2. Guoradallamrievtesvuohta minerálajda masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot gájbbet stáhtas loabev (§13). |
| Undersøkelsesrett med best prioritet er også vilkår for å få utvinningsrett. | Guoradallamrievtesvuohta buoremus vuorrodimijn le aj ækton ávkástallamrievtesvuodav oattjotjit. |
| Undersøker er pliktig til å varsle Direktoratet for mineralforvaltning, grunneier og bruker av grunnen tre uker før arbeid igangsettes (§18). | Guoradallen le vælggogisvuohta Minerálajháldadime direktoráhtav, ednamæjgádav ja ednamaddnev diededit gålmmå vahko åvddåla barggo álgeduvvá (§18). |
| Undersøkelsesrettens innhold knytter seg til hva som er nødvendig for å vurdere om det forefinnes drivverdige mineraler (§19). | Guoradallamrievtesvuodaj sisadno le tjanádum dasi ma li dárbulattjan árvustallat jus gávnnuji ávkástallamárvvo minerála(§19). |
| Mens leteren kun kan foreta begrensede arbeider i overflaten, kan innehaver av undersøkelsesretten bore kjerneprøver og grave hull i bakken. | Madin åhttse dåssju máhttá dahkat ráddjidum bargov bajeldisás, máhttá guoradallamrievtesvuodaj æjgát boarrit gæhttjalimijt ja rájgijt ednamin råggåt. |
| Videre omfatter undersøkelsesretten nødvendig tilgang til grunn for å foreta arbeider, herunder lagringsplass for nødvendig utstyr. | Vijddábut de le guoradallamrievtesvuodaj sisadno aj oadtjot dárbulasj ednamav bargojda, dán siegen aj ibbnomsajijt dárbulasj vædtsagijda. |
| Inngrepene skal likevel være begrensede og midlertidige og det kan ikke utføres slik at det kan medføre vesentlig skade. | Vájkkudusá ednamin galggi huoman liehket ráddjidum ja båddåsattja, ja e máhte dagáduvvat nav vaj bukti ilá vahágijt. |
| 3. Utvinningsretten til mineraler staten hevder eiendomsretten til gis etter søknad til den som har undersøkelsesrett med best prioritet og som kan sannsynliggjøre at det i undersøkelsesområdet finnes drivverdige forekomst (§ 29). | 3. Ávkástallamrievtevuohta minerálajda masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot vatteduvvá åhtsåma baktu dasi gænna le Guoradallamrievtesvuohta buoremus vuorrodimijn ja guhti máhtti jáhkedahttet ávkástallamárvulasj minerála guoradallambájken gávnnuji (§ 29). |
| Innehaver av utvinningsretten har rett til å ta ut og nyttiggjøre seg mineraler staten hevder eiendomsretten til (§32). | Ávkástallamrievtesvuodaj æjgádin li rievtesvuoda válldet ja ávkástallat minerálajt masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot (§32). |
| 4. Driftskonsesjon fra Direktoratet for mineralforvaltning kreves for uttak av mineralforekomster på mer enn 10.000 m3 masse. | 4. Doajmmakonsesjåvnnå Minerálajháldadime direktoráhtas gájbbeduvvá ávkástallat minerálajt ienebut gå 10.000 m3 suohkadis. |
| Driftskonsesjon kan bare gis til den som har utvinningsrett. | Doajmmakonsesjåvnnå máhttá dåssju vatteduvvat dasi gænna le ávkástallamrievtesvuohta. |
| Det kan settes vilkår for konsesjonen (§43). | Ævto máhtti tjanáduvvat konsesjåvnnåj (§43). |
| Lovens innledende bestemmelser har regler om ivaretakelse av samisk kultur (§2) og om at loven skal anvendes i samsvar med folkerettens regler om urfolk og minoriteter (§6). | Lága álggomærrádusájn li njuolgadusá sáme kultuvrav bærrájgehtjatjit (§2) ja jut láhka galggá aneduvvat álmmukrievtesvuodaj gáktuj ma guosski álggoálmmugijda ja unneplågojda (§6). |
| Disse generelle bestemmelsene er ikke fulgt opp av konkrete regler som sikrer en slik oppfølging. | Dá åbbålasj mærrádusá ælla tjuovodum konkrehta njuolgadusáj ma nanniji dákkár tjuovvolimev. |
| Dette gjelder i første rekke for tradisjonelle samiske områdene utenfor Finnmark. | Dát gullu vuostatjin árbbedábálasj sáme guovloj gáktuj Finnmárko ålggolin. |
| Minerallovens § 17 har særskilte regler om saksbehandling og hensynstaking til berørte samiske interesser i Finnmark ved søknad om undersøkelsesrett (§17), utviningsrett (§30), driftskonsesjon (§43) og ekspropriasjon (§40) for mineraler staten hevder eiendomsretten til. | Minerállalága § 17an li sierra njuolgadusá ássjegiehtadallama ja vieledusáj hárráj guoskadallam sáme berustimij gáktuj Finnmárkon gå åhtsi guoradallamrievtesvuodajt (§17), ávkástallamrievtesvuodajt (§30), doajmmakonsesjåvnåv (§43) ja eksproprijerimav (§40) minerálajda masi stáhtta æjggurievtesvuodajt tjuottjot. |
| Vurderings- og vektleggingsregelen for hensynet til samisk kultur i Finnmark gjelder også ved ekspropriasjon av grunneiers mineraler. | Árvustallam- ja dættodahttemnjuolgadus sáme kultuvra vieledusá hárráj Finnmárkon doajmmá aj ednamæjgádij minerálaj eksproprierimij. |
| § 17 innebærer at i Finnmark: | § 17 merkaj jut Finnmárkon: |
| må søker om undersøkelsesrett, utvinningsrett og driftskonsesjon framskaffe opplysninger om direkte berørte samiske interesse. | hæhttu guoradallamrievtesvuodaj-, ávkástallamrievtesvuodaj- ja doajmmakonsesjåvnåj åhttse åvddånbuktet diedojt njuolgga guoskadallam sáme berustimijt. |
| må Direktoratet for mineralforvaltning i behandlingen av søknader både vurdere og legge vesentlig vekt på hensynet til samisk kultur, reindrift, næringsutøvelse og samfunnsliv. | hæhttu Minerálajháldadime direktoráhtta åhståmij giehtadallamij sihke árvustallat ja biedjat nanos dættov sáme kultuvra vieledusájda, boatsojæládussaj, æládusájda ja sebrudakiellemij. |
| Søknader kan avslås om hensynet til samiske interesser taler i mot innvilgning. | Åhtsåma máhtti hilgoduvvat jus sáme berustime vuosteldahtti. |
| Innvilges søknad kan det settes vilkår for ivaretakelse av disse hensynene. | Jus åhtsåm miededuvvá máhtti ævto biejaduvvat dájt vieledusájt bærrájgæhttjat. |
| skal Direktoratet for mineralforvaltning ved behandling av søknad gi grunneieren, Sametinget, kommunene og det aktuelle områdestyret og distriktsstyret for reindriften anledning til å uttale seg. | galggá Minerálajháldadime direktoráhtta åhtsåmusá giehtadallamin vaddet ednamæjgádij, Sámediggáj, suohkanijda ja ájggeguovddelis boatsojæládusá guovllo- ja tjielldestivrraj máhttelisvuodav javllamusáv buktet. |
| skal søknaden avgjøres av departementet dersom Sametinget eller grunneieren går i mot at søknaden innvilges. | galggá åhtsåmus mierreduvvat debártementas jus Sámedigge jali ednamæjgát åhtsåmusáv vuosteldi. |
| gis Sametinget og grunneier klageadgang hvis departementet innvilger søknaden. | vatteduvvá Sámediggáj ja ednamæjgádij gujddimmáhttelisvuohta jus departemænnta åhtsåmusáv miedet. |
| Klagen har da oppsettende virkning. | Gujddimusán li maŋedimvájkkudusájt. |
| Lovens § 17 er begrenset til bare å gjelde i Finnmark. | Lága § 17 le ráddjidum dåssju Finnmárkon doajmmat. |
| Bestemmelsen er ikke tydelig på samenes rett til konsultasjoner med sikte på informert samtykke for tillatelse etter søknad om undersøkelsesrett, utvinningsrett og driftskonsesjon. | Mærrádus ij la tjielgas mij guosska sámij rievtesvuodajda konsulteritjit ájggomusájn oattjotjit diedim guorrasibmáj loabev oadtjot guoradallam-, ávkástallamrievtesvuohta ja doajmmakonsesjåvnå åhtsåma baktu. |
| Minerallovens § 58 har en særskilt regel om at departementet etter forskrift kan fastsette en forhøyet grunneieravgift for utvinning av mineraler staten hevder eiendomsretten til på Finnmarkseiendommens grunn. | Minerállalága § 58n le sierra njuolgadus jut departemænnta njuolgadusjállaga milta máhttá mierredit alep ednamæjgátdivudav minerálaj åvdås masi stáhtta æjggoreivtesvuodajt tjuottjot Finnmárkoåbmudagá ednamijn. |
| Bestemmelsen er fra Regjeringens side et forsøk på å imøtekomme kravene i ILO 169 artikkel 15 nr. 2 om urfolks rett til del av nytteverdien ved utvinning av mineraler staten hevder eiendomsretten til. | Mærrádus le Ráddidusá bieles gæhttjalibme miededittjat ILO 169 artihkal 15. Nr. 2 gájbbádusájt álggoálmmugij rievtesvuodav oassáj ávkástallamárvos minerálajs masi stáhtta æjggoreivtesvuodajt tjuottjot. |
| Regjeringen har i lovens forskrift fastsatt den forhøyede grunneieravgiften til Finnmarkseiendommen til 0,25% av omsetningsverdien. | Ráddidus le lága njuolgadustjállagin mierredam dát aledum Finnmárkoåbmudagá ednamæjgátdivudav 0,25% vuobddemárvos. |
| Musikktildelinger fra Sametinget / Kunst- og kulturutøvelse / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Musihkkajuollodime Sámedikkes / Dájdda- ja kulturdåjmadibme / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Musikktildelinger fra Sametinget | Musihkkajuollodime Sámedikkes |
| Sametingsrådet har bevilget 2,3 mill kroner til musikkutgivelser i 2014. | Sámediggeráde le juollodam 2,3 mill kråvnå musihkkaalmodimijda jagen 2014. |
| I årets bevilgning til musikk er det gitt støtte til både på moderne og tradisjonell samisk musikk. | Dán jage juollodime musihkkaj le doarjja vattedum goappátjagá ådåájggásasj ja árbbedábálasj sáme musihkkaj. |
| Målet med musikkutgivelser er å fremme kvalitativt god samisk musikk som er tilgjengelig for alle. | Musihkkaalmodimij ulmme le åvdedit buorre sáme musihkav majt gájka máhtti ávkkit. |
| - Årets søknader og tildelinger viser at det skjer mye spennende innen samisk musikkliv, med involvering av mange sjangere, og mange unge artister som holder et høyt nivå. | - Dan jage åtsålvisá ja juollodime vuosedi ållo miellagiddis dáhpaduvvá sáme musihkkaiellemin, segadahttijn moadda sjáŋŋara, ja moadda nuorra artista gejn la alla dásse. |
| Vi er også glad for den positive utviklingen innen joik, sier Olsen | Mij lip aj ávon juojggusa buorre åvddånimes, javlla Olsen |
| Til sammen har 18 utgivelser fått støtte i år. | Tjoahkkáj li 18 almodime oadtjum dårjav dan jage. |
| Av disse er det mange unge artister. | Dajs li moadda nuorra artista. |
| Dette gjelder blant annet Biru Baby fra Alta, Katarina Barruk og Marja Helene Fjellheim Mortensen. | Dasi gulluji nåv gå Biru Baby Áltás, Katarina Barruk ja Marja Helene Fjellheim Mortensen. |
| Det er også gitt støtte til syv utgivelser med joik, to utgivelser med religiøse toner og to utgivelser med musikk for barn. | Doarjja le aj vattedum gietja almodibmáj juojggusij, guokta almodime åsskotåvnåj ja guokta almodime musihkajn mánájda. |
| - Det har vært godt nivå på årets søknader, og vi er også glad for at det er mange som inkluderer joik i tradisjonell eller moderne form i sin musikk, sier Sametingsråd Henrik Olsen. | - Dan jage åtsålvisájn la læhkám alla dásse, ja mij lip aj ávon gå li nåv moattes gudi sebrudahtti juojggusav árbbedábálasj jali ådåájggásasj hamen musihkan, javllá Sámediggeráde ájras Henrik Olsen. |
| Årets søkermasse var på overkant av 5 mill kroner. | Dan jage åhttsij mierre lij badjelasj vihtta millijåvnå kråvnå. |
| Musikkutvikling 2019 | Musihkkaåvdedibme 2019 |
| Åpen søknadsfrist | Rabás åhtsåmmierre. |
| Mål for støtteordningen: | Doarjjaårniga mihttomierre: |
| Økt salg og spredning av joik og samisk musikk innenlands og utenlands, herunder samisk musikk både i tradisjonell og nyskapende form. | Vuolev ja sáme musihkav ienebut vuobddet ja oabllom rijkan ja ålggorijkan, adjáj sáme musihkka árbbedábálasj ja aj ådå vuogen. |
| Det gis ikke tilskudd til Norskregistrerte utenlandske foretak (NUF). | Vuonan registrieridum ålggorijkak vidnudagájda (VRÅ) ij doarjja vatteduvá. |
| Kommuner og statlige institusjoner er ikke tilskuddsberettiget. | Suohkanijn ja stáhtaásadusájn ælla riektá dårjav oadtjot. |
| Det kan søkes om tilskudd til følgende tiltak: | Tjuovvovasj dåjmajda máhttá dårjav åhtsåt: |
| Promotering av samiske musikere og artister, herunder turnestøtte, musikkvideo, internasjonalisering og management. | Åvdedit vuobddemav sáme tjuojadiddjij ja artistaj vuoksjuj, dánna aj mannulakdoarjja, musihkkavideo, rijkajgasskasattjat dåbddusin dahkat ja ásadibme. |
| Krav til søknadens innhold og form: | Gájbbádus åhtsåmusá sisadnuj ja hábmáj: |
| Sametingets elektroniske søknadsskjema skal benyttes. | Åhtsåmus galggá tjáleduvvat Sámedikke åhtsåmsjiebmáj. |
| Søknader som ikke oppfyller kriteriene for å kunne søke vil bli avvist. | Åhtsåmusá ma e åhtsåmævtojt dievde hilgoduvvi. |
| Tilskuddsmottaker skal ha et likestillings- og mangfoldsperspektiv i sitt virke og i sine tjenester og produkter. | Doarjjaoadtjon galggá dássádus- ja moattebelakvuodaperspektijvva ietjas bargon, dievnastusán ja buktagijn. |
| Fullstendig budsjett som viser kostnadsoverslag og finansieringsplan. | Budsjæhtta mij vuoset gållomerustallamijt ja ruhtadimplánav. |
| Den som underskriver søknaden, må ha fullmakt til å forplikte foretaket/institusjonen. | Sujna guhti åhtsåmusáv vuollájtjállá hæhttu liehket fábmodus institusjåvnåv vælggogissan dahkat. |
| Dersom søker mottar støtte skal det opplyses at Sametinget har støttet tiltaket/prosjektet. | Jus åhttse dårjav oadtju galggá diededuvvat jut Sámedigge l dåjmav/prosjevtav doarjjum. |
| Beregningsregler: | Merustallamnjuolgadusá: |
| Maksimal støtte til turnevirksomhet er kr 50 000,-. | Turnemannodoarjja: Ienemus doarjja turnemanojda la 50 000 kråvnå. |
| Støtten dekker utgifter som naturlig hører under turnevirksomhet, herunder: | Doarjja gåbttjå dakkir gålojt ma luondulattjat turnemannogålojda gulluji, dánna aj: |
| Reiseutgifter/opphold/kost | Mánnogålojda/årromij/biebbmuj |
| Tekniske utgifter | Teknihkalasj gålojda |
| Internasjonal promotering av musikere: | Sáme musihkkárij rijkajgasskasasj promotierimij: |
| Maksimal støtte til internasjonal promotering er 50 000 kr. Støtten dekker utgifter som naturlig hører inn under internasjonal promotering, herunder: | Ienemus doarjja rijkajgasskasasj promotierimij la 50 000 kråvnå. Doarjja gåbttjå dakkir gålojt ma luondulattjat turnemannogålojda gulluji, dánna aj: |
| Reiseutgifter / opphold / kost | Mánnogålojda/årromij/biebbmuj |
| Søker kan forvente svar på søknad 3 måneder etter at søknad er mottatt, Jf forvaltningsloven § 11. | Åhttse máhttá vásstádusáv åhtsåmussaj vuorddet 3 máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum, gehtja háldadimlága § 11. |
| Foreløpig melding i forvaltningssak sendes ut innen en måned etter mottatt søknad. | Båddåsasj diedádus háldadimássjijn sáddiduvvá maŋemusát máno maŋŋela gå mij lip åhtsåmusáv oadtjum. |
| – Myndighetene har sviktet den samiske befolkningen og må styrke innsatsen | – Oajválattja li sáme álmmugav bæhttám ja hæhttu bargos nannit |
| Krisesentersekretariatet, Likestillings- og diskrimineringsombudet og Sametinget er klar i sin tale: Vold mot kvinner og vold i nære relasjoner i samiske samfunn må tas på alvor. | Hiehteguovdásjdåjmadahka, Dássádus- ja nuppástimoahttse ja Sámedigge tjielggasit javlli: Vahágahttem nissunij vuosstij ja lahka gasskavuodan sáme sebrudagán hæhttu duodaj váldeduvvat. |
| Opptil 49 prosent av samiske kvinner i Norge har vært utsatt for vold eller overgrep viser tall fra en rapport fra Norges nasjonale institusjon for menneskerettigheter. | Lahkusij 49 prosenta sáme nissunijs Vuonan li vaháguvvam vahágahttemij jali råhtsatjibmáj, vuosedi lågo diedádusás Vuona nasjåvnålasj institusjåvnås almasjrievtesvuoda hárráj. |
| Svikt i hjelpeapparatet kan også føre til at samiske kvinner ikke får den hjelpen de har krav på. | Bæhtádallam viehkkeapparáhttaj máhttá aj buktet, sáme nissuna e oattjo dav viehkev mij la sijá gájbbádussan. |
| I rapporten pekes det på at voldsbruk i samiske området kan henge sammen med generasjoner med fornorskningspolitikk. | Diedádusán vuoseduvvá dasi, vahágahttema sáme guovlojn máhtti tjanáduvvat måttij buolvaj dárojduhttempolitihkkaj. |
| Situasjonen er alvorlig. | Dille l sieldes. |
| Det er sterkt behov for fornyet innsats med overordnet handlingsplan, tilsyn av kommunene og koordinerte, tilgjengelige kommunale tjenester. | Stuorra dárbbo l ådåstuhtedum ratjástibmáj badjásasj doajmmaplánaj, suohkanijt bærrájgæhttjat ja aktidum suohkandievnastusájda má li sajenisá. |
| – Dette klarer vi ikke løse alene. | – Dáv ep nagá galluga tjoavddet. |
| Tysfjordsaken var startpunktet og det var samfunnet selv som til slutt tok affære slik at systemet måtte reagere. | Divtasvuonaássje li álgadibmen ja de lij sebrudahka iesj mij maŋŋutjissaj bajedij ássjev vaj vuogádahka hæhttuj dåmadit. |
| Det samiske samfunn ønsker endring. | Sáme sebrudahka sihtá rievddadimev. |
| Regjeringen må iverksette en handlingsplan mot vold og overgrep i samiske samfunn, med konkrete og skreddersydde tiltak, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Ráddidus hæhttu jåhtuj biedjat doajmmaplánav vahágahttema ja råhtsatjime vuosstáj sáme sebrudagán, almma ja hiebadum dåjmaj, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Behov for økt kompetanse | Dárbbo lasedum máhtudahkaj |
| På temamøtet om vold mot kvinner og vold i nære relasjoner i samiske samfunn ved Sametinget i Karasjok 26. november, var det stor oppslutning om at politi og hjelpeapparat må styrke sin kompetanse på samisk språk og kultur. | Tiebmátjåhkanimen vahágahttem nissunij vuosstij ja lahka gasskavuodan sáme sebrudagán Sámedikken, Kárášjågån basádismáno 26. biejve, lij stuorra avtamielakvuohta dasi, bulkke ja viehkkeapparáhtta hæhttuji ietjasa máhtudagáv sáme gielaj ja kultuvraj hárráj nannit. |
| Møtet var et samarbeid mellom Sametinget, Krisesentersekretariatet og Likestillings- og diskrimineringsombudet i forbindelse med kampanjen Taushet tar liv. | Tjåhkanibme lij aktisasjbarggo Sámedikke, Hiehteguovdásjdåjmadagá ja Dássádus- ja nuppástimoahttse gaskan kampánja Sjávodisvuohta gåddå gasskavuodan. |
| Manglende språklig tilrettelegging og kulturkunnskap er ekstra barrierer for voldsutsatt som trenger hjelp. | Vádnunime gielalasj hiebadibme ja kulturmáhtudahka li duodde hieredime vaháguvvamijda gudi viehkev dárbahi. |
| Mange av dem som var på møtet mente at det er et stort behov for handlingsplan mot vold og overgrep i samiske samfunn, som utarbeides i samarbeid med samiske organisasjoner. | Ållusij mielas sijás gudi oassálasstin tjåhkanibmáj, la stuorra dárbbo doajmmapládnaj vahágahttema ja råhtsatjime vuosstáj sáme sebrudagán, mij dagáduvvá aktan sáme organisasjåvnåj. |
| Det ble også løftet frem at alle kan og må bidra i kampen mot vold mot kvinner og vold i nære relasjoner ved å tørre å snakke om det og varsle ved mistanke om vold. | Bajeduváj aj, gájka máhtti ja hæhttuji viehkedit vahágahttemav nissunij ja lahka gasskavuodan vuosteldittjat gå duossti dan birra ságastit ja diededit jus gáddali vahágahttemav. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo mener at man må synliggjøre problematikken i større grad. | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo mielas gássjelisvuohta hæhttu ájn ienebut tjalmostahteduvvat. |
| – Volden må stoppes nå. | – Vahágahttem hæhttu dálla hiejteduvvat. |
| Omfanget et dokumentert og vi må sette inn tiltak. | Stuorrudahka la duodastuvvam ja hæhttup dåjmajt álgadit. |
| Myndighetene med Justisdepartementet i spissen må sørge for en tiltaksplan, som blir iverksatt og fulgt opp. | Oajválattja, Justijssadepartemænnta njunnjutjin, hæhttuji doajmmaplánav dahkat, mij jåhtuj biejaduvvá ja gåtseduvvá. |
| Volden er særlig usynlig i samiske miljøer, men det betyr ikke at den er akseptert. | Vahágahttem la ållagasj vuojnnemahttásin sáme birrasijn, valla dat ij merkaha jut dat dåhkkiduvvá. |
| Samiske menn og gutter må sterkere på banen for å snakke om vold, sier Keskitalo. | Sáme ålmmå ja báhtja hæhttuji ájn ienep rahpusit ságastittjat vahágahttema birra, javllá Keskitalo. |
| Økt innsats for å forebygge og beskytte | Lasedum ratjástibme duostutjit ja suoddjitjit |
| Likestillings- og diskrimineringsombud Hanne Bjurstrøm sier det er tydelig at hjelpeapparatet ikke klarer å nå ut til den samiske befolkningen for å forebygge, beskytte og hjelpe når kvinner utsettes for vold i nære relasjoner. | Dássádus- ja nuppástimoahttse Hanne Bjurstrøm javllá jut tjielgas la viehkkeapparáhtta ij nagá jåksåt sáme álmmugij duostutjit, suoddjitjit jalik viehkedittjat gå nissuna vaháguvvi lahka gasskavuodan. |
| – Forklaringene er mange: språk, kunnskap om samisk kultur, tillit, penger, geografiske avstander, ukoordinert hjelpeapparat. | – Tjielgadusá li moadda: giella, máhtudahka sáme kultuvras, luohtádus, rudá, geográfálattjat mælggat gasska, viehkkeapparáhtta ij la aktiduvvam. |
| Ingen av disse er gode unnskyldninger, men utfordringer som stat og kommune må løse. | Dájs ælla aktak buorre oarre, valla hásstalusá majt stáhtta hæhttu tjoavddet. |
| Voldutsatte samer har rett til like god hjelp som alle andre i kommunen, sier Bjurstrøm. | Vaháguvvam sámijn li sæmmi riektá buorre væhkkáj gå gájka iehtjáda suohkanin, javllá Bjurstrøm. |
| Tove Smaadahl, daglig leder av Krisesentersekretariatet sier at det er nødvendig med en økt innsats for å forebygge og beskytte. | Tove Smaadahl, Hiehteguovdásjdåjmadagá bæjválasj jådediddje, javllá dárbbo l lasedum ratjástibmáj duostutjit ja suoddjitjit. |
| Forskning viser at voldsutsatte kvinner i samiske samfunn ofte ikke tør å fortelle om vold. | Guoradallama vuosedi jut álu vaháguvvam nissuna sáme sebrudagán e duosta vahágahttema birra subtsastit. |
| – Dårlig kommuneøkonomi truer Samisk krise- og incestsenter i Karasjok, som er det eneste i Norge som gir et tilbud rettet spesielt mot den samiske befolkningen. | – Nievres suohkanekonomijja ájttá Sáme hiehte- ja incestguovdátjav Kárášjågån, mij la ájnna Vuonan mij fálaldagáv vaddá ållagasj sáme álmmugij. |
| Samisk krise- og incestsenter må reddes. | Sáme hiehte- ja incestguovdásj hæhttu bisoduvvat. |
| Det må sikres et godt tilbud til den samiske befolkningen, som ivaretar hensynet til samisk språk og kultur, sier Smaadahl. | Buorre fálaldahka sáme álmmugij hæhttu tjårggiduvvat, mij sáme gielav ja kultuvrav bærrájgåhtså, javllá Smaadahl. |
| Det er utarbeidet et sluttdokument fra møtet, som blant annet er tilbakemeldingen til statssekretær Knut Morten Johansen fra Justis- og beredskapsdepartementet, som deltok på møtet i Karasjok. | Dagádum la låhpadimdokumænnta tjåhkanimes, mij duola dagu la vásstádussan stáhtatjálláj Knut Morten Johansenij Justijssa- ja gárvedimdepartementas, gut oassálastij tjåhkanibmáj Kárášjågån. |
| Bakgrunn for kampanjen Taushet tar liv | Duogásj kampánnjaj Sjávodisvuohta gåddå |
| 25. november markeres årlig som den internasjonale dagen mot vold mot kvinner og starten på den internasjonale FN-kampanjen. | Juohkka jage basádismáno 25. biejve mujttádahteduvvá rijkajgasskasasj biejvven vahágahttema vuosstij nissunij ja álgadibmen rijkajgasskasasj AN-kampánnjaj. |
| Taushet tar liv går inn under denne paraplyen og er et samarbeid mellom Krisesentersekretariatet og Likestillings- og diskrimineringsombudet. | Sjávodisvuohta gåddå la dán kampánja vuolen ja la aktisasjbarggo Hiehteguovdásjdåjmadagá ja Dássádus- ja nuppástimoahttse gaskan. |
| I år samarbeider vi også med Sametinget med fokus på vold mot kvinner og vold i nære relasjoner i samiske samfunn. | Dán jage aj aktan barggap Sámedikkijn tjalmostahttemin vahágahttemav nissunij vuosstáj ja lahka gasskavuodan sáme sebrudagán. |
| Taushet tar liv er finansiert av Kompetansesenter for kriminalitetsforebygging. | Sjávodisvuohta gåddå la ruhtadum Kompetansenter for kriminalitetsforebygging:is. |
| Kampanjen har som hovedformål å bidra til å forebygge de såkalte varslede partnerdrapene. | Kampánja oajvveulmme l viehkedit duostutjit nav gåhtjodum guojmmegåddålimijt. |
| Noen så, noen visste, men ingen grep inn i tide. | Muhtema vuojnnin, muohtema diehtin, valla ettjin aktan majdik dagá. |
| Her kan lese mer om Taushet tar liv - kampanjen. | Dánna besa ienebuv Sjávodisvuohta gåddå – kampánja birra låhkåt. |
| Kontakt: Ta kontakt med våre kommunikasjonsmedarbeidere for mer informasjon og eventuelle intervjuforespørsler: | Guládallam: Guládalá mijá guládallambarggij jus sidá ienep diedov jali ságájdahtátjit: |
| Krisesentersekretariatet ved Lone Alice Johansen på: 97137691 | Hiehteguovdásjdåjmadahka Lone Alice Johansena baktu telefåvnån: 97137691 Lone Alice Johansen ljo@krisesenter.com |
| Likestillings- og diskrimineringsombudet ved Maj-Christel Skramstad på: 95021487 | Dássádus- ja nuppástimoahttse Maj-Christel Skramstad baktu telefåvnån: 95021487 / mcsk@ldo.no |
| Nå kan du foreslå kandidater til språkmotiveringspris | Dálla máhtá oajvvadusájt giellaarvusmahttembálkkáj oajvvadit |
| Vet du om noen som har kjempet for styrking, utvikling og bevaring av samisk språk? | Diedá gus avtak gut la barggam sámegielav nannitjit, åvddånahtátjit ja bisodittjat? |
| Nå er det på tide å foreslå kandidater til Sametingets språkmotiveringspris 2017. | Dálla le muddo oajvvadusájt Sámedikke giellaarvusmahttembálkkáj 2017 oajvvadittjat. |
| Språkmotiveringsprisen blir delt ut hvert fjerde år av Sametinget, og den kan gis til et enkeltmenneske eller en bedrift, prosjekt eller organisasjon, som har lagt mye arbeid i styrking, utvikling og bevaring av samisk språk. | Juohkka nælját jage Sámedigge giellaarvusmahttembálkáv juohká ájnegis ulmutjij jali vidnudahkaj, prosjæktaj jali organisasjåvnnåj gut/mij ednagit la barggam sámegielav nannimin, åvddånahttemin jali bisodime. |
| Prisen består av kr. 50.000,- og et kunstdiplom. | Bálkká le 50.000 kråvnå ja dájddadiplåvmmå. |
| Det er sametingsrådet som bestemmer hvem prisen skal gå til. | Sámedikkeráde mierret gut galggá bálkáv oadtjot. |
| Prisen vil bli delt ut i forbindelse med Sametingets plenum i juni. | Guddnebálkká gálggiduvvá Sámedikke biehtsemáno ållestjåhkanime aktijvuodan. |
| - Der er mange samiske språkforkjempere, både enkeltpersoner, organisasjoner og institusjoner som har gjort, og fremdeles gjør, en fantastisk jobb for samiske språk. | -Moattes sáme giela åvdås barggi, ájnegis ulmutja, organisasjåvnå ja institusjåvnå gudi/ma li dahkam, ja vilá dahki, ihkeva buorre bargov sámegielaj åvdås. |
| Vi i sametingsrådet ser frem til å motta og vurdere mange kandidater, og vi gleder oss veldig til å dele ut Språkmotiveringsprisen for sjette gang, sier sametingsråd Lars Filip Paulsen, som er den i sametingsrådet som har ansvar for språk. | Mij sámedikkeráden ávvudallap åttjudittjat ja árvustalátjit måttijt buorre oajvvadusájt, ja ávvudallap Giellaarvusmahttembálkáv gudát bále juogatjit, javllá sámedikkeráde Lars Filip Paulsen, gut sámedikkeráden la vásstálasj sámegielajs. |
| Prisen ble sist tildelt i 2013. | Bálkká maŋemusát juogeduváj 2013. |
| Da var det forfatter, joiker og lærer Ánte Mihkkal Gaup/Iŋgor Ántte Ánte Mihkkal, fra Kautokeino, som fikk den. | Dalloj tjálle, juojgge ja åhpadiddje Ánte Mihkkal Gaup/Iŋgor Ántte Ánte Mihkkal, Guovdagæjnos, dav oattjoj. |
| Samisk språkråd etablerte språkmotiveringsprisen i år 2000 og prisen ble første gang utdelt i forbindelse med Sametingets plenum i november 2000. | Sáme giellaráde vuododij giellaarvusmahttembálkáv jagen 2000 ja bálkká vuostasj bále juogeduváj Sámedikke ållestjåhkanime basádismáno tjåhkanimen jagen 2000. |
| Deretter har Sametingets språkstyre og sametingsrådet tildelt prisen. | Dan maŋŋela la Sámedikke giellastivrra ja sámedikkeráde bálkáv juohkám. |
| Sametingets språkmotiveringspris ble tildelt Foreldregruppa i Tysfjord år 2000, Språkgruppa i Skånland og Evenes år 2001, Harry Solhaug fra Kåfjord år 2002 og Sagka Stångberg fra Tärnaby år 2009. | Sámedikke giellaarvusmahttembálkká juogeduváj Æjgátjuohkusij Divtasvuonan jagen 2000, Giellajuohkusij Skániijn jagen 2001, Harry Solhaugij Gáivuonas jagen 2002 ja Sagka Stångbergij Dearnas jagen 2009. |
| Alle kan komme med forslag om hvem som bør vinne språkmotiveringsprisen, og tidsfristen for å sende inn forslag er 30. april. | Gájka bessi oajvvadit guhtimusj luluj giellaarvusmahttembálkáv vuojttet, ja ájggemierre oajvvadusájt sádditjit la vuoratjismáno 30.biejve. |
| Forslagene sendes til samediggi@samediggi.no. | Oajvvadusá sáddiduvvi samediggi@samediggi.no. |
| Næringer / Forsiden - Sametinget | Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Næringer | Æládus |
| Å opprettholde og videreutvikle samiske næringsformer er en sikring av næringsgrunnlaget for samene, og er en garanti for utvikling av samisk kultur og et levende samisk språk. | Bisodit ja åvddånahttet sámeæládusvuogijt la duodastus æládusvuodon sámijda, ja la duohtavuohta åvddånahttemi sámekultuvrraj ja viesso sámegiellaj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Reindrift | Boatsojæládus |
| Marine næringer | Marijna æládusá |
| Jordbruk | Ednambarggo |
| Duodji | Duodje |
| Variert næringsliv | Moattelágásj æládusiellem |
| Kulturnæring | Kulturæládus |
| Sametinget arbeider for | Sámedigge barggá |
| et sterkt og allsidig næringsliv | Nanos ja ålolágásj æládusiellem |
| et næringsliv som bygger på og tar hensyn til samisk kultur, natur og miljø | Æládusiellem mij tsieggi ja válddá berustibmáj sáme kultuvrav, luondov ja birrusav |
| et næringsliv som danner grunnlag for livskraftige lokalsamfunn der mennesker ønsker å bo | Æládusiellem mij dahká vuodov viessonanos bájkálasj sebrudahkaj gånnå almatja sihti årrot |
| Bakgrunn | Duogásj |
| Samiske næringer har tradisjonelt vært knytta til naturen. | Sáme æládusá li dijdalattjat årrum tjaddnum luonnduj. |
| Samene har hentet levebrød og inntekt gjennom høsting av utmarksressurser, fiske, jordbruk og reindrift, som også har gitt råvarer til duodji og ulike videreforedlingsprodukter. | Sáme li viedtjam viessomlájbev ja sisboadov tjuohppamis miehttsevaddásij baktu, guollimis, ednambargos ja ællobargos, mij aj la vaddám ábnnasijt duodjáj ja fert slaje joarkkagárvedimbierggasijda. |
| Den samiske befolkningen tilpasser og utvikler seg uten å gi slipp på egen kultur. | Sáme vierrek hárjján åvddånahttet nåv vaj ij bieste sijá ietjas kultuvrav. |
| Den smidige og kreative holdningen til endring og nytenking er en viktig verdi i samisk næringsutvikling også i dag. | Dat mássjkedis ja oajvvás vuojnno rievddamusájda ja ådåájádallamijda la ájnas árvvo sámeæládusåvddånahttemin uddniga. |
| Nasjonaldag og nasjonale symboler | Sámij álmmukbiejvve ja nasjåvnålasj dåbddomerka |
| 6. februar er samenes nasjonaldag. | Guovvamáno 6. biejvve la Sámij álmmukbiejvve. |
| 6. februar er offisiell flaggdag i Norge. | Guovvamáno 6. biejvve la almulasj slávggimbiejvve Vuonan. |
| Det er mange begivenheter og symboler knyttet til dagen. | Edna dáhpádus ja gåvåstagá tjadnasi dán bæjvváj. |
| Sametingsrådet markerer dagen med sin tilstedeværelse over hele landet. | Sámedikkeráde biejvev avvudallá gå li siegen ávvudallamin rijkav miehtáj. |
| Se nederst på siden for nyttige lenker til mer informasjon om nasjonaldagen. | Vuolemusán dán bielen li ávkálasj sválldasa ma ienep diedojt álmmukbiejve birra vaddi. |
| Dagen markeres til minne om det første samiske landsmøtet som ble holdt i Metodistkirken i Trondheim i 1917. | Biejvve tjalmostahteduvvá vuostasj sáme rijkatjåhkanime mujtton mij dåladuváj Metodistagirkkon Roandemin 1917. |
| Dette var første gangen at samene var samlet for å arbeide for felles samiske saker over nasjonalstatsgrensene. | Dat lij vuostasj bále gå sábmelattja lidjin tjoahken bargatjit nasjonalstáhta rijkarjájáj rastá. |
| Dagen ble første gang feiret i 1993. | Biejvve ávvudaláduváj vuostasj bále jagen 1993. |
| Det samiske flagget | Sáme slávggá |
| Et viktig symbol i feiringen av 6. februar er flagget. | Ájnas gåvåstahka guovvamáno 6. b. ávvudallamis la slávggá. |
| Det samiske flagget er felles for alle samer, uavhengig av hvilket land de bor i. Flagget ble godkjent 15. august 1986 av Den 13. nordiske samekonferansen i Åre, Sverige, og det er formgitt av den samiske kunstneren Astrid Båhl fra Skibotn i Troms. | Sáme slávggá l gájkaj sábmelattjaj aktisasj slávggá, berustahtek man rijkan sij årru. Slávgáv dåhkkidij 13.nuorttarijkalasj sámekonferánssa Åren, Svierigin, bårggemáno 15. b. 1986, ja dav la sáme dájddár Astrid Båhl, Ivgubadás, Tråmsås, hábbmim. |
| Hovedmotivet er hentet fra runebommen og fra diktet «Paiven parneh» («Beaivvi bártnit») av sørsamen Anders Fjellner. | Oajvvegåvvå la goabddás viettjaduvvam ja oarjjelsáme Anders Fjellnera divtas "Biejjien baernieh" («Biejve bárne»). |
| I dette diktet framstiller Fjellner samene som solas sønner. | Dán divtan Fjellner gåvvit sábmelattjajt biejve bárnnen. |
| Sirkelen i flagget symboliserer sola og månen. | Gievlle l biejvve- (ruoppsis biellegievlle) ja mánnogåvåstahka (alek biellegievlle). |
| Bakgrunnen (rød, blå, grønn og gul) er bare definert som de samiske farger (som er de vanligste fargene i de samiske folkedraktene). | Duogos (ruoppsat, alek, ruodná ja visská) la jur tjielggidum sáme bájnnon (ienemusát anedum bájno sáme gáptijn). |
| Det er ulike meninger hva de symboliserer og derfor ikke klargjort desto mer. | Duot dát vuojnnu le majt da merkahi, ja dajnas ælla lagábut tjielggidum. |
| Det samiske flagget ble i 2003 i Norge offisielt anerkjent gjennom endringer i Sameloven og Lov om flagging på kommunenes offentlige bygninger. | Sáme slávggá dåhkkiduváj almulattjat jagen 2003 Vuonan, daj rievddadusáj milta ma li Sámelágan ja Lágan slávggima birra suohkana almulasj huodnahijn. |
| Stortinget bemyndiget samtidig Sametinget til å vedta forskrifter for bruk av flagget. | Sæmmi bále Stuorradigge Sámedikkev fábmodij mierredittjat njuolgadustjállagijt slávgá adnema birra. |
| Sametinget vedtok dette i 27. mai 2004. | Sámedigge dåhkkidij dáv moarmesmáno 27. b. 2004. |
| Flagget har offisiell status, men det er ikke et nasjonalflagg som folkerettslig og statsrettslig representerer kongeriket Norge. | Slávgán la almulasj stáhtus, valla dat ij la rijkaslávggá mij álmmukriektá ja stáhtariektá milta gånågåsrijkav Vuonav åvdåsta. |
| Forskrift om bruk av det samiske flagget | Forskrift om bruk av det samiske flagget |
| Flaggets farger: | Slávgá bájno: |
| Den offisielle gulfargen er Pantone 116C. | Almulasj visská bájnno l Pantone 116C. |
| Digitale farger: R:255 G:206 B:0 C:1 M:18 Y:100 K:0 | Digitála bájno: R:255 G:206 B:0 C:1 M:18 Y:100 K:0 |
| Den offisielle blåfargen er Pantone 286C. | Almulasj alek bájnno l Pantone 286C. |
| Digitale farger: R:0 G:53 B:173 C:100 M:83 Y:6 K:2 | Digitála bájno: R:0 G:53 B:173 C:100 M:83 Y:6 K:2 |
| Den offisielle grønnfargen er Pantone 356C. | Almulasj ruodná bájnno l Pantone 356C. |
| Digital farge: R:0 G:114 B:41 C:100 M:28 Y:100 K:19 | Digitála bájnno: R:0 G:114 B:41 C:100 M:28 Y:100 K:19 |
| Den offisielle rødfargen er Pantone 485C. | Almulasj ruoppsis bájnno l Pantone 485C. |
| Digital farge: R:220 G:36 B:31 C:8 M:98 Y:100 K:1 | Digitála bájnno: R:220 G:36 B:31 C:8 M:98 Y:100 K:1 |
| Flaggets dimensjoner: | Slávgá dimensjåvnå: |
| Offisielle samiske flaggdager | Almulasj sáme slávggimbiejve |
| De offisielle samiske flaggdagene som ble vedtatt på Samekonferansen i Helsingfors i 1992, Samekonferansen i Murmansk i 1996 og Samekonferansen i Tråante 2017 er: | Almulasj sáme slávggimbiejve ma mierreduvvin Sámekonferánsan Helsinkin 1992, Sámekonferánsan Murmanskan 1996 ja Sámekonferánsan Tråanten (Roandemin) 2017: |
| 6. februar – Samisk nasjonaldag som feires til minne om det første landsmøtet i Trondheim 1917 | Guovvamáno 6.b. - Sámij álmmukbiejvve mij avvudaláduvvá vuostasj sáme rijkatjåhkanime mujtton mij dåladuváj Roandemin 1917. |
| 2. mars – Åpningen av det nye Sametinget i Finland i 1996 | Snjuktjamáno 2.b. - Ådå Sámedikke rahpam Suoman 1996 |
| 25. mars – Maria budskapsdag, en tradisjonell samisk helligdag | Snjuktjamáno 25.b. - Márjjábiejvve, dålusj sáme bassebiejvve |
| Midtsommerdagen – offisiell helligdag | Mihttsamárbiejvve - almulasj bassebiejvve |
| 9. august – FNs internasjonale urfolksdag | Bårggemáno 9.b. - AN rijkajgasskasasj álggoálmmukbiejvve |
| 15. august – Det samiske flagget ble vedtatt denne dagen i 1986 | Bårggemáno 15.b. - Sáme slávggá mierreduváj dan biejve 1986 |
| 18. august – Samerådet ble grunnlagt denne dagen i 1956 | Bårggemáno 18.b. - Sámeráde vuododuváj dán biejve 1956 |
| 26. august – Sametinget i Sverige ble åpnet denne dagen i 1993 | Bårggemáno 26.b. - Svieriga Sámedigge vuododuváj dan biejve 1993 |
| 9. oktober – Sametinget i Norge ble åpnet denne dagen i 1989 | Gålgådismáno 9.b. - Vuona Sámedigge vuododuváj dan biejve 1989 |
| 9. november – Delegasjonen for samiske saker ble grunnlagt i Finland i 1973 | Basádismáno 9.b. - Sáme ássjij delegasjåvnnå Suoman vuododuváj dan biejve 1973 |
| 15. november – Isak Sabas fødselsdag 1875. | Basádismáno 15.b. - Isak Saba riegádij dan biejve 1875. |
| Han skrev teksten til samenes nationalsang. | Sån tjálij bágojt sámevierrega lávllagij |
| 29. november – Elsa Laula Renbergs fødselsdag 1877 | Basádismáno 29.b. - Elsa Laula Renberga riegádimbiejvve 1877 |
| Den samiske nasjonalsangen | Sámij álmmuklávla |
| Den samiske nasjonalsangen, Sámi soga lávlla, er et dikt av Isak Saba, skrevet og publisert i Sagai Muittalægje i 1906. | Sámevierrega lávla la dikta mav Isak Saba tjálij, tjáledum ja almodum avijssaj Sagai Muittalægje jagen 1906. |
| På samekonferansen i Åre i 1986 ble den vedtatt som samisk nasjonalsang. | Sámekonferánsan Åren jagen 1986 sámevierrega lávllagav dåhkkiduváj. |
| Diktet ble tonesatt av Arne Sørli, og melodien ble godkjent på den 15. samekonferansen i Helsingfors i 1992. | Arne Sørli dagáj tjuojalvisáv diktaj, ja tjuojalvis dåhkkiduváj 15. Sámekonferánsan Helsingin jagen 1992. |
| Teksten er oversatt fra nordsamisk til de andre samiske språkene. | Tæksta l jårggålum nuorttasámegielas dajda ietjá sámegielajda. |
| Bruken av begrepet “nasjonaldag” | Moallanagáv “nasjonaldag” adnem |
| Da 6. februar ble vedtatt som samisk nasjonaldag av samekonferansen i 1992, var vedtaket på samisk og inneholdt begrepet «sámi álbmotbeaivi». | Gå guovvamáno 6. b. mierreduváj sámij álmmukbiejvven sámekonferánsan 1992, de lij mærrádus sámegiellaj ja moallanahka «sámiid álbmotbeaivi» aneduváj. |
| Korrekt oversatt til norsk blir det samisk/samenes nasjonaldag. | Riekta jårggålibme dárogiellaj la “samisk/samenes nasjonaldag ”. |
| I noen norske oversettelser har «samefolkets dag» forekommet, fordi sámi betyr samisk, álbmot betyr folk og beaivi betyr dag. | Muhtem dárogieljårggålimen la «samefolkets dag» aneduvvam, danen gå sáme merkaj samisk, álmmuk merkaj folk ja biejvve merkaj dag. |
| I den svenske oversettelsen fra samekonferansen ble begrepet «samernas nationaldag» brukt. | Sámekonferánsa Svieriga dárogieljårggålibme aneduvvá moallanahka «samernas nationaldag». |
| Begrepene «samefolkets dag» og «samisk folkedag» har etablert seg som følge av upresise oversettelser og delvis som et resultat av at begrepet «nasjonaldag» av enkelte har vært oppfattet som kontroversielt. | Moallanagá «samefolkets dag» ja «samisk folkedag» li sajájduvvam iehpedárkkelis jårggålime diehti ja muhtem mærráj danen gå muhtema li adnám moallánagáv «nasjonaldag» nággovuoládissan. |
| Samekonferansen la imidlertid til grunn at samene er ett folk (nasjon) og at bruken av nasjonsbegrepet således ikke forutsetter en egen stat. | Sámekonferánssa huoman vuodon biejaj, sáme la akta álmmuk (nasjåvnnå) ja nasjåvnnåmoallanagá adnem ij dan diehti gájbbeda sierra stáhtav. |
| Både samekonferansen (senere Samerådet) og de nordiske sametingene bruker offisielt begrepet «nasjonaldag». | Sámekonferánssa (maŋŋela Sámeráde) ja aj nuorttarijkaj sámedikke adni almulattjat moallánagáv «nasjonaldag». |
| Ytterligere info | Lågå ienebuv dan birra dánna: |
| Wikipedia: | Wikipedia: |
| Samer | Sáme |
| Samenes nasjonaldag | Sámij álmmukbiejvve |
| Samenes nasjonalsang | Sámij álmmuklávlá |
| Det samiske flagget | Sáme slávggá |
| Lovdata | Lágajn: |
| Nyttige ressurser for barnehager, skoler og andre | Ávkálasj ressursa mánájgárdijda, skåvlåjda ja iehtjádijda: |
| Naturmangfold / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Luondo moattebelakvuohta / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget har ingen forvaltningsmyndighet for bevaring og bruk av naturmangfoldet. | Sámedikken ij la mákkárik háldadimfábmudahka luondo moattebelakvuodav bisodittjat ja ávkástallamijda. |
| Naturmangfoldslovens bestemmelser skal vurderes ved alle beslutninger som kan påvirke mangfoldet i naturen. | Luonndomoattebelakvuohtalága mærrádusá galggi árvustaláduvvat gáljkka mierredimijn ma máhtti luondon moattebelakvuodav vájkkudit. |
| Loven har blant annet som formål å sikre grunnlaget for samisk kultur, legge samisk tradisjonell kunnskap til grunn i forvaltningen og vektlegge hensynet til naturgrunnlaget for samisk kultur i alle tiltak etter loven. | Lágan le ulmmen ierit ietján sáme kultuvra vuodov nannit, sáme árbbedábálasj diedojt biedjat vuodon háldadimen ja dættodit sáme kultuvra luondovuodov vieledit gájkka dåjmajn lága milta. |
| Sametinget er høringsinnstans og i flere saker konsultasjonspartner med Fylkesmannen, Direktoratet for naturforvaltning og Miljøverndepartementet for tiltak og beslutninger etter loven. | Sámedigge le guládallamorgádna ja moatten ássjijn konsultasjåvnnåbielle Fylkamánnáj, Luonndoháldadus direktoráhttaj ja Birássuodjalusdepartemænntaj dåjmajda ja mærrádusájda lága milta. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Tradisjonell samisk bruk opprettholdes og utvikles på en slik måte at det bevarer naturmangfoldet. | Arbbedábálasj sáme luondo adnem bisoduvvá ja åvddånahteduvvá dan láhkáj vaj luondo moattebelakvuohta bisoduvvá. |
| Dette skjer gjennom kontakt og konsultasjoner med statlige miljøvernmyndigheter. | Dát dáhpáduvvá áktijvuodajn ja konsulterimij baktu stáhta birássuodjalime fábmudagáj. |
| Sametinget jobber nå med | Dálla barggá Sámedigge dáj ássjij: |
| Forskrifter om områdervern (nasjonalparker, landskapsvern, naturreservat) | Njuolgadustjála guovllosuodjalime birra (nasjonálpárka, suodjalimduobddága, luonndoreserváhta) |
| Forskrift om vårjakt på ender i Kautokeino | Njuolgadustjála gidálåddima birra Guovdagæjnon |
| Forskrifter om utvalgte naturtyper (f.eks eng, myr, skog) | Njuolgadustjála sierra luonndtjerdaj birra (buojk. giettij, jiekkij, miehtsij birra) |
| Forskrifter om prioriterte arter (bevaring av sårbare arter f.esk dverggås, fjellrev) | Njuolgadustjála vuoroduvvam iellemslájaj birra (bisodit ájtedum slájajt buojk. várregásajt, sválajt) |
| Forskrifter om regulering av laksefiske (sjø og elv) | Njuolgadustjála luossaguoládusáv regulerima birra(meran ja jågåjn) |
| Opprettelsen av verneområdestyrer | Suodjalimguovloj stivrajt ásadit. |
| Fastsetting av forvaltningsplaner for nasjonalparker | Nasjonálpárkaj háldadimplánajt mierredit |
| Sametinget er ikke forvaltningsmyndighet etter naturmangfoldslov, men høringsinstans og konsultasjonspart med statlige miljøvernmyndighetene for beslutninger og tiltak som kan påvirke samiske interesser. | Sámedikke vásstádus Sámedigge ij la háldadusfábmudahkan luonndomoattebelakvuohtalága milta, valla guládallamorgádna ja konsulterimbielle stáhta birássuodjalimfábmudagáj mærrádusájn ja dåjmajn ma máhtti sáme berustimijt vájkkudit. |
| Din påvirkning Sametinget legger vekt på lokale kunnskaper og forståelser ved beslutninger om bruk og vern av naturmangfoldet. | Duv vájkkudahttem Sámedigge dættot bájkálasj diedojt ja dájadusájt mærrádusájn mij guosská luondo moattebelakvuoda adnemav ja suodjalimev. |
| Løsninger som legger til rette for aktiv lokal involvering i beslutningsprosesser er derfor blitt mer vanlig. | Tjoavddusa vájmmelis bájkálasj vájkkudahttemij mærrádusprosessajn li danen sjaddam ienep dábálattjan. |
| Dette skjer særlig når det gjelder beslutninger om vern og forvaltning av laks. | Dát dáhpáduvvá sierra láhkáj mærrádusájn ma guosski mærrádusájda luosa suodjalimen ja háldadimev. |
| Norsk-svensk reinbeitekonvensjon / Reindrift / Næringer / Forsiden - Sametinget | Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadibme / Boatsojæládus / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Norsk-svensk reinbeitekonvensjon | Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadibme |
| Konvensjon mellom Norge og Sverige om grenseoverskridende reindrift inneholder bestemmelser om hvordan reinbeiting over riksgrensa skal foregå. | Såbadibme Vuona ja Svieriga gaskan mij gullu rádjárasstidim ællosujttuj, vuoset mierredimev gåktu ælloguohtom rájá badjel galggá doajmmat. |
| Den grenseoverskridende reindriften har tradisjoner som strekker seg tilbake til før riksgrensene mellom Norge og Sverige ble trukket. | Rádjárasstidibme ællosujton la dålusj árbbedáhpe åvddåla Vuona ja Svieriga rijkarádjá gieseduváj. |
| Lappekodisillen av 1751 er den første avtalen som omhandler samenes rett til å drive med reindrift på kryss av grensene. | Lappekodisilla 1751 rájes lij vuostasj såbadibme sámij rievtesvuodaj birra mij gullu boatsojæládussaj rájáj rastá. |
| Den Norsk-svenske reinbeitekonvensjon ble for første gang undertegnet av Norge og Sverige i 2005, men på grunn av sterk misnøye fra samisk side har ikke konvensjonen blitt ratifisert. | Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadime vuollájtjáleduváj vuostasj bále Svierigis ja Vuonas jagen 2005, valla vuosstemiella ællosámijs ij la konvensjåvnnå tjårggiduvvam. |
| Sametinget i Norge og Sverige har sammen med Svenska Samers Riksforbund og Norske Reindriftssamers Landsforbund fått i oppdrag fra norsk og svensk regjering å arbeide videre med norsk – svensk reinbeitekonvensjon. | Vuona ja Svieriga Sámedigge aktan Svieriga Sámij Rijkasiebrre ja Vuona Ællosámij Rijkasiebrre, li gåhtjoduvvam Vuona ja Svieriga rádediddjes joarkket bargujn Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadimijn. |
| Formålet er å få en konvensjon som ivaretar alle parters rettigheter og interesser på en god måte. | Ulmme l oadtjot såbadimev mij gåtset gájkaj rievtesvuodajt ja divna berustimijt buorre vuoge milta. |
| Sametinget i Norge har fått ansvaret for å lede prosessen og ønsker derfor å komme i dialog med de berørte reinbeitedistrikter for å sikre en best mulig prosess i arbeidet. | Vuona Sámedigge l oadtjum åvdåsvásstádusáv jådedit prosessav ja dan diehti sihtap guládallat guoskavasj ællosujttotjieldij váj sihkarastátjit buoremus ássjegiehtadallamav. |
| Vi ber berørte reinbeitedistrikt om å ta kontakt med oss dersom man ønsker en dialog med Sametinget om saken. | Guoskavasj ællosujttotjielde gåhtjoduvvi aktijvuodav mijájn válldet jus vuojnni dárbov Sámedikkijn guládallat dájna ássjijn. |
| Arbeidet med den nye konvensjonen har fått en frist på ett år fra september 2012. | Ájggemierre ådå såbådimijn barggat le jagev ragátmáno rájes 2012. |
| Viktige dokumenter | Ájnas dokumenta |
| Her finnes notater og møtereferater tilknyttet arbeidet med den norsk-svenske reinbeitekonvensjonen. | Dánna gávna tjállagijt ja tjåhkanimgirjijt mij guosská Vuona ja Svieriga ælloguohtomkonvensjåvnå bargguj. |
| Høringsuttalelsene ligger under fanen nederst på samlesiden. | Guláskuddamjavllamusájt gávna “Ájnas dokumenta” vuolen tjoahkkebielen vuolemusán. |
| Inviterer reindrifta til dialog | Gåhttju boatsujæládusáj ságastallamijda |
| I sammenheng med arbeidet den norsk-svenske reinbeitekonvensjonen inviterer nå sametingsrådet berørte næringsaktører til dialog. | Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadime aktijvuodan gåhttju dal sámediggeráde guoskavasj æládusdåjmadiddjijt ságastallamijda. |
| – Næringens synspunkter og innspill er nødvendig for å komme fram til et resultat vi kan enes om fra samisk side, uttaler rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | – Æládusá vuojno ja oajvvadusá li ájnnasa jus galggap guorrasit båhtusa badjel massta lip avtamielalattja sáme bieles, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Nye prioriteringer for stipend for høyere utdanning | Ådå vuorodime stipænndaj alep åhpadussaj |
| Sametingets plenum har fastsatt nye prioriteringer for stipend for høyere utdanning i 2018. | Sámedikke ållestjåhkanibme la mierredam ådå vuorodimijt stipænndaj alep åhpadussaj jahkáj 2018. |
| Sametingets plenum har i forbindelse med behandlingen av Sametingets budsjett for 2018, bestemt at det kun er studenter i barnehagelærerutdanning og ulike lærerutdanninger som får stipend for høyere utdanning i 2018. | Sámedikke ållestjåhkanibme la mierredime Sámedikke budsjehtav jahkáj 2018, mierredam jut dåssju studenta mánájgárddeåhpadusán ja duon dán åhpadiddjeåhpadusán gudi stipendav alep åhpadussaj jagen 2018 oadtju. |
| Sametinget prioriterer disse studiene fordi mangelen på samiskspråklige lærere i barnehage og grunnskole er prekær. | Sámedigge vuorot dájt åhpadusájt dan diehti gå la sieldes vádne sámegielak åhpadiddjijs mánájgárden ja vuodoskåvlån. |
| Spesielt gjelder dette for lule- og sørsamisk språkområde. | Ållagasj dát julev- ja oarjjelsáme giellaguovlojda guosská. |
| Nytt SUPU oppnevnt | Ådå SáNuN nammaduvvam |
| Sametingsrådet har oppnevnt nye medlemmer til Sametingets ungdomspolitisk utvalg (SUPU). De t n ye SUPU skal fungere i perioden 2018-2021. | Sámedikkeráde l nammadam ådå sebrulattjajt Sámedikke nuorajpolitihkalasj nammadussaj (SáNuN), mij galggá doajmmat ájggegávdan 2018-2021. |
| De nye medlemmene er: | Ådå SáNuN sebrulattja: |
| Leder Ole Henrik Bjørkmo Lifjell (Nordland), Maja Fjellstrøm (Nord-Trøndelag), Stine Ericsson Anti (Øst-Finnmark), Grete Julianne Skum (Vest-Finnmark) og Alfred Mikkel Kuoljok (Nordland) | Jådediddje Ole Henrik Bjørkmo Lifjell (Nordlánnda), Maja Fjellstrøm (Nuortta-Trøndelága), Stine Ericsson Anti (Lulle-Finnmárkko), Grete Julianne Skum (Alle-Finnmárkko) ja Alfred Mikkel Kuoljok (Nordlánnda) |
| Varamedlemmer: | Sadjásattja: |
| Laara Sparrok (Nordland), Andine Knudtson (Sør-Norge), Kristine Ballari (Øst-Finnmark), Sajane Karina Olsen (Troms) og Katja Elise Utsi (Nordland) | Laara Sparrok (Nordlánnda), Andine Knudtson (Oarjje-Vuodna), Kristine Ballari (Lulle-Finnmárkko), Sajana Olsen (Romsa), Katja Elise Utsi (Nordlánnda) |
| Sametingsrådet har i sitt møte i Oslos torsdag 14.12 oppnevnt et nytt Sametingets ungdomspolitiske utvalg. | Sámedikkeráde nammadij ådå Sámedikke nuorajpolitihkalasj nammadusáv tjåhkanimen Oslos iektu 14.12.17. |
| Det var kommet forslag fra NSR, Flyttsamelista, Åarjel-Saemiej Gïelh, Arbeiderpartiet og Høyre. | Oajvvadusá lidjin boahtám NSR:s, Jåhttesáme listas, Åarjel-Saemiej Gïelhas, Barggijbelludagás ja Oalgesbelludagás. |
| – Vi har arbeidet grundig og tatt hensyn til gruppenes forslag på best mulig måte. | – Mij lip vuodulattjat barggam ja buoremus vuoge milta juohkusij oajvvadusájt vieledam. |
| Alle gruppene som har kommet med forslag hat fått enten et fast medlem eller et varamedlem, sier sametingsråd Juhána Biera Biret Márjá/Berit Marie P.E. Eira, som i sametingsrådet har ansvar for SUPU. | Gájkka oajvvadiddje juohkusa li oadtjum juogu stuoves jali sadjásasj sebrulattjav, javllá sámedikkeráde Juhána Biera Biret Márjá/Berit Marie P.E. Eira, gut la dat Sámedikkeráden gænna l åvdåsvásstádus SáNuN:aj. |
| Sametingets ungdomspolitiske utvalg (SUPU) er opprettet for å gjøre det enklere for samisk ungdom å øve innflytelse på Sametingets politikk. | Sámedikke nuorajpolitihkalasj nammadus (SáNuN) la ásaduvvam buoredittjat sáme nuoraj máhttelisvuodav vájkkudimes Sámedikke politihkav. |
| Utvalget skal fungere som en høringsinstans mellom samisk ungdom og Sametinget, men skal også være en høringsinstans og «kontrollør» overfor Sametinget i saker som angår ungdom. | Nammadus galggá doajmmat guládallamásadussan sáme nuoraj ja Sámedikke gaskan, valla galggá aj liehket guláskuddamásadus ja “dárkestiddjen” Sámedikke gáktuj nuorajássjij aktijvuodan. |
| På den måten kan SUPU hjelpe Sametinget med å utforme tingets ungdomsprofil og ungdomspolitikk. | Dajna vuogijn máhttá SáNuN viehkedit Sámedikkev hábmedime dikke nuorajprofijlav ja nuorajpolitihkav. |
| – Jeg ser fram til å treffe det nye utvalget, og jeg vet at de er svært ivrige på å fremme saker som angår ungdom, sier Juhána Biera Biret Márjá/Berit Marie P.E. Eira. | – Sjaddá oalle suohtas ådå nammadusáv iejvvit ja diedáv sij li vájmmelisá nuoraj ássjij åvdedittjat, javllá Eira. |
| Hvis du har spørsmål, ta kontakt med sametingsråd Berit Marie P.E. Eira, mob. +47 913 28 626. | Jus li gatjálvisá, guládalá sámedikkerádijn Juhána Biera Biret Márjá /Berit Marie P.E. Eira, mob. +47 913 28 626 |
| Nyttårstalen til sametingspresidenten | Sámedikkepresidenta ådåjakhålla |
| Her kan du se hele talen som ble sendt på NRK 1. nyttårsdag | Dánna máhtá gæhttjat ålles hålav mij ådåjakbiejve sáddiduváj NRK:n |
| Kjære alle sammen, | Gieres gájka, |
| Jeg innleder denne nyttårstalen med historien om 96-årige Agnethe Lorås. | Mån álgadav dáv ådåjakhålav 96-jahkásasj Agnethe Loråsa subttsasijn. |
| I 70 år skjulte hun sin samiske bakgrunn. | 70 jage sámevuodas tjiegadij. |
| Som barn vokste hun opp i Kvalsund under den harde fornorskningstiden, der hun ble lært opp til at det samiske ikke hadde verdi. | Mánnán garra dárojduhttemájgev Fálesnuoren åhpaj, sábmelattjan ij la makkirik árvvo. |
| I dag vet vi at mange av vårt folk etterfulgte det brutale påbudet fra staten. | Uddni diehtep, ålos mijá álmmugin stáhta garra gåhttjomav tjuovvun. |
| De kledde av seg koftene, de sluttet å snakke samisk og skjulte den samiske identiteten. | Sij gáptijt nuoladin, hiejttin sámegielav ságastimes ja sáme identitiehtav tjiegadin. |
| Men noen av dem har nå begynt å åpne seg om deres samiske bakgrunn, slik som Agnethe. | Valla soabmása sijás li dálla subtsastahttjám sáme duogátja birra, nav gåktu Agnethe. |
| Jeg vil takke Agnethe for at hun har våget og jeg ønsker både henne og hennes familie krefter til å fortsatt nærme seg den samiske kulturen. | Sidáv Agnethiv gijttet gå la duosstam ja sávav Agnethij ja suv familljaj sávresvuodav ájn joarkátjit sáme kultuvrav lahkanaddat. |
| Vi kan forvente oss flere slike lignende livsberetninger når Sannhets- og forsoningskommisjonen nå setter i gang med å utrede hvordan den langvarige fornorskningspolitikken har påvirket oss og fortsatt preger oss. | Muodugasj iellemåtsådallamijt máhttep vuorddet gå Duohtavuoda- ja semadimkommisjåvnnå dálla guoradallagoahtá gåktu stáhta guhkesájggásasj dárojduhttempolitihkka la midjij vájkkudam ja vilá midjij vájkkut. |
| Fornorskningen er en del av Norges historie, og er ikke bare samisk eller kvensk historie. | Dárojduhttem la oassen Vuonarijka histåvrås, dat ij la dåssju sámij jali guojnaj histåvrrå. |
| Vi behøver en felles forståelse av fortiden og vi behøver å behandle de fordommene mot det samiske som har blitt overført fra generasjon til generasjon. | Mij dárbahip aktisasj dádjadusáv ja dárbahip giehtadallat dajt guottojt sámevuoda vuosstij ma li tsieggam buolvas buolvvaj. |
| Majoritetssamfunnet må også ta sin del av ansvaret i denne prosessen, og først da kan vi forsones: det norske og det samiske folket. | Ieneplågosebrudahka hæhttu aj ietjas åvdåsvásstádusáv dán prosessan válldet, ja esski dalloj máhttep semadit, Vuonarijkka ja sáme álmmuk. |
| Jeg håper at vi med trygghet forteller om våre erfaringer og at storsamfunnet likeledes tar de imot med åpne sinn. | Mån doajvov mij jasskavuodajn iehtjama åtsådallamijt subtsastip ja jut stuorsebrudahka gis rabásmielajn dajt duosstu. |
| Våre historier og våre språk er skinnende skatter i vårt vakreste skrin. | Mijá subttsasa ja mijá giela li guojttemin dávvera mijá tjáppemus gijsán. |
| De bekrefter vårt utgangspunkt som et grenseløst folk spredt over fire land. | Da duodasti mijá vuodov rájádis álmmugin nieljen rijkan. |
| De samiske språkene binder oss sammen som et folk og gir næring til vårt mangfold. | Sáme giela mijáv álmmugin aktij tjadni ja mijá moattevuodav biebbmi. |
| Min drøm er at de samiske språkene også får anledning til å være funksjonelle språk i en digital tidsalder, slik at vi også kan benytte oss av alle teknologiske, moderne utstyr og hjelpemidler – på samisk. | Muv niehko la, sáme giela aj bessi dåjmalasj giela digitála ájgen liehket vaj mij bessap gájkka teknolåvgålasj ja ådåájggásasj vædtsagijt ja viehkkenævojt sámegiellaj adnet. |
| Jeg vil oppfordre de som sitter på nøklene til å åpne opp disse dørene for oss. | Sidáv ávttjit sijáv gænna li da tjoavddaga, midjij dajt uvsajt rabátjit. |
| Sametinget iverksetter nå en rekke språktiltak i forbindelse med, som er vår langsiktige språkstrategi, som skal legge til rette for at de samiske språkene høres, brukes og er synlige i samfunnet. | Sámedigge dálla iesjgeŋgalágásj gielladåjmajt álgat «Giellalåpptima» aktavuodan. Dat la mijá guhkesájggásasj giellastrategijja mij galggá láhtjet dilev vaj sámegiela gulluji, aneduvvi ja vuojnnuji sebrudagán. |
| Jeg inviterer med dette alle til å ta del i språkinnsatsen. | Mån bivddiv juohkkahattjav sebratjit giellaratjástibmáj. |
| Snakk samisk, så våre språk får utvikle seg og vår fremtid kan styrke seg. | Sámástihpit val, vaj mijá giela åvddåni ja mijá boahtteájgge nanniduvvá. |
| Vi behøver krefter som lyser opp stien når det er som mørkest, som kjemper for vår fremtid og som beskytter når ulven stadig angriper. | Mij dárbahip sávrijt gudi sjævnnjadabmusin bálggáv tjuovgudahtti, gudi rahtji mijá boahtteájge åvdås ja gudi várjjali gå stálppe aktelattjat ládá. |
| Vi blir angrepet av forskjellige ulver: den grå skyggen som jakter våre dyr og de pengesterke som søker å røve vårt land. | Mijáv moattelágásj stálpe spedji: rávvisguolgak mij mijá juhtusijt návddi, ja boandás hærrá gudi viggi mijá ednamav rievvot. |
| Jovsset Ánte Sara-saken har belyst hvordan norsk politikk setter reineiere i en urimelig situasjon. | Jovsset Ánte Sara-ássje l tjalmostahttám gåktu Vuona politihkka l ælloniehkijt gárttjásij biedjam. |
| Denne saken utfordrer oss, fordi den stiller et prinsipielt spørsmål om norsk lov tar hensyn til samenes menneskerettigheter? | Dát ássje mijáv hásstal, dajnas gå prinsihpalasj gatjálvisáv buktá, jus Vuonarijka lága sámij almasjrievtesvuodajt vieledi. |
| Reintallsreduksjonsprosessen har påvirket mange, og det er mange som har lidd i taushet. | Boatsojlågogiehpedimprosæssa la ållusijda vájkkudam, ja moattes li sjávodisvuodan gillam. |
| Svakhetene ved dagens reindriftslov bekreftes av de sakene som nå sirkulerer i rettssystemet. | Ietjá ássje ma li gieseduvvam diggáj duodasti dálásj boatsojæláduslága vánesvuodajt. |
| Derfor har Sametinget i samråd med Norske Reindriftsamers Landsforbund utnevnt et reindriftslovutvalg som skal ha en helhetlig gjennomgang av loven, fra et samisk perspektiv. | Danen la Sámedigge aktan Vuona Boatsojsámij Rijkasiebrijn nammadam boatsojæládusláhkanammadusáv mij galggá ållåsit lágav sáme perspektijvas gehtjadit. |
| Jeg vil på ny oppfordre staten til å ta del i dette arbeidet sammen med oss, der vi bygger et mønster som sikrer at samene selv får være med å bestemme over egne liv og fremtid, og som kan være veiledende for andre næringer i fremtiden. | Sidáv ájn akti hásstet stáhtav dan bargguj mijá siegen sebratjit, gånnå dahkap vuogádagáv mij tjårggi jut sábmelattja iehtja bessi sæhkáj ietjasa iellemav ja boahtteájgev mierredit, ja mij máhttá liehket ávkken ietjá æládusájda boahtteájgen. |
| Reindriftsutøverne i Åarjel Fovsen-Njarke distriktet har krevd sin innflytelsesrett, i sitt arbeid med å stanse vindkraftutbyggingen i deres beiteland på Fosen. | Ælloniehke Åarjel Fovsen-Njarke tjielden li gájbbedam vájkkudimfámov, gå li ganugahttemin bieggafábmoásadusbiggimav ietjasa guohtomednamin Fosenin. |
| De sier at industrien truer deres levebrød. | Sij javlli industrijja sijá viessomvuogev ájttá. |
| FNs Rasediskrimineringskomité har anbefalt Norge å stanse all kraftutbygging til saken er ferdig behandlet i FN-systemet. | AN Nállenuppástimjuogos la ávttjim Vuonarijkav ganugahttet gájkka bieggafábmobiggimav desik ássje l giehtadaláduvvam AN vuogádagán. |
| Jeg forventer at myndighetene tar dette til etterretning og tar seg tid til å vente. | Mån vuordáv oajválattja dáv dåhkkidi ja assti vuorddet. |
| Storsamfunnet har lite kunnskap om de samiske, det ser vi også i rettssystemet vårt. | Stuorsebrudagán ælla bárep diedo sámij birra, dav aj vuojnnep iehtjama riektávuogádagán. |
| FN har også anbefalt Norge å sikre at domstolene har god nok kunnskap om samiske forhold. | AN la aj ávttjim Vuonarijkav tjårggitjit vaj duobbmoståvlåjn li nuoges máhtudahka sáme ássjij hárráj. |
| Kunnskapsløshet går utover enkeltpersoner i møte med fordommer, netthets og intoleranse. | Máhtodisvuohta tjuohtsá ájnegis ulmutjij gå váset gáttojt, næhttabilkkedimev ja gierddamahtesvuodav. |
| Skolen er et viktig redskap i kampen mot å bekjempe feilinformasjon og hatske utsagn. | Skåvllå l ájnas vædtsagin duostutjit boasto dádjadusáv ja vassje moalgedimijt. |
| Jeg er veldig takknemlig for at vi har dyktige samiske fagpersoner med i det nasjonale arbeidet med å fornye læreplanene for norsk grunnopplæring, fordi skolen former og utdanner våre barn og ungdommer. | Mån lav åbbå gijttevasj gå miján li tjiehpes sáme fáhkaulmutjijt nasjåvnålasj bargon Vuona oahppoplánajt ådåsmahttemin, danen gå skåvllå hábbmi ja åhpat mijá mánájt ja nuorajt. |
| De samiske fagpersonene legger ned en betydelig innsats for å sikre et godt og kvalifisert samisk innhold i alle fagene, for alle elevene. | Sáme fáhkaulmutja ednagit rahtji vaj tjårggitjit buorre sáme sisanov kvalitiehtajn gájkajn fágajn, gájka oahppijda. |
| Man kan bli trett av å alltid måtte forklare eller forsvare samiske saker. | Ulmusj máhttá vájbbat agev sáme ássjijs tjielggimis ja bælostimes. |
| Ikke gi opp, husk at selv de minste fremskritt peker i riktig retning. | Allit vuollána, mujttit smávva lávkátja li aj åvddånibmen. |
| Jeg er stolt av det samiske samfunnet som nå selv har begynt å snakke åpent om voldsproblematikk. | Mån mihástaláv gå sáme sebrudahka dálla l iesj ságastahttjám vahágahttemgássjelisvuodaj birra. |
| På denne måten sier vi ifra om at vi ikke aksepterer en slik tilstand. | Dájna vuogijn javllap dille ij dåhkkiduvá. |
| Vi må gjennom samarbeid med storsamfunnet få svar på hvorfor det er slik at den samiske befolkningen har langt større risiko for å oppleve vold enn majoritetsbefolkningen, og vi behøver tilpassede tiltak som kan avrette dette. | Mij hæhttup aktisasjbargon stuorsebrudagájn gávnnat manen la nav jut sáme álmmugin la viehka stuoráp vádá vaháguvvat gå ieneplågoálmmuk, ja mij dárbahip hiebaduvvam dåjmajt ma máhtti dajt duosstot. |
| Vold er ikke akseptert i den samiske kulturen og disse sakene skal ikke få definere oss som et folk. | Vahágahttem ij la dåhkkiduvvam dahko sáme kultuvran ja dájt ássjijt e galga mijáv álmmugin definierit. |
| Jeg vil takke dere som åpent har fortalt deres historier, dere er sterke og modige. | Mån sidáv gijttet dijáv gudi rahpasit lihpit subtsastallam, dij lihpit gievra ja duosstela. |
| Det gjør meg glad å høre noen av dere si at åpenhet gir dere styrke og krefter. | Muv ávvudahttá gå guláv soabmásav dijás subtsastime jut rabásvuohta sidjij fámov ja gievrrodusáv buktá. |
| Vi har også begynt å snakke mer om psykisk helse. | Mij lip aj ienebut ságastahttjám psyhkalasj varresvuoda birra. |
| Våre ungdommer er så dyrebare og vi har ikke råd til å miste en eneste en. | Mijá nuorragierdde l divras ja ep máhte åvvå avtak biesstet. |
| Mitt hjerte gråter når jeg hører om ungdommer som ikke har maktet å leve lengre. | Muv vájmmo tjierru gå guláv nuorajt gudi ælla desti nahkam viessot. Ságastallam dan birra ij galga nåhkåt. |
| Vi må være en støtte for hverandre når livet tynger, vise at vi bryr oss og vise omsorg. | Hæhttup doarjjan guhtik guojmmásimme liehket låsså ájgijn, vuosedit berustimev ja huvsov. |
| Kjære samiske folk, | Gieres sáme álmmuk, |
| Jeg vil også rose dere som anerkjenner det samiske livet i hverdagen. | Mån sidáv aj rámmpot dijáv gudi árggabiejven sáme viessomav árvvon adnebihtit. |
| Dere som viser den samiske ånden uavhengig av hvor du enn måtte befinne deg: i store byer eller i små grender. | Dijáv gudi sáme vuojŋŋanisáv vuosedihpit gånnå dal ájn lihpit: stuorra stádajn vaj smávva sajijn. |
| Jeg er glad fordi at den skammen som jeg innledet denne talen med, ikke lengre tynger vårt folk. | Mån lav ávon gå diedáv jut dålusj skábmo majna hålav álgadiv, ij la desti mijá álmmugin noaden. |
| Det ser vi tydelig når samer finner sin naturlige plass på verdensscener. | Dav tjielggasit vuojnnep gå sáme ietjasa luondulasj sajev værálda sienajn válldi. |
| Det kjenner vi innerst inne, når vår kunst, våre toner og våre joiker blir anerkjent, og har en tiltrekningskraft og underholdningsverdi også utenfor det samiske samfunn. | Ja dav iehtjama ratten dåbddåp, gå mijá dájdda, mijá tjuojalvisá ja mijá vuole, dåhkkiduvvi ja gæssudi ja aneduvvi árvvon adjáj sáme sebrudagá ålggolin. |
| Ved hjelp av vår egen kultur kan vi bygge forståelse og vennskap. | Iehtjama kultuvra baktu máhttep dádjadusáv ja ráddnavuodav dahkat. |
| Økt fokus på samiske kvinners helse / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sáme nissunij varresvuohta vuoroduvvá / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Økt fokus på samiske kvinners helse | Sáme nissunij varresvuohta vuoroduvvá |
| Norge avga den 17.februar sin 8.rapport om oppfølging av FNs kvinnediskrimineringskonvensjon. | Guovvamáno 17. Biejve buvtij Vuodna ietjas 8. Rapportav AN:a nissunvieledimkonvensjåvnå tjuovvolime gáktuj. |
| Statsråd Audun Lysbakken svarte for Norge. | Stáhttaráde Audun Lysbakken Vuona bieles vásstedij. |
| Fra Sametinget deltok seniorrådgiver Ingeborg Larssen og rådgiver Vivi Pedersen. | Sámedikke bieles oassálastijga seniorrádevadde Ingeborg Larssen ja rádevadde Vivi Pedersen. |
| FN var opptatt av manglende informasjon fra Norge om samiske kvinner og deres helsesituasjon, og hvilke tiltak Norge gjør for å rette opp denne klare helseforskjellen. | AN berustij dassta gå Vuodna ij vuojga sáme nissunij ja sijáj varresvuodadilij birra vuojga diededa, ja majt Vuodna dahká dáv tjielgga varresvuodaærádisáv divudit. |
| Sametinget har gitt innspill til norges rapport, og deltok som observatør i Genève. | Sámedigge le rapporttaj ietjasa vuojnojt buktám, ja oassálasstin observatørran Genèvan. |
| Sametinget var i sine innspill opptatt av manglende statistikk om samiske kvinner, samiske kvinner i primærnæringene og samiske kvinners helse. | Sámedigge ietjas sáhkavuorojn åvdedij gå vájllu statistihkka sáme nissunij vuoksjuj, sáme nissuna vuodoæládusájn ja sáme nissunij varresvuohta. |
| - Dette er første gang Norge har synliggjort samiske kvinner i sin FN- rapportering, og her har Sametingets innspill vært av helt avgjørende betydning. | - Dát le vuostasj bále Vuodna le sáme nissunij vuojnnusij buktám ietjas AN-rapportajn, ja dánna le Sámedikke vuojnno læhkám viehka ájnas. |
| Sametingsrådet ser det som en positiv utvikling at disse problemstillingene blir belyst i FN-systemet, uttaler rådsmedlem Vibeke Larsen. | Sámediggeráde adná buorren gå dá hásstalusá AN-systeman dættoduvvi, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Samiske kvinner utenfor forvaltningsområdet for samiske språk har en markant dårligere selvopplevd helse enn samiske kvinner innenfor forvaltningsområdet, jfr. Ketil Lennert Hansens forskning. | Sáme nissuna sáme giellaháldadimguovlo ålggolin dåbddi siján le nievrep hælsso gå nissuna giellaháldadimguovlon, vuoset Ketil Lennert Hansena dutkam. |
| - Sametinget har i sine innspill pekt på forskjell i språklige og kulturelle rettigheter for samiske kvinner innenfor forvaltningsområdet både i Sameloven og i den nylig iverksatte lov om kommunale helse- og sosialtjenester, utdyper sametingsråd Larsen. | - Sámedigge le åvdedam ærádisá li sáme nissunij gielalasj ja kultuvralasj riektáj gáktuj giellaháldadimguovlon sihke Sámelágan ja esski doajmmaj biejadum láhka suohkanij varresvuohta- ja sosiáldievnastusáj gáktuj, tjielggi sámediggeráde Larsen. |
| I sitt svar til FN erkjente statsråd Lysbakken at kulturell og språklig kunnskap i helsetjenesten er nødvendig for å gi samiske kvinner et likeverdig helsetilbud. | Ietjas vásstádusán AN:aj duodastij stáhttaráde Lysbakken jut kultuvralasj ja gielalasj máhtudagá varresvuodadievnastusán le dárbulasj jus sáme nissuna galggi avtaárvvusasj varresvuodafálaldagáv oadtjot. |
| Statsråden hadde ingen forslag til særlige tiltak for å gi samiske kvinner utenfor forvaltningsområdet et bedre helsetilbud. | Stáhttaráden ællim oajvvadusá gåktu máhttá buorep varresvuodafálaldagáv fállat sáme nissunijda giellaháldadimguovlo ålggolin. |
| Han viste kun til det allerede eksisterende helsetilbud og at det var nødvendig med en kulturell og språklig bevissthet i forhold til samiske kvinner. | Vuosedij dåssju varresvuohtafálaldahkaj mij juo gávnnu ja jut lij dárbulasj kultuvralasj ja gielalasj diedulasjvuohtaj sáme nissunij gáktuj. |
| - Sametingsrådet er glad for det søkelys FN satte på samiske kvinners helsesituasjon. | - Sámediggeráde le ávon gå AN sáme nissunij varresvuodadilev gehtjat. |
| Samtidig er det skuffende at statsråd Lysbakken ikke har konkrete tiltak for å gi samiske kvinner et bedre helsetilbud. | Sæmmi båttå hådjånip gå stáhttaráde Lysbakken ij konkrehta dåjmajt buvte váj sáme nissuna galggi buorep varresvuodafálaldagáv oadtjot. |
| Sametingsrådet vil arbeide for å sette søkelys på denne problemstillingen i kontakt med sentrale helsemyndigheter, avslutter rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Sámedigge galggá dáv ássjev gehtjadit aktan guovdásj varresvuohtaoajválattjaj, låhpat rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Kontaktinformasjon: | Aktijvuohta: |
| Rådsmedlem Vibeke Larsen tlf. 941 30 116 | Rádeájras Vibeke Larsen tlf. 941 30 116 |
| Økte satser og utvidet målgruppe for stipend til elever med samisk i fagkretsen / Grunnskole og VGS / Opplæring / Forsiden - Sametinget | Stipendaj lasedum máksomiere ja vijdedum ulmmejuogos oahppijda sámegielajn fáhkasuorgen / Vuodoskåvlå ja joarkkaskåvlå / Åhpadus / Sámedigge - Sametinget |
| Økte satser og utvidet målgruppe for stipend til elever med samisk i fagkretsen | Stipendaj lasedum máksomiere ja vijdedum ulmmejuogos oahppijda sámegielajn fáhkasuorgen |
| Sametinget fortsetter også i 2015 med å dele ut stipend til elever som har samisk språk i fagkretsen i videregående skole. | Sámedigge joarkka aj jagen 2015 juollodit stipendajt oahppijda gejn la sámegiella fáhkasuorgen joarkkaskåvlån. |
| Nytt i 2015 er at også deltidselever, med samisk språk i fagkretsen, har mulighet til å søke om stipendog at satsene for stipendet har økt. | Ådås jagen 2015 le gå oahppe gudi li oasseájgev, ja sámegielajn fáhkasuorgen, oadtju máhttelisvuodajt stipendav åhtsåt, ja stipendaj máksomierre le lasedum. |
| De nye satsene er som følger: | Ådå máksomiere li náv: |
| o Stipend til elever som har samisk som førstespråk: kr 7 500,- | o Stipænnda oahppijda gejn la sámegiella vuostasjgiellan: kr 7 500,- |
| o Stipend til elever som har samisk som andrespråk: kr 5 500,- | o Stipænnda oahppijda gejn la sámegiella nubbengiellan: kr 5 500,- |
| o Stipend til elever som har samisk som fremmedspråk: kr 3 000,- | o Stipænnda oahppijda gejn la sámegiella amásgiellan: kr 3 000,- |
| -Vi ønsker at flere skal lære seg samisk. | -Mij hálijdip ienebu galggi sámegielav oahppat. |
| Det er kun på den måten vi sikrer at språket lever videre og kan læres av de kommende generasjoner. | Dåssju dajna vuogijn sihkarasstep vaj sámegiella viessu vijdábut ja máhttá åhpaduvvat boahtte buolvajs. |
| Derfor håper vi at stipendet skal motivere flere til å velge samisk på videregående skole, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Dan diehti doajvvop mij stipænnda galggá arvusmahttet ienebujt válljitjit sámegielav joarkkaskåvlån, javlla Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| -De siste årene har antallet elever i videregående skole som har samisk i fagkretsen økt. | -Maŋemus jagijt la oahppij låhko joarkkaskåvlån gejn la sámegiella fáhkasuorgen lassánam. |
| Dette kan gi indikasjoner på at stipendet motiverer elever til å velge samisk og det er veldig bra, sier Keskitalo | Dát máhtta vuosedit stipænnda arvusmahttá oahppijt sámegielav válljitjit ja dat la buorre, javllá Keskitalo |
| Søknadene for skoleåret 2014/15 kan sendes inn fra 15.01.15 til 30.03.15. | Åtsålvisá skåvllåjahkáj 2014/15 máhtti rájaduvvat sisi 15.01.15 gitta 30.03.15 rádjáj. |
| Søknadene blir behandlet fortløpende. | Åtsålvisá giehtadaláduvvi maŋŋenagi. |
| Søknader sendt etter 31.03.15 blir ikke behandlet. | Åtsålvisá rájadum 31.03.15 maŋŋela e giehtadaláduvá. |
| Søknadsskjemaet blir lagt ut på Sametinges hjemmeside i begynnelsen av januar 2015. | Åhtsåmskåvve biejaduvvá Sámedikke sijddabælláj ådåjakmáno álgon 2015. |
| Ønsker å klargjøre barnehagepolitikken / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sihtá mánájgárddepolitihkav tjielgadit / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Ønsker å klargjøre barnehagepolitikken | Sihtá mánájgárddepolitihkav tjielgadit |
| 01. mars 2012 | 01. njoktje 2012 |
| Sametinget er i gang med å skrive en melding om barnehager for samiske barn. | Sámedigge le dal sáme mánáj mánájgárdij diedádusáv tjállemin. |
| Bakgrunnen for meldingen er at Sametinget ønsker å forme en overordnet politikk på barnehageområdet som vil være retningsgivende og klargjøre prinsipielle spørsmål i forhold til barnehagetilbud til samiske barn. | Diedádusá duogásj le Sámedigge sihtá badjásasj politihkav hábbmit mánájgárdij gáktuj mij galggá prinsihpalasj gatjálvisájt tjielgadit ja láttov dahkat sáme mánáj mánájgárddefálaldagá gáktuj. |
| - Meldingen er ment å svare på barnehagens, barns, foreldrenes og det samiske samfunnets behov. | - Diedádus galggá vuosedit mánájgárde, mánáj, æjgádij ja sáme sebrudagá dárbojt. |
| Sametinget ønsker at barnehagen for samiske barn skal være en integrert, attraktiv og innovativ institusjon med høy kvalitet til beste for alle barn, uttaler visepresident Laila Susanne Vars. | Sámedigge sihtá sáme mánáj mánájgárdde galggá liehket integreridum, bivnos ja innovatijvva ásadus alla kvalitehtajn gájka mánájda buorren, javllá sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars. |
| Visepresidenten utdyper videre at Sametinget blant annet vil påse at rekruttering av pedagogisk personell intensiveres slik at de innehar kompetanse i samisk språk og kultur. | Vijddábut dættot sadjásasj presidænnta Sámedigge sihtá duola dagu bærrájgæhttjat jut pedagogalasj barggij åttjudibme buoreduvvá váj siján le sámegiela ja kultuvra máhtudahka. |
| Berører mange spørsmål | Guoskat moadda gatjálvisájt |
| Målsettingen med barnehagemeldingen er å bidra til refleksjon og dialog om hvordan oppnå politiske mål for forbedret oppvekstvilkår gjennom barnehagetilbud. | Mánájgárddediedádusá ulmme le dilev láhtjet ájádusájda ja ságastallamij gåktu galggá politihkalasj ulmijt jåksåt mij guosská buorep bajássjaddamdilláj mánájgárddefálaldagá báktu. |
| - Vårt mål er at meldingen ikke bare skal beskrive og drøfte hvilken rolle og politisk myndighet Sametinget skal ha i barnehagespørsmål. | - Mijá ulmme le diedádus ij dåssju galga gåvvidit ja árvvaladdat makkir roalla ja politihkalasj mierredimfábmo Sámedikken galggá mánájgárddeássjijn. |
| Meldingen skal også sette fokus på innsatsområder og synliggjøre hvilke utfordringer man står ovenfor i arbeidet med å gjøre barnehagene best mulig. | Diedádus galggá aj vuorodimijt tjalmostit ja vuojnnusij buktet makkir hásstalusá miján li gå galggap mánájgárdijt dahkat nav buoragin gå vejulasj. |
| Dette omfatter alle barnehager som gir tilbud til samiske barn i Norge, forklarer visepresident Laila Susanne Vars. | Dát sisadná gájka mánájgárdijt Vuonan majn le sáme mánájda fálaldahka, tjielggi sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars. |
| Ønsker innspill | Sihti ájádusájt |
| Arbeidet med barnehagemeldingen skal være en åpen og inkluderende prosess som kan bidra til å sikre at målene som er satt i meldingen nås. | Mánájgárdediedádusá barggo galggá liehket rabás ja sebradahtte prosessa váj jåkså dajda ulmijda ma li diedádusán. |
| Sametinget vil invitere til aktiv involvering av fylkesmenn, kommuner, barnehagemiljøer, foreldre, foreldrenettverk og utvalg og andre berørte instanser. | Sámedigge sihtá gåhttjot fylkkamánnijt, suohkanijt, mánájgárddebirrasijt, æjgádijt, æjgátværmástagájt ja nammadusájt ja ietjá guoskavasj ásadusájt dåjmalattjat oassálasstet. |
| Innspill til meldingen skjer i form av diskusjonsforum, fagseminar, intervju og spørreundersøkelser. | Ájádusá diedádusá gáktuj låggŋiduvvi dagástallamforumij, fáhkasemináraj, ságástallamij ja gatjádallamåtsådimij baktu. |
| - Vi i sametingsrådet ønsker å utfordre det samiske samfunnet til å tenke sammen med oss. | - Mij sámediggeráden hásstep sáme sebrudagáv mijá siegen ájádallat. |
| Hvilke visjoner har vi i det samiske samfunnet når det gjelder barnehagenes rolle i barns oppdragelse, i deres språkutvikling og i videreføringen av samiske verdier til nye generasjoner? | Makkir visjåvnå li miján sáme sebrudagán mij guosská mánájgárdij sajev mánáj bajásgiessemin, giellaåvddånahttemin ja sáme árvoj joarkkemin boahtte buolvajda? |
| Dette er noe av det vi ønsker å få innspill til, sier visepresident Vars. | Dájda gatjálvisájda sihtap vásstádusájt, javllá sadjásasj presidænnta Vars. |
| Meldingen er en revidering av en tidligere melding fra 2005 ”Sametingsrådets melding om samiske barnehager” og vil følge opp ”Strategisk plan for samiske barnehager 2008-2011”. | Diedádus le rievddam åvdep diedádusás 2005 rájes ”Sámedikkeráde diedádus sáme mánájgárdij vuoksjuj” ja ”Sáme mánájgárdij strategalasj pládna 2008-2011” joarkka. |
| Ønsker debatt og innspill om Sametingets språkpolitikk / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sávat dagástallamav ja vuojnojt Sámedikke giellapolitihka gáktuj / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Ønsker debatt og innspill om Sametingets språkpolitikk | Sávat dagástallamav ja vuojnojt Sámedikke giellapolitihka gáktuj |
| 13. april 2012 | 13. voerhtje 2012 |
| Sametingsrådet legger frem redegjørelse om samisk språk under plenum i april, og rådsmedlem Ellinor Marita Jåma ønsker i den forbindelse gode diskusjoner og innspill om samisk språkpolitikk til det videre arbeidet med sametingsmeldingen om samisk språk. | Sámediggeráde åvddån biedjá tjielggidusáv sámegiela gáktuj vuoratjismáno ållestjåhkanimen, ja dan aktijvuodan sávat rádeájras Ellinor Marita Jåma buorre dagástallamav ja vuojnojt sámediggediedádusá bargguj sámegiela gáktuj åvddålijguovlluj. |
| Redegjørelse om samisk språk legger grunnlag for debatt om Sametingets fremtidig språkpolitikk. | Sámegiela tjielggidus dilev láhtjá dagástallamij Sámedikke giellapolitihka gáktuj åvddålijguovlluj. |
| Det er i perioden mellom fremleggelse av redegjørelse og melding at det er mulighet for politikere, institusjoner og andre som jobber med samisk språk til å være med på å forme den fremtidige språkpolitikken. | Ájggudagán mij le tjielggidusá ja diedádusá åvddånbuktema gaskan le vejulasj politihkkárijda, ásadusájda ja iehtjádijda gudi sámegielajn barggi, oassálasstet boahtteájge giellapolitihkav hábbmit. |
| - Sametingsrådet ser det som svært viktig at det samiske samfunnet inkluderes i arbeidet med den fremtidige språkpolitikken og håper at denne muligheten benyttes. | - Sámediggeráde mielas le viehka ájnas jut sáme sebrudahka oassálasstá åvddålijguovlo giellapolitihka bargguj ja sávvá ulmutja dáv vejulasjvuodav ávkkiji. |
| Vi ønsker dine tanker og innspill om språk og språkutvikling. | Hálijdip duv ájádusájt ja vuojnojt giela ja giellaåvddånahttema gáktuj. |
| Samisk språk står ovenfor en rekke utfordringer, og det er viktig at det utarbeides gode strategier for å imøtekomme de ulike behovene man har i samfunnet, sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Sámegielan li moadda hásstalusá, ja ájnas le jut buorre strategiajt dahká daj dárbojda ma gávnnuji sebrudagán, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Sametingsmeldingen om samisk språk vil være Sametingets verktøy i den videre arbeidet for styrking og utvikling av samisk språk, og det er derfor viktig at det kommer gode innspill til arbeidet med meldingen. | Sámediggediedádus sámegiela gáktuj sjaddá Sámedikke nævvon åvddålijguovlo bargguj sámegiela nannima ja åvddånahttema gáktuj, ja danen le ájnas jut båhti moadda buorre ájádusá diedádusá bargguj. |
| Redegjørelsen som nå legges frem skisserer en rekke hovedutfordringer innenfor språk som det vil være viktig å debattere. | Tjielggidus mij dálla åvddån biejaduvvá tjielggi moadda oajvvahásstalusá giela gáktuj maj birra le ájnas dagástallat. |
| Hovedinnsatsområdene i redegjørelsen er; | Tjielggidusá oajvvevuorodime li; sámegielaj addne |
| bruk av samisk språk, | sámegielaj adno, |
| språkfaglig utvikling | giellafágalasj åvddånahttem |
| Sametingets rolle og myndighet i språkpolitikken | Sámedikke roalla ja mierredimfábmo giellapolitihkan |
| - Fremtiden for samisk språk er avhengig av at det finnes brukere av språket samtidig som brukerne har mulighet til å bruke sitt språk i ulike sammenhenger. | - Sámegiela boahtteájgge le dan duogen jut gávnnuji giela addne sæmmi båttå dagu addne bessi gielasa adnet iesjguhtik aktijvuodajn. |
| Språklig utvikling vil være nødvendig i arbeidet med å styrke og bevare språket, og det vil være svært avgjørende at Sametinget og andre aktørers rolle og myndighet i språkpolitikken avklares, forklarer sametingsråd Ellinor Marita Jåma. | Gielalasj åvddånahttem le dárbulasj gå galggá gielav nannit ja bisodit, ja viehka ájnas le jut Sámedikke ja ietjá oassálasstij roalla já mierredimfábmo giellapolitihkan tjielgaduvvá, tjielggi sámediggeráde Ellinpor Marita Jåma. |
| Jåma presiserer videre at utfordringene er store til tross for at man de siste tiårene har sett en positiv utvikling, og det vil være av stor betydning at Sametinget utarbeider mål og strategier for den videre utviklingen av samisk språk. | Jåma dættot vájku maŋemus lågijjagijt le læhkám viehka buorre åvddånahttem de le ajtu galle hásstalusájs, ja ájnas le Sámedigge dahká ulmijt ja strategiajt sámegiela vijddásap åvddånime gáktuj. |
| Sametingsrådet tar sikte på å avholde seminar om samisk språk i løpet av mai hvor det også vil være mulighet for å komme med innspill og tanker om fremtidig språkpolitikk. | Sámediggeráde ájggu seminárav ásadit sámegiela gáktuj moarmesmánon gånnå aj bæssá ájádusájt ja vuojnojt buktet boahtteájgij giellapolitihka gáktuj. |
| Informasjon om dette vil komme senere. | Diehto dán birra boahtá maŋŋela. |
| Det vil også være mulighet for å sende inn skriftlige innspill. | Bæssá aj tjálalasj vuojnojt åvddånbuktet. |
| E-post adresse er giele@samediggi.no og giella@samediggi.no. | E-poasstaadressa li giele@samediggi.no ja giella@samediggi.no. |
| Frist for å sende inn innspill er 1.juni. | Ájggemierre vuojnojt buktet le biehtsemáno 1. biejve. |
| - Jeg håper på en god og fruktbar debatt under plenum, og ønsker alle velkommen til å høre på debatten, avslutter rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | - Sávav miján sjaddá vuogas ja ávkálasj dagástallam ållestjåhkanimen, ja sávav gájkajt buorisboahtem dav gulldalit, låhpat rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Sametingsrådet legger frem redegjørelse om samisk språk under plenum onsdag 18.april og redegjørelsen debatteres etter lunsj torsdag 19.april. | Sámediggeráde åvddån biedjá sámegiela tjielggidusáv ållestjåhkanimen gasskavahko vuoratjismáno 18. biejve ja tjielggidus dagástaláduvvá maŋŋel lunsja duorastagá vuoratjismáno 19. biejve. |
| Redegjørelse om samisk språk legges frem i forbindelse med utarbeiding av Sametingsmelding om samisk språk som legges frem for plenum i september. | Sámegiela tjielggidus boahtá danen gå Sámediggediedádusáv li gárvedime sámegiela gáktuj mij ållestjåhkanibmáj biejaduvvá ragátmanon. |
| Kontakperson: | Aktijvuohta: |
| Ønsker kandidater til Nordisk samisk likestillingspris / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sihti oajvvadusájt Nuorttarijkaj sáme dásseárvvobálkkáj / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Ønsker kandidater til Nordisk samisk likestillingspris | Sihti oajvvadusájt Nuorttarijkaj sáme dásseárvvobálkkáj |
| Kjenner du noen som har bidratt til likestilling i samiske samfunn? | Dåbdåk gus avta guhti le dásseárvov sáme sebrudagájn åvdedam? |
| Den eller disse vil Samisk parlamentarisk råd gjerne hedre med Nordisk samisk likestillingspris. | Sáme parlamentáralasj ráde sihtá suv jali sijáv Nuorttarijkaj sáme dásseárvvobálkkájn guddnedit. |
| - På vegne av Samisk parlamentarisk råd vil jeg invitere samiske organisasjoner og institusjoner om å komme med forslag på kandidater til prisen, sier president Egil Olli. | - Sáme parlamentáralasj ráde åvdås sidáv gåhttjot sáme organisasjåvnåjt ja ásadusájt oajvvadusájt buktet bálkkáj, javllá presidænnta Egil Olli. |
| - Å arbeide med likestilling og likeverd mellom kvinner og menn er ofte et langsiktig arbeid som krever både tålmodighet og mot. | - Nissunij ja ålmmåj dásseárvo vuoksjuj barggat le álu guhkesájggásasj barggo mij gájbbet sihke gierddisvuodav ja duosstelisvuodav. |
| Det er derfor svært viktig å synliggjøre og hedre dette arbeidet, fortsetter Olli. | Danen le viehka ájnas dáv bargov vuojnnusij buktet ja guddnedit, joarkká Olli. |
| Prisen kan gis til enkeltpersoner, grupper, bedrifter, organisasjoner, lag, skoler eller andre offentlige etater som engasjerer seg i slikt arbeid, eller har gjennomført tiltak som har styrket og fremmet likestilling i praksis. | Bálkká máhttá vatteduvvat ájnegis ulmutjijda, juohkusijda, viddnudagájda, organisasjåvnåjda, siebrijda, skåvlåjda jali ietjá almulasj etáhtajda ma dákkir bargos berusti jali li dåjmajt jåhtuj biedjam ma li praktihkalasj dásseárvov nannim ja åvdedam. |
| Dette er andre gangen prisen deles ut. | Dát le nuppát bále bálkká vatteduvvá. |
| For fem år siden gikk prisen til Risten Rauna Magga for hennes arbeid for samisk språk, samiske helsetjenster og arbeid mot rusmisbruk. | Vihtta jage dássta åvddåla bálkká Risten Rauna Maggaj vatteduváj suv bargo åvdås sáme giela ja sáme varresvuodadievnastusáj åvdås ja gárevselga ano vuosstáj. |
| - Med denne prisen ønsker Samisk parlamentarisk råd å stimulere til økt innsats i arbeidet med likestilling og likeverd mellom menn og kvinner på tvers av landegrensene i samiske samfunn, sier Olli. | - Dájna bálkkájn sihtá Sáme parlamentáralasj ráde arvusmahttet bargov dásseárvo vuoksjuj ålmmåj ja nissunij gaskan rijkkarájáj rastá sáme sebrudagájn, javllá Olli. |
| Det er styret for Samisk parlamentarisk råd avgjør hvem som får prisen. | Sáme parlamentáralasj ráde stivrra dat mierret guhti bálkkáv oadtju. |
| Likestillingsprisen består av et kunstverk og et pengebeløp med en samlet verdi på € 10 000. | Dásseárvvobálkká le muhtem dájdda ja ruhtabálkká man árvvo le € 10 000. |
| Prisen vil bli delt ut under konferansen ”Menns liv i en samisk kontekst” 1. november i Tromsø. | Bálkká vatteduvvá konferánsan ”Ålmmåj iellem sáme birrusin” basádismáno 1. biejve Råmsån. |
| Fristen for å komme med forslag til kandidater er 3. oktober 2012. | Oajvvadimájggemierre le gålgådismáno 3. biejve 2012. |
| Forslagene sendes Sametinget i Norge: | Oajvvadusá sáddiduvvi Vuona Sámediggáj: |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Offisiell åpning av Samisk Språkuke i Oslo | Giellavahkku/ Gïelevåhkoe/ Giellavahkko almulasj rahpam Oslon |
| Giellavahkku/ Gïelevåhkoe/ Giellavahkko/ Samisk Språkuke har flere åpninger på lokale arrangement rundt om i landet. | Giellavahkku/ Gïelevåhkoe/ Giellavahkko rabáduvvá moatte bájkálasj dåjmajn rijkav miehtáj. |
| Den offisielle åpningen vil finne sted på Samisk Hus i Oslo mandag 21. oktober kl. 17.00 v/sametingspresident Aili Keskitalo. | Almulasj rahpam la Oslo Sámi viesun mánnodagá gålgådismáno 21. b. kl. 17:00. Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo Giellavahkov rahpá. |
| Kommunal- og moderniseringsminister Monica Mæland vil også være tilstede under åpningen. | Suohkan- ja ådåsmahttemminisstar Monica Mæland aj rahpamij sæbrrá. |
| Under åpningsarrangementet vil det også være ulike kulturelle innslag som minikonsert, presentasjon av en roman og en utstilling. | Rahpama aktijvuodan li aj iesjgeŋgalágásj kultuvralasj hávsskudahttema dagu konsertasj, romána åvddånbuktem ja vuosádus. |
| I tillegg serveres det kake, kaffe og saft. | Dasi duodden guossodip gáhkov, káfav ja sáftav. |
| Ofte stilte spørsmål om sametingsvalget | Gatjálvisá ma álu gatjádaláduvvi |
| Under finner du svar på ofte stilte spørsmål om sametingsvalget 2017. | Dánna lip tjoahkkim vásstádusájt gatjálvisájda ma álu gatjádaláduvvi sámediggeválga 2017 birra. |
| Valgdagen for sametingsvalget er mandag 11. september 2017. | Sámediggeválga válggabiejvve l mánnodagá ragátmáno 11. biejve 2017. |
| Noen kommuner holder også valg søndag 10. september. | Muhtem suohkanin la válgga adjáj sådnåbiejve ragátmáno 10. biejve. |
| På valgdagen må du stemme i den kommunen hvor du er innført i sametingets valgmanntall. | Válggabiejve hæhttu jienastit dan suohkanin gånnå la Sámedikke jienastuslåhkuj tjáledum. |
| Du står registrert i manntallet i den kommunen du hadde folkeregistrert bostedsadresse 30. juni 2017. | Dån la tjáledum jienastuslåhkuj dan suohkanin gånnå álmmuklågo milta biehtsemáno 30. biejve 2017 la duv årromadræssan. |
| Hvem kan stemme ved sametingsvalget 2017? | Gut máhttá sámediggeválgan 2017 jienastit? |
| Alle som er registrert i sametingets valgmanntall før 30. juni 2017 kan stemme ved årets valg. | Gájka gudi li Sámedikke jienastuslåhkuj tjáledum åvddåla biehtsemáno 30. biejve 2017, máhtti dan jage válgan jienastit. |
| Du må forhåndsstemme dersom din kommune har færre enn 30 registrerte i Sametingets valgmanntall. | Dån hæhttu árabut jienastit jus duv suohkanin li binnep gå 30 sámedikke jienastuslågon tjáledum. |
| Dersom dette gjelder din kommune vil det bli informert om det på valgkortet du mottar. | Jus dát duv suohkanij guosská, de diededuvvá dan birra válggakårtån mav oattjo. |
| Du kan også kontakte din kommune direkte og undersøke dette. | Dån máhtá aj ietjat suohkanijn njuolgga guládallat dáv guoradalátjit. |
| Innenriks varer den ordinære forhåndsstemmegivningen fra 10. august frem til og med 8. september. | Goassa máhtá árabut jienastit? Dábálasj árabut jienastibme bissu bårggemáno 10. biejves gitta ragátmáno 8. bæjvváj. |
| Du kan forhåndsstemme i hvilken som helst kommune Norge. | Dån máhtá árabut jienastit vájk makkir suohkanin Vuonan. |
| Du kan derfor stemme i en annen kommune enn der du bor og er manntallsført. | Dan diehti máhtá jienastit ietjá suohkanin gå dan suohkanin gånnå åro ja la jienastuslåhkuj tjáledum. |
| Du kan også kontakte din nærmeste kommune for å få informasjon om hvor og når du kan forhåndsstemme. | Dån máhtá aj ietjat suohkanijn guládallat goassa ja gånnå máhtá árabut jienastit. |
| Hva må jeg ha med for å stemme? | Majt hæhttuv buktet gå jienastit ájgov? |
| Du trenger å ha med gyldig legitimasjon (for eksempel pass, førerkort, bankkort med bilde). | Dån dárbaha fábmogis duodastusáv (duola dagu pássa, vuodjemkårttå, báŋŋkakårttå gåvåjn). |
| Du trenger ikke å ha med valgkortet. | Dån i dárbaha válggakårtåv buktet. |
| Men vi anbefaler allikevel å ha med valgkort. | Valla huoman ávttjip válggakårtåv maŋen váldátjit. |
| Valgkortet gjør arbeidet for valgfunksjonærene enklere og sparer deg for tid. | Válggakårttå válggafunksjoneraj bargov álkkebun dahká ja iesj ájgev sæstá. |
| Hvorfor har jeg ikke mottatt valgkort? | Manen iv la válggakårtåv oadtjum? |
| Alle velgere får valgkort tilsendt i posten til sin folkeregistrerte bostedsadressen pr. 30. juni 2017. | Gájka jienastiddje oadtju válggakårtåv påstan dan álmmukjienastuslågo tjáledum adræssaj mij li siján biehtsemáno 30. biejve 2017. |
| Hvis du ikke har fått valgkortet kan det hende at det har kommet bort i posten. En annen årsak kan være at du har meldt om flytting etter 30. juni. | Jus illa válggakårtåv oadtjum, de soajttá la påstan láhppum, jali dån la sirddemav maŋŋela biehtsemáno 30. biejve diededam. |
| Dette betyr at du ikke kan stemme på valgdagen dersom du har forhåndstemt. | Jus la árabut jienastam de i máhte válggabiejve jienastit. |
| Du kan heller ikke forhåndsstemme flere ganger. | I ga máhte moaddi árabut jienastit. |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Om språkkampanjen / Artikler / Snakk samisk te' mæ / Språk / Forsiden - Sametinget | Giellakampánja birra / Artikler / Sámásta mujna / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Om språkkampanjen | Giellakampánja birra |
| Samisk språk er vår gave fra våre forfedre. | Sámegiella le vattáldahka mijá ájttegijs. |
| En gave som vi igjen skal gi til våre etterkommere. | Vattáldahka majt mij vas galggap vaddet mijá maŋep buolvajda. |
| Språket sier noe om hvem vi er, og styrker vår tilhørighet til det samiske fellesskapet. | Giella javllá juojddáv gudi mij lip, ja nanni mijá tjanástagájt sáme aktisasjvuohtaj. |
| Ikke alle samiske barn og unge har fått lære seg samisk, men språket er likevel veldig viktig også for dem. Selv om man ikke snakker språket, har samisk likevel en stor verdi. | Ælla divna sáme máná ja nuora oadtjum sámegielav oahppat, valla giella le huoman viehka ájnas sidjij aj. Juska ulmusj ij sámegielav håla, de le sámegielan huoman stuorra árvvo. |
| Dette fordi det handler om identitet og felleskap. | Dan diehti gå sáhka le identitehtas ja aktisasjvuodas. |
| Om å uttrykke seg, kommunisere og det å kjenne at man er en del av noe større. | Gåktu sáhkadit ja dåbddåt ulmusj la oassen juosstá mij la stuoráp. |
| Sametinget er opptatt av å styrke, utvikle og bevare samisk språk i alle områdene i Sapmi. | Sámedigge rahtjá sámegielav nannit, åvddånahttet ja bisodit juohkka guovlon Sámeednamin. |
| Sametinget ønsker at alle barn og unge skal ha mulighet til å lære samisk der hvor de bor, og også ha mulighet til å bruke sitt språk i hverdagen. | Sámedigge sihtá divna mánájn ja nuorajn galggá liehket máhttelisvuohta oahppat sámegielav danna gånnå sij årru, ja máhttelisvuohta hållat sámegielav árggabiejven. |
| Sametinget jobber for at barn og unge i hele landet skal få mulighet til å få opplæring i samisk på skolen. | Sámedigge barggá vaj máná ja nuora ålles rijkan galggi oadtjot máhttelisvuodajt oahppat sámegielav skåvlån. |
| Vi ønsker at flere skal lære samisk, for det er kun på den måten at vi sikrer at språket lever videre og kan læres av de kommende generasjoner. | Mij sihtap ienebu galggi sámegielav oahppat, danen gå dåssju dajna vuogijn tjårggip vaj giella viessu vijddábut ja máhttá åhpaduvvat boahtte buolvajs. |
| Vi vil også at flere skal bruke samisk så ofte som mulig, og helst i alle mulige sammenhenger. | Mij sihtap aj ienebu galggi sámástit nåv dájvváj gå máhttelis, ja jus riekta juohkka aktijvuodan. |
| Sametinget ønsker at det skal være naturlig å bruke samisk språk både i butikken, på fotballtrening så vell som på skolen. | Sámedigge sihtá galggá liehket luondulasj sámástit goappátjagá oassásin, tjiektjamhárjjidusán nåv gå skåvlån. |
| Vi ønsker at samisk språk skal synes på sosiale media. | Mij sihtap sámegiella galggá vuojnnut sosiála medijajn. |
| Vi ønsker at samisk språk skal høres ute i gatene, på fjellet og i skolegården. | Mij sihtap sámegiella galggá gullut gahttunin, váren ja skåvllåsaljon. |
| Sametinget har derfor satt i gang Språkkampanjen ”Snakk samisk te`mæ”. | Sámedigge le dan diehti álgadam Giellakampánjav “Sámásta mujna”. |
| Vi håper at denne kampanjen skal bidra til økt bevissthet om det å bruke samisk i flere sammenhenger, motivere til opplæring i samisk språk, øke bruken av samisk på flere og nye arenaer og at samisk språk brukes i offentlige sammenhenger. | Doajvvop dat kampánnja galggá viehkedit stuoráp diedulasjvuohtaj sámástittjat ienep aktijvuodajn, arvusmahtátjit sámegielav åhpatjit, lasedittjat ienep jådå arenajn sámástittjat ja almulasj aktijvuodajn sámástittjat. |
| ”Snakk samisk te`mæ” er en landsomfattende holdningskampanje som omfatter all samisk ungdom, både de som snakker samisk, kan litt samisk og de som ikke behersker samisk. | “Sámásta mujna” le rijkavijddásasj guoddokampánnja mij loavddá divna sáme nuorajt, goappátjagá sijáv gudi bukti sámástit, vehik sámástit ja gudi e buvte sámástit. |
| Målet med kampanjen er å bidra til; | Kampánja ulmme le viehkedittjat: |
| Økt bruk av samisk språk | Vaj sámegiela adno laseduvvá |
| Flere brukere av samisk språk | Vaj ienebu sámásti |
| Bruk av samisk språk på flere arenaer | Vaj sámegiella ienep arenajn laseduvvá |
| Synliggjøring av samisk språk | Vaj sámegiella vuojnnusin sjaddá |
| Økt forståelse i samfunnet for viktigheten av at vi får bruke vårt språk | Vaj sebrudahka dádjat ienebut man ájnas la gå oadtjop sámástit |
| Vår utfordring er å få den enkelte til å velge samisk språk. | Mijá hásstalus la oadtjot ájnegattjav válljitjit sámegielav. |
| Fremtiden for samisk språk avhenger av at hver enkelt av oss bruker samisk som et naturlig kommunikasjonsspråk i flest mulig sammenhenger, og at man ønsker og aktivt går inn for å ta opplæring i samisk språk. | Sámegiela boahtteájgge le tjanádum juohkka aktaj mijás adná sámegielav luondulasj guládimgiellan juohkka aktijvuodan gå máhttelis, ja sihtá ja dåjmalattjat vállji sámegielav oahppat. |
| Vårt budskap er at samisk språk er viktig og nyttig. | Mijá diedádus le sámegiella le ájnas ja ávkká. |
| Lær samisk, bruk samisk, velg samisk! | Åhpa sámegielav, sámásta, vállji sámegielav! |
| Vi er alle med på bevare språket ved at vi bruker det. | Mij lip divna siegen gielav bisodime gå sámástip. |
| Det er også viktig å vektlegge at det en stor fordel å være tospråklig, og det åpner for mange jobbmuligheter i fremtiden. | Ájnas le aj dættodit stuorra ávkke le liehket guovtegielagin, ja moadda barggomáhttelisvuoda rahpusi boahtteájgen. |
| Snakk samisk te'mæ! | samastamujna@samedigge.no |
| Opplæring / Forsiden - Sametinget | Åhpadus / Sámedigge - Sametinget |
| Opplæring | Åhpadus |
| Den samiske befolkningen skal ha kunnskap, kompetanse og ferdigheter som kreves for å utvikle samiske samfunn. | Sáme álmmugin galggá liehket gájbbeduvvam diehto, máhtudahka ja tjehpudahka sáme sebrudagáv åvddånahtátjit. |
| Dette betyr at den samiske befolkningen har reel rett til opplæring i og på samisk. | Dát sihtá javllat sámijn li almma rievtesvuoda åhpadussaj sámegiellaj ja sámegielan. |
| Dette vil gi samiske barn og unge en sterk samisk identitet og tilknytning til samisk språk og kultur. | Dát vaddá sáme mánájda ja nuorajda nanos iesjdåbdov ja tjadnusit sáme giellaj ja kultuvrraj. |
| All høyere utdanning og forskning skal også ivareta det samiske perspektivet. | Gájkka alep åhpadusá ja dutkama galggi sáme vuojnov bærrájgåhtset. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Grunnskole og VGS | Vuodoskåvlå ja joarkkaskåvlå |
| Forskning og høyere utdanning | Dutkam ja alep åhpadus |
| Voksenopplæring | Ållessjattukåhpadus |
| Læremidler | Oahpponævo |
| Arbeidet mot mobbing | Sárnnom givsedime vuosstij |
| Sametinget arbeider for | Sámedigge barggá |
| Å sikre gode rammevilkår for samisk barnehage, grunnopplæring, høyere utdanning og forskning gjennom dialog med sentrale, regionale og lokale myndigheter og andre aktuelle aktører | Nannit buorreålgoldisævtojt sáme mánájgárdijda, vuodoåhpadussaj, alep åhpadussaj ja dutkamij guovdásj, guovloj ja bájkálasj oajválattjaj ja ietjá aktøraj ságastallamij baktu. |
| At samiske barn og unge har en sterk identitet og tilknytning til samisk språk, kultur og samfunnsliv | Sáme mánájn ja nuorajn le nanos iesjdåbddo ja tjadnusa sáme giellaj, kultuvrraj ja sebrudakiellemij. |
| At den samiske befolkningen har en reel l rett til kvalitativ god opplæring i og på samisk | Sáme álmmugin le almma rievtesvuoda buorre åhpadussaj sámegiellaj ja sámegielajn. |
| All høyere utdanning og forskning ivaretar det samiske perspektivet | Gájkka alep åhpadusá ja dutkama galggi sáme vuojnov bærrájgåhtset. |
| Bakgrunn | Duogásj |
| Sametinget arbeider på ulike måter for å nå disse målsettingene. | Sámedigge barggá moatte láhkáj dájt ulmijt jåvsåtjit. |
| Vi samarbeider med sentrale myndigheter og gir informasjon og veiledning om samiskopplæring. | Miján le aktisasjbarggo guovdásj oajválattjaj ja diedojt juohkep ja bagádallap sámeåhpadusá birra. |
| Vi gir tilskudd og stipend, forvalter læremiddelproduksjonen, utarbeider læreplaner og sikrer rammebetingelser for grunnopplæringen, høyere utdanning og forskning. | Mij ruhtadoarjjagijt ja stipendajt juollodip, oahpponævvobuvtadimev háldadip, oahppoplánajt dahkap ja vuodoåhpadusá alep åhpadusá ja dutkama ålgoldisævtojt nannip. |
| Rettigheter | Rievtesvuoda |
| Opplæringsloven kapittel 6 inneholder bestemmelser om opplæring i samisk i grunnskole (§ 6-2) og videregående skole (§ 6-3). | Åhpaduslága 6 kapihttalin li mærrádusá ma gulluji sáme åhpadussaj vuodoskåvlån (§ 6-2) ja joarkkaskåvlån (§ 6-3). |
| Med samisk menes nord,- sør og lulesamisk. | Nuortta-, julev- ja oarjjelsámegiella. |
| En elev har derfor en lovfestet, individuell rett til opplæring i faget samisk både på barnetrinnet, ungdomstrinnet og videregående skole, uansett hvor de bor i landet. | Ájnegis oahppen le danen láhkamierredum ájnegis rievtesvuohta sámegiella fága åhpadussaj mánáj-, nuoraj ja joarkkaskåvlån, berustahtek gånnå rijkan årru. |
| Elevene velger selv hvilket av de tre samiske språkene de ønsker opplæring i. | Oahppe iesj vállji makkár sámegielav sihtá oahppat. |
| Etter opplæringslovens § 6-2 har elever i grunnskolealder som bor i et samisk distrikt rett til opplæring i og på samisk. | Åhpaduslága § 6-2 milta le oahppijn vuodoskåvlå álldarin gudi årru sáme guovlojn rievtesvuohta åhpadussaj sámegielan ja sámegiellaj. |
| Med dette menes at elevene har rett til opplæring på samisk også i andre fag, altså at undervisningen foregår på samisk. | Dát sihtá javllat oahppijn le rievtesvuohta åhpadussaj sámegiellaj ietjá fágajn aj, jut åhpadus sámegiellaj galggá. |
| Utenfor forvaltningsområdet har samer rett til opplæring på samisk dersom minst 10 elever ønsker det, og så lenge disse utgjør en gruppe på 6 elever. | Háldadusguovlo ålggolin le sámijn rievtesvuohta sámegiellaj åhpadusáv oadtjot jus binnemusát 10 oahppe dáv sihti, ja nav guhkev gå dá juohkusijn li 6 oahppe. |
| Kommunen kan vedta å legge opplæringen på samisk til en eller flere skoler i kommunen. | Suohkan máhttá biedjat åhpadusáv avta jali moatte skåvllåj suohkanin. |
| Det er kommunene som bestemmer hvilken skole et slikt tilbud skal kunne gis på. | Suohkana li da ma mierredi makkár skåvlåjn dákkár fálaldagá máhtti liehket. |
| Skoleeier har det overordnede ansvar for at elevenes rettigheter til samisk opplæring blir oppfylt. | Skåvllåæjgádin le badjásasj åvdåsvásstádus vaj oahppij rievtesvuoda sáme åhpadussaj dievdeduvvi. |
| Opplæringslovens § 6-3 omhandler elever i videregående opplæring. | Åhpaduslága § 6-3 sisadno le joarkkaskåvlå åhpadus. |
| Samiske elever har en individuell rett til opplæring i samisk språk i den videregående skolen. | Sáme oahppijn le ájnegis rievtesvuoda åhpadussaj sámegielan joarkkaskåvlån. |
| For videregående opplæring kan departementet gi forskrifter om at visse skoler skal tilby opplæring i eller på samisk eller i særskilte samiske fag. | Joarkkaskåvlå åhpadussaj máhttá departemænnta vaddet láhkatjállusijt jut muhtem skåvlå galggi fállat åhpadusáv sámegielan jali sámegiellaj, ja sierra fágajn. |
| Etter forskrift til opplæringsloven § 7-1, så har elevene rett til alternativ opplæringsform så lenge opplæringen ikke kan gis av egne lærere. | Åhpaduslága § 7-1 láhkatjállusa milta le oahppijn rievtesvuohta sierra åhpadimvuogijda nav guhkás jus skåvlå ietjas åhpadiddje e máhte dáv vaddet. |
| I praksis betyr slik alternativ opplæringsform fjernundervisning, intensivundervisning eller leirskoleopphold. | Dábegis láhkáj de sihtá dát sierra åhpadimvuohke javllat guhkásåhpadus, intensijva åhpadus jali læjrraskåvlå åhpadus. |
| Grunnskolen og videregående skoler over hele Norge er etter opplæringslovens § 6-4 pålagt å gi opplæring om det samiske folk, om samisk språk, kultur og samfunnsliv. | Vuodoskåvlå ja joarkkaskåvlå åbbå Vuonan li åhpaduslága § 6-4 milta biejadallam åhpadusáv sámeálmmuga, sáme gielaj, kultuvra ja sebrudakiellema birra vattátjit. |
| Elever ved friskoler har ingen rett til opplæring i samisk språk. | Oahppijn friddjaskåvlåjn ælla makkárak rievtesvuoda sámegiela åhpadussaj. |
| Samiske elever på friskoler må søke særskilt om opplæring i samisk. | Sáme oahppe friddjaskåvlåjn hæhttuji sierra sámegiela åhpadusáv åhtsåt. |
| Det er opp til skolen om de tilbyr samiskundervisning til sine elever. | Skåvlå ietjas duogen le jus sáme åhpadusáv fálli ietjasa oahppijda. |
| Fakta om Opplæring | Diedo Åhpadus |
| Sametinget vedtar, innenfor rammer satt av Kirke- og undervisningsdepartementet, læreplaner i samisk språk for grunnskolen og videregående samt for duodji, reindriftsfag og andre særskilte samiske fag for videregående opplæring. | Sámedigge mierret, Máhttodepartementa ævtoj sissŋelin, oahppoplánajt sámegielan vuodo- ja joarkkaskåvlåjda ja duodjefáhkaj, boatsojsujttofáhkaj ja sierra sáme fágajda joarkkaåhpadusájn. |
| Forskrifter om læreplaner etter §2-3 og §3-4 skal gi pålegg om opplæring om samer, deres språk og samfunnsliv i tilknytning de ulike fagområder. | Oahppoplánaj njuolgadustjállaga §2-3 ja §3-4 baktu biejaduvvá sámij birra, ja sijá giela ja sebrudakiellema birra åhpaduvvat duon dán fágaj baktu. |
| Innenfor rammer fastsatt Kirke- og undervisningsdepartementet har Sametinget myndighet til å gi forskrifter om innholdet i slik opplæring. | Máhtto- ja åhpadusdepartementa ævtoj sissŋelin le Sámedikken fábmudahka njuolgadustjállagijt aktan sisanojn vaddet dákkár åhpadibmáj. |
| Sametinget skal konsulteres i alle utdanningssaker som berører samiske interesser. | Sámedigge galggá konsulteriduvvat juohkka åhpadusássjij ma sámij berustimijda guosski. |
| Ovttas.no - Samiske læringsressurser på nett | Ovttas.no - Sáme oahppamnævo nehtan |
| Vi har samlet bilder, bøker, filmer, lyd, læringsmateriell og digitale ressurser for å gjøre det lettere for deg å være lærer på samiske skoler. | Mij lip tjoaggám gåvåjt, girjijt, filmajt, jienajt, oahppamnævojt ja digitála ressursajt mij giehpet bargov dunji sáme åhpadiddjen. |
| I tillegg finner du artikler om samiske tema og pedagogiske tips. | Máhta aj gávnnat artihkkalijt sáme ássjij birra ja pedagogalasj bagádallamijt. |
| Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Organisasjonsstruktur | Organisasjåvnå struktuvrra |
| Plenum | Ållestjåhkanibme |
| Sametinget i plenum er Sametingets øverste organ og myndighet. | Sámedigge ållestjåhkanimen le Sámedikke alemus orgádna ja oajválasj. |
| Plenumsledelsen | Ållestjåhkanime jådedibme |
| Plenumsledelsen utarbeider saksliste, innkaller til og leder Sametingets plenumsmøter etter reglene i Sametingets arbeidsorden. | Ållestjåhkanime jådedibme dahká ássjelistav, gåhttju ja jådet Sámedikke ållestjåhkanimijt Sámedikke barggoårnigij ja njuolgadusáj milta. |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Alle Sametingets representanter er medlem av en av de tre fagkomiteene som behandler saker og gir innstilling til Sametinget i plenum. | Divna Sámedikke ájrrasa li sebrulattja avtan gålmåt fáhkakomiteas ma giehtadalli ássjijt ja åvdedi árvvalusájt Sámedikke ållestjåhkanibmáj. |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Sametingsrådet | Sámedikkeráde |
| Sametingsrådets medlemmer er oppnevnt av presidenten, som leder rådet. | Sámedikkeráde ájrrasa nammaduvvi presidentas, guhti jådet rádev. |
| Sametingspresidenten er valgt av og blant flertallet i Sametingets plenum. | Sámedikkepresidænnta válljiduvvá ieneplågos Sámedikke dievastjåhkanimes. |
| Rådet fungerer som Sametingets regjering, og står for den daglig politiske virksomheten. | Ráde doajmmá dagu Sámedikke ráddidus, ja tjadát bæjválasj dåjmadimev. |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| SUPU | SNPN |
| Sametingets ungdomspolitiske utvalg (SUPU) er opprettet for å styrke samisk ungdoms innflytelse på Sametingets politikk. | Sámedikke nuorajpolitihkalasj nammadus (SNPN) ásaduváj nannimdiehti sáme nuoraj vájkkudimfámov Sámedikke politihkan. |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Sametingets eldreråd | Sámedikke vuorrasij ráde |
| Sametingsrådet oppnevner nytt eldreråd. | Sámedigge nammat ådå vuorrasijrádev. |
| Sametingsråd Henrik Olsen sier at eldrerådet skal være med å utforme Sametingets eldrepolitikk. | Sámediggeráde ájras Henrik Olsen javllá vuorrasijráde galggá liehket fáron Sámedikke vuorrasij politihkav hábbmimin. |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Plan- og bygningsloven / Sametinget planveileder / Areal / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Pládna- ja tsiekkadusláhka / Sámedikke pládnabagádus / Areála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget planveileder | Sámedikke pládnabagádus |
| Politisk sak: Sametinget vedtok en planveileder i 2010. | Politihkalasj ássje: Sámedigge mierredij plánimbagádusáv jagen 2010. |
| Planveilederenlegger til rette for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger av plan- og bygningsloven plandel sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Plánimbagádus láhtjá dilev nav vaj gájkka plána, vájkkudimguoradallama ja mærrádusá ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev nanniji sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav |
| Plan- og bygningsloven | Pládna- ja tsiekkadusláhka |
| Plan- og bygningsloven | Pládna- ja tsiekkadusláhka |
| Plan- og bygningsloven | Pládna- ja tsiekkadusláhka |
| Sametinget og Miljøverndepartementet konsulterte seg fram til enighet om ny plan- og bygningsloven i perioden 2006-2007. | Sámedigge ja Birássuodjalimdepartemænnta guorrasijga konsulterimij baktu ådå pládna- ja tsiekkadusláhkaj jagij 2006-2007. |
| Loven trådte i kraft i 2009. | Láhka bådij fábmuj jagen 2009. |
| Noen sentrale elementer i plan- og bygningsloven for Sametinget er: | Muhtem guovdásj elementa pládna- ja tsiekkaduslágan Sámediggáj li: |
| Det er innført en klar formålsbestemmelse om at all planlegging etter loven skal sikre naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv er et viktig framskritt. | Ådåsin lágan le jut gájkka plánimijn galggá ulmmemærrádusá pládna- ja tsiekkaduslága milta mij guosská luonndovuodov nannitjit sáme kultuvrraj, æládusájda ja sebrudakiellemij. Dát le åvddånibme. |
| Samiske utmarksnæringer sammen med reindrift omfattes naturlig av dette. | Sáme miehttseæládus aktan boatsojsujtto li luondulattjat dássta oassen. |
| Sametinget er gitt innsigelsesmyndighet i alle arealplaner som kan ha vesentlig betydning for samisk kultur og næringsutøvelse noe som muliggjøre en reell samisk innflytelse for sikringen av det samiske naturgrunnlaget. | Sámediggáj le vattedum vuosteldimfábmudahka gájkka areállaplánaj ma máhtti liehket ájnnasa sáme kultuvrraj ja æládusvuoduj, juoga mij máhttelisvuodav vaddá almma sáme vájkkudahttemav nannitjit sáme luonndovuodov. |
| Denne bestemmelsen innebærer en gjennomføring av konsultasjonsplikten etter ILO 169 art. 6 og retten til å delta i den offentlig rettslige forvaltningen ved bruk, forvaltning og bevaring av naturressursene etter ILO 169 art. 15(1). | Dát mærrádus buktá konsulterimvælggogisvuodav ILO 169 art. 6 milta rievtesvuodav oassálastátjit almmulasj rievtesvuodaj háldadimev mij guosská luonndoresursaj adnemij, háldadibmáj ja bisodibmáj ILO 169 art. 15(1) milta. |
| Ved å ha innsigelsesmyndighet må ikke planmyndigheten bare vurdere tiltaks virkninger på samisk kultur og næringsutøvelse (jf. plan- og bygningsloven § 3-1 og finnmarkslovens § 4 Retningslinjer), men de må også søke å oppnå enighet med Sametinget gjennom forhandlinger og mekling i de tilfeller Sametinget går i mot et tiltak ved å reise innsigelse. | Gå le vuosteldimfábmudahka, de ij pládnafábmudahka dåssju galga árvustallat dåjma vájkkudusájt sáme kultuvrraj ja æládusájda (bs. pládna- ja tsiekkaduslágav § 3-1 ja finnmárkolága § 4 Njuolgadusá), valla aj åttjudit Sámedikkijn semasvuodav sjiehtadallamij baktu, ja såbådallamij baktu daj ássjij jus Sámedigge le dåjmav vuosteldimfábmudagá baktu vuosteldam. |
| Sametinget har imidlertid ikke en absolutt nektingsrett siden endelig avgjørelse kan bringes inn til behandling i Miljøverndepartementet. | Sámedikken ij la huoman ájbas vuornnomrievtesvuohta gå loahppamærrádus máhttá mannat giehtadallamijda Birásdepartementan. |
| Men også Miljøverndepartementets sluttbehandling skal skje etter konsultasjon med Sametinget. | Valla Birásdepartementa loahppagiehtadallam galggá dáhpáduvvat Sámedikkijn konsulterimijn. |
| Grunnlaget Sametinget reiser sine innsigelser på er det opp til Sametinget å utarbeide. | Duogátjav majt Sámedigge ássjen buktá vuosteldimistis le Sámedikke ietjas duogen. |
| Sametinget har ikke myndighet til å fastsette planretningslinjer for sikring av naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Sámedikken ij la fábmudahka mierredit plánimnjuolgadusájt annitjit luonndovuodov sáme kultuvrraj, æládusájda ja sebrudakiellemij. |
| Det er likevel ingen ting som hindrer at departementet kan vedta slike planretningslinjer. | Ij la huoman mige mij máhttá departementav hieredit dákkár plánimnjuolgadusájt mierredit. |
| For Sametingets del må det i tilfelle forutsettes at slike retningslinjer bare kan vedtas etter forutgående konsultasjoner med og samtykke fra Sametinget. | Sámedikke bieles de hæhttu vuordeduvvat dákkár njuolgadusá dåssju máhtti mierreduvvat gå li åvddålattjat konsulteriduvvam ja guorrasuvvam Sámedikkijn. |
| Andre samiske interesser og lokalsamfunns rett til å bli konsultert i tiltak som direkte berører dem er dette ikke tatt inn i lovens bestemmelser. | Ietjá sáme berustimij ja bájkálasjsebrudagáj rievtesvuohta konsulteriduvvat ássjijn ma njuolgga vájkkudi sijáv, ij la maŋen váldedum lágan. |
| I merknadene til lovens § 5-1 i understrekes det imidlertid at det foreligger et særlig ansvar ihht ILO 169 for å bringe disse aktivt inn i planprosessen. | Tsuojggidusájn § 5-1 dættoduvvá huoman sierra åvdåsvásstádus ILO 169 konvensjåvnå milta oadtjot dájt dåjmalattajt maŋen pládnaprosessaj. |
| Synliggjøringen av reindriftas arealbruk i arealformålet LNFR (”Landbruk, natur og fritidsformål, samt reindrift”) ses også som viktig for å øke bevisstheten om reindrifta hos planmyndighetene. | Boatsojæládusá areállaanov åvddånbuktem areállaulmen ELAB (LNFR) (”Ednambarggo, luonndo ja asstoájggeulme, ja boatsojæládus”) áneduvvá aj ájnnasin lasedittjat boatsojæládusá birra diedulasjvuodav pládnafábmudagájn. |
| Dette vil være et bidrag til å styrke vernet av reindriftas arealer. | Dát le oassen nannitjit boatsojæládusá áreálaj suodjalimev. |
| Loven legger opp til en viss innstramming i muligheten for å gi dispensasjoner fra bestemmelser fastsatt i medhold av planloven. | Láhka láhtjá dilev vissa máhttelisvuodav gártjedit sierraloabev vattátjit pládnalága mærrádusájs. |
| Dette begrenser muligheten til en planløs utbygging som skjer gjennom utstrakt bruk av dispensasjoner, og som i sum utgjør store inngrep i samiske områder og dermed også endret bruk av utmarka. | Dát gártjet máhttelisvuodav plánadis tsieggimijda ma dáhpáduvvi sierralåbij baktu, ja ma bukti stuorra iehtjájduhttemijt sáme guovlojn ja danen aj ietjá adnemav miehtses. |
| Plenum | Ållestjåhkanibme |
| Sametinget i plenum er Sametingets øverste organ og myndighet. | Sámedikke ållestjåhkanibme l bajemus orgádna ja oajválasj. |
| Tinget regulerer sin virksomhet innenfor de rammer som er gitt i Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven). | Sámedigge dåjmas hiebat dajda rámmajda ma li mierreduvvam lágan Sámedikke ja ietjá sáme rievtesvuodaj birra (sámelágan). |
| Plenum fastsetter tingets arbeidsorden, med regler og retningslinjer for all annen virksomhet i regi av Sametinget. | Ållestjåhkanibme barggoårnigav mierret,aktan njuolgadusáj gájkka Sámedikke dåjmajda. |
| Plenumsmøter avholdes vanligvis fire ganger i året, samme uke som komitémøtene. | Ållestjåhkanime dábálattjat dåladuvvi niellji jahkáj, sæmmi vahkojt gå li nammadustjåhkanime (komiteatjåhkanime). |
| Mandag og tirsdag avsettes til komitémøter, plenum arrangeres onsdag til fredag. | Mánnodagá ja dijstagá li nammadustjåhkanime, ja ållestjåhkanibme gaskavahkos bierjjedahkaj. |
| For valgperioden 2017-2021 er følgende partier og lister representert på Sametinget: | 2017-2021 ájggegávddaj li tjuovvovasj belludagá Sámediggáj válljiduvvam: |
| Norske Samers Riksforbund | Vuona Sámij Rijkasiebrre (NSR) |
| Norske Samers Riksforbud og Samefolkets parti (fellesliste) | Vuona Sámij Rijkasiebrre (NSR) ja Sámeálmmuk belludahka (SáB) (aktisasjlista) |
| Arbeiderpartiet | Barggijbelludahka |
| Fremskrittspartiet | Åvddånimbelludahka |
| Flyttsamelista | Jåhttesábmelattjaj lissta |
| Høyre | Oalgesbelludahka |
| Senterpartiet | Guovdásjbelludahka |
| Plenumsledelsen | Ållestjåhkanime jådedibme |
| Plenumsledelsen utarbeider saksliste, innkaller til og leder Sametingets plenumsmøter etter reglene i Sametingets arbeidsorden. | Ållestjåhkanime jådedibme dahká ássjelistav, gåhttju ja jådet Sámedikke ållestjåhkanimijt Sámedikke mierredum barggoårnigij ja njuolgadusáj milta. |
| Plenumsledelsens oppgaver er blant annet å avgjøre permisjonssøknader, fremme innstillinger overfor plenum i spørsmål som omhandler Sametingets arbeidsorden og fatte nødvendig vedtak med hensyn til saksforberedelser for plenumsmøtene. | Ållestjåhkanime jådedime dahkamusá le duola degu permisjåvnnååhtsåmusájt mierredit, mærrádusárvvalusájt ållestjåhkanibmáj åvdedit ássjijn ma guosski Sámedikke barggoårnigijt ja mierredit ássjegárvedime hárráj ållestjåhkanimijda. |
| Plenumsledelsen består av fem medlemmer som velges av og blant representantene i plenum. | Ållestjåhkanime jådedimen li vidás gudi válljiduvvi ållestjåhkanime ájrrasijs. |
| For valgperioden 2013-2017 består plenumsledelsen av følgende representanter: | Válggagávdan 2013-2017 li dá ájrrasa ållestjåhkanime jådedimen: |
| Politiske ansvarsområder for sametingsrådet | Sámedikkeráde politihkalasj åvdåsvásstádussuorge |
| Sametingspresident Aili Keskitalo og de øvrige medlemmene av Sametingsrådet har definert og fordelt de politiske ansvarsområdene mellom seg. | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo ja ietjá Sámedikkeráde ájrrasa li gasskanisá tjielggim ja juohkám politihkalasj åvdåsvásstádussuorgijt. |
| Her ser du hvem som har ansvar for de forskjellige politiske områdene. | Dánna vuojná guhtimus rádesebrulattjan la åvdåsvásstádus makkir politihkalasj suorges. |
| Aili Keskitalo: | Aili Keskitalo: |
| Rettigheter, allsamisk og internasjonalt samarbeid | Riektá, sáme ja rijkajgasskasasj aktisasjbarggo |
| Språk | Giella |
| Henrik Olsen: | Henrik Olsen: |
| Kultur | Kultuvra |
| Sannhetskommisjon og forsoning | Duohtavuodakommisjåvnnå ja såbadus |
| Sametingets budsjett, regnskap og årsmelding | Sámedikke budsjæhtta, ruhtalåhko ja jahkediedádus |
| Silje Karine Muotka: | Silje Karine Muotka: |
| Mineral og FeFo | Minerála ja FeFo |
| Næring | Æládus |
| Areal, miljø og klima, Energi | Areála, birás ja dálkádahka, energijja |
| Regional – og bypolitikk | Region- ja stádapolitihkka |
| Mikkel Eskil Mikkelsen: | Mikkel Eskil Mikkelsen: |
| Helse og sosial | Varresvuohta ja sosiála |
| Oppvekst, utdanning og forskning | Bajássjaddam, oahppo ja åtsådibme |
| Barnehage | Mánájgárdde |
| Likestilling | Dássádus |
| Samisk statistikk | Sáme statistihkka |
| Berit Marie P.E. Eira: | Berit Marie P.E. Eira: |
| Rovdyr | Urudisá |
| Duodji | Duodje |
| Tradisjonell kunnskap | Árbedábálasj máhtto |
| Kulturminner og bygningsvern | Kulturmujto ja tsiekkadussuodjalibme |
| Sametingets eldreråd | Sámedikke vuorrasijráde |
| Sametingets ungdomspolitiske råd, SUPU | Sámedikke nuorajpolitihkalasj ráde, SáNuN |
| Politiske ansvarsområder i rådet | Politihkalasj vásstádussuorge ráden |
| Sametingspresident Aili Keskitalo og de øvrige medlemmene av Sametingsrådet har definert og fordel de politiske ansvarsområdene mellom seg. | Sámediggepresidænnta Aili Keskitalo ja Sámediggeráde ietjá ájrrasa li mierredam ja juogatjam politihkalasj vásstádussuorgijt gaskanisá. |
| Rettigheter, internasjonale saker, språk og likestilling | Dánna gávna guhtimusj politihkalasj suorges la geŋga vásstádus. |
| Media | Media |
| PRM: Barneapplikasjonen “10/20 bágo” lanseres | PRD: Mánáj applikasjåvnnå “10/20 bágo” almoduvvá |
| Tirsdag 22. oktober kl. 11:30 er det lansering av barneapplikasjonen “10/20 bágo” i City Scene i Alta. | Dijstagá gålgådismáno 22. biejve kloahkka 11:30 almoduvvá mánáj applikasjåvnnå “10/20 bágo” City Scenan Áltán. |
| Sametinget har i forbindelse med samisk språkuke utviklet en applikasjon som først og fremst er rettet mot barnehagebarn og grunnskoleelever. | Sámedigge l sáme giellavahko aktijvuodan hábbmim applikasjåvnåv mij åvdemusát la hiebaduvvam mánájgárddemánájda ja vuodoskåvllåoahppijda. |
| Målet med appen er å lære alle barnehagebarn og grunnskoleelever 10/20 ord på de samiske språkene. | Ulmme appajn la åhpadit gájka mánájgárddemánájda ja vuodoskåvllåoahppijda 10/20 bágo sámegielajda. |
| – Synliggjøring av samiske språk handler også om kunnskapsformidling. | – Sámegielajt vuojnnusin dahkamis la aj sáhka máhttogaskostimes. |
| Vi ønsker at samfunnet skal få økt kunnskap og forståelse for samiske språk, kultur og samfunnsliv. | Mij sihtap jut sebrudahka galggá oadtjot ienep máhtov ja dádjadusáv sámegielajs, kultuvras ja sebrudakiellemis. |
| Vi tror at hvis alle landets barn får bli kjent med samisk språk, vil det bidra til å styrke språkenes status og gi økt forståelse for språklige forskjeller, sier sametingsråd Silje Karine Muotka. | Mij jáhkkep jus gájka máná sámegielajda oahpásmuvvi, de la dat siegen gielaj árvov låpptimin ja sæmmi bále aj låppti dádjadusáv gielaj sieradusájs, javllá sámedikkeráde Silje Karine Muotka. |
| Ordene i appen er både på lule-, sør- og nordsamisk og inneholder også lydfiler. | Bágo appan li goappátjagá julev-, oarjjel- ja nuorttasámegiellaj ja dájda bágojda li aj jiednabátte. |
| I appen kan man i tillegg lære ukedager, tall, farger og to barnesanger. | Duodden máhttá appan vahkkobiejvijt, lågojt, bájnojt ja guokta mánájlávllaga oahppat. |
| For spørsmål eller intervju, kontakt sametingsråd Silje Karine Muotka, mob. +47 984 87 576, silje.karine.muotka@samediggi.no. | Jus li gatjálvisá jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Silje Karine Muotka, mobijlla +47 984 87 576, silje.karine.muotka@samediggi.no |
| PRM: – Den økonomiske utviklingen i Nord-Norge må også komme den samiske befolkningen til gode | PRM: – Rudálasj åvddånibme Nuortta-Vuonan hæhttu aj sáme álmmugij ávkken sjaddat |
| Sametingspresident Aili Keskitalo deltok fredag på toppmøte om næringsutvikling og kompetanse i nord, som statsminister Erna Solberg hadde invitert til. | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo oassálastij bierjjedagá njunjostjåhkanimes nuorttalap æládusåvddånahttema ja máhtudagáj birra, masi stáhtaministar Erna Solberg lij bivddim. |
| – Tallene viser at det går godt i nord, men vi vet at arbeidsplassutviklingen ikke er like god i tradisjonelle samiske bosettingsområder, sier Keskitalo. | – Lågo vuosedi buoragit nuorttan manná, valla diehtep barggosadjeåvddånahttem ij la sæmmi buorre árbbedábálasj sáme årromguovlojn. |
| Keskitalo vil at den økonomiske utviklingen i Nord-Norge også skal komme den samiske befolkningen til gode, spesielt i samiske tradisjonelle bosettingsområder. | Sámedikkepresidænnta sihtá rudálasj åvddånahttem Nuortta-Vuonan adjáj galggá sáme álmmugij ávkken sjaddat, ållagasj árbbedábálasj sáme årromguovlojn. |
| – Dette mener jeg er et verdispørsmål, at samiske områder har samme utvikling som resten av landet, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Dát la muv mielas sáhka árvoj birra, sáme guovlo galggi sæmmi åvddånahttem gå ietján rijkan, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Keskitalo påpeker at samer er tradisjonelt svært dyktige til å omstille seg, og mener at de tradisjonelle samiske næringene må istandsettes til å møte fremtiden på linje med andre næringer. | Keskitalo tsuojgot juhti sáme dábij milta li tjiehpe ietjasa hiebadahtátjit, ja suv mielas árbbedábálasj sáme æládusá hæhttuji gárvvánit boahtteájgev duostutjit sæmmi buohta gå ietjá æládusá. |
| – Det er viktig å få formalkompetanse innen de tradisjonelle næringene, som for eksempel reindrifta, og også ny kompetanse til å ta i bruk ny teknologi og nye næringsveier, for eksempel til matproduksjon, matforedling og opplevelser knyttet til mat. Samisk område er sterk på primærnæringer og det produseres mye mat som kan utvikles enda mer. | – Ájnas la formálla máhtudagáv árbbedábálasj æládusájn åttjudit, duola dagu boatsojæládusán, ja adjáj ådå máhtudagáv ådå teknologijjav ja ådå æládussuorgijt anátjit, duola dagu biebmojt buvtadittjat, biebmojt gárvedittjat ja muossádimijda tjanádum biebbmuj. Sáme guovlon la vuodoæládusá nannusa ja edna biebbmo buvtaduvvi ma máhtti ájn ienebut åvddånahteduvvat. |
| Keskitalo viser også til at det er en oppblomstring innen reiselivet og kreative næringer. | Keskitalo vuoset aj dasi, mannoæládusán ja sjuggelis æládusájn la åvddånimájgge. |
| Høyt utdannede betalingsvillige turister ønsker å oppleve autentisk samisk kultur, men spørsmålet er hvordan man skal selge samisk kultur uten å ødelegge den. | Turista alep åhpadusájn ja rudáj sihti oalle sáme kultuvrav muossádit, valla gatjálvis la gåktu galggá sáme kultuvrav vuobddet váni biejstek. |
| – Vi trenger utdannelse og bevisstgjøring innenfor urfolksturisme. | – Mij dárbahip åhpadusáv ja diedulasjvuodav álggoálmmukturisma suorgen. |
| Jeg tar til orde for utvikling av etiske retningslinjer, merkevareordning/sertifisering av bedrifter og utdanningsløp innen dette. | Mielastam sidáv etalasj njuolgadusájt, mærkkagálvvoårnigav/vidnudagájt sertifisierit ja åhpadusáv dán suorgen. |
| Vi trenger et større nasjonalt program for dette. | Mij dárbahip stuoráp nasjåvnålasj prográmmav dasi. |
| Dette vil både utvikle samisk kultur og gi internasjonal konkurransekraft, tror Keskitalo. | Dát luluj sáme kultuvrav åvddånahttet ja aj rijkajgasskasasj gilpostimfámov buktet, jáhkká Keskitalo. |
| PRM: Det første samiske reindriftslovutvalget er oppnevnt | PRM: Vuostasj sáme boatsojæládusláhkajuogos la nammaduvvam |
| – Vi er stolte over at det aller første samiske lovutvalget nå er oppnevnt, sier sametingspresident Aili Keskitalo og leder for NRL Ellinor Marita Jåma. | – Mij mihástallap gå ållu vuostasj sáme láhkajuogos la nammaduvvam dálla, javllaba sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo ja VBR åvdåk Ellinor Marita Jåma. |
| Sametinget og Norske Reindriftssamers Landsforbund (NRL) har oppnevnt et lovutvalg som skal gjennomgå reindriftsloven. | Sámedigge ja Vuona Boatsojsámij Rijkasiebrre (VBR) li nammaduvvam láhkajuohkusav mij galggá boatsojæláduslágav gehtjadit. |
| Sametinget og NRL er enige om mandatet for utvalget. | Sámedigge ja VBR li avtamielaga juohkusa mandáhta birra. |
| – Utvalget skal se på interne forhold i reindrifta, og kan foreslå ytterligere endringer som sikrer prosesser som er forankret og har legitimitet i reindrifta. | – Juogos galggá sisŋeldis vidjurijt boatsojæládusán gehtjadit, ja máhttá oajvvadit ájn vil rievddadimijt ma tjårggi prosessajt ma li tjanádum ja majn la legitimitiehtta boatsojæládusán. |
| Utvalget skal også se på skillet mellom privatrettslig styring og offentligrettslig forvaltning, samt vurdere siidaandelens stilling. | Juogos galggá aj sieradusájt priváhtariektá stivrrima ja almulasj riektá háldadime gaskav gehtjadit, ja aj sijdaoase sajev merustallat. |
| Utvalget skal foreslå endringer som vil styrke arealvernet i reindriften, og se på lovbestemmelser knyttet opp mot reintall, sier sametingspresident Keskitalo. | Juogos galggá oajvvadit rievddadimijt ma lulun tjårggit boatsojæládusá arealsuodjalimev, ja gehtjadit lága mærrádusájt boatsojlågoj gáktuj, javllá sámedikkepresidænnta Keskitalo. |
| – Det er viktig å se på loven sammenhengende og med vekt på næringens erfaringer med en reindriftslov som ikke holder folkerettslig nivå. | – Ájnas la lágav avtatraják guoradallat ja dættodit æládusá åtsådallamijt boatsojæláduslágajn mij ij ållida álmmukrievtesvuoda dássáj. |
| Å få helt konkrete anbefalinger på hvordan loven bør endres gjør det lettere å arbeide aktivt opp mot Stortinget omkring de nødvendige lovendringsprosessene, sier NRL-leder Ellinor Marita Jåma. | Ållu konkriehta árvvalusájt oadtjot man láhkáj lágav luluj rievddaduvvat álkkebun dahká dåjmalattjat Stuorradikke gáktuj barggat dárbulasj láhkarievddadimprosessa gáktuj, javllá VBR åvdåk Ellinor Marita Jåma. |
| Sametingsråd Silje Karine Muotka peker på at Landbruks- og matdepartementet (LMD) beklageligvis har lagt opp til en usammenhengende lovprosess der reindriftsloven skal revideres delvis og oppstykket med paragraf for paragraf. | Sámedikkeráde Silje Karine Muotka vuoset dasi, Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta luodjom láhkáj la iehpe-avtatraják láhkaprosessaj láhtjám gånnå boatsojæláduslágav muhtem mærráj galggá rievddaduvvat ja juogadam paragráffas paragráffaj. |
| – Sametinget har invitert sentrale myndigheter til å nedsette et lovutvalg, men LMD ønsker tydeligvis å fortsatt endre loven i en oppstykket prosess. | – Sámedikke l bivddim guovdásj oajválattja nammadittjat láhkajuohkusav, valla EBD vuojnnet vilá sávvá lágav rievddadit juogaduvvam prosessan. |
| Det er derfor vi nå oppnevner det aller første samiske lovutvalget, sier Muotka, som mener det er helt riktig at det skjer på feltet reindrift. | Dan diehti mij dálla nammadip ållu vuostasj sáme láhkajuohkusav, javllá Muotka, guhti mielastis la ållu riekta dát dáhpáduvvá boatsojæládussuorgen. |
| – Reindrifta er en klar urfolksnæring, og samiske perspektiver og synspunkter må ivaretas for å sikre oppslutning fra det samiske folket og reindrifta. | – Boatsojæládus la tjielgga álggoálmmukæládus, ja sáme perspektijva ja vuojno hæhttuji bærrájgåtseduvvat nannitjit dårjav sáme álmmugis ja boatsojæládusás. |
| Utvalget som skal jobbe med den helhetlige gjennomgangen av reindriftsloven består av følgende personer: | Juogos mij galggá barggat åbbålasj tjadádimijn boatsojæláduslágas li tjuovvovasj ulmutja: |
| – Vi er også svært stolte av at det er en dyktig samisk kvinnelig jurist; | – Mij aj mihástallap gå la tjiehpes sáme nissun jurissta; |
| Ragnhild Marit Sara som leder lovutvalget, sier sametingspresident Aili Keskitalo og leder for NRL Ellinor Marita Jåma. | Ragnhild Marit Sara gut láhkajuohkusav jådet, javllaba sámedikkepresidænnta Keskitalo ja VBR åvdåk Ellinor Marita Jåma. |
| Den 29. november vil Sametinget invitere til et fagseminar i Alta med utgangspunkt i ulike problemstillinger som selvbestemmelse og eksisterende utfordringer knyttet til reindriftsloven. | Basádismáno 29. biejve Sámedikke bivddi fáhkaseminárraj Altan gånnå iesjgeŋgalágásj tjuolma gå iesjmierredibme ja dálásj hásstalusá tjanáduvvam boatsojæládusláhkaj li vuodon. |
| PRM: Duodjeinstituhtta støtter opp om Sametingets mål om å styrke samisk kultur, identitet og kulturarv | PRM: Duodjeinstituhtta doarjju Sámedikke ulmev nannit sáme kultuvrav, iesjdåbdov ja kulturárbev |
| Evalueringen av Duodjeinstituhtta konstaterer at instituttet i liten grad støtter opp under Sametingets mål om duodji som næring, men viser at instituttet har en stor betydning som kulturbærer og forvalter av immateriell kulturarv. | Árvustallam Duodjeinstituhtas vuoset jut instituhtta merkaj ednagav kulturguodden ja háldadiddjen iehperubbmelasj (vuojŋŋalasj) kulturárbes. |
| Høsten 2018 ble Telemarksforskning engasjert av Sametinget til å evaluere Duodjeinstituhtta, som er et overordnet utviklings- og kompetansesenter for duodji i hele Sápmi. | Tjavtjan 2018 Sámedigge bargadahtij Telemarksforskningav Duodjeinstituhtav árvustalátjit. |
| Evalueringen har sett på i hvilken grad Duodjeinstituhtta bidrar til å oppnå Sametingets mål med duodji, i hvilken grad veilederordningen ved Duodjeinstituhtta bidrar til Sametingets mål med duodji, og rapporten foreslår tiltak for ytterligere måloppnåelse. | Árvustallam la gehtjadam man mudduj Duodjeinstituhtta la viehkken Sámediggáj ulmijda jåvsådittjat duodjesuorgen, man mudduj bagádalleårnik Duodjeinstituhta baktu la viehkken Sámediggáj ulmijda jåvsådittjat duodjesuorgen ja oajvvadit dåjmajt vijddásap ulmmejåvsådibmáj. |
| Sametingets mål for duodji er at man skal ha flere næringsaktører, økt profesjonalitet og økt inntjening og lønnsomhet. | Sámedikke ulmme duodjesuorggáj la jut galggá liehket ienep oassálaste æládusán, ienep profesjonalitiehtta, ja ienep mávsánis bargo ja ienep rudájt tjijnnit. |
| Duodjeinstituhttas virksomhet dreier seg først og fremst rundt duodji som kultur og håndverk. | Duodjeinstituhta dåjma la vuostatjin duodje kultuvrran ja giehtabarggon. |
| Rapporten konstaterer at instituttet i liten grad støtter opp under Sametingets mål om duodji som næring og at instituttet ikke fullt ut klarer å oppfylle sitt mandat om å være et utviklings- og kompetansesenter for duodji som næring, kultur og håndverk. | Diedádus gávnat, instituhtta ij nav vuojga doarjo Sámedikke ulmev duodje æládussan ja jut instituhtta ij ållåsit nagá ietjas mandáhtav jåvsådit åvddånahttem- ja máhtudakguovdátjin duodjesuorggáj æládussan, kultuvrraj ja giehtabargguj. |
| Rollen som Duodjeinstituhtta har og de oppgavene som de utfører som kulturbærer og forvalter av immateriell kulturarv, har imidlertid stor betydning. | Duodjeinstituhta roalla ja dajt bargojt majt dahki kultuvrraguodden ja iehperubbmelasj kulturárbbe guodden, li huoman ájnnasa. |
| Her bidrar de til Sametingets mål om å styrke samisk kultur, identitet og kulturarv. | Dánna viehkedi Sámedikke ulmmáj nannitjit sáme kultuvrav, iesjdåbdov ja kulturárbev. |
| – Duodjeinstituhtta har en viktig rolle som kulturbærer og forvalter av tradisjonell kunnskap, sier sametingsråd Berit Marie E. Eira. | – Duodjeinstituhtan la ájnas roalla kulturguodden ja árbbemáhtov háldadiddjen, javllá sámedikkeráde Berit Marie E. Eira. |
| Rapporten anbefaler at Duodjeinstituhtta videreføres, men med et smalere mandat. | Diedádus árvval jut Duodjeinstituhtta joarkeduvvá, valla gártjedum mandáhtajn. |
| Enten som et kompetansesenter for duodji som immateriell kulturarv, eller som et kompetansesenter for design, produkt- og markedsutvikling. | Juogu dal máhtudakguovdátjin duodjáj iehperubbmelasj kulturárbben, jali máhtudakguovdátjin hábmedibmáj, buvta- ja márnánasstemåvddånahttemij. |
| – Rapporten skisserer flere ulike alternativ for videreutvikling av Duodjeinstituhtta, sier Eira. | – Diedádus árvval iesjgeŋgalágásj máhttelisvuodajt Duodjeinstituhtav åvddånahtátjit, javllá Eira. |
| Hun understreker at Sametinget ikke har tatt stilling til noen av standpunktene. | Sån dættot jut Sámedigge ij la avtak vuojnov merustallam. |
| Først skal rapporten fremlegges fredag 15.03 i Alta, blant annet sammen med Duodjeinstituhtta og duodjiorganisasjonene. | Vuostak galggá diedádus åvddån biejaduvvat bierjjedagá 15.03 Áltán, aktan duola dagu Duodjeinstituhtajn ja duodjeorganisasjåvnåj. |
| Rapporten er offentlig. | Diedádus la almulasj. |
| – Vi inviterer alle som har interesse av duodji til å fremme sine innspill til Sametinget så snart som mulig, avslutter sametingsråd Berit Marie E. Eira. | – Mij bivddip gájkajt gudi duojes berustalli ietjasa árvvalusájt Sámediggáj oajvvadittjat nav ruvva gå máhttelis, låhpat sámedikkeráde Berit Marie E. Eira. |
| For spørsmål eller intervju, kontakt sametingsråd Berit Marie E. Eira, mob. 913 28 626 | Jus li gatjálvisá jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Berit Marie E. Eira, mobijlla 913 28 626 |
| PRM: – En stor eksponeringsmulighet for samisk litteratur | PRM: – Stuorra tjalmostahttemmáhttelisvuohta sáme girjálasjvuohtaj |
| Norge skal i år være hovedland under den viktigste bokmessen i verden, Frankfurter Buchmesse. | Dán jage la Vuodna oajvverijkkan værálda ájnnasamos girjjemæsson, Frankfurter Buchmesse. |
| Også samiske bøker og forfattere er representert der. | Adjáj sáme girje ja girjjetjálle oassálassti dåhku. |
| – Dette gir en stor eksponeringsmulighet for samisk litteratur som jeg er svært glad for, sier sametingsråd Henrik Olsen, som skal delta på bokmessen. | – Dát buktá stuorra tjalmostahttemmáhttelisvuodav sáme girjálasjvuohtaj massta hármmat ávvudaláv, javllá sámedikkeráde Henrik Olsen, gut galggá girjjemæsson oassálasstet. |
| Sametingsrådet har også støttet den samiske deltakelsen. | Sámedikkeráde la aj sáme oassálasstemav doarjjum. |
| Bokmessen i Frankfurt, som arrangeres i oktober, er verdens viktigste møteplass for internasjonal bokbransje. | Girjjemæsso Frankfurtan, mij gålgådismánon ásaduvvá, la værálda ájnnasamos æjvvalimsadjen rijkajgasskasasj girjjeæládussuorggáj. |
| Den samler mer enn 300.000 besøkende fra over 100 land, 7000 forlag og 10.000 journalister. | Dat tjoahkki ienep gå 300.000 guosse badjelasj 100 rijkas, 7000 almmudagás ja 10.000 journalista. |
| I 2019 er Norge tildelt rollen som gjesteland for bokmessen i Frankfurt, noe som betyr at Norge får presentere sin litteratur og kultur under bokmessen. | Jagen 2019 la Vuonarijkka oadtjum rållav guosserijkkan girjjemæssuj Frankfurtan, mij buktá jut Vuodna bæssá girjálasjvuodas ja kultuvras girjjemæsson vuosádallat. |
| I den forbindelse er det en egen gjestepaviljong der inviterte forfattere fra Norge skal få plass til å synliggjøre sitt forfatterskap. | Dan aktijvuodan la sierra guossepaviljoaŋŋa gånnå bivddimdum tjálle Vuonas oadjtu sajev iehtjasa tjállemav vuosedittjat. |
| Gir støtte til deltakelse | Doarjju oassálasstemav |
| Mange samiske forfattere er invitert til gjestepaviljongen, og SGS har fått forespørsler om å delta på andre arrangementer i forbindelse med bokmessen. | Moadda sáme tjálle li guossepaviljoaŋŋaj bivddidum, ja SGS la gatjádaládum jus sihti ietjá ásadusájda oassálasstet girjjemæsso aktijvuodan. |
| Sametingsrådet har bevilget 166 000 kroner i støtte til SGS for deltakelse i bokmessen. | Sámedikkeráde l juollodam 166 000 kråvnå doarjjan SGS:aj girjjemæssuj oassálastátjit. |
| – Det er viktig for samiske forfattere å kunne delta på en så stor internasjonal litteraturarena, spesielt nå i år når Norge er gjesteland. | – Ájnas la sáme tjállijda bessat oassálasstet dakkir stuorra rijkajgasskasasj girjálasjvuodaariednáj, ållagasj gå Vuodna dán jage la guosserijkkan. |
| Dette gir en stor mulighet for formidling av samiske forfattere og samisk litteratur, sier sametingsråd Henrik Olsen. | Dát buktá stuorra máhttelisvuodav sáme tjállijt ja sáme girjálasjvuodav gaskostittjat, javllá sámedikkeráde Henrik Olsen. |
| Sametingsråd Henrik Olsen er på bokmessen 13. - 17. oktober og deltar blant annet på åpningsseremonien tirsdag 15. oktober. | Sámedikkeráde Henrik Olsen la girjjemæsson gålgådismáno 13. - 17. biejvij ja oassálasstá duola dagu rahpamseremonijjaj dijstagá gålgådismáno 15. biejve. |
| – Unik anledning til å synliggjøre samisk litteratur | – Sierra máhttelisvuohta sáme girjálasjvuodav tjalmostahtátjit |
| Sametingsrådet har også gitt støtte til den samiske forlegger- og avisforeningen (SÁLAS) på 200 000 kr. SÁLAS har i samarbeid med NORLA, som organiserer Norges deltakelse i Frankfurt 2019, sikret at også samiske bøker og forfattere er representert. | Sámedikkeráde l aj dårjav juollodam sáme dåjmadiddje- ja avijssasæbrráj (SÁLAS) 200 000 kråvnnåj. SÁLAS la aktisasjbargon NORLA:jn, mij organisieri Vuona oassálasstemav Frankfurtan 2019, nannim vaj sáme girje ja girjjetjálle åvdåstuhteduvvi. |
| I forbindelse med bokmessen skal det oversettes et antall samiske bøker til engelsk i såkalte prøveoversettelser for å synliggjøre samisk litteratur for et globalt publikum. | Girjjemæsso aktijvuodan galggi muhtem sáme girje ieŋŋilsgiellaj jårggåluvvat nav gåhtjodum gæhttjalimjårggålussan tjalmostahtátjit sáme girjálasjvuodav globála låhkkijda. |
| – Samisk litteratur er en del av den norske litteraturarven. | – Sáme girjálasjvuohta l oassen Vuona girjálasjvuodaárbes. |
| Dette gir en unik anledning til å formidle og synliggjøre den samiske litteraturen og samfunnsdebatten for hele verden, sier sametingsråd Henrik Olsen. | Dát vaddá sierra máhttelisvuodav gaskostittjat ja tjalmostahtátjit sáme girjálasjvuodav ja sebrudakdágástallamav ålles væráldij, javllá sámedikkeráde Henrik Olsen. |
| Det er også gitt støtte på 23 000 kr til et samisk forlag som ikke er tilknyttet SÁLAS, Susanne Hætta, for å reise ned. | Juollodum la aj dårjav 23 000 kråvnnåj avta sáme almmudahkaj mij ij la tjanádum SÁLAS:ij, Susanne Hættaj, bessat vuolgátjit. |
| Olsen synes det er viktig for samiske forlag å kunne delta med nødvendig tyngde på en så stor internasjonal litteraturarena. | Olsena mielas la ájnas sáme almmudagájda bessat oassálasstet dárbulasj gievrrudagájn dakkir stuorra rijkajgasskasasj girjálasjvuodaariednáj. |
| – Dette gir en stor eksponeringsmulighet for samisk litteratur og det er jeg svært glad for, sier sametingsråden. | – Dát vaddá stuorra tjalmostahttemmáhttelisvuodav sáme girjálasjvuohtaj ja dassta hármmat ávvudaláv, javllá Sámedikkerádeen. |
| Samisk litteratur og kultur vil være synlig under hele bokmessen i flere former. | Sáme girjálasjvuohta ja kultuvrra sjaddi vuojnnusin moatte láhkáj ålles girjjemæsson. |
| Sametingsrådet har også støttet Beaivváš samiske nasjonalteater med 150 000 kroner. | Sámedikkeráde l aj doarjjum Beaivváš sáme nasjonalteater 150 000 kråvnåj. |
| De skal reise til bokmessen med stykket om Johan Turi, og skal ha flere forestillinger i løpet av uken. | Sij galggi girjjemæssuj mannat vuosádusájn Johan Turi birra, ja dav galggi moaddi dav vahkov vuosádallat. |
| – Det er et passende stykke å reise ned med, i og med at Johan Turi regnes som den første samiske forfatteren med boka “Muitalus sámiid birra”, som kom i 1910. | – Hiebalasj vuosádusájn manni, gå Johan Turi aneduvvá vuostasj sáme girjjetjállen girjijnis, mij 1910 almoduváj. |
| Jeg gleder meg til å få med meg dette i Frankfurt. | Ávvudaláv vuosádusáv Frankfurt gehtjatjit. |
| Det blir spennende å reise til Frankfurt for å følge våre dyktige kunst- og kulturutøvere og se hvordan dette kan være et løft for formidling av samisk litteratur til et større marked, avslutter sametingsråd Henrik Olsen. | Geldulasj sjaddá Frankfurtaj vuolgget tjuovutjit mijá tjiehpes dájdda- ja kulturbarggijt ja gehtjatjit man láhkáj dát máhttá liehket låpptimin sáme girjálasjvuodav stuoráp márnánijda, låhpat sámedikkeráde Henrik Olsen. |
| For intervju eller spørsmål, kontakt sametingsråd Henrik Olsen, telefon: +47 907 75 219 og/eller henrik.olsen@samediggi.no | Jus li gatjálvisá jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Henrik Olsenijn telefåvnån: +47 907 75 219 ja/jali henrik.olsen@samediggi.no |
| PRM: Enige om Kunstneravtale 2020 | PRD: Dájddársjiehtadusáv 2020 sjiehtadam |
| Sametinget og Samisk kunstnerråd er blitt enige om en kunstneravtale gjeldende for 2020. | Sámedigge ja Sáme dájddárráde li sjiehtadamDájddársjiehtadusáv jahkáj 2020 |
| – Samisk kunst og samiske kunstnere er viktige bidragsytere til synliggjøring og utvikling av det samiske samfunnet, og jeg er glad og stolt over at samisk kunst har markert seg på en meget positiv måte, både lokalt, nasjonalt og også internasjonalt de siste årene, sier sametingsråd Henrik Olsen. | – Sáme dájdda ja sáme dájddára li ájnnasa sáme sebrudagá tjalmostahttemis ja åvddånahttemis, ja mån lav ávon ja mihá gå sáme dájdda maŋemus jagijt la åbbå vuohkásit tjalmostahteduvvam, goappátjagá bájkálattjat, nasjonála dásen ja adjáj rijkajgasskasattjat, javllá sámedikkeráde Henrik Olsen. |
| Kunstneravtalen har en ramme på kr. 8 570 000, som er en økning på 220 000 kroner. | Dájddársjiehtadusá rámma l 8 570 000 kråvnå, mij la 220 000 kråvnå lasádussan. |
| Det er avsatt midler til drift av Samisk kunstnerråd og de seks kunstnerorganisasjonene som er tilknyttet kunstnerrådet. | Rudá li vuoroduvvam Sáme dájddárráde ja dan gudá dájddárorganisasjåvnå doajmmaj ma li tjanádum dájddárrádáj. |
| Det er også avsatt midler til kunstfond og visningsvederlag. | Vuorodum li aj rudá dájddafoanndaj ja vuosádusdivudij. |
| Partene er også i avtalen enige om å prioritere og sette av mer midler til kunstnerstipendene. | Aktisasjbarggoguojme li aj sjiehtadam sjiehtadusán sjiehtadam jut sihti vuorodit ja ienep rudájt dájddárstipendajda biedjat. |
| Partene er videre enige om å videreutvikle samarbeidet, og er i gang med arbeidet med å få på plass en ny 4-årig samarbeidsavtale. | Aktisasjbarggoguojme li vijddásappot sjiehtadam aktisasjbargov åvddånahttet, ja dálla li barggamin aktisasjbarggosjiehtadusáv nielje jahkáj sadjáj oadtjomin. |
| – Samarbeidsavtalen mellom Sametinget og Samisk kunstnerråd gir våre kunstnere stor innflytelse på utviklingen innenfor samisk kunstliv, og er med på å legge til rette for å gi samisk kunst og samiske kunstnere gode rammevilkår, sier sametingsråd Henrik Olsen. | – Aktisasjbarggosjiehtadus Sámedikke ja Sáme dájddárráde gaskan mijá dájddárijda stuorra vájkkudimfámov åvddånibmáj sáme dájddaviessoma gáktuj vaddá, ja la siegen sáme dájddaj ja sáme dájddárijda buorre rámmaævtojt láhtjemin, javllá sámedikkeráde Henrik Olsen. |
| For spørsmål eller intervju, kontakt sametingsråd Henrik Olsen, +47 907 75 219 | Gatjálvisájda vássstedittjat jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Henrik Olsenijn, +47 907 75 219 |
| PRM: Enighet om konsultasjonslov | PRD: Guorrasam rádádallamláhkaj |
| Sametinget og regjeringen har kommet til enighet om lovregler for konsultasjoner i et nytt kapittel i sameloven. | Sámedigge ja ráddidus li guorrasam láhkanjuolgadusáj gáktuj rádádallamijda ådå kapihttalin sámelágan. |
| Lovforslaget viderefører i stor grad konsultasjonsprosedyrene som ble fastsatt i 2005 og er en oppfølging av forslag fra Samerettsutvalget, som var på høring til våren 2009. | Láhkaoajvvadus joarket ienemusájt rádádallamvuogijt ma mierreduvvin 2005 ja la gåtsedibmen oajvvadusás Sámeriektájuohkusis, mij lij guláskuddamin gidán 2009. |
| - Vi har nå fått etablert en større klarhet i hvordan et av de viktigste verktøyene i samepolitikken skal brukes. | - Mij lip dálla vuododam buorep tjielgasvuodav man láhkáj avtav dajs ájnnasamos ræjdojs sámepolitihkan galggá aneduvvat. |
| Konsultasjonsreglene sikrer at Sametinget og andre direkte berørte samiske interesser deltar for å oppnå enighet om beslutninger som er av betydning for oss. | Rádádallamnjuolgadusá tjårggi juhti Sámedigge ja ietjá njuolgga guosske sáme berustiddje oassálassti guorrasittjat mærrádusájn ma midjij ednagit merkahi. |
| Reglene er viktig for at både Sametinget og andre samiske interesser kan være med å utforme og bestemme framtidens betingelser for samisk språk, kultur, næringer og samfunnsliv, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Njuolgadusá li ájnnasa vaj Sámedigge ja aj ietjá sáme berustiddje bessi siegen liehket hábbmimin ja mierredime boahtteájge ævtojt sáme giela, kultuvra, æládusáj ja sebrudakiellemij gáktuj, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Konsultasjonsplikten for kommuner og fylkeskommuner blir forankret i loven slik at det gis rom for ulike måter å ivareta konsultasjonsplikten på, utifra erkjennelsen av at det er stor variasjon mellom kommuner i størrelse, kompetanse og deltakelsesformer fra samiske interesser. | Rádádallamvælggogisvuohta suohkanijda ja fylkasuohkanijda tjanáduvvá láhkaj vaj látjeduvvá iesjgeŋgalágásj vuogijda rádádallamvælggogisvuodav bærrájgåtsåtjit, vuododuvvam dan dádjadusá nanna, stuorra sieradusá li suohkanij gaskan, stuorrudagá, máhtudagá ja oassálasstemvuogij gáktuj sáme berustiddjijs. |
| - Med lovfestingen av kommunenes og fylkeskommunenes konsultasjonsplikt styrkes også grunnlaget for samarbeid mellom samiske interesser, kommuner og fylkeskommuner. | - Gå suohkanij ja fylkasuohkanij rádádallamvælggogisvuodajt lága baktu mierreduvvi, nanniduvvá aj vuodov aktisasjbargguj sáme berustiddjij, suohkanij ja fylkasuohkanij gaskan. |
| Loven legger opp til at denne konsultasjonsplikten kan ivaretas på ulike måter og jeg ser derfor fram til gode prosesser om dette til beste for en lokal, regional og samisk samfunnsutvikling, sier Keskitalo. | Láhka láhtjá dilev vaj dát rádádallamvælggogisvuohta máhttá iesjgeŋgaláhkáj bærrájgåtseduvvat, ja dajnas li mujna vuorddemusá buorre prosessajda dán gáktuj, buoremussan bájkálasj, guovlo ja sáme sebrudakåvddånahttemij, javllá Keskitalo. |
| Sametingsrådet legger nå frem forslaget for Sametingets plenum for samtykkebehandling, før regjeringen fremmer proposisjonen til Stortinget. | Sámedikkeráde oajvvadusáv Sámedikke ållestjåhkanibmáj åvddåjbuktá miededimgiehtadallamij, åvddåla ráddidus proposisjåvnåv Stuorradiggáj åvdet. |
| For intervju, kontakt sametingspresident Aili Keskitalo, tlf. 971 29 305 | Ságájdahtátjit, guládalá sámedikkepresidentajn Aili Keskitalo, telefåvnån 971 29 305 |
| PRM: Enighet om ny kommunegrense mellom nye Hamarøy og nye Narvik | PRD: Sjiehtadam ådå suohkanrájáv ådå Hábmera ja ådå Áhkánjárga gasskaj |
| Sametinget og Kommunal- og moderniseringsdepartementet er enige om ny kommunegrense mellom Hamarøy og Narvik. | Sámedigge ja Suohkan- ja ådåstuhttemdepartemænnta li avtamielaga ådå suohkanrájá gáktuj Hábmera ja Áhkánjárga gasskaj. |
| Sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen er fornøyd med løsningen, som blant annet gir en sterk lulesamisk forvaltningskommune. | Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen la dudálasj tjoavddusijn, mij duola dagu nanos julevsáme háldadimsuohkanav buktá. |
| I konsultasjonene om ny kommunegrense mellom Hamarøy og Narvik, ble det mandag 16. april oppnådd enighet mellom Sametinget og departementet. | Konsultasjåvnåjn ådå suohkanrájá birra Hábmera ja Áhkánjárga gasskaj, guorrasin Sámedigge ja departemænnta mánnodagá vuoratjismáno 16. biejve. |
| Ny grense blir alternativ D i utredningen til Fylkesmannen i Nordland, som gir en sterk lulesamisk forvaltningskommune. | Ådå rádjá sjaddá alternatijvva D Nordlánda fylkamánne tjielggidusán, mij nanos julevsáme háldadimsuohkanav buktá. |
| Nye Hamarøy vil med det være den eneste kommunen som forvalter lulesamisk språk i hele landet, og som skal tilby språktjenester til sin befolkningen. | Dájna ådå Hábmer sjaddá ájnna suohkan mij julevsámegielav háldat ålles rijkan, ja mij galggá gielladievnastusájt ietjas álmmugij fállat. |
| - Dette gir en sterk og helhetlig lulesamisk kommune. | -Dát buktá nanos ja åbbålasj julevsáme háldadimsuohkanav. |
| Hamarøy vil være sentral i vitaliseringen av det lulesamiske språket. | Hábmer sjaddá guovdátjin julevsámegielav ælládahttemin. |
| Vi er opptatt av at kommunen skal ha gode forutsetninger i dette viktige arbeidet, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Mij berustip dassta, juhti suohkanin galggi buorre máhtukvuoda dán ájnas bargon, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| - Det er viktig at Hamarøy kommune får de mulighetene som de trenger til å utvikle seg i tråd med kommunereformens mål. | -Ájnas la juhti Hábmera suohkan oadtju dajt máhttelisvuodajt majt dárbaj åvddånahtátjit suohkanådåstuhttema ulme milta. |
| Sametinget har vært opptatt av å sikre at begge kommunene i den nye løsningen får et utgangspunkt som gjør dem bærekraftige og robuste for fremtiden, sier sametingsråd Silje Karine Muotka, ansvarlig politiker for regionalpolitikk på Sametinget. | Sámedigge la berustam nannimin juhti goappátjijn suohkanijn dán ådå tjoavddusin la vuodo mij dahká dajt nannusin ja gievrran boahtteájggáj, javllá sámedikkeráde Silje Karine Muotka, vásstálasj politihkkár guovlopolitihkas Sámedikken. |
| Vil sikre samiske rettigheter i Tysfjord | Sihtá sáme riektájt Divtasvuonan nannit |
| Sametinget og innbyggerinitiativet i Tysfjord har i spørsmålet som angår delingen av Tysfjord, understreket mulighetene for å samle det lulesamiske miljøet i de vestlige områdene av Tysfjord med det lulesamiske miljøet på Hamarøy. | Sámedigge ja viesajdiddje álgadibme Divtasvuonan li gatjálvisán mij guosská Divtasvuona juohkemij, dættodam máhttelisvuodajt tjoahkkitjit julevsáme birrasav Divtasvuona allebielen julevsáme birrasijn Hábmerin. |
| - Man har i tidligere prosesser identifisert de samiske områdene i Tysfjord og gått igjennom den historiske bruken av disse områdene. | -Åvdep prosessajn lip tjielggim sáme guovlojt Divtasvuonan ja daj guovloj histåvrålasj adnemav tjadádam. |
| Den nye kommunegrensen sørger for at de samiske tradisjonelle områdene blir samlet i én og samme kommune. | Ådå suohkanrádjá buktá juhti sáme árbbedábálasj guovlo sjaddi avtan ja sæmmi suohkanin. |
| Dette vil gi en mer helhetlig forvaltning av samiske interesser, sier Mikkel Eskil Mikkelsen. | Dát buktá ienep åbbålasj háldadimev sáme berustimijs, javllá Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Under møtet med departementet diskuterte man også hvordan de samiske innbyggerne i kommunen skal beholde de rettighetene som følger språkforvaltningsområdene, når de østlige områdene av Tysfjord nå skal inn i nye Narvik kommune. | Tjåhkanimen departementajn ságastallin aj gåktu sáme viesajdiddje suohkanin galggi bisodit dajt riektájt ma giellaháldadimguovlojt tjuovvu, gå Divtasvuona lulle guovlo dálla ådå Áhkánjárga suohkanij galggi. |
| - Dette er noe som vi vil følge opp videre med departementet og Narvik kommune. | -Dáv galggap vijddásappot departementajn ja Áhkánjárga suohkanijn gåtsedit. |
| Det kan ikke være slik at innbyggerne mister rettigheter på grunn av endringer av kommunegrenser, avslutter Mikkelsen. | Ij máhte nav liehket juhti viesajdiddje riektájt massi gå suohkanrájá rievddaduvvi, låhpat Mikkelsen. |
| Les mer på regjeringens nettsider. | Lågå ienebuv ráddidusá næhttabielijn. |
| PRM: Fortsetter satsningen på samisk kulturell og kreativ næring | PRM: Joarkká vuorodimev sáme kultuvralasj ja sjuggelis æládusájn |
| Med det nye prosjektet «Hutkás gielda», som involverer næringen og kommunen i en tidlig fase, skal Sametingets satsning på samisk kulturell og kreativ næring få større effekt. | Ådå prosjevtajn «Sjuggelis suohkan», mij árrat juo æládusáv ja suohkanav fárruj oadtju, galggá Sámedikke vuorodimev sáme kultuvralasj ja sjuggelis æládusájn dåbmarabbo sjaddat. |
| I den nylige vedtatte handlingsplanen «Kulturell og kreativ næring - et uforløst potensiale» er mange nye satsningsområder på plass. | Áttjak mierredum doajmmaplánan «Kulturell og kreativ næring - et uforløst potensiale» li moadda ådå vuorodimsuorge sajájduvvam. |
| Nytt prosjekt som involverer kommunen | Ådå prosjækta man suohkan la fáron |
| «Hutkás gielda» betyr kreativ kommune og er et nytt satsningsområde fra Sametinget. | «Sjuggelis suohkan» la Sámedikke ådå vuorodimsuorgge. |
| Her involverer og samarbeide Sametinget med kommunen og næringen i en tidlig fase, slik at arbeidet blir forankret i kommuneledelsen og hos de involverte partene. | Dánna Sámedigge fárruj válldá ja aktan barggá suohkanijn ja æládusájn nav árrat, vaj barggo tjanáduvvá suohkana njunnjusijda ja dajda oassálastijda gudi li fáron. |
| I løpet av 2018 skal prosjektet gjennomføres i en kommune i Sápmi, som blir pilotkunde, og som Sametinget skal høste erfaringer med og fra. | Jagen 2018 galggá prosjækta tjadáduvvat avtan suohkanin Sámen, mij sjaddá gæhttjalimsuohkanin, ja majna ja gæssta Sámedigge galggá åtsådallamijt åttjudit. |
| – På denne måten tror vi at satsningen på næringen skal få en større effekt, sier sametingsråd Mariann Wollmann Magga og forteller at Sametinget har tatt opp kulturelle og kreative næringer i møter med kommuner. | – Dájna vuogijn doajvvop vuorodime æládusáv galggá stuoráp vájkkudusájt buktet, javllá sámediggeráde Mariann Wollmann Magga ja subtsas, Sámedigge l bajedam ássjev kultuvralasj ja sjuggelis æládusáj tjåhkanimijn suohkanij. |
| – Satsningen på denne næringen er viktig for å bevare kulturen, samtidig som potensielle nye arbeidsplasser skapes. | – Dáv æládusáv vuorodit la ájnas kultuvrav bisodittjat, sæmmi gå máhtti ådå barggosajijt dahkat. |
| For mange av de som driver innenfor denne bransjen er ikke penger drivkraften, men etableringen er ofte knyttet til personlige kunstneriske mål og kreativ utfoldelse med ønske om å styrke samisk kultur og identitet gjennom kunsten, sier Magga. | Ållusijda gudi dan suorgen doajmmi ij la ruhta jådedimfábmon, valla ásadibme l álu tjanádum persåvnålasj dájdalasj mihttomierijda ja sjuggelis doajmmamij dajna sidodijn sáme kultuvrav ja identitiehtav dáj baktu nannit, javllá Magga. |
| Starter opp Dáhttu 2.0 | Álgat Dáhttu 2.0 |
| Sametinget skal bidra til at samiske kunstnere og kulturaktører kan øke sine inntekter slik at de skal kunne leve av sin virksomhet. | Sámedigge galggá vájkkudit dasi, sáme dájddára ja kulturbargge máhtti lasedit ietjasa sisboadov vaj máhtti ietjasa dåjmajn bierggit. |
| For å oppnå målsetningen skal Sametinget sørge for at næringen utvikler seg gjennom en kombinasjon av kompetanseheving, nettverk, samarbeid, tilgang på kapital, identitet og idealisme. | Mihttomierev jåvsådittjat ájggu Sámedigge huksat vaj æládus åvddån máhtudaklåpptimijn, værmádagáj, aktisasjbargojn, ruhtaháhkuhimijn, identitiehtajn ja aj idealismajn. |
| Ett nytt tiltak for 2017 og 2018 er Dáhttu 2.0, som er et program utviklet for samiske kulturelle og kreative næringsbedrifter med vekstambisjoner. | Ådå doajmmabiedjam 2017 ja 2018 gáktuj la Dáhttu 2.0, prográmma mij la dagádum sáme kultuvralasj ja sjuggelis æládusvidnudagáj gáktuj majn la åvddånimájggomus. |
| Som deltaker i programmet får man 30 timer med rådgivning. | Prográmma oassálassten oadtju 30 tijma bagádimev. |
| Mange aktører har et lokalt/regionalt marked. | Edna oassálasstijn la bájkálasj/guovlojn márnán. |
| Forskning viser at for å øke lønnsomheten, må bedriftene utvide markedsområdet. | Guoradallama vuosedi, ávkástallamav buoredittjat viertti vidnudagá márnánguovlov stuoredit. |
| Dette vil være hovedfokuset i Dáhttu 2.0. | Dat galggá Dáhttu 2.0 oajvveájggomussan liehket. |
| – Å være kreativ for å finne nye markeder er en viktig del av bedriftsutviklinga. | – Sjuggelisvuohta la ájnas vidnudagáj åvddånibmáj gå galggi ådå márnánijt gávnnat. |
| Jeg mener samiske kreative næringer har et stort potensial i alle deler av landet, og ikke minst i et internasjonalt perspektiv, avslutter sametingsråd Mariann Wollmann Magga. | Muv mielas sáme sjuggelis æládusájn la stuorra máhttelis gájkajn åsijn rijkan, ja ållagasj rijkajgasskasattjat, låhpat sámediggeráde Mariann Wollmann Magga. |
| For mer informasjon, kontakt sametingsråd Magga, mob. 977 02 350. | Ienep diedojt vaddá sámediggeráde Magga, mobijlla 977 02 350. |
| – Dette er et av de groveste bruddene på kulturminneloven vi har sett, sier seniorrådgiver Arne Håkon Thomassen fra Sametinget og seksjonsleder Geir Davidsen i Nordland fylkeskommune. | – Dát la akta dajs værámus kulturmujttoláhkadoadjemijs majt lip vuojnnám, javllá seniorrádevadde Arne Håkon Thomassen Sámedikken ja åssudakjådediddje Geir Davidsen Nordlánda fylkasuohkanin. |
| 14. mai ble Nordland fylkeskommune og Sametinget oppmerksomme på at noen har gravd ca. 80 hull på et fredet kulturminne på Kalleholmen i Vågan kommune. | Moarmesmáno 14.biejve ájttsin Nordlánda fylkasuohkan ja Sámedigge jut soames la råggåm birrusij 80 rájge suodjaluvvam kulturmujton Kalleholmenin Vågana suohkanin. |
| Her ligger det en gårdshaug og flere samiske kulturminner, som er automatisk fredet etter kulturminneloven. | Dánna l sijddabátsidis ja moadda sáme kulturmujto, ma kulturmujttolága baktu li automáhtalattjat suodjaluvvam. |
| Informasjon om dette er blant annet tilgjengelig på kulturminnesøk. | Diedoj daj birra gávnnuji duola dagu sajen kulturminnesok.no. |
| no. I Nordland fylkeskommunes Kulturminneplan for Lofoten (2007) er Kalleholmen trukket frem som et av de utvalgte og prioriterte områdene med nasjonalt og regionalt viktige kulturminner og kulturmiljø. | Nordlánda fylkasuohkana Kulturmujttopládna Lufoahttaj (2007) la Kalleholmen tjalmostahteduvvam sierra ja vuoroduvvam duobddágin nasjåvnålattjat ja aj guovlluj la ájnas kulturmujtto ja kulturbirás. |
| Her har en eller flere personer gravd omtrent 80 stikk/hull (se vedlagt kart). | Dánna li soames jali soabmása råggåm birrusij 80 rájge (gehtja kártav). |
| Dette er et klart brudd på kulturminneloven, som blant annet sier at «det er ulovlig å sette i gang tiltak som kan skade automatisk fredete kulturminner, eller fremkalle fare for at slik skade kan skje.» | Dát la tjielggasit kulturmujttolágav doadjet, mij duola dagu javllá jut “ij la loahpe dåjmajt jåhtuj biedjat ma lulun biejsstet automáhtalattjat suodjaluvvam kulturmujto, jali vádáv dahkat vaj máhtti biejsteduvvat”. |
| Et vitne har cirka en uke tidligere observert en person med metallsøker grave ute på Kalleholmen, men ikke reagert på dette på det tidspunktet. | Vihtan la birrusij vahkko dáhpádusá åvddåla vuojnnám ulmutjav metalldetektåvråjn Kalleholmenin råggåmin, valla dalloj ittjij dádjada majt vuojnij. |
| Seksjonsleder Geir Davidsen i Nordland fylkeskommune påpeker at metallsøking i mange tilfeller medfører fremgraving av gamle gjenstander. | Åssudakjådediddje Geir Davidsen Nordlánda fylkasuohkanin tsuojgot dasi, metállajt åhtsåt moatte bále buktá jut dålusj gávnijt gávnná. |
| Derfor er kulturminnelovens bestemmelser særlig relevant for utøvelsen av hobbyen. | Danen Kulturmujttolága njuolgadusá ållagasj dán asstoájggedoajmmaj guosski. |
| Det er også viktig at de som bruker metallsøker setter seg godt inn lover og retningslinjer for dette. | Ájnas la aj, sij gudi metalldetektåvråv adni, oahpásmuvvi lágajda ja njuolgadusájda ma dasi guosski. |
| Spesielt viktig er Riksantikvaren retningslinjer for privat bruk av metallsøker. Retningslinjene bygger på godt kjente prinsipper om føre-var prinsippet og om å vise aktsomhet i nærheten av automatisk fredete kulturminner. | Ållagasj li Rijkaantikvára njuolgadusá metalldetektåvråjt priváhta adnema gáktuj vuododuvvam oahpes prinsihpa nanna jut hæhttu diehtet majt dahká, ja aj vuosedit várrogisvuodav automáhtalattjat suodjaluvvam kulturmujtoj lahkusin. |
| Hvis man er usikker er det lurt å kontakte oss først – avslutter Davidsen. | Jus ij diede gåktu dåmadit la buoremus vuostak mijájn guládallat, låhpat Davidsen. |
| Seniorrådgiver Arne Håkon Thomassen fra Sametinget avslutter med å oppfordre folk som har sett noe mistenkelig i området i dagene før 9. mai kontakte politiet, da dette kan være interessante tips for den videre etterforskningen. | Seniorrádevadde Arne Håkon Thomassen Sámedikkes låhpat alodime ulmutjijt gudi biejvijt åvddåla moarmesmáno 9.biejve li gáddalussjam jus li juoga ælvvám dajt bulkkáj diededittjat, gå da diedo lulun miellagiddevasj diedo vijddásap åtsådibmáj. |
| Kontaktpersoner: | Guládallamulmutja: |
| Seniorrådgiver Arne Håkon Thomassen, Sametinget, seksjon for kulturminner, tlf: 78 47 41 69, mobil: 47 85 39 13 | Seniorrádevadde Arne Håkon Thomassen, Sametinget, kulturmujttoåssudahka, tlf: 78 47 41 69, mobijlla: 47 85 39 13 |
| Seksjonsleder Geir Davidsen, Nordland fylkeskommune, Kulturminner i Nordland, mobil: 97 14 63 68 | Åssudakjådediddje Geir Davidsen, Nordlánda fylkasuohkan, Kulturmujto Nordlándan, mobijlla: 97 14 63 68 |
| PRM: Gir støtte til ungdomslitteratur | PRM: Doarjju nuorajgirjálasjvuodav |
| To helt ferske forfattere har fått støtte fra Sametinget til bøker for ungdom. | Guokta ållu ådå tjálle libá dårjav Sámedikkes oadtjum nuorajgirjijda. |
| Sametingsrådet har tildelt støtte til samisk litteraturutgivelser for i år. | Sámediggeráde la juollodam dårjav sáme girjálasjvuoda almodimijda dán jahkáj. |
| Det var kommet inn nærmere 100 søknader med en samlet søknadssum på ca. 25 millioner kroner. | Lagábuj 100 åhtsåmusá lidjin boahtám, åhtsåmruhta aktisattjat birrusij 25 millijåvnå kråvnå. |
| I år var det satt av rundt 6 millioner kr. til samisk litteratur. | Dán jahkáj lij mierredum birrusij 6 millijåvnå kråvnå sáme girjálasjvuohtaj. |
| – Det har lenge vært etterspørsel etter ungdomslitteratur på samisk, så i år har vi valgt å prioritere dette. | – Nuorajgirjálasjvuohta sámegiellaj la mælggadav gatjáduvvam, ja dan jage lip de válljim dav vuorodit. |
| Blant annet er det i år to helt ferske forfattere som har fått innvilget støtte til sine manus. | Duola dagu libá guokta ållu ådå tjálle dårjav oadtjum ietjaska giehtatjállusijda. |
| Begge har deltatt på forfatterstudiet, forteller rådsmedlem Mariann Wollmann Magga. | Goappátja libá tjállemåhpav tjadádam, subtsas rádesebrulasj Mariann Wollmann Magga. |
| Saia Stueng har deltatt på forfatterstudiet i regi av Sametinget og Sámi Dáiddaráđđi/Sámi girjiečálli Searvi. | Saia Stueng la tjádadam tjállemåhpav mav Sámedigge ja Sáme Dájddárráde/Sáme girjetjállij Siebrre la jådedam. |
| Hun portretterer en ung jente og hennes opplevelser mens hun går på videregående skole. | Sån gåvvi nuorra næjtsov ja suv åtsådallamijt gå joarkkaskåvlåv vádtsá. |
| Boken «Hamburgerprinseassa” er skrevet for ungdom. | «Hamburgerprinseassa” nammasasj girjje l nuorajda tjáleduvvam. |
| Edel Maret Gaino har også deltatt på forfatterstudiet og skriver i sin bok “Balddonasat vai veahkit” om annerledes, skumle fortellinger som man motvillig tiltrekkes av. | Edel Maret Gaino la aj tjállemåhpav tjadádam ja sån tjállá nammasasj girjenis ietjálágásj, balldalahtte subttsasij birra majda ulmusj vuosstemielajn gæssu. |
| Boken er skrevet for ungdom, men vil også være god litteratur for voksne. | Girjje l tjáleduvvam nuorajda, valla la aj buorre girjálasjvuohta ållessjattugijda. |
| Det er i tillegg innvilget støtte til utgivelser av både nye barnebøker, diktbøker, tegneserier og fagbøker. | Dajda duodden li aj juollodum dårja ådå mánájgirjijda ja aj diktagirjij, gåvvårájdoj ja fáhkagirjij almodimijda. |
| Blant annet har barneboken “Tjirrh/Čebo” fått støtte. | Ierit ietján la mánájgirjje dårjav oadtjum. |
| Den er skrevet av Laila Mattson Magga og har et originalmanus på både sør- og nordsamisk. | Dav la Laila Mattsson Magga tjállám ja dan álggo giehtatjálos la oarjjel- ja aj nuorttasámegiellaj. |
| Også Samuel Gæloks bok for barn,“Ruoppsisgállo”, med et originalmanus på lulesamisk, har fått støtte. | Adjáj Samuel Gæloga mánájgirjje “Ruoppsisgállo”, julevsámegielak álggo giehtatjállusijn, la dårjav oadtjum. |
| En fullverdig oversikt over innvilgede søknader: | Dánna vuojná gájkka juollodum åhtsåmusájt: |
| PRM: Ingen endring i feilslått reindriftspolitikk | PRM: Ælla rievddadime boasto æláduspolitihkan |
| – Dessverre viser stortingsmeldinga om bærekraft i reindriften at samene heller ikke denne gangen er blitt hørt, sier sametingsråd Mariann Wollmann Magga. | – Luodjom láhkáj stuorradiggediedádus boatsojæládusá guoddelisvuodas vuoset, ælla sámijt gulldalam dán bále ga, javllá sámediggeráde Mariann Wollmann Magga. |
| Siste stortingsmelding om reindrift kom i 1992. | Maŋemus stuorradiggediedádus boatsojæládusá birra almoduváj 1992. |
| I dag presenterte landbruks- og matminister Jon Georg Dale den nye stortingsmeldingen om bærekraft i reindrift. | Uddni åvddånbuvtij ednambarggo- ja biebbmoministar Jon Georg Dale ådå stuorradiggediedádusáv boatsojæládusá guoddelisvuodas. |
| – Dette var en mulighet for regjeringen å rette opp i en reindriftspolitikk som i lang tid har vært feilslått. | - Dát luluj máhttelisvuohtan ráddidussaj boatsojæláduspolitihkav njuolggitjit mij mælggadav la boasto guovlluj mannam. |
| I stedet ser vi at det fortsatt er myndighetenes kontroll- og reguleringsbehov som legges til grunn for politikkutviklinga, sier Magga. | Ienni vuojnnep vilá li oajválattjaj dárkestim- ja regulierimdárbo ma li vuodon politihkkaåvddånahttemin, javllá Wollmann Magga. |
| Sametinget har lenge påpekt at reindriftas stilling som en sentral samisk kulturbærer må være utgangspunkt i utformingen av reindriftspolitikken. | Sámedigge l mælggadav tsuojgodam, boatsojæládusá roalla guovdásj sáme kultuvrraguodden viertti vuodon liehket boatsojæláduspolitihkav hábmedime. |
| En rekke forskere på samisk reindrift har påpekt at et gjennomgående trekk over tid ved den norske reindriftsforvaltningen har vært mangelen på innsikt i verdigrunnlag, samiske driftsformer og kunnskapsgrunnlag. | Edna sáme ællosujtto-åtsådiddje li tsuojgodam, ájnas dåbddomærkka Vuona boatsojæládusá háldadime le vádna dádjadus árvvovuodos, sáme ællosujttovuogij birra ja máhtukvuoda diedojs. |
| – Regjeringen synes å være mest interessert i å detaljregulere den samiske reindriften. | - Vuojnnet ráddidus ienemusát berus sáme ællosujtov dárkkelit regulierimis. |
| Næringsutvikling og tiltak for reindriftsamene kommer i annen rekke. | Æládusåvddånahttem ja dåjma ælloniehkijda e vuoroduvá. |
| Når det viktigste budskapet fra regjeringen er å kontrollere reintallet ved hjelp av elektroniske chip og få lovfestet rett til å offentliggjøre reintallet, er ambisjonsnivået direkte nedslående, konstaterer Magga. | Gå ájnnasamos diedo ráddidusás le boatsojlågov elektråvnålasj chips:aj dárkestit ja láhkaj åttjudit riektáv boatsojlågov bihkusij buktet, le rahtjalisvuohta dåssju hådjånibmen, tsuojggi Wollmann Magga. |
| Sametinget er også svært skuffet over regjeringens lave ambisjonsnivå for sikring av reindriftas arealgrunnlag. | Sámedigge adjáj hådjån ráddidusá nievres rahtjalisvuodas boatsojæládusá areállavuodov bisodit. |
| Reindrifta som en naturbasert næring er avhengig av beitearealer for å ha en framtid. | Boatsojæládus mij la luonndovuododum æládussan le báddnum guohtomduobddágijda jus æládusán galggá boahtteájgge. |
| – Reindriftas største utfordring er å sikre arealgrunnlaget. | - Boatsojæládusá stuorámus hásstalus la areállavuodov bisodit. |
| Den største trusselen mot reindriftas bærekraft er det økende presset på arealene, inngrep i form av både utbygginger og økt ferdsel, påpeker Magga. | Stuorámus ájtto boatsojæládusá guoddelisvuohtaj le lasedam nággo duobddágijda, luonndovahágahttema duola dagu duobddágijt muorrodit ja lassánam mannulahka, tsuojgot Wollmann Magga. |
| – Jeg mener de tiltakene knyttet til arealforvaltning som regjeringen nå legger fram, ikke er tilstrekkelige for å sikre en framtidig livskraftig reindriftsnæring. | - Muv mielas dåjma tjanádum areállaháldadibmáj mav ráddidus dálla åvddån biedjá, ælla nuohkása boahtteájggásasj rávas boatsojæládusáv nannitjit. |
| Regjeringens manglende handlekraft for å sikre reindriftas beitegrunnlag står i sterk kontrast til den pågående prosessen med reintallsreduksjon, fastslår Magga. | Ráddidusá vádna doajmmelisvuohta bisodittjat boatsojæládusá guohtomduobddágijt li vuosstálakkoj prosessa boatsojlågov unnedime mij la jådon, tjuottjot Wollmann Magga. |
| Regjeringen varsler at man vil prioritere økologisk bærekraft i reindriftslovens formålsparagraf. | Ráddidus diedet, sihtá ekolåvgålasj guoddelisvuodav boatsojæláduslága ulmmeparagráffan vuorodit. |
| Sametinget mener at en slik prioritering forutsetter et sterkt fokus på sikring av arealer og reduksjon av rovdyrtap, og ikke et ensidig fokus på antall rein. | Sámedikke bieles dakkir vuorodibme gájbbet vuorodimev guohtomduobddágijt bisodit ja návdijt unnedit, ja ij dåssju boatsojlågov unnedimev vuorodit. |
| – En vektlegging av sammenhengen mellom økologisk, økonomisk og kulturell bærekraft ville gitt et helt annet fokus i et så viktig politisk dokument, og en sikring av reindriften som urfolksnæring, avslutter Mariann Wollmann Magga, som fremhever det som positivt at Norske Reindriftsamers Landsforbund og Sametinget sammen med departementet skal se nærmere på bærekraftsmålene. | - Dættodit gasskavuodav ekolåvgålasj, rudálasj ja kultuvralasj guoddelisvuodav luluj ållu ietjá tjalmostahttemav buktet dakkir ájnas politihkalasj dokumentan, ja luluj bisodit boatsojæládusáv álggoálmmukæládussan, låhpat Mariann Wollmann Magga, guhti dættot man buorre le gå Vuona Boatsojsámij Rijkalihtto ja Sámedigge aktan departementajn galggi guoddelisvuoda ulmijt lagábut gehtjadit. |
| PRM: Økning av Kystfiskekvoten i åpen gruppe | PRM: Merragátteguollimoase lasedibme rabás juohkusin |
| Sametingsråd Per Mathis Oskal er fornøyd med at Fiskeridirektøren har besluttet å øke torskekvotene i åpen gruppe. | Sámediggeráde Per Mathis Oskal la dudálasj gå Guolástusdirektørra la mierredam bajedit jáddiguollimåsijt rabás juohkusijn. |
| Fiskeridirektøren har besluttet å øke torskekvotene nord for 62°N for fartøy i åpen kystgruppe som fisker innenfor kystfiskekvoten med 10 tonn per fartøy, slik som Sametinget hadde foreslått. | Guolástusdirektørra la mierredam lasedit jáddiguollimåsijt nuorttalin 62°N rabás merragáttejuohkusin ma guolli merragátteguollimoase sisbielen 10 tånnajn vantsa nammaj, nav gåktu Sámedigge lij oajvvadam. |
| Kvoteøkningen trår i kraft fra og med i dag, fredag 31. mars. | Guollimoase lasedibme la fámon udnátjis, bierjjedagá 31. biejve rájes. |
| Rådsmedlem Per Mathis Oskal i Sametinget er glad for beslutningen og sier at det er riktig å heve tilleggskvoten til åpen gruppe, da det nå er stopp i maksimalkvotefisket i denne gruppen samtidig som det er mye fisk lett tilgjengelig. | Rádesebrulasj Per Mathis Oskal Sámedikken la ávon mærrádusás ja javllá, riekta la lasedit rabás juohkusa lasseguollimoasev, gå dálla la ganugahteduvvam stuorámus guollimoasev dán juohkusin, sæmmi gå la edna guolle gávnnu. |
| Sametinget har den siste tiden fått en rekke henvendelser fra fiskere i denne gruppen som har ønsket en økning av årets tilleggskvote som var på 16 tonn. | Guollára dan juohkusin li maŋemus ájgev Sámediggáj aktijvuodav válldám gå sihtin lasedit dán jage guollimoases mij la 16 tånna. |
| Sametinget foreslo overfor Fiskeridirektøren å øke tilleggkvoten til 26 tonn. | Sámedigge oajvvat Guolástusdirektoráhttaj jut lasseguollimoasse laseduvvá 26 tånnaj. |
| - Dette kommer til å berge vårsesongen for mange fiskere i sjøsamiske områder. | - Dát luluj gidáguollimav edna guolástiddjáj merrasáme guovlon bierggit. |
| Dette vil også gi mange gode ringvirkninger i sjøsamiske områder og trygge både inntekt og lokale bygdemiljø, sier rådsmedlem Per Mathis Oskal. | Dát vaddá aj edna buore vájkkudusá merrasáme guovlon ja buktá oaggásvuodav sisbåhtuj ja bájkálasj birrusijda, javllá rádesebrulasj Per Mathis Oskal. |
| For utfyllende intervju, kontakt Per Mathis Oskal, telefon +47 977 77 552. | Jus sidá ienep ságájdahttem, de válde aktijvuodav Per Mathis Oskalajn, telefåvnnå +47 977 77 552. |
| PRM: Ønsker et lulesamisk helsenettverk | PRM: Sávvá julevsáme varresvuodaværmádagáv |
| Sametingets plenum uttalte forrige uke at man ønsker etablering av helsenettverk, som kan både organisere helsepersonell og bidra i utviklingen av likeverdige helsetjenester. | Sámedikke ållestjåhkanibme åvdep vahko moalgedij jut sávvá varresvuodaværmádagá ásaduvvi, ma máhtti goappátjagá varresvuodabarggijt organisierit ja viehkedit åvddånahttemin avtaárvvusasj varresvuodadievnastusájt. |
| – Jeg ser gjerne at lulesamisk helsenettverk etableres i høst, særlig med tanke på etableringen av nye Hamarøy kommune, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | – Ávot luluv sávvat julevsáme varresvuodaværmádahka dán tjavtja ásaduvvá, ållagasj gå ådå Hábmera suohkan vuododuvvá, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Sametinget ser et behov for at samisk helsepersonell er organisert på en formålstjenlig måte både nasjonalt og lokalt. | Sámedigge vuojnná dárbov dasi, sáme varresvuodabargge li vuohkásit organisieridum goappátjagá nasjåvnålattjat ja bájkálattjat. |
| Sametingets plenum uttalte sist uke at etablering av slike samisk fagnettverk bør prioriteres i samiske kjerneområder. | Sámedikke ållestjåhkanibme åvdep vahko moalgedij, dakkir sáme fáhkaværmádagájt ásadit luluj vuoroduvvat sáme guovddaguovlojn. |
| I sørsamisk område har samisk helsepersonell organisert seg og de ønsker å gjennomføre prosjekter som skal tilby likeverdighet innenfor helsetjenestene. | Oarjjelsáme guovlon li sáme varresvuodabargge iehtjasa organisierim ja sij sihti prosjevtajt tjadádit ma galggi fállat avtaárvvusasjvuodav varresvuodadievnastusájn. |
| Ved å danne fagmiljø og nettverk i de samiske kjerneområdene, vil likeverdige helsetjenestetilbud ta utgangspunkt i det samiske samfunnets behov. | Ásadime fáhkabirrasijt ja værmádagájt sáme guovddaguovlojn, sjaddi sáme sebrudagá dárbo vuodon avtaárvvusasj varresvuodadievnastusfálaldagájda. |
| – Vi ser at både primærhelsetjenesten og spesialisthelsetjenesten har store utfordringer når de skal tilby likeverdige helsetjenester til den samiske befolkningen. | – Mij vuojnnep jut goappátjagá vuodovarresvuodadievnastusán ja sierravarresvuodadievnastusán li stuorra hásstalusá gå galggi fállat avtaárvvusasj varresvuodadievnastusájt sáme viesádijda. |
| Lulesamisk helsepersonell burde lære av det som er gjort i sørsamisk område og danne et lignende nettverk, sier Mikkelsen. | Julevsáme varresvuodabargge lulun oahppat dassta mij la ásadum oarjjelsáme guovlon ja muodugasj værmádagáv ásadit, javllá Mikkelsen. |
| Sametinget og Helse Nord jobber med et større utviklingsprosjekt, som skal planlegge samiske helsetjenester nasjonalt. | Sámedigge ja Varresvuoda Nuortta barggi stuoáp åvddånahttemprosjevtajn mij galggá gárvedit sáme varresvuodadievnastusájt nasjåvnålattjat. |
| Et sentralt premiss i prosjektet er mangelen på samisk helsepersonell. | Guovdásj premissan prosjevtan li sáme varresvuodabarggij vádne. |
| Samtidig etableres nye Hamarøy kommune, hvor de samme utfordringene vil være aktuelle. | Sæmmi bále ådå Hábmera suohkan vuododuvvá, gånna da sæmmi hásstalusá gávnnuji. |
| Mikkelsen sier at mangelen på samisk helsepersonell er en utfordring, og at man derfor må sørge for å bruke dem på en formålstjenlig og fleksibel måte. | Mikkelsen javllá sáme varresvuodabarggevánesvuohta la akta hásstalus, ja danen hæhttu bærrájgåhtset jut sijáv mávsulasj ja hiebalgis vuoge milta adná. |
| – Samisk helsepersonell må selv være med å legge premissene for dette, siden de vil være sentrale i realiseringen av likeverdige helsetjenester. | – Sáme varresvuodabargge hæhttuji iehtja siegen liehket premissajt dási dahkamin, dajnas gå sij sjaddi guovdátjin duohtan dahkamin avtaárvvusasj varresvuodadievnastusá. |
| Med tanke på de prosessene vi står ovenfor nasjonalt og lokalt, så burde lulesamisk helsepersonell danne et nettverk som kan bidra og være premissleverandør. | Daj premissaj gáktuj ma li miján nasjåvnålattjat ja bájkálattjat, lulun julevsáme varresvuodabargge værmádagáv ásadit mij máhttá viehkken ja aj premissavadden liehket. |
| Mikkelsen ønsker flere strukturer og rammer velkommen inn i samisk helse og ser fram til et samarbeid med et lulesamisk helsenettverk. | Mikkelsen sávvá ienep struktuvrajt ja rámmajt buorisboahtemav sáme varresvuodasuorggáj ja ávvudallá aktisasjbargguj julevsáme varresvuodaværmádagájn. |
| – Vi trenger flere strukturer rundt samiske helsetjenester, og et lulesamisk helsenettverk vil yte en kompetanse som vi også trenger fra Sametingets side. | – Mij dárbahip ienep struktuvrajt sáme varresvuodadievnastusáj hárráj, ja julevsáme varresvuodaværmádahka luluj máhtudagáv buktet mav mij Sámedikken aj dárbahip. |
| Fra Sametingets side så er det klart uttrykt fra plenum at vi må få på plass flere nettverk og det skal vi følge opp fra sametingsrådets side, avslutter sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Sámedikke bieles la tjielgga moalgedibme ållestjåhkanimes jut mij hæhttup sadjihij oadtjot ienep værmádagájt ja dav galggap sámedikkeráde bieles gåtsedit, låhpat sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| For intervju eller spørsmål, kontakt sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen, tlf. +47 917 42 161. | Jus li gatjálvisá jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Mikkel Eskil Mikkelsen, tlf. +47 917 42 161. |
| PRM: Reindriftsstyret må endres | PRD: Boatsojæládusstivrra hæhttu rievddaduvvat |
| Sametinget mener reindriftspolitikken må være i tråd med folkeretten. | Sámedikke mielas boatsojæláduspolitihkka hæhttu liehket álmmukriektá milta. |
| Sametinget krever styrket innflytelse i reindriftsstyret, og vil endre reindriftsstyret slik at samisk medbestemmelse er ivaretatt. | Sámedigge gájbbet nannidum vájkkudimev boatsojæládusstivrraj, ja sihtá boatsojæládusstivrav rievddadit vaj sáme mierredimoassálasstem bærrájgåtseduvvá. |
| Samtidig øker Sametinget egen innsats i reindriftssaker. | Sæmmi bále Sámedigge ietjas bargov boatsojæládusássjijn nanni. |
| – Vi mener at det må tas grep for å sikre at vi kommer nærmere målet om en reindriftspolitikk som holder folkerettslig standard og som reindriftsnæringen selv har en stor grad av tillit til, sier Muotka. | – Mijá mielas juojddá hæhttu dagáduvvat nannitjit lagábuj ulmmáj jåvsådittjat boatsojæláduspolitihkka man la álmmukriektá njuolgadusáj milta ja masi boatsojæládus iesj ednagit luohtet, javllá Muotka. |
| Derfor vil ikke sametingsrådet oppnevne medlemmer til reindriftsstyret før styret også kan ledes av en av de sametingsoppnevnte styremedlemmene. | Dane diehti sámedikkeráde ij sidá sebrulattjajt boatsojæládusstivrraj nammadit åvddåla stivrra máhttá jådeduvvat stivrrasebrulattjas gev Sámedigge la nammadam. |
| Videre er det et krav at de medlemmer som Sametinget oppnevner til styret, skal kunne arbeide i tråd med de overordnede målene for Sametingets reindriftspolitikk. | Vijddásappo la gájbbádussan jut da sebrulattja gejt Sámedigge stivrraj nammat, galggi máhttet barggat Sámedikke boatsojæláduspolitihka badjásasj ulmij milta. |
| – Sametinget mener at reindrifta er ei urfolksnæring, og det er derfor helt sentralt at dette kommer til uttrykk i reindriftsstyret som er det siste organet innen reindriftsforvaltningen hvor både Sametinget og sentrale myndigheter oppnevner medlemmer, sier Muotka. | – Sámedikke mielas boatsojæládus la álggoálmmukæládus, ja dan diehti la ållu ájnas dát vuojnnu boatsojæládusstivran, mij la maŋemus orgádna boatsojæládusháldadusá suorgen gånnå Sámedigge ja aj guovdásj oajválattja sebrulattjajt nammadi, javllá Muotka. |
| Styrking av reindrifta | Boatsojæládusáv gievrrodit |
| I 2012 ble forvaltningsstrukturen i reindriftsnæringen endret, med blant annet nedlegging av områdestyrene. | Jagen 2012 háldadusstruktuvrra boatsojæládusán rievddaduváj, gå duola dagu guovlostivra hiejteduvvin. |
| Landbruks- og matdepartementet har gjentatte ganger etterprøvd og opphevet vedtak i reindriftsstyret om øvre reintall, samt instruert reindriftsstyret til å fatte vedtak om reduksjonsplaner. | Ednambarggo- ja biebbmodepartemænnta l moaddi dárkestam ja fámoduhttám mærrádusájt boatsojæládusstivran bajemus boatsojlågoj birra, ja tsuojgodam boatsojæládusstivrav unnedimplánajt mierredittjat. |
| Disse beslutninger er tatt uten at Sametinget og næringen er blitt informert eller konsultert. | Dá mærrádusá li dagáduvvam váni Sámedigge ja æládusá diededimes jalik rádádallamis. |
| - Vi imøtekommer en prosess for å styrke samisk innflytelse i reindriftsstyret, og avventer oppnevning av nye styremedlemmer til både sammensetningen av styret og funksjon er i tråd med våre forventninger, sier sametingsråd Silje Karine Muotka. | - Mij miededip prosessav nannitjit sáme vájkkudimfámov boatsojæládusstivran, ja vuorddep ådå stivrrasebrulattjaj nammadimijn desik stivra sebrulasjjuohko ja doajmma li mijá vuorddemusáj milta, javllá sámedikkeráde Silje Karine Muotka. |
| Hun sier at hun ikke ser noen grunn til å oppnevne medlemmer hvis Sametinget ikke har noen reell innflytelse, og at styremedlemmene dermed kan utøve en selvstendig rolle med mandat fra Sametinget. | Sån javllá ij dárbov vuojne nammadit sebrulattjajt jus Sámedikken ij la oalle vájkkudimfábmo, ja jut stivrrasebrulattja danen bessi iesjrádálasj rållav adnet mandáhtajn Sámedikkes. |
| Sametingsråden sier at målet ikke er å svekke samisk medbestemmelse i næringen, men heller styrke næringen – noe man også gjør gjennom å styrke Sametingets innsats på reindriftssaker. | Sámedikkerádesebrulasj javllá ulmme ij la binnedit sáme mierredimoassálasstem æládusán, valla ienni æládusáv nannit – mav aj dahká gievrrodime Sámedikke ratjástimev boatsojæládusássjijn. |
| I denne prosessen er det videre helt nødvendig å avklare reindriftsstyrets funksjon, mandat og sammensetning. | Dán prosessan la duodden åvvå dárbulasj boatsojæládusstivra dåjmav, mandáhtav ja sebrulasjjuogov tjielggit. |
| - Allerede ved første budsjett har posisjonsgruppa satt av midler til en ekstra fagstilling på reindriftsfeltet, en halv million kroner til bistand til gjennomgang av reindriftsloven, og mer til søkerbasert tilskudd, sier Muotka fornøyd. | - Juo vuostasj budsjehtan la ieneplågojuogos rudájt vuorodam lijgge fáhkavirggáj boatsojæládussuorgen, ja bielle millijåvnåv viehkedittjat boatsojæláduslágav guoradalátjit, ja ienebuv dårjajda maj vuodon li åhtsåmusá, javllá dudálasj Muotka. |
| Sametinget har styrket rettighetsstøtteordningen, som er en viktig ordning for næringen, der de siste års søknader for over 7 millioner kroner viser et stort behov for økning. | Sámedigge la riektádoarjjaårnigav, mij la ájnas årnik æládussaj, gånnå maŋemus jagij åhtsåmusá badjelasj 7 millijåvnå kråvnnåj vuosedi stuorra dárbov lasedibmáj. |
| Posisjonen har også nedsatt et internt primærnæringsutvalg, som vil gjennomgå situasjonen for primærnæringene og komme med anbefalinger til ny og endret politisk innsats på feltet. | Posisjåvnnå la aj nammadam sisŋeldis vuodoæládusjuohkusav mij galggá gehtjadit vuodoæládusáj vidjurijt ja árvvalusájt buktet ådå ja rievddadam politihkalasj ratjástibmáj suorgen. |
| - Samlet sett har vi vurdert at dette vil reindriftsnæringen komme styrket ut av. | - Tjoahkkáj lip merustallam jut dát luluj boatsojæládusáv nannit. |
| Sametinget styrker arbeidet både med økte ressurser og midler, samtidig som vi setter større politisk kraft og krav ovenfor myndighetene. | Sámedigge nanostuhttá bargov lasedum ressursaj ja rudáj, sæmmi gå ienebut politihkalasj fámov ja ja gájbbádusájt oajválattjaj gáktuj biedjat. |
| Muotka forsikrer om at Sametinget vil stå skulder ved skulder ved næringen i de utfordringer de står ovenfor. | Muotka jáhttá jut Sámedigge åskåldisát æládusá bielen tjuodtju daj hásstalusáj gáktuj maj rijbadi. |
| For mer informasjon, kontakt sametingsråd Silje Karine Muotka, telefon 984 87 576 | Ienep diedo, guládalá sámedikkerádijn Silje Karine Muotka, telefåvnnå 984 87 576 |
| PRM: Sametinget har i samarbeid med Helsedirektoratet og Pasientombudet fått på plass samisk pasient- og brukerombud | PRM: Sámedigge l aktisasjbargon Varresvuodadirektoráhtajn ja Pasientajoahttsijn sáme pasientaj- ja addnijoahttsev sadjásis oadtjum |
| Helsedirektoratet har i samarbeid med Sametinget og pasient- og brukerombudet besluttet å styrke ombudsordningen for de samiske pasientene. | Varresvuodadirektoráhtta la aktisasjbargon Sámedikkijn ja Pasientaj- ja addnijoahttsijn mierredam oahttseårnigav sáme pasientajda nanostuhttet. |
| Et pilotprosjekt med 2 års virke skal nå settes i gang. | Gæhttjalimprosjækta guovte jahkáj galggá dálla jåhtuj biejaduvvat. |
| – Et viktig steg for samiske pasienter og brukere, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | – Dát la ájnas lávkke sáme pasientajda ja addnijda, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Det er besluttet at Pasient- og brukerombudet skal igangsette et pilotprosjekt, hvor en rådgiver med kompetanse innen samisk språk og kultur skal ha et særlig ansvar for samiske pasienters behov, interesser og rettigheter i landet. | Mierreduvvam la, oahttse galggá gæhttjalimev jåhtuj biedjat, gånnå rádevadde sámegiella ja kulturmáhtudagájn galggá sierra åvdåsvásstádusáv sáme pasientaj dárbojs, berustimijs ja rievtesvuodajs rijkan adnet. |
| – Det er viktig at samiske pasienter og brukere nå får eget ombud. | – Ájnas la gå sáme pasienta ja addne dálla ietjasa oahttsev oadtju. |
| Det er særlige utfordringer knyttet til det å være samisk pasient og bruker i møte med både kommunale helsetjenester og spesialisthelsetjenester, derfor er det viktig at disse utfordringene nå blir satt søkelys på, påpeker Mikkelsen. | Sierra hásstalusá li tjanádum sáme pasiænntan ja addnen liehket, duosstomin goappátjagá suohkanij varresvuodadievnastusájt ja sierravarresvuodadievnastusájt, danen la dálla dárbbo gå dá hásstalusá tjalmostahteduvvi, tsuojgot Mikkelsen. |
| Pasient- og brukerombudene i landet vil med dette tiltaket få en egen rådgiver med samisk språk og kulturkompetanse. | Dájna dåjmajn pasientaj- ja addnijoahttse Vuonarijkan sierra rádevaddev sáme giella- ja kultuvrramáhtudagájn oadtju. |
| Det vil styrke kompetansen i hele ombudsordningen, samt en imøtekommelse av deres rett til likeverdige tjenester også i vår ordning. | Dát máhtudagáv ålles oahttseårnigin nanostuhttá, ja duosstomin la aj sijá rievtesvuodav avtaárvvusasj dievnastusájda adjáj mijá årnigin. |
| – Det er viktig at vi ser hele landet som ett. | – Dárbbo l ålles rijkav åbbålattjan gehtjadit. |
| Samiske pasienter og brukere bor i hele Norge, derfor er det rett at vi ikke lar dagens grenser mellom ombudene i Norge være til hinder for at ombudet har god kjennskap til samisk språk og kultur, sier Mikkelsen. | Sáme pasienta ja addne ålles rijkan årru, danen la riekta gå ep dibde dálásj rájájt oahttsij gaskan Vuonan hieredibmen liehket vaj oahttsijn la buorre máhtudahka sáme gielajs ja kultuvras, javllá Mikkelsen. |
| Prosjektet er et pilotprosjekt som skal på gå over en to års-periode. | Prosjækta ja gæhttjalibme mij galggá guovte jahkáj vihpat. |
| – Det er en god start for et slikt ombud. | – Buorre álggo l dakkir oahttsáj. |
| Erfaringene fra pilotprosjektet vil være viktige med tanke på både plassering og ressurser. | Åtsådallama gæhttjalimprosjevtas sjaddi ájnnasa mij guosská gåsi biejaduvvá ja aj ressursaj hárráj. |
| I tillegg er det sentralt at ombudet blir kjent for pasienter og brukere. | Duodden dasi la dárbbo jut oahttse diehtusij pasientajda ja addnijda boahtá. |
| Vi vet at den samiske befolkningen i liten grad bruker de ulike ombudsordningene i Norge, dermed må vi se på hvordan pilotprosjektet klarer å nå ut til de samiske pasientene og brukerne, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Mij diehtep, sáme viesajdiddje e nav vuojga iesjgeŋgalágásj oahttseårnigijt Vuonan ávkástalá, danen hæhttup gehtjadit man láhkáj gæhttjalimprosjækta nahká sáme pasientajda ja addnijda jåksåt, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| PRM: Sametinget og Samisk høgskole vil sammen utvikle samisk barnehagepolitikk | PRM: Sámedigge ja Sáme allaskåvllå ájggu aktan sáme mánájgárddepedagogihkav åvdedit |
| Sametinget og Samisk høgskole har gjort en avtale om å samarbeide om å gjøre samiske barnehager mer samiske. | Sámedigge ja Sáme allaskåvllå li sjiehtadusáv dahkam aktisattjat bargatjit sáme mánájgárddesámájduhttemijn. |
| Medlem i sametingsrådet Mikkel Eskil Mikkelsen og rektor på Samisk høgskole Gunvor Guttorm skrev under på en avtale i dag. | Sámedikkeráde sebrulasj Mikkel Eskil Mikkelsen ja Sáme allaskåvlå riektur Gunvor Guttorm uddni sjiehtadusáv vuolláj tjálijga. |
| Dette er et samarbeid mellom Sametingets SáMOS-prosjekt – Sámi mánát ođđa searvelanjain og Samisk høgskole. | Aktisasjbarggo l Sámedikke prosjevta SáMOS - Sáme máná ådå sebrudaklanján ja Sáme allaskåvlå gaskan. |
| Formålet med prosjektet er at samisk filosofi skal være grunnlaget for innholdet i samiske barnehager, der blant annet samiske verdier, naturfilosofi, språk, kultur, ledelse og tradisjonell kunnskap er bærende for det pedagogiske arbeidet og innholdet. | Prosjevta ulmij gáktuj galggá sáme filosofijja vuodon sáme mánájgárdij sisadnuj liehket, gånnå duola dagu sáme árvo, luondofilosofijja, giella, kultuvrra, jådedibme ja árbbediedo pedagåvgålasj bargov ja sisanov guoddi. |
| Sametinget og Samisk høgskole skal i henhold til avtalen samarbeide om å fremme kompetansen i barnehagene, ved blant annet å utrede forskningsbehovene og å samarbeide om rekrutteringen, å arrangere seminarer og med bakgrunn i prosjektet iverksette rammeplanen. | Sámedigge ja Sáme allaskåvllå galggi sjiehtadusá vuodon aktan åvdedit sáme mánájgárdij máhtudagáv, duola dagu tjielgadit guoradallamdárbojt ja aktan barggat rekrutterimin, seminára ásadimijn ja rámmaplána dåjmaj prosjevta vuodon. |
| – Barnehagen er en viktig samisk institusjon, og sammen med Samisk høgskole skal vi fra Sametingets side svare på de behovene som de samiske barnehagene har i dag. | – Mánájgárdde l ájnas sáme institusjåvnnå, ja aktan Sáme allaskåvlåjn galggap Sámedikke bieles vásstedit dajda dárbojda ma li udnásj sáme mánájgárdijn. |
| Samiske barn er vår fremtid, og derfor er det viktig at Sametinget prioriterer og støtter utviklingsarbeid og opplæring som er bygd på samiske verdier, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Sáme máná li mijá boahtteájgge, dan diehti l ájnas jut Sámedigge vuorot ja doarjju åvddånahttembargojt ja åhpadusáv sáme árvoj vuodon, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| – For Samisk høgskole er det viktig å styrke opplæring og forskning om samiske samfunnsforhold i forhold til kunnskap og verdier, og et slikt samarbeid med Sametinget øker mulighetene og gir et ekstra blikk og en tilnærming til vår barnehageopplæring og forskning, sier rektor på samisk høgskole Gunvor Guttorm. | – Sáme allaskåvllåj la ájnas åhpadusájt ja guoradallamijt sáme sebrudakdilij, máhtoj ja árvoj gáktuj, ja dákkir aktisasjbarggo aktan Sámedikkijn låppti máhttelisvuodajt ja vaddá lijgge diedov ja lahkanimev mijá mánájgárddeåhpadussaj ja guoradallamijda, javllá Sáme allaskåvllå riektur Gunvor Guttorm. |
| Avtalen gjelder fra 1. januar 2019 til 31. desember 2022. | Sjiehtadus la dagádum ådåjakmáno 1. biejve 2019 rájes javllamáno 31. biejve 2022 rádjáj. |
| Innholdet i avtalen: | Sjiehtadusá sisadno: |
| Kompetanseheving: Synliggjøre ressursbehov og arbeide med å heve kompetansen i samiske barnehager. | Máhtudaklåpptim: Tjalmostahttet resurssadárbojt ja barggat sáme mánájgárdij máhtudaklåpptimijn. |
| Å fremme forskning: Å initiere flere muligheter for forskning som ivaretar forskningsbehovet til samiske barnehager | Åvdedit guoradallamijt: Álgadit máhttelisvuodajt lasse guoradallamijda ma åvdedi sáme mánájgárdij guoradallamdárbojt. |
| Å fremme samisk barnehagelærerutdanning_ Å utvikle råd og resultater fra prosjektet til beste for de samisk barnehagetilbudene. | Åvdedit sáme mánájgárddeåhpadiddjeåhpav: Sirddet prosjevta árvvalusájt ja båhtusijt boahtteájge sáme mánájgárddefálaldagájda buorren. |
| Seminar- og konferansearrangering: Samarbeide så langt som mulig om å arrangere konferanser og seminarer. | Seminára- ja konferánsaásadibme: Væhkkálakkoj ásadit konferánsajt ja seminárajt nav guhkás gå máhttelis. |
| Mer informasjon om avtalen og om SáMOS-prosjektet kan fås ved å kontakte: | Ienep diedojt sjiehtadusá ja prosjevta SáMOS birra vaddi: |
| Mikkel Eskil Mikkelsen, medlem i Sametingsrådet, +47 917 42 161, Gunvor Guttorm, rektor ved Samisk høgskole, +47 904 70 793, Ol-Johán Sikku, prosjekleder for SáMOS – Sámi mánát ođđa searvelanjain +47 902 23 804 | Mikkel Eskil Mikkelsen, sámedikkeráde sebrulasj +47 917 42 161, Gunvor Guttorm, Sáme allaskåvlå riektur, +47 904 70 793, Ol-Johán Sikku, SáMOS - Sáme máná ådå sebrudaklanján prosjæktajådediddje, +47 902 23 804 |
| PRM: Sametinget styrker duodjinæringen | PRM: Sámedigge duodjeæládusáv nanni |
| For første gang avgir Sametinget en egen melding om duodji. | Sámedigge sierra diedádusáv duoje birra buktá, ja dát la vuostasj bálle dat dáhpáduvvá. |
| Dette skjer på Sametingets plenum 31. mai 2017. | Dát dáhpáduvvá Sámedikke ållestjåhkanimen moarmesmáno 31. biejve 2017. |
| Duodji er en kulturbærende næring som har stor betydning for samisk språk, kultur og næringsutvikling. | Duodje le kulturguodde æládus mij la riek ájnas sáme gielajda, kultuvrraj ja æládusåvddånahttemij. |
| Det er derfor viktig å sikre at duodji overlever både som kultur og næring. | Danen la dárbbo oaggit duojev kultuvrran ja aj æládussan. |
| Duodji har stor betydning for samisk identitet. | Duodje la åvvå ájnas sáme iesjdåbdduj. |
| – Sametinget har et mål om å utvikle duodji som næring, slik at flere kan hente sitt levebrød fra dette, sier sametingsråd Inger Eline Eriksen Fjellgren. | – Sámedikken la ulmmen åvddånahttet duojev æládussan, vaj ienebu bessi dassta viessot, javllá sámediggeráde Inger Eline Eriksen Fjellgren. |
| Fjellgren forklarer at økt omsetning av egenprodusert duodji for et større marked står sentralt i Sametingets satsing. | Fjellgren tjielggi lasedum ruhtajådedibme iesjdagádum duojes stuoráp márnánij le guovdátjin Sámedikke vuorodimen. |
| Dette innebærer også at profesjonaliteten, inntjeningen og lønnsomheten i næringen må økes. | Dát aj buktá jut profesjonalitiehtta, sisboahto ávkká æládusán viertti laseduvvat. |
| Sametinget satte i 2017 av kr 14 millioner til duodji totalt. | Jahkáj 2017 la Sámedigge tjoahkkáj vuorodam 14 millijåvnå kråvnå duodjáj. |
| Det er ingen andre aktører som kan vise til en slik satsing på duodji. | E aktak ietjá oassálasste máhte dakkir vuorodibmáj vuosedit. |
| I 2016 utgjorde Sametingets satsing på duodji 46 prosent av midlene som Sametinget disponerer til næring. | Jagen 2016 lij Sámedikke vuorodibme duodjáj 46% rudájs ma lidjin vuorodum æládusájda. |
| Av midlene avsatt i 2016 ble over to millioner kroner brukt til driftstilskudd. | Rudájs vuorodum jahkáj 2016 ienep gå guokta millijåvnå aneduvvin doajmmadårjajda. |
| Selv om duodjiutøvere har mottatt driftstilskudd, har imidlertid ikke dette ført til økt omsetning. | Juska duodjára li doajmmadårjav oadtjum, ij la ruhtajådedibme lassánam. |
| Tall fra duodjinæringen viser at den gjennomsnittlige duodjiutøveren er avhengig av driftstilskudd for at virksomheten skal kunne drives med et marginalt overskudd. | Lågo duodjeæládusás vuosedi jut gasskamærrásasj duodjár la tjanádum doajmmadoarjjaj jus doajmma galggá jådeduvvat binná ruhtabátsujn. |
| – Når en virkemiddelordning hos Sametinget ikke fungerer, har vi som politikere et ansvar for å tilpasse eller endre tilskuddsordningen for å oppnå ønsket effekt. | – Gå vájkkudimårnik Sámedikken ij dåjma, le miján politihkkárin åvdåsvásstádus hiebadittjat jali rievddadittjat vájkkudimårnigav åmastittjat sávadum vájkkudussaj. |
| Vi mener at andre tilskuddsordninger er mer hensiktsmessige for å styrke duodjinæringen, som for eksempel arbeidsstipend, sier sametingsråd Inger Eline Eriksen Fjellgren. | Mijá mielas ietjá doajmmadoarjjaårniga lulun buorebut duodjeæládusáv nannit, duola dagu barggostipenda, javllá sámediggeráde Inger Eline Eriksen Fjellgren. |
| – Motorferdselloven må endres | – Motorjåhtulakláhka luluj rievddaduvvat |
| Flere duodjiutøvere er avhengig av å bruke råvarer fra naturen. | Moadda duoddára li báddnum ábnnasijda ma miehtsen gávnnuji. |
| Utfordringen er at de ikke har en lovfestet rett til å kjøre i utmarka for å hente råvarer, men er avhengig av å få dispensasjon fra motorferdselforbudet. | Hásstalussan la gå lága baktu ij la siján loahpe mæhttsáj vuodjet ábnnasijt viedtjamin, valla dárbahi sierraloabev motorjåhtulakbuorgulvisás. |
| En slik praksis fører til merarbeid for duodjiutøverne, og er ikke i tråd med samisk tankegang. | Dakkir dáhpe ienep bargov duodjárijda buktá, ja ij la sáme ájádusvuoge milta. |
| – Det er klart at man burde ha en rett til å kjøre i utmarka i næringssammenheng. | – Diedon luluj riektá miehtsen vuodjet æládusaktijvuodan. |
| M otorferdselloven må endres slik at duodjiutøvere likestilles med andre næringsutøvere som har en rett til kjøring, avslutter Fjellgren. | M otorjåhtulakláhka hæhttu rievddaduvvat vaj duodjára dásseduvvi ietjá æládusbarggij gejn li riektá vuodjet, låhpat Fjellgren. |
| PRM: Sametinget tar samiske språk til Europarådet | PRM: Sámedigge sámegielajt Europarádáj låppti |
| De samiske språkene skal være likeverdige i Europarådets språkpakt, det er et av hovedargumentene i en egen rapport som Sametinget nå har oversendt Europarådet. | Sámegiela galggi liehket avtadássásasj giela Europaráde giellalihton, dat la akta oajvveargumentajs sierra diedádusán mav Sámedigge dálla le Europarádáj sáddim. |
| Ifølge Minoritetsspråkpakten som begynte å gjelde i Norge i 1998, er samisk definert som et region- eller minoritetsspråk. | Unneplågogiellalihton mij doajmmagådij Vuonan 1998, merustaláduvvá sámegiella guovlo- jali unneplågogiellan. |
| Språkpakten skal beskytte og verne om språkene og inneholder forpliktelser om språkrettigheter. | Unneplågogiellalihtto suoddji dájt gielajt ja sisadná aj vælggogisvuodajt giellarievtesvuodaj birra. |
| Norge rapporterer hvert tredje år til Europarådet på oppfølgingen av Den europeiske pakten om regions- eller minoritetsspråk, men i år så Sametinget seg nødt til å sende inn en egen tilleggsrapport for å synliggjøre de utfordringene som ligger i å styrke og utvikle de samiske språkene. | Vuonarijkka diedet unneplågo gielaj dilij birra juohkka goalmát jage Europarádáj, valla dán jage vuojnij Sámedigge dárbov sisi sádditjit duodde diedádusáv Vuona diedádussaj tjalmostahtátjit hásstalusájt sámegielaj nannimis ja åvdedimes. |
| Språkpakten er delt inn i tre deler, der den tredje delen inneholder flere regler og forpliktelser enn de to første delene. | Giellalihtto le juogadum gålmå oassáj, man goalmát oasen li ienep vælggogisvuoda gå vuostasj ja nuppát oasen. |
| Norge skriver i sin rapport at kun nordsamisk omfattes av bestemmelsene i den tredje delen. | Vuodna diedádusás javllá, lihto goalmát oase dåssju nuorttasámegiellaj guosská. |
| Sametinget argumenterer i sin tilleggsrapport for en likestilling av de samiske språkene i språkpakten, og ber om at også lulesamisk og sørsamisk blir inkludert i rapportens tredje del. | Sámedigge duoddediedádusás tjuottjot, gájkajn sámegielajn galggá liehket sæmmi árvvo giellalihton, ja adjáj julev- ja oarjjelsámegiella galggi goalmát oassáj guoskadallat. |
| – Det lulesamiske og sørsamiske språket er mer sårbart enn det nordsamiske, og nettopp derfor er det viktig at disse tre samiske språkene blir likestilt i språkpakten, sier sametingsråd Lars Filip Paulsen. | – Julev- ja oarjjelsámegiela li ájn vil rasjep dilen gå nuorttasámegiella, ja jur dan diehti li sierralágásj ájnas, gájkka da gålmmå sámegiela li dássásattja giellalihton, javllá Sámedikke rádesebrulasj Lars Filip Paulsen. |
| Sametinget henviser til NOU 2016: 18 Hjertespråket, hvor Samisk språkutvalg anbefaler at det opprettes et eget register over antall språkbrukere. | Dárbbo giellaaddnijt tjáledit Sámedigge vuoset VAT 2016:18 Vájmogiella, man sáme giellanammadus javllá, viertti registar (lågos) giellaaddnijs dagáduvvat. |
| Det ville gitt et bedre bilde på språksituasjonen og man ville kunne tilrettelegge på en bedre måte. | Dát luluj vaddet buorep gåvåv giellaaddnijs ja luluj buorep giellaplánimav dahkat. |
| - Det ville for eksempel blitt mye lettere å planlegge opplæring hvis man vet hvor mange samiskspråklige som finnes i området. | – Buojkulvissan luluj álkkebut åhpadusáv gárvedit jus diehtá man galla sámegielaga li juohkka guovlon. |
| Derfor ønsker Sametinget at det skal være mulig å registrere språk i folkeregisteret. | Dan diehti sihtá Sámedigge, álmmuklågon galggá máhttet gielav tjáledit. |
| For oss er det viktig at man kan registrere egen språkkompetanse og på hvilket nivå man er. | Midjij la ájnas, man dásen juohkkahasj sámegielav máhttá, máhttá álmmuklåhkuj tjáleduvvat. |
| Vi ønsker at man skal kunne registrere alle de samiske språkene, også det østsamiske og pitesamiske språket, sier rådsmedlem Lars Filip Paulsen. | Mij aj hálijdip, juohkka gielav máhttá tjáledit, adjáj lulle- (gålldå-) ja bihtámsámegielav, javllá rádesebrulasj Lars Filip Paulsen. |
| Invitert Europarådet til Sápmi | Bivddám Europarádev Sábmáj |
| Sametingets rapport er nå oversendt Europarådet, som har et eget ekspertutvalg som vil behandle rapporten. | Sámedikke diedádus le dálla Europarádáj sáddidum, manna l sierra ássjediehttenammadus mij dav giehtadallá. |
| Rapporten inneholder Europarådets anbefalninger for minoritetsspråkene, og Norge er forpliktet til å gi en tilbakemelding vedrørende anbefalningene innen tre nye år. | Diedádusáj vuodon Europaráde vas Vuona stáhttaj tjállá, man li ávttjimusá stáhttaj unneplågogielaj gáktuj ja Vuona stáhtan la vælggogisvuohta diededittjat ávttjimusáj gáktuj gålmå jage duogen. |
| Europarådet besøker også organisasjoner og foreninger som jobber med minoritetsspråk. | Europaráde manná aj unneplågogielaj organisasjåvnåj ja siebrij lunna. |
| Sametinget har nå for første gang invitert Europarådet til å besøke Sametinget. | Sámedigge la dálla vuostasj bálláj bivddám Europarádev guossáj Sámediggáj. |
| – Det ville vært en stor ære for oss dersom Europarådet ville avlagt oss et besøk, og de ville lært mer om de utfordringene som vi har med tanke på å bevare og styrke de samiske språkene i Norge, avslutter Paulsen. | – Midjij luluj stuorra guddne jus mijá guossáj båhti. Sij lulun ienebut oahppat makkir hásstalusá miján li sámegielajt bisodime ja nannimin Vuonarijkan, låhpat Paulsen. |
| For intervju, kontakt sametingsråd Lars Filip Paulsen, tlf: 916 18 561 | Ságájdahtátjit, válde aktijvuodav sámedikke rádesebrulattjajn Lars Filip Paulsen, tlf: 916 18 561 |
| PRM: Sametingets språkmotiveringspris 2017 til Jane Astrid Juuso | PRM: Jane Astrid Juuso Sámedikke giellaarvusmahttembálkáv 2017 oadtju |
| Prisen gis til en som særlig har vært med på å bevare, styrke og fremme samisk språk. | Sámedikke giellaarvusmahttembálkáv oadtju ulmusj guhti ednagit la barggam sámegielav bisodime, nannimin ja åvdedime. |
| Jane Astrid Juuso fra Nesseby har vært en ildsjel for å aktivisere og videreføre samisk språk i Nesseby kommune. | Jane Astrid Juuso, Unjárgas, la rahtjam åvdedime sámegiela adnemav ja joarkedimev Unjárga suohkanin. |
| Selv om samisk er dagligspråk for mange i Nesseby, så er det stadig under press i sosiale sammenhenger, hvor norsk språk dominerer. | Juska sámegiella l bæjválasj giellan ållusijda Unjárgan, gåssuk la dætto vuolen sosiála aktijvuodan, gånnå dárogiella l ráddijiddjen. |
| Jane Astrid Juuso har gjennom sitt arbeid som leder på kommunens språksenter Isak Saba guovddáš jobbet iherdig for å opprette sosiale arenaer hvor samisk språk blir prioritert. | Jane Astrid Juuso bargos baktu jådedime suohkana giellaguovdátjav, Isak Saba guovddáš, sávret la barggam åttjudime sosiála arienájt gånnå sámegiella vuoroduváj. |
| Dette har omfavnet både barn, ungdom, voksne og eldre. | Dát la birástahttám mánájt, nuorajt, ållessjattugijt ja aj vuorrasijt. |
| – Situasjonen for samisk språk i Nesseby ville neppe vært like positiv som den er i dag, hvis det ikke var for Jane Astrid Juusos innsats. | – Jane Astrid Juuso l vájkkudam dasi, Unjárgan la buorre buorre ja vuogas giellaåvddånibme. |
| Hun har fortjent prisen for å ha motivert både yngre og eldre i kommunen til å bruke samisk aktivt, sier sametingspresident Vibeke Larsen. | Sån la bálkáv ánssidam måvtåstuhttemis nuorajt ja vuorrasijt sámegielav dåjmalattjat ságastittjat, javllá sámediggepresidænnta Vibeke Larsen. |
| Jobbet med språkvitalisering | Barggam giellaælládahttemin |
| Juuso har også jobbet faglig med språkvitalisering gjennom studieopplegget “Válddán giellan ruovttoluotta/Jeg tar språket mitt tilbake”, som nå også blir brukt på svensk side av Sápmi. | Juuso la aj fágalattjat giellaælládahttemijn barggam dahkamin kursav “Váldáv gielam ruoptus/Jeg tar språket mitt tilbake”, mij dálla aj la anon Svieriga biele Sámen. |
| – Jane Astrid Juuso har gjennomført slike prosjekter i kraft av sin stilling som leder på kommunens språksenter, men det er i høy grad hennes personlige engasjement som har vært med på å motivere og rekruttere mange språkbrukere, sier Larsen. | – Jane Astrid Juuso la tjadádam dakkir prosjevtajt bargonis suohkana giellaguovdátja jådediddjen, valla ietjas sávresvuohta la ednagit vájkkudam ådå giellaaddnijt måvtåstuhttemin ja rekruttierimin, javllá Larsen. |
| Prisen er på kr 50 000 og et kunstdiplom laget av Sven Niklas Blindh. | Bálkká l 50 000 kråvnå ja dájddadiploma mav Sven Niklas Blindh la dahkam. |
| Sjette vinner | Gudát vuojtte |
| Samisk språkråd opprettet språkmotiveringsprisen år 2000. | Sáme giellaráde vuododij giellaarvusmahttembálkáv jagen 2000. |
| Etter det har Sametingets språkstyre og Sametingsrådet tildelt prisen. | Dan maŋŋela la Sámedigge giellastivrra ja Sámediggeráde bálkáv vaddám. |
| Tidligere vinnere av språkmotiveringsprisen er Foreldregruppe fra Tysfjord i 2000, Språkgruppe fra Skånland i 2001, Harry Solhaug fra Kåfjord i 2002, Sagka Stångberg fra Tärnaby i 2009 og Iŋgor Ántte Ánte Mihkkal/Ánte Mikkel Gaup i 2013. | Åvdep giellaarvusmahttemvuojtte li Æjgátjuogos Divtasvuonas jagen 2000, Giellajuogos Skánijs 2001, Harry Solhaug, Gáivuonas 2002, Sagka Stångberg, Dearnas 2009 ja Iŋgor Ántte Ánte Mihkkal/Ánte Mikkel Gaup, Guovdageainnus jagen 2013. |
| For intervju, kontakt sametingspresident Vibeke Larsen, tlf. +47 941 30 116. | Ságájdahtátjit, guládalá sámediggepresidentajn Vibeke Larsen, telefåvnån +47 941 30 116. |
| PRM: Sametingspresidenten glad for seier i reintallsaken | PRM: Sámedikkepresidænnta ávon vuojtos boatsojlåhkoássjen |
| Sametingspresident Vibeke Larsen oversender sine gratulasjoner til reindriftsutøver Jovsset Ánte Sara, som nå har vunnet ankesaken mot staten i Hålogaland lagmannsrett. | Sámedikkepresidænnta Vibeke Larsen sávvá vuorbev ællonæhkkáj Jovsset Ánte Saraj, gut dálla la vuojttám gujddimássjev stáhta vuosstáj Hålogalánda lágamánneriektán. |
| Reindriftsutøver Jovsset Ánte Sara fra Kautokeino nektet å etterkomme vedtaket fra Landbruks- og matdepartementet som i 2014 krevde at han skulle redusere reinflokken sin til 75 dyr. | Ælloniehkke Jovsset Ánte Sara Guovdagæjnos vuornoj miededimes mærrádusáv ednambarggo- ja biebbmodepartementas mij 2014 gájbbedij sån galgaj giehpedit ælov 75 boahttsuj. |
| Sara gikk til sak mot staten og vant frem i tingretten, men staten anket beslutningen. | Sara digguhij stáhta vuosstáj ja vuojtij diggeriektán, valla stáhtta mærrádusáv gujddij. |
| I dag, fredag 17. mars, kom dommen fra Hålogaland lagmannsrett som forkaster anken, og som i sin dom slår fast at vedtaket fra staten er ugyldig da det innebærer en krenkelse av Saras rett til å utøve sin kultur. | Uddni bierjjedagá snjuktjamáno 17.biejve bådij duobbmo Hålogalánda lágamánneriektás mij gujddimav hilgot, ja duobmonis mierret mærrádus stáhtas ij la fábmogis gå dat buktá illastimev Sara rievtesvuohtaj ietjas kultuvrav dåjmadimes. |
| Sametingspresident Vibeke Larsen er glad for seieren. | Sámedikkepresidænnta Vibeke Larsen ávvus vuojttemis. |
| – Jeg vil først og fremst gratulere Jovsset Ánte Sara for seieren i lagmannsretten. | – Sidáv vuostak vuorbev sávvat Jovsset Ánte Saraj gå lágamánneriektán vuojtij. |
| Prinsippene som ligger til grunn i denne rettavgjørelsen samsvarer med det som Sametinget har påpekt over flere år, nemlig at måten staten har lagt opp til reintallsreduksjoner har store svakheter, at den ikke er i henhold til samenes rett til selvbestemmelse og at det kan være brudd på individuelle rettigheter, sier sametingspresident Vibeke Larsen. | Prinsihpa ma li dán riektámærrádusá vuodon li jur daj sæmmi vuojnoj vuodon gå Sámedigge måttijt jagijt la tsuojgodam, namálattjat jut stáhta vuogen boatsojlågov giehpedit li stuorra vánesvuoda. Stáhtta ij vieleda sámij riektáv iesjmierredibmáj ja máhttá liehket ájnegattja riektájt doadjemin, javllá sámedikkepresidænnta Vibeke Larsen. |
| Sametinget uttaler i reindriftsmeldingen vedtatt i september 2016 at bestemmelser om forholdsmessig reduksjon har vist seg å være reintallsdrivende, og har uten noen form for utjevnende element ført til forskjellsbehandling og uforholdsmessige inngripende tiltak overfor den enkelte reindriftsutøver. | Sámedigge javllá boatsojæládusdiedádusás mierredum ragátmánon 2016, jut mærrádusá gasskavuodaj milta giehpedit la buktám boatsojlåhkolasedimev, ja gå ij la dássedibme la dat buktám ærádisdåmadimev ja garra dåjmajt ma e ájnegis ællonæhkkáj hieba. |
| Brudd på menneskerettighetene | Almasjrievtesvuodajt doadjemin |
| Hålogaland Lagmannsrett konkluderer i dommen at Landbruks- og matdepartementets vedtak av 10. mars 2014 om reintallsreduksjon, er et brudd på menneskerettighetene. | Hålogalánda lágamánneriektá duobmos tjoahkkájgæssá, Ednambarggo- ja biebbmodepartementa mærrádus snjuktjamáno 10.biejves 2014 boatsojlåhkogiehpedibmáj, la almasjrievtesvuodajt doadjemin. |
| Reintallsreduksjonen som staten hadde lagt opp til, er ugyldig da vedtaket innebærer en krenkelse av Sara sin rett til å utøve sin kultur i henhold til FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter, artikkel 27. | Boatsojlåhkogiehpedibme mav stáhtta lij gárvedam, ij la fábmogis gå mærrádus illastimev buktá Sara rievtesvuohtaj ietjas kultuvrav dåjmadit AN konvensjåvnå sivijla ja ja politihkalasj rievtesvuoda artihkal 27 gáktuj. |
| Lagmannsretten skriver blant annet: «Selv om reindriftslovens bestemmelser om reintall og om reduksjon av reintall har en rimelig og objektiv begrunnelse ut fra reindriftslovens formål, har lagmannsretten lagt til grunn at det er en terskel for når et inngrep anses som legitimt også ved statlig regulering av reindriften, og at terskelen for ulovlig inngrep er overskredet i dette tilfellet.» | Lágamánneriektá tjállá duola dagu: “ Jus ga boatsojæláduslága mærrádusá boatsojlågo ja boatsojlågo giehpedime birra le dádjadahtes ja bieledis vuodustibme boatsojæláduslága ulmij milta, le lágamánneriektá vuodon adnám jut gávnnu rádjá goassa loabedis dahko aneduvvá lága baktu adjáj gå stáhtta boatsojæládusáv hiebadahttá, ja jut rádjá loabedis dahkuj mij ij la lága milta dán ássjen la badjel mierij.” |
| – Lagmannsretten har foretatt en veldig viktig avklaring i forhold til folkeretten når det gjelder kollektive og individuelle rettigheter. | – Lágamánneriektá la dahkam åvvå ájnas tjielggidusáv álmmukriektá gáktuj mij guosská aktisasj ja ájnegattjaj rievtesvuodajda. |
| I dette tilfellet så har staten brutt Jovsset Ánte Saras folkerettslige vern mot statlig inngrep. | Dán ássjen la stáhtta doadjám Jovsset Ánte Sara várjjalimev stáhta segadime vuosstáj álmmukriektá lága milta. |
| Jeg vil rose han for at han har våget å stå på for sin rett til å drive med reindrift, og for den viktige kampen han har tatt på vegne av mange samer. | Sidáv suv rámmpot gå la duosstam ietjas riektá åvdås oajbbot ælloniehkken viessot, ja dat ájnas bargos mav la måttij sámij åvdås dahkam. |
| Dette er en viktig prinsipiell dom som vil få positive konsekvenser for mange samer, avslutter sametingspresident Vibeke Larsen. | Dát la ájnas prinsihpalasj duobbmo mij positijva båhtusijt edna sámijda buktá, låhpat sámedikkepresidænnta Vibeke Larsen. |
| For intervju, kontakt sametingspresident Vibeke Larsen, tlf: 941 30 116 | Ságájdahtátjit, guládalá sámedikkepresidentajn Vibeke Larsen, tlf: 941 30 116 |
| PRM: Sametingsrådet har nå bevilget over 20,1 millioner kroner til læremidler | PRD: Sámedikkeráde l juollodam ienep gå 20,1 millijåvnå kråvnå oahpponævojda |
| Sametingsrådet har nå bevilget over 20,1 millioner kroner til utvikling av læremidler. | Sámedikkeráde l dálla juollodam ienep gå 20,1 millijåvnå kråvnå oahpponævojt åvddånahtátjit. |
| Læremidler til de som har sør- og lulesamisk som andrespråk er det i år prioritert støtte til. | Dán jage la doarjja oahpponævo sidjij gænna li oarjjel- ja julevsámegiella nubben giellan vuorodam. |
| Sametingsrådet har bevilget midler til utvikling av læremidler på sørsamisk etter en spesiell metodikk for språkopplæringen som gjør andrespråkselever til funksjonelt tospråklige. | Sámedikkeráde l juollodam rudájt åvddånahtátjit oahpponævo oarjjelsámegiellaj sierra åhpadimvuoge baktu giellaåhpadibmáj mij dahká nubbegiellaåhpadusá oahppijt dåjmalasj guovtegielagin. |
| Hva angår nordsamisk har sametingsrådet gitt tilskudd til utvikling av mobilapper for andrespråkselever på nordsamisk, som skal effektivisere andrespråksopplæringen på nordsamisk. | Mij guosská nuorttasámegiellaj la Sámedikkeráde dårjav juollodam åvddånahtátjit mobilapp:ajt nubbegiellaoahppijda nuorttasámegiellaj, mij galggá nubbegiellaåhpadusáv nuorttasámegiellaj dåbmarabbo dahkat. |
| Sametingsrådet ser og opplever at situasjonen for både nord-, sør- og lulesamisk språk er svært kritisk. | Sámedikkeráde vuojnná ja gávnat, nuortta-, oarjjel- ja aj julevsámegiellaj li duodaj ájteduvvam giellan. |
| – Vi er glade for at vi i årets budsjett har kunnet gi en støtte som fremmer språkopplæringen, styrker barns og unges lesing, og som i tillegg er tilpasset de som har spesielle behov for læremidler når det gjelder språkopplæringen, sier medlem i sametingsrådet Mikkel Eskil Mikkelsen. | – Mij lip ávon gå dán jagásj budsjehtan lip bessam dårjav vaddet mij giellaåhpadusáv åvdet, nanni mánáj ja nuoraj låhkåmav, ja ájn duodden la hiebadum sidjij gænna li sierra dárbo oahpponævojda giellaåhpadusá vuoksjuj, javllá sámedikkeráde sebrulasj Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| – Når det gjelder sørsamisk har vi ved hjelp av støtte endelig klart å nå målet om å produsere heldekkende læremidler på sørsamisk som førstespråk til ungdomsskoletrinnet, jubler Mikkelsen. | – Oarjjelsámegiela vuoksjuj lip mij dårja baktu vijmak ulmmáj jåvsådam buvtadit åbbålasj oahpponævojt oarjjelsámegiellaj vuostasjgiellan nuorajskåvlå dássáj sjållert Mikkelsen. |
| – Vi har prioritert læremidler som omfatter lesetrening på lulesamisk og sørsamisk, og gitt støtte til utvikling av lettleste små bøker på sørsamisk for videregående nivå. | – Mij lip vuorodam oahpponævojt ma gåbttji låhkåmhárjjidussaj julevsámegiellaj ja oarjjelsámegiellaj, ja dårjav vaddám åvddånahtátjit álkkeslåhkåmgirjátjit oarjjelsámegiellaj joarkkaskåvllådássáj. |
| I lesebøkene er det en klar progresjon og nivådeling, som er nyttig i lesetreningen, fortsetter Mikkelsen. | Låhkåmgirjátjijn li tjielgga progresjåvnå ja dássejuohkem, mij la ávkken låhkåmhárjjidussaj, joarkká Mikkelsen. |
| Sametinget mener det også er viktig å prioritere læremidler i duodji for å støtte og føre videre samisk kultur og tradisjonskunnskap. | Sámedikke mielas la aj ájnas vuorodit oahpponævojt duojen sáme kultuvrav ja árbbediedojt dårjatjit ja vijddásappot vattátjit. |
| Læremiddelet Duodjegáldu for grunnskolen skal nå oversettes og tilpasses til lulesamisk og sørsamisk. | Oahpponævvo Duodjegáldu vuodoskåvllåj galggá dálla jårggåluvvat ja hiebaduvvat julevsámegiellaj ja oarjjelsámegiellaj. |
| I tillegg har sametingsrådet også prioritert støtte til temabaserte læremidler i duodji på sørsamisk helt til videregående nivå. | Duodden dasi la Sámedikkeráde aj vuorodam dårjav tiemá oahpponævojda duojen oarjjelsámegiellaj gitta joarkkaskåvllådássáj. |
| – I mat- og helsefag har det manglet heldekkende læremidler på samisk. | – Biebbmo- ja varresvuodafágan la vádnunam åbbålasj oahpponævojt sámegiellaj. |
| Nå kan jeg med glede kunngjøre at vi har bevilget støtte til en søker som har som mål å utvikle en læremiddelserie for mellomtrinnet. | Dálla ávos besav diededit, mij lip juollodam dårjav avta åhttsåj gænna l ulmme åvddånahttet oahpponævvorájdov gasskadássáj. |
| Serien er på alle de tre samiske språkene og den har både trykte og digitale elementer, avslutter rådsmedlem Mikkelsen. | Rájddo l gájkka gålmå sámegiellaj ja dajn la prienntidum ja digitála oase, låhpat rádesebrulasj Mikkelsen. |
| Sametinget mottok søknader for i alt 33,2 millioner kroner. | Sámedigge oattjoj åhtsåmusájt aktisattjat 33,2 millijåvnå kråvnnåj. |
| – Selv om det er mange søknader i forhold til budsjettrammen er sametingsrådet fornøyd med at vi i år har klart å dekke de fleste prioriterte områdene, sier Mikkelsen. | – Jus ga li edna åhtsåmus budsjæhttarámma gáktuj la sámedikkeráde dudálasj gå dán jage lip nahkap gåbttjåt ienemusáv vuorodam suorgijs, javllá Mikkelsen. |
| Sametingets handlingsplan for utvikling av læremidler i perioden 2015-2018 ligger til grunn for Sametingets årlige prioriteringer. | Sámedikke doajmmapládna oahpponævojt åvddånahtátjit gávddaj 2015-2018 li vuodon Sámedikke jahkásasj vuorodimijda. |
| Læremidlene som vi har bevilget midler til skal utvikles etter de nye læreplanene som blir ferdige i 2019. | Oahpponævojt majda lip dårjav juollodam galggi åvddånahteduvvat daj ådå oahppoplána milta ma gárveduvvi 2019. |
| Vårt mål er også at produsentene av de nye læremidlene ferdigstiller dem i løpet av tre og et halvt år. | Mijá ulmme l aj juhti ådå oahpponævoj buvtadiddje galggi dajt gárvedit gålmå ja bielle jahkáj. |
| PRM: Samisk reiselivsprosjekt inn i en ny fase | PRM: Sáme mannoæládusprosjækta ådå mihttomieren |
| Sametinget vil i et samarbeidsprosjekt mellom NordNorsk Reiseliv, de tre nordligste fylkene og Innovasjon Norge, styrke samiske reiselivsbedrifter. | Sámedigge ájggu aktisasjbarggoprosjevta baktu NordNorsk Reiseliv, gålmmå nuorttalamos fylkaj ja Innovasjon Norge gaskan, sáme mannoæládusvidnudagájt nannit. |
| Sametingsråd Mariann Wollmann Magga håper at prosjektet vil gi et løft for samisk reiselivssatsing. | Sámediggeráde Mariann Wollmann Magga doajvvu prosjækta luluj sáme mannoæládusrahtjamav nannit. |
| Samisk reiseliv 2.0 er et 3-årig prosjekt som ledes av NordNorsk Reiseliv. | Sáme mannoæládus 2.0 la gålmåjahkásasj prosjækta mav NordNorsk Reiseliv jådet. |
| Hensikten med reiselivsprosjektet er å styrke kompetansen og markedstilgangen for samiske reiselivsbedrifter. | Ájggomus mannoæládusprosjevtajn la nannit máhtudagáv ja márnánvejulasjvuodav sáme mannoæládusvidnudagájda. |
| Prosjektet skal gå over tre år. | Prosjækta galggá vihpat gålmmå jage. |
| Sametingsrådet har gitt et årlig tilskudd på 850.000 kroner til prosjektet. | Sámediggeráde la juollodam jahkásasj dårjav 850.000 kråvnnåj prosjæktaj. |
| Styringsgruppa består av representanter fra Sametinget, NordNorsk Reiseliv og en reiselivsbedrift fra hver av de tre nordligste fylkene. | Stivrrimjuohkusin li åvdåstiddje Sámedikkes, NordNorsk Reiseliv:as ja avta mannoæládusvidnudagás juohkka gålmåt nuorttalamos fylkas. |
| Styringsgruppa har sin offisielle startdato tirsdag 2. mai 2017 i Alta. | Stivrrimjuohkusa almulattjat jåhtuj boahtá dijstagá moarmesmáno 2. biejve 2017 Áltán. |
| Leder for styringsgruppa er Ellinor Guttorm Utsi, som har mange års erfaring fra reiselivsnæringen. | Stivrrimjuohkusa njunnjusj la Ellinor Guttorm Utsi, gut måttijt jagijt la mannoæládusán barggam. |
| Det er i alt 25 ulike samiske reiselivsprosjekter fra de tre nordligste fylkene som får muligheten til å delta. | Tjoahkkáj 25 sierra sáme mannoæládusvidnudagá gålmmå nuorttalamos fylkas bessi oassálasstet. |
| Kompetanseheving og profesjonalisering vil stå helt sentralt. | Máhtudaklåpptim ja profesjonalisierim li ållu guovdátjin. |
| Dette er særlig viktig for at de samiske reiselivsaktørene skal bli bedre rustet til å levere på merkevaren Nord-Norge. | Dát la ihkeva ájnas vaj sáme mannoæládusoassálasste galggi buorebut gárvedit mærkkagálvov Nuortta-Vuonav fálatjit. |
| Sametingsråd Mariann Wollmann Magga mener det er et stort potensial i å utvikle samiske reiselivsprosjekter, spesielt nå som reiselivsnæringen i nord blomstrer. | Sámediggeráde Mariann Wollmann Magga mielas la ållo máhttelisvuoda sáme mannoæládusprosjevtajt åvddånahttemin, ållagasj dálla gå mannoæládussaj nuorttan la åvddånimájgge. |
| – Den samiske kulturen er unik og vakker. | – Sáme kultuvrra la sierralágásj ja tjábbe. |
| Vi må klare å kommersialisere den uten at vi ødelegger vår kultur. | Vierttip nahkat dav kommersialisierit dabdá iehtjama kultuvrav biejsttep. |
| Dette vil også være fokus i dette spennende prosjektet. | Dáv aj tjalmostahttep dán geldulasj prosjevtan. |
| Nettverk og møteplasser viktig | Værmádagá ja æjvvalimsaje ájnnasa |
| Et tidligere samisk reiselivsprosjekt viste at en møteplass for samisk reiselivsnæring er viktig. | Åvdep mannoæládusprosjækta vuosedij jut æjvvalimsaje sáme æládussaj li ájnnasa. |
| Faglige diskusjoner, utveksling av tanker og ideer, og det å få innspill på eget produkt, var viktige ingredienser. | Fágalasj ságastallama, ussjolmisájt ja ájálvisájt lånudallat, ja árvvalusájt ietjas buktagij oadjot, lidjin ájnas biele. |
| Nettverksbygging og kunnskapsdeling vil bli tatt med videre i denne nye fasen av prosjektet. | Værmádagájt dahkat ja máhtov juogadit tjuovvu aj dáv dásev prosjevtas. |
| – Et samarbeid mellom de samiske reiselivsaktørene mener jeg er helt essensielt for at samisk reiseliv skal lykkes. | – Aktisasjbarggo sáme mannoæládusoasseválldij gaskan la muv mielas mierredime jus sáme mannoæládusáj galggá vuorbástuvvat. |
| NordNorsk Reiseliv har en spesialkompetanse på reiselivet i nord og dette, sammen med den samiske kompetansen i styringsgruppen og samiske reiselivsbedrifter, vil kunne gi gode resultater, mener Magga. | NordNorsk Reiseliv:an la sierra máhtudahka mannoæládusáj nuorttan, ja Magga mielas dát máhtudahka aktan sáme máhtudagájn stivrrimjuohkusin ja sáme mannoæládusvidnudagájn, luluj buorre båhtusijt vaddet. |
| Hun legger til at samiske reiselivsbedrifter må regne med at de selv må stå for størsteparten av jobben, for det er beinhardt å være bedriftseier, men hun tror at samisk reiseliv 2.0 vil være en sterk bidragsyter til at samisk reiselivsnæring blir en suksess. | Sån laset vil, jus sáme mannoæládusvidnudagá hæhttuji vieledit ietja hæhttuji ienemusát barggat, gå la åvvå rahtjamus vidnudagáv æjggut, valla sån jáhkká sáme mannoæládus 2.0 la nanos viehkken sáme mannoæládusáj vuorbástuvátjit. |
| For intervju, kontakt sametingsråd Mariann Wollmann Magga, tlf. 977 02 350For annen informasjon, kontakt rådgiver Kirsten Østby, tlf. 78 47 41 08 | Ságájdahtátjit, guládalá sámediggerádijn Mariann Wollmann Magga, tlf. 977 02 350 Ietjá diedojt vaddá rádevadde Kirsten Østby, tlf. 78 47 41 08 |
| PRM: SáMOS søker pilotbarnehager | PRM: SáMOS gæhttjalimmánájgárdijt åhtså |
| Sametingets barnehageprosjekt SáMOS, samiske barn i nye pedagogisk rom, tilbyr nå muligheten for samiske barnehager å søke om å bli pilotbarnehage. | Sámedikke mánájgárddeprosjækta SáMOS, sáme máná ådå sebrudaklanján, dálla máhttelisvuodav sáme mánájgárdijda fállá åtsåtjit gæhttjalimmánájgárdden sjaddat. |
| Målet med pilotbarnehageordningen i SáMOS er å samifisere barnehagen og gjennom dette legge et grunnlag for Sametingets SáMOS-prosjekt, for å utvikle samisk barnehagepedagogikk og arbeidsmetode etter samisk tankemåte. | Ulmme gæhttjalim (pilot-) mánájgárddeårnigijn SáMOS:an la mánájgárdev sámájduhttet ja dan baktu vuodov láhtjet Sámedikke SáMOS prosjæktaj, åvddånahtátjit sáme mánájgárddepedagogihkav ja barggovuogev sáme ájádallamvuoge milta. |
| Hensikten med SáMOS-prosjektet er å utvikle pedagogisk arbeid med utgangspunkt i samiske verdier, naturkunnskap, språk, kultur, ledelse og tradisjonskunnskaper. | Ulmme SáMOS-prosjevtajn la åvddånahttet pedagåvgålasj bargov vuododum sáme árvojn, luonndomáhtudagájn, gielajn, kultuvran, jådedimijn ja árbbemáhtojn. |
| Pilotbarnehagearbeidet gjennomføres sammen med forskere fra Samisk høgskole. | Gæhttjalimmánájgárddebarggo tjadáduvvá aktan guoradallij Sáme allaskåvlås. |
| Vi starter opp med fire pilotbarnehager, og deretter skal flere barnehager involveres. | Mij álggep nielje gæhttjalimmánájgárdij ja dassta maŋŋela ienep mánájgárde segaduvvi. |
| Søknadsfristen er 15. oktober. | Åhtsåmájggemierre l gålgådismáno 15. biejve. |
| – Nå har SáMOS-prosjektet kommet så langt at det konkret skal forske og utvikle samiske arbeidsmetoder sammen med samiske barnehager. | – Dálla SáMOS-prosjækta l nav guhkás boahtám, konkrehtalattjat galggá guoradallat ja sáme barggovuogijt aktan sáme mánájgárdij åvddånahttet. |
| Det blir interessant å følge samisk pedagogisk utvikling, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Miellagiddevasj sjaddá sáme pedagåvgålasj åvddånimev tjuovvot, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| For spørsmål eller intervju, kontakt sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen, tlf +47 917 42 161 | Gatjálvisájda jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Mikkel Eskil Mikkelsenijn, telefåvnån +47 917 42 161 |
| PRM: Satsing på pitesamisk kulturarv | PRD: Vuorot bihtámsáme kulturárbev |
| Sametinget har delt ut over 10 millioner kroner i tilskudd innen kulturminnevern. | Sámedigge l juollodam badjelasj 10 millijåvnå kråvnå doarjjan kulturmujttosuodjalimsuorgen. |
| Blant annet har flere pitesamiske prosjekter fått midler. | Duola dagu li ienep bihtámsáme prosjevta rudájt oadtjum. |
| – I det pitesamiske området skjer det nå en positiv revitalisering. | – Bihtámsáme guovlon la dálla positijva ælládahttem. |
| Det er derfor ekstra gledelig å bidra til å styrke den pitesamiske kulturarven, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Dan diehti la ållagasj ávvodahtte viehkedit bihtámsáme kulturárbev nannitjit, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametinget har de siste årene hatt en særlig satsning på pitesamisk kultur og kulturarv, også gjennom tilskuddsordningene. | Sámedigge l maŋemus jagijt bihtámsáme kultuvrav ja kulturárbev ållagasj vuorodam, adjáj doarjjaårnigij baktu. |
| Sammen med Bodø kommune og Nordlandsmuseet har Sametinget finansiert en stilling innen bygningsvern. | Aktan Bådådjo suohkanijn ja Nordlandsmuseet:jn la Sámedigge virgev tsiekkadussuodjalimsuorgen ruhtadam. |
| Satsningen er en del av samarbeidsavtalen mellom Bodø kommune og Sametinget. | Vuorodibme l oassen aktisasjbarggosjiehtadusás Bådådjo suohkana ja Sámedikke gaskan. |
| Istandsetting av pitesamisk bygningsarv er gitt midler gjennom flere prosjekter. | Åbddit bihtámsáme tsiekkadusárbev la ruhtaduvvam moatte prosjevta baktu. |
| Det skal også registreres pitesamiske kulturminner på Saltfjellet. | Bihtámsáme kulturmujto Sáltoduoddarin galggi aj registrieriduvvat. |
| – Pitesamisk bygningsarv er verdifull fordi vi her finner noen av de eldste samiske bygningene. | – Bihtámsáme tsiekkadusárbbe l árvvon dajnas gå dáppe gávnnuji muhtema dajs oabmásamos sáme tsiekkadusájs. |
| Å gjøre bygningene kjent styrker den pitesamiske identiteten, sier Keskitalo, som forrige torsdag åpnet en konferanse om nettopp pitesamisk historie og byggeskikk på Saltfjellet. | Tsiekkadusájt oahpásmahttet nanni bihtámsáme iesjdåbdov, javllá Keskitalo, guhti vássám duorastagá rabáj konferánsav jur bihtámsáme histåvrå ja tsiekkadusdábij birra Sáltoduoddarin. |
| Viser fram samisk kulturarv | Sáme kulturárbev vuosádallá |
| Sametingspresidenten og sametingsråd for kulturvern Berit Marie E. Eira er også glade for kunne tildele midler til prosjekter som gjør den rike samiske kulturhistorien tilgjengelig for publikum. | Keskitalo ja sámedikkeráde kultursuodjalibmáj Berit Marie E. Eira ávvudallaba aj gå bessi rudájt juollodit prosjevtajda ma boandás sáme kulturhiståvråv gæhttjijda oahpásmahtti. |
| Flere større tilrettelegginger har derfor fått midler til skilting. | Ienep stuorra láhtjema li dan diehti rudájt galbbitjit oadtjum. |
| På Årøyholmen i Lyngen skal det fortelles om sjøsamisk historie og gammel samisk religion. | Årøyholmenin Ivguvuonan galggá merrasáme histåvrå ja dålusj sáme åsko birra gaskostuvvat. |
| I Porsanger vil det flotte kulturlandskapet med historien om trollene bli tilrettelagt. | Porsaŋgun tjáppa kulturduobdá histåvråjn stáloj birra látjeduvvá. |
| I Kaperdalen på Senja skal de gamle markasamiske boplassene vises fram. | Gahpervákken (Kaperdalen) Sážžán galggi dålusj miehttsesáme årromsaje vuoseduvvat. |
| Det er også gitt midler til tilrettelegging av kulturminner på Kvitnes og Molvik i Berlevåg. | Juollodum li aj rudá kulturmujtojt Guittanasan (Kvitnes) ja Guolleveaigåhpen (Molvik) Bearalvágen látjátjit. |
| Mange områder er ikke kartlagt i forhold til samiske kulturminner. | Moatten guovlon ælla sáme kulturmujto guoradaládum. |
| Registreringsprosjekter er viktig for å vise samisk bruk og tilstedeværelse. | Registrierimprosjevta li ájnnasa vuosedittjat sáme anov ja årromav. |
| Et av prosjektene som har fått midler i år, er registrering i Navitdalen og Kvænangsbotn. | Akta prosjækta mij la dårjav dán jage oadtjum, la registrierima Návetvuomen ja Návuodnabadán. |
| Reindrifta og lokalbefolkningen skal delta i dette arbeidet. | Ællosujtto ja bájkálasj årro galggi dán bargguj oassálasstet. |
| – Prosjektet vil gi oss mange kulturminner og historier til glede for kommende generasjoner, sier sametingsråd Eira. | – Prosjækta midjij edna kulturmujto ja histåvrå buktá, boahtte buolvajda ávvon, javllá sámedikkeráde Eira. |
| Midler til å sette i stand freda samiske bygninger | Rudá ráfájduhtedum sáme tsiekkadusájt åbdditjit |
| Sametinget har siden 2012 registrert freda samiske bygninger, fra 1917 eller eldre. | Sámedigge l 2012 rájes registrierim ráfájduhtedum sáme tsiekkadusájt ma li 1917 rájes jali oabmásappo. |
| Fra noen titalls bygninger er det nå registrert rundt 900 bygninger. | Moaddalågenan tsiekkadusájs li dálla birrusij 900 tsiekkadusá registrieridum. |
| Mange er blitt klar over at de eier et automatisk freda bygg og har fått midler til å sette det i stand. | Moattes li buojkkám, sijá æjgon la automáhtalattjat ráfájduhtedum tsiekkadus ja oadtjum li rudájt dáv åbdditjit. |
| Eierne som har fått tilskudd er spredt over hele det samiske bosettingsområde. | Tsiekkadusæjgáda gudi li dårjav oadtjum årru sáme årromguovlov miehtáj. |
| Sametinget forvalter en egen ordning for freda samiske bygninger i privat eie. | Sámedigge sierra årnigav háldat ráfájduhtedum sáme tsiekkadusájda ma li priváhta æjgon. |
| Hele seks millioner er tildelt dette formålet. | Ajtu guhtta millijåvnå kråvnå li dan ulmmáj juolloduvvam. |
| For intervju eller spørsmål, kontakt sametingspresident Aili Keskitalo, tlf. +47 971 29 305. | Ságájdahtátjit jali gatjálvisá, guládalá sámedikkepresidentajn Aili Keskitalojn, telefåvnån +47 971 29 305. |
| PRM: Senter for samisk i opplæringa får status som nasjonalt senter | PRM: Sáme låhkåmguovdásj oadtju stáhtusav nasjåvnålasj guovdátjin |
| Kunnskapsdepartementet har i Stortingsmelding nr. 21 (2016-2017) Lærelyst - Tidlig innsats og kvalitet i skolen, fremmet forslag om at Senter for samisk i opplæringa skal få samme organisatoriske rammer som dagens nasjonale sentre, og få samme grunnfinansiering som disse. | Máhttodepartemænnta l Stuorradiggediedádusán nr. 21 (2016-2017) Oahppammiella – Árra ratjástibme ja kvalitiehtta skåvlån, åvdedam oajvvadusáv jut Sáme låhkåmguovdásj galggá sæmmi organisatåvrålasj rámmajt oadtjot dagu udnásj nasjåvnålasj guovdátja, ja oadtjot sæmmi vuodoruhtadimev gå da. |
| – Endelig har vi fått forståelse for behovet og tror at dette er med på å styrke kvaliteten i samiske barnehager og skoler, sier sametingspresident Vibeke Larsen. | – Vijmak li dárbov dádjadam ja jáhkkep dat la siegen kvalitehtav sáme mánájgárden ja skåvlån nannimin, javllá sámediggepresidænnta Vibeke Larsen. |
| Fremmer bruk av samisk | Åvdedime sámegiela adnemav |
| Det finnes flere nasjonale kompetansesentre for den norske skolen, men ingen for den samiske. | Gávnnuji moadda nasjåvnålasj máhtudakguovdátja Vuona skåvllåj, valla e aktak sáme skåvllåj. |
| Senter for samisk i opplæringa har siden 2007 vært en liten seksjon underlagt Samisk høgskole. | Sáme låhkåmguovdásj la 2007 rájes læhkám unna åssudagátjin Sáme Allaskåvlån. |
| Senteret har ikke hatt status som nasjonalt senter og det betyr at de ikke har hatt samme organisering og finansiering som de nasjonale sentrene. | Guovdátjin ij lim stáhtus nasjåvnålasj guovdátjin ja dat merkaj ij lim sæmmi organisierima jalik ruhtadime vuolen gå nasjåvnålasj guovdátja. |
| Senter for samisk i opplæringa er et ressurssenter spesielt rettet mot opplæringssystemet fra barnehagestadiet til høyere utdanning. | Sáme låhkåmguovdásj la luohkkoguovdásj ållagasj åhpadimvuogadahkaj mánájgárdde rájes alep åhpadussaj. |
| Senter for samisk i opplæringen arbeider vidt for å fremme muntlig og skriftlig bruk av samisk i befolkningen. | Sáme låhkåmguovdásj vijddát barggá åvdedime njálmálasj ja tjálalasj sámegielav ulmutjij gaskan. |
| Flere års kamp har gitt resultater | Moatte jage oajbbom la båhtusijt buktám |
| Sametinget har i flere år arbeidet for å få en forståelse for viktigheten av at Senter for samisk i opplæringen skal få samme status som de øvrige nasjonale sentrene, og ser nå frukter av dette arbeidet. | Sámedigge l måttijt jagijt barggam dádjadusáv åttjudittjat ájnasvuodas Sáme låhkåmguovdásj luluj sæmmi stáhtusav gå ietjá nasjåvnålasj guovdátja oadtjot, ja dat bargos dálla båhtusijt vuojnná. |
| Sametinget har ved alle mulige møtepunkt med Kunnskapsdepartementet fremmet saken om økte økonomiske rammer til Senter for samisk i opplæringa, og senest i forbindelse med innspillsarbeidet i forhold til ovennevnte stortingsmelding. | Sámedigge l juohkka aktijvuodan Máhttodepartementajn åvdedam ássjev lasedam rudálasj rámmaj Sáme låhkåmguovdátjij, maŋemusát árvvalimbargon dan nammadum stuorradiggediedádusá gáktuj. |
| – Etter flere års kamp får vi nå endelig et samisk kompetansesenter med like rammebetingelser som de øvrige ti nasjonale kompetansesentrene har, sier president Vibeke Larsen. | – Moatte jage oajbbomis oadtjop vijmak sáme máhtudakguovdátjav daj sæmmi rámmaævtoj milta gå ietjá lågev nasjåvnålasj máhtudakguovdátja, javllá sámediggepresidænnta Vibeke Larsen. |
| Kunnskapsdepartementet, Samisk høgskole og Sametinget skal i nær dialog se på oppgavene til det nye senteret og hvordan de kan harmoneres med de nasjonale sentrene. | Máhttodepartemænnta, Sáme Allaskåvllå ja Sámedigge galggi lahka aktijvuodan ådå guovdátja dahkamusájt gehtjadit ja gåktu lulun nasjåvnålasj guovdátjij dahkamusáj milta hiebaduvvat. |
| Det er planlagt at endringene iverksettes fra 1. januar 2018. | Plánaj milta rievddadime jåhtuj båhti ådåjakmáno 1. biejve rájes 2018. |
| PRM: Støtte til forestilling om skoltesamenes kultur og historie | PRD: Doarjja vuosádussaj gålldåsámij kultuvra ja histåvrå birra |
| Sametingsrådet tildeler 150 000 kroner til Stiftelsen Ferske Scener, til produksjon av teaterforestillingen Muohtadivggažat/Lyden av snø. | Sámedikkeráde juollot 150 000 kråvnå vuododussaj Stiftelsen ferske Scenerij buvtadittjat teáhtarvuosádusáv Muohtadivggažat/Lyden av snø. |
| Tema for forestillingen er skoltesamenes kultur og historie, i skjæringspunktet mellom vesten og russisk side. | Tiebmá vuosádussaj la gålldåsámij kultuvrra ja histåvrrå rádjáduobddágin alleednama ja ruossja biele gaskan. |
| I perioden 1826 til 1949 ble grensene mellom Norge, Finland og Russland endret flere ganger, og skoltesamenes tradisjonelle levemåte ble vanskelig. | Ájgegávdan 1826-1949 rájá Vuona, Suoma ja Ruossja gaskan rievddaduvvin moaddi, ja gålldåsámij árbbedábálasj viessomvuohke gássjel sjattaj. |
| – Sametingsrådet er glad for å kunne bidra til realisering av en teaterproduksjon som setter fokus på den skoltesamiske befolkningens vanskelige historie som et grenseløst folk rammet av stormakters grensesettinger, sier sametingsråd Henrik Olsen. | – Sámedikkeráde l ávon siegen liehket duohtan dahkamin teáhtarbuvtadimev mij tjalmostahttá gålldåsáme álmmuga vájves histåvråv rájádis álmmugin mij boadádaláj fábmogis vieldijda rájájt mierredittjat, javllá sámedikkeráde Henrik Olsen. |
| Oppsetningen beskriver tre startpunkter som hver for seg gir et bilde av livet i grenselandet mellom øst og vest, og menneskene der. | Vuosádus gåvvit gålmåt vuodos ma sierralakkoj tjielggi iellemis rádjeednamin lulleednama ja alleednama gaskan, ja dan ulmutjijt. |
| Området var åsted for noen av de mest dramatiske krigshandlinger, og er et område der stormaktene Russland og USA de siste 100 år har brukt store militære ressurser på å markere grensen seg imellom. | Guovlon dáhpáduvvin dajs bahámus doarrodáhpádusájs, ja la guovllo gånnå vielde Ruossja ja USA maŋemus 100 jage li adnám edna doarroressursajt rájáv ietjasa gasskaj mierkkitijt. |
| Premieren er satt til juni 2020, og forestillingen blir vist på Festspillene i Nord-Norge. Deretter skal forestillingen på turné. | Vuostasj vuosádus la mierredum biehtsemánnuj 2020, ja vuosádus vuoseduvvá Festspillene I Nord-Norge:n. Dan maŋŋela vuosádus mannuj galggá. |
| For intervju eller spørsmål, kontakt sametingsråd Henrik Olsen, 907 75 219 | Ságádahtátjit jali gatjálvisájda, guládalá sámedikkerádijn Henrik Olsenijn telefåvnån 907 75 219 |
| PRM: Støtte til lulesamiske språkprosjekter | PRD: Doarjju julevsáme giellaprosjevtajda |
| Sametingsrådet gir to lulesamiske språkprosjekter støtte. | Sámedikkeráde doarjju guokta julevsáme giellaprosjevta rudáj. |
| Språkspillet New Amigos Online skal utvikles til lulesamisk og elever i Tysfjord skal samles til språkbad i Jokkmokk. | Giellaspælla New Amigos Online galggá åvddånahteduvvat julevsábmáj ja oahppe Divtasvuonan galggi æjvvalit giellabæssáj Jåhkåmåhken. |
| – Lulesamisk trenger arenaer der samiske brukere kan praktisere språket muntlig, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Julevsámegiella dárbaj sajijt gånnå sáme giellaaddne bessi gielav njálmálattjat adnet, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametingsrådet gir 300.000 kroner i støtte til NA TECHNOLOGIES DA til å utvikle språkspillet New Amigos Online for lulesamisk. | Sámedikkeráde juollot 300.000 kråvnå doarjjan NA TECHNOLOGIES DA:j åvddånahtátjit giellaspellav New Amigos Online julevsábmáj. |
| Det er en virtuell samiskspråklig arena der språket praktiseres gjennom gjensidig samarbeid. | Dat la gåvssjim duohtavuodas ja sámegielak ariedná gånnå giella aneduvvá gasskasasj aktisasjbargo baktu. |
| I tillegg finnes en alene-spiller modus der spillerne kan trene med videoopptak av morsmåltalere på forskjellige dialekter. | Duodden gávnnu singel-player mode gånnå oassálaste bessi hárjjidallat videobáddimij iednegielagij iesjgeŋga giellasuorggáj. |
| – I handlingsplanen for samisk språk fremgår det at samiske barn og unge har behov for tilgang på digitale læringsressurser på morsmålet. | – Doajmmaplánan sámegielajda åvddån boahtá juhte sáme máná ja nuora dárbahi bessat digitála oahppamressursajt iednegielasa adnet. |
| New Amigos er et artig tospråklig spill som passer til alle aldersgrupper, sier Keskitalo. | New Amigos la suohtas guovtegielak spælla mij juohkka ahkejuohkusijda hiehpá, javllá Keskitalo. |
| New Amigos Online leverer individtilpasset læring ved samhandling over nett. | New Amigos Online vaddá åhpav juohkkahattja milta aktisasj dahkamuháj baktu nehtan. |
| Studentene er ressurser for hverandre, og i en skolesituasjon vil lærerens rolle være som en tilrettelegger der New Amigos Online inngår som et komplement til annen undervisning. | Studenta li resursa nubbe nubbáj, ja skåvllådilen sjaddá åhpadiddje roalla hiebadit gånnå New Amigos Online la duodden ietjá åhpadibmáj. |
| Opplevelsen blir personlig og inkluderende, der elever fra hele landet og verden kan kobles sammen over nett. | Dáhpádus sjaddá persåvnålattjat ja sebrudahtte gånnå oahppe rijkav miehtáj ja væráldav miehtáj bessi nehta baktu æjvvalit. |
| – For å styrke lulesamisk språk, og spesielt i områder der språket står svakt, anser Sametinget det som nødvendig at det utvikles digitale språkapplikasjoner for lulesamisk språk, sier Keskitalo. | – Nannitjit julevsámegielav, ja ållagasj guovlojn gånnå giella l rasjes dilen, la Sámedikke mielas dárbbo åvddånahttet digitála giellaapplikasjåvnåjt julevsámegiellaj. |
| Språkbad i lulesamisk | Giellabiesse julevsámegielan |
| Sametingsrådet gir også en støtte på 160.000 til Tysfjord kommune til prosjektet Giellabiesse 2019, hvor man skal samle elever for å gi de språkbad i lulesamisk. | Sámedikkeráde juollot aj dårjav 160.000 kråvnnåj Divtasvuona suohkanij prosjæktaj Giellabiesse 2019, masi oahppe tjåhkanaddi «giellalávggomij» julevsámegielan. |
| Årets Giellabiesse skal arrangeres i Jokkmokk på svensk side. | Dán jagásj Giellabiesse ásaduvvá Jåhkåmåhken Svieriga bielen. |
| Hovedmålet med språkbad er tuftet på begreper og fraser relatert reindrift og fjell. | Oajvveulmme giellalávggomijn la buojkuldagá ja moallánagá tjanádum ællosujttuj ja várráj julevsámij gaskan. |
| Tema for uka vil i hovedsak være å bli kjent med fjell- og reindriftskulturen i Sirges reinbeitedistrikt, samt å bli kjent med samekulturen på andre siden av grensen. | Sjaddá aj åhpadus vuodulasj hållavuogijn bæjválasj gielan. Tiebmá vahkkuj sjaddá åvdemusát oahpásmuvvat várre- ja ællosujttokultuvrraj Sirggá tjielden ja oahpásmuvvat sámekultuvrraj nuppen bielen rájá. |
| – Giellabiesse er et bra og viktig språktiltak i lulesamisk område. | – Giellabiesse l buorre ja ájnas gielladoajmma julevsáme guovlon. |
| Språket er skjørt i dette området, og alle slike tiltak er positivt for samisk språk. | Giella l rassje dan guovlon, ja gájkka dakkir dåjma li positijva sámegiellaj. |
| I fjor hadde de lignende giellabiesse, men da på Drag med besøk fra Jokkmokk. | Dijmmá lij muodugasj giellabiesse, valla dalloj lij Ájluovtan ja guosse Jåhkåmåhkes båhtin. |
| Rapporten viser at det har vært et vellykket arrangement, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Diedádus vuoset juhte dat ásadus vuorbástuváj, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Kontaktinformasjon: | Guládallamdiedo: |
| Sametingspresident Aili Keskitalo, tlf. +47 971 29 305 | Sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo, telefåvnån +47 971 29 305 |
| Sametingsrådet har innvilget en støtte på 100.000 kroner til prosjektet Duodji Dreamers på Riddu Riđđu. | PRD: Doarjju prosjevtav nuorra duodjárijda Sámedikkeráde la juollodam dårjav 100.000 kråvnnåj prosjæktaj Duodji Dreamers Riddu Riđđun. |
| Duodji Dreamers er en kunstutstilling hvor 10 unge duodjiutøvere mellom 20 og 35 år reflekterer over duodji i dagens moderne samfunn og virkelighet. | Duodji Dreamers la dájddavuosádus gånnå 10 nuorra duodjára 20 ja 35 jagij gaskan ájádalli duoje birra udnásj ådåájggásasj sebrudagán ja almmavuodan. |
| Utstillingens fokus er bærekraftighet. | Vuosádusá tjalmostahttem la guoddelisvuohta. |
| De 10 utøverne har valgt hvert sitt verk fra samlingen på Samisk Kunstmagasin som inspirasjon for et nytt verk som de selv har skapt. | Da 10 duodjára li válljim iesjgeŋga dájddadagov tjoahkkes Sáme Dájddamagasijnas (RDM) arvusmahtátjit ådå dájddadahkuj majt ietja li dahkam. |
| Både verket som er deres inspirasjon og det nye verket er en del av utstillingen. | Goappátjagá dago ma li sijáv arvusmahttám ja ådå dago li oassen vuosádusás. |
| – Sametingsrådet ser at prosjektet kan være en døråpner for synliggjøring av duodji, og med festivalens rekkevidde hva gjelder besøkende, kan prosjektet ha en positiv innvirkning på rekruttering til duodjinæringen, sier sametingsråd Silje Karine Muotka. | – Sámedikkeráde vuojnná, prosjækta máhttá liehket rabástahkan duojev tjalmostahtátjit, ja gå la festiválan nav edna guosse, de prosjækta máhttá liehket mielludahtte vájkkudibmen duodjeæládussaj, javllá sámedikkeráde Silje Karine Muotka. |
| Duodji Dreamers er et samarbeid mellom Riddu Riđđu, Senter for nordlige folk og Samisk Kunstmagasin, og utstillingen åpnes under Riddu Riđđu-festivalen 11. juli. | Duodji Dreamers la aktisasjbarggo Riddu Riđđu, Davvi álbmogiid guovddáš ja Sáme Dájddamagasijna gaskan, ja vuosádus rabáduvvá Riddu Riđđu-festiválan snjilltjamáno 11. biejve. |
| Duodji-utøverne vil også delta på en panelsamtale lørdag 14. juli om hva bærekraftighet innebærer for dem i deres arbeid med duodji, og om hvordan duodji kan utvikles og hvem som har rett til å utvikle duodji. | Duodjára oassálassti adjáj aktisasjságastallamij lávvodagá snjilltjamáno 14. Biejve, gånnå tiebmán la mij guoddelisvuohta sijá bargguj duodjesuorgen merkaj, ja man láhkáj duodje máhttá åvddånahteduvvat ja gænna l riektá duojev åvddånahtátjit. |
| Også Troms fylkeskommune har vurdert prosjektet som svært positivt og i tråd med målsettinger i samarbeidsavtalen med Sametinget om å stimulere til rekruttering av unge samiske duodjiutøvere, og har derfor innvilget 30 000 kroner til prosjektet. | Adjáj Tråmså fylkasuohkan la prosjevtav merustallam ihkeva vuohkasin ja jur ulmij milta aktisasjbarggosjiehtadusán Sámedikken arvusmahtátjit nuorra duodjárijt rekruttierimij, ja dan vuodon 30 000 kråvnå prosjæktaj juollodam. |
| – Vi håper at også Finnmark fylkeskommune støtter prosjektet, sier Muotka. | – Mij doajvvop Finnmárko fylkasuohkan aj prosjevtav doarjju, javllá Muotka. |
| For spørsmål eller intervju, kontakt sametingsråd Silje Karine Muotka, tlf. 98487576. | Jus li gatjálvisá jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkeráde sebrulattjajn Silje Karine Muotka, tel. 98487576. |
| PRM: Støtter stor merkevaresatsing innen duodji | PRD: Doarjju stuorra mærkkagálvvovuorodimev duojen |
| Duodjiorganisasjonen Duojáriid Ealáhussearvi ønsker å nå et større marked for duodji enn i dag. | Duodjeorganisasjåvnnå Duojáriid Ealáhussearvi sihtá dal duodjáj stuoráp márnánij gå uddni la. |
| Nå har sametingsrådet bevilget et tilskudd på inntil kroner 895.625 til MIS of Sápmi, merkevaresatsing innen duodji. | Sámedikkeráde l dálla juollodam 895.625 kråvnå rádjáj MIS of Sápmi:j, mærkkagálvvovuorodibmáj duojen. |
| Sametinget har som mål at duodji skal utvikles som en framtidsrettet og attraktiv næring i samiske områder. | Sámedikken la ulmme, duodje galggá åvddånahteduvvat boahtteájggásasj ja gæssu æládussan sáme guovlon. |
| Et av Sametingets viktigste redskap for utvikling av duodji er Næringsavtalen for duodji som fremforhandles mellom duodjiorganisasjonene og Sametinget. | Akta dajs ájnnasamos ræjdojs duojev åvddånahtátjit la Æládussjiehtadus duodjeæládussaj mij sjiehtadaláduvvá duodjeorganisasjåvnåj ja Sámedikke gaskan. |
| I Næringsavtalen for duodji 2017 ble partene enige om å sette av 900 000 kroner til merkevareprosjekter som Sámiid Duodji og Duojáriid Ealáhussearvi kan søke. | Æládussjiehtadusán duodjeæládussaj 2017 biele sjiehtadin biedjat 900 000 kråvnå mærkkagálvvoprosjevtajda majt Sámiid Duodji ja Duojáriid Ealáhussearvi máhtti åhtsåt. |
| Sametinget mener at dette prosjektet kan være med på å bidra til at målet med ordningen oppnås. | Sámedikke mielas dát prosjækta máhttá siegen liehket vájkkudime årniga ulmmáj jåvsådittjat. |
| – Vi håper at dette blir en bra utvikling for duodjiutøvere, og at dette sikrer deres næring, sier sametingsråd Berit Marie P.E. Eira. | – Mij doajvvop dát luluj buorre åvddånahttem duodjárijda, ja jut dát luluj sijá æládusáv nannit, javllá sámedikkeráde Berit Marie P.E. Eira. |
| Per i dag er det ingen andre merkevareoganisasjoner innen duodji i Norge. | Uddni ælla ietjá mærkkagálvvoorganisasjåvnå duojen Vuonan. |
| Merkevareorganisasjonen vil ivareta markedsføring og salg på vegne av utvalgte duodjiprodusenter. | Mærkkagálvvoorganisasjåvnnå galggá dåjmadit márnánahttemav ja vuobddemav válljiduvvam duodjárij åvdås. |
| Skal kunne leve av å produsere duodji | Duodjuhimes galggá máhttet viessot |
| Målet med merkevaresatsingen MIS of Sápmi er å skape lønnsomme og bærekraftige virksomheter. | Ulmme mærkkagálvvovuorodimijn MIS of Sápmi la dahkat mávsánis ja guoddelis vidnudagájt. |
| Det vil si at produsentene skal kunne leve av å produsere duodji. | Dat sihtá javllat duodjára galggi duoje buvtadimes viessot. |
| Samtidig er det et ønske fra Duojáriid Ealáhussearvi om at merkevaresatsingen skal bidra til kunnskapsformidling om samisk kultur, levemåte og livsgrunnlag. | Sæmmi l aj sávaldahka Duojáriid Ealáhussearvis jut mærkkagálvvovuorodibme luluj vájkkudit máhtudakgaskustibmáj sáme kultuvra, viessoma ja viessomuháj birra. |
| Ved å gjøre samisk håndverk kjent i eksterne markeder, kan man bidra til dette. | Oahpásmahttet sáme duojev ålggobiele márnánijda máhttá dasi vájkkudit. |
| – Sametingsrådet ser frem til å følge utviklingen som følge av tilskuddet til merkevaresatsingen, sier Eira. | – Sámedikkeráden li vuorddemusá åvddånimev tjuovutjit mav mærkkagálvvovuorodibme buktá, javllá Eira. |
| PRM: Stor dag for Saemien Sijte og Sápmi! | PRD: Stuorra biejvve Saemien Sijtaj ja Sábmáj! |
| Sametingsrådet er svært glad for at Saemien Sijte endelig får en oppstarts bevilgning til nytt bygg på Snåsa. | Sámedikkeráde l ihkeva ávon dajna gå Saemien Sijte dálla vijmak oadtju juollodimijt ådå huodnahij Snåasaj. |
| I formiddag ble det kjent at regjeringen kommer til å foreslå en oppstarts bevilgning til Saamien Sijte i statsbudsjettet, med en frist for ferdigstillelse av bygget i 2021. | Uddni åvddån bådij, ráddidus stáhtabudsjehtan ájggu árvvalit álgadimjuollodimev Saemien Sijtaj, ja juhti huonaj galggá gárves liehket jagen 2021. |
| – I dag vil jeg først og fremst gratulere Saemien Sijte og det sørsamiske miljøet med at det endelig ser ut til at Saamien Sijte får et nytt og verdig bygg for det sørsamiske folket og den sørsamiske kulturen. | Hálijdav vuostatjin vuorbbesávadusájt Saemien Sijtij ja oarjjelsáme birrasij sárnnot, gå vuojnnet vijmak Saemien Sijte oadtjomin la ådå ja árvulasj huodnahav oarjjelsámijda ja oarjjelsáme kultuvrraj. |
| Samtidig vil jeg si at dette også er en stor dag for hele Sápmi, sier sametingsråd Henrik Olsen. | Sæmmi máhttá aj javllat, udnásj biejvve l stuorra ávvobiejvve ålles Sámeednamij, javllá Sámedikkeráde Henrik Olsen. |
| I over 30 år har sørsamene jobbet med å få bygd et nytt sørsamisk museum- og kultursenter. | Oarjjelsáme li badjelasj 30 jage barggam åttjudittjat ådå oarjjelsáme dávvervuorkáv ja kulturguovdátjav. |
| På Sametinget har det over mange år vært en bred tverrpolitisk enighet om at Saemien Sijte har vært en av de aller viktigste prioriteringene til Sametinget. | Sámedikken la mælggadav læhkám nanos politihkalasj avtamielakvuohta belludagáj gaskan juhti Saemien Sijte l akta dajs stuorámus vuorodimijs Sámedikken. |
| Statsbudsjettet legges fram førstkommende mandag kl. 10. | Stáhtabudsjæhtta almoduvvá mánnodagá kl. 10. |
| Sametingsrådet har til sammen bevilget i overkant av 14 millioner kroner i tilskudd innenfor næring, språk, kultur, barnehage, helse og sosial og regionale prosjekter i perioden fra 10. februar til 4. mai i år. | Sámediggeráde la aktisattjat juollodam badjelasj 14 millijåvnå kråvnå dårjajda æládus-, giella-, kultuvrra-, mánájgárdde-, varresvuohta- ja sosiála suorgijn ja guovlo prosjevtajda gávdan guovvamáno 10.biejves moarmesmáno 4.bæjvváj dán jage. |
| Fem landanlegg for fisk har fått nesten 1,7 millioner kroner til sammen i støtte fra Sametinget. | Vihtta guolleduostudagá li aktan oadtjum vargga 1,7 millijåvnå kråvnå doarjjan Sámedikkes. |
| Ca. 7,5 millioner kroner er bevilget til ulike næringsprosjekter. | Bájkoj 7,5 millijåvnå kråvnå li duon dán æládusprosjæktaj juolloduvvam. |
| Sametingsråd Mariann Wollmann Magga forteller at fiskerinæringen er i en positiv utvikling og at det er en stor pågang av søknader, både når det gjelder støtte til fiskebåtfinansiering og til etablering og utvikling av land/mottaksanlegg. | Sámediggeráde Mariann Wollmann Magga subtsas, guollimæládus la miehtebiekkan ja ålos dårjav åhtsi, guollimvantsajt oastátjit ja guolleduostudagájt ásadittjat ja åvddånahtátjit. |
| – Sametinget er en viktig aktør gjennom bruk av virkemidler til å sikre og utvikle en attraktiv og lønnsom fiskerinæring i samiske kyst- og fjordområder, sier Magga. | – Sámedigge la ájnas oassevállde vájkkudimnævojt adnemin bisodittjat ja åvddånahtátjit gæssu ja ávkkás guolástusæládusáv sáme merragádde- ja vuodnaguovlojn, javllá Magga. |
| Legger til rette for leveransemuligheter | Láhtjá vuobddemmáhttelisvuohtaj |
| Magga forteller at det særlig er innvilget store beløp til landanlegg for fisk i den siste perioden, hele fem anlegg har fått til sammen 1.666.000 kroner. | Magga subtsas, ållagasj la juollodum edna ruhta guolleduostudagájda maŋemus ájgev, ålles vihtta duostudagá li aktisattjat 1.666.000 kråvnå oadtjum. |
| Det omfatter anlegg i Storekorsnes, Nervei, Skarsvåg, Sjursjok og Nordvågen. | Dá li duostudagá Storekorsnesan, Nerveian, Skarsvågan, Sjursjokan og Nordvågenin. |
| – Det er viktig å legge til rette for at den minste fjordflåten har leveransemuligheter av råstoff og det er av største betydning å videreutvikle og styrke den lokale mottaksstrukturen for å sikre videre drift av fiskeriaktiviteten i lokale kyst- og fjordsamfunn. | – Ájnas la láhtjet dilev vaj unnemus vantsa bessi guolijt vuobddet ja ihkeva ájnas la åvddånahttet ja nannit bájkálasj duosstomstruktuvrav bisodittjat joarkke dåjmav guolástimen bájkálasj merragádde- ja vuodnaguovlojn. |
| Leveringsmuligheter lokalt for den minste flåten er en forutsetning for å opprettholde bo- og sysselsettingen i de sjøsamiske områdene, sier Magga. | Máhttelisvuohta bájkálattjat vuobddet unnemus vantsajda la gájbbádussan bisodittjat årrom- ja barggostruktuvrav merrasáme guovlojn, javllá Magga. |
| Reiseliv viktig satsing | Mannoæládus ájnas vuorodibme |
| Sametingsrådet har bevilget i overkant av 1,3 millioner kroner til flere reiselivsbedrifter som skal brukes til investeringer og utviklingstiltak. | Sámediggeráde la juollodam badjelasj 1,3 millijåvnå kråvnå muhtem mannoæládusvidnudagájda sisi oastátjit ja åvddånahttemdåjmajda. |
| Både Arctic Nuvsvåg AS i Loppa, Tufjord Molta & Utleie AS i Måsøy, Vesterelvjenta AS, Koppangen brygger AS i Lyngen, og Aernie AS i Rana har fått støtte. | Arctic Nuvsvåg AS Loppan, Tufjord Molta & Utleie AS Måsøyan, Vesterelvjenta AS, Koppangen brygger AS Lyngenin, og Aernie AS Ranan li dårjav oadtjum. |
| – Samisk reiseliv er avhengig av varierte tilbud. | – Sáme mannoæládusán la dárbbo iesjgeŋgalágásj fálaldahkaj. |
| Reiseliv er en viktig satsing for Sametinget, sier Magga. | Mannoæládus la ájnas vuorodibme Sámediggáj, javllá Magga. |
| Sametingsrådet har også støttet Landsorganisasjonen Sámiid Duodji og Duojáriid ealáhussearvi med 150.000 kroner hver, slik at duodji ble tilgjengelig under jubileumsuka Tråante 2017. | Sámediggeráde la aj doarjjum rijkaorganisasjåvnåv Sámiid Duodji ja Duojáriid ealáhussearvi goabbák 150.000 kråvnåj, vaj duodje lulun vuojnnusin ávvudimvahkov Tråante 2017. |
| Magga sier at det ble tre fantastiske dager med marked i den store lavvoen på Torvet i Trondheim, hvor 32 utstillere hadde med seg det beste av reinkjøtt, duodji og samisk design fra ulike steder i Sápmi. | Magga javllá sjaddin gålmmå ihkeva hávsskes biejve márnánijn stuorra låvdagoaden Roandema guovdon, gånnå 32 vuosediddje vuobddin buoremusáv boahttsubiergos, duojijs ja sáme hábmedimes iesjgeŋga guolos Sámen. |
| – Erfaringa der er at lavvoen kunne stått dobbelt så lenge og vært dobbelt så stor. | – Åtsådallama vuosedi, låvdagoahte luluj máhttet guovtegærddáj ájgev danna liehket ja liehket guovtegærddáj stuorak. |
| Det var en enorm etterspørsel, sier Magga fornøyd. | Ihkeva stuorra berustibme lij, javllá dudálasj Magga. |
| Støttet mange kulturprosjekter | Edna kulturprosjevtajt doarjjum |
| Sametingsrådet har også bevilget støtte til 26 kulturprosjekter, som til sammen har fått nesten 1,5 millioner kroner. | Sámediggeráde la aj juollodam dårjav 26 kulturprosjæktaj, ma aktisattjat li vargga 1,5 millijåvnå kråvnå oadtjum. |
| Der vil Magga trekke frem tre kvinner spesielt som har fått støtte. | Dan aktavuodan Magga dættot gålmmå nissuna gudi li dårjav oadtjum. |
| Bente Haarstad har fått 74.000 kroner til utstilling av en fotodokumentar om sørsamisk reindrift. | Bente Haarstad la oadtjum 74.000 kråvnå vuosádussaj gåvvådokumentarav oarjjelsáme boatsojsujtos. |
| Simone Grøtte Pedersen har fått 150.000 kroner til danseforestillingen Glemt, som er om nordnorsk krigshistorie og har premiere under Festspillene i Nord-Norge. | Simone Grøtte Pedersen la oadtjum 150.000 kråvnå dánssavuosádussaj Glemt, nuortta-Vuona doarrohiståvrå birra ja vuostasj vuosádus la ásadusán Festspillene i Nord-Norge. |
| Maret Anne Sara har fått 149.900 kroner til prosjektet Pile o´Sápmi, som er et kunstnerisk verk som ble laget som en protest og som et symbol på statlig tvangsslakting av rein i Finnmark. | Maret Anne Sara la oadtjum 149.900 kråvnå prosjæktaj Pile o´Sápmi, mij la dájdalasj dahko mij dagáduváj vuosteldibmen ja symbåvllån stáhta boahttsujt bággonjuovadimes Finnmárkon. |
| – Bente Haarstad gjør en utrolig flott jobb med å dokumentere den sørsamiske reindriftskulturen. | – Bente Haarstad dahká ihkeva buorre bargov oarjjelsáme boatsojsujttokultuvrav duodastime. |
| Simone Grøtte Pedersen markerer seg sterkere og sterkere for hver danseopptreden. | Simone Grøtte Pedersen ienebut ja ienebut vuojnnusij boahtá juohkka dánssimvuosádusán. |
| Maret Anne Sara bruker kunsten til å rette søkelys mot reindriftas situasjon, som en sterk politisk stemme også, sier sametingsråd Mariann Wollmann Magga. | Maret Anne Sara dájdav adná boatsojsujto dilev tjalmostahtátjit, ja sån la aj jieddnás politihkalasj jiedna, javllá sámediggeráde Mariann Wollmann Magga. |
| Se hvilke prosjekter som har fått innvilget tilskudd i perioden 10.02.17- 04.05.17: | Gehtja makkir prosjevtajt ma li dårjav oadtjum ájggegávdan 10.02.17- 04.05.17: |
| – Regjeringens budsjettforslag gir ikke rom for nye satsninger, samiske museer har ikke ressurser til Båastede-prosjektet om tilbakeføring av samiske kulturgjenstander som er lagret i norske museer. | – Ráddidusá budsjæhttaárvvalusás ælla saje ådå vuorodimijda, sáme dávvervuorkájn ælla ressursa Båastede-prosjæktaj ruoptus åttjudit sáme kulturdávverijt ma li vuorkudum Vuona dávvervuorkájda, javllá sámedikkeráde sebrulasj Henrik Olsen. |
| Vi har også stort behov for å utvikle nye læremidler på alle de tre samiske språk. | Miján la aj stuorra dárbbo ådå oahpponævojt gájkka gålmå sámegiellaj åvddånahtátjit. |
| Det er spesielt stort behov for digitale læremidler, sier sametingsråd Henrik Olsen. | Ållagasj la dárbbo digitála oahpponævojda, javllá Olsen. |
| Sametingsrådet er fornøyd med at Sametingets prioriteringer til samiske byggeprosjekter har fått gjennomslag. | Sámedikkeráde l dudálasj gå Sámedikke vuorodime sáme biggimprosjevtajda la juollodimijt oadtjum. |
| Saemien Sijte har fått bevilgning til nybygg og også planene om nybygg til Beaivváš er nevnt i statsbudsjettet. | Saemien Sijte la oadtjum juollodimev ådå huodnahij ja pládna ådå huodnahij Beaivváš teáhterij la aj nammadum stáhtabudsjehtan. |
| Sametingsrådet er også fornøyd med at Norsk Kulturfond er styrket med 2 mill. kroner for å etablere ny ordning for oversettelse av samisk litteratur til norsk og for å øke formidlingen av samisk litteratur. | Sámedikkeráde l aj dudálasj gå Vuona Kulturfoannda l nannidum 2 millijåvnåj kråvnåj vuododittjat ådå årnigav sáme girjálasjvuodav dárruj jårggålittjat ja ienep gaskostibmáj sáme girjálasjvuodas. |
| Det vil bety at samiske forfattere får solgt flere bøker. | Dat sihtá javllat sáme girjjetjálle bessi ienep girjijt vuobddet. |
| Regjeringen foreslår å bevilge en økning på 2,6 prosent til Sametinget, mens beregnet prisstigning er på 2,7 prosent. | Ráddidus árvval juollodit 2,6 prosænnta lasádusáv Sámediggáj, valla merustaládum haddelassánibme la 2,7 prosænnta. |
| – Forslaget er ikke til å ta til tårene for, men vi har fremdeles stort sprik mellom utfordringene våre og det vi får til å utvikle det samiske samfunnet, sier Olsen. | Sámedikkeráde Henrik Olsen javllá ij galga dan diehti tjierrot, valla vilá li stuorra ærádusá mijá hásstalusáj ja daj rudáj gaskan majt oadtjop sáme sebrudagáv åvddånahtátjit. |
| Mens Norge totalt sett har befolkningsvekst, står folketallet i de samiske områdene stille, og Sametinget ser at antallet arbeidsplasser synker. | Madi viesátlåhko Vuonan gájkkásattjat la lassánime, dadi viesátlåhko sáme guovlon la bissánam, ja vuojnnet barggosajijs binnu. |
| – Hvis vi skal styrke de samiske samfunnene så bør Sametinget få større økonomiske muskler til å møte utfordringen, sier Olsen. | Jus galggap sáme sebrudagájt nannit luluj Sámedigge oadtjot ienep rudálasj fámojt hásstalusájt duostutjit, javllá Olsen. |
| PRM: Styrking av samiske rettigheter til arealer og ressurser | PRM: Nanni sáme riektájt ednamijda ja luohkojda |
| Sametingsrådet bevilger 200.000 kroner til Tana og Omegn Sjølaksefiskeforening for å avklare sjølaksefiskernes rettsstilling. | Sámediggeráde juollot 200 tuvsán kråvnå Deanu ja birás merraluossaguollársæbrráj merraluossaguollárij riektádilev tjielggitjit. |
| Sjølaksefiskeforeningen vurderer å stevne staten, fordi de statlige reguleringene er i ferd med å true det tradisjonelle sjølaksefisket. | Merraluossaguollársiebrre árvustallá stáhtav stiebnnit, dajnas gå stáhta regulierima li árbbedábálasj merraluossaguollimav ájttegoahtám. |
| Sametingets plenum har vedtatt har en støtteordning som har som mål å styrke samiske rettigheter til arealer og ressurser. | Sámedikke ållestjåhkanibme l mierredam doarjjaårnigav manna l ulmme sáme rievtesvuodajt ednamijda ja luohkojda nannit. |
| Plenum har satt av 750.000 kroner til ordningen. | Ållestjåhkanibme l årnigij 750 000 kråvnå mierredam. |
| Det kom inn ni søknader til søknadsfristen som var 1. april. | Aktse åhtsåmusá båhtin åhtsåmájggemærráj mij lij vuoratjismáno 1.biejve. |
| Rådet behandlet søknadene 28. juni i Karasjok. | Ráde giehtadaláj åhtsåmusájt biehtsemáno 28.biejve Kárášjågån. |
| Fire søkere fikk bevilget støtte. | Niellja åhttse dårjav oadtjun. |
| Tana og Omegn Sjølaksefiskeforening organiserer fiskere rundt Tanafjorden, Varangerfjorden, Laksefjorden, Kvalsund og Altafjorden. | Deanu ja birás Merraluossaguollársiebren li sebrulattja Deanuvuonav, Várjjatvuonav, Lágesvuonav, Fálesnuorev ja Álttávuonav birra. |
| Sametingspresident Vibeke Larsen sier at det er viktig å avklare sjølaksefiskernes rettsstilling, og derfor bevilger sametingsrådet 200.000 kroner til Tana og Omegn Sjølaksefiskeforening. | Sámediggepresidænnta Vibeke Larsen javllá ájnas la merraluossaguollárij riektádilev tjielggit, ja danen sámediggeráde 200 tuvsán kråvnå Deanu ja birás Merraluossaguollársæbrráj juollot. |
| Gruppesøksmål mot staten | Juogos ássjev stáhta vuosstáj vuolgat |
| Larsen forteller at sametingsrådet også bevilger 300.000 kroner til Laksebreveiere i Tanavassdraget/ Deanučázádaga luossabreavaeaiggádiid searvi og Deanučázádaga luossabivdosearvi/ Laksefiskeforeningen for Tanavassdraget slik at de kan gå til søksmål for å få avtalen mellom Norge og Finland om fiske i Tanavassdraget erklært ugyldig. | Larsen subtsas sámediggeráde adjáj juollot 300 tuvsán kråvnå siebrijda Deanučázádaga luossabreavaeaiggádiid searvi ja Deanučázádaga luossabivdosearvi vaj bessi ássjev vuolgadit fámoduhtátjit sjiehtadusáv Vuona ja Suoma gaskan Deanu tjátjádagán guollima birra. |
| – Den inngåtte avtalen mellom Norge og Finland svekker lokalbefolkningens rett til fiske som har et rettslig vern etter grunnloven og folkeretten. | – Sjiehtadus Vuona ja Suoma gaskan álbet bájke ulmutjij riektáv guollitjit, man la suodjalum riektá vuodolága ja álmmukriektá milta. |
| De lokale garnfisker n e må redusere sitt tradisjonelle fiske så mye, at det tradisjonelle fisket er i ferd med å forsvinne på grunn av statens reguleringer, sier sametingspresident Vibeke Larsen. | Bájke viermmeguollára hæhttuji unnedit ietjasa árbbedábálasj guollimav nav ednagit jut árbbedábálasj guollim la nåhkågoahtemin stáhta regulierima diehti, javllá sámediggepresidænnta Vibeke Larsen. |
| Styrke reindriftssamenes kompetanse | Nanni ælloniehkij máhtudagáv |
| Sametingsrådet bevilger 150.000 kroner til Troms Reindriftssamers Fylkeslag for å styrke reindriftssamenes kompetanse i offentligrett og arealforvaltning, for at de bedre skal kunne ivareta sine rettigheter og plikter, f. eks i planarbeid. | Sámediggeráde juollot 150 tuvsán kråvnå Tråmså Boatsojsábmelattjaj Fylkasæbrráj ælloniehkij máhtudagáv almulasj riektán ja areállaháldedimen nannitjit, vaj buorebut galggi ietjasa riektájt vælggogisvuodajt bærrájgåhtset, duola dagu pládnabargon. |
| Prosjektet har også som mål å øke kompetansen og bevisstheten hos kommunene om reindriftens arealbruk, og særlig om den reindriften som skjer innenfor Troms fylke. | Prosjevtan la aj ulmme lasedit máhtudagáv ja diedulasjvuodav suohkanijn boatsojæládusá areállaadnema birra, ållagasj boatsojæládusá birra mij la Tråmså fylkan. |
| Utredning av rettigheter til naturbruk | Guoradallat miehttsimriektájt |
| Mearrasámi árbediehtu ønsker å utrede samiske rettigheter i Nordkapp kommune, spesielt i Stranda-området. | Mearrasámi árbediehtu sihtá guoradallat sáme riektájt Davvinjárga suohkanin, ållagasj Stranda-guovlon. |
| Formålet er å styrke rettighetene til jakt, fiske, bærsanking og annen utmarksvirksomhet i Nordkapp kommune. | Ulmme l nannit riektájt bivdduj, guollimij, muorjjimij ja ietjá miehttsedåjmajda Davvinjárga suohkanin. |
| Rådet bevilger 100.000 kroner til utredningen. | Ráde juollot 100 tuvsán kråvnå guoradallamij. |
| – For Sametinget er det viktig å styrke de sjøsamiske rettighetene, slik at den tradisjonelle bruken av områdene sikres ved at de vernes mot ødeleggende inngrep, sier Larsen. | – Sámediggáj la ájnas merrasámij riektájt nannit, vaj árbbedábálasj adnemav guovlos nanniduvvá vaj dan baktu muorrodime vuosstáj suodjaluvvi, javllá Larsen. |
| For mer informasjon: Sametingspresident Vibeke Larsen, 941 30 116 | Ienep diedo: Sámediggepresidænnta Vibeke Larsen, 941 30 116 |
| PRM: Tilskudd til ny sørsamisk nyhetsside på nett | PRM: Doarjju ådå oarjjelsáme næhttabájkev |
| Sametingsrådet har bevilget støtte til samiske språkprosjekter, og i denne omgang har de prioritert språkprosjekter i sør-, pite- og lulesamiske områder. | Sámedikkeráde l dårjav juollodam sáme giellaprosjevtajda, ja dan bále vuorodam giellaprosjevtajt oarjjel-, bihtám- ja julevsáme guovlojt. |
| Blant annet får Rørosnytt 300.000 kr i støtte til etablering av en sørsamisk nyhetsside på nett. | Duola dagu Rørosnytt oadtju 300.000 kråvnå doarjjan ásadittjat ådå oarjjelsámegielak ådåsnæhttabielev. |
| – Sørsamisk språk er nå på vei til å styrkes etter å ha vært sterkt truet. | – Oarjjelsáme giella l nanostuvvamin maŋŋela gå la læhkám garrasit ájteduvvam. |
| Å etablere en sørsamisk nyhetskanal kan ha stor betydning for styrking av sørsamisk som hverdagsspråk, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Ásadit oarjjelsáme ådåskanálav máhttá liehket ájnas nannitjit oarjjelsámegielav bæjválasj giellan, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Formål med prosjektet er å etablere en nettside på sørsamisk med nyheter som berører sørsamene, og få på plass en sørsamisk redaksjon. | Ulmme prosjevtajn la næhttabájkev oarjjelsámegiellaj ásadit, ådåsij ma oarjjelsámijda guosski ja oarjjelsáme dåjmadagáv sadjásis oadtjot. |
| – Vi ser det som viktig at sørsamene har tilgang på nyheter og andre aktuelle saker på sitt eget språk. | – Mijá mielas la ájnas juhte oarjjelsáme bessi ådåsijt ja ietjá ájggeguovddelis ássjijt ietjasa giellaj låhkåt. |
| Denne nettsiden vil både styrke og utvikle sørsamisk, sier Keskitalo. | Dát næhttabájkke goappátjagá nanni ja åvddånahttá oarjjelsámegielav, javllá Keskitalo. |
| Sørsamisk seminar og filmfestival | Oarjjelsáme seminárra ja sáme filmmafestiválla |
| Andre sørsamiske prosjekter som har fått innvilget støtte er Trøndelag Fylkeskommune / Aajege språksenter, som fikk 100.000 kr i støtte til å arrangere seminaret Gïeleviermie om situasjonen for sørsamisk språk, som arrangeres på Røros 7.–8. november. | Ietjá oarjjelsáme prosjevta ma li doarjodum li Trøøndelaagen fylhkentjïelte/ Aaajege - saemien gïele- jïh maahtoejarnge ma oadtju 100.000 kråvnå doarjjan ásadittjat seminárav Gïeleviermie oarjjelsámegiela dile birra, mij ásaduvvá Rørosan basádismáno 7.–8. biejvij. |
| Røros kommune fikk 80.000 kr i støtte til arrangering av en grenseoverskridende samisk musikkfestival 7.–10. november. | Rørosa suohkan oattjoj 80.000 kråvnå doarjjan ásadittjat rájájrasstijiddje sáme musihkkafestiválav basádismáno 7.–10. biejvij. |
| Denne festivalen skal være en den av festivalen Raasten Rastah som arrangeres hvert år. | Dát festiválla sjaddá oassen Raasten Rastah festiválas mij juohkka jage ásaduvvá. |
| Tilskudd til revitalisering av pitesamisk språk | Doarjja bihtámsámegielav ælládahtátjit |
| Duoddare Ráfe i Beiarn kommune får 300.000 kr i støtte til revitalisering av pitesamisk språk. | Duoddara Ráfe, Bájdár suohkanin, oadtju 300.000 kråvnå bihtámsámegielav ælládahtátjit. |
| Blant annet skal Duoddara Ráfe ha et samarbeid med pitesamiske språkinteresserte på svensk side. | Duola dagu galggá Duoddara Ráfe aktan bihtámsáme giellaberustiddjij Svieriga bielen barggat. |
| I lulesamisk område får Hamarøy kommune 75.000 kr i støtte til språkkurs for barn som har samisk som førstespråk, og 75.000 kr til språkkurs for barn som har samisk som andrespråk. | Julevsáme guovlon oadtju Hábmera suohkan 75.000 kråvnå doarjjan giellakurssaj mánájda gænna li sámegiella vuostasjgiellan, ja 75.000 kråvnå giellakurssaj mánájda gænna li sámegiella nubbengiellan. |
| Litteraturtreff, språkkurs, reise-app og konfirmasjonsleir | Girjálasjvuodaæjvvalime, giellakurssa, manno-app ja skallolæjrra |
| Nordsamiske prosjekter har også fått støtte. | Nuorttasáme prosjevta li aj doarjoduvvam. |
| Čálliid lágádus får 300.000 kr i støtte til prosjektet (samiske bøker søker brukere). | Čálliid lágádus oadtju 300.000 kråvnå doarjjan prosjæktaj (Sámegielak girje addnijt åhtsi). |
| Prosjektet arrangerer 25 treff der forfattere underholder barn og unge med høytlesing og skuespill. | Prosjækta ásat 25 æjvvalime gånnå tjálle mánájt ja nuorajt hávsskudahtti låhkåma ja oavdástallama baktu. |
| Nesseby kommune får 150.000 kr. til språkkurs som skal hjelpe de som har tatt samisk begynnerkurs til å begynne å snakke samisk. | Unjárga suohkan oadtju 150.000 kråvnå giellakurssaj mij galggá viehkedit sijáv gudi li sáme álggokursav tjadádam sámástittjat. |
| Sametingsrådet har også gitt 200.000 kr i tilskudd til prosjektet Bædi & Børdi, som er en reise-app på samisk for barn om Nordnorske turiststeder. | Sámedikkeráde l juollodam 200.000 kråvnå doarjjan prosjæktaj Bædi & Børdi, mij la manno-app sámegiellaj Nuortta-Vuona turisstabájkij birra. |
| Samisk kirkeråd får 150.000 kr. i prosjektstøtte til å arrangere samisk konfirmasjonsleir. | Sáme girkkoráde oadtju 150.000 kråvnå prosjæktadoarjjan ásadittjat sáme skallolåhkkijlejrav. |
| I år arrangeres konfirmasjonsleiren for 6. gang. | Dán jage skallolåhkkijlæjrra ásaduvvá 6. bále. |
| – Det er spesielt gledelig at vi opplever en så stor interesse for språkprosjekter akkurat i år når vi feirer det internasjonale urfolksspråkåret, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Ållagasj la ávvudahtte gå gå mij jur álggoálmmukgiellajagen muossádip nav stuorra berustimev giellaprosjevtajs, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| PRM: – Ulike språksituasjoner trenger ulike ordninger | PRD: – Iesjgeŋga gielladile dárbahi iesjgeŋgalágásj årnigijt |
| Sametingsrådet fremmer sak om språkområde og kommunekategorier for plenum i desember. | Sámedikkeráde åvdet ássjev giellaguovloj ja suohkankategorijjaj birra ållestjåhkanibmáj javllamánon. |
| – Det er språksituasjonen i de ulike områdene som skal være utgangspunktet for den fremtidige språkplanleggingen, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | – Gielladille iesjgeŋga guovlon galggá vuodon liehket boahtteájggásasj giellagárvedimen, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametingsrådet har stort fokus på oppfølging av NOU2016:18 Hjertespråket. | Sámedikkeráde ednagit vuorot gåtsedit VAT 2016:18 Vájmogiella. |
| Sametinget har en målsetting om å styrke og utvikle samisk språk over hele landet. | Sámedikken la ulmme nannit ja åvddånahttet sámegielajt rijkav miehtáj. |
| – En av de største utfordringene vi har i dag er at dagens forvaltningsområde for samisk språk ikke tar hensyn til at språksituasjonen er forskjellig fra kommune til kommune, sier Keskitalo. | – Akta dajs stuorámus hásstalusájs uddni la dat, dálásj háldadimguovllo sáme gielajda ij vieleda jut gielladille l iesjgeŋgaláhkáj suohkanis suohkanij, javllá Keskitalo. |
| Gjennom dagens ordning har alle kommuner de samme forpliktelser til tross for at både språksituasjonen og antall samiskspråklige i kommunene er svært varierende. | Udnásj årniga baktu la gájkajn suohkanin sæmmi gájbbádusá juska gielladille ja galla sámegielaga suohkanijn li moattelágátja. |
| – Regelverk må gjenspeile virkeligheten | – Njuolgadusá hæhttuji duohtavuodav gåvvit |
| NOU2016:18 Hjertespråket foreslår en differensiert ordning med ulike kategorier for kommuner som omfattes av samisk språkområde, nemlig språkbevaringskommuner, språkvitaliseringskommuner og storbykommuner. | VAT 2016:18 Vájmogiella oajvvat hiebadam årnigav sierra kategorijjaj suohkanijda ma li sámegiela háldadimguovlon, namálattjat giellabisodimsuohkana, giellaælládahttemsuohkana ja stádasuohkana. |
| Sametingsrådet har forventninger om at et språkområde med ulike kommunekategorier i større grad vil ta hensyn til kommunenes behov og utfordringer. | Sámedikkeráden li vuorddemusá, giellaguovllo sierra suohkankategorijjaj ienebut sjaddá suohkanij dárbojt ja hásstalusájt vieledit. |
| – Vi vet at språksituasjonen er svært forskjellig i kommunene. | – Mij diehtep gielladille le iesjgeŋgaláhkáj suohkanijn. |
| I noen kommuner er samisk språk levende på alle områder i kommunen, mens i andre kommuner er situasjonen annerledes, og i disse kommunene er det behov for å bygge opp kompetansen i samisk språk. | Muhtem suohkanin la sámegiella viesso giellan juohkka suorgen suohkanin, valla ietjá suohkanin la ållu ietjá láhkáj, ja dajn suohkanijn la dárbbo buoredit máhtudagáv sámegielan. |
| Det er derfor svært avgjørende at det utarbeides regelverk som i større grad gjenspeiler virkeligheten, sier Keskitalo. | Dajnas la åbbå ájnas jut dagáduvvá njuolgadusmærrádusá ma buorebut duohtavuodav gåvvi, javllá Keskitalo. |
| Foreslår ytterligere to kommunekategorier | Oajvvat ájn guokta suohkankategorijja |
| Sametingsrådet foreslår at språkressurskommuner blir ny kategori i tillegg til de tre kategoriene språkutvalget har foreslått i sin rapport. | Sámedikkeráde oajvvat, giellaluohkkosuohkana sjaddá ådå kategorijjan duodden gålmå kategorijjaj mav giellanammadus tjielggidusás oajvvadij. |
| – Vi har i dag to kommuner hvor samisk er majoritetsspråk. | – Miján li dálla guokta suohkana gånnå sámegiella l ieneplåhkogiellan. |
| Dette er helt unikt i samisk språksammenheng, og vi mener at det vil være viktig å sikre at man for fremtiden fortsatt har kommuner hvor samisk språk er majoritetsspråket. | Dát la sierralágásj dille sáme gielaj hárráj, ja mijá mielas la ájnas nannit vaj miján boahtteájgen vilá li suohkana gånnå sámegiella l ieneplåhkogiellan. |
| Vi mener at disse kommunene er ressurskommuner, og har et ønske om at disse kommunene skal kunne ivareta en del oppgaver som kommer hele samfunnet til nytte, sier Keskitalo. | Mijá mielas dá suohkana li luohkkosuohkana, ja sávvap da suohkana lulun máhttet bærrájgåhtset muhtem bargov mij la ávkken ålles sebrudahkaj, javllá Keskitalo. |
| Sametingsrådet mener at det er viktig å synliggjøre at også øvrige kommuner har visse forpliktelser ovenfor den samiske språkbruker, og foreslår derfor også øvrige kommuner som en egen kategori. | Sámedikkeráde mielas la ájnas tjalmostahttet, ietjá suohkanin li aj muhtem åvdåsvásstádusá ájnegis sáme giellaaddnáj, ja dajnas oajvvat sierra kategorijjav ietjá suohkana. |
| Videre har sametingsrådet sett det som hensiktsmessig å inkludere mindre byer i språkområdet, og foreslår derfor at kategorien kalles bykommuner i stedet for storbykommuner, slik språkutvalget foreslår. | Vijddábut la Sámedikkeráde bieles ávkken smávep stádajt giellaguovlluj sebrudahttet, ja dajnas oajvvat kategorijja namma l stádasuohkana, ja ij ga stuorstádasuohkana, nav gåktu giellanammadus oajvvat. |
| – Det samiske språkområdet berører ikke bare hele den samiske befolkningen, men har også stor betydning for oppfølgingen av mange andre forslag til tiltak i Hjertespråket. | – Sáme giellaguovllo ij dåssju ålles sáme álmmugij guoska, valla merkaj aj ednagav ietjá oajvvadusájda gåtsedibmáj ma li Vájmogiella-tjielggidusán. |
| Jeg mener derfor det er viktig at vi nå tar denne debatten i plenum, avslutter sametingspresident Aili Keskitalo. | Mielastam la dárbbo mij dálla dágástallap dáv ássjev ållestjåhkanimen, låhpat sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| For spørsmål eller intervju kontakt sametingspresident Aili Keskitalo, +47 971 29 305 | Guládalá: sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo, +47 971 29 305 |
| PRM: Vil bidra til et språkløft i sør-, lule- og markasamiske områder | PRM: Sihtá viehkedit giellalåpptimij oarjjel-, julev- ja márkkosáme guovlojn |
| Sametingsrådet prioriterer å gi støtte til språktiltak i sør-, lule- og markasamiske områder, men savner flere søknader fra disse områdene. | Sámediggeráde vuorot dårjav vaddet gielladåjmajda oarjjel-, julev- og márkkosáme guovlojn, valla åhtsål åhtusåmusájt dajs guovlojs. |
| I 2018 overtok Sametinget forvaltningen av 2,7 millioner kroner som tidligere var forvaltet av Fylkesmannen i Nordland. | 2018 váldij Sámedigge háldadimev 2,7 millijåvnå kråvnås ma åvddåla lidjin háldaduvvam Nordlánda Fylkamánnes. |
| Midlene skal gå til språktiltak i sør-, lule- og markasamiske områder. | Rudá galggi mannat gielladåjmajda oarjjel-, julev- ja márkkosáme guovlojn. |
| I januar 2018 holdt Sametinget åpne møter i disse områdene med stor deltakelse fra ulike språkmiljøer. | Ådåjakmánon 2018 ásadij Sámedigge rabás tjåhkanimijt dajn guovlojn edna oassálasstij iesjgeŋga giellabirrasis. |
| Oppfordringen fra Sametinget var at språkmiljøene sender søknader til Sametinget da midlene ble lagt under posten Språkprosjekter på Sametingets budsjett. | Ávttjimus Sámedikkes lij, giellabirrasa sáddiji åhtsåmusájt Sámediggáj gå rudá biejaduvvin poasstaj Giellaprosjevta Sámedikke budsjehtan. |
| Det ble også opplyst at Sametinget ville bruke en liten del av midlene til å lyse ut en stilling som skal ha særlig fokus på utadrettet arbeid ovenfor språkmiljøer i disse områdene, samt bruke året til å identifisere tiltak som har fått støtte fra Fylkesmannen i Nordland over flere år. | Diededuváj aj, Sámedigge sihtá adnet oasátjav rudájs almodittjat virgev mij ållagasj galggá ålgobuj giellabirrasij gáktuj dajn guovlojn barggat, ja aj jagev adnet identifisieritjit dåjmajt ma måttijt jagijt li dårjav Nordlánda Fylkamánnes oadtjum. |
| Stillingen ble besatt i september 2018 og den ansatte har brukt tiden frem til nå å bli kjent med Sametinget og arbeidsoppgavene. | Virggáj biejadibme lij ragátmánon 2018 ja bargge l dálátjij oahpásmuvvam Sámediggáj ja barggodahkamusájda. |
| Hun har også deltatt på en del møter i områdene, samt truffet språksentrene og blitt kjent med de. | Sån la aj oassálasstám muhtem tjåhkanimijda dajn guovlojn, ja giellaguovdátjijt æjvvalam ja dajda oahpásmuvvam. |
| Fram til nå i 2018 har vi gitt støtte til følgende prosjekt over språkprosjektposten, til disse områdene: | Dálátjij jagen 2018 lip doarjjum tjuovvovasj prosjevtajt giellaprosjæktapåsta baktu, dájda guovlojda: |
| Etablering av samisk språksenter i Hattfjelldal - sørsamisk | Ásadit sáme giellaguovdátjav Aarborten - oarjjelsáme |
| Samiskspråklige bøker leter etter brukere – sør-, lule- og nordsamisk | Sámegielak girje låhkkijt åhtsi – oarjjel-, julev- ja nuorttasáme |
| Giellabiesse - lulesamisk | Giellabiesse - julevsáme |
| Sørsamisk bibeloversettelse II - sørsamisk | Oarjjelsáme rámátjårggålibme II - oarjjelsáme |
| Språkopplæring/språkkurs - lulesamisk | Giellaoahppo/giellakurssa - julevsáme |
| Samisk språk- og kultursamlinger for elever i rørossamisk område | Sáme giella- ja kulturæjvvalime oahppijda rørossáme guovlojn |
| Samisk konfirmantleir 2018 – sør-, lule- og nordsamisk | Sáme skallolåhkkeæjvvalime 2018 – oarjjel-, julev- ja nuorttasáme |
| Saamastalledh - Kommunikativ språkinnlæring - sørsamisk | Saamastalledh - Kommunikatijva giellaoahppam - oarjjelsáme |
| I tillegg bevilges det midler over andre poster på Sametingets budsjett til ulike språk- og kulturtiltak i sør-, lule- og markasamiske områder. | Duodden dájda juolloduvvá rudájt ietján påstaj baktu Sámedikke budsjehtan iesjgeŋga giella- ja kulturdåjmajda oarjjel-, julev- ja márkkosáme guovlojn. |
| – Hittil i år har sametingsrådet bevilget støtte til samtlige som har søkt om midler til tiltak innenfor denne prioriterte målgruppen. | – Dálátjij dán jage la sámedikkeráde dårjav juollodam gájkajda gudi li rudájt åhtsåm dåjmajda dán vuoroduvvam ulmmejuohkusin. |
| Jeg savner imidlertid flere søknader, og spesielt fra lule- og markasamiske områder, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | Huoman mån åhtsålav ienep åhtsåmusájt, ja ållagasj julev- ja márkkosáme guovlojs, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| I 2019 vil Sametinget fortsatt jobbe aktivt opp mot språkmiljøene i disse områdene for å initiere og støtte flere språktiltak som skal bidra til et språkløft. | Jagen 2019 sihtá Sámedigge vilá dåjmalattjat giellabirrasij gáktuj dajn guovlojn, álgadittjat ja dårjatjit ienep gielladåjmajt ma galggi viehkedit giellalåpptimij. |
| Det er opprettet stipend for studenter som tar utdanning i sør- og lulesamisk språk, giellatjiehppe ved Árran mánágárde har fått økt sin bevilgning og vi har satt inn prioriteringer i språkprosjektene direkte opp mot disse områdene og språkene. | Dagáduvvam la stipendav studentajda gudi åhpav julev- ja oarjjelsámegielan válldi, giellatjiehppe Árran mánájgárden la oadtjum lasedum juollodimev ja giellaprosjevtan lip njuolgga vuorodam dáj guovloj ja gielaj hárráj. |
| For intervju eller spørsmål, kontakt sametingspresident Aili Keskitalo, tlf. +47 971 29 305. | Ságájdahtátjit jali jus li gatjálvisá, guládalá sámedikkepresidentajn Aili Keskitalo, tlf. +47 971 29 305 |
| Program Áltá 2013 / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Prográmma Áltá 2013 / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| 08. mars 2013 | 08. njoktje 2013 |
| Foreløpig program for den forberedende urfolkskonferansen i Alta 8. til 12. juni 2013, Áltá 2013. | Båddåsasj prográmma gárvediddje álggoálmmukkonferánssaj Áltán 2013 biehtsemáno 8. gitta 12. bæjvváj. |
| Lørdag 8. juni | Lávvodagá biehtsemáno 8. biejve |
| Hele dagen: Konferansedeltakere ankommer Alta. | Gætjo biejve: Konferánssaoassálasste Áltáj båhti. |
| Registrering. | Tjáledibme. |
| Hele dagen: Klargjøring av Finnmarkshallen. | Gætjo biejve: Finnmarkshálla gárveduvvá. |
| Søndag 9. juni | Sådnåbiejve biehtsemáno 9. biejve |
| Hele dagen: Konferansedeltakere ankommer Alta. | Gætjo biejve: Konferánssaoassálasste Áltáj båhti. |
| Registrering. | Tjáledibme. |
| Hele dagen: Urfolksregionene holder separate møter. | Gætjo biejve: Iesj guhtik álggoálmmukguovlojn li sierra tjåhkanime. |
| Kl. 12.00: Presserommet åpner. | Kl. 12.00: Præssaladnja rahpá. |
| Kl. 20.00: Mottakelse på Høgskolen i Alta. | Kl. 20.00: Buorisboahtem Allaskåvlån Áltán. |
| Mandag 10. juni | Mánnodahka biehtsemáno 10. biejve |
| Kl. 10.00 - 13.00: Åpning og konferanse Kl. 13.00 - 15.00: Lunsj Kl. 15.00 - 18.00: Konferansen fortsetter Kl. 18.00 - 18.30: Pressekonferanse | Kl. 10.00 - 13.00: Rahpam ja konferánssa Kl. 13.00 - 15.00: Biejvvebiebbmo Kl. 15.00 - 18.00: Konferánssa joarkká Kl. 18.00 - 18.30: Præssakonferánssa |
| Tirsdag 11. juni | Dijstagá biehtsemáno 11. biejve |
| Kl. 10.00 - 13.00: Åpning og konferanse Kl. 13.00 - 15.00: Lunsj Kl. 15.00 - 18.00: Konferansen fortsetter | Kl. 10.00 - 13.00: Rahpam ja konferánssa Kl. 13.00 - 15.00: Biejvvebiebbmo Kl. 15.00 - 18.00: Konferánssa joarkká |
| Onsdag 12. juni | Gasskavahko biehtsemáno 12. biejve |
| Kl. 10.00 - 13.00: Åpning og konferanse Kl. 13.00 - 15.00: Lunsj Kl. 15.00 - 18.00: Konferansen avsluttes Kl. 18.00 - 18.30: Pressekonferanse | Kl. 10.00 - 13.00: Rahpam ja konferánssa Kl. 13.00 - 15.00: Biejvvebiebbmo Kl. 15.00 - 18.00: Konferánssa joarkká Kl. 18.00 - 18.30: Præssakonferánssa |
| Reiseregning og honorarkrav til Sametinget | Mannomáksemus ja bálkkágájbbádus Sámediggáj |
| Det er ikke mulig å sende reiseregninger eller honorarkrav på papir. | Dujna ij la máhttelis mannomáksemusáv jali máksogájbbádusáv páhperhámen sáddit. |
| Sametinget behøver informasjonen beskrevet i for oppretting av portaltilgang, dersom en oppdragsavtale ikke er skrevet. | Sámedigge dárbaj diedojt ma li sjiemán vaj máhttá bessamloabev vaddet, jus sierra viddnosjiehtadus ij la tjáledum. |
| Skjemaet el. oppdragsavtalen sendes til din kontaktperson i Sametinget eller til Økonomiseksjonen. | Sjiebmá jali viddnosjiehtadus sáddiduvvá duv guládallamulmutjij Sámedikken jali Ekonomijjaåssudahkaj. |
| Økonomiseksjonen vil på bakgrunn av opplysninger i oppdragsavtalen el. skjema for oppdragstaker opprette tilgang til portalen, og gi beskjed når tilgangen er klar. | Diedoj milta ma åvddåj båhti viddnosjiehtadusán jali sjiebmá viddnobarggáj, Ekonomijjaåssudahka vaddá loabev portallaj bessat, ja diedov gå dujna l bessammáhttelisvuohta. |
| Når ditt oppdrag for Sametinget er utført og tilgangen er opprettet kan du kreve refusjon av reisekostnader/andre utgifter og registrere dine honorarkrav her. | Gå la doajmmam bargov Sámedikke åvdås, besa refusjåvnåv gájbbedit mannogålojs/ietjá gålojs ja ietjat máksogájbbádusájt dási tjáledit. |
| Påloggingen skjer via din tilgang til ID-porten (MinID, BankID, Buypass ID, eller Commfides e-ID). | Sisiloggim dáhpáduvvá ID-portena baktu (MinID, BankID, Buypass ID, jali Commfides e-ID). Viehkke ja bagádusá |
| Støttede nettlesere | Doajmme næhttalåhkke |
| Bruk Internet Explorer 11. Mer om nettleserne. | Ane Internet Explorer 11. Ienebuv næhttalåhkkij birra. |
| Representanter / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Ájrrasa / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Rettigheter | Rievtesvuoda |
| Sametingets virksomhet berører alle typer rettsspørsmål innenfor alle samfunnsområder. | Sámedikke barggo guosská juohkkalágásj rievtesvuohtaássjijda juohkka sebrudaksuorgen. |
| Samer har ulike typer rettigheter; individbaserte, som eget folk og som urfolk. | Sámijn li moattelágásj rievtesvuoda: ájnegis ulmutjin, sierra álmmugin ja álggoálmmugin. |
| Samer har nedarvede rettigheter til sine tradisjonelle land- og vannområder og rett til ressursene i disse områdene som danner det felles materielle kulturgrunnlaget. | Sámijn li árbbidum rievtesvuoda árbbedábálasj ednam- ja tjátjeduobddágijda, ja rievtesvuoda dáj guovloj luohkojda ma aktisasj rubbmelasj kultuvrravuodov hábbmiji. |
| Rettighetene knytter seg også til områder som språk, utdanning, helse og forvaltning av kulturminner. | Rievtesvuoda aj tjanáduvvi suorgijda dagu giella, åhpadibme, varresvuohta ja kultuvrramujtoj háldadibme. |
| Rundskriv om endring i forskrift om valg til Sametinget / Partier/Valgmedarbeidere / Kampanjeside / Valg og manntall / Forsiden - Sametinget | Jåhtotjála Sámediggeválga njuolgadusáj rievddama birra / Belludagá /Válggabarggoguojme / Kampanjeside / Válgga ja jienastuslåhkuj / Sámedigge - Sametinget |
| Rundskriv om endring i forskrift om valg til Sametinget | Jåhtotjála Sámediggeválga njuolgadusáj rievddama birra |
| Rundskriv om endring i forskrift om valg til Sametinget – Om underretning til velgere som bare kan avgi forhåndsstemme til sametingsvalget. | Jåhtotjála Sámediggeválga njuolgadusáj rievddama birra – Diedo jienastiddjijda gudi dåssju bessi åvddågiehtaj sámediggeválgajda jienastit. |
| Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet har fastsatt nytt annet ledd i § 39 a i forskrift 19. desember 2008 nr. 1480 om valg til Sametinget. | Ådåstuhttem-, háldadim- ja girkkodepartemennta le mierredam ådå nuppát lahtasav § 39 a njuolgadusán javllamáno 19. biejve 2008 nr. 1480 Sámediggeválga birra. |
| Endringen ble kunngjort og trådte i kraft 19. desember 2012. | Rievddam almoduváj ja jåhtuj biejaduváj javllamáno 19. biejve 2012. |
| Samarbeid og rettighetsavklaring / Reindrift / Næringer / Forsiden - Sametinget | Aktisasjbarggo ja riektátjielgadibme / Boatsojæládus / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Samarbeid og rettighetsavklaring | Aktisasjbarggo ja riektátjielgadibme |
| 21. mars 2014 | 21. njoktje 2014 |
| Arbeidsgruppa for norsk-svensk reinbeitekonvensjon leverer fredag 21.mars sitt forslag til endringer i norsk/svensk reinbeitekonvensjon til den norske landbruks- og matminister Sylvi Listhaug og Sveriges landsbygdsminister Eskil Erlandsson. | Vuona ja Svieriga ælloguohtomkonvensjåvnå barggojuogos buktá bierjjedagá snjuktjamáno 21. biejve rievddadimoajvvadusájt Vuona ja Svieriga ælloguohtomkonvensjåvnnåj Vuona ednambarggo- ja biebbmominsstarij Sylvi Listhaug ja Svieriga ednamdáfominsstarij Eskil Erlandsson. |
| Arbeidsgruppen består av representanter fra Sametingene i Norge og Sverige, Svenske samers riksforbund og Norske reindriftssamers landsforbund. | Barggojuohkusin li åvdåstiddje Vuona ja Svieriga sámedikkijs, Svieriga sámij rijkkalihtos ja Vuona ællosámij rijkkalihtos. |
| Leder for arbeidsgruppen er Ellinor Marita Jåma fra Sametinget i Norge. | Barggojuohkusa jådediddjen le Ellinor Marita Jåma Vuona Sámedikkes. |
| Arbeidsgruppen har gjennom dialog med reinbeitedistrikter og samebyer utarbeidet et forslag til ny konvensjonstekst. | Barggojuogos la ságastallamij baktu tjieldij dahkam oajvvadusáv ådå konvensjåvnnåtækstaj. |
| Arbeidsgruppen har store forventninger til at regjeringene vil legge arbeidsgruppens arbeid og forslag til grunn for en snarlig ratifisering av norsk-svensk reinbeitekonvensjon. | Barggojuohkusin li stuorra vuorddámusá juhte ráddidusá biedji barggojuohkusa bargov ja oajvvadusájt vuodon ælloguohtomkonvensjåvnå dåhkkidibmáj. |
| Arbeidsgruppen har lagt tilngrunn at samarbeidsavtaler bør være hovedregel mellom distrikter og samebyer. | Barggojuogos la biedjam vuoduj juhte aktisasjbarggosjiehtadusá lulun liehket oajvvenjuolgadussan tjieldij gaskan. |
| Uenighet søkes først løst gjennom forhandlinger og deretter gjennom eventuell mekling ved hjelp av Reinbeitenemnden. | Iehpesemasvuohta gæhttjaluvvá vuostak tjoavdeduvvat sjiehtadusáj baktu ja dan maŋŋela márjju såbadahttem Ælloguohtomnammadusá viehkijn. |
| -Resultatløse forhandlinger løses ved at Reinbeitenemnden fastsetter beiteområder, beitetider og reintall. | -Boadodis sjiehtadallama tjoavdeduvvi Ælloguohtomnammadusá baktu mij mierret guohtombájkijt, guohtomájgijt ja boatsojlågov. |
| Klageorgan er Overprøvingsnemnden, som fatter endelig vedtak, forteller leder i arbeidsgruppen Ellinor Marita Jåma. | Gujddimorgádna le Alepgæhttjalimnammadus, mij låhpalattjat mierret, subtsas barggojuohkusa jådediddje Ellinor Marita Jåma. |
| Kartlegging og sikring av rettigheter til beite | Guohtomriektáj kárttim ja sihkarasstem |
| Nasjonal reindriftspolitikk har over år endret distriktenes og samebyenes beiteområder. | Nasjåvnålasj ælloæláduspolitihkka le jagij nalluj divvum tjieldij guohtomguovlojt. |
| Arbeidsgruppen ser det som avgjørende for framtidig grenseoverskridende reindrift at det gjennomføres en rettighetskartlegging for å få rettsgrunnlag avklart, slik at en i framtiden kan løse beitegrunnlag uten store konflikter. | Barggojuogos adná mierrediddjen boahtteájgij ælloæládussaj rájáj rastá juhte tjadáduvvá riektátjielggidus vaj riektávuodo tjielggá nåv vaj guohtomvuodudahka boahtte ájgij tjoavdeduvvá váni stuorra rijdoj. |
| Enkelte utøvere har ikke opparbeidet sedvanerett til sine nye områder. | Muhtem ælloniehke ælla ásadam dáhperievtesvuodajt ietjasa ådå guovlojda. |
| Dette er en viktig del av de utfordringer som over tid har preget den grenseoverskridende reindriften. | Dát la ájnas oasse daj hásstalusájs ma ájgij nalluj li bájnnám ællobargov rájaj rastá. |
| -Den usikre situasjonen er skapt av nasjonal politikk og bør løses gjennom offentlig kartlegging og anerkjennelse av rettigheter til disse områdene, sier Jåma. | -Dat iehpesihkarvuohta mij la dagádum nasjåvnålasj politihkas ja luluj tjoavdeduvvat almulasj kárttima ja rievtesvuodaj dåhkkidime baktu dajda guovlojda, javllá Jåma. |
| Rovdyr truer reindriften | Urudisá ájtti ælloæládusáv |
| -Det er en stor rovdyrstamme i konvensjonsområdet i begge land. | -Stuorra urudismáddo le konvensjåvnnåguovlojn goappátjijn rijkajn. |
| Situasjonen er en trussel mot den økonomiske, økologiske og kulturelle bærekraften for reindriften i begge land. | Vidjura li ájtton ekonomalasj, ekologalasj ja kultuvralasj guoddelisvuohtaj goappátjijn rijkajn. |
| Rovdyrene truer livsgrunnlaget for mange, sier arbeidsgruppens leder Ellinor Marita Jåma. | Urudisá ájtti iellemvuodov moaddásijda, javllá barggojuohkusa jådediddje Ellinor Marita Jåma. |
| -Nasjonal rovdyrpolitikk må ta hensyn til konsekvensene for reindriften i konvensjonsområdet i begge land, sier jåma. | -Nasjåvnålasj urudispolitihkka viertti vieledit ælloæládusá båhtusijt konvensjåvnnåguovlojn goappátjijn rijkajn, javllá Jåma. |
| Vern av reindriftens areal | Ælloæládusá guovloj suodjalibme |
| Stadige arealinngrep skjer i beiteområder i begge land hvor konvensjonen gjelder. | Aktelattjat dagáduvvi gártjedime guohtomguovlojn goappátjijn rijkajn gånnå konvensjåvnnå le fámon. |
| Fra samisk hold oppleves dette som om beitearealene er uten rettslig og reell beskyttelse. | Same bieles váseduvvá dát degu guohtomguovlojn ælla riektá ja oalle suoje. |
| -Det vil være et paradoks om den grenseoverskridende reindriften sikres gjennom konvensjonen, for deretter å være truet av arealinngrep fra annet hold, sier Jåma. | -Luluj liehket paradoksan jus ælloæládus rájáj rastá suoddjiduvvá konvensjåvnå baktu, ja dan ga maŋŋela ájteduvvá gártjedimijs ietja guovlos, javllá Jåma. |
| Videre oppfølging | Tjuovvolibme vijddábut |
| Sametingsråd Henrik Olsen takker arbeidsgruppen for arbeidet. | Sámediggeráde ájras Henrik Olsen gijttá barggojuohkusav bargos. |
| Han takker også alle reinbeitedistrikter og samebyer som har bidratt i prosessen. | Sån gijttá aj divna tjieldijt ma li viehkedam prosessan. |
| -Sametingsrådet forventer nå at regjeringene i Sverige og Norge følger opp forslagene fra arbeidsgruppen. | -Sámediggeráde vuorddá dála juhte Svieriga ja Vuona ráddidusá tjuovvoli barggojuohkusa oajvvadusájt. |
| Det er viktig at vi får en konvensjon som ivaretar alle parters rettigheter og interesser på en god måte, sier sametingsråd Henrik Olsen. | Ájnas le mij oadtjop konvensjåvnåv mij válldá várajda gájkka oassálasstij riektájt ja ássjijt buorre láhkaj, javllá Sámediggeráde ájras Henrik Olsen. |
| Her er arbeidsgruppens forslag til endringer: | Dála li barggojuohkusa divvomoajvvadusá: |
| Les mer om arbeidet: http://www.sametinget.no/Naeringer/Reindrift/Norsk-svensk-reinbeitekonvensjon | Lågå ienebut bargos: http://www.sametinget.no/Naeringer/Reindrift/Norsk-svensk-reinbeitekonvensjon |
| For mer info: | Ienep diedo: |
| Leder for arbeidsgruppen: Ellinor Marita Jåma, + 47 916 13 460 | Barggojuohkusa jådediddje: Ellinor Marita Jåma, + 47 916 13 460 |
| Sametingsråd Henrik Olsen, + 47 907 75 219 | Sámediggeráde ájras Henrik Olsen, + 47 907 75 219 |
| Åpent møte om grenselosene i Tysfjord - Sámediggi Sametinget | Rabás tjåhkanibme - Sámediggi Sametinget Rabás tjåhkanibme |
| Sametinget holder åpent møte/seminar om etablering av forsknings- og dokumentasjonsvirksomhet om grenselosene i Tysfjord. | Sámedigge ásat rabás tjåhkanimev / seminárav Divtasvuona rádjá oahpestiddjij guoradallam- ja dokumenterimdåjmaj birra. |
| Árran Árran | Árran |
| Møtet avholdes på Árran lulesamisk senter fredag 5. mai, kl. 09.15-14.00. | Tjåhkanibme le Árranin - julevsáme guovdátjin 05.05.2006, kl. 09.15-14.00. |
| Møtet er åpent for alle, ingen påmelding. | Tjåhkanibme le rabás divnajda, ij la dárbbo diededit åvddålattjan. |
| Alle som på en eller annen måte ble berørt av grenselostrafikken, samt deres etterkommere inviteres spesielt. | Divna gejda rádjáoahpestibme juoktá guoskaj, aktan sijáj maŋŋebuolvva gåhtjoduvvi sierraláhkáj. |
| For mer informasjon kontakt Sametinget på tlf 75 77 56 80. | Ienep diedojt oattjo Sámedikkes, skuolkan 75 77 56 80. |
| Samer og Inuitter enige om felles målsettinger i Nuuk / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sáme ja inuihta sjiehtadin aktisasj ulmijt Nuukan / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Samer og Inuitter enige om felles målsettinger i Nuuk | Sáme ja inuihta sjiehtadin aktisasj ulmijt Nuukan |
| Samer og Inuitter ble enige om felles målsettinger frem mot FNs verdenskonferanse om urfolk i 2014 under deres felles møte i Nuuk, 23. – 24. oktober 2012. | Sáme ja inuihta sjiehtadin aktisasj ulmijt ANa væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj 2014 aktisasj tjåhkanimen Nuukan, gålgådismáno 23.-24. biejve 2012. |
| Samene og Inuittene utgjør den Arktiske region i FN sammenheng. | Sáme ja inuihta le arktalasj guovllo ANa aktisasjvuodan. |
| Samene var representert gjennom Samisk parlamentarisk råd og Samerådet, mens Inuittene var representert ved Grønlands selvstyre og Inuit Circumpolar Council (ICC). | Sáme parlamentáralasj ráde ja Sámeráde åvdåstin sámijt, madi Kalalit nunaata iesjmierredibme ja Inuit Circumploar Council (ICC) inuihtajt åvdåstin. |
| President og leder av Samisk parlamentarisk råd, Egil Olli uttaler at han er svært tilfreds med det gode samarbeidet mellom inuittene og samene. | Presidænnta ja Sáme parlamentáralasj ráde njunnjusj, Egil Olli, javllá sån le riek dudálasj dan buorre aktisasjbargujn sámij ja inuihtaj gaskan. |
| - Møtet ble gjennomført på en smidig måte og i en god atmosfære. | - Tjåhkanibme tjadáduváj másjkudis láhkáj ja buorre dilijn. |
| Den felles arktiske erklæringen er utarbeidet i et nært samarbeid mellom samer og inuitter, og erklæringens innhold framhever tydelig viktigheten av urfolksrettighetene, slik disse er nedfelt i bl.a. FNs urfolkserklæring vedtatt i 2007, uttaler Egil Olli. | Aktisasj arktalasj tjielggidus tjáleduváj lahka aktisasjbargo baktu sámij ja inuihtaj gaskan, ja tjielggidusá sisadno åvdet tjielggasit ájnasvuodav álggoálmmukriektáj, nav gåk dá li ANa álggoálmmuktjielggidusán mij mierreduváj jagen 2007, javllá Egil Olli. |
| Samene og inuittene uttykker i erklæringen forventninger om hvilke tiltak og prioriteringer verdenskonferansen bør vedta for å sikre styrket gjennomføring av urfolks menneskerettigheter. | Sáme ja inuihta åvddånbukti tjielggidusán vuorddemusájt dåjmaj ja vuorodimijt birra majt væráltkonferánssa bierri mierredit sihkarastátjit tjadádimev álggoálmmugij ulmusjriektájs. |
| - Vår felles posisjon er handlingsrettet og inneholder en rekke nytenkende forslag som urfolk over hele verden vil kunne dra nytte av dersom disse følges opp under verdenskonferansen. | - Mijá aktisasj dille le dåjmalasj ja danna li moadda ásadime oajvvadusájda massta álggoálmmuga ålles væráldis máhtti ávkástallat jus dá oatsoduvvi væráltkonferansan. |
| Jeg tror at vår felles erklæring er et godt innspill i prosessen mot verdenskonferansen om urfolk i 2014, utdyper Egil Olli videre. | Jáhkáv mijá aktisasj tjielgadus le buorre árvvalus prosessan væráltkonferánssaj álggoálmmugij hárráj jagen 2014, tjielggi Egil Olli. |
| Egil Olli påpeker avslutningsvis at Samisk parlamentarisk råd er svært fornøyd med den arktiske regions sluttdokument, som inneholder regionens prioriteringer mot verdenskonferansen. | Egil Olli hæjttá tsuojggidusájn Sáme parlamentáralasj ráde le riek dudálasj arktalasj guovlo hæjttotjállagijn, guovlo vuorodimij væráltkonferánssaj. |
| Erklæringen tar opp temaer som urfolks selvbestemmelsesrett; | Tjielggidus åvdet tiemájt dagu álggoálmmugij riektájt iesjmirredimriektáj hárráj; |
| rett til land, vann, ressurser og tradisjonelle levemåter. | riektáv ednamij, tjáhtjáj, resurssajda ja árbbedábálasj viessomvuogijda. |
| - Erklæringen fremmer forslag om en tilleggsprotokoll til FNs urfolkserklæring med sikte på å styrke gjennomføring av urfolks rett til selvbestemmelse og retten til land og naturressurser; | - Tjielggidus åvdet oajvvadusá duoddetjállagav ANa álggoálmmuktjielggadusssaj ulmijn nannit tjadádimev álggoálmmugij riektájs iesjmierredibmáj ja riektá ednamij ja luohkkojda; |
| tiltak for å styrke gjennomføringen av urfolksrettighetene; | dåjma nannitjit åvddånbuktemav álggoálmmukriektájs; |
| kultur, språk, utdannelse og helse; | kultuvrav, gielav, åhpadusáv ja varresvuodav; |
| urfolks grenseoverskridende rettigheter, samt forslag om tiltak for å styrke FNs arbeid med urfolksrettigheter, avslutter Olli. | álggoálmmugij rádjárasstim riektájs; ja aj oajvvadusáj dåjmajda nannitjit ANa bargov álggoálmmukriektáj, hæjttá Olli. |
| Kontaktperson: | Guládallamulmusj: |
| President og leder av Samisk parlamentarisk råd, Egil Olli. | Presidænnta ja Sáme parlamentáralasj ráde njunnjusj, Egil Olli. |
| Tlf. 900 26 880 | Tlf. 900 26 880 |
| Sametinget ønsker innspill fra samiske kulturnæringsaktører / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sámedigge sihtá árvvalusájt sáme kulturæládusdåmadiddjijs / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget ønsker innspill fra samiske kulturnæringsaktører | Sámedigge sihtá árvvalusájt sáme kulturæládusdåmadiddjijs |
| 22. mars 2013 | 22. njoktje 2013 |
| Kulturnæringer er et av landets mest spennende og rasktest voksende næringer. | Kulturæládusá li akta lánda geldulamos ja jåhtelamos sjadde æládusájs. |
| I det samiske samfunnet er dette en næring med lange tradisjoner, og en næring med stort potensial. | Sáme sebrudagán le dát vuoras æládus juo, ja danna le buorre potensiálla. |
| Sametinget jobber nå med en strategi for å øke sysselsettingen i de samiske kulturnæringene. | Sámedigge le dálla barggamin muhtem strategijajn gåktu sáme kulturæládusáj barggosajijt lasedit. |
| Til dette arbeidet ønsker rådsmedlem Marianne Balto å invitere kulturnæringsaktørene til å komme med innspill til hva denne strategien bør inneholde. | Dán bargguj sihtá rádeájras Marianne Balto kulturæládusdåmadiddjijt gåhttjot árvvalusájt mij dán strategija sisadno galggá liehket. |
| Sametinget jobber i 2013 med en handlingsplan for samiske kulturnæringer. | Dán jage barggá Sámedigge sáme kulturæládusáj doajmmaplánajn. |
| Sammen med samiske kulturnæringsaktører er målet å komme frem til tiltak som vil gjøre hverdagen lettere for samiske kulturentreprenører og styrke næringen der den trenger det. | Aktan sáme kulturæládusdåmadiddjij le ulmme dåjmajt gávnnat ma lulujin sáme kulturdåmadiddjij árkkabiejvev giehpedit ja æládusáv nannit gåggu dat dárbahuvvá. |
| -Vi ønsker en solid satsing på samiske kulturnæringer som skal sikre at flere i fremtiden kan leve av de samiske kunst- og kulturuttrykkene. | Sihtap duola dagu diehtet gåktu máhttep oadtjot ájn ienebu gudi ietjasa dájdda- ja kulturjavllamusájs viessu ja majt Sámedigge luluj dahkat váj dán æládusán luluj buorep dille. |
| En god dialog med samiske kulturnæringsaktører er her en viktig forutseting for og lykkes sier rådsmedlem Marianne Balto. | Jus dájna galggap vuorbástuvvat de hæhttup buoragit sáme kulturæládusdåmadiddjij guládallat javllá rádeájras Marianne Balto. |
| Om kulturnæringer | Kulturæládusáj birra |
| Sametingets definisjon av næringen er som følger: Private bedrifter som fremstiller og selger kulturelle produkter i form av varer eller tjenester. | Sámedigge æládusáv návti defineri: Priváhta viddnudagá ma kultuvralasj buvdajt hábbmiji ja vuobddi gálvoj jali dievnastusáj hámen. |
| Denne definisjonen rommer alt fra små enkeltmannsforetak til større foretak. | Dán buojkuldahkaj tjárggi smáv ájnegis ulmutja viddnudagájs gitta stuorra viddnudagájda. |
| Kulturnæringsaktører lever av å selge sine produkter til et marked og har et ønske om å drive - eller driver i dag sitt virke som en lønnsom næring. | Kulturæládusbargge viessu buvdajs vuobddemis muhtem márnánij ja sihti dåjmadit- jali juo dåjmadi mávsánis æládussan. |
| Deler av inntektsgrunnlaget kan også komme fra offentlig tilskudd eller annet bidrag. | Oasse sisbåhtusis soajttá aj almulasj doarjjagis jali ietjá dårjas boahtet. |
| Reiseliv sees på som en egen næring, hvor samiske kulturelementer utgjør en sentral del av bedriftenes virksomhet. | Mannoæládus aneduvvá sierra æládussan, gånnå sáme kulturoase li guovdásj oasse viddnudagáj dåjmas. |
| Sametingets satsning på kulturnæring kommer som et tillegg til den allerede brede satsningen på samisk kunst og kultur. | Sámedikke vuorodibme kulturæládusájs boahtá duodden juo vijdes vuorodibmáj sáme dájdas ja kultuvras. |
| Det er en helt avgjørende forutseting at vi har et levende og sterkt samisk kunst- og kulturliv, uten det vil vi ikke ha noen kulturnæring å snakke om. | Ielle ja nanos sáme dájdda- ja kulturiellem le viehka vuodulasj ækton, jus nav ij le, de ælla miján ga kulturæládusá. |
| Frist for å komme med innspill: Torsdag 18.04.2013 | Ájggemierre goassa hæhttu árvvalusájt buktet le: 18.04.2013 |
| Sametinget på toppmøte om likestilling / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sámedigge dássádusá oajvvetjåhkanimen / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget på toppmøte om likestilling | Sámedigge dássádusá oajvvetjåhkanimen |
| Sametinget vil være til stede når FNs kvinnekommisjon holder sin årlige sesjon i New York 27.02.- 09.03.12. | Sámedigge oassálasstá AN:a nissunkommisjåvnå jahkásasj sesjåvnnåj New Yorkan 27.02.- 09.03.12. |
| - Dette er en av de viktigste møteplassene for å diskutere kvinners rettigheter og likestillingsspørsmål. | – Dát le akta dajs ájnnasamos æjvvalimsajijs gå galggá nissunij riektájt ja dássádusássjijt giehttot. |
| Sametinget vil være der for å synliggjøre samiske kvinner og våre likestillingsutfordringer, sier medlem av sametingsrådet Vibeke Larsen. | Sámedigge dåppe galggá sáme nissunijt vuojnnusij buktet ja mijá dássádushásstalusájt, javllá sámedikkerádeájras Vibeke Larsen. |
| Larsen vil være tilstede den første uka av sesjonen. | Larsen galggá dåppe liehket sesjåvnå vuostasj vahko. |
| Bygdekvinner som tema | Rabdaguovllonissuna fáddan |
| Hovedtema for årets konferanse er kvinner på landsbygda og deres rolle i bekjempelse av fattigdom og sult, og i utviklingsspørsmål. | Dán konferánsa oajvvetiebmá li nissuna rabdaguovlojn ja sijá sadje gå hædjovuodav ja nielgev galggá binnedit, ja åvddånahttemássjijn. |
| Sametinget vil under oppholdet delta i en paneldebatt om betydningen av at urfolkskvinner på bygda har anstendig arbeid. | Sámedigge galggá muhtem panelságastallamin oassálasstet man sisadno le man ájnas le jut álggoálmmuknissuna rabdaguovlojn almma bargov oadtju. |
| - Dette er et aktuelt tema i samiske områder hvor vi opplever at mange unge kvinner ikke ønsker å bosette seg i de små samiske bygdesamfunnene, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | -Dát le ájggeguovddelis fádda sáme guovlojn gånnå vuojnnep moadda nuorra nissuna e sidá smávva sáme bájkijda årrut, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Samtidig ønsker Sametinget å vise sin støtte til andre urfolkskvinner. | Sæmmi båttå sihtá Sámedigge ietjá álggoálmmuknissunijt doarjjot. |
| Urfolkskvinner over hele verden deltar i større og større grad på arbeidsmarkedet. | Álggoálmmuknissuna væráldav miehtáj ienebut ja ienebut barggi. |
| At de får en lønn som er rettferdig, kontrakt på arbeidet og sosiale ordninger, er forhold i arbeidslivet som fortsatt må kjempes for. | Siján galggá rievtes bálkká, barggosjiehtadus ja sosiála årniga ja dáj åvdås hæhttup rahtjat. |
| Videre er det viktig at kvinnenes rolle og bidrag i tradisjonelle næringer blir synliggjort og verdsatt. | Vijddábut le ájnas jut nissunij sadje ja doajmma árbbedábálasj æládusájn vuojnnusij biejaduvvá ja árvon aneduvvá. |
| Her er samiske kvinners formelle rolle i reindrifta et godt eksempel, og som vi vil ta opp i New York, sier Larsen. | Dánna le nissunij formála roalla boatsojsujton buorre buojkulvis, mav galggap New Yorkan låggŋit, javllá Larsen. |
| Heve statusen | Stáhtusav låggŋit |
| Deltakelse på slike internasjonale arenaer er en god anledning til å sette spørsmål som gjelder den samiske befolkningen på dagsorden. | Dákkir rijkajgasskasasj arenájn oassálasstem le buorre vejulasjvuohta sáme álmmuga ássjijt låggŋit. |
| Det kan også bidra til å heve statusen til disse sakene og legge press på nasjonale myndigheter. | Návti soajttá aj dáj ássjij stáhtusav låggŋi ja nasjonála oajválattja berustahttjáji. |
| Samiske kvinner er kommet langt når det gjelder likestilling. | Sáme nissuna li guhkás ållim dássádusá gáktuj. |
| Dette ønsker vi å dele med andre. | Dáv sihtap iehtjádij juohket. |
| Samtidig har vi fortsatt mange utfordringer på likestillingsfeltet som det er viktig å synliggjøre. | Sæmmi båttå li miján vil moadda hásstalusá dássádusá gáktuj majt le ájnas vuojnnusij buktet. |
| Deltaker: Medlem av sametingsrådet Vibeke Larsen, tlf. 941 30 116 | Oassálasste: Sámedikkeráde ájras Vibeke Larsen, tlf. 941 30 116 |
| Kontaktpersoner: | Aktijvuohta: |
| Sametinget planveileder / Sametinget planveileder / Areal / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Sámedikke pládnabagádus / Sámedikke pládnabagádus / Areála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget planveileder | Sámedikke pládnabagádus |
| Politisk sak: Sametinget vedtok en planveileder i 2010. | Politihkalasj ássje: Sámedigge mierredij plánimbagádusáv jagen 2010. |
| Planveilederenlegger til rette for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger av plan- og bygningsloven plandel sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Plánimbagádus láhtjá dilev nav vaj gájkka plána, vájkkudimguoradallama ja mærrádusá ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev nanniji sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav |
| Sametinget planveileder | Sámedikke pládnabagádus |
| Sametinget planveileder | Sámedikke pládnabagádus |
| Sametinget planveileder | Sámedikke pládnabagádus |
| Sametinget vedtok en planveileder i 2010. | Sámedigge mierredij plánimbagádusáv jagen 2010. |
| Planveilederenlegger til rette for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger av plan- og bygningsloven plandel sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Plánimbagádus láhtjá dilev nav vaj gájkka plána, vájkkudimguoradallama ja mærrádusá ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev nanniji sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav (bs. § 3-2). |
| Sametingets plikt til å delta i planleggingen innebærer også en rett etter loven til å kunne reise innsigelse til arealplaner og å bringe regionale planer inn for departementet dersom saker av vesentlig betydning for samisk kultur eller næringsutøvelse ikke er tilstrekkelig ivaretatt (jf. §§ 5-4 og 8-4). | Sámedikke vælggogisvuohta oassálastátjit plánimijda sisadná aj máhttelisvuodav rievtesvuodav lága milta vuosteldit areállaplánaj aktijvuodajn ja guovlolasj plánajt vuosteldit depártamentaj åvddåj jus ássje ma li ájnnasa sáme kultuvrraj jali æládusdåjmajda ælla bærrájgåtsedum (jf. §§ 5-4 og 8-4). |
| Disse bestemmelsene i loven har gjort det nødvendig at Sametinget klargjør grunnlaget for sin deltaking i planarbeidet. | Dá mærrádusá lágan li dahkam nav vaj Sámedigge hæhttu tjielggit ietjas vuodov pládnabárgo oassálasstemij. |
| Sametingets planveileder er et bidrag til å systematisere og gi en samlet oversikt over de hensyn som skal tas for samisk kultur, og som følger av gjeldende rett og internasjonale rett som er relevant for planlegging etter plan- og bygningsloven. | Sámedikke plánimbagádus le viehkkenævvon systematiseritjit ja vattátjit tjoahkkediedojt dajs plánimvieledusájs sáme kultuvra hárráj, ja ma tjuovvu doajmme lágajs ja rijkajgasskasasj lágajs plánimav pládna- ja tsiekkaduslága milta. |
| Planveilederen er derfor bygget opp med ett sett veiledningspunkter eller regler som det så er gitt utdypende kommentarer til. | Plánimbagádus le danen dagádum muhtem bagádustjuokkajs jali njuolgadusájs masi vas li tjiegŋalap kommentára. |
| Etter finnmarksloven § 4 fastsetter Sametinget retningslinjer for vurdering av samiske hensyn ved endret bruk av meahcci/utmark (heretter kalt retningslinjer for endret bruk av utmark). | Finnmárkolága § 4 milta mierret Sámedigge njuolgadusájt árvustalátjit sáme vieledusájt miehtse adnema ietjájduhttemijs (dás rájes gåhtjodum njuolgadusá miehtse adnema ietjájduhttemijs). |
| Retningslinjene er godkjent av departementet. | Njuolgadusá li dåhkkidum departementas. |
| Denne planveilederen har et noe annet saklig og geografisk virkeområde enn retningslinjene for endret bruk av utmark i Finnmark. | Dát plánimbagádusán li unnán ietjálágásj ássjediehttelis ja geográfalasj doajmmaguovllo gå njuolgadusá miehtse adnema ietjájduhttemijs Finnmárkon. |
| Det er lagt vekt på at der det er sammenfall i virkeområde, så er det også saklig innholdsmessig samsvar mellom denne planveilederen og retningslinjene for endret bruk av utmark. | Dæddo le biejadum jut doajmmaguovllo li avtalágátja, ja dán plánimbagádusá ássjediehttelis sisadno ja njuolgadusájn miehtse adnema ietjájduhttemijs li aj avtalágátja. |
| Sametinget rapporterer til FN om naturinngrep | Sámedigge diedet AN:j luonndoietjájduhttema hárráj |
| FNs spesialrapportør mot alle former for rasediskriminering E. Tendayi Achiume har bedt om innspill på saker som berører naturressursutvinning til en tematisk rapport om utvinning av naturressurser og diskriminering. | AN sierradiedediddje gájklágásj nállenuppástime gáktuj, E. Tendayi Achiume, la bivddim árvvalusájt ássjij hárráj ma guosski luondoluohkobuvtadibmáj temáhtalasj diedádussaj luondoluohko buvtadime ja nuppástime hárráj. |
| Sametinget har i den forbindelse utarbeidet en rapport som fokuserer på utvinning av mineraler, olje, veiutbygging og vindkraft og hvordan dette påvirker samiske næringer. | Dan aktavuodan la Sámedigge diedádusáv dahkam mij tjalmostahttá minerálla buvtadimev, oaljov, rahtebiggimav ja bieggafábmoásadimev ja gåktu dá sáme æládusájda vájkkudi. |
| Sametinget har ikke gitt slike innspill tidligere, men setter i forbindelse med rapporteringen søkelys på sentrale spørsmål som er relevante for en rekke naturinngrep i samiske områder. | Sámedigge ij la dakkir árvvalusájt åvddåla buktám, valla diededime aktavuodan tjalmostahttá guovdásj gatjálvisájt ma guosski edna luonndoietjájduhttemij sáme guovlojn. |
| I disse områdene er det samisk bruk og næringsvirksomhet, blant annet reindrift og laksefiske. | Dajn guovlojn la sáme adno ja æládusdåjma, duola dagu boatsojsujtto ja luossabivddo. |
| Sametinget setter med denne rapporten søkelys overfor spesialrapportøren på en del høyaktuelle saker i Norge som for eksempel gruvedrift i Kvalsund og vindmølleutbygging på Fosen. | Dájna diedádusájn Sámedigge sierradiedediddjáj tjalmostahttá oalle guovdásj ássjijt Vuonan, buojkulvissan gruvvodåjmadagáv Fálesnuoren ja bieggamillofábmotsieggimav Fovsenin. |
| Spesialrapportørens rapport skal forelegges FN innen juni 2019. | Sierradiedediddje diedádus galggá AN:j åvddåjbiejaduvvat åvddåla biehtsemáno 2019. |
| Mer informasjon om rapporteringen finnes her. | Ienep diedo diededime birra dánna. |
| Sametinget støtter prosjekt som skal kartlegge samisk ungdoms psykiske helse | Sámedigge dårjav juollot prosjæktaj mij galggá sáme nuoraj psyhkalasj varresvuodav guoradallat |
| Sametingsrådet har gitt 280.000 kroner til et prosjekt om samisk ungdoms psykiske helse i regi av Mental Helse Ungdom, i samarbeid med samiske ungdomsorganisasjoner. | Sámedikkeráde l juollodam 280.000 kråvnå prosjæktaj sáme nuoraj psyhkalasj varresvuoda birra Mental Helse Ungdom:a baktu, aktisasjbargon sáme nuorajorganisasjåvnåj. |
| – Vi vet fra både forsking og erfaring at samisk ungdom møter utfordringer som annen ungdom ikke møter. | – Mij diehtep åtsådimes ja aj åtsådallamijs, sáme nuora dakkir hásstalusájt duosstu majt ietjá nuora e duosto. |
| Derfor er det viktig at vi får mer kunnskap og påfølgende tiltak, som er formålet med prosjektet, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Danen la midjij ájnas ienep máhtov åttjudit ja tjuovvo dåjmajda, mij la prosjevta ulmmen, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Prosjektet til Mental Helse Ungdom skal kartlegge unge samers psykiske helse og iverksette forebyggende tiltak som styrker beskyttelsesfaktorene for unge samers identitet og psykiske helse. | Mental Helse Ungdom:a prosjækta galggá sáme nuoraj psykalasj varresvuodav guoradallat ja jåhtuj biedjat duostudiddje dåjmajt ma nanni suoddjimfaktåvråjt nuorra sámij iesjdåbdduj ja psykalasj varresvuohtaj. |
| Involvering av samiske organisasjoner | Sáme organisasjåvnå oassálassti |
| Mental Helse Ungdom skal samarbeide med den samiske ungdomsorganisasjonen Noereh, Sametingets ungdomspolitiske utvalg (SUPU) og Samisk nasjonalt kompetansesenter - psykisk helsevern (SANKS) i prosjektet, og viser til at prosjektet som helhet hviler på at de samiske ungdomsorganisasjonene deltar gjennom hele prosjektet. | Mental Helse Ungdom galggá aktan barggat sáme nuorajorganisasjåvnåjn Noereh, Sámedikke nuorajpolitihkalasj nammadusájn (SNPN) ja Sáme nasjåvnålasj máhtudakguovdásj – psykalasj varresvuodasuoddjim (SANÁG) prosjevtan, ja vuoset dasi, ålles prosjevta vuodon la dat, sáme nuorajorganisasjåvnå oassálassti ålles prosjæktagávdav. |
| Mikkelsen anser det som en styrke for prosjektet at Noereh, SUPU og SANKS er med. | Mikkelsena mielas la nanostussan prosjæktaj gå Noereh, SNPN ja SÁNAG oassálassti. |
| – De kjenner det samiske samfunnet, slik at prosjektet kan bli vellykket. | – Sij sáme sebrudagáv dåbddi, vaj prosjækta máhttá vuorbástuvvat. |
| Fra Sametingets side anser vi de to ungdomsorganisasjonene som dyktige og samfunnsengasjerte, og en involvering av dem er en sentral styrke for prosjektet, sier Mikkelsen. | Sámedikke bieles li da guokta nuorajorganisasjåvnå tjiehpe ja sebrudakberustiddjen, ja sijáv oassen válldet la ájnas nanostussan prosjæktaj, javllá Mikkelsen. |
| Sametinget er i sitt arbeid avhengig av et kunnskapsgrunnlag, og etterspør ofte fakta om samiske samfunn og helserelatert funn om samers helse. | Máhtudahka ájnas Sámedigge bargonis máhttovuodov dárbaj, ja álu gatját diedojt sáme sebrudagá birra ja diedojt ma guosski sámij varresvuohtaj. |
| Mikkelsen mener at denne kartleggingen kan gi Sametinget og andre styringsinstitusjoner redskap for fremtidige tiltak som kan bedre samiske barn og unges psykiske helse. | Mikkelsena mielas dát guoradallam máhttá buktet Sámediggáj ja ietjá guovdásj institusjåvnåjda ræjdojt boahtte dåjmajda ma máhtti sáme mánáj ja nuoraj psykalasj varresvuodav buoredit. |
| – Kunnskapsgrunnlaget vil danne grunnlag for tiltak på flere nivå. | – Máhttovuodo dahká vuodov dåjmajda moatten dásen. |
| Hjelpeapparatet kan få oppdatert kunnskap, noe som vil gjøre dem bedre rustet til å hjelpe de som trenger det, avslutter sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Viehkkeapparáhtta máhttá ådåsmahtedum máhtov oadtjot, juoga mij dajt buorebut gárvet viehkedittjat sijájt gudi dárbahi, låhpat sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Sametingets eldreråd | Sámedikke vuorrasijráde |
| Sametingets eldreråd er et rådgivende organ for Sametingsrådet og skal bistå Sametinget i utformingen av Sametingets eldrepolitikk. | Sámedikke vuorrasijráde le Sámedikkeráde rádevadde orgádnan ja galggá liehket viehkken Sámediggáj Sámedikke vuorrasijpolitihkav hábmedime. |
| Mandatet til eldrerådet er: | Vuorrasijráde gåhtjodus la: |
| Eldrerådet inviteres til å komme med innspill til sametingsrådets planlagte meldinger, planer og redegjørelser innenfor de enkelte fagområdene. | Vuorrasijráde bivddiduvvá javllamusájt buvtátjit diedádusájda, plánajda ja tjielggidusájda iesjgeŋga fáhkasuorgijn majt Sámedikkeráde ájggu dahkat. |
| Eldrerådet kan ta opp saker på eget initiativ ovenfor Sametingsrådet. | Vuorrasijráde máhttá iesj ássjijt Sámedikkerádáj bajedit. |
| Dersom eldrerådet ønsker å løfte saker til andre enn sametingsrådet, så må det skje på en måte at det klart fremgår at dette er eldrerådets uttalelse. | Jus vuorrasijráde hálijt ássjijt iehtjádijda gå sámedikkerádáj bajedit, de galggá tjielggasit åvddån boahtet, dát la vuorrasijráde javllamus. |
| Medlemmer i eldrerådet 2018-2021: | Sebrulattja 2018-2021: |
| Sametingets kultur- og idrettsstipend / Idrett / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Sámedikke kultuvrra- ja valástallamstipænnda / Valástallam / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Sametingets kultur- og idrettsstipend | Sámedikke kultuvrra- ja valástallamstipænnda |
| Sametingets kultur- og idrettsstipend skal motivere samisk ungdom til å engasjere seg innenfor musikk, kunst, kultur og idrett. | Sámedikke kultuvrra- ja valástallamstipænnda galggá arvusmahttet sáme nuorajt oassálastátjit musihkkaj, dájddaj, kultuvrraj ja valástallamijda. |
| Det tildeles fem stipender à kr 25 000, og stipendene er delt ut på bakgrunn av søknader. | Vihtta stipenda vatteduvvi guhtik 25 000 kråvnnåj, ja stipenda li vattedum åtsålvisáj milta. |
| Sametingsråd Henrik Olsen sier han er imponert over bredden blant søkerne. | Rádeájras Henrik Olsen sån la alvaduvvam åhttsij moattebelakvuodas. |
| -Jeg vil si at både mengden søknader og kvaliteten på søkerne bærer ord om en god framtid for samisk kultur- og idrettsliv. | -Sidáv javllat goappátjagá åhtsåmusáj vallje ja åhttsij máhtukvuoda bukti buorre vuorddámusájt sáme kultuvrra- ja valástallamiellemij. |
| Det var svært vanskelig å velge fem vinnere blant dem, sier sametingsråd Henrik Olsen. | Oalle gássjel li válljit vihttasav gudi vuojttin, javllá rádeájras Henrik Olsen. |
| Idrettsstipend: | Valástallamstipenda: |
| Ole Mathis Sara Nedrejord er skihopper og har oppnådd gode plasseringer både nasjonalt og internasjonalt. | Ole Mathis Sara Nedrejord la sabeksasske ja jåvsådam la buorre sajijda goappátjagá ietjama rijkan ja ålggorijkajn. |
| I fjord årets sesong var han landets nest beste juniorhopper. | Dijmásj gávdan lij sån rijka nubbe buoremus nuorra sabeksasske. |
| Aslak Ole Eira er skiløper. Han satser for fullt på langrenn, og går for tiden på skigymnas i Nordreisa. | Aslak Ole Eira tjuojgge guhti vuorot tjuojggamav ållåsit, ja dálla le sån Ráissa joarkkaskåvlå tjuojggamsuorgen. |
| Eira har gode resultater fra Artic Winter Games og flere andre mesterskap. | Sujna li buorre båhtusa Artic Winter Gamesijs ja moattet ietjá gilppusijs. |
| Ina-Theres Andrea Sparrok er fotograf. | Ina-Theres Andrea Sparrok la gåvvijiddje. |
| Hun har dokumentert sør-samisk reindrift på en god og levende måte. | Sån la dokumenterim oarjjelsáme ællobargov buorre ja viesso láhkáj. |
| Ved bruk av bilder og tekst sprer hun også kunnskap om samisk språk og kultur, og er en motivator for samisk ungdom med interesse for fotokunst. | Gåvåj ja tevstaj oablodahttá sån aj diedojt sámegielas ja kultuvras, ja sån la arvusmahtte sáme nuorajda gejn la miella gåvvådájddaj. |
| Sarakka Gaup er skuespiller. | Sarakka Gaup la oavdástalle. |
| Gjennom teaterkunst har hun allerede opparbeidet seg lang og allsidig erfaring. | Teáhterdájda baktu le sån juo oadtjum guhkes ájge ja moattebelak åtsådallamijt. |
| Gaup viser gjennom sin scenekunst at samisk kulturformidling berører. | Gaup vuoset siednadájdas baktu sáme kultuvrragaskostibme guosská. |
| Det krever mot og dedikasjon for å lykkes i kunstfeltet, og hun fremstår som en stemme for unge samer som leter etter tilhørighet og egne røtter. | Dájddasuorgen vuorbástuvvat rávkká jálosvuodav ja hiebalgisvuodav, ja sån le degu jiedna nuorrasámijda gudi åhtsi gåsi sij gulluji ja ietjasa ruohtsajt. |
| Anne Maia Raanes Sørensen er ballettdanser. | Anne Maia Raanes Sørensen la balæhttadánsse. |
| I en alder av åtte år startet hun sin karriere som ballettdanser. | Gávtse jagágin álgij sån karriærav balæhttadánssen. |
| Gjennom dans kan også samisk kultur bli belyst og fremhevet. | Dánsa baktu máhttá aj sáme kultuvrra tjuovggiduvvat ja åvddån buvteduvvat. |
| Hun har stor lidenskap for dans, og vil være med på å vise andre samiske ungdom at dans også kan ha en plass i samisk kulturformidling. | Sujna le stuorra hárdesvuohta dánssaj, ja sihtá liehket siegen vuosedittjat ietjá sámenuorajda dánsan aj máhtta liehket sadje sáme kultuvrragaskostimen. |
| Hun studerer ballett i Canada. | Sån la oahppamin balehtav Kanadan. |
| Raanes Sørensen skal i januar begynne som lærling i et profesjonelt ballett kompani, Coastal City Ballet. | Ådåjakmánon galggá Raanes Sørensen álgget viddnooahppen virggebalæhttaásadusán, Coastal City Ballet. |
| Sametingsråd Henrik Olsen sier at stipendvinnerne er alle sammen gode forbilder og ambassadører for samisk ungdom som ønsker å satse på idrett og kultur. | Sámedikke rádeájras Henrik Olsen javllá stipænndavuojtte gájka li tjiehpes åvddågåve ja ambassadøra sámenuorajda gudi sihti vuorodit valástallamijt ja kultuvrav. |
| Mer info: Sametingsråd Henrik Olsen, 907 75 219 | Ienep diedo: Sámedikke rádeájras Henrik Olsen, 907 75 219 |
| Sametingets representanter 2017-2021 | Sámedikke ájrrasa 2017-2021 |
| Disse er valgt inn som representant i Sametinget i perioden 2017-2021: | Dá li bessam ájrrasin Sámediggáj ájggegávdav 2017-2021: |
| Østre valgkrets - 5 representanter | Nuorta válggabijrra - 5 ájrrasa |
| Márja-Liissa Partapuoli, Norske samers riksforbund/Samefolkets parti | Márja-Liissa Partapuoli, Vuona Sámij Rijkasiebrre/Sámeálmmuk belludahka |
| Jovna Vars Smuk, Norske samers riksforbund/Samefolkets parti | Jovna Vars Smuk, Vuona Sámij Rijkasiebrre/Sámeálmmuk belludahka |
| Ávjovárri valgkrets - 8 representanter | Ávjovári válggabijrra - 8 ájrrasa |
| Aili Keskitalo, Norske samers riksforbund | Aili Keskitalo, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Mathis Nilsen Eira, Norske samers riksforbund | Mathis Nilsen Eira, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Sandra Andersen Eira, Norske samers riksforbund | Sandra Andersen Eira, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Berit Marie P.E. Eira, Flyttsamelista | Berit Marie P.E. Eira, Jåhttesábmelattjaj lissta |
| Nordre valgkrets - 6 representanter | Davvi válggabijrra - 6 ájrrasa |
| Silje Karine Muotka, Norske samers riksforbund | Silje Karine Muotka, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Nils Mikkelsen Utsi, Norske samers riksforbund | Nils Mikkelsen Utsi, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Gáisi valgkrets - 5 representanter | Gáissi válggabijrra - 5 ájrrasa |
| Henrik Olsen, Norske samers riksforbund | Henrik Olsen, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Sandra Márjá West, Norske samers riksforbund | Sandra Márjá West, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Niko Valkeapää, Norske samers riksforbund | Niko Valkeapää, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Vesthavet valgkrets - 5 representanter | Viestarmera válggabijrra - 5 ájrrasa |
| Mikkel Eskil Mikkelsen, Norske samers riksforbund | Mikkel Eskil Mikkelsen, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Runar Myrnes Balto, Norske samers riksforbund | Runar Myrnes Balto, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Ann Karin Kvernmo, Norske samers riksforbund | Ann Karin Kvernmo, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Lars Filip Paulsen, Høyre | Lars Filip Paulsen, Oalgesbelludahka |
| Sørsamisk valgkrets - 4 representanter | Oarjjelsáme válggabijrra - 4 ájrrasa |
| Nora Marie Bransfjell, Norske samers riksforbund | Nora Marie Bransfjell, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Björn Thomas Åhren, Norske samers riksforbund | Björn Thomas Åhren, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Sør-Norge valgkrets - 6 representanter | Oarjje-Vuona válggabijrra - 6 ájrrasa |
| Tor Gunnar Nystad, Norske samers riksforbund | Tor Gunnar Nystad, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Aili Guttorm, Norske samers riksforbund | Aili Guttorm, Vuona Sámij Rijkasiebrre |
| Sametingets plenum velger ny president 12.10.17. | Sámedikke ållestjåhkanibme presidentav 12.10.17 vállji. |
| Den valgte presidenten meddeler deretter plenum hvem vedkommende vil ha med seg i rådet. | Válljiduvvam presidænnta dassta maŋŋela ållestjåhkanibmáj diedet gejt sån sámediggerádáj sihtá. |
| Både president og rådsmedlemmene skal være representanter i Sametinget. | Presidænnta ja aj rádesebrulattja viettjaduvvi válljiduvvam ájrrasij gaskan. |
| Når så presidenten og rådsmedlemmene er utpekt, går disse ut av plenum og deres vararepresentanter trer inn som ordinære sametingsrepresentanter. | Presidænnta ja rádesebrulattjaj sadjásattja låjdåsti de ájrrasin ålletjåhkanibmáj ja dábálasj ájrrasin doajmmi. |
| Sametingets retningslinjer for vurdering av samiske hensyn ved endret bruk av utmark. / Sametinget planveileder / Areal / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Sámedikke njuolgadusá árvustalátjit sáme vieledimijt ietjájduvvam adnuj miehtses / Sámedikke pládnabagádus / Areála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget planveileder | Sámedikke pládnabagádus |
| Politisk sak: Sametinget vedtok en planveileder i 2010. | Politihkalasj ássje: Sámedigge mierredij plánimbagádusáv jagen 2010. |
| Planveilederenlegger til rette for at alle planer, konsekvensutredninger og vedtak som følger av plan- og bygningsloven plandel sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Plánimbagádus láhtjá dilev nav vaj gájkka plána, vájkkudimguoradallama ja mærrádusá ma tjuovvu pládna- ja tsiekkaduslága pládnaoasev nanniji sáme kultuvra luonndovuodov, æládusájt ja sebrudakiellemav |
| Plána- ja huksenláhka | Pládna- ja tsiekkadusláhka |
| Sametingets retningslinjer for vurdering av samiske hensyn ved endret bruk av utmark. | Sámedikke njuolgadusá árvustalátjit sáme vieledimijt ietjájduvvam adnuj miehtses |
| Sametinget retningslinjer for vurdering av samiske hensyn ved endret bruk av utmark i Finnmark er hjemlet i finnmarksloven § 4. | Sámedikke njuolgadusá árvustalátjit sáme vieledimijt ietjájduvvam adnuj miehtses Finnmárkon le loahpáduvvam finnmárkolága § 4. |
| Retningslinjene skal bruke av statlige, kommunale og fylkeskommunale instanser, samt Finnmarkseiendommen, ved vurdering av virkningene for samisk kultur, reindrift, utmarksbruk, næringsutøvelse og samfunnsliv. | Njuolgadusá galggi aneduvvat stáhta, suohkana, ja fylkasuohkana ásadusájs, ja Finnmárkoåbmudagás, gå árvstalli vájkkudusájt sáme kultuvrraj, boatsojæládussaj, miehttseadnemij, æládusájda ja sebrudakiellemij. |
| Disse innstansers vurderinger skal foretas før det treffes avgjørelser i saker om endret bruk av utmark i Finnmark fylke. | Dáj ásadusáj árvustallama galggi dagáduvvat åvddåla mærrádus ássjen dagáduvvá miehttseadnemav Finnmárko fylkan. |
| Formålet med retningslinjene er at offentlige myndigheter og Finnmarkseiendommen foretar en grundig og forsvarlig vurdering av virkningene av samisk kultur. | Njuolgadusáj ulmmen le jut almmulasj oajválattja ja Finnmárkoåbmudahka dahki dárkkelis ja vásstedahtte árvustallamav vájkkudusájs sáme kultuvra gáktuj. |
| På den måten skal retningslinjene bidra til å sikre naturgrunnlaget for samisk kultur. | Dán láhkáj de galggi njuolgadusá dahkat nav vaj luonndovuodo sáme kultuvrraj nanniduvvá. |
| Sametingets ungdomspolitiske utvalg (SUPU) | Sámedikke nuorajpolitihkalasj nammadus (SáNuN) |
| Sametingets ungdomspolitiske utvalg (SUPU) er opprettet for å styrke samisk ungdoms innflytelse på Sametingets politikk. | Sámedikke nuorajpolitihkalasj nammadus (SáNuN) la ásadum buoredittjat sáme nuoraj máhttelisvuodav Sámedikke politihkav vájkkudime. |
| SUPU ble opprettet som permanent organ i 2003. | SáNuN ásaduváv bisso orgádnan jage 2003 rájes. |
| SUPU består av fem faste medlemmer og er oppnevnt av Sametingsrådet. | SáNuN:an li vihtta stuoves ájrrasa gejt Sámediggeráde l nammadam. |
| Medlemmene kommer fra hele landet og er mellom 16 og 28 år. | Ájrrasa li nuora 16 ja 28 jage gaskan rijkav miehtáj. |
| SUPU har fått fastsatt mandat og organisering av Sametingets plenum. | Sámedikke ållestjåhkanibme l mierredam SáNuN:aj bisso fámov ja organisierimav. |
| Deres hovedoppgaver er å: | Sijá barggon la: |
| bidra til å styrke samiske unges medbestemmelse og innflytelse på Sametingets politikk. | buoredit sáme nuoraj máhttelisvuodav oassálastátjit mierredime ja vájkkudittjat vaj nuora bessi Sámedikke politihkkaj vájkkudit. |
| planlegge og arrangere Sametingets årlige ungdomskonferanser. | gárvedit ja ásadit Sámedikke jahkásasj nuorajkonferánsajt. |
| arbeide for å motivere flere samiske ungdommer til politisk engasjement. | måvtåstuhttet sáme nuorajt sebratjit politihkalasj bargojda ja dåjmajda. |
| arbeide for å få flere unge til å registrere seg i Sametingets valgmanntall, for å øke unges deltakelse ved valg til Sametinget, og for å få flere unge representert på Sametinget og i andre av tingets styrer og utvalg. | åttjudit ienep nuorajt sáme jienastuslåhkuj tjáledittjat, åttjudit ienep nuorajt sámediggeválggaj sebratjit ja åttjudit ienep nuorajt válljiduvátjit Sámediggáj ja Sámedikke ietjá stivrajda ja juohkusijda. |
| SUPU er gitt en fri rolle og kan arbeide med de saker de selv finner relevante. | SáNuN la oadtjum friddja rållav ja máhttá barggat daj ássjij ma sijá mielas li ájnnasa. |
| Utvalget og medlemmene kan fritt uttale seg til media og ta opp de saker de måtte ønske med andre instanser. | Nammadus ja nammadussebrulattja máhtti ållu friddja vuojnojdisá åvdedit medijjaj ja ietjasa árvustallama milta ássjijt ietjá ásadusájda bajedit. |
| Utvalget skal fungere som et kontaktledd mellom samisk ungdom og Sametinget, men også som høringsinstans og som ”vaktbikkje” overfor Sametinget når det gjelder ungdomssaker. | Nammadus galggá doajmmat guládallamásadussan sáme nuoraj ja Sámedikke gaskan, valla galggá aj liehket guláskuddamásadussan ja “bærrájgæhttjen” Sámedikke gáktuj nuoraidássjij aktijvuodan. |
| På den måten kan SUPU bistå Sametinget i utformingen av tingets ungdomsprofil og ungdomspolitikk. | Dajna vuogijn máhttá SáNuN viehkedit Sámedikkev nuorajprofijlav ja nuorajpolitihkav hábmemin. |
| Kontakt SUPU | Guládalá Sámedikke nuorajpolitihkalasj nammadusajn |
| SUPU 2018-2021: | SáNuN 2018-2021: |
| Leder: Ole Henrik Bjørkmo Lifjell (Nordland) | Jådediddje: Ole Henrik Bjørkmo Lifjell |
| Medlemmer: Maja Fjellstrøm (Nord-Trøndelag), Stine Ericsson Anti (Øst-Finnmark), Grethe Julianne Skum (Vest-Finnmark) og Alfred Mikkel Kuoljok (Nordland) | Sebrulattja: Maja Fjellstrøm, Stine Ericsson Anti, Grethe Julianne Skum ja Alfred Mikkel Kuoljok |
| Varamedlemmer: Laara Sparrok (Nordland), Andine Knudtson (Sør-Norge), Kristine Ballari (Øst-Finnmark), Sajane Olsen (Troms) og Katja Elise Utsi (Nordland) | Sadjásasj sebrulattja: Laara Sparrok, Andine Knudtson, Kristine Ballari, Sajane Olsen, Katja Elise Utsi |
| SUPU på Facebook | SaNuN Facebookan |
| SUPUs blogg | SaNuN blogga |
| Sametingsbygningen / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Sámediggeviesso / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Sametingsbygningen i Karasjok ble offisielt åpnet 2. november 2000 av H. M. Kong Harald V. Sametingsbygningen huser samenes folkevalgte forsamling og administrasjonen for Sametinget i Norge. | Sámediggeviesso Kárásjågån rabáduváj almulattjat basádismáno 2. biejve jagen 2000 S.M. Gånågisás Harald V. Sámediggevieson li sámij álmmukválljidum tjoaggulvis ja Vuona Sámedikke háldadus. |
| Bygningen er tegnet av sivilarkitektene Stein Halvorsen og Christian Sundby, som i mars 1996 vant arkitektkonkurransen med mottoet 69,3˚ NORD. | Viesso le tjuorgadum sivijllaarkitektajs Stein Halvorsen ja Christian Sundby, gudi moarmesmánon 1996 vuojttijga arkitæktagilppusav dåbddobágujn 69,3˚ NORD. |
| I alt var det 116 påmeldte deltakere, og av disse kom det inn 48 utkast. | Tjoahkkáj lidjin 116 oassálasste, ja dájs båhtin 48 oajvvadusá. |
| Byggearbeidet startet august 1998 og i juni 1999 foretok stortingspresident Kirsti Kolle Grøndahl grunnsteinsnedleggelse. | Tsieggimbarggo álgeduváj bårggemánon jagen 1998 ja biehtsemánon 1999 biejaj stuorradiggepresidænnta biejaj Kirsti Kolle Grøndahl vuodogiergev. |
| Bygningen er formet som en halvsirkel i to etasjer med Sametingets bibliotek, resepsjon, møterom og et førtital kontorer. | Viesso le hábbmidum lahkke gievllen guovtijn gierdijn Sámedikke girjjevuorkájn, boadáldagájn, tjåhkanimlanjájn ja nielljalåk kontåvråj. |
| I enden av halvsirkelen ligger Sametingets plenumssal som et lavvuformet amfi for møtene i samenes folkevalgte forsamling. | Lahkkegievle gietjen le Sámedikke ållestjåhkanimladnja låvdagoade muoduk amfijajn gånnå sámij álmmukválljidum digge tjåhkan. |
| Sametingsbygningen står først og fremst som et konkret symbol på den politiske og rettslige status samene som folk har. | Sámediggeviesso le åvdemusát konkrehtalasj symbåvllån dan politihkalasj ja riektálasj stáhtusij mij le sámeálmmugin. |
| Sametingsbygningen oppfyller alle rimelige krav til en moderne parlamentsbygning. | Sámediggeviesso ållit divna dábálasj gájbbádusájt ådåájggásasj parlamænntaviesojda. |
| Sametingets plenumssal, auditoriet og alle møterom er utstyrt med digitale tolkeanlegg. | Sámedikke ållestjåhkanimlanján, gulldalimlanján ja divna tjåhkanimlanjájn li digitála dålkkumvædtsaga. |
| Presse og medier har egne rom, og det er lagt til rette for radio- og fjernsynsoverføringer fra sametingsmøtene. | Pressan ja median le sierra lanjá, ja hiebadahtedum la radio- ja televisjåvnnåsáddimijda Sámedikke tjåhkanimijs. |
| Bygningens bruttoareal er 5 300 kvadratmeter og prosjektkostnaden var kr. 128.710.000 i år 2000. | Vieso vijddudahka tjoahkkáj le 5 300 neljudakmehtera ja prosjæktagålo lidjin 128.710.000 kråvnå jagen 2000. |
| Apningstider: mandag-fredag: 08:00 - 15:00 | Rahpamájge: mánnodagá - bierjjedagá: 08:00 - 15:00 |
| Se kartet på Google maps | Gehtja kártav Google mapsan |
| Sametingsmelding om areal- og miljøpolitikk - Invitasjon til innspill / Areal / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Sámediggediedádus areálla- ja biráspolitihkas – Bivddim árvvalusájda / Areála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Sametingsmelding om areal- og miljøpolitikk - Invitasjon til innspill | Sámediggediedádus areálla- ja biráspolitihkas – Bivddim árvvalusájda |
| Sametingsrådet ønsker innspill til sametingsmelding om areal og miljø. | Sámediggeráde sihtá árvvalusájt sámediggediedádussaj areálajs ja birrasijs. |
| Målet med meldingen er å styrke Sametingets politikk i spørsmål om areal- og miljømessige utfordringer som det samiske samfunnet står fremover. | Ulmme diedádusájn la nannit Sámedikke politihkav ássjijn ma guosskij areálaj ja birrasij hásstalusájt ma li sáme sebrudagá åvdån boahtteájge. |
| Sametingsrådet legger opp til bred medvirkning og kunnskapsinnhenting i meldingsarbeidet. | Sámediggeráde gárvet vijdes oassálasstemij ja diehtoviedtjamij diedádusbargon. |
| Som første ledd i arbeidet skal det utarbeides en artikkelsamling om aktuelle tema i areal- og miljøpolitikk. | Bargo vuostasj oassen galggá dagáduvvat artihkaltjoahkke ájggeguovddelis tiemájs areálla- ja biráspolitihkan. |
| Flere forskere er invitert til å bidra med en artikkel som legges frem på et fagseminar i november 2015: | Moadda guoradalle li bivddidum viehkedittjat artihkkalijn mij biejaduvvá åvddån fáhkasemináran basádismanon 2015: |
| Arealforvaltning og arealbruk - Else Grete Broderstad og Eva Josefsen | Areálaháldadibme ja areálaj ávkkim - Else Grete Broderstad ja Eva Josefsen |
| Bruk og forvaltning av sjøarealer - Einar Eythurson og Camilla Brattland | Merraareálaj ávkkim ja háldadibme - Einar Eythurson ja Camilla Brattland |
| Verneområdeforvaltning og naturmangfold - Jan Åge Riseth | Suoddjimguovllohaldadibme ja luondo moattevuohta - Jan Åge Riseth |
| Tradisjonell kunnskap i forvaltning – Samisk høyskole ved Árbediehtu-prosjektet | Árbbedábálasj máhttudagá háldadimen – Sáme allaskuvla Árbediehtu-prosjevta baktu |
| Artikkelsamlingen vil fungere som kunnskapsgrunnlag og bidra til en bred debatt både med sentrale og regionale myndigheter og med samiske lokalsamfunn. | Artihkaltjoahkke galggá doajmmat máhttudakvuodon ja viehkedit vijdes ságastallamijda goappátjaga guovdásj ja bájkálasj oajválattjaj ja sáme bájkálasj sebrudagáj. |
| Sametingsrådet vil også nedsette ei ressursgruppe som skal se på om dagens forvaltning er tilpasset utmarksutøvernes behov. | Sámediggeráde galggá aj nammadit luohkkojuohkusav mij galggá gehtjadit jus udnásj háldadibme le hiebadum miehttsebarggij dárbojda. |
| Målet er at gruppa skal levere egne forslag for politikkutvikling innen samisk utmarksbruk. | Ulmme le juogos galggá buktet ietjas oajvvadusájt politihkkaåvddånibmáj sáme miehttsebargon. |
| Sametingsrådet planlegger også flere dialogmøter med samiske lokalsamfunn og organisasjoner i begynnelsen av 2016. | Sámedigge aj planeri moadda ságastallamtjåhkanimijt sáme bájkálasj sebrudagáj ja organisasjåvnåj jage 2016 álgon. |
| Sametingsrådet ønsker innspill til viktige tema som bør drøftes i Sametingsmelding om areal og miljø. | Sámediggeráde sihtá árvvalusájt ájnas tiemájda ma bierriji ságastaláduvvat Sámediggediedádusán areálajs ja birrasijs. |
| Alle kan komme med innspill. | Gájka máhtti buktet árvvalusájt. |
| Innspillene kan sendes til: biras@samediggi.no | Árvvalusá máhtti rájaduvvat diehki: biras@samediggi.no |
| Etter planen skal meldingen legges fram for Sametingets behandling i 2016. | Plánaj milta galga diedádus biejaduvvat åvddån Sámedikke giehtadallamij jagen 2016. |
| For mer informasjon: Sametingsråd Thomas Åhren, 908 39 663 | Ienep diedo: Sámediggeráde ájras Thomas Åhren, 908 39 663 |
| Sametingsmelding om duodji på høring | Sámediggediedádus duoje birra guláskuddamin |
| Sametinget inviterer organisasjoner, institusjoner og privatpersoner til å uttale seg om Sametingsmelding om duodji. | Sámedigge bivddi organisasjåvnåjt, institusjåvnåjt ja priváhta ulmutjijt ietjasa árvvalusájt Sámediggediedádusá duoje birra buvtátjit. |
| Sametingsrådet har bestemt seg for å sende ut meldingsutkastet til høring. | Sámediggeráde la mierredam diedádusoajvvadusáv guláskuddamij sáddit. |
| Nå kan de som ønsker det uttale seg om meldingen. | Dálla sij gudi sihti, bessi ietjasa árvvalusájt diedádusá birra buktet. |
| Hvordan gi innspill til meldingen? | Gåktu árvvalusájt buktet? |
| Det er mulig å sende inn innspill til Sametinget på epost. | Máhttelis la árvvalusájt Sámediggáj e-påsta baktu sáddit. |
| Da blir ditt innspill registrert i den offentlige postjournalen. | Duv árvvalus tjáleduvvá almulasj poasstajournalán. |
| Oppgi om du gir innspill som privatperson eller for en organisasjon. | Diededa jus moalgeda priváhta ulmutjijn vaj organisasjåvnå åvdås. |
| Høringsinnspill sendt med brev postes til: | Diedádusvásstádusá påstan sáddiduvvi: |
| Høringsfristen er satt til 6. november 2017. | Guláskuddama ájggemierre la basádismáno 6. biejve. |
| Her er høringsutkastet | Dála l guládusoajvvadus |
| Sametingspresidentens nyttårstale 2014 / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Sámediggepresidenta ådåjakhålla / Håla ja tjállaga / Sámedikkeráde / Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Sametingspresidentens nyttårstale 2014 | Sámediggepresidenta ådåjakhålla |
| Sametingspresident Aili Keskitalo 1. januar 2014, NRK 1. | Dánna máhttebihtit låhkåt sámediggepresidenta Aili Keskitalo ådåjakhålav. Hålla sáddiduvvá, NRK 1:n. |
| Kjære alle sammen. | Gieres gájkka divna. |
| I 2013 ble sørsamiske Frode Fjellheim invitert til å delta med musikk på Disneys animerte, nye storfilm ”Frozen”. | Jagen 2013 bivddiduváj oarjjelsáme Frode Fjellheim oassálastátjit musihkajn Disneya ådå, animeridum stuorfilmmaj ”Frozen”. |
| Joiken Eatnemen Vuelie og Fjellheims musikalske talent får nå en hel verden til å lytte - til joik. | Juojgga Eatnemen Vuelie ja Fjellheima musihkalasj vaddasa oadtju dal ålles væráldav gulldalittjat – juojgav. |
| Vi ser det samme innen andre kulturuttrykk. | Sæmmi aj vuojnnep ietjá kultuvrramoalgedimijn. |
| Samisk kultur erobrer stadig nytt publikum. | Sáme kultuvrra vuojttá aktelattjat ådå ulmutjijt. |
| Vår kultur er rotfestet i våre bruks- og bosetningsområder. | Mijá kultuvrra le giddidum ruohtsaj mijá ávkkim- ja årromguovlojda. |
| Derfor foreslår vi fire kulturminne-områder i Varanger som et samlet verdensarvsted overfor UNESCO. | Dan diehti oajvvadip UNESCO:j niellja kultuvrramujttoguovlo Várjjagin tjoahkkáj avta væráltárbbesadjen. |
| Naturen rundt oss ”husker” og forteller den samiske historien gjennom kulturminner, stedsnavn, sagn og fortellinger i nåtid. | Luonndo mijá birra “mujttá”, ja dálásj ájge subtsas sáme histåvråv kultuvrramujtoj, bajkkenamáj, båvaj ja giehtoj baktu. |
| Men ofte opplever vi at fortellingene om oss fortelles av andre enn oss selv. | Valla álu vásedip giehto mijájs giehtoduvvi iehtjádijs gå mijájs. |
| De fortelles gjennom kritisk politisk retorikk, gjennom skandaler i mediene, og gjennom nettavisenes nådeløse kommentarfelt. | Da giehtoduvvi kritihkalasj politihka retorihka baktu, skandálaj baktu medijajn, ja værmádakavijsaj ármodis javllamussajij baktu. |
| Det formidles også gjennom det somikke fortelles om oss- på skoler og andre offentlige arenaer. | Giehtoduvvá aj dan baktu massta ij giehtoduvá mijá birra – skåvlåjn ja ietjá almulasj arenajn. |
| Ethvert folk ønsker å bli anerkjent og respektert for det beste, det kjæreste og det vakreste i sin kultur. | Juohkka ájnna álmmuk hálijt dåhkkiduvvat ja vieleduvvat buoremusás, gærrásabmusis ja tjáppemusás mijá kultuvran. |
| Det ønsker også vi. | dav hálijdip mij aj. |
| Så i dag vil jeg snakke til deg om heltene våre. | Uddni de sidáv giehttot dunji mijá gievrajs. |
| De som hver dag skaper og fornyer. | Sijájs gudi juohkka biejve hábbmiji ja ådåstuhtti. |
| Det er de som vever oss inn i det som er selve fibrene i vårt samfunn: vår historie, våre drømmer og vår opplevelse av å være oss. | Sij li gudi gådi mijáv dan sisi mij la iesj sáradis mijá sebrudagán: mijá histåvrrå, mijá niego ja mijá vásádusá gudi mij lip. |
| Jeg snakker om kunstnerne. | Mån sáhkadav dájddárijs. |
| Om foreldrene som bruker tid og engasjement på å etablere samiskundervisning der ingen tilbud finnes fra før. | Æjgádijs gudi gålådi ájgev oassálassti ásadit sámegiellaåhpadusáv gånnå ij gávnnu åvdutjis. |
| Ildsjelene som sikrer at de unge har et idrettstilbud også neste høst. | Rahtjalis ulmutjijs gudi sihkarassti nuorajn la valástallamfállo aj boahtte tjaktjaj. |
| Og om sønnen som hjelper sin samisktalende mor og legen til å forstå hverandre bedre og dermed sikrer best mulig behandling og verdighet for den syke. | Barnes guhti viehket sámegielak iednes ja dálkudiddjev vaj dádjadibá nubbe nuppev buorebut ja dajna sihkarasstá buoremus sujtov ja værddogisvuodav sunji guhti le skibás. |
| 24 unge helter meldte seg i høst frivillige som språkambassadører til Sametingets kampanje #Sámásmuinna. | Guoktalåkniellja nuorra gievra diededin ietjasa mielastisá giellaambassadørran Sámedikke giellakampánnjaj #Sámástamunji vásse tjavtja. |
| Det er i språket og fellesskapet vi definerer oss og verden rundt oss: hvem vi var, hvem vi er og hvem vi skal bli. | Gielan ja aktisasjvuodan la gåktu mij definerip ietjama ja væráldav mijá birra: gudi lijma, gudi lip ja gudi sjaddap. |
| En språkhelt er ikke den som nødvendigvis synes det er lett å bruke samisk. | Giellagievrra ij la sån guhti hæhttu miejnnit giella le álkke ávkkit. |
| Helten er den som gjør det, selv om det er vanskelig. | Gievrra le sån guhti dahká dav, juska le gássjel. |
| Det er nettopp når det er vanskelig, at ditt valg og innsats er viktigst. | De le jur gå le gássjelamos, majt vállji ja majt daga le ájnnasamos. |
| Det er vårt felles ansvar, et ansvar vi ikke kan overlate til andre. | Dat la mijá aktisasj vásstádus, vásstádus mav ep mahte iehtjádijda dådjet. |
| Jeg vil spesielt anerkjenne arbeidet for verdighet som utføres av representanter for våre egne minoriteter. | Ållagattjat sidáv rámmpot værddogisvuohtabargov majt mijá unneplågo ájrrasa dahki. |
| I dag må vi erkjenne at homofiles og lesbiskes rettigheter ikke har fått tilstrekkelig oppmerksomhet i samepolitikken. | Uddni hæhttup dåbdåstit gå homofijlaj ja lesbaj rievtesvuoda ælla man ga rádjáj duodalattjat vieleduvvam sámepolitihkan. |
| Mobbing og diskriminering skjer, også i våre skoler og i våre lokalsamfunn. | Givseldime ja badjelgæhttjama gávnnuji, mijá skåvlåjn ja mijá bájkálasj sebrudagájn aj. |
| For skeive samer betyr det at det blir umulig å leve fullverdige og gode liv i hjembygdene. | Vinjo sámijda merkaj dat ij la máhttelis viessot dievalasj ja buorre iellemav sijddaguovlojn. |
| Vi trenger flere unge og voksne helter som arbeider mot mobbing. | Miján la dárbbo ienep nuorra ja ållesjattugis gievrajs gudi givseldimijt vuosteldi. |
| Høsten 2013 ble det 7ende sametingsvalget gjennomført. | Tjavtjan 2013 tjádaduváj giehttjit válgga Sámediggáj. |
| I år er det 25 år siden Sametinget ble første gang åpnet av Kong Olav V. Sametinget er et resultat av en intens og engasjert, men allikevel fredelig rettighetskamp rundt Alta-saken. | Dán jage le 25 jage dallutjis gå Sámedigge vuostasj bále rabáduváj Gånågisás Olav V. Sámedigge le boados garra ja vájmmelis, valla ráfálasj rievtesvuohtarahtjamusájs Áltá-ássjen. |
| Idéen om et parlament for urfolket i Norge ble bygget av norske og samiske helter i lag. | Ájádusá parlamentas Vuona iemeálmmugij ásaduvvin látte ja sáme gievrajs aktan. |
| Av to folk som var villige til å akseptere løsninger, framfor fortsatt konflikt og undertrykkelse. | Guovtet álmmugis gudi lijga miellusa guorrasittjat tjoavddusijda, ienni gå rijdojda ja niejddemijda boahtte ájgen. |
| Vi kjemper fortsatt for undervisning i og på samisk. | Mij oajbbop vilá åhpadime diehti sámegielan ja sámegiellaj. |
| Våre språk er utrydningstruede. | Mijá giela li ájtedum giela. |
| Og tradisjonelle næringer som reindrift oppleves å være i økende konflikt med storsamfunnets ønsker om økt mineralutvinning. | Ja árbbedábálasj æládusá, nåv gå ællosujtto, adnet li ienebut ja ienebut rijdduj boahtám stuorsebrudagá sávadusáj ienep minerálajt råggåt. |
| De sjøsamiske bygdene trues gjennom reduserte muligheter til fiske og utkomme fra havet. | Merrasámij sijda ájteduvvi binnep máhttelisvuodaj baktu guollitjit ja viessomuháv meras oattjotjit. |
| Disse og en rekke andre utfordringer knyttet til forholdet mellom stat og urfolk er stadig uløste. | Dá hásstalusá ja moadda ietjá hásstalusá tjanádum stáhta ja iemeálmmuga aktijvuohtaj li vilá tjoavdek. |
| Vi har alle fått anledning til et innblikk i noen av de samiske heltene gjennom serien ”Den stille kampen” på NRK i høst. | Mij lip gájka oadtjum máhttelisvuodajt gehtjastittjat muhtem sáme gievrajda rájdo baktu”Den stille kampen” NRK:an vásse tjavtja. |
| Vi har sett at det er helter i alle lokalsamfunn og på mange samfunnsområder. | Vuojnnám lip gievra gávnnuji juohkka bájkálasj sebrudagán ja moatten sebrudaksuorgen. |
| Men noen spør hvor lenge skal vi fokusere på fornorskningspolitikk og undertrykkelse av samer? | Valla muhtema gatjádi man guhkev galggap tjalmostahttet dárojduhttempolitihkkaj ja niejddemijda? |
| Sannheten er at fornorskning og undertrykkelse er vår felles historie, samer og nordmenn. | Duohtavuohta le dárojduhttem ja niejddem le mijá aktisasj histåvrrå, sáme ja látte. |
| Vi er begge folk ofre for den - hver på vår måte. | Mij, goappátja álmmuga, lip vaháguvvama dassta – goabbák iehtjama láhkáj. |
| Jeg har forståelse for at noen vil glemme og gjemme vekk. | Mån dádjadav gå muhtema sihti vajálduhttet ja tjiehkat. |
| Men vi lever i dag med konsekvensene av denne historien. | Valla mij viessop uddni båhtusij dat histåvrås. |
| Og så lenge den gjøres til kun et samisk anliggende, vil den vanskeliggjøre utviklingen, både for nordmenn og samer. | Ja nåv guhkev gå dat sjaddá dåssju sáme ássjen, de dat gássjeduhttá åvddånahttemav, goappátjagá sámijda ja láttijda. |
| To folk er traumatisert, hvert på sitt vis. | Guokta álmmuga li vaháguvvam dáhpádusájs, goabbák ietjaska láhkáj. |
| Tillit og kultur er gått i stykker. | Luohtádus ja kultuvrra li tsuovkkanam. |
| Å gjenopprette det som har gått i stykker vil kreve økt innsats fra både Sametinget og norske myndigheter. | Divvot dav mij la tsuovkkanam gájbbet lasedum ratjástimijt goappátjaga Sámedikkes ja Vuona oajválattjajs. |
| Jeg inviterer derfor norske myndigheter til nye samtaler om, og partnerskap, for frihet til økt samisk livsutfoldelse og nye former for samisk selvbestemmelse. | Mån bivddiv dan diehti Vuona oajválattjajt ådå ságastallamijda, ja oasálasjvuodav, friddjavuohtaj ienedittjat sáme iellemsjuvesvuodav ja ådå sáme iesjráddimhámijda. |
| Sommeren 2013 Inviterte Sametinget 600 representanter fra alle verdens urfolksregioner til Alta. | Giesen 2013 bivddij Sámedigge 600 ájrrasa divna værálda iemeálmmukguovlojs Áltáj. |
| Der ble verdens urfolk for første gang enige om en felles prinsipiell plattform. | Danna båhtin værálda iemeálmmuga ájgás aktisasj prinsihpalasj vuodudahkaj. |
| En unik historisk hendelse, som nå gjør at verdens urfolk i høst deltar likeverdig med statene på årets konferanse om urfolks rettigheter i regi av FNs generalforsamling. | Dat lij sierra lágásj histåvrålasj dahpadus, mij dálla vájkkut værálda iemeálmmuga oassálassti avta buohta stáhtaj dán jage konferánssaj iemeálmmugij rievtesvuodaj birra AN:a oajvvetjåhkanime ásadime baktu. |
| Sametinget viderefører sitt internasjonale engasjement, og skal de neste årene være ledende i arbeidet for rettferdighet og anerkjennelse av urfolks rettigheter i verden. | Sámedigge joarkka rijkkagasskasasj bargojt, ja galggá boahtte jagijt liehket åvdemusán barggamin rievtesferdukvuoda diehti ja iemeálmmugij rievtesvuodaj dåhkkidime diehti. |
| De som forandrer verden, er de som tror at verden kan endres. | Sij gudi ietjájduhtti væráldav, li gudi jáhkki værált máhttá ietjájduvvat. |
| Det er plass til mer rettferdighet og mer frihet til livsutfoldelse. | Sadje gávnnu ienep rievtesferdukvuohtaj ja ienep iellemsjuvesvuohtaj. |
| Vær en helt i 2014. | Åro gievrran jagen 2014. |
| Sametingspresident Vibeke Larsen la frem rådets beretning for Sametinget plenum 31. mai 2017 med denne talen: | Sámediggepresidenta hålla - ráde diedádus moarmesmáno 31. biejve 2017 Sámediggepresidenta Vibeke Larsen hålla: |
| (Fem samiske kunstnere deltar om to uker på verdens største og viktigste kunstutstilling, Documenta i Kassel i Tyskland. | Guovte vahko duogen vihtta sáme dájddára oassálassti værálda stuorámus ja ájnnasamos dájddavuosádusán Documenta, Kasselin, Dujskan (Tysklandan). |
| Ingen samiske kunstnere har tidligere vist sine arbeider i den internasjonale utstillingen, og det er sjeldent så mange blir inviterte fra samme område. | E aktak sáme dájddár la gudik ietjasa dájdav goassak vuosedam gasskarijkalasj vuosádusán, ja vuorjját nav moattes avtat guovlos bivddiduvvi. |
| Vi er stolt alle sammen.) | Mij gájka mihástallap. |
| Det er en anerkjennelse av samisk kunst internasjonalt. | Dát la gasskarijkalasj dåhkkidibme sáme dájdas. |
| Blant de kunstnerne som skal stille finner vi navn som Hans Ragnar Mathisen, Britta Marakatt-Labba, Synnøve Persen, Joar Nango og Maret Anne Sara. | Dájddárij gaskan gudi oassálassti li duola dagu Hans Ragnar Mathisen, Britta Marakatt-Labba, Synnøve Persen, Joar Nango ja Maret Anne Sara. |
| I tillegg vil verk av Iver Jåks, og Áillohaš - Nils-Aslak Valkeapää også være en del av utstillingen. | Duodden li aj dájda Iver Jåksas ja Áillohaš - Nils-Aslak Valkeapääs oassen vuosádusás. |
| En annen kunstbegivenhet må også nevnes. | Nubbe dájddadáhpádus viertti aj nammaduvvat. |
| Nå har det fiktive museet vunnet prisen som årets museum. | Dálla dat fiktijvva musea la vuojttám bálkáv dán jagásj musean. |
| Vi gratulerer både Nordnorsk kunstmuseum og RiddoDuottarMuseat med prisen. | Mij sávvap vuorbev Nuortta-Vuona Dájddamuseaj ja aj RiddoDuottarMuseajda dan bálká åvdås. |
| Samisk kunst styrker samisk samhørighet, identitet og bidrar til en debatt, både i det samiske og norske samfunnet. | Sáme dájdda nanni sáme aktisasjvuodav, iesjdåbdov ja sáme ja aj dáttja sebrudagán dágástallamav buktá. |
| I den siste tiden har det vært en debatt om etablering av en samisk sannhetskommisjon. | Tjåhkanimjådediddje Maŋemus ájgev la læhkám dágástallam sáme duohtavuodakommisjåvnås. |
| Det har vært både argumenter for og i mot. | Vuoseduvvam li buorep ja nievrep bielijt ássjen. |
| Jeg er for en levende debatt. | Mån sidáv viesso dágástallamav. |
| Vi tåler det som samfunn og som ett folk. | Sebrudahkan ja álmmugin dav gierddap. |
| For å være helt klar. | Ållu tjielggasit javlav. |
| Vi er for en sannhetskommisjon. | Mij miededip duohtavuodakommisjåvnnåj. |
| Vi ønsker å ta et endelig oppgjør med fornorskningspolitikken. | Mij sihtap rijdov dárojduhttempolitihkajn ållidit. |
| For å kunne gjøre det, må vi alle, både samer og det norske samfunnet, forstå og anerkjenne hva fornorskningspolitikken bestod av og hvilke konsekvenser den hadde og har for oss samer - både som folk og enkelt mennesker. | Dav dagátjit, de mij gájka, sáme ja aj dáttjaj sebrudahka, dádjadit ja dåhkkidit dárojduhttempolitihka sisanov ja vájkkudusájt ma lidjin ja ma li vilá dat politihkas midjij sámijda – midjij álmmugin ja aktugasj ulmutjin. |
| Det pågår fremdeles en strukturell forskjellsbehandling i dag. | Vilá li struktuvralasj badjelgæhttjam dálásj ájge. |
| Blant annet får ikke alle samiske barn et samisk barnehagetilbud, mange barn får ikke undervisning i samisk og det er mange eldre som ikke får en helsetjeneste som er tilpasset samisk språk og kultur. | Duola dagu gájkka sáme máná e sáme mánájgárddefálaldagáv oattjo, ållo máná e sámegielåhpadusáv oattjo ja ållo vuorrasa e oattjo varresvuodadievnastusáv hiebadum sámegiellaj ja kultuvrraj. |
| Vi ønsker å gå inn i fremtiden som et stolt folk med et avklart forhold til vår historie. | Mij sihtap åvddålijguovlluj mannat mihás álmmugin tjielggidum gåvåjn iehtjama histåvrås. |
| Det er gjennom å akseptere vår fortid vi kan heles som menneske og folk. | Gå iehtjama histåvråv dåhkkidip buoreduvvat almatjin ja álmmugin. |
| Det er også rimelig at det folk som har vært utsatt for fornorskning, selv må ha rett til å definere sine behov for å reparere seg, og ingen andre. | Diedon álmmugin mij la dárojduhteduvvam la ietjanis rievtesvuohta ietjas dárbojt tjielggit gå galggá divodit, ja ij avtanik ietján. |
| Nå må Stortinget følge opp oppfordringen fra det samiske samfunnet. | Dálla Stuorradigge hæhttu hásstalusáv sáme sebrudagás gåtsedit. |
| Det siste året har vært tøft for Tysfjord samfunnet. | Maŋemus jagev la læhkám låssåt Divtasvuona sebrudahkaj. |
| Det er avdekket et stort antall seksuelle overgrep. | Bigoduvvam li edna råhtsatjime. |
| Overgrepssakene har nå fått et omfang som kan kalles en nasjonal tragedie. | Råhtsatjimássjijs li dálla nav ållo vaj máhttá ássjev nasjåvnålasj vuorbedisvuohtan gåhttjot. |
| Nå må nasjonale myndigheter ta ansvar. | Nasjåvnå oajválattjat hæhttuji de åvdåsvásstádusáv válldet. |
| Jeg er blitt kontaktet av overgrepsofre som sier at de trenger hjelp. | Vaháguvvama li mujna guládallam ja javlli viehkev dárbahi. |
| Tysfjord kommune klarer ikke dette alene. | Divtasvuona suohkan ij dáv aktu nagá. |
| På vegne av Sametinget lover jeg befolkningen i Tysfjord at vi vil gjøre det vi kan for å rette søkelys mot de behov og utfordringer som er i kommunen. | Sámedikke bieles loabedav Divtasvuona viesádijt jut mij galggap dahkap dav majt nahkap tjalmostahtátjit dajt dárbojt ja hásstalusájt ma li suohkanin. |
| Jeg skal diskutere saken med statsråd Jan Tore Sanner og møte statsådene Per Willy Amundsen og Solveig Horne 15. juni for å diskutere situasjonen i Tysfjord. | Mån galgav dáv ássjev stáhtarádijn Jan Tore Sannerijn ságastallat ja æjvvalit stáhtarádijt Per Willy Amundsenav ja Solveig Hornev biehtsemáno 15.biejve Divtasvuona dilev dágástalátjit. |
| Så til en gladsak. | De ávvoássjáj. |
| Hattfjelldal kommune innlemmes i forvaltningsområdet for samisk språk. | Aarporte suohkan sjaddá oassen sámegiela háldadimguovlos. |
| Vi er veldig glad for at kommunen vil være med på å utvikle og fremme det sørsamiske språket. | Mij lip ihkeva ávon gå suohkan siegen sihtá oarjjelsámegielav åvdedit ja nannit. |
| Velkommen. | Buorisboahtem. |
| Kommuner og fylkeskommuner er en av Sametingets aller viktigste samarbeidspartnere for ivaretakelse og utvikling av samiske språk. | Suohkana ja fylkasuohkana li Sámedikke ájnnasamos aktisasjbarggoguojmij gaskan bisodime ja åvddånahttemin sámegielajt. |
| Sametinget er i gang med oppfølgingen av utredningen Hjertespråket. | Sámedigge la gåtsedime tjielggidusáv Vájmogiella. |
| Vi gjennomgår høringssvarene som er kommet inn, over 120 høringsuttalelser. | Mij lip tjadádime guláskuddamvásstádusájt ma li sisi boahtám, ienep gå 120 guláskuddamvásstádusá. |
| Vi har en forventning om at regjeringen følger opp utredningen og fremmer en lovproposisjon for Stortinget om samiske språk. | Miján la vuorddemus, ráddidus tjielggidusáv gåtset ja åvdet láhkaproposisjåvnåv Stuorradiggáj sáme gielaj birra. |
| Et av forslagene i utredningen går ut på at alle kommuner i hele landet skal ha en lovfestet plikt til å tilby samiskspråklig barnehagetilbud til alle samiske barn dersom foreldrene ønsker det. | Nubbe oajvvadus tjielggidusán la dat, juohkka ájnna suohkan rijkan galggá lága baktu liehket vælggogisvuohta sámegielak mánájgárddefálaldagáv fállat gájkka sáme mánájda jus æjgáda dav sihti. |
| Et annet forslag handler om å sikre at elever får et gjennomgående samisk opplæringstilbud fra grunnskolen til videregående skole. | Nubbe oajvvadus la, nannit vaj gájkka oahppe sámegielåhpadusáv vuodoskåvlå rájes gitta joarkkaskåvllåj oadtju. |
| Hvis samisk skal være et levende språk også i fremtiden, så må noe gjøres nå. | Jus sámegiella galggá viesso giellan liehket adjáj boahtteájgev, hæhttu juojddá dálla dagáduvvat. |
| Det samiske samfunnet har mange utfordringer. | Sáme sebrudagán li moadda hásstalusá. |
| Vi mangler penger til læremidler, litteratur, film, musikk og mange byggeprosjekter venter på finansiering, som Saemien Sijte, nytt teaterbygg til Beaivváš nasjonalteater og samisk kunstmuseum. | Miján vádnuna rudá oahppamnævojda, girjálasjvuohtaj, filmajda, musihkkaj ja ållo tsieggimprosjevtajda ruhtadimev vuorddi, duola dagu Saemien Sijte, ådå teáhtarviesso Beaivváš Sámi Našunálateáhterij ja sáme dájddamusea. |
| Det har vært konsultasjoner med regjeringen om ny budsjettmodell for Sametinget, men det ble ikke oppnådd enighet. | Lidjin rádádallama ráddidusájn ådå budsjæhttavuogádusá birra Sámediggáj, valla ejma avtamielakvuohtaj jåvså. |
| Stortinget må derfor følge opp saken. | Dajnas de stuorradigge hæhttu ássjev gåtsedit. |
| Sametingets budsjett må fastsettes gjennom en proposisjon som legges frem og behandles i Stortinget, på tilsvarende måte som kommuneproposisjonen. | Sámedikke budsjæhtta hæhttu mierreduvvat proposisjåvnå baktu mij åvddåj biejaduvvá ja giehtadaláduvvá Stuorradikken, sæmmi vuoge milta gå suohkanproposisjåvnnå. |
| Det samiske samfunnet behøver større forutsigbarhet og innflytelse over budsjettrammene til Sametinget, hvis vi skal kunne løse alle oppgavene som det samiske samfunnet forventer av oss. | Sáme sebrudahka dárbaj ienebuv mav vuojnnep boahtá, ja vájkkudimmáhttelisvuodav Stuorradikke budsjæhttarámmajda Sámediggáj, jus mij galggap tjoavddet gájkka dajt dahkamusájt majt sáme sebrudahka mijás vuorddá. |
| Dette er siste plenum i denne perioden. | Dát la maŋemus ållestjåhkanibme dán sámediggegávdan. |
| Jeg vil avslutte talen med å takke for samarbeidet og ønsker alle dere til lykke med valgkampen. | Sidáv låhpadit hållamav gijtoj aktisasjvuodabargos ja sávav vuorbev válggarahtjamijda. |
| Det er gledelig at innmeldingen til Sametingets valgmanntall øker, men det er viktig at så mange som mulig stemmer ved høstens valg | Ávvodahtte le gå tjáledibme Sámedikke jienastuslåhkuj la lassánime, valla ájnas la nav moattes gå máhttelis tjavtja válgan jienasti. |
| Sametingsrådet har oppnevnt nytt eldreråd | Sámedikkeráde l ådå vuorrasijrádev nammadam |
| – Det er et godt sammensatt råd med kjønnskvotering, geografisk spredning, bysamer og to faste medlemmer som ble gjenvalgt, sier sametingsråd Juhána Biera Biret Márjá/Berit Marie P.E. Eira. | – Buorre ájrasjuohko le sjiervij, geografijja ja stádasámij gáktuj, ja guokta stuoves ájrrasa gudi ådåsis válljiduvájga, javllá sámedikkeráde Juhána Biera Biret Márjá/Berit Marie P.E. Eira. |
| Eira har store forventninger til rådet. | Eiran li stuorra vuorddemusá rádáj. |
| – Jeg vet at det forrige rådet var veldig engasjert og det tror jeg dette nye rådet også blir. | – Mån diedáv åvdep ráde lij buossje, ja jáhkáv dát ådå ráde sæmmilágátjijn sjaddá. |
| Sametingets eldreråd er et rådgivende organ for Sametingsrådet og skal bistå Sametinget i utformingen av Sametingets eldrepolitikk. | Sámedikke vuorrasijráde l rádevadde orgádna Sámedikkerádáj ja galggá viehkedit Sámedikkev hábmedime Sámedikke vuorrasijpolitihkav. |
| Eldrerådet kan også ta opp saker på eget initiativ ovenfor Sametingsrådet. | Vuorrasijráde máhttá aj ássjijt bajedit Sámedikkerádáj ietjas berustime duogen. |
| – Det er svært viktig for det samiske samfunnet at Sametinget har eldreråd, da våre eldre er en stor ressurs for oss med tanke på kunnskapsoverføringer, historiske fakta og spesielt med tanke på et godt helsetilbud til eldre samer, sier Eira. | – Åbbå ájnas la sáme sebrudahkaj gå Sámedikken la vuorrasijráde, gå mijá vuorrasa li midjij stuorra resurssan mij guosská árbbediedojt vattátjit, histåvrålasj diedojda ja ållagasj mij guosská buorre varresvuodadievnastusájda vuorrasap sámijda, javllá Eira. |
| Alle lister som har kommet med forslag har fått enten fast medlem eller varamedlem. | Gájkka lista ma li oajvvadusájt buktám li oadtjum juogu stuoves ájrrasav jali sadjásasj ájrrasav. |
| Varamedlemmene er etter rekkefølge. | Sadjásasj ájrrasa li maŋŋálakkoj. |
| Det vil si at det ikke er personlig vara. | Dat sihtá javllat, ælla persåvnålasj sadjásattja. |
| Dette for at man lettere kan få varamedlem til møte ved forfall fra faste medlemmer. | Dajna la álkkep sadjásattjajt tjåhkanibmáj åttjudit jus stuoves ájrrasa e máhte boahtet. |
| Medlemmer: | Sebrulattja: |
| Ingrid Jåma, Oslo, Sør Norge Laila Somby Sandvik, Karasjok, Øst-Finnmark Inge Andersen, Lødingen, Nordland Jarl Even Roska, Nesseby, Øst-Finnmark Hans Eriksen, Tana, Øst-Finnmark | Ingrid Jåma, Oslo, Oarjje-Vuodna Laila Somby Sandvik, Kárašjohka, Lulle-Finnmárkko Inge Andersen, Lådik Nordlánnda Jarl Even Roska, Unjárga, Alle-Finnmárkko Hans Eriksen, Deatnu, Lulle-Finnmárkko |
| Hvis du har spørsmål, ta kontakt med sametingsråd Berit Marie P.E. Eira, mob. +47 913 28 626. | Jus li gatjálvisá, guládalá sámediggerádijn Berit Marie P.E. Eira, mob. +47 913 28 626. |
| Sametingsrådet reiser til Tysfjord for innspill fra samfunnet | Sámedikkeráde manná Divtasvuodnaj árvvalusájt sebrudagás åttjudittjat |
| Etter å ha tildelt midler til en Stolthetskonsert i Tysfjord denne uken, reiser Sametingsrådet til Tysfjord for å ta imot innspill til Sametingets oppfølging av Tysfjord-saken. | Gå dán vahko la juollodam rudájt Mihásvuodakonsærttaj Divtasvuonan, manná Sámedikkeráde sebrulasj Divtasvuodnaj åttjudittjat árvvalusájt Sámedikke gåtsedibmáj Divtasvuona-ássjen. |
| I etterkant av politiets rapport er nasjonale myndigheter, det samiske samfunnet, fylkesnivået, lokalsamfunnet og enkeltmennesker alle nødvendige aktører i arbeidet for et overgrepsfritt samfunn. | Maŋŋela bulkkediedádusá almodime li nasjåvnålasj oajválattja, sáme sebrudahka, fylkadásse, bájkálasj sebrudahka ja ájnegis ulmutja dárbulasj oassálasste bargguj biledihke sebrudagáv åttjudime. |
| Sametinget vil sammen med lokalsamfunnet sørge for å legge til rette for gode tiltak. | Aktan bájkálasj sebrudagájn sihtá Sámedigge dilev buorre dåjmajda láhtjet. |
| – Sametinget har bestemt seg for å ha en aktiv rolle i oppfølging av Tysfjord-saken. | – Sámedigge la mierredam dåjmalattjat Divtasvuona-ássjev gåtsedit. |
| Derfor skal vi i møte med DSJ – Doajmma Siebrre Julevsábme og Árran lulesamiske senter den 13. desember. | Danen tjåhkanip DSJ – Doajmma siebrre julevsámijn ja Árran julevsáme guovdátjijn javllamáno 13. biejve. |
| Vi ønsker innspill til hvordan vi sammen kan forme tiltak som vil være til nytte i Tysfjord. | - Sávvap oadtjop árvvalusájt gåktu mij aktan lulujma buoremus láhkáj hábmedit dåjmajt ma lulun ávkken Divtasvuodnaj. |
| Umiddelbart har vi gitt 150 000 kroner til en støttekonsert som fokuserer på stolthet. | Mij lip dálla juo juollodam 150 000 kråvnå doarjjokonsærttaj gånnå mihásvuohta la guovdátjin. |
| Vi håper på positive ringvirkninger og Sametinget ser på dette som et viktig bidrag, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Vuordedahtte dassta sjaddi positijva båhtusa ja Sámedikke mielas dát la ájnas doajmma, javllá Sámedikkeráde sebrulasj Mikkel Eskil Mikkelsen |
| Oppfølgingen av Tysfjord-saken må skje på flere plan | Dárbbo Divtasvuona-ássjev moatten dásen gåtsedit |
| Sametingsrådet vil kreve en granskning av offentlige hjelpeapparat, barnevern og politi i møtet de skal ha med Kommunal- og moderniseringdepartementet i neste uke. | Árabut dán vahko la Sámedikkeráde diededam, sjaddi gájbbedit guoradallamav almulasj viehkkedievnastusás, mánásuodjalusás ja bulkes gå æjvvali Suohkan- ja ådåsmahttemdepartementav boahtte vahko. |
| Rådet tror at historiene vil gi samfunnet et klart bilde av at vi alle har en jobb å gjøre, og at innsatsen må komme på alle nivåer. | Ráde jáhkká subttsasa vaddi sebrudahkaj tjielgga gåvåv, gájkajn la barggo mij vuorddá, ja dat barggo viertti juohkka dásen dagáduvvat. |
| – Vi må ha et helhetlig perspektiv i oppfølgingen av Tysfjord-saken. | – Miján hæhttu åbbålasj perspektijvav gå gåtsedip Divtasvuona-ássjev. |
| Ved å løfte saken til departementet ønsker vi å fokusere på at slik som den står nå, er det mange ubesvarte spørsmål. | Gå bajedip ássjev departementa dássáj de sihtap tjalmostahttet, Divtasvuona-ássje gáktuj gåktu la dálla, li moadda gatjálvisá ma ælla vássteduvvam. |
| Sametinget har tidligere støttet Árran lulesamiske senters arbeid med å løfte tabubelagte temaer. | Sámedigge la åvddåla doarjjum Árrana bargov gå bajedi tabu-tiemájt. |
| Sametingsråd Mikkelsen påpeker viktigheten av Árrans arbeid de siste årene. | Sámedikkeráde sebrulasj Mikkelsen dættot man ájnas Árrana barggo la maŋemus jagijt læhkám. |
| – Samiske samfunnsinstitusjoner har et ansvar i å løfte og påpeke områder i samfunnet som bør belyses. | – Sáme institusjåvnåjn la åvdåsvásstádus bajedit ja tjuovgadit suorgijt sebrudagán ma vierttiji tjuovgaduvvat. |
| De skal løfte fram samfunnsaktuelle utfordringer i det samiske samfunnet og dette har Árran tatt på alvor og virkelig lyktes med. Sametinget er takknemlig for dette arbeidet. | Da galggi bajedit ájggeguovddelis hásstalusájt sáme sebrudagán. Dáv åvdåsvásstádusáv la Árran duodalattjat válldám ja aj dajna vuorbástuvvam. |
| Vi tror at dette har vært en av forutsetningene for at fortellingene om seksuelle overgrep har kommet frem. | Sámedigge la gijttevasj dan bargo åvdås ja mij jáhkkep dát lij vájkkudibmen dasi, subttsasa seksuálalasj vahágahttemij birra vuojnnusij båhtin. |
| Dette arbeidet skal Árran ha skryt for, sier Mikkelsen. | Dán bargo åvdås sihtap Árranav rámmpot, javllá Mikkelsen. |
| Sametingsrådet støtter Kystaksjonen / Marine næringer / Næringer / Forsiden - Sametinget | Sámediggeráde doarjju guolleluohkoj rahtjamusájt nuorttan / Marijna æládusá / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Sametingsrådet støtter Kystaksjonen 18. februar 2014 | Sámediggeráde doarjju guolleluohkoj rahtjamusájt nuorttan |
| Sametingsrådet støtter Kystaksjonen og kravene om at leveringsforpliktelsene i nord må respekteres, slik Stortinget opprinnelig vedtok. | Sámedigge-ráde doarjju nåv gåhtjos merragáddevuosteldimev ja gájbbádusájt jut suvddemvælggogisvuoda nuorttan vierttiji vieleduvvat, nåv gåktu Stuorradigge álgon mierredij. |
| - Fiskeriene og retten til å fiske er selve livsnerven og danner grunnlaget for både bosetting og utvikling i svært mange bygder og tettsteder i Nord-Norge, uttaler sametingsråd Silje Karine Muotka. | - Guollima ja riektá guollit le iesj viessomsuodna ja dahká vuodudagáv goappátjagá årruhijda ja åvddånahttemij viehka moatten sajen Nuortta-Vuonan, javllá rádeájras Silje Karine Muotka. |
| Hun understreker at selv etter mange år med strenge og harde reguleringer, er aktiviteten som fisken og fiskerinæringen skaper, sentrale og bærende elementer. | Sån dættot juska vil moadda jage li gållåm tjavgga ja garra regulerimij, de li da dåjma majt guolle ja guolleæládus dahki guovddelis ja guodde tjårge. |
| – Det kan uten tvil fastslås at befolkningen gjennom sin bosetting i fjordene og langs kyst av Nord-Norge har rettigheter til bruk og forvaltning av fisken i sine nærområdet og i Barentshavet. | – Juorrulahtek dåhkki tjuottjodit ulmutjijn li riekta bivdduj ja guolleháldadibmáj ietjasij lahkamerajn ja Barentsmeran årruhij baktu vuonajn ja merragátten Nuortta-Vuonan. |
| Lokalbefolkningens forhold til fiskeressursene var avgjørende for medholdet Norge fikk i 1953 da vi vant fram i tvistesaken med britiske trålere og myndigheter, sier Muotka. | Bájkálasj ulmutjij gasskavuohta guolleluohkojda lij mij mierredij gå Vuodna vuojtij rijddoássjev brihta trålárij ja oajválattjaj, javllá Muotka. |
| Bakgrunnen for denne tvisten var at fiskerisamfunnene og Norge ikke lengre ville ha Storbritannias trålflåte fiskende inne i fjordene. | Dan rijdo duohkusin lij guollimsebrudagá ja Vuodna ittjij desti lágeda Stuorbritannia trålárijt guollimin vuonaj sinna. |
| Dommen fra 1953 slår fast at bosettingen, og bruken av fiskeressursene langs kysten, danner lokale sedvaneregler som står sentralt i grunnlaget for Haag domstolens avgjørelse. | Duobbmo jages 1953 tjuottjot årruha, ja guolleluohkoj ávkkim merragáttev miehtáj, dahki bájkálasj dáhpenjuolgadusájt ma li guovddelisán Haaga duobbmoståvlå guodudagán. |
| Sametinget har gjennom sitt arbeid med fiskerisaker og Kystfiskeutvalgets behandling fått gjennomført forandringer og tilføyelser i Havressursloven, Deltakerloven og Finnmarksloven som styrker lokalt eierskap og forvaltning. | Sámedigge le bargoj baktu guollimássjij ja Merragáddeguollimnammadusá giehtadallamij baktu oadtjum tjadádum rievddadusájt ja duottijt Merraluohkkolágan, Oassálasstelágan ja Finnmárkolágan ma stivrriji bájkálasj æjgátvuodav ja háldadimev. |
| – Trålernes opprinnelige leveringsforpliktelser gjelder og skal håndheves i tråd med vedtakets innhold. | – Trålárij ieme suvddemvælggogisvuohta le vilá fámon ja galggá dåmaduvvat mærrádusá sisano milta. |
| Hvis leveringsforpliktelsene ikke overholdes, må kvotene inndras og tildeles kystflåten med forpliktelser om levering lokalt, understreker Muotka. | Jus suvddemvelgulasjvuohta ij anoduvá, de vierttiji oase ruoptus váldeduvvat ja juogeduvvat merragátte guollárvantsajda vælggogisvuodaj bájkálattjat suvddet, dættot Muotka. |
| Kontakt Sametingsråd Silje Karine Muotka, tel. +47 984 87 576 Seniorrådgiver Inge Arne Eriksen, tel. 91 52 02 02 | Aktijvuohta Rádeájras Silje Karine Muotka, skuolkan +47 984 87 576 Seniorrádediddje Inge Arne Eriksen, skuolkan 91 52 02 02 |
| Sametingsrådet | Sámedikkeráde |
| Sametingsrådet fungerer som Sametingets regjering, og står for den daglige politiske virksomheten. | Sámedikkeráde doajmmá Sámedikke ráddidussan, ja vásstet bæjválasj politihkalasj dåjmas. |
| Rådet fremmer innstillinger overfor plenum i saker som gjelder fordeling av Sametingets budsjett, tiltak til påfølgende års statsbudsjett, Sametingets årsmelding, hovedretningslinjer for Sametingets tilskuddsordninger og andre saker som etter en selvstendig vurdering i Sametingsrådet bør fremmes. | Sámedikkeráde åvdet mærrádusárvvalusájt ållestjåhkanibmáj ássjijn ma guosski Sámedikke budsjehta juogadibmáj, árvval dåjmajt tjuodtjelij jage stáhtabudsjæhttaj, Sámedikke jahkediedádusáv, Sámedikke doarjjaårnigij oajvvenjuolggadusájt ja ietjá ássjijt majt Sámedikkeráde iesrádálasj árvustallamij milta lulun åvdedit. |
| I tillegg fremmer Sametingsrådet meldinger på ulike politikkområder etter behov, og har på en rekke områder også anledning til å fatte endelig vedtak. | Dájda duodden Sámedikkeráde dárboj milta diedádusájt sierra politihkkasuorgijn åvdet, ja moatten suorgen la aj máhttelisvuohta ássjijt låhpalattjat mierredit. |
| Sámi Giellagáldu har nye nettsider | Ådå næhttebiele Sáme Giellagállduj |
| Nordisk fag- og ressurssenter for samiske språk Sámi Giellagáldu har i dag tatt i bruk nye nettsider. | Nuorttarijkalasj sámegielaj fáhka- ja resursaguovdásj Sáme Giellagálldo l uddni ådå næhttabielijt adnegoahtám. |
| På de nye nettsidene er det egne sider på sørsamisk, lulesamisk og nordsamisk og dessuten på enare- og østsamisk. | Ådå næhttabielijn li sierra biele oarjjel-, julev-, nuorttasámegiela ja aj anára- ja lullesámegiela gáktuj. |
| – For eksempel er det enkelt på de sørsamiske sidene å finne informasjon om nye termer og normeringer i sørsamisk, og om virksomhet angående sørsamisk. | – Buojkulvissan oarjjelsámegiela bielijn álkket gávnná diedojt oarjjelsámegiela ådå termajt ja normierimijt, ja dåjmaj birra ma oarjjelsámegiellaj guosski. |
| På samme måte fungerer også sidene angående de andre samiske språkene, forteller fagleder for Sámi Giellagáldu, Mika Saijets. | Sæmmi láhkáj doajmmi adjáj ietjá sámegielaj biele, subtsas Sáme Giellagáldo fáhkajådediddje Mika Saijets. |
| Ofte oversettes innholdet i nettsidene til de forskjellige samiske språkene og det samme innholdet kan leses på mange språk. | Álu næhttabielij sisadno jårggåluvvá sámegiellaj ja sæmmi sisadno máhttá moatte giellaj låhkåt. |
| Vi har laget nye nettsider for de forskjellige samiske språkene på grunnlag av brukernes behov. | Sámi giellagálldo l ådå næhttabielijt dahkam iesjgeŋga sámegiela addnij dárboj vuodon. |
| De forskjellige samiske språkene har sine egne behov og utfordringer. | Iesjgeŋga sámegielan li sierra dárbo ja hásstalusá. |
| – De sørsamiskspråklige leter helst etter nye termer i sørsamisk og ikke i østsamisk. | – Oarjjelsámegielaga álu åhtsi oarjjelsámegiela ådå termajt oarjjelsámegielan, e anáragielan. |
| Derfor har vi valgt å utgi egne sidder for hvert enkelt språk i stedet for å lage fem liknende sider på hvert enkelt språk, forklarer Saijets. | Danen lip válljim almodit iesjgeŋga giela gáktuj sierra biele dan sadjáj gå dahkat vihtta sæmmilágásj biele iesjgeŋga sámegiellaj, tjielggi Saijets. |
| På de nye nettstedene samles informasjon om hendelser som vedrører de samiske språkene, som for eksempel samiskkurs, seminarer og konferanser. | Ådå næhttabájkkáj tjoahkkiduvvi diedo sámegielajda guosske dáhpádusájs, dagu sámegielkursajs, seminárajs ja konferánsajs. |
| På denne måten er det enklere for brukerne å finne informasjon på samme nettsted. | Dán láhkáj aj addne diedojt álkket gávnni avta ja sæmmi næhttabájken. |
| – Sámi Giellagáldu arrangerer selvsagt noen begivenheter, men de fleste begivenhetene arrangerer andre. | – Sámi Giellagálldo diehttelis muhtem dáhpádusá ásat, valla ienemus dáhpádusájn li ietjá ásadiddje. |
| Det neste steget er da også å forhøre seg med språksentrene, høgskolene, universitetene og andre virksomheter, som arrangerer for eksempel samiskkurs, for å innhente informasjon fram dem. På denne måten klarer vi å samle informasjon til våre nye sider, forteller Saijets. | Boahtte lávkke le guládallat giellaguovdátjij, allaskåvlåj, universitiehtaj ja ietjá dåjmij, ma ásadit duola dagu sámegielkursajt, ja sijás diedojt oadtjot. Dán láhkáj mij nahkap diedojt ietjama ådå bielijda tjoagget, subtsas Saijets. |
| Via nettadressen www.giella.org kan språkbrukerne sende inn spørsmål og få råd og forslag for eksempel om høvelige ord. I artiklene blir det skrevet om forskjellige språkspørsmål, for eksempel om vedtak angående termer og normeringer som språkseksjonene har vedtatt. | Næhttaadressa www.giella.org baktu giellaaddne máhtti gatjálvisájt sáddit ja oadtjot giellaadnemij guosske bagádusájt ja árvvalusájt duola dagu hiebalgis bágoj birra. Artihkkalijn tjálleduvvi iesjgeŋgalágásj giellaássjijs, dagu giellajuohkusij mierredam termajt ja normierimij birra. |
| På de samiskspråklige sidene er det linker til elektroniske ordbøker og andre nyttige redskaper som er laget for samisk rettskrivning. | Sámegielak bielijn li sválldasa elektråvnålasj báhkogirjijda ja ietjá sámegiela riektatjállema gáktuj dagáduvvam ávkálasj barggoræjdojda. |
| I tillegg har nettsidene underliggende sider på finsk, svensk og norsk der det er informasjon om de samiske språkene og om Sámi Giellagáldu. | Dasi duodden næhttabielijn li suoma-, Svieriga ja Vuona dárogielak vuollebiele, majn li diedo sámegielaj ja Sámi Giellagáldo birra. |
| Samisk bygningsvern / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Sáme huonajsuodjalibme / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Samisk bygningsvern | Sáme huonajsuodjalibme |
| Samisk bygningsvern handler om å identifisere, registrere og ivareta automatisk freda, samiske bygninger for framtiden. | Same huonajsuodjalibme le dåbddåt ja registrerit ja várajda válldet ietjastisá ráfájduhtedum sáme huodnahijt boahtte ájgijda. |
| Slike bygninger er en kilde til kunnskap og historie om det samiske samfunnet og de lokalsamfunnene de står i. I perioden 2011-2017 intensiverer Sametinget registreringen av bygninger fra før 1925. | Dakkár huodnaha li diehto- ja histåvrrågáldo sáme sebrudagás ja dajs bájkálasj sebrudagájs gånnå da gávnnuji. Ájggegávdan 2011-2017 tjavggi Sámedigge registrerimav huodnahijs åvddål jages 1925. |
| Det anslås at det i dag eksisterer rundt 1200 automatisk freda, samiske bygninger i Norge. | Merustaláduvvá uddni gávnnuji birrusij 1200 huodnaha Vuonan ma li ráfájduhtedum ietjastisá. |
| En samisk og automatisk freda bygning er en samisk bygning eldre enn 100 år. | Sáme ja ietjastis ráfájduhtedum huonaj la sáme huonaj vuorrasabbo 100 jages. |
| I løpet av de neste ti årene vil trolig ytterligere rundt 800 samiske bygninger nå fristen for fredning. | Boahtte lågev jage jåksi duodden birrusij 800 sáme huodnaha ráfájduhttema ájggemierev. |
| Den kan ha en spesiell funksjon eller miljømessig sammenheng. | Danna máhttá liehket sierra doajmma jali aktijvuohta birrasij hárráj. |
| Også byggeskikk og lokale oppfatninger og historier om bygningen er viktige elementer i vurderingen om en bygning er samisk eller ikke. | Tsieggimdáhpe ja bajkalasj dádjadusá ja huodnaha histåvrrå le aj ájnas oase merustaládijn jus huonaj la sáme huonaj jali ij. |
| Det viktigste kriteriet i vurderingen er hvilken sammenheng kulturminnet står i og om det er knyttet til samisk kultur og historie. | Ájnnasamos gájbbádus merustaládijn le makkir aktijvuodas la dat kultuvrramujtto oassen ja jus la tjanádum sáme kultuvrraj ja histåvrråj. |
| Det er også viktig om bygningen er knyttet til historiske hendelser, og hvordan den er lokalisert i bygda eller kulturlandskapet. | Ájnas le aj huonaj la tjanádum histåvrålasj dáhpádusájda, ja gåktu le dan sadje dáfon jali kultuvrraduobddágin. |
| Alle samiske bygninger eldre enn 100 år er automatisk freda. | Divna sáme huodnaha vuorrasappo gå 150 jage li ietjastisá ráfájduhtedum. |
| Veiledning til eiere automatisk freda bygninger | Bagádus ráfájduhtedum huodnahij æjgádijda |
| Endringer som kan skade kulturminneverdiene ved automatisk freda bygninger, er som hovedregel ikke tillatt. | Oajvvenjuolgadussan ij la loahpe rievddadusájt dahkat jus da máhtti vahágahttet kultuvrramujttoárvojt ietjastisá ráfájduhtedum huodnahijn. |
| Endringer må skje med varsomhet og med respekt for bygningen. | Rievddadusá hæhttuji dagáduvvat várrogisvuodajn ja vieledusájn huodnahis. |
| Endringer ut over normalt vedlikehold, krever tillatelse fra Sametinget. | Rievddadusá duodden dábálasj hoajdduj gájbbet loabev Sámedikkes. |
| Eiere av freda bygninger har krav på å få veiledning og råd om endringstiltak og vedlikehold. | Ráfájduhtedum huodnahij æjgádijn la riektá oadtjot bagádusájt ja rádijt rievddadimdåjmajs ja hoajdos. |
| Søk råd før du gjennomfører vedlikehold eller endringer. | Gatjáda rádev åvddål hoajdov jali rievddadusájt tjadáda. |
| Endringer på bygninger kan også være søknads- eller meldepliktig dersom de berører bestemmelser i kommunale planer og bestemmelser i plan- og bygningsloven. | Muhtem dåjmajda soajttá gájbbeduvvat planerim ja sierraloahpe njuolgadusájs. |
| Samisk kulturarv / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sáme kultuvrraárbe máhtsadibme / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Over to tusen samiske historiske gjenstander bør tilbakeføres til de samiske museene. | Badjelasj guokta tuvsán histåvrålasj s áme gávne bierriji máhtsaduvvat sáme dávvervuorkájda. |
| Det foreslår en utredning som er gjort for Sametinget. | Dav oajvvet muhtem guoradallam mij le Sámedikke åvdås dagádum. |
| Sametingsrådet har vedtatt forslagene som kommer fram i utredninga Bååstede – tilbakeføring av samisk kulturarv, der samiske gjenstander som ligger på Norsk Folkemuseum skal tilbakeføres til de seks museene under Sametingets forvaltning. | Sámediggeráde le mierredam oajvvadusájt ma åvddån båhti guoradallamin Bååstede – tilbakeføring av samisk kulturarv, gånnå same gávne ma li Norsk Folkemuseumin galggi máhtsaduvvat dajda guhtta dávvervuorkájda ma Sámediggáj gullji. |
| Norsk Folkemuseum vedtok i 2007 at samiske gjenstander kan tilbakeføres til Sametingets forvaltning. | Norsk Folkemuseum mierredij jagen 2007 sáme gávne máhtti Sámedikke duohkáj vatteduvvat. |
| Seinere sluttet Kulturhistorisk museum, som er juridisk eier av en del av denne samlingen, seg til dette vedtaket. | Maŋŋela Kulturhistorisk museum, mij le dáj gávnij æjgát, dán mærrádussaj guorrasij. |
| Nå har en arbeidsgruppe, bestående av representanter fra de involverte institusjonene, levert en utredning som foreslår å tilbakeføre deler av den samiske samlingen til de seks museene under Sametingets forvaltning. | Dálla le muhtem barggojuogos manna li ájrrasa dájs ásadusájs, buktám guoradallamav mij oajvvat máhtsadit oasev dájs gávnijs daj gudá dávvervuorkájda ma li Sámedikke háldon. |
| 4500 gjenstander | 4500 gávne |
| Av den nesten 4500 store samlingen av samiske gjenstander tas det sikte på å føre tilbake ca 2000 gjenstander til de samiske museene. | Dajs vargga 4500 sáme gávnijs ájggu máhtsadit sulle 2000 gávne sáme dávvervuorkájda. |
| Før en tilbakeføring kan finne sted må gjenstandenes historikk samles, deretter må de konserveres, pakkes og flyttes. | Åvddål máhttá máhtsadit de hæhttu gávnij histåvråv tjoahkkit, ja de hæhttuji konserveriduvvat, páhkkiduvvat ja jådeduvvat. |
| Dette er en tids- og kostnadskrevende prosess. | Dássta stuora gålo sjaddi ja ållo ájgev gållådi. |
| I tillegg stilles det en del museumsfaglige krav til tilfredsstillende magasin- og utstillingsforhold. | Duodden li muhtem dávvervuorkkáfágalasj gájbbádusá dåhkkidahtte magasijnajda ja vuosádusáda. |
| Per i dag er det ingen av de samiske museene som oppfyller kravene til magasiner og utstillingslokaler, derfor blir det nødvendig med en oppgradering av disse. | Uddni ij la åvvå akta sáme dávvervuorkájs mij dájt gájbbádusájt ållit, danen hæhttu dajt buoredit. |
| - De samiske museene kan ikke dekke tilbakeføringene og derfor er det viktig at staten sammen med regionale og lokale myndigheter sikrer finansieringen av denne tilbakeføringen. | - Sáme dávvervuorká e nagáda máhtsadime gåloj, danen le ájnas jut stáhtta aktan guovlolasj ja bájkálasj oajválattja dáv ruhtadi. |
| Staten er, i følge norsk lov, nasjonale målsetninger og internasjonale konvensjoner, forpliktet til å sikre at samene kan forvalte sin egen kulturarv. | Stáhtta le Vuona lága, nasjonála ulmij ja rijkajgasskasasj konvensjåvnåj milta vælggogis sihkarasstet jut sáme bessi ietjasa kulturárbev sihkarasstet. |
| Sametinget, Norsk Folkemuseum og Kulturhistorisk museum må i samarbeid framforhandle finansieringsløsningen overfor norske myndigheter, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | Sámedigge, Norsk Folkemuseum ja Kulturhistorisk museum hæhttuji aktan dáv ruhtadimårnigav sjiehtadit vuona oajválattjaj, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Kan starte i 2016 | Soajttá 2016:n álggá |
| Arbeidet med tilbakeføringa forventes å være klar i 2016. | Máhtsadimijn ájggu ållit jagen 2016. |
| Intensjonen er at publikum kan se sin samiske kulturarv utstilt ved følgende samiske museer: Saemien Sijte, Snåsa, Árran lulesamiske senter/pitesamisk museum, Tysfjord/Beiarn, Várdobáiki samiske senter, Evenes, Senter for nordlige folk, Kåfjord, Tana og Varanger museumssiida, Nesseby og RiddoDuottarMuseat, Karasjok. | Ájggomus le gæhttje galggi ietjasa sáme kulturárbev tjuovvovasj dávvervuorkájn vuojnnet: Saemien Sijte, Snåasa, Árran julevsáme guovdásj/bihtámsáme dávvervuorkká, Divtasvuodna/Bájdar, Várdobáiki samiske senter, Evenássje, Nuorttalijálmmugij guovdásj, Gájvuodna, Tana og Varanger museumssiida, Unjárgga ja RiddoDuottarMuseat, Gárásjåhkå. |
| -I samisk sammenheng representerer Bååstede et nytt kapittel når det gjelder ansvar for forvaltingen av samisk kulturarv. | -Sáme aktijvuodan le Bååstede ådå kapihttal mij guosská sáme kulturárbe háldadibmáj. |
| Vi tror det er interesse for saken både i museumsmiljøene i Norge, Norden og internasjonalt, og at utredninga kan vise hvordan og hvorfor en tilbakeføring bør gjennomføres, avslutter Vibeke Larsen. | Jáhkkep dán ássjes le berustibme dávvervuorkkábirrusij sihke Vuonan, Nuorttarijkajn ja rijkajgasskasattjat, ja jut guoradallam máhttá vuosedit gåktu ja manen galggá mahtsadimev tjadádit, låhpat Vibeke Larsen. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| * Bååstede betyr tilbake på sørsamisk | * Bååstede mierkki ruopptot oarjjelsámegiellaj |
| Samisk runebomme kan tilbakeføres / Kunst- og kulturutøvelse / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | Sáme goabdes máhttá máhtsaduvvat / Dájdda- ja kulturdåjmadibme / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Samisk runebomme kan tilbakeføres | Sáme goabdes máhttá máhtsaduvvat |
| Den kjente Bindalstrommen er en av flere historiske kulturgjenstander som kan leveres tilbake til samiske museer i forbindelse med Bååstede-prosjektet. | Dåbdos Bindala goabdes la akta moattes histåvrålasj kultuvrragávnijs ma galggi máhtsaduvvat sáme dávvervuorkájda Bååstede-prosjevta baktu. |
| I flere hundre år har forskere og misjonærer samlet inn samiske kulturgjenstander. | Moadda tjuohte jage li guoradalle ja misjonera tjoahkkim sáme kultuvrragávnijt. |
| Bindalstrommen er en av de best bevarte runebommer som er igjen. | Bindala goabdes la akta buoremusát bisoduvvam goabddáj ma li vil ájmon. |
| -Å få tilbake en runebomme i samisk eie er symbolsk veldig viktig. | -Oadtjot ruoptus goabddáv la symbåvlålattjat oalle ájnas. |
| Runebommer har vært sentrale i tradisjonell samisk religion for blant annet å hente kunnskap om fremtiden, sier sametingsråd Henrik Olsen. | Goabddá li læhkám gassko árbbedábálasj sáme jáhkon nåv gå viettjatjit diedojt boahtteájges, javllá Sámediggeráde ájras Henrik Olsen. |
| Det finnes kun et fåtall trommer igjen, ingen i samisk eie, og derfor er vi glad for at trommen tilbakeføres, sier Olsen. | Dåssju nágin gallegis goabddá li vil, ij la aktak sámij æjgon, ja dan diehti lip ávon gå goabdes máhtsaduvvá, javllá Olsen. |
| Les mer om trommen: https://no.wikipedia.org/wiki/Bindalstromma | Lågå ienebuv goabddás: https://no.wikipedia.org/wiki/Bindalstromma |
| Ta tilbake historien | Válldet ruoptus histåvråv |
| Det var i 2012 at Sametinget underskrev en avtale med Norsk Folkemuseum og Kulturhistorisk museum om å tilbakeføre over 2000 historiske gjenstander til de samiske museene. | Jagen 2012 lij gå Sámedigge vuollájtjálij sjiehtadusáv Norsk Folkemuseumijn ja Kulturhistorisk museumijn máhtsadittjat badjel 2000 histåvrålasj gávne sáme dávvervuorkájda. |
| Manglende finansiering | Biednigahttem vádnun |
| Sametinget har i flere år bedt norske myndigheter om å finansiere tilbakeføringen. | Sámedigge le moadda jage vájnnodam vuona oajválattjajt máhtsadimev biednigahttet. |
| De samiske museene har i dag ikke økonomiske ressurser, teknisk konservatorkompetanse og lokaler til å motta gjenstandene. | Sáme dávvervuorkájn ælla uddni ekonomalasj luohko, teknihkalasj bisodimmáhttudagá ja lanjá gávnijt duostotjit. |
| -Vi skal selv kunne forvalte vår egen kulturarv. | -Mij galggap ietja háldadit ietjama kultuvrraárbev. |
| Det er en rett vi har som urfolk. | Dat la rievtesvuohta mijá iemeálmmugin. |
| Derfor må myndighetene bevilge tilstrekkelige økonomiske ressurser til en tilbakeføring av den samiske kulturarven fra Norsk folkemuseum og kulturhistorisk museum (UiO), sier sametingsråd Henrik Olsen. | Dan diehti vierttiji oajválattja juollodit nuoges ekonomalasj luohkojt sáme kultuvrraárbev Norsk Folkemuseumis ja kultuvrrahiståvrålasj dávvervuorkás (UiO), javlla Sámediggeráde ájras Henrik Olsen. |
| Plenum behandler saken torsdag 24.september etter kl. 15.00. | Ållestjåhkanibme giehtadallá ássjev duorastagá 24. biejve ragátmánon kl. 15.00 maŋŋela. |
| Her er sakspapirene: http://innsyn.e-kommune.no/innsyn_sametinget_norsk/wfinnsyn.ashx?response=journalpost_detaljer&journalpostid=2015022757& | Dála li ássjepáhppára: http://innsyn. |
| For mer informasjon: Sametingsråd Henrik Olsen, 907 75 219 | Ienep diedo: Sámediggeráde ájras Henrik Olsen, 907 75 219 |
| Les mer: | Lågå ienebuv: |
| Det er skrevet en artikkel: ”Bindalstromma” av Signy Norendal, i Museumsnytt 1/2015 | Tjáledum la artihkal: Signy Norendal, tjállagin Museumsnytt 1/2015 |
| Samisk samarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Sáme aktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Søk tilskudd | Åtså biednikdårjav |
| Samisk samarbeid | Sáme aktisasjbarggo |
| Samene er et urfolk i fire land. | Sáme li álggoálmmuk nieljen rijkan. |
| Den grenseoverskridende dimensjonen er derfor en del av det samiske samfunnslivet. | Rijkajgasskasasj dimensjåvnnå luluj danen oassen sáme sebrudakiellemis. |
| Sametinget i Norge har deltar aktivt i samarbeidet mellom de nordiske sameting og samiske organisasjoner på russisk side. | Vuona Sámedigge le dåjmalattjat oassálasstám aktisasjbargguj aktan nuorttarijkaj sámedikkij ja ruossja biele sáme organisasjåvnåj. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Samisk stormøte i Umeå | Sáme stuortjåhkanibme Ubbmemin |
| Torsdag 20.februar samles sametingsrepresentanter fra Finland, Norge og Sver... | Duorastagá guovvamáno 20. b tjåhkani sámediggeájrrasa Suomas, Vuonas ja Svie... |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge dáj ássjij barggá: |
| Et utstrakt samarbeid mellom samene over landegrensene | Vijdes aktisasjbarggo sámij gaskan rijkkarájáj rastá |
| At samiske folkevalgte organer får representere seg selv i internasjonale beslutningsprosesser som er av direkte betydning for urfolk og samer. | Vaj sáme almmukválljidum orgána bessi ietjasa åvdåstit rijkajgasskasasj mærrádusprosessajn ma njuolgga álggoálmmugijda ja sámijda guosski. |
| Å styrke Samisk parlamentarisk råd sin rolle for utviklingen av det samiske samfunnet i Norden og Russland | Sáme parlamentáralasj ráde rållav nannit sáme sebrudagá åvddånahttemin Nuorttarijkajn ja Ruossjan. |
| Samisk parlamentarisk råd | Sáme parlamentáralasj ráde |
| Sametingene i Finland, Sverige og Norge har opprettet et felles samarbeidsorgan, Samisk parlamentarisk råd. | Suoma, Svieriga ja Vuona Sámedikke li aktisasj orgánav ásadam, Sáme parlamentáralasj rádev. |
| Rådet er et institusjonalisert samarbeid mellom sametingene i saker som berører samer i flere stater eller samene som ett folk. | Ráde le institusjonaliseridum aktisasjbarggo sámedikkij gaskan ássjin ma guosski sámijda moatten stáhtajn jali sámijda avta álmmugin. |
| Sekretariatsfunksjonen følger det sameting som har presidentvervet. | Tjálledoajmmá tjuovvu dav sámedikkev gænna le presidenntaámmát. |
| Samisk parlamentarisk råd vil være et viktig organ i det nye nordiske samarbeidet framover, og vil også ha betydning i en internasjonal sammenheng. | Sáme parlamentáralasj ráde sjaddá ájnas orgádna dán ådå nuorttarijkaj aktisasjbargon åvddålijguovlluj, ja aj rijkajgasskasasj aktijvuodan. |
| Det er derfor viktig at rådet har gode samarbeidsvilkår og utviklingsmuligheter | Danen le ájnas ráden le buorre aktisasjbarggoævto ja åvddånahttemvejulasjvuoda. |
| Sametinget på norsk side har sammenliknet med sametingene i de andre nordiske landene flere ressurser og gjennom dette har Sametinget i Norge større muligheter for å arbeide med samiske rettigheter i Norden. | Sáme parlamentáralasj ráden ij la sierra dåjmadahka gånnå le máhtudahka ja fábmo dåjmalattjat rijkajgasskasasj dásen barggat. Dåj ietjá nuorttarijkaj sámedikkij vuoksjuj le Vuona sámedikken vijddásap vejulasjvuohta sáme riektáj bárggat Nuorttarijkajn. |
| Sammen med sametingene i Finland og Sverige er det derfor viktig at sametinget i Norge har et bevist forhold til å ivareta allsamiske urfolksinteresser. | Danen le viehka ájnas vaj Vuona sámedigge aktan Suoma ja Svieriga sámedikkij gájksábmelasj álggoálmmukberustimijt vuorodi. |
| Samerådet Samerådet er en fellessamisk kulturpolitisk og politisk institusjon ved at det er et samarbeidsorgan for de samiske organisasjonene i Finland, Norge, Sverige og Den Russiske Føderasjon. | Sámeráde le gájksábmelasj kultuvrrapolitihkalasj ja politihkalasj ásadibme navti váj le áktisasjbarggoásadussan sáme organisasjåvnåjda Suoman, Vuonan, Svierigin ja Ruossja føderasjåvnån. |
| Internasjonal betegnes Samerådet som en NGO, non-governmental organization. | Rijkajgasskasattjat aneduvvá Sámeráde NGO:an, non-governmental organization. |
| Rådets overordnede målsetning er å ivareta samenes interesser som ett folk, styrke samenes samhørighet over grensene og arbeide for at samene også i framtiden erkjennes som ett folk. | Ráde gájkbadjásasj ulmme le sámij berustimijt avtan álmmugin nannit, nannit sámij aktijvuodav rijkkarájáj rastá ja barggat dan vuoksjuj vaj sáme boahtteájggáj aj avta álmmugin aneduvvi. |
| Samerådet er en svært viktig og anerkjent urfolksaktør internasjonalt. | Sámeráde le viehka ájnas ja dåbdos álggoálmmukaktørra rijkajgasskasattjat. |
| Samerådet har både høy kompetanse og et bredt internasjonalt nettverk. | Sámeráden le alla máhtudahka ja vijdes rijkajgasskasasj værmástahka. |
| Sametinget og Samerådet samarbeider på en del internasjonale saksområdet, og har litt ulike roller som i stor grad utfyller hverandre. | Sámedigge ja Sámeráde aktan barggi muhtem rijkajgasskasasj suorgijn, ja iesjgeŋgalágásj rollaj ma buorre mudduj nuppe nubbáj hiehpi. |
| Det sees som viktig at dette videreføres og videreutvikles. | Ájnas le dát joarkká ja åvddånahteduvvá. |
| Sametinget samhandler og samarbeider også med andre samiske- og urfolks organisasjoner, institusjoner og nettverk som jobber grenseoverskridende. | Sámedigge aj aktan doajmmá ja bárgga ietjá sáme- ja álggoálmmukorganisasjåvnåj, ásadusás ja værmástagáj ma rijkkarájáj rastá bárggi. |
| Informasjonsutveksling og et kreativt samspill med de frivillige organisasjonene og institusjonene vil være avgjørende for å nå fram med samiske posisjoner på den internasjonale arenaen. | Diehtojuohkem ja sjuggelis aktisasjbarggo luojvojdis organisasjåvnåj ja ásadusájn le viehka ájnas jus sáme vuojnoj galggá rijkajgasskasasj arenan åvddån boahtet. Sámediggeráde sihtá dáj iesjgudik orgánaj ja aj ådå ásadusáj aktisasjbargov nannit. |
| Rådet sammensettes av 15 medlemmer hvorav fem er fra norsk side, fire fra svensk side, fire fra finsk side og to fra russisk side. | Ráden li 15 ájrrasa, vidás vuona bieles, nieljes svieriga bieljes, nieljes suoma bieles ja guovtes ruossja bieles. |
| Les mer om Samerådet her. | Lågå ienebuv Sámeráde birra dáppe. |
| Samene på russisk side Samene på russisk side har så langt ikke et eget folkevalgt organ. | Ruossja biele sáme Dá rádjáj ælla ruossja biele sámijn sierra álmmukválljidum orgána. |
| Det er viktig å bidra til at samene i Russland styrker forutsetningene for bevaring og utvikling av sitt språk, kultur og samfunnsliv. | Ájnas le viehkedit vaj Ruossja sáme oadtju buorep ævtojt nannit ja åvddåanahttet gielaska, kultuvraska ja sebrudagáska. |
| Samene på russisk side har fått en stemme i Samisk parlamentarisk råd. | Ruossja biele sáme li oadtjum jienav Sáme parlamentáralasj ráden. |
| Det er naturlig på sikt å videreutvikle deres innflytelse i dette forum. | Luondulasj le maŋenagi sijá fámov dán forumin nannit. |
| Sametingsrådet har en generell målsetning om å bidra til å legge til rette for at urfolk selv setter i gang tiltak for samfunnsutviklingen i egne områder og lokalsamfunn i nordområdene, for å sikre det materielle grunnlaget for sin kulturutøvelse. | Sámedikkeráden le åbbålasj ulmmen dilev láhtjet váj álggoálmmuga ietja dåjmajt jåhtuj biedji sebrudakåvddånahttema diehti ietjasa guovlojn ja bájkalasj sebrudagájn nuorttaguovlojn, váj sijá materiálalasj vuodo kultuvra hárráj sihkarasteduvvá. |
| Slektsbånd i urfolkssamfunn er tradisjonelt veldig sterke. | Fuolkkevuohta le agev læhkám ájnas álggoálmmuksebrudagájn. |
| Kvinnene er sentrale i denne sammenheng og regnes ofte for å være de viktigste tradisjons- og språkbærere. | Nissuna li sierráláhkáj ájnnasa ja li álu ajnnasamos árbbedáhpe- ja giellaguodde. |
| Tiltak rettet mot kvinner vil derfor ha positiv virkning for hele urfolkssamfunnet. | Danen li dåjma ma guosski nissunijda viehka ávkálattja ålles álggoálmmuksebrudahkaj. |
| Sametinget i Sverige Sametinget i Sverige ble opprettet i 1993. | Sámedigge Svierigin Sámedigge Svierigin ásaduváj jagen 1993. |
| Sametinget i Finland I Finland ble delegasjonen for samesaker opprettet i 1973. | Sámedigge Suoman Suoman ásaduváj sámegatjálvisáj nammadus jagen 1973. |
| Etter opprettelsen av sametingene i Norge og Sverige ble delegasjonen omgjort til sameting i 1996. | Maŋŋela sámedikkij ásaduvvamij Vuonan ja Svierigin, sjattaj nammadus Sámediggen rievddadum jagen 1996. |
| Sametinget i Norge har deltar aktivt i samarbeidet mellom de nordiske sameting og samiske organisasjoner på russisk side. | Vuona Sámedigge le dåjmalattjat oassálasstám aktisasjbargguj aktan nuorttarijkaj sámedikkij ja ruossja biele sáme organisasjåvnåj. |
| Samisk språkundersøkelse viser utfordringer / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sáme giellaguoradallam hásstalusájt bigot / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Samisk språkundersøkelse viser utfordringer | Sáme giellaguoradallam hásstalusájt bigot |
| Det er flere unge enn eldre som snakker sørsamisk, viser e tt av funnene i Samisk språkundersøkelse 2012 som Nordlandsforskning AS og Norut Alta – Áltá har gjennomført for Sametinget, Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet og Kunnskapsdepartementet. | Ienep nuora gå vuorrasa oarjjelsámegielav ságasti, vuoset Sáme giellaguoradallam 2012 mav Nordlandsforskning AS ja Norut Alta – Áltá li Sámedikke, Ådåstuhttem-, háldadus- ja girkkodepartementa ja Máhttodepartementa åvdås dahkam. |
| For nord- og lulesamisk var det en nedgang i språkferdighetene for mellomgenerasjonen, mens situasjonen også her er noe bedre blant de under 30 år, viser undersøkelsen. | Nuortta- ja julevsámegiela máhtudahka binnoj gasskabuolvan, madi dille le vehi buorep siján gudi li nuorap gå 30 jage, vuoset guoradallam. |
| Sametingsråd Ellinor Marita Jåma og fornyings-, administrasjons- og kirkeminister Rigmor Aasrud er glad for at språktiltakene som er satt i gang, har hatt en positiv effekt, spesielt i de sørsamiske områdene. | Sámedikkeráde Ellinor Marita Jåma ja ådåstuhttem-, háldadus- ja girkkominisstar Rigmor Aasrud libá ávon gå gielladåjma ma li jåhtuj biejadum li buorre båhtusijt buktám, sierraláhkáj oarjjelsáme guovlojn. |
| - Det er fremdeles viktig å fokusere på bevaring, styrking og utvikling av de samiske språkene, sier Jåma og Aasrud. | - Åvddålijguovlluj le ájn ájnas vuorodit sámegielajt bisodit, nannit ja åvddånahttet, javllaba Jåma ja Aasrud. |
| Velger bort samisk | Válljiji ierit sámegielav |
| Største grunn for å velge bort samisk er at man mangler ord og at man synes man ikke snakker samisk godt nok. | Guoradallam vuoset gålmås vidádis dárusti vájku lij vejulasj sámástit. Ájnnasamos sivva le bágo vájlluji ja dåbddå ij buvte sámástit almma láhkáj. |
| Det er blitt en vane å velge bort samisk, viser undersøkelsen. | Dáhpen le sjaddam sámegielav ierit válljit, vuoset guoradallam. |
| Før i tiden ble samisk snakket overalt, unntatt i skolen. | Åvddåla sámástin juohkka sajen ietján gå skåvlån. |
| Undersøkelsen viser at i dag er det i stor grad blant de fleste unge bare i barnehage og i skole at det snakkes samisk. | Guoradallam vuoset ienemus nuoraj gaskan le navti jut sámás dåssju mánájgárden ja skåvlån. |
| Alle samiske barn har individuell rett til samiskopplæring i skolen. | Juohkka sáme mánán le individuála riektá sámegielaåhpadussaj skåvlån. |
| Undersøkelsen viser at en tredjedel av foreldrene oppgir at ungene likevel ikke får den samiskopplæringen som de har krav på. | Guoradallam vuoset gålmådisoasse æjgádijs javlli máná ajtu e oattjo dav sámegielaåhpadusáv mij siján galggá. |
| Manglende tilbud i skolene oppgis som den viktigste årsaken til dette. | Ájnnasamos sivva dási le skåvlåjn e gávnnu fálaldagá. |
| -Vi må i samarbeid med regjeringen sørge for at kommunene tilbyr samisk undervisning til elevene, slik at vi får flere språkbrukere i fremtiden, sier sametingsråd Ellinor Marita Jåma. | -Aktan ráddidusájn hæhttup bærrájgæhttjat jut suohkana sámegielaåhpadusáv oahppijda fálli, váj oadtjop ienep giellaadnijt boahtteájggáj, javllá sámedikkeráde Ellinor Marita Jåma. |
| Hun sier videre at det må skapes flere språkarenaer, slik at samisk kan brukes i dagliglivet. | Vijddábut javllá ienep giellaárena hæhttuji dagáduvvat váj sámegiella máhttá árkkabiejven aneduvvat. |
| -I tillegg må samisk bli mer synlig, både i media og i resten av samfunnet, sier Jåma. | -Duodden hæhttu sámegiella ienebut vuojnnusij boahtet sihke median ja sebrudagán ietján, javllá Jåma. |
| Viktig verktøy | Ájnas ræjddo |
| Språkundersøkelsen vil være et svært viktig verktøy for Sametingets og regjeringens videre arbeid med de samiske språkene. | Giellaguoradallam sjaddá ájnas ræjddon Sámedikke ja ráddidusá bargon sámegielaj åvddålijguovlluj. |
| Resultatene skal brukes til å utforme og iverksette tiltak som fører til bevaring og utvikling av de samiske språkene. | Båhtusij milta galggá hábbmit ja jåhtuj biedjat dåjmajt ma sámegielajt bisodi ja åvddånahtti. |
| Videre skal resultatene brukes i forbindelse med utforming av Sametingsmelding om samiske språk. | Vijddábut galggi båhtusa aneduvvat gå Sámegielaj sámedikkediedádusáv dahká. |
| Kontaktperson | Aktijvuohta |
| Sametingsråd Ellinor Marita Jåma, tlf. 916 13 460 | Sámedikkeráde Ellinor Marita Jåma, tlf. 916 13 460 |
| Her finner dere rapporten: Samisk språkundersøkelse 2012 | Sáme giellaguoradallam 2012 |
| Samisk stormøte i Umeå / Samisk samarbeid / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | Sáme stuortjåhkanibme Ubbmemin / Sáme aktisasjbarggo / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| Samisk stormøte i Umeå | Sáme stuortjåhkanibme Ubbmemin |
| 20. februar 2014 Torsdag 20.februar samles sametingsrepresentanter fra Finland, Norge og Sverige, samt representanter for samiske organisasjoner i Russland til parlamentarikerkonferanse i Umeå, Sverige. | Duorastagá guovvamáno 20. b tjåhkani sámediggeájrrasa Suomas, Vuonas ja Svierigis aktan sáme organisasjåvnåj åvdåstiddje Russlándas parlamentáralasj konferánssaj Ubbmemin Svierigin. |
| Blant hovedtemaene som skal diskuteres er utnyttelse av naturresurser i samiske områder, samt Nordisk samekonvensjon. | Oajvvetemáj siegen majs galggi ságastuvvat li luonndoluohkoj ávkkim sáme guovlojn, aktan Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnnå. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo som også er visepresident i Samisk Parlamentarisk Råd (SPR) ser fram til møtet og gleder seg over det tette samiske samarbeidet. | Sámediggepresidentan Aili Keskitalon, guhti le aj Sáme parlamentáralasj Ráde (SPR) lijggepresidænnta, li vuorddámusá ja ávvudallá lávgga sáme aktisasjbargos. |
| - Vi er et folk i fire land og den grenseoverskridende dimensjonen er derfor alltid med oss. | - Mij lip álmmuk nieljen rijkan ja vijddásasjvuohta rájaj rastá tjuovvu dan diehti mijáv agev. |
| Det at vi møtes gir oss mulighet til å diskutere felles utfordringer og høste av hverandres erfaringer, uttaler presiden Aili Keskitalo. | Æjvvalibme vaddá midjij máhttelisvuodav ságastallat aktisasj hásstalusájs ja ávkkit nubbe nuppij åtsådallamijt, javllá presidænnta Aili Keskitalo. |
| Parlamentarikerkonferansen arrangeres av styret i SPR i samarbeid med SPR sekretariatet/Sametinget i Sverige. | Parlamentarihkkárkonferánssa ásaduvvá SPR:a stivras aktisasjbargon SPR:a dåjmadagás/Svieriga Sámedikkes. |
| Samisk parlamentarisk råd | Sáme parlamentáralasj ráde |
| Sametingene i Finland, Sverige og Norge har opprettet et felles samarbeidsorgan, Samisk parlamentarisk råd. | Suoma, Svieriga ja Vuona Sámedikke li ásadam aktisasjbarggoorgánav, Same parlamentáralasj ráde. |
| Rådet er et institusjonalisert samarbeid mellom sametingene i saker som berører samer i flere stater eller samene som ett folk. | Ráde le institusjåvnålasj aktisasjbarggo sámedikkij gaskan ássjij ma guosski sámijt moatten rijkan jali sámijt avtan álmmugin. |
| Sekretariatsfunksjonen følger det sameting som har presidentvervet. | Dåjmadahka tjuovvu dav sámedikkev gånnå le presidænntaluohtádus. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Samiske barn og unge skal få lære om utfordrende temaer på sitt eget språk | Sáme máná ja nuora bessi hásstaliddje tiemáj birra ietjasa giellaj oahppat |
| Sametinget prioriterer 10 millioner kroner til digitale læremidler for å forebygge trakassering, rusmiddelmisbruk, vold og overgrep. | Sámedigge vuorot 10 millijåvnå kråvnå digitála oahpponævojda hieredittjat nálsodimev, gárevsælggaadnemav, vahágahttemav ja illastimev. |
| Tall fra Elevundersøkelsen viser at samiske elever opplever mobbing i sin skolehverdag. | Lågo Oahppeguoradallamis vuosedi juhte sáme oahppe vásedi givsedimev ietjasa skåvllåbiejven. |
| Forskning gjort av forsker Astrid M. A. Eriksen ved Senter for samisk helseforskning viser at samiske kvinner i Norge har opplevd mer vold og overgrep enn norske kvinner. | Guoradallama guoradalles Astrid M. A. Eriksen Sáme varresvuodaguoradallama guovdátjin (Sámi dearvvašvuođadutkama guovddáš) vuosedi, sáme nissuna Vuonan li vásedam ienep vahágahttemav ja vierredagojt gå Vuona rivggo. |
| Det finnes få læremidler om disse temaene. | E nav vuojga oahpponævo daj tiemáj birra gávnnuji. |
| – Dette er en alvorlig og uakseptabel situasjon, vi må skaffe læremidler som skolene kan bruke og som kan forebygge trakassering, rusmiddelmisbruk, vold og seksuell overgrep, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | – Dát la duodalasj dille mij ij la dåhkkidahtte, mij hæhttup oahpponævojt åttjudit majt skåvlå máhtti adnet ja ma máhtti hieredit nálsodimev, gárevsælggaadnemav, vahágahttemav ja råhtsatjimev, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Samiske barn og unge behøver å få opplæring og reflektere om disse temaene og utfordringene på sitt eget språk. | Sáme máná ja nuora dárbahi åhpav oadtjot ja ájádallat dáj tiemáj ja hásstalusáj hárráj ietjasa giellaj. |
| – Vi må våge å synliggjøre, snakke og diskutere om sakene. | – Mij hæhttup duosstat tjalmostahttet, ságastit ja dágástallat dáj ássjij hárráj, javllá Mikkelsen. |
| For meg er det vesentlig at samiske lærere får gode læremidler til bruk i opplæringen, sier Mikkelsen. | Munji la ájnas juhte sáme åhpadiddje buorre oahpponævojt åhpadussaj oadtju, javllá Mikkelsen. |
| Sametinget har nå kunngjort en konkurranse med formål å inngå rammeavtale med læremiddelprodusenter, som kan produsere tverrfaglige digitale læremidler på nord-, lule- og sørsamisk for grunnskole og videregående opplæring innenfor temaene: | Sámedigge l dálla almodam gilppusav ulmijn dagátjit rámmasjiehtadusáv oahpponævvobuvtadiddjij, gudi máhtti buvtadit fágajgasskasasj digitála oahpponævojt nuortta-, julev- ja oarjjelsábmáj vuodoskåvllåj, joarkkaskåvllååhpadussaj dáj tiemáj hárráj: |
| Kropp, seksualitet og grensesetting | Rumáj, seksualitiehtta ja rájájt biedjat |
| Forebygging av rus, vold og overgrep | Hieredit gárevsælggaadnemav, vahágahttemav ja vierredagojt |
| Forebygging av trakassering, krenkelser og diskriminering | Hieredit nálsodimev, illastimev ja nuppástimev |
| Konkurransen er publisert på nettstedet Doffin.no. | Gilpos la almoduvvam næhttasajen Doffin.no. |
| Frist for å levere inn tilbud er 7. juni 2019. | Ájggemierre fálaldagáv sádditjit la biehtsemáno 7. biejve 2019. |
| Sametinget håper å få inn mange gode tilbud. | Sámedigge doajvvu moadda buorre fálaldagájt oadtju. |
| – Informasjon, kunnskap og forståelse gir oss håp om å klare å endre utviklingen av samfunnet mot en bedre retning, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | – Diedo, máhtudahka ja dádjadus midjij doajvov vaddi, mij nahkap sebrudagáv buorep guovlluj rievddadit, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Kontaktinformasjon: Ved spørsmål eller intervju, kontakt sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen, tlf. 917 42 161 Mer informasjon om konkurransen finnes på Doffin | Guládallamdiedo: Jus li gatjálvisá jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Mikkel Eskil Mikkelsenijn, telefåvnån 917 42 161 Ienep diedo gilppusa birra gávnnuji Doffinin. |
| Samiske barn og unges behov blir ikke ivaretatt / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Sáme mánáj ja nuoraj dárbo e oatsoduvá / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Samiske barn og unges behov blir ikke ivaretatt | Sáme mánáj ja nuoraj dárbo e oatsoduvá |
| Sametingsråd Vibeke Larsen er kritisk til at regjeringen ikke ønsker å diskutere tiltak som skal hindre vold og seksuelle overgrep mot samiske barn og ungdom. | Sámediggeráde ájras Vibeke Larsen lájttá Ráddidusáv gå ij hálijda ságastit dåjmajs ma galggi duostudit vaháguhttemijt ja seksuálalasj illastimijt sáme mánáj ja nuoraj gáktuj. |
| –Det er viktig at samiske barns rettigheter i forhold til språk og kultur blir ivaretatt i slike strategier, sier sametingsråd Vibeke Larsen. | – Ájnas la oatsodit sáme mánáj ja nuoraj rievtesvuodajt ma gulluji giellaj ja kultuvrraj dakkir strategijaj hárráj, javlla sámediggeráde ájras Vibeke Larsen. |
| Uten denne ivaretakelsen kan samiske barn og ungdom bli skadelidende | Dakkir oatsodime dagá soajtti sáme máná ja nuora vahágahteduvvat. |
| Sametingsrådet er opptatt av at samiske barn og ungdoms som opplever seksuelle overgrep og vold, skal få best mulig hjelp. | Sámediggeráde mårås vaj sáme máná ja nuora gudi vásedi vaháguhttemijt ja seksuálalasj illastimijt galggi oadtjot buoremus viehkev gå máhttelis. |
| Sametinget har derfor arbeidet over lengre tid med styrking av samisk språk og kulturkompetanse ved Barnehus, som har ansvaret for å avhøre barn og unge som har vært utsatt for seksuelle overgrep og vold. | Sámedigge le dan diehti guhkes ájgev barggam nannidahttet sámegielav ja kultuvrramáhttudagájt Mánnáviesojn (Barnehus), maj vásstádus le åtsådit mánájt ja nuorajt gudi li vásedam seksuálalasj illastimijt ja vaháguhttemijt. |
| Vi har også innledet et samarbeid med Justisdepartementet om å øke kunnskapen om vold i nære relasjoner i det samiske samfunn. | Mij lip aj álgadam aktisasjbargov Justisdepartementajn lasedittjat máhttudagájt vaháguhttemijs lahka gasskavuodajn sáme sebrudagán. |
| -Det er derfor sterkt beklagelig at Sametingets ønske om å konsultere med Regjeringen om utarbeidelse av strategi om seksuelle overgrep og vold mot barn, ble avvist. | -Dan diehti le oalle lájtedahtte gå Sámedikke sávadus Ráddidusajn konsulterit dagátjit strategijav seksuálalasj illastimij ja vaháguhttemij birra sáme mánáj ja nuoraj vuossti hilgoduváj. |
| Avslaget ble begrunnet med at dette ikke hadde særlig interesse for det samiske folk, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | Sivvan hilgodibmáj lij dát ássjes ij lim vuojga berustibme sámeálmmugin, javllá Sámediggeráde ájras Vibeke Larsen. |
| -For Sametingets arbeid med samiske barns rettigheter, er dette et tilbakeslag. | -Sámedikke bargguj sámemánáj rievtesvuodaj le dat máhttselávkke. |
| Vi er opptatt av at det skal være nulltoleranse for vold og seksuelle overgrep mot samiske barn, og vil være med i utarbeidelsen av sentrale strategier i saken, sier Larsen. | Mij måråstip galggá liehket ij-gierddisvuohta vaháguhttemijda ja seksuálalasj illastimijda sámemánáj vuossti, ja mij sihtap liehket siegen dahkamin guovdásj strategijajt dán ássjen javllá Larsen. |
| Sametingsråd Vibeke Larsen har sendt et brev til statsråd Inga Marthe Thorkildsen for å synliggjøre behovene til samiske barn og ungdom i strategien. | Sámediggeráde ájras Vibeke Larsen la tjállám girjev minisstarij Inga Marthe Thorkildsenij tjalmostahtátjit sámemánáj ja nuoraj dárbojt strategijan. |
| For mer kontakt: Sametingsråd Vibeke Larsen, 941 30 116 | Ienep diedo: Sámediggeráde ájras Vibeke Larsen, 941 30 116 |
| Samiske språkprosjekter har åpen søknadsfrist fra 2015 / Forvaltningsområde / Språk / Forsiden - Sametinget | Sáme giellaprosjevtajn la rabás åhtsåmájggemierre 2015 rájes / Sáme giellaháldadimguovllo / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Samiske språkprosjekter har åpen søknadsfrist fra 2015 | Sáme giellaprosjevtajn la rabás åhtsåmájggemierre 2015 rájes |
| Tilskuddssordningen for samiske språkprosjekter har fra 2015 åpen søknadsfrist. | 2015 rájes la rabás åhtsåmájggemierre doarjjaårnigis sáme giellaprosjevtajda. |
| Søknadene kan dermed sendes inn hele året og de blir behandlet fortløpende. | Åhtsåmusájt máhttá dajna rádjat akta goassa dán jage, ja da giehtadaláduvvi maŋŋenagi gå båhti. |
| -Denne endringen vil føre til at søkerne får svar på sine søknader tidligere enn før, og kan dermed sette i gang prosjektene så tidlig som mulig, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | -Dán rievddadibme båhtusa li åhttse galggi oadtjot vásstádusáv árabut gå åvddåla, vaj máhtti álgadit prosjevtajdisá nåv árrat gå máhttelis, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametinget har også tatt bort de årlige prioriteringene som har vært styrende for søknadene hittil. | Sámedigge le aj gádodam jahkásasj vuorodimijt ma dálátjij li mierredam åhtsåmusáj hámev. |
| Nå vurderes søknadene ut i fra kvalitet og lokale behov. | Dálla merustaláduvvi åhtsåmusá kvalitehta ja bájkálasj dárboj milta. |
| -Med denne endringen vil vi også kunne støtte gode språkutviklingsprosjekter som er knyttet til lokale behov i de ulike områdene, uttrykker Keskitalo. | -Dájna rievddadusájn la miján buorre máhttelisvuoda doarjjot buorre giellaåvddånahttemprosjevtajt ma li tjanádum dajda dárbojda ma li geŋga guovlon, javllá Keskitalo. |
| Søknadsskjema og regelverk blir lagt inn på Sametingets hjemmeside medio januar 2015. | Åhtsåmsjiemá ja njuolgadusá biejaduvvi Sámedikke sijddasijdduj ådåjakmáno gasskamutto 2015. |
| Samiske stedsnavn / Språk / Forsiden - Sametinget | Sáme bájkkenamá / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Stadnamnloven gjelder hele det samiske språkområdet. | Bájkkenammaláhka guosská ålles sáme giellaguovlluj. |
| Stadnamnloven skal sikre samiske stedsnavn i samsvar med nasjonalt lovverk og internasjonale avtaler og konvensjoner. | Bájkkenammaláhka galggá sihkarasstet sáme bájkkenamá li nasjonála lágaj ja rijkajgasskasasj sjiehtadusáj ja konvensjåvnåj milta. |
| Det stilles krav til bruk av korrekt stavemåte og bruk av samiske tegn. | Gájbbádusá li namma galggá riekta tjáledum ja riekta sáme merkaj. |
| I henhold til bestemmelsene i loven skal det samiske navnet alltid stå først på skilt i det samiske forvaltningsområdet. | Mærrádusáj milta galggá sáme namma agev vuostatjin tjuodtjot sáme giellaháldadimguovlon. |
| I forskriften er det foreslått å åpne for at kommunen kan velge at det samiske navnet skal stå først på skilt også i området som ikke er en del av det samiske forvaltningsområdet. | Njuolgadustjállaginn oajvvaduvvá aj dibddet suohkanav válljit jus sáme namma galggá vuostatjin tjuodtjot aj dakkir sajijn ma ælla sáme giellaháldadimguovlos oassen. |
| Samiske stedsnavn som benyttes av folk som bor fast på stedet eller har næringsmessig tilknytning til stedet til vanlig, skal benyttes av det offentlige på skilt, kart osv (§9). | Sáme bájkkenamá ma aneduvvi ulmutjijs gudi stuovvásit bajken årru jali li æladusá baktu bájkkaj dábálattjat tjanáduvvam, galggi almulasj oajválattjajs aneduvvat galbajn, kártajn jnv (§9). |
| Navnekonsulenttjenesten: | Nammakonsulænntadievnastus: |
| Stadnamnlova § 11 gir Sametinget myndighet til å oppnevne konsulenter for samiske stedsnavn. | Bájkkenammalága § 11 vaddá Sámediggáj fámov sáme bájkkenamma konsulentajt nammadit. |
| Navnekonsulenttjenesten ble opprettet i 1991 da stedsnavnloven trådte i kraft i Norge. | Nammakonsulænntadievnastus ásaduváj jagen 1991 gå bájkkenammaláhka doajmmaj bådij Vuonan. |
| Det ble etablert flere navnekonsulenttjenester, blant annet for samiske og finske navn. | Moadda bájkkenammakonsulænntadievnastusá ásaduvvin, duola dagu sáme ja suomagiela namáj gáktuj. |
| Navnekonsulentene er faglig ansvarlige for tilrådinger om hva slags skrivemåter som foreslås brukt i offentlig sammenheng. | Nammakonsulenta li fágalasj vásstediddje árvvalusájda makkir tjállemvuogijt oajvvadi almulasj aktijvuodajn adnet. |
| Det samiske området i Norge er i stedsnavnloven språklig sett delt i tre deler, slik at man i det sørsamiske området normerer stedsnavnene i følge sørsamisk rettskriving, i det lulesamiske området brukes lulesamisk rettskriving og i det nordsamiske området brukes nordsamisk rettskriving. | Sáme guovllo Vuonan le bájkkenammalága baktu gielalattjat gålmå oassáj juogeduvvam, váj oarjjelsáme guovlon bájkkenamájt oarjjelsáme tjállemvuoge milta normeri, julevsámegiela guovlon julevsáme tjállemvuogev adni ja nuorttasámegiela guovlon vas nuorttasáme tjállemvuogev. |
| Nordsamisk: Jonny Inge Nutti | Nuorttasámegiella:Jonny Inge Nutti |
| Lulesamisk: Kåre Thjikkom | Julevsámegiella: Kåre Tjihkkom |
| Saksgangen i saker som gjelder samiske navn: | Ássjegiehtadallam mij sáme namájda gullu: |
| Noen tar opp navnesak etter lov om stadnamn. | Muhtem nammaássjev bajet bájkkenammalága milta. |
| § 5 første ledd sier hvem det er som kan reise en navnesak. | § 5 vuostasj ladás subtsas guhtimusj bæssá nammaássjev bajedit. |
| Vedtaksorganet (§ 5 andre og tredje ledd i loven angir hvem som er vedtaksorgan for hvilke navn). | Ássje mierrediddje ásadussaj sáddiduvvá (§ 5 nuppet ja goalmát ladás subtsas mij mierrediddje ásadus le makkár namáj gáktuj). |
| Vedtaksorganet forbereder saken med alle tilgjengelige opplysninger. | Mierrediddje ásadus ássjev gárvet gájkka diedoj milta ma gávnnuji. |
| Saken sendes til Høring med to måneders frist. | Ássje guláskuddamij sáddiduvvá guovtijn mánujn gulákuddamájggemierijn. |
| Kommunen sørger for at alle som har høringsrett får uttale seg, og sender den til Samisk navnekonsulenttjeneste for tilråding om skrivemåte. | Suohkan bærrájgæhttjá jut gájka gejn le guláskuddamriektá bessi javllamusáv buktet ja sáddi ássjev sáme nammakonsulænntadievnastussaj tjállemvuoge oajvvadusá diehti. |
| Navnekonsulenttjenesten har to måneders frist på å sende saken til vedtaksorganet som fatter vedtak. | Nammakonsulænnta viertti guovte máno duogen ássjev mierrediddje ásadussaj sáddit mij de mærrádusáv dahká. |
| Vedtaket sendes til kommunen, som kunngjør vedtaket etter reglene i § 6 i loven (med opplysning om klageadgang etter § 10). | Mærrádus suohkanij sáddiduvvá, mij mærrádusáv almot lága § 6 milta (diedoj gujttimvejulasjvuoda birra § 10 milta). |
| Vedtaket sendes også til Samisk navnekonsulenttjeneste, andre offentlige organ som skal bruke navnet i tjenesten, og til Sentralt stedsnavnregister (SSR) ved Statens kartverks regionkontor. | Mærrádus sáddiduvvá aj sáme nammakonsulænntadievnastussaj, ietjá ásadusájda ma galggi namáv adnet ja guovdásj bájkkenammaregisstarij Stáhta kárttadåjmadagá guovllokontåvrån. |
| Samiske stedsnavn på nett | Sáme bájkkenamá nehtan |
| Statens Kartverk holder på å utvikle nye tjenester på nett, og det er nå åpnet for den muligheten at man kan søke på samiske stedsnavn. | Stáhta Kárttadåjmadahka le ådå dievnastusájt åvddånahttemin nehtan, ja dálla bæssá sáme bájkkenamájt åhtsåt nehta baktu. |
| Norgesglasset er et søkbart Norgeskart. | Norgesglasset le kártta gånnå bæssá åhtsåt. |
| Den gir deg mulighet til å navigere rundt i kartene, søke på adresser, transformere koordinatsett og zoome deg fram og tilbake i aktuelle områder. | Besa navigerit kártajn, adressajt åhtsåt, koordináhtatjoahkkájt transformerit ja zoomit sisi ja ålgus gåsi de sidá. |
| Du kan søke på mer enn 450 000 stedsnavn og rundt 23 000 samiske stedsnavn i Norge og samtidig få navnet plassert på kartet. | Máhtá åhtsåt ienep gå 450 000 bájkkenamá ja 23 000 sáme bájkkenamá Vuonan ja sæmmi båttå namáv kárttaj oadtjot. |
| Videre kan du søke på gateadresser i Norge slik at disse blir vist på ett kartutsnitt. | Vijdábut máhtá gahttunadressajt Vuonan åhtsåt ja dajt unnep kártatjin vuojnnet. |
| Norgesglasset i ny versjon og kart i skolen er betaversjoner, det vil si at de er under utvikling, og endringer i design og funksjonalitet kan endres uten varsel. | Norgesglasset ådå versjåvnån ja kártta skåvlån li betaversjåvnå, dat merkaj dájt li ájn åvddånahttemin, ja hábbmim ja funksjonálitehtta soajttá hæhkkat rievddat. |
| Norgesglasset ny versjon. | Norgesglasset ådå versjåvnnå |
| Kart i skolen betaversjon. | Kártta skåvlån betaversjåvnnå |
| Sametinget har som mål at samisk språk styrkes og at det blir en naturlig del av den norske offentligheten. | Sámedikken le ulmme sámegielajt nannit vaj sjaddi luondulasj oassen vuona almulasjvuodas. |
| Si ifra om rasisme! | Diededa rasismav! |
| / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Si ifra om rasisme! | Diededa rasismav! |
| Det har den siste tiden vært flere medieoppslag om hets og rasisme rettet mot samer. | Maŋŋemus ájgijn li læhkám mediaássje iebdedime ja rasissma birra sámij vuosstij. |
| - Hatefulle ytringer og vold er uakseptabelt uansett hvilken begrunnelse man har for å komme med slike ytringer og utøve voldelige handlinger, uttaler visepresident Laila Susanne Vars. | – Vassjás moalgedime ja vahágahttema ælla åvvånis dåhkkidahtte berustahtek makkir vuodujn moalgedime ja vahágahttema dáhpáduvvi, javllá sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars. |
| - Det skal ikke være slik at ”såpass må en tåle når man er same”. | - Ij galga liehket navti vaj ”dav vierdev gal viertti gierddat gå le sábme”. |
| På vegne av Sametingsrådet ønsker jeg å utrykke vår støtte til de som står fram; | Sámedikkeráde bieles ájgov doarjjot dajt gudi ietjas vásádusájt åvdedi; |
| dere er modige og deres erfaringer vil hjelpe andre i samme situasjon, uttaler visepresident Laila Susanne Vars. | dij lihpit jálo ja dijá åtsådallama sjaddi viehkedit iehtjádijt sæmmi dilen, javllá sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars. |
| - Vi har den siste tiden hørt sterke historier om både hverdagsrasisme og direkte bruk av vold mot individer med samisk bakgrunn. | - Maŋemus ájgijn lip gullam alvos subttsasijt árggabiejvverasisma ja njuolgga vahágahttema birra ájnegattjaj vuosstij sáme duogátjijn. |
| Jeg er rystet over at slikt fortsatt skjer i Norge i 2012, og det viser at vi alle har en jobb å gjøre med å sikre at både foreldre og opplæringssystemet vårt lærer barn og unge om respekt for andre kulturer og identiteter. | Alvaduváv gå dát vilá dáhpáduvvá Vuonarijkan jagen 2012, ja dát vuoset miján divnajn le barggo bærrájgæhttjat vaj æjgáda ja åhpadussystebma åhpadi mánájt ja nuorajt vieledime birra ietjá kultuvraj ja identitehtaj hárráj. |
| Men voksne har et særskilt ansvar, respekt for kulturforskjeller er en grunnleggende verdi i vårt samfunn, uttaler visepresident Laila Susanne Vars. | Valla ållessjattugijn le sierralágásj åvdåsvásstádus, vieledibme kultursieradusáj hárráj le vuodulasj árvvo mijá sebrudagán, javllá Laila Susanne Vars. |
| Visepresident Vars fordømmer rasistiske handlinger og berømmer de som står fram med sine historier. | Sadjásasj presidænnta Vars duobbmi rasistalasj bahádagojt ja rámmpu dajt gudi ietjas vásádusájt åvdedij. |
| Sametingsrådet har allerede vært i kontakt med Antirasistisk Senter og ønsker nå å se på mulighetene for mer samarbeid i bekjempelsen av den såkalte hverdagsrasismen som mange samer opplever. | Sámedikkeráde le juo Antirasistalasj Guovdátjijn guládallam ja sihtá dal guoradallat máhttelisvuodajt ienep aktisasjbargguj oajbbomin gåhtjodum árggabiejvverasissma vuossti majt moadda sáme vásedi. |
| Bekymret over omfanget | Måråsti stuorrudagá diehti |
| Rasisme er enhver diskriminering basert på etnisitet, opprinnelsesland eller hudfarge. | Rasissma le juohkka badjelgæhttjam vuodujn etnisitehtan, ájtteklándan jali lijkkebájnon. |
| I Norge er rasisme forbudt ved lov i henhold til Straffelovens § 135a og Diskrimineringslovens § 4. | Vuonarijkan le rasissma buorggo lága baktu Stráffalága § 135a milta ja Badjelgæhttjamlága § 4 milta. |
| - Rasisme forsvinner ikke av seg selv, og Sametingsrådet har tatt opp med Regjeringen at vi er bekymret for at det er såpass mange samer som opplever diskriminering og rasisme i Norge i dag. | - Rasissma ij ietjastis gádo, ja Sámedikkeráde le Ráddidusáj åvddånbuktám suráv gå nav moattes sámijs vásedij bærrájgæhttjamav ja rasismav Vuonarijkan uddni. |
| Vi har foreslått tiltak, særlig innenfor opplæring og informasjonsarbeid. | Lip oajvvadam dåjmajt, sierraláhkáj åhpadusán ja diehtobargon. |
| Vi mener det er viktig at omverdenen får vite om hverdagsrasismen, og media spiller en viktig rolle. | Mijá mielas le ájnas sebrudak oadtju diehtet árggabiejvverasissma birra, ja median le ájnas roalla. |
| Sametingsrådet oppfordrer alle å ta kontakt med Antirasistisk Senter hvis man opplever rasisme i hverdagen, de kan bistå i en vanskelig situasjon, sier Laila Susanne Vars avslutningsvis. | Sámedikkeráde hasot divnajt Antirasistalasj Guovdátjijn guládallat jus vásedij árggabiejvverasismav, sij máhtti viehkedit gássjelis dilen, hæjttá Laila Susanne Vars. |
| Her er anbefalingene fra Antirasistisk Senter: | Dála li Antirasistalasj guovdátja oajvvadusá: |
| Det er viktig å reagere når rasismen viser seg, og det kan gjøres på mange måter. | Ájnas le dåmadit gå rasissma vuoseduvvá, ja dát máhttá moatte láhkáj dagáduvvat. |
| Hvis du har vært utsatt for rasisme: | Jus váseda rasismav: |
| Antirasistisk Senters rådgivningskontor har lang erfaring med rasismesaker. | Antirasistalasj Guovdátja rádevaddekontåvrån li guhka åtsådallama rasissmaássjij. |
| Send en e-post eller ring 23 13 90 00 for å lage en avtale om personlig rådgivning. | Rája e-påstav jali riŋŋgu 23 13 90 00 sjiehtadittjat persåvnålasj rádevaddemav. |
| Likestillings- og diskrimineringsombudet behandler saker og gir gratis rådgivning i diskrimineringssaker. | Dássádus- ja badjelgæhttjamoahttse giehtadallá ássjijt ja bagádallá badjelgæhttjamássjijn navku. |
| Rasisme på nett: | Rasissma nehtan: |
| Hvis du oppdager rasistiske ytringer på Internett kan du rapportere det direkte til KRIPOS via deres tipstjeneste. | Jus vuojná rasistalasj moalgedimijt internehtan máhtá diededit njuolgga KRIPOSij sijá diededimnævo baktu. |
| Rasistiske ytringer kan også rapporteres direkte til moderatorer i debattfora. | Rasistalasj moalgedime máhtti aj diededuvvat njuolgga ságastallamsajij dåjmadiddjijda. |
| Ta kontakt med den ansvarlige for siden. | Guládalá biele åvdåsvásstediddjijn. |
| Mange har i dag rapporteringsknapper for upassende innlegg. | Moadda bielijn li uddni diededimboalo hiebalgahtes tjállagijda. |
| Bruk dem! | Ane dajt! |
| Facebook har klare retningslinjer for at rasistisk innhold ikke aksepteres, og du kan rapportere grupper eller annet innhold som du mener er rasistisk. | Facebookan li tjielgas njuolgadusá gånnå rasistalasj sisadno ij dåhkkiduvá, ja máhtá diededit juohkusijt jali ietjá sisanov mij duv mielas le rasistalasj. |
| Det er en link nederst på gruppe-siden som heter "rapporter gruppe" der du anonymt kan rapporterer og evt. begrunne hvorfor du mener gruppen bør slettes. | Le sváldas vuolemusán juogos-bielen gånnå tjuodtju ”diededa juohkusav” gånnå namádisát máhtá diededit ja aj tjielggit manen juogos duv mielas galggá gádoduvvat. |
| Mange ønsker ikke å bli personlig involvert av ulike grunner. | Moaddása e sidá persåvnålattjat segaduvvat duon dán sivá diehti. |
| Til Antirasistisk Senter kan du være anonym, de kan anmelde forhold til politiet for deg, kontakte media, kontakte webhotellet eller kontakte den ansvarlige for siden. | Antirasistalasj Guovdátjij máhtá liehket namádibme, sij máhtti duv åvdås bulkkáj diededit, mediajn guládallat, webhotellaj guládallat jali guládallat biele åvdåsvásstediddjij. |
| Kontaktperson: | Guládallamulmusj: |
| Sikrer kraftsikkerheten i Nord-Norge / Energi og mineraler / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Tjårggi strávvesihkarvuodav Nuortta-Vuonan / Energija ja minerála / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Sikrer kraftsikkerheten i Nord-Norge | Tjårggi strávvesihkarvuodav Nuortta-Vuonan |
| Sametingsrådet har gjennom konsultasjoner med Olje- og energidepartementet valgt å ikke motsette seg byggingen av ny 420 kV kraftledning fra Balsfjord til Skaidi, med forventning om at departementet nå har valgt å prioritere dette inngrepet over andre utbygginger i de samme områdene. | Sámedigge le konsultasjåvnåj baktu Oalljo- ja energijadepartementajn mierredam ij vuosteldit ådå 420 kV strávvelinjav ásadit Báhccavuona ja Skájde gaskan, vuorddámusájn departemænnta dálla le válljim dáv ásadimev vuorodit ietja ásadimij åvdån dajn dáfojn. |
| Denne konsesjonssaken gjelder et meget stort arealinngrep i det samiske området og skal anlegges gjennom noen av de mest sentrale reindriftsområdene i Norge. | Dát konsesjåvnnåássje guosská viehka stuorra dajvvanággim same guovlon ja galggá suohpoduvvat Vuona guovddelamos ællosujttoduobddágij tjadá. |
| Reindriftsfaglige vurderinger og konsultasjonene som er gjennomført med reinbeitedistriktene viser at de negative konsekvensene av linja vil bli belastende for berørte samiske interesser. | Ællosujto fágalasj merustallama ja konsultasjåvnå ma li tjieldij tjadáduvvam vuosedi da negatijvalasj båhtusa linjas sjaddi noaden sáme ássjijda ma guoskaduvvi linjas. |
| Linja vil også berøre en mengde kartlagte samiske kulturminner langs traseen. | Linnja aj guosská moadda sáme kultuvrramujtojt linja milta. |
| Øker kraftsikkerheten | Tjårggi strávvesihkarvuodav |
| -Sametingsrådet har valgt å akseptere at det foreligger et reelt behov for å øke kraftsikkerheten og at denne linja vil gi en sikker levering av kraft til befolkningen i Troms og Finnmark, sier sametingspresident Aili Keskitalo. | -Sámediggeráde le válljim dåhkkidit gávnnu oalle dárbbo strávvesihkarvuodav tjårggit ja dát linnja buktá sihkkaris strávvebuvtadusáv Tråmså ja Finnmárko viesádijda, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametingsrådet vil fremme saken til behandling i Sametingets plenum i begynnelsen av mars med innstilling om at konsultasjonsresultatet man har oppnådd med Olje- og energidepartementet godkjennes. | Sámediggeráde åvdet ássjev Sámedikke ållestjåhkanibmáj snjuktjamáno álgon árvvalusájn konsultasjåvnnåbåhtusa Oalljo- ja energijadepartementajn dåhkkiduvvi. |
| -420 kV kraftlinja utgjør et stort og omfattende inngrep. | -420 kV strávvelinnja le stuorra ja vijdes ásadus. |
| Derfor er dette en stor og vanskelig sak for det samiske samfunnet. | Dan diehti le dát stuorra ja gássjelis ássje sáme sebrudahkaj. |
| Realiseringen av linja vil komme på toppen av tidligere inngrep. | Linjav ásadit boahtá duodden åvdep ásadimijda. |
| Når sametingsrådet likevel velger å gi sin tilslutning, er dette først og fremt begrunnet med tanke på kraftsikkerheten, sier Keskitalo. | Gå Sámediggeráde huoman vállji dasi guorrasit, de le dát åvdemusát tjielggidum ájádusájn strávvesihkarvuodas, javllá Keskitalo. |
| Mer restriktive | Ienep ráddjidibme |
| -For Sametingsrådet er det en klar forutsetning at et omfattende inngrep her betyr at sentrale myndigheter i framtida er adskillig mer restriktive med å gi tillatelser til ytterligere belastende inngrep i de samme områdene. | -Sámediggerádáj le tjielgga vuorddámus dákkir stuorra ásadibme merkaj guovdásj oajválattja boahtte ájge åvvånagi ienebut ráddjiji loabev vattátjit ienep ásadusájda duodden dajn bájkijn. |
| Dette gjelder spesielt andre store utbygginger, eksempelvis vindmølleparker, sametingspresident Aili Keskitalo. | Dát guosská ållagattjat ietjá stuorra ásadusájda, buojkulvissan bieggamillopárkajt, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Sikrer innflytelse videre | Sihkarasstá vájkkudimfámojt vijdábut |
| For Sametinget har det vært viktig at samiske rettighetshavere har fått anledning til å delta i planprosessene gjennom dialog og konsultasjoner. | Sámediggáj la læhkám ájnas sáme gejn li rievtesvuoda li oadtjum máhttelisvuodajt oassálastátjit pládnaprosessajda ságastallamij ja konsultasjåvnåj baktu. |
| Dialogen vil være like viktig ved den videre planleggingen og under selve anleggsperioden. | Ságastallama sjaddi sæmmi ájnnasa vijdábut planeridijn ja iesj ásadijn. |
| Det skal utarbeides en plan for miljø-, transport og anleggsarbeid (MTA-plan). | Pládna galggá dagáduvvat birás-, suvddem- ja ásadimbargojda. |
| -I konsultasjonene har vi ettertrykkelig presisert at Statnett plikter å redusere ulemper for reindriften gjennom nær dialog med utøverne. | -Konsultasjåvnåj lip mij oalle dárkkelit tjielggim Statnettan la vælggogisvuohta ællobargo hieredusájt unnedit lahka ságastallamij baktu ællobarggij. |
| Det skal på alle vis tas hensyn til reindriften og den sesongmessige bruken i de ulike reinbeitedistriktene, avslutter sametingspresident Keskitalo. | Ællobarggo ja gávddaávkkim gen ga tjielden galggi juohkka láhkáj vieleduvvat, javllá Sámedikke presidænnta Keskitalo maŋemusát. |
| For mer informasjon: Sametingsrpresident Aili Keskitalo, 971 29 305 | Ienep diedo: Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo, 971 29 305 |
| Skjema for folkevalgte / Representanter / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Sjiemá ájrrasida / Ájrrasa / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget Sjiemá ájrrasida |
| Forslag til nye saker | Oajvvadusá ådå ássjijda |
| Merknad | Tsuojggidus |
| Spørsmål til Sametingsrådet | Gatjálvis Sámediggerádáj |
| Sametingsvalget avholdes samtidig med stortingsvalget. | Sámediggevállga le sæmmi bále gå stuorradiggeválgga. |
| I 2017 er valgdagen mandag 11. september. | Jagen 2017 le válggabiejvve mánnodagá ragátmáno 11. biejve. |
| Kan du stemme? | Besa gus jienastit? |
| For sametingsvalget gjelder at du må ha fylt 18 år innen utgangen av valgåret. | Sámediggeválggaj le ækton jut la ållim 18 jage åvddåla válggajahke nåhkå. |
| For å kunne stemme må du også være registrert i Sametingets valgmanntall. | Jus galga bessat jienastit, hæhttu aj liehket Sámedikke jienastuslåhkuj tjáledum. |
| Når du registrerer deg må du avgi erklæring om at du oppfatter deg selv som same og at du enten har samisk som hjemmespråk eller har hatt forelder, besteforelder eller oldeforelder med samisk som hjemmespråk eller at du er barn av en person som står eller har stått i valgmanntallet. | Gå ietjat tjáleda, hæhttu duodastit dån aná ietjat sábmelattjan ja jut dujna le sámegiella sijddagiellan, jali duv æjgádijn, áhkojn/ádjájn jali duv máttaráhkojn/máttarádjájn lij sámegiella sijddagiellan jali unnemusát nubbe duv æjgádijs le jalij lij sámedikke jienastuslågon. |
| Fristen for å registrere seg i valgmanntallet er 30.06.17 dersom du vil stemme ved valget 2017. | Diededimájggemierre ietjat jienastuslåhkuj le biehtsemáno 30.biejve 17 jus ájgo jienastit 2017 válgan. |
| Du kan sende inn registreringsskjema her. | Dån máhtá diededimsjiemáv dási sáddit. |
| Du kan også sende den til Sametinget pr. post, men husk da på at vi må ha denne innen midnatt 30.06.17. Det holder altså ikke å poststemple registreringsskjemaet den 30.06.17. | Dån máhtá aj dav Sámediggá påsta baktu sáddit, valla mujte de jut hæhttu midjij boahtám åvddåla gasskaijá biehtsemáno 30.b.17. Nappu ij le nuoges tjáledimsjiemáv påstan stiempeldit biehtsemáno 30.b.17. Dån hæhttu sáddit dav árrat vaj Sámediggáj la boahtám åvddåla dan biejve. |
| Dersom du er same fra Sverige, Finland eller Russland, så må du ha vært folkeregistrert i Norge de tre siste årene. | Jus la sábme Svieriga, Suoma jali Ruossja bieles, hæhttu liehket tjáledum Vuona viesádin maŋemus gålmmå jage. |
| Det forenkler arbeidet for de som tar imot din stemme og gjør at ting går raskere. | Dát álkket bargov sidjij gudi galggi jienastimev vuosstáj válldet ja dahká jut ássje ruvábut manni. |
| Du kan avgi stemme selv om du har glemt eller mistet valgkortet. | Dån máhtá jienastit juska le válggakårtåv hælbbadam jali láhppám. |
| Kommunen har mulighet til å skrive ut nytt valgkort ti deg eller fylle det ut manuelt. | Suohkanin le máhttelisvuohta ådå válggakårtåv dunji tjáledit jali dav giedajn dievddet. |
| Om du ikke har mottatt valgkort for sametingsvalget i posten og du mener at du er registrert i valgmanntallet, ta kontakt med Sametinget. | Jus illa válggakårtåv sámediggeválggaj påstan oadtjum ja duv mielas dån le jienastuslåhkuj tjáledum, hæhttu válldet aktijvuodav Sámedikkijn. |
| Du må også ha med gyldig legitimasjon når du skal stemme. | Dujna hæhttu fábmogis duodastus gå ájgo jienastit. |
| Sosial / Helse og sosial / Forsiden - Sametinget | Sosiálla / Varresvuohta ja sosiálla / Sámedigge - Sametinget |
| Sosial | Sosiálla |
| Det er kommuner som har ansvaret for å yte sosiale tjenester. | Suohkanij duogen le sosiáldievnastusájt fállat. |
| Med sosiale tjenester menes for eksempel tilbud til funksjonshemmede, hjemmetjenester, NAV-tjenester, personlig assistent, avlastningstilbud, økonomisk sosialhjelp, boligtilbud til trengende, tiltak overfor rusmisbrukere. | Sosiála dievnastusáj miejnniduvvá duola dagu doajmmahieredimijda fálaldahka, sijddadievnastusá, NAV-dievnastusá, persåvnålasj viehkke, álkkedimfálaldagá, økonomalasj sosiálviehkke, årudahka sidjij gudi dárbahi, gárevsælggaaddnijda viehkke. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Aktuelt | Jur dálla |
| Les mer | Lågå ienebuv |
| Vis alle saker | Vuoseda divna ássjijt |
| Det er nasjonale myndigheter som har ansvaret for å legge sentrale føringer for å ivareta at samiske brukere kan få likeverdige sosialtjenester som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur. | Nasjonála oajválattjaj duogen le guovdásj njuolgadusájt mierredit váj sáme addne avtaárvvusasj sosiáldievnastusájt oadtju maj vuodon le sámegiella ja kultuvrra. |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge sihtá: |
| En likeverdig sosialtjeneste til det samiske folk som tar utgangspunkt i samisk språk og kultur. | Avtaárvvusasj sosiáldievnastus sáme almmugij man vuodo le sámegiella ja kultuvrra. |
| Økt kompetanse og kunnskap i og om samisk språk og kultur på alle nivå i sosialtjenesten. | Lasedum máhtudahka sámegiela ja kultuvra sosiáldievnastusán. Dán åvdås alep dásen vásstedi. |
| Manglende kunnskap om samisk språk og kultur og helse- og sosialstatus i tjenestene reduserer samiske pasienters tilgjengelighet til tjenestetilbudene. | Jus sáme kultuvra, giela ja varresvuoda- ja sosiálstáhtus birra vájlluji máhtudagá dievnastusájn de navti sáme pasientajda sjaddá gássjelabbo dievnastusfálaldagájt ávkkit. |
| Språkrøkt, normering og termarbeid innen samiske språk / Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | Giellasuodjalibme, normerim ja moallánakbarggo / Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Språkrøkt, normering og termarbeid innen samiske språk | Giellasuodjalibme, normerim ja moallánakbarggo |
| Sámi Giellagáldu har samlet eksperter innen samiske språk og inviterer språkbrukere til et seminar på Sajos, i Enare 6. oktober. På seminaret diskuteres det hvilke utfordringer fire samiske språk har innen språkrøkt, normering og termarbeid. | Sáme Giellagálldo tjoahkki sámegiela ássjediehttijt Anárij, gålgådismáno 6. biejve ja gåhttju giellaaddnijt seminárraj Sajosij ságastalátjit makkár rahtjamusá li nielje sámegielajn mij gullu giellasuodjalibmáj, normerimij ja moallánakbargguj. |
| Det er også en sjelden mulighet til å høre fire samiske språk. | Sæmmi båttå besa gullat niellja sierra sámegiela. |
| I forbindelse med språkseminaret markeres starten på sametingenes treårige grenseoverskridende språksamarbeidsprosjekt. | Giellasemináran tjalmostahteduvvá Sámedikke gålmåjahkásasj rádjárasstididdje giellaaktisasjbarggoprosjevta álgadibme. |
| Sametingspresident, Tiina Sanila-Aikio, fra det finske Sametinget åpner seminaret. | Suoma Sámedikke sáhkajådediddje, Tiina Sanila-Aikio, rahpá seminárav. |
| Åpningsseminaret til Giellagáldus videreføringsprosjekt er åpen for alle. | Giellagáldo joarkkemprosjevta álgadimseminárra l rabás juohkkahattjaj. |
| Deltagere dekker selv eventuelle reise-, overnattings- og kostutgifter. | Oassálasste máksi ietja manno-, biebbmo- ja idjadimgålåjt. |
| Seminaret tolkes til finsk og svensk. | Seminárra dålkkuduvvá sámegielajs suomagiellaj ja svierigadárogiellaj. |
| Program: | Prográmma |
| 10.15 Sametingspresident Aili Keskitalo fra Sametinget i Norge | 10.15 Vuona Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo |
| 10.30 Eino Koponen: Prinsipper innen språkrøkt og dets tilpasning til skoltesamisk | 10.30 Eino Koponen: Prinsihpa giellasuodjalimbargon ja hiebadibme gålldåsámegiellaj |
| 11.10 Johanna Ijäs: Sammensatte ord i nordsamisk og hvordan de skrives | 11.10 Johanna Ijäs: Tjoahkkájbiejadum bágo nuorttasámegielan ja daj tjállemvuohke |
| 11.50 Fremføring av musikkelever ved Sámi Oahpahusguovddáš i auditoriet | 11.50 Sáme Åhpadusguovdátja sámemusihka oahppij vuosádus auditåvrån |
| 13.30 Petter Morottaja: Hvordan bevare Enaresamisk? | 13.30 Petter Morottaja: Gåktu bisodit Anára sámegielav? |
| 14.10 Svenn-Egil K. Duolljá: Noen grammatiske regler i lulesamisk språk med utganspunkt i språknormering. | 14.10 Svenn-Egil K. Duolljá: Muhtem giellaåhpalasj njuolgadusá julevsámegielan giellamierredime hárráj |
| Sámi Giellagáldu er det samiske folks øverste fagorgan og har den høyste beslutningsmyndigheten i saker som omhandler samisk språk. | Sáme Giellagálldo l sáme álmmuga aktisasj ja bajemus ássjedåbdde ja mierredimorgádna mij guosská sámegielaj gatjálvisájda. |
| Sámi Giellagáldu tilbyr språkhjelp ved å svare på spørsmål og gi råd direkte til språkbrukerne. | Sáme Giellagálldo fállá giellaviehkev njuolgga giellaaddnijda. |
| Blant Sámi Giellagáldus oppgaver er også terminologiarbeid, språknormering og språkrøkt. | Sáme Giellagáldo bargguj gullu aj moallánakbarggo, giellamierredibme ja giellasuodjalimbarggo. |
| I tillegg skal Giellagáldu spre informasjon om samiske språk og fagspørsmål knyttet til samiske språk. | Duodden dási galggá Giellagálldo juohket diedojt sámegielaj birra ja giellafágalasj ássjij birra. |
| Giellagáldus videreføringsprosjekt finansieres av Interreg V Nord delommråde Sápmi, Lapin liitto, Troms Fylkeskommune og sametingene ved Norge, Sverige og Finland. | Giellagáldo joarkkemprosjækta ruhtaduvvá Interreg V Nord -oasseguovllo Nuortta Sábme, Lapin Liitto, Råmså fylkkasuohkan ja Suoma -, Svieriga - ja Vuona Sámedikkijs. |
| Sametinget i Finland leder prosjektet. | Prosjækta jådeduvvá Suoma Sámedikkes. |
| Sametingene arrangerer et språkseminar i Inari den 9.-10.10.2019 for de som jobber med samiske språk: enten som tolk, oversetter eller annet språkarbeid. | Sámedikke ásadi aktan 9.-10.10.2019 giellaseminárav Anárin ållagasj sidjij gudi sámegielaj barggi: jårggåliddjen, dålkkån jali ietjá giellabarggen. |
| Seminaret arrangeres som et samarbeid mellom sametingene i Norge, Sverige og Finland, samt Sámi Giellagáldu, og er en del av sametingenes synliggjøring av FNs internasjonale år for urfolksspråk. | Seminárra ásaduvvá Vuona, Svieriga ja Suoma sámedikkij ja Sáme Giellagáldo aktisasjbarggon ja la oassen sámedikkij AN:a álggoálmmukgielaj jage tjalmostahttemis. |
| Tanken med dette arrangementet er å støtte opp kompetansen til språkarbeidere, å gi mulighet for dypere samtale om språksaker, samt å fordype seg i spørsmål, muligheter og utfordringer knyttet til tolkenes, oversetternes og språkarbeidernes oppgaver. | Dán gålmå sámedikke aktisasj ásadime ussjolmis la giellabarggij máhtudagáv doarjjot, vaddet máhttelisvuodav tjiegŋalabbo giellaássjijt dágástalátjit ja dålkåj, jårggåliddjij ja giellabarggij bargguj tjiegŋodit guoskavasj gatjálvisájda, máhttelisvuodajda ja hásstalusájda. |
| Tilstelningen gir også mulighet å bygge opp et nytt nettverk og samarbeidsrelasjoner mellom språkarbeidere, samt å styrke det grenseoverskridende samarbeidet for de samiske språkene. | Dát seminárra fállá aj máhttelisvuodav ådå værmádagáv ja aktisasjbarggogasskavuodajt giellabarggij gaskan dagátjit ja náv aj nanostuhttet rájájrasstijiddje aktisasjbargov sámegielaj gáktuj. |
| Program og annen informasjon om seminaret publiseres senere. | Seminára prográmma ja ietjá diedo almoduvvi maŋŋela. |
| Påmeldingen til seminaret åpnes etter sommeren 2019. Mer informasjon: | Diededibme seminárraj oassálasstet rabáduvvá tjaktjagiesen 2019. |
| Les mer | Lågå ienep |
| Språksentrene er viktige institusjoner / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Giellaguovdátja li ájnas ásadusá / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Språksentrene er viktige institusjoner | Giellaguovdátja li ájnas ásadusá |
| Samiske språksentre er viktige institusjoner. | Sáme giellaguovdátja li ájnas ásadusá. |
| De bidrar til å styrke kompetansen i samisk språk og kultur, skaper språkarenaer, og kan virke identitetsskapende for den samiske befolkningen i sine områder. | Da sámegielav ja kultuvrav nanniji, giellaarenájt ásadi, ja li ietjasa bájke sáme álmmuga identitehtahábbmijiddjen. |
| Det viser en evaluering som Norut Alta – Áltá har gjort for Sametinget. | Dav vuoset evaluerim mav Norut Alta – Áltá le Sámedikke åvdås dahkam. |
| Sametingets mål for språksentrene er at samisk språk skal høres og synes i språksentrenes virkeområde. | Sámedikke ájggomus giellaguovdátjij le jut sámegiella galggá gullut ja vuojnnut giellaguovdátjij doajmmaguovlon. |
| For å undersøke hvordan de samiske språksentre oppfyller dette målet, har denne evalueringen sett både på forhold innad i hvert språksenter, og på hvordan de samvirker med sine ulike omgivelser og med Sametinget. | Guoradallamin gåktu sáme giellaguovdátja dáv ulmev ållidi le dát evaluerim vidjurijt gæhttjam sisŋálattjat juohkka giellaguovdátjin, ja gåktu da doajmmi iesjgeŋga birrasij ja aktan Sámedikkijn. |
| 10 språksentre | 10 giellaguovdátja |
| Evalueringen omfatter 10 språksentre som har mottatt tilskudd fra Sametinget. | Evaluerim sisadná 10 giellaguovdátja ma li Sámedikkes dårjav oadtjum. |
| Språksentrene er lokalisert til Nesseby, Tana, Porsanger og Alta i Finnmark, Kåfjord, Tromsø og Lavangen i Troms, Evenes og Tysfjord i Nordland og Røros i Sør‐Trøndelag. | Giellaguovdátja li Unjárgan, Dænon, Porsáŋgon ja Áltán Finnmárkon, Gájvuonan, Tråmsån ja Loabagin Råmsån, Evenássjen ja Divtasvuonan Nordlándan ja Rørosin Oarjje-Trøndelágan. |
| De ti samiske språksentrene har oppstått i ulike tidsperioder, og utviklet seg på forskjellige måter i ulike samiske miljø. | Dá lågev giellaguovdátja li álgaduvvam iesjgeŋga ájggegávdan, ja moatte láhkáj åvddånam iesjgeŋga sáme birrasin. |
| Noen steder er språksentrene en integrert del av samiske lokalsamfunn, andre plasser er de å regne som ”samiske øyer” i norske majoritetssamfunn. | Muhtem sajijn li giellaguovdátja sajájduvvam oassen sáme bájkálasj sebrudagájs, ietjá bájkjin vas dagu “sáme suollu” dáttja ieneplågosebrudagán. |
| Det betyr også at utfordringene knyttet til å styrke samisk språk er forskjellig fra område til område. | Dát mierkki hásstalusá ma sámegiela nannimij guosski li ietjálágátja guovlos guovlluj. |
| Språksentrene har ulike utfordringer både med organisering, økonomiske ressurser og rekruttering av ansatte med språk og lokal kompetanse, viser evalueringen. | Juohkka giellaguovdátjin li sierralágásj hásstalusá mij guosská organiserimij, ruhtadilláj ja sámegielak ja bájkálasj máhtudagá åttjudibmáj, vuoset evaluerim. |
| Foreslår flere tiltak | Oajvvat moadda dåjma |
| Norut Alta – Áltá foreslår flere tiltak for å forbedre arbeidssituasjonen i språksentrene. | Norut Alta – Áltá oajvvat moadda dåjma váj giellaguovdátjij bárggodilev buoret. |
| Et av tiltakene er å øke finansieringen av driften og innføre fast finansiering av språkkursene. | Akta dåjmajs le doajmmaruhtadårjav lasedit ja giellakursajda stuoves ruhtadimev gávnnat. |
| Det vil gjøre det lettere å rekruttere og beholde ansatte med høy språkkompetanse. | Navti sjaddá álkkep åtttjudit ja bisodit barggijt alla giellamáhtudagáj. |
| Språksentrene vil også kunne legge mer vekt på å samle inn tradisjonell kunnskap som ennå finnes i området. | Giellaguovdátja beras lulujin dættodit tjoahkkit árbbediedov mij ájn gávnnu guovlon. |
| Norut Alta foreslår også at språksentrene blir mer synlig utenfor de samiske miljøene. | Norut Áltá oajvvat aj giellaguovdátja galgalulujin ienebut vuojnnusij boahtet sáme birrasij ålggolin aj. |
| De kan tilby kurs i samisk språk og kultur til andre målgrupper i sitt område. | Máhtti fállat sámegiela ja kultuvra kursajt ietjá ulmmejuohkusijda guovlonisá. |
| Utvikle språksentrene videre | Giellaguovdátjijt vijddábut åvddånahttet |
| -Sametingsrådet vil, i dialog med de ulike språksentrene, se på hvilke muligheter og behov det må taes hensyn til i det videre arbeidet med språksentrenes rolle i fremtiden, sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | -Sámedikkeráde sihtá giellaguovdátjij siegen gæhttjat makkir vejulasjvuoda ja dárbo bierriji vuoroduvvat giellaguovdátjij boahtteájge gáktuj, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Mer informasjon: Prosjektleder i Norut Alta – Áltá as Vigdis Nygaard. | Ienep diedo: Prosjektaoajvve Norut Alta – Áltá as Vigdis Nygaard. |
| Hun kan treffes på 78 45 71 00 eller rådsmedlem Ellinor Marita Jåma 916 13 460. | Suv jåvså telefåvnån 78 45 71 00 jali rádeájras Ellinor Marita Jåma 916 13 460. |
| Statsbudsjettet skuffer stort / Taler og artikler / Sametingsrådet / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Stáhttabudsjæhtta hådjodahttá sieldesláhkáj / Håla ja tjállaga / Sámedikkeráde / Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Statsbudsjettet skuffer stort | Stáhttabudsjæhtta hådjodahttá sieldesláhkáj |
| Onsdag 8.oktober la regjeringen fram sitt forslag til statsbudsjett for 2015. | Gålgådismáno, gasskavahko 8. b. buvtij ráddidus oajvvadusáv 2015 budsjæhttaj. |
| I alt ble det bevilget 426,5 millioner til Sametinget og 890 millioner til samiske formål. | Tjoahkkáj juolloduváj 426,5 millijåvnå Sámediggáj ja 890 millijåvnå sáme dåjmajda. |
| President Aili Keskitalo konkluderer med at dette utgjør en reel nedgang i bevilgninger til det samiske samfunnet. | Presidænnta Aili Keskitalo javllá ij la dát ietján gå almma juollodim vuollánibme sáme sebrudahkaj. |
| President Aili Keskitalo er svært skuffet over regjeringens forslag til statsbudsjett. | Presidænnta Aili Keskitalo l sieldes håjen ráddidusá stáhttabudsjehta oajvvadussaj. |
| - Dette er en nedbygging av det samiske samfunnet. | - Dát la sáme sebrudagá gártjedibme. |
| Kulturdepartementet har kuttet 4 millioner til samiske aviser og Landbruksdepartementet har kuttet 4 millioner til arktisk landbruk over landbruksavtalen og 2 millioner til reindriftsavtalen. | Kultuvrradepartemænnta l binnedam 4 millijåvnåj sáme avijsajda. Ja Ednambarggodepartemænnta l binnedam arktalasj ednambargguj ednambarggosjiehtadusá baktu ja 2 millijåvnå ællosujttosjiehtadussaj. |
| Med årets statsbudsjett viser regjeringen sitt sanne samepolitiske ansikt og vi er ikke imponert, uttaler president Aili Keskitalo. | Dán jagásj stáhttabudsjehta tjadá vuoset ráddidus ietjas sámepolitihka duohtavuoda muodov ja ij ga makkirik láhkáj mijáv ávvudahte, javllá Aili Keskitalo. |
| - I vårt budsjettbehov for 2015 har vi blant annet pekt på fem områder der det trengs en ekstra satsning. | - Mijá 2015 budsjæhttadárboj tjadá lip vuosedam vihtta suorgijda masi l dárbbo sierralágásj vuorodibmáj. |
| Dette er Sámi Giellagáldu, samiske læremidler, prosjektet Bååstede og nye bygg til Saemien Sijte og Beivváš Sámi Našunálateáhter, uttaler president Aili Keskitalo. | Dá li Sáme Giellagálldo, sáme oahppamnævo, Bååstede prosjækta ja ådå tsiekkadusájt Saemien Sijtej ja Bæjvásj Sáme Nasjonála teáhterij, javllá presidænnta Aili Keskitalo. |
| Saemien Sijte har ventet 9 år på at regjeringen skal bevilge penger til et nytt bygg på Snåsa, heller ikke i år ble de inkludert i regjeringens forslag til statsbudsjett. | Saemien Sijte l juo vuorddám 9 jage jut ráddidus juollot biednigijt ådå tsiekkadussaj Snåasaj, ja ettjin ga dán jage nammaduvá ráddidusá stáhttabudsjehta oajvvadusán. |
| - Regjeringen skryter over en satsning på museumsbygg, det er dermed svært skuffende å se at Saemien Sijte atter en gang nedprioriteres. | - Ráddidus goarssástallá gå vuorodi museaj tsiekkadusájt, ja danen la sieldes hådjodahtte vuojnnet Saemien Sijte ij vuoroduvá. |
| Ei heller er det bevilget penger til et sårt trengt læremidleløft. | Ællim ga juollodum biednigijt oahppamnævvolåpptimij masi l ihkeva stuorra dárbbo. |
| På tross av dette registrerer president Keskitalo likevel at Kommunal- og moderniseringsdepartementet har kommet med en samisk språksatsning. | Vájku návti sjattaj, de presidænnta Aili Keskitalo vuojnná Suohkan- ja ådåstuhttemdepartemænnta l huoman vuorodam sámegiela nannimav. |
| I regjeringens forslag til statsbudsjett er det satt av 2 millioner til Sami Giellágaldu, samt midler til drift av det nyopprettede samiske språkutvalget. | Ráddidusá stáhttabudsjehta oajvvadusán la biejaduvvam 2 millijåvnå Sáme Giellagállduj, ja duodden biednigijt ådå giellanammadusá doajmmajådedibmáj. |
| Sterk satsning på kultur, språk og internasjonal arbeid / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Nanos vuorodibme kultuvrajn, gielajn ja rijkagasskasasj bargujn / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Sterk satsning på kultur, språk og internasjonal arbeid | Nanos vuorodibme kultuvrajn, gielajn ja rijkagasskasasj bargujn |
| Kultur, språk og internasjonalt arbeid er viktige satsningsområder i Sametingrådets forslagt til budsjett for 2013. | Kultuvrra, giella ja rijkagasskasasj barggo li ájnas vuorodimguovlo Sámedikke budsjehtan jahkáj 2013. |
| - De samiske institusjonene og festivalene er fyrtårn og viktige arenaer for kultur-, språk- og identitetsutvikling, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | – Sáme institusjåvnå ja festivála li ájnas ásadime ja ájnas arena kultuvrra-, giella- ja identitehtaåvddånahttemij, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Samiske kulturinstitusjoner er viktige for å bygge den samiske offentligheten, skape forståelse for samisk kultur og bygge broer mellom kulturer. | Sáme kulturinstitusjåvnå li ájnnasa ásadittjat sáme almulasjvuodav, åvdedit dádjadimev sáme kultuvras ja råvijt biggit kultuvraj gaskan. |
| Disse institusjonene representerer også viktige samiske kulturarbeidsplasser der samisk språk står i fokus. | Dá institusjåvnå åvdåsti aj ájnas sáme kulturbarggosajijt gånnå sámegiella le guovdátjin. |
| - Sametingsrådet fortsetter å styrke samiske kulturinstitusjoner og synes det er gledelig at vi har funnet rom til å foreslå tre festivaler innlemmet på Sametingets budsjett, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | -Sámedikkeráde joarkká nannimijn sáme kulturinstitusjåvnåjs ja lip ávon gå lip oajvvadam gålmmå festiválajt oassen Sámedikke budsjehtas, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Dette skal være med å skape forutsigbarhet og utvikling, sier Larsen. | Dát galggá oassálasstet vaddet oakkev ja åvddånahttemav, javllá Larsen. |
| Lulesamisk uke arrangeres hvert år i Tysfjord med lulesamisk språk og unge i fokus. | Julevsáme vahkko ásaduvvá juohkka jage Divtasvuonan julevsáme gielajn ja nuorajn guovdátjin. |
| Raasten Rastah – sørsamisk kulturfestival arrangeres hvert andre år på Røros og er en grenseoverskridene festival med hovedvekt på barn og språk. | Raasten Rastah – oarjjelsáme kulturfestiválla ásaduvvá juohkka nuppát jage Rørosan ja le rádjágasskasasj festiválla oajvvedættojn mánájn ja gielan. |
| Samisk uke i Tromsø foreslås også inn på Sametingets budsjett. | Sáme vahkko Råmsån oajvvaduvvá aj Sámedikke budsjæhttaj. |
| Sametinget og Norsk folkemuseum har inngått avtale om tilbakeføring av kulturarv til de samiske museene. | Sámedigge ja Vuona álmmukmusea li sjiehtadam máhtsadimev kulturárbijs sáme museajda. |
| Sametingsrådet følger opp avtalen og setter av 1 million kroner til forberedende prosesser i forbindelse med tilbakeføringsprosjektet Bååstede. | Sámedikkeráde gåtset sjiehtadusáv ja juollot 1 millijåvnå kråvnå prosæssaj gárvedittjat máhtsadimprosjevtav Bååstede. |
| Samisk språkkampanje | Sáme giellaratjástibme |
| - 2013 er det nasjonale språkåret, og da er det ekstra stor glede å offentliggjøre at sametingsrådet i budsjettet foreslår tilskudd til to nye samiske språksentre. | - Jahke 2013 le nasjonála giellajahke, ja de le navti stuorra ávvo almodit sámedikkeráde budsjehta baktu oajvvat ruhtadårjav guokta ådå sáme giellaguovdátjijda. |
| Det er Storfjord språksenter i Storfjord og Gïelearnie i Røyrvik, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | Dá li Storfjord giellaguovdásj Storfjordan ja Gïelearnie Røyrvikan, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Sametingsrådet tar også signalene fra språksentrene om behov for mer forutsigbare rammer, og foreslår at det opprettes et utviklingstilskudd til de samiske språksentrene som får tilskudd fra Sametinget. | Sámedikkeráde aj duosstu signálajt giellaguovdátjijs dárbos ienep oakkev rudáj hárráj, ja oajvvat ásaduvvá åvddånahttemdoarjja sáme giellaguovdátjijda gudi juo ruhtadårjav Sámedikkes oadtju. |
| - Det er også ekstra gledelig at Røyrvik kommune endelig blir innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk, og får derfor tospråklighetstilskudd fra Sametinget. | - Le aj ávvosáhka gå Røyrvik suohkan oassen sjaddá sámegiela háldadimguovlos, ja oadtju dan diehti guovtegielakvuodarudájt Sámedikkes. |
| Dette vil være med å styrke språket i et område hvor samisk er truet, sier Larsen | Dát sjaddá oassálasstet nannimij gielas guovlon gånnå sámegiella le oajtedum, javllá Larsen. |
| Sametingets hovedmål for arbeidet med samisk språk er flere språkbrukere og økt bruk av samisk. | Sámedikke oajvveulmme bargujn sámegielajn le oadtjot ienep giellaaddnijt ja lasedit anov sámegielas. |
| I forbindelse med Språkåret 2013 foreslår sametingsrådet derfor også en språkkampanje for å motivere til økt bruk av samisk og rekruttere flere til å lære seg språket. | Aktijvuodan giellajagijn 2013 oajvvat sámedikkeráde dan diehti giellaratjástimev måvtåstuhtátjit lasse adnuj sámegielajs ja oadtjot ienep ulmutjijt sámegielav åhpatjit. |
| Samler urfolk til Alta | Tjoahkkiji álggoálmmugijt Altaj |
| Sametinget har tatt initiativ til å avholde en forberedende urfolkskonferanse i 2013, for å legge forholdene til rette for urfolks forberedelser til verdenskonferansen i 2014. | Sámedikke le dåjmav válldám ásadimes gárvediddje álggoálmmukkonferánsas jagen 2013, vaj álggoálmmuga galggi máhttet gárvedit væráltkonferánssaj jagen 2014. |
| Den forberedende konferansen avholdes i Alta i juni 2013. | Gárvediddje konferánssa tjadáduvvá Altan biehtsemánon 2013. |
| FNs permanente forum og FNs ekspertmekanisme for urfolks rettigheter har begge ønsket dette initiativet velkommen. | ANa stuoves ságastallamsadje ja ANa tjiehppejuogos álggoálmmugij hárráj li goappátja sávvam dáv dåjmav buorisboahtem. |
| Verdens urfolk har også sluttet seg til konferansen. | Værálda álggoálmmuga li aj sæbrram konferánssaj. |
| Sametinget regner med at omtrent 800 urfolksdelegater og observatører vil delta på konferansen i Alta i 2013. | Sámedigge jáhkká birrusin 800 álggoálmmukájrrasa ja váksjára sjaddi konferánsan oassálasstet Altan jagen 2013. |
| - Sametinget arbeider for at urfolk skal bestemme over egen utvikling og ha mulighet til å ivareta egne interesser internasjonalt. | - Sámedigge barggá álggoálmmugij riektáj mierredit ietjas åvddånahttema badjel ja riektáj várajváldátjit ietjas ássjijt rijkajgasskasattjat. |
| Derfor er det også viktig å ha fokus på internasjonalt arbeid, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | Dan diehti le aj ájnas tjalmostit rijkajgasskasasj bargov, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Den samiske hjelpeorganisasjonen Mama Sara Education Foundation har med små midler bistått Masaiene i deres behov for skole og utdanning, og viser at hjelp fra urfolk til urfolk kan gjøre en forskjell. | Sáme viehkkeorganisasjåvnnå Mama Sara Education Foundation le rudáj viehkedam Masaiajt dárbujn skåvlås ja åhpadimes, ja vuoset viehkke álggoálmmugij gaskan máhttá sieradusáv dahkat. |
| Mama Sara Education Foundation foreslås å motta fast støtte fra Sametinget. | Oajvvaduvvá Sámedigge stuoves ruhtadårjav vaddá Mama Sara Education Foundationij. |
| Mer samisk innhold i mediene | Ienep sáme sisadno median |
| Sametinget ser behovet for å styrke det samiske innholdet i allmennkringkastingen, og ønsker å ta initiativ til å iverksette tiltak i samarbeid med miljøer som arbeider med og kan bidra til å utvikle nye konsepter for samiske opplæringstilbud. | Sámedigge vuojnná dárbov nannit sáme sisanov aktisasjsáddimin, ja ájggu álgadit ådå dåjmajt aktan birrusijn ma barggi ja máhtti åvddånahttet ådå vuogijt sáme åhpadusfálaldagájda. |
| Sametingsrådet foreslår å sette av 1.5 millioner kroner til et prosjekt hvor målet er å få mer samisk innhold i mediene. | Sámedikkeráde oajvvat juollodit 1,5 millijåvnå kråvnå prosjæktaj gånnå ulmme le oadtjot sámegielav ienep vuojnnusij median. |
| - Samiskspråklige kunnskapsprogrammer på tv vil kunne brukes i undervisningssammenheng i den samiske skolen, skoleverket forøvrig og i voksenopplæring. | - Sámegielak diehtoprográmma tvan máhtti åhpadusaktijvuodan aneduvvat sáme skåvlåjn, skåvlåjn ietján ja ållessjattukåhpadusán. |
| Sametinget viser til NRKs satsing på NRK Skole og NRK Kunnskapskanalen som kan være aktuelle modeller og samarbeidspartnere for å utvikle nye samiske tilbud, sier Larsen. | Sámedigge vuoset NRKa vuorodimijda NRK Skole ja NRK Kunnskapskanalen ma máhtti liehket máhttelis vuoge ja aktisasjbarggoguojme åvddånahtátjit ådå sáme fálaldagájt, javllá Larsen. |
| Stipend for elever i videregående skole som har samisk i fagkretsen | Giellamåvtåstuhttemstipænnda oahppijda joarkkaskåvlån gudi sámegielåhpadusáv válljiji |
| Sametinget gir språkmotiveringsstipend til elever i videregående skole som har samisk som fag i videregående skole. | Sámedigge juollot giellamåvtåstuhttemstipendajt oahppijda gænna li sámegiella fáhkan joarkkaskåvlån. |
| Legg merke til at dersom du er under 18 år, må søknaden sendes inn via ID-porten til din forelder/foresatt. | Huomaha jus dån la nuorap gå 18 jage, hæhttu åhtsåmus duv æjgádij/åvdåstiddjij ID-pårtå baktu sáddiduvvat. |
| Søknadene for skoleåret 2018/19 kan sendes inn fra 16.01.19 til 31.03.19. | Åhtsåmusá skåvllåjahkáj máhtti sáddiduvvat sisi 16.01.2019 rájes 31.03.2019 rádjáj. |
| Søknadene blir behandlet etterhvert som de kommer inn. | Åhtsåmusá maŋenagi giehtadaláduvvi. |
| Hvem kan få stipend? | Gudi máhtti stipendav oadtjot? |
| Elever i videregående skole som har opplæring i samisk enten som førstespråk, andrespråk eller fremmedspråk. | Oahppe joarkkaskåvlån gænna li sámegielåhpadus vuostasj, nubben jali amásgiellan. |
| Elever i videregående skole som har opplæring i samisk enten som førstespråk, andrespråk eller fremmedspråk som fjernundervisning. | Oahppe joarkkaskåvlån gænna li sámegielåhpadus vuostasj, nubben jali amásgiellan guhkásåhpadibmen. |
| Elever i videregående skole som tar eksamen i samisk språk som privatist. | Oahppe gudi eksámav sámegielan privatisstan válldi. |
| Norske statsborgere, eller som har rett til å registrere seg som norsk statsborger og er tilknyttet et offentlig godkjent lærested i Sverige eller Finland. | Vuona stáhtaviesáda, jali gænna li riektá ietjasa Vuona stáhtaviesádin tjáledit ja la tjanádum almulasj dåhkkidum åhpadimsadjáj Svierigin ja Suoman. |
| For å få stipend må du være elev ved et offentlig godkjent lærested i Norge, godkjent for utdanningsstøtte fra Statens lånekasse for utdanning eller være tilknyttet et offentlig godkjent lærested i Sverige eller Finland må være norske statsborgere, eller ha rett til å registrere seg som norsk statsborger og ha rett til støtte gjennom Statens lånekasse for utdanning i Norge. | Jus galga stipendav oadtjot hæhttu liehket oahppen almulattjat dåhkkidum åhpadimsajen Vuonan, dåhkkidum åhpadusdoarjjaj Stáhta lådnakássas åhpadussaj. Åhttse gudi li tjanádum almulasj dåhkkidum åhpadimsadjáj Svierigin ja Suoman, hæhttuji liehket Vuona stáhtaviesádin ja siján li riektá doarjjaj Stáhta lådnakássas åhpadussaj Vuonan. |
| Hvor mye kan du få i stipend: | Man ednagav máhtá stipænndan oadtjot: |
| Samisk som førstespråk: kr 9 000 | Sámegiella vuostasjgiellan: 9 000 kråvnå |
| Samisk som andrespråk - samisk 2: kr 5 500 | Sámegiella nubbengiellan sámegiella 2: 5 500 kråvnå |
| Samisk som andrespråk - samisk 3 eller samisk 4: kr 3 000 | Sámegiella nubbengiellan sámegiella 3 jali sámegiella 4: 3 000 kråvnå |
| Samisk som fremmedspråk: kr 3 000 | Sámegiella amásgiellan: 3 000 kråvnå |
| Dokumentasjon som skal følge søknaden: | Duodastus skåvlås dån la oahppe skåvlån ja dujna le sámegielåhpadus |
| Som privatist må du sende inn bekreftelse fra skolen om at du er elev ved skolen og oppmelding til eksamen. | Privatisstan hæhttu duodastusás skåvlås sáddit, dån la oahppe skåvlån ja diededibme eksábmaj. |
| Dersom du er elev i Sverige eller Finland må du sende inn tilleggsinformasjon fra faglærer om hvilket nivå opplæringen tilsvarer iht. Sametingets regelverk; | Jus dån la oahppen Svierigin jali Suoman hæhttu duoddediedojt fáhkaåhpadiddjes sáddit, makkir dáses åhpadibme le, buohtastahtedum Sámedikke njuolgadusáj milta; |
| samisk som førstespråk, andrespråk 2, 3 eller 4, eller fremmedspråk. | sámegiella vuostasjgiellan, nubbengiellan 2,3 jali 4, vaj amásgiellan. |
| For mer informasjon om vilkårene for stipendet: | Ienep diedojt stipænndaævtoj birra: |
| Se regelverket for stipendet. | Gehtja stipænndanjuolgadusájt. |
| Kontaktpersoner: | Guládallamulmutja: |
| Stipend for høyere utdanning i lulesamisk eller sørsamisk, og samisk språkutdanning for studenter fra markasamisk område | Stipenda alep åhpadussaj julevsámegielan jali oarjjelsámegielan, ja sáme giellaåhpadussaj studentajda márkkosáme guovlos |
| Sametinget gir stipend til studenter som tar høyere utdanning i lulesamisk språk eller sørsamisk språk, og til studenter fra markasamisk område som tar høyere utdanning i samisk språk. | Sámedigge juollot stipendav studentajda gudi alep åhpadusáv julevsámegielan jali oarjjelsámegielan tjadádi, ja studentajda márkkosáme guovlos gudi sáme giellaåhpadusáv tjadádi. |
| Søknadsfrist: | Åhtsåmájggemierre: |
| Søknadsfrist for studier i vårsemesteret er 1. mars. | Åhtsåmájggemierre åhpadussaj mij gidágávdan álggá l snjuktjamáno 1. biejve. |
| Søknadsfrist for studier i høstsemesteret er 15. oktober. | Åhtsåmájggemierre åhpadussaj mij tjaktjagávdan álggá l gålgådismáno 15. biejve. |
| Hvem kan søke om stipend: | Gudi máhtti stipendav åhtsåt: |
| Studenter på høgskoler og universiteter i Norge som tar høyere utdanning i sørsamisk eller lulesamisk. | Studenta allaskåvlåjn ja universitiehtajn Vuonan gudi alep åhpadusáv oarjjelsámegiellaj jali julevsámegiellaj tjadádi. |
| Studenter fra markasamisk område som tar høyere utdanning i samisk språk på høgskoler og universiteter i Norge. | Studenta márkkosáme guovlos gudi sáme giellaåhpadusáv tjadádi allaskåvlåjn ja universitihetajn Vuonan tjadádi. |
| Hvor mye kan du få i stipend: | Stipendaj stuorrudagá: |
| Master- eller bachelorgrad pr semester kr 15 000 | Mastar- jali bachelorgráda juohkka åhpadusgávdas 15 000 kråvnå |
| Sametingets elektroniske søknadsskjema skal brukes. | Sámedikke digitála åhtsåmsjiebmá galggá aneduvvat. |
| Søknadsskjema for søker som ikke er folkeregistrert i Norge: | Åhtsåmsjiebmáj åhttsåj gut ij la Vuona álmmukregisstarin: |
| Søker som ikke er folkeregistrert i Norge, må selv ta kontakt med Sametinget for utlevering av særskilt søknadsskjema. | Åhttse gut ij la Vuona álmmukregisstarin - hæhttu iesj Sámedikkijn guládallat sierra åhtsåmsjiemáv åttjudittjat. |
| Underskrevet søknadskjema skal sendes med epost innen søknadsfristen – vårsemesteret 1. mars og høstsemesteret 1. oktober. | Vuollájtjáleduvvam åhtsåmsjiebmá galggá sáddiduvvat e-påsta baktu åvddåla åhtsåmájggemiere – gidá åhpadusgávddaj snjuktjamáno 1.biejve ja tjaktja åhpadusgávddaj gålgådismáno 1.biejve. |
| Underskrevet søknadskjema skal sendes med epost innen søknadsfristen – vårsemesteret 1. mars og høstsemesteret 1. oktober. | Vuollájtjáleduvvam åhtsåmsjiebmá galggá sáddiduvvat e-påsta baktu åvddåla åhtsåmájggemiere – gidá åhpadusgávddaj snjuktjamáno 1.biejve ja tjaktja åhpadusgávddaj gålgådismáno 1.biejve. |
| Dokumentasjon som skal følge søknaden: | Duodastusá ma galggi åhtsåmusáv tjuovvot: |
| Bekreftelse på at du er student ved studiet du søker stipend til, og hvor mange studiepoeng du skal avlegge eksamen for. | Duodastus jut dån la studænntan åhpadusán masi stipendav åtså, ja galla oahppotjuorgaj åvdås galga eksámav tjadádit. |
| Bekreftelse på at du har betalt semesteravgift for semesteret søknaden omfatter | Duodastus jut dån la åhpadusgávddadivudav åhpadusgávda åvdås máksám dan åhpadusgávddaj masi åhtsåmus guosská. |
| I regelverket for stipend for høyere utdanning, finnes egne bestemmelser om rapportering, kontroll, tilbakebetaling og annullering av stipend, blant annet: | Njuolgadusájn stipendajda alep åhpadussaj gávnnuji sierra mærrádusá diededime, dárkastusá, ruoptus máksema ja fámoduhttema hárráj, duola dagu: |
| Det skal leveres dokumentasjon for gjennomført eksamen for vårsemesteret innen 1. oktober i 2019. | Galggá buvteduvvat duodastusáv tjadádam eksámas gidá åhpadusgávdas åvddåla 01.10.2019 |
| Det skal leveres dokumentasjon for gjennomført eksamen for høstsemesteret innen 1. februar 2020. | Galggá buvteduvvat duodastusáv tjadádam eksámas tjaktja åhpadusgávdas åvddåla 01.02.2020 |
| Eksamensdokumentasjonen sendes samediggi@samediggi.no | Eksábmaduodastusá sáddiduvvi: samediggi@samediggi.no |
| Stipend for høyere utdanning | Stipenda alep åhpadussaj |
| Du kan få tildelt stipend dersom du er student ved et av følgende studier i 2019: | Dån máhtá stipendav oadtjot jus la studænntan avtan dajn tjuovvovasj åhpadusájn jagen 2019: |
| Samisk barnehagelærerutdanning | Sáme mánájgárddeåhpadiddjeåhpadus |
| Annen barnehagelærerutdanning for studenter med avlagt eksamen/standpunktkarakter i samisk som 1. eller 2. språk fra videregående opplæring, eller tilsvarende nivå | Ietjá mánájgárddeåhpadiddjeåhpadus studentajda tjadádam eksámajn /åbbålasjkarakterajn sámegielan 1. jali 2. giellan joarkkaåhpadusás, jali vásstediddje dáses |
| Samisk grunnskolelærerutdanning master, 1-7 eller 5-10 | Sáme vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadus mastarijn, 1-7 jali 5-10 |
| Grunnskolelærerutdanning master med samisk i fagkretsen, 1-7 eller 5-10 | Vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadus mastarijn sámegiella fáhkasuorgen, 1-7 jali 5-10 |
| Annen lærerutdanning for studenter med avlagt eksamen/standpunktkarakter i samisk som 1. eller 2. språk fra videregående opplæring, eller tilsvarende nivå: Praktisk-pedagogisk utdanning for allmenne fag Praktisk-pedagogisk utdanning for yrkesfag 8-13 Faglærerutdanninger i praktiske og estetiske fag | Ietjá åhpadiddjeåhpadus studentajda tjadádam eksámajn /åbbålasjkarakteraj sámegielan 1. jali 2. giellan joarkkaåhpadusás, jali vásstediddje dáses: Lektoråhpadus 8-13 Praktihkalasj-pedagåvgålasj åhpadus gájkkásasj fágajda Praktihkalasj-pedagåvgålasj åhpadus viddnofágajda 8-13 Viddnofáhkaåhpadiddjeåhpadus Fáhkaåhpadiddjeåhpadus praktihkalasj ja estehtalasj fágajn |
| Praktisk-pedagogisk utdanning for allmenne fag | Praktihkalasj -pedagåvgålasj åhpadus gájkkásasj fágajda |
| Praktisk-pedagogisk utdanning for yrkesfag 8-13 | Praktihkalasj -pedagåvgålasj åhpadus viddnofágajda 8-13 |
| Faglærerutdanninger i praktiske og estetiske fag | Fáhkaåhpadiddjeåhpadus praktihkalasj ja estehtalasj fágajn |
| Hvem kan søke om stipend? | Gudi máhtti stipendav åhtsåt? |
| Studenter i samisk barnehage- og grunnskolelærerutdanning og praktisk-pedagogisk utdanning ved Sámi allaskuvla | Studenta sáme mánájgárdde- ja vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusán ja praktihkalasj -pedagåvgålasj åhpadusán Sáme allaskåvlån |
| Studenter i sør- og lulesamisk grunnskolelærerutdanning ved Nord universitet | Studenta oarjjel- ja julevsámegielajn vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusán Nuortta universitiehtan |
| Studenter ved høgskoler og universitet i Norge som er folkeregistrert i Norge, og som kan dokumentere avlagt eksamen eller standpunktkarakter i samisk som 1. eller 2. språk fra videregående opplæring, eller tilsvarende nivå | Studenta allaskåvlåjn ja universitiehtajn Vuonan gudi li tjáledum Vuona álmmukregisstarin, ja gudi máhtti duodastit tjadádam eksámav jali åbbålasjkarakterav sámegiella 1. jali 2. giellan joarkkaåhpadusás jali vásstediddje dáses |
| Stipendenes størrelse: | Stipendaj stuorrudagá: |
| Beregningsregler I: | Merustallamnjuolgadusá I: |
| Sametingets elektroniske søknadsskjema skal brukes. | Sámedikke digitála åhtsåmsjiebmá galggá aneduvvat. |
| Søknadsskjema for søker som ikke er folkeregistrert i Norge: | Åhtsåmsjiebmáj åhttsåj gut ij la Vuona álmmukregisstarin: |
| Søker som er student ved Sámi allaskuvla eller i sør- og lulesamisk grunnskolelærerutdanning ved Nord universitet - og ikke folkeregistrert i Norge - må selv ta kontakt med Sametinget for utlevering av særskilt søknadsskjema. | Åhttse gut la studænntan Sáme allaskåvlån jali oarjjel- ja julevsámegielan vuodoskåvllååhpadiddjeåhpadusán Nuortta universitiehtan, ja ij la Vuona álmmukregisstarin - hæhttu iesj Sámedikkijn guládallat sierra åhtsåmsjiemáv åttjudittjat. |
| Underskrevet søknadskjema skal sendes med epost innen søknadsfristen – vårsemesteret 1. februar og høstsemesteret 1. oktober. | Vuollájtjáleduvvam åhtsåmsjiebmá galggá sáddiduvvat e-påsta baktu åvddåla åhtsåmájggemiere – gidá åhpadusgávddaj guovvamáno 1.biejve ja tjaktja åhpadusgávddaj gålgådismáno 1.biejve. |
| Underskrevet søknadskjema skal sendes med epost innen søknadsfristen – vårsemesteret 1. februar og høstsemesteret 1. oktober. | Vuollájtjáleduvvam åhtsåmsjiebmá galggá sáddiduvvat e-påsta baktu åvddåla åhtsåmájggemiere – gidá åhpadusgávddaj guovvamáno 1.biejve ja tjaktja åhpadusgávddaj gålgådismáno 1.biejve. |
| Dokumentasjon som skal følge søknaden: | Duodastusá ma galggi åhtsåmusáv tjuovvot: |
| Bekreftelse på at du er student ved studiet du søker stipend til, og hvor mange studiepoeng du skal avlegge eksamen for. | Duodastus jut dån la studænntan åhpadusán masi stipendav åtså, ja galla oahppotjuokkaj åvdås galga eksámav tjadádit |
| Bekreftelse på at du har samisk språk i fagkretsen dersom du ikke er student ved en samisk grunnskolelærerutdanning. | Duodastus jut dujna l sámegiella fáhkasuorgen jus illa studænntan avtan sáme vuodoskåvllååhpadusán |
| Bekreftelse på at du har betalt semesteravgift for semesteret søknaden omfatter | Duodastus jut dån la åhpadusgávddadivudav åhpadusgávda åvdås máksám dan åhpadusgávddaj masi åhtsåmus guosská. |
| I regelverket for stipend for høyere utdanning, finnes egne bestemmelser om rapportering, kontroll, tilbakebetaling og annullering av stipend, blant annet: | Njuolgadusájn stipendajda alep åhpadussaj gávnnuji sierra mærrádusá diededime, dárkastusá, ruoptus máksema ja fámoduhttema hárráj, duola dagu: |
| Det skal leveres dokumentasjon for gjennomført eksamen for vårsemesteret innen 01.10.2019 | Galggá buvteduvvat duodastusáv tjadádam eksámas gidá åhpadusgávdas åvddåla 01.10.2019 |
| Det skal leveres dokumentasjon for gjennomført eksamen for høstsemesteret innen 01.02.2020 | Galggá buvteduvvat duodastusáv tjadádam eksámas tjaktja åhpadusgávdas åvddåla 01.02.2020 |
| Eksamensdokumentasjonen sendes samediggi@samediggi.no | Eksábmaduodastusá sáddiduvvi samediggi@samediggi.no |
| Heidi Salmi, Seniorrådgiver høyere utdanning og forskning, +47 78 47 40 46 | Heidi Salmi, ahkep rádevadde alep åhpadus ja guoradallam, +47 78 47 40 46 |
| Sametinget gir 205.000 kroner i støtte til Árran julevsáme guovdásj i Tysfjord til å arrangere ungdomskomferanse som skal åpne for dialog om seksualitet og seksuelle overgrep. | Sámedigge juollot 205.000 kråvnå doarjjan Árran julevsáme guovdátjij Divtasvuonan ásadittjat nuorajkonferánsav mij galggá rahpat ságastallamijda seksualitehta ja råhtsatjime hárráj. |
| Ved å gjennomføre en samisk ungdomskonferanse, så vil Árran rette et spesielt fokus på ungdom i etterkant av Tysfjordsaken. | Tjadádime sáme nuorajkonferánsav, Árran ållagasj nuorajt tjalmostahtti Divtasvuonaássje maŋŋáj. |
| De vil ha fokus på trygghet; | Sij sihti oaggásvuodav tjalmostahttet; |
| trygghet på egne grenser, ved å være fra Tysfjord, over egen identitet i det å være same, stolthet over egen kultur, verdighet, med håp og tro for fremtiden. | oaggásvuohta ietjasa rájájs, liehket Divtasvuonas, ietjasa identitiehtan sábmen liehket, mihástallat ietjasa kultuvras, árvvogisvuodas, dåjvujn ja jáhkujn boahtteájggáj. |
| – Arena for ungdom er viktig, og særlig viktig er det at det skapes arena hvor ungdom får forme både innhold og føre samtalen. | – Ariená nuorajda la ájnas, ja ållagasj ájnas la gå dagáduvvi ariená gånnå nuora bessi goappátjagá sisanov hábbmit ja ságastallamav jådedit. |
| Jeg er glad for dette initiativet, som er kommet fra Árran og Doajmmasiebbre Julevsábme (DSJ), sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Ávvusav dát álgadimes, mij la boahtám Árranis ja Doajmmasiebrre Julevsámes (DSJ), javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| På konferansen skal det være aktuelle temaer, som å sette grenser, det fine med seksualiteten, og hvordan ta vare på hverandre, og grenser mellom flørt og trakassering. | Konferánsan galggi ájggeguovddelis tiemá, duola dagu rájájt biedjat, seksualitiehta tjábbudagás, gåktu nubbe nuppijt huksat, rájá madtjuhime ja nálsodime gaskan. |
| Konferansen er et ledd i prosjektet Jasska/Trygg. | Konferánssa l oassen prosjevtas Jasska/Trygg. |
| Et viktig aspekt ved denne konferansen er ønske om å bidra til en arena hvor barn og unges identitet styrkes, gjennom å arrangere aktiviteter hvor samisk språk og kultur ligger i grunn, og bidra til trygghet og stolthet rundt egen samisk identitet. | Ájnas aspækta dát konferánsas la sávadus viehkedit ariednáj gånnå mánáj ja nuoraj identitiehtta nanostuhteduvvi, tjadádime dåjmajt gånnå sáme giella ja kultuvrra l vuodon, ja viehkedit oaggásvuohtaj ja mihástallamij ietjasa sáme identitiehta hárráj. |
| – Sametinget ser at det er et viktig tema som løftes opp på konferansen. | – Sámedigge vuojnná ájnas tiebmá konferánsan bajeduvvá. |
| I etterkant av Tysfjordsaken satt mange igjen med mange spørsmål, og mange negative følelser og sjokk. | Divtasvuonaássje maŋŋela ållusin lidjin moadda gatjálvisá, ja moadda negatijva dåbdo ja alvaduhttema. |
| Det er positivt at Árran ønsker å sette fokus på seksualitet og seksuelle overgrep som tema, med ungdom som målgruppe, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen, og ønsker Árran lykke til med det videre arbeidet. | Vuogas la gå Árran sihtá tjalmostahttet seksualitiehtav ja råhtsatjimev tiebmán, nuorragierdde ulmmejuohkusin, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen, ja vuorbev vijddásap bargojn Árranij sávvá. |
| Støtter distriktsmedisinsk senter i Tysfjord / Helse / Helse og sosial / Forsiden - Sametinget | Doarjju guovllomedisijnalasj guovdátjav Divtasvuonan / Varresvuohta / Varresvuohta ja sosiálla / Sámedigge - Sametinget |
| Støtter distriktsmedisinsk senter i Tysfjord | Doarjju guovllomedisijnalasj guovdátjav Divtasvuonan |
| Visepresident Henrik Olsen beklager at planene om et flerkulturelt distriktsmedisinsk senter i Tysfjord skrinlegges. | Sámedikke rádeájras Henrik Olsen adná vájvven gå moattekultuvralasj guovllomedisijnalasj guovdátja plána Divtasvuonan hiejteduvvi. |
| Sametinget ga sommeren 2013 økonomisk støtte til utredning av et slikt senter. | Sámedigge vattij giesen 2013 biednikdoarjjagav dakkár guovdátjav guoradalátjit. |
| - Vi støtter fortsatt idéen, og mener den både er god og nødvendig. | - Mij doarjjop ájádusáv vilá, ja adnep dat la goappátjagá buorre ja dárbulasj. |
| Den samiske befolkningen i Tysfjord og Nord Salten har utvilsomt behov for helse- og sosialtjenester som tar hensyn til samisk språk og kultur og kommunene har plikt til å tilrettelegge for likeverdige tjenester når slike behov foreligger, sier visepresident Henrik Olsen. | Sáme álmmuk Divtasvuonan ja Nuortta-Sálton duodaj dárbaj varresvuohta- ja sosiáladievnastusájt ma vieledi sámegielav ja sámekultuvrav, ja suohkanijn la vælggogisvuohta hiebadittjat avtaárvvusasj dievnastusájt gå dakkir dárbo li, javllá rádeájras Henrik Olsen. |
| Arbeidet med å etablere et tilrettelagt helsetilbud for den lulesamiske befolkningen startet i 2005, med det som da ble kalt ”Samisk helsesenter i lulesamisk område”. | Barggo ásadit hiebadahtedum varresvuohtafálujn julevsámijda álgij jagen 2005, dajna mij dalloj gåhtjoduváj “Sáme varresvuohtaguovdásj julevsáme guovlon”. |
| I 2008 ble planene utvidet til idéen om et permanent flerkulturelt helse- og sosialfaglig tilbud, tilpasset den samiske kulturen i det lulesamiske området i Nordland. | Jagen 2008 vijdeduvvin plána ájádussaj stuoves moattekultuvralasj varresvuohta- ja sosiálafágalasj fállon, hiebadahtedum julevsáme guovlluj Nordlándan. |
| Sametinget bevilget i sommer 240.000 kroner til utredning av prosjektet. | Sámedigge juollodij vásse giese 240.000 kråvnå prosjevtav tjielggitjit. |
| Visepresidenten forstår at prosjektet ikke kan bæres av en kommune alene, og håper de alle de aktuelle kommunene kan forplikte seg til en løsning. | Sámedikke rádeájras Henrik Olsen árvvet akta suohkan aktu ij nagá prosjevtav dåmadit, ja doajvvu divna suohkana masi dat guosská máhtti duodaj tjoavddusav gávnnat. |
| - Det er mulighetene i dette prosjektet vi alle må lete etter, de som kan bidra et bedre helse- og sosialtjenester til den lulesamiske befolkningen. | - Máhttelisvuoda dán prosjevtan li majt mij divna vierttip åhtsåt, da ma máhtti viehkken buoredit varresvuohta- ja sosiáladievnastusájt julevsámijda. |
| Sametinget har investert betydelige ressurser for å styrke primærhelsetilbudet til den lulesamiske befolkningen gjennom mange år. | Sámedigge le moadda jage investerim viehka ållo luohkojt nannitjit vuodovarresvuohtafálojt julevsámijda. |
| Men vi lykkes ikke med dette uten at de aktuelle kommunene er aktive eiere av prosessen. | Valla mij ep vuorbástuvá dájna jus da suohkana masi dát guosská ælla dåjmalasj æjgáda prosæssaj. |
| Jeg henstiller derfor på det sterkeste at prosjektet videreføres, avslutter Olsen. | Dan diehti vájnnodav garrasabmusit prosjevtajn vijdábut barggat, javllá Olsen maŋutjissaj. |
| Kontakt Sametingsråd Henrik Olsen, tel. 907 75 219 | Aktijvuohta Sámedikke rádeájras Henrik Olsen, skuolkan 907 75 219 |
| Støtter duodjibutikkene Inka AS og Manndalen Husflidlag / Duodji / Næringer / Forsiden - Sametinget | Doarjju duodjeoassásijt Inka AS ja Manndalen Husflidlag / Duodje / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Støtter duodjibutikkene Inka AS og Manndalen Husflidlag | Doarjju duodjeoassásijt Inka AS ja Manndalen Husflidlag |
| Sametingsrådet har innvilget støtte til Inka AS i Karasjok og Manndalen Husflidlag i Kåfjord. | Sámediggerade le juollodam dårjav duodjeoassásijda Inka AS i Kárásjjågån ja Manndalen Husflidlag Gájvuonan. |
| Sametinget har en virkemiddelordning for salgsfremmende tiltak for stasjonære duodjiutsalg, som både selger egenproduserte og eksternt produserte varer. | Sámedikken le vájkkudimnævvoårnik dåjmajda ma åvddånahtti oasestimev stuoves duodjeoassásijn ma vuobddi goappátjagá ietjasa ja iehtjádij duojijt. |
| - Inka AS får dette tilskuddet også i år, og mottar dermed 179 500 i støtte fra Sametinget | - Inka AS oadtju dáv dårjav dán jage aj, ja oadtju dan diehti 179 500 kr doarjjan Sámedikkes. |
| Manndalen Husflidlag mottar 175 000. Jeg håper dette kommer godt med og at bedriftene får et høyere salg, sier sametingsråd Silje Karine Muotka. | Manndalen Husflidlag oadtju 175 000 kr. Doajvov dát sjaddá buorren ja viddnudagá jådedi ienep duojev, javllá rádeájras Silje Karine Muotka. |
| - Formålet med denne støtteordningen er at vi ønsker at bedrifter med permanent utsalgssted skal ha gode vilkår for å opprettholde sin drift. | - Ájggomus dájna doarjjaårnigijn la mij sihtap viddnudagájn stuoves oassásij galggi liehket buorre vidjura vaj bisodi dåjmajdisá. |
| Derfor er jeg glad for at vi gir støtte til to solide bedrifter, avslutter Muotka. | Dan diehti lav ávon gå doarjodip guokta nanos viddnudagá, javllá Muotka maŋemusát. |
| Kontakt: | Aktijvuohta: |
| Støtter førstehjelpskurs for reindriften / Helse / Helse og sosial / Forsiden - Sametinget | Doarjju vuostasjviehkkekursav ællobargguj / Varresvuohta / Varresvuohta ja sosiálla / Sámedigge - Sametinget |
| Støtter førstehjelpskurs for reindriften | Doarjju vuostasjviehkkekursav ællobargguj |
| Sametinget bevilger 60 tusen kroner til Helgeland Samiid Searvi for å gjennomføre førstehjelpskurs for reindriftutøvere og andre som som ferdes og arbeider på fjellet. | Sámedigge juollot 60 tuvsán kråvnå Helgeland Sámiid Searvij tjadádittjat vuostasjviehkkekursav ællobarggijda ja iehtjádijda gudi maneldi ja barggi váren. |
| -Ved å utdanne flere i førstehjelp og HLR, så vil flere bli reddet, sier sametingsråd Henrik Olsen. | – Ienebujda åhpadit vuostasjviehkev ja HLR:av, de ienebu gájoduvvi, javllá Sámediggeráde ájras Henrik Olsen. |
| Helgeland Samiid Searvi skriver i søknaden at det har vært mange ulykker innenfor reindriften de siste årene. | Helgeland Sámiid Searvi tjállá åhtsåmusán læhkám li moadda sårme ællobargon maŋemus jagijt. |
| Det er et stort behov for utdanning innen førstehjelp for alle som ferdes og arbeider på fjellet. | Stuorra dárbbo le åhpadimes vuostasjviehkkesuorgen gajkajda gudi maneldi ja barggi várijn. |
| Helgland Sami Searvvi ønsker i samarbeid med Akut og Katastrofmedicinsk Centrum ved Norrlands universitetssykhus i Umeå, og Norsk luftambulanse å gjennomføre et førstehjelpskurs for reindriftsutøvere og omkringliggende nettverk. | Helgeland Sámiid Searvi sihtá aktisasjbargov Akut och Katastrofmedicinsk Centrum:ijn Norrlands universitetssjukhus:ajn Ubbmemin ja Norsk luftambulanse:jn tjadádittjat vuostasjviehkkekursav ællobarggijda ja birástahtte værmádahkaj. |
| Sametingsråd Henrik Olsen sier at prosjektet er et viktig tiltak for å bedre arbeidsmiljøet og sikkerheten for reindriftsutøvere, og derfor støtter vi prosjektet med 60 tusen kroner, sier Olsen. | Sámedikke radeájras Henrik Olsen javlla prosjækta le ájnas doajmma buoredittjat barggobirrasijt ja sihkarvuodav ællobarggijda, ja dan diehti doarjjop prosjevtav 60 tuvsán kråvnåjn, javllá Olsen. |
| Tiltaket støttes også av Nordland fylkeskommune og Gjensidige stiftelsen. | Doajmma doarjoduvvá aj Nordlánda fylkkasuohkanis ja Gjensidige vuododusás. |
| Mer info: | Ienep diedo: |
| Sametingsråd Henrik Olsen, 907 75 219 | Sámedikke rádeájras Henrik Olsen, 907 75 219 |
| Støtter ivaretakelse av Hans Ragnar Mathisen sin kunstsamling | Doarjju Hans Ragnar Mathisena dájddatjoahkke vuorkudimev |
| Sametingsrådet gir 200.000 kroner i tilskudd til Árran julevsáme guovdasj for ivaretakelse av kunstgaven de har fått av den samiske kunstneren Elle Hánsa/Keviselie/Hans Ragnar Mathisen. | Sámedikkeráde juollot 200.000 kråvnå doarjjan Árran julevsáme guovdátjijt bærrájgåtsåtjit dájddavattáldagáv mav sáme dájddár Elle Hánsa/Keviselie/Hans Ragnar Mathisen la vaddám. |
| Elle-Hánsa/Keviselie/Hans Ragnar Mathisen vil donere samlingen sin til Árran julevsáme guovdasj, for å beholde det som én samling. | Elle-Hánsa/Keviselie/Hans Ragnar Mathisen sihtá dájddatjoahkkev Árran julevsáme guovdátjij vaddet, vaj avta tjoahkken bissu. |
| Det er skrevet avtale mellom kunstneren og Árran. | Tjáledum la sjiehtadus dájddára ja Árran gaskan. |
| De har anslått antall verk til 15.000. | Merustallam li 15.000 dájddadago. |
| Hovedsaklig omfatter kunstsamlingen billedkunst og et førtitalls håndtegnede kart over ulike deler av Sábme. | Stuorámus oasse dájddatjoahkkes la gåvvådájdda ja birrusij 40 kárta duot dát guovlos Sámes majt la giedajn tjuorggam. |
| Sametingsrådet mener at prosjektet er en unik mulighet for å ivareta en samisk kunst- og kulturskatt for ettertiden og i tillegg kunne ha mulighet til å stille det ut både i permanente og midlertidige utstillinger. | Sámedikkeráde mielas dát prosjækta buktá sierralágásj máhttelisvuodav vuorkudittjat sáme dájdda- ja kultuvrradávverav åvddålijguovlluj, ja duodden buktá máhttelisvuodav dajt vuosedittjat stuoves ja aj båddåsasj vuosádusájn. |
| – Elle-Hánsa/Keviselie/Hans Ragnar Mathisen er en anerkjent samisk kunstner og i dette tilfellet er det av stor samfunnsmessig nytte at hans kunst blir ivaretatt på en forsvarlig måte for fremtiden, og ikke minst er det viktig at denne ivaretakelsen av kunsten som én samling gir de samiske samfunnene bedre tilgang til kunsten for fremtidens generasjoner, sier sametingsråd Silje Karine Muotka. | – Elle-Hánsa/Keviselie/Hans Ragnar Mathisen la dåbdos sáme dájddár ja dán aktavuodan la åbbå ávkálasj sebrudahkaj juhti suv dájdda vuorkudaláduvvá oaggásvuodan boahtteájggáj, ja åbbå ájnas la aj juhti dát vuorkudibme dájdas avta tjoahkken bukti vaj sáme sebrudagá boahtte buolva bessi dájdav vuojnnet, javllá sámedikkeráde Silje Karine Muotka. |
| Kunsten skriver seg fra et helt liv som kunstner. | Dájdda l ålles viessomis dájddárin. |
| Elle-Hánsa/Keviselie/Hans Ragnar Mathisen har deltatt på tallrike utstillinger og er innkjøpt av flere offentlige institusjoner, deriblant Nasjonalmuseet for kunst. | Elle-Hánsa/Keviselie/Hans Ragnar Mathisen la oassálasstám lågodis vuosádusájn ja ållo almulasj institusjåvnå li dájdas oasstám, daj gaskan Nasjonalmusea dájddaj. |
| I 2017 var han representert ved Documenta, som av mange er regnet som verdens viktigste utstillingsarena for samtidskunst. | Jagen 2017 lij sån oassen Documentas, mav moaddásij mielas la værálda ájnnasamos vuosádusariedná dálásjájge dájddaj. |
| Formålet med tilskuddet på 200.000 kroner er å sikre forsvarlig transport, registrering og magasinering av kunstgaven. | Ulmme dårjajn 200.000 kråvnnåj ja tjårggit dájddavattáldagáv oaggás fievrrimav, tjáledimev ja vuorkudimev. |
| For spørsmål eller intervju, kontakt sametingsråd Silje Karine Muotka, mob. +47 984 87 576. | Jus li gatjálvisá jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Silje Karine Muotka, mobijlla +47 984 87 576. |
| Støtter samisk reiseliv i lulesamisk område / Kulturnæring / Næringer / Forsiden - Sametinget | Doarjju sáme mannoiellemav julevsáme guovlon / Kulturæládus / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Støtter samisk reiseliv i lulesamisk område | Doarjju sáme mannoiellemav julevsáme guovlon |
| Sametingsrådet bevilger 228 tusen kroner i støtte til prosjektet samisk reiseliv i lulesamisk området. | Sámediggeráde juollot 228 tuvsán kråvnå doarjjan prosjæktaj mannoiellemav julevsáme guovlon. |
| Árran julevsáme guovdásj /lulesamisk senter skal gjennomføre et 2 og et halvt årig reiselivsprosjekt i lulesamisk område i perioden 2014 til 2016. | Árran julevsáme guovdásj galggá tjadádit guovte ja lahkke jage mannoiellemprosjevtav julevsáme guovlon 2014 – 2016 jagij gávdan. |
| Samisk reiseliv er lite utbredt i lulesamisk område. Målet med prosjektet er å etablere minst tre bedrifter innen 2016. | Sáme mannoiellem la binnáv loavddam julevsáme guovlon ja prosjevta ulmme le ásadit edisik gålmmå viddnudagá åvddål 2016. |
| Árran vil rekruttere samiske etablerere som ønsker å satse på samisk reiseliv, etablere møteplasser og skape utvikling i lulesamisk område. | Árran sihtá rekrutterit sáme ásadiddjijt gudi hálijdi åvdedit sáme mannoiellemav, ásadit æjvvalimsajijt ja dahkat åvddånahttemav julevsáme guovlon. |
| Sametingsråd Silje Karine Muotka og Ann-Mari Thomassen sier at prosjektet er spennende og derfor bevilger rådet 228 tusen kroner til prosjektet. | Sámediggeráde ájrrasa Silje Karine Muotka ja Ann-Mari Thomassen javllaba prosjækta le miellagiddis ja dan diehti juollot Sámediggeráde 228 tuvsán kråvnå prosjæktaj. |
| -Kulturnæringer er et av landets mest spennende og raskest voksende næringer, og vi håper på mange ny etableringer, sier sametingsråd Silje Karine Muotka. | -Kultuvrraæládusá li muhtema rijka miellagiddisamos ja sjaddelamos æládusájs, ja mij doajvvop moadda ådå ásadusa sjaddi, javllá rádeájras Silje Karine Muotka. |
| -Sametinget arbeider for et sterkt og allsidig næringsliv. | -Sámediggeráde barggá nanos ja moattebelak æládusiellemav ásadittjat. |
| Kulturnæringer som tar utgangspunkt i samisk kultur, natur og miljø kan bli viktige næringer for mange samiske lokalsamfunn, sier sametingsråd Ann-Mari Thomassen. | Kultuvrraæládusá maj vuodo le sámekultuvrra, luonndo ja birás máhtti sjaddat ájnas æládussan moatte sáme sebrudahkaj, javllá rádeájrasAnn-Mari Thomassen. |
| Sametinget jobber nå med en strategi for å øke sysselsettingen i de samiske kulturnæringene og har blant annet etablert to bedriftsutviklingsprogrammer i Finnmark og Troms. | Sámedigge le dálla barggamin strategijajn lasedittjat vidnojt sáme kultuvrraæládusájn ja le ásadam nåv gå guokta viddnudakåvddånahttemprográmma Finnmárkon ja Tråmsån. |
| Les mer: | Lågå ienebuv: |
| Mer Info: | Ienep diedo: |
| Støtter utgivelse av lulesamisk kartleggingsmateriell | Doarjju julevsáme guoradallamnævoj almodimev |
| Sametingsrådet har bevilget penger til forlaget Iđut for utgivelse av lulesamiske utgaver av Språk 2 og Språk 4, som brukes til kartlegging av språket til 2- og 4-åringer. | Sámediggeráde l juollodam rudájt almmudahkaj Iđut almodittjat julevsáme almodusájt girjijs Språk 2 ja Språk 4, ma aneduvvi guovtejagágij ja nieljejagágij gielav guoradalátjit. |
| Språktestene/kartleggingsmaterialet skal være til hjelp ved kartlegging av barnets språk ved 2- og 4-årskonsultasjonen på helsestasjonen. | Giellagæhttjalime/guoradallamnævo galggi viehkken liehket guoradalátjit máná gielav guovtejagák- ja nieljejagák-konsultasjåvnåjn varresvuodastasjåvnån. |
| Prosjektet består av kartleggingsskjemaer og brukerveiledning. | Prosjæktaj gulluji guoradallamsjiemá ja addnijbagádus. |
| – Sametinget ser at det er behov også for kartleggingsmateriell på lulesamisk, sier visepresident i Sametinget Lars Filip Paulsen. | – Sámedigge vuojnná dárbov guoradallamnævojda adjáj julevsábmáj, javllá Sámedikke sadjásasj presidænnta Lars Filip Paulsen. |
| Blant annet har Tysfjord kommune etterlyst lulesamiske utgaver av språktestene. | Duola dagu la Divtasvuona suohkan gatjádam julevsáme almodusájt giellagæhttjalimijs. |
| Sametinget har tidligere gitt tilskudd til oversetting og tilpassing av kartleggingsmateriellene til nordsamisk og sørsamisk. | Sámedigge l åvddåla rudájt juollodam guoradallamnævojt nuorttasábmáj ja oarjjelsábmáj jårggålittjat ja hiebadittjat. |
| – For at det skal være likestilling og likeverdighet mellom språkene og for at lulesamiske barn skal ha samme rett til å utvikle, kartlegge og få testet sin språklæring, ser Sametinget det nødvendig at det finnes kartleggingsmateriell også på lulesamisk, sier Paulsen. | – Vaj galggá liehket dássádus ja avtaárvvusasjvuohta gielaj gaskan ja vaj julevsáme mánájn galggá sæmmi riektá ietjasa giellaåmastimev åvddånittjat, guoradalátjit ja gæhttjalittjat, vuojnná Sámedigge dárbov guoradallamnævojda adjáj julevsábmáj, javllá Paulsen. |
| Forlaget Iđut skal sikre at språktesten markedsføres og distribueres for det samiske publikum. | Almmudahka Iđut galggi nannit vaj giellagæhttjalibme márnánahteduvvá ja juogaduvvá sáme álmmugij. |
| For mer informasjon, kontakt visepresident Lars Filip Paulsen, mob. 916 18 561. | Ienep diedo, guládalá s adjásasj presidænta jn Lars Filip Paulsen, mobijlla 916 18 561. |
| Støtter utgivelse av umesamisk ordbok | Doarjju ubbmemsáme báhkogirje almodimev |
| Sametingsrådet har bevilget penger til s lik at de kan utgi umesamisk ordbok. | Sámedikkeráde la juollodam rudájt Hemnes ubbmemsáme forumij, ubbmemsáme báhkogirjev almodittjat. |
| – Umesamisk ordbok vil ha stor betydning og symbolverdi for alle som gjennom mange år har jobbet for å bevare og fremme umesamisk språk og kultur, sier sametingspresient Aili Keskitalo. | – Ubbmemsáme báhkogirjje sjaddá merkahit ednagit ja symbåvllåárvvon gájkajda gudi måttijt jagijt li barggam bisodime ja åvdedime ubbmemsáme gielav ja kultuvrav, javllá sámedikkepresidænnta Aili Keskitalo. |
| Sametingsrådet bevilget inntil 165.000 kroner til Hemnes umesamiske forum til prosjektet med å ferdigstille og gi ut en umesamisk ordbok bestående av 4300 umesamiske ord. | Sámedikkeráde la juollodum 165.000 kråvnå prosjæktaj gárvedit ja almodit ubbmemsáme báhkogirjev gånnå li 4300 ubbmemsáme bágo. |
| Den 6. april 2016 ble den umesamiske ortografien offisielt godkjent av Samisk Parlamentarisk Råd. | Vuoratjismáno 6. biejve 2016 ubbmemsáme tjállemvuohke almulattjat Sáme Parlamentárálasj Rádes dåhkkiduváj. |
| Nå gjenstår det siste del av arbeidet med ordboken, og den skal gis ut i 2018. | Dálla báhtsá maŋemus oasev báhkogirjes ållit, ja dat galggá almoduvvat 2018. |
| – Viktig for overlevelsen og utviklingen av språket | – Ájnas giela bisodibmáj ja åvddånahttemij |
| – Den umesamiske terminologien i ordboken vil kunne gi økt innsikt i og kunnskap om samiske levemåte, både skogssamisk og fjellsamisk miljø. | – Ubbmemsáme tjállemvuohke báhkogirjen luluj vaddet ienep dádjadusáv ja máhtov sáme viessomvuoges, vuovddesámij ja aj várresámij gaskan. |
| Ordboken vil være med å styrke samiske tenkemåte og samiske tradisjoner gjennom innholdet sitt. | Báhkogirjje nanni sáme ájádallamvuogev ja ja sáme árbbedábijt sisanos baktu. |
| Det er få personer som snakker umesamisk på norsk side, mens på svensk side snakkes umesamisk av flere. | Dåssju gallegattja ubbmemsámegielav Vuona bielen ságasti, valla Svieriga bielen ienebu gielav ságasti. |
| Gjennom prosjektet skal ordboken gis ut i versjon med en umesamisk-svensk del og svensk-umesamisk del. | Prosjevta baktu báhkogirjje almoduvvá ubbmemsáme - Svieriga dárogiela versjåvnåv ja Svieriga dárogiela - ubbmemsámegiela versjåvnåv. |
| Denne versjonen på svensk er helt avgjørende for at det senere kan gis ut en versjon på norsk, og den kommer dermed det samiske samfunnet på norsk side til gode. | Dát versjåvnnå Svieriga dárruj la ållu dárbulasj vaj maŋŋela Vuona dárogiela versjåvnnå almoduvvá, ja dajnas la dát almodibme ávkken adjáj Vuona bælláj. |
| – For overlevelsen og utviklingen av umesamisk er en ordbok svært viktig, uavhengig av om ordene forklares på norsk eller svensk. | – Jus ubbmemsámegiella galggá viessot ja åvddånahttet la báhkogirjje oalle ájnas, berustahtek bágo tjielggiduvvi Vuona jali Svieriga dárogiellaj. |
| En ordbok vil være helt avgjørende for produksjon av lærebøker og mer undervisningsmateriale på umesamisk, sier Keskitalo. | Báhkogirjje le mierredime ubbmemsáme oahppogirje ja ienep åhpadusmateriála buvtadibmáj, javllá Keskitalo. |
| Styrke og bevare trosspråket | Nannit ja bisodit jáhkkogielav |
| Også to andre samiske språkproskjekter får støtte fra sametingsrådet. | Guokta ietjá sáme giellaprosjevta oadtju aj dårjav sámedikkerádes. |
| Kautokeino Sokn får inntil 300.000 kroner til å styrke og bevare det tradisjonelle samiske trosspråket. | Guovdagæjno Girkkosuohkan oadtju 300.000 kråvnå nannitjit ja bisodittjat árbbedábálasj sáme jáhkkogielav. |
| Planen og formålet er å samle barn, ungdom og voksne til felles samlinger hvor det snakkes om troens språk og bruken av terminologi. | Pládna ja ulmme le, máná, nuora ja ållessjattuga tjåhkani aktisasj æjvvalimijda gånnå jáhkkogiella ja terminologijja ságastaláduvvi. |
| Kautokeino Sokn har oppdaget at kommende generasjon har stor uvitenhet og mangel på forståelse for troens språk. | Guovdagæjno Girkkosuohkan la ælvvám, boahtte buolvan la edna vánesvuohta ja vádnun dádjadus jáhkkogiellaj. |
| – Selv om det snakkes samisk til daglig i Kautokeino er det behov for at barn, ungdom og voksne treffes for å styrke samisk språk, sier Keskitalo. | – Juska sámegiella l bæjválasj giellan Guovdagæjnon, le dárbbo jut máná, nuora ja ållessjattuga æjvvali sámegielav nannitjit, javllá Keskitalo. |
| ABC Company E-skuvla AS får inntil 300.000 kroner til å holde SAAL 2 kurs i Karasjok. | ABC Company E-skuvla OS oadtju 300 000 kråvnå ásadittjat SAAL 2 kursav Kárášjågån. |
| Dette er et videregående samiskkurs for de skal kan litt samisk og har fullført SAAL 1 kurs. | Dát la joarkke sámegielkurssa sidjij gudi vehik sámegielav máhtti ja li ållim SAAL 1 kursav. |
| – Det er viktig at de som ikke behersker samisk så godt for mulighet til å lære seg mer samisk, slik at de kan bli funksjonelle tospråklige. | – Ájnas la, sij gudi e rat sámegielav buvte bessi sámegielav oahppat, vaj dåjmalasj guovtegielaga sjaddi. |
| Når fremmedspråklige lærer seg samisk blir samisk brukt mer til daglig på arbeidsplasser og privat, da trenger man ikke bruke norsk som hovedspråk, og heller ikke bruke tolk, sier Keskitalo. | Gå amásgielaga sámegielav oahppi, sámegiella ienebut bæjválattjat barggosajijn ja sijdajn aneduvvá, de ep dárbaha dárogielav oajvvegiellan adnet, ja ij ga dålkåv, javllá Keskitalo. |
| For mer informasjon, kontakt sametingspresident Aili Keskitalo +47 971 29 305 | Ienep diedo, guládalá sámedikkepresidentajn Aili Keskitalo +47 971 29 305 |
| Sametingsrådet gir 320.000 kroner til Kautokeino ungdomsskole, som skal samarbeide med en verddesiida for å lære elevene om reindrift og verddestallan. | Sámedikkeráde juollot 320.000 kråvnå Guovdagæjno nuorajskåvllåj mij galggá aktan barggat avtastallamsijdajn (verddesiida) oahppijt åhpadittjat boatsojsujto ja avtastallama birra. |
| Kautokeino ungdomsskole planlegger å opprette et samarbeid med en verddesiida (reindriftssiida). | Guovdagæjno nuorajskåvllå ájggu ásadit aktisasjbargov avtastallamsijdajn (boatsojsujttosijdajn). |
| Siidaen skal bli en permanent verddesiida for skolen, dit elever sammen med lærere kan reise til for å lære om reindrift og verddestallan og lære hva en verdde bidrar med i reindriftssammenheng. | Sijdda galggá sjaddat stuoves avtastallamsijddan skåvllåj, gåsi oahppe aktan åhpadiddjij bessi mannat boatsojsujto ja avtastallama birra oahppat, ja oahppat majda dakkir «boatsojsujttorádna» (nuorttasábmáj verdde) la viehkken boatsojsujttobargon. |
| Elever skal delta i flesteparten av reindriftens gjøremål og oppgaver som naturlig følger reindriften gjennom et reindriftsår. | Oahppe galggi oassálasstet ienemus bargojda ja dahkamusájda boatsojsujton, sæmmi láhkáj duot dát dahkamus luondulattjat boatsojsujtov jagev miehtáj tjuovvu. |
| Prosjektets gjøremål og aktiviteter skal filmes og utvikles til å bli læremidler, som samtidig også blir en dokumentasjon på hvordan opplæringsarena kan flyttes fra klasserommet. | Prosjevta dahkamusá ja dåjma galggi filmmiduvvat ja åvddånahteduvvat oahpponævvon, ma sæmmi bále sjaddi duodastussan man láhkáj åhpadusariedná máhttá klássalanjás sirdeduvvat. |
| Duodji inn i de fleste fag | Duodje ienemus fágajda |
| Kautokeino ungdomsskole skal også få elevene til å bli kjent med ulike duodjimåter fra både nord-, lule- og sørsamiske områder. | Guovdagæjno nuorajskåvllå galggá aj oahppijt oahpásmahttet duon dán duodjuhimvuohkáj nuortta,- julev- ja oarjjelsámeguovlos. |
| Lærere skal bli kjent med og begynne å verdsette duodjiopplæring i alle fag, for å fremme den samiske skolens innhold og elevenes tradisjonell kunnskap. | Åhpadiddje galggi oahpástuvvat ja árvvon adnegoahtet duodjeåhpadusáv gájkajn fágajn åvdedittjat sáme skåvlå sisanov ja oahppij árbbediedov. |
| Duodjiopplæring skal få plass i flesteparten av skolefagene, for eksempel skal elevene lære matematikk gjennom duodji. | Duodjeåhpadus galggá oassen ienemus skåvllåfágajn sjaddat, duola dagu galggi oahppe matematihkav dádjadit duoje baktu. |
| – Viktig at tradisjonell kunnskap styrkes i skolen | – Ájnas la árbbediedov skåvlån nannit |
| Sametingsråd Juhána Biera Biret Márjá/Berit Marie P.E. Eira sier at begge prosjektene er viktige bidragsytere til hvordan videreføre tradisjonell kunnskap i skolen. | Sámedikkerádesebrulasj Juhána Biera Biret Márjá/Berit Marie P.E. Eira javllá, goappátja prosjevta li ájnas viehkken man láhkáj árbbediedov máhttá skåvlån joarkket. |
| Prosjektene er med på å fremme utvikling av samisk språk, identitet og overføring av tradisjonell kunnskap, da elever gjennom praktiske oppgaver og aktiviteter lærer samiske termer innen samisk reindrift. | Prosjækta l siegen åvddånahttemin sámegielav, iesjdåbdov ja árbbediedov vaddet, gå oahppe praktihkalasj dahkamusáj ja dåjmaj baktu oahppi sáme termajt sáme boatsojsujton. |
| Eira sier at samiske skoler skal ha et samisk innhold, hvor elevene skal kunne gjenkjenne og identifisere seg med sin samiske kulturarv og språk. | Eira javllá, sáme skåvlåjn galggá sáme sisadno gånnå oahppe bessi dåbddåt ietjasa sáme kulturárbev ja sáme gielav. |
| – Det er når elevene jobber med slike prosjekter at de lærer å bli stolt av sin samiske identitet og kulturarv, og de blir trygge på sin identitet, sier Eira. | -Jur gå oahppe dákkir prosjevtajn barggi, oahppi mihástallat ietjasa sáme iesjdåbdos ja sáme kulturárbes, ja dåbdijdi jasskavuodav ietjasa iesjdåbdojn, javllá Eira. |
| For spørsmål eller intervju, kontakt sametingsråd Juhána Biera Biret Márjá/Berit Marie P.E. Eira, mob. +47 913 28 626. | Gatjálvisá jali ságájdahtátjit, guládalá sámedikkerádijn Juhána Biera Biret Márjájn/Berit Marie P.E. Eirajn, mob. +47 913 28 626. |
| Stor interesse rundt Språkutvalgets arbeid / Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | Stuorra berustibme Giellanammadusá bargguj / Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Stor interesse rundt Språkutvalgets arbeid | Stuorra berustibme Giellanammadusá bargguj |
| 16. mars 2015 | 16. njoktje 2015 |
| Leder for utvalget for samiske språk, Bård Magne Pedersen, opplever stor interesse rundt arbeidet utvalget er i gang med. Utvalget skal foreslå nye ordninger, tiltak og regelverk knyttet til å ta vare på og utvikle de samiske språkene lulesamisk, sørsamisk og nordsamisk. | Giellanammadusá njunnjusj, Bård Magne Pedersen, vuojnná stuorra berustimev bargguj mij la álgaduvvam. Nammadus galggá oajvvadit ådå årnigijt, dåjmajt ja njuolgadusájt bisodime ja åvddånime gáktuj ma gulluji julevsáme-, oarjjelsáme- ja nuorttasámegiellaj. |
| - Jeg opplever at både enkeltpersoner og lag og foreninger er opptatte av hva vi kommer til å foreslå, og mange lurer på om det er mulig å gi innspill til utvalget, forteller Pedersen. | - Mån lav vásedam ájnegis ulmutja ja siebre berusti majt lulujma oajvvadit, ja ållusa gatjádin jus bessi buktet oajvvadusájt nammadussaj, subtsas Pedersen. |
| Språkutvalget ønsker å innhente informasjon fra hele Sápmi, og har derfor valgt å legge utvalgsmøtene på flere aktuelle steder i Norge. | Giellanammadus sihtá åttjudit diedojt ålles Sámeednamis, ja danen li válljim biedjat nammadustjåhkanimijt duon dán bájkkáj Vuonan. |
| De har allerede besøkt Karasjok. | Sij li juo guossidasstám Kárásjjågåv. |
| Neste møte skal være i Tromsø i april. | Boahtte tjåhkanibme tjadáduvvá vuoratjismánon Tråmsån. |
| Utvalget planlegger også å besøke blant annet Snåsa, Kautokeino og Tysfjord i løpet av året. - Jeg har stor forståelse for at situasjonen for samiske språk og språkrevitalisering er viktig for mange. | Nammadus ájggu aj manádit guossen Snåasan, Guovddagæjnon ja Divtasvuonan. - Dádjadav sámegielaj dille ja giellaælládahttem la ájnas ållusijda. |
| Derfor har vi opprettet en informasjonsside om utvalgets arbeid og en e-postadresse som alle kan benytte for å gi innspill til oss, sier utvalgslederen. | Danen lip dahkam diehtoværmádagáv nammadusá bargo birra ja sierra e-poassta adressav gåsi ulmutja bessi buktet oajvvadusájt midjij, javllá nammadusá njunnjusj. |
| For mer informasjon om utvalgets sammensetning og mandat. | Jus sidá ienep diedojt nammadusá ja ájrasjuogo birra, maná dási. |
| Kontaktinformasjon: | Guládallamdiehto: |
| Bård Magne Pedersen, utvalgsleder, tlf. 916 92 360 | Bård Magne Pedersen, nammadusá njunnjusj, tlf. 916 92 360 |
| Ane Berge Tobias, utvalgssekretariatet, tlf. 22 24 48 41/97 73 18 20 | Ane- Berge Tobias, nammadusá dåjmadahka, tlf. 22 24 48 41/97 73 18 20 |
| Store forventninger til Butenschøn-utvalget / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Stuorra vuorddemusá Butenschøna nammadussaj / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Store forventninger til Butenschøn-utvalget | Stuorra vuorddemusá Butenschøna nammadussaj |
| Butenschønutvalget ved leder Nils Butenschøn overleverer i dag, den 20.juni, sin rapport til statsråd Kristin Halvorsen. | Butenschønnammadus jådedum Nils Butenschøn baktu le uddni rapportastis vaddám stáhttarádáj Kristin Halvorsen. |
| Utvalget har utredet utviklingstrekk, behov og målsettinger for samisk forskning og høyere utdanning og fremmet mange konkrete tiltak. | Nammadus le sáme dutkama ja alep åhpadusá åvddånimev, dárbojt ja ulmijt tjielggam ja moadda konkrehta dåjma åvdedam. |
| - Dette er en merkedag for det samiske folk og for meg som er ansvarlig for feltet høyere utdanning og forskning i Sametingsrådet, sier visepresident Laila Susanne Vars. | - Dát le mærkkabiejvven sáme álmmugij ja munji gut vásstedav alep åhpadusá ja dutkama åvdås Sámedikkeráden. Hávsske lij oassálasstet gå rapportta gálggiduváj, javllá sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars. |
| Utvalget har gjennom faglige begrunnede forslag til tiltak gitt myndighetene en unik mulighet til å realisere samepolitiske målsettinger som kan styrke samfunnsutviklingen i nord. | Nammadus le fágalasj duodastuvvam dåjmaj oajvvadusáj baktu oajválattjajda vaddám sierralágásj máhttelisvuodav sámepolitihkalasj ulmijt ållidit ma lulujin sebrudakåvddånahttemav nuorttan nannit. |
| - Jeg er svært fornøyd med at utvalget har hatt et folkerettslig utgangspunkt og har lagt til grunn et bredt regionalt, nasjonalt og internasjonalt perspektiv på samisk forskning og høyere utdanning, uttaler visepresident Laila Susanne Vars. | - Viehka dudálasj lev gå nammadus le álmmukriektás álggám ja le vijdes guovlolasj, nasjonála ja rijkajgasskasasj perspektijvav vuodon adnám gå li sáme dutkamav ja alep åhpadusáv guoradallam, javllá sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars. |
| Utvalget foreslår blant annet en særlig godkjenningsordning for Samisk høgskole knyttet til planene om å søke status som vitenskapelig høgskole, og videre mot et urfolksuniversitet. | Nammadus oajvvat duola dagu sierra dåhkkidimårnigav Sáme allaskåvllåj tjanádum plánajda diedalasj allaskåvllån sjaddat ja vijddábut álggoálmmukuniversitehttan. |
| Det foreslås videre at det utvikles et program for samisk språkrøkt og revitalisering av samiske språk som bør organiseres i tillegg til Forskningsrådets program for samisk forskning. | Vijddábut oajvvaduvvá prográmmav dahkat sáme giellagáhttima åvddånahttema diehti ja sámegielaj ælládibmáj mij bierri sierra organiseriduvvat duodden Dutkamráde sáme dutkama prográmmaj. |
| Også flere tiltak for å rekruttere til samisk høyere utdanning og forskning er konkretisert. | Moadda dåjma maj ulmme le ulmutjijt åttjudit sáme alep åhpadussaj ja dutkamij li aj konkretiseriduvvam. |
| - Jeg ser frem til å gå grundig igjennom tiltakene foreslått i rapporten og imøteser en konstruktiv dialog og samarbeid med regjeringen i oppfølgingen og iverksetting av de ulike tiltakene. | - Buorijn mielajn vuordáv snivva tjadádit dåjmajt ja rapportan oajvvaduvvi ja sidáv ráddidusájn vuogas láhkáj guládallat ja aktan barggat váj iesjguhtik dåjma lulujin jåhtuj biejaduvvat. |
| Som regjeringen har uttrykt er kunnskap navet i Nordområdepolitikken. | Dagu ráddidus le javllam le máhtto Nuorttaguovllopolitihka avve. |
| Nå har myndighetene muligheter til å omgjøre dette til praktisk politikk, avslutter visepresident Laila Susanne Vars. | Dálla le oajválattjajn vejulasjvuohta dáv praktihkalasj politihkkan dahkat, låhpat sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars. |
| Utvalget foreslår at det etableres prosedyrer som kan styrke Sametingets deltakelse i planleggingen og utviklingen av nye programplaner i Forskningsrådet. | Nammadus oajvvat barggovuoge ásaduvvi ma lulujin nannit Sámedikke oassálasstemav gå Dutkamráde galggá ådå prográmmaplánajt plánit ja åvddånahttet. |
| Utvalget foreslår at Sametinget starter arbeidet med å utarbeide en samisk forskningsmelding som et videre skritt i retning av å utarbeide en helhetlig samisk forskningspolitikk. | Nammadus oajvvat Sámedigge sáme dutkamdiedádusájn barggagoahtá lávkken ålleslasj sáme dutkampolitihkav hábbmit. |
| De foreslår videre oppretting av et nettverk for samisk forskning og et samordningsforum for høyere utdanningsinstitusjoner som får samme rolle som Universitet og høgskolerådet (UHR) i nasjonal sammenheng. | Vijddábut oajvvadi ásadit sáme dutkama værmástagáv ja aktijdimforumav alep åhpadusásadusájda ma oadtju sæmmi rållav dagu Universitet og høgskolerådet (UHR) nasjonála aktijvuodan. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Studenter får mer samisk kulturkunnskap / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Oahppe oadtju ienep sáme kulturmáhtudagáv / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Studenter får mer samisk kulturkunnskap | Oahppe oadtju ienep sáme kulturmáhtudagáv |
| Visepresident Laila Susanne Vars er tilfreds med at Kunnskapsdepartementet har vedtatt ny forskrift om rammeplan for barnehagelærerutdanning. | Sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars la dudálasj gå Máhtudakdepartemænnta l mierredum ådå njuolgadusáv mánájgárddeåhpadiddjeåhpadusá rámmaplánaj birra. |
| Gjennom konsultasjoner er Regjeringen og Sametinget blitt enige om at det i den nye barnehagelærerutdanningen skal legges mer vekt på å fremme forståelsen av samisk kultur som en viktig del av den nasjonale kulturen i Norge. | Sámedigge ja ráddidus libá konsultasjåvnåj tjadá avtamielalattja gå ådå mánájgárddeåhpadiddje åhpadussaj biejaduvvá ienep dættov åvdedit dádjadusáv sáme kultuvra birra. Dat la ájnas oasse ja gullu Vuona nasjåvnålasj kultuvrraj. |
| Videre skal barnehagelærerne kjenne til urfolks status og deres rettigheter nasjonalt og internasjonalt. | Vijddásappot galggá mánájgárddeåhpadiddje dåbddåt iemeálmmugij árvov ja sijá nasjåvnålasj ja rijkagasskasasj rievtesvuodajt. |
| - Det er positivt at fremtidige barnehagelærere får mer kunnskap om de to statskonstituerende folkeslagene i Norge, sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars. | - Le buorre gå boahtteájge mánájgárddeåhpadiddje oadtju ienep máhtudagáv da guovte stáhtavuododuvvam álmmuktjerda birra Vuonan, javllá Sámedikke sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars. |
| Kunnskapsløftet for barnehagelærerstudentene er fulgt opp i merknader til nasjonal forskrift om barnehagelærerutdanningen, og videre i de nasjonale retningslinjene som er førende for hvordan den enkelte institusjon skal implementere dette i sine fagplaner. | Máhttolåpptim mánájgárddeåhpadiddjeoahppijda le tjuovodum tsuojggidusán nasjåvnålasj njuolgadusán mánájgárddeåhpadiddjeåhpadusán. Duodden nasjåvnålasj njuolgadusá ma li lájddistiddjen juohkka ásadusájda ja dá galggi biejaduvvat doajmmaj sijá fáhkaplánajda. |
| - Alle barn har rett til likeverdig opplæring. | - Gájkka mánájn li rievtesvuohta avtaárvvusasj åhpadussaj. |
| For samiske barn betyr det mye at de får kjennskap til sin egen kultur allerede i barnehagen, og for andre barn er det viktig å få kunnskaper om samiske forhold så tidlig som mulig. | Ja ietjá mánájda le aj ájnas oahppat sáme dilij birra nav árrat gå máhttelis. |
| Kunnskap er nøkkelen til gjensidig respekt og toleranse, og gjennom kunnskap bygger vi broer mellom kulturene i Norge, sier Sametingets visepresident Laila Susanne Vars. | Máhtto l tjåvda gasskasasj vieledussaj ja gierddisvuohtaj. Máhto tjadá dahkap råvijt kultuvraj gaskan Vuonan, javllá Sámedikke sadjásasj presidænnta Laila Susanne Vars. |
| Kontaktperson: | Guládallamulmusj: |
| Styrke det samiske tilbudet i Oslo. | Nannit sáme fálaldagájt Oslon. |
| / Arenaer for samisk kulturutøvelse / Kulturliv / Forsiden - Sametinget | / Arena sáme kulturdåjmadibmáj / Kultuvrraiellem / Sámedigge - Sametinget |
| Styrke det samiske tilbudet i Oslo. | Nannit sáme fálaldagájt Oslon. |
| 18. mars 2014 | 18. njoktje 2014 |
| Sametinget og Oslo kommune vil styrke det samiske tilbudet i hovedstaden gjennom egen samarbeidsavtale. | Sámedigge ja Oslo suohkan sihti sáme fálaldagájt nannit oajvvestádan sierra aktisasjbarggosjiehtadusá baktu. |
| - Samarbeidsavtalen skal gjøre det lettere å være same i Oslo. | - Aktisasjbarggosjiehtadus galggá dahkat álkkebun liehket sábmen Oslon. |
| Det er mange samer i Oslo og målet vårt er at disse skal få et så godt tilbud som mulig, sier sametingsråd Ann-Mari Thomassen og byråd for kunnskap og utdanning, Anniken Hauglie. | Oslon li moadda sáme, ja mijá ulmme le sij galggi oadtjot nåv buorre fálaldagájt gå máhttelis, javllaba rádeájras Ann-Mari Thomassen ja máhtto ja åhpadusá rádeájras, Anniken Hauglie. |
| Sametinget og Oslo kommune har i flere år diskutert hvordan styrke og utvikle barnehage, skole, helse og kulturtilbudet til den samiske befolkningen i hovedstaden. | Sámedigge ja Oslo suohkan li moadda jage dagástallam gåktu nannit ja åvddånahtedit mánnágárdev, skåvlåv, varresvuohta- ja kultuvrrafálaldagájt sámijda oajvvestádan. |
| Det har vært to årlige samarbeidsmøter på politisk nivå. | Guokta jahkásasj aktisasjbarggotjåhkanime li læhkám politihkalasj mieren. |
| Byråd Anniken Hauglie i Byrådsavdeling for kunnskap og utdanning har vært i Kautokeino og hatt møter med sametingsrådet. | Rádeájras Anniken Hauglie máhtoj ja åhpadusá Stadarádeåssudagán la mannam Guovddagæjnon ja adnám æjvvalimijt Sámediggerádijn. |
| Byråden besøkte også ulike samiske fagmiljøer som Sámi Állaskuvla og Gáldu. | Rádeájras guossidaláj aj duov ja dáv sáme fáhkabirrusav degu Sáme allaskåvlåv ja Gáldov. |
| Nå vil både kommunen og Sametinget sette i gang en prosess for å lage en samarbeidsavtale som skal styrke samisk språk, kultur og helse i Oslo. | Dála sihti goappátjagá suohkan ja Sámedigge álgadit prosessav dagátjit aktisasjbarggosjiehtadusáv mij galggá nannit sámegielav, kultuvrav ja varresvuodav Oslon. |
| Flere byrådsavdeling vil involveres i dette arbeidet. | Moadda stádaráde åssudagá aj segaduvvi dán bargguj. |
| Under møtet i Kautokeino drøftet man mulighetene for å etablere møtesteder for samiske eldre og å etablere en egen sykehjemsavdeling i byen. | Tjåhkanimen Guovddagæjnon árvvalattaduvvin máhttelisvuoda dahkat æjvvalimsajijt sáme vuorrasappojda ja ásadit sierra skihppijsijddaåssudagáv stádan. |
| Finansiering av Samisk hus ble også diskutert på møtet. | Sáme vieso biednigahttem dagástaladuváj aj tjåhkanimen. |
| I forbindelse med den kulturelle skolesekken ønsker Oslo kommune økt kontakt med lokale samiske kulturmiljøer i Oslo. | Kultuvralasj skåvllåvuossa gáktuj sihtá Oslo suohkan lasedum aktijvuodav bájkálasj sáme birrasij Oslon. |
| Sametinget og Oslo kommune skal også drøfte hvordan rekruttere flere samiske elever til å ta samisk som 1.språk. | Sámedigge ja Oslo suohkan galggi árvvaladdat gåktu ienep sáme oahppijt oadtjot åhpatjit sámegielav 1. giellan. |
| Sametinget har i dag en samarbeidsavtale med Tromsø kommune, og er i ferd å lage en samarbeidsavtale med Alta kommune. | Sámedikken la uddni aktisasjbarggosjiehtadus Tråmså suohkanijn, ja dahkamin la aktisasjbarggosjiehtadusáv Áltá suohkanijn. |
| Mer info: | Ienep diedo: |
| Sametingsråd Ann-Mari Thomassen, 900 57 123 | Sámedigge-ráde ájras Ann-Mari Thomassen, 900 57 123 |
| Byråd for kunnskap og utdanning, Anniken Hauglie, 48082601 | Mahtoj ja åhpadusá rádeájras, Anniken Hauglie, 480 82 601 |
| Styrker samisk språkarbeid / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Nanni sáme giellabargov / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Sametingets tilskuddsordninger for samisk språk støtter opp om samisk språkarbeid. | Sámedikke doarjjaårniga sámegiela vuoksjuj doarjju sáme giellabargov. |
| Det viser en evaluering som Norut Alta –Áltá har gjort i samarbeid med Nordlandsforskning/Nordlánda dutkam for Sametinget. | Dav vuoset muhtem guoradallam mav Norut Alta – Áltá le dahkam Nordlandsforskning/Nordlánda dutkama siegen Sámedikke åvdås. |
| Målet med evalueringen er å få et bilde både av tilskuddsmottakernes bruk av tilskudd fra Sametinget og av Sametingets egen administrering av tilskuddsordningene. | Guoradallama ulmme le gåvåv åttjudit sihke gåktu doarjjavuosstájvállde Sámedikke dårjav adni ja gåktu Sámedigge iesj doarjjaårnigijt háldat. |
| “Gjødsler” språkarbeidet | Giellabargov “dáddi” |
| En av hovedkonklusjonene i rapporten er at språktilskuddene fungerer som en "gjødsling" som fører til en underskog av språkarbeid. | Akta rapporta oajvvekonklusjåvnåjs le jut gielladoarjja doajmmá dagu “dáden” massta tjuovvu ålles suohkkis vuobme giellabargos. |
| Sett i et større samfunnsperspektiv fungerer denne underskogen i tett samspill med både andre språktiltak og den samiske språkpolitikken som Sametinget fører. | Sebrudagá åvdås doajmmá dát vuomásj lahka aktijvuodan ietjá gielladåjmaj ja sáme giellapolitihka siegen man åvdås Sámedigge vásstet. |
| Evalueringen viser at tilskuddsmottakerne i stor grad opplever ordningen som en velfungerende ordning. | Guoradallam vuoset doarjjavuosstájvállde li viehka dudálattja årnigijn. |
| For mange av språkprosjektene er Sametinget den viktigste finansieringskilden. | Moaddásijda dájs giellaprosjevtajs le Sámedigge ájnnasamos ruhtadiddje. |
| Derfor er ordningen viktig for utvikling og bevisstgjøring av samisk språk. | Danen le årnik ájnas sámegiela diedulasjvuohtaj ja åvddånahttemij. |
| Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma sier at Sametinget vil gå grundig gjennom rapporten, fordi den blir viktig i arbeidet med å forbedre Sametingets tilskuddsordninger for samisk språk. | Rádeájras Ellinor Marita Jåma javllá Sámedigge galggá rapportav snivva låhkåt, danen gå dat sjaddá ájnas gå galggá buoredit Sámedikke doarjjaårnigijt sámegiela vuoksjuj. |
| -Samisk språk er under sterkt press, og derfor er det viktig at Sametingets språkmidler utnyttes på en best mulig måte. | -Sámegiella le alvos dætto vuolen, ja danen le ájnas jut Sámedikke giellarudá buoremus láhkáj aneduvvi. |
| Å evaluere ordningen er derfor nødvendig for å finne fram til eventuelle forbedringer av ordningen, sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Danen le ájnas årnigav guoradallat váj gávnná gåktu máhttá årnigav buoredit, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Evalueringen har vært gjennomført i samarbeid mellom Norut Alta - Áltá og Nordlandsforskning/Nordlánda dutkam. | Norut Alta - Áltá ja Nordlandsforskning/Nordlánda dutkam li aktan dáv guoradallam. |
| Seniorforsker Eva Josefsen har vært prosjektleder for arbeidet som er gjennomført sammen med forsker Áila Márge Varsi Balto ved Norut Alta - Áltá og forsker Marit Solstad ved Nordlandsforskning/Nordlánda dutkam. | Seniordutke Eva Josefsen le prosjevtav jådedam ja suv siegen libá barggam dutkeguovtes Áila Márge Varsi Balto Norut Alta - Áltás ja Marit Solstad Nordlandsforskning/Nordlánda dutkamis. |
| Seniorforsker Eva Josefsen, + 47 915 51 794 og rådsmedlem Ellinor Marita Jåma, + 47 916 13 460. | Seniordutke Eva Josefsen, + 47 915 51 794 ja rádeájras Ellinor Marita Jåma, + 47 916 13 460. |
| Styrket rus- og psykiatritilbud / Helse / Helse og sosial / Forsiden - Sametinget | Styrket rus- og psykiatritilbud / Varresvuohta / Varresvuohta ja sosiálla / Sámedigge - Sametinget |
| Samisk nasjonalt kompetansesenter for psykisk helsevern (SANKS) kan nå tilby pasientbehandling og veiledning i pasientbehandling for hele landet. | Sáme nasjåvnålasj mahttudakguovdásj - psykalasj varresvuohtasuodjalus (SÁMAG) máhtta dal fállat pasiænntadálkudimev ja bagádallamijt gåktu dálkudit ålles rijkkaj. |
| – Når SANKS nå kan tilby sine tjenester nasjonalt, innebærer det en kjærkommen styrkning av det samiske helsetilbud, sier sametingsråd Henrik Olsen. | – Gå SÁMAG dál máhttá fállat dievnastusájdis nasjåvnålattjat, de merkaj dat ávujn vuordedum sáme varresvuohtafálo nannidibme, javllá Sámedikke rádeájras Henrik Olsen. |
| Sametinget og Helse- og omsorgsdepartementet har gjennom konsultasjoner blitt enige om å styrke det nasjonale tilbud for samer innen spesialisert rusomsorg og psykiatri. | Sámedigge ja Varresvuohta- ja sujttodepartemænnta li rádádallamij baktu boahtám ájgás nannit nasjåvnålasj fálov sámijda sierra gárramvuohtasujton ja psykiatrijan. |
| Alle regionale helseforetak i landet må nå inngå samarbeidsavtale med Helse Nord RHF og SANKS om behandlingstilbud for sine samiske pasienter. | Divna guovloj varresvuohtaviddnudagá hæhttuji dal såbadit aktisasjbargov Helse Nord RHF:ajn ja SÁMAG:ijn dálkudimfáloj hárráj sáme pasientajdisá. |
| – Jeg er svært tilfreds med at SANKS nå har formell godkjenning som nasjonalt kompetansesenter innen psykisk helsevern og rus. | – Mån lav viehka dudálasj gå SÁMAG:in la dálla formálalasj dahkkádibme nasjåvnålasj máhttudakguovdátjin psykalasj varresvuohtasuodjalime ja gárramvuoda suorgen. |
| Det innebærer at der det ikke finnes lokale tilbud, kan den samiske pasienten få sitt behandlingsbehov tilfredsstilt via SANKS, sier ansvarlig sametingsråd Henrik Olsen. | Dat merkaj gå bajkalasj fállo ij gávnnu, de máhttá sáme pasiænnta oadtjot dálkudimev SÁMAG:a baktu, javllá vásstálasj rádeájras Henrik Olsen. |
| Behandlingstilbudet for samiske pasienter styrkes ytterligere av at Helse Nord RHF nå har fått i oppgave å finansiere og gjennomføre første trinn i oppbyggingen av en nasjonal og døgnkontinuerlig tolketjeneste for helsesektoren. | Dálkudimfállo sáme pasientajda nanniduvvá vil ienebut gå Helse Nord RHF dálla le oadtjum dahkamussan biednigahttet ja tjadádit vuostasj lávkkistagáv tsieggidijn rijkkavijddásasj ja idja-biejvve dålkkumdievnastusáv varresvuohtasuorggáj. |
| Dette er en videreføring av et regionalt prøveprosjekt med samisk fjerntolking i regi av Helse Nord i perioden 2010-2013. | Dat la joarkka sáme guhkásdålkkuma guovllogæhttjalimprosjevtas majt Helse Nord jådedij 2010-2013 gávdan. |
| SANKS har også inngått en samarbeidsavtale med Jämtland län i Sverige for å styrke det psykiske helsevernet for sørsamer i Sverige. | SÁMAG la aj såbadam aktisasjbargov Jämtlanda lenajn Svierigin nannitjit psykalasj varresvuohtasuodjalimev oarjjelsámijda Svierigin. |
| – Jeg ser på disse tiltakene som svært viktige, og er også steg i retning av etableringen av en framtidig samisk helsepark som med moderne teknologi kan tilby spesialiserte helsetjenester utenfor sitt lokalområde og utenfor Norge ved behov, understreker Olsen. | – Mån anáv dájt dåjmajt viehka ájnnasin, ja da li aj lávkke åvddån ásadittjat boahtteájge sáme varresvuohtapárkav mij ådåájggásasj teknologijajn máhttá fállat sierra varresvuohtadievnastusájt bájke ålggolin ja Vuona ålggolin gå le dárbbo, dættot Olsen. |
| Kontakt Sametingsråd Henrik Olsen, tel. +47 907 75 219 | Sámedikke rádeájras Henrik Olsen tel. +47 907 75 219 |
| Tilskudd til prosjekter og utviklingsarbeid i barnehager | Doarjja prosjevtajda ja åvdedimbargojda mánájgárdijn |
| Sametinget gir tilskudd til barnehager som arbeider aktivt med å styrke og utvikle samisk språk i barnehagen. | Sámedigge dårjav vaddá mánájgárdijda ma dåjmalattjat barggi sámegielav nannimin ja åvdedime mánájgárdijn. |
| Søknadsfrist: 01.11.2019 23:59 | Åhtsåmájggemierre: |
| Søknadsfrist: Åpen til 01.11.2019 | Rabás åhtsåmájggemierre 01.11.2019 rádjáj |
| Hvem kan få tilskudd: | Gudi máhtti dårjav oadtjot ? |
| Barnehager som gir et samisktilbud. | Mánájgárde ma sámegielak fálaldagáv vaddi. |
| Hva kan man få tilskudd til: | Masi máhttá dårjav oadtjot: |
| Barnehager kan få tilskudd til prosjekter som bidrar til å styrke samisk språk og kultur i barnehagen. | Mánájgárde máhtti dårjav oadtjot prosjevtajda ma viehkedi sámegielav ja kultuvrav nannimin mánájgárden. |
| Prioriterte prosjekter er: | Vuoroduvvam prosjevta li: |
| Etablering avnye barnehagetilbud | Ådå mánájgárddefálaldagájt ásadibme |
| Tiltak som styrker språkarbeidet gjennom prosjekter som | Dåjma ma giellabargov mánájgárdden nanni prosjevtaj duola dagu “giellatjiehppe” |
| Tilskuddet beregnes på grunnlag av begrunnet søknad og prosjektbeskrivelse, inntil kr 300 000. | Dårja stuorrudahka merustaláduvvá tjielggiduvvam åhtsåmusá ja prosjæktatjielggidusá vuodon, 300 000 kråvnå rádjáj. |
| Nedre grense for tilskudd er kr 40 000. | Vuolemus doarjjamierre l 40 000 kråvnå. |
| Tilskudd til utvikling av ordinære og særskilt tilrettelagte læremidler til grunnopplæring | Dábálasj ja sierralágásj hiebadum oahpponævoj åvddånahttem vuodoåhpadussaj |
| Sametinget gir tilskudd til utvikling av ordinære og særskilt tilrettelagte læremidler til grunnopplæringen. | Sámedigge dårjav vaddá dábálasj ja sierralágásj hiebadum oahpponævojda vuodoåhpadussaj. |
| Hvem kan få tilskudd: | Gut máhttá dårjav oadtjot: |
| Forlag, foretak og private institusjoner og andre miljøer. | Almmudagá, vidnudagá ja priváhta ásadu´sá ja ietjá birrasa. |
| Foretak, institusjoner og organisasjoner som mottar tilskudd må være registrert i Enhetsregisteret i Norge. | Vidnudagá, institusjåvnå ja organisasjåvnå ma dårjav oadtju, galggi liehket tjáledum Vuona Avtadakregisstarin. |
| Hva kan man få tilskudd til: | Masi máhttá dårjav oadtjot: |
| Det kan gis tilskudd til nyutvikling, parallellutgaver, nyopptrykk, revidering av eksisterende læremidler, tilleggskomponenter til eller komplementering av læremiddel/læreverk. | Ådå åvddånibmáj, buohtalasj almodimijda, ådåsit dieddelibmáj, gárves oahpponævojt ådåstuhttemij, lasse åsijda jali oahpponævoj/ oahpporájdoj gárvedibmáj. |
| Hvor mye kan man få: | Man ållo dårjav máhttá oadtjot: |
| Det kan gis inntil 100 % tilskudd til utvikling og produksjon av læremidler. | Gitta 100 % dårjav oahpponævoj åvddånahttemij ja buvtadibmáj. |
| Sametinget foretar årlige prioriteringer for satsningsområder innen de ulike fag og årstrinn. | Sámedigge jahkásattjat iesjgeŋga fágaj ja klássaj vuorodimij gaskan mierret. |
| Dersom det søkes om tilskudd til prosjekter utenfor årets prioriteringsområder, må det legges ved begrunnelse og dokumentasjon for behovet. | Jus dårja åtsåduvvi prosjevtajda jahkásasj vuorodimij ålggola, viertti argumentajt ja duodastusájt dárbbuj buktet. |
| Prioriteringer 2019 for tilskuddsordningen - utvikling av læremidler: | Doarjjaårniga 2019 vuorodime - oahpponævoj åvddånahttem: |
| Læremidler på sørsamisk: | Oahpponævoj máttasámegiellaj: |
| Samfunnsfag, Historie 5.-10. årstrinn. | Sebrudakfáhka, Histåvrrå 5. - 10. jahkedásijda. |
| Naturfag 5.-7. årstrinn. | Luondofáhka 5. - 7. jahkedásijda. |
| Samisk som andrespråk, læremidler som effektiviserer arbeidet med å få andrespråkselever til å bli funksjonelt tospråklige. | Sámegiella nubbengiellan, oahpponævo ma dåbmarappot bargov dahki åttjudittjat nuppegiela oahppijt doajmme guovtegielagin |
| Tilskudd til påbegynte og eksisterende læremidler, med behov for tilpasning til nye læreplaner som utvikles i forbindelse med fornying av fagene. | Doarjja álgadum ja dálásj oahpponævvoprosjevtajda majt la dárbbo hiebadit ådå oahppoplánajda ma åvddånahteduvvi fágaj ådåsmahttema aktijvuodan. |
| Læremidler på lulesamisk: | Oahpponævoj julevsámegiellaj: |
| Samisk som andrespråk, samisk 2 8.-10. årstrinn/Samisk 3 videregående opplæring Nivå 4-6 | Sámegiella nubbengiellan, sámegiella 2 8.-10. jahkedássáj / sámegiella 3 joarkkaskåvlå åhpadus dásse 4-6. |
| Samisk som førstespråk Vg1. | Sámegiella vuostasjgiellan, Jå 1 |
| Samisk som førstespråk 8.- 10. årstrinn. | Sámegiella vuostasjgiellan 8.-10. jahkedássáj. |
| Samisk som andrespråk, læremidler som effektiviserer arbeidet med å få andrespråkselever til å bli funksjonelt tospråklige. | Sámegiella nubbengiellan, oahpponævo ma dåbmarappot bargov dahki åttjudittjat nuppegiela oahppijt doajmme guovtegielagin |
| Tilskudd til påbegynte og eksisterende læremidler, med behov for tilpasning til nye læreplaner som utvikles i forbindelse med fornying av fagene. | Doarjja álgadum ja dálásj oahpponævvoprosjevtajda majt la dárbbo hiebadit ådå oahppoplánajda ma åvddånahteduvvi fágaj ådåsmahttema aktijvuodan. |
| Læremidler nordsamisk: | Oahpponævoj nuorttasámegiellaj: |
| Reindriftsfag i videregående opplæring. | Boatsojsujttofáhka joarkkaskåvlå åhpadusán |
| Samisk som andrespråk, læremidler som effektiviserer arbeidet med å få andrespråkselever til å bli funksjonelt tospråklige. | Sámegiella nubbengiellan, oahpponævo ma dåbmarappot bargov dahki åttjudittjat nuppegiela oahppijt doajmme guovtegielagin |
| Tilskudd til påbegynte og eksisterende læremidler, med behov for tilpasning til nye læreplaner som utvikles i forbindelse med fornying av fagene. | Doarjja álgadum ja dálásj oahpponævvoprosjevtajda majt la dárbbo hiebadit ådå oahppoplánajda ma åvddånahteduvvi fágaj ådåsmahttema aktijvuodan. |
| Særskilt tilrettelagte læremidler på nord-, lule- og sørsamisk utover ordinær tilpasning: | Sierralágásj hiebadum oahpponævo nuortta-, julev- ja oarjjelsámegiellaj dábálasj hiebadibmáj lassen: |
| Lydbøker for elever med: svekket syn, ADHD med konsentrasjonsvansker, dysleksi eller andre lesevansker, fysisk funksjonsnedsettelse som gjør det vanskelig å lese en bok, f.eks. CP, ME eller Parkinson, kognitive utfordringer og språkvansker pga. sykdom eller skader. | Jiednagirjijt oahppijda gudi li tjalmijs, ADHD gássjelisvuodajn dárkkelit ájádalátjit, dysleksijja jali ietjá låhkåmgássjelisvuoda, rubbmelasj doajmmahieredime man diehti la gássjel girjev låhkåt, d.d. CP, ME jali Parkinson, kognitiivalasj hásstalusá ja giellagássjelisvuoda, dávda jali vahága diehti. |
| Læremidler som ivaretar inkludering, sosiale relasjoner og samhandling med andre. | Oahpponævo ma bærrájgåhtsi sebrudahttemav, sosiála gasskavuodajt ja avtastallamijt iehtjádij. |
| Tørrfisk på rotskjært fisk / Marine næringer / Næringer / Forsiden - Sametinget | Vilá gåjkkeguollebuvtadibme sláhkkidum guoles / Marijna æládusá / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Tørrfisk på rotskjært fisk 03. februar 2014 | Vilá gåjkkeguollebuvtadibme sláhkkidum guoles |
| Sametingsrådet ønsker å styrke fjordfiskernes mulighet for rotskjæring av fisk og selvproduksjon av tørrfisk. | Sámediggeráde sihtá nannit vuodnaguollárij máhttelisvuodajt ietja gahtsot jårbbåguolijt gåjkåtjit. |
| – Vi arbeider nå sammen med Mattilsynet slik at inntektsmulighetene av fritt fiske for fjordfiskerne kan økes, sier sametingsråd Silje Karine Muotka. | – Mij barggap aktisattjat Biebbmogehtjujn vaj vuodnaguollárij sisboahtomáhttelisvuoda friddja guollimis máhtti laseduvvat, javllá Sámedikke rádeájras Silje Karine Muotka. |
| Mattilsynets skjerpede hygienekrav har medført vanskeligheter for mange fiskere til selvproduksjon av tørrfisk med rotskjært fisk. | Biebbmogæhtjo tjavggidum rájnasvuohtagájbbádusá jages 2013 li buktám gássjelisvuodajt moatte guollárijda ietja gahtsot jårbbåguolijt gåjkåtjit. |
| Metoden er særlig viktig mot slutten av hengingssesongen og mildere vær. | Gåjkkådimvuohke le sierra ájnas gahtsomájge maŋŋegietjen ja gå le lievnno. |
| Økt mulighet for konservering (tørking) gir mulighet for økt inntjening ved omsetningsproblemer i ferskfisk-markedet. | Lasedum máhttelisvuoda guolev gåjkkådit vaddá máhttelisvuodajt duodde sisbåhtuj gå le gássjel varásguolev jådedit. |
| – Det er nå stor tilgang på fisk i markedet. | – Dálla le stuorra luohkko guolijs. |
| Det er godt og fritt fiske, og det har medført vanskelige mottaksforhold. | Buorre ja friddja guollim la, ja dat la dahkam gássjelis duosstomvidjurijt. |
| I denne situasjonen er vi innstilt på å se på alle avsettingsmuligheter for fiskerne og fangstene. | Dán dilen lip mij miellusa gehtjatjit gájkka jådedimmáhttelisvuodajda guollárijda ja guollimijda. |
| Økt mulighet for selvproduksjon av tørrfisk kan bidra til økt lønnsomhet, sier sametingsrådet Silje Karine Muotka. | Lasedum máhttelisvuohta iesj gahtsot gåjkkeguollen, javllá Sámedikke rádeájras Silje Karine Muotka. |
| Sametinget og Mattilsynet skal neste uke møtes for å drøfte mulighetene innenfor det nye regelverket for hygiene fra 2013. | Sámedigge ja Biebbmogæhttjo galggi boahtte vahko tjåhkanit ságastittjat máhttelisvuodajt ådå rájnasvuoda njuolgadusáj sissŋelin jages 2013. |
| Ett av temaene er økt mulighet for selvproduksjon av tørrfisk basert på såkalt rotskjært fisk. | Akta ássje le lasedum máhttelisvuoda iesj gahtsot nåv gåhtjos jårbbåguolijt gåjkåtjit. |
| Dette er en tradisjonell konserveringsmetode som i lange tider har vært brukt for å bearbeide fisken før henging. | Dát la árbbedábálasj bisodimvuohke mij la guhkes ájgijt anedum gárvedittjat guolijt gatsostibmáj. |
| Rotskjæring bidrar til bedre tørk og økt kvalitet på tørrfisk. | Guolijt sláhkkit viehket buorep gåjkkådibmáj ja buorep buktagin. |
| – Både næringen og Mattilsynet er opptatt av best mulig hygiene og kvalitet på produktet. | – Goappátjaga æládus ja Biebbmogæhttjo måråsti buoremus rájnasvuodas ja kvalitehtas gå máhttelis. |
| Men det er allikevel et paradoks at en metode som åpenbart gir økt kvalitet på tørrfisk og bedre inntektsgrunnlag for fiskeren nå er umuliggjort med nye hygieneregler, understreker Muotka. | Valla huoman la iesjvuosteldiddje gå vuohke mij bihko vadda buorep kvalitehtav gåjkkeguolláj ja buorep vuodov guollára sisbåhtuj ij la máhttelis ådå njuolgadusáj rájnasvuohtaj, dættot Muotka. |
| Kontakt Sametingsråd Silje Karine Muotka, tel. +47 984 87 576 Seniorrådgiver Inge Arne Eriksen, tel. +47 915 20 202 | Aktijvuohta Sámedikke rádeájras Silje Karine Muotka, tel. +47 984 87 576 Inge Arne Eriksen, tel. +47 915 20 202 |
| Tradisjonell kunnskap i grunnskolen | Árbbedábálasj máhttu vuodoskåvlån |
| Tilskudd til tradisjonell kunnskap og samisk utmarksbruk i grunnskolen. | Doarjja árbbedábálasj máhttuj ja sáme miehttsimij vuodoskåvlån. |
| Søknadsfrist: Åpen søknadsfrist | Rabás åhtsåmmierre |
| Hva kan man få tilskudd til: Man kan få tilskudd til prosjekter i grunnskolen som fremmer utvikling av samisk språk, identitet og overføring av tradisjonell kunnskap. | Masi máhttá dårjav oadtjot: Máhttá dårjav oadtjot prosjevtajda vuodoskåvlån ma åvddånahtti sámegielav, iesjdåbdov ja árbbemáhto doalvvomav. |
| Til finansiering av opplæringsprosjekter som fremmer verddestallan og verddevuohta, prosjekter innen samisk utmarksbruk og tradisjonell fangst og fiske og duodji/duodje/duedtie-prosjekter med overføring av tradisjonell kunnskap og styrking av samisk språk som mål. | Dårja åhpadusprosjevtajda majn la ulmmen rádnastallam ja rádnastallamvuoge, sáme miehttsim ja árbbedábálasj bivddo ja guollim, ja duodjeprosjevta majn la ulmmen árbbemáhtov ja sámegielav nannit. |
| Sametinget tildeler tilskudd til konkrete prosjekter som bidrar til at elever i grunnskolen får opplæring i samisk tradisjonell kunnskap, og som bidrar til at samisk tradisjonell kunnskap implementeres i skolens lokale læreplaner. | Sámedigge dårjav juollot konkrehta prosjevtajda gånnå vuodoskåvlå oahppe sáme árbbemáhtov oahppi, ja prosjevtajda gånnå árbbemáhtto sjaddá oassen skåvlå bájkálasj oahppoplánajda. |
| Prioriteringer 2019: | 2019 vuorodime: |
| Tiltak/prosjekter som vil bidra til økt bruk av samisk tradisjonell kunnskap i skoleverket og hvor kunnskapsoverføring skjer fra eldre til yngre generasjoner med fokus på birgen, duodji/ duodje/duedtie og samisk språkopplæring. | Dåjma/prosjevta ma vájkkudi lasedittjat sáme árbbemáhto adnemav skåvlåjn ja man aktijvuodan máhtto sirdeduvvá vuorrasap ulmutjijs ådå buolvvaj dættodime bierggimav, duojev ja sáme giellaåhpadusáv. |
| Prosjekter hvor elever får samisk språkopplæring gjennom praktisk arbeid. | Prosjevta man aktijvuodan oahppe sáme giellaåhpadusáv praktihkalasj bargo baktu oadtju. |
| Opplæringsprosjekter som bidrar med økt bruk av muntlig fortellertradisjon og joik, duodji/ duodje/duedtie. | Åhpadusprosjevta ma vájkkudi lasedittjat njálmálasj subtsastimárbbemáhtov ja juojggama ja duoje adnemav. |
| Tiltak innen utmarksbruk og fangst/fiske der fokus er på samisk språkopplæring gjennom praktisk arbeid. | Dåjma miehttsimin ja bivdon/guollimin man aktijvuodan sáme giellaåhpadus dáhpáduvvá praktihkalasj bargo baktu. |
| Hvor mye kan man få: Tilskudd inntil kr 150 000. | Lenemus dårjav mav máhtá oadtjot la 150 000 kråvnå rádjáj |
| Tre vinnere av Gollegiella prisen / Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | Gålmås Gållegiella bálkáv vuojtti / Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Tre vinnere av Gollegiella prisen | Gålmås Gållegiella bálkáv vuojtti |
| Samisklærer og forsker Mikael Svonni, forfatter Kerttu Vuolab og lærer i østsamisk Seija Sivertsen får årets språkpris Gollegiella. | Sámegielåhpadiddje ja dutke Mikael Svonni, tjálle Kerttu Vuolab ja lullesámegiela åhpadiddje Seija Sivertsen oadtju dán jagásj giellabálkáv Gållegiella. |
| Sametingets president Aili Keskitalo og Kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner ønsker prisvinnerne til lykke med prisen. | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo ja Suohkan- ja ådåstuhttemminisstar Jan Tore Sanner sávvaba vuojttijda edna vuorbev bálkájn. |
| -Årets tre vinnere av Gollegiella har bidratt og bidrar til å styrke samisk språk. | -Dán jagásj gålmmå Gållegiella vuojtte li viehkedam ja ájn viehkedi sámegielav nannit. |
| På hver sin måte har de jobbet for å fremme samisk språk. | Iesjgeŋga láhkáj li sámegielav åvdedam. |
| De er gode eksempler for alle oss som bryr oss om samisk språk, sier kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner. | Sij li buorre åvddågåvå gájkajda gudi sámegielas berustip, javllá suohkan- ja ådåstuhttemminisstar Jan Tore Sanner. |
| Språkprisen er opprettet av ministrene i Norge, Sverige og Finland med ansvar for samiske spørsmål og disse landenes sametingspresidenter. | Giellabálkká le álgaduvvam Vuona, Svieriga ja Suoma minisstarijs gudi sáme ássjij åvdås vásstedi ja dáj lándaj sámedikkepresidentajs. |
| Målet med den nordiske Gollegiella-prisen er å fremme, utvikle og bevare samisk språk i Norge, Sverige, Finland og Russland. | Nuorttarijkaj Gållegiella-bálkká ulmme le sámegielav åvdedit, åvddånahttet ja bisodit Vuonan, Svierigin, Suoman ja Ruossjan. |
| Prisen deles ut hvert annet år og ble første gang delt ut i 2004. | Bálkká juohkka nuppát jage vatteduvvá ja vuostasj bále jagen 2004. |
| Prisen er på 15 000 euro. | Bálkká stuorrudahka le 15 000 euro. |
| -Samisk språk er under press fra hovedspråkene i disse landene. | -Sámegiela li dætto vuolen dáj lándaj oajvvegielajs. |
| Framtiden for samisk avhenger av at språket brukes og er synlig i de nordiske landene, og derfor er nordisk språksamarbeid viktig i arbeidet med å sikre det samiske språket for framtiden. | Sámegiela boahtteájgge le dan duogen jut giella aneduvvá ja vuojnnu nuorttarijkajn, ja danen le nuorttarijkaj giellaaktisasjbarggo ájnas gå galggá sámegielav boahtteájggáj sihkarasstet. |
| Språkprisen Gollegiella skal bidra til å løfte statusen til det samiske språket, og vi håper at vinnerne vil fortsette med sine viktige arbeid, sier Sametingets president Aili Keskitalo. | Giellabálkká Gållegiella galggá viehkken sámegiela stáhtusav låpptit, ja sávvap vuojtte ietjasa ájnas bargojt joarkki, javllá Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo. |
| Pekka Sammallahti er formann for juryen for Gollegiella. | Pekka Sammallahti le Gållegiela nammadusá åvddåulmusj. |
| Juryen skriver i sin begrunnelse blant annet: | Nammadus tjielggidusánis tjállá ierit ietján: |
| Mikael Svonni mottar prisen for sitt langvarige arbeid til beste for nordsamisk på svensk side. | Mikael Svonni bálkáv oadtju suv guhkesájggásasj bargo åvdås nuorttasámegielajn svieriga bielen. |
| Svonni har fremmet nordsamisk på mange måter og språkarbeidet hans har vært særdeles viktig for utviklingen av nordsamisk i Sverige. | Svonni le nuorttasámegielav moatte láhkáj åvdedam, ja suv giellabarggo le læhkám viehka ájnas nuorttasámegiela åvddånahttemij Svierigin. |
| Kerttu Vuolab får prisen for sitt langvarige arbeid med skjønnlitteratur på nordsamisk. | Kerttu Vuolab bálkáv oadtju suv guhkesájggásasj bargo åvdås nuorttasámegiela tjáppagirjálasjvuodajn. |
| Etter juryens syn fortjener Voulab prisen spesielt for bevaring og utvikling av et rikt ordforråd i nordsamisk. | Nammadusá mielas Vuolab sierraláhkáj ánssit bálkáv danen gå le valjes báhkoboanndudagáv bisodam ja åvddånahttám nuorttasámegielan. |
| Seija Sivertsen har gjort seg fortjent til Gollegiella-prisen for sitt livslange arbeid til beste for østsamisk språk, kultur og samfunn. | Seija Sivertsen oadtju Gållegiella-bálkáv danen gå iellemájge miehtáj le lullesáme gielav, kultuvrav ja sebrudagáv åvdedam. |
| Tildelingen av språkprisen Gollegiella skjer på møtet for de nordiske ministrene og sametingspresidentene i Helsingfors fredag 21.11.14 | Gållegiella juollodibme tjadáduvvá nuorttarijkaj minisstarij ja sámedikkepresidentaj tjåhkanimen Helssegin bierjjedagá 21.11.14 |
| Mer informasjon: | Ienep diedo: |
| Sametingets president Aili Keskitalo, + 47 971 29 305 | Sámedikke presidænnta Aili Keskitalo, + 47 971 29 305 |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Tysfjordsaken: – Nå må de som har stått fram følges opp | Divtasvuona-ássje: – Dálla sij gudi li subtsastam vierredagoj birra hæhttuji oatsoduvvat |
| – De modige som har stått frem i Tysfjordsaken må følges opp. | – Da duosstelis ulmutja gudi li ietjasa vásádusáj birra Divtasvuona-ássje gáktuj subtsastam, hæhttuji dálla oatsoduvvat. |
| De må ikke bli stående igjen alene, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | Sij e máhte galluga báhtset, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Tysfjordsaken har fått stor oppmerksomhet siden sommeren 2016. | Divtasvuona-ássje l læhkám stuorra sáhkan 2016 giesse rájes. |
| Saken startet med at 11 personer fra Tysfjord sto frem i VG 11. juni 2016 som ofre for seksuelle overgrep. | Ássje álgij dajna gå 11 divtasvuonaga subtsastin VG-avijsan biehtsemáno 11. biejve 2016 jut sij li seksuálalasj illastimijt gillam. |
| 151 overgrepssaker - 82 fornærmede | 151 illastimássje - 82 gillajiddje |
| Politiet har avdekket til sammen 151 seksuelle overgrepssaker relatert til Tysfjord. | Bulke li gávnadam tjoahkkáj 151 seksuálalasj illastimássje majn li tjanástagá Divtasvuodnaj. |
| Det er registrert til sammen 82 fornærmede og 92 mistenkte personer. | Registrieridum li tjoahkkáj 82 gillajiddje ja 92 gáttádallam illastiddje. |
| Mange av sakene omfatter grove seksuelle overgrep - herunder voldtekter av barn, og den eldste saken stammer fra 1953. | Ålov dájs ássjijs li tjervas seksuálalasj illastime - dagu mánáj nággoválldema, ja oabmásamos ássje l dáhpáduvvam 1953:n. |
| Av de 151 sakene som har vært etterforsket, har 106 blitt henlagt på grunn av foreldelsesfristen. | Dajs 151 ássjijs ma li åtsådaláduvvam, li 106 ássje hiejteduvvam oabmomájggemiere diehti. |
| Totalt er det tatt ut ti tiltaler. | Tjoahkkáj li lågev guoddalime mierreduvvam. |
| – Det gjør vondt å høre om omfanget av de tragiske overgrepshistorier fra Tysfjord. | – Bávtjas la gullat dav stuorrudagáv mij Divtasvuona tjervas illastimsubttsasijs le. |
| Men, det er både bra og nødvendig at politiet har gjort en så grundig jobb. | Valla buorre le, ja adjáj dárbbo, gå bulke li nav dárkkelit barggam, javllá Mikkelsen. |
| Det har bare vært mulig fordi de som har vært utsatt for overgrep, har hatt styrke til å bryte tausheten om et tema som angår oss alle. | – Dát la læhkám máhttelis dåssju dan diehti gå sij gudi li illastimijt vásedam, li nagádam boarkkit sjávodisvuodav dakkir tiemá birra mij midjij gájkajda guosská. |
| Fra Sametingets side er vi stolte og takknemlig for den som styrke som er blitt vist, sier Mikkelsen. | Sámedikke bieles lip mihá ja gijttevattja dan giervvudagá åvdås majt li vuosedam, javllá Mikkelsen. |
| Det er 82 personer som har status som fornærmet. | 82 ulmutja nammaduvvi gillajiddjen. |
| Fornærmedes alder strekker seg fra 4 år til 75 år. | Gillajiddje li 4 ja 75 jage gaskan. |
| Mikkelsen er opptatt av at de ikke skal bli stående igjen alene når politiet nå avslutter Tysfjordsaken som et prosjekt. | Sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen dættot ájnnasin sij e galga oarbesvuohtaj báhtset gå bulke dálla låhpadi Divtasvuona-ássjev prosjæktan. |
| – Aller viktigst nå er det at de som har vært utsatt for overgrep i Tysfjord får nødvendig hjelp og oppreisning. | – Gájk ájnnasamos dálla le, illastime gillajiddje Divtasvuonan oadtju dárbulasj viehkev ja buohttimav. |
| Samtidig vet vi at vold ikke rammer bare den som er direkte utsatt for det. | Sæmmi diehtep jut vahágahttem ij guoska dåssju sidjij gudi njuolgga dav vásedi. |
| Det rammer også familier og nettverk. | Dat guosská ålles familljaj ja gájkajda gudi li lahka aktijvuodan dasi. |
| Tysfjordsamfunnet har behov for oppfølging og støtte, sier Mikkelsen | Divtasvuona sebrudahka dárbaj oatsodimev ja dårjav, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| Svikt på mange plan - behov for tillitsbygging | Moadda instánsa mæddám - dárbbo luohtádusáv ásadit |
| – Taushet og tabuer har medført at barn og unge ikke har fått den beskyttelsen de har krav på. | – Sjávodisvuohta ja tabua li dahkam, máná ja nuora ælla oadtjum dav suoddjimav mav siján la gájbbádus oadtjot. |
| Utsatte som har fortalt sin historie har blitt utsatt for trusler. | Gillajiddje gudi li ietjasa subttsasav subtsastam, li vásedam nihtodimijt. |
| Et viktig spørsmål for oss er hvordan vi skal som samisk samfunn kan bidra til åpenhet og tillit, sier Mikkelsen | Ájnas gatjálvis midjij la gåktu mij sáme sebrudahkan máhttep rabásvuodav ja luohtádusáv dahkat, javllá Mikkelsen. |
| Rapporten «Om du tør å spørre, tør folk å svare» Hjelpeapparatets og politiets erfaringer med vold i nære relasjoner i samiske samfunn, peker på manglende tillit til hjelpeapparatet i den samiske befolkningen. | Diedádus "Jus duosta gatjádit, de duossti ulmutja vásstedit" Viehkkeapparáhta ja bulke vásádusá vahágahttemij lahka aktijvuodan sáme sebrudagán, vuoset jut sáme álmmugin vádnun luohtádus viehkkeapparáhttaj. |
| Politiets sluttrapport i Tysfjordsaken viser det samme. | Bulke loahppadiedádus Divtasvuona-ássjij aktijvuodan vuoset dav sæmmi. |
| – Politiet har beklaget at de ikke har gjort en god nok jobb frem til juni 2016 og har dermed begynt på et tillitsbyggende arbeid. | – Bulke li vájvaham gå sij ælla barggam nuoges buorre bargov biehtsemáno 2016 rádjáj ja li dálla álgadam bargov luohtádusáv nannit. |
| Men slik som rapporten peker på er også andre hjelpeinstanser som har sviktet, blant annet barnehage, skole, helsesøster, barnevern, sier Mikkelsen. | Valla dagu diedádus vuoset, de li aj ietjá viehkkeinstánsa ma li mæddám, duola dagu mánájgárdde, skåvllå, varresvuohtasujtár, mánájsuodjalus, javllá Mikkelsen. |
| I det lange løp er det imidlertid viktig å sikre et hjelpeapparat som har den nødvendige kompetansen og kapasiteten til å både håndtere og forebygge slike saker, understreker Mikkelsen. | Guhkesájggásattjat la ájnas tjårggit jut viehkkeapparáhtan la dárbulasj máhtudahka ja máhtukvuohta dakkir ássjijt duostutjit ja aj giehtadalátjit, dættot Mikkelsen. |
| Blant annet handler det om en kommunal helsetjeneste som har kompetanse på samisk språk og kultur, og om at det psykiske helsevernet, slik som SANKS, får kapasitet til å håndtere vold og overgrepssaker på en tilstrekkelig måte. | Dánna la duola dagu sáhka suohkana varresvuodadievnastusás man la máhtudahka sáme gielas ja kultuvras, ja jut psyhkalasj varresvuodasuodjalus, dagu SÁNAG, oadtju máhtukvuodav duostutjit vahágahttemijt ja illastimássjijt dågålasj vuogijn. |
| – Fra Sametingets side vil vi følge opp dette i vårt arbeid, sier Mikkelsen. | – Sámedikke bieles ájggop dáv iehtjama bargon gåtsedit, javllá Mikkelsen. |
| Deriblant mener Sametinget at det er nødvendig med en helhetlig gjennomgang av Tysfjordsaken, også øvrige hjelpeinstansers håndtering av meldte saker og bekymringsmeldinger. | Duola dagu vuojnná Sámedigge dárbov ållåsit guoradallat Divtasvuona-ássjev, ja adjáj dav gåktu ietjá viehkkeinstánsa giehtadalli guoddalam ássjijt ja måråstimdiededimijt. |
| Uakseptabelt av NVE / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Ij le dåhkkidahtte NVEas / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget har gjennom media registrert at NVE nå har gitt konsesjon til Statnett SF for bygging av ny 420 kV kraftlinje fra Balsfjord til Hammerfest. | Sámedigge le media baktu vuohttám NVEa le konsesjåvnåv vaddám Statnett SFas tsieggitjit ådå 420 kV elfábmolinjav Báhccavuonas Hámmárfeastaj. |
| Kraftlinja vil berøre i alt 30 reinbeitedistrikt samt en mengde med samiske kulturminner. | Elfábmolinnja guoskat tjoahkkáj 30 tjæro ja duodden allo sáme kulturmujto. |
| Likevel har NVE har valgt å se bort fra Sametingsrådets anmodning og gitt konsesjon til Statnett SF for bygging av kraftlinjen. | Huoman ij le NVE berustam Sámedikke gatjálvisájt ja vaddám konsesjåvnåv Statnett SFaj tsieggitjit elfábmolinjav. |
| - Sametingsrådet har sterkt anmodet NVE om å avvente konsesjonsavgjørelsen inntil Sametingets plenum har behandlet saken, men NVE har ensidig avsluttet konsultasjonene med Sametinget og fattet konsesjonsvedtak. | - Sámediggeráde le gåhttjum NVEav vuorddet konsesjåvnnåmærrádusájn desik gå Sámedikke ållestjåhkanibme le ássjev giehtadallam, valla NVE le hæjttám rádádallamis Sámedikkijn dán ássjen ja dahkam konsesjåvnnåmærrádusáv. |
| Dette er svært beklagelig, uttaler sametingsråd Vibeke Larsen. | Dát le vájvahatte, javllá sámedikkeráde Vibeke Larsen. |
| Konsesjonssaken gjelder et meget stort arealinngrep i det samiske området. | Konsesjåvnå ássje guosská viehka stuorra duobddágijda sáme guovlojn. |
| Søknaden omfatter en kraftlinje med en lengde på hele 370 km og skal gjennom noen av de mest sentrale reindriftsområdene i Norge. | Åhtsåmussaj gullu elfábmolinnja 370 km guhkkudagájn mij manná muhtem daj stuorámus tjæroj tjadá Vuonan. |
| - NVEs håndtering av denne konsesjonssøknaden gjør at Sametinget er avskåret fra å si sin mening i denne saken. | - NVEa dåmadibme dán konsesjåvnnååhtsamusá hárráj hieret Sámedikkev buktemis ietjas vuojnojt dán ássjen. |
| Dette bryter med prinsippene i konsultasjonsavtalen mellom Sametinget og staten. | Dát doadjá prinsihpajt rádádallamsjiehtadusán Sámedikke ja stáhta gaskan. |
| Sametingsrådet anser dette som uakseptabelt og vi vil be om konsultasjoner med Olje- og energidepartmentet om saken, uttaler sametingsråd Vibeke Larsen avslutningsvis. | Sámedikkeráde ij ane dáv dågålattjan ja sihtá rádádallamijt Oljo- ja energijadepartementajn dán ássjen, javllá sámedikkeráde Vibeke Larsen låhpalattjat. |
| Rådsmedlem Vibeke Larsen, tlf. 941 30 116 | Aktijvuohta: Rádeájras Vibeke Larsen, tlf. 941 30 116 |
| - Urfolk trenger vår anerkjennelse / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | - Álggoálmmuga dárbahi mijá dåhkkidimev / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| - Urfolk trenger vår anerkjennelse | - Álggoálmmuga dárbahi mijá dåhkkidimev |
| I dag er en merkedag for 5000 ulike urfolksgrupper verden over. | Uddni le mærkkabiejvve 5000 iesjguhtik álggoálmmukjuohkusijda væráldav miehtáj. |
| 9. august er FNs internasjonale urfolksdag. | Bårggemáno 9. Biejvve le AN:a rijkajgasskasasj álggoálmmukbiejvve. |
| Dagen er også en dag for å vise solidaritet med urfolksgrupper som lever under vanskelige forhold. | Uddni hiehpá solidaritehtav vuosedit álggoálmmukjuohkusij gudi viessu gássjelis dilen. |
| Verdens urfolk utgjør over fem prosent av verdens befolkning, mer enn 370 millioner mennesker fordelt på drøyt 90 land. | Værálda álggoálmmuga tjoahkkáj li badjelasj vihtta prosenta værálda álmmugis, badjelasj 370 millijåvnå ulmutja badjelasj 90 lándajn. |
| De fleste urfolk lever under vanskelige forhold, og mange opplever både undertrykking og forfølgelse. | Ienemus álggoálmmuga viessu gássjelis dilen, ja moaddása niejdeduvvi ja doalvoduvvi. |
| - Verdens urfolk representerer et stort språklig og kulturelt mangfold som beriker oss. | - Værálda álggoálmmuga li gielalasj ja kultuvralasj valljudahka mij le midjij boanndudahkan. |
| Dette markerer vi i dag, sier sameminister Rigmor Aasrud. | Dáv uddni ávvudallap, javllá sámeminisstar Rigmor Aasrud. |
| - Mange urfolk er utsatt for undertrykkelse og forfølgelse og trenger vår støtte og anerkjennelse. | - Moadda álggoálmmuga niejdeduvvi ja doalvoduvvi ja dárbahi mijá doarjjagav ja duodastimev. |
| Regjeringen vil derfor fortsatt være en aktiv part i internasjonalt arbeid for dialog mellom stater og deres urfolksgrupper, sier Aasrud. | Danen galggá ráddidus åvddålijguovlluj aj dåjmalattjat oassálasstet rijkajgasskasasj bargguj mij åvdet ságastallamijt stáhtaj ja daj álggoálmmukjuohkusij gaskan, javllá Aasrud. |
| Neste år arrangerer FN en egen Verdenskonferanse for urfolk, den første der nasjonalstater og urfolk møtes for å drøfte forpliktelsene nasjonalstatene har overfor urfolk. | Boahtte jage ásadit AN sierra Álggoálmmugij væráltkonferánsav, vuostasj dakkár gånnå nasjonálstáhta ja álggoálmmuga æjvvali ságastalátjit makkir vælggogisvuoda nasjonálstáhtajn li álggoálmmugij gáktuj. |
| For på en best mulig måte å forberede verdens urfolk til denne konferansen, var Sametinget vertskap for en internasjonal forberedende urfolkskonferanse i Alta i juni 2013. | Váj álggoálmmugijt buoremus láhkáj dán konferánssaj gárvet, ásadij Sámedigge rijkajgasskasasj gárvediddje álggoálmmukkonferánsav Áltán 2013 biehtsemáno. |
| Dette resulterte i et sluttdokument som over 600 urfolksdelegater fra alle verdens urfolksregioner nå står bak. | Dan konferánsa boados lij loahppadokumænnta masi badjelasj 600 álggoálmmukåvdåstiddje gájka værálda álggoálmmukguovlojs guorrasin. |
| - Dette handler om internasjonal urfolkssolidaritet. | - Dát guosská rijkajgasskasasj álggoálmmuksolidaritehttaj. |
| Urfolk er minoriteter i nesten samtlige land, derfor er det uvurderlig viktig for Sametinget at urfolk så langt det lar seg gjøre taler med en felles stemme. | Álggoálmmuga li unneplågon vargga juohkka rijkan, danen le viehka ájnas Sámediggáj jut álggoálmmuga nav guhkás gå vejulasj aktisasj jienajn ságasti. |
| Vårt globale felleskap er det som styrker oss, og denne dagen er en fin anledning til å sette lys på dette, sier sametingsråd Vibeke Larsen. | Mijá væráltvijddásasj aktisasjvuohta le mij mijájt nanni, ja uddni le vuogas biejvve dáv dættodit, javllá sámediggeráde Vibeke Larsen. |
| Verdens urfolksdag ble etablert i 1994, og 9. august er datoen for det første møtet i FNs arbeidsgruppe for verdens urfolk i 1982. | Værálda álggoálmmukbiejvve ásaduváj 1994:n ja bårggemáno 9. biejve lij vuostasj tjåhkanibme AN:a værálda álggoálmmugij barggojuohkusin jagen 1982. |
| Arbeidsgruppen var en del av prosessen som førte til at FNs generalforsamling vedtok FNs erklæring om urfolks rettigheter i 2007. | Barggojuogos lij oassen bargos man boados lij AN:a ållestjåhkanibme mierredij AN:a tjielggidusáv álggoálmmugij riektáj hárráj 2007:n. |
| Samene har status som urfolk i Norge, og 9. august er samisk flaggdag. | Sáme li Vuona álggoálmmuk, ja bårggemáno 9. biejve le sáme slávggimbiejvve. |
| Kontakt Sametingsråd Vibeke Larsen, tel. +47 941 30 116 | Aktijvuohta Sámedikkeráde Vibeke Larsen, tlf: +47 941 30 116 |
| Utgivelse av joik og samisk musikk | Almodit juojggusav ja sáme musihkav |
| Søknadsfrister: 01.04.19 og 01.10.19 | Åhtsåmájggemiere: 01.04.19 ja 01.10.19 |
| Mål for tilskuddsordningen: | Ulmme doarjjaårnigij: |
| Økt salg og spredning av joik og samisk musikk innenlands og utenlands, herunder samisk musikk både i tradisjonell og nyskapende form. | Lasedum vuobddem ja juojggusa ja sáme musihkav oablodit sisrijkan ja ålggorijkan, dán vuolen sáme musihkav árbbedábálasj ja ådåájggásasj hámen. |
| Foretak som mottar tilskudd må være registrert i Enhetsregisteret i Norge. | Vidnudagá ma dårjav oadtju vierttiji liehket tjáledum Vuona Avtadakregisstarin. |
| Institusjoner og organisasjoner som mottar direkte tilskudd over Sametingets budsjett er ikke tilskuddsberettiget. | Institusjåvnå njuolgga dårjav Sámedikke budsjehta baktu oadtju, e dårjav oattjo. |
| Det kan søkes om tilskudd til følgende tiltak: | Tjuovvovasj dåjmajda máhttá dårjav åhtsåt: |
| Joik og samisk musikkproduksjon på ulike plattformer | Juojgos- ja musihkkaalmodime duon dán vuodon |
| Krav til søknadens innhold og form: | Gájbbádusá åhtsåmusá sisadnuj ja hábmáj: |
| Sametingets digitale søknadsskjema skal benyttes. | Sámedikke digitála åhtsåmussjiebmá galggá aneduvvat. |
| Søknader som ikke oppfyller kriteriene for å kunne søke vil bli avvist. | Åhtsåma ma ælla gájbbádusáj milta åtsåtjit hilgoduvvi. |
| Tilskuddsmottaker skal ha et likestillings- og mangfoldsperspektiv i sitt virke og i sine tjenester og produkter. | Doarjjaoadtjon galggá dássádus- ja moattebelakvuodaperspektijvva ietjas bargon, dievnastusán ja buktagijn. |
| Fullstendig budsjett som viser kostnadsoverslag og finansieringsplan. | Åbbålasj budsjæhtta mij gålomerustallamijt ja ruhtadimplánav vuoset. |
| Den som underskriver søknaden, må ha fullmakt til å forplikte foretaket/institusjonen. | Sujna guhti åhtsåmusáv vuolláj tjállá hæhttu liehket fábmodus vidnudagáv/ásadusáv vælggogissan dahkat. |
| Dersom søker mottar støtte skal det opplyses at Sametinget har støttet tiltaket/prosjektet. | Jus åhttse dårjav oadtju galggá diededuvvat jut Sámedigge l dåjmav/prosjevtav doarjjum. |
| Følgende musikkfaglige kriterier legges til for vurderingen av joik og musikkutgivelser på ulike plattformer: Produsent-gjennomføringsevne Artist- gjennomføringsevne Utvikling i karriere over år Plan for distribusjon | Tjuovvovasj musihkkafágalasj gájbbádusá li vuodon merustallamin juojggusav ja musihkav almodimev duon dán vuodon: Buvtadiddje-ållidimmáhtukvuohta Artissta- ållidimmáhtukvuohta ÅvddånbuktemKarriera-åvddånahttem jages jahkáj Pládna juogadibmáj |
| Produsent-gjennomføringsevne | Buvtadiddje-ållidimmáhtukvuohta |
| Artist- gjennomføringsevne | Artissta- ållidimmáhtukvuohta |
| Utvikling i karriere over år | Karriera-åvddånahttem jages jahkáj |
| Plan for distribusjon | Pládna juogadibmáj |
| Beregningsregler: | Merustallamnjuolgadusá: |
| Prosjekter støttes med inntil 80 % tilskudd av godkjente kostnader. | Prosjevta doarjoduvvi gitta 80 % dårjas dåhkkiduvvam gålojs. |
| Maksimalt tilskudd inntil kr. 200 000. | Ienemus doarjja l 200 000 kråvnå rádjáj. |
| Det ytes heller ikke tilskudd til uspesifiserte utgifter, sosiale kostnader og investeringer. | Doarjja ij juolloduvá gålojda ma ælla dárkkelappot tjielggidum, sosiála gålojda jalik oasstemijda. |
| Sametinget tar forbehold om at søknadssum og omfang av prosjekt kan justeres som del av vurderingen av totalrammen for tilskuddsmidler. | Sámediggáj la gájbbádussan juhti åhtsåmruhta ja prosjevta stuorrudahka máhtti hiebadahteduvvat oassen merustallamis ålles rámmas doarjjarudájda. |
| Søker kan forvente svar på søknad 3 måneder etter at søknad er mottatt, Jf forvaltningsloven § 11. | Åhttse máhttá vásstádusáv åhtsåmusás vuorddet 3 máno maŋŋela gå åhtsåmus la duostoduvvam, gehtja háldaduslágav § 11. |
| Foreløpig melding i forvaltningssak sendes ut innen en måned etter mottatt søknad. | Båddåsasj diehto háldadusássjen sáddiduvvá åvddåla mánnut maŋŋela åhtsåmus la duostoduvvam. |
| Utlegging av Sametingets valgmanntall | Sámedikke jienastuslågov bihkusij buktet |
| Informasjon til kommunene om utleggingsmanntall i mellomåret: | Diedo suohkanijda jienastuslågo bigodime hárráj gasskajagen: |
| I henhold til forskrift om valg til Sametinget §4 2. | Njuolgadustjállaga válga Sámediggáj §4 2. |
| ledd, skal Sametingets valgmanntall utarbeides også i det året det er fylkestings- og kommunestyrevalg. | lahtasa milta, galggá Sámedikke jienastuslåhko dagáduvvat adjáj dan jage gå li fylkadigge- ja suohkanstivraválga. |
| Det skal legges ut til offentlig gjennomsyn så langt det lar seg gjøre og skal ligge ute til og med valgdagen. | Dat galggá almulasj gehtjadibmáj biejaduvvat nav guhkás gå máhttelis ja galggá bihko liehket gitta válggabiejve loahppaj. |
| For 2019 vil manntallet bli distribuert til kommunene så snart den foreligger. | Jienastuslåhko jahkáj 2019 juogaduvvá suohkanijda nav ruvva gå gávnnu. |
| Skjæringstidspunktet for registrering i valgmanntallet er 30. juni 2019. | mierredum ájgge jienastuslåhkuj tjáleduvvat la biehtsemáno 30.biejve 2019. |
| Vanligvis vil det gå en uke etter denne datoen før valgmanntallet er utarbeidet og klar til å sendes ut. | Dábálattjat gållå vahkko dat biejves åvddåla jienastuslåhko la dagáduvvam ja gárves sáddiduvátjit. |
| Samevalgstyret i kommunen kunngjør tid og sted for utleggingen og opplyser også om adgangen til og fremgangsmåten for å kreve feil rettet. | Suohkana sámeválggastivrra diedet ájgev ja bájkev goassa bigoduvvá ja diedet aj máhttelisvuoda ja vuoge birra gájbbedittjat boastovuodajt njuolggit. |
| I de kommunene der lokale forhold tilsier det, kan kunngjøring skje i form av direkte meddelelse til den enkelte som er innført i manntallet. | Dajn suohkanijn gånnå bájkálasj dile hiehpi, máhttá diededibme dagáduvvat njuolgga diededime juohkka aktaj gut la jienastuslåhkuj tjáleduvvam. |
| Krav om retting og oppdatering skal sendes Sametinget, Ávjovárgeaidnu 50, 9730 Kárášjohka-Karasjok, e-post samediggi@samediggi.no. | Gájbbádusá njuolggitjit ja ådåstuhtátjit galggi sáddiduvvat dási: Sámedigge, Ávjovárgeaidnu 50, 9730 Kárášjohka-Karasjok, e-poassta samediggi@samediggi.no. |
| Kravet skal være skriftlig og begrunnet. | Gájbbádus galggá liehket tjálalattjat ja tjielggiduvvam. |
| Finnmarkskommisjonen | Finnmárkokommisjåvnån |
| Utmarksdomstolen for Finnmark | Finnmárko miehttseduobmoståvllå |
| Utmarksdomstolen for Finnmark | Finnmárko miehttseduobmoståvllå |
| Utmarksdomstolen for Finnmark | Finnmárko miehttseduobmoståvllå |
| Tvister om rettigheter som oppstår etter at Finnmarkskommisjonen har utredet felt bringes inn for en egen særdomstol, kalt utmarksdomstolen. | Riektárijdo ma badjáni maŋŋel gå Finnmárkokommisjåvnnå le tjielgadam guovlov galggi sierra duobmoståvlå åvddåj låggŋiduvvat, gåhtjodum miehttseduobmoståvllån. |
| Utmarksdomstolen oppnevnes av regjeringen etter konsultasjoner med Sametinget, og består av en leder med fire faste medlemmer og to varamedlemmer. | Ráddidus miehttseduobmoståvlåv nammat maŋŋel gå le Sámedikkijn rádádallam, ja danna le jådediddje ja duodden niellja stuoves ájrrasa ja guokta sadjásattja. |
| Fristen for å bringe tvister inn for utmarksdomstolen er 18 måneder etter at Finmarkskommisjonens rapport er avgitt og kunngjort. | Ájggemierre ássjev miehttseduobmoståvlå åvddåj låggŋit le 18 máno maŋŋel gå Finnmárkokommisjåvnnå le rapportastis almodam. |
| Utmarksdomstolen skal ta utgangspunkt i Finnmarkskommisjonens rapport i sin behandling av saken. | Miehttseduobmoståvllå vuohtuj válldá Finnmárkokommisjåvnå rapportav gå ássjev giehtadallá. |
| Avgjørelsene som utmarksdomstolen fatter kan ankes til høyesterett. | 2011 basádismáno rádjáj ij lim Miehttseduobmoståvllå ájn nammadum. |
| Finnmarkskommisjonens første rapporter ventes avlevert rundt årsskifte 2011-2012. | Finnmárkokommisjåvnnå vuostasj rapporta vuordedahtte gárvestuvvá sulle 2011-2012 jahkemålssomájgge. |
| Justisdepartementet og Sametinget har derfor startet konsultasjoner om oppnevning av utmarksdomstolen. | Justijsadepartemennta ja Sámedigge li rádádallagoahtám miehttseduobmoståvlå nammadime vuoksjuj. |
| Forskrift om Finnmarkskommisjonen og Utmarksdomstolen for Finnmark. | Finnmárkokommisjåvnå ja Finnmárko miehttseduobmoståvllå láhkaásadus |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Utreder muligheten for registrering av samisk etnisitet | Guoradallá máhttelisvuodav sáme tjerdalasjvuodav registrieritjit |
| Samer som urfolk har en kollektiv rett til fullverdig kunnskap om egen helse. | Sáme álggoálmmugin la aktisasj rievtesvuohta dievalasj diedojda ietjas varresvuoda birra. |
| En slik kunnskap forutsetter registrering av samisk etnisitet i helseregistrene. | Dakkir diedo gájbbedi sáme tjerdalasjvuodav varresvuodaregisstarin registrierit. |
| Sametingets plenum har derfor vedtatt å utrede mulighetene og vilkårene for å registrere samisk etnisitet i Folkeregisteret og i de lovbestemte helseregistrene. | Sámedikke ållestjåhkanibme la danen mierredam guoradallat máhttelisvuodajt ja ævtojt registrieritjit sáme tjerdalasjvuodav Álmmukregisstarin ja láhkamierredum varresvuodaregisstarijn. |
| Helseregistrene brukes til å holde oversikt over sykdomsforekomsten i Norge, og til å forske på årsaker til sykdommer som kreft og hjertesykdom. | Varresvuodaregisstara aneduvvi diehton skihpudakgávnnusij Vuonan, ja guoradalátjit sivájt skihpudagájda duola dagu bårredávdda ja tsåhkevihke. |
| I dag registreres ikke etnisitet i de lovbestemte helseregistrene. | Uddni tjerdalasjvuohta ij registrieriduvá láhkamierredum varresvuodaregisstarijn. |
| Dette er en arv etter 2. verdenskrig. | Dát la árbben maŋep væráldadoaros. |
| Derfor vet vi heller ikke noe sikkert om forekomsten av for eksempel kreft og hjertesykdom i den samiske befolkningen. | Danen ep vissásit diede, man ållo duola dagu bårredávdda ja tsåhkevigága sáme álmmugin. |
| Slik kunnskap er viktig for å forebygge sykdom i en befolkning. | Dakkir diedojda li ájnnasa hieredittjat skihpudagáv viesajdiddjijn. |
| Når vi i Norge utvikler for eksempel kreft eller hjertesykdom, så er vår lege pålagt å melde dette til henholdsvis Kreftregisteret eller Hjerte- og karregisteret, som knytter det til vår unike personnummeret fra Folkeregistret. | Gå mij Vuonan åttjudallap duola dagu bårredávddaj jali tsåhkevihkáj, de la mijá dálkudiddjen bággo dáv diededit Bårredávddaregisstarij ja/jali Tsåhke- ja varravárrevihkeregisstarij, mij dávdav tjadná mijá sierra personnummarij Álmmukregisstaris. |
| – Sametinget ønsker altså å utrede muligheten for at samisk etnisitet kan knyttes til personnummeret, slik at vi får større kunnskap om helsen til det samiske folk, sier sametingsråd Mikkel Eskil Mikkelsen. | – Sámedigge sihtá aj guoradallat máhttelisvuodav sáme tjerdalasjvuodav personnummarij tjanátjit, nav vaj ienep diedojt sáme álmmuga varresvuoda birra oadtjop, javllá sámedikkeráde Mikkel Eskil Mikkelsen. |
| I dag er det allerede anledning til å registrere samisk språk, men all den tid mange samer ikke behersker et samisk språk behøves flere opplysninger registrert. | Uddni l juo máhttelis sáme gielav registrierit, valla dan sivá diehti gå moadda sáme e sáme gielav buvte, la dárbbo ienep diedojda ma registrieriduvvi. |
| Sametingets valgmanntall er utelukkende et valgmanntall og ufullstendig som folkeregister. | Sámedikke jienastuslåhko la dåssju jienastuslåhko ja iehpedievalasj álmmukregisstarin. |
| Etnisitet kun i forskningsprosjekter | Tjerdalasjvuohta dåssju guoradallamprosjevtajn |
| Selv om det i dag ikke er lov å registrere etnisitet i offentlige registre, er det imidlertid lov å registrere slik informasjon i forskningsprosjekter. | Jus ga uddni ij la loahpe tjerdalasjvuodav almulasj regisstarin registrierit, la ænndu loahpe dakkir registrierimijda guoradallamprosjevtajn. |
| I befolkningsundersøkelser som SAMINOR og ungdomshelseundersøkelsene har det blitt samlet inn betydelige mengder informasjon om samisk etnisitet, sykdom og helse. | Viesajdiddjeguoradallamijn gå SAMINOR ja nuorajvarresvuodaguoradallamijn li tjoahkkidum edna diehto sáme tjerdalasjvuodas, skihpudagás ja varresvuodas. |
| – Det har gitt veldig viktig kunnskap om den samiske folkehelsen, men de er ikke landsomfattende, og gjennomføres som regel kun hvert 10. år. | – Dá li buktám edna ájnas diehto sáme álmmukvarresvuoda hárráj, valla da ælla rijkav miehtáj, ja tjadáduvvi dábálattjat dåssju juohkka 10. jage. |
| De lovbestemte helseregistrene oppdateres kontinuerlig, er landsomfattende og gir oss årlige statistikker om sykdomsforekomsten i Norge. | Láhkamierredum varresvuodaregisstara ådåstuhteduvvi maŋenagi, da li rijkav miehtáj ja midjij jahkásasj statistihkajt vaddi skihpudagáj hárráj Vuonan. |
| Sametinget mener derfor at helseregistrene må inneha opplysninger om samisk etnisitet, for å skaffe til veie fullverdig kunnskap om den samiske folkehelsen, sier Mikkelsen. | Dan diehti Sámedikke mielas varresvuodaregisstarijn hæhttuji diedo sáme tjerdalasjvuoda hárráj, åttjudittjat dievalasj diedov sáme álmmukvarresvuoda hárráj, javllá Mikkelsen. |
| Det er imidlertid viktig å huske på at det i den hardeste fornorskningsperioden foregikk forskning på samer som hadde en klar raseideologisk overbygning. | Sávvá tjerdalasj njuolgadusájt Gåssuk la ájnas mujttet garrasamos dárojduhttemájgev tjadáduvvin sáme guoradallamijt majn lidjin tjielgga nálleidiolåvgålasj vuodo. |
| Forskningen innebar blant annet gravplyndring og ydmykende målinger av samers hodeomkrets i flere samiske områder til langt etter 2. verdenskrig. | Guoradallama merkahin duola dagu hávdijt rievvot ja vuoledime miehttima sáme oajvveskuvres edna sáme guovlon, mælggadav maŋep væráldadoaro maŋŋela. |
| Mikkelsen mener at dagens forskere og helsemyndigheter må være bevisst denne historien, og erkjenne at minnene og skammen fra forskningen og fornorskningen lever i beste velgående i Sápmi. | Mikkelsena mielas udnásj guoradallijn ja varresvuodaoajválattjajn hæhttu liehket diedulasjvuohta dán histåvrå hárráj, ja duodastit jut mujto ja skábmo guoradallamijs ja dárojduhttemis li vilá viesso dálásj Sámeednamin. |
| – Det er viktig at helseforskningsprosjekter, og eventuelt helseregistre i fremtiden, formidler informasjon om samers helse på en varsom og nyansert måte slik at ytterligere stigmatisering unngås. | – Ájnas la, varresvuodaprosjevta ja máhttelis boahtteájge varresvuodaregisstarijn, åvddånbukti diedojt sámij varresvuoda birra várrogisát ja sieradusáj, vaj ienep stigmatisierim hiereduvvá. |
| Derfor ønsker Sametingsrådet at etiske retningslinjer for samisk helseforskning foreligger snarest mulig, og starter derfor arbeidet med å utrede muligheter og vilkår for registrering av samisk etnisitet i Folkeregisteret og de lovbestemte helseregistrene, sier Mikkelen. | Danen Sámedikkeráde sihtá, etalasj njuolgadusá sáme varresvuodaguoradallamijda sadjihij biejaduvvi nav ruvva gå máhttelis, ja dan diehti bargov álgat guoradalátjit máhttelisvuodajt ja ævtojt sáme tjerdalasjvuodav registrieritjit Álmmukregisstarij la láhkamierredum varresvuodaregisstarijda, javllá Mikkelsen. |
| Utvalg skal styrke samisk språk / Fakta om samiske språk / Språk / Forsiden - Sametinget | Nammadus galggá nannit sámegielav / Diedo sámegielaj birra / Giella / Sámedigge - Sametinget |
| Utvalg skal styrke samisk språk | Nammadus galggá nannit sámegielav |
| – Vi må styrke de samiske språkene og sikre gode tjenester for den samiske befolkningen, sier Kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner. | – Hæhttup nannit sámegielajt ja nanostuhttet buorre dievnastusájt sáme álmmugij, javllá Suohkan- ja ådåstuhttem minisstar Jan Tore Sanner. |
| I dag nedsatte han et offentlig utvalg som skal gå gjennom gjeldende ordninger, tiltak og regelverk for de samiske språkene i Norge. | Uddni sån vuodot almulasj nammadusáv mij galggá tjadádit ja gæhttjat udnásj årnigijt, dåjma ja njuolgadusá ma gulluji sáme gielajda Vuonan. |
| – Samiske språk er sårbare. | – Sámegiela li rasjes dilen. |
| Vi ser både at reglene er lite tilpasset dagens samfunn, og at det mangler kompentanse, sier Sanner. | Vuojnnep dálásj njuolgadusá e hieba udnásj sebrudahkaj ja máhtudahka vádnu, javllá Sanner. |
| Samelovens språkregler ble vedtatt i 1990 og regulerer samiske språkbrukeres rett til bruk av samisk i kontakt med offentlige myndigheter. | Sámelága giellanjuolgadusá, ma mierreduvvin jagen 1990, merustalli sáme giellaaddnij rievtesvuodav adnet sámegielav almulasj oajválattjaj aktijvuodan. |
| Det har skjedd store endringer i organiseringen av offentlig sektor siden språkreglene ble vedtatt i 1990. | Dat rájes gå giellanjuolgadusá mierreduvvin jagen 1990, le årrum stuorra rievddama almulasj suorgen organiserima hárráj. |
| I tillegg har mange samer flyttet til større tettsteder og byer, og ut av dagens forvaltningsområde for samisk språk. | Duodden li sáme jåhtåm tjoahkkebájkijda ja stuoráp stádajda, udnásj háldadusguovloj ålggolij. |
| Det er derfor behov for en helhetlig vurdering av regelverket om samiske språk, og ansvarsfordelingen mellom Sametinget og ulike deler av offentlige forvaltning. | Danen la dárbbo åbbålasj árvustallamij sámegielaj njuolgadusá hárráj. Dárbbo l aj juogadit åvdåsvásstádusáv Sámediggáj ja iesjgeŋgalágásj almulasj háldadusájda |
| –Vi må modernisere regelverket og tiltakene så de passer til samfunnet vårt, er enklere å benytte og åpner for fleksible løsninger, sier Sanner. | – Hæhttup ådåstuhttet njuolgadusájt ja dåjmajt váj hiehpi ietjama sebrudahkaj, ja sjaddi anedahtte ja hiebadahtes tjoavddusa, javllá Sanner. |
| Han trekker frem behovet for regelverk, ordninger og tiltak som kan støtte opp om bruk og utvikling av språkene. | Sån vuoset dárbov njuolgadusájda, årnigijda ja dåjmajda ma doarjju giellaanov ja åvddånimev. |
| – Vi har samarbeidet godt med Sametinget om opprettelsen av utvalget. | – Mij lip aktan Sámedikkijn dahkam buorre bargov nammadusá ásadimijn. |
| Jeg er glad for at vi får involvert personer med god kompetanse og ulik erfaring i dette arbeidet, sier Sanner. | Ávon lav gå dán bargon bessap oasev válldet ulmutjij buorre máhtudagáj ja moattelágásj åtsådallamij, javllá Sanner. |
| Sametingspresident Aili Keskitalo er glad for at det nå nedsettes et offentlig utvalg som skal utrede lovverket, tiltak og ordninger for de samiske språkene. | Sámedikkepresidænnta, Aili Keskitalo la ávon gå dal vuododuvvá almulasj nammadus gut galggá guoradallat láhkatjuohkkev dåjmajt ja årnigijt sámegielaj hárráj. |
| – Sametinget tok initiativ til dette arbeidet fordi vi har sett behovet for å sikre den enkeltes rett til å kunne bruke samisk språk i hverdagen, for eksempel i barnehagen, skolen, ved behov for helsetjenester og i kontakt med offentlige etater generelt. | – Sámedigge álgadij dájna bargujn dan diehti gå mij lip vuojnnám dárbov nanostuhttet ájnegis ulmutjij rievtesvuodav adnet sámegielav bæjválasj giellan, degu mánnágárden, skåvlån, gå la dárbbo varresvuodadievnastusájda ja dábálasj almulasj etáhtaj aktijvuodan. |
| Det er nødvendig å se på hvilke grep som må til for å sikre fremtiden for de samiske språkene, sier Keskitalo. | Dárbbo l guoradallat barggovuogijt gå galggá nanostuhttet sámegielaj boahtteájgev, javllá Keskitalo. |
| Bruken av og kunnskapen om samisk språk varierer mellom de forskjellige samiske språkområdene og fra kommune til kommune. | Sámegiela addnem ja máhtudahka målssu iesjgeŋgalágásj giellaguovloj ja suohkanij gaskan. |
| Utvalget skal vurdere fleksible løsninger som bidrar til forenkling og tar høyde for at kommunene har ulike utfordringer og behov. | Nammadus galggá árvustallat hiebalasj tjoavddusijt ma giehpedi ja vieledi suohkanij sierralágásj hásstalusájt ja dárbojt |
| Utvalget skal legge vekt på ordninger og tiltak som kan føre til at flere lærer seg og bruker de samiske språkene, og som dermed sikrer kommuner og andre tjenesteytere personale med kompetanse i samiske språk. | Nammadus biedjá dættov årnigijda ja dåjmajda ma bádtjiji suohkanijt bisodittjat barggijt sámegielmáhtudagájn, ja dan láhkáj måvtåstuhttet ulmutjijt oahppat sámegielajt ja adnuj válldet. Ja dan láhkáj bisodit suohkanijt ja ietjá dievnastusájt giellamáhtudagájn. |
| Mandatet som Sametinget og Regjeringen har utarbeidet, viser at det er et viktig og nødvendig arbeid utvalget skal gjennomføre. | Gåhtjodusáv majt Sámedigge ja Ráddidus li dahkam, vuoset dát la ájnas ja dárbulasj barggo majt nammadus galggá ållidahttet. |
| Kommunal- og moderniseringsminister Jan Tore Sanner og sametingspresident Aili Keskitalo ønsker utvalget lykke til med arbeidet. | Suohkan- ja ådåstuhttem minisstar, Jan Tore Sanner ja Sámedikke presidænnta, Aili Keskitalo sávvaba vuorbev bargujn. |
| Utvalget har følgende medlemmer: | Nammadusá ájrrasa li: |
| Konstituert fylkesmann i Troms Bård Magne Pedersen (leder), Tromsø Sorenskriver ved Indre Finnmark Tingrett Finn Arne Selfors (nestleder i utvalget), Tana | Vuododum fylkkamánne Råmsån, Bård Magne Pedersen (njunnjusj), Tråmsså Sunnde Sis-Finnmárko Diggeriektán, Finn Arne Selfors (nammadusá sadjásasj), Deatnu |
| Utvalget skal avlevere sin rapport innen 15. februar 2016. | Nammadus galggá åvddånbuktet diedádusáv åvddål guovvamáno 15.b. 2016. |
| Om Sametinget | Sámedikke birra |
| Sametinget er et folkevalgt organ for samene i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna Vuonan. |
| 39 representanter velges fra 7 valgkretser hvert fjerde år. | 39 ájrrasa válljiduvvi gietjat válggaguovlos juohkka nælját jage. |
| Sametinget skal styrke samenes politiske stilling og fremme samenes interesser i Norge, bidra til en likeverdig og rettferdig behandling av det samiske folket og arbeide med å legge forholdene til rette for at samene kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og sitt samfunnsliv. | Sámedigge galggá nannit sámij politihkalasj dilev ja åvdedit sámij ássjijt Vuonan, barggat vaj sáme álmmuk giehtadaláduvvá avtaárvvusattjat ja rievtesferduk láhkáj ja hiebadahttet vaj sáme máhtti ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav åvddånahttet. |
| Variert næringsliv / Næringer / Forsiden - Sametinget | Moattelágásj æládusiellem / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Variert næringsliv | Moattelágásj æládusiellem |
| Sametinget ønsker et variert næringsliv som er attraktivt for begge kjønn. | Sámedigge sihtá adnet moattelágásj æládusiellemav mij la bissel goappásj sjiervijda. |
| Sametinget vil snu fraflyttingsstrømmen fra samiske områder. | Sámedigge sihtá rievddadit ierijt jåhtemgålgov sáme dáfojs. |
| Det å skape et variert næringsliv og arbeidsplasser for unge vil være avgjørende for å lykkes med det. | Ásadit moattelágásj æládusiellemijt ja barggosajijt nuorajda la ájnas jus galggá vuorbástuvvat dajna. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| I tillegg til arbeidsplasser er det viktig å opprettholde attraktive lokalsamfunn der unge vil bo. | Lassen barggosajijda la dat ájnas bisodit bisselis bájkálasj sebrudagáv gånnå nuora sihti årrot. |
| Samarbeid med kommunene og andre som har ansvar for tiltak innenfor blant annet infrastruktur, kultur- og skoletilbud er viktig for Sametinget. | Aktisattjat barggat suohkanij ja iehtjádij gejn la åvdåsvásstádus dåmajda sisŋelt degu dal infrastruktuvrra, kultuvrra- ja skåvllåfálaldagá li ájnnasa Sámediggáj. |
| Sametinget jobber for: | Sámedigge barggá dán åvdås: |
| Attraktive og levedyktige samiske lokalsamfunn | Bisselis ja viessonanos sáme bájkálasj sebrudagájt |
| Å utvikle arbeidsplasser innenfor variert næringsliv | Åvddånahttet barggosajijt sisŋelt moattelágásj æládusiellemij |
| Å få flere arbeidsplasser i samiske kulturnæringer | Åttjudit ienep barggosajijt sáme kultuvrraæládusájda |
| Å øke profesjonaliseringen og kommersialiseringen i samiske kulturnæringer | Lasedit profesjonaliserimav ja kommersialiserimav sáme kultuvrraæládusájda |
| Et ensidig næringsliv kan være sårbart for lokalsamfunnene hvis det skjer plutselige endringer i næringslivet. | Avtagærddásasj æládusiellem máhttá årrot rassje bájkálasj sebrudagájda jus sjaddi hæhkka rievddadusá æládusiellemin. |
| Det viser samfunn som Porsanger, Sør-Varanger og Mo i Rana som måtte gjennom store omstillingsprosesser etter nedbemanninger. | Dat vuoseduvvá sebrudagájn Porsáŋgun, Oarjje-Varangerin ja Mo i Ranan ma hæhttujin tjadádit stuor rievddadusprosessajt maŋŋel barggebinnedimij. |
| Sametinget vil oppsøke næringslivet i utvalgte kommuner for å møte etablerere og næringsutøvere. | Sámedigge sihtá åhtsålit æládusiellemav muhtem sierra suohkanijs ja iejvvit ásadit æládusdoajmmijt. |
| Innenfor samiske kulturnæringer er det behov for produktutvikling og nettverksbygging | Sisŋelt sáme kultuvrraæládusáj la dárbbo buvtaåvddånahttemijda ja værmádakdahkuj. |
| Sametinget vil skape et allsidig og variert næringsliv gjennom å: | Sámedigge sihtá ásadit ållo- ja moattelágásj æládusiellemijt dán baktu: |
| Prioritere kvinnelig entreprenørskap | Åvdedit nissunij viddnodåjmav |
| Prioritere ungt entreprenørskap i videregående skole | Åvdedit nuoraj viddnodåjmajt joarkkaskåvlån |
| Være aktiv overfor kommunene i samiske områder | Årrot doajmmá suohkanijda sáme dáfojs |
| Avholde kommuneseminarer hvert år der tema er nærings- og samfunnsutvikling. | Duollat suohkanseminárajt juohkka jage gånnå tiebmá la æládus ja sebrudakåvddånahttem. |
| Dette i tråd med Sametingets melding om næringsutvikling i samiske områder. | Dat la Sámedigge diedádusá milta æládusåvddånime sáme guovloj birra. |
| Et ensidig næringsliv kan være sårbart for lokalsamfunnene hvis det skjer plutselige endringer i næringslivet. | Avtagærddásasj æládusiellem máhttá årrot rassje bájkálasj sebrudagájda jus sjaddi hæhkka rievddadusá æládusiellemin. |
| Velkommen Røyrvik / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Buorisboahtem Raavrevijhke / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget og Røyrvik kommune undertegner samarbeidsavtale om tospråklighet. | Sámedigge ja Raavrevijhke suohkan vuollájtjálli aktisasjbarggosjiehtadusáv guovtegielakvuoda gáktuj. |
| - Jeg er veldig glad for at Røyrvik kommuner vil være med på å utvikle og fremme det sørsamiske språket, sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | – Viehka ávvusav gå Raavrevijhke suohkan sihtá oassálasstet oarjjelsámegielav åvddånahttet ja åvdedit, javllá rádeájras Ellinor Marita Jåma. |
| Røyrvik er Jåmas hjemkommune. | Raavrevijhke le Jåma sijddasuohkan. |
| Sametinget har samarbeidsavtaler med ti kommuner og fire fylkeskommuner. | Sámedikken li aktisasjbarggosjiehtadusá lågij suohkanij ja nieljij fylkkasuohkanij. |
| Avtalen med Røyrvik kommune ble underskrevet i forbindelse med møtet mellom Sametinget, kommunene og fylkeskommunene om oppfølgingen av samarbeidsavtalene. | Raavrevijhke suohkana sjiehtadus vuollájtjáleduváj gå Sámedigge, suohkana ja fylkkasuohkana æjvvalin aktisasjbarggosjiehtadusájt tjuovvolit. |
| -Kommuner og fylkeskommunene er viktige i arbeidet med å utvikle samisk språk. | -Suohkana ja fylkkasuohkana li ájnnasa gå galggá sámegielav åvddånahttet. |
| Vi er derfor glad for at kommuner og fylkeskommuner tar ansvar for at samiske språk skal være levende språk i fremtiden også. | Danen lip viehka ávon gå suohkana ja fylkkasuohkana åvdåsvásstádusáv válldi váj sámegiela galggi ielle giela boahtteájgijda aj. |
| Sametingets mål er at samarbeidsavtalene skal være redskap til en god dialog og samarbeid om samisk språk. | Sámedikke ulmme le aktisasjbarggosjiehtadusá galggi ræjddon buorre guládallamij ja aktisasjbargguj sámegiela vuoksjuj. |
| De valg som tas i dag betyr noe for fremtiden for de samiske språkene, sier rådsmedlem Ellinor Marita Jåma. | Majt uddni válljit mierkki juojddáv sámegielaj boahtteájggáj, javllá rádeájrasEllinor Marita Jåma. |
| I forvaltningsområdet for samisk språk er samisk og norsk likestilte språk. | Sáme giellaháldadimguovlon li sáme- ja dárogiela avtaárvvusasj giela. |
| Det betyr at alle har rett til å bli betjent på samisk når de henvender seg til kommunen eller andre offentlige etater. | Dat mierkki juohkkahattjan le riektá sámegiellaj dievnastuvvat gå válldá aktijvuodav suohkanijn ja ietjá almulasj ásadusájn. |
| For mer informasjon: Rådsmedlem Ellinor Marita Jåma, + 47 916 13 460 | Ienep diedo:Rádeájras Ellinor Marita Jåma, + 47 916 13 460 |
| Verdens største matmesse gir samisk mat unike muligheter | Værálda stuorámus biebbmooassása sáme biebbmuj sierra máhttelisvuodajt vaddá |
| Sametingsråd Mariann Wollmann Magga deltok på åpningen av verdens største matmesse Grüne Woche. | Sámedikkeráde Mariann Wollmann oassálastij værálda stuorámus biebbmooassásij, Grüne Woche, rahpamij. |
| - Denne messen gir unike muligheter for å profilere samisk mat fremover, sier Magga. | - Dá biebbmooassása vaddi sierra máhttelisvuodajt sáme biebmov åvddålijguovlluj tjalmostahtátjit, javllá Magga. |
| - Jeg er tilfreds med at samiske næringsutøvere og representanter deltok på årets matmesse. | - Mån lav tjaŋgas gå sáme æládusbargge ja åvdåstiddje dan jage biebbmooassásijda oassálasstin. |
| Dette viser at statusen til samisk matkultur og reiseliv er løftet til et nasjonalt nivå. | Dát vuoset sáme biebbmokultuvra ja mannoæládusá árvvo la nasjåvnålasj dássáj låpptidum. |
| Det er vi stolte over, sier sametingsråd Mariann Wollmann Magga, som deltok på åpningen av messen 20. januar. | Dassta mij mihástallap, javllá sámedikkeráde Mariann Wollmann Magga, gut oassálastij biebbmooassásij rahpamijda ådåjakmáno 20. biejve. |
| Landbruks- og matminister Jon Georg Dale deltok også på matmessen. | Ednambarggo- ja biebbmominisstar Jon Georg Dale aj oassálastij biebbmooassásijda. |
| Nord-Norge og samiske matprodusenter har vært representert på messen fem år på rad fram til i fjor. | Nuortta-Vuodna ja sáme biebbmobuvtadiddje li oassásijda vihtta jage maŋŋálakkoj oassálasstám gitta dijmásj rádjáj. |
| Sametingsråden mener at det viser at samisk matkultur er unik i landssammenheng, noe som Sametinget vil bruke bevisst i sin satsning på videreforedling av mat. | Sámedikkeráde mielas dat vuoset, sáme biebbmokultuvrra la sierralágásj mijá rijkan, mav Sámedigge diedulattjat sihtá ávkástallat vuorodime biebmov vijddásappot gárvedit. |
| - Jeg ser et stort potensial spesielt i at samiske matspesialiteter blir lettere tilgjengelig for forbrukerne, koblingen mellom matsatsning og reiseliv vil styrke begge næringene, sier sametingsråd Mariann Wollmann Magga. | - Mån vuojnáv stuorra máhttelisvuodav ållagasj gå sáme ájvvanisá ienebut sadjihin oasstijda sjaddi, aktijvuohta biebbmovuorodime ja mannoæládusá gaskan goappásj æládusájt nanni, javllá sámedikkeráde Mariann Wollmann Magga. |
| -V synes det er en anerkjennelse av aktører som Ellinor G. Utsi fra Davvi Siida og Eva Nordfjell fra Rørosrein, når de blir invitert av matministeren til å delta på Regjeringens satsning på lokal mat og reiseliv, sier Magga. | -Mijá mielas li rámmpomin oassálasstijt Ellinor G. Utsi Davvi Siidas ja Eva Nordfjell Rørosreinas, gå såj bivddiduvvaba biebbmominisstaris Ráddidusá vuorodibmáj bájkálasj biebbmuj ja mannoæládussaj, javllá Magga. |
| Også næringsorganisasjonen Norske Reindriftsamers Landsforbund ved leder Ellinor Marita Jåma deltok i næringsdelegasjonen. | Æládusorganisasjåvnnå Vuona Boatsojsámij Rijkalihtto jådediddje Ellinor Marita Jåma baktu oassálastij æládusrájadussaj. |
| Sametinget har i 2017 prioritert satsning på utvikling av matspesialitet fra samiske områder. | Sámedigge le 2017 vuorodam åvddånahttet biebbmoájvvanisájt sáme guovlojs. |
| - Vi deltar også i et samarbeid om utvikling av et større matprosjekt som ledes av Innovasjon Norge. | - Mij aj oassálasstep aktisasjbargguj åvddånahttemin stuoráp biebbmoprosjevtav mav Innovasjon Norge jådet. |
| Visjonen er å gjøre Nord-Norge til en internasjonalt kjent matregion og jeg håper at vi kan gå videre med et hovedprosjekt i år. | Visjåvnnå le dahkat Nuortta-Vuonav gasskarijkalattjat dåbddusin biebbmoguovllon dahkat, ja mån doajvov máhttep oajvveprosjevtajn dán jage joarkket. |
| Jeg håper at vi kan øke videreforedlingen av samisk mat – både reindrift, jordbruk og fiskerinæringen og alt det naturen byr på, det er et stort potensial til det, avslutter Magga. | Doajvov máhttep lasedit vijddásap gárvedimev, - boatsojæládusán, ednambarggoæládusán ja guollimæládusán ja gájkajn majt luonndo fállá, dasi li stuorra máhttelisvuoda, låhpat Magga. |
| Verdiskapingsprogrammet / Næringer / Forsiden - Sametinget | Árvvodahko prográmma / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Det overordnede målet med Sametingets verdiskapingsprogram er å øke verdiskapingen gjennom innovative næringskombinasjoner og samisk reiseliv. | Dat gájkbadjásasj ulmme la Sámedikke árvvodahko prográmmajn la lasedit árvvodagov tjadu innovatijvva tjoahkkeæládusáj ja sáme mannoæládusájn. |
| Ansvarlig politiker | Politihkalasj åvdåsvásstediddje |
| Kombinasjoner mellom ulike næringer er en tradisjon som har vært vanlig i samiske samfunn. | Kombinasjåvnnå ålolágásj æládusájs la tradisjåvnnå ja le årrum viehka dábálasj sáme sebrudagájs. |
| En slik næringstilpasning gjør det mulig å spre risikoen på flere virksomheter. | Dakkir æládushiebadibme dahká dav máhttelis juohket vádáv ienep dåjmajda. |
| Familien vil kunne øke sine inntjeningsmuligheter ved å hente inntekter fra flere virksomheter. | Vehka adná máhttelisvuodav lasedit sijá sisboahto máhttelisvuodav ja oadtjot sisboadov moattet dåjmas. |
| I mange samiske områder er det mangel på ressurser så som arealer, små kvoter både innenfor fiskerinæring og jordbruk. | Ålon sáme dáfon la binná ressursajs degu dal vijddudagájs, ja unna oasátja guolleæládussaj ja ednambargguj. |
| Kombinasjon med andre virksomheter gjør det mulig å bo i områder som ellers ikke ville ha gitt nok ressurser for eneyrkevirksomhet. | Kombinasjåvnnå ietjá æládusáj dahká dav máhttelissan årrot rabddabielijn gånnå ietján ælla ressursa dåssjå åvtå lágásj æládussaj. |
| Programmet ble satt i gang i 2008 og tiltak innarbeides årlig i Sametingets budsjett. | Prográmma biejaduváj mannuj 2008 ja dåjma bargaduvvin sisi jahkásattjat Sámedikke budsjæhttaj. |
| Programmet har en økonomisk ramme på 8,5 millioner kroner. | Prográmman la ekonomalasj ålgoldis 8,5 millijåvnåjn kråvnåjn. |
| Verdiskapningsprogrammet for næringskombinasjoner og samisk reiseliv har som mål å: | Árvvodahkoprográmma æláduskombinasjåvnnåj ja sáme mannoæládusán la ulmme: |
| Øke kompetansen for etablerere | Lasedit máhtov gåk álgadit |
| Rekruttere unge til duodjinæringen | Åttjudit nuorajt duodjeæládussaj |
| Bedre rammebetingelsene for utmarksnæringer | Buorep ålgoldisævtojt miehttseæládusájda |
| Profilere kombinasjonsvirksomhet | Hábbmit kombinasjåvnnådåjmajt |
| Øke veksten i samisk reiseliv | Lasedit sjattov sáme mannoæládusán |
| Få marine næringer inn som en naturlig del av samisk reiseliv | Oadtjot marijnna æládusájt sisi degu luondulasj oasen sáme mannoæládusán |
| Øke uttak av sel for å bedre kvaliteten på de lokale fiskebestandene | Binnedit nuorjojt ja dajna vuogijn buoredit kvalitehtav bájkálasj guollelågos |
| Verneområdestyrer / Verneplanarbeid / Naturmangfold / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Suodjalimguovloj stivra / Verneplanarbeid / Luondo moattebelakvuohta / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget og Miljøverndepartementet konsulterte seg fram til enighet om innføring av lokale verneområdestyrer, som også sikrer samisk deltakelse. | Jagen 2010 de Sámedigge ja Birássuodjalimdepartemænnta guorrasijga konsulterimij baktu álgget bájkálasj suodjalimguovloj stivraj, ma aj nanniji sáme ájrastahttemav. |
| Verneområdestyrene velges av kommunestyre, fylkestinget og Sametinget. | Suodjalimguovloj stivra válljiduvvi suohkanstivrajs, fylkadikkijs ja Sámedikkes. |
| Graden av samisk representasjon blir vurdert ut i fra områdets betydning for samisk kultur og næringsutøvelse. | Sáme ájrastahttema låhko árvustaláduvvá guovloj sáme kultuvra ja æládusáj gáktuj. |
| Miljøverndepartementet og Sametinget konsulterer om sammensetningen (antallet) og den samiske representasjonen for hvert enkelt nasjonalparkstyre. | Birássuodjalusdepartemænnta ja Sámedigge konsulteriji stivraj sáme ájrastahttema lågo birra juohkka nasjonálpárkaj hárráj. |
| Den nye forvaltningsordningen er i tråd med ILO-169 om urfolk, artikkel 15 nr. 1 som forplikter staten til å sikre samisk deltaking ved bruk, forvaltning og bevaring av naturressursene i samiske områder. | Dát ådå háldadimårnik le ILO-169 álggoálmmuga konvensjåvnå, artihkal 15 nr. 1 milta mij vælggogahttá stáhtav nanninitjit sáme oassálasstemav luondoresursaj ávkástallamav, háldadimev ja bisodimev sáme guovlojn. |
| Sekretariatet for hvert styre skal ivaretas av en statlig ansatt verneområdeforvalter. | Tjállebargo juohkka stivrraj galggá dagáduvvat bájkálasj stáhta virggádim suodjalimguovlo háldadiddjes. |
| Verneområdestyrene skal forvalte verneområder etter rammene i vedtatt verneforskrift med tilhørende Kongelig resolusjon som utfyller verneforskriften, samt naturmangfoldlovens bestemmelser. | Suodjalimguovlo galggi háldadit suodjalimguovlojt ævtojt gáktuj ma li mierreduvvam suodjalimnjuolgadustjállagijn aktan Gånigá resolusjåvnåjn mij suodjalimnjuolgadustjállusav dævddá, ja luondomoattebelaklága mærrádusájt. |
| Et viktig arbeid for de ulike styrene og lokale verneområdeforvalterne er å utarbeide (eller revidere) forvaltningsplaner for verneområdene. | Stivraj ja bájkálasj suodjalimguovloj háldadiddjij ájnas barggon le (jali ådåstuhttet) suodjalimguovloj háldadimplánajt. |
| Forvaltningsplaner er viktige arbeidsredskaper i den daglige forvaltningen både for å få en enhetlig og tydelig forvaltning og for å sikre at verneverdiene i området ivaretas. | Háldadimplána li ájnas barggonævo bæjválasj háldadimen oattjotjit avtalágátjin ja tjielggasabbon ja nannitjit guovlo suodjalimárvojt. |
| En forvaltningsplan skal være et praktisk hjelpemiddel til å opprettholde og fremme verneformålet og skal således også gi klare retningslinjer for avveining mellom vern og bruk i område | Háldadimpládna galggá liehket praktihkalasj viehkkenævvon bisodittjat ja åvdedittjat suodjalimárvov ja galggá nav de vaddet tjielgga njuolgadusájt guovlo adnemij ja suodjalibmáj. |
| De medlemmene som Sametinget oppnevner til nasjonalparkstyrer representerer samiske interesser i kraft av sin egen person i styret. | Da ájrrasa majt Sámedigge nammat nasjonálpárkaj stivrajda åvdåsti sáme berustimijt ietjasa tjadá stivran. |
| De representerer det samiske folket i styret fordi de er oppnevnt av Sametinget. | Sij åvdåsti sáme álmmugav stivrajn danen gå li Sámedikkes nammadum. |
| Men de opptrer ikke på vegne av Sametinget i styret, d.v.s. at Sametinget har ingen instruksjonsmyndighet over dem. De er valgt til styret fordi Sametinget mener de vil ivareta samiske interesser på en god og helhetlig måte i styrearbeidet. | Valla sij e Sámedikke åvdåsta stivran, d. s. j. jut Sámedikken ij la bagádimfábmudahka sijá gáktuj. Sij li válljiduvvam stivrraj gå Sámedikke vuojnos sij sáme berustimijt bærrájgåhtsi buorre ja åbbålasj láhkáj stivrrabargon. |
| Verneplanarbeid / Naturmangfold / Miljø, areal og kulturvern / Forsiden - Sametinget | Verneplanarbeid / Luondo moattebelakvuohta / Birás, areálla ja kultursuodjalus / Sámedigge - Sametinget |
| Sametinget og Miljøverndepartementet konsulterte seg fram til enighet om innføring av lokale verneområdestyrer, som også sikrer samisk deltakelse. | Jagen 2010 de Sámedigge ja Birássuodjalimdepartemænnta guorrasijga konsulterimij baktu álgget bájkálasj suodjalimguovloj stivraj, ma aj nanniji sáme ájrastahttemav. |
| Konsultasjonsretningslinjer for verneplanarbeid | Konsultasjåvnnånjuolgadusá suodjalimpládna bargguj |
| Sametinget og Miljøverndepartementet konsulterte seg fram til enighet om en avtale om egne retningslinjer for verneplanarbeid i samiske områder i 2007. | Sámedigge ja Birássuodjalimdepartemænnta guorrasijga sjiehtadussaj konsulterimij baktu suodjalimpládna bargo njuolgadusájda sáme guovlojn jagen 2007. |
| Vi har kommet langt, men det er fortsatt en vei å gå / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Guhkás lip ållim, valla ajtu le vil váttsos / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Vi har kommet langt, men det er fortsatt en vei å gå | Guhkás lip ållim, valla ajtu le vil váttsos |
| 08. mars 2013 | 08. njoktje 2013 |
| Nå vi i dag 8. mars 2013 feirer den internasjonale kvinnedagen og 100 års stemmerett for kvinner i Norge, er det viktig å huske på at selv om vi er kommet langt, er det fortsatt en vei å gå, uttaler sametingspresident Egil Olli. | Gå uddni sjnjuktjamáno 8. biejve ávvudallap rijkajgasskasasj nissunbiejvev ja 100 jage nissunij jienastimriektáj Vuonan, de le ájnas mujttet vájku lip guhkás ållim, de le ajtu vil váttsos, javllá sámedikkepresidænnta Egil Olli. |
| - Det samiske samfunn har tradisjonelt vært et likestilt samfunn, hvor kvinner har hatt spilt en sentral rolle. | - Ájgij tjadá le sáme sebrudahka læhkám dásseárvvusasj sebrudahka, gånnå nissunijn le guovdásj roalla læhkám. |
| For hundre år siden viste dette seg blant annet i arbeidet til den samiske foregangskvinnen Elsa Laula Renberg. | Tjuohte jage dássta åvddåla vuojnijma dav duola dagu sáme åvddånissuna Elsa Laula Renberg bargo tjadá. |
| I dag kan likestillingen illustreres med kjønnsfordelingen i Sametinget. | Uddni máhttep dásseárvov gåvvidit Sámedikke sjiervvejuogadime baktu. |
| Vi har en folkevalgt forsamling som består av 49 % kvinner og 51 % menn, uttaler president Egil Olli. | Miján le álmmukválljidum tjoaggulvis gånnå 49 % li nissuna ja 51 % li ålmmå, javllá presidænnta Egil Olli. |
| Han påpeker videre at selv om det samiske samfunn har kommet langt er vi ennå ikke ved veis ende, verken nasjonalt eller internasjonalt. | Sån vijddábut dættot vájku sáme sebrudahka le guhkás ållim de ep la ájn gåggu galggap, lehkus dal ietjama rijkan jali rijkajgasskasattjat. |
| - Likestilling er noe vi aldri må slutte å arbeide for, som parlament, samfunn og medmennesker. | - Dásseárvvo le juoga man åvdås ep goassak galga hiejttet barggat parlamænntan, sebrudahkan ja guojmmealmatjin. |
| Jeg vil benytte denne anledningen til å gratulere alle kvinner med dagen, avslutter president Egil Olli. | Sávav gájka nissunijda vuorbbe biejvijn, låhpat presidænnta Egil Olli. |
| En lang vei å gå | Guhka váttsos |
| Rådsmedlem Vibeke Larsen er medlem i den norske delegasjonen til FNs kvinnekommisjon (CSW) og markerer kvinnedagen i New York. | Rádeájras Vibeke Larsen oassálasstá vuona delegasjåvnnåj AN:a nissunkommisjåvnån (CSW) ja nissunbiejvev New Yorkan ávvudallá. |
| I den norske delegasjonen har hun fremhevet urfolks kvinners utfordringer i arbeidet med å stoppe vold mot kvinner. | Vuona delegasjåvnån le sån åvdedam álggoálmmuknissunij hásstalusá gå galggá dierredimev nissunij vuosstij hieredit. |
| Etter initiativ fra Sametinget foreslo Norge å inkludere Urfolkserklæringen inn i kvinnekommisjonens sluttdokument. | Sámedikke ájalvisá milta oajvvadij Vuodna Álggoálmmuktjielggidusáv fáron válldet nissunkommisjåvnå loahppadokumenntaj. |
| - Vold er en effektiv metode for å gjøre kvinner tause og maktesløse. | - Dierredibme le vuogas vuohke gå galggá nissunijt sjávvunahttet ja hæssodit. |
| Å gjøre sin stemme kjent og hørt, handler om makt. | Ietjasa jienav låpptit ja gullut mierkki fábmo. |
| Og det er nok av dem som fremdeles ikke ser kvinner som hele, myndige mennesker, både lokalt og globalt. | Ja galle le sijájs gudi e nissunijt ane ålles, iesjrádálasj ulmutjin, sihke bájkálattjat ja væráltvijddásattjat. |
| På selveste kvinnedagen er det dermed en glede å fortelle at det nå ser ut til å være bred enighet om at urfolkskvinners rett til beskyttelse skal vektlegges spesielt, uttaler Vibeke Larsen fra New York. | Danen le ávvosáhka gå sjielvvi nissunijbiejven besav subtsastit jut dálla vuojnnet vijddásit guorras dasi jut álggoálmmuknissunij riektá suodjalibmáj galggá sierraláhkáj dættoduvvat, javllá Vibeke Larsen New Yorkas. |
| Sametinget deltar også i nettverk for urfolkskvinner i CSW. | Sámedigge oassálasstá aj álggoálmmuknissunij værmádagán CSW:an. |
| Her arbeider man med å få inkludert utfordringer for urfolks kvinner i sluttdokumentet. | Dánna barggá dan vuoksjuj jut álggoálmmugij nissunij hásstalusájt galggá fáron oadtjot loahppadokumænntaj. |
| - Urfolkskvinnene er opptatt av å sette søkelys på rasisme som grunnlag for vold, urfolkskvinner som utsettes for vold fra styresmakter og militære samt kvinner som utsettes for vold som følge av krig og minelegging. | - Álggoálmmuknissuna berusti rasismav åvdedit sivvan dierredibmáj, álggoálmmuknissuna gejt oajválattja ja militerra dierredi aktan nissuna gudi hæhttuji gierddat doaro ja mijnaj diehti. |
| Mange opplever også at forurensning av urfolksområder fører til skader på gravide og barn. | Moaddásijn le aj dakkir dille jut álggoálmmukguovloj nuoskodime diehti vahágahteduvvi sij gudi li iesselissan ja sijá máná. |
| I mange urfolkssamfunn er det ikke gode nok lover og rettssystem for å ivareta kvinnene. | Moatten álggoálmmuksebrudagán ælla lága jalik riektásystema ma li dågålattja nissunijt várajda válldet. |
| Dette setter urfolkskvinnene i en svært vanskelig situasjon. | Navti álggoálmmuknissuna viehka gássjelis dilláj båhti. |
| Flere av disse kvinnene risikerer både sitt eget og familiens liv for å målbære urfolks- og kvinnerettigheter. | Moaddása dájs nissunijs ietjasa ja fámilja hekkajn pánntan álggoálmmuk- ja nissunriektájt åvdedi. |
| Rådsmedlem Vibeke Larsen uttaler avslutningsvis at som representanter for urfolk i et av verdens rikeste land er vi forpliktet til å arbeide for utviklingsmulighetene og rettsutviklingen for andre urfolk, også på likestillingsfeltet. | Rádeájras Vibeke Larsen låhpat dajna jut mij gudi lip álggoálmmuk avta værálda boandámus rijkajn beras lulujma ietjá álggoálmmugij åvddånahttema ja riektáj åvdås barggat, dásseárvvosuorgen aj. |
| - Vi har rettigheter og tilgang til et velferdstilbud som andre urfolk bare kan drømme om. Sametinget vil derfor arbeide for å styrke urfolkskvinners tilstedeværelse og innflytelse på den internasjonale arenaen. | - Miján li riektá ja bessap álkkádusfálaldagáv ávkkit ma ietjá álggoálmmugijda le dåssju niehkon. Danen galggá Sámedigge barggat dan vuoksjuj jut nanni álggoálmmuknissunij sajev ja fámov rijkajgasskasattjat. |
| Kontaktperson: | Aktijvuohta: |
| Rådsmedlem Vibeke Larsen, tlf. +47 941 30 116 | Rádeájras Vibeke Larsen, tlf. +47 941 30 116 |
| Viktig kulturhistorie / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Ájnas kulturhiståvrrå / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Viktig kulturhistorie | Ájnas kulturhiståvrrå |
| Sametinget har sommeren 2012 befart 330 bygninger i forbindelse med prosjektet ”identifisering og registrering av samiske bygninger”. | Samedigge le giesen 2012 gehtjadam 330 tsiekkadusájt prosjevtan ”gehtjadibme ja registrerim sáme tsiekkadusájs”. |
| I 2011 startet Sametinget, i samarbeid med Riksantikvaren, opp et registreringsprosjekt av samiske bygninger. | Jagen 2011 Sámedigge álgadij, aktan Rijkaantikvárajn, registrerimprosjevtav sáme tsiekkadusájs. |
| Arbeidet er satt i gang samtidig i nordsamisk området, i markesamisk området og i det sørsamiske området. | Barggo álgaduváj sæmmi båttå nuorttasáme-, márkkosáme- ja oarjjesáme guovlon. |
| Prosjektet skal identifisere, registrere og tilstandsvurdere automatisk fredete og litt nyere samiske bygninger. | Prosjækta galggá gehtjadit, tjáledit ja dilev árvustallat automáhtalasj suodjalum ja ådåp sáme tsiekkadusájn. |
| Følgende kommuner ble befart Grane, Hattfjelldal, Skånland, Tana og Sør-Varanger. | Tjuovvovasj suohkanijn gehtjadime tjadáduvvin: Grane, Hattfjelldal, Skádne, Dædno ja Oarjje-Varanger. |
| Gjennom det 3-årige prosjektet ønsker Sametinget å få registrert samiske bygninger som er eldre enn 100 år og dermed automatisk fredet i hele Norge. | Dájn 3-jahkásasj prosjevta baktu ájggu sámedigge registrerit sáme tsiekkadusájt ma li vuorrasabbo gå 100 jage ja dan diehti automáhtalattjat suodjalum ålles Vuonan. |
| Samiske kultur og kunnskapsbærere | Sáme kultuvrra ja diehtoguodde |
| -Gamle samiske hus har mange kvaliteter som det er viktig å ta vare på. | -Dålusj sáme gådijn li moadda kvalitehta ma li ájnnasa várajválldet. |
| De forteller en historie om samisk kultur og identitet, og derfor er det viktig å registrere og bevare samiske bygninger, sier prosjektleder Mia De Coninck. | Da subtsasti histåvråv sáme kultuvra ja identitehta birra, ja dan diehti le ájnas registrerit ja bisodit sáme tsiekkadusájt, javllá prosjæktajådediddje Mia De Coninck. |
| Disse bygninger utgjør en verdifull kulturarv, og bør sikres som samiske kultur og kunnskapsbærere, sier De Coninck | Dá tsiekkadusá li ájnas kulturárbbe, ja bierriji nanniduvvat sáme kultuvrra ja diehtoguodden, javllá De Coninck. |
| Sametingets prosjektleder Mia De Coninck sier at de har hatt et godt samarbeid med huseierne under sommerens befaringer. | Sámedikke prosjæktajådediddje Mia De Coninck javllá siján le læhkám buorre aktisasjbarggo goahteæjgádij giese gehtjadimijn. |
| Vi har hørt mange interessante historier om bygningene. | Lip gullam moadda mielagiddis subttsasijt tsiekkadusáj birra. |
| Og vi har truffet på mange eiere som har tatt vare på disse bygninger. | Ja lip iejvvim moadda æjgádijt gudi li tsiekkadusájt bisodam. |
| Huseierne vil få tilsendt brev om gjennomført befaring i løpet av desember 2012. | Goahteæjgáda sjaddi oadtjot girjev tjadádam gehtjadime birra javllamánon 2012. |
| Der vil de også bli oppfordret til fortsatt å ta vare på disse bygninger, noe som gjøres best ved normal bruk kombinert med et jevnt tilsyn og vedlikehold. | Dan baktu hasoduvvi joarkket bisodimev dájs tsiekkadusájs, mij buoremusát dagáduvvá dábálasj ano baktu aktan gehtjadimijn ja ájmonanedimijn duolla dálla. |
| Ved behov for restaurering av bygget skal dette gjøres i samarbeid med Sametinget. | Jus le dárbbo åbddimbargguj tsiekkadusán dát galggá dagáduvvat aktisasjbargujn Sámedikkijn. |
| Befart 330 bygninger | Gehtjadam 330 tsiekkadusájt |
| Sametinget har telt til nå 130 stabbur, 70 hus, 24 fjøs, 8 jordkjellere og 3 gammer. | Sámedigge le dálátjij låhkåm 130 skiejá, 70 goade, 24 fievse, 8 ednamtjællára ja 3 gámá. |
| Stabburene har hatt forskjellige bruksformål og forskjellige konstruksjoner. | Skiejájn li læhkám duot dát adnoulmme ja moattelágásj konstruksjåvnå. |
| De kan være lette og luftige eller tunge og tett. | Máhtti liehket gæhppada ja ilmmega jali låssåda ja divtuga. |
| De står på stolper eller på stabber av stein. | Da tjuodtju stålpaj nanna jali gierggehårij nanna. |
| Husene finnes i enda flere varianter, 1, 1 ½ eller 2 etasjer, 2-roms, 4-roms, i tømmer panelt eller ikke. | Gådijs li ájn ienep variánta, 1, 1 ½ jali 2 etásja, 2-lanjá, 4-lanjá, dimmbaris dagádum, panelaj jali ij. |
| Alle type bygninger forteller hver på sin måte om en samisk tilstedeværelse. | Divna slája tsiekkadusá subtsasti ietjas láhkáj sáme adnoguovlo birra. |
| Data og dokumentene som er samlet inn omkring disse bygninger skal legges inn i Askeladden, Riksantikvarens nasjonale database for kulturminner. | Diedo ja tjállaga ma li tjoahkkidum dáj tsiekkadusáj birra galggi Askeladdenij biejaduvvat, Rijkaantikvára nasjonálalasj kulturmujto diehtobássaj. |
| Denne er søkbar på følgende nettsiden http://www.kulturminnesok.no/ | Danna máhtá åhtsåt tjuovvovasj næhttabielen http://www.kulturminnesok.no/ |
| Søker eiere og informanter | Åhtsi æjgádijt ja diehtovaddijt |
| Sametinget vil neste år ha befaringer i Troms og sørsamisk område. | Sámedigge ájggu gehtjadit Råmså ja oarjjelsáme guovlon boahtte jage. |
| Eier du en eldre samisk bygning eller har du lokal kunnskap om samiske bygninger og ønsker å bidra med dette, så kan du ta kontakt med Sametinget. | Æjggu gus dån oabme sáme tsiekkadusáv jali le dujna bájkálasj diehto sáme tsiekkadusáj birra ja ájgo oassálasstet dájna, de máhtá Sámedikkijn guládallat. |
| Send oss gjerne et bilde og informasjon om bygningene, forteller prosjektleder Mia De Coninck. | Rádjala gåvåv ja diedov tsiekkadusáj birra, subtsas prosjæktajådediddje Mia De Coninck. |
| Prosjektleder Mia De Coninck, tel. 78 47 40 23, mobil 90 79 98 19, e-post: mia.de.coninck@samediggi.no | Prosjæktajådediddje Mia De Coninck, tel. 78 47 40 23, mobijlla 90 79 98 19, e-poassta: mia.de.coninck@samediggi.no |
| Viktige dokumenter / Norsk-svensk reinbeitekonvensjon / Reindrift / Næringer | Ájnas dokumenta / Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadibme / Boatsojæládus / Æládus |
| Norsk-svensk reinbeitekonvensjon | Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadibme |
| Politisk sak: Konvensjon mellom Norge og Sverige om grenseoverskridende reindrift inneholder bestemmelser om hvordan reinbeiting over riksgrensa skal foregå. | Politihkalasj ássje: Såbadibme Vuona ja Svieriga gaskan mij gullu rádjárasstidim ællosujttuj, vuoset mierredimev gåktu ælloguohtom rájá badjel galggá doajmmat. |
| Den grenseoverskridende reindriften har tradisjoner som strekker seg tilbake til før riksgrensene mellom Norge og Sverige ble trukket. | Rádjárasstidibme ællosujton la dålusj árbbedáhpe åvddåla Vuona ja Svieriga rijkarádjá gieseduváj. |
| Lappekodisillen av 1751 er den første avtalen som omhandler samenes rett til å drive med reindrift på kryss av grensene. | Lappekodisilla 1751 rájes lij vuostasj såbadibme sámij rievtesvuodaj birra mij gullu boatsojæládussaj rájáj rastá. |
| Den Norsk-svenske reinbeitekonvensjon ble for første gang undertegnet av Norge og Sverige i 2005, men på grunn av sterk misnøye fra samisk side har ikke konvensjonen blitt ratifisert. | Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadime vuollájtjáleduváj vuostasj bále Svierigis ja Vuonas jagen 2005, valla vuosstemiella ællosámijs ij la konvensjåvnnå tjårggiduvvam. |
| Sametinget i Norge og Sverige har sammen med Svenska Samers Riksforbund og Norske Reindriftssamers Landsforbund fått i oppdrag fra norsk og svensk regjering å arbeide videre med norsk – svensk reinbeitekonvensjon. | Vuona ja Svieriga Sámedigge aktan Svieriga Sámij Rijkasiebrre ja Vuona Ællosámij Rijkasiebrre, li gåhtjoduvvam Vuona ja Svieriga rádediddjes joarkket bargujn Svieriga ja Vuona boatsojguohtomsåbadimijn. |
| Formålet er å få en konvensjon som ivaretar alle parters rettigheter og interesser på en god måte. | Ulmme l oadtjot såbadimev mij gåtset gájkaj rievtesvuodajt ja divna berustimijt buorre vuoge milta. |
| Sametinget i Norge har fått ansvaret for å lede prosessen og ønsker derfor å komme i dialog med de berørte reinbeitedistrikter for å sikre en best mulig prosess i arbeidet. | Vuona Sámedigge l oadtjum åvdåsvásstádusáv jådedit prosessav ja dan diehti sihtap guládallat guoskavasj ællosujttotjieldij váj sihkarastátjit buoremus ássjegiehtadallamav. |
| Vi ber berørte reinbeitedistrikt om å ta kontakt med oss dersom man ønsker en dialog med Sametinget om saken. | Guoskavasj ællosujttotjielde gåhtjoduvvi aktijvuodav mijájn válldet jus vuojnni dárbov Sámedikkijn guládallat dájna ássjijn. |
| Arbeidet med den nye konvensjonen har fått en frist på ett år fra september 2012. | Ájggemierre ådå såbådimijn barggat le jagev ragátmáno rájes 2012. |
| Viktige dokumenter | Ájnas dokumenta |
| Viktige dokumenter | Ájnas dokumenta |
| Viktige dokumenter | Ájnas dokumenta |
| Her finnes notater og møtereferater tilknyttet arbeidet med den norsk-svenske reinbeitekonvensjonen. | Dánna gávna tjállagijt ja tjåhkanimgirjijt mij guosská Vuona ja Svieriga ælloguohtomkonvensjåvnå bargguj. |
| Høringsuttalelsene ligger under fanen ”Anbefalte dokumenter” nederst på samlesiden. | Guláskuddamjavllamusájt gávna “Ájnas dokumenta” vuolen tjoahkkebielen vuolemusán. |
| Vil diskutere rasismens konsekvenser / SUPU / Organisasjonsstruktur / Om Sametinget / Forsiden - Sametinget | Sihti rasisma vájkkudusájt dagástallat / SNPN / Organisasjåvnå struktuvrra / Sámmedikke birra / Sámedigge - Sametinget |
| Vil diskutere rasismens konsekvenser | Sihti rasisma vájkkudusájt dagástallat |
| 07. mai 2013 | 07. suehpede 2013 |
| Samisk Parlamentarisk Råd og Sametinget i Norge arrangerer ungdomskonferanse 31. mai - 2. juni 2013 utenfor Oslo. | Sáme Parlamentáralasj Ráde ja Vuona Sámedigge ásadi nuorajkonferánsav moarmesmáno 31. biejves – biehtsemáno 2. bæjvváj 2013 Oslo ålggolin. |
| Temaet for konferansen er hverdagsrasisme. | Konferánsa fáddan le árkkabiejvverasissma. |
| Sametingets Ungdomspolitiske Utvalg (SUPU) er verter for konferansen, og ønsker å sette fokus på utfordringene rundt hverdagsrasisme, hvordan man kan håndtere rasisme og konsekvensene som følger. | Sámedikke Nuorajpolitihkalasj Nammadus (SNPN) konferánsav guossodi, ja sihti árkkabiejvverasisma hásstalusájt dættodit, gåktu máhttá rasismav ja dan vájkkudusájt giehtadallat. |
| - Som unge samer havner vi i blant i situasjoner der vi blir svar skyldige og ender opp som ambassadører for hele folket. | - Mij nuorra sáme álu virddup dilijda gånnå ep rat diede majt galggap javllat ja sjaddap ålles álmmuga ambassadørran. |
| Når undertonen i en påstand er rasistisk eller et spørsmål blir stilt for å provosere, kan det være vanskelig å vite hva og hvordan man skal svare. | Gå muhtem tjuottjodusá ájggomus le rasistalasj jali gå juojddáv gatjádi suhtadittjat, de soajttá liehket gássjel diehtet majt ja gåktu galggá vásstedit. |
| Under konferansen skal vi øve på dette gjennom praktiske øvelser og workshops, vi skal også lære om våre egne rettigheter fra eksperter på området. | Konferánsa aktijvuodan galggap dáv hárjjidallat praktihkalasj hárjjidimij ja workshopaj baktu, galggap aj ietjama riektáj birra oahppat dáj ássjij ássjediehttijs. |
| Første steg mot god argumentasjon er kunnskap, forklarer Sagka Marie Danielsen, leder av SUPU. | Vuostasj lávkke buorre argumentajda le máhtti, tjielggi SNPN jådediddje Sagka Marie Danielsen. |
| Konferansen begynner fredag 31. mai kl. 14:00 på Quality Hotel Olavsgaard utenfor Oslo og avsluttes søndag 2. juni. | Konferánssa álggá bierjjedagá moarmesmáno 31. biejve kl. 14:00 Quality Hotel Olavsgaardan Oslo ålggolin ja låhpaduvvá sådnåbiejve biehtsemáno 2. biejve. |
| SUPU-lederen antar det vil være rundt 50 deltakere mellom 16 og 30 år fra Norge, Sverige, Finland og Russland på konferansen. | SUPU-jådediddje árvvet sulle 50 oassálasste gasskal 16 ja 30 jage Vuonas, Svierigis, Suomas ja Ruossjas sjaddi konferánssaj sæbrrat. |
| Hun oppfordrer alle interesserte i å melde seg på. | Sån hasot gájkajt gudi berusti sæbrrat. |
| - Hverdagsrasisme er et tema som er viktig å diskutere og vi håper at DU deltar og kommer med dine erfaringer og synspunkter, uttaler Sagka Marie Danielsen avslutningsvis. | - Árkkabiejvverasissma le tiebmá mij le ájnas dagástallat ja sávav DÅN boadá ietjat vásádusáj ja vuojnoj oassálastá, låhpat Sagka Marie Danielsen. |
| For mer informasjon om konferansen: | Ienep diedo konferánsa birra: |
| SUPU, e-post: supu@samediggi.no | SUPU, e-poassta: supu@samediggi.no |
| Sametinget, tlf. nr. +47 78 48 42 35. | Sámedigge, tlf. nr. +47 78 48 42 35. |
| Meld deg på her. | Diededa dáppe. |
| Frist for påmelding: 15. mai. | Diededime ájggemierre: moarmesmáno 15. biejve. |
| Vil øke kunnskapen om vold i nære relasjoner / Sosial / Helse og sosial / Forsiden - Sametinget | Sihtá lasedit diedojt vahágahttemijs lahka gasskavuodajn / Sosiálla / Varresvuohta ja sosiálla / Sámedigge - Sametinget |
| Vil øke kunnskapen om vold i nære relasjoner | Sihtá lasedit diedojt vahágahttemijs lahka gasskavuodajn |
| I Sametingets budsjett for 2015 er det bevilget 450 000,- til et prosjekt om vold i nære relasjoner i samiske samfunn. | Sámedikke budsjehtan 2015 jahkáj le juolloduvvam 450 000,- prosjæktaj vahágahttemijs lahka gasskavuodajn sáme sebrudagán. |
| Prosjektet er et samarbeid med Justis- og beredskapsdepartementet. | Prosjækta le aktisasjbarggo Justijssa- ja gárvedimdepartementajn. |
| Formålet med undersøkelsen er å kartlegge hvilke faktorer i samiske samfunn som påvirker forekomst og utøvelse av vold i nære relasjoner, samt hvordan avdekking, forebyggende tiltak og hjelpetiltak kan tilrettelegges best mulig for den samiske befolkningen. | Ájggomus prosjevtajn la guoradallat makkár faktåvrå sáme sebrudagán vájkkudi vahágahttemijt lahka gasskavuodajn ja man galli, ja duodden gåktu ilmodibme, duostudibme ja viehkkedåjma máhtti hiebadahteduvvat buoremus láhkaj sáme álmmugij. |
| - Sametingsrådet vil være en samfunnsaktør for å bekjempe vold mot kvinner. | - Sámediggeráde sihtá liehket oassálasste sebrudagán duostudittjat vahágahttemijt nissunij vuossti. |
| Vi håper med dette å få ny kunnskap om hvordan hjelpeapparatet kan møte voldsutsatte og gi best mulig hjelp, uttaler rådsmedlem Henrik Olsen. | Doajvvop mij oadtjop ådå diedojt gåktu viehkkeásadus máhttá vahágahtedum ulmutjijt duosstot ja vaddet buoremus viehkev gå máhttelis, javllá rádeájras Henrik Olsen. |
| Vold i nære relasjoner er et alvorlig samfunnsproblem og en kriminell handling. | Vahágahttema lahka gasskavuodajn li duodalasj gássjelisvuoda sebrudagán ja bahádahko. |
| Det er anslått at mellom 75 000-150 000 mennesker i Norge årlig utsettes for vold i nære relasjoner. | Merustaládum la gassko 75 000 ja 150 000 ulmutja Vuonan jahkásattjat boadádalli vahágahttemijda lahka gasskavuodan. |
| Nesten 10 % av kvinnene i Norge har blitt voldtatt, halvparten av disse var under 18 år. | Vargga 10 % nissunijs Vuonan li nákkujn váldáduvvam, lahkke sijás lidjin nuorabu 18 jages. |
| Bare 11 % av voldtektene blir anmeldt. | Dåssju 11% váldáduvvamijs diededuvvi politijaj. |
| - Vi har ingen grunn til å tro at forholdene er annerledes i samiske samfunn. | - Miján ij la oarre jáhkket vidjura li ietjálágátja sáme sebrudagán. |
| Sametinget arbeider for at hjelpe- og støtteapparatet må inneha den voldsutsattes språk- og kulturkompetanse. | Sámedigge barggá vaj viehkke- ja doarjjaásadusá hæhttuji adnet máhttudagájt vahágahtedum ulmutja gielan ja kultuvran. |
| Dette er særdeles viktig når man er på sitt mest sårbare, uttaler rådsmedlem Olsen. | Dát la ållagattjat ájnas gå ulmusj la várnajhamos dilen, javllá rádeájras Olsen. |
| Rådsmedlem Henrik Olsen understreker videre at all krenkelse av samiske kvinner og jenter av seksuell og voldsmessig karakter, er uakseptabelt. | Rádeájras Henrik Olsen dættot vijdábut gájkka illastibme sáme nissunijs ja næjtsojs seksuálalattjat ja vahágahttemláhkáj ij la dåhkkidahtte. |
| - Vi trenger tydelige samiske talspersoner som fremmer dette budskapet både i skole, ungdomsmiljø og samfunnsorganisasjoner. | - Miján la dárbbo tsuojgos sáme hållaulmutjijt gudi åvdedi dáv javllamusáv goappátjagá skåvlån, nuoraj birrasin ja sebrudakorganisasjåvnåjn. |
| Hjelpeapparatet må bli flinkere til å spørre om kvinner utsettes for vold og tørre å gi inn i dette følsomme teamet. | Viehkkeásadus viertti sjaddat smidáp gatjádittjat nissunijs jus vahágahttemijt vásedi, ja duosstat dákkir hielles ássjes sáhkadit. |
| Det har vært og er fremdeles tabubelagt å erkjenne at det skjer voldsovergrep i eget liv og blant mennesker man har et nært forhold til. | Dåbdåstit vahágisdago dáhpáduvvi ietjas ja lahka ulmutjij iellemin la læhkám ja vilá le dakkára massta ij ságasta. |
| Det må derfor aldri være tvil om at det er voldsutøveren som bærer ansvar for overgrepet, og aldri offeret selv. | Dan diehti ij goassak galga liehket juorrulibme vahágisdahkken la vásstádus vierredagos, ij goassak sujna gut vaháguvvá. |
| Vold mot kvinner er ikke en privatsak. | Vahágahttem nissunij vuossti ij la priváhta ássje. |
| Det er en kriminell handling som må behandles deretter. | Dat la bahádahko mij viertti giehtadaláduvvat dan milta. |
| Vold i nære relasjoner er også et alvorlig likestillingsproblem. | Vahágahttema lahka gasskavuodajn le aj duodas buohtaárvvogássjelisvuohta. |
| For selv om like mange kvinner som menn opplever partnervold, er det flest kvinner som blir voldtatt og kvinner som opplever den mest grove volden. | Juska sæmmi ållo nissuna gå ålmmå vásedi vahágahttemijt iellemguojmestisá, de li ienemusát nissuna gudi nákkujn váldádalli ja nissuna gudi vásedi bahámus vahágahttemijt. |
| Økning til de samiske likestillingsorganisasjonene | Lasedime sáme buohtaárvvoorganisasjåvnåjda |
| Tilskuddet til samiske likestillingsorganisasjoner har vært søkerbasert og på samme nivå i mange år. | Doarjja sáme buohtaárvvoorganisasjåvnåjda le læhkám majt åhtså, ja avta biednikmieren moadda jage. |
| Sametingsrådet er derfor glad for å kunne øke tilskuddet til disse organisasjonene også i neste års budsjett. | Sámediggeráde le dan diehti ávon gå máhttá dårjav dájda organisasjåvnåjda lasedit aj boahtte jage budsjehtan. |
| At det nå er blitt et direkte tilskudd gjør at tilskuddet er mer forutsigbart for organisasjonene. | Gå sjaddá njuolgga doarjjan de dahká dat álkkebun dårjav månnat åvddålij guovlluj. |
| - Vi arbeider for et likestilt samisk samfunn med like rettigheter, plikter og muligheter for alle kjønn. | - Mij barggap buohtaárvulasj sáme sebrudagá diehti avta rievtesvuodaj, vælggogisvuodaj ja máhttelisvuodaj goappásj sjiervijda. |
| De samiske likestillingsorganisasjonene er viktige aktører i dette arbeidet. | Same buohtaárvvoorganisasjåvnå li ájnas dåmadiddje dan bargon. |
| De fremmer likestillingspolitiske saker i det samiske samfunnet og de utfordrer Sametinget på likestillingsspørsmål, sier rådsmedlem Henrik Olsen avslutningsvis. | Da åvdedi buohtaárvvo politihkalasj ássjijt sáme sebrudagán ja da hásstali Sámedikkev buohtaárvvoássjijn, javllá rádeájras Henrik Olsen maŋemusát. |
| Vil styrke duodjinæringen / Duodji / Næringer / Forsiden - Sametinget | Sihtá duodjeæládusáv nannit / Duodje / Æládus / Sámedigge - Sametinget |
| Vil styrke duodjinæringen | Sihtá duodjeæládusáv nannit |
| Sametingsråd Silje Karine Muotka ønsker å vurdere alternativer til dagens støtteordninger for tradisjonell samisk duodji. | Sámedikke rádeájras Silje Karine Muotka hálijt árvustallat ietjá máhttelisvuodajt udnasj doarjjaårnigijda árbbedábálasj sámeduodjáj. |
| – Det er ikke snakk om kutt, men om å bruke midlene til næringen på en mer målrettet måte, sier Muotka. | – Ij la sáhka unnedimes, ájnat gålådit biednigijt æládussaj ienebut ulmmelattjat, javllá Muotka. |
| I går (13.02.2014) møtte sametingsråd Silje Karine Muotka representanter for duodjiorganisasjonene for å drøfte utfordringer og erfaringer med dagens driftsstøtteordning for duodji. | Uddni (duorastagá) iejvvi Silje Karine Muotka duodjeorganisasjåvnåj ájrrasijt ságastalátjit hásstalusáj ja åtsådallamij birra udnasj doajmmadoarjjaårniga birra duodjáj. |
| Utgangspunktet for møtet var en rapport som avdekker kritikkverdige forhold ved en rekke av mottakerne av dagens driftstilskudd. | Oarren tjåhkanibmáj lij tjála mij bigot lájttalahtte vidjurijt moatte doarjjaoadtjoj lunna gudi oadtju doajmmadårjav uddni. |
| - Vi ønsker å bidra til lønnsomhet og til utvikling av næring basert på tradisjonell og egenprodusert duodji. | - Mij sihtap viehkedit ávkkásvuohtaj ja æládusá åvddånahttemij árbbedábálasj ja iesjbuvtadum duoje hárráj. |
| Rapporten viser dessverre at vi ikke oppnår dette godt nok, med dagens ordning og regelverk. | Dadi bahábut vuoset tjála mij ep jåvsåda buorre mærráj udnasj årnigij ja njuolgadusá. |
| Vi er derfor informert duodjiorganisasjonene om at vi starter prosessen med å finne alternativer til dagens ordning, sier Muotka. | Dan diehti lip diededam duodjeorganisasjåvnåjt mij álggep åhtsåt ietjá máhttelisvuodajt dálásj årnigij sadjáj, javlla Muotka. |
| Rapporten viser blant annet at en stor del av duodjiutøverne som i dag mottar driftstilskudd, i større grad driver videresalg av innkjøpte produkter, enn salg av egenprodusert og tradisjonell duodji. | Tjála vuoset duola degu viehka ålos duodjárijs gudi dálla oadtju doajmmadårjav, ienep mærráj vuobdatji oassto duojijt gå ietjasij iesjdagádum ja árbbedábálasj duojijt. |
| Regnskapsføring og salgsdokumentasjon er også vurdert som svært mangelfull. | Biedniklåhkotjallem ja oasesduodastahttem le aj árvustaládum vádnásin. |
| En liknende gjennomgang i 2012 for regnskapsåret 2010 viste tilsvarende mangler. | Muodugasj árvustallama jagen 2012 biedniklåhkojages 2010 vuoset muodugasj vánesvuodajt. |
| Nå ønsker Muotka å fremme saken for drøftinger i Sametingets plenum. | Dálla sihtá Muotka ássjev bajedit dagástallamij Sámedikke ållestjåhkanimen. |
| - Vi vet nok til at vi må gjøre noe. | - Mij diehtep nuohkásav vaj hæhttup dahkat juojddájt. |
| Nå inviterer vi duodjiorganisasjonene til en prosess for å se på hvilke alternativer som finnes. | Dál de gåhttjop duodjeorganisasjåvnåjt prosæssaj gehtjatjit makkir ietja máhttelisvuoda gávnnuji. |
| Vi har et felles mål med næringsavtale. | Miján la aktisasj ulmme æládussåbadusájn. |
| Det er å styrke de duodjiutøverne som ønsker å utvikle sitt kunsthåndverk til lønnsom næring, understreker Moutka. | Dat la nannit dajt duodjárijt gudi hálijdi ietjasa dájddaduojijt ávkkás æládussan åvddånahtedit, dættot Moutka. |
| Kontakt Sametingsråd Silje Karine Muotka, tel. +47 984 87 576 | Aktijvuohta Sámediggeráde ájras Silje Karine Muotka, skuolkan +47 984 87 576 |
| Vold mot kvinner / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Forsiden - Sametinget | Dierredibme nissunij vuosstij / Artikler / Valgperiode 2009 - 2013 / Arkiv / Sámedigge - Sametinget |
| Vold mot kvinner | Dierredibme nissunij vuosstij |
| 01. mars 2013 | 01. njoktje 2013 |
| Sametingsråd Vibeke Larsen deltar på FNs kvinnekommisjon i New York. | Sámedikkeráde Vibeke Larsen oassálasstá AN:a nissunkommisjåvnnåjNew Yorkan. |
| Tema for årets kvinnekommisjon i FN er vold mot kvinner. | Dán jagásj AN:a nissunkommisjåvnå fádda le dierredibme nissunij vuosstij. |
| -Mange urfolkskvinner i verden opplever vold hjemme og fra offentlige myndigheter, og derfor ønsker vi å løfte temaet under kvinnekommisjonens møte, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | –Moadda álggoálmmuknissuna væráldav miehtáj vásedi dierredimev sijdan ja almulasj oajválattjajs, ja danen sihtap fáttav nissunkommisjåvnå tjåhkanimen låggŋit, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| FNs kvinnekommisjon begynner mandag 04.mars og varer i to uker. | AN:a nissunkommisjåvnnå álggá mánnodagá sjnjuktjamáno 4. biejve ja vihpá guokta vahko. |
| Kommisjonen skal vurdere hva som er gjort på området, identifisere nye utfordringer, lage internasjonale standarder og utforme ny politikk på områdene likestilling og kvinners rettigheter. | Kommisjåvnnå galggá árvustallat mij le åvddåla dagádum dan aktijvuodan, ådå hásstalusájt identifiserit, rijkajgasskasasj standardijt dahkat ja ådå politihkav hábbmit dásseárvo ja nissunij riektáj gáktuj. |
| Sametinget deltar i Norges delegasjon som ledes av Barne-, likestillings- og inkluderingsminister Inga Marthe Thorkildsen. | Sámedigge oassálasstá Vuona delegasjåvnån mav Máná-, dásseárvvo- ja sebradahttemminisstar Inga Marthe Thorkildsen jådet. |
| Tabu tema | Tabu fádda |
| -Vold mot kvinner er også et problem i det samiske samfunn. | -Dierredibme nissunij vuosstij le aj hásstalussan sáme sebrudagán. |
| Det vet vi, men vi har liten kunnskap om det er mindre eller mer enn i resten av samfunnet, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | Dav diehtep, valla ep rat diede le gus dat væráp jali buorep gå ietján sebrudagán, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| Høsten 2012 utlyste Sametinget og Justisdepartementet sammen et forskningsprosjekt med tittelen: Vold i nære relasjoner i samiske samfunn. | 2012 tjavtja almodin Sámedigge ja Justijssadepartemænnta aktan dutkamprosjevtav namájn: Dierredibme lahka aktijvuodajn sáme sebrudagájn. |
| Det kom ingen tilbud, og derfor utlyses prosjektet på nytt i 2013. | Ettjin åvvå fálaldagá boade, ja danen prosjækta vas ådåsis almoduvvá jagen 2013. |
| -Vi vet at vold i nærerelasjoner er et tabubelagt tema også i det samiske samfunn. | -Diehtep dierredibme lahka familjan le dakkir ássje man birra ij sáhkada sáme sebrudagájn ge. |
| Det er vanskelig å snakke om og vite at vold skjer innenfor hjemmets fire vegger. | Gássjel le sáhkadit ja diehtet dan birra jut dierredibme sijda nielje siejnij sisbielen dahpáduvvá. |
| Men Sametinget tror at vi aldri vil komme videre med problemet om vi ikke tør å løfte den frem i lyset, sier Larsen. | Valla Sámedigge jáhkká ep goassak gåsik ássjijn boade jus ep duosta dav vuojnnusij låggŋit, javllá Larsen. |
| -Vi må ha nulltoleranse for vold i nære relasjoner og derfor er sametingsrådet opptatt av å undersøke hvilke faktorer som påvirker utøvelse av vold i det samiske samfunnet. | -Mij ep åvvånisgalga dåhkkidit dierredimev lahka fámiljan ja danen sihtá sámediggeráde gávnnat ma li sivá gå ulmutja dierredi lahka fámiljav. |
| Vi vil også vite mer om hvordan hjelpeapparatet møter samiske voldsutsatte og om det er samisk språk og kulturkompetanse i hjelpeapparatet, sier Vibeke Larsen. | Sihtap diehtet gåktu almulasj ásadusá viehkedi sámijt gudi li hæhttum dierredimev gierddat ja makta le sáme giella- ja kultuvrramáhtudahka siján, javlláVibeke Larsen. |
| FNs spesialrapportør for urfolksrettigheter James Anaya har trukket fram vold mot kvinner og jenter, utført både av urfolksmenn selv og utenforstående, som en av to spesielt viktige saker når det gjelder menneskerettighetsspørsmål som påvirker urfolk. | AN:a álggoálmmugij sierrarapportørra James Anaya le javllam dierredibme nissunij ja næjtsoj vuosstij, sihke álggoálmmukålmmåjs ietja ja iehtjádijs, le viehka ájnas ássje gå le sáhka almasjrievtesvuodaássjijs ma álggoálmmugijt vájkkudi. |
| Sametinget ønsker å arbeide mer med forebygging og holdningsskapende arbeid på dette området. | Sámedigge sihtá ienebut hieredit ja guottojt rievddat dán ássjen. |
| -Unge samiske kvinner skal vite at de ikke skal måtte finne seg i å blitt slått av sine partnere og unge samiske menn skal vite at det ikke er akseptabelt å slå for å løse konflikter, sier rådsmedlem Vibeke Larsen. | -Nuorra sáme nissuna galggi diehtet e sij galga gierddat tsábbmut ietjasa guojmijs ja nuorra sáme ålmmå galggi diehtet ij le dåhkkidahtte tsábbmet váj mak navti galggá tjuolmav tjoavddet, javllá rádeájras Vibeke Larsen. |
| For mer informasjon: Rådsmedlem Vibeke Larsen, + 47 941 30 116 eller vibeke.larsen@samediggi.no | Ienep diedo: Rádeájras Vibeke Larsen, + 47 941 30 116 jali vibeke.larsen@samediggi.no |
| WCIP2014: urfolkskonferanse / Áltá 2013 / Internasjonalt arbeid / Forsiden - Sametinget | WCIP2014: álggoálmmugij konferánssa / Áltá 2013 / Rijkajgasskasasj barggo / Sámedigge - Sametinget |
| WCIP2014: urfolkskonferanse | WCIP2014: álggoálmmugij konferánssa |
| 14. mars 2013 | 14. njoktje 2013 |
| I 2010 vedtok FNs generalforsamling å gjennomføre en verdenskonferanse om urfolk i New York i 2014. | Jagen 2010 mierredij AN:a ållestjåhkanibme tjadádit álggoálmmugij væráltkonferánsav New Yorkan jagen 2014. |
| Konferansen Áltá 2013 er det internasjonale urfolkssamfunnets forberedelse til verdenskonferansen. | Konferánssa Áltá 2013 le rijkajgasskasasj álggoálmmuksebrudagá gárvedibme væráltkonferánssaj. |
| Verdenskonferansen om urfolks rettigheter avvikles 22. og 23. september 2014 i New York, og inneholder to plenumssesjoner, rundebordskonferanser og en paneldebatt. | Álggoálmmugij riektáj væráltkonferánssa tjadáduvvá ragátmáno 22. ja 23. biejve 2014 New Yorkan, ja dåppe li guokta ållestjåhkanime, jårbbåbievddesesjåvnå ja paneldagástallam. |
| Formål Hensikten med Verdenskonferansen om urfolk 2014 er å dele perspektiver og beste praksis blant stater og i regioner når det gjelder realisering av urfolks rettigheter i tråd med FNs erklæring om urfolks rettigheter. | 2014 Álggoálmmugij væráltkonferánsa ulmme le perspektijvajt juogadit ja buorre vuogijt stáhtaj ja guovloj gaskan mij guosská álggoálmmugij riektáj ållidit AN:a álggoálmmugij riektáj tjielggidusá milta. |
| Interaktiv høringsprosess Innen juni 2014 skal det gjennomføres en interaktiv høringsprosess der urfolk, FNs organer, forsknings- og utdanningsinstitusjoner, menneskerettsorganisasjoner, folkevalgte, det sivile samfunnet og nasjonalstatene oppfordres til å komme med innspill til forberedelsene til verdenskonferansen. | Åvddål 2014 biehtsemáno galggá interaktijva guládallam tjadáduvvat gånnå álggoálmmuga, AN:a orgána, dutkam- ja åhpadimásadusá, almasjrievtesvuodaorganisasjåvnå, álmmukválljidum åvdåstiddje, sivijla sebrudahka ja nasjonálstáhta hasoduvvi oajvvadusájt buktet væráltkonferánsa gárvedibmen. |
| Handlingsplan for urfolks rettigheter Ifølge vedtaket 21. desember 2010 i FNs generalforsamling (A/RES/65/198), skal verdenskonferansen lede til en handlingsorientert plan for å styrke rettighetene til verdens urfolk. | Álggoálmmugij riektáj doajmmapládna AN:a ållestjåhkanime javllamáno 21. biejve 2010 mærrádusá milta (A/RES/65/198), galggá væráltkonferánsa boados sjaddat muhtem doajmmapládnaj mij galggá álggoálmmugij riektájt nannit. |
| Kontakt Sametinget og urfolkenes globale koordineringsgruppe (Global Coordinating Goup/GCG) | Sámedigge ja álggoálmmugij globála koordinerimjuogos (Global Coordinating Goup/GCG) |
| Innledning | Álggo |
| Sametinget vil med denne meldingen legge frem en overordnet politikk om samisk språk, som skal være retningsgivende og klargjøre prinsipielle spørsmål i forhold til bruk og utvikling av samisk språk. | Dán diedádusá baktu sihtá Sámedigge åvddån biedjat gájkbadjásasj politihkav sámegiela gáktuj, mij galggá gæjnov tjielggit ja prinsihpalasj gatjálvisájt vásstedit mij guosská sámegiela adnuj ja åvddånahttemij. |
| Sametingets hovedmål for utvikling av samisk språk er å øke antall brukere og øke bruken av samisk språk. | Sámedikke oajvveulmme sámegiela åvddånahttema gáktuj le lasedit sijáj lågov gudi gielav bukti ja sámegiela anov vijdedit. |
| For å nå disse målene vil det være nødvendig å klargjøre myndighetsområder og ansvarsfordeling mellom Sametinget og regjeringen. | Jus galggá dájt ulmijt jåksåt de le dárbulasj tjielgadit mierredimfámov ja åvdåsvásstádusá juohkemav Sámedikke ja ráddidusá gaskan. |
| En slik klargjøring innebærer gjennomgang og endringer av lovverk og rammebetingelser. | Dákkir tjielgadibme mierkki lágajt ja ålgodisævtojt tjadádit ja rievddat. |
| Dette har hovedfokuset i denne meldingen. | Dát le dán diedádusá oajvvedæddo. |
| Sametingsmelding om samisk språk inneholder utfordringer, mål og strategier innen 4 innsatsområder; | Sámediggediedádus sámegiela gáktuj sisadná hásstalusájt, ulmijt ja strategijajt nieljen vuorodimsuorgen; |
| Ansvar for samisk språk | Åvdåsvásstádus sámegiela åvdås |
| Rammebetingelser for samisk språk | Sámegiela ålgodisævto Giellaaddne |
| Språkbrukere | Sámegiela adno |
| Samers rett til selvbestemmelse over vårt språk, vår kultur og levesett er nedfelt i nasjonalt og internasjonalt lovverk. | Sámij riektá iesjmierredibmáj ietjama giela, kultuvra ja iellemvuoge badjel le nasjonála ja rijkajgasskasasj lágajn mierredum. |
| Dette innebærer at den samiske befolkningen har rett til å bestemme retningen av fremtidig språkpolitikk. | Dát mierkki sáme álmmugin le riektá iesj mierredit boahtteájge giellapolitihkav. |
| Vi har også rett til opplæring og bruk av samisk språk. | Miján le aj riektá sámegielav oahppat ja adnet. |
| Til tross for nasjonale og internasjonale bestemmelser er det likevel et stort sprang mellom retten til bruk av språket og den reelle muligheten til bruk og utvikling av språket i samfunnet. | Vájku dal nasjonála ja rijkajgasskasasj lága ja konvensjåvnå dáv javlli de le ajtu viehka stuorra lávkke dan gaskan makkir riektá mijájn le gielav adnet ja almma vejulasjvuoda gielav sebrudagán adnet ja åvddånahttet. |
| Sametingsmelding om samisk språk beskriver og drøfter hvilken rolle og politisk myndighet Sametinget skal ha i språkspørsmål. | Sámediggediedádus sámegielaj gáktuj gåvvit ja dagástallá makkir roalla ja politihkalasj mierredimfábmo Sámedikken galggá giellaássjijn. |
| Det er behov for en tydeligere ansvarsfordeling, bedre koordinering av tiltak og gode verktøy for fremtidig språksatsning. | Dárbbo le ájn tjielggasappot åvdåsvásstádusáv juogadit, dåjmajt aktan hiebadit ja viehkkenævojt buoredit boahtteájge giellavuorodibme vuoksjuj. |
| Da samelovens språkregler ble iverksatt i 1992, ble det også lovfestet hvilke kommuner som skulle inngå i forvaltningsområdet for samisk språk. | Gå sámelága giellanjuolgadusá 1992:n jåhtuj biejaduvvin, de aj mierreduváj makkir suohkana galggin sáme giellaháldadimguovlluj gullut. |
| Et begrenset antall kommuner er innlemmet i dette området, og disse kommunene er forpliktet til å betjene sin befolkning på samisk. | Muhtem suohkana dán guovlluj gulluji, ja dáj suohkanij duogen le ietjasa álmmugav sámegiellaj dievnnot. |
| At samelovens språkregler kun omfatter kommuner i forvaltningsområdet er i seg selv en stor utfordring da dette ikke gir den samisktalende befolkningen i Norge lik rett til bruk og opplæring i samisk språk. | Jut sámelága giellanjuolgadusá guoskki dåssju suohkanijda giellaháldadimguovlon le ietjastis hásstalus gå návti ij le sámegielak álmmugin Vuonav miehtáj sæmmi riektá sámegielav adnet ja oahppat. |
| Samtidig viser ulike evalueringer og kartlegginger at kommunene ikke fullt ut klarer å etterkomme sin plikt til tospråklig tjenesteyting. | Sæmmi båttå vuosedi iesjguhtik árvustallama jut suohkana e ållåsit nagá ietjasa vælggogisvuodav ållit guovtegielak dievnastusájt fállat. |
| Endring i bosettingsmønster og innføring av nye kommuner i forvaltningsområdet for samisk språk de siste årene viser behov for en revidering av samelovens språkregler. | Ieritjåhtema diehti ja gå ådå suohkana li sámegielaj giellaháldadimguovlluj sæbrram de le dárbbo sámelága giellanjuolgadusájt rievddat. |
| Meldingen tar for seg denne problematikken og fastslår at offentlig forvaltning er et statlig ansvar og at den samisktalende befolkningen har rett til betjening på samisk språk uavhengig av bosted. | Dát diedádus dáv gæhttjal giehtadallat ja javllá almulasj háldadibme le stáhta duogen ja jut sámegielak álmmugin le riektá sámegielak dievnastusájda vájku gåggu dal årru. |
| Dette innebærer at samelovens språkregler skal omfatte hele landet. | Dát mierkki sámelága giellanjuolgadusá galggi ålles lánndaj guosskat. |
| Sametingsmeldingen går bort fra dagens forvaltningsmodell, og ser i stedet for seg de kommunene som er innlemmet i forvaltningsområdet i dag som samarbeidspartnere i arbeidet for styrking og utvikling av samisk språk. | Sámediggediedádus udnásj háldadimvuogev guodá ja farra vuojnná dajt suohkanijt ma uddni li sáme giellaháldadimguovlon aktisasjbarggoguojmmen gå galggá sámegielav nannit ja åvddånahttet. |
| Dette betyr en todeling av ansvarsforhold, hvor Staten har ansvar for offentlig tjenesteyting og slik økonomisk og administrativt ansvar for at kommuner, fylkeskommuner og offentlige institusjoner betjener den samisktalende befolkningen på samisk. | Dát mierkki åvdåsvásstádus guovte oassáj juogeduvvá, gånnå Stáhtta vásstet almulasj dievnastusáj åvdås ja navti økonomalattjat ja háldaduslattjat vásstet suohkanij, fylkkasuohkanij ja almulasj ásadusáj sámegielak dievnastusáj åvdås. |
| Sametinget har ansvaret for utvikling av samisk språk, og ser behov for å styrke samarbeid og ressurser i arbeidet for å utvikle samisk språk på ulike nivåer i samfunnet. | Sámedigge vásstet sámegiela åvddånahttema åvdås, ja vuojnná dárbov aktisasjbargov nannit ja ressursajt biedjat sámegiela nannimij iesjguhtik dásen sebrudagán. |
| Denne endringen skaper behov for et utvalg som har mandat til å utrede og fremme forslag til endringer av lovverk, myndighets- og ansvarsområde innen samisk språk. | Dát rievddim mierkki dárbbo le muhtem nammadussaj man ulmme le tjielgadit ja åvdedit oajvvadusájt gåktu máhttá rievddat njuolggadusájt, mierredim- ja vásstedimoasev sámegiela gáktuj. |
| Mangel på økonomiske, menneskelige og administrative ressurser er en stor utfordring i arbeidet for å styrke samisk språk. | Økonomalasj, almasjlasj ja háldaduslasj ressursaj vánesvuohta le stuorra hásstalus sámegiela nannima bargguj. |
| Dette er rammebetingelser som må være på plass for å kunne sikre det samiske språkets framtid. | Dá li ålgodisævto ma hæhttuji sajenis jus sámegiella galggá iellet boahtte ájgijda. |
| Meldingen drøfter disse utfordringene og legger opp til en politikk som skal bidra til at visjoner og målsettinger for styrking og utvikling av samisk språk iverksettes. | Diedádus dájt hásstalusájt giehtadallá ja politihkav hábbmi man vuodon sámegiela nannima ja åvddånahttema visjåvnå ja ulme jåhtuj biejaduvvi. |
| 4 Hovedmålet for Sametinget og Sametingets språkpolitikk for utvikling av samisk språk er å øke antallet brukere av samisk språk. | Sámedikke ja sámedikke giellapolitihka oajvveulmme sámegiela åvddånahttema gáktuj le sámegiela addnij lågov lasedit. |
| Det er helt avgjørende for det samiske språkets fremtid at antallet samiskspråklige økes. | Sámegiela bierggim le dan duogen jut nahká sámegielagij lågov lasedit. |
| Meldingen tar utgangspunkt i de ulike språkområdene og de behov språket har for at det skal bevares, styrkes og utvikles i de forskjellige områdene. | Diedádus gåvvit iesjguhtik giellaguovlov ja giela dárbojt jus galggá bisoduvvat, nanniduvvat ja åvddånahteduvvat iesjguhtik suorgen. |
| Det er videre viktig at det finnes reelle muligheter til å bruke språket vårt på flere samfunnsområder. | Ájnas le aj jut gávnnuji duohta vejulasjvuoda gielama adnet ienep sebrudaksuorgijn. |
| Bruken av samisk språk på ulike nivåer i samfunnet må økes, og det er avgjørende at flere institusjoner tar ansvar for å bidra til økt bruk av samisk språk. | Sámegiela adno iesjguhtik dásen sebrudagán hæhttu laseduvvat, ja ájnas le jut ienep ásadusá válldi åvdåsvásstádusáv váj sámegiella ienebut aneduvvá. |
| Situasjonen for samisk språk er ulik, ikke bare mellom men også innenfor språkene. | Sámegiela dille le målsudahkes, ij dåssju gielaj gaskan valla aj gielaj sisbielen. |
| Dette gjør at man må ha ulike strategier for styrking og utvikling av samisk språk. | Danen hæhttuji iesjguhtik strategija sajenis gå galggá sámegielav nannit ja åvddånahttet. |
| For å skaffe mer kunnskap om de ulike språksituasjonene, og således treffe bedre med de ulike strategiene, er det behov for en jevnlig kartlegging av språkets stilling. | Váj galggá ienep diedojt åttjudit iesjguhtik gielladile birra, ja navti buorebut dæjvvat iesjguhtik strategijajn, de hæhttu duolloj dálloj giela dilev kárttit. |
| Sametingsmelding om samisk språk er resultat av en prosess i Sametinget. | Sámediggediedádus sámegiela gáktuj le boados Sámedikke prosessas. |
| Arbeidet med denne meldingen startet opp med en stor språkkonferanse som Sametinget arrangerte i Tromsø i mai 2011. | Dán diedádusá barggo álgij muhtem stuorra giellakonferánsajn mav Sámedigge Tråmsån ásadij 2011 moarmesmáno. |
| Konferansen hadde innledere fra ulike samfunnsområder, og ga et godt grunnlag for meldingsarbeidet. | Konferánsan lidjin lågågdalle iesjguhtik sebrudaksuorgen, ja lij buorre vuodon diedádusbargguj. |
| I løpet av mai og juni 2012 har Sametingsrådet hatt flere åpne møter hvor det er kommet innspill til meldingen. | 2012 moarmesmáno ja biehtsemáno le Sámedikkeráden læhkám moadda rabás tjåhkanime gånnå tsuojggidusá li boahtám diedádussaj. |
| Det er også kommet skriftlige innspill til meldingen fra enkeltpersoner, institusjoner og organisasjoner. | Tjálalasj tsuojggidusá diedádussaj li aj boahtám priváhta ulmutjijs, ásadusájs ja organisasjåvnåjs. |
| Det har vært en bred politisk debatt i Sametingsrådet og i Sametingets plenum. | Vijdes politihkalasj dagástallam le læhkám Sámedikkeráden ja Sámedikke ållestjåhkanimen. |
| Sametingsrådet la fram redegjørelse om samisk språk i sak 18/12 for Sametingets plenum. Denne danner grunnlag for Sametingsmelding om samisk språk. | Sámedikkeráde sámegiela tjielggidusáv åvddån biejaj Sámedikke ållestjåhkanibmáj ássjen 18/12. Dát le Sámediggediedádus sámegiela gáktuj vuodo. |
| Årlige prioriteringer og tiltak skal komme fram i Sametingets budsjett og resultatoppnåelse i årsmeldingen. | Jahkásasj vuorodime ja dåjma galggi åvddån boahtet Sámedikke budsjehtan ja makta le ulmijt ållidam boahtá åvddån jahkediedádusán. |
| Definisjoner | Definisjåvnå |
| For å kunne ha samme forståelse er det viktig å klargjøre noen begreper som vil være sentrale i meldingen. | Váj dádjat sæmmi láhkáj de le ájnas jut muhtem moallanagá ma li guovdátjin diedádusán tjielggiduvvi. |
| Vi ønsker derfor å presisere hvordan vi forstår disse begrepene. | Danen sihtap tjielgadit gåktu dájt moallánagájt dádjadip. |
| Morsmål: I denne meldingen brukt om det første språket en har lært hjemme. | Iednegiella: Dán diedádusán anedum vuostasj giela birra majt sijdan oahppi. |
| Også mulig å ha flere morsmål dersom en har lært flere språk samtidig. | Jus le moadda giela avta bále oahppam de máhtti dujna aj liehket moadda iednegiela. |
| Andre steder i verden (som for eksempel i østasiatiske land) brukes morsmål som betegnelse for språket til den etniske gruppe en tilhører, uavhengig av språkkompetanse. | Ietjá sajijn væráldin (dagu lulleasiáhtalasj lándajn) aneduvvá iednegiella nammadussan dan giellaj mav muhtem tjerdalasj juohkusij gullu, vájku dal makta gielav ajtu buktá. |
| Førstespråk: Muntlig, eventuelt også skriftlig, hovedspråk. | Vuostasjgiella: Njálmálasj, jali aj tjálalasj oajvvegiella. |
| I opplæringssammenheng brukt om det språket som velges som hovedspråk. | Åhpadusaktijvuodan anedum dan giela birra mav oajvvegiellan vállji. |
| Andrespråk: Språk som en person ikke har som førstespråk, men som vedkommende lærer eller har lært i et miljø der det er i allmenn bruk som dagligspråk. | Nubbengiella: Giella mav muhtem ij le vuostasj giellan adnám, ájnat oahppá jali le oahppam muhtem birrasin gånnå ållågit bæjválasj giellan aneduvvá. |
| Andrespråk kan også betegne ethvert språk som ikke er en persons førstespråk, dvs. både andrespråk og fremmedspråk. | Nubbengiella máhttá aj gåvvidit akta ber makkir gielav mij ij le muhtem ulmutja vuostasjgiella, dat sihtá javllat sihke nubbengiella ja amás giela. |
| Språkbærere: Dyktige språkbrukere som brukes som ressurspersoner i språkopplærings øyemed. | Giellaguodde: Tjiehpes giellaaddne gudi ressurssaulmutjin aneduvvi åhpadimaktijvuodan. |
| Språkarenaer: Språksosiologisk begrep brukt om steder eller institusjoner der språket brukes. | Giellaárená: Giellasosiologalasj moallanahka mij aneduvvá dakkir sajij jali ásadusáj birra gånnå giella aneduvvá. |
| Språkområde: Språkgeografisk begrep som betegner området for utbredelsen av et språk. | Giellaguovllo: Giellageográfalasj moallánahka mij gåvvit guovlov gånnå giella aneduvvá. |
| Flertallsområde: Område hvor majoriteten av befolkningen bruker samisk språk som dagligspråk. | Ieneplåhkoguovllo: Guovllo gånnå álmmuga ieneplåhko sámegielav adni bæjválasj giellan. |
| 5 Tospråklig: En person som er vokst opp med to førstespråk og som behersker begge språkene like godt, eller en person som i sin hverdag bruker to språk og identifiserer seg med begge, selv om ikke språkbeherskelsen er like god på begge språk. | Guovtegielak: Muhtem ulmusj guhti le bajássjaddam guovtijn vuostasjgielajn ja guhti goappátjijt gielajt sæmmi buoragit buktá, jali ulmusj guhti árggabiejvenis guokta giela adná ja goappátjij identifiseri, vájku ij goappátjijt gielajt sæmmi buoragit buvte. |
| Flerspråklig: En person som er vokst opp med to eller flere språk og som identifiserer seg med disse språkene og/eller en person som identifiserer seg med flere språk og bruker flere språk i sin hverdag, selv om språkbeherskelsen ikke er like god på alle språk. | Moattegielak: Muhtem ulmusj guhti le bajássjaddam guovtijn jali måttijn gielajn ja guhti dáj gielaj identifiseri ja moadda giela árggabiejven adná, vájku ij divnajt gielajt sæmmi buoragit buvte. |
| Samisk språk er en grunnverdi i det samiske samfunnet. | Sámegiela árvo vuodo Sámegiella le sáme sebrudagá vuodoárvvo. |
| Bevaring og videreutvikling av språket er derfor viktig i seg selv og trenger ikke begrunnes i andre forhold. | Danen le giela bisodibme ja åvddånahttem ietjastis ájnas ja ij dárbaha ietjá láhkáj vuodostuvvat. |
| Et tydelig uttrykk for språkets store betydning er at tilknytning til samisk språk er avgjørende for å kunne skrive seg inn i Sametingets valgmanntall. | Tjielgas mærkkan giela ájnas mierkkidussaj le jut sámegiela tjanástahka le mierrediddje jus bæssá Sámedikke jienastimlåhkuj tjáledit. |
| Samisk er et av grunnelementene i vår kultur selv om alle ikke behersker språket. | Sámegiella le akta mijá kultuvra vuodojs vájgu dal e gájka gielav buvte. |
| Det er et språk vi har rett til å styrke og utvikle både hos oss selv som individ og i samfunnet. | Dat le giella mav miján le riektá nannit ja åvddånahttet sihke ietjama åvdås ja sebrudagán ietján. |
| Denne retten gjelder uavhengig av hvor godt den enkelte av oss i dag behersker språket. | Dát riektá le fámonis vájku dal makta juohkka ájnna mijájs gielas uddni buktá. |
| Retten til vårt språk er en verdi som ligger til grunn for hele språkmeldinga. | Riektá ietjama giellaj le árvvo mij le ålles gielladiedádusá vuodon. |
| For alle som kan samisk som språk, er det en stor verdi å kunne bruke samisk i flest mulig sammenhenger også utenfor familien og nærmiljøet, slik som i møte med offentlige kontorer, helsevesenet, skolen, kirken og med rettsvesenet. | Juohkkahattjaj guhti sámegielav buktá, le viehka stuorra árvvo gå bæssá gielav adnet nav moatten aktijvuodan gå vejulasj aj fámilja ja lahkabirrasa ålggolin, dagu gå le aktijvuohta almulasj kontåvråj, varresvuoda ásadusáj, skåvlåjn, girkkojn ja riektásystemajn. |
| Det ligger en verdi i at språket vårt blir synliggjort i samfunnet. | Árvvo le danna gå giella vuojnnusij boahtá sebrudagán. |
| Når et språk blir brukt i mange ulike sammenhenger, blir det gitt synlig verdi på linje med andre språk. | Gå muhtem giella moatten aktijvuodan aneduvvá, de dasi vatteduvvá árvvo sæmmi buohta gå ietjá giela. |
| Slik synlig likeverdighet mellom språk er samtidig et uttrykk for likeverdighet mellom folk. | Dákkir bihko avtaárvvusasjvuohta gielaj gaskan le sæmmi båttå mærkkan jut álmmuga li avtaárvvusattja. |
| Selv om vi ofte omtaler samisk som ett språk, er det på norsk side av grensa samer med tradisjonstilknytning til fem ulike samiske språk. | Vájku álu sámegielav avtan giellan gåvvidip, de gávnnuji vuona bielen sáme gudi vidá iesjguhtik sámegielajda gulluji. |
| Disse fem språkene er østsamisk, nordsamisk, lulesamisk, pitesamisk og sørsamisk. | Dá vihtta giela li lullesámegiella, nuorttasámegiella, julevsámegiella, bihtámsámegiella ja oarjjelsámegiella. |
| Tilknytning til et av språkene i det samiske mangfoldet utgjør en verdi for samene, denne verdien ligger også til grunn for språkmeldinga. | Gullut avta dájs vidát gielajs le sámijda árvvon, dát árvvo le aj gielladiedádusá vuodon. |
| Nasjonalt lovverk | Nasjonála lága |
| Det samiske språket er grunnpilaren i den samiske kulturen. | Sámegiella le sáme kultuvra ájnnasamos juolgge. |
| Vi samer er et urfolk og en minoritet i Norge og det samiske språket og den samiske kulturen trenger således et spesielt vern for fortsatt å kunne bestå og å utvikle seg. | Mij sáme lip álggoálmmuk ja unneplågoálmmuk Vuonan ja danen dárbaj sámegiella ja sáme kultuvrra sierralágásj suodjalimev jus galggá åvddålijguovlluj bissot ja åvddånahteduvvat. |
| Den norske stat er forpliktet til å legge til rette for at samer kan sikre og utvikle sitt språk. | Vuona stáhta duogen le dilev láhtjet váj sáme bessi gielaska sihkarasstet ja åvddånahttet. |
| Disse forpliktelsene, som er nedfelt i lover og konvensjoner er redskap som Sametinget bruker i møte med både sentrale myndigheter, kommuner, fylkeskommuner og andre aktører som vi samhandler med. | Dá vælggogisvuoda, ma li lágaj ja konvensjåvnåj baktu mierredum li vædtsaga majt Sámedigge ávkki gå iejvvip guovdásj oajválattjajt, suohkanijt, fylkkasuohkanijt ja iehtjádijt gej siegen aktan barggap. |
| Grunnlovens § 110a forplikter den norske stat å legge til rette for at samisk språk kan bevares og utvikles. | Vuodolága § 110a tjadná vuona stáhtav dilev láhtjet váj sámegiella máhttá bisoduvvat ja åvddånahteduvvat. |
| Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven) trådte i kraft i 1989 og har som formål å legge forholdene til rette for at den samiske folkegruppen i Norge kan sikre og utvikle sitt språk, sin kultur og samfunnsliv. | Sámedikke ja ietjá sáme riektáássjij láhka (sámeláhka) doajmmaj bådij jagen 1989 ja dan ulmme le dilev láhtjet váj sáme álmmuk Vuonan máhttá ietjasa gielav, kultuvrav ja sebrudakiellemav nannit ja åvddånahttit. |
| Loven konkretiserer innholdet i de overordnede prinsippene som Grunnloven § 110 etablerer. | Láhka konkretiseri daj badjásasj prinsihpaj sisanov majt Vuodolága § 110 ásat. |
| Samelovens språkregler ble iverksatt i 1992 og er nedfelt i kapittel 3, samisk språk. | Sámelága giellanjuolgadusá doajmmagåhtin 1992 rájes ja li goalmát kapihttalin tjáledum; |
| 6 Da samelovens språkregler ble vedtatt, ble det også lovfestet at kommunene Karasjok, Kautokeino, Nesseby, Porsanger, Tana og Kåfjord skulle inngå i forvaltningsområdet for samisk språk. | Gå sámelága giellanjuolgadusá mierreduvvin, de aj lága baktu mierreduváj suohkana Gárásjåhkå, Guovddagæjnno, Unjárgga, Porsáŋŋgo, Dædno ja Gájvuodna galggin liehket oassen sáme giellaháldadimguovlos. |
| Da Tysfjord kommune ble innlemmet i 2006, ble loven endret slik at forvaltningsområdet nå er fastsatt gjennom forskrift. | Gå Divtasvuona suohkan 2006:n fárruj váldeduváj, de láhka rievddaduváj váj giellaháldadimguovllo dálla njuolgadusáj baktu mierreduvvá. |
| Senere er kommunene Snåsa og Lavangen blitt innlemmet i forvaltningsområdet, og Røyrvik blir innlemmet 1.1.2013. | Maŋŋela li suohkana Snåasa ja Loabát fárruj boahtám giellaháldadimguovlluj, ja Rajrevihke (Røyrvik) sæbrrá 1.1.2013 rájes. |
| Samelovens språkregler(1992) gir befolkningen i forvaltningsområdet for samisk språk rett til å henvende seg til offentlige instanser og få svar på samisk eller norsk i henhold til egne språkpreferanser. | Sámelága giellanjuolgadusá (1992) vaddi sáme giellaháldadimguovlo álmmugij riektáv almulasj måhkijn aktijvuodav válldet ja vásstádusáv oadtjot sámegiellaj jali dárogiellaj ietjasa giellaano milta. |
| Retten gjelder både muntlige og skriftlige henvendelser. | Riektá guosská sihke njálmálasj ja tjálalasj gatjálvisájda. |
| Retten gjelder ikke i tilfeller der forvaltningsorganet selv tar initiativ til kontakt. | Riektá gáhtu dalloj gå háldadimásadus iesj válldá aktijvuodav. |
| Alle kunngjøringer fra offentlige organer innen forvaltningsområdet som retter seg mot hele eller deler av befolkningen, skal skje både på norsk og samisk. | Gájka almodusá almulasj orgánajs giellaháldadimguovlon maj ulmmejuogos le ålles jali oase álmmugis, galggi sihke dárogiellaj ja sámegiellaj almoduvvat. |
| Samelovens § 3-5 gir utvidet rett til bruk av samisk i møte med helse- og sosialtjenesten. | Sámelágas § 3-5 milta le riektá sámegielav vijddásappo adnet varresvuohta- ja sosiálsuorgen. |
| Dette innebærer at alle helse- og sosialinstitusjoner som tar imot pasienter fra kommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk, har plikt til å betjene pasientene på samisk. | Dát mierkki gájka varresvuoda- ja sosiálásadusá gudi viehkedi pasientajt gudi båhtu suohkanijs ma li sáme giellaháldadimguovlon, galggi pasientajt sámegiellaj dievnnot. |
| Pasientrettighetslovens § 3-5 som gir pasienten rett til informasjon tilpasset individuelle forutsetninger, og lovens § 4-2 om krav til samtykkets form, er også relevante bestemmelser. | Pasiænntariektálága § 3-5 mij vaddá pasiænntaj riektáv diedojda ma li ájnegis dárbojda hiebaduvvam, ja lága § 4-2 mij mierret dåhkkidime hámev, li aj guoskavasj mærrádusá. |
| Samiske pasienters rettigheter til bruk av samisk språk i forvaltningsområdet er også påpekt i ny kommunal helse og omsorgslov: 3 – 10. 4.ledd: "Kommuner innenfor forvaltningsområdet for samisk språk skal sørge for at samiske pasienters eller brukeres behov for tilrettelagte tjenester blir vektlagt ved utforming av tjenesten." | Sáme pasientaj riektá sámegiela adnuj giellaháldadimguovlon le aj tsuojggiduvvam ådå suohkanlasj varresvuohta ja huksolágan: 3 – 10. 4. ladás: "Suohkana sáme giellaháldadimguovlon galggi bærrájgæhttjat jut sáme pasientaj jali addnij dárbo hiebadum dievnastusájda dættoduvvi gå dievnastus hábbmiduvvá. |
| Samelovens § 3-6 gir enhver rett til individuelle kirkelige tjenester på samisk. | " Sámelága § 3-6 vaddá juohkkahattjaj riektáv ájnegis girkkolasj dievnastusájda sámegiellaj. |
| Dette gjelder sjelesorg, dåp, konfirmasjon, vigsel og nattverd. | Dát guosská sielohuksuj, gásstaj, skalluj, válldaj ja iehkedismállásij. |
| Prester som ansettes innen forvaltningsområdet må gjennomføre samisk språkopplæring om de på forhånd ikke behersker samisk. | Báhpa gudi virggáj biejaduvvi háldadimguovlon hæhttuji sámegielav låhkåt jus e åvdutjis máhte. |
| Kirken skal også fremme samisk språk utenfor forvaltningsområdet. | Girkko galggá aj sámegielav åvdedit háldadimguovlo ålggolin. |
| Kirkelovens § 24 lyder: ”Kirkemøtet skal verne og fremme samisk kirkeliv [..]”. | Girkkolága § 24 javllá: ”Girkkotjåhkanibme galggá sáme girkkoiellemav suoddjit ja åvdedit [..]”. |
| Samelovens § 3-7 omhandler tilsattes i et lokalt eller regionalt organ rett til utdanningspermisjon med lønn for å skaffe seg kunnskap i samisk språk, når organet har behov for slik kunnskap. | Sámelága § 3-7 sisadná bájkálasj jali guovlolasj ásadusá barggij riektáv åhpadusvirggeloahpáj bálkkájn åttjudamdiehti sámegiela máhtudagáv, gå ásadus dákkir máhtudagáv dárbaj. |
| Opplæringsloven (1998) stadfester den enkeltes rett til opplæring i og på samisk. | Åhpadusláhka (1998) duodas ájnegisá riektáv åhpadussaj sámegielan ja –giellaj. |
| I forvaltningsområdet for samisk språk (i opplæringsloven omtalt som «samiske distrikt») har alle elever rett til opplæring etter Kunnskapsløftet Samisk, og de har mulighet til å velge samisk som opplæringsspråk. | Sáme giellaháldadimguovlon (åhpaduslágan javladuvvá ”sáme guovlo”) le juohkka oahppen riektá åhpadussaj mij Sáme Máhttolåpptimav tjuovvu, ja siján le vejulasjvuohta sámegielav åhpadusgiellan válljit. |
| Elevene kan også velge norsk som opplæringsspråk, kombinert med opplæring i samisk språk. | Oahppe bessi aj dárogielav válljit åhpadusgiellan, aktan sámegielåhpadusájn. |
| I kommuner som ligger utenfor forvaltningsområdet, har elever kun rett til opplæring i samisk språk på individuelt grunnlag. | Suohkanijn ma li sáme giellaháldadimguovlo ålggolin li oahppijn dåssju riektá åhpadussaj sámegielan ájnegis oahppe dásen. |
| For å få opplæring på samisk må minst 10 elever i kommunen kreve dette, og retten til slik opplæring består så lenge det er minst seks elever igjen i gruppa. | Jus galggi åhpadusáv oadtjot sámegiellaj de hæhttuji gåjt dal 10 oahppe suohkanin dáv gájbbedit, ja dát riektá joarkká nav guhkev gå li binnemusát guhtta oahppe vil juohkusin. |
| Elever er her, i henhold til loven, definert som barn av personer som kan skrive seg inn i Sametingets valgmanntall. | Dán lága aktijvuodan li oahppe defineridum mánnán æjgádijs gudi bessi Sámedikke jienastimlåhkuj ietjasa tjáledit. |
| Lov om barnehager (2006) understreker at kommunen har ansvaret for at barnehagetilbudet til barn i samiske distrikter (forvaltningsområdet for samisk språk) bygger på samisk språk og kultur. | Mánájgárddeláhka (2006) dættot suohkanin le åvdåsvásstádus jut mánájgárddefálaldahka mánájda sáme guovlojn (sáme giellaháldadimguovlon) le sámegiela ja kultuvra nanna vuododum. |
| Det samiske innholdet i barnehager utenfor forvaltningsområdet er langt svakere regulert. | Sáme sisadno mánájgárdijn ma li giellaháldadimguovlo ålggolin le viehka hæjobut suoddjidum. |
| Her skal kommunene legge forholdene til rette for at samiske barn kan sikre og utvikle sitt språk og sin kultur. | Dáppe galggi suohkana dilev láhtjet váj sáme máná galggi gielasa ja kultuvrasa nannit ja åvddånahttet. |
| Samiske barn utenfor forvaltningsområdet er definert til å gjelde barn med minst én forelder som kan skrives inn i Sametingets valgmanntall. | Dán lága aktijvuodan li sáme máná defineridum mánnán gåjt dal avtajn æjgádijn guhti bæssá Sámedikke jienastimlåhkuj ietjas tjáledit. |
| Forskrift om endring i tilsynsforskriften og fosterhjemsforskriften som trådte i kraft 1. mai 2012 presiserer retten som samisktalende barn bosatt i forvaltningsområdet har til å bevare sitt språk ved omsorgsovertakelser. | Háldonjuolgadusá ja biebbmosijddanjuolgadusá rievddama nuolgadus mij moarmesmáno 1. biejve 2012 doajmmaj bådij dættot sámegielak mánájn gudi giellaháldadimguovlon årru le riektá gielasa bisodit gå ådå huksuj biejaduvvi. |
| Endring i forskriftene vil føre til at det nå må spørres aktivt om barnets kulturelle og språklige rettigheter ivaretas ved plassering i fosterhjem eller barneverninstitusjon. | Dáj rievddamij milta hæhttu dal dåjmalattjat gatjádit makta máná kultuvralasj ja gielalasj riektá várajda váldeduvvi gå biebbmosijddaj jali mánájsuodjalusásadussaj biejaduvvi. |
| Det må legges til rette for at barnet kan utvikle både sitt språk og sin kultur. | Dille galggá látjeduvvat váj mánná bæssá sihke ietjas gielav ja kultuvrav åvddånahttet. |
| 7 Stadnamnlova(1990) skal sikre hensyn til samiske stedsnavn i samsvar med nasjonalt lovverk og internasjonale avtaler og konvensjoner. | Bájkkenammaláhka (1990) galggá bærrájgæhttjat jut sáme bájkkenamá li nasjonála njuolgadusáj ja rijkajgasskasj sjiehtadusáj ja konvensjåvnåj milta. |
| Stadnamnlovas forskrift §7 slår fast at dersom et stedsnavn har flerspråklig navn skal alle språk som benyttes i det aktuelle området brukes på skilt. | Bájkkenammalága § 7 javllá jus muhtem bájkkenamán le moattegielak namma de galggi gájka namá ma dan guoskavasj bájken aneduvvi galbajn aneduvvat. |
| Formålet med lov om stadnamn er å ta vare på stedsnavn som kulturminne, gi de en skriftform som er praktisk høvelig, og medvirke til kjennskap til og aktiv bruk av navnene. | Bájkkenammalága ulmme le várajda válldet bájkkenamájt kultuvrramujtton, dajda hiebalgis tjállemvuogev vaddet ja vájkkudit máhtudagáv ja dåjmalasj anov namáj vuoksjuj. |
| I følge lov om stadnamn kan offentlige organer, gårdeier, lokale organisasjoner som har tilknytning til området og navnekonsulenter starte en navnesak. | Bájkkenammalága milta máhtti almulasj ásadusá, viessoæjgáda, bájkálasj siebre ma bájkkáj gulluji ja bájkkenammakonsulenta nammaássjev álgadit. |
| Kommuner har vedtaksrett på navn på blant annet offentlige adresser, tettsteder, gater og offentlige bygg. | Suohkana namájt mierredi duola dagu almulasj adressajn, bájkátjijn, gahttunijn ja almulasj viesojn. |
| Statens Kartverk vedtar naturnavn og andre navn som ikke kommer fram i stedsnavnloven eller i forskriftene. | Stáhta Kárttadåjmadahka mierret luonndonamájt ja ietjá namájt ma e bájkkenammalágan jali njuolgadusájn åvddån boade. |
| Departement har vedtaksrett på kommunenavn. | Departementa suohkannamájt mierredi. |
| I loven står det klart at samiske navn som blir brukt av folk som bor fast eller har næringsmessig tilknytning til stedet, skal til vanlig brukes av det offentlige på kart, skilt, i register sammen med eventuelt norsk navn. | Lágan tjielggasit tjuodtju sáme namá ma aneduvvi ulmutjijs gudi muhtem bájken årru jali dåppen æládusájt dåjmadi, galggi dábálattjat almulasjvuodas aneduvvat kártajn, galbajn, regissterijn aktan dáro namájn jus dakkir gávnnu. |
| På skilt eller kart og lignende der det blir brukt mer enn ett navn, fastsetter vedtaksorganet rekkefølgen av navnene. | Galbajn jali kártajn jali ietján gåggu ienep gå akta namma aneduvvá, mierret mierrediddje ásadus makkir namma vuostatjin galggá. |
| Ved fastsetting av rekkefølgen skal en ta hensyn til språkbruken på stedet. | Gå mierret makkir namma vuostatjin galggá de galggá árvustallat giellaanov bájken. |
| I forvaltningsområdet for samisk språk skal rekkefølgen være samisk, norsk, kvensk. | Sáme giellaháldadimguovlon galggá návti liehket: Sáme namma vuostatjin, ja de dáro ja de guojna. |
| Sametinget oppnevner stedsnavnkonsulenter for samiske stedsnavn. | Sámedigge nammat sáme bájkkenamáj nammakonsulentajt. |
| Internasjonale konvensjoner og erklæringer | Rijkajgasskasasj konvensjåvnå ja tjielggidusá |
| Retten til et morsmål er en grunnleggende menneskerettighet. | Riektá iednegiellaj le vuodulasj almasjrievtesvuohta. |
| Enhver same har rett til opplæring og bruk av samisk språk. | Juohkka sámen le riektá adnet ja åhpadusáv oadtjot sámegielan. |
| Nasjonalstaten Norge har forpliktet seg både rettslig og politisk til å beskytte og fremme vårt språk fordi vi er urfolk. | Vuona stáhtta le sihke riektálattjat ja politihkalattjat åvdåsvásstádusáv válldám suoddjit ja åvdedit mijá gielav danen gå lip álggoálmmuk. |
| Barnekonvensjonen er inkorporert i norsk lovgivning og har dermed forrang fremfor norsk lov. | Mánájkonvensjåvnnå le vuona láhkaj sajájduvvam ja le danen vuona lága åvddåla. |
| Barnekonvensjonen har en egen artikkel om rettighetene til urfolksbarn, artikkel 30; | Mánájkonvensjåvnån le sierra artihkkal álggoálmmugij mánáj vuoksjuj, 30. artihkkal; |
| ”Barn som tilhører en minoritet eller urbefolkning har rett til sammen med andre i sin gruppe, å nyte godt av sin kultur, religion og eget språk.” | ”Máná gudi muhtem unneplågo álmmugij jali álggoálmmugij gulluji galggi bessat aktan iehtjáda ietjas juohkusin, ietjasa kultuvrav, åskov ja gielav niektit.” |
| FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter er tatt inn i norsk rett gjennom menneskerettsloven. | AN:a konvensjåvnnå sivilja ja politihkalasj riektáj gáktuj le vuona riektáj váldedum almasjrievtesvuodalága baktu. |
| Artikkel 27 slår fast at: "i de stater hvor det finnes etniske, religiøse eller språklige minoriteter, skal de som tilhører slike, ikke berøves retten til, sammen med andre medlemmer av sin gruppe, å dyrke sin egen kultur, bekjenne og praktisere sin egen religion, eller bruke sitt eget språk” Denne konvensjonen har forrang ved motstrid med andre bestemmelser i norsk rett. | 27. artihkkal javllá: "daj stáhtajn gånnå tjerdalasj, åskolasj jali gielalasj unneplågo gávnnuji, ij sijás gudi dajda gulluji, galga riektá váldeduvvat, daj gaskan ietjasa juohkusin, ietjasa kultuvrav sujttit, ietjasa åskov dåbdåstit ja tjadádit, jali gielasa adnet” Dát konvensjåvnnå manná åvddålij jus ietjá mærrádusá vuona riektán li dan vuosstáj. |
| ILO-konvensjonen nr. 169 om urbefolkninger og stammefolk i selvstendige stater har artikler som både slår fast retten urfolk har til å bevare og utvikle sitt språk og retten enkeltpersoner har til å lære og å bruke sitt språk. | ILO-konvensjåvnnå 169 iesjrádálasj stáhtaj álggoálmmugij ja máddoálmmugij vuoksjuj sisadná artihkkalijt ma javlli álggoálmmugijn le riektá ietjasa gielav nannit ja åvddånahttet ja ájnegis ulmutjijn le riektá gielasa oahppat ja adnet. |
| Artikkel 28 lyder ”Det skal treffes tiltak for å bevare og fremme utvikling og bruk av de opprinnelige språk for vedkommende folk”. | 28. artihkkal javllá ”Dåjma galggi jåhtuj biejaduvvat váj dan álmmuga ieme gielav nanni ja åvddånahttemav ja anov låppti”. |
| Den Europeiske pakten om region- eller minoritetsspråk har som formål å verne minoritetsspråk slik at mangfoldet i europeisk kultur består. | Europa lihtto guovllo- jali unneplågogielaj gáktuj galggá unneplågogielajt suoddjit váj europa kultuvra valjesvuohta bissu. |
| Artikkel 7 forplikter nasjonalstatene til å gjennomføre konkrete tiltak for å bevare minoritetsspråk slik at de blir synlige både i politikken, lovgivningen og i praksis. | 7. artihkkal tjadná nasjonálstáhtajt konkrehta dåjmajt tjadádit váj unneplågoálmmugijt bisot váj vuojnnusij båhti sihke politihka, lágaj ja ano baktu. |
| FNs Urfolkserklærings artikkel 13 slår fast retten vi samer som urfolk har til å revitalisere, bruke, utvikle og overføre vårt språk til neste generasjon. | AN:a Álggoálmmuktjielggidusá 13. artihkkal javllá mijájn sámijn álggoálmmugin le riektá ælláskahttet, adnet, åvddånahttet ja boahtte buolvvaj gielav vaddet. |
| Denne artikkelen slår også fast retten samer som urfolk har til å kunne bruke tolk i møte med offentlige tjenester. | Dát artihkkal aj mierret sámijn álggoálmmugin le riektá dålkåv adnet almulasj dievnastusáj aktijvuodan. |
| Norge har skrevet under deklarasjonen, og Sametinget anser denne erklæringen som rettslig bindende for Norge | Vuodna le tjielggidusáv vuollájtjállám, ja Sámedigge adná dát tjielggidus Vuonav riektálattjat tjadná. |
| Forslaget til Nordisk samekonvensjon er utarbeidet på bakgrunn av de folkerettslige forpliktelser som påhviler statene Norge, Sverige og Finland overfor samene som urfolk. | Nuorttarijkaj sámekonvensjåvnnå oajvvadus le tjáledum álmmukriektálasj mærrádusáj milta ma guosski stáhtajda Vuodna, Svierik ja Suobma sámij vuoksjuj álggoálmmugin. |
| 8 anerkjenner vår rett til selvbestemmelse og har som målsetning at samhandlingen mellom oss som ett folk skal lettes på tvers av landegrensene. | Konvensjåvnnåoajvvadus dåhkkit mijá riektáv iesjmierredibmáj ja dan ulmme le aktisasjbarggo avtan álmmugin rájáj rastá galggá sjaddat álkkep. |
| En nordisk ekspertgruppe med representanter oppnevnt av statene og sametingene i Norge, Sverige og Finland overleverte i 2005 sitt enstemmige forslag til en nordisk samekonvensjon. | Nuorttarijkaj ássjediehttejuogos ájrrasij nammaduvvam Vuona, Svieriga ja Suoma stáhtajs ja sámedikkijs vattij jagen 2005 ietjas avtajienalasj oajvvadusáv nuorttarijkaj sámekonvensjåvnnåj. |
| Kapittel III omhandler samisk språk og kultur. | Goalmát kapihttal sisadná sáme gielav ja kultuvrav. |
| Her omhandles vår rett til å bevare, utvikle og bruke samisk språk. | Dánna giehtadaláduvvá mijá riektá suoddjit, åvddånahttet ja adnet sámegielav. |
| Her omhandles også retten vi har til å ta vare på våre tradisjonelle kunnskaper og til forskning og utdanning. | Dánna giehtadaláduvvá aj mijá riektá ietjama árbbediedojt várajda válldet ja riektá dutkamij ja åhpadussaj. |
| Konvensjonsforhandlingene har nå startet og skal være gjennomført innen fem år. | Konvensjåvnnåsjiehtadusá li dal álggám ja galggi ållidum vidán jagen. |
| Sametingets styringsdokumenter innen språk | Sámedikke stivrrimdokumenta sámegiela gáktuj |
| Sametingsrådet innarbeider denne plattformen i forslag til budsjett. | Samediggeráde politihkalasj vuodo le Sámedikkeráde dåjma válggaájggudagá álgon. |
| Sametingets budsjett er førende for virkemiddelbruken innenfor språkutvikling. | Sámedikkeráde dáv vuodov budsjehtaj sisi åttjut. Sámedikke budsjæhtta giellaåvddånime rudáj anov mierret. |
| Økonomiske virkemidler innenfor språk er tospråklighetstilskudd til kommuner og fylkeskommuner, direkte tilskudd til samiske språksentre og søkerbaserte språkprosjektmidler. | Giellarudájda gulluji guovtegielakvuohtadoarjja suohkanijda ja fylkkasuohkanijda, njuolggadoarjja giellaguovdátjijda ja giellaprosjektarudá masi åhtså. |
| Sametinget setter også av midler til kortvarige prosjekter som Sametinget selv initierer. | Sámedigge biedjá aj rudájt oanepájggásasj prosjevtajda majt Sámedigge iesj álgat. |
| Sametinget forvalter i tillegg andre virkemidler som også fremmer språk, slik som tilskudd til læremidler, samisk litteratur, utdanningsstipender etc. | Sámedikken li aj ietjá doarjjoårniga ma gielav åvdedi, dagu oahpponævoj doarjja, sáme girjálasjvuohta, åhpadusstipenda jnv. |
| Samarbeidsavtaler om bruken av tospråklighetsmidlene | Guovtegielakvuodarudáj aktisasjbarggosjiehtadusá |
| Tospråklighetstilskuddet er den største tilskuddsposten Sametinget forvalter, og er dermed det viktigste virkemiddelet som Sametinget har til utviklingen av samisk språk. | Guovtegielakvuohtadoarjja le stuorámus doarjjaårnik mij Sámedikken le, ja navti le dat Sámedikke åvdemus vædtsak gå galggap sámegielav åvddånahttet. |
| I 2008 ble det på oppdrag fra Sametinget gjennomført en evaluering av tospråklighetstilskuddet. | 2008:n Sámedigge guovtegielakvuodadoarjjaga guoradallamav diŋŋguj. |
| Bakgrunnen for evalueringen var at Sametinget ønsket å få et bilde av hvordan kommuner og fylkeskommuner bruker tospråklighetstilskuddet. | Guoradallama duogásj lij Sámedigge sidáj diehtet gåktu suohkana ja fylkkasuohkana guovtegielakvuodadoarjjagav adni. |
| Evalueringen skulle også kunne brukes som et utgangspunkt i arbeidet med å endre tildelingskriteriene for tospråklighetstilskuddet. | Guoradallamijn mielan galgajma aj guovtegielakvuodadoarjjagav rievddadit. |
| Evalueringen viste at mange kommuner også brukte midlene til språkutvikling, selv om tospråklighetstilskuddet er et virkemiddel som skal gjøre kommunene i stand til å oppfylle samelovens språkregler. | Guoradallam vuosedij moadda suohkana rudájt adnin giellaåvddånibmáj, vájku guovtegielakvuodadoarjja galggá sámelága giellanjuolgadusáj ållidibmáj. |
| Språkutviklingsarbeidet har imidlertid vært både godkjent og ønsket av Sametinget. | Ajtu le nav jut Sámedigge le sihke dåhkkidam ja sihtam giellaåvddånahttemav. |
| Evalueringen viste også at kommunene ønsket et tettere samarbeid med Sametinget om bruken av midlene. | Guoradallam vuosedij aj suohkana sihtin lagábut barggat Sámedikke siegen rudáj ano vuoksjuj. |
| Evalueringen kom med forslag til hvordan man kunne beregne tospråklighetstilskuddet, men understreket samtidig at Sametinget i dette arbeidet måtte ha et nært samarbeid med kommunene. | Guoradallam ævtodij gåktu máhttá guovtegielakdårjav mierredit, valla sæmmi båttå dættodij Sámedigge hæhttu lagábut suohkanij siegen barggat. |
| Etter evalueringen igangsatte Sametinget arbeidet med å endre tildelingskriteriene og beregningen av tospråklighetstilskuddet, og nye retningslinjer for tospråklighetstilskuddet ble vedtatt i 2011. | Guoradallama maŋŋela biejaj Sámedigge jåhtuj juollodimævtoj rievddamav ja guovtegielakdårja mierredimev, ja guovtegielakvuodadårja ådå njuolgadusá mierreduvvin 2011:n. |
| I den forbindelse ble det utarbeidet samarbeidsavtaler mellom Sametinget og den enkelte kommune/fylkeskommune om bruken av midlene. | Dan aktijvuodan dagáduvvin aktisasjbarggosjiehtadusá Sámedikke ja juohkka ájnna suohkana/fylkkasuohkana gaskan rudáj ano gáktuj. |
| Samarbeidsavtalene ble underskrevet i februar 2012. | Aktisasjbarggosjiehtadus vuollájtjáleduváj 2012 guovvamáno. |
| Avtalene tar utgangspunkt i de pliktene kommuner/fylkeskommuner har etter samelovens språkregler. | Sjiehtadusáj álggo li da vælggogisvuoda ma suohkanijn/fylkkasuohkanijn li sámelága giellanjuolgadusáj gáktuj. |
| I tillegg er arbeidet kommunen/fylkeskommunen gjør for å fremme og utvikle samisk språk formalisert ved at avtalen også inneholder en utviklingsdel. | Duodden le suohkana/fylkkasuohkana åvddånahttembarggo sámegiela vuoksjuj formaliseridum gå sjiehtadusán le aj åvddånahttemoasse. |
| Avtalene skal følges opp med årlige møter på både administrativt og politisk nivå. | Sjiehtadusá galggi jahkásattjat árvustaláduvvat tjåhkanimij baktu sihke háldaduslasj ja politihkalasj dásen. |
| Samarbeidsavtalene med fylkeskommunene | Aktisasjbarggosjiehtadusá fylkkasuohkanij |
| Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med fylkeskommuner i det samiske området. | Sámedigge le sjiehtadam sáme guovlo fylkkasuohkanij siegen aktan barggat. |
| Det overordnede formålet med avtalene er å styrke og synliggjøre samisk kultur, språk og samfunnsliv. | Gájkbadjásasj ulmme sjiehtadusáj le sáme kultuvrav, gielav ja sebrudagáv nannit ja vuojnnusij buktet. |
| Samarbeidsavtalene omhandler språkspørsmål og forplikter til gjensidighet og samarbeid og konkrete tiltak for å bevare og styrke samisk språk i fylkene. | Aktisasjbarggosjiehtadusáj sisadno le giellaássje ja da tjadni gasskasasjvuohtaj ja aktisasjbargguj ja konkrehta dåjmajda váj fylkaj sámegielajt bisot ja nanni. |
| Oppfølgingen av samarbeidsavtalene har ikke fungert optimalt. | Aktisasjbarggosjiehtadusáj árvustallam ij le doajmmam gåktu galgaj. |
| Sametinget er derfor i gang med en revidering og forenkling av samarbeidsavtalene. | Danen le Sámedigge aktisasjbarggosjiehtadusájt rievddamin ja álkkebun dahkamin. |
| Først ut er samarbeidsavtalen med Finnmark 9 fylkeskommune som forventes ferdig revidert i begynnelsen av 2013. | Vuostasj le aktisasjbarggo Finnmárko fylkkasuohkanijn mij vuordedahtte le 2013 álgon gárves. |
| Dersom dette arbeidet blir vellykket, ønsker Sametinget å videreføre arbeidet til flere fylkeskommuner. | Jus dát barggo vuorbástuvvá de sihtá Sámedigge dáv bargov ienep fylkkasuohkanijda vijdedit. |
| Nordisk samarbeid - Samisk parlamentarisk råd | Nuorttarijkaj aktisasjbarggo – Sáme parlamentáralasj ráde |
| Samisk parlamentarisk råd (SPR) behandler saker av felles interesser for samer over landegrensene. | Sáme parlamentáralasj ráde (SPR) giehtadallá ássjijt ma guosski sámijda rijkkarájáj rastá. |
| Nordisk samarbeid om samisk språk har frem til 2012 blitt fulgt opp av Samisk språknemnd (SGL) som har vært SPRs underliggende organ. | Nuorttarijkaj aktisasjbarggo sámegiela vuoksjuj le gitta 2012 tjadáduvvam Sáme giellanammadusás (SGN) mij le læhkám SPR:a vuolen. |
| Samisk språknemnds mandat gikk ut 31.12.2011. De har hatt vedtaksmyndighet i samiske normeringsspørsmål og har også jobbet med terminologiutvikling. | Sáme giellanammadusá mandáhtta låhpaduváj 31.12.2011. Sij li sámegiela normerimássjijn mierredam ja li aj tærmmaåvddånahttemijn barggam. |
| Det er behov for et sterkt nordisk samarbeid hvor man kan diskutere og fremme språkpolitiske og språkfaglige saker. | Dárbbo le nanos nuorttarijkaj aktisasjbargguj gånnå bæssá giellapolitihkalasj ja giellafágalasj ássjijt dagástallat ja åvdedit. |
| Det er også viktig for normering av samisk skriftspråk at vi har et fungerende nordisk språkorgan. | Sáme tjállemgiela normerimij le aj ájnas jut miján le doajmme nuorttarijkaj giellaorgádna. |
| Samisk parlamentarisk råd (SPR) har i lengre tid sett behov for et styrket språksamarbeid for at terminologi- og normeringsarbeidet skal bli mer effektivt. | Sáme parlamentáralasj ráde (SPR) le guhkijt juo dárbov vuojnnám giellaaktisasjbargov nannit váj tærmma- ja normerimbarggo galggá sjaddat dåbmarabbo. |
| I juni 2012 vedtok SPR å styrke det språkfaglige samarbeidet ved å igangsette det Interreg-finansierte etableringsprosjektet Sámi giellagáldu – Nordisk ressurssenter for samiske språk. | 2012 biehtsemáno mierredij SPR giellafágalasj aktisasjbargov nannit gå jåhtuj biedjin Interreg-ruhtadum ásadimprosjevtav Sáme giellaája – Nordisk ressurssenter for samiske språk. |
| Etableringsprosjektet Sámi giellagáldu har en prosjektperiode på 1 1/2 år med oppstart 01.01.2013, og avsluttes 30.06.2014. I løpet av denne perioden skal det bygges opp et godt samarbeidsforum for de ulike samiske språkene, og det skal jobbes for at senteret skal bli en permanent ordning fra 01.07.2014. | Ásadimprosjekta Sáme giellaája galggá bielnup jage ájge ásaduvvat 01.01.2013 rájes gitta 30.06.2014. Dán ájggudagán galggá buorre aktisasjbarggoforum iesguhtik sámegielajda ásaduvvat, ja guovdásj galggá stuoves årnigin sjaddat 01.07.2014 rájes. |
| Sámi Giellagáldu skal i første omgang arbeide med utvikling av samisk språk, terminologi, språkrøkt og informasjon til publikum om språkfaglige spørsmål. | Sáme giellaája galggá vuostatjin barggat sámegiela åvddånimijn, termaj, giellagáhttimijn ja diedoj álmmugij giellafágalasj gatjálvisáj vuoksjuj. |
| Mange offentlige instanser er inne i bildet når det gjelder bestemmelser som berører samisk språk. | Sámegiela åvdåsvásstádus Moadda almulasj ásadusá mierredi sámegiela vuoksjuj. |
| Kommuner, fylkeskommuner, fylkesmenn, direktorater, departementer, Sametinget, Regjeringa og Stortinget har alle et ansvar i arbeidet med samisk språk. | Suohkana, fylkkasuohkana, fylkkamánne, direktoráhta, departementa, Sámedigge, Ráddidus ja Stuorradigge gájka vásstedi sámegiela bargo åvdås. |
| Sametinget | Sámedigge |
| I følge samelovens § 3-12 skal Sametinget arbeide for vern og videre utvikling av samisk språk i Norge. | Sámelága § 3-12 milta galggá Sámedigge barggat sámegiela suodjalime ja vijddásap åvddånime åvdås Vuonan. |
| Sametinget er samenes folkevalgte organ og er den fremste eksperten på utvikling og styrking av samisk språk i Norge. | Sámedigge le sámij álmmukválljidum orgádna ja le åvdemus ássjediehtte sámegiela åvddånahttema ja nannima åvdås Vuonan. |
| Dette gjør Sametinget til en naturlig samarbeidspartner for andre aktører som også arbeider med samisk språk, både nasjonalt og nordisk/internasjonalt. | Danen le Sámedigge luondulasj aktisasjbarggoguojmme iehtjádijda gudi aj sámegielajn barggi, sihke nasjonála ja nuorttarijkaj/rijkajgasskasasj dásen. |
| Samarbeidet kan være både formelt i form av samarbeidsavtaler, eller uformelt i form av dialogmøter el. I saker som angår den samiske befolkningen er det Sametinget som sentrale myndigheter forholder seg til. | Aktisasjbarggo soajttá liehket formála hámen aktisasjbarggosjiehtadusáj baktu, jali iehpeformála rádádallamtjåhkanimij jnv baktu. Sáme álmmuga guoskavasj ássjijn de guovdásj oajválattja Sámedikkijn guládalli. |
| Sametinget tildeler årlig tospråklighetsmidler til kommuner og fylkeskommuner som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk. | Sámedigge jahkásattjat juollot guovtegielakvuodarudájt suohkanijda ja fylkkasuohkanijda ma li oassen sáme giellaháldadimguovlos. |
| Disse midlene går i hovedsak til å dekke de merkostnadene kommunene og fylkeskommunene har for å kunne tilby tospråklig tjenesteyting. | Dá rudá gájkinåvdemusát manni suohkanij ja fylkkasuohkanij lijggegålojt gåbtjåtjit ma dajn li gå galggi dievnastusájt guovte giellaj fállat. |
| I tillegg tildeler Sametinget direkte tilskudd til samiske språksentre. | Duodden juollot Sámedigge rudájt njuolgga sáme giellaguovdátjijda. |
| På grunn av begrensede midler i Sametingets budsjett, har det hittil ikke vært rom for å tildele mer enn 5-600. 000 til hvert språksenter. | Ráddjidum rudáj diehti Sámedigge budsjehtan, de ij le dálátjij læhkám vejulasj juollodit ienebut gå 5-600.000 juohkka giellaguovdátjij. |
| Midlene går derfor i hovedsak til driftsoppgaver, og språksentrene er i stor grad avhengig av prosjektmidler for å drive språkutvikling. | Rudá danen ienemusát manni doajmmaj, ja navti hæhttuji giellaguovdátja álu prosjevtajda rudájt åhtsåt gå galggi gielav åvddånahttet. |
| For å styrke og øke bruken av samisk språk, har Sametinget i flere år lyst ut midler til språkprosjekter. | Váj sámegielav nannip ja sámegiela anov vijdedip, le Sámedigge måttijt jagijt juo rudájt juollodam giellaprosjevtajda. |
| Målgruppen for tilskuddsordningen er den samiske befolkningen. | Doajmmaårniga ulmmejuogos le sáme álmmuk. |
| Det har vært stor økning på søknader til disse midlene, og det er forventet en ytterligere økning. | Åhtsåmusá dájda rudájda li lassánam viehka ålov, ja vuorddep ájn vil lassáni. |
| Dette viser at behovet for språktiltak er stort i det samiske samfunnet. | Dat vuoset gielladåjmaj dárbbo sáme sebrudagán le viehka stuorre. |
| Det er positivt at det stadig kommer flere søknader fra sørsamisk område, og det er verdt å merke seg at Tysfjord kommune er blant de kommunene i forvaltningsområdet som prosentvis har fått flest søknader innvilget i perioden 2008-2010. | Buorre le gå ájn vil ienep åhtsåmusá oarjjelsáme guovlos båhti, ja mierkkidahtte le Divtasvuona suohkan le daj suohkanij gaskan giellaháldadimguovlon ma li ienemus åhtsåmusájt oadtjum juolloduvvam 2008-2010 ájggudagán. |
| Det kommer få søknader fra samiske flertallsområder i Finnmark. | Binná åhtsåmusá båhti sáme ieneplågoguovlojs Finnmárkon. |
| 10 Sametinget har igangsatt en evaluering av de søkerbaserte tilskuddene til språkprosjekter. | Sámedigge le evaluerigoahtám dårjajt giellaprosjevtajda ma li åhtålvisáj milta juolloduvvam. |
| Vi ønsker å vite om språkprosjektmidlene styrker samisk språk, om de øker bruken av samisk språk og om tilskuddsordningen når ut til den samiske befolkningen. | Sihtap diehtet makta giellaprosjektarudá sámegielav nanniji, jus sámegiela anov vijdedi ja jus doarjjaårnik sáme álmmugav jåkså. |
| Vi forventer også å få et bilde av tilskuddsmottakeres bruk av tilskuddet, samt hvordan ordningen blir forvaltet. | Vuorddep aj gåvåv gåktu doarjjavuosstájvállde li dårjav adnám, aktan gåktu årnik háldaduvvá. |
| Evalueringen skal omfatte tilskudd til språkprosjekter fra Sametinget i perioden 2007- 2011, og den vil foreligge i begynnelsen av 2013. | Evaluerim galggá sisadnet Sámedikke juollodimijt giellaprosjevtajda ájggudagán 2007 – 2011, ja dat galggá gárves 2013 álgon. |
| Stadnamnlovas § 11 gir Sametinget myndighet til å oppnevne konsulenter for samiske stedsnavn. | Bájkkenammalága § 11 vaddá Sámediggáj fámov sáme bájkkenamáj konsulentajt nammadit. |
| Navnekonsulentene er faglig ansvarlige for tilrådinger om hva slags skrivemåter som foreslås brukt i offentlig sammenheng. | Nammakonsulenta vásstedi fágalasj rádij åvdås makkir tjállemvuoge oajvvaduvvi almulasj aktijvuodan aneduvvat. |
| Samiske språksentre | Sáme giellaguovdátja |
| I dag finnes det 11 samiske språksentre som får grunntilskudd fra Sametinget; | Uddni gávnnuji 11 sáme giellaguovdátja ma vuododoarjjagav Sámedikkes oadtju; |
| Sámi giella- ja kulturguovddáš i Porsanger, Isak Saba guovddáš i Nesseby, Deanu giellagáddi i Tana, Álttá sámi giellaguovddáš i Alta, Sámi giellaguovddáš i Kåfjord, Gáisi giellaguovddáš i Tromsø, Ástavuona giellagoahtie i Lavangen, Várdobáiki i Evenes, Árran julevsáme guovdasj i Tysfjord, Gïelem nastedh på Snåsa og Aajege giele- jih maahtoejarnge på Røros. | Sámi giella- ja kulturguovddáš Porsáŋgon, Isak Saba guovddáš Unjárgan, Deanu giellagáddi Dænon, Álttá sámi giellaguovddáš Áltán, Sámi giellaguovddáš Gájvuonan, Gáisi giellaguovddáš Tråmsån, Ástavuona giellagoahtie Loabagin, Várdobáiki Evenássjen, Árran julevsáme guovdasj Divtasvuonan, Gïelem nastedh Snåasan ja Aajege giele- jih maahtoejarnge Rørosin. |
| Sametingsrådet har i budsjett for 2013 foreslått at Gïeleaernie i Røyrvik og Storfjord språksenter får direktetilskudd fra Sametinget fra og med 2013. | Sámedikkeráde le 2013 budsjehtan oajvvadam Gïeleaernie Røyrvikan ja Storfjord språksenter oadtju njuolggadårjav Sámedikkes 2013 rájes. |
| Språksentrene er etablert etter initiativ fra lokalmiljøene for å vitalisere samisk språk. | Giellaguovdátja li ásadum bájkálasj birrasij álgadime maŋŋela váj sámegielav galggá ælláskahttet. |
| De samiske språksentrene spiller en viktig rolle og er sterke bidragsytere i opplæring, synliggjøring og styrking av de samiske språkene lokalt. | Sáme giellaguovdátja li ájnnasa ja li viehka viehkken bájkálasj sáme gielaj åhpadime, vuojnnusij buktema ja nannima vuoksjuj. |
| Departementer | Departementa |
| Kulturdepartementet har det overordnede ansvaret for å utforme, tolke og fremme språkpolitiske mål i Norge. | Kulturdepartementan le gájkbadjásasj åvdåsvásstadus giellapolitihkalasj ulmijt hábbmit, dålkkut ja åvdedit Vuonan. |
| Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet (FAD) har ansvaret for forvaltningen av samelovens språkregler og samordningen av regjeringens arbeid med den europeiske pakten for regions- eller minoritetsspråk. | Ådåstuhttem-, háldadim- ja girkkodepartemennta (FAD) galggá sámelága giellanjuolgadusájt háldadit ja ráddidusá bargov europealasj lihtujn guovllo- jali unneplågogielaj jådedit. |
| De har en egen tilskuddspost for tiltak for samisk språk. | Siján le sierra doarjjaårnik sámegiela gáktuj. |
| Alle departementer skal i tillegg ta språkpolitiske hensyn med i vurderingen når de utformer og gjennomfører sin sektorpolitikk. | Juohkka departemennta galggá aj giellapolitihkav vuohtuj válldet gå ietjasa suorggepolitihkav hábbmiji ja tjadádi. |
| Handlingsplanen for samiske språk ble lagt frem av Arbeids- og inkluderingsdepartementet i 2009. Den ble utarbeidet i samråd med Sametinget og andre berørte departementer. | Sámegielaj doajmmapládna åvddån biejaduváj Barggo- ja sebradahttemdepartementas jagen 2009. Dat dagáduváj aktan Sámedikkijn ja ietjá guoskavasj departementaj. |
| med handlingsplanen er å legge til rette for en trygg framtid for de samiske språkene i Norge. | Doajmmaplána gájkbadjásasj ulmme le dilev láhtjet jasska boahtteájggáj sámegielajda Vuonan. |
| Handlingsplanen har en virketid på 5 år og den slår fast hvem som har ansvar for gjennomføringen av de tiltak som er fastsatt i planen, herunder hvordan tiltaket organiseres og finansieres. | Doajmmaplánan le 5 jahkásasj doajmmaájgge ja dat mierret gænna le åvdåsvásstádus tjadádit dåjmajt ma li plánan mierredum, dan vuolen aj gåktu doajmma organiseriduvvá ja ruhtaduvvá. |
| FAD har koordineringsansvar for planen. | FAD vásstet plána koordinerima åvdås. |
| Sametinget har ansvar og medansvar for en rekke tiltak. | Sámedikken le åvdåsvásstádus ja oasseåvdåsvásstádus moatte dåjma åvdås. |
| Planen oppdateres årlig. | Pládna jahkásattjat ådåstahteduvvá. |
| Dersom et organ ikke følger bestemmelsene i samelovens språkregler, kan den som saken direkte gjelder klage på dette. | Jus muhtem orgádna ij sámelága giellanjuolgadusájt tjuovo, de máhttá sån gesi ássje njuolgga guosská dáv gujttit. |
| Fylkesmannen er klageorgan for klager som gjelder kommunale eller fylkeskommunale organer. | Fylkkamánne le gujttimorgádna suohkana jali fylkkasuohkana ásadusáj gujttimusájda. |
| Kommuner og fylkeskommuner | Suohkana ja fylkkasuohkana |
| Kommunene spiller en sentral rolle i arbeidet med å styrke samisk språk i alle områder hvor samer er bosatt. | Suohkanijn le guovdásj roalla gå galggá sámegielav nannit juohkka guovlon gånnå sáme årru. |
| Ansvaret for samisk språk er ulikt for kommuner som er innenfor eller utenfor forvaltningsområdet for samisk språk. | Sámegiela åvdåsvásstádus målssu suohkanijs sáme giellaháldadimguovlo sis- ja ålgusjbielen. |
| Forvaltningsområdet for samisk språk omfatter i dag 9 kommuner: Karasjok, Kautokeino, Tana, Porsanger og Nesseby i Finnmark, Kåfjord og Lavangen i Troms, Tysfjord i Nordland og Snåsa i Nord-Trøndelag. | Sáme giellaháldadimguovlon li dálla 9 suohkana: Gárásjåhkå, Guovddagæjnno, Dætno, Porsáŋŋgo ja Unjárgga Finnmárkon, Gájvuodna ja Loabat Råmsån, Divtasvuodna Nordlándan ja Snåasa NuorttaTrøndelágan. |
| I tillegg omfattes Finnmark, Troms, Nordland og Nord-Trøndelag fylkeskommuner | Duodden li Finnmárko, Råmså, Nordlánda ja Nuortta-Trøndelága fylkkasuohkana oassen háldadimguovlos. |
| Fra og med 2013 er også Røyrvik kommune i Nord-Trøndelag omfattet av forvaltningsområdet. | 2013 rájes le aj Røyrvik suohkan Nuortta-Trøndelagan oassen háldadimguovlos. |
| I forvaltningsområdet skal samisk og norsk være likestilte etter samelovens kapittel 3. Det betyr at befolkningen bosatt i disse kommunene har utvidede rettigheter til å bruke samisk språk i møte med offentlige organ og at kommunene har et særskilt ansvar for å tilby tjenester og informasjon på samisk. | Háldadimguovlon galggi sámegiella ja dárogiella liehket avtaárvvusattja sámelága 3. kapihttala milta. Dat mierkki álmmuk dájn suohkanijn le vijdedum riektá sámegielav adnet almulasj aktijvuodajn ja jut suohkanijn le sierralágásj åvdåsvásstádus dievnastusájt ja diedojt sámegiellaj fállat. |
| Når en kommune blir innlemmet i forvaltningsområdet, blir også fylkeskommunen innlemmet. | Gå muhtem suohkan oassen sjaddá háldadimguovlos, fylkkasuohkan man vuolláj suohkan gullu aj oassen sjaddá. |
| Fylkeskommuner har de samme plikter som kommuner i forvaltningsområdet. | Háldadimguovlon li fylkkasuohkanijn sæmmi vælggogisvuoda gå suohkanijn. |
| Samer bosatt utenfor forvaltningsområdet har ikke de samme rettigheter til bruk av samisk eller rett til tjenesteyting på samisk i møte med det offentlige. | Sámijn gudi háldadimguovlo ålggolin årru ælla sæmmi riektá sámegiela adnuj jali riektá sámegielak dievnastusájda almulasj aktijvuodan. |
| Riktignok stadfester pasient- og brukerrettighetsloven samisktalendes rettigheter til å få informasjon på samisk, men loven alene er ikke tilstrekkelig for å sikre at samisktalende pasienter får bruke samisk i møte med helsetjenesten. | Ajtu pasiænnta- ja addneriektáláhka duodas sámegielagijn le riektá diedojt sámegiellaj oadtjot, valla láhka aktu ij le nuoges sihkarastátjit sámegielak pasienta bessi sámástit gå varresvuodadievnastussaj båhti. |
| Opplæringsloven gir samisktalende barn og unge rett til opplæring i samisk på skolen, men begrensninger i loven og praktiske utfordringer hindrer et tilfredsstillende tilbud til alle barn. | Åhpaduslága baktu le sámegielak mánájn ja nuorajn riektá sámegiela åhpadussaj skåvlån, valla lága ráddjidusá ja praktihkalasj hásstalusá hieredi dåhkkidahtte fálaldagáv gájka mánájda. |
| Alle kommuner er gjennom plan- og bygningsloven forpliktet til å planlegge sin drift slik at de sikrer naturgrunnlaget for samisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv, men heller ikke denne loven er tilstrekkelig for å sikre samisktalendes rett til å lære eller bruke språket. | Divna suohkana hæhttuji pládna- ja tsiekkaduslága baktu ietjasa dåjmav plánit váj sáme kultuvra, æládusdåjmaj ja sebrudakiellema luonndovuodov sihkarassti, valla ij ga dát láhka dågålasj láhkáj sihkaraste sámegielagij riektáv gielav oahppat jali adnet. |
| Se også kapittel 2, Nasjonalt lovverk. | Gehtja aj 2. kapihttalav, Nasjonála lága. |
| Kunnskapsgrunnlaget | Máhttovuodo |
| Det finnes en del nyere forskningsarbeider, rapporter, utredninger og evalueringer vedrørende samisk språk i samfunnet. | Gávnnuji muhtem ådåsap dutkambargo, rapporta, guoradallama ja evaluerima sámegiela vuoksjuj sebrudagán. |
| Kunnskapen fra disse arbeidene tas med i videre språkplanlegging og politikkutforming. | Dáj bargoj diedo váldeduvvi fáron giellaplánimij ja politihkkahábbmimij åvddålijguovlluj. |
| Det kan likevel være litt tilfeldig hva som er undersøkt – og ikke undersøkt. | Ajtu soajttá liehket vehi duoppsoj dáppsoj mij le guoradaládum – ja guoradaládum. |
| De nevnte arbeidene er derfor svært nyttige, men ikke tilstrekkelige som kunnskapsgrunnlag for språkpolitikken. | Danen li nammadum bargo viehka ávkálattja, valla ælla nuohkásattja giellapolitihka máhttovuodon. |
| Derfor vil meldinga også basere seg på mer uformelle erfaringer fra et videre felt for slik å kunne utforme en best mulig språkpolitikk. | Danen le diedádusá vuodon aj ienep iehpeformála åtsådallama vijddásap suorges váj navti máhttá buoremus giellapolitihkav hábbmit. |
| Spesialrapportør James Anayas rapport når det gjelder menneskerettigheter og grunnleggende friheter for urfolk, som kom i 2011, er en viktig del av kunnskapsgrunnlaget for denne meldingen. | Sierrarapportørra James Anaya rapportta mij guosská álggoálmmugij almasjvuodariektájda ja vuodulasj friddjavuodajda, mij 2011:n bådij, le ájnas oasse dán diedádusá máhttovuodos. |
| Spesialrapportørens rapport om samene i Norge, Sverige og Finland peker særlig på den alvorlige situasjonen for de samiske språkene. | Sierrarapportøra rapportta Vuona, Svieriga ja Suoma sámij vuoksjuj dættot sierraláhkáj sámegielaj duodalasj dilláj. |
| Særlig lule- og sørsamisk benevnes som truede språk. | Sierraláhk julev- ja oarjjelsámegiela nammaduvvi ájtedum giellan. |
| Vi vet ikke eksakt hvor mange som kan snakke, skrive, lese eller forstå samisk i dag. | Ep ållu diede galles bukti ságastit, tjállet, låhkåt jali dádjadit sámegielav uddni. |
| Den eneste måten å få et sikkert tall på, er å spørre alle i Norge. | Ájnna vuohke almma lågov oadtjot le gatjádallat juohkkahattjav Vuonan. |
| I eldre tider ble nettopp dette gjort gjennom folketellinger. | Dålusj ájgijn jur dáv dahkin álmmuklåhkåmij tjadá. |
| Det er nå slutt på å foreta folketellinger ved hjelp av skjemautfylling, derfor er det heller ikke lenger mulig å få fram antallet samisktalende på denne måten. | Uddni ep desti álmmugav sjiemáv baktu lågå, danen ep ga desti oattjo diehtet galles sámegielav bukti dán vuoge baktu. |
| Det statistiske materiale vi har tilgang på i dag er oversikter over antall barnehagebarn og skoleelever med samisk språktilbud. | Statistihkalasj materiála majt uddni máhttep ávkkit li lågo galla mánájgárddemáná ja oahppe sámegielak fálaldagáv oadtju. |
| Rapporten Samiske tall forteller 5 fra 2012 viser utviklingen fra 2005 til 2011. Tallene viser en nedgang i antall barn med samisk tilbud i barnehagen fra 925 til 823. | Rapportta Samiske tall forteller 5 jages 2012 vuoset åvddånahttemav 2005 rájes gitta 2011. Lågo vuosedi máná gudi sámegielak fálaldagáv oadtju mánájgárden le binnum 925 rájes gitta 823. 2001:n lidjin 940 vuodoskåvllåoahppe sámegielajn vuostasjgiellan, 6 % binnedibme 2005/2006 jages. |
| For grunnskoleelever med samisk som andrespråk var tallet 1213, en nedgang på 41% siden innføringa av Kunnskapsløftet i 2006. | Nubbengielak oahppij låhko lij 1213, 41% binnedibme Máhttolåpptima rájes mij 2006:n bådij. |
| Statistikk for videregående skole viser at 267 elever hadde samisk som førstespråk i fagkretsen skoleåret 2011/2012, en økning på 41 % siden 2008/2009. | Joarkkaskåvlåj vuoksjuj lidjin 267 oahppe gejn lij sámegiella vuostasjgiellan 2011/2012 skåvllåjage, mij lij 41% lasedibme 2008/2009 rájes. |
| Samtidig økte også antall elever med samisk som andrespråk fra 152 til 206. | Sæmmi båttå lassánij aj nuppátgielak oahppij låhko 152 rájes gitta 206. |
| 12 I 2000 fikk daværende Samisk språkråd gjennomført en undersøkelse som beregnet antallet personer som behersket samisk på ett eller annet nivå i Norge. | Jagen 2000 tjadádij dallusj Sáme giellaráde guoradallamav mij merustaláj galles sámegielav bukti juokkirak dásen Vuonan. |
| Rapporten fra undersøkelsen beskrev også bruken av samisk i ulike samfunnssammenhenger. | Guoradallama rapportta gåvvidij aj gåktu sámegiella iesjguhtik aktijvuodan aneduvvá sebrudagán. |
| Fem år seinere gjorde Torkel Rasmussen en undersøkelse om bruken av nordsamisk i Norge og Finland, og han laget beregninger over antallet språkbrukere. | Vihtta jage maŋŋela Torkel Rasmussen guoradaláj makta nuorttasámegiella áneduvvá Vuonan ja Suoman, ja merustaláj galles sámegielav bukti. |
| Begge disse undersøkelsene konkluderer med at antallet samiskspråklige i Norge kan ligge et sted rundt 25 000. Disse er da samiskspråklige i den forstand at de i det minste kan følge med på en vanlig samtale på samisk. | Goappátja dá guoradallama vuosedi sámegielagij låhko Vuonan soajttá liehket birrusij 25 000. Sij li de sámegielaga navti jut gåjt dal dábálasj ságastallamav bukti tjuovvot sámegiellaj. |
| Nordlandsforskning og Norut Alta har på oppdrag fra Sametinget, Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet (FAD) og Kunnskapsdepartementet (KD) gjennomført Samisk språkundersøkelse 2012. Undersøkelsen hadde som formål å skaffe en oversikt over hvor mange som behersker hvert av de samiske språkene muntlig og skriftlig, alderssammensetningen, i hvilke sammenhenger de bruker språket og i hvor stor grad samisk språk brukes i ulike sammenhenger. | Nordlandsforskning ja Norut Alta li Sámedikke, Ådåstuhttem-, háldadim- ja girkkodepartementa (FAD) ja Máhttodepartementa (KD) åvdås tjadádam Sáme giellaguoradallamav 2012. Guoradallama ulmme lij åttjudit gåvåv galles bukti iesjguhtik sámegielav njálmálattjat ja tjálalattjat, man vuorrasa li, makkir aktijvuodajn gielav adni ja man ålov giella iesjguhtik aktijvuodan aneduvvá. |
| Samisk språkundersøkelse 2012 viser at det er svært store forskjeller i språkferdigheter, bruksarenaer og språkholdninger både mellom språk og i ulike deler av landet. | Sáme giellaguoradallam 2012 vuoset viehka stuorra sierradusá li giellamáhtudagáj, adnoárenáj ja giellaguottoj gaskan sihke gielaj ja iesjguhtik guovloj gaskan lándan. |
| Språket står sterkt i forvaltningsområdet i Finnmark og i Tysfjord, og betydelig svakere i Lavangen, Kåfjord og Snåsa. | Giella le nanos dilen giellaháldadimguovlojn Finnmárkon ja Divtasvuonan, ja viehka rasjep dilen Loabagin, Gájvuonan ja Snåasan. |
| Det muntlige språket står sterkest hos den eldre generasjon. | Njálmálasj giella le nannusamos boarrásamos buolva gaskan. |
| Disse blander i liten grad språkene, men har lavere skrive- og leseferdighet. | Sij e vuojga gielajt sægoda, valla e ga buvte tjállet ja låhkåt sæmmi buoragit. |
| De unge kan i større grad lese og skrive samisk, men har et svakere muntlig språk. | Nuorabu ienebut bukti sámegielav låhkåt ja tjállet, valla siján le hæjop njálmálasj giella. |
| Samisk språk synes å brukes mest i hjemmet, innenfor primærnæringer og i opplæringssektoren. | Vuojnnet sámegiella ienemusát sijdan, vuodoæládusájn ja åhpadussuorge aneduvvá. |
| Barnehage og skole synes å spille en mye større rolle i språkutviklingen enn tidligere. | Mánájgárdde ja skåvllå vuojnnet li ájnnasabbo giellaåvddånahttemin dálla gå åvddåla. |
| Enkelte steder er skolen det eneste stedet hvor samisk brukes. | Muhtem sajijn le skåvllå ájnna sadje gånnå sámegiella aneduvvá. |
| Undersøkelsen viser også at mange opplever at de kan litt samisk, men ikke nok til å tørre å bruke språket. | Guoradallam vuoset aj moattes vásedi iesj vehi sámegielav bukti, valla dat ij le nuoges váj duossti gielav adnet. |
| Det fremgår også at mange ønsker å lære seg mer samisk. | Boahtá aj åvddån moattes sihti ienep sámegielav oahppat. |
| Blant disse ligger det et stort potensial i å øke antallet språkbrukere. | Sijáj gaskan le stuorra potensiálla giellaaddnij lågov lasedit. |
| Trygge rammer slik at flere tør å ta i bruk samisk og bedre muligheter for språkopplæring vil være viktige stikkord for å få disse til å begynne å snakke samisk. | Jasska birástagá váj ájn vil ienebu duossti sámástit ja buorep giellaoahppamvejulasjvuoda li ájnas tjoavddabágo gå galggá dájt oadtjot sámástahttját. |
| I følge Språkundersøkelsen 2012 er mangelen på opplæringstilbud i samisk den hyppigste årsaken til at elever i dag ikke får opplæring i samisk, til tross for sine rettigheter. | 2012 Giellaguoradallama milta le sámegiela oahppofálaldagá vánesvuohta ájnnasamos sivva gå oahppe uddni e sámegiel åhpadusáv oattjo, vájku siján li riektá dasi. |
| Det kan synes som om den informasjonen som foreldre får om retten til samisk språkopplæring er svært variabel. | Vuojnnet diedo æjgádijda sáme giellaåhpadime birra le viehka målsudahkes. |
| Vi vet at tallet på grunnskoleelever med samisk som førstespråk holder seg noenlunde stabilt, mens tallet på elever med samisk som andrespråk synker. | Diehtep låhko vuodoskåvllåoahppijs gejn le sámegiella vuostasjgiellan le muhtem mudduj stuoves, madi nuppátgielagij låhko binnu. |
| Sametinget tar dette alvorlig, og har derfor i Sametingsmelding om opplæring og utdanning bebudet en helhetlig gjennomgang av lover og rammeverk som regulerer samisk opplæring. | Sámedigge dáv duodas válldá, ja le danen diededam Sámediggediedádusáv åhpadusá hárráj mij galggá ålleslattjat tjadádit lágajt ja birástagájt ma sáme åhpadusáv mierredi. |
| Rapporten, ”Langs lange spor – om samisk forskning og høyere utdanning” (Butenschøn-utvalgets utredning), fremhever viktigheten av å utvikle samisk som forskningsspråk og slår fast at forskningsinstitusjoner må kjenne sitt ansvar for å utvikle kurstilbud på samisk på alle nivåer. | Rapportta ”Langs lange spor – om samisk forskning og høyere utdanning” (Butenschøn-nammadusá guoradallam), åvdet man ájnas le sámegielav dutkamgiellan åvdedit ja javllá muddo le dal dutkamásadusá åvdåsvásstádusáv válldi sámegielak kurssafálaldagáj åvdås juohkka dásen. |
| Rapporten peker videre på at rekrutteringen til samisk høyere utdanning og forskning starter tidlig – i barnehage, grunnskole og videregående skole. | Vijddásappot tsuojggi rapportta sáme alep åhpadusá ja dutkama rekrutterim árrat juo álggá – mánájgárden, vuodoskåvlån ja joarkkaskåvlån. |
| Sametinget slutter seg også til utvalgets syn om at samiskspråklig forskning er grunnleggende for å utvikle et samisk fagspråk, og at fagspråket inngår i byggingen av samisk som et fullstendig, og dermed samfunnsbærende språk. | Sámedigge guorras aj nammadusá vuojnnuj jut sámegielak dutkam le vuodulasj jus galggá sáme dutkamgielav åvddånahttet, ja jut fáhkagiella le oassen gå galggá sámegielav tsieggit ålles, ja navti sebrudakguodde giellan. |
| Helse- og sosialsektoren preges av at det er vanskelig å få tak i kompetent samiskspråklig personell, selv i forvaltningsområdet for samisk språk. | Varresvuoda- ja sosialsuorgen le gássjel sámegielak barggijt gávnnat, tjabu sáme giellaháldadimguovlon. |
| Tilbudet kan også oppleves forskjellig; | Fálaldahka le muhttijn aj nav moattelágásj; |
| fra helsetjenestens side opplever man at det legges til rette for et godt samisk tilbud, mens brukerne ikke opplever det samme. | varresvuodadievnastusá bieles dåbddu dagu dilev láhtjá buorre sáme fálaldahkaj, madi addne e sæmmi láhkáj dåbdå. |
| De samiskspråklige er mindre fornøyd med helsetjenestene fordi de opplever vansker med å forstå eller bli forstått. | Sámegielaga ælla sæmmi dudálattja varresvuodadievnastusáj danen gå e dádjada jalik dádjaduvá. |
| Uten å ha dokumentasjon på det, kan man tenke seg at andre sektorer som politi, rettsvesen og kriminalomsorg også kan ha lignende situasjoner som kan føres tilbake til manglende språk- og kulturkompetanse. | Váni duodastusáj dan vuoksjuj, de soajttá sæmmi láhkáj liehket ietjá suorgijn dagu politijan, riektásysteman ja kriminalhuvson váj muodugasj dile badjáni ma soajtti boahtet dassta gå giella- ja kultuvrramáhtudahka vádnun. |
| 13 Det er et stort behov for begynneropplæring for voksne i samisk språk. | Stuorra dárbbo le sámegiela álggoåhpadussaj ållessjattugijda. |
| Språkundersøkelsen viser at folk ønsker opplæring i eget lokalmiljø og at dette bør suppleres med snakkegrupper eller arenaer for bruk av samisk. | Giellaguoradallam vuoset ulmutja sihti åhpadusáv ietjasa bájkálasj birrasin ja dasi lassen bierriji ságastallamjuohkusa jali árená gåggu bæssá sámástit. |
| Språkbærere er en stor ressurs som blir brukt for lite i språkopplæring både for barn og voksne. | Giellaguodde li stuorra ressurssa mij ilá binnáv ávkkiduvvá giellaåhpadimen sihke mánájda ja nuorajda. |
| Det er behov for mer inngående kunnskap om språksituasjonen for samisk språk fordi det kan ha betydning for språkplanleggingen. | Dárbahip ienep ja dárkkelap diedojt sámegiela dile birra danen gå da lulujin ávkken giellaplánimin. |
| For å få slik kunnskap trenger man kontinuerlig kartlegging av språksituasjonen. | Jus dákkir máhtov galggá oadtjot de hæhttu agev gielladilev kárttit. |
| For eksempel har tradisjonelle næringer vært en viktig språkarena hvor språket har stått sterkt. | Duola dagu árbbedábálasj æládusá li læhkám ájnas giellaárená gånnå giella le læhkám nanos dilen. |
| Det offentlige tjenestetilbudet til den samiskspråklige befolkningen viser seg ikke å være tilstrekkelig, og flere oppgir at de ikke er fornøyde. | Ajtu ep vuojga ålov diede dáj æládusáj gielladile birra. Almulasj dievnastusfálaldahka sámegielak álmmugij ij le dågålasj, ja moattes diededi ælla dudálattja. |
| Språkundersøkelsen 2012 bekrefter at det fortsatt et stort behov for fagpersoner med samisk språkkompetanse. | 2012 Giellaguoradallam aj duodas sámegielak fáhkaulmutja vádnuni. |
| Norut Alta har på oppdrag fra FAD i 2012 gjennomført en kartlegging av det samiske perspektivet i kommunesektoren. | Norut Áltá le FAD:a åvdås 2012:n kárttim sáme perspektijvav suohkansuorgen. |
| Denne kartleggingen viser også at ingen kommuner fult ut har lagt til grunn et samisk perspektiv i den kommunale virksomheten. | Dát kárttim vuoset aj ij le aktak suohkan manna ållåsit le sáme perspektijvva vuodon. |
| Heller ikke i kommuner hvor samisk språk er et dagligspråk, brukes samisk skriftlig i særlig stor grad. | Sámegiella ij tjálalattjat aneduvvá heva åvvånis suohkanijn gånnå sámegiella le bæjválasj giellan. |
| Samisk og norsk er ikke likestilte som forvaltningsspråk, og mye av saksbehandling og planarbeid gjennomføres bare på norsk. | Sáme- ja dárogiela ælla dássásattja háldadimgiellan, ja ienemus oasse ássjegiehtadallamis ja pládnabargos dåssju dárogiellaj tjadáduvvá. |
| Mange kommuner opplever også at det er få som tar kontakt på samisk, noe som i følge rapporten viser at samisk fortsatt ikke oppleves som et offisielt eller offentlig språk. | Moadda suohkana aj vásedi dåssju muhtem gallegattja válldi aktijvuodav sámegiellaj, mij rapportan tjielggiduvvá navti jut sámegiella ájn ij almulasj giellan aneduvá. |
| Samisk språkundersøkelse 2012 peker på at samarbeid mellom kommuner, språksentre, andre samiske institusjoner eller organisasjoner er viktig for å få fortgang i arbeidet med samisk språk. | Sáme giellaguoradallam 2012 vuoset aktisasjbarggo suohkanij, giellaguovdátjij, ietjá sáme ásadusáj jali organisasjåvnåj gaskan le ájnas jus galggá jåhtuj oadtjot sámegiela bargov. |
| Utfordringen er at ingen har et overordnet ansvar for å iverksette og koordinere et slikt samarbeid. | Hásstalus le ælla aktanik gájkbadjásasj åvdåsvásstádus dákkir aktisasjbargov jåhtuj biedjat ja koordinerit. |
| Etter oppdrag fra Sametinget har Norut Alta i 2012 gjennomført en evaluering av de samiske språksentrene som mottar grunntilskudd fra Sametinget. | Sámedikke åvdås le Norut Áltá 2012:n evaluerim sáme giellaguovdátjijt ma vuododoarjjagav Sámedikkes oadtju. |
| De samiske språksentrene har oppstått i ulike tidsperioder, og de har utviklet seg på forskjellige måter i ulike samiske miljø. | Sáme giellaguovdátja li iesjguhtik ájggudagán ásaduvvam, ja moatte láhkáj li åvddånahttám iesjguhtik birrasin. |
| Det betyr at utfordringene knyttet til å styrke samisk språk er forskjellig fra område til område. | Dat mierkki hásstalusá sámegielav nannit li ietjálágátja guovlos guovlluj. |
| Språksentrene har ulike utfordringer både med organisering, økonomiske ressurser og rekruttering av ansatte med språk- og kulturkompetanse. | Giellaguovdátjijn li iesjgeŋgalágásj hásstalusá organiserima, økonomalasj ressursaj ja giella- ja kulturtjiehpe barggij virggájbiedjamin. |
| De aller fleste språksentrene har språkkurs som en av sine viktigste bærebjelker, og kursene har de siste årene blitt styrket ved å bli kompetansegivende med studiepoeng. | Ienemus giellaguovdátjijn li giellakursa vuodon, ja maŋemus jagijt li aj kursa nannidum dan láhkáj váj máhtudagáv vaddi oahppotjuorgaj. |
| Språksentrene har også en rekke kulturelle og identitetsskapende aktiviteter, der språket i mer eller mindre grad er bærende. | Giellaguovdátjijn li aj moadda kultuvralasj ja identitehtahábbmijiddje dåjma, gånnå giella muhtem láhkáj le guodden. |
| Andre satsinger kan variere fra senter til senter, slik som arbeid mot barn og unge i og utenfor skole og barnehage, fjernundervisning, innsamling og dokumentasjon av tradisjonell kunnskap. | Ietjá vuorodime målssu guovdátjis guovdátjij, dagu barggo mánáj ja nuoraj vuoksjuj skåvlå ja mánájgárde ålggolin ja sinna, guhkásåhpadibme, árbbediedo tjoahkkim ja duodastibme. |
| Norut Altas evalueringsrapport fremmer en rekke forslag til tiltak for å forbedre språksentrenes arbeidsvilkår. | Norut Áltá evaluerimrapportta oajvvat moadda dåjma váj giellaguovdátjij bárggodilev buoret. |
| Eksempler er økt finansiering til drift og å innføre fast finansiering av språkkurs. | Akta dåjmajs le doajmmaruhtadårjav lasedit ja giellakursajda stuoves ruhtadimev gávnnat. |
| Dette ville gjort det lettere å rekruttere og beholde ansatte med språkkompetanse. | Navti sjaddá álkkep åtttjudit ja bisodit barggijt alla giellamáhtudagáj. |
| Det er også viktig å legge vekt på innsamling av tradisjonell kunnskap som ennå finnes i områder hvor språksentrene har sin virksomhet. | Giellaguovdátja beras lulujin dættodit tjoahkkit árbbediedov mij ájn gávnnu guovlon. |
| Språksentrene bør også bruke ressurser for å få på plass rutiner for å måle brukertilfredshet, og de bør ha en aktiv og bevisst rekruttering av begge kjønn til språksentrenes aktiviteter. | Giellaguovdátja bierriji aj rutinajt ásadit váj addnij dudálasjvuodav mihtti, ja bierriji dåjmalattjat ja diedulattjat virggáj biedjat goappátjijt sjiervijt giellaguovdátja dåjmajda. |
| Videre foreslås det at språksentrene med fordel kan bli mere synlige også utover de samiske miljøene. | Vijdábut galgalulujin giellaguovdátja ienebut vuojnnusij boahtet sáme birrasij ålggolin aj. |
| Et forslag er å tilby kurs i samisk språk og kultur til andre målgrupper i sitt område. | Máhtti fállat sámegiela ja kultuvra kursajt ietjá ulmmejuohkusijda guovlonisá. |
| Rapporten er et viktig grunnlag i Sametingets samarbeid med språksentrene. | Rapportta le ájnas vuodo Sámedikke bargguj giellaguovdátjij åvddålijguovlluj. |
| Kunnskap om ulike språksituasjoner | Máhtto iesguhtik gielladilij birra |
| Det samiske språket i Norge står i dag i ganske ulike samfunnsmessige situasjoner. | Sámegiella Vuonan le uddni viehka målsudahkes sebrudakdilen. |
| Dette gjør at det kan være vanskelig å finne felles strategier. | Danen le gássjel aktisasj strategijajt gávnnat. |
| Man må derfor ta utgangspunkt i situasjonen for det 14 aktuelle språkområdet, og så formulere strategier ut fra det. | Danen hæhttu álgget guoskavasj giellaguovlo dilijn, ja de strategiajt dan milta hábbmit. |
| Ut fra det vi vet om det samiske språkets stilling i dag, kan det være nyttig å operere med seks ulike situasjoner: | Dassta majt dálla diehtet sámegiela dile birra uddni, luluj vuogas guhtta iesjguhtik dilijt gåvvidit: |
| Nordsamisk flertallsområde | Nuorttasáme ieneplåhkoguovllo |
| Nordsamisk flertallsområde består av kommuner i Finnmark som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk. | Nuorttasáme ieneplåhkoguovllo le suohkana Finnmárkon ma li oassen sáme giellaháldadimguovlos. |
| Nordsamisk er det samiske språket som har flest språkbrukere, og en stor del av disse bor innenfor forvaltningsområdet. | Nuorttasámegiella le dat sámegiella manna li ienemus giellaaddne, ja stuorra oasse sijájs årru háldadimguovlon. |
| Samisk språk har tradisjonelt sett stått sterkt i disse områdene og er et dagligspråk som brukes både i privat og offentlig sammenheng. | Sámegiella le agev læhkám nanos dáj guovlojn ja le bæjválasj giella mij aneduvvá sihke priváhta ja almulasj aktijvuodajn. |
| Dette språkområdet kan betraktes som et ressursområde for samisk språkutvikling. | Dát giellaguovllo le ressurssaguovllo giellaåvddånahttemij. |
| Språkundersøkelsen 2012 viser imidlertid at unge oppgir at de ikke behersker det muntlige språket like godt som de eldre. | 2012 giellaguoradallam ajtu vuoset nuora diededi e njálmálasj gielav sæmmi buoragit buvte gå boarrása. |
| De bruker også norsk i større grad enn tidligere. | Ienep dárogielav aj adni åvdep ájgij buohta. |
| Undersøkelsen viser at langt flere unge behersker samisk skriftlig i dag enn tidligere, samtidig brukes samisk lite som et skriftlig forvaltningsspråk. | Guoradallam vuoset viehka ienep nuora tjálalasj sámegielav bukti dálla gå åvdebut, sæmmi båttå ij sámegiella vuojga aneduvá tjálalasj háldadimgiellan. |
| Den eldre generasjonen oppgir at de i stor grad har et rikt ordforråd og behersker tradisjonell samisk terminologi. | Vuorrasap buolvva javlli siján le valjes báhkoboanndudahka ja árbbedábálasj sáme termajt máhtti. |
| Selv om mange behersker samisk i dette området, er det likevel behov for en større satsning på språkrøkt og økt bevissthet om bruken av samisk språk. | Vájku moattes dán guovlon sámegielav bukti, de le ajtu dárbbo giellagáhttimav vuorodit ja lasedit sámegiela ano diedulasjvuodav. |
| Med nordsamisk mindretallsområder forstås kystområdene i Finnmark, Troms og Nordland der det tradisjonelt har blitt snakket samisk. | Nuorttasámegiela unneplågoguovlo Nuorttasáme unneplågoguovloj miejnnip merragáddeguovlo Finnmárkon, Råmsån ja Nordlándan gånnå dålutjis li sámástam. |
| Disse områdene står ovenfor en rekke utfordringer. | Dáj guovlojn li moadda hásstalusá. |
| Språket står svakere der enn i flertallsområdet, særlig er dette tilfelle i bygder der fornorskingspolitikken har slått hardere inn. | Giella le rasjep dilen dåppe gå ieneplågoguovlon, sierraláhkáj dakkir bájkijn gånnå dároduhttempolitihkka le garrasit ládam. |
| Språket brukes i liten grad i dagligtale og som hjemmespråk. | Giella ij vuojga bæjválasj ságan ja sijddagiellan aneduvá. |
| Det er få eller ingen arenaer for bruk av samisk, og det er begrensede opplæringsmuligheter. | Gallegasj jali ij aktak árená gávnnu gånnå sámegiella aneduvvá, ja åhpadusvejulasjvuodajs ælla galle. |
| Samisk språk synliggjøres også lite i og har lav status. | Sámegiella binnáv vuojnnu ja danna le vuollegis stáhtus. |
| I disse områdene må derfor samisk språk styrkes gjennom å gi opplæring i samisk, etablere arenaer for bruk av samisk, skaffe ressurspersoner og synliggjøre samisk språk i større grad. | Danen hæhttu dájn guovlojn sámegielav nannit åhpadusá baktu, ásadit árenájt gånnå sámás, ressurssapersåvnåjt åttjudit ja ienebut sámegielav vuojnnusij buktet. |
| Noen kommuner i disse områdene er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk. | Muhtem suohkana dáj guovlojn li sáme giellaháldadimguovlon. |
| Befolkningen i disse kommunene har større rettigheter til opplæring og bruk av samisk språk enn befolkningen utenfor forvaltningsområdet. | Dáj suohkanij álmmugin li vijddásap riektá sámegiela åhpadussaj ja adnuj gå álmmuk háldadimguovlo ålggolin. |
| Utfordringen er imidlertid at disse kommunene mangler kompetanse og ressurser til å oppfylle kravene. | Ajtu le hásstalus jut dá suohkana vájlluji máhtudagáv ja ressursajt gájbbádusájt ållidittjat. |
| Kommuner utenfor forvaltningsområdet har begrensede plikter når det gjelder tilbud på samisk. | Suohkana ma li háldadimguovlo ålggolin ælla sæmmi láhkáj tjanádum mij guosská sámegiela fálaldahkaj. |
| Hovedutfordringen her er å legge til rette for at rettighetene befolkningen har til opplæring og bruk av samisk språk innfris. | Oajvvehásstalus dáppe le dilev láhtjet váj álmmuga riektá sámegiela åhpadussaj ja adnuj ålliduvvi. |
| Lulesamisk språkområde | Julevsáme giellaguovllo |
| Lulesamisk språkområde strekker seg fra Ballangen i nord til Saltfjellet i sør. | Julevsáme giellaguovllo le Bálágis nuorttat gitta Sáltoduoddarij oarjján. |
| Dette er et forholdsvis lite geografisk område som gir muligheter for samkjøring av tiltak og et nært samarbeid mellom ulike aktører. | Dát le avta lahkáj unna geográfalasj guovllo gånnå bæssá aktidit dåjmajt ja álkket aktan barggat. |
| Det finnes en konsentrasjon av lulesamisktalende i Tysfjord og Hamarøy kommune i Nordland. | Moadda julevsámegielaga årru Divtasvuona ja Hábmera suohkanijn Nordlándan. |
| For språkoverføring mellom generasjoner er en slik konsentrasjon en fordel. | Gå gielav galggá buolvas buolvvaj dåmadit de le dákkir dille ávkken. |
| Språkundersøkelsen 2012 viser at mange av dagens foreldre mellom 30 og 40 år ikke behersker samisk. | 2012 giellaguoradallam vuoset moaddása udnásj æjgádijs gudi li 30 ja 40 jage álldara gaskan e sámegielav buvte. |
| Dette vanskeliggjør språkoverføring fra foreldre til barn. | Danen sjaddá æjgádijda gássjel gielav mánájda vaddet. |
| Derimot har barna fått mulighet til å lære lulesamisk gjennom samisk barnehage, og flere er nå første- eller andrespråkselever i grunn- og videregående skole. | Valla máná li bessam julevsámegielav oahppat sáme mánájgárde baktu, ja moaddása li dálla vuostasj- jali nubbengielaoahppe vuodo- ja joarkkaskåvlån. |
| Språkundersøkelsen viser at lulesamisk språk har en sterk støtte gjennom barnehagen og språksenteret ved Árran lulesamisk senter. | Giellaguoradallam vuoset julevsámegielan le nanos doarjja mánájgárde ja giellaguovdátja baktu Árran julevsáme guovdátjin. |
| Barnehagen har bidratt sterkt til å rekruttere elever til samiskspråklige klasser i grunnskolen på Drag og videre til samiskundervisning i videregående skole. | Mánájgárde diehti li moattes álggám sámegielak klássajda vuodoskåvlån Ájluovta skåvlån ja vijddásabbo sámegielåhpadussaj joarkkaskåvlån. |
| Det finnes langt færre som snakker lulesamisk enn nordsamisk. | Viehka binnep julevsámegielaga li gå nuorttasámegielaga. |
| At det er så få språkbrukere preger situasjonen for lulesamisk. | Gå ælla vuojga giellaaddne de dat julevsámegiela dilev vájkkut. |
| På grunn av få språkbrukere i det lulesamiske språkområdet, blir mangelen på samiskspråklige ressurser veldig tydelige. | Gå li dåssju gallegasj giellaaddne julevsáme giellaguovlon, de le sámegielak ressursaj vánesvuohta viehka tjielgas. |
| I arbeidet for å styrke lulesamisk språk spiller Tysfjord kommune en viktig rolle fordi dette er den eneste kommunen i lulesamisk område som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk. | Julevsámegiela nannima bargon le Divtasvuona suohkan viehka ájnas gå dat le ájnna suohkan julevsáme guovlon mij le oassen sáme giellaháldadimguovlos. |
| Sametinget ser behov for at kommuner og samiske institusjoner i det lulesamiske området har et tettere samarbeid. | Sámedigge vuojnná dárbov jut suohkana ja sáme ásadusá julevsáme guovlon lagábut aktan barggi. |
| Sørsamisk språkområde | Oarjjelsáme giellaguovllo |
| Det sørsamiske området er geografisk et stort område som strekker seg fra Saltfjellet i nord til Elgå i sør. | Oarjjelsáme guovllo le geográfalattjat vijdes guovllo mij le Sáltoduoddaris nuorttan gitta Elgåj oarjján. |
| Dette området omfatter flere fylker og en rekke kommuner. | Dán guovlon li moadda fylka ja galle suohkanijs. |
| Det finnes i dag ikke noe større lokalsamfunn der språket er dominerende som dagligspråk. | Uddni ij gávnnu makkirak stuoráp bájkálasj sebrudahka gånnå gielan le nanos dille bæjválasj giellan. |
| Dette kan være et hinder i språkoverføringen. | Dát soajttá gielladuvddemav hieredit. |
| Språkbrukerne har derimot kontakt i store nettverk basert på slekt og næring, og språket blir tillagt stor betydning som identitetsbærer i denne situasjonen. | Giellaaddnijn le galla aktijvuohta stuorra værmádagáj baktu fuolkkevuoda ja æládusáj baktu, ja giella le ájnas identitehtaguodde dan aktijvuodan. |
| Det store geografiske området gjør at det sørsamiske språket er i en helt spesiell situasjon med tanke på koordinering av språktiltak, ansvarsforhold, opplæringstilbud og ressurser. | Dan vijdes geográfalasj guovlo diehti le oarjjelsáme giella ållu sierralágásj dilen mij guosská gielladåjmaj, åvdåsvásstádusá, oahppofálaldagáj ja ressursaj koordinerima vuoksjuj. |
| Det vil være viktig at noen har et overordnet ansvar for sørsamisk språk og et ansvar for koordinering av språktiltak. | Moadda almulasj ásadusájn le åvdåsvásstádus oarjjelsámegiela åvdås ja gielladåjmaj koordinerima åvdås. |
| En stor utfordring i dette området er mangelen på kompetanse i samisk språk og kultur i offentlige forvaltning og at det er mange ulike institusjoner å forholde seg til. | Stuorra hásstalus dán guovlon le gå almulasj háldadusán vádnun sáme giela ja kultuvra máhtudahka ja jut li moadda iesjguhtik ásadusá gejn li dahkamuhá dán gáktuj. |
| Sørsamisk språk har vært i en revitaliseringsprosess, og nå er det stadig flere barn som får opplæring i sørsamisk. | Oarjjelsámegiella le ælláskahttemprosessav tjadádam, ja dálla ienep ja ienep máná oarjjelsámegielav oahppi. |
| Sørsamisk er likevel mange steder ikke et dagligspråk, og det er begrensede muligheter til bruk av samisk språk. | Ajtu ij la oarjjelsáme bæjválasj giella moatten sajen, ja ráddjidum vejulasjvuoda li sámegielav adnet. |
| Det finnes få arenaer for bruk av sørsamisk, og det er stor mangel på ressurspersoner. | Dåssju gallegasj árená gávnnuji gånnå bæssá oarjjelsámegielav adnet, ja ressurssaulmutja duodas vádnuni. |
| Østsamisk og pitesamisk språkområde | Lullesáme ja bihtámsáme giellaguovllo |
| Østsamisk er tradisjonelt blitt snakket i det som nå er Sør-Varanger kommune i Norge i tillegg til tilstøtende områder i Russland og Finland. | Lullesámegiella le dålutjis ságastuvvam dan guovlon mij uddni le Oarjje-Várjjak suohkan Vuonan duodden ráddnáguovlojda Ruossjan ja Suoman. |
| Pitesamisk er tradisjonelt blitt snakket i deler av Nordland fylke og i tilstøtende områder på svensk side av grensa. | Bihtámsámegiella le dålutjis ságastuvvam muhtem åsijn Nordlánda fylkas ja ráddnáguovlojn svieriga bielen. |
| Østsamisk og pitesamisk skiller seg fra de andre samiske språkene først og fremst ved i dag å ha svært få språkbrukere i sine tradisjonelle områder i Norge. | Lullesámegiella ja bihtámsámegiella ieridi dåjs ietjá sámegielajs åvdemusát gå uddni li dá guoktá gielan dåssju muhtem gallegasj giellaaddne iesjguhtik árbbedábálasj guovlojn Vuonan. |
| Det gis ikke opplæring i disse to språkene i noen grunnskole i Norge, og det finnes ingen barnehager der disse språkene blir formidlet. | Dá guoktán gielan ij la åhpadibme makkirak vuodoskåvlån Vuonan, ælla ga mánájgárde gånnå dá giela gulluji. |
| Pitesamisk har ingen standardisert rettskrivning, noe som gjør det vanskelig å bruke språket i skrift. | Bihtámsámegielan ij la makkirak dåhkkidum tjállemvuohke, ja danen sjaddá gássjel gielav tjállet. |
| For østsamisk finnes det godkjent rettskriving, og på finsk side av grensa er det skoler som gir opplæring i østsamisk. | Lullesámegiela vuoksjuj le tjállemvuohke dåhkkidum, ja suoma bielen rájá muhtem skåvlå lullesámegielav åhpadi. |
| Siden begge språkene har et visst språkmiljø i tilstøtende grenseområder, er det viktig med samarbeid over landegrensene for å fremme disse to samiske språkene i Norge. | Gå goappátjij gielajn le muhtem lágásj giellabirás iesjguhtik ráddnáguovlon rájáj rastá, de le ájnas aktan barggat rájáj rastá váj dá guokta gielajt åvdet Vuonan. |
| For å styrke pitesamisk og østsamisk er det først og fremst nødvendig å gjøre en del grunnleggende arbeid, slik som dokumentasjon og kartlegging av dagens forhold for språkene. | Gå galggá bihtám- ja lullesámegielav nannit de le gájkinåvdemusát dárbulasj muhtem vuodulasj bargov dahkat, dagu gielaj udnásj dilev dokumenterit ja kárttit. |
| Dette kan best gjøres gjennom et samarbeid mellom lokalmiljøene og institusjoner med språkvitenskapelig kompetanse. | Dáv buoremusát dahká aktisasjbarggon bájkálasj sebrudagáj ja ásadusáj gaskan gejn le gielladiedalasj máhtudahka. |
| Språkarbeid kan bare bli vellykket dersom det har oppslutning i de samfunnene som det gjelder. | Giellabargujn máhttá vuorbástuvvat dåssju jus guoskavasj bájkálasj sebrudagá dav doarjju. |
| Den viktigste strategien for Sametinget i videre arbeid med pitesamisk og østsamisk blir derfor å få en oversikt over hva pitesamer og østsamer i Norge selv mener skal prioriteres i språkarbeidet. | Ájnnasamos strategija Sámediggáj åvddålijguovlluj bihtám- ja lullesámegiela vuoksjuj sjaddá navti gæhttjalit gåvåv oadtjot majt bihtám- ja lullesáme Vuonan ietja sihti galggá giellabargon vuorodit. |
| Et samarbeid mellom Sametinget, lokale sameforeninger og de to institusjonene, Duoddará ráffe og Østsamisk museum, vil være naturlig. | Aktisasjbarggo Sámedikke, bájkálasj sámesiebrij ja da guokta ásadusáj gaskan, Duoddara ráfe ja Lullesáme dávvervuorkká, luluj luondulasj. |
| Samisk i byer | Sámegiella stádajn |
| Stadig flere samer flytter i dag ut av de tradisjonelle samiske bosettingsområdene. | Ienep ja ienep sáme uddni jåhtåli ålgus árbbedábálasj sáme årromguovlojs. |
| Det er særlig de store byene som tar i mot mange samer. | Sierraláhkáj stuoráp stádajn årru moadda sáme. |
| Dette er en helt ny situasjon for samisk språk, en situasjon som krever en egen strategi. | Dát le ållu ådå dille sámegiellaj, dille mij sierra strategijav gájbbet. |
| Utflyttingen fra de tradisjonelle samiske områdene i Norge går i dag til byene, mens innflyttingen til områdene mer og mer skjer fra utlandet. | Ieritjåhtem árbbedábálasj sáme guovlojs Vuonan uddni manná stádajda, madi sisijåhtem guovlojda ienebut ja ienebut ålggorijkajs boahtá. |
| Dersom samisk i framtida skal overføres mellom generasjonene, blir det nødvendig å etablere nye institusjoner og ny praksis i byer som har (stor) tilflytning av samer. | Jus sámegiella åvddålijguovlluj galggá buolvas buolvvaj åhpaduvvat, de hæhttu ådå ásadusájt ja ådå barggamvuogijt ásadit stádajn gånnå le (stuorra) sisijåhtem sámijs. |
| Vi vet fra for eksempel Cymru/Wales at de tar hensyn til den ut- og innflyttingen som skjer i de tradisjonelle kymrisktalende områdene når de foretar språkplanlegging. | Diehtep duola dagu Cymru/Wales vielet ålgus- ja sisijåhtemav mij le ieme kymrugielak guovlojn gå gielav plániji. |
| Hovedutfordringen er at i byer blir samisk et minoritetsspråk og at det ikke finnes tradisjonelle 16 arenaer for bruk av språket. | Oajvvehásstalus le stádajn sjaddá sámegiella unneplåhkogiellan ja jut e gávnnu árbbedábálasj árená gånnå bæssá gielav adnet. |
| Behovet for språkarenaer og opplæringsmuligheter i byene er derfor voksende. | Danen giellaárenáj ja oahppovejulasjvuodaj dárbbo stádajn lassán. |
| Det er den enkelte kommunes ansvar å legge til rette for mulighet til opplæring og utvikling av samisk språk, og det kan slik bli tilfeldig hvilke tilbud som gis i den enkelte kommune. | Juohkka ájnna suohkana åvdåsvásstádus le dilev láhtjet váj bæssá sámegielav oahppat ja åvddånahttet, ja muhttijn soajttá ærádusá makkir fálaldagá gávnnuji suohkanis suohkanij. |
| Sametinget er i dialog med bykommunene Alta, Tromsø og Oslo om samarbeidsavtaler for styrking av samisk språk og kultur. | Sámedigge dálla rádádallá stádasuohkanij Áltá, Tråmsså ja Oslo aktisasjbarggosjiehtadusáj sámegiela ja kultuvra nannima diehti. |
| Dette er positivt, samtidig som slike avtaler ikke vil gi den samiske befolkningen i disse byene de samme rettigheter som befolkningen innenfor forvaltningsområdet for samisk språk har. | Dát le buorre, sæmmi båttå gå dákkir sjiehtadusá e vatte stádaj sáme álmmugij sæmmi riektájt dagu álmmuk sáme giellaháldadimguovlon. |
| Det er derfor nødvendig å styrke befolkningens muligheter og rettigheter til å bruke samisk i byene. | Danen hæhttu nannit álmmuga vejulasjvuodajt ja riektájt sámegielav adnet stádajn. |
| Kunnskap om offentlig samisk språkplanlegging | Máhtto almulasj sáme giellaplánima birra |
| Det mest omfattende grepet som norske myndigheter har gjort innenfor offentlig samisk språkplanlegging, var å vedta samelovens språkregler i 1990 og å innføre forvaltningsområdet for samisk språk fra 1992. | Vijddásamos dagov mav vuona oajválattja li dahkam almulasj sáme giellaplánimin, lij sámelága giellanjuolgadusájt mierredit jagen 1990 ja sáme giellaháldadimguovlov álgadit 1992 rájes. |
| Samelovens språkregler og ordningen med et spesielt forvaltningsområde er viktige redskaper i arbeidet for å styrke språket. | Sámelága giellanjuolgadusá ja sierra háldadimguovllo li ájnas vædtsaga gå galggá gielav nannit. |
| Disse redskapene må brukes. | Dá vædtsaga hæhttu aneduvvat. |
| NIBR i Alta gjorde i 2000 en brukerundersøkelse av tospråklig tjenesteyting innenfor forvaltningsområdet for samisk språk. | NIBR Áltán tjadádij jagen 2000 addneguoradallamav guovtegielak dievnastusfáladagás sáme giellaháldadimguovlon. |
| Denne undersøkelsen omhandler forholdene slik de var ved tusenårsskiftet. | Dát guoradallam gåvvit dilev gåktu lij milenniummålssomin. |
| Sámi instituhtta/ Nordisk Samisk Institutt gjennomførte i 2006/07 en evaluering av samelovens språkregler. | 2006/2007 tjadádij Sámi instituhtta muhtem evaluerimav sámelága giellanjuolgadusájs. |
| Evalueringen var bestilt av Kultur- og kirkedepartementet. | Evaluerimav lij Kultuvrra- ja girkkodepartemennta diŋŋgum. |
| Evalueringen konkluderer med at samelovens språkregler har fungert positivt for statusen for samisk språk, selv om det er store variasjoner i hvordan loven følges opp. | Evaluerima konklusjåvnnå le vájku sámelága giellanjuolgadusá li buoragit doajmmam sámegiela stáhtusa gáktuj, vájku viehka målsudahkes le gåktu lágav li tjuovvolam. |
| Forholdene for samisk språk utenfor forvaltningsområdet er derimot ikke gode, og evalueringen trekker den konklusjon at forvaltningsområdet må utvides. | Sámegiela dille giellaháldadimguovlo ålggolin gal ij le vuogas, ja danen evaluerim javllá háldadimguovlov hæhttu stuoredit. |
| Evalueringen foreslo også å nedsette et for de samiske språkene, fordi loven alene er ikke nok til å vitalisere samisk språk i områder der det i dag er truet. | Evaluerim aj oajvvadij ásadit ”ælláskahttemnammadusáv” sámegielajda, danen gå láhka aktu ij nagá sámegielav ælláskahttet daj guovlojn gånnå uddni le ájtedum. |
| Wencke Brennas bok Samene i rettssystemet fra 2005 bringer ny kunnskap om bruken av samisk språk i rettssystemet i Finnmark og om samers opplevelse av forholdene. | Wencke Brennas girjje Samene i rettssystemet mij bådij jagen 2005 buktá ådå máhtov makta sámegiella Finnmárko riektásysteman aneduvvá ja majt sáme dile birra ájádalli. |
| Av andre større arbeider som er gjort om samisk språk og språkplanlegging etter 2000, nevner vi Inger Marie Gaup Eiras utredning Samisk språk i Norden - Status og domeneutredning fra 2001 og Torunn Pettersen og Johanne Gaup sin utredning om offentlig samisk informasjonstjeneste, også fra 2001. | Ietjá stuoráp bargojs ma li dagádum sámegiela ja giellaplánima birra 2000 maŋŋela, nammadip Inger Marie Gaup Eira guoradallam Samisk språk i Norden - Status og domeneutredning 2001 rájes ja Torunn Pettersena ja Johanne Gaupa guoradallam almulasj sáme diehtodievnastusá birra, dat aj 2001 rájes. |
| Sametinget har tidligere utarbeidet rapporter om det samiske språket i samfunnet. | Sámedigge le åvddåla rapportajt dahkam sámegiela birra sebrudagán. |
| Fra tida etter 2000 nevner vi de to rapportene fra Sametingets språkstyre, Bruken av samisk språk, fra henholdsvis 2004 og 2008 og Sametingsrådets melding om samisk språk Sámegiella lea čaffat! | 2000 rájes nammadip da guokta rapportajt Sámedikke giellastivras, Bruken av samisk språk, 2004 ja 2008 jagijs ja Sámedikkeráde diedádus sámegiela hárráj Sámegiella lea čaffat! |
| Samisk er tøft! | Samisk er tøft! |
| fra 2004. | jages 2004. |
| Den svenske regjeringa kom i 2006 med en offentlig utredning (SOU) som spesielt tok opp den framtidige situasjonen for sørsamisk språk i Sverige. | Svieriga ráddidus buvtij jagen 2006 muhtem almulasj guoradallamav (SOU) mij sierraláhkáj bajedij oarjjelsámegiela boahtteájge dilev Svierigin. |
| Noe av det som der drøftes om forholdene for sørsamisk, er overførbart også til norske forhold. | Muhtem åsijt ma danna dagástaláduvvi oarjjelsámegiela dile vuoksjuj, máhttá vuona bielen aj ávkkit. |
| Alle de arbeidene som er nevnt ovenfor, sier noe om erfaringer med språkplanlegging i de samiske områdene de siste ti årene, og denne litteraturen utgjør en naturlig del av kunnskapsgrunnlaget til Sametingsmeldingen for samisk språk. | Gájkka dá bargo ma badjelin nammaduvvi, javlli juojddáv giellaplánima åtsådallamijs sáme guovlojs maŋemus lågev jagijn, ja dát girjálasjvuohta le luondulasj máhttovuodo dán Sámediggediedádus sámegiela hárráj |
| Kunnskap om offentlig språkplanlegging utenfor Skandinavia | Máhtto almulasj giellaplánima birra Skádasasuollu ålggolin |
| Sametinget vil i sin språkpolitikk også ta lærdom av språkplanlegging i andre flerspråklige områder. | Sámedigge sihtá ietjas giellapolitihkan aj oahppat ietjá moattegielak giellaplánimis. |
| Det er helst erfaringer fra urfolk og språklige minoriteter i andre demokratiske stater som enklest kan overføres til oss. | Sierraláhkáj lulujin álggoálmmugij ja gielalasj unneplågoj vásádusá ietjá demokráhtalasj álkke midjij duvdadit. |
| Situasjonen for språket māori, som er urfolksspråket på Aotearoa/ New Zealand, og situasjonen for kymrisk i Cymru/ Wales i Storbritannia er eksempler som det kan være mulig å dra lærdom av i Sápmi. | Māori giella, mij le álggoálmmukgiella Aotearoan/ New Zealandan, ja kymru giella Cymrun/Walesin Stuorrabritannian li buojkulvisá massta máhttá Sámen oahppat. |
| Vi kan i denne sammenhengen vise til artikkelen fra 2001 og boka Welsh in the Twenty-First Century fra 2010. | Dán aktijvuodan sihtap vuosedit 2001 artihkkalij “Te Kōhanga Reo. Māori Language Revitalization” ja 2010 girjje Welsh in the Twenty-First Century. |
| I det førstnevnte arbeidet merker vi oss særlig hvor viktig barnehagene har vært i den langt på veg vellykkede revitaliseringen av språket māori på Aotearoa/ New Zealand. | Vuostasj bargon sierraláhkáj vuojnnep man ájnnasa mánájgárde li læhkám gå viehka buoragit li vuorbástuvvam māori giela ælláskahttemijn Aotearoan/ New Zealandan. |
| I det sistnevnte arbeidet merker vi oss den vekta som legges på den ut- og innflyttinga som nå skjer i de tradisjonelle kymrisktalende områdene i Cymru/ Wales. | Maŋemus bargon vuojnnep man ållo dæddo le sisi- ja ålgusjåhtemin mij dálla dáhpáduvvá árbbedábálasj kymrugiela guovlojn Cymrun/Walesin. |
| Dette er et moment som også må drøftes i samisk sammenheng. | Dáv hiehpá aj sáme aktijvuodan dagástallat. Åvdemus hásstalusá |
| Språk er i høyeste grad både et privat og et offentlig anliggende. | Giella le duodaj sihke priváhta ja almulasj ássje. |
| Fremtiden for samisk språk avhenger både av hvordan hver enkelt av oss bruker samisk som et naturlig kommunikasjonsspråk i flest mulig sammenhenger og hvordan samfunnet legger forholdene til rette for at dette skal være mulig. | Sámegiela boahtteájgge le sihke dan duogen jut juohkka ájnna mijájs sámegielav adná luondulasj guládallamgiellan nav moadda aktijvuodajn gå vejulasj ja gåktu sebrudahka dilev láhtjá váj dát máhttá liehket vejulasj. |
| I arbeidet med å bevare, styrke og utvikle samisk språk står man ovenfor en rekke utfordringer som ikke kan løses innenfor Sametinget alene. | Gå galggá sámegielav bisodit, nannit ja åvddånahttet de li moadda hásstalusá majt Sámedigge ij nagá iesj tjoavddet. |
| Det dreier seg om både samfunnsforhold, ansvarsfordeling og myndighet innenfor språk og gode rammebetingelser på alle nivå i samfunnet. | Da li sihke sebrudakdile, åvdåsvásstádusjuohkem ja fábmo giellabargon ja buorre ålgodisævto juohkka dásen sebrudagán. |
| Språkpolitikken har i mange tilfeller omhandlet den enkeltes rett til bruk og opplæring i samisk språk. | Giellapolitihka sisadno le álu læhkám ájnegisá riektá sámegiela adnuj ja åhpadibmáj. |
| I det videre arbeidet for styrking og utvikling av samisk språk vil det imidlertid være nødvendig å ha fokus på hvilke behov språket har for å styrkes og utvikles. | Vijddásap bargon gå galggá sámegielav nannit ja åvddånahttet hæhttu ajtu dættodit makkir dárbo gielan li. |
| For å sikre språkets fremtid vil det være avgjørende at antallet brukere av samisk språk økes. | Gå galggá giela boahtteájgev sihkarasstet de hæhttu sámegiela addnij lågov lasedit. |
| I arbeidet for å nå Sametingets mål om å øke antall brukere av samisk språk, har vi en rekke utfordringer som det vil være nødvendig å omtale nærmere. | Gå barggap Sámedikke ulmijn sámegiela addnij lågov lasedit, de li miján moadda hásstalusá majt hæhttup lagábut gåvvidit. Sámegiela gájkbadjásasj hásstalusá li: |
| Ansvarsfordeling og myndighet i språkspørsmål | Giellagatjálvisáj åvdåsvásstádus ja fábmo |
| Rammebetingelser for samisk språk | Sámegiela ålgodisævto Sámegiela addne |
| Brukere av samisk språk | Almulasj háldadibme |
| Offentlig forvaltning | Iesjguhtik gielladile |
| Reelle muligheter for bruk av samisk språk | Almma vejulasjvuoda sámegielav adnet |
| Ansvarsfordeling og myndighet i språkspørsmål | Giellagatjálvisáj åvdåsvásstádusjuohkem ja fábmo |
| Det er mange og ulike aktører inne i bildet når det gjelder samisk språk. | Moatten ja iesjguhtik aktørajn li sámegielajn dahkamuhá. |
| Dette kan skape liten kontinuitet, mangel på koordinering av tiltak, usikkerhet om ansvarsforhold og oversikt for den enkelte språkbruker. | Návti soajttá sjaddat binná kontinuitehtta, dåjmaj koordinerim vádnun, ij rat diehttu guhti dán åvdås vásstet ja ájnegis giellaaddnáj soajttá gássjel dav vuojnnet. |
| En slik situasjon er ikke heldig for utviklingen av samisk språk, og det vil være nødvendig med klarere ansvars- og rollefordeling. | Dákkir dille ij le vuogas sámegiela åvddånibmáj, ja luluj vuogas tjielggasap vásstediddje- ja roallajuohkemijn. |
| Samisk språk er ett av grunnelementene i det samiske samfunnet og Sametinget bør som samenes folkevalgte organ være en tydeligere aktør i språkpolitikken og ha langt større myndighet i språkspørsmål enn tilfellet er i dag. | Sámegiella le akta sáme sebrudagá vuodoåsijs ja Sámedigge mij le sámij álmmukválljidum orgádna bierri liehket tjielggasap aktørra giellapolitihkan ja mierredit viehka ienebut giellagatjálvisájn gå uddni. |
| Sametingets reelle innflytelse i språkspørsmål er viktig for det samiske språkets fremtid. | Sámedikke almma mierredimfábmo giellagatjálvisájn le ájnas sámegiela boahtteájge vuoksjuj. |
| Sametinget har i dag liten myndighet i arbeidet med språkutvikling i samfunnet, og har liten påvirkning i den offentlige språkplanleggingen. | Sámedikken le uddni binná fábmo sebrudagá giellaåvddånime bargon, ja ij besa heva almulasj giellaplánimav vájkkudit. |
| 18 konsultasjonsavtalen mulighet til å konsultere om saker som berører den samiske befolkningen, men dette er ikke tilstrekkelig for å sikre fremtiden for samisk språk. | Ajtu le Sámedikken rádádallamsjiehtadallama baktu vejulasjvuohta rádádallat ássjijn ma sáme álmmugij guosski, valla dát ij la nuoges jus galggá sámegiela boahtteájgev sihkarasstet. |
| Mangel på økonomiske, administrative og menneskelige ressurser er en stor utfordring i arbeidet for å styrke samisk språk. | Sámegiela ålgodisævto Rudáj, ulmutjij ja háldadimressursa vánesvuohta le stuorra hásstalus gå galggá sámegielav nannit. |
| Innenfor alle samfunnsområder er mangel på språkkompetanse det største hinderet for bruk, opplæring og utvikling av samisk språk. | Juohkka sebrudaksuorgen le giellamáhtudagá vánesvuohta åvdemus hieredibme sámegiela adnuj, åhpadussaj ja åvddånahttemij. |
| Det være seg både mangel på muntlig og/eller skriftlig språkkompentanse, men også mangel på fagspråkkompetanse hos samiskspråklige. | Lehkus njálmálasj ja/jali tjálalasj giellamáhtudagá vánesvuohta, valla aj fáhkamáhtudagá vánesvuohta sámegielagij gaskan. |
| Uten gode rammevilkår vil visjoner og gode målsettinger om styrking og utvikling av samisk språk ha liten verdi. | Buorre ålgodisævtoj dagá li tjáppa ulme sámegiela nannima ja åvddånahttema gáktuj álbe. Sámegiela addne |
| En av de viktigste forutsetningene for å sikre fremtiden for samisk språk er at det finnes brukere av språket. | Akta dajs ájnnasamos ævtojs jus galggá sámegiela boahtteájgev nannit le jut sámegiela addne gávnnuji. |
| Alderssammensetningen av brukerne spiller en viktig faktor, og det er viktig at antall barn som får opplæring i samisk økes. | Addnij álldar le ájnas, ja ájnas le jut låhko mánájs gudi sámegielåhpadusáv oadtju lassán. |
| Dette innebærer at språkoverføringen mellom generasjonene må styrkes. | Dát mierkki giellajoarkkem buolvas buolvvaj hæhttu nanniduvvat. |
| Flere må velge samisk som hjemmespråk, foreldre må velge samisk som førstespråk for sine barn på skolen, og ikke minst må alle som ønsker det få mulighet til å lære samisk. | Ájn ienebu hæhttuji sámegielav sijddagiellan válljit, æjgáda hæhttuji sámegielav vuostasj giellan válljit ietjasa skåvllåmánájda, ja juohkkahasj guhti sihtá hæhttu bessat sámegielav oahppat. |
| Dette innebærer at også ikke-samer får mulighet til å lære samisk. | Dát mierkki dáttja aj bessi sámegielav oahppat. Almulasj háldadus |
| Som offisielt språk må samisk i langt større grad brukes i offentlig forvaltning og offentlig informasjon må gis også på samisk. | Almulasj giellan hæhttu sámegiella ájn vil ienebut aneduvvat almulasj háldadusán ja almulasj diedo hæhttuji sámegiellaj aj vatteduvvat. |
| Dette er viktig både for å sikre den enkeltes språkrettigheter, men også for en synliggjøring og verdsetting av samisk språk i Norge. | Dát le ájnas gå ájnegisá giellariektájt galggá sihkarasstet, valla aj gå galggá sámegielav vuojnnusij buktet ja árvvon adnet Vuonan. |
| Samelovens språkregler sikrer den enkeltes rett til bruk og opplæring i samisk språk innenfor enkelte geografiske områder. | Sámelága giellanjuolgadusáj milta le ájnegisáj riektá sámástit ja sámegielav låhkåt vattedum vissa geográfalasj guovlojn. |
| Dette medfører ulike rettigheter til bruk av samisk språk for den samiske befolkningen avhengig av hvor de bor. | Dát mierkki sáme álmmugin le iesjguhtik riektá sámegielav adnet mij le tjanádum årromsadjáj. |
| En slik forskjellsbehandling er ikke akseptabel. | Dákkir ieredus ij le dåhkkidahtte. |
| Samfunnsutviklingen med økt flyttestrøm til byene fører til at enda flere samer bosetter seg utenfor forvaltningsområdet for samisk språk. | Sebrudakåvddånahttema diehti ulmutja stádajda jåhtåli ja ájn ienep sáme giellaháldadimguovlo ålggolij årruji. |
| Det er derfor behov for en gjennomgang av forvaltningsmodellen for å sikre den enkeltes rett til bruk av samisk språk i møte med offentlig forvaltning. | Danen hæhttu háldadimmodellav tjadádit váj juohkka ájnegisá riektá sámegiellaj almulasj háldadusán sihkarduvvá. |
| Situasjonen for samisk språk varierer fra område til område. | Iesjguhtik gielladile Sámegiela dille målssu guovlos guovlluj. |
| Samisk språk deles inn i flere språk, og står ovenfor svært forskjellige utfordringer. | Sámegiella moatte giellaj juogeduvvá, ja dajn le viehka iesjguhtik hásstalusá. |
| Tiltak må derfor tilpasses de ulike språkenes behov. | Danen hæhttuji dåjma iesjguhtik giellaj hiebaduvvat. |
| En slik situasjon krever kunnskap og informasjon om de ulike behovene de forskjellige områdene står ovenfor. | Dákkir dille gájbbet máhtov ja diedojt daj dárboj birra ma li iesjguhtik guovlon. |
| En slik kunnskap må skaffes gjennom gode kartlegginger og analyser. | Dákkir máhtov hæhttu buorre karttimij ja analyjsaj baktu åttjudit. |
| Til nå har det ikke vært gjort slike grundige undersøkelser og man har ikke klart å skaffe seg god nok dokumentasjon på språksituasjonene i samfunnet. | Dálátjij ælla dákkir dárkkelis guoradallama dagádum ja ep la nahkam åttjudit nuoges buorre duodastimev gåktu gielladille ajtu le sebrudagán. |
| Dette er en stor utfordring i arbeidet videre for styrking av samisk språk. | Dát le stuorra hásstalus gå galggá joarkket barggat sámegielav nannit. |
| Reelle muligheter til bruk av samisk språk | Almma vejulasjvuoda sámegielav adnet |
| Mangel på faktiske muligheter for bruk og opplæring i samisk språk er en stor utfordring. | Stuorra hásstalus le almma vejulasjvuoda sámegielav adnet ja oahppat vádnuni. |
| I tillegg til den offentlige bruken av samisk trenger vi å få på plass gode språkarenaer for samisk språk. | Duodden sámegiela almulasj adnuj dárbahip aj buorre giellaárenájt sámegiellaj. |
| En økning av antall brukere av samisk språk er avhengig av muligheter for bruk av samisk på alle samfunnsområder og i alle sammenhenger. | Sámegiela addnij lasedibme gájbbet vejulasjvuodajt sámegielav adnet juohkka sebrudaksuorgen ja aktijvuodan. |
| Det er også stor mangel på ulike samiskspråklige tilbud for barn og unge. | Sámegielak fálaldagá mánájda ja nuorajda aj vájlluji. |
| De aller fleste samisktalende er funksjonelt tospråklige, mange også flerspråklige. | Ienemus oasse sámegielagijs li dåjmalasj guovtegielaga, moattes aj moattegielaga. |
| For bevaring og videreutvikling av samisk språk i et enspråklig dominert samfunn trenges kunnskap og bevissthet om | Jus galggá sámegielav bisodit ja åvddånahttet avtagielak sebrudagán de hæhttup diehtet ja diedulattjat dilev láhtjet váj sámegiella aneduvvá. |
| Kun gjennom aktiv bruk av språket vil samisk kunne bestå som vårt viktigste tradisjonelle kulturelement og samtidig utvikles til å kunne kommunisere om alt det nye som kontinuerlig medfører endringer også i det samiske samfunnet. | Dåssju sámegiela dåjmalasj ano tjadá máhttá sámegiella bissot mijá ájnnasamos árbbedábálasj kultuvrraoassen ja sæmmi båttå åvddånahteduvvat váj máhttep guládallat gájkka ådå gávnadisáj birra ma agev rievddi sáme sebrudagáv aj. |
| I et tospråklig samfunn der det ene språket er et truet minoritetsspråk er det en spesiell utfordring også for majoritetsspråkstalende å gjøre sitt til at minoritetsspråket kan bli brukt i flest mulig sammenhenger. | Guovtegielak sebrudagán gånnå akta giella le ájtedum unneplåhkogiella le aj ieneplåhkogiella hoallij duogen dahkat majt máhtti váj unneplåhkogiella luluj gullut nav moatten aktijvuodan gå vejulasj. |
| En majoritetsspråklig som lærer seg samisk, i det minste så meget at vedkommende kan følge med i en vanlig samtale, vil gjøre det lettere for de tospråklige å velge å bruke samisk. | Ieneplåhkogielak guhti sámegielav oahppá, edesik dan mudduj váj buktá dábálasj ságastallamav tjuovvot, viehket guovtegielagijt sámegielav válljit. |
| Innsatsområder | Barggosuorge |
| Sametingets hovedmål for utvikling av samisk språk er å øke antall brukere og øke bruken av samisk språk. | Sámedikke oajvveulmme sámegiela åvddånahttema gáktuj le lasedit sijá lågov gudi gielav bukti ja sámegiela anov vijdedit. |
| For å nå disse målene vil det være nødvendig å klargjøre myndighetsområder og ansvarsfordeling mellom Sametinget og regjeringen. | Jus galggá dájt ulmijt jåksåt de le dárbulasj tjielgadit mierredimfámov ja åvdåsvásstádusá juohkemav Sámedikke ja ráddidusá gaskan. |
| Språkmeldinga tar for seg fire grunnleggende innsatsområder for styrking og utvikling av samisk språk. | Sámediggediedádus sámegiela gáktuj sisadná hásstalusájt, ulmijt ja strategijajt nieljen vuorodimsuorgen. |
| Disse er ansvar for samisk språk, rammebetingelser for samisk språk, språkbrukere og bruk av samisk språk. | Dá li åvdåsvásstádus sámegiela åvdås, sámegiela ålgodisævto, giellaaddne ja sámegiela adno. |
| Innsatsområde 1: Ansvar for samisk språk | Barggosuorgge 1: Åvdåsvásstádus sámegiela åvdås |
| Sametinget ser det som hensiktsmessig å klargjøre ansvarsfordeling mellom Sameting og regjering i utformingen av samisk språkpolitikk. | Sámedigge vuojnná vuogas le tjielgadit åvdåsvásstádusáv Sámedikke ja ráddidusá gaskan sáme giellapolitihka hábbmidijn. |
| Sametinget ser for seg en todeling av ansvar og plikter. | Sámedigge sihtá åvdåsvásstádusáv ja vælggogisvuodajt guoktáj juohket. |
| Stortinget og regjeringa har det lovformelige ansvar for å sikre den enkelte samisktalendes rett til bruk av samisk språk, mens Sametinget har ansvar for utvikling av samisk språk. | Stuorradigge ja ráddidus lágaj tjadá vásstet ájnegis sámegielaga riektá åvdås sámegielav adnet, madi Sámedigge vásstet sámegiela åvddånahttema åvdås. |
| Sametinget har ansvaret for utviklingen av samisk språk | Sámedigge vásstet sámegiela åvddånahttema åvdås |
| Som ett ledd i samers selvbestemmelse over vårt språk, vår kultur og samfunnsliv skal Sametinget ha reell myndighet i språkpolitikken. | Oassen sámij iesjmierredimes ietjama giela, kultuvra ja sebrudakiellema åvdås galggá Sámedikken almma fábmo giellapolitihkan. |
| Samisk språk er noe som samene selv må forvalte. | Sámegiella le juoga majt sáme iesj hæhttuji háldadit. |
| Sametinget skal ha ansvaret for utviklingen av samisk språk, noe som innebærer at Sametinget har ansvaret for utforming av samisk språkpolitikk i Norge. | Sámedigge galggá sámegiela åvddånahttema åvdås vásstedit, mij mierkki Sámedikken le åvdåsvásstádus sáme giellapolitihkav Vuonan hábbmit. |
| En slik myndighet er avgjørende for å sikre fremtiden for samisk språk. | Dákkir fábmo le ájnas jus galggá sámegiela boahtteájgev sihkarasstet. |
| I st.meld. nr 28 (2007-2008) slås det fast at Sametinget, som samens representative folkevalgte organ, er den viktigste premissleverandør for samepolitikken. | St.died. 28 (2007-2008) javladuvvá Sámedigge, mij le sámij álmmukválljidum orgádna, le ájnnasamos dåjmadiddje sámepolitihkan. |
| Sametinget må ha reell innflytelse på alle områder som er viktige for det samiske samfunn. | Sámedikken galggá almma fábmo juohkka suorgen mij le sáme sebrudahkaj ájnas. |
| Sametinget anser samisk språk som en av våre viktigste verdier og som angår hele den samiske befolkningen. | Sámedigge oajvvat sámegiella le akta mijá ájnnasamos árvojs ja guosská ålles sáme álmmugav. |
| Det er behov for en helhetlig og overordnet språkpolitikk for hvordan styrke og utvikle samisk språk på ulike samfunnsområder. | Dárbbo le ålleslasj ja gájkbadjásasj giellapolitihkka gåktu sámegielav nannit ja åvddånahttet iesjguhtik sebrudaksuorgen. |
| Sametingsmelding om samisk språk setter premisser for dette arbeidet. | Sámediggediedádus sámegiela gáktuj mierret dán bargo premissajt. |
| Dette innebærer at det må være en klar deling av ansvars- og myndighetsområde mellom Sametinget og Regjeringen. | Dát mierkki aj hæhttu liehket tjielgga juohkem åvdåsvásstádus- ja mierredimsuorgijs Sámedikke ja Ráddidusá gaskan. |
| Regjeringen er forpliktet til å sikre den enkeltes individuelle rett til bruk av samisk språk i møte med offentlig forvaltning, kunngjøring på norsk og samisk og sikre at offentlig informasjon og skjemaer foreligger på norsk og samisk. | Ráddidus galggá gáhttit jut ájnegis ulmutja riektá sámegielav adnet almulasj háldadusá aktijvuodan tjuovoduvvá, diedádusá båhti sihke dárogiellaj ja sámegiellaj. |
| Regjeringen har slik det overordnede ansvaret for at statlige og kommunale institusjoner oppfyller sine forpliktelser og gir den enkelte språkbruker offentlige tjenester og tilbud på samisk. | Ráddidusán le badjásasj åvdåsvásstádus jut stáhta ja suohkana ásadusá ållidi gájbbádusájt ma sidjij gulluji ja juohkka ájnna giellaaddnáj fálli almulasj dievnastusájt ja fálaldagájt sámegiellaj. |
| Sametinget skal ha ansvaret for utviklingen av samisk språk og utformingen av samisk språkpolitikk i Norge. | Sámedigge galggá vásstedit sámegiela åvddånahttema åvdås ja sámegiela giellapolitihka åvdås Vuonan. |
| For at Sametinget skal ha reell overordnet ansvar for utvikling av samisk språk, må en rekke forutsetninger være på plass. | Jus Sámedikken galggá almma gájkbadjásasj åvdåsvásstádus sámegiela åvddånahttema åvdås, de viehka ållo ævto hæhttuji sajenis. |
| Det er behov for både økte økonomiske rammer, overføring av myndighet og gjennomgang av lovverk. | Dárbaj sihke ienep rudájt, fámov ja hæhttu lágijt tjadádit. |
| Sametinget skal ha en sentral rolle i dette arbeidet, og foreslår at det nedsettes et samisk offentlig utvalg (SaOU) med representanter fra regjering og Sameting. | Sámedikken galggá guovdásj roalla dán bargon, ja oajvvat sáme almulasj nammadus (SAN) nammaduvvá ájrrasij ráddidusás ja Sámedikkes. |
| Dette utvalget må ha mandat til å utrede og utarbeide forslag til endringer i lovverk og myndighet som berører samisk språk. | Dán nammadusán galggá mandáhtta tjielgadit ja njuolgadusájt ja fámov rievddadit mij sámegiellaj guosská. |
| Videre må utvalget gjennomgå rammebetingelser, ansvarsforhold og koordinering av samiske språktiltak og fremme forslag til endringer. | Vijddábut hæhttu nammadus tjadádit sáme gielladåjmaj ålgodisævtojt, vásstediddje suorgijt ja aktisasjbargov ja rievddadusájt oajvvadit. |
| Det forutsettes at Sametinget utarbeider mandatet til utvalget. | Gájbbádus le Sámedigge nammadusá mandáhtav hábbmi. |
| Mål: | Ulme: |
| Sametinget har ansvaret for utviklingen av samisk språk og utformingen av samisk | Sámedigge vásstet sámegiela åvddånahttema åvdås ja sáme giellapolitihka hábbmima åvdås |
| Delmål: | Oasseulme: |
| Reviderte økonomiske rammer, myndighet og lovverk som berører samisk språk | Rievddadum økonomalasj birástagá, fábmo ja njuolgadusá ma sámegiellaj guosski |
| Strategier: | Strategija: |
| Nedsette et samisk offentlig utvalg som utreder lovverk, myndighet, rammebetingelser og | Sáme almulasj nammadusáv nammadit mij guoradallá njuolgadusájt, fámov, ålgodisævtojt ja |
| ansvarsfordeling når det gjelder samisk språk. | åvdåsvásstádusá juohkemav sámegiela vuoksjuj. |
| Ansvarsfordeling og koordinering av språktiltak | Gielladåjmaj åvdåsvásstádus ja koordinerim |
| Samisk språk er et av grunnelementene i det samiske samfunnet og Sametinget skal som samenes folkevalgte organ være en tydelig aktør i språkpolitikken og ha langt større myndighet i språkspørsmål enn tilfellet er i dag. | Sámegiella le akta sáme sebrudagá vuodojs ja Sámedigge galggá sámij álmmukválljidum orgádnan liehket viehka tjielggasap oassevállde giellapolitihkan ja galggá viehka ienep fábmo giellagatjálvisájn gå uddni vuojnnep. |
| Det er et helt klart behov for at noen har et overordnet ansvar for samisk språkutvikling, og for koordinering av tiltak. | Ållu tjielgas dárbbo le jut muhtemin hæhttu gájkbadjásasj åvdåsvásstádus sámegiela åvddånahttema åvdås, ja dåjmaj koordinerima åvdås. |
| I dag har mange aktører ulike oppgaver og ansvarsområder innenfor samisk språk, men ingen har ansvar for koordinering av de ulike språktiltakene. | Uddni li moaddásin iesjguhtik dahkamusá ja vásstediddje suorge sámegielan, valla ij la aktak guhti vásstet dáj iesjguhtik gielladåjmaj koordinerima åvdås. |
| Dette skaper en uoversiktlig situasjon, og er svært uheldig for utviklingen av samisk språk. | Návti sjaddá iehpevisses dille, ja ij le vuogas sámegiela åvddånahttema vuoksjuj. |
| Sametinget ser behovet for at ansvar for koordinering og samordning av tiltak innenfor de ulike språkområdene blir formalisert. | Sámedigge vuojnná dárbov formaliserit åvdåsvásstádusáv dåjmaj koordinerimis ja aktijdimes iesjguhtik giellaguovlon. |
| Sametinget opplever at de ulike språkområdene etterlyser et tettere samarbeid med Sametinget. | Sámedigge váset iesjguhtik giellaguovlon hálidi lagábut aktan barggat Sámedikkijn. |
| Dette behovet er spesielt tydelig i sørsamisk språkområde. | Dáv vásedip sierraláhkáj oarjjelsáme guovlon. |
| Den sørsamiske befolkningen bor spredt, og har en rekke aktører å forholde seg til når det gjelder samisk språk. | Oarjjelsáme álmmuk vijddásit årru, ja sijá giela vuoksjuj moaddása li oassen. |
| Både kommuner, fylkeskommuner og fylkesmenn bidrar og har ulike roller i arbeidet med å styrke sørsamisk språk. | Sihke suohkana, fylkkasuohkana ja fylkkamánne viehkedi ja iesjguhtik rollav adni oarjjelsáme giela nannima bargon. |
| Dette kan føre til liten samordning og liten kontinuitet i tilbud. | Návti soajttá e vuojga aktan barga jali barggo ij sjatta guhkesájggásasj. |
| En stor utfordring på dette området er også mangelen på kompetanse i sørsamisk språk og kultur i offentlig forvaltning. | Stuorra hásstalus dán suorgen le aj jut vájllu máhtudahka oarjjelsáme giela ja kultuvra birra almulasj háldadusán. |
| Det er naturlig at Sametinget har det overordnede ansvaret for koordinering og ansvarsfordeling av språktiltak. | Luondulasj le Sámedikken le gájkbadjásasj åvdåsvásstádus gielladåjmaj koordinerima ja åvdåsvásstádusá juohkema åvdås. |
| Regjeringens handlingsplan for samisk språk for perioden 2009 til 2013 inneholder en rekke gode tiltak og har vært et nyttig verktøy i arbeidet for å styrke og utvikle samisk språk. | Ráddidusá sámegielaj doajmmapládna 2009-2013 ájggudahkaj sisadná moadda buorre dåjma ja le ávkálasj nævvon læhkám sámegiela nannima ja åvddånahttema bargo vuoksjuj. |
| Sametinget ser imidlertid behov for en mer helhetlig språkpolitikk som omfatter hele samfunnet. | Ajtu vuojnná Sámedigge dárbov ienep ålleslasj giellapolitihkas mij ålles sebrudagáv gåbttjå. |
| Gjennom arbeidet med handlingsplanen har Sametinget samarbeidet med enkelte av departementene. | Doajmmaplána bargu tjadá le Sámedigge aktan barggam muhtem departementaj. |
| De ulike departementene må skaffe seg større kompetanse om samiske forhold og samisk språk. | Iesjguhtik departemænnta hæhttu ienep máhtudagájt åttjudit sáme ássjij ja sámegiela vuoksjuj. |
| Slik situasjonen er i dag greier ikke sentrale myndigheter å få til en helhetlig språkpolitikk for samisk språk. | Gåktu udnásj dille le e guovdásj oajválattja nagáda ålleslasj giellapolitihkav sámegiela gáktuj hábbmit. |
| Det er viktig at de ulike departementene i større grad blir ansvarliggjort og får en klarere rolle når det gjelder arbeidet for samisk språk. | Ájnas le jut iesjguhtik departemænnta åvdåsvásstádusáv oadtju ja tjielggasap rollav oadtju mij guosská sámegiela bargguj. |
| Ved en eventuell oppfølging av regjeringens handlingsplan for samiske språk må Sametingsmelding om samisk språk ligge til grunn. | Jus galggá ráddidusá sámegielaj doajmmaplánajn joarkket de hæhttu Sámediggediedádus sámegielaj gáktuj vuodon liehket. |
| I arbeidet for en bedre koordinering av språktiltak spiller de samiske institusjonene en sentral rolle. | Gå galggá gielladåjmajt buorebut koordinerit li sáme ásadusá guovdátjin. |
| For å kunne skape gode utviklingsmuligheter i de ulike språkområdene har Sametinget behov for institusjoner med klare ansvarsoppgaver. | Jus galggá buorre åvddånahttemvejulasjvuodajt iesjguhtik giellaguovlon de dárbaj Sámedigge ásadusájt tjielgas vásstediddje dahkamusáj. |
| En formell fordeling av ansvar må innebære at institusjonene får gode rammevilkår slik at de har mulighet til å bygge opp sin kapasitet og kompetanse til å ta dette ansvaret. | Gå galggá åvdåsvásstádusáv formálattjat juogadit de dat mierkki ásadusá hæhttuji buorep ålgodisævtojt oadtjot váj bessi ietjasa kapasitehtav ja máhtudagáv tsieggit dáv åvdåsvásstádusáv váldátjit. |
| Institusjonene må ha nødvendig myndighet til å påse at organisering av språkarbeid i området gir best mulig resultater. | Ásadusájn hæhttu nuoges fábmo gehtjadit jut guovlo giellabargo organiserim vaddá båhtusijt ma li nav buore gå máhtti. |
| Mål: | Ulmme: |
| Sametinget har det overordnede ansvaret for ansvarsfordeling og koordinering av tiltak innen | Sámedigge vásstet sámegiela dåjmaj åvdåsvásstádusjuohkema ja koordinerima åvdås |
| samisk språk Delmål: | Oasseulmme: |
| Det er en tydelig ansvarsfordeling innen arbeidet for samisk språk i de ulike språkområdene | Sámegiela bargo åvdåsvásstádus le tjielggasit juogadum iesjguhtik giellaguovlon |
| Strategier: | Strategija: |
| Samarbeide med kommuner, samiske institusjoner og organisasjoner om fordeling av ansvar | Barggat aktan suohkanij, sáme ásadusáj ja organisasjåvnåj gåktu juogadit åvdåsvásstádusáv |
| for samordning og koordinering av språktiltak i de ulike språkområdene. | gielladåjmaj aktisasjbargo ja koordinerima åvdås iesjguhtik giellaguovlon. |
| God språkpolitikk må ta utgangspunkt i de ulike situasjonene språket står ovenfor, og dette vil man ikke kunne gjøre uten god bakgrunnskunnskap og kartlegginger. | Sámegiela dile gåvvå Buorre giellapolitihka vuodon hæhttu da iesjguhtik dile majt giella váset, ja dáv ij máhte dahkat buorre duogásjmáhtudagáj ja kárttimij dagá. |
| Kontinuerlige kartlegginger av de ulike språksituasjonene vil således være ett nyttig verktøy. | Ållesájggásasj kárttima iesjguhtik gielladiles luluj navti vuogas ræjddon. |
| For språktiltak er det også viktig å ha ordninger som gir et kontinuerlig bilde av bruk av samisk språk på ulike områder. | Gielladåjmaj vuoksjuj le aj ájnas jut li årniga ma ållesájggásasj gåvåv vaddi sámegiela anos iesjguhtik suorgen li sajenis. |
| I dag har man kun statistisk oversikt over valg av opplæringsspråk i skolen. | Uddni le dåssju statistihkalasj gåvvå oahppogiela válljimis skåvlån. |
| En tilsvarende registrering av for eksempel antall samisktalende i tjenesteytende institusjoner og bruk av samisk i saksbehandling vil også være nyttig. | Sæmmilágásj registrerim duola dagu galles sámásti dievnastusfáladiddje ásadusájn ja makta sámegiella ássjegiehtadallamin aneduvvá luluj aj vuogas. |
| Det er også nødvendig at det blir gjort mer forskning innenfor dette feltet. | Dárbbo le aj ienep dutkamis dán suorgen. |
| I den sammenhengen peker Sámi allaskuvla og analysegruppa for samisk statistikk seg ut som aktuelle aktører med den nærheten disse har til de samiske språkmiljøene. | Dán aktijvuodan le luondulasj gehtjadit Sáme allaskåvllåj ja sáme statistihka analyjssajuohkusij hiebalgis dåjmadiddjijda gå sij li ham sáme giellabirrasij lahka. |
| I en faglig analyse av samfunnssituasjonene for det samiske språket i Norge, kan det være nyttig å bruke UNESCOs metode for å analysere språksituasjoner. | Gå galggá sámegielaj sebrudakdilev guoradallat Vuonan, de ihkap luluj vuogas adnet UNESCO vuogev gielladilev analyserit. |
| Organisasjonen har utarbeidet et redskap for å kunne vurdere hvor sterkt eller svakt et språk står. | Organisasjåvnnå le vædtsagav hábbmim mij árvustallá makta gielan le nanos jali rasjes dille. |
| Dette redskapet kan brukes til å differensiere mellom de forskjellige samiske språkene, og også være en hjelp til å vurdere forskjeller i hvor sterkt språket står i ulike geografiske områder. | Dáv vædtsagav máhttá adnet buohtastahtátjit ja differensierit iesjguhtik sámegielaj gaskan, ja aj viehkken dádjadittjat ærodusájt man nannusit giella le sajájduvvam iesjguhtik geográfalasj guovlon. |
| Mål: | Ulmme: |
| God språkplanlegging med utgangspunkt i gode, kontinuerlige kartlegginger og faglige | Buorre giellaplánim mij le vuogas, ållesájggásasj kárttimij ja fágalasj analyjsaj nanna |
| Strategi: | Strategija: |
| Arbeide for at analysegruppa for samisk statistikk får ressurser til å jevnlig kartlegge og | Barggat dan vuoksjuj jut sáme statistihka analyjssajuogos ressursajt oadtju váj bessi ålles ájge |
| analysere situasjonen og utviklingen for samisk språk i Norge | sámegiela dilev ja åvddånahttemav Vuonan kárttit ja analyserit. |
| Tilsyns- og klageorgan for samiske språk | Sámegiela bærrájgæhttje- ja gujttimorgádna |
| Samelovens språkregler er ment å sikre at den enkeltes lovfestede rett til bruk av samisk språk i møte med det offentlige oppfylles. | Sámelága giellanjuolgadusá galggi sihkarasstet jut ájnegis ulmutja riektá sámegielav adnet almulasj aktijvuodajn ålliduvvá. |
| Erfaringene viser at til tross for disse reglene opplever enkeltpersoner brudd på regelverket, og at deres individuelle rettigheter ikke oppfylles. | Ajtu vájku dá njuolgadusá li sajenis vásedi ájnegis ulmutja njuolgadusá e tjuovoduvá. |
| I dag er fylkesmannen klageorgan for samelovens språkregler dersom klagen gjelder kommunale eller fylkeskommunale organer. | Uddni le fylkkamánne sámelága giellanjuolgadusáj gujttimorgádna jus gujttim guosská suohkanlasj jali fylkkasuohkanlasj ásadusájda. |
| Dette er en funksjon som ikke har fungert etter intensjonen. | Dát ij le ájggomusáj milta doajmmam. |
| Fylkesmannen mottar så å si ingen klager, samtidig som det i media ofte kommer fram at enkeltpersoner ikke får sine rettigheter oppfylt. | Fylkkamánne ij oattjo vargga avtak gujttimusáv, madi sæmmi båttå media baktu álu åvddån boahtá ájnegis ulmutja e ietjasa riektájt oattjo ållidum. |
| Det kan virke som at det er vanskelig for enkeltpersoner å vite hvor de skal henvende seg ved klager, og at det fra fylkesmennene legges for lite ressurser i å følge opp denne klageordningen. | Vuojnnet gássjel le ájnegis ulmutjijda diehtet gejna galggi aktijvuodav válldet gå galggi gujttit, ja fylkkamánnij bieles ilá binná ressursa biejaduvvi dáv gujttimårnigav tjuovvolittjat. |
| I tillegg har ikke fylkesmannen noen tilsynsfunksjon i henhold til språkreglene. | Duodden ij le fylkkamánnijn makkirak gæhttjodoajmma giellanjuolgadusáj milta. |
| Brudd på samelovens språkregler får ingen følger for den som begår bruddene. | Sámelága giellanjuolgadusáj doadjemis ælla makkirak vájkkudusá sidjij gudi njuolgadusájt dådjali. |
| Det har resultert i en uønsket praksis som fører til at enkeltpersoners rettigheter ikke blir oppfylt. | Navti le gevvam jut dakkir dille le sjaddam gånnå ájnegis ulmutjij riektá e ålliduvá. |
| Forholdet er meget uheldig for språkets stilling i samfunnet, og det kan på sikt oppheve de resultatene som er oppnådd gjennom lovgivingen. | Dássta giela sadje sebrudagán hedjun, ja ájge milta soajttá álbedit dajt båhtusijt ma li lágaj baktu ållidum. |
| Sametinget vil at den enkeltes lovfestede rett til bruk av samisk språk sikres og ser behov for en | Sámedigge sihtá juohkka ájnegisá riektá sámegielav adnet mij le riektá baktu mierredum sihkarasteduvvá ja vuojnná dárbov oahttseårnigis. |
| For å kunne ivareta den enkeltes rett til bruk av samisk språk er det behov for et synlig klageorgan, samt et tilsynsorgan som fører tilsyn med offentlige etater. | Váj galggá bærrájgæhttjat juohkka ájnegisá riektáv sámegielav adnet le dárbbo gujttimásadusás mij le vuojnnusin, aktan oahttseásadusájn mij almulasj ásadusájt bærrájgæhttjá. |
| Sametinget ser at disse rollene kan ivaretas av samme organ, og foreslår at det opprettes et tilsyns- og klageorgan for samelovens språkregler. | Sámedigge vuojnná dá rålla máhtti avtat ja sæmmi ásadusás tjoavdeduvvat, ja oajvvat sámelága giellanjuolgadusáj oahttse- ja gujttimorgádna ásaduvvá. |
| I forbindelse med utarbeidelse av mandat for et slikt organ skal Sametinget ha en sentral rolle og legge føringer for hvordan klage- og tilsynsfunksjonen forvaltes. | Dákkir orgána mandáhta hábbmimin galggá Sámedikken guovdásj roalla ja galggá mierredit gåktu gujttim- ja oahttsedoajmma háldaduvvá. |
| Tilsyns- og klageorganet må være synlig slik at den enkelte vet hvor den skal henvende seg, samt at organet aktivt driver tilsyn av offentlige institusjoner. | Oahttse- ja gujttimorgádna hæhttu vuojnnusin liehket váj ájnegis ulmutja diehti gejna galggi aktijvuodav válldet, sæmmi båttå gå orgádna dåjmalattjat almulasj ásadusájt bærrájgæhttjá. |
| I Sametingsmelding om opplæring og utdanning drøftes behovet for å klargjøre Sametingets rolle som ombud for samiske barn og unges rett til utdanning og Sametingets rolle som tilsynsorgan for samiske opplæringsspørsmål. | Sámediggediedádus åhpadusá hárráj lagábut dagástallá Sámedikke rållav sáme mánáj ja nuoraj oahttsen åhpadusá riektáj vuoksjuj ja Sámedikke rållav bærrájgæhttjeorgádnan sáme oahppogatjálvisáj vuoksjuj. |
| Det vil være naturlig å se disse prosessene i sammenheng. | Luluj luondulasj dájt prosessajt aktan gehtjadit. |
| Mål: | Ulmme: |
| Et aktivt tilsyns- og klageorgan for samelovens språkregler | Dåjmalasj oahttse- ja gujttimorgádna sámelága giellanjuolgadusáj gáktuj |
| Strategier: | Strategija: |
| Utarbeide mandat for tilsyns- og klageorgan for samelovens språkregler | Sámelága giellanjuolgadusáj oahttse- ja gujttimorgána mandáhtav dahkat |
| Innsatsområde 2: Rammebetingelser for samisk språk | Barggosuorgge 2: Sámegiela ålgodisævto |
| For å sikre fremtiden for samisk språk er det en rekke rammebetingelser som må være på plass. | Váj sámegiela boahtteájgev nanni de le galle ålgodisævtojs ma hæhttuji sajenis liehket. |
| Gode målsettinger for samisk språk kan ikke oppnås uten tilstrekkelige økonomiske og menneskelige ressurser. | Buorre ulme sámegiela vuoksjuj e ålliduvá váni nuoges rudá ja ulmutja. |
| Forutsetninger som språkfaglig utvikling, organisering av språkarbeid og rammeverk må også være på plass for å sikre god språkutvikling. | Ævto dagu giellafágalasj åvddånahttem, giellabargo organiserim ja birástagá hæhttuji aj sajenis jus giella galggá buoragit åvddånit. |
| I arbeidet for å styrke og utvikle samisk språk vil det være viktig å skille mellom den enkeltes rett til bruk av samisk språk, og de ulike behov de samiske språkene har for å utvikle seg videre. | Gå sámegiela nannimijn ja åvddånahttemijn barggá de sjaddá ájnas ieridit gaskan ájnegis ulmutja riektáj sámegiela adnuj ja dárbo ma iesjguhtik sámegielan le vijddásappo åvddånit. |
| Det vil være hensiktsmessig å se de individuelle språkrettighetene i sammenheng med offentlig tjenesteyting, mens utvikling av samisk språk må ta utgangspunkt i de behov språket står ovenfor i de ulike språkområdene. | Luluj vuogas gehtjadit ájnegis ulmutjij riektájt almulasj dievnastusfálaldagáj aktijvuodan, madi sámegiela åvddånibme hæhttu álgget dajs dárbojs ma gielan li iesjguhtik giellaguovlon. |
| Samelovens språkregler og forvaltningsmodeller | Sámelága giellanjuolgadusá ja háldadimmodella |
| Sametingets utgangspunkt er retten alle samisktalende har til å bruke sitt språk. | Sámedikke álggo le riektá mij juohkka sámegielagin le gielas adnet. |
| Enhver samisktalende skal ha rett til bruk av samisk i møte med det offentlige uavhengig av bosted. | Juohkka sámegielagin galggá riektá sámegielav adnet almulasj aktijvuodan vájku dal gånnå årru. |
| I dag har kun befolkningen som bor i kommuner som er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk disse rettighetene, da samelovens språkregler kun omfatter disse kommunene. | Uddni li dá riektá dåssju sijájn gudi årru sáme giellaháldadimguovlon årru, gå sámelága giellanjuolgadusá guosski dåssju dájda suohkanijda. |
| Det er derfor nødvendig med en revidering av samelovens språkregler, slik at de omfatter hele landet. | Danen beras luluj sámelága giellanjuolgadusá rievddaduvvat, váj ålles lánndaj guosski. |
| Offentlig forvaltning er et statlig ansvar som er nedfelt i gjeldende lovverk. | Almulasj háldadibme le stáhta duogen guoskavasj lágaj milta. |
| Siden sameloven fastslår at samisk og norsk er likeverdige språk, bør alle samisktalende ha like rettigheter til bruk av samisk språk som norsktalende har når det gjelder norsk språk. | Gå sámeláhka mierret sáme- ja dárogiella li avtaárvvusasj giela, bierri juohkka sámegielagin sæmmi riektá sámegiela adnuj dagu dárogielagijn le dárustit. |
| ILO-konvensjonen nr. 169, fastslår retten som enkeltpersoner har til å lære og å bruke sitt språk. | ILO-konvensjåvnnå 169 mierret ájnegis ulmutjijn le riektá gielasa oahppat ja adnet. |
| Norge har ratifisert denne konvensjonen, og er slik forpliktet til å legge til rette for offentlig tjenesteyting på samisk i kommunal, fylkeskommunal og annen offentlig forvaltning. | Vuodna le dáv konvensjåvnåv vuollájtjállám, ja navti le vælggogis dilev láhtjet váj almulasj dievnastusá sámegiellaj fáladuvvi suohkanij, fylkkasuohkanij ja ietjá almulasj oajválattjaj háldadijn. |
| En revidering av dagens regelverk vil innebære at samelovens språkregler omfatter hele landet, og ikke begrenses til enkelte områder. | Udnásj njuolgadusáj rievddam mierkki sámelága giellanjuolgadusá ålles lánndaj guosski, ja e ájnegis guovlojda ráddjiduvá. |
| En slik endring får også konsekvenser for dagens forvaltningsområde. | Dákkir rievddam aj udnásj háldadimguovlluj vájkkut. |
| 23 Sametinget er kjent med at Regjeringen nå arbeider med en gjennomgang av samelovens språkregler og vurderer fremtidige forvaltningsmodeller. | Sámedigge diehtá Ráddidus le dálla sámelága giellanjuolgadusájt tjadádime ja boahtteájge háldadimmodellajt árvustallá. |
| Sametinget ser at det er nødvendig med en slik gjennomgang på bakgrunn av endringer i språksituasjonen, bosetningsmønster samt at nye kommuner er innlemmet i forvaltningsområdet. | Sámedigge vuojnná dárboj dákkir tjadádimes gielladile, ieritjåhtema ja háldadimguovlo ådå suohkanij diehti. |
| En fremtidig forvaltningsmodell må ta hensyn til de ulike språksituasjonene for å kunne ivareta og utvikle språket ut fra de behov som er i de forskjellige språkområdene. | Boahtteájge háldadimmmodælla hæhttu iesjguhtik gielladilijt vuorodit váj máhttá gielav várajda válldet ja åvddånahttet daj dárboj milta ma li iesjguhtik giellaguovlon. |
| Som en konsekvens av at samelovens språkregler endres til å omfatte hele landet, er det behov for å utarbeide et differensiert regelverk. | Gå sámelága giellanjuolgadusá rievddaduvvi ålles rijkkaj guosskat, de le dárbbo hiebadum njuolgadusájt dahkat. |
| Sametinget ser at det vil kunne være utfordrende for noen kommuner i Norge å betjene sin samisktalende befolkning på samisk. | Sámedigge vuojnná soajttá hásstalussan muhtem suohkanijda Vuonan ietjasa sáme álmmugav sámegiellaj dievnnot. |
| Det er derfor behov for en ny forvaltningsmodell som erstatter dagens forvaltningsområde for samisk språk. | Danen le dárbbo ådå háldadimmodellas mij udnásj sáme giellaháldadimguovlo sadjáj boahtá. |
| Når vi i denne sammenheng snakker om forvaltningsmodell gjelder dette offentlig tjenesteyting på samisk språk som Sametinget anser som et offentlig ansvar. | Gå dán aktijvuodan giehttop háldadimmodella birra de dat guosská almulasj dievnnomav sámegiellaj mav Sámedigge adná almulasj åvdåsvásstádussan. |
| Sametinget ser for seg en todelt forvaltningsmodell. | Sámedigge sihtá háldadimmodellav mij le guovte oassáj juogedum. |
| Det vil være hensiktsmessig at de kommuner som i dag er innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk omfattes av ett regelverk. | Luluj vuogas jus da suohkana ma uddni li sáme giellaháldadimguovlon avta juohkusij biejaduvvi sierra njuolgadusáj. |
| Disse kommuner vil være språkressurskommuner hvor den samiske befolkningen må ha utvidede rettigheter til bruk og tjenester på samisk språk. | Dá suohkana de sjaddi giellaressursassuohkanin gånnå sáme álmmugin le vijdedum riektá sámegielak dievnastusájda ja adnuj. |
| Øvrige kommuner vil også være omfattet av samelovens språkregler, men med et noe mindre omfattende regelverk. | Sámelága giellanjuolgadusá guosski aj ietjá suohkanijda, valla sidjij ælla sæmmi vijdes gájbbádusá. |
| Noen helt sentrale språkrettigheter må gjelde for hele landet. | Muhtem guovdásj giellariektá hæhttuji lándav miehtáj gávnnut. |
| Det er språkrettigheter for førskolebarn, rett til opplæring i og på samisk, rett til helse- og omsorgstjenester på samisk, rett til ivaretakelse av rettssikkerhet på eget språk og rett til kirkelige tjenester på samisk. | Da li giellariektá åvddåskåvllåmánájda, riektá åhpadussaj sámegielan ja –giellaj, riektá varresvuohta- ja huksodievnastusájda sámegiellaj, riektá almma riektásihkarvuohtaj ietjas giellas ja riektá girkkolasj dievnastusájda sámegiellaj. |
| En slik todelt modell vil gi behov for økte økonomiske resurser og det vil være nødvendig at både språkressurskommuner og øvrige kommuner sikres rammeoverføringer til samiskspråklig tjenesteyting over statsbudsjettet. | Dákkir guovtejuogedum modælla gájbbet lijggeressursajt ja danen le dárbulasj giellaressurssasuohkana ja ietjá suohkana oadtju rammemávsov sámegielak dievnastusájda stáhtabudsjehta baktu. |
| Sametinget anser språkressurskommunene som viktige samarbeidspartnere i arbeidet for å styrke samisk språk lokalt. | Sámedigge adná giellaressurssasuohkanijt ájnas aktisasjbarggoguojmmen gå galggá sámegielav bájkálattjat nannit. |
| Sametinget har inngått samarbeidsavtaler med alle kommuner som er innlemmet i forvaltningsområdet om bruken av tospråklighetsmidler. | Sámedigge le aktan barggagoahtám gájkaj suohkanij ma li sáme giellaháldadimguovlon guovtegielakvuodarudáj ano vuoksjuj. |
| Sametinget ser behovet for at kommunene arbeider aktivt for styrking og utvikling av samisk språk i kommunene. | Sámedigge vuojnná dárbov suohkana dåjmalattjat barggi váj nanniji ja åvddånahtti sámegielav suohkanijn. |
| Tospråklighetstilskuddet Sametinget forvalter vil brukes som et utviklingstilskudd til språkressurskommunene. | Guovtegielakvuodadoarjja mav Sámedigge háldat aneduvvá åvddånahttemdoarjjan giellaressurssasuohkanijda. |
| Gjennom samarbeidsavtaler med språkressurskommunene vil Sametinget og den enkelte kommune gis mulighet til å igangsette tiltak ut fra den språksituasjon den enkelte kommune er i. Det er Sametingets mål at flere kommuner med samisk befolkning blir språkressurskommuner. | Aktisasjbarggosjiehtadusáj baktu Sámedikkijn bæssá juohkka suohkan dåjmajt jåhtuj biedjat ma hiehpi gielladilláj mij le juohkka suohkanin. Sámedikke ulmme le ienep suohkana sáme álmmugijn giellaressurssasuohkanin sjaddi. |
| Mål: | Ulmme: |
| Den samisktalende befolkningen har reelle muligheter til bruk av samisk språk i kontakt med | Sámegielak álmmugin galggá almma vejulasjvuohta sámegielav adnet almulasj háldadusá |
| Delmål: | Oasseulmme: |
| Samelovens språkregler omfatter hele landet | Sámelága giellanjuolgadusá ålles lánndaj guosski |
| Samiske språkressurskommuner arbeider aktivt for utvikling av samisk språk | Sáme giellaressurssasuohkana dåjmalattjat barggi sámegiela åvddånahttemijn. |
| Strategier: | Strategija: |
| Delta aktivt i revideringen av Samelovens språkregler | Dåjmalattjat oassálasstet Sámelága giellanjuolgadusáj rievddamijda |
| Sikre gode rammevilkår for språkresurskommuner | Buorre ålgodisævtojt giellaressurssasuohkanijda sihkarasstet |
| Mangel på tilstrekkelige økonomiske ressurser er en utfordring både for Sametinget, kommuner, språksentre, skoler og andre institusjoner som arbeider med samisk språk. | Økonomalasj birástagá Økonomalasj ressursaj vádno le hásstalussan sihke Sámediggáj, suohkanijda, giellaguovdátja, skåvlå ja ietjá ásadusá ma sámegielajn barggi. |
| Sametinget mener det nå må skje en større satsning på samisk språk på alle samfunnsområder. | Sámedigge miejnni muddo le dal stuoráp vuorodibmáj sámegielas juohkka sebrudaksuorgen. |
| Dette er helt avgjørende for at språket skal ha gode utviklingsmuligheter. | Dát le ållu vuodulasj jus gielan galggi åvddånahttemvejulasjvuoda. |
| Dagens rammeoverføringer er ikke tilstrekkelige, og 24 Sametinget ser behov for en bred satsning på samiskspråklige tilbud i samfunnet, både når det gjelder rekruttering og opplæring av fagfolk og utvikling av samiskspråklige tilbud. | Udnásj birástakmávso ælla dågålattja, ja Sámedigge vuojnná dárbbo le vijdes vuorodimes sámegielak fálaldagájs sebrudagán, sihke mij guosská rekrutterimij ja fáhkaulmutjij åhpadibmáj ja sámegielak fálaldagáj åvddånahttemij. |
| En overføring av myndighet og ansvar for utvikling av samisk språk til Sametinget vil gi behov for en betydelig økning i rammeoverføringer til Sametinget. | Jus Sámedigge galggá fámov oadtjot sámegiela åvddånime badjel ja dan åvddånahttema åvdås vásstedit de dat gájbbet viehka ållo ienep rudá Sámediggáj. |
| Sametinget disponerer i 2012 65 millioner til samisk språk. | Sámedigge háldat 2012:n 65 millijåvnå sámegiellaj. |
| Av disse er 53 millioner direktetilskudd til kommuner, fylkeskommuner og samiske språksentre. | Dájs li 53 millijåvnå njuolggadoarjja suohkanijda, fylkkasuohkanijda ja sáme giellaguovdátjijda. |
| Resterende 12 millioner er satt av til ulike prosjekter igangsatt av Sametinget, samt til søkerbaserte ordninger. | Da 12 millijåvnå li iesjguhtik prosjevtajda biejadum ma li Sámedikkes jåhtuj biejadum, ja aj årnigijda masi bæssá åhtsåt. |
| Sametinget mottar årlig søknader for omtrent det dobbelte. | Sámedigge jahkásattjat oadtju åhtsåmusájt gåjt dal guovte gærddáj dajs rudájs ma juolloduvvi. |
| Det søkes om mange gode prosjekter, men som følge av stor søkermasse må det gjøres strenge prioriteringer. | Viehka moadda buorre prosjevtajda rudájt åhtsi, valla gå moattes åhtsi de hæhttu garrasit vuorodit. |
| Sametinget gir også tilskudd til utgivelse av samisk skjønnlitteratur, læremiddelproduksjon samt andre språkrelaterte tiltak. | Sámedigge doarjju aj sáme tjáppagirjálasjvuodav, oahpponævvobuvtadimev ja ietjá giellagullevasj dåjma. |
| Også disse tilskuddsordningene opplever enorm søkermasse, og det må foretas strenge prioriteringer. | Dájda aj moattes åhtsi ja hæhttu garrasit vuorodit. |
| Kommuner og fylkeskommuner innlemmet i forvaltningsområdet for samisk språk har årlig fått overført omkring 45 millioner i tospråklighetstilskudd. | Suohkana ja fylkkasuohkana ma li sáme giellaháldadimguovlon li jahkásattjat oadtjum sulle 45 millijåvnå kråvnå guovtegielakvuodadoarjjan. |
| Dette er midler som overføres kommuner og fylkeskommuner for å sikre tospråklig tjenesteyting. | Dá li rudá ma suohkanijda ja fylkkasuohkanijda juolloduvvi guovtegielak dievnastusfálaldibmáj. |
| Dette er rammeoverføringer Sametinget årlig får fra staten. | Dá li birástakmáksema majt Sámedigge jahkásattjat stáhtas oadtju. |
| Tospråklighetstilskuddet har ikke vært økt i samsvar med generell prisøkning i samfunnet. | Guovtegielakvuodadoarjja ij le lassánam åbbålasj haddegoarŋŋoma milta sebrudagán. |
| Sametinget mottar årlige rapporter og budsjettbehov fra kommunene og fylkeskommunene. | Sámedigge oadtju rapportajt ja budsjæhttadárbojt suohkanijs ja fylkkasuohkanijs juohkka jage. |
| Særlig kommunene rapporterer om behov for økte midler. | Sierraláhkáj suohkana diededi dárbahi ienep rudájt. |
| Sametingets forslag om at samelovens språkregler omfatter hele landet vil få konsekvenser for kommuner innlemmet i forvaltningsområdet og tospråklighetstilskudd til kommuner og fylkeskommuner. | Sámedikke oajvvadus jut sámelága giellanjuolgadusá galggi ålles lánndaj guosskat sjaddá vájkkudit suohkanijda ma juo li giellaháldadimguovlon ja guovtegielakvuodadoarjjaj suohkanijda ja fylkkasuohkanijda. |
| Sametinget mener at rammeoverføringer til samiskspråklig tjenesteyting må gå direkte fra staten til kommuner og fylkeskommuner. | Sámedigge miejnni birástakmáksema sámegielak dievnastusájda hæhttuji njuolgga stáhtas suohkanijda ja fylkkasuohkanijda mannat. |
| En kartlegging av faktiske utgifter ved tospråklig tjenesteyting må ligge til grunn for fastsetting av rammeoverføringene. | Almma gålo guovtegielak dievnastusfálaldime aktijvuodan hæhttuji vuodon gå birástakmáksemav mierret. |
| Sametinget ser behovet for at samisk språk styrkes og utvikles i språkressurskommunene. | Sámedigge vuojnná dárbov sámegielav nannit ja åvddånahttet giellaressurssasuohkanijn. |
| Sametinget vil styrke samisk språk i disse kommunene gjennom midler til språkutvikling. | Sámedigge sihtá sámegielav nannit dáj suohkanijn giellaåvddånahttema rudáj baktu. |
| Dette skjer gjennom langsiktige samarbeidsavtaler med kommunene hvor man setter mål ut fra språkets behov i den enkelte kommune. | Dáv dahkap guhkesájggásasj aktisasjbarggosjiehtadusáj baktu suohkanij gånnå ulmijt mierret iesjguhtik suohkana dárboj milta giela vuoksjuj. |
| Det må igangsettes tiltak som rettes mot kommunens befolkning og som styrker bruken av samisk språk, øker antallet språkbrukere og synliggjør samisk språk i samfunnet. | Dåjma hæhttuji jåhtuj biejaduvvat suohkana álmmugij vuoksjuj ma sámegiela anov vijdet, sámegielaj addnij lågov laset, ja sámegielav vuojnnusij buktá sebrudagán. |
| Overføringene vi i dag mottar fra staten til tospråklig tjenesteyting utelukkende skal gå til utvikling av samisk språk og aktiviteter som fremmer språkutvikling i språkressurskommunene. | Rudá ma uddni stáhtas båhti galggi dåssju mannat sámegiela åvddånahttemij ja dåjmajda ma giellaåvddånahttemav giellaressurssasuohkanijn åvdet. |
| De samiske språksentrene gjør en stor innsats i lokalmiljøet, og bidrar til stor aktivitet i form av språkkurs og som arenaer for samisk språk. | Sáme giellaguovdátja viehka buorre bargov dahki bájkálasj sebrudagájn, ja li dåjmalattja dagu giellakursaj ja sámegiela árenáj ásadijn. |
| De samiske språksentrene gir gjennom årlige rapporteringer og budsjettbehov tilbakemeldinger på et stort behov for flere tiltak for styrking av samisk språk. | Sáme giellaguovdátja diededi jahkásasj rapportaj ja budsjæhttadárboj baktu dárbbo le ienep dåjmajs ma sámegielav nanniji. |
| En forutsigbar økonomi er en forutsetning for drift av språksentrene. Språksentrenes økonomiske situasjon må styrkes betraktelig for å øke deres mulighet for langsiktig planlegging ut fra lokalsamfunnenes behov. | Giellaguovdátja aj tsuojggiji ij le heva luohtadahtte jus rudá båhti jali e. Giellaguovdátjij ruhtadille hæhttu tjielggasit buoreduvvat jus galggi bessat guhkesájggásattjat plánit bájkálasj sebrudagáj dárboj milta. |
| Dette påpekes også i evalueringen av de samiske språksentrene. | Dát tsuojggiduvvá aj sáme giellaguovdátjij árvustallamin. |
| Sametinget er beredt til å se på hva vi kan gjøre for å forbedre språksentrenes økonomiske situasjon, men mener at også andre, som kommuner, fylkeskommuner og sentrale myndigheter, må ta et større ansvar for å sikre språksentrenes økonomi. | Sámedigge le gárves gehtjadit gåktu máhttep giellaguovdátjij ruhtadilev buoredit, valla miejnni iehtjáda dagu suohkana, fylkkasuohkana ja guovdásj oajválattja hæhttuji ienep åvdåsvásstádusáv válldet váj giellaguovdátjij ruhtadille bárrán. |
| Sametinget er avhengig av gode og aktive samarbeidspartnere i arbeidet med å styrke og utvikle samisk språk i de ulike språkområdene, som for eksempel de samiske språksentrene som gjør en sterk innsats i nærmiljøet. | Sámedigge dárbaj buorre ja dåjmalasj aktisasjbarggoguojmijt gå galggap barggat sámegiela nannimijn ja åvddånahttemijt iesjguhtik suorgen, duola dagu sáme giellaguovdátja ma viehka buorre bargov dahki bájkálasj birrasijn. |
| Det er imidlertid ikke opprettet språksentre i alle områder hvor det bor samer. | Valla ælla giellaguovdátja juohkka sajen gånnå sáme årru. |
| Sametinget ser det også som viktig å samarbeide med andre samiske institusjoner og styrke disse slik at det igangsettes tiltak som styrker samiske språk i hele Sápmi. | Sámedigge adná ájnnasin barggat aktan ietjá sáme ásadusáj ja dájt nannit váj dåjma jåhtuj biejaduvvi ma sámegielav Sámev miehtáj nanniji. |
| Det vil være viktig at de samiske institusjonenes språkkompetanse styrkes og at solide fagmiljø i samisk språk vokser frem flere steder. | Ájnas le jut sáme ásadusáj giellamáhtudahka nanniduvvá ja jut nanos fáhkabirrasa sámegielan åvddåni duoppen dáppen. |
| Dette vil skape økt aktivitet og sterkere synliggjøring av samisk språk. | Návti sjaddi ienep dåjma ja sámegiella nannusappo vuojnnusij boahtá. |
| Når vi forventer at samiske institusjoner skal ta et større ansvar for utviklingen av samisk språk, må det også tas hensyn til at samisk språk mangler ord og terminologi innefor mange nye samfunnsområder. | Gå vuorddep sáme ásadusá galggi ienep åvdåsvásstádusáv válldet sámegiela åvdås, de hæhttu aj mielan adnet sámegielan vádnuni bágo ja moallánagá moatten ådå sebrudaksuorgen. |
| Det er viktig at samiske institusjoner har rammevilkår som gjør at de kan ivareta dette ansvaret på en tilfredsstillende måte. | Dat gájbbet sáme ásadusájn li ålgodisævto mai baktu máhtti dát åvdås dågålasj láhkáj vásstedit. |
| Sametinget er beredt til å ta det ansvaret, men krever også at sentrale myndigheter tar ansvar for dette. | Sámedigge le gárves dát åvdås vásstedit, valla gájbbet guovdásj oajválattja aj dát åvdås vásstedi. |
| Det er igangsatt en rekke gode tilbud og tiltak i regi av ulike aktører som i dag er prosjektbaserte. | Viehka buorre fálaldagá ja dåjma li jåhtuj biejadum iesjguhtik ásadiddjijs prosjæktan. |
| Dette er tiltak som har vist seg å gi gode resultater og som må sikres permanent finansiering. | Dá li dåjma ma li buorre båhtusijt vaddám ja masi hæhttu stuoves ruhtadibme ásaduvvat. |
| Vi vil her nevne noen eksempler. | Galggap dáppe muhtem buojkulvisájt nammadit. |
| Voksenopplæringsprogrammet i regi av Sámi allaskuvla har gitt mange voksne mulighet til å lære seg språket. | Sáme allaskåvlå ållessjattukåhpadimprográmma le moadda ållessjattugijda vaddám vejulasjvuodav gielav oahppat. |
| Dette prosjektet må videreføres med fast finansiering slik at enda flere får mulighet til å lære seg samisk språk. | Dát prosjækta dal joarkká stuoves ruhtadimijn váj ájn ienebu bessi sámegielav oahppat. |
| Sørsamisk språkleir er et prosjekt i regi av Fylkesmannen i Nordland og Sameskolstyrelsen i Sverige. | Oarjjelsáme giellabiesse le prosjækta mij le Nordlánda fylkkamánnes ja Svieriga sámeskåvllådåjmadagás jåhtuj biejadum. |
| Språkleirer og språkbad har vist seg å være effektive tiltak for å styrke språkopplæringen. | Giellabiese ja giellalávggoma li viehka dåbmara læhkám gå galggá giellaåhpadusáv nannit. |
| I Sametingsmelding om opplæring og utdanning nevnes også viktigheten av fast finansiering av språkbad. | Sámediggediedádusán åhpadusá hárráj nammaduvvá aj man ájnas le jut giellalávggoma stuoves ruhtadimev oadtju. |
| Erfaringer fra det sørsamiske området viser at barn og unge lærer seg samisk språk mye raskere gjennom deltakelse på slike språkleirer. | Åtsådallama oarjjelsáme guovlos vuosedi máná ja nuora sámegielav oahppi viehka jåhtelabbo gå dákkir giellalejrajda oassálassti. |
| Mulighetene er mange, særlig i grenseområdene, til å utnytte seg av lærerressurser i Sverige og Finland, og samordne språkleirsamlinger. | Galle le vejulasjvuodajs, sierraláhkáj rádjáguovlojn, åhpadiddjeressursajt Svierigin ja Suoman ávkkit, ja giellabiesetjåhkanimijn aktijdit. |
| Dette bør være faste tilbud og krever økonomiske ressurser. | Da beras lulujin liehket stuoves fálaldagá ja gájbbedi økonomalasj ressursajt. |
| Mål: | Ulmme: |
| Samisk språk har gode økonomiske rammebetingelser | Sámegielan li buorre økonomalasj ålgodisævto |
| Delmål: | Oasseulmme: |
| Økte rammeoverføringer fra staten til utviklingen av samisk språk | Lasedum birástakmávso stáhtas sámegiela åvddånahttemij |
| Rammeoverføring til samiskspråklig tjenesteyting direkte fra stat til kommune og fylkeskommune | Birástakmákso sámegielak dievnastusfálaldahkaj njuolgga stáhtas suohkanijda ja fylkeskommune. |
| Strategi: | Strategija: |
| Nedsette et samisk offentlig utvalg som utreder lovverk, myndighet, rammebetingelser og ansvarsfordeling når det gjelder samisk språk. | Sáme almulasj nammadusáv ásadit mij guoradallá njuolgadusájt, fámov, ålgodisævto ja åvdåsvásstádusáv sámegiela vuoksjuj. |
| Påse at det foretas en kartlegging av kommunenes og fylkeskommunenes kostnader for | Bærrájgæhttjat jut suohkanij ja fylkkasuohkanij guovtegielak dievnastusáj gålo kárttiduvvi |
| Tilrettelegge for fast drift av vellykkede prosjektbaserte språktiltak | Dilev láhtjet váj giellaprosjevta ma buoragit li vuorbástuvvam stuoves ruhtadimev oadtju. |
| Menneskelige ressurser | Almaslasj ressursa |
| Mangel på språkkompetanse er en stor utfordring på alle samfunnsområder. | Giellamáhtudagá vánesvuohta le stuorra hásstalus juohkka sebrudaksuorgen. |
| Særlig innenfor opplæringssektoren, helsesektoren, rettsvesen og kirken har dette vært en av de største utfordringene i arbeidet for samisk språk. | Sierraláhkáj åhpadussuorgen, varresvuodasuorgen, riektásuorgen ja girkkon le dát læhkám stuorámus hásstalusáj gaskan sámegiela bargon. |
| Flere kommuner i forvaltningsområdet har hatt vanskeligheter med å oppfylle sine plikter når det gjelder samelovens språkregler som følge av mangel på menneskelige ressurser. | Moadda suohkanijn háldadimguovlon li læhkám gássjelisvuoda ietjasa vælggogisvuodajt ållidit mij guosská sámelága giellanjuolgadusájda danen gå almasjlasj ressursa vádnuni. |
| Ved en revidering av samelovens språkregler, hvor Sametinget foreslår at disse omfatter hele landet, vil mangelen på samisktalende fagfolk merkes spesielt godt. | Jus sámelága giellanjuolgadusájt rievddá, gånnå Sámedigge oajvvat dá galggi ålles lánndaj guosskat, de sámegielak fáhkaulmutjij vánesvuohta sjaddá ájn vil ienebut vuojnnut. |
| En helhetlig satsning på rekruttering av samiskspråklig personell og tilbud om opplæring i samisk for studenter og fagpersonell vil være helt nødvendig for å dekke fremtidige behov i samfunnet. | Ålleslasj vuorodibme sámegielak barggijt åttjudit ja sámegiela åhpadime fálaldahka studentajda ja fáhkaulmutjijda luluj ållu dárbulasj gå galggá sebrudagá boahtte dárbojt gåbttjåt. |
| En grunn til manglende bruk av samisk i forvaltningen er at samisktalende ansatte mangler samisk fagterminologi og trening til å bruke samisk språk i sitt arbeid. | Akta sivva dasi gå sámegiella ij vuojga háldadusán aneduvá le jut sámegielak bargge vájlluji sámegiela fáhkaterminologijav ja ælla hárjjánam bargon sámástit. |
| Det betyr at utdanningsinstitusjoner også må ansvarliggjøres når det gjelder utdanning av samisktalende studenter. | Dat mierkki åhpadusásadusá aj hæhttuji åvdåsvásstádusáv válldet mij guosská sámegielak studentaj åhpadibmáj. |
| Studentene må få mulighet til å lære samisk fagterminologi slik at de blir i stand til å bruke samisk i sitt virke etter endt utdanning. | Studenta hæhttuji bessat sáme fáhkaterminologijav oahppat váj bessi sámegielav adnet virgenis gå li åhpadusájn ållim. |
| Behovet for samiskspråklig kompetanse er ikke bare stort innenfor den offentlige og kommunale tjenesteytingen, men også innenfor sosiale og kulturelle tilbud i samfunnet. | Sámegielak máhtudagá dárbbo ij le stuorre dåssju almulasj ja suohkanlasj dievnastusfálaldimen, ájnat aj sosiála ja kultuvralasj fálaldagájn sebrudagán. |
| Media, litteratur og kommunikasjon er områder hvor det kreves samiskspråklig kompetanse for å utvikle samiskspråklige tilbud. | Media, girjálasjvuohta ja guládallam li suorge manna sámegielak máhtudagájt dárbaj. |
| Det er særlig viktig for barns språkutvikling at det finnes gode samiskspråklige tilbud innefor media, litteratur og kultur. | Sierraláhkáj ájnas le mánáj giellaåvddånahttemij jut gávnnuji buorre sámegielak fálaldagá median, girjálasjvuodan ja kultuvran. |
| Det er nødvendig at samiskspråklige rekrutteres til ulike yrker, for slik å sikre språkkompetanse på de ulike samfunnsområdene. | Dárbulasj le jut sámegielaga iesjguhtik virgijda álggi, váj navti sihkarasstá giellamáhtudagáv iesjguhtik sebrudaksuorgen. |
| 26 også viktigheten av å utvikle samisk som forskningsspråk og slår fast at forskningsinstitusjoner må kjenne sitt ansvar for å utvikle kurstilbud på samisk på alle nivåer. | Butenschønnammadusá guoradallam aj åvdet dárbbo le sámegielav åvdedit dutkamgiellan ja javllá dutkamásadusá hæhttuji dal åvdåsvásstádusáv válldet kursajt fállat sámegielan juohkka dásen. |
| Sametinget slutter seg også til utvalgets syn om at samiskspråklig forskning er grunnleggende for å utvikle et samisk fagspråk, og at fagspråket inngår i byggingen av samisk som et fullstendig, og dermed samfunnsbærende, språk. | Sámedigge aj nammadusájn guorras jut sámegielak dutkam le vuodulasj gå galggá sáme fáhkagielav åvddånahttet, ja jut fáhkagiella le oassen gå galggá sámegielav tsieggit ålles, ja navti sebrudakguodde giellan. |
| Mål: | Ulmme: |
| Samisk språkkompetanse innenfor alle samfunnsområder | Sáme giellamáhtudahka juohkka sebrudaksuorgen. |
| Strategier: | Strategija: |
| Arbeide for økt rekruttering av samisktalende personell | Ájn ienep sámegielak barggijt åttjudit |
| Arbeide for at samisk utvikles som fagspråk | Sámegielav fáhkagiellan åvddånahttet |
| Arbeide for økt opplæring i og på samisk innen forskning og høyere utdanning | Ienep åhpadimev åttjudit sámegiellaj ja –gielan dutkamin ja alep åhpan. |
| Språkfaglig utvikling | Giellafágalasj åvddånahttem |
| Utvikling av terminologi og språkteknologiske verktøy er viktige rammebetingelser for samisk språk. | Terminologia ja giellateknologalasj åvddånahttem li ájnas ålgodisævto sámegiela vuoksjuj. |
| Den språkfaglige utvikling må holde tritt med samfunnsutviklingen, og det er behov for utvikling av stadig ny terminologi. | Giellafágalasj åvddånahttem hæhttu sebrudakåvddånimev tjuovvot, ja agev le ådå terminologijas dárbbo. |
| Det beste grunnlaget for terminologiutvikling er når utviklingen av nye ord har sitt utgangspunkt i behov og ønsker fra de ulike fagområdene, som for eksempel når mekanikkfaglig og språkfaglig kunnskap forenes i terminologiutviklingsarbeidet. | Terminologijaåvddånahttema buoremus vuodo le gå ådå bágoj åvddånahttem álggá iesjguhtik fáhkasuorge dárboj ja sávadusáj milta, dagu gå mekanihkkafágalasj ja giellafágalasj máhtudahka aktiduvvá terminologijabargon. |
| Utvikling av terminologi innenfor alle samfunnsområder er helt nødvendig for at språket skal kunne brukes innenfor de ulike fagfeltene. | Teknologijaåvddånahttem juohkka sebrudaksuorgen le viehka dárbulasj jus giella galggá iesjguhtik fáhkasuorgen aneduvvat. |
| Mangel på terminologi skaper store utfordringer i dag. | Terminologija vánesvuohta le stuorra hásstalussan uddni. |
| Særlig er dette alvorlig for sør- og lulesamisk språk. | Sierraláhkáj le dát duodalasj oarjjel- ja julevsáme gielaj gáktuj. |
| Innsamling av tradisjonelle ord og uttrykksmåter samt stedsnavn er viktig fordi disse inneholder tradisjonell kunnskap som må ivaretas. | Árbbedábálasj bágo ja moallánagá aktan bájkkenamáj tjoahkkim li ájnnasa danen gå da sisadni árbbediedov mav hæhttu várajda válldet. |
| Språkteknologiske løsninger er nyttige og gode hjelpemidler for både bruk og læring av språk. | Giellateknologalasj tjoavddusa li ávkálasj ja buorre viehkkenævo sihke giela adnuj ja åhpadibmáj. |
| Gode språkteknologiske verktøy vil være viktige for å styrke og fremme samisk språk. | Buorre giellateknologalasj vædtsaga lulujin ájnnasa sámegielav nannit ja åvdedit. |
| Barn og unge er svært aktive brukere av ny teknologi med et stort spenn av digitale verktøyer og programvare. | Máná ja nuora li viehka dåjmalasj addne ådå teknologijas vijdes gåbddudagán digitála nævojs ja prográmmajs. |
| Disse påvirker barns språkbruk, derfor er det viktig at disse også finnes på samisk. | Dá mánáj giellaadnuj vájkkudi, danen le ájnas jut dá aj sámegiellaj gávnnuji. |
| Det gjelder både programmer, spill og lignende til mobiltelefoner, datamaskiner, men også gode digitale møtesteder hvor kommunikasjonen kan foregå på samisk. | Dat guosská sihke prográmmajda, spelajda ja daj lágátja mobijllatelefåvnåjda, dáhtámasjijnajda, valla aj vuogas digitála æjvvalimsaje gånnå máhttá sámegiellaj guládallat. |
| Gode sosiale nettsteder hvor kommunikasjonen kan foregå på samisk kan være viktige språkarenaer spesielt for barn og unge som bor på steder hvor det ellers er få arenaer for samisk språk. | Buorre sosiála næhttabájke gånnå bæssá sámegiellaj guládallat lulujin ájnas giellaárená sierraláhkáj mánájda ja nuorajda gudi årru bájkijn gånnå ietján ælla heva sámegiela árená. |
| Samiske tegn i ulike databaser skaper utfordringer blant annet i forbindelse med registreringer av samiske stedsnavn. | Sáme merka iesjguhtik dáhtábásajn dahki duov dáv hásstalusáv duola dagu gå galggá sáme bájkkenamájt registrerit. |
| Det er et behov for teknologisk utvikling både i forbindelse med databaser, GPS, applikasjoner og annet slik at det blir lett å bruke samiske tegn i disse. | Teknologija hæhttu åvddånit dáhtábásaj, GPS:a, applikasjåvnåj ja ietjá vædtsagij gáktuj váj sjaddá álkkep sáme merkajt dáj aktijvuodajn adnet. |
| En helhetlig språkpolitikk innebærer også et godt grenseoverskridende samarbeid. | Ålleslasj giellapolitihkka mierkki aj vuogas láhkáj rijkkarájáj rastá barggat. |
| Felles terminologiutvikling og normering er viktig for å sikre fellesgrunnlaget for samisk språk. | Aktisasj terminologijaåvddånahttem ja normerim le ájnas jus galggá sámegiela aktisasj vuodov sihkarasstet. |
| Det vil være svært uheldig om de samiske språkene utvikler seg i ulike retninger, da det vil kunne gi kommunikasjonsproblemer på tvers av landegrensene. | Hådje luluj jus sáme giela åvddånahtti iesjguhtik guovlluj, danen gå de soajttá gássjel sjaddá rijkkarájáj rastá guládallat. |
| Sametinget har gjennom flere år gitt støtte til terminologiprosjekter og innsamling av tradisjonelle ord og stedsnavn. Vi har også internt jobbet med samisk terminologiutvikling, og har i mange år hatt en egen seksjon som jobber med stedsnavn og terminologi. | Sámedigge le måttijt jagijt juo terminologijaprosjevtajt ja dålusj bágoj ja bájkkenamáj tjoahkkimav doarjjum, ja miján le moadda jage juo læhkám sierra åssudahka mij bájkkenamáj ja terminologijajn barggá. |
| Dette har resultert i at vi har fått utviklet en god del terminologi på samisk. | Danen li miján juo buorre mudduj sámegielak terma. |
| Før disse kan brukes i for eksempel lærebøker må de kvalitetssikres. | Åvddål dá máhtti aneduvvat duola dagu oahppogirjijn de hæhttuv kvalitehtav guoradit. |
| Sametinget er opptatt av nordisk samarbeid slik at terminologien kan brukes over landegrensene. | Sámedigge nuortarijkaj aktisasjbargos berus váj terminologija máhttá rijkkarájáj rastá aneduvvat. |
| Målet er at terminologiutvikling, kvalitetssikring og normering skjer i gjennom et nordisk samarbeid bestående av både fag- og språkkompetanse. | Ulmme le terminologija åvddånahttem, kvalitehta guoradallam ja normerim galggá dagáduvvat nuorttarijkaj aktisasjbarggon mij sisadná sihke fáhka- ja giellamáhtudagáv. |
| Mål: | Ulmme: |
| Gode språkteknologiske løsninger for samisk språk | Buorre giellateknologalasj tjoavddusa sámegiela gáktuj |
| Samisk terminologi på alle samfunnsområder | Sáme terminologija juohkka sebrudaksuorgen |
| Samiske stedsnavn registrert og synliggjort | Sáme bájkkenamá registreridum ja vuojnnusij biejadum |
| Tradisjonelle ord og uttrykk er dokumentert og tilgjengeliggjort | Dålusj bágo ja moallánagá li dokumenteridum ja li gieda åvdån |
| Delmål: | Oasseulmme: |
| Teknologiske løsninger som er tilrettelagt for samisk tegnsett | Teknologalasj tjoavddusa ma li sáme bokstávajda hiebaduvvam |
| Strategier: | Strategija: |
| Bidra til at det finnes en god samisk terminologi- og orddatabase gjennom samarbeid med språkfaglige og språkteknologisk miljøer. | Viehkedit buorre sáme terminologija- ja báhkodáhtábássaj giellafágalasj ja giellateknologalasj |
| Arbeide for at ny teknologi og digitale verktøy er tilpasset og utviklet for også samisk språkvalg | Barggat dan vuoksjuj jut ådå teknologija ja digitála nævo li hiebaduvvam ja åvddånahteduvvam váj bæssá sámegielav aj válljit. |
| Styrke arbeidet med utviklingen av samisk terminologi | Nannit sáme terminologija åvddånahttemav |
| Intensivere arbeidet med innsamling av tradisjonell kunnskap og samiske stedsnavn | Ájn vil sávrebut barggat árbbediedo ja sáme bájkkenamáj tjoahkkimijn. |
| Innsatsområde 3: Språkbrukere | Barggosuorgge 3: Giellaaddne |
| Et av Sametingets mål er å øke antall brukere av samisk språk. | Akta Sámedikke ulmijs le lasedit sámegiela addnij lågov. |
| Et høyt antall brukere er imidlertid i seg selv ikke noen sikkerhet for at et språk skal utvikle seg og leve videre, derimot er alderssammensetningen av språkbrukerne viktig. | Ajtu ij le alla addnelåhko ietjastis makkirak sihkarvuohta jut giella galggá åvddånahttet ja vijddábut iellet, valla giellaaddnij álldarjuohkem le ájnas. |
| En overvekt av eldre språkbrukere vil ikke nødvendigvis øke antall brukere av samisk språk. | Jus li moadda vuoras giellaaddne de dat merkaj sámegiela addne låhko ij lassána. |
| I arbeidet for å øke antall språkbrukere vil tre faktorer spille en viktig rolle; overføring mellom generasjoner, samiskspråklige barnehager og god språkundervisning. | Gå galggá giellaaddnij lågov lasedit da li gålmmå ássje sierraláhkáj ájnnasa; buolvas buolvvaj gielav dåmadit, sámegielak mánájgárde ja buorre giellaåhpadibme. |
| Språkoverføring i hjemmet | Gielladuvddem sijdan |
| Sametingets mål er å øke antall språkbrukere for slik å styrke og utvikle språket. | Sámedikke ulmme le lasedit giellaaddnij lågov váj navti gielav nanni ja åvddånahttá. |
| Brukere av språket skaper behovene i samfunnet. | Giela addnijs båhti dárbo sebrudagán. |
| Dette vil være svært viktig også i fremtida. | Dát sjaddá viehka ájnas boahtteájggáj aj. |
| Utfordringen er å få den enkelte til å velge samisk språk. | Hásstalus le oadtjot ájnegisáv sámegielav válljitjit. |
| Verken Sametinget eller noen annen offentlig instans kan styre det enkelte individs private språkbruk. | Ij Sámedigge jalik nágin ietjá almulasj ásadus nagá ájnegis ulmutja priváhta giellaanov stivrrit. |
| Slik skal det naturligvis være. | Návti galggá diedon liehket. |
| Selv om det offentlige ikke kan styre enkeltpersoners valg, er det viktig at det blir lagt til rette for at de private språkvalgene blir valg med reelle alternativer. | Vájku almulasj ásadusá e nagá ájnegis ulmutjij válljimav stivrrit, de le ájnas jut dille látjeduvvá váj priváhta válljima li almma válljima navti jut vejulasjvuoda li duohta. |
| Man må ha et system der det å overføre samisk som førstespråk til sine barn, blir et trygt valg. | Hæhttu gávnnut systebma gånnå sámegielav vuostasj giellan ietjasa mánájda duvdadit sjaddá jasska válljim. |
| Samisk må være et språk som blir verdsatt av samfunnet; kunnskap i samisk må av samfunnet ses på som en viktig kompetanse. | Sámegiella hæhttu liehket giella mij sebrudagás árvvon aneduvvá; sámegiela máhtudahka hæhttu sebrudagás aneduvvat ájnas máhtudahkan. |
| Dette fordi det private valget av dagligspråk i hjemmet er den viktigste faktoren for framtida for et språk. | Dáv danen gå priváhta válljim bæjválasj gielas sijdan le ájnnasamos ækton muhtem giela boahtteájge hárráj. |
| Uformell overføring av språket mellom generasjonene er den viktigste garantien for et levende samisk språk. | Iehpeformála giellaåhpadibme buolvas buolvvaj je ájnnasamos garantia ielle sáme giela åvdås. |
| Samtidig som det er opp til hver enkelt å velge dagligspråk i hjemmet er det hver enkelts ansvar å bruke samisk språk i ulike sammenhenger. | Sæmmi båttå gå le juohkka ájna duogen bæjválasj gielav sijdan válljit de le aj juohkka ájna duogen sámegielav iesjguhtik aktijvuodan adnet. |
| Det påhviler hver og en et ansvar for å bevare, utvikle og overføre språket til neste generasjon. | Juohkkahattjan le åvdåsvásstádus bisodit, åvddånahttet ja duvdadit gielav boahtte buolvvaj. |
| Det vil være viktig at alle tar ansvar, og bruker samisk språk i alle sammenhenger. | Ájnas le juohkkahasj åvdåsvásstádusáv válldá, ja sámegielav juohkka aktijvuodan adná. |
| Det er også nødvendig at de som behersker språket godt, går foran som gode forbilder og er bevisste i bruken av samisk språk i enhver sammenheng. | Dárbulasj le aj jut sij gudi gielav buoragit bukti, åvddån manni buorre åvddågåvven ja li diedulattja gielav adnet juohkka aktijvuodan. |
| Det er slike forbilder som motiverer og inspirer til bruk av språket, og samtidig øker den felles bevisstheten om språkbruk. | Dákkir åvddågåve måvtåstahtti ja arvusmahtti giela adnuj, ja sæmmi båttå lassán aktisasj diedulasjvuohta giellaano birra. |
| Mål: | Ulmme: |
| Samisk språk overføres mellom generasjoner i hjemmet | Sámegiella duvdeduvvá buolvas buolvvaj sijdan |
| Strategier: | Strategier: |
| Motivere foreldre til å velge samisk som hjemmespråk | Arvusmahttet æjgádijt sámegielav sijddagiellan válljit |
| Arbeide for at valg av samisk som hjemmespråk oppleves som et nyttig og verdifullt valg. | Låggnit sámegielav sijddagiellan ávkálasj ja árvulasj mærrádussan. |
| Språkoverføring utenfor hjemmet | Gielladuvdadibme sijda ålggolin |
| Samiskspråklige barnehager og god språkundervisning på skolen er viktige virkemidler for å støtte opp om språkutviklingen hos samisktalende barn. | Sámegielak mánájgárde ja buorre giellaåhpadibme skåvlån li ájnas vájkkudimnævo sámegielak mánáj giellaåvddånahttemav doarjjot. |
| Samisk språk i barnehage og skole blir behandlet i to andre sametingsmeldinger, og vi skal derfor ikke her gå i detaljer om disse samfunnsinstitusjonenes rolle. | Sámegiella mánájgárdijn ja skåvlåjn guovte ietjá sámediggediedádusájn giehtadaláduvvi, ja danen ep galga dáppe dáj guokta sebrudakásadusáj rollav snivva guoradit. |
| Når det gjelder samisk språk i barnehagen og i skolen vil vi likevel understreke viktigheten av at de barna som har samisk som hjemmespråk får utvikle språket sitt videre gjennom barnehage og skole. | Mij guosská sámegiellaj mánájgárden ja skåvlån de ajtu sihtap dættodit man ájnas le jut da máná gejn le sámegiella sijddagiellan bessi gielasa vijddábut åvddånahttet mánájgárde ja skåvlå baktu. |
| Barnehagen og skolen må finne metoder for å sikre at dette virkelig skjer. | Mánájgárdde ja skåvllå hæhttu vuogijt gávnnat váj dát ajtu dáhpáduvvá. |
| Dette kan blant annet gjøres ved bevisst valg av barnehagemodeller og opplæringsmodeller for ulike grupper elever i samisk. | Dáv máhttá duola dagu dahkat diedulasj válljimij baktu mánájgárddemodellajs ja åhpadimmodellajs iesjguhtik sámegielak juohkusij. |
| Det henvises til Sametingsmelding om opplæring og utdanning hvor denne problematikken også drøftes. | Vuosedip Sámediggediedádussaj åhpadime hárráj gånnå dát hásstalus aj giehtadaláduvvá. |
| Mange samiske familier i dag har ikke samisk som hjemmespråk og er ikke er i stand til å overføre samisk som dagligspråk til sine barn. | Moatten sáme fámiljan uddni ij le sámegiella sijddagiellan ja e nagá sámegielav bæjválasj giellan duvdadit mánájdisá. |
| En stor del av disse ønsker likevel at deres barn skal få opplæring i samisk. | Stuorra oasse sijájs ajtu sihtá sijá máná galggi bessat sámegielav oahppat. |
| I situasjoner hvor foreldre selv ikke behersker samisk blir barnehage og skole særlig viktig språkformidlere. | Dákkir dilen gå æjgáda iesj e sámegielav buvte sjaddi mánájgárde ja skåvlå sierralágásj ájnas gielladåmadiddje. |
| Vi vet fra erfaringer i Aotearoa/ New Zealand at barnehagene har vært viktige i den langt på veg vellykkede revitaliseringen av språket māori. | Diehtep Aotearoa/ New Zealand vásádusájs jut mánájgárde li læhkám ájnnasa gå māori gielav oalle buoragit li ælláskahttám. |
| I Norge ser vi også at i kommuner utenfor forvaltningsområdet for samisk språk er det gjennom samiske barnehager at elever rekrutteres til opplæring både i og på samisk. | Vuonan vuojnnep aj suohkanijn ma li sáme giellaháldadimguovlo ålggolin oahppe rekrutteriduvvi sámegiela åhpadussaj sáme mánájgárdijs. |
| Det er derfor viktig å styrke de samiske barnehagene slik at de kan være gode språklæringsarenaer for barn. | Danen le ájnas sáme mánájgárdijt nannit váj aj máhtti liehket buorre giellaoahppamárená mánájda. |
| For å kunne øke antall samisktalende er det viktig at også ikke-samer har mulighet til å velge samiskopplæring i barnehagen og på skolen. | Váj galggá nahkat sámegiela hoallij lågov lasedit de le viehka ájnas jut dáttja aj bessi sámegiela åhpadusáv mánájgárden ja skåvlån válljit. |
| En situasjon hvor foreldrene ikke snakker samisk krever språkopplæringen særlig støtte i nærmiljøet, og det er avgjørende at det finnes arenaer hvor barna får språkstimulering og støtte i språkopplæringen. | Dákkir dilijn gånnå æjgáda e sámásta gájbbet giellaåhpadibme sierralágásj dårjav bájkálasj sebrudagán, ja ållu ájnas le jut gávnnuji árená gånnå mánáj giella ja giellaoahppam dårjav oadtju. |
| Erfaringene viser at opplæring i samisk som andrespråk ikke er tilstrekkelig for å nå målet om tospråklighet. | Vásádusáj baktu árvvedip sámegiela nubbengiela åhpadime baktu ij aktak guovtegielagin sjatta. |
| Det må utvikles språkarenaer utenfor barnehage og skole for å sikre en tilstrekkelig språkopplæring. | Giellaárená hæhttuji mánájgárdij ja skåvlåj ålggolin åvddånahteduvvat váj giellaåhpadibme dågålasj láhkáj sihkarduvvá. |
| Mål: | Ulmme: |
| Barn som har samisk som andrespråk er funksjonelt tospråklige | Máná gejn le sámegiella nubbengiellan galggi almma guovtegielaga |
| Flere ikke-samer får muligheten til å lære seg samisk | Ienep dáttja bessi sámegielav oahppat |
| Strategier: | Strategija: |
| Utvikling av sterke opplæringsmodeller for opplæring i samisk som første- og andrespråk | Nanos åhpadimmodella sámegiela åhpadussaj vuostasj- ja nubbengiellan galggi åvddånahteduvvat |
| Støtte opp om utvikling av flere og nye språkarenaer | Doarjjot ienep ja ådå giellaárenáj åvddånahttemav |
| Samisk begynneropplæring for voksne | Sámegiela álggoåhpadus ållessjattugijda |
| Som følge av fornorskningspolitikken er det mange voksne samer som ikke har lært samisk. | Dárojduhttempolitihka diehti li moadda ållessjattuksáme gudi ælla sámegielav oahppam. |
| Begynneropplæring i samisk for voksne er nødvendig og viktig for utviklingen av samisk språk. | Sámegiela álggoåhpadus ållessjattugijda le dárbulasj ja ájnas sámegiela åvddånahttemij. |
| 29 voksne skal kunne ta del i videreføringen av samisk språk, må de selv kunne språket. | Jus ållessjattuga galggi bessat oasev válldet sámegiela joarkkaj, de hæhttuji iesj gielav buktet. |
| Samisk språkundersøkelse 2012 viser at det er interesse for å lære seg samisk. | Sáme giellaguoradallam 2012 vuoset ulmutja sihti sámegielav oahppat. |
| Interessen er høyest blant de som oppgir at de enten, eller. | Berustibme le tjielggasamos sijáj gaskan gudi javlli juogu de ”dåssju dádjadi”, ”bukti vehi” jali ”bukti sámegielav”. |
| Blant disse oppgir omkring halvparten av de ønsker å lære seg mer samisk. | Sijáj gaskan sulle lahkke javlli sihti ienep sámegielav oahppat. |
| Blant de som ikke forstår noe samisk er interessen noe lavere, her er det 40 % som vurderer å lære seg samisk på sikt. | Sijáj gaskan gudi e majdik sámegielas dádjada le berustibme vehi binnep, sijáj gaskan sulle 40 % árvustalli sámegielav oahppet ájge bále. |
| Dersom vi skal nå målet om flere brukere av samisk og økte muligheter til bruk av samisk så må også ikke-samer lære seg samisk. | Jus galggap ållidit ulmev ienep sámegiela addnij ja ienep vejulasjvuoda sámegiela adnuj de hæhttuji dáttja aj sámegielav oahppat. |
| Begynneropplæring for voksne må tilrettelegges på andre måter enn opplæring for barn og unge. | Álggoåhpadibme ållessjattugijda hæhttu ietjá láhkáj hiebaduvvat gå mánáj ja nuoraj åhpadibme. |
| Ofte er voksne etablert med familie og fast arbeid. | Álu li ållessjattugijn fámilja ja stuoves barggo. |
| Samisk språkundersøkelse 2012 viser at over 30 % oppgir opplæring på hjemstedet som en forutsetning for å greie å ta opplæring i samisk. | Sáme giellaguoradallam 2012 vuoset badjel 30 % diededi åhpadibme sijdabájken le ækton jus galggi nahkat sámegielav oahppat. |
| Andre viktige forutsetninger som må være til stede er mulighet for begynneropplæring og lave kostnader. | Ietjá ájnas ævto ma hæhttuji sajenis li álggoåhpadime vejulasjvuoda ja álbes kursa. |
| Sametinget finansierer et femårig samisk voksenopplæringsprogram, drevet av Sámi allaskuvla. | Sámedigge ruhtat vidájahkásasj sáme ållessjattukåhpadimprográmmav mij Sáme allaskåvlås jådeduvvá. |
| Prosjektet går ut på at Sámi allaskuvla samarbeider med språksentrene om å tilby begynneropplæring i samisk for voksne. | Prosjevta sisadno le Sáme allaskåvllå giellaguovdátjij siegen fállá álggoåhpadimev sámegielan ållessjattugijda. |
| Sámi allaskuvla har utarbeidet studieplaner som kursene følger, og bidrar med forelesere. | Sáme allaskåvllå le oahppoplánajt dahkam majt kursa tjuovvu, ja sij aj lågådalli. |
| Etter endt kurs kan studentene ta eksamen ved Sámi allaskuvla. | Kursa maŋŋela bessi studenta eksámav válldet Sáme allaskåvlån. |
| Sámi allaskuvla har også faglig veiledet de ansatte ved språksentrene. | Sáme allaskåvllå le aj fágalattjat giellaguovdátjij barggijt bagádallam. |
| Prosjektet har gitt verdifull erfaring, og betraktes som vellykket. | Prosjevtas li moadda ávkálasj åtsådallamijt oadtjum ja dat aneduvvá vuorbástuvvam. |
| Universitetet i Tromsø har også inngått et lignende samarbeid med noen språksentre. | Tråmså universitehtta le aj muhtem giellaguovdátjij muodugasj aktisasjbargov ásadam. |
| Grunnen til de positive resultatene ser ut til å være at befolkningen får ta kurs i samisk på hjemstedet, samtidig som de er studenter som tar eksamen ved høgskole/universitet og får studiepoeng for det. | Vuojnnet buoragit li vuorbástuvvam danen gå oassálasste bessi sámegiela kursav sijdabájken válldet sæmmi båttå gå eksámav bessi allaskåvlån/universitehtan válldet ja dassta oahppotjuorgajt oadtju. |
| Da denne måten å drive voksenopplæring på har vært så vellykket må slike samarbeider sikres fast finansiering. | Gå dákkir vuohke ållessjattugijt åhpadit le nav buoragit vuorbástuvvam de hæhttu dákkir aktisasjbargguj stuoves ruhtadimev åttjudit. |
| I arbeidet for bevaring og utvikling av samisk språk er det viktig at det finnes faste og forutsigbare tilbud hvor voksne kan få mulighet til å lære seg samisk. | Gå barggá sámegiela bisodimijn ja åvddånahttemijn de le ájnas jut stuoves ja guhkesájggásasj fálaldagá gávnnuji gånnå ållessjattuga bessi sámegielav oahppat. |
| Studieforbund er viktige voksenopplæringsarenaer. | Oahppolihto li ájnas ållessjattukåhpadimárená. |
| De har allerede i mange år drevet med språk- og kulturundervisning. | Da li juo måttijt jagijt giella- ja kultuvrraåhpadimev tjadádam. |
| Sametinget ser at disse fremdeles kommer til å spille en viktig rolle i arbeidet med å fremme samisk språk og kultur. | Sámedigge vuojnná dájn sjaddá ájn ájnas roalla boahtteájggáj sámegiela ja kultuvra åvddånahttema bargon. |
| Spesielt viktig er deres rolle i arbeidet med å skape arenaer hvor samisk språk kan brukes i ulike kurssammenhenger. | Sierraláhkáj ájnas le sijá roalla árenájt ásadimen gånnå sámegiella máhttá iesjguhtik kurssaaktijvuodan aneduvvat. |
| Sametinget ser behovet for å styrke også deres virksomhet for å opprettholde et mangfoldig kurstilbud og språkarenaer. | Sámedigge vuojnná aj dárbov sijá dåjmav nannit váj vijdes kurssafálaldagájt ja giellaárenájt bisot. |
| Mål: | Ulmme: |
| Tilrettelagt begynneropplæring i samisk språk for voksne der folk bor | Hiebadum álggoåhpadibme sámegielan ållessjattugijda gåggu sij årru |
| Flere ikke-samer får muligheten til å lære seg samisk | Ienep dáttja galggi bessat sámegielav oahppat |
| Strategier: | Strategija: |
| Arbeide for at samarbeid mellom utdanningsinstitusjoner og språksentre sikres gode | Barggat váj aktisasjbarggo åhpadusásadusáj ja giellaguovdátjij gaskan buorre ålgodisævtojt |
| Arbeide for at samiske studieforbund sikres gode rammevilkår | Barggat dan vuoksjuj jut sáme oahppolihto buorre ålgodisævtojt oadtju |
| Språkbærere | Giellaguodde |
| Språkbærere spiller en viktig rolle i arbeidet med å øke antall språkbrukere. | Giellaguodde li viehka ájnnasa gå galggá giela addnij lågov lasedit. |
| Samiske språkbærere innehar verdifull kunnskap om samisk språk, som det vil være nødvendig å dra nytte av i arbeidet for utvikling av samisk språk. | Sáme giellaguoddijn le árvulasj máhtto sámegielaj birra, mav sjaddá dárbulasj ávkkit gå sámegiela åvddånahttemijn barggá. |
| Mange eldre behersker muntlig samisk svært godt, innehar et rikt ordforråd og har bevart den samiske oppbyggingen av språket. | Moadda boarrásijn le viehka buorre njálmálasj sámegiela máhtto, siján le valjes báhkoboanndudahka ja li bisodam sáme hållamvuogev. |
| Det som vanligvis skiller en språkbærer og en som har lært språket på mer formelt vis gjennom skolegang, er at språkbæreren hører og vet hvilke ord og formuleringer man bruker i gitte situasjoner. | Mij dábálattjat giellaguoddev ierit sujsta guhti le gielav ienep formálalattjat láhkáj oahppam skåvlå baktu, le giellaguodde gullá ja diehtá makkir bágo ja moallánagá duon-dán dilen adná. |
| For å sikre språkets fremtid er det viktig at så 30 mange som mulig lærer språket gjennom overføring fra språkbærere. | Giela boahtteájge sihkarasstemdiehti le ájnas jut nav moattes gå vejulasj gielav oahppi giellaguoddij baktu. |
| Språkbærere er en stor ressurs som bør brukes i langt større grad, både innenfor opplæring, forskning og i samspill mellom yngre og eldre. | Giellaguodde le viehka ájnas ressurssa mij luluj viehka ienebut ávkkiduvvat, sihke åhpadusán, dutkamin ja vuorrasappoj ja nuoraj guládijn. |
| Språkbærere innen tradisjonelle samiske næringer som jordbruk, reindrift, utmark og fiske innehar viktig kunnskap om samisk språk, tradisjon og verdier. | Gielaguoddijn árbbedábálasj sáme æládusájn dagu ednambarggo, boatsojsujtto, miehttsestallam ja guollim li ájnas máhto sáme giela, dábij ja árbij birra. |
| Språket har tradisjonelt sett stått sterkt innenfor primærnæringene, og de ulike næringene har spilt en viktig rolle som bærere av samisk språk og tradisjonell kunnskapsoverføring. | Giella le agev læhkám nanos vuodoæládusájn, ja iesjguhtik æládusá li læhkám ájnnasa sámegiela guodden ja sáme árbbediehtuj. |
| På den måten er språket innenfor primærnæringer ikke bare verdifull for samisk språkutvikling, men også viktig for videreføring av tradisjonelle samiske verdier og kunnskap. | Návti ij le vuodoæládusáj giella ájnas dåssju sáme giellaåvddånahttemij, ájnat aj gå galggá sáme árvojt ja árbbediedojt jårkadit. |
| I denne sammenhengen er det av stor betydning at tradisjonelle samiske næringers rolle som språklæringsarenaer ivaretas og utvikles, slik at språket og viktige verdier bevares og føres videre i fremtiden. | Dán aktijvuodan le viehka ájnas jut árbbedábálasj sáme æládusaj roalla giellaoahppamárenán várajda váldeduvvá ja joarkká, váj giella ja ájnas árvo bisoduvvi ja boahtteájggáj joarkki. |
| Mål: | Ulmme: |
| Språkbærere brukes aktivt for å videreføre språket både på formelle og uformelle arenaer | Giellaguodde dåjmalattjat aneduvvi váj gielav joarkká sihke formála ja iehpeformála árenájn |
| Strategier: | Strategija: |
| Språkbærere brukes som aktiv ressurs i språkopplæringen og på ulike språkarenaer | Giellaguodde aneduvvi dåjmalasj ressurssan giellaåhpadusán ja iesjguhtik giellaárenán. |
| Arbeide for at skoler og barnehager i større grad kan samarbeide med tradisjonelle næringer | Barggat váj skåvlå ja mánájgárde ájn ienebut máhtti aktan barggat árbbedábálasj æládusáj |
| Innsatsområde 4: Bruk av samisk språk | Barggosuorgge 4: Sámegiela adno |
| Reelle muligheter for bruk av samisk språk i offentlige og private sammenhenger er særdeles viktig i arbeidet for å øke bruken av samisk språk. | Almma vejulasjvuoda sámegielav adnet almulasj ja priváhta aktijvuodajn le viehka ájnas gå galggá sámegiela anov vijdedit. |
| Det er i dag ikke tilstrekkelige samiskspråklige tilbud i samfunnet, og språkbrukere opplever at deres mulighet til bruk av samisk språk begrenses. | Uddni ælla dågålasj sámegielak fálaldagá sebrudagán, ja giellaaddne vásedi sijá vejulasjvuohta sámegielav adnet ráddjiduvvá. |
| Dette er en situasjon Sametinget ikke ser seg fornøyd med. | Dát le dille majna Sámedigge ij le dudálasj. |
| Det er viktig for språkets fremtid at bruken av samisk språk økes betraktelig på alle samfunnsområder. | Ájnas le giela boahtteájggáj jut sámegiella adno viehka ålov vijdeduvvá juohkka sebrudaksuorgen. |
| Bevisst forhold til bruk av samisk språk | Diedulattja sámegiela vuoksjuj |
| De aller fleste samiskspråklige voksne er to- eller flerspråklige. | Ienemus sámegielak ållessjattuga li guovte- jali moattegielaga. |
| I et språkmiljø der bruk av majoritetsspråket lett blir dominerende er det nødvendig å styrke kunnskap og bevissthet om språkvalg. | Giellabirrasin gånnå ieneplåhko giela álu sajev válldá le dárbulasj nannit giellaválljima máhtov ja diedulasjvuodav. |
| Det er avgjørende for det samiske språkets fremtid at den tospråklige velger å bruke samisk språk i flest mulig sammenhenger. | Ájnas le sámegiela boahtteájge gáktuj jut guovtegielak vállji sámegielav adnev nav moatten aktijvuodan gå ber máhttá. |
| For å gjøre språkvalget lettere er det også av stor betydning at enspråklig majoritetsspråkstalende har forståelse for tospråkliges språkvalg. | Váj giellaválljim álkkebun sjaddá de le aj viehka ájnas jut avtagielak ieneplåhkogielaga dádjadi guovtegielaga giellaválljimav. |
| Dersom valg av språk alltid er basert på at alle som hører det som blir sagt må ha mulighet til å forstå, vil muligheten til å bruke samisk språk bli drastisk redusert. | Jus giellaválljim agev le dav dan duogen jut gájka galggi dádjadit mij javladuvvá, de vejulasjvuoda sámástit tjielggasit binnu. |
| For å sikre samiske språkets fremtid må språket velges og brukes som hjemmespråk og overføres mellom generasjoner. | Váj sámegiella galggá ielle giella boahtteájggáj aj de hæhttu giella válljiduvvat ja aneduvvat sijddagiellan ja buolvaj gaskan duvdaduvvat. |
| Det er også nødvendig at språket brukes på flere arenaer i samfunnet. | Dárbbo le aj giella ienep árenájn gullu sebrudagán. |
| Dette krever god samfunnsplanlegging, og en økt innsats fra både offentlige og private institusjoner så vel som den enkelte språkbruker. | Dát gájbbet buorre sebrudakplánimav, ja ållo bargov sihka almulasj ja priváhta ásadusájs aktan ájnegis giellaaddnes. |
| Det er nødvendig med økt bevisstgjøring om viktigheten av å bruke det samiske språket i flere sammenhenger. | Dárbbo le ájn vil diedulattjan sjaddat man ájnas le sámegielav ienep aktijvuodan adnet. |
| Den enkelte språkbruker, politikere, institusjoner og offentlig forvaltning må velge å bruke samisk språk. | Juohkka ájnna giellaaddne, politihkkár, ásadus ja almulasj háldadus hæhttu válljit sámegielav adnet. |
| 31 Det hviler et stort ansvar på den enkelte språkbruker, men Sametinget vil også ansvarliggjøre institusjoner og politikere i større grad. | Stuorra åvdåsvásstádus le juohkka ájnna giellaaddne duogen, valla Sámedigge sihtá aj ásadusáj ja politihkkárij duohkáj dáv åvdåsvásstádusáv ájn ienebut biedjat. |
| Samiske institusjoner og politikere er forbilder i det samiske samfunnet og har stor innflytelse. | Sáme ásadusá ja politihkkára li åvddågåvå sáme sebrudagán ja siján le ållo fábmo. |
| Disse må i større grad være sitt ansvar beviste og bruke språket i langt større grad og i flere sammenhenger, samtidig som de må ha en økt bevissthet om språkrøkt. | Dá hæhttuji ájn ienebut mielanækto gielav ienebut adnet vijddásap aktijvuodajn, sæmmi båttå dagu hæhttu mielanækto gielav sujttit. |
| Det betyr at også Sametinget i mye sterkere grad må vektlegge bruk av samisk språk i sin daglige virksomhet. | Dat mierkki Sámedigge ájn vil ienebut hæhttu dættodit sámegielav ietjas bæjválasj dåjman adnet. |
| Media har en spesielt viktig rolle som språktrendsetter. | Median le sierralágásj ájnas roalla giellatrendbieddjen. |
| Bevisstgjøring om bruk av samisk vil være med på å høyne språkets status. | Mielanækto sámegiela adno luluj giela stáhtusav låpptit. |
| Samisk språk må være et språk som brukes aktivt av både enkeltpersoner og institusjoner. | Sámegiella galggá liehket giella mij dåjmalattjat aneduvvá sihke ájnegis ulmutjijs ja ásadusájs. |
| Dette vil både øke bruken av samisk språk og heve språkets status og verdi. | Dát vijdet sámegiela anov ja dan stáhtusav ja árvov låppti. |
| Det er i denne sammenheng også viktig å understreke at samer som ikke har fått lære samisk må gjøre en innsats for å ta språket tilbake. | Dán aktijvuodan le aj ájnas dættodit sáme gudi ælla bessam sámegielav oahppat hæhttuji rahtjat váj gielav ruopptot válldá. |
| Sametinget ønsker et større fokus om viktigheten av å lære språket i voksen alder. | Sámedigge sihtá ienep dættov man ájnas le gielav ållessjattugin oahppat. |
| Sametinget kan ikke styre enkeltindivids private språkbruk, men Sametinget vil jobbe for at det finnes gode muligheter for språkopplæring og gode språkarenaer. | Sámedigge ij máhte ájnegis ulmutjij priváhta giellaanov stivrrit, valla Sámedigge galggá barggat dan vuoksjuj jut gávnnuji buorre vejulasjvuoda gielav oahppat ja buorre giellaárená. |
| Mål: | Ulmme: |
| Samisk språk brukes aktivt på alle samfunnsområder | Sámegiella dåjmalattjat aneduvvá juohkka sebrudaksuorgen |
| Delmål: | Oasseulmme: |
| En positiv holdning til bruk av samisk språk | Buorremielakvuohta sámegiela vuoksjuj |
| Strategier: | Strategija: |
| I samarbeid med institusjoner og organisasjoner etablere større bevissthet for nødvendigheten av å bruke samisk både muntlig og skriftlige | Ásadusáj ja organisasjåvnåj siegen ásadit diedulasjvuodav man ájnas le sámegielav adnet sihke njálmálattjat ja tjálalattjat |
| Arbeide for at institusjoner og organisasjoner øker sin kompetanse i samisk språk og kultur | Barggat dan vuoksjuj jut ásadusá ja organisasjåvnå ietjasa sámegiela ja –kultuvra máhtudagáv |
| Samiske språksentre | Sáme giellaguovdátja |
| De samiske språksentrene spiller en viktig rolle i utviklingen av samisk språk. | Sáme giellaguovdátja li viehka ájnnasa sámegiela åvddånahttemin. |
| De er særlig viktige for nærmiljøet og skaper stor aktivitet i sine områder. | Da li sierraláhkáj ájnnasa lahkabirrasin ja viehka ållo dåjmajt ietjasa guovlojn álgadi. |
| Språksentrene er en av Sametingets viktigste samarbeidspartnere i de ulike språkområdene. | Giellaguovdátja le Sámedikke ájnnasamos aktisasjbarggoguojmij gaskan iesjguhtik giellaguovlon. |
| Utfordringene for språksentrene er mangel på forutsigbare rammebetingelser. | Giellaguovdátjij hásstalus le jut ælla stuoves ålgodisævto. |
| Evalueringen av språksentrene utført av Norut Alta våren 2012 bekrefter behovet for økte økonomiske og menneskelige ressurser. | Giellaguovdátjij guoradallam mav Norut Áltá 2012 gidá dagáj duodas dárbbo le ulmutjijs ja rudájs. |
| Sametinget er opptatt av en bedre ansvarsfordeling og koordinering av språktiltak, og ser i den forbindelse på språksentrene som naturlige samarbeidspartnere. | Sámedigge berus gielladåjmaj vuohkasap åvdåsvásstádusjuohkemis ja koordinerimis, ja dan aktijvuodan li giellaguovdátja luondulasj aktisasjbarggoguojme. |
| De samiske språksentrene har et stort potensial for videre utvikling av samisk språk. | Sáme giellaguovdátjijn le stuorra potensiálla sámegielav vijddábut låpptit. |
| Sametinget har tidligere belyst behovet for økt produksjon av skjønnlitteratur, læremidler, språkteknologiske verktøy og ser dette i nær sammenheng med oppbygging av språksentrene. | Sámedigge le åvddåla dættov biedjam man ájnas le jut ienep tjáppagirjálasjvuohta, oahpponævo ja giellateknologalasj vædtsaga dagáduvvi ja dát le lahkasit giellaguovdátjijda tjanádum. |
| Dette innebærer behov for økt samarbeid mellom språksentrene og opplæringsinstitusjoner. | Dát mierkki giellaguovdátja ja oahppoásadusá hæhttuji ájn lagábut aktan barggat. |
| Det er også behov for tettere samarbeid mellom språksentrene og tradisjonelle næringer for å utvikle og styrke bruk av tradisjonell kunnskap og terminologi. | Sæmmi láhkáj le dárbbo jut giellaguovdátja ja árbbedábálasj æládusá aktan barggi váj sáme árbediedov ja teknologijav nanni ja åvddånahttá. |
| Sametinget anser språksentrene som naturlige aktører i arbeidet for å opprette nye og videreutvikle eksisterende språkarenaer for samisk språk. | Sámedikke mielas li giellaguovdátja luondulasj vásstediddje gå galggá ådå giellaárenájt ásadit ja dajt ieme vijdábut åvddånahttet. |
| Språksentrenes produksjoner av materiell til bruk i språkopplæring er verdifull og bør i langt større grad publiseres og tilgjengeliggjøres. | Giellaguovdátjij buvtadime giellaåhpadime aktijvuodan le árvulasj ja bierri ájn ienebut almoduvvat ja bigoduvvat. |
| Nettportalen Ovttas.no er et naturlig samlingssted også for språksentrenes materiell og utgivelser. | Næhttaportálla Aktan.no le luondulasj tjoahkkimbájkke giellaguovdátjij bargojda ja almodimijda aj. |
| Mål: | Ulmme: |
| Aktive og levedyktige samiske språksentre | Dåjmalasj ja ielle sáme giellaguovdátja |
| Strategier: | Strategija: |
| I samarbeid med språksentrene se på deres rolle i arbeidet med å videreutvikle samisk språk. | Aktan giellaguovdátjij gehtjadit sijá rållav sámegiela åvddånahttemin |
| Arbeide for at språksentrene sikres faste forutsigbare finansieringsordninger. | Åttjudit stuoves ruhtadimårnigijt giellaguovdátjijda. Giellaárená |
| En viktig forutsetning for at samisk språk skal kunne bevares og videreutvikles er at det finnes språkarenaer hvor språkene faktisk er i bruk. | Ájnas ækton jus sámegiella galggá bisoduvvat ja vijddábut åvddånahteduvvat le jut gávnnuji giellaárená gånnå giela ajtu aneduvvi. |
| Intensjoner om at samiske språk skal være dagligspråk kan vanskelig nås så lenge det ikke er mulig å bruke språkene i det daglige liv, i møte med offentlig forvaltning eller i kommunikasjon med omverdenen. | Ulme sámegielav bæjválasj giellan åttjudit li gássjela ållidit jus ij besa gielajt bæjválasj iellemin, almulasj aktijvuodan jali guládallamin adnet. |
| Samisk språk er mange steder ikke en naturlig del av dagliglivet, og det finnes få arenaer hvor språket brukes. | Moatten sajen ij le sámegiella luondulasj oassen árkkabiejves, ja dåssju muhtem gallegasj árená gávnnuji gånnå giella aneduvvá. |
| Språkarenaer er viktige verktøy for å skape møteplasser hvor samisk høres og synes. | Giellaárená li ájnas vædtsaga gå galggá æjvvalimsajijt ásadit gånnå sámegiella gullu ja vuojnnu. |
| Særlig viktig er dette i områder hvor samisk ikke er majoritetsspråk. | Sierraláhkáj le dát ájnas dåppe gånnå sámegiella le unneplåhkogiella. |
| Det må legges til rette for reell bruk av samisk i samfunnet i form av arenaer og møteplasser for barn, unge og voksne. | Hæhttu dilev láhtjet almma sámegiela adnuj sebrudagán árenáj ja æjvvalimsajij baktu mánájda, nuorajda ja ållessjattugijda. |
| Språkleirer har vist seg å være effektive tiltak for å styrke språkopplæringen. | Giellabiese ja giellalávggoma li viehka dåbmara læhkám gå galggá giellaåhpadusáv nannit. |
| Erfaringer fra det sørsamiske området viser at barn og unge lærer seg samisk språk mye fortere gjennom deltakelse på slike språkleirer. | Åtsådallama oarjjelsáme guovlos vuosedi máná ja nuora sámegielav oahppi viehka jåhtelabbo gå dákkir giellalejrajda oassálassti. |
| For barn og unge som får opplæring i samisk i skolen uten særlig språklig støtte i nærmiljøet er språkbad helt avgjørende for god språkutvikling. | Mánájda ja nuorajda gudi sámegiela åhpadimev skåvlån oadtju ja gejn ij le heva gielalasj doarjja bájkálasj birrasin li giellabiese viehka ájnnasa buorre giellaåvddånahttemij. |
| Slike tilbud er i dag prosjektbaserte og gis ikke som faste tilbud. | Dákkir fálaldagá álu prosjevtaj baktu fáladuvvi ja ælla stuoves fálaldagá. |
| Det vil være behov for å vurdere om språkbad bør innarbeides som en del av det ordinære opplæringstilbudet og innarbeides i gjeldende rammeverk. | Dárbbo le árvustallat jus giellabiese galgalulujin oassen dábálasj oahppofálaldagás ja skåvlåjda hiebaduvvat. |
| Dette omhandles også i Sametingsmelding om opplæring og utdanning. | Dáv aj dagástallap Sámediggediedádusán åhpadusá hárráj. |
| Mål: | Ulmme: |
| Mangfold av språkarenaer for samisk språk | Sámegiela giellaárenáj valjesvuohta |
| Strategier: | Strategija: |
| Arbeide for at det utvikles gode språkarenaer som fungerer som språklig støtte i nærmiljøet | Vuogas giellaárenájt ásadit ma doajmmi gielalasj doarjjan lahkabirrasin |
| Synliggjøring av samisk språk i det offentlige rom | Sámegielav vuojnnusij buktet almulasjvuodan |
| Synliggjøring av samisk skjer gjennom skriftspråket. | Sámegiella vuojnnusij boahtá tjállemgiela baktu. |
| Det er derfor viktig å legge forholdene til rette for økt bruk av skriftspråket. | Danen le ájnas dilev láhtjet váj tjállemgielav bæssá ájn vil ienebut adnet. |
| Selv om de eldste skrifter på samisk går flere hundre år tilbake i tid, er aktiv bruk av skriftlig samisk blant den samisktalende befolkning et relativt nytt fenomen som tok til å bli mer utbredt først som lesespråk etter utgivelsen av tilgjengelige religiøse tekster. | Vájku boarrásamos tjállusa sámegiellaj li moadda tjuohte jage vuorrasa, de le dåjmalasj adno tjálalasj sámegielas sámegielak álmmuga gaskan viehka ådåájggásasj ájádus mij vijddánij låhkåmgiellan esski gå åskulasj tevsta almoduvvin. |
| Fra 1970 årene startet en markant økning av samiskspråklig litteratur, men først med innføringen av samisk som undervisningsspråk i grunnskolen ble det skapt et bedre grunnlag for aktiv bruk av samisk skriftspråk både som lese- og skrivespråk. | 1970 jagij rájes vijddánij sámegielak girjálasjvuohta, valla esski gå sámegiella åhpadimgiellan sjattaj vuodoskåvlån de sjattaj buorep vuodo dåjmalasj adnuj sáme tjállemgielas sihke låhkåm- ja tjállemgiellan. |
| Med innføringen av egne samiske læreplaner for alle skolefag på slutten av 1990-tallet fikk samisk skriftspråksutvikling en ny giv som gav elevene et godt grunnlag for skriftlig bruk av samisk. | Gå sierra sáme oahppoplána juohkka skåvllåfáhkaj båhtin 1990-lågo låhpan sjattaj dat miehtebieggan sáme tjállemgiela åvddånimen mij lij buorre vuodo oahppijda tjálalasj sámegiela adnuj. |
| Utfordringene med synliggjøring av samisk språk må sees på bakgrunn av en relativt kort skriftspråkshistorie i skolesammenheng og med ganske store forskjeller for de ulike språkgruppene. | Hásstalusá sámegielav vuojnnusij buktet båhti dassta gå tjállemgielan le viehka oanes histåvrrå skåvllåaktijvuodan ja viehka stuorra ærádusá iesjguhtik giellajuohkusij gaskan. |
| Synliggjøring av samisk språk er både et mål og et middel. | Sámegielav vuojnnusij biedjat le sihke ulmme ja vædtsak. |
| Gjennom skilting, kunstneriske uttrykk, dokumenter, hjemmesider og teksting vil språket synliggjøres. | Galbaj, dájda, dokumentaj, næhttabielij ja tiekstima baktu giella vuojnnusij boahtá. |
| Et synlig språk er et grunnleggende hjelpemiddel i språkopplæring samtidig som det også gir språket økt status. | Giella mij vuojnnu le vuodulasj viehkkenævvo sæmmi båttå gå aj giellaj ienep stáhtusav vaddá. |
| Bruk og synliggjøring av samiske stedsnavn er et viktig språk- og kulturfremmende tiltak. | Sáme bájkkenamáj adno ja vuojnnusij buktem le ájnas giella- ja kultuvrraåvdediddje doajmma. |
| Det er viktig med systematisk registrering og innsamling av samiske stedsnavn, spesielt i områder med 33 mangelfull innsamling av samisk navnemateriale. | Ájnas le sáme bájkkenamájt systemáhtalattjat registrerit ja tjoahkkit, sierraláhkáj dakkir guovlojn gånnå ij le heva åvdutjis tjoahkkidum. |
| I denne sammenheng er det viktig å bygge opp et samisk navnefaglig arkiv som gjør navnematerialet lett tilgjengelig. | Dán aktijvuodan le ájnas sáme nammafágalasj arkijvav tsieggit váj namá li álkket giedaj åvdån. |
| Media og litteratur påvirker språket, det er derfor viktig at det utgis samisk litteratur som både har godt språk og som samtidig er tilpasset aldersgruppen og stimulerer til leselyst. | Media ja girjálasjvuohta gielav vájkkudi, danen le ájnas jut sáme girjálasjvuohta almoduvvá manna le buorre giella madi sæmmi bále le álldarjuohkusij hiebaduvvam ja låhkåmmielav árvusmahttá. |
| Media spiller en viktig rolle i samfunnet, og har slik et stort ansvar for både synliggjøring, god språkbruk, og for at det gis tilbud som er med på å fremme og styrke språkbruken. | Median le ájnas roalla sebrudagán, ja navti le siján stuorra åvdåsvásstádus sihke vuojnnusij buktemis, buorre giela åvdås, ja jut vatteduvvi fálaldagá ma li siegen giellaanov nannimin ja åvdedimen. |
| Filmer for barn og unge er viktige språkformidlere. | Filma mánájda ja nuorajda li ájnas gielladuvdadiddje. |
| Filmer med samisk språkvalg og filmer med samisk tekstvalg vil derfor være viktig for barns språkutvikling. | Danen li filma gånnå besa sámegielav válljit juogu de ságastimgiellan jali tækstagiellan ájnnasa mánáj giellaåvddånahttema vuoksjuj. |
| Sametinget ser behovet for et nordisk samarbeid gjennom Samisk parlamentarisk råd og de nordiske sameministrene for at samisk språk får en større plass i tv-kanaler, dvd-filmer og internettsider som er beregnet for barn og unge. | Sámedigge vuojnná dárbov nuorttarijkaj aktisasjbargos Sáme parlamentáralasj ráde ja nuorttarijkaj sámeminisstaraj tjadá váj sámegiella vijddásap sajev oadtju tv-kanálajn, dvd-filmajn ja internæhttabájkijn ma li mánájda ja nuorajda. |
| Mål: | Ulmme: |
| Samisk språk brukes og er synlig på alle arenaer i samfunnet | Sámegiella le anon ja vuojnnusin juohkka árenán sebrudagán |
| Strategier: | Strategija: |
| Arbeide for økt synliggjøring av samisk språk og kultur | Sámegielav ja kultuvrav vuojnnusij buktet |
| Økt utgivelse av litteratur, aviser og tidsskrifter på samisk | Ienep girjálasjvuoda, avijsa ja bláde almodusá sámegiellaj |
| Økt bruk av skriftlig samisk i digitale medier. | Ienep tjálalasj sámegiela adno digitála mediájn. |
| Denne meldingen belyser de behovene og utfordringene som er tilstede i samfunnet, samt legger fram forslag til løsninger som skal forbedre situasjonen for samisk språk. | Vájkkudusá ruhtadilláj ja háldadussaj Dát diedádus gåvvit dárbojt ja hásstalusájt ma li sebrudagán, madi tjoavddusijt buktá gåktu sámegiela dilev buoredit. |
| Ved hjelp av denne meldingen, og gjennom god dialog med sentrale myndigheter forventer Sametinget at de økonomiske rammene for samisk språkutvikling i Norge økes betraktelig. | Dán diedádusá baktu, ja buorre aktisasjbarggon guovdásj oajválattjaj vuorddá Sámedigge ruhtadille sáme giellaåvddånahttemij Vuonan viehka ålov buorrán. |
| Sametinget har stor tro på at sentrale myndigheter imøtekommer de målene som er satt, slik at Sametinget og andre aktører får de økonomiske og administrative rammene som må til for å heve statusen og bruken av samisk språk. | Sámedigge jáhkká guovdásj oajválattja ållidi dajt ulmijt ma li biejadum, váj Sámedigge ja ietjá oassálasste oadtju daj rudálasj ja háldaduslasj birástagájt majt dárbaj jus galggá sámegiela stáhtusav ja anov lasedit. |
| Sametinget er klar over at denne meldingen legger opp til store endringer. | Sámedigge diehtá dát diedádus mierkki stuorra rievddama boahtemin. |
| Lovverk må endres, myndighet og ansvar avklares. | Lága hæhttuji rievddaduvvat, fábmo ja åvdåsvásstádus hæhttu tjielgaduvvat. |
| Samtidig må de økonomiske ressursene økes som allerede nevnt. | Sæmmi båttå hæhttuji rudálasj ressursa laseduvvat dagu juo lip nammadam. |
| De endringene som Sametinget her foreslår medfører endringer i flere lover som gir ulike språkrettigheter for samisktalende. | Rievddama majt Sámedigge dáppe oajvvat mierkkiji moadda lága rievdaduvvi váj sámegielaga oadtju iesjguhtik riektáv giellaj. |
| Det betyr også endring i myndigheten til både Sametinget og andre aktører. | Dat mierkki aj Sámedikke ja ietjá aktøraj fábmo målssu. |
| Dette er et stort arbeid som krever en grundig gjennomgang. | Dát le alvos barggo mij gájbbet snivva tjadádimev. |
| Derfor har Sametinget foreslått at det nedsettes et samisk offentlig utvalgt (SaOU) som består av medlemmer fra Regjering og Sametinget. | Danen le Sámedigge oajvvadam sáme almulasj nammadus (SAN) namamduvvá manna li ájrrasa ráddidusás ja Sámedikkes. |
| Dette utvalget må ha mandat til å utrede og utarbeide forslag til endringer i lovverk og myndighet som berører samisk språk. | Dán nammadusán hæhttu mandáhtta guoradallat lágaj ja fámo rievddamav sámegiela vuoksjuj. |
| Videre må utvalget gjennomgå rammebetingelser, ansvarsforhold og koordinering av samiske språktiltak og fremme forslag til endringer. | Vijddábut hæhttu nammadus ålgodisævtojt, vásstediddje vidjurijt ja sáme gielladåjmaj koordinerimav tjadádit ja rievddadusájt oajvvadit. |
| Det forutsettes at Sametinget utarbeider mandatet til utvalget. | Sámediggá vuorddá mij galggap nammadusá mandáhtav hábbmit. |
| Oppfølgingen av meldingen vil skje gjennom Sametingets årlige budsjett der tiltak under de enkelte målene vil blir prioritert. | Diedádusáv jahkásattjat tjuovvol Sámedikke jahkásasj budsjehta baktu gånnå dåjma ma iesguhtik ulmijda hiehpi vuoroduvvi. |
| Sametingsrådet vil vurdere å utarbeide handlingsplaner for deler av innsatsområdene. | Sámedikkeráde árvustallá doajmmaplánajt dahkat muhtem barggosuorgijda. |
| Meldingen har et langsiktig perspektiv og det vil være naturlig å ha en gjennomgang av meldingen etter tre-fire år for å vurdere om Sametinget har oppnådd de målene som er satt i meldingen. | Diedádusán le guhkesájggásasj perspektijvva ja luondulasj le dav vas gehtjadit gålmånielje jage duogen váj árvustallá makta Sámedigge le diedádusá ulmijt ållim. |
